+++ date=2017-08-23 title="Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie" [taxonomies] tags=[ "blog", "vejviseren", "byudvikling", ] +++ [[!if test="included()" then=""" {{ img(path="mosesfor.jpg" class="tall" link="/vejviseren/robertmoses") }} Byudvikling som tegneserie. Se sider af en ægte bykonge i historien om den magtfulde mand i det 20. århundredes New York. [Læs mere...](@/vejviseren/robertmoses/index.md) """ else=""" # Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie {{ img(path="mosesfor.jpg" class="solo") }} Københavns Biblioteker har et eksemplar af The Master Builder, som er intet mindre end tegnet faglitteratur om den magtfulde Robert Moses, manden der satte sit præg på New York i det 20. århundrede, med et meget blandet eftermæle. Jeg bringer et par sider, der kan give en idé og måske væde nysgerrigheden. {{ img(path="moses02.jpg" class="solo") }} En af forfatterne er den velkendte Pierre Christin, der var forfatteren bag de klassiske science fiction tegneserier om Linda og Valentin. Men i dette tilfælde følger han karrieren af en af de helt store byplanlæggere på godt og ondt, med Oliver Balez som illustrator. Robert Moses er en mand fra en privilegeret baggrund i New Yorks overklasse – en mand der indretter byen til ære for bilismen, uden selv at lære at køre. {{ img(path="moses03.jpg" class="solo") }} Han tager vidtrækkende beslutninger for byen uden at være folkevalgt eller bare fastansat embedsmand. Og han er oplært og kommer til tops i kæmpebyens politiske maskine, med de mange netværk og skjulte forbindelser. {{ img(path="moses01.jpg" class="solo") }} Han står bag visionære projekter og forbedringer af bylivet for de jævne beboere, men gennem tiden bliver løsningerne mere og mere teknokratiske. På dansk grund minder det mig om udviklingen i det almennyttige byggeri fra Bispebjerg i 30'erne til Brøndby Strand i 70'erne. Det moderne projekt har både af det gode og det skidte. {{ img(path="moses04.jpg" class="solo") }} Til sidst møder han sin modstander i aktivisten Jane Jacobs, der organiserer protester mod den løsslupne udvikling. Journalisten Jane Jacobs er aktivist, selvlært forsker af udviklingen, og særligt hendes bog [The Death and Life of Great American Cities fra 1961](https://en.wikipedia.org/wiki/The_Death_and_Life_of_Great_American_Cities) gør op med afviklingen i de amerikanske byer, som blev påvirket af motorveje og forslummelse, og i større omfang er ødelagt tidligere end de europæiske. {{ img(path="moses05.jpg" class="solo") }} Gengivelserne kan give en idé om historien. Og man kan læse [mere på wikipedia](https://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Moses), eller gå til det store kritiske værk om Moses fra 1974, hvor Robert Caro rettede lyset mod den ellers ret tilbagetrukne figur i [”The Power Broker: Robert Moses and the Fall of New York.”](https://en.wikipedia.org/wiki/The_Power_Broker). """]]