[[!meta title="Vejviser 1930"]]
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="vbpassage1933.jpg" class="blog" alt="Vesterbros Passage 1930" link="/vejviseren/vejviser-1930") }}
Vesterbros Passage var Københavns sitrende moderne nerve i
1930, og Tom Kristensen valgte den som scenografi for
storbystemningen i Hærværk. Men hvad er der blevet at dette
kendte gadestykke?
[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1930]]
"""
else="""
Vejviser 1930
Med Tom Kristensen på Vesterbros Passage
Inde ved Vesterbros Passage blev Jastrau og Steffensen
stående på et hjørne af det brede fortov, der rager frem som
en pynt over for Helgolandsgade. Frihedsstøttens obelisk
rejste sig sort på den skinnende asfalt, hvor skæret fra
lygter og buelamper svømmede, og fjernt mod den blå
sommernat stod rådhusets to gule urskiver, ovale i perspektiv
og skelede.
-Tom Kristensen, Hærværk, 1930
{{ img(path="passagenu.jpg" class="solo" alt="Vesterbro Passage 2014" caption="Udsigt over Vesterbro Passage en tåget dag i Januar 2014.
Det er Vesterportbygningen først, Axelborg med tårnkuplen,
og Royal (SAS) hotellet fortaber sig i disen.") }}
Navnet findes ikke på gadeskilte, men Vesterbros Passage er
det sted flest danskere har været. Det er den sidste brede,
strækning af Vesterbrogade, fra Hovedbanegården til
Rådhuspladsen. Det er en bred vejstrækning med travlhed,
trafik, forlystelser, forretninger og en international
stemning. Betegnelsen gled ud af brug i takt med at
fodgængerne blev presset til side af bilbaner ind på smalle
fortove. I 2013-14 bliver der åbnet nye brede fortove, så
måske kan man tale om Vesterbros Passage igen.
Passagen i 1930
Tom Kristensen valgte denne strækning som en central del af
scenografien til Hærværk. Her var København mest brølende
moderne, kaotisk og vrimlende, og her var man tættest på
knejsende skyskrabere og urbane afgrunde.
{{ img(path="scalaplakat.jpg" class="tall" alt="Scalaplakat") }}
Tom Kristensen lader sit alter ego Ole Jastrau gå neden om og
hjem i disse omgivelser, ofte ledsaget af sin digterkollega
og drukkammerat Steffensen, der også er et slags selvportræt.
Tom kendte Passagen lige så intimt som derouten, for han boede
på hjørnet af Istedgade med 10 minutters gang til sit arbejde
i Politikens Hus på Rådhuspladsen.
Læs: Tom Kristensen i København 1896 – 1946.
Et øjeblik efter slentrede de skrås over Vesterbros Passage
forbi Frihedsstøttens obelisk, der lyste med en farve som
gammel chokolade. Solen stod I en brændende eftermiddagståge
ude over tagene på Vesterbro, og selvom Jastrau og Steffensen
havde ryggen imod, forvirredes de af flimrende lys, for det
lynede I bilernes vindspejle og i cykelstyrene, en strøm af
glitrende glas og nikkel, som styrtede imod dem, i samme nu
som stopsignalet ved Wivels hjørne drejede.
”Wivels hjørne”. Det er på kanten af Tivoli, hvor Hard Rock
Café ligger i dag. Der var dans Wivels restaurant – i 30’erne
omdøbt til Wivex, hvor Statsradiofonien transmitterede
middagskoncerter med den nyeste musik. Maden var fremragende,
og køkkenchefen var rundhåndet med rester til byens fattige.
Så det er her Manden på Risten står, når Carl Alstrup synger
i 1936.
Her står jeg hver aften på "risten",
mens jeg kigger på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys,
uden ophold fra seks til to.
Jeg har det omtrent som de rige,
jeg er hver nat på "restaurant".
Man godt på en måde kan sige,
at jeg er såd'n en slags "gourmand".
Hør sangen og se billeder fra Wivex på YouTube
Det er snurrige rim, anderledes end Tom Kristensens skarpe
strofer – men de udtrykker også tiden. Både risten på Vesterbro
og Wivex er væk i dag, efter man udvidede Bernstorffsgade i
1964 til ære for biltrafikken.
Flere forlystelser
Wivex er blot et af navnene fra forlystelsens hovedstrøg
– sammen med Panoptikon, Loppestikket og Tivoli. Vesterbros
Passage opstod da voldene blev gravet væk og gravene fyldt op
fra 1850’erne og frem. Før var der en snæver adgang til den
oprindelige Vesterport over broer og gennem ravelinen. Nu
opstod et stykke bred boulevard, store huse og adgang til
fremskridt og fristelser. Der lå allerede et
forlystelseskvarter med små værtshuse uden for den gamle
Vesterport. Og i 1930 var det et celebert sted at fornøje sig.
