[[!meta title="Johan Herman Wessel, Kærlighed uden Strømper i 1772"]]

[[!if test="included()" then="""

[[!img love-stockings.jpg]]


Forskræp

[[Læs mere...|/vejviseren/wessel1772]]

"""
else="""



#Kærlighed Uden Strømper i 1772 - Satirens pil fra Gråbrødretorv 3


På det røde hus Gråbrødre Torv 3 sidder en mærkværdig mindeplade oppe under anden sals vinduer. Den ene bevingede amor med bue og pil skyder den anden bevingede amor i bagdelen: 

**JOHAN HERMAN WESSEL  
BOEDE HER 1772 DA HAN SKREV  
KJÆRLIGHED UDEN STRØMPER**

[[!img wesselmindeplade.jpg]]

Bag den løjerlige titel gemmer der sig en sensation på den danske scene, og bag navnet Wessel gemmer der sig en af de store komiske talenter i Danmarks og Norges litterære historie. 

Wessel var kommet fra Norge for at studere, som så mange andre. Her faldt han meget godt til rette. Wessel var en oplysningsmand ligesom sin ældre landsmand Holberg. Men modsat Holberg var Wessels kød skrøbeligt og rygraden var ikke den stærkeste. Så han bukkede under for tre fristelser som Holberg ikke faldt for: Dovenskab, brændevin og ægteskab.

Om sin lillebror Casper skrev han:

*Han tegner landkort og læser loven  
Han er så flittig som jeg er doven.*

Caspar Wessel gjorde senere banebrydende arbejde med at beskrive komplekse ta. Johan Herman til gengæld satte pris på det gode liv, og lod sig ikke forlede af høje idealer. Han var blevet lokket med mad til et selskab for at sige et vers om kærligheden, men der blev kun serveret håndmadder.

*At Kærlighed er ikke had  
Og Smørrebrød er ikke mad  
Det er for tiden hvad jeg ved  
Om Smørrebrød og Kærlighed.*  

Før Youtube, TV og radio var måtte man invitere (og fodre) digtere og musikere for sin underholdning. Og i dette tilfælde var det vel at mærke 100 år før smørrebrødet blev højt belagt.

[[!img wessel400.jpg class=solo]]

Wessel var særlig i sit es i Norske Selskab i et par værelser hos Madam Juel der holdt kro i Sværtegade. I dag hedder stedet Wessels Kro. Her blev drukket og digtet – og her blev snakket norsk selvstændighed. Ikke at Wessel led af fædrelandskærlighed (ud over at man i Norske Selskab generelt var mindre glad for jyder). Det var mest drikkeviser og satiriske vers han var mester for.

*Afholdenhed! Du Vises Dyd,  
Som jævn og sej, men varig Fryd  
   I et langvarigt liv os byder!  
Du tager det vel ei ilde op,  
At jeg dog heller i Gallop  
  I kort, men heftig Lyst mig fryder.*

Wessel var evighedsstudenten, og så den forliste student blandt de generelt flittige norske studerende. Han overlevede som sproglærer og oversætter for det Kongelige Teater. Ud over det skrev han korte og lange digte – oftest satiriske, med titler som ”Smeden og Bageren”, og ”Mosters Pølser” og ”Hundemordet”. Skrevet med lune og indsigt i sine snusfornuftige landsmænd både nord og syd for Skagerak.

Han skrev et enkelt drama i 1772 under den løjerlige titel Kærlighed Uden Strømper. Det skabte sensation på scenen og teaterhistorie.

##Højmodige vers.
I 1700-tallet huserede der en særlig slags højstemt tragedie på scenerne, hvor ædle mennesker blev stedt i frygtelige dilemmaer, og udtalte smukke vers, der tolkede hvordan dyd, pligt, ære og kærlighed kæmpede i dem.

