[[!meta title="Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde"]]
[[!if test="included()" then="""
Vi tager en tur rundt i Roskilde, hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. Vi kigger efter Korsbæk bag ved Roskilde og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen.
[[!img algadeviolon.jpg class=blog https://vejviser_matador_roskilde/]]
[[Læs mere...|https://byvandring.nu/vejviser_matador_roskilde/]]
"""
else="""
#Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde
###af Paul Hartvigson
Vi tager en tur rundt i Roskilde, hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. Vi kigger efter Korsbæk bag ved Roskilde og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen.
[[!img algadeviolon.jpg class=solo caption="Lise Nørgaards skuklpturbænk fra 2010, skulptør Metter Agerbæk. Samt ukendt gademusikant."]]
Lise Nørgaard nåede at få sin egen statue på Algade i Roskilde i levende live. Efter hendes død som 105-årig i 2023 kan vi mindes den verden hun bragte til live i Algade om omegn.
Hun kendes især som kvinden bag TV-serien om livet Korsbæk 1929 – 1948. Enthusiaster og eksperter har peget på personer fra Roskilde og andre danske byer som den klare inspiration for dette og hint. Kunne man finde forlægget til Mads Skjern, Grisehandler Larsen, Maude Varnæs og Oberst Hackel i hendes fødeby? Det har benægtede Lise Nørgaard stædigt vedholdende.
Byvandring.nu følger alligevel i Lise Nørgaards spor rundt i barndomsbyen, på turen Matador på Algade. Man kommer Korsbæk lidt nærmere, og hendes fortællinger er oggså nøgle til Roskilde i første halvdel af 1900-tallet. Her voksede hun op som nysgerrigt barn, og som forfatter kunne betragte provinsbyens verden både indefra og udefra.
[[!img trikotagefabrikalgade.jpg class=high caption="Harry Jensens købmandsforretning trikotageudsalg efter han etablerede sig som grosserer i Jernbanegade. Billedet fra 1960 viser forretningen nok meget som havde set ud i årtier."]]
ENTEN ELLER PÅ HESTETORVET
Lise så dagens lys i 1917., mens familien boede oven på faderens købmandsforretning, med udsigt over Hestetorvet. Der var et dagligt leben hvor by og opland mødtes, lige inden for den gamle Røde Port. Ud over heste blev der handlet grise og kvæg, der var blev handlet i butikker og gët på kro, og der var plads til festlige begivenheder. Her lå Lysbadeanstalt, assurandører og ejendomsmægler for landejendomme.
Fra Algade skrånede torvet op mod Roskilde Station med Danmarks ældste stationsbygning fra 1847. Tilrejsende kunne vælge mellem Jernbanehotellet lige over for stationen og Højskole- og Missionshotellet på den pladsens side. Altså hvis man ikke tog en vogn op til det fine Hotel Prindsen på Algade.
Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden. Der var forskel på om man handlede i Kaffeforretningen Galla og Det Billige Kaffelager, som begge lå på Hestetorvet. Der er også restauranter og værtshuse at vælge imellem, hvor man kan mødes.
[[!img rosk_hesttorv.jpg class=high caption="Hestetorvet ca. 1900 – 1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Kilde: Fototektet, Roskilde Bibliotek."]]
Familien Jensens Barnepige Yrsa valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse i stedet for at lufte børne på Klostermarken, hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte. Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden der fascinerede og tjente en femøre. Det medførte furore i hjemmet, og skift i barnepige.
#En pæn opvækst.
Lise Jensen voksede op som den førstefødte i en borgerlige familie, og som pige, hvilket i følge hende selv ikke var faderens forventning. Faderen blev grosserer og moderen drev modeforretning i Algade, og så var der nogle grænser. Der er ting pæne piger ikke gør, forretninger det var fint eller mindre fint at handle i, der var krav til påklædning, pli og den rette måde at tale på. Man skulle gå til dans og gå på de rigtige skoler hvor man lærte korrekt dansk. Uskrevne love bestemte man så socialt, og små tegn markerede at du hører til i det rette selskab. Det krævede en indsats holde sig i det pæne selskab.
