[[!meta title="Den Danske Mercurius - De allerseneste gamle nyheder"]] [[!if test="included()" then=""" Danmarks første avis var på vers, og bar et guddommeligt navn. Nærmere bestemt guden for alkymister, blomsterhandlere, bankfolk, tyve og journalister. [[!img heimbachkro.jpg class=blog link=/vejviseren/dendanskemercurius]] [[Læs mere...|/vejviseren/dendanskemercurius]] """ else=""" #Den Danske Mercurius Man skal lige vende sig til formen og verset, men så er der nysselige nyheder I denne vores egn og eller kolde Norden **I** den**ne** vo**res** egn **og** el**lers** kol**de** Nor**den**. De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast ,som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge. Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning, Han dog al magten har, og med sin broders Dronning, En unge prinsesse nys tillagt og avlet har, Sligt steder Paven til, Gud os sådant bevar! Frankrig må man holde øje med. Nok er landet katolsk, men under solkongen Ludvig 14. var Frankrig også den dominerende magt i Europa, og der hvor Enevælden strålede med størst pragt. Og en del af enevældens væsen var at adelsfolk ("de store") ikke gik bevæbnede rundt, klar til kamp. >De Store til Paris ej mere Kårder Bærer >Men holder kapper for en adelsdragt at være > Thi kongen selv har det for dem optaget så > Hvad kongen gør, det straks på Moden være må. Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på våbnene blev lagt. Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598. Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige. >Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe >Blev tagen op igen og Fama lod udråbe > Det svar og Våben var afskaffet allesteds > Og hver mand med sin med-kristen vel til freds. I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre begejstring. Nu var det nemlig ikke adelsmanden der skulle lægge kården, men borgeren, der skulle udskifte drikkebægeret med kaffekoppen! Og den vinglade poet er slet ikke overbevist om de påståede gavnlige virkninger af de nye drikke. > I denne tid man først til disse Nordens lande > Fornemmer noget sært der føres over strande, > Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det: > Men sligt om dansken tjen', kan jeg ej vide ret. > Man ellers fiver for og meget derom skriver > at det en lægdom er og mangt en sygdom driver > Dog jeg indbilder mig, det er at større navn > En det i gerningen kan gøre gavn > Jeg priser hummel-øl og anden landsens drikke > Fremt for slig anden kram, hvis Kraft jeg kender ikke. > Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig, > Har jeg øl, vin og mjød, jeg noksom hjælper mig. [[!img /img/bredformatbillede.jpg class=solo]] [[!img /img/hoejformatbillede.jpg class=high caption="Billedtekst, vist egentlig beregnet til kreditering."]] [[Læs mere om manden bag mercurius. Hyrdinder, herregårde og på druk uden penge.|/vejviseren/andersbording]] """]] [[!tag blog]] [[!tag artikel]] [[!meta date="2019-01-11"]]