From e30097f4a9ffc42d57df2c463ae4770b61ff8769 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Mon, 16 Mar 2020 19:15:01 +0100 Subject: rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files command: ``` perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})' ``` --- vejviseren/13fotos.mdwn | 118 ------ vejviseren/13fotos/index.md | 118 ++++++ vejviseren/18maj25aar.mdwn | 42 -- vejviseren/18maj25aar/index.md | 42 ++ vejviseren/1930-overblik.mdwn | 70 ---- vejviseren/1930-overblik/index.md | 70 ++++ vejviseren/1halvaar2022.mdwn | 94 ----- vejviseren/1halvaar2022/index.md | 94 +++++ vejviseren/2013.mdwn | 3 - vejviseren/2013/februar.mdwn | 3 - vejviseren/2013/februar/index.md | 3 + vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer.mdwn | 77 ---- vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer/index.md | 77 ++++ vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud.mdwn | 82 ---- vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/index.md | 82 ++++ vejviseren/2013/februar/koedbyen.mdwn | 62 --- vejviseren/2013/februar/koedbyen/index.md | 62 +++ vejviseren/2013/februar/opgave_13-01.mdwn | 64 --- vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/index.md | 64 +++ vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01.mdwn | 29 -- vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01/index.md | 29 ++ vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770.mdwn | 112 ------ .../2013/februar/vejviseren_anno_1770/index.md | 112 ++++++ vejviseren/2013/index.md | 3 + vejviseren/2014-aarsdage.mdwn | 95 ----- vejviseren/2014-aarsdage/index.md | 95 +++++ vejviseren/2024program.mdwn | 108 ----- vejviseren/2024program/index.md | 108 +++++ vejviseren/29august1943.mdwn | 109 ----- vejviseren/29august1943/index.md | 109 +++++ vejviseren/aarhusvandringer.mdwn | 91 ----- vejviseren/aarhusvandringer/index.md | 91 +++++ vejviseren/aarsdage2020.mdwn | 30 -- vejviseren/aarsdage2020/index.md | 30 ++ vejviseren/aarstal.mdwn | 54 --- vejviseren/aarstal/index.md | 54 +++ vejviseren/amagerbesat.mdwn | 116 ------ vejviseren/amagerbesat/index.md | 116 ++++++ vejviseren/amagerbesatudgivet.mdwn | 103 ----- vejviseren/amagerbesatudgivet/index.md | 103 +++++ vejviseren/andersbording.mdwn | 125 ------ vejviseren/andersbording/index.md | 125 ++++++ vejviseren/april2021nyheder.mdwn | 96 ----- vejviseren/april2021nyheder/index.md | 96 +++++ vejviseren/arkitektur_2023.mdwn | 215 ---------- vejviseren/arkitektur_2023/index.md | 215 ++++++++++ vejviseren/arkiv.mdwn | 56 --- vejviseren/arkiv/index.md | 56 +++ vejviseren/artmoney.mdwn | 52 --- vejviseren/artmoney/index.md | 52 +++ vejviseren/bagfacaden.mdwn | 43 -- vejviseren/bagfacaden/index.md | 43 ++ vejviseren/bagfacaden2016.mdwn | 42 -- vejviseren/bagfacaden2016/index.md | 42 ++ vejviseren/bagfacaden2017.mdwn | 42 -- vejviseren/bagfacaden2017/index.md | 42 ++ vejviseren/bagfacaden2018.mdwn | 40 -- vejviseren/bagfacaden2018/index.md | 40 ++ vejviseren/bagomborsen.mdwn | 61 --- vejviseren/bagomborsen/index.md | 61 +++ vejviseren/bang_og_pengene.mdwn | 166 -------- vejviseren/bang_og_pengene/index.md | 166 ++++++++ vejviseren/barokke_kbh.mdwn | 351 ---------------- vejviseren/barokke_kbh/index.md | 351 ++++++++++++++++ vejviseren/bertelthorvaldsen.mdwn | 87 ---- vejviseren/bertelthorvaldsen/index.md | 87 ++++ vejviseren/besat-2018.mdwn | 23 -- vejviseren/besat-2018/index.md | 23 ++ vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat.mdwn | 63 --- vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/index.md | 63 +++ vejviseren/bevaringskatalog.mdwn | 117 ------ vejviseren/bevaringskatalog/index.md | 117 ++++++ vejviseren/billettoliste.mdwn | 41 -- vejviseren/billettoliste/index.md | 41 ++ vejviseren/boxland2020debat.mdwn | 78 ---- vejviseren/boxland2020debat/index.md | 78 ++++ vejviseren/broer-og-holme.mdwn | 148 ------- vejviseren/broer-og-holme/index.md | 148 +++++++ vejviseren/broer_chr_bryggen.mdwn | 196 --------- vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md | 196 +++++++++ vejviseren/bronshojvandtaarn.mdwn | 43 -- vejviseren/bronshojvandtaarn/index.md | 43 ++ vejviseren/byenpaamenuen.mdwn | 67 ---- vejviseren/byenpaamenuen/index.md | 67 ++++ vejviseren/byensbevaring.mdwn | 101 ----- vejviseren/byensbevaring/index.md | 101 +++++ vejviseren/byensbilleder.mdwn | 99 ----- vejviseren/byensbilleder/index.md | 99 +++++ vejviseren/byvandringskursus.mdwn | 38 -- vejviseren/byvandringskursus/index.md | 38 ++ vejviseren/cfhansenaltona.mdwn | 94 ----- vejviseren/cfhansenaltona/index.md | 94 +++++ vejviseren/christianshavn400aar.mdwn | 68 ---- vejviseren/christianshavn400aar/index.md | 68 ++++ vejviseren/christianshavn_kollage.mdwn | 249 ------------ vejviseren/christianshavn_kollage/index.md | 249 ++++++++++++ vejviseren/clearing_vesterbro.mdwn | 79 ---- vejviseren/clearing_vesterbro/index.md | 79 ++++ vejviseren/corona_2020.mdwn | 93 ----- vejviseren/corona_2020/index.md | 93 +++++ vejviseren/corsaren.mdwn | 374 ----------------- vejviseren/corsaren/index.md | 374 +++++++++++++++++ vejviseren/cphlight-2018.mdwn | 72 ---- vejviseren/cphlight-2018/index.md | 72 ++++ vejviseren/cphstreetfood.mdwn | 122 ------ vejviseren/cphstreetfood/index.md | 122 ++++++ vejviseren/danmarkbesat.mdwn | 119 ------ vejviseren/danmarkbesat/index.md | 119 ++++++ vejviseren/de_befriede.mdwn | 63 --- vejviseren/de_befriede/index.md | 63 +++ vejviseren/dendanskemercurius.mdwn | 213 ---------- vejviseren/dendanskemercurius/index.md | 213 ++++++++++ vejviseren/detklassiskekbh.mdwn | 73 ---- vejviseren/detklassiskekbh/index.md | 73 ++++ vejviseren/drainspotting.mdwn | 124 ------ vejviseren/drainspotting/index.md | 124 ++++++ vejviseren/dysten2016.mdwn | 78 ---- vejviseren/dysten2016/index.md | 78 ++++ vejviseren/dysten2016september.mdwn | 51 --- vejviseren/dysten2016september/index.md | 51 +++ vejviseren/efteraar2019program.mdwn | 100 ----- vejviseren/efteraar2019program/index.md | 100 +++++ vejviseren/efteraarsblues.mdwn | 30 -- vejviseren/efteraarsblues/index.md | 30 ++ vejviseren/elmegade.mdwn | 104 ----- vejviseren/elmegade/index.md | 104 +++++ vejviseren/elmegade1993.mdwn | 62 --- vejviseren/elmegade1993/index.md | 62 +++ vejviseren/epitafium-rosset.mdwn | 49 --- vejviseren/epitafium-rosset/index.md | 49 +++ vejviseren/erik_balling_locations.mdwn | 165 -------- vejviseren/erik_balling_locations/index.md | 165 ++++++++ vejviseren/evolution.mdwn | 88 ---- vejviseren/evolution/index.md | 88 ++++ vejviseren/familieture.mdwn | 64 --- vejviseren/familieture/index.md | 64 +++ vejviseren/familieture/tak.mdwn | 15 - vejviseren/familieture/tak/index.md | 15 + vejviseren/fastelavntur2019.mdwn | 92 ----- vejviseren/fastelavntur2019/index.md | 92 +++++ vejviseren/februar2023udstillinger.mdwn | 65 --- vejviseren/februar2023udstillinger/index.md | 65 +++ vejviseren/februar2024udstillinger.mdwn | 147 ------- vejviseren/februar2024udstillinger/index.md | 147 +++++++ vejviseren/flyttedag_hca.mdwn | 83 ---- vejviseren/flyttedag_hca/index.md | 83 ++++ vejviseren/folmerbendtsen.mdwn | 104 ----- vejviseren/folmerbendtsen/index.md | 104 +++++ vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn | 75 ---- vejviseren/foraarsprogram2015/index.md | 75 ++++ vejviseren/foredrag2023forsamlingshus.mdwn | 58 --- vejviseren/foredrag2023forsamlingshus/index.md | 58 +++ vejviseren/forum.mdwn | 64 --- vejviseren/forum/index.md | 64 +++ vejviseren/fredensborg2020.mdwn | 82 ---- vejviseren/fredensborg2020/index.md | 82 ++++ vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn | 80 ---- vejviseren/frederiksberg-udflugt/index.md | 80 ++++ vejviseren/frederiksberg_larslind.mdwn | 66 --- vejviseren/frederiksberg_larslind/index.md | 66 +++ vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn | 119 ------ vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md | 119 ++++++ vejviseren/frederiksbergture2023.mdwn | 133 ------ vejviseren/frederiksbergture2023/index.md | 133 ++++++ vejviseren/frelsertaarn.mdwn | 148 ------- vejviseren/frelsertaarn/index.md | 148 +++++++ vejviseren/frihavnstunnel.mdwn | 77 ---- vejviseren/frihavnstunnel/index.md | 77 ++++ vejviseren/fuglekvarteret.mdwn | 107 ----- vejviseren/fuglekvarteret/index.md | 107 +++++ vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn | 77 ---- vejviseren/fyraften2015nbro/index.md | 77 ++++ vejviseren/gaade_gaade_svar.mdwn | 24 -- vejviseren/gaade_gaade_svar/index.md | 24 ++ vejviseren/gade_gaade.mdwn | 97 ----- vejviseren/gade_gaade/index.md | 97 +++++ vejviseren/gennembrud_paa_stedet.mdwn | 33 -- vejviseren/gennembrud_paa_stedet/index.md | 33 ++ vejviseren/gennembruddet.mdwn | 130 ------ vejviseren/gennembruddet/index.md | 130 ++++++ vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn | 75 ---- vejviseren/grundlovsarrangement2015/index.md | 75 ++++ vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn | 63 --- vejviseren/grundlovsarrangement2016/index.md | 63 +++ vejviseren/grundlovsoptog.mdwn | 220 ---------- vejviseren/grundlovsoptog/index.md | 220 ++++++++++ vejviseren/grundtvig2022.mdwn | 105 ----- vejviseren/grundtvig2022/index.md | 105 +++++ vejviseren/guldalderoversigt.mdwn | 211 ---------- vejviseren/guldalderoversigt/index.md | 211 ++++++++++ vejviseren/havfrue100aar.mdwn | 139 ------- vejviseren/havfrue100aar/index.md | 139 +++++++ vejviseren/havfruedigt.mdwn | 274 ------------- vejviseren/havfruedigt/index.md | 274 +++++++++++++ vejviseren/havfruemishandling.mdwn | 189 --------- vejviseren/havfruemishandling/index.md | 189 +++++++++ vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn | 134 ------- vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md | 134 +++++++ vejviseren/hca_og_byen.mdwn | 266 ------------ vejviseren/hca_og_byen/index.md | 266 ++++++++++++ vejviseren/hojbropladsmysteriet.mdwn | 110 ----- vejviseren/hojbropladsmysteriet/index.md | 110 +++++ vejviseren/holmenskirkegaardsture2020.mdwn | 26 -- vejviseren/holmenskirkegaardsture2020/index.md | 26 ++ vejviseren/holmensture2020.mdwn | 73 ---- vejviseren/holmensture2020/index.md | 73 ++++ vejviseren/i_byen_med_besaettelsen.mdwn | 54 --- vejviseren/i_byen_med_besaettelsen/index.md | 54 +++ vejviseren/index.md | 17 + vejviseren/jernbanenyt_gul.mdwn | 67 ---- vejviseren/jernbanenyt_gul/index.md | 67 ++++ vejviseren/jesperstein.mdwn | 76 ---- vejviseren/jesperstein/index.md | 76 ++++ vejviseren/julevideo.mdwn | 29 -- vejviseren/julevideo/index.md | 29 ++ vejviseren/juli2020nyheder.mdwn | 48 --- vejviseren/juli2020nyheder/index.md | 48 +++ vejviseren/kaffe-historie.mdwn | 178 --------- vejviseren/kaffe-historie/index.md | 178 +++++++++ vejviseren/kandugaette_marts21.mdwn | 41 -- vejviseren/kandugaette_marts21/index.md | 41 ++ vejviseren/kanduogsaagaette_marts21.mdwn | 32 -- vejviseren/kanduogsaagaette_marts21/index.md | 32 ++ vejviseren/kbh-kapitler_2022.mdwn | 189 --------- vejviseren/kbh-kapitler_2022/index.md | 189 +++++++++ vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn | 91 ----- vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md | 91 +++++ vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn | 104 ----- vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md | 104 +++++ vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn | 107 ----- vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md | 107 +++++ vejviseren/klaestrup.mdwn | 90 ----- vejviseren/klaestrup/index.md | 90 +++++ vejviseren/kompasset2019julekalender.mdwn | 51 --- vejviseren/kompasset2019julekalender/index.md | 51 +++ vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn | 54 --- vejviseren/kongelig_aff_ny/index.md | 54 +++ vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn | 51 --- vejviseren/konkurrence2015maj/index.md | 51 +++ vejviseren/kunstdag_nv.mdwn | 83 ---- vejviseren/kunstdag_nv/index.md | 83 ++++ vejviseren/kvindestatue.mdwn | 79 ---- vejviseren/kvindestatue/index.md | 79 ++++ vejviseren/lancering9april2018.mdwn | 79 ---- vejviseren/lancering9april2018/index.md | 79 ++++ vejviseren/liv-i-ruden.mdwn | 52 --- vejviseren/liv-i-ruden/index.md | 52 +++ vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn | 138 ------- vejviseren/madogmarkedsdage/index.md | 138 +++++++ vejviseren/maj2020nyefasteture.mdwn | 51 --- vejviseren/maj2020nyefasteture/index.md | 51 +++ vejviseren/maleriets_forbandelse.mdwn | 168 -------- vejviseren/maleriets_forbandelse/index.md | 168 ++++++++ vejviseren/malmoe-skitse.mdwn | 153 ------- vejviseren/malmoe-skitse/index.md | 153 +++++++ vejviseren/marts2021.mdwn | 45 --- vejviseren/marts2021/index.md | 45 +++ vejviseren/matador_roskilde.mdwn | 344 ---------------- vejviseren/matador_roskilde/index.md | 344 ++++++++++++++++ vejviseren/matadorregler.mdwn | 96 ----- vejviseren/matadorregler/index.md | 96 +++++ vejviseren/matadorudfordringen.mdwn | 119 ------ vejviseren/matadorudfordringen/index.md | 119 ++++++ vejviseren/mellemrum2014.mdwn | 54 --- vejviseren/mellemrum2014/index.md | 54 +++ vejviseren/metro.mdwn | 208 ---------- vejviseren/metro/index.md | 208 ++++++++++ vejviseren/midsommer2018.mdwn | 63 --- vejviseren/midsommer2018/index.md | 63 +++ vejviseren/miranda.mdwn | 122 ------ vejviseren/miranda/index.md | 122 ++++++ vejviseren/mord_ved_runddelen.mdwn | 209 ---------- vejviseren/mord_ved_runddelen/index.md | 209 ++++++++++ vejviseren/mursten.mdwn | 84 ---- vejviseren/mursten/index.md | 84 ++++ vejviseren/nervernes_tid.mdwn | 151 ------- vejviseren/nervernes_tid/index.md | 151 +++++++ vejviseren/nilen_til_norden.mdwn | 153 ------- vejviseren/nilen_til_norden/index.md | 153 +++++++ vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn | 198 --------- vejviseren/nordhavn2020marts/index.md | 198 +++++++++ vejviseren/nordvestkanten.mdwn | 42 -- vejviseren/nordvestkanten/index.md | 42 ++ vejviseren/norrebro-opror.mdwn | 69 ---- vejviseren/norrebro-opror/index.md | 69 ++++ vejviseren/norrebromosaik.mdwn | 100 ----- vejviseren/norrebromosaik/index.md | 100 +++++ vejviseren/norrebrovaert.mdwn | 37 -- vejviseren/norrebrovaert/index.md | 37 ++ vejviseren/nyhedsbreve.mdwn | 49 --- vejviseren/nyhedsbreve/index.md | 49 +++ vejviseren/olsenbandevalby2018.mdwn | 51 --- vejviseren/olsenbandevalby2018/index.md | 51 +++ vejviseren/opbrud.mdwn | 58 --- vejviseren/opbrud/index.md | 58 +++ vejviseren/opgave_13-02.mdwn | 54 --- vejviseren/opgave_13-02/index.md | 54 +++ vejviseren/opgave_13-03.mdwn | 43 -- vejviseren/opgave_13-03/index.md | 43 ++ vejviseren/opgave_13-04.mdwn | 51 --- vejviseren/opgave_13-04/index.md | 51 +++ vejviseren/panoptikon.mdwn | 128 ------ vejviseren/panoptikon/index.md | 128 ++++++ vejviseren/peders2019olture.mdwn | 40 -- vejviseren/peders2019olture/index.md | 40 ++ vejviseren/podcastanbefaling.mdwn | 52 --- vejviseren/podcastanbefaling/index.md | 52 +++ vejviseren/poetiskpubcrawl.mdwn | 50 --- vejviseren/poetiskpubcrawl/index.md | 50 +++ vejviseren/politikvandring_vbro.mdwn | 100 ----- vejviseren/politikvandring_vbro/index.md | 100 +++++ vejviseren/pride2018.mdwn | 44 -- vejviseren/pride2018/index.md | 44 ++ vejviseren/priser2014.mdwn | 47 --- vejviseren/priser2014/index.md | 47 +++ vejviseren/quiz.mdwn | 3 - vejviseren/quiz/index.md | 3 + vejviseren/quiz2022.mdwn | 67 ---- vejviseren/quiz2022/index.md | 67 ++++ vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn | 117 ------ vejviseren/raadhusbiblioteket/index.md | 117 ++++++ vejviseren/refshale_intro.mdwn | 150 ------- vejviseren/refshale_intro/index.md | 150 +++++++ vejviseren/robertmoses.mdwn | 71 ---- vejviseren/robertmoses/index.md | 71 ++++ vejviseren/royalryttertur.mdwn | 223 ----------- vejviseren/royalryttertur/index.md | 223 +++++++++++ vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn | 76 ---- vejviseren/rundetaarn-staar-fast/index.md | 76 ++++ vejviseren/sak_om_1848.mdwn | 163 -------- vejviseren/sak_om_1848/index.md | 163 ++++++++ vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn | 130 ------ vejviseren/samtidshistorie-1993/index.md | 130 ++++++ vejviseren/skthanstorv_marts21.mdwn | 30 -- vejviseren/skthanstorv_marts21/index.md | 30 ++ vejviseren/slagtergaarde.mdwn | 131 ------ vejviseren/slagtergaarde/index.md | 131 ++++++ vejviseren/slentreklubben.mdwn | 105 ----- vejviseren/slentreklubben/index.md | 105 +++++ vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri.mdwn | 444 --------------------- vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md | 444 +++++++++++++++++++++ vejviseren/stadsvandring_dk.mdwn | 50 --- vejviseren/stadsvandring_dk/index.md | 50 +++ vejviseren/status2017.mdwn | 113 ------ vejviseren/status2017/index.md | 113 ++++++ vejviseren/stjerneradio.mdwn | 137 ------- vejviseren/stjerneradio/index.md | 137 +++++++ vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn | 96 ----- vejviseren/stockholmstadsvandring/index.md | 96 +++++ vejviseren/storebededag.mdwn | 120 ------ vejviseren/storebededag/index.md | 120 ++++++ vejviseren/stormp-1913.mdwn | 65 --- vejviseren/stormp-1913/index.md | 65 +++ vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn | 124 ------ vejviseren/sundby_paa_kanten_intro/index.md | 124 ++++++ vejviseren/taktogtone1918.mdwn | 197 --------- vejviseren/taktogtone1918/index.md | 197 +++++++++ vejviseren/tidsquiz2020.mdwn | 68 ---- vejviseren/tidsquiz2020/index.md | 68 ++++ vejviseren/tietgenselskaber.mdwn | 46 --- vejviseren/tietgenselskaber/index.md | 46 +++ vejviseren/tilbagefaelles.mdwn | 64 --- vejviseren/tilbagefaelles/index.md | 64 +++ vejviseren/tippefaar.mdwn | 120 ------ vejviseren/tippefaar/index.md | 120 ++++++ vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn | 255 ------------ vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md | 255 ++++++++++++ vejviseren/tordenskjold.mdwn | 165 -------- vejviseren/tordenskjold/index.md | 165 ++++++++ vejviseren/tourguide_radioabsalon.mdwn | 42 -- vejviseren/tourguide_radioabsalon/index.md | 42 ++ vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn | 412 ------------------- vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet/index.md | 412 +++++++++++++++++++ vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn | 383 ------------------ vejviseren/toveditlevsen_essay/index.md | 383 ++++++++++++++++++ vejviseren/tovepaatv.mdwn | 43 -- vejviseren/tovepaatv/index.md | 43 ++ vejviseren/turell2022vangede.mdwn | 221 ---------- vejviseren/turell2022vangede/index.md | 221 ++++++++++ vejviseren/turell2023efteraarsblues.mdwn | 43 -- vejviseren/turell2023efteraarsblues/index.md | 43 ++ vejviseren/turisme2022.mdwn | 159 -------- vejviseren/turisme2022/index.md | 159 ++++++++ vejviseren/turvalg2022.mdwn | 59 --- vejviseren/turvalg2022/index.md | 59 +++ vejviseren/udebasen_aarogtal.mdwn | 65 --- vejviseren/udebasen_aarogtal/index.md | 65 +++ vejviseren/udebasen_jul_2019.mdwn | 55 --- vejviseren/udebasen_jul_2019/index.md | 55 +++ vejviseren/udflugtermaj2015.mdwn | 97 ----- vejviseren/udflugtermaj2015/index.md | 97 +++++ vejviseren/udfordringen.mdwn | 195 --------- vejviseren/udfordringen/index.md | 195 +++++++++ vejviseren/underground.mdwn | 45 --- vejviseren/underground/index.md | 45 +++ vejviseren/undertorvet.mdwn | 152 ------- vejviseren/undertorvet/index.md | 152 +++++++ vejviseren/uro2015.mdwn | 134 ------- vejviseren/uro2015/index.md | 134 +++++++ vejviseren/valentinsdag2017.mdwn | 61 --- vejviseren/valentinsdag2017/index.md | 61 +++ vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn | 58 --- vejviseren/valentinsdag2017vinder/index.md | 58 +++ vejviseren/vandrevalg_moeder.mdwn | 65 --- vejviseren/vandrevalg_moeder/index.md | 65 +++ vejviseren/vejviser-1066.mdwn | 101 ----- vejviseren/vejviser-1066/index.md | 101 +++++ vejviseren/vejviser-1930.mdwn | 277 ------------- vejviseren/vejviser-1930/index.md | 277 +++++++++++++ vejviseren/vejviser-1993.mdwn | 71 ---- vejviseren/vejviser-1993/index.md | 71 ++++ vejviseren/vejviser_1845.mdwn | 124 ------ vejviseren/vejviser_1845/index.md | 124 ++++++ vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn | 120 ------ vejviseren/vesterbro-vejnavne/index.md | 120 ++++++ vejviseren/vestvold-historie.mdwn | 140 ------- vejviseren/vestvold-historie/index.md | 140 +++++++ vejviseren/viraltur.mdwn | 58 --- vejviseren/viraltur/index.md | 58 +++ vejviseren/waagensen.mdwn | 114 ------ vejviseren/waagensen/index.md | 114 ++++++ vejviseren/wessel1772.mdwn | 238 ----------- vejviseren/wessel1772/index.md | 238 +++++++++++ 423 files changed, 21952 insertions(+), 21935 deletions(-) delete mode 100644 vejviseren/13fotos.mdwn create mode 100644 vejviseren/13fotos/index.md delete mode 100644 vejviseren/18maj25aar.mdwn create mode 100644 vejviseren/18maj25aar/index.md delete mode 100644 vejviseren/1930-overblik.mdwn create mode 100644 vejviseren/1930-overblik/index.md delete mode 100644 vejviseren/1halvaar2022.mdwn create mode 100644 vejviseren/1halvaar2022/index.md delete mode 100644 vejviseren/2013.mdwn delete mode 100644 vejviseren/2013/februar.mdwn create mode 100644 vejviseren/2013/februar/index.md delete mode 100644 vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer.mdwn create mode 100644 vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer/index.md delete mode 100644 vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud.mdwn create mode 100644 vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/index.md delete mode 100644 vejviseren/2013/februar/koedbyen.mdwn create mode 100644 vejviseren/2013/februar/koedbyen/index.md delete mode 100644 vejviseren/2013/februar/opgave_13-01.mdwn create mode 100644 vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/index.md delete mode 100644 vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01.mdwn create mode 100644 vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01/index.md delete mode 100644 vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770.mdwn create mode 100644 vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/index.md create mode 100644 vejviseren/2013/index.md delete mode 100644 vejviseren/2014-aarsdage.mdwn create mode 100644 vejviseren/2014-aarsdage/index.md delete mode 100644 vejviseren/2024program.mdwn create mode 100644 vejviseren/2024program/index.md delete mode 100644 vejviseren/29august1943.mdwn create mode 100644 vejviseren/29august1943/index.md delete mode 100644 vejviseren/aarhusvandringer.mdwn create mode 100644 vejviseren/aarhusvandringer/index.md delete mode 100644 vejviseren/aarsdage2020.mdwn create mode 100644 vejviseren/aarsdage2020/index.md delete mode 100644 vejviseren/aarstal.mdwn create mode 100644 vejviseren/aarstal/index.md delete mode 100644 vejviseren/amagerbesat.mdwn create mode 100644 vejviseren/amagerbesat/index.md delete mode 100644 vejviseren/amagerbesatudgivet.mdwn create mode 100644 vejviseren/amagerbesatudgivet/index.md delete mode 100644 vejviseren/andersbording.mdwn create mode 100644 vejviseren/andersbording/index.md delete mode 100644 vejviseren/april2021nyheder.mdwn create mode 100644 vejviseren/april2021nyheder/index.md delete mode 100644 vejviseren/arkitektur_2023.mdwn create mode 100644 vejviseren/arkitektur_2023/index.md delete mode 100644 vejviseren/arkiv.mdwn create mode 100644 vejviseren/arkiv/index.md delete mode 100644 vejviseren/artmoney.mdwn create mode 100644 vejviseren/artmoney/index.md delete mode 100644 vejviseren/bagfacaden.mdwn create mode 100644 vejviseren/bagfacaden/index.md delete mode 100644 vejviseren/bagfacaden2016.mdwn create mode 100644 vejviseren/bagfacaden2016/index.md delete mode 100644 vejviseren/bagfacaden2017.mdwn create mode 100644 vejviseren/bagfacaden2017/index.md delete mode 100644 vejviseren/bagfacaden2018.mdwn create mode 100644 vejviseren/bagfacaden2018/index.md delete mode 100644 vejviseren/bagomborsen.mdwn create mode 100644 vejviseren/bagomborsen/index.md delete mode 100644 vejviseren/bang_og_pengene.mdwn create mode 100644 vejviseren/bang_og_pengene/index.md delete mode 100644 vejviseren/barokke_kbh.mdwn create mode 100644 vejviseren/barokke_kbh/index.md delete mode 100644 vejviseren/bertelthorvaldsen.mdwn create mode 100644 vejviseren/bertelthorvaldsen/index.md delete mode 100644 vejviseren/besat-2018.mdwn create mode 100644 vejviseren/besat-2018/index.md delete mode 100644 vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat.mdwn create mode 100644 vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/index.md delete mode 100644 vejviseren/bevaringskatalog.mdwn create mode 100644 vejviseren/bevaringskatalog/index.md delete mode 100644 vejviseren/billettoliste.mdwn create mode 100644 vejviseren/billettoliste/index.md delete mode 100644 vejviseren/boxland2020debat.mdwn create mode 100644 vejviseren/boxland2020debat/index.md delete mode 100644 vejviseren/broer-og-holme.mdwn create mode 100644 vejviseren/broer-og-holme/index.md delete mode 100644 vejviseren/broer_chr_bryggen.mdwn create mode 100644 vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md delete mode 100644 vejviseren/bronshojvandtaarn.mdwn create mode 