[[!meta title="Kødbyens Mad og Marked"]]

[[!if test="included()" then="""
[[!img /img/kby_tyren.jpg class=solo size=600x]]

Påskelørdag, den 4.-4., åbner et nyt fødevaremarked i København,
Kødbyens Mad & Marked, i den Hvide Kødbys smukke rammer.
Byvandring.nu er til stede på alle markedsdage i foråret og
laver ture om bag facaden i den Hvide, den Grå og den Brune Kødby.

[[Læs mere...|/vejviseren/madogmarkedsdage]]

"""
else="""

#Ture under Kødbyens Mad og Marked
##Byvandring.nu tager dig bag Kødbyernes facader

Påskelørdag, den 4.-4. er der premiere på Kødbyens Mad & Marked
på Flæsketorvet i den Hvide Kødbys. Det er del af indsatsen for at skabe
liv i de flotte rammer og holde stedet i takt med tiden.
Byvandring.nu er til stede på alle markedsdage i løbet af foråret
og tager jer bag facaden og ind i indvoldene af den Hvide, den Grå og den Brune Kødby.

[[!img /img/kby_tyren.jpg class=solo size=600x]]

[[!template id=note text="""Kødbyturene afgår kl. 11.00 og 12.00, samt,
14.00 og 15.00 fra Høkerboderne, ved indgangen til markedet på Flæsketorvet.
Det tager 45 minutter og koster 50 kr. for voksne. Markedsdagene om lørdageni frem til 21.-6.
er 4., 5., 11., 18. og 25.-4. i maj 2., 9., 16, 23. og 30.-5, i juni 7., 14., og 21.-6 """]]

[[Læs mere om rundvisninger i Kødbyen|/koedbyen]]

Markedet mønstrer 60 stande med et varieret udbud, fra slagtere og
gårdbutikker til bryggerier, restauranter osv. I løbet af sommeren vil
der komme andre aktiviteter, så som kokkeskole, skaldyrsfestival og koncerter.

Det foregår på Flæsketorvet midt i den Hvide Kødby. Da denne blev åbnet
i 1934, var den topmoderne i funktion og i arkitekturen med de meget
rene linjer, der udstråler hygiejne og rationel drift. I de sidste ti år
har slagternes bydel åbnet sig op med spændende barer, restauranter og
gallerier, men der bliver stadig forarbejdet og distribueret fødevarer herfra.

## Al kødets gang

[[!img /img/kby_koedetsgang.jpg class=solo size=600x]]

Byvandring.nu byder på vandringer, mens markedet står på.
Vi er i Kødbyen hver lørdag og den første søndag i hver måned.
Turene fører dig igennem et storslået industrielt anlæg,
gennem historien om kvæg og kød, mennesker og maskiner.
Vi går gennem porte og passager til bagsiden af Kødbyen,
ind i lokalerne og gennem smutveje, der ikke er åbne til daglig,
fx ”Trækkergangen”.

Vesterbro var kvæghandelens og slagternes bydel siden 1700-tallet,
hvor slagteriet blev flyttet fra Indre By til Trommesalen uden for Vesterport.
I 1879 blev Kødbyen opført syd for Halmtorvet, som var anlagt oven på
et rangerterræn, der var blevet sløjfet i 1864 som landets første.

[[!img /img/kby_bruneby_fratorv.jpg class=solo size=600x]]

Vil du vide mere om Vesterbro og Jernbanen? Tag en [[Byvandring på Banen|jernbanetur]].

Hvad der lå nord for den gamle jernbane, var det brogede og festlige Vesterbro,
opstået med knopskydning og byggeboom, slum og spekulation,
især i 1850’erne og 60’erne. Syd for banen kom der anderledes orden i sagerne.
Der blev bygget flot og symmetrisk på ny landjord skabt ved opfyldning.
Først kom den Gule Kødby, der blev fuldendt i 1901 med Øksnehallen
som sit centrum, med indendørs plads til 1600 stykker kvæg.
Området blev udbygget op mod Vestre Gasværk, til det blev ramponeret
ved en eksplosion i 1921 og revet ned for at give plads til den Hvide Kødby.

[[!img /img/kby_graa_erik.jpg class=solo size=600x]]

##Den Hvide opstår, og den Gule bliver Brun

København voksede, kravene til hygiejne ligeså, og den hidtidige (gule)
Kødby blev efterhånden forældet. Afløseren blev bygget til at holde længere.
I 1934 blev den topmoderne hvide Kødby indviet af Thorvald Stauning.
De hvide mure og blå kanter udstråler modernitet og effektivitet.
Væggene er beklædt med kakler, og der er rigeligt afløb, udluftning og dagslys.
Derfor kan Kødbyen stadig bruges i dag og være egnet til restauranter.

Kødbyen gik gennem en krise fra 1980’erne og frem, og mistede
efterhånden sin centrale placering i distributionen.
Vesterbro var på det tidspunkt i sine egne kriseår,
og det påvirkede især den gamle Gule Kødby, som var stærkt sodet til
og nu blev den Brune Kødby. Der var hæleri omkring Fragt- og Taxacentralen,
Halmtorvet var centrum for gadeprostitution, og narkohandelen florerede.
Der har altid foregået lidt af hvert i området, men i den periode var det
den slags som mest prægede kvarteret.

[[!img /img/kby_elevatortaarne.jpg class=solo size=600x]]

Området omkring Halmtorvet blev renoveret samtidig med Byfornyelsen
på Vesterbro i 1990’erne. I 1996 blev Øksnehallen gjort til udstillings-
og konferencebygning, og DGI-byen åbnede i 1999 på en del af Kødbyens område.
Som området ændrede karakter blev den Hvide Kødby gradvist åbnet for
alternative entreprenører, klubber og ny gastronomi.

## Fremtiden mellem slagtehallerne

Slagternes og prangernes særlige og helt egen verden forsvinder,
som vi andre rykker ind. Der bliver ikke længere spillet kort om store
sedler i lokalet bag Tyren på facaden mod Flæsketorvet – Kødbyens vartegn.
Her ligger nu den store fødevaregrossist INCOs bogholderi.
Så man kan knibe en tåre over tidligere tider, der fordufter
– og ellers nyde de muligheder, der åbnes i Kødbyen.

Det en stor udfordring i udviklingsplanen at butikslokalerne fortsat
skal bruges til fødevarevirksomheder. Derfor er Kødbyen præget af
specielle restauranter, smarte barer, specialforretninger med mad.
Uddannelsesinstitutioner og kontorfællesskaber holder til på førstesalene.
Her har man lempet på kravet om, at al aktivitet skulle være relateret
til fødevarer. Det er også vigtigt at sikre liv i området.
Kødbyens Mad & Marked er en del af den bevægelse at holde området levende og i takt med tiden.

[[!img /img/kby_ur.jpg class=solo size=600x]]

Kødbyturene finder sted på markedsdagene kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00
og 15.00. De tager 45 minutter, og billetprisen er 50 kr. Turene starter
fra foran restauranten Mesteren og Lærlingen på Flæsketorvet.

Markedsdagene i April og Maj er 4., 5., 11., 18. og 25.-4. og 2., 9., 16., 23. og 30.-5. I juni den 6., 13., og 20.-6.

Billetter kan købes på nettet via Billetto, og på selve dagen.
Hvis man vil sikre sig at være med på et specielt tidspunkt, skal man købe over nettet.

"""]]

[[!tag blog vejviseren]]