[[!meta title="Kierkegaard går"]] [[!if test="included()" then=""" {{ img(path="kierkegaardinafunnyhat.jpg" class="tall" link="/vejviseren/kierkegaard-gaar") }} *”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”* **(Søren Kierkegaard)** [[Læs mere...|vejviseren/kierkegaard-gaar]] """ else=""" # Kierkegaard går ### Artikel fra 200-året i 2013, med tilføjede links for neden til de forskellige ture og artikler om Kierkegaard og hans tid i Byvandring.nu regi. {{ img(path="kierkegaardinafunnyhat.jpg" class="tall") }} Søren Kierkegaard levede, tænkte og bevægede sig i København. Byen fejrer 200 års fødselsdagen for den flygtige filosof og forfatter i 2013. Byvandring.nu byder på åbne ture, hvor man kan følge ham i byen, krydse hans tankespor og komme nærmere på ham. Længere udredninger om Kierkegaard skal søges andetsteds. Her vil jeg blot tilbyde en... ## ...kort karakteristik via otte ord vedrørende at gå: *”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”* **(Søren Kierkegaard)** **Komme:** Søren Aaby Kierkegaard kom til verden 5.-5. 1813 i København, i året for det store statskrak, som søn af en af byens rigeste mænd. **Vandre:** Han vandrede i skyggen. Når han ikke kunne undgå solen på sine mange vandringer, slog han sin paraply op. Vandrede han så også i skyggernes dal? I flere år frygtede han, at han aldrig skulle blive ældre end Jesus, på grund af en forbandelse hans fader havde bragt over familien. **Træde:** Han fandt på begrebet ”at træde i karakter”. Men han trådte faktisk i flere karakterer, og han dækker sig bag forfatternavne som Victor Eremita, Asessor William, Johannes de Silentio, Constantin Constantius, Vigilius Haufniensis, Nicolaus Notabene, Johannes Climacus og Anti-Climacus. Han står ved sine ord, og løber samtidig om hjørner med os. {{ img(path="fajancepar.jpg" class="solo") }} **Føre:** *”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”* (Kierkegaard). **Forføre:** At føre nogen mod deres vilje eller vidende – men med et højere mål. Enhver vildledning var venlig ment. Men blev det også taget venligt op når forføreren var på spil? **Rende:** At rende sig staver i livet. Kierkegaard kastede selv handsken og udfordrede satirebladet Corsaren til at karikere sig i 1845. Men han blev overvældet af ekkoet og latteren i det offentlige rum. I stedet for at være forfatteren, der førte ordet, blev han en figur andre gjorde grin ad. Han blev som en af de første ramponeret af sit eget offentlige image. **Løbe:** Han løb næsten tør for penge. Faderen var hovedrig, og Kierkegaard publicerede sine værker med sin betydelige arv. Da kræfterne slap op, var der kun småskillinger tilbage i boet. **Gå:** 11.-11. I 1828 gik Kierkegaard [[til konfirmation|/kierkegaard_konfirmation]]. I 1855 gik Kierkegaard til sin Gud. {{ img(path="sakmundus.jpg" class="solo") }} ## Find mere om Kierkegaard i Byvandring.nu universet. ### Ture med og om Kierkegaard [[Kierkegaards København byvandring|kierkegaardvandring]] [[Kierkegaard for Konfirmander|/kierkegaard_konfirmation]] [[Til gravens rand på Assistens|/assistens/]] ### Artikler om Kierkegaard og hans tid i Vejviseren *Læs:* Om byen, som den fremstod på Kierkegaards tid: [[Vejviser København 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] *Læs:* Kierkegaards [[kritiske bemærkninger om omvæltningen i 1848 og Folkestyret|/vejviseren/sak_om_1848/]] *Læs:* P Klæstrup karikerede Kierkegaard. [[Se hvad der ellers faldt i øjnene på danmarks første bladtegner|/vejviseren/klaestrup/]] *Læs:* Om Søren Kierkegaards [[konfirmation og de spor den trak|/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/]] *Læs også:* om HC Andersens oplevelse af København, som han ankom som fremmed stor knægt da Søren Kiekegaard var seks år gammel. [[Byen spiller også en stor rolle i hans værk.|/vejviseren/hca_og_byen/]] *Se:* En video med et indledende spørgsmål, [[som du allerede kender svaret på, idet du tilgår den herfra.|/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21]] ### Litteratur Peter Tudvad: *Kierkegaards København* (2004) Geoff Nicholson: *The Lost Art of Walking* (2008) """]] [[!tag blog vejviseren artikel]] [[!tag artikel sted city personer sak tid guldalder 1800-tallet]] [[!meta date="2013-03-28"]]