100644 vejviseren/bronshojvandtaarn/index.md delete mode 100644 vejviseren/byenpaamenuen.mdwn create mode 100644 vejviseren/byenpaamenuen/index.md delete mode 100644 vejviseren/byensbevaring.mdwn create mode 100644 vejviseren/byensbevaring/index.md delete mode 100644 vejviseren/byensbilleder.mdwn create mode 100644 vejviseren/byensbilleder/index.md delete mode 100644 vejviseren/byvandringskursus.mdwn create mode 100644 vejviseren/byvandringskursus/index.md delete mode 100644 vejviseren/cfhansenaltona.mdwn create mode 100644 vejviseren/cfhansenaltona/index.md delete mode 100644 vejviseren/christianshavn400aar.mdwn create mode 100644 vejviseren/christianshavn400aar/index.md delete mode 100644 vejviseren/christianshavn_kollage.mdwn create mode 100644 vejviseren/christianshavn_kollage/index.md delete mode 100644 vejviseren/clearing_vesterbro.mdwn create mode 100644 vejviseren/clearing_vesterbro/index.md delete mode 100644 vejviseren/corona_2020.mdwn create mode 100644 vejviseren/corona_2020/index.md delete mode 100644 vejviseren/corsaren.mdwn create mode 100644 vejviseren/corsaren/index.md delete mode 100644 vejviseren/cphlight-2018.mdwn create mode 100644 vejviseren/cphlight-2018/index.md delete mode 100644 vejviseren/cphstreetfood.mdwn create mode 100644 vejviseren/cphstreetfood/index.md delete mode 100644 vejviseren/danmarkbesat.mdwn create mode 100644 vejviseren/danmarkbesat/index.md delete mode 100644 vejviseren/de_befriede.mdwn create mode 100644 vejviseren/de_befriede/index.md delete mode 100644 vejviseren/dendanskemercurius.mdwn create mode 100644 vejviseren/dendanskemercurius/index.md delete mode 100644 vejviseren/detklassiskekbh.mdwn create mode 100644 vejviseren/detklassiskekbh/index.md delete mode 100644 vejviseren/drainspotting.mdwn create mode 100644 vejviseren/drainspotting/index.md delete mode 100644 vejviseren/dysten2016.mdwn create mode 100644 vejviseren/dysten2016/index.md delete mode 100644 vejviseren/dysten2016september.mdwn create mode 100644 vejviseren/dysten2016september/index.md delete mode 100644 vejviseren/efteraar2019program.mdwn create mode 100644 vejviseren/efteraar2019program/index.md delete mode 100644 vejviseren/efteraarsblues.mdwn create mode 100644 vejviseren/efteraarsblues/index.md delete mode 100644 vejviseren/elmegade.mdwn create mode 100644 vejviseren/elmegade/index.md delete mode 100644 vejviseren/elmegade1993.mdwn create mode 100644 vejviseren/elmegade1993/index.md delete mode 100644 vejviseren/epitafium-rosset.mdwn create mode 100644 vejviseren/epitafium-rosset/index.md delete mode 100644 vejviseren/erik_balling_locations.mdwn create mode 100644 vejviseren/erik_balling_locations/index.md delete mode 100644 vejviseren/evolution.mdwn create mode 100644 vejviseren/evolution/index.md delete mode 100644 vejviseren/familieture.mdwn create mode 100644 vejviseren/familieture/index.md delete mode 100644 vejviseren/familieture/tak.mdwn create mode 100644 vejviseren/familieture/tak/index.md delete mode 100644 vejviseren/fastelavntur2019.mdwn create mode 100644 vejviseren/fastelavntur2019/index.md delete mode 100644 vejviseren/februar2023udstillinger.mdwn create mode 100644 vejviseren/februar2023udstillinger/index.md delete mode 100644 vejviseren/februar2024udstillinger.mdwn create mode 100644 vejviseren/februar2024udstillinger/index.md delete mode 100644 vejviseren/flyttedag_hca.mdwn create mode 100644 vejviseren/flyttedag_hca/index.md delete mode 100644 vejviseren/folmerbendtsen.mdwn create mode 100644 vejviseren/folmerbendtsen/index.md delete mode 100644 vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn create mode 100644 vejviseren/foraarsprogram2015/index.md delete mode 100644 vejviseren/foredrag2023forsamlingshus.mdwn create mode 100644 vejviseren/foredrag2023forsamlingshus/index.md delete mode 100644 vejviseren/forum.mdwn create mode 100644 vejviseren/forum/index.md delete mode 100644 vejviseren/fredensborg2020.mdwn create mode 100644 vejviseren/fredensborg2020/index.md delete mode 100644 vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn create mode 100644 vejviseren/frederiksberg-udflugt/index.md delete mode 100644 vejviseren/frederiksberg_larslind.mdwn create mode 100644 vejviseren/frederiksberg_larslind/index.md delete mode 100644 vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn create mode 100644 vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md delete mode 100644 vejviseren/frederiksbergture2023.mdwn create mode 100644 vejviseren/frederiksbergture2023/index.md delete mode 100644 vejviseren/frelsertaarn.mdwn create mode 100644 vejviseren/frelsertaarn/index.md delete mode 100644 vejviseren/frihavnstunnel.mdwn create mode 100644 vejviseren/frihavnstunnel/index.md delete mode 100644 vejviseren/fuglekvarteret.mdwn create mode 100644 vejviseren/fuglekvarteret/index.md delete mode 100644 vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn create mode 100644 vejviseren/fyraften2015nbro/index.md delete mode 100644 vejviseren/gaade_gaade_svar.mdwn create mode 100644 vejviseren/gaade_gaade_svar/index.md delete mode 100644 vejviseren/gade_gaade.mdwn create mode 100644 vejviseren/gade_gaade/index.md delete mode 100644 vejviseren/gennembrud_paa_stedet.mdwn create mode 100644 vejviseren/gennembrud_paa_stedet/index.md delete mode 100644 vejviseren/gennembruddet.mdwn create mode 100644 vejviseren/gennembruddet/index.md delete mode 100644 vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn create mode 100644 vejviseren/grundlovsarrangement2015/index.md delete mode 100644 vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn create mode 100644 vejviseren/grundlovsarrangement2016/index.md delete mode 100644 vejviseren/grundlovsoptog.mdwn create mode 100644 vejviseren/grundlovsoptog/index.md delete mode 100644 vejviseren/grundtvig2022.mdwn create mode 100644 vejviseren/grundtvig2022/index.md delete mode 100644 vejviseren/guldalderoversigt.mdwn create mode 100644 vejviseren/guldalderoversigt/index.md delete mode 100644 vejviseren/havfrue100aar.mdwn create mode 100644 vejviseren/havfrue100aar/index.md delete mode 100644 vejviseren/havfruedigt.mdwn create mode 100644 vejviseren/havfruedigt/index.md delete mode 100644 vejviseren/havfruemishandling.mdwn create mode 100644 vejviseren/havfruemishandling/index.md delete mode 100644 vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn create mode 100644 vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md delete mode 100644 vejviseren/hca_og_byen.mdwn create mode 100644 vejviseren/hca_og_byen/index.md delete mode 100644 vejviseren/hojbropladsmysteriet.mdwn create mode 100644 vejviseren/hojbropladsmysteriet/index.md delete mode 100644 vejviseren/holmenskirkegaardsture2020.mdwn create mode 100644 vejviseren/holmenskirkegaardsture2020/index.md delete mode 100644 vejviseren/holmensture2020.mdwn create mode 100644 vejviseren/holmensture2020/index.md delete mode 100644 vejviseren/i_byen_med_besaettelsen.mdwn create mode 100644 vejviseren/i_byen_med_besaettelsen/index.md create mode 100644 vejviseren/index.md delete mode 100644 vejviseren/jernbanenyt_gul.mdwn create mode 100644 vejviseren/jernbanenyt_gul/index.md delete mode 100644 vejviseren/jesperstein.mdwn create mode 100644 vejviseren/jesperstein/index.md delete mode 100644 vejviseren/julevideo.mdwn create mode 100644 vejviseren/julevideo/index.md delete mode 100644 vejviseren/juli2020nyheder.mdwn create mode 100644 vejviseren/juli2020nyheder/index.md delete mode 100644 vejviseren/kaffe-historie.mdwn create mode 100644 vejviseren/kaffe-historie/index.md delete mode 100644 vejviseren/kandugaette_marts21.mdwn create mode 100644 vejviseren/kandugaette_marts21/index.md delete mode 100644 vejviseren/kanduogsaagaette_marts21.mdwn create mode 100644 vejviseren/kanduogsaagaette_marts21/index.md delete mode 100644 vejviseren/kbh-kapitler_2022.mdwn create mode 100644 vejviseren/kbh-kapitler_2022/index.md delete mode 100644 vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn create mode 100644 vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md delete mode 100644 vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn create mode 100644 vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md delete mode 100644 vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn create mode 100644 vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md delete mode 100644 vejviseren/klaestrup.mdwn create mode 100644 vejviseren/klaestrup/index.md delete mode 100644 vejviseren/kompasset2019julekalender.mdwn create mode 100644 vejviseren/kompasset2019julekalender/index.md delete mode 100644 vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn create mode 100644 vejviseren/kongelig_aff_ny/index.md delete mode 100644 vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn create mode 100644 vejviseren/konkurrence2015maj/index.md delete mode 100644 vejviseren/kunstdag_nv.mdwn create mode 100644 vejviseren/kunstdag_nv/index.md delete mode 100644 vejviseren/kvindestatue.mdwn create mode 100644 vejviseren/kvindestatue/index.md delete mode 100644 vejviseren/lancering9april2018.mdwn create mode 100644 vejviseren/lancering9april2018/index.md delete mode 100644 vejviseren/liv-i-ruden.mdwn create mode 100644 vejviseren/liv-i-ruden/index.md delete mode 100644 vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn create mode 100644 vejviseren/madogmarkedsdage/index.md delete mode 100644 vejviseren/maj2020nyefasteture.mdwn create mode 100644 vejviseren/maj2020nyefasteture/index.md delete mode 100644 vejviseren/maleriets_forbandelse.mdwn create mode 100644 vejviseren/maleriets_forbandelse/index.md delete mode 100644 vejviseren/malmoe-skitse.mdwn create mode 100644 vejviseren/malmoe-skitse/index.md delete mode 100644 vejviseren/marts2021.mdwn create mode 100644 vejviseren/marts2021/index.md delete mode 100644 vejviseren/matador_roskilde.mdwn create mode 100644 vejviseren/matador_roskilde/index.md delete mode 100644 vejviseren/matadorregler.mdwn create mode 100644 vejviseren/matadorregler/index.md delete mode 100644 vejviseren/matadorudfordringen.mdwn create mode 100644 vejviseren/matadorudfordringen/index.md delete mode 100644 vejviseren/mellemrum2014.mdwn create mode 100644 vejviseren/mellemrum2014/index.md delete mode 100644 vejviseren/metro.mdwn create mode 100644 vejviseren/metro/index.md delete mode 100644 vejviseren/midsommer2018.mdwn create mode 100644 vejviseren/midsommer2018/index.md delete mode 100644 vejviseren/miranda.mdwn create mode 100644 vejviseren/miranda/index.md delete mode 100644 vejviseren/mord_ved_runddelen.mdwn create mode 100644 vejviseren/mord_ved_runddelen/index.md delete mode 100644 vejviseren/mursten.mdwn create mode 100644 vejviseren/mursten/index.md delete mode 100644 vejviseren/nervernes_tid.mdwn create mode 100644 vejviseren/nervernes_tid/index.md delete mode 100644 vejviseren/nilen_til_norden.mdwn create mode 100644 vejviseren/nilen_til_norden/index.md delete mode 100644 vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn create mode 100644 vejviseren/nordhavn2020marts/index.md delete mode 100644 vejviseren/nordvestkanten.mdwn create mode 100644 vejviseren/nordvestkanten/index.md delete mode 100644 vejviseren/norrebro-opror.mdwn create mode 100644 vejviseren/norrebro-opror/index.md delete mode 100644 vejviseren/norrebromosaik.mdwn create mode 100644 vejviseren/norrebromosaik/index.md delete mode 100644 vejviseren/norrebrovaert.mdwn create mode 100644 vejviseren/norrebrovaert/index.md delete mode 100644 vejviseren/nyhedsbreve.mdwn create mode 100644 vejviseren/nyhedsbreve/index.md delete mode 100644 vejviseren/olsenbandevalby2018.mdwn create mode 100644 vejviseren/olsenbandevalby2018/index.md delete mode 100644 vejviseren/opbrud.mdwn create mode 100644 vejviseren/opbrud/index.md delete mode 100644 vejviseren/opgave_13-02.mdwn create mode 100644 vejviseren/opgave_13-02/index.md delete mode 100644 vejviseren/opgave_13-03.mdwn create mode 100644 vejviseren/opgave_13-03/index.md delete mode 100644 vejviseren/opgave_13-04.mdwn create mode 100644 vejviseren/opgave_13-04/index.md delete mode 100644 vejviseren/panoptikon.mdwn create mode 100644 vejviseren/panoptikon/index.md delete mode 100644 vejviseren/peders2019olture.mdwn create mode 100644 vejviseren/peders2019olture/index.md delete mode 100644 vejviseren/podcastanbefaling.mdwn create mode 100644 vejviseren/podcastanbefaling/index.md delete mode 100644 vejviseren/poetiskpubcrawl.mdwn create mode 100644 vejviseren/poetiskpubcrawl/index.md delete mode 100644 vejviseren/politikvandring_vbro.mdwn create mode 100644 vejviseren/politikvandring_vbro/index.md delete mode 100644 vejviseren/pride2018.mdwn create mode 100644 vejviseren/pride2018/index.md delete mode 100644 vejviseren/priser2014.mdwn create mode 100644 vejviseren/priser2014/index.md delete mode 100644 vejviseren/quiz.mdwn create mode 100644 vejviseren/quiz/index.md delete mode 100644 vejviseren/quiz2022.mdwn create mode 100644 vejviseren/quiz2022/index.md delete mode 100644 vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn create mode 100644 vejviseren/raadhusbiblioteket/index.md delete mode 100644 vejviseren/refshale_intro.mdwn create mode 100644 vejviseren/refshale_intro/index.md delete mode 100644 vejviseren/robertmoses.mdwn create mode 100644 vejviseren/robertmoses/index.md delete mode 100644 vejviseren/royalryttertur.mdwn create mode 100644 vejviseren/royalryttertur/index.md delete mode 100644 vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn create mode 100644 vejviseren/rundetaarn-staar-fast/index.md delete mode 100644 vejviseren/sak_om_1848.mdwn create mode 100644 vejviseren/sak_om_1848/index.md delete mode 100644 vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn create mode 100644 vejviseren/samtidshistorie-1993/index.md delete mode 100644 vejviseren/skthanstorv_marts21.mdwn create mode 100644 vejviseren/skthanstorv_marts21/index.md delete mode 100644 vejviseren/slagtergaarde.mdwn create mode 100644 vejviseren/slagtergaarde/index.md delete mode 100644 vejviseren/slentreklubben.mdwn create mode 100644 vejviseren/slentreklubben/index.md delete mode 100644 vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri.mdwn create mode 100644 vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md delete mode 100644 vejviseren/stadsvandring_dk.mdwn create mode 100644 vejviseren/stadsvandring_dk/index.md delete mode 100644 vejviseren/status2017.mdwn create mode 100644 vejviseren/status2017/index.md delete mode 100644 vejviseren/stjerneradio.mdwn create mode 100644 vejviseren/stjerneradio/index.md delete mode 100644 vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn create mode 100644 vejviseren/stockholmstadsvandring/index.md delete mode 100644 vejviseren/storebededag.mdwn create mode 100644 vejviseren/storebededag/index.md delete mode 100644 vejviseren/stormp-1913.mdwn create mode 100644 vejviseren/stormp-1913/index.md delete mode 100644 vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn create mode 100644 vejviseren/sundby_paa_kanten_intro/index.md delete mode 100644 vejviseren/taktogtone1918.mdwn create mode 100644 vejviseren/taktogtone1918/index.md delete mode 100644 vejviseren/tidsquiz2020.mdwn create mode 100644 vejviseren/tidsquiz2020/index.md delete mode 100644 vejviseren/tietgenselskaber.mdwn create mode 100644 vejviseren/tietgenselskaber/index.md delete mode 100644 vejviseren/tilbagefaelles.mdwn create mode 100644 vejviseren/tilbagefaelles/index.md delete mode 100644 vejviseren/tippefaar.mdwn create mode 100644 vejviseren/tippefaar/index.md delete mode 100644 vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn create mode 100644 vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md delete mode 100644 vejviseren/tordenskjold.mdwn create mode 100644 vejviseren/tordenskjold/index.md delete mode 100644 vejviseren/tourguide_radioabsalon.mdwn create mode 100644 vejviseren/tourguide_radioabsalon/index.md delete mode 100644 vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn create mode 100644 vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet/index.md delete mode 100644 vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn create mode 100644 vejviseren/toveditlevsen_essay/index.md delete mode 100644 vejviseren/tovepaatv.mdwn create mode 100644 vejviseren/tovepaatv/index.md delete mode 100644 vejviseren/turell2022vangede.mdwn create mode 100644 vejviseren/turell2022vangede/index.md delete mode 100644 vejviseren/turell2023efteraarsblues.mdwn create mode 100644 vejviseren/turell2023efteraarsblues/index.md delete mode 100644 vejviseren/turisme2022.mdwn create mode 100644 vejviseren/turisme2022/index.md delete mode 100644 vejviseren/turvalg2022.mdwn create mode 100644 vejviseren/turvalg2022/index.md delete mode 100644 vejviseren/udebasen_aarogtal.mdwn create mode 100644 vejviseren/udebasen_aarogtal/index.md delete mode 100644 vejviseren/udebasen_jul_2019.mdwn create mode 100644 vejviseren/udebasen_jul_2019/index.md delete mode 100644 vejviseren/udflugtermaj2015.mdwn create mode 100644 vejviseren/udflugtermaj2015/index.md delete mode 100644 vejviseren/udfordringen.mdwn create mode 100644 vejviseren/udfordringen/index.md delete mode 100644 vejviseren/underground.mdwn create mode 100644 vejviseren/underground/index.md delete mode 100644 vejviseren/undertorvet.mdwn create mode 100644 vejviseren/undertorvet/index.md delete mode 100644 vejviseren/uro2015.mdwn create mode 100644 vejviseren/uro2015/index.md delete mode 100644 vejviseren/valentinsdag2017.mdwn create mode 100644 vejviseren/valentinsdag2017/index.md delete mode 100644 vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn create mode 100644 vejviseren/valentinsdag2017vinder/index.md delete mode 100644 vejviseren/vandrevalg_moeder.mdwn create mode 100644 vejviseren/vandrevalg_moeder/index.md delete mode 100644 vejviseren/vejviser-1066.mdwn create mode 100644 vejviseren/vejviser-1066/index.md delete mode 100644 vejviseren/vejviser-1930.mdwn create mode 100644 vejviseren/vejviser-1930/index.md delete mode 100644 vejviseren/vejviser-1993.mdwn create mode 100644 vejviseren/vejviser-1993/index.md delete mode 100644 vejviseren/vejviser_1845.mdwn create mode 100644 vejviseren/vejviser_1845/index.md delete mode 100644 vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn create mode 100644 vejviseren/vesterbro-vejnavne/index.md delete mode 100644 vejviseren/vestvold-historie.mdwn create mode 100644 vejviseren/vestvold-historie/index.md delete mode 100644 vejviseren/viraltur.mdwn create mode 100644 vejviseren/viraltur/index.md delete mode 100644 vejviseren/waagensen.mdwn create mode 100644 vejviseren/waagensen/index.md delete mode 100644 vejviseren/wessel1772.mdwn create mode 100644 vejviseren/wessel1772/index.md (limited to 'vejviseren') diff --git a/vejviseren/13fotos.mdwn b/vejviseren/13fotos.mdwn deleted file mode 100644 index 5ca602b0..00000000 --- a/vejviseren/13fotos.mdwn +++ /dev/null @@ -1,118 +0,0 @@ -[[!meta title="Tretten fotos i en blikæske. Hvem er personerne på disse?"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img 13fotos_collage.jpg class="blog" size="500x"]] - -Disse 13 fotos af nogle pæne herrer og damer har ligget i årevis i en blikæske. -Læs mere her, og følg forklaringen som den udvikler sig. - -[[Læs mere...|/vejviseren/13fotos/]] - -""" -else=""" - -[[!img 13fotos_collage.jpg class="solo" size="500x"]] - -# 13 fotos i en blikæske. Hvem er personerne på disse? -*af Paul Hartvigson, historiker cand. phil. og leder af Byvandring.nu* - -**Nyt 14.-1.: Ni af billederne er taget i Bibliotekshaven på Slotsholmen. -Historiker og Rigsarkivar Kristian Erslev opdaget på et foto.** - -I mange år har jeg haft 13 fotos liggende i en blikæske, uden at vide hvem de er. -Fra tøjet og udseendet kunne jeg tænke at de er fra 1920'erne eller 30'erne. -Der er 19 herrer og 10 damer i en alder fra ca. 30 til 70 år. -Jeg synes de ligner forskere eller gymnasielærere, bibliotekarer eller en anden slags akademikere. - -Hvornår er de fra? Hvor i København (?) er billederne taget? -Står den hvide og den grønne(?) bænk i samme gård? -Hvem forestiller billederne, og hvad er sammenhængen mellem de mennesker der er portrætteret? - -Hvordan er de endt i min besiddelse? Jo, de er den slags ejendele, -der følger med i skuffer i nedarvede møbler fra den ene eller anden side af familien. -Den nærmere sammenhæng håber jeg også at kunne besvare. -Jeg ved bare at billederne har boet i en blikæske, -hvor der har ligget 10 Delicia cerutter fra Hirschsprung. - -## Den hvide bænk -Personerne på billederne sidder på to forskellige bænke. -Her er de ni billeder af de i alt 20 personer, taget på den hvide bænk. - -[[!img rigsarkivhjorne.jpg class="tall" caption="Billederne er taget i Bibliotekshavens forgård, -bag ved statuen af Griffenfeld. Der var blot mere tilgroet den gang."]] - -Stedet for det ene sæt billeder er her: Foran Rigsarkivets Bygning -i Bibliotekshaven på Slotsholmen i København. -Ulf Lyng, et medlem af Gamle København Facebookgruppen fandt det på Google Maps. -Denne opdagelse ledte mig til at kigge på personale på Rigsarkivet, -og på den måde har jeg sandsynligvis identificeret tidligere Rigsarkivar Kristian Erslev. (Se længere nede.) - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk1.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 1"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk2.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 2"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk3.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 3"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk4.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 4"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk5.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 5"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk6.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 6"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk7.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 7"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk8.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 8"]] - ---- - -[[!img 13fotos_hvidbaenk9.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 9"]] - ---- - -## Den grønne(?) bænk - -Her er de fire billeder med den farvede bænk, med 9 portrætterede personer i alt. -Jeg forestiller mig at bænken er grøn. - -[[!img 13fotos_farvetbaenk1.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 1"]] - ---- - -[[!img erslev.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 1"]] -En af herrerne på den grønne bænk er nok Kristian Erslev, historiker og den danske kildekritiks fader. -Erslev var Rigsarkivar 1916-1924, hvilket hænger meget godt sammen med stedfæstelsen -af de 9 fotos taget ved Rigsarkiven. Dog IKKE det af Erslev, der så måske var -forhenværende på det tidspunkt. Så KUNNE billederne være taget mellem 1924 og Erslevs død i 1930. - ---- - -[[!img 13fotos_farvetbaenk2.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 2"]] - ---- - -[[!img 13fotos_farvetbaenk3.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 3"]] - ---- - -[[!img 13fotos_farvetbaenk4.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 4"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren snas galleri]] -[[!meta date="2016-01-12"]] diff --git a/vejviseren/13fotos/index.md b/vejviseren/13fotos/index.md new file mode 100644 index 00000000..5ca602b0 --- /dev/null +++ b/vejviseren/13fotos/index.md @@ -0,0 +1,118 @@ +[[!meta title="Tretten fotos i en blikæske. Hvem er personerne på disse?"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img 13fotos_collage.jpg class="blog" size="500x"]] + +Disse 13 fotos af nogle pæne herrer og damer har ligget i årevis i en blikæske. +Læs mere her, og følg forklaringen som den udvikler sig. + +[[Læs mere...|/vejviseren/13fotos/]] + +""" +else=""" + +[[!img 13fotos_collage.jpg class="solo" size="500x"]] + +# 13 fotos i en blikæske. Hvem er personerne på disse? +*af Paul Hartvigson, historiker cand. phil. og leder af Byvandring.nu* + +**Nyt 14.-1.: Ni af billederne er taget i Bibliotekshaven på Slotsholmen. +Historiker og Rigsarkivar Kristian Erslev opdaget på et foto.