[[!meta title="Matadorudfordringen - Regler for at bringe spillet ud i gaderne."]] [[!if test="included()" then=""" [[!img matadorudfregler.png class=blog link=/vejviseren/matadorregler]] Matadorudfordringen er et spil for hold à to til fire spillere. Det bruger reglerne for Matador, men kræver at holdmedlemmer fysisk bevæger sig til spillets adresser ude i virkeligheden. Spillet foregår 24.6. 2018 kl. 12.00 – ca. kl. 20.00. [[Læs mere...|/vejviseren/matadorregler]] """ else=""" # Matadorudfordringen - spillets regler [[!img matadorudfregler.png class=solo]] Matadorudfordringen er et spil for hold à to til fire spillere. Det bruger reglerne for Matador, men kræver at holdmedlemmer fysisk bevæger sig til spillets adresser ude i virkeligheden. Spillet foregår 24.6. 2018 fra kl. 12.00 til ca. kl. 20.00. ###[[Læs præsentationen af Matadorudfordringen.|/vejviseren/matadorudfordringen]] ## Reglerne Holdet består af: * En holdkaptajn * Et til tre markspillere *Startfelt* er Bastard Café, i Huset, Rådhusstræde 13. Caféen ligger i stuen. Holdkaptajnerne sidder ved brættet på Bastard Café, ruller terning, modtager og bruger spilpenge, investerer i ejendomme osv. Holdkaptajnen rykker også brikken på brættet … og her kommer den store forskel. [[!img triangelbar.jpg class=solo caption="Et af felterne er Trianglen, hvor P.V. Jensen Klints ventehus 'Suppeterrinen' er et velkendt landemærke. I spillet kan det tænkes at holdspillerne skal her hen."]] ### Den store forskel Trækket er ikke færdigt, før en markspiller når frem til stedet (fx Roskildevej) og dokumenterer det på spillets Instagramkonto. Når dokumentation er modtaget af dommeren, kan Holdkaptajnen rulle igen. Og atter skal markspillerne videre. Spillet går altså ikke tur efter tur, men når en markspiller er nået frem, kan kaptajnen slå igen. Afstanden kan være flere kilometer eller få hundrede meter, alt efter hvor man er i byen. [[!img allegade.jpg class=solo caption="Grænsen mellem Lyserøde og Grønne adresser ligger ved Frederiksberg Runddel, der i øvrigt er firkantet."]] Hvis man fx står på Allégade i normal Matador og slår 5+2 med terningerne, er det bare et lille ryk at flytte brikken frem til Bernstorffsvej. Men markspilleren skal bevæge sig fysisk. Han beviser sin position ved at sende et billede af et gadeskilt eller lignende til Instagramkontoen. Markspillerne kan gå samlet, være opdelt og samle og dele sig undervejs. En markspiller kan afløse kaptajnen på Bastard Café i løbet af spillet, så denne til gengæld bliver markspiller. ### Stederne Adresserne er de velkendte veje fra Matador. De forløber fra Rødovrevej til Gammel Kongevej; og så fra Bernstorffsvej til Rådhuspladsen. Hvis man vil se stederne i forvejen, kan man deltage i vores [[cykelture over ruten søndag 17.6. og tirsdag 19.6. 2018.|/aabneture]] [[!img tuborgbygning.jpg class=solo caption="Denne bygning ved Strandvejen kan bruges til at rykke hen til, hvis man slår sig til feltet Tuborg Squash. Bemærk i øvrigt at Vejviseren har nævnt flere produkter i omtalen af Matadorudfordringen, end vi vist har gjort i hele vores femårige eksistens."]] ### De særlige felter **Start** er Bastard Café, Huset i Magsstræde. **Prøv Lykken:** Fx en kiosk hvor man kan købe Lotto. **Skat:** Fx et af skattevæsenets kontorer, eller Skatteministeriet. **Rederi:** tre af linjerne er Scandlines, fx Havneholmen, men alle rutefærger kan bruges. **Fængsel:** Fx Politigården, Vestre Fængsel, Slutterigade. Det er dommeren - Ole Palnatoke Andersen - der skal godkende kreative påhit mht. at opfylde at ramme de særlige felter. ### Tidsbegrænsning Hver hele time betaler holdet 3.000 kr. til banken. Denne regel træder i kraft under spillet på et tidspunkt, som dommeren bestemmer, med den hensigt at spillet kan slutte senest kl. 20.00. ###[[Læs mere om Matadorudfordringen|/vejviseren/matadorudfordringen]] ###[Link til Matadorudfordringens Facebookside](https://www.facebook.com/events/396142214128235) """]] [[!tag blog vejviseren]] [[!tag event]] [[!meta date="2018-06-05"]]