[[!meta title="Centralt Placeret - Handel, industri og hovedsæder i Kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen"]]
[[!if test="included()" then="""
Manchetten, vises
[[!img storenord.jpg class=blog link=/slut1800tal_prestigebyggeri]]
[[Læs mere...|l/slut1800tal_prestigebyggeri]]
"""
else="""
#Centralt Placeret
###Handel, industri og hovedsæder i Kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen
Af Paul Hartvigson, januar 2023.
Der er blevet lavet penge i København. Vi kan ikke lugte kulrøg ved Nyhavn eller sukkerstank på Slotsholmen og der glimter ikke olie på havnens vand. Der hyler ikke hidsige skibsfølter, eller lyder metalliske brag og hamren fra værfter og fabrikker.
Nutidens København er formet af en eksplosiv vækst i det sene 1800-tal, hvor industrimænd og finansfyrster satte deres bevidste præg på byen. Prestige, placering og gode forbindelser var vigtigt. Det ser man i centrale dele af København, og prøver at huske hvad der ligger bar succesens facade af fremsyn og hensyn, magtkampe og manipulationer, skidt og skandaler. Nogle af nøglepersonerne er CF Tietgen, HN Andersen og Isak og Emil Glückstadt, som man kommer tæt på i TV-serien Matadorerne i fire afsnit, der havde premiere i januar 2023.
[[!img kroyerudsnit.jpg class=high caption="Udsnit af PS Krøyers maleri fra 1895 af Børsens Mænd. Tietgen står centralt og er den eneste der møder beskuerens blik. Hans rival gennem årtier - Isak Glückstad - står lige til venstre for ham med bowlerhat."]]
Nye tider i Gamle København
København var metropol i et koloni-imperium i 1700-tallet, med flådemagt, handelskompagnier og havnen fuld af sejlskibe. Den storhed var position var forsvundet med Englandskrigene, hvor både flådemagten og Norge gik tabt. Når 1800-tallet første del kendes som Guldalderen, skal det ikke tages bogstaveligt.
Danmarks trængte tilstand fortolkedses af digteren Poul Martin Møller der tog job som skibspræst i 1820, i et anfald af ulykkelig kærlighed, nåede til Fjernøsten på et to års togt, og skrev undervejs digtet Længsel efter Danmark, med en bevidsthed om hvor langt den stolte søfartsnation var sejlet agterud.
[[!template id=note text="""Udi øst og vest, og hvor jeg vanker,
drømmer jeg om jer ved Danmarks sund.
Selv iblandt Constantias fulde ranker
Mindes jeg med længselfulde tanker
Løvet i Charlottes bøgelund.
Klerken råber i Manillas rønner:
Danmark er et lidet, fattigt land.
Det forsikrer Javas rige sønner,
Selv Batavias skrantne kræmmer stønner:
Danmark er et lidet, fattigt land.
Længsel efter Danmark, Poul Martin Møller, 1822.
"""]]
Men verden lå åben for dem der kunne se over byens volde og Danas Haves hæk. Sidst i 1800-tallet skulle danske virksomheder få succes både i Kina og Thailand,og spille med på den store scene i imperialismens tidsalder, da Europa spredt sin magt i hele verden.
###Hurtig handling.
Global kommunikation var først ved at blive udbredt i de år. Men i revolutionsåret 1848 var der ikke telegraf i København. Nyhederne gik mellem København og Kiel med dampskib, hvad der gav en dags forsinkelse. Det var i de rammer det kom til demonstrationer ogregeringsændring i København og oprør i Slesvig, og en følgende treårskrig.
Den unge Købmand i Odense CF Tietgen kunne godt læse nyhederne. Han stak af til England i før han kunne blive indkaldt til dén krig. I London og Manchester oplevede han hjertet af tidens industri, handel, finans og kommunikation med telegrafen. Tietgen ankom til København og brugte sin særlige viden til at indtage en dominerende position.
Byen var i voldsom ændring. Tivoli var åbnet uden for voldene i 1843, første jernbaneline blev anlagt 1847 (og i den forbindelse blev Carlsberg etableret på Valby bakke). Martsdagene i 1848 medførte en mere demokratisk grundlov i 1849 med åben politisk debat. Københavns porte blev fjernet i 1853, og koleraepedemien i 1853 blev der stort set åbnet for byggeri uden for voldene. Lavsvæsenet havde reguleret handel, håndværk og industri og begrænset nytænkning. Dedt blev afskaffet til fordel for næringsfrihed, uanede muligheder, og stor tilvandring fra landet. I dag kaldes den slags for Disruption.