{{ img(path="passagegl.jpg" class="solo" alt="Vesterbro Passage ca 1900" caption="Vesterbros Passage år ca. 1900") }}
I nummer 2, helt nede ved Rådhuspladsen lå Centralhotellet
med restaurant Paraplyen, der havde udeservering under
baldakinerne. Jastrau får en drink her med sin intrigante
kollega Vuldum. De bliver begge beæret over at blive betjent
af Tjener nr. 1. Det er en autentisk personage, Kampmann
Arnild, der var startet som ung tjener i 1873 i den nyopførte
bygning. Han forlod først jobbet i 1935 da Centralhotellet
blev revet ned i 1934, for at give plads for Richs-bygningen.
Det er huset med hjørnetårnet med de forgyldte barometerfigurer
af paraplypigen og cykelpigen. Den ene kan minde om det
forsvundne værtshus. Det anden kan minde om cyklen der var
tidens vigtigste transportmiddel.
{{ img(path="turck_passage.jpg" class="solo" alt="Krydset Vesterbrogade/Bernstorffsgade" caption="Foto: Svend Turck. Fra krydset Vesterbrogade / Bernstorffsgade") }}
Den gang som nu var det nemt få noget at drikke i Passagen
- og det sker et par gange i løbet af Hærværk at Jastrau falder
i på den strækning – som da han driver ind på en skummel bar –
som jeg dog ikke kan finde i Kraks Vejviser.
Bag en halvrund bar stod et højalter med flasker og nogle
grimme buddhaer, der skinnede lystent med kulørte elektriske
pærer i øjnene, og i denne plumpe gudeverden dannede en
lille figur af en nøgen, lyserød kvinde med bryster og
andet tilbehør et lækkert centrum. Og bag samme bar stod en
bartender med et rundt, lyserødt hoved og et flydende
buddhistisk smil, mens han konverserede nogle spraglede
præstinder med bryster der hang ind over disken, og
yndigheder, der buede sig ud over stolesædernes kant.
Det er forlystelseskvaterets gøglerhule i tidstypisk indretning.
Now to business
Men vi skal ikke gå i hundene. I adressebøgerne finder man
kontorer for sagførere og tandlæger, reklamebureauer og
cigarhandlere i husrækken langs starten af Vesterbrogade. Her
residerer også ingeniører, grosserer og bankbestyrere.
På passagens modsatte side lå Industribygningen fra 1872. Her
var kontorer for bl.a. Industri- og Ingeniørforeningen, DFDS,
Dansk Køleindustri, den Danske Standardiseringskommission og
det Tyrkiske Generalkonsulat mm. Efter den omgang kan vi godt
tillade os et stop på Stadils Vinrestaurant der også fandtes
her – i 1935 kom Palladiumbiografen til. Bygningen eksisterede
frem til 1979, og det er efterfølgeren der er blevet renoveret
og genindviet i 2013.
{{ img(path="passagefortovnu.jpg" class="solo" alt="Fortov ved industribygningen" caption="Det nye brede fortov foran Industribygningens renoverede facade") }}
Lige efter kommer Tivoli. Over for Tivolis hovedindgang ligger
Axeltorv, og her var en prangende bygning ved at blive gjort
færdig – National Scala. Her kunne man finde Scala Teateret,
Prince of Wales herreekvipering og International Turist Kiosk.
Scalabygningen var lukket i mange år, og efter et mislyttet
forsøg på at genoplive den i 90’erne, er den nu helt nedrevet,
og der graves ud til nye højhuse. Men på et billede fra senere
i 30’erne National Scala den i festlig neon-glans.
{{ img(path="nationalscala.jpg" class="solo" alt="National Scala") }}
Axelborg fra 1918 ligger der endnu. Den har givet torvet navn.
Huset med tårnet var ejet af de danske Andelsforeninger.
Landbruget havde sine kontorer her, med komiteer for gødning
og foderstoffer, og pressebureauet for Partiet Venstre. Her
fandtes også kontorer for læger, grosserer, reklamebureauer,
Gilette Safety Razor Company, Chilesaltpeterkomiteen – og
minsandten Statsradiofonien – den senere Danmarks Radio. Det
er først fra 1939 at Radiohuset ved Forum efterhånden blev klar
til at flytte ind i. På den måde er det også oplagt at
transmittere fra Wivex, lige over for.
