[[!meta title="Flyttedag i 1800-tallet"]]
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="flyttedag.jpg" class="blog" link="/vejviseren/flyttedag_hca") }}
To gange om året blev København sat på den anden ende.
Det har vi på H.C.Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration.
[[Læs mere ...|/vejviseren/flyttedag_hca]]
"""
else="""
Flyttedag i 1800-tallet
Flyttedagene lå tredje tirsdag i november og april.
I et år, hvor påsken lagde sig midt i april (som den fx gør i 2019),
var flyttedagen så tirsdagen efter.
Det var ikke alle der flyttede, selvfølgelig,
men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen.
I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagene flyttet til 1.5. og 1.11.,
så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere.
Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant.
{{ img(path="flyttedag.jpg" class="high" class="solo") }}
I romanen "De to Baronesser" bruger H.C. Andersen netop flyttedagen som ramme,
når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by,
i en omtumlet periode i hendes eget liv.
”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning,
som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker,
over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden,
ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider;
og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn,
lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag.
I andre Lande kjender man ikke denne Dag,
der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret,
da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have,
fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem.
Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere,
men for Vedkommende ikke er saa lysteligt.
Den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag,
og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade,
hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor,
alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse.
Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt,
hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding.
Hvilket Billed paa Forgængelighed! Der hviler en skrækkelig gammel Silkehat,
som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved;
her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag.
I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst.
I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af;
de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken,
Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.*
{{ img(path="slippen2.png" class="high" caption="Udsnit af Sterms bydelsjkort fra 1840-41, med en pil fra, hvor motivet er set fra.") }}
København og H.C. Andersen
[[Læs mere om H.C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.|/vejviseren/hca_og_byen]].
Klæstrup beskriver København i tegninger
Illustrationen er af P.C. Klæstrup (1820 – 1882).
Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger.
Mylderet er set fra enden af Landemærket ved Gothersgade (der dengang hed Slippen),
med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden.
Man kan se flere af Klæstrups tegninger af det københavnske liv i artiklen [[Guldalderens Gadesnavs.|/vejviseren/klaestrup/]]
Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren.
[[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]]
Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget,
hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [[Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]]
[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel guldalder]]
[[!meta date="2019-03-21"]]
