+++
title="Navnequiz i Københavns Indre By"
[taxonomies]
tags=[
"quiz",
"blog",
"vejviseren",
]
+++
[[!if test="included() and !destpage(vejviseren) and !destpage(blog)" then="""
{{ img(path="kannikhat.jpg" class="overview" link="/navnequiz") }}
Københavns navne, spørgsmål og svar til en navnequiz.
[[Læs mere...|/navnequiz]]
"""]]
[[!if test="included() and destpage(vejviseren) or destpage(blog)" then="""
{{ img(path="kannikhat.jpg" class="blog" link="/navnequiz") }}
Københavns navne, spørgsmål og svar til en navnequiz.
[[Læs mere...|/navnequiz]]
"""]]
[[!if test="!included()" then="""
Navnequiz - København er mit navn
Quiz om København
{{ img(path="navnequiz_1.jpg" class="solo") }}
Dette dokument er svarside for et opgaveark.
Du kan printe kortet ud, eller du kan gå på opdagelse på nettet.
De fleste af oplysningerne i quizzen kan findes på sitet Indenforvoldene.dk.
[[Quizarket som pdf|navnequiz.pdf]]
Vi har linket til gaderegisteret, hvor du kan gå turen efter
og finde oplysninger om og billeder af de enkelte ejendomme i det gamle København.
Navnequiz
1) Nørreport, torvet for enden af Fiolstræde
Hvilke relieffer er der under taget på ”Kaffetårnet”?
a) Byvåben
b) Stjernetegn
c) Riddere og danserinder
{{ img(path="kaffetaarnplads.jpg" class="solo" caption="Her starter quizturen, og første spørgsmål gælder udsmykningen på den gamle kiosk.") }}
[[!toggle id="navn01" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn01" text='''
Den gamle telefonkiosk har symboler fra dyrekredsen under taget, to på hver af de seks sider.
Det lille torv lå engang lige inden den ældste Nørreport, og indenfor for voldene.
Det er blevet kaldt Skidentorv, hvor folk smed affald, selvom de ikke måtte.
Senere blev det kaldt Æggetorvet, for her blev handlet æg. Men ingen af navnene var officielle.
Nørreport lå for enden af Nørregade, men blev flyttet i 1665, hvor Frederiksborggade blev den nye udfartsvej.
{{ img(path="zodiac.jpg" class="solo" caption="Her er det Skytten og Stenbukken, der ses på træskærerarbejdet på den gamle kiosk.") }}
[[!toggle id="navn01" text="Skjul"]]
''']]
2) Rosengården nr. 9
Hvem forestiller karikaturen ved siden af døren?
a) NFS Grundtvig
b) HC Andersen
c) Søren Kierkegård
[[!toggle id="navn02" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn02" text='''
Det var den indfødte Københavner, Søren Kierkegård, der blev karikeret af Klæstrup, som boede i bygningen.
[[Se flere af Klæstrups Københavnertegninger her|/vejviseren/klaestrup/]]
Rosengården lyder idyllisk, men det var et dårligt område i Middelalderen med fattige og hjemløse mennesker,
og de foragtede Rakkere, der arbejdede for bødlen. Men på Christian IV’s tid var byen udbygget og skulle udvides.
[[!toggle id="navn02" text="Skjul"]]
''']]
3) Kultorvet
Hvad er farven på bænkene rundt om træerne?
a) Gul
b) Grøn
c) Rød
[[!toggle id="navn03" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn03" text='''
Bænkene er røde. Torvet er blevet omdesignet for at være godt til ophold, og for at kunne klare store regnskyl.
Frem til 1800-tallet blev her solgt brændsel.
Kul er kort for trækul, som blev brændt af kulsviere, der særligt boede i Nordsjælland.
Hvis man til gengæld ville købe kål, er Amagertorv et godt bud, for her havde Hollænderne fra Amager grøntmarked.
[[!toggle id="navn03" text="Skjul"]]
''']]
{{ img(path="rundetaarncarlroegind1904.jpg" class="solo" caption="Tegningen Rundetaarn ved Nat er fra 1904, og af Carl Røgind. Spørgsmålet handler om figurerne omkring tårnets port, ikke de tre herrer på billedet. ") }}
4) Rundetårn
Rammen omkring porten er bl.a. smykket med ...
a) Troldefjæs
b) Løvehoveder
c) Engleansigter
[[!toggle id="navn04" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn04" text='''
Det er engleansigter. Det er klart englen øverst til højre, der har det mest smørrede grin.
Indsatsen over porten stammer fra det sene 1600-tal og barokken, hvor engle var kommet på mode.
Christian IV havde brugt Danmarks rigdomme,
og hans efterkommere nøjedes sætte en dør på en eksisterende bygning og sætte deres navnetræk på den.
Så man kan se er det monogrammer for Frederik III og dronning Sofie Amalie samt Christian V og Charlotte Amalie.