** + +I mange år har jeg haft 13 fotos liggende i en blikæske, uden at vide hvem de er. +Fra tøjet og udseendet kunne jeg tænke at de er fra 1920'erne eller 30'erne. +Der er 19 herrer og 10 damer i en alder fra ca. 30 til 70 år. +Jeg synes de ligner forskere eller gymnasielærere, bibliotekarer eller en anden slags akademikere. + +Hvornår er de fra? Hvor i København (?) er billederne taget? +Står den hvide og den grønne(?) bænk i samme gård? +Hvem forestiller billederne, og hvad er sammenhængen mellem de mennesker der er portrætteret? + +Hvordan er de endt i min besiddelse? Jo, de er den slags ejendele, +der følger med i skuffer i nedarvede møbler fra den ene eller anden side af familien. +Den nærmere sammenhæng håber jeg også at kunne besvare. +Jeg ved bare at billederne har boet i en blikæske, +hvor der har ligget 10 Delicia cerutter fra Hirschsprung. + +## Den hvide bænk +Personerne på billederne sidder på to forskellige bænke. +Her er de ni billeder af de i alt 20 personer, taget på den hvide bænk. + +[[!img rigsarkivhjorne.jpg class="tall" caption="Billederne er taget i Bibliotekshavens forgård, +bag ved statuen af Griffenfeld. Der var blot mere tilgroet den gang."]] + +Stedet for det ene sæt billeder er her: Foran Rigsarkivets Bygning +i Bibliotekshaven på Slotsholmen i København. +Ulf Lyng, et medlem af Gamle København Facebookgruppen fandt det på Google Maps. +Denne opdagelse ledte mig til at kigge på personale på Rigsarkivet, +og på den måde har jeg sandsynligvis identificeret tidligere Rigsarkivar Kristian Erslev. (Se længere nede.) + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk1.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 1"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk2.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 2"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk3.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 3"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk4.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 4"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk5.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 5"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk6.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 6"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk7.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 7"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk8.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 8"]] + +--- + +[[!img 13fotos_hvidbaenk9.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 9"]] + +--- + +## Den grønne(?) bænk + +Her er de fire billeder med den farvede bænk, med 9 portrætterede personer i alt. +Jeg forestiller mig at bænken er grøn. + +[[!img 13fotos_farvetbaenk1.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 1"]] + +--- + +[[!img erslev.jpg class="tall" size="300x" caption="Hvid bænk billede 1"]] +En af herrerne på den grønne bænk er nok Kristian Erslev, historiker og den danske kildekritiks fader. +Erslev var Rigsarkivar 1916-1924, hvilket hænger meget godt sammen med stedfæstelsen +af de 9 fotos taget ved Rigsarkiven. Dog IKKE det af Erslev, der så måske var +forhenværende på det tidspunkt. Så KUNNE billederne være taget mellem 1924 og Erslevs død i 1930. + +--- + +[[!img 13fotos_farvetbaenk2.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 2"]] + +--- + +[[!img 13fotos_farvetbaenk3.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 3"]] + +--- + +[[!img 13fotos_farvetbaenk4.jpg class="tall" size="300x" caption="Farvet bænk billede 4"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren snas galleri]] +[[!meta date="2016-01-12"]] diff --git a/vejviseren/18maj25aar.mdwn b/vejviseren/18maj25aar.mdwn deleted file mode 100644 index 933b2f95..00000000 --- a/vejviseren/18maj25aar.mdwn +++ /dev/null @@ -1,42 +0,0 @@ -[[!meta title="25 år for kampene på Nørrebro 18. maj 1993"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img norrebro18maj.jpg class="blog" size="500x" link="18maj25aar"]] -Vi afholder to ture i forbindelse med de 25 år. - -[[Læs mere...|18maj25aar]] - -""" -else=""" - -# 25 år for kampene på Nørrebro 18. maj 1993 - -Vi afholder to ture i forbindelse med årsdagen for Danmarks hårdeste gadekampe i nyere tid. - -[[!img norrebro18maj.jpg class="solo" size="500x"]] - -Det ene handler om begivenhederne 18. maj 1993 i forbindelse med en -afstemning om tillæg til EU-traktatændring. Hvis det lyder kedeligt, så -blev det ikke kedeligt på Nørrebro den aften, da konfrontation mellem -politi og beboere udviklede sig til regulære gadekampe med stenkast og -skud fra politiet. - -## 25 år for kampene på Nørrebro -Turen den 18.5. kl. 20.00 går ind i, hvorfor det var Nørrebro der gik -i oprør, det konkrete forløb på aftenen samt efterspillet. Turen -begynder på **Blågårds Plads ved Talerstolen** og slutter i mørket på Skt. -Hans Torv. - -### Nørrebro Dagen Derpå -19.5. kl. 14.00. Turen omhandler de seneste 25 år på Nørrebro, Danmarks -mest sammensatte bydel. Konflikter der bluser op, smarte cafeer, -indvandring, stigende huspriser, beboeraktivisme, hjemløshed, skønne -gårdmiljøer og rigtig mange cykler. Vi ser på hvor Nørrebro er på vej hen. -**Turen starter fra Skt. Hans Torv. kl. 14.00.** - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2018-05-09"]] diff --git a/vejviseren/18maj25aar/index.md b/vejviseren/18maj25aar/index.md new file mode 100644 index 00000000..933b2f95 --- /dev/null +++ b/vejviseren/18maj25aar/index.md @@ -0,0 +1,42 @@ +[[!meta title="25 år for kampene på Nørrebro 18. maj 1993"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img norrebro18maj.jpg class="blog" size="500x" link="18maj25aar"]] +Vi afholder to ture i forbindelse med de 25 år. + +[[Læs mere...|18maj25aar]] + +""" +else=""" + +# 25 år for kampene på Nørrebro 18. maj 1993 + +Vi afholder to ture i forbindelse med årsdagen for Danmarks hårdeste gadekampe i nyere tid. + +[[!img norrebro18maj.jpg class="solo" size="500x"]] + +Det ene handler om begivenhederne 18. maj 1993 i forbindelse med en +afstemning om tillæg til EU-traktatændring. Hvis det lyder kedeligt, så +blev det ikke kedeligt på Nørrebro den aften, da konfrontation mellem +politi og beboere udviklede sig til regulære gadekampe med stenkast og +skud fra politiet. + +## 25 år for kampene på Nørrebro +Turen den 18.5. kl. 20.00 går ind i, hvorfor det var Nørrebro der gik +i oprør, det konkrete forløb på aftenen samt efterspillet. Turen +begynder på **Blågårds Plads ved Talerstolen** og slutter i mørket på Skt. +Hans Torv. + +### Nørrebro Dagen Derpå +19.5. kl. 14.00. Turen omhandler de seneste 25 år på Nørrebro, Danmarks +mest sammensatte bydel. Konflikter der bluser op, smarte cafeer, +indvandring, stigende huspriser, beboeraktivisme, hjemløshed, skønne +gårdmiljøer og rigtig mange cykler. Vi ser på hvor Nørrebro er på vej hen. +**Turen starter fra Skt. Hans Torv. kl. 14.00.** + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2018-05-09"]] diff --git a/vejviseren/1930-overblik.mdwn b/vejviseren/1930-overblik.mdwn deleted file mode 100644 index a38a1715..00000000 --- a/vejviseren/1930-overblik.mdwn +++ /dev/null @@ -1,70 +0,0 @@ -[[!meta title="Overblik over Undergangen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img tomk_whiskey3.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/1930-overblik"]] - -Vi bringer to artikler om Tom Kristensens København. Læs dem og beskrivelse af turen **Undergang København** - -[[Læs mere...|1930-overblik]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img tomk_whiskey3.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img titangulnet.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img turck_passage.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img scalaplakat.jpg class="deco" size="200x"]] -"]] - -## Overblik over Undergangen - -Tag på katastrofekurs, dødsrute og deroute med Tom Kristensen -som ledestjerne. - -Tom Kristensen (1893 – 1974) levede ualmindeligt tæt med sin -tid og sin by, og hans stemme lader sig høre på tværs af alle -de tiår, der ellers kan overdøve en digter. - -## Links -[[Undergang København|tomkristensen]] -Turene **Undergang København** og Tom og **Trediverne** - -## Artikler i Vejviseren -[[Vejviser 1930|/vejviseren/vejviser-1930]] -Langs Vesterbros Passage – nerven i 30’ernes moderne København. - -[[Tom Kristensens Københavnerår 1896-1946/vejviseren/|tom-kristensen-i-kbh]] -Strejftog i byen gennem 50 år, med Tom Kristensens digte og ord. - -[[En ung Tom Kristensen fortæller i 1914 om det flakkende, forhærdede blik, der skal til for at beskrive byen.|/manifest-1914]] - -## Tom Kristensen er aktuel – og ikke alene hos byvandring.nu -Den 22.1. har Hærværk premiere på Det Kongelige Teater. Det er -den første opsætning af Hærværk på teater – selvom det er en -djævelsk dramatisk roman. -[Link til Hærværk på Det Kongelige Teater](https://web.archive.org/web/20140306221001/http://kglteater.dk/det-sker/forestillinger/sason-2013-2014/skuespil/harvark) - -Forfatteren Søren Damm har netop udsendt ”Sol for en Blind” -med tekster af Tom Kristensen til musik. Det blev en ørehænger -under arbejdet med turen. -[YouTube video med mindedigt om Gustaf Much-Pedersen, der faldt som Spaniensfrivillig i 1938](https://www.youtube.com/watch?v=bSvSiYOgvcs) - -I Januar 2014 hørte vi om det sensationelle fund af nye -strofer til digtet Angst. Blandt andet dette vers: - -> Jeg har set på de knækkede stole -> som lå spredt i mit hærgede rum -> og bekendelsen skreg i mit hjerte -> skønt min læbe var gnaven og stum. - -Disse nyfundne strofer indgår med mange andre i vores -byvandringer over Tom Kristensen. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren note]] -[[!tag tid 1930-erne personer tom_kristensen]] -[[!meta date="2014-01-20"]] - diff --git a/vejviseren/1930-overblik/index.md b/vejviseren/1930-overblik/index.md new file mode 100644 index 00000000..a38a1715 --- /dev/null +++ b/vejviseren/1930-overblik/index.md @@ -0,0 +1,70 @@ +[[!meta title="Overblik over Undergangen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img tomk_whiskey3.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/1930-overblik"]] + +Vi bringer to artikler om Tom Kristensens København. Læs dem og beskrivelse af turen **Undergang København** + +[[Læs mere...|1930-overblik]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img tomk_whiskey3.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img titangulnet.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img turck_passage.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img scalaplakat.jpg class="deco" size="200x"]] +"]] + +## Overblik over Undergangen + +Tag på katastrofekurs, dødsrute og deroute med Tom Kristensen +som ledestjerne. + +Tom Kristensen (1893 – 1974) levede ualmindeligt tæt med sin +tid og sin by, og hans stemme lader sig høre på tværs af alle +de tiår, der ellers kan overdøve en digter. + +## Links +[[Undergang København|tomkristensen]] +Turene **Undergang København** og Tom og **Trediverne** + +## Artikler i Vejviseren +[[Vejviser 1930|/vejviseren/vejviser-1930]] +Langs Vesterbros Passage – nerven i 30’ernes moderne København. + +[[Tom Kristensens Københavnerår 1896-1946/vejviseren/|tom-kristensen-i-kbh]] +Strejftog i byen gennem 50 år, med Tom Kristensens digte og ord. + +[[En ung Tom Kristensen fortæller i 1914 om det flakkende, forhærdede blik, der skal til for at beskrive byen.|/manifest-1914]] + +## Tom Kristensen er aktuel – og ikke alene hos byvandring.nu +Den 22.1. har Hærværk premiere på Det Kongelige Teater. Det er +den første opsætning af Hærværk på teater – selvom det er en +djævelsk dramatisk roman. +[Link til Hærværk på Det Kongelige Teater](https://web.archive.org/web/20140306221001/http://kglteater.dk/det-sker/forestillinger/sason-2013-2014/skuespil/harvark) + +Forfatteren Søren Damm har netop udsendt ”Sol for en Blind” +med tekster af Tom Kristensen til musik. Det blev en ørehænger +under arbejdet med turen. +[YouTube video med mindedigt om Gustaf Much-Pedersen, der faldt som Spaniensfrivillig i 1938](https://www.youtube.com/watch?v=bSvSiYOgvcs) + +I Januar 2014 hørte vi om det sensationelle fund af nye +strofer til digtet Angst. Blandt andet dette vers: + +> Jeg har set på de knækkede stole +> som lå spredt i mit hærgede rum +> og bekendelsen skreg i mit hjerte +> skønt min læbe var gnaven og stum. + +Disse nyfundne strofer indgår med mange andre i vores +byvandringer over Tom Kristensen. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren note]] +[[!tag tid 1930-erne personer tom_kristensen]] +[[!meta date="2014-01-20"]] + diff --git a/vejviseren/1halvaar2022.mdwn b/vejviseren/1halvaar2022.mdwn deleted file mode 100644 index fd9fa185..00000000 --- a/vejviseren/1halvaar2022.mdwn +++ /dev/null @@ -1,94 +0,0 @@ -[[!meta title="Forårsprogrammet"]] - -[[!if test="included() and !destpage(index)" then=""" -Få overblik over serier af ture og unikke oplevelser med byvandring.nu i foråret 2022. -[[!img januar2022grafik.jpg class="blog" size="500x" link="vejviseren/1halvaar2022"]] -[[Læs mere...|vejviseren/1halvaar2022]] -"""]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img holberg-maskefald.jpg class="solo" size="480x" link="vejviseren/1halvaar2022"]] -"""]] - -[[!if test="!included()" then=""" -# Oversigt over faste ture og særlige byvandringer i første halvår af 2022 - -Der er allerede programsat næsten 80 ture - både unikke og gentagende - frem til juni 2022, og flere kommer til. - -[[!img januar2022grafik.jpg class="solo" size="500x"]] - -### De første ture og årets temaer -Oplev Østerbro i krig og fred på flere ture, og der er vandring om fest og kolera, på den Virale Vandring og den nye tur Maskerade. Det markerer at det er 300 år siden det første teater åbnede i Danmark, hvor Ludvig Holberg skrev stykker til, ikke mindst komedien Maskerade. Året byder også på 150-året for Grundtvigs Død, og 100 året for Niels Bohrs nobelpris og Anker Jørgensens fødsel. -Som alle har erfaret er det Dronning Margrethes 50-års jubilæum, så hun vil også blive fejret med et par byvandringer når vejret indbyder til det, bla. på hendes fødselsdag 16.4. - -[[!img sidekanal_wilder.jpg class="solo" size="500x" caption="Hvis du varmer op med hyppige byvandringer, så kommer sommeren snart."]] -  -### Christianshavn og Assistens fra midt i februar. -Fra 11.2. er der igen **Christianshavns Lørdagsvandring**, -som udgår kl. 11-13 fra den gamle kiosk (nu café) på Christianshavns torv. -Der er lidt skiftende fokus for turen fra uge til uge. -I løbet af foråret vil der også være egentlige specialture -på Christianshavn nogle søndage, første gang den 12.2. med turen Tordenskjolds Havn. - -**Gadedigteren Christian Kronman går atter i år på Assistens Kirkegård**, -som han har gjort det gennem de sidste 20 år, -og han giver de døde digtere stemme. -Det er hver søndag fra 19.2. kl. 14 med mødested som før -på pladsen foran kapelbygningen, Kapelvej 4. - -Begge disse forløber fast lørdag og søndag frem til sommeren. -  -### Marts Måned -**Københavnske kapitler.** -Fra marts måned er der fast mødested hver lørdag kl. 13.00 -foran Rådhusets trappe for ture med skiftende emner: -5.3. Middelalder -12.3. Stormen på København 1659 -19.3. Byen Brænder -26.3. Dyden i Pisserenden -2.4. Det Glade København - om revyer og teatre -9.4. om besættelsen set fra Rådhuspladsen. - -[[Læs mere om Københavnske Kapitler, og prøv vores quiz|vejviseren/kbh-kapitler_2022/]] - -Hver søndag fra 6.3. og frem til Palmesøndag -kan man opleve **Carlsbergbyen** med sin gamle historie om industri, videnskab og kunst, -op mod de nye tider, hvor der skyder et boligkvarter op -med eksempler på god og dårlig arkitektur og bydesign. -Det er John Voldfrom der fortæller. - -[[!img matadorplade.jpg class="solo" size="500x" caption="Passér Rådhuspladsen, med flere afgange fra marts og frem. Men til maj lander vi hårdt på den billige adresse i Rødovre, på 100-året for Damhusmordet. (Turen er ikke annonceret endnu, men det bliver den.)"]] - -### Foråret fortsætter ... -April og maj byder på et antal ture med fokus på besættelsen. - -**Frederiksberg**. -Efter påske er der ugentlige ture lørdag kl. 14.00 -til Det Gamle Frederiksberg eller i Frederiksberg Have og Søndermarken. -Hyppigst med Lars Lind, som også laver nogle Frederiksberg Allé ture. - -**Vestre Kirkegård.** -Fra Påskesøndag begynder John Voldfrom at guide hver søndag på Vestre Kirkegård, -når våren for alvor slår igennem på Danmarks største kirkegård -med al sin meget megen natur og historie. - -Hver torsdag fra 21.4. kl. 18.00 -vil Jesper Jørgensen følge sporene af -**Olsenbanden i Hjertet af Valby**, inklusive Nordisk Film. - -### ... med meget mere på bedding -Til den tid er der kommet mere på programmet. -I mellemtiden vil der komme mange flere specialture -samt nogle flere ture på faste ugedage i det gamle København, -kvartererne omkring, i Nordsjælland og Roskilde. - ---- -[[Se alle datoer og klokkeslet i oversigten Åbne ture|aabneture]] ---- -[Følg også vores udbyderside på Billetto.](https://billetto.dk/users/byvandring-nu) ---- -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2022-01-18"]] diff --git a/vejviseren/1halvaar2022/index.md b/vejviseren/1halvaar2022/index.md new file mode 100644 index 00000000..fd9fa185 --- /dev/null +++ b/vejviseren/1halvaar2022/index.md @@ -0,0 +1,94 @@ +[[!meta title="Forårsprogrammet"]] + +[[!if test="included() and !destpage(index)" then=""" +Få overblik over serier af ture og unikke oplevelser med byvandring.nu i foråret 2022. +[[!img januar2022grafik.jpg class="blog" size="500x" link="vejviseren/1halvaar2022"]] +[[Læs mere...|vejviseren/1halvaar2022]] +"""]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img holberg-maskefald.jpg class="solo" size="480x" link="vejviseren/1halvaar2022"]] +"""]] + +[[!if test="!included()" then=""" +# Oversigt over faste ture og særlige byvandringer i første halvår af 2022 + +Der er allerede programsat næsten 80 ture - både unikke og gentagende - frem til juni 2022, og flere kommer til. + +[[!img januar2022grafik.jpg class="solo" size="500x"]] + +### De første ture og årets temaer +Oplev Østerbro i krig og fred på flere ture, og der er vandring om fest og kolera, på den Virale Vandring og den nye tur Maskerade. Det markerer at det er 300 år siden det første teater åbnede i Danmark, hvor Ludvig Holberg skrev stykker til, ikke mindst komedien Maskerade. Året byder også på 150-året for Grundtvigs Død, og 100 året for Niels Bohrs nobelpris og Anker Jørgensens fødsel. +Som alle har erfaret er det Dronning Margrethes 50-års jubilæum, så hun vil også blive fejret med et par byvandringer når vejret indbyder til det, bla. på hendes fødselsdag 16.4. + +[[!img sidekanal_wilder.jpg class="solo" size="500x" caption="Hvis du varmer op med hyppige byvandringer, så kommer sommeren snart."]] +  +### Christianshavn og Assistens fra midt i februar. +Fra 11.2. er der igen **Christianshavns Lørdagsvandring**, +som udgår kl. 11-13 fra den gamle kiosk (nu café) på Christianshavns torv. +Der er lidt skiftende fokus for turen fra uge til uge. +I løbet af foråret vil der også være egentlige specialture +på Christianshavn nogle søndage, første gang den 12.2. med turen Tordenskjolds Havn. + +**Gadedigteren Christian Kronman går atter i år på Assistens Kirkegård**, +som han har gjort det gennem de sidste 20 år, +og han giver de døde digtere stemme. +Det er hver søndag fra 19.2. kl. 14 med mødested som før +på pladsen foran kapelbygningen, Kapelvej 4. + +Begge disse forløber fast lørdag og søndag frem til sommeren. +  +### Marts Måned +**Københavnske kapitler.** +Fra marts måned er der fast mødested hver lørdag kl. 13.00 +foran Rådhusets trappe for ture med skiftende emner: +5.3. Middelalder +12.3. Stormen på København 1659 +19.3. Byen Brænder +26.3. Dyden i Pisserenden +2.4. Det Glade København - om revyer og teatre +9.4. om besættelsen set fra Rådhuspladsen. + +[[Læs mere om Københavnske Kapitler, og prøv vores quiz|vejviseren/kbh-kapitler_2022/]] + +Hver søndag fra 6.3. og frem til Palmesøndag +kan man opleve **Carlsbergbyen** med sin gamle historie om industri, videnskab og kunst, +op mod de nye tider, hvor der skyder et boligkvarter op +med eksempler på god og dårlig arkitektur og bydesign. +Det er John Voldfrom der fortæller. + +[[!img matadorplade.jpg class="solo" size="500x" caption="Passér Rådhuspladsen, med flere afgange fra marts og frem. Men til maj lander vi hårdt på den billige adresse i Rødovre, på 100-året for Damhusmordet. (Turen er ikke annonceret endnu, men det bliver den.)"]] + +### Foråret fortsætter ... +April og maj byder på et antal ture med fokus på besættelsen. + +**Frederiksberg**. +Efter påske er der ugentlige ture lørdag kl. 14.00 +til Det Gamle Frederiksberg eller i Frederiksberg Have og Søndermarken. +Hyppigst med Lars Lind, som også laver nogle Frederiksberg Allé ture. + +**Vestre Kirkegård.** +Fra Påskesøndag begynder John Voldfrom at guide hver søndag på Vestre Kirkegård, +når våren for alvor slår igennem på Danmarks største kirkegård +med al sin meget megen natur og historie. + +Hver torsdag fra 21.4. kl. 18.00 +vil Jesper Jørgensen følge sporene af +**Olsenbanden i Hjertet af Valby**, inklusive Nordisk Film. + +### ... med meget mere på bedding +Til den tid er der kommet mere på programmet. +I mellemtiden vil der komme mange flere specialture +samt nogle flere ture på faste ugedage i det gamle København, +kvartererne omkring, i Nordsjælland og Roskilde. + +--- +[[Se alle datoer og klokkeslet i oversigten Åbne ture|aabneture]] +--- +[Følg også vores udbyderside på Billetto.](https://billetto.dk/users/byvandring-nu) +--- +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2022-01-18"]] diff --git a/vejviseren/2013.mdwn b/vejviseren/2013.mdwn deleted file mode 100644 index 00da1863..00000000 --- a/vejviseren/2013.mdwn +++ /dev/null @@ -1,3 +0,0 @@ -# Vejviserens indlæg i 2013 - -[[!inline pages="20??/*/* and !20??/*/*/* and !link(unfinished)" archive="yes" rss="no" quick="yes"]] diff --git a/vejviseren/2013/februar.mdwn b/vejviseren/2013/februar.mdwn deleted file mode 100644 index d27fc25e..00000000 --- a/vejviseren/2013/februar.mdwn +++ /dev/null @@ -1,3 +0,0 @@ -# Indlæg i februar - -[[!inline pages="2013/februar/* and !20??/*/*/* and !link(unfinished)" archive="yes" rss="no" quick="yes"]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/index.md b/vejviseren/2013/februar/index.md new file mode 100644 index 00000000..d27fc25e --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/februar/index.md @@ -0,0 +1,3 @@ +# Indlæg i februar + +[[!inline pages="2013/februar/* and !20??/*/*/* and !link(unfinished)" archive="yes" rss="no" quick="yes"]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer.mdwn b/vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer.mdwn deleted file mode 100644 index 6ffcc7fd..00000000 --- a/vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer.mdwn +++ /dev/null @@ -1,77 +0,0 @@ -[[!meta title="Et Ø-rige i havnen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img asiatiskpladskajak.jpg]] - -Byvandring.nu tilbyder nu et heldages program på Christianshavn og Holmen, -søfartens kunstige øer i hovedstaden. Oplev Operaen indefra, se Holmen -fra søsiden, udforsk Christianshavn og kom ud i Christianias fjerne afkroge. - -Der er også en ligetil model: To timers byvandring på Christianshavn. - -[[Læs mere om øriget i havnen|kanalkvarterer]] - -""" -else=""" -[[!template id="deco" text=" -[[!img mastekran.jpg class="deco"]] -[[!img opera.jpg class="deco"]] -[[!img kanalbaad.jpg class="deco"]] -[[!img georgstage.jpg class="deco"]] -"]] - -# Ø-riget i Københavns Havn - -Byvandring nu byder på en hel dag i hjertet af København. Et -heldagsarrangement, der er egnet til rejsegrupper og udflugter. Her -besøger man Henning Larsens Opera og sejler i kanalbåd omkring Holmen, -før man vandrer gennem Christianshavns gader. Vi finder et stemningsfuldt -frokoststed, og dagen afsluttes med en insider-guidning på Christiania. - -Vi kan også levere en to timers byvandring på Christianshavn og/eller Holmen. - -Opdag en verden af kajer og kanaler. Der er sære navne der drager: -Krudtløbet, Quintus Lynette, Laboratoriegraven, Panterens Bastion, -Asiatisk Plads, Elefanten, Dokøen og Ovengaden neden & oven Vandet. - -Øerne er grundlagt på Havfruegrunden, og er formet af personligheder -fra Christian IV til Maersk; af købmænd og matroser, købmænd og spekulanter, -christianshavnere og christianitter. Der er fine etablissementer og -listige steder at opsøge: NOMA, Eifel Bar, Bastionen & Løven, Loppen, -Nemoland, Rottehullet og 56°. - -Her er variation inden for et par kilometer x en halv, og fire hundrede -års dansk historie og søfart, og et festligt dagligliv på Christianshavn. -Har man ikke besøgt stedet i nogle årtier, så er det helt nye udsigter, -der møder én. - -[[Læs mere om heldagesprogram - priser og program|operahavn]] -[[Byvandring på Christianshavn|/christianshavn/]] - -[Anbefaling: Gourmetmad på Holmen, Restaurant 56°](https://56grader.dk/) -[Anbefaling: Forkælelse på Christianshavn, Sofiebadet](https://www.sofiebadet.dk/) - -[[!template id=note text="""**Fra Vejviseren 1770 - Søe-Arsenalet, fra listen over Københavns seværdigheder** -*De saa kaldede gamle og nye Holme ere af saadan Betydelighed, at man -ikke troer, at Venedig, som i mange Aar har pralet med sit Arsenal, har -noget betydeligere at opvise. Man kan enddog om disse danske Søeholme -sige, at de formedes deres Størrelse ere som en liden Stad. Alting bliver -der forarbeydet, fra det største til det mindste, som behøves til at -største Krigs-Skibs Bygning og Udrustning. Det er daglig nogle hunderede -Arbejdere. Den nødvendige Forråd til den talrige Flodes Udrustning ligger -der saa at sige dobbelt og i saadan Mængde at man i nogle Dages Tid kan -sette den i seylfærdig Stand.