#Lokal værdiskabelse af haveaffald Projekt rettet mod haveejere på Orø. Fase 1 fra maj 2020 til september 2021. Orøs borgere har længe ønsket et bæredygtigt alternativ til den nuværende løsning for bortskaffelse af haveaffald. Med den nuværende ordning forsvinder mange tons organisk materiale fra øen, og det er dyrt og miljøbelastende. Med dette projekt igangsætter vi en række tiltag som skal mindske bortkørsel af haveaffald betydeligt og i stedet udnytte mulighederne for at bruge haveaffaldet som jordforbedring, byggemateriale, næringsbuffer mm. lokalt på Orø. I projektet vil projektpartnerne sammen undersøge hvordan vi på sigt reducerer behovet for bortkørsel af haveaffald fra Orø, fra 7-800 tons/år til den endelige målsætning om 0 ton/år. Disse undersøgelser skal bane vejen for projektets næste faser. ## Aktiviteter om haveaffald Bliv introduceret til Genskabets nye haveaffalds-grejbank med bl.a. flishugger, jordbor og motorsav. Introduktionen omhandler sikker håndtering af udstyret. Det er nødvendigt at man har deltaget i introen, hvis man vil låne grejbanken. Vi genoptager de månedlige introduktioner igen til marts, og i mellemtiden kan du anmode om at få en, hvis du gerne vil bruge grejet i løbet af vinteren. ### Torsdag 15.10. kl. 11-14. Flisning af haveaffald (ved genbrugspladsen) Kom og få hugget grene til flis, du kan bruge som jorddække i haven eller blande i kompostbunken. Ganske gratis. [[Arrangementets opslag (pdf)|/aktiviteter/201015flis_a4.pdf]] ### Søndag 18.10. kl. 10-14. Svampedag - dyrk selv svampe (på Hestebedgård) Kom en tur med ind i svampenes verden og lær hvordan du kan dyrke dine egne svampe på en træstamme. [[Læs mere på arrangementets opslag (pdf)|/aktiviteter/201018svampe_a4.pdf]] ### Søndag 1.11. kl. 10-16. Vær med til at bygge en biokul-ovn --- [[Læs projektbeskrivelsen her|projektbeskrivelse.pdf]] [[Grejbanken|deleordning]] [[Vær med|grupper]] [Følg med på Facebooksiden "Hvad gør vi med haveaffaldet?"](https://www.facebook.com/Hvad-gør-vi-med-haveaffaldet-104282657867818/)