CF Tietgen (1829 - 1901) blev headhuntet som direktør for en moderne bank - Privatbanken, der fik til huse i Børsen. Christian IVs gamle bygning fra 1624 var ramponeret, og tjente som udsalgssted for importvarer auktionshus osv. Grosserer-Societetet havde lejet det gamle pakhus af kongehuset. Kongen var Frederik 7. Som festglad kronprins havde været det fornemmeste gæst i den Adelige Klub i Odense, som Tietgens senior, havde drevet. Tietgen junior kunne observere de fine under uformelle forhold, oplevet hvordan indflydelse blev udøvet, og vidste hvornår han skulle tie og hvornår han skulle slå til.
[[!img placerboers23.jpg class=high caption="To versioner af Børsen fra 1900-tallet. Til venste den version vi kender fotograferet af CR Neuhaus ca 1862 (kilde: kbhbilleder.dk). Den anden en tegning af PC Klæstrup ca,. 1840, der viser en fastelavsfejring med bl.a. amagerbønder. Man ser den første Nationalbank, i en sidebygning der blev revet ned efter grosserene overtog bygningen i 1857."]]
###Nye mænd på markedet.
I en periode lå Nationalbanken i en sidebygning til Børsen, der nu er væk. Banken var grundlagt i 1818, og var opbygget omkring at undgå et statsbankerot som det var sket i 1813. Der var vægt på forsigtighed, og banken kunne ikke løfte erhvervslivets behov for kreditter og pengeoverførsler. Det var private vekselerer og bankierer, der håndterede pengeoverførsler i København, ud fra de renter Nationalbanken bestemte. De virksomheder lå omkring Højbro Plads.
På Matrikel 1 fandt man den markante jødiske vekseller GHA Gedalia (1816-92), der også kunne se en ny tids muligheder. Han havde arbejdet sig op fra ulært saddelmagersvend ved at yde lån, gøre tjenester og at have et hoved for regnskaber. Han fik afslag på en ansøgning om at lave en Handelsbank, fordi var hans planer for brede og omfattende, og måske var hans manerer for specielle eller hans accent for tyk. Han var portugisisk konsul og købte sig titel af Baron i San Marino, og var kendt ansigt på Børsen, Men han mistede sin formue i løbet af 1870’erne på jernbaneinvesteringer, retssager og mødte modstand som jøde med store armbevægelser.
Andre velhavende jøder forholdt sig mere diskret, som Gedalias genboen Moritz Melchior, på den anden side af Højbro Plads, der var en af Tietgens støtter. Eller Gedalias ansatte Isak Glückstadt, der oprettede den Danske Landmandsbank i 1871 med støtte fra sin gamle chef. Men Glückstadt udviklede langsomt og sikkert sin bank til at blive førende, i skyggen af Tietgens imperium.
[[!img gedalia_skydeskive.jpg class=high caption="Gedalia - sebnere Baron Gedalia - blev medlem af det fine Skydebrødreselskab. Hans målskive til lejligheden viser den fine adresse på Højbro Plads med Slotskirken i baggrunden. På billedet ledsager vekselleren arbejdsmændene der slæber guldet i tønder på en båre. Kilde: Wikipedia."]]
###Chefen på Børsen
Tietgen placerede sig centralt i Børsen. Selvom han var en ”ny mand” og udpeget til at forvalte andres penge, opbyggede han sig til en magtfaktor i forretningsverdenen. De historier rammer fyldt blev fornemt ud, så der kom en særlig mystik om bygningen Børsen, som Københavns finansielle hjerte. Bygningen blev også beklædt med røde mursten, for at se mere autentisk Christian IV-agtig ud. Og den klassiske Merkur med vinger på fødderne - gud for alkymi, handel or rygter - blev det antikke symbol for den moderne bank.
Sammen med hans succes som forretningsmand blev Tietgen en næsten mystisk figur i sin levetid, og fik stort råderum. Tietgens engagement førte især til en række af succeser. Det indebar at oprette et samlet sporvejsselskab, at grundlægge telefonselskabet KTAS, finansiere danske sukkerfabrikker, og få banken involveret som hovedaktionær i skibsværftet B&W og rederiet DFDS. Da kritikken rejste sig under 1870’ernes kriseår, var han magtfuld nok til at stoppe sine kritikere i bestyrelsen, og og undgå at få gransket sine skjulte manøvrer og manipulationer af markedet.
