+++
date=2016-02-16
title="Tordenskjold i København. Byvandring anno 1720."
[taxonomies]
tags=[
"vejviseren",
"blog",
"artikel",
"personer",
"tordenskjold",
"tid",
"1700-tallet",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
I februar 2016 rider Tordenskjold over lærredet i en barok road movie om
venskab og skæbne. Mens han farer vild på landevejen, tager Vejviseren
dig en tur i søheltens kølvand langs byens kajer i år 1720 og derefter.
{{ img(path="artmoney_tordenskjold.jpg" class="blog" link="/vejviseren/tordenskjold") }}
[[Læs mere...|/vejviseren/tordenskjold/]]
"""
else="""
Tordenskjold i København
af Paul Hartvigson
I februar 2016 kører Tordenskjold hen over de danske biograflærreder i karet,
på vej mod sin skæbne. Søhelten havde sat sit præg på København både før
og efter den fatale duel i Tyskland. Denne byvandring går til
Tordenskjolds København anno 1720 og derefter.
{{ img(path="tordenskjold.jpg" class="solo" caption="Kortet har Christianshavn øverst,
og man finder nok vej, selvom landskabet og vandlinjen har ændret sig i det næsten 300 år der er gået.") }}
Abefest i Strandgade
I 1719 optog Tordenskjold residens i Johan Lehns gård på Christianshavns
fornemme Strandgade. Her fyrede den knap 30-årige søhelt den af til sine abefester.
Begge dele skal forstås bogstaveligt. Han havde små kanoner i gården,
som blev afskudt under festerne til gene for naboerne. Tordenskjold havde
også tamme aber, der kunne finde på at gå til angreb på gæsterne og rive
deres parykker af. Blandt gæsterne var den enevældige kong Frederik IV,
som ikke tog anstød af løjerne. Der var ingen af naboerne der klagede.
I dag er huset tredje bygning fra Christianskirken, der ikke var opført dengang.
Norskfødte Peter Wessel Tordenskjold havde gjort lynkarriere under Store
Nordiske Krig, og havde slået svenskerne med krigslister og utraditionelle manøvrer.
Historierne om ham er ikke blevet ringere med tiden.
{{ img(path="artmoney_tordenskjold.jpg" class="solo" caption="Artmoney af Ruth Søe, collage fra gammel søfartsbog") }}
Det var logisk for ham at bo i havne- og handelskvarteret Christianshavn.
På den følgende byvandring holder vi os tæt på kajkanten anno 1720.
Den gang kunne man krydse fra Christianshavn til Slotsholmen via Lille Torvegade.
Gaden forsvandt i 1930’erne, men broen hedder stadig Knippelsbro.
Det navn har hængt ved broen i sine skiftende skikkelser lige siden Christian IV’s tid.
Et portræt af chefen
På kortet kan man se at Børsen havde kanaler på begge sider, og Slotsholmen
var en aktiv del af havnen. Ved siden af Børsen lå Frederik IV’s røde
kancellibygning, der næsten stod færdig i 1720. På den runde fronton
ser man stadig det imponerende relief, med busten af enevoldskongen
omgivet af vildmænd, faner, løver, kanoner, hellebarder, handelsvarer.
Symboler på magt, søkrig og rigdom.
Frederik var enevældig chef i Danmark, og indpiskede reglerne overfor
sine underordnede. Hvis man gjorde sig fortjent i chefens øjne, kunne
han være lige så large, som han normalt var nidkær. Tordenskjold klarede
frisag ved krigsretten og undgik påtale for de chancer han tog.
Da han bragte nyheden om svenskekongen Carl XII død, forfremmede Frederik
ham til Viceadmiral blot for det at han var først fremme med underretningen.
{{ img(path="frIVfilmstill.jpg" class="solo" caption="Kong Frederik bøjede også reglerne
i sit egen favør, da han giftede sig til venstre hånd med den unge adelskvinde
Anne Sofie Reventlow, som han havde bortført fra moderen. Han var træt af sin
dronning Louise, som han var blevet påduttet som kronprins. Der var ellers
dødsstraf for bigami ifølge Danske Lov, som kongen skulle opretholde.
Her er Kong Frederik og Anne Sofie fra filmen Tordenskjold og Kold.") }}
Den Røde Bygning huser i dag Finansministeriet, og er stedet med mest magt
koncentreret pr. kvadratmeter i Danmark.
Begravelse og genkomst
Hvis man vender sig og kigger over kanalen, ser man Holmens Kirkes
kapelbygning langs kanalen. Her blev Tordenskjold stedt til hvile ved nat.
Da Tordenskjold døde i duel kunne han rettelig ikke få en rigtig begravelse
ifølge Danske Lov. Kongen bøjede reglerne så meget, at hans lig blev nedlagt
i kapellet blandt flådens helte.
Der står en statue af Peter Wessel Tordenskjold i Kirkens gård, ud mod
gaden Holmens Kanal. Den blev sat op i 1876, da vanæren ved at dø i duel
var blevet en farverig del heltehistorien.