De kræver indsats at opretholde den pæne façade, og det ideal må lide skibbrud, og det giver sig udslag i snobberi, krumspring og bortforklaringer i provinsbyens lille verden. Den honette stræben er fuld af drama og komik, som grosserdatteren først afkodede og senere beskev. I Lise Nørgårds verden er det ofte mere fatalt at lade sig styre af konventionerne og følge den slagne vej, end det er at bryde dem. Det er nok også nemmere når man kommer fra en god familie.
En del af den borgerlige stræben er også at bo på den rette adresse, og familien flyttede til villaer ved Klostervænget og Skovbogårds Allé, men hun havde stadig sin gang på Hestetorvet og i Algade.
[[!img hestetorvsguidning.jpg class=high caption="Hestetorvet af i dag med artiklens forfatter der guider, ved krukker og station i baggrunden."]]
#Hestetorvet i dag
I dag er Hestetorvet det første man kommer til fra Roskilde Station, hvis du ikke tager tunnelen eller Jernbanegade. Det er et trekantet torv, der skråner nedad mod Algade med store kunstneriske keramiske krukker i midten, og loppemarkerer i sommerhalvåret. Der er ikke andre heste end dem der er på Hestebrønden, udført i 1935 af Karl Hansen Glem.
I 1962 blev det før så livlige torv udgravet og forsynet med et parkeringsanlæg i to etager, og jernbanehotellet forsvandt som hestene havde gjort før det. Bilen ejede pladsen frem til 1994. Siden 1998 har Peter Brandes kunstneriske krukker pyntet op. De er finansieret af Stryhns, der har tjent en formue på leverpostej. Så landbruget og de store forretningsgenier er på sin vis stadig til stede.
Nu til dags kan også vælge at gå på café i Emmerys, eller på Kaffekilden. Og der er flere slags sandwich og shawarma at få. Egentlig kan man også vælge fra dag til dag om man handler på gågaden køre i shoppingcenteret på Ros Torv eller andetsteds.
Parkering i Roskilde er i øvrigt stadig et emne for debat.
[[!img roskildebykort1935.jpg class=high caption="Den østlige del af Roskilde by i 1935, mellem Hertetorvet og Domkirken. Hovedgaden er Algade, der fortsætter i Skomaerstræde på den anden sid af torvet (i dag Stændertorvet). Lise Nørgaard skriver at man tilstræbte at tale rigsdansk på disse pæne adresser, men nede ad sidegaderne talte man roskyldsk."]]
##Følg Pengene.
Algade er Roskildes fornemste gade. Her fandtes i 1935 guldsmed, urmager og Fotoeksperten, hvad der var dyrt eller nyt og gammeldags steder kurvehandel, sadelmager. Man kunne finde arkitekter og ejendomsmægler, og flere fiske- og ostehandle, elartikler, tobak og kaffebutikker, snedkere og autokørsel. Hvis man var id et humør kunne man kigge på gravmomumenter hos Chistian Glem (selve stenhuggeriet lå og ligger i Jernbanegade).
Rivalisering mellem Damernes Magasin og Skjerns Magasin – og mellem Korsbæk Bank og Omegnsbanken star centralt i handlingen i Matador. Damernes Magasin ligger Algade 14 i Korsbæk. Det bliver senere til Omegnsbanken, som Mads Skjern får sin bror Kresten til at åbne.
Roskildes Algade 14 var til gengæld adressen for den gamle og fine Roskilde Bank. Der prove Harry Jensen at få et lån, hvad der ikke lykkedes. Lises far skulle dog ikke oprette egen bank, men flyttede sine forretninger over i den nyoprettede Roskilde Landbobank i Algade 1, Fru Olga Tønder Jensen flyttede solidarisk sine betydelige midler over i denne bank.