[[Her er en liste med Tietgens selskaber. Læse den og pust ud.|/vejviseren/tietgenselskaber/]]
##Finansens facader
Den moderne industri udviklede sig i en overfyldt by. Brokvartererne voksede uden ret meget styring med arbejderboliger og industri. Udviklingen var den samme i havnen. Baumgartens og Burmeisters skibsværft startede på Christianshavn, og bredte sig i et område, hvor der havde været lagerplads salttørring, og omsluttede til sidst Christianskirken. Rederiet blev reorganiseret som B&W med støtte fra Tietgen, og voksede uden for voldene, med hvor Refshaleøen blev anlagt i 1870’erne, som en industriel knopskydning ud i vandet nord for Holmen.
[[Se vores tur på B&W-øen eller Refshaleøen.|/refshaleoen]]
Industrien omformede også byen på de pæne adresser. Holmens Kanal var oprindelig en vandvej ind til Gammelholm, flådens skibsværft. I 1865 blev kanalen flydt op og anlagt som gade. Flådens område fra Holmens Kanal til Nyhavns kanaler blev til et boligkvarter med herskabslejligheder og baghuse. Skibene forsvandt, men forbindelsen til det maritime er markeret med statuen af Niels Juel fra 1881, som den sejrrige admiral midt i biltrafikken. Her lå Nationalbanken over for Landmandsbankens Hovedsæde.
[[!img oek_hovedkvarter.jpg class=high caption="ØK's hovedbygning som det ser ud i 2023, hvor den er del af Danske Bank, med Niels Juel i forgrunden. Huset blev saboteret under Besættelsen og genopbygget i samme stil. Også Nationalbanken til højre er Arne Jacobsens nyere bygning fra 1971."]]
ØK byggede sit store domicil i 1908 med flag på toppen, selvom kanalen var blevet fyldt op inden at ØK-stifteren HN Andersen (1853-1937) overhovedet stod til søs. Kaptajn Andersen skabte sin karriere og grundlagde sit firma i Siam (i dag Thailand). Men han orienterede også efter forholdene i København, og valgte dette sted til hovedkvarter da han var blevet Danmarks førende erhvervsmand.
Både Nyhavn og Holmens Kanal førte op til Kongens Nytorv, der var byens travle midtpunkt. Her lå Magasin du Nord åbnet 1871,det varehus efter fransk forbillede, helt anderledes end boderne på Børsen havde været, og det nye store Kongelige Teater indviet 1874 til erstatning for det lille og gamle, der siden 1748 havde ligget for enden af Holmens Kanal siden.
Centralt på Kongens Nytorv ligger hovedsædet for Store Nordiske Telegrafselskab, bygget i 1893. Tietgens store bedrift havde ligget 22 år før hvor han fik gennemført en telegraflinje fra London over København og hele Sibirien til Japan og Hong Kong. Det var gennemført med stålvilje, aktiemanipulationer, udnyttelse af forbindelser i det danske og russiske kongehus. Danske Prinsesse Dagmar var blevet russisk kronprinsesse I 1866, og Kong Christian IX kunne anbefalede Tietgens overfor sin nye svoger Tsar Alexander II. Tietgen benyttede sin af officielle og uofficelle kanaler til at få sit projekt gennem, og kunne tilbyde russerne moderne kommunikation. I Kina brugte selskabet også tvivlsomme midler til at omgå forbud og få sine telegraflinjer frem. Det var alt i alt en stor triumf at få sine linjer frem til Fjernøsten før sine engelske konkurrenter. Øverst på bygningen holder en kvindefigur oplysningens lampe højt.
[[!img placer_gn23.jpg class=high caption="Store Nordiske Telegrafselskabs hovedbygning på Kgs. Nytorv fra 1893 set fra Nyhavnsbroen, og til højre et samtidigt kort over selskabets telegraflinjer."]]
##Jordiske konger og himmelens herre
Statuen af CF Tietgen står og kigger ud mod Ophelia Kaj. Statuen er fra 1905, og stod først foran Børsen, hvor Tietgen havde hersket. Måske var man træt af at blive mindet om ”Stormogulen”, så ganske få år efter blev han flyttet til Sankt Annæ Plads, med ambassader og rederier som nære naboer. Han har et alvorligt ansigtsudtryk, men figuren står derude som om udviklingen passerer forbi den. Man kan tænke at han er portrætteret efter slagtilfældet i 1894, hvor Tietgen konkret og overført mistede noget af sit faste greb om tingene.