Christian IV's oprindelige navnetræk er underst i rebussen oppe på tårnet.
Rundetårns oprindelige navn er Stellaburgis Hafniensis - "Stjerneborgen i Havn".
[[!toggle id="navn04" text="Skjul"]]
''']]
5) Store Kannikkestræde
Hvad hedder bygningen nr. 10A?
a) Kansler Oxes Gaard
b) Admiral Gjeddes Gaard
c) Rektor Høegs Gaard
{{ img(path="kannikhat.jpg" class="solo" caption="Et hatteskilt ved et af husene i Store Kannikkestræde. Hvad så en kannik var, så gik han ikke med en sådan hat, og det er også et andet hus og et andet embede, som spørgsmålet går på.") }}
[[!toggle id="navn05" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn05" text='''
Det er Chrstian IV's Admiral, Ove Gjedde, gården er opkaldt efter, selvom han aldrig boede her selv.
Hans enke boede i bygningen, der gik til i branden i 1728.
Den nuværende byning er fra 1740'erne, og er et lille kongrescenter i historiske omgivelser.
En kannik er en gejstlig embedsmand.
Stiller man sig, hvor Lille Kannikestræde møder Store Kannikestræde, er man midt i Latinerkvarteret,
med udsigt til de to tårne, Rundetårn og Vor Frues kirketårn, der er forbundet med universitetet.
[[!toggle id="navn05" text="Skjul"]]
''']]
6) Gråbrødre Torv nr. 1
{{ img(path="ovalvindue.jpg" class="solo" caption="Det er indskriften over dette vindue, som spørgsmål 6. drejer sig om.") }}
Verset over hoveddøren er skrevet få år efter:
a) Pesten i 1711
b) Branden i 1728
c) Bombardementet i 1807
[[!toggle id="navn06" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn06" text='''
Det lille vers, hvor Herren bliver takket for genopbygningen af ejendommen,
hentyder til branden, der raserede området i 1728.
Hele rækken af røde huse på denne side af torvet er typiske "ildebrandshuse", opført efter den store brand.
Gå til en opgave om [[Årstal på Gråbrødre Torv i Byvandring.nu's skoleafdeling|/skole/opgaver/aarstalstorv/]].
[[!toggle id="navn04" text="Skjul"]]
''']]
7) Vimmelskaftet 38
Hvilket navn bærer huset?
a) Modemessen
b) Øjestenen
c) Louises Hus
{{ img(path="vimmelskaft.jpg" class="solo" caption="Hvad er navnet på det lysebrune hus midt på strækningen, på nordsiden af Vimmelskaftet?") }}
[[!toggle id="navn07" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn07" text='''
Navnet er Louises Hus, og det er en hyldest fra en senere tid til den Louise Rasmussen, der havde en modeforretning her.
Det vakte nyfigenhed at Frk. Rasmussen havde en drejelig manequin.
Men det vakte mere skandale at hun blev gift med kong Frederik VII under navnet Grevinde Danner.
Hun var ret ugleset blandt borgerskabet dengang, men er i en senere tid blevet en heltinde.
Hun fik en stor arv gennem sin mand kongen, og testamenterede den til støtte for nødstedte kvinder,
blandt andet er krisecentret Dannerhuset finansieret gennem denne donation.
Ach! det er forunderligt; Herren seer ud bagtil, ligesom Han var giort efter Vimmelskaftet.
Herrens Rumpe er Amagertorv, Faldet i Ryggen Vimmelskaftet.
(Ludvig Holberg, Jacob von Tyboe, eller den Stortalende Soldat.)
Et Vimmelskaft er det middelalderlige navn for et vridbor: en kroget stok,
der var egnet til at bore huller med.
Vejen buer i dag som den midterste del af Strøget,
men frem til 1694 slog den to knæk mere og inkluderede den lille Skoubogade og sidste del af Skindergade ud mod Gammeltorv.
[[!toggle id="navn07" text="Skjul"]]
''']]
8) Nørregade 5
Hvilket af Københavns tilnavne hentyder relieffet til?
a) Kongens By
b) Byen med de Smukke Tårne
c) Wonderful Copenhagen
[[!toggle id="navn08" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn08" text='''
{{ img(path="taarnrelief.jpg" class="solo"") }}
Det er Tårnenes By eller Byen med de Smukke Tårne, som er fremstillet på relieffet fra 1943.
Det var brygger Carl Jacobsen, der havde givet byen dette navn.
Den nye bygning husede i de første mange årtier Alexandrabiografen.
[[!toggle id="navn08" text="Skjul"]]
''']]
{{ img(path="vorfrueplads.jpg" class="solo" caption="De næste par spørgsmål handler om steder ved Frue Plads.") }}
9) Bispegården Nørregade 11
På hvilket sprog er indskriften over porten?
a) Græsk
b) Latin
c) Tysk
[[!toggle id="navn09" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn09" text='''
Det er en græsk indskrift, der kan oversættes "Vort Borgerskab er i Himmelen".
