[[!meta title="Det maa De kigge i Vejviseren efter"]] Kategori: baggrund [[!if test="included()" then=""" [[!img vejviser1770.jpg class=blog]] Vejviseren hylder sin tidligste forløber, der så dagens lys i 1770 – samme år som Struensee kom til magten. Her kan du blive klogere på den første ”Veyviser”, hvor indbyggerne i hovedstaden blev oplyst om seværdigheder, sørgeperioder og gadesnavs i det gamle Kjøbenhavn. [[Læs mere...|vejviseren_anno_1770]] """ else=""" # "Det maa De kigge i Vejviseren efter" I 1770 kunne Københavnerne få klare svar på mange vigtige spørgsmål. * Hvem er bedmand for Knabrostræde? * Hvad koster det at få kørt et vognlæs fra Nyboder til Christianshavn? * Hvor meget koster det at sende et brev til Flensborg? * Hvornår kan man komme af med sit affald? * Hvor længe er Nørreport åben om aftenen i februar måned? * Og ikke mindst – hvor bor indvånere som Købmand Bramsen, Assesor Hjort eller Major Røpstorff? [[!img vejviser1770.jpg class=solo]] Det kunne de læse i ”Kjøbenhavns Politiske Veyviser”, med 172 sider spækket med lister, fortegnelser og adresser. Vejviseren skabte orden og overblik i Kongens København fra 1770. Det var en tid med handel, foretagsomhed og idealisme – og i øvrigt samme år som Johann Friederich Struensee gjorde kur til Dronningen, og blev Kongens altdominerende rådgiver. Struensees regimente varede 16 måneder. Vejviseren blev udgivet i bogform frem til 1999 (efter 1862 som Kraks Vejviser). Byvandring.nu bruger ofte forskellige årgange af opslagsværket som kilde. Man kan fx finde ud af at Nørrebrogade 231 – der i dag er Elgiganten - husede Nora Bio frem til 1970’erne. I de år lå bl.a. en butik for damehandsker og et dansestudie i bygningen. Men lad os springe 200 år tilbage – og fra Nørrebro til Vimmelskaftet - for at hilse på Hans Holck. Han var købmandslærling fra Nyborg, der gjorde sin lykke i København. Han var en flittig og idealistisk mand. Blandt hans utallige godgørende projekter var at sætte fattighjælp i værk, og at oprette en postrute i Norge. Med Vejviseren gav han sine medborgere et uvurderligt opslagsværk, og eftertiden en spændende indsigt i livet dengang. ## Værd at vide i 1770 Oplysningerne i Veyviserens første år fortæller meget om livet i København. Fx fandt Holch det vigtigt at gengive Sørge-forordningen: > ”Mand efter Hustrue, og Hustrue efter Mand maa sørge i 6 Maaneder. En > Enke maa ikke gifte sig førend et Aar, og en Enkemand ikke førend om 6 > Maaneder, uden Kongelig Dispensation, med mindre det er ringe og fattige folk.” Der er detaljerede regler for, hvilke sørgeklæder man må bære og i hvilke perioder. Heraf kan vi lære følgende: * Nogle mennesker skal bringes til ikke i at sørge i for lang tid. * Andre mennesker skal sørge i behørig tid og ikke gifte sig for snart. * Det gælder kun anstændige mennesker. Regler og rettigheder for tjenestefolk var vigtigt for mange, og derfor var Tyendeforordningen optrykt, fx denne regel: > En Husbond skal og modtage det fæstede tyende og beholde dem i Tieneste > saa længe de ere fæstede, naar de ikke kan overbevises Utroskab, > Drukkenskab, Opsætsighed og deslige. Der var også en liste over byens seværdigheder. Eksempler på disse kan du se i følgende poster på byvandring.nu [[Vejviseren]]: [[Om Christiansborg Slot i artiklen En Kongelig Affære|kgl_aff_tilbud]] [[Om Søe-Arsenalet i Holmen og Christianshavn|kanalkvarterer]] [[Om Sofienberg Slot i artiklen I byen med Struensee|/royalaffair/baggrund]] ## ”Det må De kigge i Vejviseren efter” Sådan hed det i midten af 1800-tallet om ting der var svære at finde, eller som helt var forsvundet. På det tidspunkt var Vejviseren ikke meget bevendt. Hvordan det nu var – og hvordan Vejviseren fik nyt liv som Kraks Vejviser; ja se det … … må du kigge i Vejviseren efter (Det kommer i en senere udgave af vores [[Vejviseren]])
"""]] [[!meta date=2013-02-02]] [[!tag blog vejviseren]]