[[!meta title="Politisk Byvandring på Vesterbro 2. April 2017"]]

[[!if test="included()" then="""

[[!img thomasw_polvandring.jpg class=blog link=/vejviseren/politikvandring_vbro]]
Et par kandidater startede opvarmningen til Kommunalvalgkampen med en
politisk byvandring på Vesterbro, det eftertragtede kvarter med den trange plads.

[[Læs mere...|/vejviseren/politikvandring_vbro/]]

"""
else="""

# Politisk Byvandring på Vesterbro 2.4. 2017

Politisk debat på gadeplan frem til Kommunalvalget.

2.4. 2017 blev Kommunalvalgkampen gået i gang på Vesterbro. Det var i
form af en politisk byvandring med Jens-Kristian Lütken fra Venstre og
Thomas Warburg fra SF, på en tur der strakte sig fra hjørnet af
Hovedbanegården til de gamle Slagtergårde ved Enghavevej.

[[!img posthusplan_polvandring.jpg class=solo caption="Bebyggelse af posthusgrunden diskuteres.
Thomas Warburg, SF, tv. og Jens-Krsitian Lütken, Venstre, th."]]

Det var mødt 25 borgere op ved DGI-byen, hvor emnet især var udsigten
til nyt byggeri på Posthusgrunden, hvor der er et omfattende forslag
til byggeri for at erstatte bl.a. den gamle postterminal.
Særligt Venstremanden så det som positivt at der kom arbejdspladser.
Han var imod at stille for mange krav til at udvide de rekreative områder,
så projektet blev urentabelt. Flere af vælgere på turen var meget
kritiske over for et projekt med tæt byggeri, og ønskede mere udfarende
politik. En deltager viste et alternativt forslag til bebyggelse af
Posthusgrunde udarbejdet af en borgergruppe. Men en plan med mere park
og mindre kvadratmeter bygninger ville ikke være attraktiv for
investorerne mente Lütken fra Venstre.

[[!img tietgensgade_polvandring.jpg class=solo]]

Vandringen fortsatte til Kødbyen, hvor temaet var kultur og social
rummelighed. Kandidaterne var enige om Kødbyens potentialer for kultur,
men Thomas Warburg så gerne at de lokale beboere kom til at bruge
stedet mere. Jens-Kristian Lütken kunne se muligheder i at få noget af
Københavns natteliv til at foregå her i stedet for i Indre By, hvor det
belaster de lokale beboere. Men politikerne kan ikke bestemme hvor folk
vil gå i byen, ud over at de kan fjerne bevillinger til værtshuse. Begge
kandidater var enige om at placeringen af det nye fixerum H 17 på Halmtorvet
var god. Der skal være plads og faciliteter til de udsatte grupper,
ellers medfører det flere problemer.

[[!img thomasw_polvandring.jpg class=solo]]

## Hvad skal Vesterbro have til gengæld for sin ombejlethed?

De sociale problemer på Vesterbro står i relief af et kvarter der er
blevet mere og mere attraktivt siden byfornyelsen omkring årtusindskiftet,
med stigende ejendomspriser og mere og mere lukkede gårdmiljøer. Derfor
blev der snakket om indretning af fællesarealer, og hvordan nye
skolebygninger også kunne indeholde faciliteter for borgerne generelt.
En af det fælles udfordringer for Vesterbro er pladsmangel. Og når det
også er et attraktivt sted at udvikle nye byggerier, så skal man være
kreativ. Det var begge kandidater enige om. SF’eren mente også at man
skulle kræve noget af udviklerne, men Venstremanden mente at man ikke
skulle dræbe investeringslysten med for mange krav.

[[!img borhtaarn_polvandring.jpg class=solo]]

Ved et stop på Istedgade var der udsigt til Bohrs Tårn på Carlsberg,
der nu er en markant profil for enden af Istedgade. Carlsbergbyen bliver
bebygget tæt, og der er fx ikke planlagt skole eller fodboldbaner ind i
udviklingen, og byggeriet bliver også en del tættere end det først så ud
til.

Som det yderste stop rundede turen Slagtergårdene ved Enghavevej, som
afventer afgørelse om en mulig fredning. Det er en sag vi før har
[[skrevet om i Vejviseren.|/vejviseren/slagtergaarde/]].

Den større uenighed gjaldt især landspolitiske holdninger, som kravet
til at der skal være 25 % almennyttige boliger i nybyggeri, og det
økonomisk realistiske i det. Stemningen og tonen på turen var god og
baseret på gensidig lytten. Men der var heller ikke en ordstyrer til at
få konflikterne trukket skarpt op.

[[!img saxoparkslut_polvandring.jpg class=solo]]

Undervejs på turen blev den gode politiske debat symboliseret ved et
stop ved [[Stjerne Radio i Istedgade|/vejviseren/stjerneradio]].
Det var arnested for en del af den nationale (borgerlige)
modstandsbevægelse, men genopbygningen har været støttet af 4. Maj
Initiativet, der er har rødder i venstrefløjen.  En af kandidaterne,
Thomas Warburg, er aktiv i 4. Maj Initiativets bevægelse, og har også
stået bag turen ”Vesterbro gør Modstand 1940-45”, som byvandring.nu
har på programmet som en gang imellem udbydes som Åben Tur.

[[!template id=note text="""4. maj initiativet afholder sit årlige fakkeltog 4.5. på befrielsesaftenen."""]]

"""]]

[[!tag blog vejviseren]]
[[!meta date=2017-04-21]]