[[!meta title="Grundlovsoptog der gik ind i historien"]]

[[!if test="included()" then="""

Følg med på tre byvandringer, der endte i historiebøgerne. To af dem finder sted hvor Danmark balancerer på randen af revolution. Den tredie demonstrerer at kvinderne havde styr på sagerne.

[[!img kvindeoptog4.jpg]]

[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsoptog]]

"""
else="""

#Grundlovsoptog der gik ind i historien

Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder.  Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien bliver skabet eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.

---

#1848: Martsdagene
##Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads.  
 
**Baggrund:** Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor folkene havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede til Kiel og København.

[[!img marts1848berlin.jpg size=500x  caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til at kongen af Prøjsen snart lovede at Pøjsen ville støtte Schleswig-Holsetinerne mod de danske undertrykkere."]]

I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op under sine partifæller, og under folkestemningen med møder på Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for frækhed mod Kongen – og fræk det var han. Han ophidsede forsamlingen med oplysningen om oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og besluttet man skulle gå i optog til den nye konge Frederik VII den næste dag og kræve handling og folkestyre.

Meddelelsen om oprøret i Kiel var løgn. Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt.

**Forløb:** Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus også var Rådhus). På trods af at folkemassen var ophidset var så foregik turen i orden. Da man nåede Slottet var kongens svar parat. Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget.

[[!img 1848optog.jpg size=500x  caption="Optoget 21.3 gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]]

Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København. Man frygtede måske for blod i gaderne. I stedet kom blodet til at flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København nåede til Hertugdømmerne blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års borgerkrig blev konsekvensen.

**På Spil:** Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, så var han ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte.

**Virkning:** Vi fik folkestyre med grundloven året efter, og vi fik 3 års borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev den uhyre populær som den første konstitutionelle monark i folkets brede lag.

Kongen opgav den enevældige magt. Historien siger at den unge konge Frederik VII gav sig da ham fik fandt ud af.: 1) hvis han ikke var enevældig kunne han sove så længe om morgenen som han gad. 2) Han kunne gifte sig med Louise Rasmussen (som blev Grevinde Danner).

Søren Kierkegaard var skuffet. ”Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst føde en ulykke af sig.”

Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyret sejr i Danmark blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde.

[[!img oploeb22marts1848.jpg size=500x  caption="22.3 1848 var folk igen på gaden. Den slesvigs-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]]

[[Se vores tur ”Vejen til 1864 - designet for skoler, men kan nydes af alle der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]]

##Mellemspil
Grundloven var genstand for ændringer strid og mange optog i slutningen af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre – nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94, lod hånt om folketingets flertal, og oprettede et korps af gendarmer der kunne slå ned på utidige politiske optog og andre unoder fra pøblen.

[[Hør mere om Estrups evner på vores cykeltur på Vestvolden]]

Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev politisk skik. Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.

---

#1915: Kvinderne viser flaget.
##Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen.

[[!img kvindeoptog4.jpg size=500x  caption="Sif Obel bar fanen, og blev genstand for stor beundring i pressen."]]  

**Baggrund:** Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også. Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene.

**Forløb:** På Grundlovsdagen 5.6 skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen. Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder i optog fra Grønningen på kanten af Østerbro, og marcherede via Amaliegade til Amalienborg Slotspladsen, hvor en delegation skulle møde kongen.

Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt af København Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet.

**Virkning:** Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man også høre i slutningen af hans svar til delegationens, hvor han ellers ønskede kvinderne tillykke. 

"På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark."

[[!img kvindetoget6.jpg size=500x  caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]]

**På Spil:** Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog. Kongens svar viser dog også at den fulde lighed ikke var en given ting endnu.

Kontrasten var også tydelig mellem Danmark og størstedelen af Europa i 1915, der lå i krig med mændene i skyttegravene, og kvinderne i fabrikker på hjemmefronten.

---

#1920 – Mellem statskup og revolution
##Fra Københavns Rådhus til Amalienborg.

[[!img strejke.jpg size=500x  caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]]

**Baggrund:** Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte det slesvigske spørgsmål sætter skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig måtte Tyskland afstå land, og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vores dages grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede at Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især Flensburg blev dansk. Statsminister Zahle nægtede, med og henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes selvbestemmelsesret.

Kongen krævede regerings afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede derfor en regeringen med et (spinkelt) folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke, det kom til rasende demonstrationer med arbejdere der råber på kongen afgang. Ville tidens uro give revolution i Danmark?

**Forløb:** Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Det flertal af Borgerrepræsentationen der tog turen for at protestere over for kongen. Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog i mod advarsler, men afviste at genindsætte ministeriet Zahle. Bag kulissen fik besindige borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft. Kongen fyrede det ministerium han havde udpeget 5 dage før, og en upolitisk overgangsregering blev udpeget.

[[!img 1920optog.jpg size=500x  caption="Delegationen ankommer til Amalienborg 3.4 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået ideen til at lægge pres på kongen på den måde. "]]

**På Spil:** Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud og i udlandet var der utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning der hersklede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede konge, og over for de vrede demonstranter der gerne havde set større omvæltninger.

**Virkning:** Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik siden da. Danmark måtte finde sig i at halvdelen af Slesvig blev tysk. Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både verdenskrisen og den tyske besættelse.

Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter Margrethe også tronarving.

---

##Byvandring som historiske bevægelse.
To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde en stor symbolsk betydning.

Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser. Både i byen og i bøgerne.


"""]]

[[!tag blog]]