Mottoet skyldes Peter Palladius, den første lutheranske biskop i København.
Egentligt et ret yderligtgående budskab at skrive i Kongens By.
Men heldigvis var det kun de lærde, der forstod at læse det.
[[!toggle id="navn09" text="Skjul"]]
''']]
10) Niels Bohrs buste foran universitetet
Hvilket symbol er der på busten?
a) Rose
b) Dobbelt cirkel
c) Yin og Yang
{{ img(path="bohrmindeplade.jpg" class="solo" caption="Mindepladen hører til Niels Bohr instituttet på Blegdamsvej. Sammenhængen forklares i svaret.") }}
[[!toggle id="navn10" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn10" text='''
Yin-og-yang-tegnet symboliserer modsætningerne der fuldender hinanden, eller komplimentaritetsprincippet, som Niels Bohr definerede i 1928.
På Niels Bohr instituttet isolerede fysikerne Dirk Coster og Georg von Hevesy et nyt grundstof.
Det blev opkaldt efter Københavns latinske navn, og kom til at hedde Hafnium.
Således er byen også placeret i det periodiske system i 1922, af en hollænder og en ungarer - to af de internationale forskere der blev samlet i instituttet, der var grundlagt året før.
[[!toggle id="navn10" text="Skjul"]]
''']]
11) Fiolstræde og Krystalgade
Hvilken farve har bindingsværkshuset på hjørnet?
a) Rød
b) Hvid
c) Gul
[[!toggle id="navn11" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn11" text='''
Huset er gult, og i vore dage kan man se bindingsværket, som er originalt og historisk.
Men tidligere var det pudset over, idet bindingsværk ansås for gammeldags og tarveligt.
Hvad der også var tarveligt, var navnet på Krystalgade, der frem til 1818 gik under det knap så fine navn Skidenstræde.
Men efter en kongelig forordning blev der foretaget navneskifte. Det var her den store nye synagoge blev åbnet i 1834.
[[!toggle id="navn11" text="Skjul"]]
''']]
12) Peter Hvidtfeldts Stræde 1
Indskriften over døren fortæller at her lå ...
a) Vore Frue Skole
b) Hvidtfelds Hus
c) Klædebo Rodekontor
{{ img(path="hvidtfeldtstrede.jpg" class="solo" caption="Hvad står der over døren på det gule hus til venstre på billedet, nr. 1. i den uanseelige gade.") }}
[[!toggle id="navn12" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="navn12" text='''
Her lå Vor Frues Skole.
Peter Hvidtfeldt var en adelsmand i 1500-tallet,
og hans gård lå i gadens anden ende, som dengang grænsede direkte op til Kultorvet.
Bemærk naboejendommen 3-5, som er en ny bygning fra 1979, opført af boligselskabet FSB.
Den er et eksempel på et moderne hus der gør sit yderste for at gå i ét med omgivelserne.
[[!toggle id="navn12" text="Skjul"]]
''']]
Det var sidste spørgsmål i navnequizzen.
Hermed er I tilbage ved Kultorvet. Vi håber at I nød turen rundt mellem byens navne.
Gadekryds
Her er en krydsord med gadehavne, som man kan printe ud og udfylde.
{{ img(path="navnequiz_2.jpg" class="solo") }}
[[Quizarket som pdf|navnequiz.pdf]]
Se løsningen på Gadekryds her
Københavns mange navne
[[!toggle id="mange-navne" text="Fold ud for svar."]]
[[!toggleable id="mange-navne" text='''
Byens oprindelige navn var Havn, som blev Hafnia på latin.
Navnet Køpmannæhafn betyder Købmændenes Havn på middelalderdansk.
Det kan man genkende bedst på et par nordiske sprog.
Keypmannahavn på færøsk.
Kaupmannahöfn på islandsk.
Byens navn er blevet spredt over verden af sømænd, før der var noget der hed retsstavning.
Og navnet er nemt at stave på alle mulige måder, ikke som Rom, Paris og London, hvor der er meget færre variationer.
Nogle sprog deler en stavemåde:
Kopenhagen på tysk og nederlandsk.
Copenhague på fransk og spansk.
Nogle af de andre navne fra quizzen:
Copenhagen på engelsk.
Copenaghen på italiensk.
Kopenhag på tyskisk.
Kódan på tjekkisk.
Navnene Koopenhaafen og Copenaggia hører ingen steder hjemme.
Se artikel på Wikipedia om Københavns Navn
[[!toggle id="mange-navne" text="Skjul"]]
''']]
[[Gå til listen med opgaver og quizzer man kan prøve.|/opgaver/liste]]
"""]]
