+++
date=2016-05-03
title="Fra Nilen til Norden - Ægyptiske spor i København i 1600- og 1700-tallet."
[taxonomies]
tags=[
"blog",
"vejviseren",
"artikel",
"emne",
"egyptologi",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem.
Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København.
Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne,
der rejste Frihedsstøttens obelisk.
{{ img(path="frihedsstotteaften.jpg" class="blog" link="/vejviseren/nilen_til_norden") }}
[[Læs mere...|/vejviseren/nilen_til_norden]]
"""
else="""
Fra Nilen til Norden
Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem.
Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København.
Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne,
der rejste Frihedsstøttens obelisk.
Rundetårns Hieroglyf
Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder
Christians IV’s hemmelighedsfulde tårn. Tårnet indgår i en helhed
med universitetskirken Trinitatis – bogstaveligt talt Treenigheden.
Og kirken er en treenighed af gudstjeneste (kirke), viden
(universitetsbibliotek på kirkeloftet), og studiet af skaberværket (Rundetårn).
{{ img(path="rebusdetalje.jpg" class="solo" caption="*Doktorens Trine med den lange kniv
krims krams i hjertet på Christian den 4. Eller hvad det nu skal betyde.") }}
På tårnet står rebussen med guldbogstaver og sære tegn.
Det var professor Thomas Bangius der førte Christian IV’s hånd,
da rebussen blev skrevet. Bangius blev førstebibliotekar på Det
Kongelige Bibliotek, og han redegjorde i skrift for Frederik III,
hvordan inskriptionen var en art hieroglyf. Ud over det indeholder
rebussen en gåde med tal og hebraiske bogstaver.
Mumier og Sarkofager i Latinerkvarteret
I året 1781 fandt en særlig obduktion sted i Universitetets Anatomiske Teater.
Det var af en mumie, som professor Morten Thrane Brünnich viklede ud
af sine bandager og undersøgte, under nærvær af nogle af landets berømte
forskere, fremmeste kunstnere og politiske ledere, blandt andet Ove Høegh-Guldberg.
Fascinationen af Ægypten var bestemt ikke uddød med Frederik III,
selvom de følgende konger beskæftigede sig med mere lavpraktiske sager.
Samlingerne overlevede entusiaster blandt eliten, før fascinationen
flammede op igen i 1700-tallet. I 1737 udsendte Christian VI
Nordén-ekspeditionen til Ægypten, og i 1761 - 1767 forløb den Arabiske Rejse,
der havde Ægypten som et vigtigt første mål. Ekspeditionerne havde til
formål at udvide horisonterne for viden, men også at finde belæg for bibelens ord.
Viden og genstande fra bl.a. Ægypten blev bragt til Danmark.
Mumien, der blev udviklet i 1781, var en af de utallige oldsager,
som Carsten Niebuhr fik sendt hjem fra den Arabiske Rejse.
Ifølge professor Brünnich fandt man intet andet sted i Europa så mange mumier som i København.
{{ img(path="brunnich.jpg" class="solo" caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich.
Ud over sine studier i alverdens dyreliv og bjergværksdrift i Norge,
var han også en ivrig forsker af ægyptiske mumier.") }}
I 1788 besøgte den sydamerikanske eventyrer, Francisco de Miranda, professoren.
Selvom arbejdsværelset er fyldt med udstoppede eksotiske dyr (bæltedyr moskushjorte,
antiloper og salamandre), er det mumierne, der stjæler opmærksomheden.
”Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret
af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den.
Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det
meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene
og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad.,
og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.”
Miranda fortaber sig så i betragtninger om, hvordan dem der balsamerede
kunne have bedraget de efterladte, men det må stå for hans egen regning.
Læs mere om [[Francisco de Miranda, rejsende i Revolution og hans besøg i København 1787-88|/vejviseren/miranda/]].
I 1788 kunne man se et sarkofaglåg i sort basaltsten stå i Skt. Peders Stræde
ved professor Abraham Kalls bolig med udsyn til Universitetet.
