[[!meta title="Folkets Malmö – byvandring med Triangeln, Möllevång og Folkets Park"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img mollevang_skulptur.jpg size=200x link=malmoe/folketsmalmoe]]
En farverig rejse gennem Malmös aktive centrum omkring Trianglen.
Vi ser på kulturlivet og besøger derefter det gamle arbejderkvarter
omkring Möllevångstorget og Folkets Park.
[[Læs mere...|/malmoe/folketsmalmoe]]
"""
else="""
[[!img mollevang_skulptur.jpg class=deco]]
[[!img malmoesko1.jpg class=deco]]
[[!img operaspringvand.jpg class=deco]]
[[!img mollevanghandel.jpg class=deco]]
[[!img folkestpark_aftenentre.jpg class=deco]]
Folkets Malmö
[[!template id=note text="""Byvandring I Malmö på ca. 2 timer.
Start: Gustav Adolfs Torg eller Triangeln Station."""]]
Malmös egentlige centrum ligger syd for Gamla Stan. Vi går gennem den
aktive bymidte, og ind i et af byens gamle arbejderkvarterer. Det er
Malmö for viderekomne, samt en fortælling om over 100 års svensk kultur og historie.
Södra Forstadsgatan er en mondæn strøggade frem til Triangeln.
Denne plads er byens kommercielle centrum, tæt på den nye underjordiske togstation.
Vi kommer omkring både Operaen og Malmö Kunsthal. (Et besøg kan indgå i turen, hvis I er interesserede).
Efter Triangeln bliver Sdr. Forstadsgatan smallere, med slagtilbud og
mange etniske restauranter. Vi når til Möllevångstorget. For 100 år
siden var det marked for oplandets bønder. Det lå i et kvarter, hvor
arbejderbevægelsen stod stærkt, og der har udspillet sig mange kampe i området.
I dag er stedet byens store grønttorv, med et udvalg der afspejler
Malmös mange folkeslag. Turen slutter ved Folkets Park – som var
arbejderbevægelsens park, og nu ligger som en oase midt i Malmö med
spisesteder, forlystelser, mini-zoo og maurisk pavillon.
Picnic-varianten: Turen kan bygges om med indkøb på Möllevångstorget
og ”skovtur” i Folkets Park.
"""]]
[[!tag malmoe ture]]