I 1930 er Passagen 500 meters moderne fremdrift midt i
komplicerede København.
Afgrunden og Skyskraberen.
Det var en mild forårsaften. Himlen hvælvede sort og
stjerneklar over Vesterbros Passage og det gamle jernbaneterræn
med alle de lave, forvirrede basarer. Den var en vidtstrakt
kuppel som en himmel på landet, flankeret af
panoptikonbygningen og komplekset i Rewentlowsgade som to
mærkelige forbjerge. Og over for dette dybe rum åndede de
begge uvilkårligt ind, et dybt drag af en sval himmelduft,
men krydret af benzin og parfume og tilsat en atmosfære af
jern og os og afsvedet lugt fra den underjordiske bane, en let
rus af giftige likører, storbyens forår.
{{ img(path="vbpassage1933.jpg" class="solo" alt="Vesterbro Passage 1933") }}
Ikke alt var funklende funkis eller mondæn modernitet langs
Vesterbros Passage i 1930. Området foran Hovedbanegården
(1911), var præget af midlertidige småskure. På billedet ses
pladsen ved Frihedsstøttens plads i 1933, med nogle lave
barakker. Banegraven er åben bagved, hvor bl.a. SAS-hotellet
senere blev bygget. I de lave bygninger var der cykelhandler,
sæbeudsalg, tøjbutikker, samt Favoritten smørrebrød. Og i
forlængelse af den række boder lå der et klondike-kvarter med
småbutikker og værksteder, der strakte sig op til Skt. Jørgens
Sø og Gyldenløvesgade. Under og efter Besættelsen var det et
sortbørscentrum i København.
Tom Kristensens København er kontrasternes by.
{{ img(path="vesterport-stillads.jpg" class="solo" alt="Vesterportbygningen under opførelse") }}
Netop i 1930 blev den topmoderne Vesterport-bygning bygget.
Navnet er futuristisk - det er nu en moderne kontorbygning, og
ikke navnet på en snæver byport. Københavnerne kaldte
karakteristisk kolossen for Femøren, på grund af
kobberbeklædningen. Det var en konstruktion med stålskelet på
den facon man byggede skyskrabere i USA. Havde kranerne og
kapitalen været til rådighed, kunne der være bygget 30 etager
mere på det fundament.
I digtet Studie i Blåt fra 1954, erindrer Tom sceneriet fra
bygningens top. Man kan mærke at det er skrevet af en mand,
der efterhånden havde boet på landet i nogle år.
Vi sad i fromhed under lysreklamen
På en altan og var alene to.
Altanen hang på en moderne fjeldvæg,
På Vesterport, et svimmelt ørnebo.
Og Frihedsstøtten var så komisk lille
Og biler krøb som biller på asfalt,
En mikroskopisk myldren på en skovsti
Hvor sommervarmen pirker liv i alt.
…
Når lysreklamen drejede på taget,
Var det som månebrydning bag en sky.
Et dødsens skær gled over os og dugen
Og svandt og kom og ramte os på ny.
Og døden brændte som en blålig klode
I en mekaniske rotation og ro,
Og vi sad fromme under lysreklamen
På en altan og var alene to.
Ole Falkentorp og Poul Baumann var arkitekter på
Vesterport-bygningen, og Falkentorp lavede også tegningerne til
Astoria Hotel i dristig 30’er-stil på den kun 6 meter brede
grund mellem Reventlowsgade og Banegårdspladsen.
Helt moderne og international blev Passagen først med
opførelsen af Arne Jacobsens SAS-hotel i 1959-60. Så var der
et stykke af København i en up-to-date standard som set på
dette farvemættede motiv fra 1960.
Men på den tid var Tom Kristensen for længst flyttet til Thurø,
væk fra storbyens himmelstormende bygninger og lokkende
afgrunde.
{{ img(path="passage1960.jpg" class="solo" alt="Vesterbro Passage 1960") }}
Links
[[Byvandringer over Tom Kristensen og hans tid|tomkristensen]]
[[Undergang København, et overblik|/vejviseren/1930-overblik]]
[[Tom Kristensens København 1896-1946|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]]
[[Læs om Panoptikon, der var et tilløbsstykke i 1880'erne i Vesterbros Passage|/vejviseren/panoptikon/]]
Kilder
Bent Zinglersen, Vesterbros Passage, Samleren 1978
København Før, Nu og Aldrig, bind 15, Fogtdal 1998
Kraks Vejviser 1930
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne sted vesterbro ]]
[[!meta date="2014-01-19"]]