##Zaire
En klassiker i genren var Zaire, skrevet af Voltaire. I 1732. Den foregår i et fjernt og muslimsk land, regeret af den enevældige men retsindige **Orosman**. Herskeren elsker den kristne slavinde **Zaire**. Men han gribes af skinsyge, da hun viser særlig omsorg for en fangen kristen ridder. Jalousi strides mod retfærdighed i fuldendte vers, før Orosman giver efter for de mørkere følelser, og dræber sin elskede. For blot at finde ud af at ridderen var hendes bror, som hun plejede ud af søsterlig kærlighed, og han tager sig eget liv. Alt sammen efter mange store følelser elegant udpenslet på vers.

Det gamle stykke havde vakt sensation i Danmark nogle år før i 1767, da Kong Christian VII havde stået på scenen som Orosman. Faktisk var det den excentriske kongens første større projekt at skaffe franske skuespillere til landet og optræde med dem.

Den unge Dronning Caroline Mathilde fik tilbudt en mindre rolle som slavinden **Fatime**. Men hendes hofdame von Plessen fik hende til at afslå – skulle hun være med så skulle det være som hovedrolle. Kongen tog ikke det krav alvorligt, så hun var ikke med. Det var en typisk episode i et ægteskab mellem en 17 årig fætter og en 16-årig kusine, som fungerede virkelig dårligt. Sådan nogle detaljer kendte folk ikke, og selvom der gik rygter om kongens sære opførsel og natlige aktiviteter. 

[[Vil du vide mere om Christian, Caroline Mathilde og Strueensee (der endnu ikke var trådt ind på dén scene) kan du [[klikke her og læse i Vejviseren|/februar/kgl_aff_tilbud/]] eller tage turen om En Kongelig Affære.|royalaffair]]

[[!img Lekain-OrosmaneinZaire.jpg class=solo]]

Den samtidige franske skuespiller Lekain i rollen som Orosman.


###Notabene:  
*Jeg ej citeret har Zaire af Voltaire,  
For stykket er på fransk og versene er svære.*


##Zarine
I 1772 havde et nyt stykke premiere, skrevet af den norske teolog Johan Nordahl Brun, med titlen Zarine. Ligesom Zaire foregår det i eksotiske omgivelser og med højstemte følelser på spil. Den mediske prins **Stryange** har overvundet Sakernes dronning **Zarine**. Hans svigefulde næstkommanderende **Lorano** ægger ham til at efterstræbe den ædle men forsvarsløse dronning, så Lorano selv kan stræbe efter prinsens hustru **Rhetea**.

Stryange er splittet mellem dyd og lyst på denne måde (et kort uddrag).

*Hvad Strid udi mit Bryst, en Ild den anden møder:  
af Ømhed nu for Dig, Rhetea, Hjertet bløder,  
nu Sacers Dronning vandt, og hendes Yndighed  
udjager af mit Bryst min første Kjærlighed.  
Nu Pligt og Ed igjen mit Hjerte sønderriver,  
min Elskov hader jeg og selv min Bøddel bliver.*  

Efter temmelig meget af sådanne ytringer opfyldes tragedien ved at den stakkels prins død for egen hånd, og til stor ulykke hos de andre – og skurken straffes. 

[[!img brun_guld.jpg class=solo]]
Forfatteren Johan Nordal Brun gik videre til se strålende karriere som forfatter, norsk patriot og biskop. Her har han lagt ansigtstræk til et guldsegl fra det Kgl, Norske Videnskabernes Selskab.

##Strømper
Nordahl Brun var medlem af det Norske Selskab, ligesom Wessel. Ved opførelsen af stykket var der feststemning hos Madam Juel, hvor Wessel også fejrede sin landsmand. Men en djævel havde taget ved Wessel. Seks uger efter kunne han præsentere sit svar i genren. ”Kærlighed uden Strømper”. Her er de samme smukke vers og store følelser. Men dramaets personer er ikke orientalske fyrster og dronninger.

Persongalleriet minder mere om tjenerskabet i en Holbergkomedie. **Grethe** vågner af en drøm med den grille i hovedet at hvis hun ikke bliver gift samme dag, så bliver hun det aldrig. Men hendes forlovede skræddersvenden **Johan** har ingen strømper, og det går ikke at gifte sig uden denne beklædningsgenstand. Så først lokker Grethe sin tidligere kæreste **Mads**, der har strømper. Så ombestemmer hun sig da Johan dukker op, og hun forkaster Mads. . Med hjælp fra veninden **Mette** får hun Johan til at stjæle et par af Madses strømper.

