summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/vejviseren/politikvandring_vbro/index.md
blob: 0c4db12d61b4c8975fa40e7f1c0be5ff40571ad5 (plain)

+++ date=2017-04-21 title="Politisk Byvandring på Vesterbro 2. April 2017"

[taxonomies] tags=[ "blog", "vejviseren", "sted", "nu", ] +++ [[!if test="included()" then="""

{{ img(path="thomasw_polvandring.jpg" class="blog" link="/vejviseren/politikvandring_vbro") }} Et par kandidater startede opvarmningen til Kommunalvalgkampen med en politisk byvandring på Vesterbro, det eftertragtede kvarter med den trange plads.

[[Læs mere...|/vejviseren/politikvandring_vbro/]]

""" else="""

Politisk Byvandring på Vesterbro 2.4. 2017

Politisk debat på gadeplan frem til Kommunalvalget.

2.4. 2017 blev Kommunalvalgkampen gået i gang på Vesterbro. Det var i form af en politisk byvandring med Jens-Kristian Lütken fra Venstre og Thomas Warburg fra SF, på en tur der strakte sig fra hjørnet af Hovedbanegården til de gamle Slagtergårde ved Enghavevej.

{{ img(path="posthusplan_polvandring.jpg" class="solo" caption="Bebyggelse af posthusgrunden diskuteres. Thomas Warburg, SF, tv. og Jens-Krsitian Lütken, Venstre, th.") }}

Det var mødt 25 borgere op ved DGI-byen, hvor emnet især var udsigten til nyt byggeri på Posthusgrunden, hvor der er et omfattende forslag til byggeri for at erstatte bl.a. den gamle postterminal. Særligt Venstremanden så det som positivt at der kom arbejdspladser. Han var imod at stille for mange krav til at udvide de rekreative områder, så projektet blev urentabelt. Flere af vælgere på turen var meget kritiske over for et projekt med tæt byggeri, og ønskede mere udfarende politik. En deltager viste et alternativt forslag til bebyggelse af Posthusgrunde udarbejdet af en borgergruppe. Men en plan med mere park og mindre kvadratmeter bygninger ville ikke være attraktiv for investorerne mente Lütken fra Venstre.

{{ img(path="tietgensgade_polvandring.jpg" class="solo") }}

Vandringen fortsatte til Kødbyen, hvor temaet var kultur og social rummelighed. Kandidaterne var enige om Kødbyens potentialer for kultur, men Thomas Warburg så gerne at de lokale beboere kom til at bruge stedet mere. Jens-Kristian Lütken kunne se muligheder i at få noget af Københavns natteliv til at foregå her i stedet for i Indre By, hvor det belaster de lokale beboere. Men politikerne kan ikke bestemme hvor folk vil gå i byen, ud over at de kan fjerne bevillinger til værtshuse. Begge kandidater var enige om at placeringen af det nye fixerum H 17 på Halmtorvet var god. Der skal være plads og faciliteter til de udsatte grupper, ellers medfører det flere problemer.

{{ img(path="thomasw_polvandring.jpg" class="solo") }}

Hvad skal Vesterbro have til gengæld for sin ombejlethed?

De sociale problemer på Vesterbro står i relief af et kvarter der er blevet mere og mere attraktivt siden byfornyelsen omkring årtusindskiftet, med stigende ejendomspriser og mere og mere lukkede gårdmiljøer. Derfor blev der snakket om indretning af fællesarealer, og hvordan nye skolebygninger også kunne indeholde faciliteter for borgerne generelt. En af det fælles udfordringer for Vesterbro er pladsmangel. Og når det også er et attraktivt sted at udvikle nye byggerier, så skal man være kreativ. Det var begge kandidater enige om. SF’eren mente også at man skulle kræve noget af udviklerne, men Venstremanden mente at man ikke skulle dræbe investeringslysten med for mange krav.

{{ img(path="borhtaarn_polvandring.jpg" class="solo") }}

Ved et stop på Istedgade var der udsigt til Bohrs Tårn på Carlsberg, der nu er en markant profil for enden af Istedgade. Carlsbergbyen bliver bebygget tæt, og der er fx ikke planlagt skole eller fodboldbaner ind i udviklingen, og byggeriet bliver også en del tættere end det først så ud til.

Som det yderste stop rundede turen Slagtergårdene ved Enghavevej, som afventer afgørelse om en mulig fredning. Det er en sag vi før har [[skrevet om i Vejviseren.|/vejviseren/slagtergaarde/]].

Den større uenighed gjaldt især landspolitiske holdninger, som kravet til at der skal være 25 % almennyttige boliger i nybyggeri, og det økonomisk realistiske i det. Stemningen og tonen på turen var god og baseret på gensidig lytten. Men der var heller ikke en ordstyrer til at få konflikterne trukket skarpt op.

{{ img(path="saxoparkslut_polvandring.jpg" class="solo") }}

Undervejs på turen blev den gode politiske debat symboliseret ved et stop ved [[Stjerne Radio i Istedgade|/vejviseren/stjerneradio]]. Det var arnested for en del af den nationale (borgerlige) modstandsbevægelse, men genopbygningen har været støttet af 4. Maj Initiativet, der er har rødder i venstrefløjen. En af kandidaterne, Thomas Warburg, er aktiv i 4. Maj Initiativets bevægelse, og har også stået bag turen ”Vesterbro gør Modstand 1940-45”, som byvandring.nu har på programmet som en gang imellem udbydes som Åben Tur.

{{ note(text="""4. maj initiativet afholder sit årlige fakkeltog 4.5. på befrielsesaftenen.""") }}

"""]]