[[!meta title="Sammenstød på Grænsen"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img Nbro-station-s.jpg class=solo size=600x alt="Nørrebro Station" link=udfordringen]]
Hvor Nørrebro møder Nordvest, bliver øjet ramt af et kaotisk
byrum. Her er et mylder af trafik, og folk fra hele verden.
Læs om et charmerende og rodet sted i byen, hvor der løber en
gammel grænse igennem.
[[Læs mere...|/vejviseren/udfordringen/]]
"""
else="""
Sammenstød på grænsen
Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der
ikke udstråler harmoni. Tag Udfordringen – for sådan hedder
vores tur til et spændende sted i København. Turen starter i
travlheden på et sted der både er velkendt og ”ikke noget
særligt”– der hvor Nørrebro møder Nordvest.
[[Udfordringen: prøv vores byvandring mellem Nørrebro og Nordvest|udfordringen-tur]]
[[Se vores video-intro Ved Nørrebro Station|/video/2014/nbro]]
[[!img Nbro-station-s.jpg class=solo size=600x alt=""]]
Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt
foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørrebro
Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene
på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse
– motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer
sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er
stresset og allermest sig selv.
Navnløse Plads ligger hvor Nørrebrogade ender ved viadukten og
fortsætter i Frederikssundsvej. Fra Frederiksberg kommer Nordre
Fasanvej – og det er Lygten der fører nordpå mod Bispebjerg. Et
stort trafikkryds midt i København
Navnløse Plads. Det er en tilsnigelse, for hjørnet af pladsen
hedder Lyngsies Plads, med brostensbelægning, skulptur og en
buste af Lyngsie, der ledte Arbejdsmændenes forbund. Den lille
stationsbygning hørte til Slangerupbanen. Med den i ryggen kan
vi tage bestik af krydset.
På den anden side af Lygten ulmer en blok af en
transformatorbyging i røde mursten. Ved siden af Nørrebro
station et forsiret lejlighedshus fra 1904, og nede ad Nordre
Fasanvej ligger andre og umage gamle huse fra den tid. Skrås
over Lyngsies Plads ligger en moderne nyere bygning i
brutalt svulmende beton, med skilte der skriger på opmærksomhed
for supermarked og sengetøjslager. Frederikssundsvej har lave
skure og en tom plads, før solide 30’er-ejendomme rejser sig
betryggende.
Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej
mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali,
engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen.
Men det er fremtidens København i et kaotisk clash.
[[!img vednorrebro.jpg class=solo size=600x alt=""]]
Spor og grænser
Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads.
Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn,
hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt.
Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr
på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel.
Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen
var der ikke den store kontrol. Uden for bygrænsen voksede et
Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse.
(Opkaldt efter en plan- og lovløs guldgraverlejr i Canada). Ved
Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København
– uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der
fortrak over i buskadset ved Lersøen, når de blev panserbasserne
i København for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere
sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller
interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen
eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget
af det guld der blev lavet i det Klondike fandt vej til nogle
af gårdejernes lommer.
I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter
inden om, opkøbte flere sogne og pressede Hovedstadens grænser
helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave.
Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele
med arbejderlejligheder og vidtstrakte villaveje. Men man
mærker stadig den brudlinje, hvor grænsebroen gik over Lygteåen.
[[!img nrrebrostation1930.jpg class=solo size=600x alt="Nørrebro Station i 1930" class=solo]]
S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse
– den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder
neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet
herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro,
hvor der nu er parker og cykelstier.
Remisen ved Verdens Ende
Der hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade
lå en gang verdens ende. Eller med andre ord, her lå remisen.
Skulle man længere herfra var det til fods – indtil 1901. I
årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere
central del af transporten i København.
Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at
vokse og sporvognene blev opgivet. I 1975 blev Remisen lavet
om til Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et
centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en
renovering for et par år siden er stilen mere smartness end
sure sokker.
[[!img superkileoctopus.jpg class=solo size=600x alt="Blæksprutten fra Superkilen"]]
Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den
markante start på Superkilen, som også er en af udfordringerne
i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen
strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande
fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn,
thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane,
marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke,
cykelstativer og skraldespande af de forskelligste
udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med
den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og
kunstnergruppen Superflex.
Superkilen hylder områdets globale og multikulturelle
karakter – så derfor er det et omdiskuteret projekt. Projektet
har forvandlet et kedeligt stykke cykelsti og park til noget,
der tiltrækker lokale beboere af meget forskellig oprindelse.
På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden.
[[Læs om dem her.|/vejviseren/drainspotting]]
[[!img norrehjerte.jpg class=solo size=600x alt=""]]
Op og ned på Nørrebro
Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn.
Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå
op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på
Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Arbejdspladserne
rykkede væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet
ned og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor
Mjølnerparken er i dag, og Glud og Marstrand, der nu er
Emaljehaven. Det er med til at give kvarteret sin egen stil.
Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv
gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående
kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som
den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer.
Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye
indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der
Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler
stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nutidig). Der er
både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig
mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod
Nørrebro Station.
[[!img Norrebro_01592.jpg class=solo size="600x" alt="Remisen" caption="Blik på Remisen som den tog sig ud ca. 1970"]]
I dag er Nørrebrogade stærkt trafikreguleret. Det er populært
hos cyklisterne, men kan få nogle bilister op i det røde felt.
Handelsstandsforeningen hævder at traffikreguleringen er skyld
i at Nørrebrogade aldrig rejser sig igen som forretningsgade.
Til gengæld er der folk ude i Nordvest, der kunne ønske sig en
smule trafikkontrol på den anden side af Nørrebro Station. Der
er nok at diskutere, hvor Nørrebro møder Nordvest.
Den karakteristiske stationsbygning er delvis skjult bag et
grønt hegn. Her graves der ud til metrostationen Nørrebro. Når
den åbnes i 2018 (eller lidt senere) står området til at blive
en helt central del af København, med sit mylder af mennesker,
trafikproblemer og udfordring af sanserne.
Man kan mene, hvad man vil om etniske minoriteter, multikultur,
trafikbegrænsninger, Bjarke Ingels og udviklingen i det hele
taget. Du kan også tage Udfordringen som tur med Byvandring.nu,
og lære et sjovt stykke København nærmere at kende.
Links
[[Udfordringen - prøv vores byvandring hvor Nørrebro møder Nordvest|udfordringen-tur]]
Området var også en udfordring for firs år siden, med en
kunstner der fejrede det. Læs om [[Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen]].
[[!img Folmer-B-sneborn.jpg alt="Folmer Bendtsen" class=solo size=600x]]
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