* - -*Hos Holmens Chef maa Tilladelsen søges, at besee samme, som dog ikke vel -bliver tilladt, undtagent det er personer af Anseelse; og da maae man -være betænkt paa, ikke at lade de mange Bestræbelser, som man der finder, -blive misfornøyede for deres Umage.* - -"""]] -[[læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren_anno_1770]] - -"""]] - -[[!meta date=2013-02-04]] -[[!tag blog vejviseren]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer/index.md b/vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer/index.md new file mode 100644 index 00000000..6ffcc7fd --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/februar/kanalkvarterer/index.md @@ -0,0 +1,77 @@ +[[!meta title="Et Ø-rige i havnen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img asiatiskpladskajak.jpg]] + +Byvandring.nu tilbyder nu et heldages program på Christianshavn og Holmen, +søfartens kunstige øer i hovedstaden. Oplev Operaen indefra, se Holmen +fra søsiden, udforsk Christianshavn og kom ud i Christianias fjerne afkroge. + +Der er også en ligetil model: To timers byvandring på Christianshavn. + +[[Læs mere om øriget i havnen|kanalkvarterer]] + +""" +else=""" +[[!template id="deco" text=" +[[!img mastekran.jpg class="deco"]] +[[!img opera.jpg class="deco"]] +[[!img kanalbaad.jpg class="deco"]] +[[!img georgstage.jpg class="deco"]] +"]] + +# Ø-riget i Københavns Havn + +Byvandring nu byder på en hel dag i hjertet af København. Et +heldagsarrangement, der er egnet til rejsegrupper og udflugter. Her +besøger man Henning Larsens Opera og sejler i kanalbåd omkring Holmen, +før man vandrer gennem Christianshavns gader. Vi finder et stemningsfuldt +frokoststed, og dagen afsluttes med en insider-guidning på Christiania. + +Vi kan også levere en to timers byvandring på Christianshavn og/eller Holmen. + +Opdag en verden af kajer og kanaler. Der er sære navne der drager: +Krudtløbet, Quintus Lynette, Laboratoriegraven, Panterens Bastion, +Asiatisk Plads, Elefanten, Dokøen og Ovengaden neden & oven Vandet. + +Øerne er grundlagt på Havfruegrunden, og er formet af personligheder +fra Christian IV til Maersk; af købmænd og matroser, købmænd og spekulanter, +christianshavnere og christianitter. Der er fine etablissementer og +listige steder at opsøge: NOMA, Eifel Bar, Bastionen & Løven, Loppen, +Nemoland, Rottehullet og 56°. + +Her er variation inden for et par kilometer x en halv, og fire hundrede +års dansk historie og søfart, og et festligt dagligliv på Christianshavn. +Har man ikke besøgt stedet i nogle årtier, så er det helt nye udsigter, +der møder én. + +[[Læs mere om heldagesprogram - priser og program|operahavn]] +[[Byvandring på Christianshavn|/christianshavn/]] + +[Anbefaling: Gourmetmad på Holmen, Restaurant 56°](https://56grader.dk/) +[Anbefaling: Forkælelse på Christianshavn, Sofiebadet](https://www.sofiebadet.dk/) + +[[!template id=note text="""**Fra Vejviseren 1770 - Søe-Arsenalet, fra listen over Københavns seværdigheder** +*De saa kaldede gamle og nye Holme ere af saadan Betydelighed, at man +ikke troer, at Venedig, som i mange Aar har pralet med sit Arsenal, har +noget betydeligere at opvise. Man kan enddog om disse danske Søeholme +sige, at de formedes deres Størrelse ere som en liden Stad. Alting bliver +der forarbeydet, fra det største til det mindste, som behøves til at +største Krigs-Skibs Bygning og Udrustning. Det er daglig nogle hunderede +Arbejdere. Den nødvendige Forråd til den talrige Flodes Udrustning ligger +der saa at sige dobbelt og i saadan Mængde at man i nogle Dages Tid kan +sette den i seylfærdig Stand.* + +*Hos Holmens Chef maa Tilladelsen søges, at besee samme, som dog ikke vel +bliver tilladt, undtagent det er personer af Anseelse; og da maae man +være betænkt paa, ikke at lade de mange Bestræbelser, som man der finder, +blive misfornøyede for deres Umage.* + +"""]] +[[læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren_anno_1770]] + +"""]] + +[[!meta date=2013-02-04]] +[[!tag blog vejviseren]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud.mdwn b/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud.mdwn deleted file mode 100644 index 85e8701e..00000000 --- a/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud.mdwn +++ /dev/null @@ -1,82 +0,0 @@ -[[!meta title="Tur i fokus: En Kongelig Affære"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img raff_bro6_2.jpg class="blog" link="/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud"]] -Filmen ”En kongelig affære” er nomineret til en Oscar, og byvandringen af samme navn går igen. Følg med fra slot til skafot, via stalde og stræder. Mød dr. Struensee, den vilde konge og dronningen der tog bukser på. - -**Kup-tilbud – vi hugger hovedet af priserne – en Kongelig Affære til 1772 kr.** - -[[Læs mere...|/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud]] - -""" -else=""" - -# En Kongelig Affære - -Christiansborg emmer af intriger. I 1772 endte magtspillet katastrofalt -for dronningen og livlægen. De elskende venter stadig på deres dom i -februar 2013 – men nu skyldes det at Nikolaj Arcels film er nomineret -til en Oscar for bedste udenlandske film. Struensee har det med at gå -igen, på trods af de fjender, der troede de der fik ham godt og grundigt -aflivet. - -## Magtens Teater -[[!img raff_bro6_2.jpg class="solo"]] - -Enevældens oprindelige Christiansborg Slot tårnede sig over København, og var midtpunkt for et rige, der strakte sig fra Nordkalotten til Hamborg, med kolonier under tropernes palmer. Hoffet var styret af sindrige ritualer – og kampen om magt og hæder foregik bag høfligheds masker. - -På turen nærmer vi os forsigtigt fra Højbro Plads til Slotspladsen. Her -blev den unge konge hyldet af folkemængden i 1766. Vi skal bag facaden -og høre om frihed, lidenskab, og om magtens mysterier. Det foregår omkring -Christiansborg, der stadig er kulisse for vort politiske teater. - -Kæmpeslottet rummede den verden Christian 7. udsprang af – kongen med den lysende begavelse og de skjulte dæmoner. Han brugte maskerader og teater til at -undslippe hoflivets tyrrani. - -Den engelske prinsesse Caroline Mathilde blev viet 17 år gammel til denne -mærkelige fætter, og blev viklet ind i hoffets snærende spil. Med hjælp -fra Livlægen brød hun ud af rammerne, og på Ridebanen skabte hun skandale -ved at klæde sig i mandsdragt og sidde overskrævs på hesten. - -Doktor Struensee diagnosticerede sig gennem et virvar af palæer og -procedurer til magtens midte. Han havde uendelig tiltro til fornuftens -magt, og hans fald fra magtens tinde blev dybt. Var det kun kærligheden -der gjorde ham blind? - -Vi krydser Marmorbroen og kigger ind i Prinsens Palais, Nationalmuseet, -hvor Struensee i starten blev indlogeret. Der er sale fra samtiden, og -her skal bliver oplysningens idealer forklaret og holdt op mod magtens -mekanismer. - -## Skændslens og straffens skueplads -Vandringen forlader så Paladsernes verden og forsvinder ind i byens gamle -stræder, hvor godtfolk boede, og vægterne patruljerede, og alle ærede den -enevældige hersker. Her overtrådte kongen reglerne, da han gjorde nætterne -i København usikre med sin vilde horde og den skamløse Støvlet-Katrine. - -[[!img stovletkatrine.jpg class="tall"]] Kobberstikket her viser Katrine som -lykkens gudinde i Johannes Wiedewelts streg. I samtiden vidste man godt, -hvem kunstneren hentydede til – se bare støvlerne. - -Turen slutter foran Domhuset på Nytorv, hvor bødlen piskede skarnsfolk, -tæt på torvehandelen. Her gennemgår vi samtidens anklager mod de elskende -og udlægger historiens kendelse. Vi må vente til 24.2 for at høre -Oscar-kommiteen dom. Men historien fascinerer stadig. - -[[!template id=note-linked text="""**Kup-tilbud – vi hugger hovedet af priserne – en Kongelig Affære til 1772 kr. Tilbud gælder frem til 24.2. -Den bestilte tur skal ligge før 1.5 2013. Klik og bestil""" link="mailto:info@byvandring.nu"]] - -[[Læs om, hvor turen kan udbygges - eller, hvor du kan ellers kan gå i byen med Struensee|/royalaffair/baggrund]] -[[Se vores videointroduktion til turen|/video/2014/ridebanen]] - -[[!template id=note text="""**Fra Vejviseren 1770 - Det Kongelige Slot Christiansborg. For også på denne tid var der adgang til slottet for nysgerrige borgere. Fra listen over Københavns seværdigheder:** -*Dette Slot maa ihenseende til dets Vidtløftighed og Pragt billig beundres, endog naar man formedest de allerhøyeste og høyeste Kongelige Herskabers Nærværelse ikke er saa lykkelig at faa alle ting at see. Den nye Riddersahl er et Stykke, som i Pragt og god Smag ikke lettelig overgaaes. Og i øvrigt findes der saa mange prægtig Gemakker, som er zirede med rare Malerier, Tapetserier og andre Kostbarheder, saa et nysgerrigt Øye kan tilstrækkelig fornøyes ved at betragte samme. I ligemaade er det Kongelige Slots-Kapelle værd at besee. -For at faae Slottet indvendig at see, melder man sig hos Slotsforvalteren Hr. Biechingberg som boer paa Slottet, og som da tilkiendegiver, naar det føyeligt kan lade sig giøre.* -"""]] - -[[læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren_anno_1770]] - -"""]] - -[[!meta date=2013-02-05]] -[[!tag blog vejviseren]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/index.md b/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/index.md new file mode 100644 index 00000000..85e8701e --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/index.md @@ -0,0 +1,82 @@ +[[!meta title="Tur i fokus: En Kongelig Affære"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img raff_bro6_2.jpg class="blog" link="/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud"]] +Filmen ”En kongelig affære” er nomineret til en Oscar, og byvandringen af samme navn går igen. Følg med fra slot til skafot, via stalde og stræder. Mød dr. Struensee, den vilde konge og dronningen der tog bukser på. + +**Kup-tilbud – vi hugger hovedet af priserne – en Kongelig Affære til 1772 kr.** + +[[Læs mere...|/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud]] + +""" +else=""" + +# En Kongelig Affære + +Christiansborg emmer af intriger. I 1772 endte magtspillet katastrofalt +for dronningen og livlægen. De elskende venter stadig på deres dom i +februar 2013 – men nu skyldes det at Nikolaj Arcels film er nomineret +til en Oscar for bedste udenlandske film. Struensee har det med at gå +igen, på trods af de fjender, der troede de der fik ham godt og grundigt +aflivet. + +## Magtens Teater +[[!img raff_bro6_2.jpg class="solo"]] + +Enevældens oprindelige Christiansborg Slot tårnede sig over København, og var midtpunkt for et rige, der strakte sig fra Nordkalotten til Hamborg, med kolonier under tropernes palmer. Hoffet var styret af sindrige ritualer – og kampen om magt og hæder foregik bag høfligheds masker. + +På turen nærmer vi os forsigtigt fra Højbro Plads til Slotspladsen. Her +blev den unge konge hyldet af folkemængden i 1766. Vi skal bag facaden +og høre om frihed, lidenskab, og om magtens mysterier. Det foregår omkring +Christiansborg, der stadig er kulisse for vort politiske teater. + +Kæmpeslottet rummede den verden Christian 7. udsprang af – kongen med den lysende begavelse og de skjulte dæmoner. Han brugte maskerader og teater til at +undslippe hoflivets tyrrani. + +Den engelske prinsesse Caroline Mathilde blev viet 17 år gammel til denne +mærkelige fætter, og blev viklet ind i hoffets snærende spil. Med hjælp +fra Livlægen brød hun ud af rammerne, og på Ridebanen skabte hun skandale +ved at klæde sig i mandsdragt og sidde overskrævs på hesten. + +Doktor Struensee diagnosticerede sig gennem et virvar af palæer og +procedurer til magtens midte. Han havde uendelig tiltro til fornuftens +magt, og hans fald fra magtens tinde blev dybt. Var det kun kærligheden +der gjorde ham blind? + +Vi krydser Marmorbroen og kigger ind i Prinsens Palais, Nationalmuseet, +hvor Struensee i starten blev indlogeret. Der er sale fra samtiden, og +her skal bliver oplysningens idealer forklaret og holdt op mod magtens +mekanismer. + +## Skændslens og straffens skueplads +Vandringen forlader så Paladsernes verden og forsvinder ind i byens gamle +stræder, hvor godtfolk boede, og vægterne patruljerede, og alle ærede den +enevældige hersker. Her overtrådte kongen reglerne, da han gjorde nætterne +i København usikre med sin vilde horde og den skamløse Støvlet-Katrine. + +[[!img stovletkatrine.jpg class="tall"]] Kobberstikket her viser Katrine som +lykkens gudinde i Johannes Wiedewelts streg. I samtiden vidste man godt, +hvem kunstneren hentydede til – se bare støvlerne. + +Turen slutter foran Domhuset på Nytorv, hvor bødlen piskede skarnsfolk, +tæt på torvehandelen. Her gennemgår vi samtidens anklager mod de elskende +og udlægger historiens kendelse. Vi må vente til 24.2 for at høre +Oscar-kommiteen dom. Men historien fascinerer stadig. + +[[!template id=note-linked text="""**Kup-tilbud – vi hugger hovedet af priserne – en Kongelig Affære til 1772 kr. Tilbud gælder frem til 24.2. +Den bestilte tur skal ligge før 1.5 2013. Klik og bestil""" link="mailto:info@byvandring.nu"]] + +[[Læs om, hvor turen kan udbygges - eller, hvor du kan ellers kan gå i byen med Struensee|/royalaffair/baggrund]] +[[Se vores videointroduktion til turen|/video/2014/ridebanen]] + +[[!template id=note text="""**Fra Vejviseren 1770 - Det Kongelige Slot Christiansborg. For også på denne tid var der adgang til slottet for nysgerrige borgere. Fra listen over Københavns seværdigheder:** +*Dette Slot maa ihenseende til dets Vidtløftighed og Pragt billig beundres, endog naar man formedest de allerhøyeste og høyeste Kongelige Herskabers Nærværelse ikke er saa lykkelig at faa alle ting at see. Den nye Riddersahl er et Stykke, som i Pragt og god Smag ikke lettelig overgaaes. Og i øvrigt findes der saa mange prægtig Gemakker, som er zirede med rare Malerier, Tapetserier og andre Kostbarheder, saa et nysgerrigt Øye kan tilstrækkelig fornøyes ved at betragte samme. I ligemaade er det Kongelige Slots-Kapelle værd at besee. +For at faae Slottet indvendig at see, melder man sig hos Slotsforvalteren Hr. Biechingberg som boer paa Slottet, og som da tilkiendegiver, naar det føyeligt kan lade sig giøre.* +"""]] + +[[læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren_anno_1770]] + +"""]] + +[[!meta date=2013-02-05]] +[[!tag blog vejviseren]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/koedbyen.mdwn b/vejviseren/2013/februar/koedbyen.mdwn deleted file mode 100644 index 6e654c20..00000000 --- a/vejviseren/2013/februar/koedbyen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,62 +0,0 @@ -[[!meta title="Steder i bevægelse: Kødbyen på Vesterbro"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Her blev der drukket fyraftensbajer ved middagstid, efter blodet var -vasket af hænderne. I dag kan du drikke cocktails på smarte steder til -langt ud på natten og opleve en helt anden form for kødmarked. Slagterne -bidrog til bydelens bramfri ry, men i dag er Kødbyen på andre veje. - -[[!img Tyren.jpg]] - -[[Læs mere...|koedbyen]] - -""" -else=""" -**Steder i bevægelse:** -# Kødbyen på Vesterbro - -[[!img Tyren.jpg]] - -Kødbyens knive var hvæsset før fanden fik sko på, og de store kroppe af -dyr blev kørt ind i den årle morgen. Kødet til København blev skåret, -pakket og ekspederet. Efter den sidste pølsevogn var trillet ud op ad -formiddagen, faldt der ro over de hvide bygninger. Der var stille om -eftermiddagene – dengang i 90’erne - når vi stod i kø til den "Hemmelige -Irma" i den gamle Fjerkræhal, for at købe let ramponerede eller -uddaterede varer til passende priser. - -Slagterne og Vesterbro har blandet blod siden Trommesalen åbnede i 1757, -og de satte deres præg på området ved Halmtorvet. Der kom styr på sagerne -med Øksnehallen og den Brune Kødby fra 1904. En generation senere rev -man Vestre Gasværk ned og byggede et hvidt og blåt funkisanlæg, indviet -i 1934 som Hvide Kødby. I dag er der kun 8 traditionelle grossister -tilbage i Kødbyen, men her handles stadig kød - og Inco er et tilløbsstykke -før helligdage. Der findes restauranter, barer, kreative og gastronomiske -virksomheder bag de hvide vægge. - -## Kunst i Kødbyen -Der er en god håndfuld gallerier, fx [Galleri Bo Bjerggaard](https://bjerggaard.com/) -har indtil 2 marts en fælles udstilling af Poul Gernes og af den tyske -kunstner Cosima von Bonin, der har kæmpet for hans internationale berømmelse. - -Det er lang tid siden der blev spillet om plovmænd i restaurant Tyren. -Relieffet af Utzon-Frank er stadig stedets vartegn, og Kødbyen er stadig -ved at finde sin form. - -## Kødbyen som led i andre ture -[[Byvandring nu har flere ture på Vesterbro|vesterbro]] - -Kødbyen kan også være begyndelse eller ende for en cykeltur til Sydhavnen, -Islands Brygge eller andre steder. I udkanten af Kødbyen ligger nemlig -[cykeludlejningen Baisikeli](https://baisikeli.dk/). Sådan hedder en -cykel på Swahili - og hvert år sender firmaet sæsonens brugte cykler til -Afrika som led i sit støtteprogram. - -[[Tag cyklen herfra til Sydhavnen og Bryggen|sydhavnen]] -[[Flere ture på Vesterbro|vesterbro]] - -"""]] - -[[!meta date=2013-02-03]] -[[!tag blog vejviseren sted koedbyen]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/koedbyen/index.md b/vejviseren/2013/februar/koedbyen/index.md new file mode 100644 index 00000000..6e654c20 --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/februar/koedbyen/index.md @@ -0,0 +1,62 @@ +[[!meta title="Steder i bevægelse: Kødbyen på Vesterbro"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Her blev der drukket fyraftensbajer ved middagstid, efter blodet var +vasket af hænderne. I dag kan du drikke cocktails på smarte steder til +langt ud på natten og opleve en helt anden form for kødmarked. Slagterne +bidrog til bydelens bramfri ry, men i dag er Kødbyen på andre veje. + +[[!img Tyren.jpg]] + +[[Læs mere...|koedbyen]] + +""" +else=""" +**Steder i bevægelse:** +# Kødbyen på Vesterbro + +[[!img Tyren.jpg]] + +Kødbyens knive var hvæsset før fanden fik sko på, og de store kroppe af +dyr blev kørt ind i den årle morgen. Kødet til København blev skåret, +pakket og ekspederet. Efter den sidste pølsevogn var trillet ud op ad +formiddagen, faldt der ro over de hvide bygninger. Der var stille om +eftermiddagene – dengang i 90’erne - når vi stod i kø til den "Hemmelige +Irma" i den gamle Fjerkræhal, for at købe let ramponerede eller +uddaterede varer til passende priser. + +Slagterne og Vesterbro har blandet blod siden Trommesalen åbnede i 1757, +og de satte deres præg på området ved Halmtorvet. Der kom styr på sagerne +med Øksnehallen og den Brune Kødby fra 1904. En generation senere rev +man Vestre Gasværk ned og byggede et hvidt og blåt funkisanlæg, indviet +i 1934 som Hvide Kødby. I dag er der kun 8 traditionelle grossister +tilbage i Kødbyen, men her handles stadig kød - og Inco er et tilløbsstykke +før helligdage. Der findes restauranter, barer, kreative og gastronomiske +virksomheder bag de hvide vægge. + +## Kunst i Kødbyen +Der er en god håndfuld gallerier, fx [Galleri Bo Bjerggaard](https://bjerggaard.com/) +har indtil 2 marts en fælles udstilling af Poul Gernes og af den tyske +kunstner Cosima von Bonin, der har kæmpet for hans internationale berømmelse. + +Det er lang tid siden der blev spillet om plovmænd i restaurant Tyren. +Relieffet af Utzon-Frank er stadig stedets vartegn, og Kødbyen er stadig +ved at finde sin form. + +## Kødbyen som led i andre ture +[[Byvandring nu har flere ture på Vesterbro|vesterbro]] + +Kødbyen kan også være begyndelse eller ende for en cykeltur til Sydhavnen, +Islands Brygge eller andre steder. I udkanten af Kødbyen ligger nemlig +[cykeludlejningen Baisikeli](https://baisikeli.dk/). Sådan hedder en +cykel på Swahili - og hvert år sender firmaet sæsonens brugte cykler til +Afrika som led i sit støtteprogram. + +[[Tag cyklen herfra til Sydhavnen og Bryggen|sydhavnen]] +[[Flere ture på Vesterbro|vesterbro]] + +"""]] + +[[!meta date=2013-02-03]] +[[!tag blog vejviseren sted koedbyen]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01.mdwn b/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01.mdwn deleted file mode 100644 index 76a48e3b..00000000 --- a/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01.mdwn +++ /dev/null @@ -1,64 +0,0 @@ -[[!meta title="Genkend byen - vind en vandring!"]] - -[[!if test="included()" then=""" -**Konkurrence** - -Prøv vores quiz - og vind en byvandring med firmaet, foreningen, familien - eller vennerne. Løber til mandag 25.2. - -Hvilket maritimt udtryk er kodeord i by-kendings-quizzen? - -[[Læs mere...|/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img tyren500.jpg class="deco"]] -[[!img passage500.jpg class="deco"]] -[[!img soeblik500.jpg class="deco"]] -[[!img kongestatue500.jpg class="deco" ]] -[[!img skydebanemur500.jpg class="deco"]] -[[!img siloskummel500.jpg class="deco" ]] -[[!img gulehuse500.jpg class="deco"]] -"]] - -# Genkend byen - vind en vandring! - -Vi byder på vandringer i Københavns bydele, og også i andre byer. - -Vind en byvandring for en gruppe op til 25. Tilbuddet gælder normale byvandringer til en værdi af 2.000 kr. - -Kig på billederne til højre (klik for at forstørre). -Vælg ud fra listen hvor du tror billedet er fra. - -Her er områderne: - -* **Islands Brygge** -* **Kødbyen** -* **Lyngby** -* **Nyboder** -* **Slotsholmen** -* **Vesterbro** -* **Østerbro** - -De syv forbogstaver i rigtig rækkefølge giver et ord. -Skriv mail med det ord til byvandring.nu **før 25.2.** -Vinderen og andre deltagere får direkte besked, når konkurrencen afsluttes 25.2. - -[[Klik her for at se det nogenlunde komplette udvalg af ture|tours]] -Og som købmanden sagde under krigen *"spørg efter det De ikke ser"*. - -Byvandring.nu lægger opgaver ind i turene på opfordring. [[Se eksempler på opgavetyper|opgaver]] - -## Hint til opgaven -Herunder er et par småskibe fra Museums-øen ved Vikingeskibmuseet i Roskilde. -Kodeordet betegner noget, som man kan finde på et skib. - -[[Klik for Løsning|opgavesvar_13-01]] - -[[!img smaaskibe.jpg]] - -"""]] - -[[!meta date=2013-02-01]] -[[!tag blog vejviseren quiz]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/index.md b/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/index.md new file mode 100644 index 00000000..76a48e3b --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/index.md @@ -0,0 +1,64 @@ +[[!meta title="Genkend byen - vind en vandring!"]] + +[[!if test="included()" then=""" +**Konkurrence** + +Prøv vores quiz - og vind en byvandring med firmaet, foreningen, familien - eller vennerne. Løber til mandag 25.2. + +Hvilket maritimt udtryk er kodeord i by-kendings-quizzen? + +[[Læs mere...|/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img tyren500.jpg class="deco"]] +[[!img passage500.jpg class="deco"]] +[[!img soeblik500.jpg class="deco"]] +[[!img kongestatue500.jpg class="deco" ]] +[[!img skydebanemur500.jpg class="deco"]] +[[!img siloskummel500.jpg class="deco" ]] +[[!img gulehuse500.jpg class="deco"]] +"]] + +# Genkend byen - vind en vandring! + +Vi byder på vandringer i Københavns bydele, og også i andre byer. + +Vind en byvandring for en gruppe op til 25. Tilbuddet gælder normale byvandringer til en værdi af 2.000 kr. + +Kig på billederne til højre (klik for at forstørre). +Vælg ud fra listen hvor du tror billedet er fra. + +Her er områderne: + +* **Islands Brygge** +* **Kødbyen** +* **Lyngby** +* **Nyboder** +* **Slotsholmen** +* **Vesterbro** +* **Østerbro** + +De syv forbogstaver i rigtig rækkefølge giver et ord. +Skriv mail med det ord til byvandring.nu **før 25.2.