#Aktiviteter Foreningen Mejeriet passer en genbrugscontainer fra FORS A/S på Orø Genbrugsstation på Nørrestængevej. Herfra kan diverse genbrugseffekter købes, som borgerne vælger at donere i stedet for at kassere. Indtægten bruges til foreningens aktiviteter. Containerens åbningstid følger genbrugspladsens: 9-13 i sommerhalvåret (april-oktober) og 10-12 i vinterhalvåret (nov-marts). **Lørdage i lige uger** holdes reparationsworkshop i genbrugscontaineren kl. 12-13. Giv tingene en sidste chance for at blive genbrugt. Kom og vær med, eller få en handyman (Torben) til at vurdere skaden og måske reparere. Vi kan lidt af hvert! **Lørdag d. 21. oktober** kan du møde os på Orø Kræmmermarked i Orøhallen. ##Tidligere aktiviteter **Søndag d. 16. juli** arrangerede vi et gratis foredrag om solvarme på Marlieses Gårdcafé ved Niels Lyck fra Varmt vand fra solen. **Lørdag d. 1. april** var Mejeriet lokal arrangør for indsamling af affald i naturen i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende indsamling. Der blev i 2017 indsamlet 28 kg af 14 deltagere. Det gør vi til en tradition.