#Dysten i Byen Prøv din viden og evner på en tur rundt i byen. Dysten i byen er en byvandring, der er bygget op som en holdkonkurrence med forskellige runder. Quiz, gætværk, observation og fup-og-fakta fortælling indgår. Undervejs bevæger vi os gennem byen til steder, der har en historie at fortælle. Guiden er quizzmaster, og uddyber også med nogle af de mærkelige historier, der ligger bag svarene. Steder: Vi kan lave Dysten i Byen i Indre By, Christianshavn, Nørrebro og Østerbro. Magtens Smutveje: tur mellem Rådhuset og Christiansborg. Byggeskandaler i det Gamle København: Mellem Nyhavn og Amalienborg. Har Istedgade Overgivet Sig? Dyst på Indre Vesterbro. Den Første Sten: Nørrebro på spil. Vi udvikler løbende nye dyster, der bliver testet som Åbne Ture, hvor man kan tilmelde sig som hold eller enkeltperson. [[Læs i Vejviseren om Dysten i Byen som Åbne ture i efteråret 2016.|vejviseren/]] ##Spørgsmål og svar om Dysten i Byen *Varighed:* Dysten tager 2 timer, men den kan forlænges eller forkortes efter behov. *Længde:* Rækkevidden på turen er kortere end en normal byvandring, normalt max. 1 km. *Hold- og gruppestørrelse:* Der kan deltage to til seks hold med fra 6 og op til 24 deltagere. Der kan være fra tre til fem deltagere på hvert hold. I kan stille jeres egne hold, eller vi kan lave et fordelerspil, der skaber holdene. *Niveau:* Turene egner sig til alle, fra skolebørn til byplanlæggere. Vi har både lette og svære spørgsmål til de forskellige steder, vi besøger. Vi kan aftale sværhedsgrad i starten, og vi kan nemt justere undervejs. **Pris:* Der gælder de samme priser og rabatter som på de almindelige byvandringer. **Tilpasning** Vi udvider løbende med bydele og temaer, og vi kan udvikle ture om specielle steder og emner, der er relevante for jer. Vi kan lave opgaver, der berører jeres familie, firma eller faglige interesse. Tilpasning af Dysten koster ekstra, med vi kan aftale noget andet.