[[!meta title="Brøndstrædekvarteret - Fattigdom, fremmede og forbrydere i det gamle København"]]
[[!if test="included()" then="""
[[!img vognmagergade.jpg class=solo size=480x link=brondstrede]]
Vi vover en tur ind i det berygtede Brøndstrædekvarter i udkanten af det
gamle København. Hør om fattigdom, prostitution, gadebander og fremmede
religioner inden for voldene.
[[Læs mere...|brondstrede]]
"""
else="""
[[!img vognmagergade.jpg class=deco]]
[[!img lilleapotek.jpg class=deco]]
[[!img gjedde_brstr.jpg class=deco]]
[[!img brondstredetage.jpg class=deco]]
[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg class=deco]]
Brøndstrædekvarteret
##Fattigdom, fremmede og forbrydere i det gamle København
[[!template id=note text="""Åben tur: 22.-8 kl. 11.00-13.00 med mødested foran Rundetårn. 100 kr. for voksne og 50 kr. for under 18 år."""]]
Turen går til skyggesiden af det gamle København. Bag ved Rundetårn, ud
mod Gothersgade, lå det berygtede Brøndstrædekvarter med usle ejendomme
opført efter branden i 1728. Her var uvaskede unger, skumle værtshuse,
bordeller, og Pjaltenborg, byens værste herberg, der brændte ned til omkvædet Julia-Julia Hopsasa.
Flygtninge og indvandrene holdt til her, fra de franske og tyske menigheder
i Reformert kirke, til ortodokse jøder fra Østeuropa, der havde skole og
synagoge her i slutningen af 1800-tallet. Kvarteret var også et tilholdssted
for forbrydere, som den sejlivede Brøndstrædebande, der forvandlede sig
til Lersøbøllerne, når de ville undslippe panserne eller havde brug for
luftforandring. Mere blodig var den russiske rovmorder Bulotti, som mødrene
skræmte deres børn med.
Det var også ærlige håndværkere i Vognmagergade, utallige garverier med
tilhørende stank, Kongelig Porcelæn og Det Gyldendalske Hus. Københavns
Elforsyning og Egmont rykkede ind efter de store saneringer.
Gadenavne som Slippen, Brøndstræde, Springgade og Bag Volden var ikke
steder som pæne mennesker kom. I dag er de forsvundet, ligesom værtshusene
Nordpolen og Det Lille Apotek. Men der er stadig gamle huse og listige
steder som Bobi Bar og Wessels Kro, der rummer masser af historie, og
hvor turen godt kan ende.
[[!template id=note text="""Byvandring i København 1,5 til 2 timer.
Startsted: Nørreport Station, Rundetårn eller Cinemateket i Gothersgade (over for Kongens Have)"""]]
"""]]
[[!tag city historie tour tema]]