[[!meta title="København og Kolonierne"]]
[[!if test="included()" then="""
I 1700-tallet blev Københavns købmænd rige på den store handel.
På denne tur følger vi sporet af slavehandelen fra Nyhavn og
ind blandt Frederiksstadens Palæer.
[[!img vestindien_by.jpg]]
I en fortælling, hvor det flyder med guld og rom og blod.
[[Læs mere...|/kolonitur]]
"""
else="""
[[!img vkort_pakhuse.jpg class=deco]]
[[!img sukkermand.jpg class=deco]]
[[!img vestindien_by.jpg class=deco]]
[[!img vestindien_hytte.jpg class=deco]]
København og Kolonierne
Vi følger slaveriets spor fra Nyhavn og ind i Frederiksstaden.
Hør om handelens by og vores fortid som slavenation.
Trekantshandlen gav smukke bygninger i København.
I næsten 250 år fragtede danske slaveskibe under Dannebrog 100.000 slaver
fra kongens forter på Guldkysten i Afrika til de tre danske Vestindiske øer.
Sukker og slavehandel gav Danmark umådelige rigdomme i 1700-tallet.
Et togt kunne nemt tage 2 år, men ved et heldigt udfald bragte det
umådelige rigdomme til slavehandelens bagmænd.
Det var især i Frederiksstaden omkring Amalienborg og på Christianshavn,
at pakhuse og pragtfulde palæer skød op og den dag i dag giver kvartererne et herskabeligt præg.
Vi ser nogle af de mest berømte palæer, som er Odd Fellow Palæet,
Dehns Palæ i Bredgade og det Gule Palæ i Amaliegade.
Hør om de vilkår slaverne levede under, og om sejlturen over Atlanten i op til 90 dage,
hvor slaverne i lasten ikke havde mere plads end i en kiste.
Hør om slaveoprøret på St. Croix. Hvordan Peter von Scholten med hjælp fra General Buddo
i 1848 undlod at bekæmpe det og på egen hånd erklærede slaverne for frigivet med omgående virkning.
I 2017 markerer vi 100 året for salget af de danske Vestindiske øer til USA.
Kom med på en tur om en længe overset del af danmarkshistorien i et par timer.
Vi mødes ved Mindeankeret i Nyhavn.
[[!template id=note text="""Byvandring på 1,5 til 2 timer.
Startsted: Ved Nyhavns mindeanker. Turen kan også starte ved Nordre Toldbod.
Turen kan begynde og slutte på Christianshavn hvis det aftales."""]]
"""]]
[[!tag tour historie city ]]