+++
date=2015-01-21
title="Nye veje mellem Christianshavn og Holmen"
[taxonomies]
tags=[
"blog",
"vejviseren",
"artikel",
"sted",
"christianshavn",
"holmen",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
To nye broer åbner op for udforskningen af nogle spændende øer i Københavns Havn. Få en indføring i billeder og historier.
{{ img(path="adgangopera.jpg" class="blog" link="/vejviseren/broer-og-holme") }}
[[Læs mere...|broer-og-holme]]
"""
else="""
Nye veje mellem Christianshavn og Holmen
To nye broer åbner op til nogle steder i Københavns havn, der før var utilgængelige, isolerede og aflukkede.
{{ img(path="arsenalgitter_gul.jpg" class="solo") }}
Trangravsbroen er trefløjet, og forbinder de to sider af Christianshavns
Kanal med Arsenaløen. Fra Arsenaløen fører Proviantbroen til Holmens
største ø Frederiksholm. Byvandring.nu vi lave ture over det, og
Vejviseren vil beskrive de nye områder, der bliver åbnet og de historier, der følger i forandringens kølvand.
{{ img(path="/vejviseren/havneoversigt_nordoest/detaljekort.jpg" class="solo") }}
Der står blæst om de nye broer. Inderhavnsbroen fra Nyhavn er forsinket på grund af byggesjusk og konkurs. Olafur Elisassons Cirkelbro overfor den Sorte Diamant er endnu ikke på plads på grund af en beboerklage. Sejlerne i kanalerne har klaget over, at de nye broer ødelægger havnelivet. Broerne er også del af en supercykelrute, og der er varslet protester, når den skal føres gennem Christiania. Vi har aktuelle historier nok at følge op på i 2015!
{{ img(path="arsenalbro_1746.jpg" class="solo" caption="I Flådens velmagtsdage gav denne bro adgang til Arsenalets statelige port fra Christiansholm (nu Papirøen).") }}
[[Læs oversigtsartikel om hele det våde hjørne af det gamle København med Holmen og de omgivende bastioner.|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]]
Holmenes Historie
Pionerer på Papirøen
Vi starter turen på Papirøen, der først blev åbnet for offentligheden
sidste år. Øen er kun tilgængelig fra land via Arsenaløen, men der er
havnefærge fra Nyhavn i hverdagene. Den lave bygning med portene ud mod
havnen var det sidste aktive pakhus i Københavns indre havn, opført i
1958 til lager for avispapir. Siden maj 2014 bruges de gamle lagerbygninger
til midlertidige lokaler for Experimentarium, Copenhagen Street Food,
samt Henrik Vibskov og andre designere. Det er planen, at der skal
opføres lejligheder på øen efter 2018.
{{ img(path="papiroe.jpg" class="solo" caption="Papirøen på en solrig og blæsende dag i september 2014") }}
[[Læs mere om Papirøens fremtid og Cph. Street Food|/vejviseren/cphstreetfood]]
Papirøen opstod i 1696 som Motzmanns Plads, midt i det udstrakte vandområde
mellem Christianshavn og det nyanlagte flådeværft Nyholm. Dengang var der
frit udsyn fra Nyhavn til de nyopførte volde mod Øresund. Ja, som navnene
røber, var alting her ganske nyt. Brødrene Motzmanns fik kongelig tilladelse
til at fylde op og at etablere et skibsværft. Værket løb ikke rundt og holmen
blev overtaget af Flåden under navnet Christiansholm. Den kom til at udgøre
en art endestation for flådens opfyldning af øer i området. I 1866 blev øen solgt til civilister.
{{ img(path="arsenalgravbaade.jpg" class="solo" caption="Papirøen er forbundet med en dæmning til Arsenaløen. Billedet viser hvordan Flåden er lagt op for vinteren - Nettobådenes flåde altså. Både det firma og Canal Tours har deres fartøjer fortøjet omkring Papirøen.") }}
Arsenaløen: Krudt, kugler og vinstokke
Christian VI fornyede den danske flåde mellem 1730-1746, og han kroner
indgangsporten til Søe-Arsenalet eller Kuglegården. Her blev kugler og
krudt opbevaret i stor sikkerhed på en ø, der dengang lå langt fra land.
Det gamle arsenal er i dag del af Forsvarskommandoens kompleks.
Det gemmer også på nogle berømte vinstokke fra øen Madeira, men deres
historie kan man få på en byvandring.
Hvis man passerer den drabelige port til Kuglegården, når man til
Proviantbroen over til Frederiksholm, der er holmens største ø.
Her ligger nogle gamle træhuse: Mærsehuset og dernæst Masteskurene på
højre hånd. Dokøen med Operaen ligger til venstre på den anden side af
Takkelagekanalen. Vi skal dog den anden vej – mod Christianshavn.