** +Vinderen og andre deltagere får direkte besked, når konkurrencen afsluttes 25.2. + +[[Klik her for at se det nogenlunde komplette udvalg af ture|tours]] +Og som købmanden sagde under krigen *"spørg efter det De ikke ser"*. + +Byvandring.nu lægger opgaver ind i turene på opfordring. [[Se eksempler på opgavetyper|opgaver]] + +## Hint til opgaven +Herunder er et par småskibe fra Museums-øen ved Vikingeskibmuseet i Roskilde. +Kodeordet betegner noget, som man kan finde på et skib. + +[[Klik for Løsning|opgavesvar_13-01]] + +[[!img smaaskibe.jpg]] + +"""]] + +[[!meta date=2013-02-01]] +[[!tag blog vejviseren quiz]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01.mdwn b/vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01.mdwn deleted file mode 100644 index f0854055..00000000 --- a/vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01.mdwn +++ /dev/null @@ -1,29 +0,0 @@ -[[!template id="deco" text=" -[[!img tyren500.jpg class="deco" ]] -[[!img passage500.jpg class="deco" ]] -[[!img soeblik500.jpg class="deco" ]] -[[!img kongestatue500.jpg class="deco" ]] -[[!img skydebanemur500.jpg class="deco" ]] -[[!img siloskummel500.jpg class="deco" ]] -[[!img gulehuse500.jpg class="deco" ]] -"]] - -# Opgaveløsning -Stederne i februars opgave var følgende: - -**K** - Kødbyen -**Ø** - Østerbro (A L Drewsensvej) -**L** - Lyngby - ved Lyngby Sø -**S** - Slotsholmen (Statuen af Christian IX ved Christiansborg) -**V** - Vesterbro (Skydebanehaven) -**I** - Islands Brygge (Gemini Residences) -**N** - Nyboder - -Løsingen er **Kølsvin** - -*"Kølsvin er en langskibs forstærkning, i et fartøj, der løber parallel med kølen, -indvendigt i skibsbunden,"* som der står i [Wikipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/Kølsvin) - -Vinder af konkurrencen i februar 2013 var Jens Bang, Nørrebro. - -[[!meta date=2013-03-07]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01/index.md b/vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01/index.md new file mode 100644 index 00000000..f0854055 --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/februar/opgavesvar_13-01/index.md @@ -0,0 +1,29 @@ +[[!template id="deco" text=" +[[!img tyren500.jpg class="deco" ]] +[[!img passage500.jpg class="deco" ]] +[[!img soeblik500.jpg class="deco" ]] +[[!img kongestatue500.jpg class="deco" ]] +[[!img skydebanemur500.jpg class="deco" ]] +[[!img siloskummel500.jpg class="deco" ]] +[[!img gulehuse500.jpg class="deco" ]] +"]] + +# Opgaveløsning +Stederne i februars opgave var følgende: + +**K** - Kødbyen +**Ø** - Østerbro (A L Drewsensvej) +**L** - Lyngby - ved Lyngby Sø +**S** - Slotsholmen (Statuen af Christian IX ved Christiansborg) +**V** - Vesterbro (Skydebanehaven) +**I** - Islands Brygge (Gemini Residences) +**N** - Nyboder + +Løsingen er **Kølsvin** + +*"Kølsvin er en langskibs forstærkning, i et fartøj, der løber parallel med kølen, +indvendigt i skibsbunden,"* som der står i [Wikipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/Kølsvin) + +Vinder af konkurrencen i februar 2013 var Jens Bang, Nørrebro. + +[[!meta date=2013-03-07]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770.mdwn b/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770.mdwn deleted file mode 100644 index b5c4eb5f..00000000 --- a/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770.mdwn +++ /dev/null @@ -1,112 +0,0 @@ -[[!meta title="Det maa De kigge i Vejviseren efter"]] -Kategori: baggrund - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img vejviser1770.jpg class="blog"]] - -Vejviseren hylder sin tidligste forløber, der så dagens lys i 1770 – -samme år som Struensee kom til magten. Her kan du blive klogere på den -første ”Veyviser”, hvor indbyggerne i hovedstaden blev oplyst om -seværdigheder, sørgeperioder og gadesnavs i det gamle Kjøbenhavn. - -[[Læs mere...|vejviseren_anno_1770]] - -""" -else=""" - -# "Det maa De kigge i Vejviseren efter" - -I 1770 kunne Københavnerne få klare svar på mange vigtige spørgsmål. - - * Hvem er bedmand for Knabrostræde? - * Hvad koster det at få kørt et vognlæs fra Nyboder til Christianshavn? - * Hvor meget koster det at sende et brev til Flensborg? - * Hvornår kan man komme af med sit affald? - * Hvor længe er Nørreport åben om aftenen i februar måned? - * Og ikke mindst – hvor bor indvånere som Købmand Bramsen, Assesor Hjort eller Major Røpstorff? - -[[!img vejviser1770.jpg class="solo"]] - -Det kunne de læse i ”Kjøbenhavns Politiske Veyviser”, med 172 sider -spækket med lister, fortegnelser og adresser. Vejviseren skabte orden og -overblik i Kongens København fra 1770. Det var en tid med handel, -foretagsomhed og idealisme – og i øvrigt samme år som Johann Friederich -Struensee gjorde kur til Dronningen, og blev Kongens altdominerende rådgiver. - -Struensees regimente varede 16 måneder. Vejviseren blev udgivet i -bogform frem til 1999 (efter 1862 som Kraks Vejviser). - -Byvandring.nu bruger ofte forskellige årgange af opslagsværket som kilde. -Man kan fx finde ud af at Nørrebrogade 231 – der i dag er Elgiganten - -husede Nora Bio frem til 1970’erne. I de år lå bl.a. en butik for -damehandsker og et dansestudie i bygningen. - -Men lad os springe 200 år tilbage – og fra Nørrebro til Vimmelskaftet - -for at hilse på Hans Holck. Han var købmandslærling fra Nyborg, der -gjorde sin lykke i København. Han var en flittig og idealistisk mand. -Blandt hans utallige godgørende projekter var at sætte fattighjælp i -værk, og at oprette en postrute i Norge. Med Vejviseren gav han sine -medborgere et uvurderligt opslagsværk, og eftertiden en spændende -indsigt i livet dengang. - -## Værd at vide i 1770 -Oplysningerne i Veyviserens første år fortæller meget om livet i -København. Fx fandt Holch det vigtigt at gengive Sørge-forordningen: - -> ”Mand efter Hustrue, og Hustrue efter Mand maa sørge i 6 Maaneder. En -> Enke maa ikke gifte sig førend et Aar, og en Enkemand ikke førend om 6 -> Maaneder, uden Kongelig Dispensation, med mindre det er ringe og fattige folk.” - -Der er detaljerede regler for, hvilke sørgeklæder man må bære og i -hvilke perioder. Heraf kan vi lære følgende: - - * Nogle mennesker skal bringes til ikke i at sørge i for lang tid. - * Andre mennesker skal sørge i behørig tid og ikke gifte sig for snart. - * Det gælder kun anstændige mennesker. - -Regler og rettigheder for tjenestefolk var vigtigt for mange, og derfor -var Tyendeforordningen optrykt, fx denne regel: - -> En Husbond skal og modtage det fæstede tyende og beholde dem i Tieneste -> saa længe de ere fæstede, naar de ikke kan overbevises Utroskab, -> Drukkenskab, Opsætsighed og deslige. - -Der var også en liste over byens seværdigheder. Eksempler på disse kan -du se i følgende poster på byvandring.nu [[Vejviseren]]: - -[[Om Christiansborg Slot i artiklen En Kongelig Affære|kgl_aff_tilbud]] -[[Om Søe-Arsenalet i Holmen og Christianshavn|kanalkvarterer]] -[[Om Sofienberg Slot i artiklen I byen med Struensee|/royalaffair/baggrund]] - -## ”Det må De kigge i Vejviseren efter” -Sådan hed det i midten af 1800-tallet om ting der var svære at finde, -eller som helt var forsvundet. På det tidspunkt var Vejviseren ikke -meget bevendt. Hvordan det nu var – og hvordan Vejviseren fik nyt liv -som Kraks Vejviser; ja se det … - -… må du kigge i Vejviseren efter - -(Det kommer i en senere udgave af vores [[Vejviseren]]) - - - - -
-
- - -
-
-
- - - -"""]] - -[[!meta date=2013-02-02]] -[[!tag blog vejviseren]] diff --git a/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/index.md b/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/index.md new file mode 100644 index 00000000..b5c4eb5f --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/index.md @@ -0,0 +1,112 @@ +[[!meta title="Det maa De kigge i Vejviseren efter"]] +Kategori: baggrund + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img vejviser1770.jpg class="blog"]] + +Vejviseren hylder sin tidligste forløber, der så dagens lys i 1770 – +samme år som Struensee kom til magten. Her kan du blive klogere på den +første ”Veyviser”, hvor indbyggerne i hovedstaden blev oplyst om +seværdigheder, sørgeperioder og gadesnavs i det gamle Kjøbenhavn. + +[[Læs mere...|vejviseren_anno_1770]] + +""" +else=""" + +# "Det maa De kigge i Vejviseren efter" + +I 1770 kunne Københavnerne få klare svar på mange vigtige spørgsmål. + + * Hvem er bedmand for Knabrostræde? + * Hvad koster det at få kørt et vognlæs fra Nyboder til Christianshavn? + * Hvor meget koster det at sende et brev til Flensborg? + * Hvornår kan man komme af med sit affald? + * Hvor længe er Nørreport åben om aftenen i februar måned? + * Og ikke mindst – hvor bor indvånere som Købmand Bramsen, Assesor Hjort eller Major Røpstorff? + +[[!img vejviser1770.jpg class="solo"]] + +Det kunne de læse i ”Kjøbenhavns Politiske Veyviser”, med 172 sider +spækket med lister, fortegnelser og adresser. Vejviseren skabte orden og +overblik i Kongens København fra 1770. Det var en tid med handel, +foretagsomhed og idealisme – og i øvrigt samme år som Johann Friederich +Struensee gjorde kur til Dronningen, og blev Kongens altdominerende rådgiver. + +Struensees regimente varede 16 måneder. Vejviseren blev udgivet i +bogform frem til 1999 (efter 1862 som Kraks Vejviser). + +Byvandring.nu bruger ofte forskellige årgange af opslagsværket som kilde. +Man kan fx finde ud af at Nørrebrogade 231 – der i dag er Elgiganten - +husede Nora Bio frem til 1970’erne. I de år lå bl.a. en butik for +damehandsker og et dansestudie i bygningen. + +Men lad os springe 200 år tilbage – og fra Nørrebro til Vimmelskaftet - +for at hilse på Hans Holck. Han var købmandslærling fra Nyborg, der +gjorde sin lykke i København. Han var en flittig og idealistisk mand. +Blandt hans utallige godgørende projekter var at sætte fattighjælp i +værk, og at oprette en postrute i Norge. Med Vejviseren gav han sine +medborgere et uvurderligt opslagsværk, og eftertiden en spændende +indsigt i livet dengang. + +## Værd at vide i 1770 +Oplysningerne i Veyviserens første år fortæller meget om livet i +København. Fx fandt Holch det vigtigt at gengive Sørge-forordningen: + +> ”Mand efter Hustrue, og Hustrue efter Mand maa sørge i 6 Maaneder. En +> Enke maa ikke gifte sig førend et Aar, og en Enkemand ikke førend om 6 +> Maaneder, uden Kongelig Dispensation, med mindre det er ringe og fattige folk.” + +Der er detaljerede regler for, hvilke sørgeklæder man må bære og i +hvilke perioder. Heraf kan vi lære følgende: + + * Nogle mennesker skal bringes til ikke i at sørge i for lang tid. + * Andre mennesker skal sørge i behørig tid og ikke gifte sig for snart. + * Det gælder kun anstændige mennesker. + +Regler og rettigheder for tjenestefolk var vigtigt for mange, og derfor +var Tyendeforordningen optrykt, fx denne regel: + +> En Husbond skal og modtage det fæstede tyende og beholde dem i Tieneste +> saa længe de ere fæstede, naar de ikke kan overbevises Utroskab, +> Drukkenskab, Opsætsighed og deslige. + +Der var også en liste over byens seværdigheder. Eksempler på disse kan +du se i følgende poster på byvandring.nu [[Vejviseren]]: + +[[Om Christiansborg Slot i artiklen En Kongelig Affære|kgl_aff_tilbud]] +[[Om Søe-Arsenalet i Holmen og Christianshavn|kanalkvarterer]] +[[Om Sofienberg Slot i artiklen I byen med Struensee|/royalaffair/baggrund]] + +## ”Det må De kigge i Vejviseren efter” +Sådan hed det i midten af 1800-tallet om ting der var svære at finde, +eller som helt var forsvundet. På det tidspunkt var Vejviseren ikke +meget bevendt. Hvordan det nu var – og hvordan Vejviseren fik nyt liv +som Kraks Vejviser; ja se det … + +… må du kigge i Vejviseren efter + +(Det kommer i en senere udgave af vores [[Vejviseren]]) + + + + +
+
+ + +
+
+
+ + + +"""]] + +[[!meta date=2013-02-02]] +[[!tag blog vejviseren]] diff --git a/vejviseren/2013/index.md b/vejviseren/2013/index.md new file mode 100644 index 00000000..00da1863 --- /dev/null +++ b/vejviseren/2013/index.md @@ -0,0 +1,3 @@ +# Vejviserens indlæg i 2013 + +[[!inline pages="20??/*/* and !20??/*/*/* and !link(unfinished)" archive="yes" rss="no" quick="yes"]] diff --git a/vejviseren/2014-aarsdage.mdwn b/vejviseren/2014-aarsdage.mdwn deleted file mode 100644 index 2b4369a2..00000000 --- a/vejviseren/2014-aarsdage.mdwn +++ /dev/null @@ -1,95 +0,0 @@ -[[!meta title="Jubilæer i 2014"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img fr6vinter.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/2014-aarsdage" alt="Statue af Frederik d. 6."]] - -Året 2014 byder på jubilæer for Danske nederlag, norsk -selvstændighed - for den store europæiske tragedie og det -mærkeligste atentat i dansk kunsthistorie. Hvad er vores -planer for året? - -[[Hvilke planer har byvandring.nu for 2014|2014-aarsdage]] - -""" -else=""" - -# Godt Nytår 2014! -Velkommen til anden årgang af Vejviseren for byvandring.nu. -Dette nyhedsbrev vil blive udsendt 8 – 10 gange i løbet af -året, men her er nogle af de højdepunkter du kan se frem til. - -2014 byder på nogle spændende jubilæer. Det fører udgivelser, -artikler og nye vinkler med sig. Og fra vores side byvandringer -til at give indføring, perspektiv og debat omkring disse årsdage. - -## For 200 år siden -Netop i Januar 1814 blev Danmark og Norge skilt ad. Det var -enden på over 400 års sammenknytning – hvor Danmark mere og -mere tog førerrollen. Danskerne glemmer det ofte. Nordmændene -er sig det meget bevidst. - -Den 17. maj bliver den store festdag i Norge, og vi vil tilbyde en -tur om København på nulpunktet i 1814. Og I vil høre mere om -dansk-norske personligheder som Tordenskjold, Holberg og Wessel -– og nordmænd som Ibsen og Hamsun, der skabte succes og skandale -i København. - -[[!img fr6vinter.jpg class="solo" size="500x" alt="Statue af Frederik d. 6."]] - -Frederik den VI i sit mismods vinter. Trods de ulykker hans -egenrådige stædighed kastede landet ud i, så havde manden -samvittighed. *"Godt nok er vi fattige, men vi behøver ikke -også at være dumme."* skal han have sagt da han gennemførte -Skoleloven samme år. - -Byvandring.nu har flere [[skoleture til flere fag|skole]] - -og 2014 bliver året, hvor vi kraftigt udbygger skoletjenesten. -Turene tilbydes til favorable priser. - -## For 150 år siden -Der er jubilæum for den store nationale tragedie, der bliver -udspillet i TV-serien 1864. Vi arbejder på turen ”Vejen til 1864”, -i det Indre København. Starten er Martsdagene i 1848, der -førte til Folkestyre og tre års borgerkrig i Slesvig. Vi følger -demokratiets første halvandet årti, på slingrekurs med Frederik -VII, og forsøger at træde varsomt mellem dansk og tysk, stort og -småt, Louise og Lovise. - -### Udflugter til fronten -Byvandringen kan være baggrund for en ekskursion til -krigsskuepladsen. For arrangement af ture og lokal ekspertiske, -så kontakt vores kollega Poul Erik Jespersen. Han kan arrangere -ture over hele det omstridte område, på slagmarker og ved -erindringssteder. - -[Opsøg Eksperten i Grænselandet](https://www.turistfoerer.dk/) - -Måske får vi også lejlighed til at fejre Wilhelm Hammershøi, -der også fylder 150. - -## For 100 år siden -1914 er året for den store europæiske tragedie syd for os, der -bliver mindet overalt i Europa. Danmark kom til at stå udenfor -krigen, men med op til 65.000 mand mobiliseret. Tag på vores -tur til Vestvolden, se fæstningsværker og mærk -belejringsstemningen i grønne omgivelser. Andre arrangementer -kan blive annonceret til august. - -Maleren Asger Jorn samt mødeldesignerne Børge Mogensen og Hans J. Wegner er også af denne -årgang. - -## For 50 år siden. -Et meget besynderligt jubilæum finder sted 24.4. På denne dag -i 1964 mistede den Lille Havfrue hovedet i den mest kendte -kunsthappening i Danmark. Forbrydelsen var længe uopklaret. -Når vi går i Havfruemorderens spor, ved ingen gang vi selv, -hvor vi ender op. - -Byvandring som situationistisk praksis? - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren note]] - -[[!meta date=2014-01-03]] diff --git a/vejviseren/2014-aarsdage/index.md b/vejviseren/2014-aarsdage/index.md new file mode 100644 index 00000000..2b4369a2 --- /dev/null +++ b/vejviseren/2014-aarsdage/index.md @@ -0,0 +1,95 @@ +[[!meta title="Jubilæer i 2014"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img fr6vinter.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/2014-aarsdage" alt="Statue af Frederik d. 6."]] + +Året 2014 byder på jubilæer for Danske nederlag, norsk +selvstændighed - for den store europæiske tragedie og det +mærkeligste atentat i dansk kunsthistorie. Hvad er vores +planer for året? + +[[Hvilke planer har byvandring.nu for 2014|2014-aarsdage]] + +""" +else=""" + +# Godt Nytår 2014! +Velkommen til anden årgang af Vejviseren for byvandring.nu. +Dette nyhedsbrev vil blive udsendt 8 – 10 gange i løbet af +året, men her er nogle af de højdepunkter du kan se frem til. + +2014 byder på nogle spændende jubilæer. Det fører udgivelser, +artikler og nye vinkler med sig. Og fra vores side byvandringer +til at give indføring, perspektiv og debat omkring disse årsdage. + +## For 200 år siden +Netop i Januar 1814 blev Danmark og Norge skilt ad. Det var +enden på over 400 års sammenknytning – hvor Danmark mere og +mere tog førerrollen. Danskerne glemmer det ofte. Nordmændene +er sig det meget bevidst. + +Den 17. maj bliver den store festdag i Norge, og vi vil tilbyde en +tur om København på nulpunktet i 1814. Og I vil høre mere om +dansk-norske personligheder som Tordenskjold, Holberg og Wessel +– og nordmænd som Ibsen og Hamsun, der skabte succes og skandale +i København. + +[[!img fr6vinter.jpg class="solo" size="500x" alt="Statue af Frederik d. 6."]] + +Frederik den VI i sit mismods vinter. Trods de ulykker hans +egenrådige stædighed kastede landet ud i, så havde manden +samvittighed. *"Godt nok er vi fattige, men vi behøver ikke +også at være dumme."* skal han have sagt da han gennemførte +Skoleloven samme år. + +Byvandring.nu har flere [[skoleture til flere fag|skole]] - +og 2014 bliver året, hvor vi kraftigt udbygger skoletjenesten. +Turene tilbydes til favorable priser. + +## For 150 år siden +Der er jubilæum for den store nationale tragedie, der bliver +udspillet i TV-serien 1864. Vi arbejder på turen ”Vejen til 1864”, +i det Indre København. Starten er Martsdagene i 1848, der +førte til Folkestyre og tre års borgerkrig i Slesvig. Vi følger +demokratiets første halvandet årti, på slingrekurs med Frederik +VII, og forsøger at træde varsomt mellem dansk og tysk, stort og +småt, Louise og Lovise. + +### Udflugter til fronten +Byvandringen kan være baggrund for en ekskursion til +krigsskuepladsen. For arrangement af ture og lokal ekspertiske, +så kontakt vores kollega Poul Erik Jespersen. Han kan arrangere +ture over hele det omstridte område, på slagmarker og ved +erindringssteder. + +[Opsøg Eksperten i Grænselandet](https://www.turistfoerer.dk/) + +Måske får vi også lejlighed til at fejre Wilhelm Hammershøi, +der også fylder 150. + +## For 100 år siden +1914 er året for den store europæiske tragedie syd for os, der +bliver mindet overalt i Europa. Danmark kom til at stå udenfor +krigen, men med op til 65.000 mand mobiliseret. Tag på vores +tur til Vestvolden, se fæstningsværker og mærk +belejringsstemningen i grønne omgivelser. Andre arrangementer +kan blive annonceret til august. + +Maleren Asger Jorn samt mødeldesignerne Børge Mogensen og Hans J. Wegner er også af denne +årgang. + +## For 50 år siden. +Et meget besynderligt jubilæum finder sted 24.4. På denne dag +i 1964 mistede den Lille Havfrue hovedet i den mest kendte +kunsthappening i Danmark. Forbrydelsen var længe uopklaret. +Når vi går i Havfruemorderens spor, ved ingen gang vi selv, +hvor vi ender op. + +Byvandring som situationistisk praksis? + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren note]] + +[[!meta date=2014-01-03]] diff --git a/vejviseren/2024program.mdwn b/vejviseren/2024program.mdwn deleted file mode 100644 index 70c71ea0..00000000 --- a/vejviseren/2024program.mdwn +++ /dev/null @@ -1,108 +0,0 @@ -[[!meta title="Giv byvandringer på gavekort"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img julehilsen-side001.jpg class="overview" link="2024program"]] -Du kan glæde dig til et omfattende program -af byvandringer i første halvår af 2024. -Fra Vanløses oprindelse til fotografiets først blik på byen. - -Der er nye og velkendte ture på vej. - -Du kan sprede glæden til andre ved at forære byvandringer på gavekort. - -[[Læs mere om 2024-programmet og gavekort...|2024program]] - -""" -else=""" - -# Fuldt program for første halvår 2024 inviterer til at blive delt med andre - -[[!img julehilsen-side001.jpg class="high" caption="Et af vores tre designs af print-selv gavekort. Motiv fra Rådhuspladsen i 1920'erne. Ingen kendte rettigheder. Design Siri Reiter"]] - -Julen kommer os i møde med blændende butikker og lys over vej. -I travlhed af sidste ryk på arbejdet, -Luciaoptog uden kritisk kasseeftersyn. -Glögg og gode miner til stegt ål. - -I denne heftige tid er det godt at have gode gaver, -der er lette at skaffe, ikke fylder og ikke belaster miljøet. - -[[Et gavekort fra byvandring.nu er måske sagen.|/gavekort]] - -Vores program for første halvdel af 2024 betyder, -at der er flere mil og mange muligheder i gaven. - -###Først et par halvsløje vers om den tilstundende højtidstid - -###Jul -De kendte debatter om gås eller and. -Kan man jule vegansk - og er det også dansk? -Andre er kolde som sushi og tar deres take-out japansk. - -###Nytår -Når monarken har sagt sine vægtige ord, -og vi har ryddet atter et bord. -Når champagnen er skyllet, -og sang-arket krøllet, -den sidste flirt i året der gik - – det første forsæt i det som vi fik. - -###Et helt et af slagsen -Når gulvet det roder med glimmer og flag, -og vi stirrer ud på en januardag. -I et helt nyt år, som vi skal til at holde af. - -###Indgang til året -Og forårsvejen den ER så lang, -og strøet med hylstre af gamle raketter. -Går byvandring.nu året i gang, -vi tager jer udenfor og går og beretter. - -#Program frem til juni 2024 -[Se på Billetto: Der er 50 ture på programmet allerede, og flere kommer til.](https://billetto.dk/users/byvandring-nu) - -[[!img nyhavnapril.jpg class="solo"]] - -###Om vinteren -20.1. går vores første byvandring i Vanløse, fra trinbræt til forstad. -Hermed har vi ture i alle Københavns bydele. -Thomas Warburg tager 27.1. et kig på Christianshavn på årsdagen -hvor bomberne ramte B&W. Og det er bare årets første tur omkring besættelsen. -Fra søndag 4.2. sætter Gadedigteren gang sine ture på Assistens. -Vi følger svenskernes storm mod Københavns volde i 1659 den 10.4., -der er et par ture om Vesterbroere, der tog sagerne i egen hånd, -og vi kigger på bygningerne i det klassicistiske København, -hvor C.F. Hansen og Thorvaldsen prægede København. - -###Foråret så sagte ... -Marts er officielt forår, trods bladene lader vente på sig. -Dog kalder dagslyset til kamp. -8.3. går turen om kvindekampen ved Nina Bisgaard. -Dagen efter er den første christianshavner lørdagstur. -Og herfra er der ture på Istedgade, Frederiksberg, Østerbro, -i Frederiksstaden osv. -Det er næsten for meget at liste op. -Der kommer gensyn med Olsen Banden i Valby, -og opdateringer om udviklingen i områder som Jernbanebyen, -Carlsberg, Nordhavn og Refshaleøen. - -[[!img thorvaldsen_foto.jpg class="solo" caption="Bertel Thorvalsen er hovedperson i klassicismen i København, og samtidig en af de første personer, der er fotograferet i Danmark. At han ikke var tryg ved den nye teknologi, viser sig ved det håndtegn, han laver til at afværge onde ånder. Fotografiets øjebliksbillede er også anderledes end den evighed, som Thorvaldsen tænkte kunst i."]] - -##Nye ture på vej -I Indre By har Jeanette Land Schou premiere på turen -Fotografiet opdager København, med undertitlen Byen gennem linsen. -På grænsen mellem Guldalderen og det moderne kommer de første fotografer. -Og deres blik fornyr vores syn på den gamle by. - -[Køb billet til turen om Fotografiet 1840-1920 d. 6.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/fotografiet-opdager-kobenhavn-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903821) -[Køb billet til turen om Fotografiet 1840-1920 d. 13.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/fotografiet-opdager-kobenhavn-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903831) - -Vi kommer til at byde på flere nye ture i år. -I forstædernes København går vi til Vanløse og Grøndalen og Vestvolden, -og roder rundt i Amagers historie. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag news]] -[[!meta date="2023-12-01"]] diff --git a/vejviseren/2024program/index.md b/vejviseren/2024program/index.md new file mode 100644 index 00000000..70c71ea0 --- /dev/null +++ b/vejviseren/2024program/index.md @@ -0,0 +1,108 @@ +[[!meta title="Giv byvandringer på gavekort"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img julehilsen-side001.jpg class="overview" link="2024program"]] +Du kan glæde dig til et omfattende program +af byvandringer i første halvår af 2024. +Fra Vanløses oprindelse til fotografiets først blik på byen. + +Der er nye og velkendte ture på vej. + +Du kan sprede glæden til andre ved at forære byvandringer på gavekort. + +[[Læs mere om 2024-programmet og gavekort...|2024program]] + +""" +else=""" + +# Fuldt program for første halvår 2024 inviterer til at blive delt med andre + +[[!img julehilsen-side001.jpg class="high" caption="Et af vores tre designs af print-selv gavekort. Motiv fra Rådhuspladsen i 1920'erne. Ingen kendte rettigheder. Design Siri Reiter"]] + +Julen kommer os i møde med blændende butikker og lys over vej. +I travlhed af sidste ryk på arbejdet, +Luciaoptog uden kritisk kasseeftersyn. +Glögg og gode miner til stegt ål. + +I denne heftige tid er det godt at have gode gaver, +der er lette at skaffe, ikke fylder og ikke belaster miljøet. + +[[Et gavekort fra byvandring.nu er måske sagen.