Danske Bank har overtaget hovedsætet efter Roskilde Banks krak i 2008, der skyldtes fejlslagen ejendomsspekulation. Penge – og mangelen på penge - har også dramatisk potentiale. I Matador investerer herr Schwann i at blive respektabel partner Damernes Magasin, og ender med at blive snydt for æren og miste indsatsen – og ender sine dage med at slide trapper som inkassator, en rolle i borgerskabets pærkartiat. I Roskildes Algade var der 1935 var der tre inkassoburauer, mellem advokater og assurandører. For med alle de muligheder for indkøb, var der altid regninger at drive ind.
##Nyeste Mode på Algade
Der var altså ikke tøjbutik i nr. 14. Men naboerne husede i 1935 Engelsk Beklædningsmagasin i nr. 16 og Paris Modehandel Algade 12. Det mondæne Paris delte i øvrigt adresse med Højskolehjemmet, der ifølge Lise Nørgaard besad byens værste mødelokaler med nogle gyselige vægmalerier.
I Algade fandt man filialer af de københavnske stormagasiner Magasin og Chrome og Goldschmidt. Den sidste lå i nr. 11, lige hvor statue-bænken med Lise Nørgaard er i dag. På den anden side af smøgen i 13 ligger Hotel Prinsen, hvor Lise gik til dans i Guldaldersalen.
Der var mere tøj at købe i Uldvarehuset, hos tre trikotagehandlere, et par herreekviperinger og lingeributikker, og man kunne få syet og modificeret hos seks skræddere med adresse på Algade. Hans Pedersens Trikotageforretning i nr. 22 var også agentur for Singer symaskiner, for dem der syede selv og for private kunder.
Lises mor drev modebutiken Maison i Algade 18. Altså indtil hun afhændede den for at blive husmoder, hvad folk fandt helt naturligt, bortset fra den ældste datter. Kvindernes muligheder – når de udfordrede grænserne - er det andet store tema i Matador.
[[!img rosk_maison.jpg class=high caption="Modebutikken Maison i midt 1920’erne, drevet af Olga Tønder Jensen, og en reklame for butikken – en 20’er model."]]
I Lise Jensens formative år, var der meget at vælge mellem i Algade. Der var også kontrast mellem de fine facader, og gårdene med bidingsværkshuse, værksteder og hønsehuse.
Mange baggårdsmiljøer er forsvundet til fordel for butikker der fortsætter langt ind bag facaden. Men man kan også finde passager passagerne, og komme til parkering eller man kan finde frem til Kulturstrøgets smutveje, der er blevet åbnet gennem, 2010’erne og løber parralelt med Algade på den nordlige side.
##Hersegade
Lise kom til at arbejde i Hersegade. Det er en gade med hus i to-tre etager, hvor der var sagførere skindhandel, saddelmager og et trævarefabrik og tømmerhandel. Og et par avisredaktioner. Hersegade løber fra Algade, lige om hjørnet fra Maison til Jernbanegade, lige om hjørnet fra Jensen og Christiansen, hvor Lises fars grossererfirma, Jensen og Christiansen.
Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor, efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø. Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske om mening og selvstændighed i arbejdet, og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige. Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger – hvilket også er et tema i Matador. Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept. Far var selvfølgelig også utilfreds med at hun søgte ind på Dagbladet, der var et venstreblad, når han nu selv var konservativ.
[[!img dagbladroskilde.jpg class=high caption=""]]
Man kan se Dagbladet navnetræk på hjørnet af Grønnegade, hvor Lise Jensen startede sit professionelle virke som journalist som 18-årig i 1935, og det var faget og arbejdsfællesskabet der tiltrak hende.
Som alle provinsbyer var der i 30’erne fire aviser. De game Roskilde Dagblad fra 1829 var mindre inspirerende med 1600 abonnenter. Den radikale Roskilde Tidende var den største med ca. 7000 abonnenter, og Dagbladet havde 5000 faste læsere. Grosserer Jensen læste ifølge datteren alle tre lokale aviser, uden at tingenes tilstand i Roskilde blev udfordret. Den sidste avis i byen var Socialdemokraten med 2000 abonnenter i byen. Den havde også havde redaktion i Hersegade, men den havde ikke eget trykkeri i Roskilde.
Dagbladet (og Roskilde Avis) eksiterer i dag som del af Sjællandske Nyheder (SN) med en lille lokalredaktion i Roskilde.
