#Få Eleverne med
##Planlæg gode udflugter med opmærksomhed i fokus
Af Paul Hartvigson, historiker geograf, guide, meritlærer, underviser på Turistføreruddannelsen og Primus Motor i firmaet Byvandring.nu.
Undervisning i det fri kan styrke elevernes opmærksomhed og deltagelse.
Man skal planlægge så rammerne egner sig,
og der er resurser til at indfri potentialet.
Samtidig skal hele udflugten ikke bare være en ramme for den faglige del,
men være en god historie i sig selv.
”Kan eleverne klare halvanden times byvandring uden at miste koncentrationen?”
Jeg får ofte den slags spørgsmål fra lærere der vil aftale en byvandring med fagligt indhold til en skole.
Og jeg fortæller altid at opmærksomheden har det rigtig godt på byvandringer.
I det følgende vil jeg forklare,
hvordan jeg arbejder med opmærksomhed, distraktion, læring og tilstedeværelse
inden for rammen af en udflugt.
Normalt guider jeg klasser i udskoling og fra gymnasier med deres lærer;
eller jeg laver ture med velmotiverede voksne kursister.
Byvandringerne der ligger til grund for mine erfaringer,
er på 1,5 til 2 timers længe, evt. med pause.
Firmaet Byvandring.nu har ture for en række fag og aldersgrupper,
fx ”Kristendom i Købenavn”, ”Videnskabernes Havn”,
”Fra Rosenborg til Blåtårn” (om Christian IV og Leonora Christines Jammersminde),
”Søren Kierkegaards Konfirmation”, ”Det Moderne Gennembrud”,
”Tove Ditlevsens Vesterbro”, Besættelsesture, fx ”De Skød en Stikker: Dagligdag og død på Amager 1940-45” og ”Det Elektriske Testamente” om 80’ernes digtere.
[[!img elever.jpg class=solo]]
###Begreber
Byvandringen ligger som del af udflugten (ekskursionen),
der også indeholder klassens transporttid, pauser osv.
Udflugten er både del af et fagligt forløb,
og det er et arrangement i sig selv,
der kræver praktisk, didaktisk og pædagogisk håndelag at gennemføre.
Når jeg taler om opmæksomhed er det både
i betydningen at der er en ro, der tillader at undervisningen virker,
samt at der er en åbenhed for læring hos den enkelte elev og i gruppen.
###En praksis der søger sin underbygning
Jeg beder om læserens venlige hjælp.
Det følgende er baseret på erfaringer og formodninger.
Jeg ønsker at relatere tankerne til pædagogisk teori og praksis,
og at vide, hvilke traditioner jeg taler ind i
samt personer jeg burde tale med.
Jeg vil særligt gerne kunne formulere,
hvordan det faglige indhold og det praktiske arrangement kan perspektivere og styrke hinanden.
[[!img hjerteskrift.jpg class=solo]]
##Kendetegn ved den vellykkede udflugt
###Oplevelse
Udflugten skal tænkes som en helhed,
og ikke udelukkende ud fra et fagligt udbytte.
Som helhed skal dagen være en god oplevelse
både fagligt set og som arrangement i sig selv.
Den fungerer, hvis den er hyggelig og behagelig,
uden stress, og i balance med de omgivelser den foregår i.
Når udflugten som helhed opleves positivt, vil det faglige udbytte blive styrket.
###Deltagelse
Det karakteristiske ved en udflugt som undervisning,
er at eleverne er medproducerende.
Undervisningen er kun muligt i kraft af,
at de bevæger sig undervejs og ikke bare kan sidde ned, som de gør i en klasse.
Denne aktivering af eleverne er en udfordring,
men den udgør et kæmpe potentiale.
Elevernes deltagelse skal behandles med respekt,
og de skal være informerede om de praktiske aspekter af turen,
fx den overordnede tidsplan.
