+++
title="Da musikken så lyset"
[taxonomies]
tags=[
"foredrag",
"mla",
"1900-tallet",
]
+++
[[!meta stylesheet=foredrag rel=stylesheet]]
[[!if test="included()" then="""
{{ img(path="musikplakat.jpg" class="overview" link="/foredrag/lysshow") }}
I 1960’erne blev rockmusikken psykedelisk.
Musik var ikke bare underholdning.
Den kunne være bevidsthedsudvidende.
En væsentlig del af musikscenen var det psykedeliske lysshow.
Et levende billede af flippede og syrede farver og former,
der bevægede sig til musikken.
Foredraget fortæller den sære historie om
hvordan det psykedeliske lysshow kom til Danmark,
og den enorme indflydelse, denne type kunst fik i Danmark.
[[Læs mere...|/foredrag/lysshow]]
"""
else="""
[[!template id="deco" text="
{{ img(path="musikplakat.jpg" class="deco") }}
"]]
#Da musikken så lyset
Foredrag
I 1960’erne blev rockmusikken flippet.
Det nyeste hip var psykedelisk.
Musik var ikke bare underholdning.
Den kunne være bevidsthedsudvidende
– ligesom de såkaldte bevidsthedsudvidende stoffer,
som blev populære i visse kredse.
I sommeren 1967 blev der afholdt Monterey Popfestival i USA,
og i England udgav The Beatles efter lang ventetid endelig ny musik
– Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band.
The Summer of Love var skudt i gang.
En væsentlig del af musikscenen var det psykedeliske lysshow.
Et levende billede af flippede og syrede farver og former,
der bevægede sig til musikken.
Mens de fleste i USA og England først så disse lyseksperimenter i sommeren 1967,
kunne danskerne opleve det allerede i foråret 1967
ude på Bakkens nye spillested – Soho.
Hvordan kunne det lade sig gøre?
Foredraget fortæller den sære historie om en af Pink Floyds forsvundne lysmænd,
som stod og producerede psykedeliske lysshows for et undrende dansk publikum.
Morten Lander Andersen har gjort en grundig research
for at grave historien frem.
Gennem samtaler med Pink Floyd-grundlæggeren,
Syd Barretts kærester og venner,
er det nu muligt at fortælle,
hvordan det psykedeliske lysshow kom til Danmark.
Vi ser også på den enorme indflydelse denne type kunst fik i Danmark.
For mens lysshowene forsvandt i USA og England,
fortsatte de med voksende styrke herhjemme.
Skolebørn kunne nogle steder få undervisning i ungdomsskolen
i kunsten at lave ”syrelys”,
og gennem 1970’erne kunne man ikke forestille sig en koncert
uden noget spændende lys.
Lysgrupperne blev anset som seriøse kunstnere på lige fod med musikgrupperne.
Når man bookede en musikgruppe, bookede man også en lysgruppe.
Foredraget fortæller den syrede historie,
og man får også et unikt lille lysshow at se,
sammensat af en af de gamle danske lyskunstnere specielt til dette foredrag.
Foredragsholder: [[Morten Lander Andersen|/morten_lander]]
[[!inline pages="morten_lander" ]]
[[Alle foredrag|/foredrag]]
"""]]