[[!img placertietgen23.jpg class=high caption="Den markante iværksætter og hans eftermæle. I baggrunden rejser sig det nye byggeri på Papirøen (2023)."]]
Men inden da havde han sat sit mest markante præg på byen, da han konverterede en ruin til et monument for Skaberværket. Marmorkirken havde stået halvbygget siden JF Struensee stoppede byggeriet i 1771. Siden da havde en del af enevældens byplan ligget uforløst som en overgroet stembrud, helt tæt på Amalienborg. Tietgen brugte meget af sin personlige formue, og arkitekt Ferdinand Meldahl arbejdede på at rejse den mægtige kuppel til vennepris. Byggeriet også blev finansieret med udstykning og bygning af ejendomme omkring kirken med fornemme ejendomme til borgerskabet i det kongelige kvarter. Den bistre finansmand var også en overbevist kristen og grundtvigianer, så Marmorkirken blev opført til ære for både de levende og det evige.
Frederiksstaden rummer andre interessante kirker fra 1900-tallet. Den katolske Skt Ansgar Domkirke. Den engelske kirke ved kastellet var en sølvbryllupsgave til prinsen af Wales og kronprinsesse Alexandra. Den russiske stat byggede Aleksander Nevsky kirke i Bredgade, så kronprindeparret kunne gå til rigtig messe. Tsar Aleksander III kom tilk indvielsen kort efter sin kroning, og blev var svært skuffet over at Tietgen ikke havde skaffet en større grund, så kirken kunne være var fritstående.
[[!img bredgadekupler.jpg class=high caption="Der er forbindelse mellem kuplerne på den russiske kirke og den kæmpe kuppen på Marmorkirken."]]
Marmorkirken fuldendte Eigtveds byplan fra 1748, og glade giver fra erhverslivet har yderligere broderet på herlighgeden. Mit på pladsen står rytterstatue af Frederik V placeret i 1771 og finansieret at tidens Asiatiske Kompagni, med indskrifter på latin om hans dyder og bedrifter, og ikke et ondt ord. I 1984 og 2005 blev aksen udvidet med Amaliehaven, de den gamle Larsens Plads og i 2005 Operaen. Skibsreder Maersk McKinney Møller var bygherre med hovedkvarteret på Esplanaden, og en stærk vilje til at indrette omgivelserne.
##Elefanten i Frihavnen
Omkring år 1900 hed Danmarks store skibsreder HN Andersen. Han grundlagde sit handelshus i Siam i 1884, og fik forbindelse til kongehuset der. Kong Chulalongkorn kunne bruge Andersens talenter, og selv et lille land i Europa var en vigtig forbindelse i en periode, hvor større europæiske magter etablerede kolonier hvor de kunne. HN Andersen handlede ikke kun i Teaktræ, men også i politisk indflydelse, og royale siamesiske forbindelse førte til indflydelse i Kongehuset. Andersen var en af de fø der kunne bevæge gamle Christian IX, til modvilligt accepterede parlementarisme i 1901 (Systemskiftet). Den den anden var [[Prinsesse Marie|https://prinsessemarie/]], hvis søn Aksel endte i ØK’s bestyrelse. Det gav kompagniet en særlig status, og der også kunne bruges til at få kritikere til at tie på forhånd. HN Andersen havde også sans for public relatiobns. Han var gavmild med billetter til Fjernøsten på kompagniets skibe til journalister og forfattere.
[[!img frihavnskort1899.jpg class=high caption="Kort fra 1899 med Frihavnen, i forlængelse af Kastellet. I den øastlige side er ser Refshaleøen i sin oprindelige udstrækning, Lynetten og Trekroner."]]
Da ØK først etablerede sig i Danmark i 1897 var det i Asia House i Københavns Frihavn .Den var opstået 1891-94 som et svar på konkurrencen fra Tyskland med Hamburgs nye store Hafenstadt og Kielerkanalen, der truede Københavns position. Det blev et prestigeprojekt, udført af toparkitekter i flotte materialer. Den moderne havn rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane, og var afspærret med dobbelte gitre, på grund af den toldfrie status.
De store oceangående liners kunne lægge til på Langelinie Kaj, i stedet for at skulle sejle ind i inderhavnen. der var ruter til England,. Frankrig, New York og længere væk I dag er her krydstogtskaj om sommeren. Udviklingen fortsatte i Nordre Frihavn, som i dag rummer Århusgadekvarteret i Nordhavn.