|/gavekort]] + +Vores program for første halvdel af 2024 betyder, +at der er flere mil og mange muligheder i gaven. + +###Først et par halvsløje vers om den tilstundende højtidstid + +###Jul +De kendte debatter om gås eller and. +Kan man jule vegansk - og er det også dansk? +Andre er kolde som sushi og tar deres take-out japansk. + +###Nytår +Når monarken har sagt sine vægtige ord, +og vi har ryddet atter et bord. +Når champagnen er skyllet, +og sang-arket krøllet, +den sidste flirt i året der gik + – det første forsæt i det som vi fik. + +###Et helt et af slagsen +Når gulvet det roder med glimmer og flag, +og vi stirrer ud på en januardag. +I et helt nyt år, som vi skal til at holde af. + +###Indgang til året +Og forårsvejen den ER så lang, +og strøet med hylstre af gamle raketter. +Går byvandring.nu året i gang, +vi tager jer udenfor og går og beretter. + +#Program frem til juni 2024 +[Se på Billetto: Der er 50 ture på programmet allerede, og flere kommer til.](https://billetto.dk/users/byvandring-nu) + +[[!img nyhavnapril.jpg class="solo"]] + +###Om vinteren +20.1. går vores første byvandring i Vanløse, fra trinbræt til forstad. +Hermed har vi ture i alle Københavns bydele. +Thomas Warburg tager 27.1. et kig på Christianshavn på årsdagen +hvor bomberne ramte B&W. Og det er bare årets første tur omkring besættelsen. +Fra søndag 4.2. sætter Gadedigteren gang sine ture på Assistens. +Vi følger svenskernes storm mod Københavns volde i 1659 den 10.4., +der er et par ture om Vesterbroere, der tog sagerne i egen hånd, +og vi kigger på bygningerne i det klassicistiske København, +hvor C.F. Hansen og Thorvaldsen prægede København. + +###Foråret så sagte ... +Marts er officielt forår, trods bladene lader vente på sig. +Dog kalder dagslyset til kamp. +8.3. går turen om kvindekampen ved Nina Bisgaard. +Dagen efter er den første christianshavner lørdagstur. +Og herfra er der ture på Istedgade, Frederiksberg, Østerbro, +i Frederiksstaden osv. +Det er næsten for meget at liste op. +Der kommer gensyn med Olsen Banden i Valby, +og opdateringer om udviklingen i områder som Jernbanebyen, +Carlsberg, Nordhavn og Refshaleøen. + +[[!img thorvaldsen_foto.jpg class="solo" caption="Bertel Thorvalsen er hovedperson i klassicismen i København, og samtidig en af de første personer, der er fotograferet i Danmark. At han ikke var tryg ved den nye teknologi, viser sig ved det håndtegn, han laver til at afværge onde ånder. Fotografiets øjebliksbillede er også anderledes end den evighed, som Thorvaldsen tænkte kunst i."]] + +##Nye ture på vej +I Indre By har Jeanette Land Schou premiere på turen +Fotografiet opdager København, med undertitlen Byen gennem linsen. +På grænsen mellem Guldalderen og det moderne kommer de første fotografer. +Og deres blik fornyr vores syn på den gamle by. + +[Køb billet til turen om Fotografiet 1840-1920 d. 6.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/fotografiet-opdager-kobenhavn-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903821) +[Køb billet til turen om Fotografiet 1840-1920 d. 13.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/fotografiet-opdager-kobenhavn-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903831) + +Vi kommer til at byde på flere nye ture i år. +I forstædernes København går vi til Vanløse og Grøndalen og Vestvolden, +og roder rundt i Amagers historie. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag news]] +[[!meta date="2023-12-01"]] diff --git a/vejviseren/29august1943.mdwn b/vejviseren/29august1943.mdwn deleted file mode 100644 index 5adf1a4f..00000000 --- a/vejviseren/29august1943.mdwn +++ /dev/null @@ -1,109 +0,0 @@ -[[!meta title="Undtagelsestilstanden - ture til fods og på cykel"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Før daggry søndag 29.8. 1943 tog tyske tropper opstilling -til at angribe danske kaserner. -Nu kan du komme på ture til fods eller på cykel om baggrunden, -om de kampe der foregik i et par højspændte timer om morgenen, og om betydingen. - -[[!img 29august1943ture.jpg class="blog" size="500x" link="29august1943"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/29august1943]] - -""" -else=""" - -# Operation Safari: Undtagelsestilstanden -*Ture til fods og på cykel* - -Søndag 29.8.1943 i de små timer gik de tyske tropper i position -for at sætte det danske militær ud af spillet. -Der ventede et par dramatiske timer, -der skulle blive enden på samarbejdspolitikken -og et vendepunkt i besættelsen. -Der var kampe flere steder, -og på Holmen lykkedes det at holde de tyske tropper stangen så længe, -at flådens skibe kunne sænkes. - -[[!img besat_pederskram_29aug1943.jpg class="solo" size="500x" caption="Sænkningen af Flådens skibe 28.9. 1943, her fregatten Peder Skram, havde en stor symbolsk betydning. Men hvad var den militære baggrund?"]] - -I forbindelse med projektet Amager Besat har byvandring.nu udviklet -et par ture, der omhandler den skæbnesvangre morgen, dens baggrund og betydning. - -## Ture i løbet af weekenden, med links til at tilmelde sig -### Tur til fods - -[Lørdag 29.8. 2020 kl. 12.00. fra Islands Brygge til Christianshavn.](https://billetto.dk/e/undtagelsestilstanden-29-8-1943-kampe-pa-christianshavn-og-bryggen-fodtur-fra-bryggen-billetter-471183) -[Søndag 30.8. 2020 kl. 11.00 fra Christianshavn Torv til Bryggen.](https://billetto.dk/e/cykeltur-undtagelsestilstanden-29-8-billetter-466503) - -### På cykel - hvor vi runder Holmen - -[Lørdag 29.8. 2020 fra Christianshavns Torv. kl. 12.00. - 14.30.](https://billetto.dk/e/undtagelsetilstanden-29-8-1943-bryggen-under-beskydning-billetter-471187) -[Søndag 30.8. 2020 fra Islands Brygge. kl. 14.00. - 16.30.](https://billetto.dk/e/cykeltur-undtagelsestilstanden-29-8-start-islands-brygge-billetter-471180) - -[[Se flere detaljer under Åbne Ture|/aabneture]] - -[[!img 29august1943ture.jpg class="solo" size="500x"]] - -## Normaltilstand og undtagelse under besættelsen - -Siden besættelsen 9. april 1940 havde der eksisteret en tilstand, -hvor tyskerne var til stede i landet, -uden at Danmark var krigsførende. -Regering, Folketing og myndigheder eksisterede, -og det gjorde den danske hær og flåde også. -Denne danske "normaltilstand" var ret enestående i Europa, -og var opstået på et tidspunkt, -hvor ingen forventede at krigen ville trække ud i årevis. - -I 1943 havde tyskerne lidt flere store nederlag. -Modstandsbevægelsen begyndte at markere sig. -Den tyske besættelsesmagt krævede indførelse af dødsstraf -for at tøjle danskernes oprør i sommeren 1943. -Den danske regering nægtede. -Den gik af, og dermed ophørte samarbejdspolitikken. -Det tyske krav tvang regeringen til at handle som marionet for besættelsesmagten eller træde tilbage. -Dermed indtraf Undtagelsestilstanden. - -Set fra en anden vinkel kom Danmark tættere på normalen i det besatte Europa. - -[[!img haandskyde_fr_nu.jpg class="solo" size="500x" caption="Skolen for Haandskydevaaben i Panterens Bastion, efter den tyske overtagelse og i 2020."]] - -## Operation Safari - -Da den danske regering trådte tilbage var det også signal til -at den tyske hær overtog danske militære installationer. -I København lå mange af dem øst for havnen, -på Holmen eller i de gamle befæstningsterræn på Christianshavn -og på de inddæmmede områder ved Islands Brygge og Fælleden. - -På Holmen betød den danske modstand at der var tid til at sænke flådens skibe. - -Man kan diskutere den militære betydning af modstanden i morgentimerne 28.9. 1943, -og det vil vi gøre på turene. -Både i forhold til antallet af døde, -men også den politiske betydning af at danskerne ikke overgav sig øjeblikkeligt. - -Nogle steder var det æren der var på spil, -som da en enkelt officer foldt de tyske angribere i skak i over en time -på Skolen for Haandskydevåben i Panterens Bastion. - -[[!img mindesten_ballonpark.jpg class="solo" size="500x" caption="Mindesten for faldne soldater ved Ballonparken på Islands Brygge."]] - -## Amager Besat - -Projektet Amager Besat styres af Formidlerforeningen, -hvor Byvandring.nu er medlem, -og det er støttet af Lokaludvalgene Amager Vest, Amager Øst, Christianshavn og af Tårnby Kommune. -Turene som gennemføres i august 2020 er støttet af lokaludvalgene Amager Vest og Christianshavn. - -[[Læs mere om Amager Besat og de interaktive kort.|/vejviseren/amagerbesatudgivet/]] - -[[!img chx_av_logo.jpg class="solo" size="500x" ]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel event]] -[[!meta date="2020-08-21"]] diff --git a/vejviseren/29august1943/index.md b/vejviseren/29august1943/index.md new file mode 100644 index 00000000..5adf1a4f --- /dev/null +++ b/vejviseren/29august1943/index.md @@ -0,0 +1,109 @@ +[[!meta title="Undtagelsestilstanden - ture til fods og på cykel"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Før daggry søndag 29.8. 1943 tog tyske tropper opstilling +til at angribe danske kaserner. +Nu kan du komme på ture til fods eller på cykel om baggrunden, +om de kampe der foregik i et par højspændte timer om morgenen, og om betydingen. + +[[!img 29august1943ture.jpg class="blog" size="500x" link="29august1943"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/29august1943]] + +""" +else=""" + +# Operation Safari: Undtagelsestilstanden +*Ture til fods og på cykel* + +Søndag 29.8.1943 i de små timer gik de tyske tropper i position +for at sætte det danske militær ud af spillet. +Der ventede et par dramatiske timer, +der skulle blive enden på samarbejdspolitikken +og et vendepunkt i besættelsen. +Der var kampe flere steder, +og på Holmen lykkedes det at holde de tyske tropper stangen så længe, +at flådens skibe kunne sænkes. + +[[!img besat_pederskram_29aug1943.jpg class="solo" size="500x" caption="Sænkningen af Flådens skibe 28.9. 1943, her fregatten Peder Skram, havde en stor symbolsk betydning. Men hvad var den militære baggrund?"]] + +I forbindelse med projektet Amager Besat har byvandring.nu udviklet +et par ture, der omhandler den skæbnesvangre morgen, dens baggrund og betydning. + +## Ture i løbet af weekenden, med links til at tilmelde sig +### Tur til fods + +[Lørdag 29.8. 2020 kl. 12.00. fra Islands Brygge til Christianshavn.](https://billetto.dk/e/undtagelsestilstanden-29-8-1943-kampe-pa-christianshavn-og-bryggen-fodtur-fra-bryggen-billetter-471183) +[Søndag 30.8. 2020 kl. 11.00 fra Christianshavn Torv til Bryggen.](https://billetto.dk/e/cykeltur-undtagelsestilstanden-29-8-billetter-466503) + +### På cykel - hvor vi runder Holmen + +[Lørdag 29.8. 2020 fra Christianshavns Torv. kl. 12.00. - 14.30.](https://billetto.dk/e/undtagelsetilstanden-29-8-1943-bryggen-under-beskydning-billetter-471187) +[Søndag 30.8. 2020 fra Islands Brygge. kl. 14.00. - 16.30.](https://billetto.dk/e/cykeltur-undtagelsestilstanden-29-8-start-islands-brygge-billetter-471180) + +[[Se flere detaljer under Åbne Ture|/aabneture]] + +[[!img 29august1943ture.jpg class="solo" size="500x"]] + +## Normaltilstand og undtagelse under besættelsen + +Siden besættelsen 9. april 1940 havde der eksisteret en tilstand, +hvor tyskerne var til stede i landet, +uden at Danmark var krigsførende. +Regering, Folketing og myndigheder eksisterede, +og det gjorde den danske hær og flåde også. +Denne danske "normaltilstand" var ret enestående i Europa, +og var opstået på et tidspunkt, +hvor ingen forventede at krigen ville trække ud i årevis. + +I 1943 havde tyskerne lidt flere store nederlag. +Modstandsbevægelsen begyndte at markere sig. +Den tyske besættelsesmagt krævede indførelse af dødsstraf +for at tøjle danskernes oprør i sommeren 1943. +Den danske regering nægtede. +Den gik af, og dermed ophørte samarbejdspolitikken. +Det tyske krav tvang regeringen til at handle som marionet for besættelsesmagten eller træde tilbage. +Dermed indtraf Undtagelsestilstanden. + +Set fra en anden vinkel kom Danmark tættere på normalen i det besatte Europa. + +[[!img haandskyde_fr_nu.jpg class="solo" size="500x" caption="Skolen for Haandskydevaaben i Panterens Bastion, efter den tyske overtagelse og i 2020."]] + +## Operation Safari + +Da den danske regering trådte tilbage var det også signal til +at den tyske hær overtog danske militære installationer. +I København lå mange af dem øst for havnen, +på Holmen eller i de gamle befæstningsterræn på Christianshavn +og på de inddæmmede områder ved Islands Brygge og Fælleden. + +På Holmen betød den danske modstand at der var tid til at sænke flådens skibe. + +Man kan diskutere den militære betydning af modstanden i morgentimerne 28.9. 1943, +og det vil vi gøre på turene. +Både i forhold til antallet af døde, +men også den politiske betydning af at danskerne ikke overgav sig øjeblikkeligt. + +Nogle steder var det æren der var på spil, +som da en enkelt officer foldt de tyske angribere i skak i over en time +på Skolen for Haandskydevåben i Panterens Bastion. + +[[!img mindesten_ballonpark.jpg class="solo" size="500x" caption="Mindesten for faldne soldater ved Ballonparken på Islands Brygge."]] + +## Amager Besat + +Projektet Amager Besat styres af Formidlerforeningen, +hvor Byvandring.nu er medlem, +og det er støttet af Lokaludvalgene Amager Vest, Amager Øst, Christianshavn og af Tårnby Kommune. +Turene som gennemføres i august 2020 er støttet af lokaludvalgene Amager Vest og Christianshavn. + +[[Læs mere om Amager Besat og de interaktive kort.|/vejviseren/amagerbesatudgivet/]] + +[[!img chx_av_logo.jpg class="solo" size="500x" ]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel event]] +[[!meta date="2020-08-21"]] diff --git a/vejviseren/aarhusvandringer.mdwn b/vejviseren/aarhusvandringer.mdwn deleted file mode 100644 index da045b14..00000000 --- a/vejviseren/aarhusvandringer.mdwn +++ /dev/null @@ -1,91 +0,0 @@ -[[!meta title="Hold øje med Århus"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img godsbanenaarhus.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/aarhusvandringer"]] - -**Rejsereportage:** Tag på tur gennem Århus historie, se hvor byen møder fremtiden, og hør hvad vore kolleger kan fortælle. - -[[Læs mere...|/vejviseren/aarhusvandringer]] - -""" -else=""" - -# Hold øje med Århus -*Af Paul Hartvigson, juni 2016.* - -1970’erne er kommet til Den Gamle By, og man kan stadig fare vild i Latinerkvarteret. -Men ellers er det nemt at tro at man ved, hvor man har byen i midten af Danmark. - -Du snyder dig selv, hvis du tager byen for givet. Århus er en by i forandring, -og noget af det velkendte bliver historie, og steder genskabes af forandringerne. -Og alt det kan du finde gode guider til. - -[[!img gammelbyschou.jpg class="solo" size="500x" caption="Den Gamle By er en af de seværdigheder, -hvor man altid kan opdage noget nyt. Som byvandringsmand er det sjovt at tænke over forskellen -på at vælge en rute i den eksisterende by for at få en periode frem, eller at indrette en hel by til at rumme tiden."]] - -## Aarhushistorier - -Doron Haahr guider gennem mange veje gennem Århus historie. Han er historiker -og var oprindelig guide på Bymuseet. Museet blev i årene frem til 2010 skåret ned, -flyttet rundt og fusioneret, og undervejs opgav det at lave byvandringer. -Doron fortsatte med at guide og fortælle, blandt andet for Den Gamle By. -Man kan hyre ham til at give en af sine mange turen, og særligt i sommersæsonen udbyder han åbne byvandringer. - -[[!img doron_aarhus.jpg class="solo" size="500x"]] - -I Juni måned er der tre ture man kan komme med på. - -Onsdag d. 15.-6. handler turen om bryggeriet Ceres, der er under nedrivning og omskabelse. -Mandag den 27.-6. Følger Doron store linjer om Århus i 1000 år. -Torsdag 30.-6. tager han os med til det Utugtige Århus. - -[Læs mere på aarhushistorier.dk][https://aarhushistorier.dk/byvandringer) - -## At følge med historien - -Bemærk jeg staver Århus med Å. Og Århus Å er værd at holde øje med. - -Siden 1980’erne er Århus Å blevet åbnet op i etaper. Der er løbet meget vand i åen siden. -En gang skulle der en masse palaver til for at gennemføre noget, som alle tager for givet i dag. -På den måde minder det om da Strøget blev lavet til gågade i København i 1962. -Den åbnede å gør også at en fortælling om byen er blevet synlig fra vest til øst. -Ned langs strømmen går det mod havnen, der er under forandring. Det store bibliotek -og kulturcenter Dokken trækker folk ind i den gamle industrihavn, som før i tiden spærrede byen af fra havet. - -Op ad strømmen kommer mans langs Aaboulevarden og ud til hvad der var et udkantsområde -med piletræer og fuglesang langs åens bredder. På Carl Blochs Gade ligger Folkestedet -med café og aktive lokale foreninger i en ombygget banegårdsbygning, husede det hedengangne Bymuseum. -(Selvom Århus er fuld af spændende udviklinger, så er der instutioner og services der kommer i klemme i tingenes regnskab). - -Det gamle godsbaneterræn ligger mellem åen og bagsiden af kongrescenteret. -Området har været under forandring gennem mange år som boltreplads for frivillige og foreninger. -Nu er der investeret i indretningen bl.a. med et skråtag der skaber sjove rum både inde og ude. - -[[!img aarhustag.jpg class="solo" size="500x" caption="Inga Kofoed Andersen -fra Urban Nature Walks tog mig op på det nye tag over Godsbanegården i foråret."]] - -## Urban Nature Walks -Urban Nature Walks viser frem i dette område på kanten af naturen og udviklingen. -Guiderne Anne og Inga holder et vågent øje. Udvikling er naturlig, -men frirum kan også forsvinde i takt med store investeringer og udvikling af boligområder. -Det er bæredygtige og bevidste byvandringer. Bæredygtighed er ikke præk, -men formidling båret af en faglig tilgang og et særligt blik på tingene. - -Guidearbejde er ikke bare at fortælle hvor vi er, og hvad der en gang er sket på stedet. -Det er også at føle byens puls og se forandringer, som de sker. Oftest langsomt, -til tider fra dag til anden. På den måde kan vi bringe deltageren i kontakt med tid, sted og udvikling. - -Urban Nature Walks laver ture overalt i Århus. - -*Jeg siger tak for gæstfriheden under mit besøg i marts, og beklager hvis nogle detaljer og nuancer er gået tabt i mellemtiden.* - --Paul Hartvigson. - -[[!img godsbanenaarhus.jpg class="solo" size="500x"]] - -"""]] - -[[!tag blog tip vejviseren]] -[[!tag sted aarhus]] -[[!meta date="2016-06-01"]] diff --git a/vejviseren/aarhusvandringer/index.md b/vejviseren/aarhusvandringer/index.md new file mode 100644 index 00000000..da045b14 --- /dev/null +++ b/vejviseren/aarhusvandringer/index.md @@ -0,0 +1,91 @@ +[[!meta title="Hold øje med Århus"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img godsbanenaarhus.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/aarhusvandringer"]] + +**Rejsereportage:** Tag på tur gennem Århus historie, se hvor byen møder fremtiden, og hør hvad vore kolleger kan fortælle. + +[[Læs mere...|/vejviseren/aarhusvandringer]] + +""" +else=""" + +# Hold øje med Århus +*Af Paul Hartvigson, juni 2016.* + +1970’erne er kommet til Den Gamle By, og man kan stadig fare vild i Latinerkvarteret. +Men ellers er det nemt at tro at man ved, hvor man har byen i midten af Danmark. + +Du snyder dig selv, hvis du tager byen for givet. Århus er en by i forandring, +og noget af det velkendte bliver historie, og steder genskabes af forandringerne. +Og alt det kan du finde gode guider til. + +[[!img gammelbyschou.jpg class="solo" size="500x" caption="Den Gamle By er en af de seværdigheder, +hvor man altid kan opdage noget nyt. Som byvandringsmand er det sjovt at tænke over forskellen +på at vælge en rute i den eksisterende by for at få en periode frem, eller at indrette en hel by til at rumme tiden."]] + +## Aarhushistorier + +Doron Haahr guider gennem mange veje gennem Århus historie. Han er historiker +og var oprindelig guide på Bymuseet. Museet blev i årene frem til 2010 skåret ned, +flyttet rundt og fusioneret, og undervejs opgav det at lave byvandringer. +Doron fortsatte med at guide og fortælle, blandt andet for Den Gamle By. +Man kan hyre ham til at give en af sine mange turen, og særligt i sommersæsonen udbyder han åbne byvandringer. + +[[!img doron_aarhus.jpg class="solo" size="500x"]] + +I Juni måned er der tre ture man kan komme med på. + +Onsdag d. 15.-6. handler turen om bryggeriet Ceres, der er under nedrivning og omskabelse. +Mandag den 27.-6. Følger Doron store linjer om Århus i 1000 år. +Torsdag 30.-6. tager han os med til det Utugtige Århus. + +[Læs mere på aarhushistorier.dk][https://aarhushistorier.dk/byvandringer) + +## At følge med historien + +Bemærk jeg staver Århus med Å. Og Århus Å er værd at holde øje med. + +Siden 1980’erne er Århus Å blevet åbnet op i etaper. Der er løbet meget vand i åen siden. +En gang skulle der en masse palaver til for at gennemføre noget, som alle tager for givet i dag. +På den måde minder det om da Strøget blev lavet til gågade i København i 1962. +Den åbnede å gør også at en fortælling om byen er blevet synlig fra vest til øst. +Ned langs strømmen går det mod havnen, der er under forandring. Det store bibliotek +og kulturcenter Dokken trækker folk ind i den gamle industrihavn, som før i tiden spærrede byen af fra havet. + +Op ad strømmen kommer mans langs Aaboulevarden og ud til hvad der var et udkantsområde +med piletræer og fuglesang langs åens bredder. På Carl Blochs Gade ligger Folkestedet +med café og aktive lokale foreninger i en ombygget banegårdsbygning, husede det hedengangne Bymuseum. +(Selvom Århus er fuld af spændende udviklinger, så er der instutioner og services der kommer i klemme i tingenes regnskab). + +Det gamle godsbaneterræn ligger mellem åen og bagsiden af kongrescenteret. +Området har været under forandring gennem mange år som boltreplads for frivillige og foreninger. +Nu er der investeret i indretningen bl.a. med et skråtag der skaber sjove rum både inde og ude. + +[[!img aarhustag.jpg class="solo" size="500x" caption="Inga Kofoed Andersen +fra Urban Nature Walks tog mig op på det nye tag over Godsbanegården i foråret."]] + +## Urban Nature Walks +Urban Nature Walks viser frem i dette område på kanten af naturen og udviklingen. +Guiderne Anne og Inga holder et vågent øje. Udvikling er naturlig, +men frirum kan også forsvinde i takt med store investeringer og udvikling af boligområder. +Det er bæredygtige og bevidste byvandringer. Bæredygtighed er ikke præk, +men formidling båret af en faglig tilgang og et særligt blik på tingene. + +Guidearbejde er ikke bare at fortælle hvor vi er, og hvad der en gang er sket på stedet. +Det er også at føle byens puls og se forandringer, som de sker. Oftest langsomt, +til tider fra dag til anden. På den måde kan vi bringe deltageren i kontakt med tid, sted og udvikling. + +Urban Nature Walks laver ture overalt i Århus. + +*Jeg siger tak for gæstfriheden under mit besøg i marts, og beklager hvis nogle detaljer og nuancer er gået tabt i mellemtiden.* + +-Paul Hartvigson. + +[[!img godsbanenaarhus.jpg class="solo" size="500x"]] + +"""]] + +[[!tag blog tip vejviseren]] +[[!tag sted aarhus]] +[[!meta date="2016-06-01"]] diff --git a/vejviseren/aarsdage2020.mdwn b/vejviseren/aarsdage2020.mdwn deleted file mode 100644 index cc24eb95..00000000 --- a/vejviseren/aarsdage2020.mdwn +++ /dev/null @@ -1,30 +0,0 @@ -[[!meta title="Hvad fejrer vi i 2020?"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Nogle af årets jubilæer. - -[[!img 2020aarstal.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/aarsdage2020"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/aarsdage2020]] - -""" -else=""" - -# Hvad fejrer vi i 2020? - -[[!img 2020aarstal.jpg class="solo" size="500x"]] - - * 300-året for slutningen på Store Nordiske Krig, og Tordenskjolds Død i 1720. - * 200-året for HC Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820. - * 100-året for Sønderjyllands forening med Danmark. Også kaldet Genforeningen. - * 80-året for Besættelsen og 75-året for Befrielsen. Det store billede i kollagen er fra starten af Amagerbrogade i maj 1945. - * 50-året for oprettelsen af Rødstrømpebevægelsen og dens første happenings. - -Vi kommer til at lave ture der kommer omkring det mest af det, samt en masse ture om København her og nu og til alle tider, og om hvad fremtiden bringer. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note]] -[[!meta date="2020-01-16"]] diff --git a/vejviseren/aarsdage2020/index.md b/vejviseren/aarsdage2020/index.md new file mode 100644 index 00000000..cc24eb95 --- /dev/null +++ b/vejviseren/aarsdage2020/index.md @@ -0,0 +1,30 @@ +[[!meta title="Hvad fejrer vi i 2020?"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Nogle af årets jubilæer. + +[[!img 2020aarstal.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/aarsdage2020"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/aarsdage2020]] + +""" +else=""" + +# Hvad fejrer vi i 2020? + +[[!img 2020aarstal.jpg class="solo" size="500x"]] + + * 300-året for slutningen på Store Nordiske Krig, og Tordenskjolds Død i 1720. + * 200-året for HC Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820. + * 100-året for Sønderjyllands forening med Danmark. Også kaldet Genforeningen. + * 80-året for Besættelsen og 75-året for Befrielsen. Det store billede i kollagen er fra starten af Amagerbrogade i maj 1945. + * 50-året for oprettelsen af Rødstrømpebevægelsen og dens første happenings. + +Vi kommer til at lave ture der kommer omkring det mest af det, samt en masse ture om København her og nu og til alle tider, og om hvad fremtiden bringer. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note]] +[[!meta date="2020-01-16"]] diff --git a/vejviseren/aarstal.mdwn b/vejviseren/aarstal.mdwn deleted file mode 100644 index 72033f77..00000000 --- a/vejviseren/aarstal.mdwn +++ /dev/null @@ -1,54 +0,0 @@ -[[!meta title="Kalenderbladet"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img DSCN8463.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/aarstal"]] - -Hver måned går Vejviseren i dybden med en periode fra Københavns historie. -Klik for at komme til oversigten over København gennem tiderne - og med -links til andre artikler og ture om perioden. - -[[Læs mere...|aarstal]] - -""" -else=""" -[[!template id="deco" text=" -[[!img elmegade1968.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img DSCN8463.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img shack.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img hoejbroplads.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img frVstatue.jpg class="deco" size="200x"]] -"]] - -# Kalenderbladet -Hver måned går Vejviseren i dybden med en periode fra Københavns historie. -Her er perioderne - med den nyeste først. - -### 1993 - Oprør og ændringer på Nørrebro -[[18. maj 1993 optøjerne, og hvordan kvarteret siden ændrede sig|vejviseren/vejviser-1993/]] (maj 2013) - -### 1886 - Waagensens håndbog til en by i voldsom vækst -[[Det Moderne Gennembrud, stuk på facaden - og korsetter under kjolen|/vejviseren/waagensen/]] (marts 2013) - -### 1845 - i anledning af Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag -[[Guldalderen - med titler og tiltaleformer - gadesnavs og gækkeri|/vejviseren/vejviser_1845/]] (april 2013) - -### 1770 - En Kongelig Affære - Oplysningstid på mange måder -[[Da Struensee styrede i Kongens By - og Agent Holck udgav den første Vejviser|/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]] (februar 2013) - -## Nye årstal til efteråret -Til efteråret vil Vejviseren gå tilbage i Københavns fortid – før 1167, der -ellers er året, hvor byen dateres fra. Men vores middelalder-byvandring bliver -baseret på endnu ældre fund, der bl.a. er gjort under Metro-byggeriet. - -I oktober 1943 giver vi os ud på en nervepirrende færd gennem besættelsens -København, i følgeskab med en jødisk familie på flugt. - -Der kommer hele tiden nye perioder og temaer på Vejviseren. Og byvandring.nu -udvikler gerne ture over læsernes ideer. Hvis du har et spændende emne, så -[bare skriv til os](mailto:info@byvandring.nu) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren note]] -[[!meta date="2013-06-17"]] diff --git a/vejviseren/aarstal/index.md b/vejviseren/aarstal/index.md new file mode 100644 index 00000000..72033f77 --- /dev/null +++ b/vejviseren/aarstal/index.md @@ -0,0 +1,54 @@ +[[!meta title="Kalenderbladet"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img DSCN8463.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/aarstal"]] + +Hver måned går Vejviseren i dybden med en periode fra Københavns historie. +Klik for at komme til oversigten over København gennem tiderne - og med +links til andre artikler og ture om perioden. + +[[Læs mere...|aarstal]] + +""" +else=""" +[[!template id="deco" text=" +[[!img elmegade1968.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img DSCN8463.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img shack.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img hoejbroplads.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img frVstatue.jpg class="deco" size="200x"]] +"]] + +# Kalenderbladet +Hver måned går Vejviseren i dybden med en periode fra Københavns historie. +Her er perioderne - med den nyeste først. + +### 1993 - Oprør og ændringer på Nørrebro +[[18. maj 1993 optøjerne, og hvordan kvarteret siden ændrede sig|vejviseren/vejviser-1993/]] (maj 2013) + +### 1886 - Waagensens håndbog til en by i voldsom vækst +[[Det Moderne Gennembrud, stuk på facaden - og korsetter under kjolen|/vejviseren/waagensen/]] (marts 2013) + +### 1845 - i anledning af Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag +[[Guldalderen - med titler og tiltaleformer - gadesnavs og gækkeri|/vejviseren/vejviser_1845/]] (april 2013) + +### 1770 - En Kongelig Affære - Oplysningstid på mange måder +[[Da Struensee styrede i Kongens By - og Agent Holck udgav den første Vejviser|/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]] (februar 2013) + +## Nye årstal til efteråret +Til efteråret vil Vejviseren gå tilbage i Københavns fortid – før 1167, der +ellers er året, hvor byen dateres fra. Men vores middelalder-byvandring bliver +baseret på endnu ældre fund, der bl.a. er gjort under Metro-byggeriet. + +I oktober 1943 giver vi os ud på en nervepirrende færd gennem besættelsens +København, i følgeskab med en jødisk familie på flugt. + +Der kommer hele tiden nye perioder og temaer på Vejviseren. Og byvandring.nu +udvikler gerne ture over læsernes ideer. Hvis du har et spændende emne, så +[bare skriv til os](mailto:info@byvandring.nu) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren note]] +[[!meta date="2013-06-17"]] diff --git a/vejviseren/amagerbesat.mdwn b/vejviseren/amagerbesat.mdwn deleted file mode 100644 index b7e704cf..00000000 --- a/vejviseren/amagerbesat.mdwn +++ /dev/null @@ -1,116 +0,0 @@ -[[!meta title="Amagers Besættelse"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Følg med, som Amagers besættelse bliver kortlagt i april og maj 2020. - -[[!img amagerbesatcover.jpg class="blog" size="500x" link="vejviseren/amagerbesat"]] - -[[Læs mere...|vejviseren/amagerbesat]] - -""" -else=""" - -# Amagers Besættelse - -Guider fra byvandring.nu sætter Amagers besættelse på kortet. -Følg med som det sker i April og Maj 2020. - -[[!img amagerbesatcover.jpg class="solo" size="500x"]] - -Vi samler historiske kilder og lokal viden for at tegne billedet af besættelsen 1940-45, -og bruger den viden til udendørs undervisning for skoleklasser. -Billeder og begivenheder bliver føjet til et kort over øen. -Det er historier om dagligliv og drama gennem de fem år. - -Amager var ikke et brændpunkt fra den 9. april, -men med tiden blev besættelsen mere og mere til stede. -Der var illegale blade, sortbørshandel, hævnaktioner og sabotager. -De store begivenheder udspillede sig lokalt. - -Guiderne fra byvandring.nu deltager i projektet i regi af Formidlerforeningen - Viden om København. - -[[!img amagerlokal_logo.jpg class="solo" size="500x"]] - -Det er især den nordlige del af øen, vi kigger på. -Amagerbro, Holmbladsgadekvarteret, Sundbyerne og Islands Brygge. -Projektet er støttet af de to lokaludvalg på den københavnske del af øen, -men krigen respekterede ikke kommunegrænserne. -Amager Partisanerne (AMPA) saboterede også fly ved Kastrup, -og mange lokale blev engagerede i jødernes flugt fra Dragør i 1943. - -[[!img underelmene_amagerbesat.jpg class="solo" size="500x" caption="Den 19.9. 1944 blev det danske politi interneret. -Her bevogter tyske soldater politistationen Under Elmene 7A, efter betjentene er ført bort. -I dag er forhaverne væk, og der ligger et parkeringsanlæg lige over for lokalerne, som nu er lægekonsultation."]] - -## Et lærestykke for ungdommen - -Vi laver materialet til ture fra de lokale skoler, -der kan bruge det nære, lokale miljø til at fortælle om danmarkshistorien og om byens udvikling gennem tid. - -Til undervisningen kan man digte hovedpersoner, der starter som 12-årige i 1940 og er næsten voksne 17-årige i 1945. -Forløbet starter med det lokale miljø og ungelivet for at få en fornemmelse af forskellen mellem dengang og nu; -butikker, biografer, skole, konfirmation, arbejde, læreplads osv. -Gradvist i løbet af undervisningen kommer historien tæt på. -Rationering, politik, bombetogter, sabotage osv. satte sit præg på kvarteret og de unges liv -- med klimaks mellem folkestrejken i 1944 og befrielsen i 1945. -Undervejs diskuterer vi de unges valgmuligheder og de mulige konsekvenser. -Vi bruger print af historisk kildemateriale - fx det tyske ”oprop” fra d. 9. april, -rationeringskort og illegale blade - og historiske fotos som effekter i guidningen. -Litterære tekster indgår også. - -[[!img slagtersabotage_amagerbesat.jpg class="solo" size="500x" caption="Reparation efter sabotage mod slagterforretning på Islands Brygge 23. -Det skete 2. februar 1944, med baggrund i at ejeren var nazist. -I dag er det Eigils Deli, og facaden er ført tilbage til den oprindelige, -men man kan bl.a. genkende døren. -Mauro, der drev stedet før, er tilbage i Italien, har det godt -og producerer likører, som man kan købe i forretningen."]] - -## Undtagelsestilstand og Spærretid, dengang og nu - -Den oprindelige plan var at lave byvandringer, foredrag og quizarrangementer -for at få adgang til de lokale historier. -Men corona-epidemien i foråret 2020 har betydet, -at vi har sadlet projektet om til noget digitalt. -Vi vil stadig ramme de vigtige årsdage i foråret. -Det er også meget passende, -fordi besættelsen i Danmark også var en undtagelsestilstand med nervøs venten og ændrede forhold, -og den krævede, at man tænkte nyt og ikke lod sig kue af begrænsninger. - -Vi ved heller ikke om skolerne kan bruge byvandringer, når de åbner op igen. -Derfor sørger vi for, at resultatet ligger som en permanent resurse, -som lærerne kan bruge i deres fremtidige undervisning. - -[[!img afvaebn_amagerbesat.jpg class="solo" caption="Afvæbning af to tyske toldbetjente på hjørnet af Wiibrandsvej og Amagerbrogade, februar 1945. -Hold-up’et var lavet med det formål at tage billeder og dokumentere modstandsgruppernes kontrol over gaden. -Billeder af filmfotograf Ingolf Boisen. -Optagelsen blev senere en del af dokumentaren *Det gælder din frihed* fra 1946."]] - -## Hit med historien - -Vi har oprettet en Facebookgruppe: [Amager Besat](https://www.facebook.com/groups/4101526329865007/), hvor man kan læse og dele historier. - -Besøg siden og se hvordan du selv kan bidrage med billeder og oplysninger. -Du kan fx. søge efter billeder i Frihedsmuseets billedarkiv, som vi også bruger. - -Efter påske vil vi lancere det interaktive kort, -hvor man nemt selv kan tilføje billeder og historier. -Frem til d. 5. maj kommer der flere og flere historier, -og der tegner sig nogle ruter, man kan tage for at udforske Amager under de 5 forbandede år -fra Wehrmacht-besatte Kastrup Lufthavn over sabotager, folkestrejke -og Feltmarskal Montgomerys heltemodtagelse op ad Amagerbrogade efter Befrielsen -- og frem til etableringen af flygtningelejren på Kløvermarken. - -[[!img amagerbrogadecykler_amagerbesat.jpg class="solo" size="500x" caption="Cyklister i maj 1945, Amagerbrogade lige ved Vor Frelser Kirkegård. -Lige ved siden af lå biografen Aladdin Teatret, hvor der nu er Fakta."]] - -## Kilder -Jørgen H. Barfod **Folkets Oprør, Modstandskamp på Amager.** (Årsskrift for Frihedsmuseets Venner, 1990.) -[Frihedsmuseets Fotoarkiv](https://samlinger.natmus.dk/search?collection=FHM), Nationalmuseet. -[Se billedoplysninger på Facebooksiden for Amager Besat.](https://www.facebook.com/groups/4101526329865007/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel besat]] -[[!meta date="2020-04-09"]] diff --git a/vejviseren/amagerbesat/index.md b/vejviseren/amagerbesat/index.md new file mode 100644 index 00000000..b7e704cf --- /dev/null +++ b/vejviseren/amagerbesat/index.md @@ -0,0 +1,116 @@ +[[!meta title="Amagers Besættelse"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Følg med, som Amagers besættelse bliver kortlagt i april og maj 2020. + +[[!img amagerbesatcover.jpg class="blog" size="500x" link="vejviseren/amagerbesat"]] + +[[Læs mere...|vejviseren/amagerbesat]] + +""" +else=""" + +# Amagers Besættelse + +Guider fra byvandring.nu sætter Amagers besættelse på kortet. +Følg med som det sker i April og Maj 2020. + +[[!img amagerbesatcover.jpg class="solo" size="500x"]] + +Vi samler historiske kilder og lokal viden for at tegne billedet af besættelsen 1940-45, +og bruger den viden til udendørs undervisning for skoleklasser. +Billeder og begivenheder bliver føjet til et kort over øen. +Det er historier om dagligliv og drama gennem de fem år. + +Amager var ikke et brændpunkt fra den 9. april, +men med tiden blev besættelsen mere og mere til stede. +Der var illegale blade, sortbørshandel, hævnaktioner og sabotager. +De store begivenheder udspillede sig lokalt. + +Guiderne fra byvandring.nu deltager i projektet i regi af Formidlerforeningen - Viden om København. + +[[!img amagerlokal_logo.jpg class="solo" size="500x"]] + +Det er især den nordlige del af øen, vi kigger på. +Amagerbro, Holmbladsgadekvarteret, Sundbyerne og Islands Brygge. +Projektet er støttet af de to lokaludvalg på den københavnske del af øen, +men krigen respekterede ikke kommunegrænserne. +Amager Partisanerne (AMPA) saboterede også fly ved Kastrup, +og mange lokale blev engagerede i jødernes flugt fra Dragør i 1943. + +[[!img underelmene_amagerbesat.jpg class="solo" size="500x" caption="Den 19.9. 1944 blev det danske politi interneret. +Her bevogter tyske soldater politistationen Under Elmene 7A, efter betjentene er ført bort. +I dag er forhaverne væk, og der ligger et parkeringsanlæg lige over for lokalerne, som nu er lægekonsultation."]] + +## Et lærestykke for ungdommen + +Vi laver materialet til ture fra de lokale skoler, +der kan bruge det nære, lokale miljø til at fortælle om danmarkshistorien og om byens udvikling gennem tid. + +Til undervisningen kan man digte hovedpersoner, der starter som 12-årige i 1940 og er næsten voksne 17-årige i 1945. +Forløbet starter med det lokale miljø og ungelivet for at få en fornemmelse af forskellen mellem dengang og nu; +butikker, biografer, skole, konfirmation, arbejde, læreplads osv. +Gradvist i løbet af undervisningen kommer historien tæt på. +Rationering, politik, bombetogter, sabotage osv. satte sit præg på kvarteret og de unges liv +- med klimaks mellem folkestrejken i 1944 og befrielsen i 1945. +Undervejs diskuterer vi de unges valgmuligheder og de mulige konsekvenser. +Vi bruger print af historisk kildemateriale - fx det tyske ”oprop” fra d. 9. april, +rationeringskort og illegale blade - og historiske fotos som effekter i guidningen. +Litterære tekster indgår også. + +[[!img slagtersabotage_amagerbesat.jpg class="solo" size="500x" caption="Reparation efter sabotage mod slagterforretning på Islands Brygge 23. +Det skete 2. februar 1944, med baggrund i at ejeren var nazist. +I dag er det Eigils Deli, og facaden er ført tilbage til den oprindelige, +men man kan bl.a. genkende døren. +Mauro, der drev stedet før, er tilbage i Italien, har det godt +og producerer likører, som man kan købe i forretningen."]] + +## Undtagelsestilstand og Spærretid, dengang og nu + +Den oprindelige plan var at lave byvandringer, foredrag og quizarrangementer +for at få adgang til de lokale historier. +Men corona-epidemien i foråret 2020 har betydet, +at vi har sadlet projektet om til noget digitalt. +Vi vil stadig ramme de vigtige årsdage i foråret. +Det er også meget passende, +fordi besættelsen i Danmark også var en undtagelsestilstand med nervøs venten og ændrede forhold, +og den krævede, at man tænkte nyt og ikke lod sig kue af begrænsninger. + +Vi ved heller ikke om skolerne kan bruge byvandringer, når de åbner op igen. +Derfor sørger vi for, at resultatet ligger som en permanent resurse, +som lærerne kan bruge i deres fremtidige undervisning. + +[[!img afvaebn_amagerbesat.jpg class="solo" caption="Afvæbning af to tyske toldbetjente på hjørnet af Wiibrandsvej og Amagerbrogade, februar 1945. +Hold-up’et var lavet med det formål at tage billeder og dokumentere modstandsgruppernes kontrol over gaden. +Billeder af filmfotograf Ingolf Boisen. +Optagelsen blev senere en del af dokumentaren *Det gælder din frihed* fra 1946."]] + +## Hit med historien + +Vi har oprettet en Facebookgruppe: [Amager Besat](https://www.facebook.com/groups/4101526329865007/), hvor man kan læse og dele historier. + +Besøg siden og se hvordan du selv kan bidrage med billeder og oplysninger. +Du kan fx. søge efter billeder i Frihedsmuseets billedarkiv, som vi også bruger. + +Efter påske vil vi lancere det interaktive kort, +hvor man nemt selv kan tilføje billeder og historier. +Frem til d. 5. maj kommer der flere og flere historier, +og der tegner sig nogle ruter, man kan tage for at udforske Amager under de 5 forbandede år +fra Wehrmacht-besatte Kastrup Lufthavn over sabotager, folkestrejke +og Feltmarskal Montgomerys heltemodtagelse op ad Amagerbrogade efter Befrielsen +- og frem til etableringen af flygtningelejren på Kløvermarken. + +[[!img amagerbrogadecykler_amagerbesat.jpg class="solo" size="500x" caption="Cyklister i maj 1945, Amagerbrogade lige ved Vor Frelser Kirkegård. +Lige ved siden af lå biografen Aladdin Teatret, hvor der nu er Fakta."]] + +## Kilder +Jørgen H. Barfod **Folkets Oprør, Modstandskamp på Amager.** (Årsskrift for Frihedsmuseets Venner, 1990.) +[Frihedsmuseets Fotoarkiv](https://samlinger.natmus.dk/search?collection=FHM), Nationalmuseet. +[Se billedoplysninger på Facebooksiden for Amager Besat.](https://www.facebook.com/groups/4101526329865007/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel besat]] +[[!meta date="2020-04-09"]] diff --git a/vejviseren/amagerbesatudgivet.mdwn b/vejviseren/amagerbesatudgivet.mdwn deleted file mode 100644 index 9b0e175a..00000000 --- a/vejviseren/amagerbesatudgivet.mdwn +++ /dev/null @@ -1,103 +0,0 @@ -[[!meta title="Udforsk Amagers besættelse på nettet eller tag en gå-selv-tur"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Guider fra Byvandring,nu har været engageret -i at bygge et interaktivt kort over besættelsen på Amager 1940-45. -Nu kan du udforske det fra computeren, eller opsøge stederne -på en gå-selv-tur via mobiltelefonen. - -[[!img bombenedslag.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/amagerbesatudgivet"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/amagerbesatudgivet]] - -""" -else=""" - -# Udforsk besættelsen på Amager på nettet eller tag en gå-selv-tur - -Guider fra Byvandring.nu har været engageret -i at bygge et interaktivt kort over besættelsen på Amager 1940-45. -Nu kan du udforske det fra computeren, eller opsøge stederne -på en gå-selv-tur via mobiltelefonen. - -Et af nedslagene på kortet er helt konkret hvor en bombe ramte -midt i starten af Njalsgade 27.3. 1943, -i forbindelse med et engelsk bombardement af B&W på Christianshavn. - -[[!img bombenedslag.jpg class="solo" size="500x" ]] -[Du kan komme til kortet via dette link.](https://arcg.is/1C9vW8) - -Se hvor bomberne ramte på Islands Brygge, -hvor de første sabotager foregik, -og organisering af modstand fandt sted. -Amager Partisanerne stod for modstandsarbejdet på øen, -men var også klar til at gå i kamp, når de allierede invaderede. -Modstandsfolk afbrød reprisen på den tyske film ’Den Blå Engel’ -i Merry Biografen på Amagerbrogade, -og kommunistiske tillidsmænd fra B&W forberedte Folkestrejken -i en haveforening i den anden ende af Tingvej. - -Se også mindet over frihedskampens faldne, -markeret med ofrenes adresser på Amager og Christianshavn. -Det ligger som kort nr. 3 i samlingen. -Derefter er der et spørgeskema man kan udfylde med sin egen historie. - -[[!img langebrosabotage2.jpg class="solo" size="500x" caption="Langebro blev udsat for sabotage i marts 1945. -Senere sænkede modstandsbevægelsen to skibe i havnen med samme formål: -At lukke af for sydhavnen og de skibe der var derinde."]] - -## Arbejde under spærretiden - -Det havde været planen at nå de lokale -gennem arrangemeter og byvandringer, -men på grund af Coronakrisen har vi sadlet om -og gennemført projektet på nettet. -Især har vi præsenteret og indkaldt historier -gennem facebookgruppen Amager Besat, -hvor man kan finde historierne med dybde og kommentarer. -Vi har måttet improvisere undervejs, -og det har været svært at få adgang til litteratur og kilder. - -Historierne fra dengang sætter også nutiden i et spændende perspektiv. -Den nuværende krise er ikke så truende, -men den sætter os i stand til bedre at forstå begivenhederne i en fortid, -hvor det normale gradvist blev sat ud af kraft. - -På jubilæet for befrielsen d. 4. maj lancerede vi en række historier -fra besættelsen og om personerne på mindesmærket -ved Christimas Møllers Plads for de faldne amagerkanere i AMPA. - -Frem til midsommer vil siden blive gradvist udbygget -med amagerkanernes egne vinkler på besættelsen. -Man kan bidrage med sine historier gennem et spørgeskema, -hvor man også kan lægge et billede op. -Det er derfor vores håb, at københavnerne vil medvirke -til at lægge viden og erindringer sammen i dette projekt. - -[[!img oxfordbaal1944.jpg class="solo" size="500x" caption="Vi er aktive med at udbygge kortet frem til Midsommer, -omkring det tidspunkt på året, hvor Folkestrejken brød op, -og bl.a. førte til spontan dans om bålene, her på Amagerbrogade ved Oxford Allé."]] - -Slutproduktet i projektet er undervisningsmateriale til lokale skoler. -Når det hele nu plottes ind på et kort, kan historien leve videre. -Konkret skal formidlingen af historien på denne måde også -danne grundlag for byvandringer på Amager i krigens spor. -Skoleelever skal kunne bruge byvandringerne i deres undervisning - – og andre kan selvfølgelig også dykke ned i historien og lave deres egen byvandring. - -Den lokale vinkel giver en forståelse for det helt almindelige liv på Amager, -et udkantsområde i København, der med slummede småhuse, industri, klondike-miljøer, -villabyer og haveforeninger også rummede besættelsestidens officielle og illegale aktiviteter. - -Kortet indeholder både personlige erindringer, fakta, politirapporter og billeder. -Materialet er indsamlet via [facebook-siden ’Amager Besat’.](https://www.facebook.com/groups/4101526329865007/) -Initiativet er støttet af lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest. - -[[Læs om projektet i en tidligere artikel i Vejviseren.|/vejviseren/amagerbesat]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note amager besat]] -[[!meta date="2020-05-07"]] diff --git a/vejviseren/amagerbesatudgivet/index.md b/vejviseren/amagerbesatudgivet/index.md new file mode 100644 index 00000000..9b0e175a --- /dev/null +++ b/vejviseren/amagerbesatudgivet/index.md @@ -0,0 +1,103 @@ +[[!meta title="Udforsk Amagers besættelse på nettet eller tag en gå-selv-tur"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Guider fra Byvandring,nu har været engageret +i at bygge et interaktivt kort over besættelsen på Amager 1940-45. +Nu kan du udforske det fra computeren, eller opsøge stederne +på en gå-selv-tur via mobiltelefonen. + +[[!img bombenedslag.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/amagerbesatudgivet"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/amagerbesatudgivet]] + +""" +else=""" + +# Udforsk besættelsen på Amager på nettet eller tag en gå-selv-tur + +Guider fra Byvandring.nu har været engageret +i at bygge et interaktivt kort over besættelsen på Amager 1940-45. +Nu kan du udforske det fra computeren, eller opsøge stederne +på en gå-selv-tur via mobiltelefonen. + +Et af nedslagene på kortet er helt konkret hvor en bombe ramte +midt i starten af Njalsgade 27.3. 