14. fortælling
Edderkoppens tråde rakte ind i Nyhavns baggårde.
Blandt andet var en del af Besættelsens sortbørshandel organiseret fra et sømandspensionat i en baggård til Lille Strandstræde.
Nyhavn var et godt gemmested, for det var et af de steder, hvor tyske soldater havde ordre til ikke at komme, når de havde orlov.
[[Gå tilbage til historien om den halshuggede havfrue og Sørøver Jørgen.|/rundgang/13/]]
Omkring Nyhavn
[[!img rundgang14.jpg class="solo" size="500x"]]
Kanalen med de kulørte huse er noget af det, København elsker at fremvise for verden.
Men i starten af 1900-tallet var det ikke et pænt sted, selvom det var ganske velbesøgt.
Nyhavn var ellers startet som den stolte kanal for de rige handelshuse,
og bevares, her var både rig og fattig til stede, mens her blev arbejdet og handlet.
Her har været råb fra kajen og dunst fra kogerier, hvor råvarerne fra plantagerne blev lavet til sukker.
Den en gang så nye havn er i dag et ordentligt stykke bevaret by.
Digteren Tom Kristensen boede i Nyhavn som barn omkring år 1900, og erindrer det brogede og farlige sted i sin Nyhavns Oddysé.
Hotellet ”Dagmar Hansen” og ”Cafén Mozambique”
Stod fjernt i Horizonten i min Barndoms Odyssé
Og funklede med Skibene og dunkende Musik
Og skreg i Sømandsdille til om natten klokken tre.
Nyhavn var aktiv og spændende med sømandspensioner, værtshuse og baghuse med usunde lejligheder.
Der var slagsmål, overfald, prostitution, smugleri, sortbørshandel og en hel del andre ulovlige aktiviteter.
Hvis der var noget der skulle ordnes, var der ingen der fik fat i politiet.
Derfor var det også et oplagt sted for illegale aktiviteter under Besættelsen,
hvad enten man var storsmugler som Edderkoppen eller var en modstandskæmper,
der skulle skaffe skydevåben, falske papirer eller et sted at bo, hvor ingen stillede spørgsmål.
[[!img edderkoppen.jpg class="solo" caption="Svend Aage Hasselstrøm eller Edderkoppen var en formidabel figur i den danske underverden under og efter Anden Verdenskrig. Selv efter sin fængselsstraf inspirerede han loyalitet i miljøet, og Sørøver Jørgen huskede ham også som en god arbejdsgiver."]]
Men allerede i 1930’erne var Nyhavns skæbne beseglet med en fredning,
og da bygningerne ikke var forfaldet eller brændt i 50’erne gik renoveringen fremad,
og i vore dage er stedet velbevaret og en pryd for København,
selvom det ikke er her man slår på tæven eller køber kærtegn og kønssygdomme længere.
Spørgsmål til 15. fortælling om en kendt digter der elskede Nyhavn
Det var her en meget kendt forfatter boede.
Han levede på tre adresser ved Nyhavn i løbet af sin karriere, når han ikke rejste i den store verden.
Han stiftede ikke familie, så han boede altid til leje.
Til gengæld frekventerede han ikke de mere skumle værtshuse i Nyhavn, for det står der ikke noget om i hans udførlige dagbøger.
Hvilken digter boede i Nyhavn i tre omgang fra 1830’erne til 1870’erne.
[[Få svaret i næste og 15. fortælling.|15]]
