+++
date=2017-04-30
title="Hjertet af Valby"
[taxonomies]
tags=[
"valby",
"ture",
"kw",
]
+++
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="tingstedet.jpg" class="overview" link="/valby/hjerte/") }}
Gå på opdagelse i landsbyen, der ligger gemt midt i storbyen.
Her oplever du det gamle Valby, fra Tingstedet og Nordisk Film til
villaerne ved Søndermarken, og alle de historier der ligger der imellem.
[[Læs mere ...|/valby/hjerte/]]
"""
else="""
[[!template id="deco" text="
{{ img(path="tingstedet.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="valby-bibliotek.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="nordisk-film.jpg" class="deco") }}
{{ img(path="valhojvej.jpg" class="deco") }}
"]]
Hjertet af Valby
Oplev landsbyen gemt i København på denne tur omkring Valby Langgade
og Valbys gamle bymidte.
{{ note(text="""Byvandring i det gamle Valby, noget
klassisk industri og Villakvarteret ved Søndermarken. Turen er på 2,5 km.
og tager 1,5 time, med mulighed for et caféstop.""") }}
Hjertet af Valby ligger langs Valby Langgade. En landsbygade, som fik en
central betydning, da Chr. d. 4. i 1621 lagde vejen til Roskilde gennem Valby.
Gaden kan fortælle historien om hønsekræmmernes og slagternes landsby,
der i 1800-tallet blev en yndet ferieby, senere stations- og industriby,
før Valby blev til det, nogen i dag kalder en storbylandsby.
Turen er ca. 2,5 km og varer ca. halvanden time. Undervejs er der ti stop,
hvor vi ser eksempler på udviklingen af den centrale del af Valby.
Vi hører bl.a. om kunstnerne i Carlsbergkvarteret, snedkeriet, der kom
til at levere redskaber til flere hundrede danske gymnastiksale og
karruseller til datidens første legepladser, karnevalsfesterne på Kroen
på Tingstedet, Egon Olsen og Nordisk Film samt Valbys ældste skole og den
nyeste skole i den gamle porcelænsfabrik.
Turen slutter med, at vi går igennem et tidligere industrianlæg, der nu
har fået et nyt og måske bedre liv, før vi slutter ved Valby Station.
Turen er designet af cand. mag. Kirsten Winther, der også er aktiv i
Valbys Lokalhistoriske forening.
"""]]