Det tunge låg var blevet fundet ved Broløkke Gods nær Kerteminde
af den unge Georg Zoëga 1782, hvor det tjente som drikketrug for bedriftens kvæg.
I dag byder sarkofaglåget velkommen til den Ægyptiske samling på Nationalmuseet.
Hvordan det endte på det nordvestlige Fyn forklares nærmere på vores byvandring
Fra Nilen til Norden.
{{ img(path="brolokkegods.jpg" class="solo" caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv.
samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Juel Reventlow th.
ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015. Vi opsporede hvor Gerog Zoëga
havde fundet de to sarkofaglåg i 1782.") }}
I Bispegården i Nørregade oplever man biskop Münters interesse for det ægyptiske.
Münter er husket for at have haft Søren Kierkegaard til konfirmation.
Men han var allerede vel bevandret i oldtidsstudier, før han valgte at blive kirkens mand.
Som Sjællands biskop 1808-30 kunne han hellige sig studier af de gamle skrifter.
Hans samleiver er tydelig fra de indmurede skriftstykker i porten, og sfinxer,
figurer og inskriptioner i bispegården entré (i dag er tale om afstøbninger).
{{ img(path="bispegaard.jpg" class="solo" caption="Den lille entre i Københavns Bispegaard
er også et mindekabinet for den ivrige oldgransker Biskop Frederik Münter.") }}
Münters faste korrespondent og opkøber i Rom var Georg Zoëga, der havde fundet to
sarkofaglåg på Fyn. Zoëga var manden der introducerede Bertel Thorvaldsen til Rom,
og den store billedhugger blev også agent for biskoppen i København.
Thorvaldsens museum på Slotsholmen har i øvrigt form som et Ægyptisk Tempel.
Ved siden af Bispegården på Bispetorvet finder man en obelisk fra 1943,
der fejrer reformationen. Det er en klassisk ægyptisk form, men langt fra
den første obelisk rejst i Danmark.
Frihedsstøtten - Hyldest til dynastiet
Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792
markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på
støtten hæver Kong Christian VII (den sindssyge) og Kronprins Frederik til skyerne
for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere
i at hylde herskerne.
{{ img(path="frihedsstotteaften.jpg" class="solo") }}
Hieroglyfferne var ikke tydet den gang, men kunstnerne bag Frihedsstøtten
havde forstået formen. Det var billedhuggere som Nikolaj Abildgaard
og Johannes Wiedewelt der tegnede støtte og skulpturer. De havde studeret
de antikke forlæg, og de var sandsynligvis aktive frimurere.
Det var absolut ikke tilfældigt hvad de opførte.
Det Ægyptiske spor slutter ikke her, og også 1800- og 1900-tallet har bragt
sfinxer, templer og pyramider til Danmark. Og skulle man videre omkring,
kunne man sigte efter Bruun-Rasmussen-bygningen i Københavns Nordhavn,
Apistemplet i Frederiksberg Have, slotsparkerne ved Fredensborg,
Juliane Mariehøjen ved Jægerspris eller Roskilde Domkirke.
{{ img(path="nilenjul.jpg" class="solo" caption="Når brygger Carl Jacobsen ikke er med i artiklen,
er det mest fordi jeg lader den slutte i 1797. Præcis 100 år senere fik han denne kopi
af en romersk statue af Nilen opstillet ved Dronning Louises Bro.") }}
Bestil turen [[Fra Nilen til Norden.|nilentilnorden]]
{{ note(text="""Turen er baseret på et par års hyggeforskning
ved ægyptolog Thomas Christiansen og undertegnede Paul Hartvigson.
Vi forventer at udgive en lidt længere artikel i starten af efteråret,
som i sidste ende nok munder ud i en monografi. Men hvis man vil have
historien hurtige, og med et minimum af kildehenvisninger, så skal man
gå med på turen 7.-5. 2016, eller booke en privat rundvisning.""") }}
"""]]