Den stakkel skræddersvends kvaler griber ind i hans sjæl.

*Oh hvilken Qval og Strid! Mit Hjerte splittes ad!  
Dyd! Elskov! Kan I to ej søbe af ét Fad?  
En af jer vinde må, den anden må fordømmes.  
To store i en Sæk kan ingenlunde rummes,  
Men Sækken, som I to kan ikke rummes i,  
Tilgavns undgælde må for Eders Klammeri.  
Mit hjerte revner snart,. Jeg elsker eder begge.  
Du Elskov er mit liv, Du Dyd min Kæle-Dægge!*

Det må jo ende tragisk og gør det også i 5. akt, da samtlige medvirkende efter tur stikker sig ihjel på scenen efter tur af hgenholdsvis anger, græmmelse, ærgrelse og affekt… og for Mads fortrolige **Jespers** vedkommende: 

*Hvi skulle Mette dø: Jeg ej årsagen ved.  
Men når de alle dø, så må jeg og af sted!*

Wessel føjer en epilog til stykket, hvor den antikke gud Mercurius selv kommer ned og efterhånden får opvækket de døde. Motivet til at forfatteren skriver efterskriftet er åbenbart, at hvis han ikke selv forsynede stykket med en halvdårlig Happy Ending, så ville der komme en anden og gøre det endnu ringere.

Kærlighed uden Strømper var Wessels eneste stykke. Det blev skrevet til skrivebordsskuffen, men udgivet efter opfordring fra venner. Det gik over scenen til publikums hulkende latter i efteråret 1772 – i øvrigt samme år, hvor Stuensee var plevet halshugget og parteret på Østre Fælled.

Det var den spidse lille sag, der punkterede sæbeboblen af højstemt episk udladning på den danske scene, det var slut med Zaire, Zarine og de meget store følelser på vers.

[[!img love-stockings.jpg class=solo]]

Kærlighed uden Strømper bliver til gengæld stadig sat op. Her på det Kongelige Teater i 1973 med Erik Mørk som Johan (med strømper på i denne scene) og Birgitte Price som Grete.


Efter sigende havde Nordahl Brun også grinet af parodien. Men jeg mistænker at det har naget ham. Modsat Wessel var han målrettet mand, der kunne tæmme sin pen i højere sagers tjeneste. Han var en norsk patriot, der skrev flere stykker og bliv stamfader for den norske nationalromantik. Han gav udtryk for danskkritiske holdninger, men gjorde alligevel gejstlig karriere, og endte som Biskop i Bergen. Han blev medlem af Eidsvoll-forsamlingen, der erklærede Norges uafhængighed fra Danmark 17 maj 1814. Gennem tiden blev hans udfald mod Danmark og danskerne alt mere bitre.

Johan Herman Wessel blev hængende i København. Han ikke tilbage for at blive præst og biskop.  Han blev ikke genial videnskabsmand som sin bror. Han steg ikke til tops i Danmark og blev feteret skribent og baron som Ludvig Holberg. Efter nogle år med usikker indkomst, ægteskabelige rivninger og dårligt helbred, døde han i 1785.

Han skrev dette gravskrift over sig selv:

Han åd og drak,
Var aldrig glad,
Hans støvlehæle gik han skæve
Han ingenting bestille gad –
Til sidst han gad ej heller leve.

På mindepladen på Gråbrødretorv er han mindet – hvor den ene Amor-engel rammer den anden i bagdelen med sin pil.



Kilder:
Yøstein Rottem: Vårt København (7 norske forfattere og København)
Johan Herman Wessel: Digte, København 1966
Om Zaire og Christian VII som Orosman: Ulrik Langen: Den Afmægtige (2008)
Om Zarine: P. Hansen Illustreret Dansk Litteraturhistorie, Bind 2: Oplysningens Tidsalder. (København 1902)

"""]]

[[!tag blog]]