[[!meta title="Anders Bording"]]
[[!if test="included()" then="""
Anders Bordings vej til at udgive Danmarks første avis, var både lang og kringlet, med hyrdinder, herregårde, kedelige ansættelser og pinlige episoder på værtshuse, før han fik Kongeligt Privilegium på at udgive Den Danske Mercurius.
[[!img.jpg class=blog link=/vejviser/andersbording]]
[[Læs mere...|/vejviser/andersbording]]
"""
else="""
#Den Danske Mercurius var avisen på vers, som Anders Bording huskes for. Men det var en lang og kringlet vej, der bragte digteren frem til rollen som Danmarks første journalist.
Anders Bording var søn af lægen i Ribe, en gammel by med domkirke og latinskole, og over sin storhedstid. Det var i den sidste tid af Christian IV berømte regeringstid, hvor Kejserlige hære drog gennem byen, og landet gik mod andre ulykker.
I 1637 lod Anders provinsen bag sig og drog til Kongens By, København, for at studere. Modsat så mange andre borgerlige unge mænd blev han ikke præst, læge eller embedsmand. Men som et lyst hoved og dygtig digter, bliver han venner med rige og selskabelige unge adelsmænd, og ender med at leve af at digte.
(det ovenstående er kort skrevet. Resten har en struktur. Enden ud i link til artikel om Mercurius)
1655 – Hyrdetime ved Brabrand Sø
Kom skønneste Hyrde Mø
Kom sjæle-tvinger-inde
Ved den fiskerige sø
Og ved de grønne linde
Som af naturen yndelig
Er prydet alle steder
Hvor og de skønne blomster sig
Så herligen udbreder
De mange fugle sjunge, og poeten kalder på sin elskede i dalen ved Brabrand Sø. Her er det let at drømme sig til det arkaiske hyrdeland, og skrive de vers om smægtende elskov, afvisning, vemod, bøn og sød forening der var den populære hyrdedigtning.
Daphnis, Corydon, Floridun og Sylvander hed ungersvendene, og hyrdinderne kunne være Galathee, Astrea, Phyllis og Floribella. Emnet var kærligheden og især længslen, afvisningen, trofastheden og det foregik i en verden af grønne bakker, klare vandløb, får og solrige somre.
Den grelle kontrast var det korte hårde liv, med pludselig sygdom og truende krig, og med alle de grænser der lå på den romantiske kærlighed. Arrangerede ægteskaber, forskel på stand og indkomst der ikke kunne overvindes. I digtene om de unge elskende med silkebånd på hyrdestaven, er det kun luner og nøkker, længsel og søde misforståelser der skaber afstanden mellem de elskende. Og dyrkningen af digtningen kunne nok også lede de elskende i favntag med hinanden, på tværs af standsforskelle og indgåede eller kommende ægteskaber.
De flyvske fantasier fra hyrdernes fløjter svandt med krigens larm af pauker og trompeter, og selve den gamle verden stod for fald.
Det her stykke tekst forstår jeg ikke helt – er det vigtigt?:
Efter krigene faldt Stadsholm Brabrand Sø under slægten Marselis, og fik navnet Constantinsborg. For Marselisslægtens hollandske handelsguld havde stabiliseret kongen under hans krig med Sverige.
1658 Vågenatten
14 februar 1658 var han på herregården Eriksholm, hos ”Skånes Konge”, Tage Thott, som de sidste år havde givet ham behageligt husly, og han håbede på at få et lille hus og et ordentligt embede. Men der blev ingen milde gaver. Den magtfulde rigsråd blev hentet hostende op af sin seng, døde et par timer efter i sin stol. Han havde advaret Kong Frederik III mod at erklære Sverige krig. Det var den vinter at den svenske hær gik over isen, og få uger efter gik hele Skåne tabt ved Roskildefreden, Slægten blev fordrevne og døde i krig, og løfterne til en lystig digter var der ingen der huskede.
Det var et forarmet og reduceret land der stod tilbage. Og adelen havde lidt det største knæk som magtfaktor. Det blev kongen der samlede magten op, og gjorde den til sin og sin alene. Det var Enevældens indførelse der vendte op og ned på den magt der var tilbage i landet.
Den en gang så lyse og ubekymrede digter måtte finde andet at leve af. Han der har levet som katten af den fede mælk i herregårdskøkkenet. I et enkelt og vaklende år var han rektor på Latinskolen i Slangerup, der skulle banke klassisk dannelse ind i provinsbyens drenge.
1663 – Backarack
Han går på værtshus uden penge, men desperat efter inspiration.
Det digt har sjældent fynd og kraft
Som efter bækken smager
Nej, nej, den ælde drues kraft
Vort sind fra jorden drager
Lad gåsen drikke bare Vand
Lad padden deri kvække
Den klare BACCHUS bedre kan
Poetens ånd opvække.
In vino veritas som man skriver, og i vinen virkningen. Han mister sin kappe i pant til kældersvenden, men frelser sin elskede hat, og skriver om det i et langt bønskrift til kongen. Han begunstiges med endnu et rektorat på Latinskolen i hjembyen Ribe, men kan ikke holde ud at skulle prædike i Vester Vedsted, og måske er der andet galt. Få år efter er han tilbage i København. Måske er det frygten for truende stormfloder med kolossale masser af vand der oversvømmer hans drømme. Eller bare manglen på rygrad til at blive tilbage i den lille fødeby på en sidevej i tidernes udvikling.
For i 1666 er han i Københavns, magtens og begivenhedernes midte. Med kongelig støtte og godkendelse udsender han Den Danske Mercurius.
[[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]]
[[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]]
[[Læs mere |/vejviseren/artikellink]]
##Kilder
Schifters Bådlaug på Holmen har afsnit om områdets historie på sin hjemmeside http://www.baadlaug.dk
København Før nu og Aldrig, 2. udgave 1998 bind 12-13
Københavns Stadsarkiv
"""]]
[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel]]
[[!meta date="2015-01-21"]]
