[[!meta title="Den danske Mercurius"]] [[!if test="included()" then=""" {{ img(path="mercuriuslandscape.jpg" class="overview" size="200x" link="/mercurius") }} Oplev København i selskab med digteren, journalisten og vinkenderen Anders Bording, med vers om royale nyheder, krig, kærlighed og kaffe vs. brændevin. [[Læs mere...|mercurius]] """ else=""" [[!template id="deco" text=" {{ img(path="bording421pix.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="bordinggaende.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="mercuriuslandscape.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="arvehyldning.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="eyeinsky.jpg" class="deco" size="200x") }} {{ img(path="heimbachkro.jpg" class="deco" size="200x") }} "]] # Den danske Mercurius *Når Nabolaget står i lysen brand og lue* *Man for ulykke sig må frygte vel og grue,* *Vor danske løve trindt omkring sig mærker krig* *Må derfor væbne sig mod overfald og svig.* Royale begivenheder, storpolitik, vejrfænomener, handel og nye skikke og sæder. Dette er nogle af historierne fra Den Danske Mercurius, Danmarks første avis, der blev skrevet og udgivet af digteren Anders Bording i årene 1666 – 1677. Følg med når denne barokke poet fortæller årenes nyheder fra et dunkelt belyst kapitel af Danmarkshistorien, og også dropper nogle linier om vin, venskab, det danske sprog og kærlighed. Det var den Ældre Enevældes kolde tid. Landet gennemlevede kup, krise og genopbygning, efter Christian IV’s strålende og skæbnesvangre regeringstid og de grusomme krige mod Sverige. Isvinter havde det været, da svensken satte over sund af bælter knuget af is, og frysende var de, da fjenden blev vist tilbage fra Københavns Skanser. Og kong Frederik III havde is i maven, i de dage han modtog den absolutte magt i sine hænder; gennem Folkets vilje, Herrens nåde, Adelens svigt eller sin egen kølige forstand. På turen fortæller vor 1600-tals poet om magt og ære, krig og fred i det gamle København, mens vi går gennem den historiske by. Det er Paul Hartvigson, der spiller digteren Anders Bording, Danmarks første journalist. Han fortæller også om tidens kunstfærdige digtning. Og under turen nyder vi et glas vin eller øl, thi … *Det digt har sjældent fynd og kraft* *som efter bækken smager.* *Nej, nej, den ælde drues kraft* *vort sind fra jorden drager.* *Lad gåsen drikke bare Vand,* *lad padden deri kvække.* *Den klare BACCHUS bedre kan* *Poetens ånd opvække.* ## Baggrundsartikler i Vejviseren [[Artikel om versefødder og verdensnyheder i Den Danske Mercurius.|/vejviseren/dendanskemercurius]] [[Læs mere om Bording som modedigter, som pengeløs poet og forfatter til hofavisen.|/vejviseren/andersbording]] ## Anders Bording foredrag om Mercurius og tidens digte Modtag besøg af Bording til foredrag og events. Foredraget kan fokusere både på historien og på den barokke poesi i det hele taget, med andre digtere som Anders Arrebo og Thomas Kingo, der satte det danske sprog på vers. ### Barokke Skæbner [[En anden tur gennem København, båret af barokkens digtekunst.|barok]] """]] [[!tag historie 1600-tallet ture city open]] [[!meta date="2019-01-09"]]