Jo mere de føler sig ”med”, des mere åbne er de for fagligt og andet udbytte.
###Bevægelse
Udflugten er bygget op over undervisning og aktivitet med bevægelse imellem.
Bevægelsen opdeler det faglige, så delene står klarere,
og eleverne kan genopbygge deres opmærksomhed ved at gå og at skifte perspektiv.
Læreren eller rundviseren skal udfolde det faglige indhold så at sige trinvis.
Det er bedre end stationære foredrag.
###Sanser og distraktioner
Under en udflugt vil eleverne bliver påvirket på deres sanser,
hvilket er stimulerende, men potentielt også distraherende.
I et udendørs rum vil der være forstyrrelser i form af andre mennesker, lyde, osv.
Det skal man italesætte i stedet for at ignorere det.
På den måde anerkender man elevernes tilstedeværelse og deltagelse,
og gør forstyrrelsen til noget fælles oplevet, og til en del af det rum man befinder sig i.
###Tilrettelæggelse og variation i turen
Man kan imødegå for meget forstyrrelse ved at vælge de rigtige steder at stå,
ruter at bevæge sig af, ved at overveje hvad der er elevernes synsvinkel, og hvad der kan distrahere.
Det kan i stor grad tænkes ind i en planlægning af udflugten.
Fx kan et emne udfoldes intenst gennem et par stop i stille gader og pladser.
Det kan efterfølges af en vandring på 10 minutter på en gågade,
hvor eleverne kan slappe af, snakke og se,
før man samler dem igen og genopbygger koncentrationen.
###Forstå forstyrrelsen
Bemærk vel at forstyrrelserne i den udendørs sammenhæng har rod i verden,
og ikke er den art forstyrrelse eller distraktion
der opstår ubemærket i enkelte elever i en klasse,
og kan manifestere sig som almen uro.
Derfor er de også nemmere at forholde sig til.
Og selv når ”indefra kommende forstyrrelse” opstår
kan den også godt forløses i verden med dens stimuli.
###At rumme og møde uopmærksomhed
Uopmærksomhed vil opstå, og skal håndteres relevant og rummeligt.
De unge kan ikke altid gøre for at de taber tråden,
og de skal ikke opleve at blive irettesat og disciplineret overdrevent
for at være hvem de er.
Man skal også tage rimeligt hensyn til modvind og ømme fødder.
[[!img torvehaller2021.jpg class=solo]]
##Planlægning af den gode udflugt
Udflugten gennemtænkes
- som praktisk arrangement,
- som fagligt indhold,
- som alment dannende begivenhed og
- i forhold til det almene pædagogiske og sociale arbejde med klassen.
For at gentage, så er det væsentlige for udbyttet at eleverne er med og deltagende.
##1) Praktiske forhold
Praktiske forhold er alt det der skal til
for at få udflugten til at ske,
ud over det faglige og pædagogiske.
Det kan forekomme at være besværet eller hindringerne
for at komme af sted, men det skal kunne overskues i planen,
netop for at hindre at udflugten kører skævt.
- Transporttid
- Toiletmuligheder
- Pauser
Det praktiske i arrangementet er fx at overskue hvor lang tid transporten tager,
hvor omfattende indholdet skal være,
og hvad der er af mulighed for pauser, toiletbesøg osv.
Vær velforberedt med rejseplan,
og hav tolerance for at det kan tage 10 minutter at skifte mellem tog og bus,
og at en pause med mulighed for toiletbesøg kan tage 20 minutter.
Pauser skal have en realistisk længde.
Hvis de er planlagt for korte, tager de alligevel længere tid.
Læreren er den voksne og ansvarlige, og det skal kunne mærkes undervejs.
Det betyder også at man skal være kritisk over for sine ambitioner for
hvad man kan nå på en udflugt, og hvor hurtigt man kan gå.
Man kan godt skynde på elever på en udvalgt strækning i byen,
men under ingen omstændigheder under hele udflugten.
