[[!meta title="Havneoversigt: Holmen og Christianias Volde"]]
[[!if test="included()" then="""
Et stort hjørne af København har rejst sig fra vandet siden ca. 1700. Tag turen over Christianas volde, Holmens velordnede verden og til Christianshavns nordligste øer.
[[Læs mere...|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]]
"""
else="""
#Havneoversigt: Holmen og Christianias Volde.
Den nordøstligste del af det indre København er en verden for sig. På Holmen kan man få en vægtløs og landlig fornemmelse af at være langt fra verden. På Christianias skovbevoksede skråninger kan man drømme sig væk. Øerne ligger dog ”inden for voldene, og kilden til den særlige stemning ligger i områdets militære fortid, hvor landskabet her blev rejst fra havbunden.
Der er forskel på det anarkistiske Christiania og Holmens velordnede verden af læreanstalter og luksusboliger. Langt op i 1900-tallet var begge dele lukkede verdener. ”Staden” blev erobret i 1971, da hæren opgav voldområdet, og i 1991 blev Holmen åbnet op for offentligheden undrende øjne. I 2015 fortsætter historien, som nye broer rykker begge dele tættere på den travle by.
##Kongens København i vandet.
Dette hjørne af byen er opstået af landvindinger i den tid, da byen virkelig var Kongens København. De mænd der byggede volde, bankede pæle ned i det lave vand, og fyldte øer op med skibsskrog, sten og skidt tilhørte Kongens hær, Kongens flåde, eller arbejdede for købmænd og kompagnier og laug med kongelig kommission og privilegier.
Christian IV åbnede for indvindingen af vådområderne mod Amager da han anlagde Christianshavn i 1612, som en lille befæstet ø mellem Søndervoldstræde og Bådsmandsstræde. Svenskerne stormede bydelens volde uden held i 1658.
##Defensionen: Hæren.
Derefter blev voldene fornyet og forstærket til land og til vands- i vores område med en imponerende bue af bastioner, der fik navn efter kongehusets medlemmer, Ulrik, Vilhelm, Sofie Hedvig, Carl, Frederik, Carl, Charlotte Amalie og Quintus. For enden ligger batteriet Sixtus opkaldt efter Christian 6.
Voldene havde udsyn over Amagers nordpynt og Øresund, og endte under Bådsmandsgade Kaserne på Christianshavn. Kasernen blev taget ud af brug i 1969, og blev erobret indefra i 1971 af slumstormere og beboere, der ledte efter plads til liv og drømme. Siden da har Christiania har været har været en kulturel og politisk slagmark. Men det kan man godt komme til at glemme, når man udforsker de tilvoksede volde og ydre bastioner i Staden.
På den anden side af stadsgraven ligger Dyssen – det yderste Christiania. Det er den gamle enveloppe, som er et snævert forværk til Volden med murede fæstningshuse i trekantede redaner. De nu er bo-områder med navne som Kosmiske Blomst og Fakirskolen.
Umiddelbart udenfor dét ligger en række kolonihaveforeninger. Også Refshaleøen med det gamle B&W er vokset ud fra voldene mod nord langs havnen. Hundrede års udvikling har udvisket voldenes karakter af fæstningsværk.
Christiania og Refshaleøen bliver emner for en fremtidige artikler.
##Nyholm, Flådens leje og Orlogsværftet.
Volde og bastioner blev anlagt rummeligt, så et stort vandområde endte inden for byen. Det var Flådens Leje, hvor krigsflåden lå klar til at blive udrustet med få dages varsel. Ved den nordlige ende af befæstningen blev øen Nyholm anlagt i 1693. På Nyholm blev sejlskibe bygget på store beddinger. Spanteloftsbygningen, Takkelagehusene og mastekranen indgik i bygningen og vedligeholdet af flåden. Senere bygninger er opført i takt med tidens behov, og gør Nyholm til noget af en rodebutik.
Molen Elefanten blev anlagt på skroget af et gammelt krigsskib der var fyldt med sten og sænket der. I fortiden gik en træbro over til Sjælland så arbejderne – Flådens Faste Stok – kunne gå på arbejde fra Nyboder. Nyholm er stadig flådens hovedkvarter med offentlig adgang de fleste dage.
År 1700 lå et vandområde på 1,5 kilometer mellem Nyholm og Christianshavn. Her byggede flåden ud gennem 150 år, for at opfylde sine krav til plads og produktion. Holmene bar skiftende navne. ”Langøen” og ”Opmudringsøen” er i dag Frederiksholm, der er den største af øerne. Foran ligger Dokøen, hvor Operaen dominerer. På disse øer blev Orlogsværftet udbygget i 1800-tallet. Her blev der tømret kanonbåde i træ, sejlskibe blev ombygget til panserfregatter, og slagskibe og torpedobåde er blevet konstrueret.
Fra Christianshavn kom der adgang til Orlogsværftet via Arsenaløen, men frem til enden af den Kolde Krig var her kun adgang for militærfolk og værftsarbejdere. Mange af arbejderne boede i det fattige Christianshavn.
##De civile. Købmænd, kompagnier og skibsværfter.
Christianshavn voksede fra år 1700 nordpå i retning af Holmen. Købmanden Andreas Bjørn fik kongens tilladelse til at opfylde det der i dag Wilders Plads. Her ligger Grønlands Handels Plads som var et Kongeligt Kompagni med både privilegier og pligter i handelen på Nordatlanten. Bodenhoffs Plads opstod som skibsværft på vestsiden af Christianshavn Kanal, et områder hvor der ligger arbejderboliger og alment boligbyggeri fra hver sin ende af 1900-tallet.
LINK: LÆS OM ”HVOR CHR.HAVN MØDER HOLMEN” (NÆSTE ARTIKEL, FREMSENDES)
Havneområderne er ikke skabt for fodgængernes skyld. Havnens vandrette logik betød at alt blev transporteret på skibe og pramme, og broer mellem holmene var mest i vejen. Hverken værnepligtige eller arbejdere klagede over omveje. Det siges dog at området Halvtolv på kanten af Arsenaløen fik sit navn, fordi arbejderne dér skulle forlader værkstederne klokken 11.30 i forvejen for at nå til frokostmessen når middagsklokken lød. I dag er Halvtolv navnet på en bebyggelse med nye lejligheder.
Forsvar, flåde og handel har været med til at forme et landskab med fred og plads til eftertanke. Det er først i vor tid at vi fæstner øerne sammen med flere broer for fodgængere og cykler. Vi kan nyde de nye forbindelser, men vi skal også respektere stedets ånd.
[[!template id=note text="""tekst"""]]
"""]]
[[!tag blog]]
