[[!meta title="Flyttedag i 1800-tallet"]]

[[!if test="included()" then="""
[[!img flyttedag.jpg class=blog link=/vejviseren/flyttedag_hca]]

To gange om året blev København sat på den anden ende.
Det har vi på H.C.Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration.


[[Læs mere ...|/vejviseren/flyttedag_hca]]

"""
else="""

#Flyttedag i 1800-tallet

Flyttedagene lå tredje tirsdag i november og april.
I et år, hvor påsken lagde sig midt i april (som den fx gør i 2019),
var flyttedagen så tirsdagen efter.
Det var ikke alle der flyttede, selvfølgelig,
men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen.
I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagene flyttet til 1.5. og 1.11.,
så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere.
Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant.

[[!img flyttedag.jpg class=high class=solo]]

I romanen "De to Baronesser" bruger H.C. Andersen netop flyttedagen som ramme,
når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by,
i en omtumlet periode i hendes eget liv.

> ”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning,
> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker,
> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden,
> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider;
> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn,
> lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag.
> I andre Lande kjender man ikke denne Dag,
> der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret,
> da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have,
> fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem.
> Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere,
> men for Vedkommende ikke er saa lysteligt.
> Den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag,
> og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade,
> hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor,
> alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse.
> Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt,
> hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding.
> Hvilket Billed paa Forgængelighed! Der hviler en skrækkelig gammel Silkehat,
> som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved;
> her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag.
> I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst.
> I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af;
> de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken,
> Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.*

[[!img slippen2.png class=high caption="Udsnit af Sterms bydelsjkort fra 1840-41, med en pil fra, hvor motivet er set fra."]]

### København og H.C. Andersen
[[Læs mere om H.C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.|/vejviseren/hca_og_byen]].

##Klæstrup beskriver København i tegninger
Illustrationen er af P.C. Klæstrup (1820 – 1882).
Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger.
Mylderet er set fra enden af Landemærket ved Gothersgade (der dengang hed Slippen),
med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden.

Man kan se flere af Klæstrups tegninger af det københavnske liv i artiklen [[Guldalderens Gadesnavs.|/vejviseren/klaestrup/]] 

Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren.
[[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]]

Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget,
hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [[Vejviseren fra 1845|//vejviseren/vejviser_1845/]]

[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]]

"""]]

[[!tag blog vejviseren]]
[[!tag artikel guldalder]]
[[!meta date="2019-03-21"]]