###Få eleverne med i et praktiske
Det er vigtigt at eleverne er forberedte og har nogle konkrete forventninger.
Krav til overtøj og fodtøj,
og hvorvidt der skal madpakker og snacks med.
Der skal være klarhed omkring eventuelle pauser.
De skal være på sikker grund omkring tider og pauser,
så daler koncentrationen ikke på grund af usikkerhed om det praktiske.
At give dem viden og dermed ansvar styrker deres deltagelse.
[[!img rettighedsrute.jpg class=solo]]
##2) Fagligt indhold
Det faglige er det oplagte fokus for udflugten,
og det læreren måske bedst kan overskue i forvejen.
I min egen funktion leverer jeg det faglige indhold i form af en byvandring,
i konsultation med læreren.
Overvej på den ene side hvilket fagligt input eleverne skal have før udflugten,
og på den anden side, hvordan udbyttet af ekskursionen kan ”pakkes ud” i det senere faglige arbejde.
Det spiller en rolle hvor klassen er i det faglige forløb, som udflugten relaterer til.
Om udflugten er en introduktion til et forløb,
en perspektivering midt i,
eller en afrunding eller repetition i slutningen,
spiller en rolle for indholdet.
###Didaktik
Det faglige indhold består af en række formidlinger eller anden aktivitet undervejs,
afbrudt af bevægelse.
Det giver tilsammen et overblik over det faglige indhold.
Det kan tænkes at formidlingen af noget af det indhold især hviler på en ekstern person,
fx en guide, en rundviser på et museum eller anden vært.
Så skal det aftale hvordan lærerens formiling spiller sammen med den eksterne person.
Man kan strukturere den faglige formidling som en række fortællepunkter,
med vandring imellem.
Det er nærmere beskrevet i min artikel På Udebane (Geografisk Orientering 2011)
- Ankomst til fortællested
- Ro og opmærksomhed
- Fortælling i rimeligt omfang
- Afrunding og spørgsmål
- Evt. forklaring af hvor gruppen fortsætter, og hvad man skal være opmærksom på undervejs. Det vil sige indhold relevant for senere stop.
Turen kan have opgaver og aktiviteter indbygget
i stedet for at lærer eller rundviser formidler viden.
Fx at finde inskriptioner, dekorative dyrefigurer eller foretage målinger og observationer.
Opgaverne skal være klart beskrevet og entydige.
De skaber variation og hjælper med at gøre eleverne til deltagere,
og med at genopbygge deres opmærksomhed.
###Dialog
Hold eleverne i dialog om det faglige indhold,
men husk at have plads til hvad turen ellers indeholder, fx det almene.
###Elevernes forudgående forventning til det faglige indhold
Eleverne skal vide hvad det faglige formål er med udflugten.
Man behøver ikke overforklare det i forvejen,
men det er nyttigt at pege på nogle konkrete emner,
tekster osv. de kan være forberedt på,
og give nogle clues, der støtter det faglige.
Det er dog vigtigere at de er med på den praktiske plan for udflugten.
Det giver som tidligere beskrevet ro,
og hjælper dem til at være til stede på udflugten for det faglige indhold.
[[!img elisabeth_skole.jpg class=solo]]
##3) Hvad verden ellers åbner for
Verden er tværfaglig,
og en udflugt har også en alment dannende funktion
og formidler anden viden end hvad der relaterer til de konkrete fag.
Og verden uden for det rent faglige skal tænkes ind i udflugten,
både det der kan planlægges og forudses,
og det der opstår når man er til stede på dagen.
###Det faglige og det almene i samspil
Selv om udflugten omhandler fx historie,
kan man vælge at sige noget om kunst i det offentlige rum,
bygninger, eller om trafikken som eleverne selv er del af.
Der kan opstå muligheder.
En reklame i byrummet kan måske gøres til kommentar på et emne,
som klassen for nylig har arbejdet med.
