# Trash Detectives besøger Genskabet [[!img 4iles.jpg class=solo alt="Europakort med besøgsøer markeret"]] I oktober måned får Orøs grønne initiativer besøg af en fransk webdokumentarserie, Trash Detectives. I august lancerede Trash Detectives sin internetplatform med minidokumentarfilm, centreret om lokale initiativer som arbejder for at nedbringe de enorme affaldsmængder, vi mennesker belaster både miljø og samfundsøkonomi med. Dokumentarserien, som består af korte indslag af ca. 3 min. varighed, fokuserer specifikt på ø-samfund, fordi bortskaffelsen af affaldet her er ekstra vanskelig, og miljøproblemerne måske også ekstra synlige. I første omgang besøger detektiverne de europæiske øer Oleron, Korsika og Sardinien samt altså Orø. Foreningen Mejeriet er ved en tilfældighed kommet i kontakt med det franske initiativ, og huser filmholdet under opholdet på Orø. Det er genbrugsbutik og -værksted Genskabet samt den bemandede skibscontainer ved Orø Genbrugspladsen, som primært har vakt interesse. Her bliver brugte ting recirkuleret, men Genskabets ugentlig reparationscafé og upcyklingklub samt de jævnlige kurser, workshops og foredrag relateret til genbrug, forbrug og bæredygtig omstilling gør initiativet til noget mere end en genbrugsbutik som de er flest. Også andre lokale aktører står på holdets intensive program: * Det lille Orøværksted, en familievirksomhed som bygger fuglehuse mm. af genbrugstræ - og i øvrigt deler adresse med Genskabet. * Cathrine Dolleris, kvinden bag formidlingsvirksomheden Geoliv (officielt Land-center) samt initiativtager til Orø Skovhaver og Orø Omstilling. * Simon Drost, Havnecaféens forpagter, som bygger sit eget inventar af genbrugsmaterialer. Det særligt udbyggede sorteringsanlæg, som Orø deler med hele Fors' område, kommer også i fokus gennem interviews med nogle almindelige og nogle særtligt engagerede brugere. ## Filmaften Trash Detectives vil præsentere projektet og vise deres dokumentarfil for interesserede i et aftenarrangement i Genskabet, Næsbyvej 4, onsdag d. 10.10. kl. 19-21. Alle er velkomne, og der er gratis adgang. ## Læs mere og støt Her kan du læse Trash Detectives [[projektbeskrivelse|trash-detectives.pdf]]