{{ img(path="holmenstatue.jpg" class="solo" caption="På det seneste har Peder Wessel både fået udendørs kontor og mobiltoiletter.") }}
Det hjalp på renomméet at Tordenskjolds bedrifter var blandt de sidste
danske krigstriumfer før den 81 år lange fred efter 1720, og at den danske
flåde derefter led svære nederlag, da landet dernæst endte i Napoleonskrigene.
Efter det militære knæk i 1864, blev der opstillet påfaldende mange monumenter
af fortidens krigshelte. Blandt disse er HW Bissens statue af Tordenskjold
i den lille gård ved kirken.
Flådens Folk
Herfra går turen til Gammelholm. På Tordenskjolds tid var der adgang til
flådens skibsværft her via en lille bro bag kirken. I dag er Holmens Kanal
blevet en gade, vores rute krydser fra Nationalbanken til ØK’s gamle hovedsæde.
Her står Niels Juel – i form af en statue fra 1870’erne. Juel var den
formidable kommandør, der fx kæmpede koldblodigt og sejrede stort ved
Køge Bugt i 1677. Niels Juels bedrifter er indgraveret i nogle diskrete
granitblokke ved det runde hjørne over for Nationalbanken.
{{ img(path="juelmonument.jpg" class="solo" caption="Niels Juel er den største søhelt i danmarkshistorien. Han er ikke så kendt som Tordenskjold, men han har beundrere der har finansieret et af Københavns mest indforståede mindesmærker.") }}
Alle sideveje på Gammelholm er opkaldt efter søhelte. Tordenskjoldsgade
er den første der krydser Holbergsgade. Drejer man til venstre op mod Det
Kongelige Teater kommer man til stedet hvor tømmerlageret Dellehaven
brød i brand i august 1795, hvad der udviklede sig til den store stadsbrand,
der raserede 40% af byens bygninger. Katastrofen har intet med Tordenskjold
at gøre, uanset at han er på tændstikæskerne i 1865, samtidig med han fik
gaden opkaldt efter sig. Branden skyldtes sandsynligvis tønder med tjære,
der selvantændte under hedebølgen i 1795. Og så antyder det også at flåden
i 1700-tallet var en arbejdsplads med udfordringer.
Det sidste stød
Turen slutter på Kongens Nytorv, byens nye pragtplads. Frem til 1680’erne
var det et skummelt vandkantsområde i skyggen af en jordbunke, der blev kaldt
Hallandsåsen. Det var et yndet sted for vrede unge mænd at duellere.
Senere tiders brushoveder ordnede deres æressager ved Grønland
– et øde område mellem Nyboder og det nye Østerport. Eller ude ved Fuglestangen,
der stod ved starten af Tagens Vej på Rådmandsmarken.
Tordenskjold selv døde i duel langt nede i Tyskland. Han havde gennembanket
en livlandsk adelsmand Stael von Holstein, der var forhenværende svensk officer.
Tordenskjold gennembankede ham for at have blanket unge Abraham Lehn af i et
kortspil i Hamburg. Von Holstein ville have æresoprejsning. Jeg fornemmer,
der var blevet drukket brændevin også, og Tordenskjold havde nok tømmermænd,
da han rendte ind i von Holsteins kårde og døde dagen efter, under lidt uklare omstændigheder.
Man kan læse en artikel om Tordenskjolds død her.
Unge Lehn var søn af Johan Lehn, Tordenskjolds husvært i Strandgade.
Dette giver forbindelsen tilbage til vandringens start på Christianshavn,
og er dermed anledning for en afslutning på Kongens Nye Torv, byens evige byggeplads.
{{ img(path="tordenskjold_dod.jpg" class="solo" caption="Vilhelm Rosenstand, Tordenskjolds død. Den knælende mand er kammertjener Kold.") }}
Tordenskjold og Kold
Den nye film spinder sin egen ende over Tordenskjolds død, og holder unge
Lehn udenfor. Filmen holder fortid og nutid uanstændigt tæt op mod hinanden.
Og når instruktøren og manuskriptforfatteren skal psykologisere over
Tordenskjold, så introducerer han en 1700-tals psykolog ved navn Doktor Mabuse.
Det er i stedet for at vifte en usynlig belærende pegefinger. Jeg accepterer
de ærlige anakronismer undervejs, og filmen føles ikke som et kostumedrama.
I tidens barokke ånd pirrer den tilskueren med snurrige og svulstige detaljer.
Hvis den giver køb på noget, der var vigtigt i tiden, så er det religionen
som ledetråd i samfundet, men det lader ikke til at tro eller kirke holdt
den historiske Tordenskjold tilbage, før han skulle begraves (og så var det
kammertjener Kolds problem). Filmen viser at en søhelt farer vild på fredens
forræderiske landeveje, og fremstiller et umage venskab, jeg kan tro på.
Min største anke er, at den tysksprogede dialog er ret stiv.
Tordenskjold og Kold er en barok og lystig fortælling om at dø på det helt forkerte tidspunkt.
"""]]