[[Vores tur i Frihavnen|/frihavnen]]
Frihavnsselskabet fra oprettet af Landmandsbanken, med velvilje fra regeringen. Projektet gav rivninger politisk og erhvervsmæssigt. CF Tietgen kunne ikke holde projektet nede overfor Landmandsbanken, ØK og det officielle Danmark, og endte med at tilslutte sig efter nogle år, før det blev indlysende for offentligheden at han ikke længere var den dominerende kraft Danmarks erhvervsliv.
##Regnskab og revision
En historie med store virksomhedsledere er også historien om kriser, konkurser, afvikling og eftermæle. Rigdommen er flydende som havnens vand, og pengestømmene fjerner mange spor. Men bygninger og statuer bliver som regel stående.
På midtermolen i Frihavnen står en markant glasbygning fra 1992. Det var et prestigebyggeri, som skulle have været det nye hovedkvarter for ØK, men selskabets dispositioner i lige de år, førte til kæmpens fald, og en opsplitning af det en gang så fornemme verdensfirma. ØK’s forfald sker samtidig med Frihavnen blev åbnet som bolig og erhvervsområde med fri adgang, og Almindelig Brand flyttede ind i bygningen, hvor ØK skulle have styret.
###Pengestrømme i Holmens Kanal.
ØK havde eller overlevet talrige kriser. Et år i 1880’erne var det knald eller fald for HN Andersen om der faldt regn nok i junglen, så floden svumlede nok op til han kunne flåde tre års teakhøst til Bangkok. I 1922-23 måtte han trække i trådene for at undgå at ØK at blive trukket ned under Landmandsbankens krise i 1922-23. Ved den lejlighed blev guldet blev transporteret i sække af bankmedarbejdere, direkte fra Nationalbanken over til Landmandsbanken, men det kunne ikke afværge det store krak.
[[!img 1923guldbude.jpg class=high caption="17.9. 1922 blev der båret guld over Holmens Kanal fra Nationalbanken til Landmandsbanken, for at stabilisere den, og sørge for der var penge nok til de nervøse kunder der stod i kø. Regeringen så sig nødsaget til at støtte banken for at undgå natiional panik."]]
Landmandsbankens direktør Emil Glückstadt blev dømt for bedrag og døde kort efter i fængslet. Hovedsædet ligger der endnu hedder Danske Bank, der også har overtaget ØK’s gamle hovedsæde. Nationalbanken er udskiftet med Arne Jacobsens bygning fra 1971. Men vi trykker ikke penge længere, og guldet ligger ikke længere i kælderen. Og i 2008 – 2013 var overførslen ren digital, selvom det stadig gav dønninger i Folketinget, alle år har været nærmeste nabo til finansdistriktet.
Børsen ejes i dag af Dansk Erhverv. Selve børsforretningerne mad aktier er fysisk flyttet til NASDAQ på Nikolaj Plads. Privatbanken flyttede ud af Børsen til nabobygningen Tietgens Hus i 1904 og over Langebro til Ørkenfortet i 1980. Det var B&W’s kontorbygning ved Langebro. Banken måtte overtage det ret nye hovedsæde, da B&W var under opløsning. Privatbanken fusionerede og blev Unibank i 1990, og er siden 2001 en del af Nordea, der har flyttet sit danske hovedsæde til Ørestaden, langt fra det finansdistrikt der opstiod i 1800-tallet.
Nordeafonden ligger dog i dag i Heerings Gård Ovengaden neden Vandet, hvor man kan besøge Bank- og Sparekassemuseet onsdage og i weekenden. Her kan man se en rekonstruktion af Tietgens oprindelige kontor på Børsen.
Der bliver dog lavet penge i København. Men luften er renere, trafikken er støjsvag, og man kan roligt svømme i havnen om sommeren.
[[!img prepostbw.jpg class=high caption="1855: Før B&W med billede af Baumgarten og Burmeisters værft set fra Ovengaden oven Vandet. 2023: Efter B&W. Henning Larsens bygninger der afløste B&Ws Motorfabrik, med Ørkenfortet i baggrunden nu konvereteret til hotel, og en elektrisk havnebus undervejs."]]
Kilder
Lange, Ole: Stormogulen, C.F. Tietgen. (2006)
Lange, Ole: Den Hvide Elefant. H.N. Andersens Eventyr og ØK. (1986).
Werner, Johannes, Gedalia og hans forfædre. (1933)
Københavns økonomiske udvikling i 1800-tallet. Danmarkshistirien.lex.dk, kapitler af Kristian Hvidt
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel]]
[[!meta date="2023-01-28"]]