{{ img(path="proviantbro_opera.jpg" class="solo" caption="Proviantbroen var knap nok pakket ud da billedet blev taget 29. 12. 2014.") }}
Arsenaløen er vokset meget i tidens løb. På den anden side af
Danneskjold-Samsøes Allé ligger sportshal, supermarked, en lille skov
og boligafdelingen Halvtolv. Den østlige ende af øen var ramme om en
katastrofe i 1951, da Søminedepotet eksploderede under en brand,
og 16 brandfolk omkom. Det var i den Kolde Krigs dage, da Holmen stadig
var en aktiv flådebase og militær installation.
{{ img(path="kuglegaarden.jpg" class="solo" caption="I kuglegården ligger gamle kanonkugler i deres 'senge' og ser mere dekorative end dødbringende ud.") }}
To sider af Christianshavn
Trangravsbroen giver to muligheder for at besøge Christianshavn.
Bodenhoffs Plads
Går man af den sydlige forgrening kommer man til Bodenhoffs Plads.
I dag dækker navnet blot den første gade, man kommer til efter de gule
boligblokke, men fra 1767 var det navn på hele området mellem
Trangraven og Brobergade, hvor værftsejeren Andreas Bodenhoff fyldte
det lave vand op. Det var gyldne handelstider, og Bodenhoff døde
hovedrig i 1794. Værftet gik ned efter sønnens og svigerdatterens død
i årene efter og blev overtaget af flåden.
[[Hør om den unge enkefrue og hendes frygtelige skæbne på vores tur på Assistens Kirkegård.|/assistens/]]
Fra 1901 blev området bebygget med lejekaserner. Kvarterets navn Aladdin
og de fine facader ud mod kanalen skulle pynte på de grå realiteter, og
i 1976-77 opstod det prunkløse almennyttige byggeri mellem Bodenhoffs
Plads og Trangraven, hvor man i dag finder den trefløjede Trangravsbro
i det nordligste hjørne.
{{ img(path="gr_handel_fratrangravsbro.jpg" class="solo" caption="udsigt fra Trangravsbroen mod Grønlandsk Handel.") }}
Wilders Plads eller Bjørnsholm
Tag Trangravsbroen til den anden side af Christianshavns kanal og du
kommer til Christianshavns mindste ø. Nærmest Trangraven ligger Grønlands
Handels Plads, der var centrum for Københavns handel med Færøerne, Island
og Grønland. Det store og markante pakhus fra 1766 husede Grønlands Handel
indtil 1980. Siden 2013 er det Nordatlantisk Brygge, med repræsentationer
for Grønland og Færøerne og den Islandske ambassade. I en ende af bygningen,
ud mod havneløbet ligger restaurant NOMA.
Kommunen har meddelt at Inderhavnsbroen bliver indviet i marts 2015.
Til den tid vil vi skrive om Nordatlantens Brygge, og lancere en fodtur til Nordpolen.
{{ img(path="inderhavnsbrogennemhus.jpg" class="solo" caption="Et kig på Inderhavnsbroen gennem nybyggeriet Krøyers Plads. Det ligger mellem Wilders Plads og Grønlands Handel.") }}
Øen strækker sig fra Trangraven sydpå til Wilders Kanal. Den hed engang
Bjørnsholm efter den aktive Andreas Bjørn eller ”Kongens Bjørn”.
Han var en velset gæst hos både den fromme Christian VI og den festglade
Frederik V. Han fik retten til et område vand nord for Christianshavn,
og fyldte de 5 1/2 tønder land op fra 1735 til 1750. Han begyndte ved den
lille kanal, hvor Strandgade går over en bro. Her ligger der en samling
velbevarede gamle bygninger, bl.a. det smukke bindingsværkshus
Sejlmagerhuset, der stammer tilbage fra Bjørns tid.
{{ img(path="sejlmagerhus.jpg" class="solo") }}
Andreas Bjørn døde 47 år gammel, men Carl og Lars Wilder, der overtog
virksomheden, overlevede længe nok på pladsen til at give navn til øen
og den lille kanal. I Wilders Plads området ligger også et par moderne
boligafdelinger, gamle værftsbygninger med erhverv, og en lille marina
med havnekontor på hjørnet af kanalerne.
{{ img(path="wildergadefraplads.jpg" class="solo" caption="Wildersgade set Wilders plads, som den er opkaldt efter. Den starter først på den anden side af kanalen. På samme måde består Bådsmandsstræde af to halvdele på hver side af Christianshavns kanal. De har ligget sådan i over 200 år uden en bro imellem. Det er en nyskabelse med mange nye broer over kanalerne.") }}
{{ note(text="""Kilder:
Schifters Bådlaugs på Holmen har afsnit om områdets historie på sin hjemmeside http://www.baadlaug.dk
København Før nu og Aldrig, 2. udgave 1998 bind 12-13
Københavns Stadsarkiv""") }}
"""]]
