[[!meta title="Det moderne gennembrud - København bliver kosmopol"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img brovaerk.jpg]]
I 1870’erne og 80’erne bliver København endelig en moderne storby med dristige
bygninger, flotte facader og parker fyldt med stolte statuer. Vi har udviklet
tre ture over temaet.
Nørrevold - mellem søer og parker. Her udforsker vi kvarteret lige uden for
Nørreport med de pyntelige facader, bylivet i Nansensgadekvarteret, parkerne
– og man kan få varmen i Palmehuset.
Ud af Østerport – med en tur gennem Østre Anlæg, det gamle velhaverkvarter,
Holmens Kirkegård og Kartoffelrækkerne. Turen kan også begynde ved Trianglen.
Det Moderne Gennembrud. En historisk tur om en gammel verden der rystes i sin
grundvold, med fokus på tidens tanker, idealer og arkitektur. Her er ord af
Georg Brandes og Herman Bang, byplan og bygninger af Ferdinand Meldahl, samt
statuer venligt stillet til rådighed af Brygger Carl Jacobsen.
[[Læs baggrundsartiklen|gennembruddet]]
"""
else="""
Det Moderne Gennembrud
Hvad går de af dig min Fødeby
Hvilken Byggen og Roden
Jeg kjender dig neppe - du bliver som Ny
Aldeles på moden…
Kaalund: Da de rev Voldene ned (1877)
[[!img brovaerk.jpg]]
Sensation og skandale
København blev håbløst moderne i 1870’erne og 80’erne. Voldene havde fået deres
porte revet ud i 1857, og slumgader og fabrikker sprang op på Nørre- og Veterbro.
I 15 år var der stadig afstand mellem det gamle København og de nye bydele. Vejen
til det fattige Nørrebro gik over de gamle voldgrave. I 1872 blev området mellem
voldene og søerne endelig lagt ud til bebyggelse. I de næste årtier blev København
en sammenhængende storby, der fyldte godt i landskabet.
De nye tider skabte røre helt ind i det ærværdige universitet på Frue Plads. Georg
Brandes holdt forelæsninger der ikke tog hensyn til hverken Gud eller gamle idealer
– og slet ikke til dansk selvglæde. Den debat han startede er aldrig rigtig døet hen.
Den store verden satte sit præg på København.
[[!img sfinx.jpg]]
Ånd og Arkitektur
Brandes og andre af ”det moderne gennembruds mænd” ville af med overflødigt tankestof.
Sandheden skulle frem, uden skønsomt hensyn til barnetro og sarte sjæle. Væk med
det unødige pynt, syntes at være ideen.
Til gengæld var det moderne gennembruds arkitektur fuld af spræl og schwung. Før
havde der løbet hyggelige stier langs søerne – Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og
Skilsmissestien. Men bredden blev rettet ud. Midt i det hele anlagde arkitekt
Meldahl Søtorvet med sine parisisk inspirerede bygninger. Brygger Carl Jacobsen
donerede statuer af Nilen og Tiberen, så enhver fremmed måtte tro at de Københavnske
søer var en veritabel verdensflod.
[[!img soetorvetmarts.jpg]]
Den gamle digter Kaalund havde ikke meget tilovers for de kvarterer der opstod uden
på det gamle voldterræn.
... men jeg synes de Huse man nu ryster ud,
er mestendels Løgne.
Disse brogede Prøver på hver en Manér
disse nypittoreske,
forlorne, forfløjne Murstensideer -
italienske og græske
normanniske Taarne - Rokkopalæer -
affekterte groteske!
Af oprindelig Stil har jeg fundet mér
i en Legetøjsæske.
[[!img kariatider.jpg]]
Stilen kaldes også historicisme eller blandingsstil. Den havde en barnlig begejstring
for alverdens inspiration, og et heftigt forbrug af stuk-ornamenter, der kunne
camouflere skønhedsfejl. Det var ikke bare en gammel digter der begræd det svundne.
10 år kaster den unge forfatter Herman Bang sine sortrandede øjne på de prangende
bygninger. I romanen Stuk er facader og pynteværk et sindbillede for tidens
overfladiskhed og forlystelsessyge.
Her et udpluk fra romanens indledning:
*Udenfor Modebutikerne, hvor de første Vintermodeller prangede under Gassens Lys,
kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus stoppedes den hele Strøm af Plankeværker
foran Huse, som var under Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle
Bræddebroer, der var lagt frem over Rendestenen.
- Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa'
ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder.
- Vi kalker vore Grave, sagde Lange.*
[[Herman Bang skriver også om Christiansborgs Brand i 1884|christiansborg]]
Når en verden går under opstår en ny
Digterne skal have lov at skrive med skepsis om deres tids bygninger. Men med over
120 års afstand kan vi nyde de snurrepiberier der en gang var moderne. Vi kan også
genfinde en fortabt tids charme – som i et hjørne af Østre Anlæg, hvor man i dag kan
fornemme noget af den voldstemning, som Kaalund takker farvel til i sit digt.
Din Stadsgrav og din Kirsebærgang
Hvor Violer i Plukked
Hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang
Og Sivene Vugged
Hvor den vilde Drossel i Buskene sang
Mens aftenen dugged,
Og Fiskeren med sin Bambusstang
Over Bredden sig Bukked.
[[!img anlaegshjorne.jpg class="solo"]]
Kilder og links
Knudsen, Tim: Storbyen Støbes (1988)
Golden Days: Det Moderne Gennembrud (2002)
Kaalunds digt på poesi-sitet Kalliope
Herman Bang Stuk i Arkiv for Dansk Litteratur
"""]]
[[!tag blog vejviseren 2013 marts artikel]]
