[[!meta title="Slagtergårdene Genbesøgt: Idékatalog med gode bevaringer i København"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img pistolstr.jpg class=blog link=/vejviseren/bevaringskatalog]]
Slagtergårdene på Vesterbro er truet af nedrivning i udviklingens og de
billige boligers navn. Men du kunen også være værdifulde at bevare.
Vi ser på eksempler af, hvor man valgte ikke at rive ned i København.
[[Læs mere...|/vejviseren/bevaringskatalog]]
"""
else="""
Slagtergårdene genbesøgt
Et inspirationskatalog for at leve i fortiden.
[[!img frilandsmuseum.jpg class=solo caption="'Vi kan jo ikke leve på et museum,'
er en udtalelse den bevaringsivrige bybo ofte må høre. Her er et billede fra Frilandsmuseet i Sorgenfri."]]
Vi vender tilbage til [[Vesterbros truede slagtergårde|/vejviseren/slagtergaarde]].
Debatten går mellem dem som vil bevare, og dem der vil bygge nyt.
Den 30.-3. bestemte Borgerrepræsentationen at Vesterbrogade 107 kan
nedrives for at bygge 8 nye lejligheder. Dermed pilles der ved
helheden af de historiske slagtergårde på Vesterbro.
Vores kollega Hanne Fabricius tilbyder en række ture omkring Slagtergårdene
i løbet af April måned. Man kan booke billetter her eller satse på at møde op når turen starter.
[[!template id=note text="""Byvandring.nu vil gerne anerkende seriøse argumenter for at bygge nyt. For det første har vi en høj boligefterspørgsel i København. Derfor stiger priserne på de eksisterende ejer- og andelsboliger. Men skal vi bygge nyt for enhver pris?"""]]
At leve i fortiden
”Vi kan ikke leve på et museum.” Sådan lyder et argument man tit mødes med,
hvis man vil bevare det gamle. Det er også logisk at vi ikke kan bevare alt det gamle.
Også selv om det giver et stik i hjertet når et en gammel bygning falder for noget nyt.
Men lige som vi ikke skal leve i fortiden, så skal vi leve med den, og finde ud af at bo i den.
København er fulde af eksempler, på at fortiden er blevet bevaret, og at den er af stor værdi for nutiden.
Nyhavn
Nyhavn er det klassiske eksempel på gammel skidt der er blevet bevaret.
Omkring 1930 var Nyhavn forfaldent, forslummet og en rede for druk,
tuberkulose, prostitution og ulovligheder. Kvarteret var også kendt
og elsket blandt byens bohemer, og blev opdaget af arkitekterne.
Der stod en lang kamp mellem nedrivere og bevare, og i enden fik Nyhavn
lov til at stå – til glæde for hele byen.
[[!img Nyhavn13.jpg class=solo caption="Nyhavn var en gang en torn i øjet på fremskridsvenlige Københavnere, og der var flere planer om at opføre ordentlige boliger langs kanalen."]]
Så kan man mene at det er blevet en kliché og et dyrt sted at gå i byen.
Men det er en ressource for hele København. Københavns indre by er i
stort omfang bevaret, med skæve gamle huse op og ned af nyere bygninger.
Det giver netop byen karakter og kvalitet, og er en af grundene til at
turisterne opsøger byen, og at vi er så mange, der synes det er så attraktivt at bo her i staden.
Pistolstræde ved Østergade
Noget af det gamle slum er passagen Pistolstræde, der ligger som en
L-formet baggyde mellem Strøgets fornemme ende i Østergade, og Ny Adelgade,
med sine store ejendomme fra 1890’erne. Ny Adelgade afløste Peter Madsens Gang,
der havde været et berygtet sted. Her røg der en masse bindingsværkhuse.
Men de var intet værd i 1890’ernes målestok.
[[!img pistolstr.jpg class=solo caption="Pistolstræde er yndefuld og lidt eksklusiv. Men det er også en god smutvej og oase få skridt fra Strøget."]]
I 1966 førte planerne om opførelse af et nyt kontorhus til folkelige protester,
og Pistolstræde blev udviklet til en gallerigade, hvor de gamle huse kom til
at indgå i helheden. Det er et åndehul Indre By, som viser hvordan
Slagtergårdene kan udvikle sig. Hvis det kan blive i tråd med Vesterbros ånd.
Der er brug for fælles områder for hele bydelen. Ikke bare for flere aflukkede gårdmiljøer, kun for beboere.
Wilders Plads på Christianshavn
[[!img wilderspl_fra_orlogsmuseet.jpg class=solo caption="Christianshavn er fuld af bevarede gamle huse. Hvorfor skal de så rives ned på Vesterbro?"]]
På Christianshavn ligger Wilders Plads, der er bevaret gennem en indsats
fra en af de lokale grundejere, direktør Niels Barfred. Fra slutningen
af 1970’erne er området udviklet fra nedrivningsmodne rønner til et
område af gamle huse i nutidig brug, og som står i forbindelse til Christianshavns historie.
Byg Nyt
Argumenterne for at bebygge området veksler. Nogle går ind for ejernes
ret til at udvikle deres ejendomme. Men der er også det større hensyn
til at skaffe flere billige boliger i København.
Vesterbro er Københavns tættest befolkede bydel. Behovet for flere boliger
skal sættes op mod behovet for en by med variation og åbne smutveje.
Der er brug for samlingspunkter i bydelen, og Slagtergårdene vil kunne
udvikles til glæde og berigelse for kvarterets beboere.
[[!img sortehest.jpg caption="Sorte Hest - det gamle gæstgiveri - ligger to stenkast oppe ad Vesterbrogade fra Slagtergårdene. Det er bevaret til glæde for københavnerne."]]
Bag ved det hele lurer tendensen til at København tiltrækker flere
tilflyttere, mens befolkningen daler i resten af landet. Det er en enorm
udfordring, der undergraver landdistrikterne og belaster Hovedstaden.
Det er en udfordring der skal håndteres. Og det bliver den ikke ved at
presse flere boliger ind i tæt bebyggede kvarterer, særligt ikke når der
er mange kommende nye store boligområder, hvor vi kan afhjælpe boligmanglen;
på Vesterbro, som f.eks. Carlsberg, Enghave Brygge, Vasbygade og
– lidt længere væk – Ørestad, Refshaleøen og Nordhavn.
Regeringen statslige arbejdspladser mildt ud over landet til skade for
sagkundskab of effektivitet, som led i en serie studehandler.
Der er brug for en samlet national strategi for at vi kan møde en global
tendens mod urbanisering.
Samtidig må vi have lov til at leve i fortiden. At leve med fortiden, og at bo i fortidens huse.
Kilde: København Før Nu og Aldrig, red. Bo Bramsen, 1997 udgaven, bind 5 og 12.
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel sted vesterbro slagtergaarde]]
[[!meta date="2016-03-30"]]
