summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/baggrund.mdwn
blob: 18e842bcdb896effe09525e920196105c39be23b (plain)

[[!img class=deco louisebrosquare.jpg]] [[!img class=deco PDFregnvejr08mellemtaxis.jpg]] [[!img class=deco guidesign.jpg]] [[!img class=deco Lapa_koboj.jpg]] [[!img class=deco blaagardselever.jpg]] [[!img class=deco istanbul.jpg]]

#Teori og tanker bag byvandring.nu Paul Hartvigson fortæller

##Kærligheden til København. Byen er fuld af spænding og historier der krydser hinanden, og hvis du ikke kan skille dem fra hinanden, kommer du aldrig ind bag facaden. Jeg kender København gennem lokalt arbejde med byfornyelse, kultur og lokal-tv, og gennem at vise den frem for turister fra andre lande. Med den bagage er turene fra byvandring.nu indrettet på den konkrete gruppe gæster.

Jeg bruger guidning og fortælling til mange formål; ekskursioner til skoleelever, lokalt udviklingsarbejde, kriminalpræventive tryghedsvandringer og historisk research. Særligt i dialogen med ældre, kommer historierne frem. Ikke bare om hjørner af byen, men om et Danmark der har gennemgået radikale forandringer i løbet af få slægtled. Og den historie er vi alle med i.

##Gode historier viser os verden Måske stammer min vandrelyst fra skjalden Egill Skallagrimsom, min islandske forfader i 31 led. Måske fra de tyske, jødiske og svenske indvandrere i min familjebaggrund. I hvert tilfælde er det på grund af dem at jeg er blevet historiker, uddannet på Odense og Københavns Universiteter.

Historierne har til gengæld bragt mig ind i nye verdener, når jeg nu var for rast- og respektløs til at forfølge en akademisk karriere. Èn stor rejse gik til Berlin på Christiania Ladcykel i 1999. En anden serie rejser gik til Latinamerika som rejseleder for Albatros Rejser. Her åbnede jeg fremmede steder op for danske rejsende, og opdagede et absolut talent for fortælling på stående fod.

I 2006 blev jeg Turistfører med diplom fra RUC, og er fuldbefaren guide på engelsk, spansk og tysk. Jeg underviser fremtidige turistførere i dansk historie og samfund. Jeg får inspiration til guidning og undervisning gennem at udvikle ture i alle dele af hovedstaden.

Guidning er fortælling under ansvar. Hvordan tilrettelægger guiden turen og historien? Hvordan fører man gæsterne uden at stå i vejen for deres møde med byen? Byvandring.nu arbejder med de spørgsmål og svarene på dem.

##Undervisning og udvikling Samarbejde er vigtig. Alle guiderne hos byvandring.nu har deres baggrund og ståsted, og vi planlægger og udvikler turene i dialog.

I tidens løb har jeg skrevet nogle artikler om formidling i det fri, om København og hvordan vandringer kan anvendes til evaluering og udvikling. Se mere på min hjemmeside.

En af mine tidlige inspirationer er rollespil. I 1980'erne og 90'erne var jeg en pioner af udvikling af fortællende rollespil i Danmark. Udviklingen af [[Eventyr|byeventyr]] kommer i vidt omfang fra den baggrund.
Så kaldte den store verden på mig. Suset fra de store byer er en anden ingrediens der giver smag til byvandring.nu