summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/stormen1659/index.md
blob: 50c4e5f694332e83ebb8b3968d8d10bd859b09ef (plain)

[[!meta title="Stormen på København i 1659"]]

[[!if test="included()" then=""" {{ img(path="1659kort.jpg" class="overview" size="200x" link="/bronshoj") }}

Vi er fremme i første linje i Danmarks Skæbnestund, når svenskerne stormer København 11.2. 1659.

[[Læs mere...|/stormen1659]]

""" else="""

[[!template id="deco" text=" {{ img(path="1659vertangen.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="1659kort.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="vinterkanal.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="arvehyldning.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="1659-maleri.jpg" class="deco" size="200x") }} "]]

Stormen på København i 1659

Vi går tilbage til en af Københavns skæbnestunder, i den knugende vinter 1659. Den svenske hær havde belejret København i snart et år. Belejringen var resultatet af flere års krig, hvor svenskerne bl.a. gik over isen fra Jylland og Fyn.

{{ note(text="""Tur på 1,5 til 2 timer. Start ved Rådhuspladsen eller ved Stormbroen, som det aftales.
Turen Stormen på Østervold begynder ved Trianglen på Østerbro.""") }}

Krigen repræsenterer også nedturen for Danmark efter Christian IV’s mange projekter, særligt hans krige. Under turen fortæller vi om rivaliseringen mellem de to lande, og hvordan det svenske militær havde udviklet sig til en af 1600-tallets mest frygtede krigsmaskiner.

På turen bevæger vi os både inde i den belejrede by, på voldene og uden for, hvor den sveske hær gjorde sig klar til et angreb i vinternatten. Danskerne ventede et angreb, men hvor ville det komme?

Krigen var grusom og blev udkæmpet med våben som flintebøsser, lanser, kanoner og belejringsredskaber som stormstiger. Det hele foregik i snestorm og mørke, med stormløb mod voldene, så det blev en blodig affære.

Frederik d. 3. var blevet rådet til at flygte, men havde sagt han hellere ville dø i sin rede. Det gjorde han ikke. Til gengæld fik sejren et politisk efterspil, da kongen kunne indføre Enevælde i 1660.

Turen går ad de gamle voldområder, hvor kampene foregik, samt på Slotsholmen og gennem Christiansborg. Vi ser på de mange mindesmærker, der gemmer sig på ruten. Mindesmærker der er vidt forskellige, fordi forholdet til Sverige heldigvis ændrede sig gennem tiden.

Stormen på Østervold

(Særlig tur for børn.)

Stormen på København foregik flere steder natten mellem d. 10. og 11. februar 1659.

Denne tur følger et svensk angreb på vore dages Østerbro. Fra Vartov Skanse (hvor Trianglen ligger nu), og gennem ingenmandslandet mod byens vold i det nuværende Østre Anlæg, hvor den del af volden, som blev angrebet, stadig står intakt. Denne del af angrebet er meget overset i den historiske litteratur.

Det gik grueligt galt for svenskerne, og den dag i dag er det stadig et mysterium hvorfor. Turen i de svenske soldaters fodspor gør det ikke mindre mystisk, når man vil finde ud af hvad der gik galt.

Turen går langs søerne og gennem den idylliske Holmens Kirkegård, inden den ender dramatisk i Østre Anlæg. I Østre Anlæg får deltagerne mulighed for at storme skanserne, og at få et certifikat som overlevende fra Stormen på København.

Turen kan med fordel bruges af skoler, da den er forholdsvis kort, og det er sjovt at prøve kræfter med voldanlægget. Der er også gode muligheder for at spise madpakker og lege efterfølgende, hvis der er behov for det. Transportmuligheder er også rigtig gode.

Denne tur er designet af Morten Lander Andersen.

Svenskelejren i Brønshøj

Den svenske lejr Karlsstad lå i bakkerne omkring Brønshøj landsby, eksempelvis på Bellahøj, og den historie er også med i turen [[Brønshøjs Saga|/bronshoj]].

"""]]

[[!tag ture historie city 1600-tallet]] [[!meta date="2021-02-21"]]