[[!meta title="Grundlovsarrangement i Bibliotekshaven"]] [[!if test="included()" then=""" [[!img Grundlovsgrafik.jpg class=blog link=/vejviseren/grundlovsarrangement2015]] Byvandring.nu sætter folkestyret til debat og laver skattejagt i Bibliotekshaven på Slotsholmen på grundlovsdag fredag d. 5.-6. 2015. Det sker i samarbejde med Golden Days Copenhagen. [[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsarrangement2015]] """ else=""" #Jagten på lighed og folkestyre Byvandring.nu deltager i grundlovsarrangement i Bibliotekshaven fredag d. 5.-6. 2015. kl. 12:00–16:00. [[!template id=note text="""Ved en **fejl** er Grundlovsdag 5.6. opgivet som lørdag i vores seneste nyhedsbrev."""]] Demokratiet kom for alvor til Danmark for 100 år siden. Da kvinder og tjenestefolk fik stemmeret, var det over halvdelen af danskerne, der kunne stemme til Sogneråd, Byråd og Folketing. Før 1915 var det kun omkring 20%. [[!img Grundlovsgrafik.jpg class=solo]] Byvandring.nu går på jagt efter historien og sætter demokratiet til debat i Bibliotekshaven på Slotsholmen. Vi holder stand om eftermiddagen ved statuen af Søren Kierkegaard og tilbyder forskellige aktiviteter. Med inspiration fra den kontrære Kierkegaard, stiller vi også kritiske spørgsmål til Folkestyret. *”… lig en Forlovelse til et Bal i et overstadig Øjeblik, hvor man ikke anede hvad man gjorde”.* [[Læs andre af forfatterens udfald mod Folkestyret|/vejviseren/sak_om_1848]]. [[!img FrVIakivgaard.jpg class=solo]] ##Aktiviteter **Skattejagt på detaljer og viden** i Bibliotekshaven og dens nærmeste omgivelser. Det er en aktiv opgave, egnet til børn, unge og aktive voksne. **Reflektionsvandring** om grundlov, folkestyre og stat. Kom med en guide rundt til hjørner af demokratiet og historien med fortællinger. Vi borer ned i nogle af de vigtige spørgsmål om individ og samfund, minoriteter og flertal, embedsværk, hukommelse og hemmeligheder. **Reflektionsvandring på egen hånd**. Materialet bliver lagt på vores hjemmeside til eget download og afbenyttelse efter arrangementet. [[!img SAKbind.jpg class=solo]] Golden Days står for det samlede arrangementet i Bibliotekshaven, med mulighed for at prøve sig selv af som folketaler i live radio. Andre steder på Slotsholmen foregår en række fejringer af 100-året for 1915-grundloven. Dansk Kvindesamfund, 3F, DGI og andre står for dem. Det hele foregår inden for rammerne af Distortion-festivallen, der hærger København i den weekend. [Læs mere om det samlede arrangement.](http://100aaret.dk/aktuelt/program-for-folkefest-ved-christiansborg-den-5-juni) **Temavandring** rundt på Slotsholmen: Fra Skældsord til Slagord, ved John Voldfrom (deltagergebyr 50 kr.) Arrangementet er gratis. Find vej gennem Distortion og de andre begivenheder på Slotsholmen og få tid til omtanke i Bibliotekshaven. [[Læs om grundlovsvandringer, der gik over i historien.|/vejviseren/grundlovsoptog]] """]] [[!tag blog vejviseren]] [[!tag event grundloven emne folkestyre ]] [[!meta date="2015-05-26"]]