+++
date=2018-03-02
title="Thorvaldsens Grav"
[taxonomies]
tags=[
"blog",
"vejviseren",
"artikel",
"personer",
"guldalder",
"thorvaldsen",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="thorvaldsenstotal.jpg" class="blog" link="vejviseren/bertelthorvaldsen") }}
Bertel Thorvaldsen blev æresborger i København, selvom langt det meste
af hans karriere foregik i Rom.
[[Læs mere...|/vejviseren/bertelthorvaldsen]]
"""
else="""
Thorvaldsens Grav
"Nu kan jeg dø, naar det skal være, for nu har Bindesbøll min Grav færdig"
{{ img(path="thorvaldsenstotal.jpg" class="solo" caption="Her er den grav Thorvaldsen omtalte. Museet på slotsholmen, som arkitekt Bindesbøll havde ombygget fra et kongeligt vognhus til hjemsted for Thorvaldsens samlinger, med Mesterens eget gravsted i gården.") }}
Bertel Thorvaldsen var hjemvendt til København i 1838 efter et langt
arbejdsliv som toneangivende billedhugger i Rom. Han var svækket af
alderdom og mente nu under et middagsselskab d. 24. marts 1844 med bl.a.
Oehlenschlæger, Ernst Meyer og H.C. Andersen, at han var klar til at dø
- graven var færdig. Det var meningen, at han skulle begraves i Thorvaldsens Museum.
Museet var tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll og blev
faktisk først færdig fire år efter Thorvaldsens død.
{{ img(path="thorvaldsenbilledbaad.jpg" class="solo" caption="To af gæsterne til Thorvaldsens sidste middag ses på Jørgen Sonnes frise, hvor en detalje viser digternes båd. Det er Oehlenschlæger der vinker med lommetørklædet, mens H.C. Andersen holder om masten og vinker med sin høje hat.") }}
Efter middagsselskabet, hvor bemærkningen om hans egen død faldt, tog
Thorvaldsen i det Kgl. Teater. Han fandt sig til rette, hilste på de
andre gæster og lukkede så øjnene og sank sammen. Hurtigt gik det op for
de andre teatergæster, at han var død. Graven var jo altså ikke helt
færdig endnu, og han blev stedt til hvile i Vor Frue Kirke, som han selv
havde udsmykket med sine fantastiske skulpturer – Jesus og de tolv apostle.
Da museet stod færdigt i 1848 kunne han endelig flyttes til sin planlagte
grav midt i museets gård.
Det var ikke til at forudse i slutningen af 1700-tallet, at den lille Bertel
skulle få så enestående et eftermæle. Han var søn af den islandske
billedskærer Gottskálk Þorvaldsson, som ernærede sig ved at skære
ornamentik på flådens skibe på Holmen. Bertel Thorvaldsen var blevet
indskrevet på Kunstakademiet allerede som 11-årig. Efter en række
udmærkelser og medaljer for sine værker fik han d. 23. august 1796
Akademiets "Rejseinstrux" til sin dannelsesrejse, med et formelt
tilsagn om et stipendium på 400 rigsdaler årligt i tre år. Kort
derefter tog han afsked med sine forældre og med sine venner, for
derefter, med kongelig tilladelse, at følge med fregatten Thetis, der
snart skulle foretage et togt til Middelhavet.
{{ img(path="blunckosteria.jpg" class="solo" caption="Her har Ditlev Blunch fremstillet en scene med danske kunstnere på gæstgiveriet Osteria la Gensola, malet i 1837, året før hjemkomsten.") }}
Afrejsen fandt sted allerede d. 30. august 1796 og Thorvaldsen satte
først foden på dansk grund igen 23 år senere i 1819. Opholdet i
København blev kortvarigt – allerede i august 1820 tog han afsted igen.
Han kaldte Italien (og især byen Rom) sit andet fædreland og havde her
sit virke, sit værksted og sit netværk. Her blev han anerkendt for sine
mesterlige skulpturer. Men han var også samlingspunkt for danske og
skandinaviske kunstnere i den Evige Stad. Så Thorvaldsen havde mange
venner, beundrere og stor indflydelse herhjemme.
Den 7. august 1838 var det tid til at vende hjem. Han gik i Livorno
ombord på fregatten Rota, og 17. september blev han på Københavns Red
modtaget med længe forberedte, storartede festligheder, og med stormende
jubel fra alle de tusinder, som havde samlet sig for at hilse ham velkommen.
Samme år fik han bolig og værksted på Charlottenborg på Kongens Nytorv.
{{ img(path="thorvaldsenankommer.png" class="solo" caption="Maleren Jørgen Sonne udførte 1846-47 murfrisen på Thorvaldsens Museum, som endeligt blev færdigt der. Her ser man blandt andet Thorvaldsen gå i land og blive modtaget af samtidige kunstnere. Han trykker her billedhuggeren J.C. Freund i hånden.") }}
Thorvaldsen var altså ikke meget i København gennem sit 73-årige liv.
Alligevel opnåede han som den eneste person nogensinde at blive udnævnt
til æresborger i København. Udnævnelsen skete i ærbødighed i 1838 i
forbindelse med hans hjemkomst til byen. Byen havde savnet sin
verdensberømte kunstner, men fik dog med Thorvaldsens Museum en komplet
udstilling af alle hans forskellige værker - godt 90 friskulpturer,
knap 300 relieffer og mere end 150 portrætbuster.
{{ img(path="thorvaldsengammel.png" class="solo" caption="Thorvaldsen var ikke venligt stemt overfor den nye fotografiske teknik, og viser med sin venstre hånd et afværgende tegn overfor djævelske angreb. Foto fra 1840. Foto: Aymard-Charles-Théodore Neubourg.") }}
[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]
"""]]