Hun valgte hun en karriere, som hun holdt fast udviklede sig indenfor, som hun har beskrevet i “De Sendte en Dame”, anden bind af selvbiografien. Hun oplevede livet i byen fra en ny vinkel, og kom ud i oplandets landboforeninger. Senere blev hun fru Nørgaard, men fortsætter med at arbejde. Under Anden Verdenskrig var hun vidne til besættelse, uventet heltemod og forræderi
I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og ind på Politiken. Hun blev meningsdanner, skilt og gift igen, blev forfatter og rejste ud i verden. Hendes farvel til Roskilde falder nogenlunde sammen med det sidste afsnit af Matador, hvor serien runder af i 1948.
[[!img gustavwiedbar.jpg class=high caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien - eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]]
##Personhistorier
Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. Her et godt udvalg af øl, og en forbindelse til en anden forfatter, der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen. Hans romaner som Livsens Ondskab fra 1899. Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, bare en generation før.
Ligesom med Matador var der spekulationer om hvem karakterene var baseret på. Lise kendte fx antikvitetshandler Mellerup, der efter sigende stod model til Thummelumsen. Hos Gustav Wied er han småkårsmanden der bl.a. er tjener i Ædedolkenes Klub. Han vinder den store gevinst i lotteriet og køber barndomsgården tilbage - men typisk nok finder han ikke lykken.
Mellerup matte finde sig i at være Thummelumsen, og det var ikke værst for forretningen. Men Gustav Wied kunne man ikke spørge, for han tog livet af sig med cuyankalium i 1914. Den djævel der fik ham til at skrive så skarpt havde lange kløer.
Ædedolkens Klub fra Wied kalkeret over en af Roskildes foreninger. Og Lise og hendes søskende havde selv lejlighed til at overvære deres festligheder ved haverestauranten Trægården og lave nogle små numre, hvilket (igen) skaffede hende problemer med forældrene.
[[!img roskildetraegaarden.jpg class=high caption="Restauranten Trægaarden var ramme blandet andet for fester for Kædedolkenes Klub. Den lå tæt på Klostervang, hvor familien Jensen boede på et tidspunkt."]]
Lise Nørgaard har indrømmet at en central person i Matador faktisk er inspireret fra Roskilde, selvom han kun omtales. Tante Møghes afdøde mand skal være inspireret af Fernando Møller (1854 – 1924), der var grosserer og levemand med forkærlighed for hurtige heste. Passende nok boede han i Algade 60 lige efter Hestetorvet, ikke langt fra Lises første barndomshjem.
I 1899 hørte Gustav Wied hørte fra Antikvitetshandler Mellerup, at Fernando Møller ville leje førstesal ud, og sørgede for at forfatter Agnes Henningsen og børnene kunne leje sig ind her. Det var en anden kvinde der overskred grænser for det respektable, og hun gjorde det generationen før Lise.
I slutningen af 1920’erne, blev Lise og hendes søster til tider blev sendt på visit hos enkefruen, der fortalte historier om sin statelige mand og hans elskede heste. Et minde om den passion ser man på den målskive han fik lavet da han var blevet Fulglekonge år 1900, hvor man ser ham i fuld fart med travhest og vogn.
Lise voksede op med åbne øjne og ører i en by, hvor der allerede var karakterer, historier, selskaber og sammenhænge. Og det er en viden hun har givet videre.
[[!img fernando1900.jpg class=high caption=""]]
Kilder
Lise Nørgaard: Kun en Pige og De Sendte en Dame (selvbiografi i to bind)
Volmer - Portræt af en Samfundsstøtte
Matador (TV-serie)
Brian Christensen: Mit Roskilde - 10 personligheder fortæller. (2011)
Eva Tønnesen, Gæve og grumme mænd i Roskilde, Årbog for Historisk Selskab Roskilde (2018)
Gustav Wied Selskabet
Roskilde Fulgeskydningsselskab om Fernando Møller
Lotte Fang: Agnes Henningsen i Roskilde (1905)
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel]]
[[!meta date="2023-01-09"]]
