# Sjette fortælling ## Flådestation Holmen Nyholm – eller senere Marinestation Holmen – var den danske flådes base i mange år, fra 1692 til 1993, hvor Flådestationen blev nedlagt efter afslutningen af den kolde krig. [[Tilbage til femte fortælling om Vestvolden med Ejbybunkeren.|5]] ## Holmen under den kolde krig {{ img(path="rundgang06.jpg" class="solo" size="500x") }} På vores tur til Holmen ’Under den Kolde Krig’ kan man høre om de sidste intense årtier i Flådestationens historie og spillet om Danmark i den kolde krig. Der er både anekdoter, ukendte detaljer og myter om vores forsvar, der tages op til overvejelse. Helt enestående kan man se nogle af den type fartøjer, der var i NATO’s frontlinje mod Warszawa-pagten – Sælen, Sehested og Peter Skram. De ligger sammen med tre århundreders flådebygninger med minder fra sejlskibenes og dampskibenes tid. En af de spændende bygninger er Under Kronen, som er hovedvagtsbygningen. Det var ganske bestemt kongens flåde der blev bygget herude. [[Gå til turen Den Kolde Krig på Holmen.|/holmenkoldkrig]] ## Spørgsmål til 7. fortælling om Kongens krigshavn Nyholm kunne indvies i 1692. Men hvor i det gamle København havde den navnkundige Christian IV sin flådehavn i starten af 1600-tallet? [[Få svaret i rundgangens 7. fortælling.|7]]