Så kan man som lærer gribe fat i det og perspektivere.
Et andet sted kan det være oplagt at omtale et tema,
som klassen skal arbejde med senere.
Fx efter et besøg på Nationalmuseet
kan læreren bruge Christiansborg som afsæt til
at introducere et emne om politik.
Man skal bare være struktureret og huske at lægge det nye emne ned igen,
og få eleverne tilbage på sporet af dagens tema.
Det er alment dannende at eleverne erfarer,
hvordan forskellige emnefelter kan interagere.
Selvfølgelig skal emnerne kunne skilles ad.
Fx er et emne om Jammersminde og Christian IV adskilt for viden om
hvordan København fungerer i dag,
fx hvordan folk bruger Kongens Have rekreativt,
eller hvilken rolle Rundetårn spiller som element i bybilledet.
###Når verden presser sig på. Kampen om opmærksomheden.
På den anden side skal man passe på ikke at tabe eleverne.
For eksempel kan det sætte teenagere i en ganske særlig tilstand,
når de bevæger sig ned ad en gågade.
Det er noget de ofte gør i deres fritid,
og ikke i deres skolegang.
Man kan som lærer ønske at holde klassen i kort snor
og undgå de mest tydelige distraktioner
og ikke tage chancer med pauser der trækker ud.
Det gælder særligt hvor man er alene ude,
eller er ude med en klasse man ikke kender godt.
###Tilstedeværelse som kompetence
Gennem en vel tilrettelagt udflugt kan eleverne udvikle viden om deres omverden,
om gode måder at færdes på, lære steder at kende osv.
Omverdenen kan kræve noget opmærksomhed fra de unge.
Men de skal også lære at kunne færdes i verden kompetent og med åbne øjne.
De må gerne trænes i at være bevidst tilstede i verden,
og at kunne observere den og orientere sig.
[[!img rosenborg_april.jpg class=solo]]
##4) Pædagogiske overvejelser
Udflugten er en anderledes slags undervisning end eleverne er vant til.
De forskellige rammer virker forskelligt på forskellige elever i klassen.
Der vil være nogen der bliver bedre stimulerede og har lettere ved at bidrage,
og andre som kan blive usikre og holde sig mere tilbage.
Nogle lever kan have svært ved at der bliver krævet skolekompetencer i en ikke-skole kontekst.
Det er normalt et gode at kunne ændre på klassens dynamik
og at udfordre eleverne, bare det sker i trygge rammer.
Husk at bevare overblikket og at skabe et trygt rum for dialog og refleksion undervejs.
Det indebærer også planlægning med pauser,
som er betinget af de praktiske forhold.
Eleverne skal også kunne tilfredsstille deres personlige forventninger til udflugten.
Man skal også have tolerance for at de unge er unge,
og at nogle af dem i 8. klasse gerne vil have noget tid på egen hånd,
når de nu en gang er i byen.
Hvis det kan lykkes, så er de elever også mere med under den faglige del af udflugten.
[[!img viralbispegaard.jpg class=solo]]
###Det oplevede og tilegnelsen
Udflugten skal fungere godt,
både som fagligt indhold og som begivenhed i sig selv.
Hvis eleverne har en vel tilrettelagt udflugt med varieret indhold,
så vil det faglige udbytte stå stærkere i perspektiv med det.
Det er min overbevisning.
Men jeg mangler teori og erfaring til at bakke det op.
Jeg har guidet et stort antal klasser på byvandring,
men har ikke været til stede, når der blev arbejdet videre med stoffet.
Jeg ved derfor heller ikke, hvordan der er blevet arbejdet med oplevelsen,
og hvad det betyder.
Jeg søger teori om, hvordan oplevelser og konkret viden bliver knyttet sammen med hinanden.
[[!img adspicit.jpg class=solo]]
Paul Hartvigson (©2021)
paul@hartvigson.dk
tlf 22 44 27 48
