[[!meta title="Kassetænkning på Rådhuset: Fint Bibliotek trues af falsk Besparelse"]]

[[!if test="included()" then="""

Der er afsagt dødsdom over **Rådhusbiblioteket**, Københavns smukkeste bibliotek.
Heldigvis er der en mulighed for at bøgernes skatkammer kan bevares på Københavns Rådhus.
Det kræver dog at politikerne besinder sig. Byvandring nu siger ”tag jer sammen – og bevar vores arv!”

[[!img /img/raadhusbib_bogskab.jpg class=blog link=/vejviseren/raadhusbiblioteket]]

[[Læs mere...|/vejviseren/raadhusbiblioteket]]

"""
else="""

#Fint Bibliotek trues af falsk Besparelse
##Sidste chance for at redde Rådhusbiblioteket?

Skal nøglen drejes om til Københavns smukkeste bibliotek?
Denne beslutning er på bordet hos Kultur- og Fritidsudvalget
fredag den 6.-3. Sidste år tog man en ilde overvejet beslutning om at
lukke for dette stemningsfulde skatkammer. Nu får biblioteket måske en chance til.

[[!img img/raadhusbib_bogskab.jpg class=solo]]

##Nyrops bibliotek

Biblioteket ligger i det nordøstlige hjørne af Rådhuset med Lurblæserne
på søjlen som genbo på den anden side af Vester Voldgade.
Ligesom resten af arkitekt Martin Nyrops prægtige bygning er det udstyret
til sit formål med gavmild perfektion, fra det store mødebord,
særligt tegnede bogskabe til en karnap til eftertanke - med udsigt til Rådhuspladsen.

[[!img /img/raadhus_nyropbillede.jpg class=solo]]

Rådhuset er fra 1905, med alt hvad der hører til af substans og snurrepiberier.
Rådhuset skulle være en helhed med plads til byfædre og borgere, og alt
hvad der behøvedes for at styre byen. Biblioteket – Rådhusets hukommelse – 
havde plads til at folkevalgte, embedsmand og borger kunne opsøge relevante værker.
Et maleri af PS Krøyer over en af dobbeltdørene viser arkitekten der
gransker sine tegninger over Rådhuset, som det bliver opført.

Rådhubiblioteket er selvsagt fredet, lige som resten af Københavns Rådhus.
Det er ramme for den største samling af historisk og topografisk københavnerlitteratur.
Her er bøger om alle byens kvarterer, håndværkslaug, bygninger, slægter,
lossepladser, torvehandel, havnevæsen og alt, der hører til den lange historie om København.
Man finder alle årgange af Vejviseren og telefonbøgerne.

## Hvis man ikke kender sin historie… kan man sikkert heller ikke regne

Sidste år blev det besluttet at lukke Rådhusbiblioteket.
Beslutningen blev truffet i Kultur og Fritidsudvalget, da byens
biblioteker hører under dette magistrat. Dermed ville man spare den
million kroner, som det koster at leje lokalerne i Rådhuset.

[[!img img/raadhusbib_kandelaber_.jpg class=solo]]

Disse penge ville blive frigivet til andre aktiviteter og
institutioner under Kulturområdet, javist. Men dermed ville en anden
gren af kommunen – Københavns Ejendomme – miste lejeindtægt fra
Kultur- og Fritidsudvalget, så millionen skulle alligevel findes et sted.
Det er ikke let at finde en lejer. Biblioteket ligger i et
hjørne af Rådhusets anden sal, lokalerne er fredet kan de ikke ret godt
bruges til andet end biblioteksformål.

Hvis ikke Københavns Ejendomme fandt en lejer til lokalerne, ville der bliver sparet
ca. 0 kr. Altså kan Fritids- og Kulturudvalget nemt komme til at tvære
en udgift af på kommunens økonomi som helhed. Det er selvfølgelig ærgerligt
at have bundne budgetter, men som politiker har man ansvar over for helheden.
Og selv om et 110 år gammelt bibliotek ikke kan leve op til alle moderne normer,
repræsenterer rummet en kulturarv, der OGSÅ sorterer under Kultur- og
Fritidsudvalget, der samtidig driver byens museer.

De øvrige følger er at borgerne mister et enestående bibliotek med adgang til historien,
og 19.000 af værkerne slet og ret destrueres. De skal godt nok scannes først
og lægges på nettet. Efter planen. Og scannede skrifter på nettet er
ikke en erstatning for et fint stykke kulturarv. Det er borgerrepræsentanternes
opgave at forvalte den arv, ikke at formøble den af kortsigtede hensyn.

Jeg vil lade gruppen til bevarelse af Rådhusbiblioteket selv forklare,
hvorfor lukningen af Rådhusbiblioteket er en dårlig idé. Her kan man også skrive under mod lukningen.

[*"Det er en fattig kommune, der ikke har råd til at bo i sit eget rådhus."*](http://www.skrivunder.net/bevar_raadhusbiblioteket)

[[!img img/raadhusbib_stol.jpg class=solo]]

##En chance for at gøre det godt igen

Københavns ejendomme melder da også, at der ikke er kommet nye lejere til lokalerne.
Forslaget fra Forvaltningen er at lade biblioteket fortsætte ”indtil videre” med "en del af samlingerne".
Det skal udvalget tage stilling til fredag den 6.-3.

Det var SF, Socialdemokraterne, Venstre og Radikale, der stod bag beslutningen
om at nedlægge biblioteket. De stemmer nok for den midlertidige frist. Men vi må håbe at de fire partiers udvalgsmedlemmer
kommer til angående en lukning på længere sigt. Det er ikke hvert finansår man får chancen for at
trække en dårlig beslutning tilbage.

At køre biblioteket videre med "en del af samlingerne" er i bedste fald kun en start. Det er vigtigt
at føre biblioteket videre som bibliotek og ikke som museumslokale.
Det handler om at respektere fortidens intentioner på en tænksom og kreativ måde.

Hvis partierne bag lukningen fremturer i deres beslutning,
vil Byvandring.nu og andre gode folk samle underskrifter mod lukningen
af biblioteket, både her på siden og ved messen [Historiske Dage](http://www.historiske-dage.dk) i weekenden 14-15.3.


[[!img img/raadhus_skoledemo.jpg class=tall]]

*Rådhusbiblioteket befinder sig bag karnappen på anden sal i samme side som Rådhustårnet.*

"""]]

[[!tag  blog vejviseren nu]]
[[!tag  artikel sted raadhusbiblioteket]]
[[!meta date="2015-03-04"]]