[[!meta title="Cykelpatrulje langs Vestvolden"]]

[[!if test="included()" then="""
[[!img cyklister.jpg class=overview link=/vestvold]]

Guidet cykeltur på Vestvolden, Husum, Brøndby, Avedøre - forterne og forstæderne på cykel.
På cykelpatruljen kommer du tæt på naturen og ind i et glemt kapitel af Danmarks historie
midt i Københavns forstæder.

[[Læs mere...|vestvold]]

"""
else="""
[[!img cyklister.jpg class=deco]]
[[!img carponiere.jpg class=deco]]
[[!img tunnelsyn.jpg class=deco]]
[[!img tvarprofil.jpg class=deco]]
# Cykelpatrulje langs Vestvolden
Københavns Befæstning ligger som en ring af forter og voldgrave i en omkreds af 10-20 km
om byen. Kør på opdagelse ad 13 km cykelsti i Vestvoldens glemte verden, hvor buske og
skove dækker over gamle militære stillinger, og dyrelivet trives midt i forstæderne.

Det var en kæmpe ingenørbedrift at bygge volden i sin tid,
og 50.000 mand var udstationeret her mens Første Verdenskrig rasede.
Fæstningen blev aldrig prøvet i krig;
de største kampe stod i Folketinget i 1880'erne,
da dansk politik lå i skyttegravsstillinger under Provisorietiden.

På cykelpatruljen kommer du tæt på naturen og ind i et glemt kapitel af Danmarks historie,
midt i Københavns forstæder.

[[Læs mere i Vejviseren om Vestvolden og dens historie.|/vejviseren/vestvold-historie/]]

Turen kan fx. begynde ved S-togsstationer som Brøndbyvester,
Husum, Bagsværd, Jægersborg eller Klampenborg.
Vi aftaler turens længde.
Cykelpatruljen kan også gå til Nordfrontens bakkede terræn
med store fæstninger som Garderhøjfortet og oversvømmelsesområder.

3 timers cykeludflugt 2800 kr. + evt. cykelleje.

**Afstande** fx. Husum Station - Utterslev Mose - Brøndby Station 10 km.  
Husum st. - Utterslev - Avedøre 15 km.  
Jægersborg - Klampenborg - 6 km i bakket terræn (mulighed for besøg på Garderhøjfortet).
"""]]

[[!tag ture cykel forstad]]