[[!meta title="Det maa De kigge i Vejviseren efter"]]
Kategori: baggrund
[[!if test="included()" then="""
[[!img vejviser1770.jpg]]
Vejviseren hylder sin tidligste forløber, der så dagens lys i 1770 – samme år som Struensee kom til magten. Her kan du blive klogere på den første ”Veyviser”, hvor indbyggerne i hovedstaden blev oplyst om seværdigheder, sørgeperioder og gadesnavs i det gamle Kjøbenhavn.
[[Læs mere...|vejviseren 1770]]
"""
else="""
#"Det maa De kigge i Vejviseren efter"
I 1770 kunne Københavnerne få klare svar på mange vigtige spørgsmål.
• Hvem er bedmand for Knabrostræde?
• Hvad koster det at få kørt et vognlæs fra Nyboder til Christianshavn?
• Hvor meget koster det at sende et brev til Flensborg?
• Hvornår kan man komme af med sit affald?
• Hvor længe er Nørreport åben om aftenen i februar måned?
• Og ikke mindst – hvor bor indvånere som Købmand Bramsen, Assesor Hjort eller Major Røpstorff?
[[!img vejviser1770.jpg]]
Det kunne de læse i ”Kjøbenhavns Politiske Veyviser”, med 172 sider spækket med lister, fortegnelser og adresser. Vejviseren skabte orden og overblik i Kongens København fra 1770. Det var en tid med handel, foretagsomhed og idealisme – og i øvrigt samme år som Johann Friederich Struensee gjorde kur til Dronningen, og blev Kongens alt dominerende rådgiver.
Struensees regimente varede 16 måneder. Vejviseren blev udgivet i bogform frem til 1999 (efter 1862 som Kraks Vejviser).
Byvandring.nu bruger ofte forskellige årgange af opslagsværket som kilde. Man kan fx finde ud af at Nørrebrogade 231 – der i dag er Elgiganten - husede Nora Bio frem til 1970’erne. I de år bl.a. lå bl.a. en butik for damehandsker og et dansestudie i bygningen.
Men lad os springe 200 år tilbage – og fra Nørrebro til Vimmelskaftet, for at hilse på Hans Holck. Han var købmandslærling fra Nyborg, der gjorde sin lykke i København. Han var en flittig og idealistisk mand. Blandt hans utallige godgørende projekter var at sætte fattighjælp i værk, og at oprette en postrute i Norge. Med Vejviseren gav han sine medborgere et uvurderligt opslagsværk, og eftertiden en spændende indsigt i livet dengang.
**Værd at vide i 1770**
Oplysningerne i Veyviserens første år fortæller meget om livet i København. Fx fandt Holch det vigtigt at gengive Sørge-forordningen:
*”Mand efter Hustrue, og Hustrue efter Mand maa sørge i 6 Maaneder. En Enke maa ikke gifte sig førend et Aar, og en Enkemand ikke førend om 6 Maaneder, uden Kongelig Dispensation, med mindre det er ringe og fattige folk.”*
Der er detaljerede regler for, hvilke sørgeklæder man må bære og i hvilke perioder. Heraf kan vi lære følgende:
• Nogle mennesker skal bringes til ikke i at sørge i for lang tid.
• Andre mennesker skal sørge i behørig tid og ikke gifte sig for snart.
• Det gælder kun anstændige mennesker.
Regler og rettigheder for tjenestefolk var vigtigt for mange, og derfor var Tyendeforordningen optrykt, fx denne regel:
*En Husbond skal og modtage det fæstede tyende og beholde dem i Tieneste saa længe de ere fæstede, naar de ikke kan overbevises Utroskab, Drukkenskab, Opsætsighed og deslige.*
Der var også en liste over byens seværdigheder. Eksempler på disse kan du se i følgende poster på byvandring.nu Vejviseren:
[[Om Christiansborg Slot i artiklen En Kongelig Affære – GØR LINK FÆRDIGT
[[Om Søe-Arsenalet i Holmen og Christianshavn – GØR LINK FÆRDIGT
[[Om Sofienberg Slot i artiklen I byen med Struensee|med struensee i byen]]
###”Det må De kigge i Vejviseren efter”
Sådan hed det i midten af 1800-tallet om ting der var svære at finde, eller som helt var forsvundet. På det tidspunkt var Vejviseren ikke meget bevendt. Hvordan det nu var – og hvordan Vejviseren fik nyt liv som Kraks Vejviser; ja se det…
…må du kigge i Vejviseren efter
(Det kommer i en senere udgave af vores Vejviseren)
[Vejviseren kan læses på nettet.](http://bibliotek.kk.dk/node/6184) Fra 1770 og frem til år med 5 års mellemrum er vejviserne lagt på nettet af. Hvis man har svært ved de gotiske bogstaver, skal man starte 1885. På Rådhusbiblioteket i København er man nået frem til år 1900.