[[!meta title="Christiansborg"]]

[[!if test="included()" then="""

En tur der går tæt på regeringsbygningen, og dens dramatiske historie.
Vi kigger på spor fra fortidens borge, og kommer indenfor. For eksempel
Folketinget, de Kongelige Repræsentationslokaler med Bjørn Nørgaards
farvemættede gobeliner og / eller ruinerne under Christiansborg.
Bemærk: entre og forudbestilling kan være nødvendig!

[[Læs mere om turen på Christiansborg|christiansborg]]

"""
else="""

[[!img gittertaarn.jpg class=deco]]
[[!img gennebrudsgobbelin.jpg class=deco]]
[[!img p3030180.jpg class=deco]]
[[!img portaler.jpg class=deco]]
[[!img container.jpg class=deco]]

#Christiansborg

Borgen er magtens centrum i Danmark, hvor Folketing, Statsminister og Højesteret
hører hjemme. Dronningen giver audiens her, topmøder bliver holdt, og når
forhandlinger står på, lyser vinduerne op til langt ud på natten i den store
bygning på Slotsholmen.

Der er over 800 års historie at udforske. I kældrene under Christiansborg ligger
ruinerne af Absalons Borg og Københavns slot. Det kongelige slot Christiansborg
blev to gange flammernes bytte. Enevældige konger herskede herfra, og folkestyret
gik sine usikre første skridt her. Landet styres stadig herfra.

Turen går om hjørner, bag facader og i detaljer med Christiansborg -  og beskriver
Borgen som arbejdsplads, som midtpunkt for den danske stat og som historisk sted.

##Detaljer

Turen er på 2 - 2,5 time, og består af en rundvisning omkring Borgen, og et besøg
et eller flere steder i området.  
Beregn mindst 45 minutter til den udendørs historie.

###De Kongelige Repræsentationslokaler (1 time)
I denne serie flotte rum er guld og fornemt fløjl, men også en række ledetråde
til den danske stat. I turen indgår en indføring af Bjørn Nørgaards ”Gobeliner til
Danmarks Dronning”. Det er Danmarks største stykke billedkunst – og en fantastisk
illustration af Danmarkshistorien.

###Ruinerne under Christiansborg (45 min.)
Kom med ned i Københavns mørke middelalder, og se resterne Absalons Borg og
Københavns Slot. Her findes de første mursten der blev lagt i Danmark , samt
resterne af Blåtårn, hvor Leonora Christine sad fanget i 22 år.

###De Kongelige Stalde (30 min.)
En fællesbillet giver også adgang til heste og kareter, og man kan se det materiel
der rulles ud ved de helt store statsbesøg og royale begivenheder.

Disse tre steder er der entré. Se priserne her. (link)  

###Folketinget (45 min +)
Besøgene er gratis, men skal aftales i forvejen. Man bør være ude 1 – 2 måneder i
forvejen med sin bestilling. Hvis man selv sørger for aftale med et medlem af
Folketinget er besøgstid op til medlemmet. I så fald skal I selv skaffe kontakten.

[[!template id=note text="""
1884 gik det Andet Christiansborg op i flammer.  Herman Bang skrev for Nationaltidende, og rapporterer som øjenvidne.  
*Ved Frue Kirke faldt Funkerne som en Regn. Men endnu vidste ingen, hvor Ilden var. Man raabte ”Kristiansborg”. Jeg hørte, mens jeg løb, da Flammerne rødt steg op over en Sidegade, et langt Kvindeskrig. Det var en ung Pige, som faldt forlænds om paa Jorden. 
Saa saa jeg paa Høibro Flammerne staa ud af Slottets Tag. Her oppe fra Vinduerne saa man Tunger slikke hele Rygningen. Jeg gik ned og trængte mig atter gjennem Mængden, den var taus og nedslaaet. Ingen talte med hinanden. Kvinderne græd og jamrede. Ildregnen var saa hæftig, som om den udkastedes fra et Krater; ført af Stormen, der tog til, faldt Funkerne som en Sne af Ild over Thorvaldsens Musæum, over Kirken, her over Huset og i Kanalen. 
Jeg kom ind gjennem St. Jørgens Port. Forvirringen var ubeskrivelig. Man hørte uafbrudt Raab om Vand, Skrig om at redde Malerisamlingen. Det var en fuldstændig Raadløshed. Sprøiterne arbeidede stærkt, saa snart der skaffedes Vand, men der var intet. Ildregnen faldt saa tæt over Slotsgaarden, at Funkerne hængte i Ens Klæder.* """]]

[[Læs mere om 1880'ernes København|http://www.byvandring.nu/vejviseren/waagensen/]]  
[[Herman Bang var venner med prinsessen der blev brandmajor|prinsessemarie]]
"""]]

[[!tag blog slotsholmen]]