1943, +i forbindelse med et engelsk bombardement af B&W på Christianshavn. + +[[!img bombenedslag.jpg class="solo" size="500x" ]] +[Du kan komme til kortet via dette link.](https://arcg.is/1C9vW8) + +Se hvor bomberne ramte på Islands Brygge, +hvor de første sabotager foregik, +og organisering af modstand fandt sted. +Amager Partisanerne stod for modstandsarbejdet på øen, +men var også klar til at gå i kamp, når de allierede invaderede. +Modstandsfolk afbrød reprisen på den tyske film ’Den Blå Engel’ +i Merry Biografen på Amagerbrogade, +og kommunistiske tillidsmænd fra B&W forberedte Folkestrejken +i en haveforening i den anden ende af Tingvej. + +Se også mindet over frihedskampens faldne, +markeret med ofrenes adresser på Amager og Christianshavn. +Det ligger som kort nr. 3 i samlingen. +Derefter er der et spørgeskema man kan udfylde med sin egen historie. + +[[!img langebrosabotage2.jpg class="solo" size="500x" caption="Langebro blev udsat for sabotage i marts 1945. +Senere sænkede modstandsbevægelsen to skibe i havnen med samme formål: +At lukke af for sydhavnen og de skibe der var derinde."]] + +## Arbejde under spærretiden + +Det havde været planen at nå de lokale +gennem arrangemeter og byvandringer, +men på grund af Coronakrisen har vi sadlet om +og gennemført projektet på nettet. +Især har vi præsenteret og indkaldt historier +gennem facebookgruppen Amager Besat, +hvor man kan finde historierne med dybde og kommentarer. +Vi har måttet improvisere undervejs, +og det har været svært at få adgang til litteratur og kilder. + +Historierne fra dengang sætter også nutiden i et spændende perspektiv. +Den nuværende krise er ikke så truende, +men den sætter os i stand til bedre at forstå begivenhederne i en fortid, +hvor det normale gradvist blev sat ud af kraft. + +På jubilæet for befrielsen d. 4. maj lancerede vi en række historier +fra besættelsen og om personerne på mindesmærket +ved Christimas Møllers Plads for de faldne amagerkanere i AMPA. + +Frem til midsommer vil siden blive gradvist udbygget +med amagerkanernes egne vinkler på besættelsen. +Man kan bidrage med sine historier gennem et spørgeskema, +hvor man også kan lægge et billede op. +Det er derfor vores håb, at københavnerne vil medvirke +til at lægge viden og erindringer sammen i dette projekt. + +[[!img oxfordbaal1944.jpg class="solo" size="500x" caption="Vi er aktive med at udbygge kortet frem til Midsommer, +omkring det tidspunkt på året, hvor Folkestrejken brød op, +og bl.a. førte til spontan dans om bålene, her på Amagerbrogade ved Oxford Allé."]] + +Slutproduktet i projektet er undervisningsmateriale til lokale skoler. +Når det hele nu plottes ind på et kort, kan historien leve videre. +Konkret skal formidlingen af historien på denne måde også +danne grundlag for byvandringer på Amager i krigens spor. +Skoleelever skal kunne bruge byvandringerne i deres undervisning + – og andre kan selvfølgelig også dykke ned i historien og lave deres egen byvandring. + +Den lokale vinkel giver en forståelse for det helt almindelige liv på Amager, +et udkantsområde i København, der med slummede småhuse, industri, klondike-miljøer, +villabyer og haveforeninger også rummede besættelsestidens officielle og illegale aktiviteter. + +Kortet indeholder både personlige erindringer, fakta, politirapporter og billeder. +Materialet er indsamlet via [facebook-siden ’Amager Besat’.](https://www.facebook.com/groups/4101526329865007/) +Initiativet er støttet af lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest. + +[[Læs om projektet i en tidligere artikel i Vejviseren.|/vejviseren/amagerbesat]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note amager besat]] +[[!meta date="2020-05-07"]] diff --git a/vejviseren/andersbording.mdwn b/vejviseren/andersbording.mdwn deleted file mode 100644 index 2381142f..00000000 --- a/vejviseren/andersbording.mdwn +++ /dev/null @@ -1,125 +0,0 @@ -[[!meta title="Anders Bording - Vejen til Mercurius"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Anders Bordings vej til at udgive Danmarks første avis var både lang og kringlet, -med hyrdinder, herregårde, kedelige ansættelser og pinlige episoder på værtshuse, -før han fik Kongeligt Privilegium på at udgive Den Danske Mercurius. - -[[!img /mercurius/bording421pix.jpg class="blog" link="/andersbording"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/andersbording]] - -""" -else=""" - -# Anders Bording - Vejen til Mercurius - -[[!img ribe1782.jpg class="high" size="300x" caption="Anders Bordings historie starter i Ribe. -Som kortet fra 1782 antyder var byen ikke særlig stor, og tingene stod ret stille også 150 år tidligere, da Bording voksede op. -Den store verden lokkede."]] - -Den Danske Mercurius var avisen på vers, som Anders Bording huskes for. -Men det var en lang og kringlet vej, der bragte digteren frem til rollen som Danmarks første journalist. -Anders Bording var søn af lægen i Ribe, en gammel by med domkirke og latinskole, og ovre sin storhedstid. -Det var i den sidste del af Christian IV's regeringsår, hvor fjendtlige kejserlige tropper drog gennem byen, og landet gik mod andre ulykker. - -I 1637 lod Anders provinsen bag sig og tog afsted til Kongens By, København, for at studere. -Modsat så mange andre borgerlige unge studerende endte han ikke som præst, læge eller embedsmand. -Men som et lyst hoved og en dygtig digter blev han venner med rige og selskabelige unge adelsmænd, og endte med at leve af at digte. - -[[!img /mercurius/bording421pix.jpg class="high" size="300x" caption="Frederiksborg Slot har dette portræt fra 1845 af Anders Bording, -malet af hofmaler Karel van Mander den yngre. Det er den etablerede digter, med en trofast adelig læserskare, der ser os myndigt i øjnene."]] - -## 1655 – Hyrdetime ved Brabrand Sø - -> Kom skønneste Hyrde Mø -> Kom sjæle-tvinger-inde -> Ved den fiskerige sø -> Og ved de grønne linde -> Som af naturen yndelig -> Er prydet alle steder -> Hvor og de skønne blomster sig -> Så herligen udbreder. - -De mange fugle sjunge, og poeten kalder på sin elskede i dalen ved Brabrand Sø. -Her er det let at drømme sig til det arkaiske hyrdeland og skrive de vers om smægtende elskov, afvisning, vemod, bøn og sød forening, der var den populære hyrdedigtning. - -Daphnis, Corydon, Floridun og Sylvander hed ungersvendene, og hyrdinderne kunne være Galathee, Astrea, Phyllis og Floribella. -Emnet var kærligheden og især længslen, afvisningen og trofastheden, -og det foregik i en verden af grønne bakker, klare vandløb, får og blå himmel med nysselige skyer eller gribende solnedgange. - -[[!img pastoral.jpg class="high" size="300x" caption="Den franske maler Claude Lorrain (1600-1682) malede *pastorale scener*, -der svarer godt til genren og drømmene om det søde og simple liv, hvor man ken hellige sig den rene og den bittersøde kærlighed."]] - -Den grelle kontrast var det korte hårde liv, med pludselig sygdom og truende krig, og med alle de grænser der var for den romantiske kærlighed. -Arrangerede ægteskaber, forskel på stand og indkomst, der ikke kunne overvindes. -I digtene om de unge elskende med silkebånd på hyrdestaven, er det kun luner og nøkker, længsel og søde misforståelser, der skaber afstanden mellem de elskende. -Og dyrkningen af digtningen kunne nok også lede de elskende i favntag med hinanden på tværs af standsforskelle og indgåede eller kommende ægteskaber. -De flyvske fantasier fra hyrdernes fløjter svandt med krigens larm af pauker og trompeter, og selve den gamle verden stod for fald. - -[[!template id=note text="""Efter krigene faldt Stadsholm Brabrand Sø under købmandsslægten Marselis, og fik navnet Constantinsborg. -De var hollændere og storhandelsfolk, og Frederik III havde taget store lån hos dem for at kunne finansiere krigen mod Sverige. -Da han ikke havde penge at betale, måtte han spise sine kreditorer af med gods. Således gled også danske herregårde ud af den gamle adels hænder i forbindelse dem omvæltningerne."""]] - -## 1658 Vågenatten i Skåne - et håb er ude - -Natten mellem 13. og 14. februar 1658 var han på herregården Eriksholm, hos ”Skånes Konge”, Tage Thott, som de sidste år havde givet ham behageligt husly, -og han håbede på at få et lille hus og et ordentligt embede. Men der blev ingen milde gaver. -Den magtfulde rigsråd blev hentet hostende op af sin seng, døde et par timer efter i sin stol. -Han havde advaret Kong Frederik III mod at erklære Sverige krig. -Det var den vinter, den svenske hær gik over isen, og få uger efter gik hele Skåne tabt ved Roskildefreden. -Sønnerne blev fordrevne og døde i krig, og løfterne til en lystig digter var der ingen der huskede. - -[[!img eriksholm.jpg class="high" size="300x" caption="Eriksholms gods, som det ser ud i dag (efter en ombygning i 1868) - Det et af mange herresæder der gik tabt, da Danmark afstod Skåne, Halland og Blekinge."]] - -Det var et forarmet og reduceret land der stod tilbage. Og adelen havde lidt det største knæk som magtfaktor. -Det blev kongen der samlede magten op og gjorde den til sin og sin alene. -Det var Enevældens indførelse, der vendte op og ned på den magt der var tilbage i landet. -Den en gang så lyse og ubekymrede digter måtte finde andet at bestille. -Han der har levet som katten af den fede mælk i herregårdskøkkenet, skulle nu skrive bønskrifter til de magtfulde, i håbet om at lande et magert embede i Kongens og statens tjeneste. -I et enkelt og vaklende år var han rektor på Latinskolen i Slangerup, der skulle banke klassisk dannelse ind i provinsbyens drenge. - -[[!img stormen1659.jpg class="high" size="300x" caption="Krigene 1658 - 1660 medførte tabet af 40 % af Danmarks territorium, -og adelen mistede magt til kongen. Det betød også enden på en sorgfri fase af Anders Bordings liv."]] - -## 1663 – Backarack – Krobesøg med pinlig udgang - -Han går på værtshus uden penge, men desperat efter inspiration. -Og heri beretter han om i bønskriftet *Forhåbnings- og Forhandlings Griller*. Det er temmeligt langt, men her er en saftig stump. - -> Det digt har sjældent fynd og kraft -> som efter bækken smager. -> Nej, nej, den ælde drues kraft -> vort sind fra jorden drager -> Lad gåsen drikke bare Vand -> lad padden deri kvække. -> Den klare BACCHUS bedre kan -> poetens ånd opvække. - -[[!img losborrachos.jpg class="high" size="300x" caption="Diego Velázques, Bacchus triumf fra 1628. Det er ret naturligt for Bording at påberåbe sig en klassisk gud for drukkenskab, -når han falder i tønden. Spanierne havde allerede taget hul på barokken tidligt i århundredet."]] - -In vino veritas, som man skriver, og i vinen virkningen. Han mister sin kappe i pant til kældersvenden, men frelser sin elskede hat, -og skriver om det i et langt bønskrift til kongen. Han begunstiges med endnu et rektorat på Latinskolen i hjembyen Ribe, -men kan ikke holde ud at skulle prædike i Vester Vedsted, og måske er der andet galt. Få år efter er han tilbage i København. -Måske er det frygten for truende stormfloder med kolossale masser af vand der oversvømmer hans drømme. -Eller bare manglen på rygrad til at blive tilbage i den lille fødeby på en sidevej i tidernes udvikling. - -[[!img vestervedsted.jpg class="high" size="300x" caption="Ikke bare skulle Bording undervise eleverne i Ribes latinskole. -Flere gange om året skulle han også prædike i Vester Vedsted, hvad han åbenbart ikke kunne udholde tanken om."]] - -I 1666 er han i Københavns, magtens og begivenhedernes midte. Med kongelig støtte og godkendelse udsender han Den Danske Mercurius. - -[[Læs mere om Den Danske Mercurius, og Bording som Danmarks første journalist og publicist.|/vejviseren/dendanskemercurius]] - -## Kilder -Carl Dumreicher, indledning og kommentar i *Anders Bording, udvalgte vers.* (1955). -Kalliope. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer]] -[[!meta date="2019-01-09"]] diff --git a/vejviseren/andersbording/index.md b/vejviseren/andersbording/index.md new file mode 100644 index 00000000..2381142f --- /dev/null +++ b/vejviseren/andersbording/index.md @@ -0,0 +1,125 @@ +[[!meta title="Anders Bording - Vejen til Mercurius"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Anders Bordings vej til at udgive Danmarks første avis var både lang og kringlet, +med hyrdinder, herregårde, kedelige ansættelser og pinlige episoder på værtshuse, +før han fik Kongeligt Privilegium på at udgive Den Danske Mercurius. + +[[!img /mercurius/bording421pix.jpg class="blog" link="/andersbording"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/andersbording]] + +""" +else=""" + +# Anders Bording - Vejen til Mercurius + +[[!img ribe1782.jpg class="high" size="300x" caption="Anders Bordings historie starter i Ribe. +Som kortet fra 1782 antyder var byen ikke særlig stor, og tingene stod ret stille også 150 år tidligere, da Bording voksede op. +Den store verden lokkede."]] + +Den Danske Mercurius var avisen på vers, som Anders Bording huskes for. +Men det var en lang og kringlet vej, der bragte digteren frem til rollen som Danmarks første journalist. +Anders Bording var søn af lægen i Ribe, en gammel by med domkirke og latinskole, og ovre sin storhedstid. +Det var i den sidste del af Christian IV's regeringsår, hvor fjendtlige kejserlige tropper drog gennem byen, og landet gik mod andre ulykker. + +I 1637 lod Anders provinsen bag sig og tog afsted til Kongens By, København, for at studere. +Modsat så mange andre borgerlige unge studerende endte han ikke som præst, læge eller embedsmand. +Men som et lyst hoved og en dygtig digter blev han venner med rige og selskabelige unge adelsmænd, og endte med at leve af at digte. + +[[!img /mercurius/bording421pix.jpg class="high" size="300x" caption="Frederiksborg Slot har dette portræt fra 1845 af Anders Bording, +malet af hofmaler Karel van Mander den yngre. Det er den etablerede digter, med en trofast adelig læserskare, der ser os myndigt i øjnene."]] + +## 1655 – Hyrdetime ved Brabrand Sø + +> Kom skønneste Hyrde Mø +> Kom sjæle-tvinger-inde +> Ved den fiskerige sø +> Og ved de grønne linde +> Som af naturen yndelig +> Er prydet alle steder +> Hvor og de skønne blomster sig +> Så herligen udbreder. + +De mange fugle sjunge, og poeten kalder på sin elskede i dalen ved Brabrand Sø. +Her er det let at drømme sig til det arkaiske hyrdeland og skrive de vers om smægtende elskov, afvisning, vemod, bøn og sød forening, der var den populære hyrdedigtning. + +Daphnis, Corydon, Floridun og Sylvander hed ungersvendene, og hyrdinderne kunne være Galathee, Astrea, Phyllis og Floribella. +Emnet var kærligheden og især længslen, afvisningen og trofastheden, +og det foregik i en verden af grønne bakker, klare vandløb, får og blå himmel med nysselige skyer eller gribende solnedgange. + +[[!img pastoral.jpg class="high" size="300x" caption="Den franske maler Claude Lorrain (1600-1682) malede *pastorale scener*, +der svarer godt til genren og drømmene om det søde og simple liv, hvor man ken hellige sig den rene og den bittersøde kærlighed."]] + +Den grelle kontrast var det korte hårde liv, med pludselig sygdom og truende krig, og med alle de grænser der var for den romantiske kærlighed. +Arrangerede ægteskaber, forskel på stand og indkomst, der ikke kunne overvindes. +I digtene om de unge elskende med silkebånd på hyrdestaven, er det kun luner og nøkker, længsel og søde misforståelser, der skaber afstanden mellem de elskende. +Og dyrkningen af digtningen kunne nok også lede de elskende i favntag med hinanden på tværs af standsforskelle og indgåede eller kommende ægteskaber. +De flyvske fantasier fra hyrdernes fløjter svandt med krigens larm af pauker og trompeter, og selve den gamle verden stod for fald. + +[[!template id=note text="""Efter krigene faldt Stadsholm Brabrand Sø under købmandsslægten Marselis, og fik navnet Constantinsborg. +De var hollændere og storhandelsfolk, og Frederik III havde taget store lån hos dem for at kunne finansiere krigen mod Sverige. +Da han ikke havde penge at betale, måtte han spise sine kreditorer af med gods. Således gled også danske herregårde ud af den gamle adels hænder i forbindelse dem omvæltningerne."""]] + +## 1658 Vågenatten i Skåne - et håb er ude + +Natten mellem 13. og 14. februar 1658 var han på herregården Eriksholm, hos ”Skånes Konge”, Tage Thott, som de sidste år havde givet ham behageligt husly, +og han håbede på at få et lille hus og et ordentligt embede. Men der blev ingen milde gaver. +Den magtfulde rigsråd blev hentet hostende op af sin seng, døde et par timer efter i sin stol. +Han havde advaret Kong Frederik III mod at erklære Sverige krig. +Det var den vinter, den svenske hær gik over isen, og få uger efter gik hele Skåne tabt ved Roskildefreden. +Sønnerne blev fordrevne og døde i krig, og løfterne til en lystig digter var der ingen der huskede. + +[[!img eriksholm.jpg class="high" size="300x" caption="Eriksholms gods, som det ser ud i dag (efter en ombygning i 1868) + Det et af mange herresæder der gik tabt, da Danmark afstod Skåne, Halland og Blekinge."]] + +Det var et forarmet og reduceret land der stod tilbage. Og adelen havde lidt det største knæk som magtfaktor. +Det blev kongen der samlede magten op og gjorde den til sin og sin alene. +Det var Enevældens indførelse, der vendte op og ned på den magt der var tilbage i landet. +Den en gang så lyse og ubekymrede digter måtte finde andet at bestille. +Han der har levet som katten af den fede mælk i herregårdskøkkenet, skulle nu skrive bønskrifter til de magtfulde, i håbet om at lande et magert embede i Kongens og statens tjeneste. +I et enkelt og vaklende år var han rektor på Latinskolen i Slangerup, der skulle banke klassisk dannelse ind i provinsbyens drenge. + +[[!img stormen1659.jpg class="high" size="300x" caption="Krigene 1658 - 1660 medførte tabet af 40 % af Danmarks territorium, +og adelen mistede magt til kongen. Det betød også enden på en sorgfri fase af Anders Bordings liv."]] + +## 1663 – Backarack – Krobesøg med pinlig udgang + +Han går på værtshus uden penge, men desperat efter inspiration. +Og heri beretter han om i bønskriftet *Forhåbnings- og Forhandlings Griller*. Det er temmeligt langt, men her er en saftig stump. + +> Det digt har sjældent fynd og kraft +> som efter bækken smager. +> Nej, nej, den ælde drues kraft +> vort sind fra jorden drager +> Lad gåsen drikke bare Vand +> lad padden deri kvække. +> Den klare BACCHUS bedre kan +> poetens ånd opvække. + +[[!img losborrachos.jpg class="high" size="300x" caption="Diego Velázques, Bacchus triumf fra 1628. Det er ret naturligt for Bording at påberåbe sig en klassisk gud for drukkenskab, +når han falder i tønden. Spanierne havde allerede taget hul på barokken tidligt i århundredet."]] + +In vino veritas, som man skriver, og i vinen virkningen. Han mister sin kappe i pant til kældersvenden, men frelser sin elskede hat, +og skriver om det i et langt bønskrift til kongen. Han begunstiges med endnu et rektorat på Latinskolen i hjembyen Ribe, +men kan ikke holde ud at skulle prædike i Vester Vedsted, og måske er der andet galt. Få år efter er han tilbage i København. +Måske er det frygten for truende stormfloder med kolossale masser af vand der oversvømmer hans drømme. +Eller bare manglen på rygrad til at blive tilbage i den lille fødeby på en sidevej i tidernes udvikling. + +[[!img vestervedsted.jpg class="high" size="300x" caption="Ikke bare skulle Bording undervise eleverne i Ribes latinskole. +Flere gange om året skulle han også prædike i Vester Vedsted, hvad han åbenbart ikke kunne udholde tanken om."]] + +I 1666 er han i Københavns, magtens og begivenhedernes midte. Med kongelig støtte og godkendelse udsender han Den Danske Mercurius. + +[[Læs mere om Den Danske Mercurius, og Bording som Danmarks første journalist og publicist.|/vejviseren/dendanskemercurius]] + +## Kilder +Carl Dumreicher, indledning og kommentar i *Anders Bording, udvalgte vers.* (1955). +Kalliope. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer]] +[[!meta date="2019-01-09"]] diff --git a/vejviseren/april2021nyheder.mdwn b/vejviseren/april2021nyheder.mdwn deleted file mode 100644 index d276bf52..00000000 --- a/vejviseren/april2021nyheder.mdwn +++ /dev/null @@ -1,96 +0,0 @@ -[[!meta title="Nyheder til maj 2021 med slotsparker og skæbner"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img maj2021cover.jpg class="blog" size="500x" link="april2021nyheder"]] - -Der er vandringer ved Frederiksberg og Fredensborg slotte -og et par nye ture om Leonora Christina og Herman Bangs litterære skæbner. - -[[Læs mere...|april2021nyheder]] - -""" -else=""" - -# Nyheder til maj 2021, med slotsparker og skæbner - -[[!img maj2021cover.jpg class="solo" size="500x"]] - -Barok og romantik omkring Frederik IV's slotte - -## Hver weekend i Fredensborg -Der er repremiere på ture i Fredensborg -hver lørdag og søndag fra 1.5. frem til (foreløbig) slutningen af juni. - -Oplev den velbevarede barokhave, med dens alléer og monumenter. -Der er mange historier, tilføjet gennem tre hundrede år -om kongeligt jagtslot og sommerresidens, -og de afspejles ikke mindst i parken. - -[[Læs mere om Fredensborgturen i en artikel fra 2020|https:///vejviseren/fredensborg2020/]] -[Bestil billetter her](https://billetto.dk/e/rundvisning-omkring-fredensborg-slot-med-fredensborg-guiderne-billetter-526398) - -[[!img fredensborg_gl.jpg class="solo" size="500x" caption="Man genfinder rigtig meget af et oprindelige anlæg omkring Fredensborg i Slotsparken i vore dage."]] - -## Vi opsøger romantikken omkring Frederiksberg -Romantik på Frederiksberg. -Følg med ad svungne stier -i Frederiksberg Have og Søndermarken, -hvor revolutionens, krigens og romantikkens stormskyer -tårnende sig op over kongeslot og hytter på Valby Bakke -omkring år 1800. - -Her fandt Adam Oehlenschläger det gamle guld, -og de store ånder mødtes i Bakkehuset. -[[Læs mere|/romantik_frederiksberg/]] - -[[!img apistempel1802.jpg class="solo" size="500x" caption="Frederiksberg var også anlagt som barokslot og -park under Frederik IV, men blev omfortolket i klassicistisk og romantisk stil omkring 1801."]] - -## Hvad betyder fortiden for fortællingen? Leonora Christina og Herman Bang - -### Jammersminde -Leonora Christina fortæller i Jammersminde -hvordan fortiden kan erindres, -for at den kan udholdes. -Hendes liv i 1600-tallet begyndte som priviligeret kongedatter i Rosenborg Have, -og kom til at rumme magtkampe, intriger, eksil og 22 år i Blåtårn. -Vi følger hendes vej, -kommer forbi Christian IV’s enestående bygningsværker -og hører om den tunge arv efter kongen, der ville det hele. - -Selve bogen beskriver et fængselsophold og dets lidelser -(*Jammer, Elendighed, Bedrøvelse, Spot, Forhaanelser, Viderværdigheder og Fortræd*,) -men Leonora vælger at "løfte ved den lidelige hank", -fortælle som overlever og ikke som offer, -for at sige det på samtidig vis. - -> ... alle tinge haver tvende hanke, ->hvoved den skal hæves som Epictetus siger, den lidelige og den ulidelige, ->og det står ud i vor egen vilje, ->hvilken hank vi vil gribe til at tage fat ved, den lidelige eller den ulidelige ... - -[[Læs mere om Jammersminde-turen|/jammersminde]] -  -### Herman Bangs Urolige År -*Rien esperer après avoir tout oublié,* -er det franske motto på busten af Bang på Skt. Annæ Plads. -Intet at håbe, efter have glemt alt. -Måske er det ironisk, men også ét med noget spleen, -som udtryk for det tomme i et bevæget liv. - -Turen følger Bang gennem en omtumlet tid for ham og København, -fra han ankom i 1875, til han i 1912 stete ud på sin sidste tourne. -Vi følger hans jagt på anerkendelse, sensationer, -hører om slotsbrand og hans empati for de stille eksistenser. -Hans liv var præget af censur, skandale, lommesmerter og nervøse sammenbrud -i de flotte facaders København. -Han er på én side en stærk forfatter, -på en anden side en person i evig bevægelse - og ofte på flugt. -Absolut ikke indespærret, men heller ikke helt fri. - -[[Læs mere om Herman Bang turen|/herman_bang_byvandring]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note]] -[[!meta date="2021-04-19"]] diff --git a/vejviseren/april2021nyheder/index.md b/vejviseren/april2021nyheder/index.md new file mode 100644 index 00000000..d276bf52 --- /dev/null +++ b/vejviseren/april2021nyheder/index.md @@ -0,0 +1,96 @@ +[[!meta title="Nyheder til maj 2021 med slotsparker og skæbner"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img maj2021cover.jpg class="blog" size="500x" link="april2021nyheder"]] + +Der er vandringer ved Frederiksberg og Fredensborg slotte +og et par nye ture om Leonora Christina og Herman Bangs litterære skæbner. + +[[Læs mere...|april2021nyheder]] + +""" +else=""" + +# Nyheder til maj 2021, med slotsparker og skæbner + +[[!img maj2021cover.jpg class="solo" size="500x"]] + +Barok og romantik omkring Frederik IV's slotte + +## Hver weekend i Fredensborg +Der er repremiere på ture i Fredensborg +hver lørdag og søndag fra 1.5. frem til (foreløbig) slutningen af juni. + +Oplev den velbevarede barokhave, med dens alléer og monumenter. +Der er mange historier, tilføjet gennem tre hundrede år +om kongeligt jagtslot og sommerresidens, +og de afspejles ikke mindst i parken. + +[[Læs mere om Fredensborgturen i en artikel fra 2020|https:///vejviseren/fredensborg2020/]] +[Bestil billetter her](https://billetto.dk/e/rundvisning-omkring-fredensborg-slot-med-fredensborg-guiderne-billetter-526398) + +[[!img fredensborg_gl.jpg class="solo" size="500x" caption="Man genfinder rigtig meget af et oprindelige anlæg omkring Fredensborg i Slotsparken i vore dage."]] + +## Vi opsøger romantikken omkring Frederiksberg +Romantik på Frederiksberg. +Følg med ad svungne stier +i Frederiksberg Have og Søndermarken, +hvor revolutionens, krigens og romantikkens stormskyer +tårnende sig op over kongeslot og hytter på Valby Bakke +omkring år 1800. + +Her fandt Adam Oehlenschläger det gamle guld, +og de store ånder mødtes i Bakkehuset. +[[Læs mere|/romantik_frederiksberg/]] + +[[!img apistempel1802.jpg class="solo" size="500x" caption="Frederiksberg var også anlagt som barokslot og -park under Frederik IV, men blev omfortolket i klassicistisk og romantisk stil omkring 1801."]] + +## Hvad betyder fortiden for fortællingen? Leonora Christina og Herman Bang + +### Jammersminde +Leonora Christina fortæller i Jammersminde +hvordan fortiden kan erindres, +for at den kan udholdes. +Hendes liv i 1600-tallet begyndte som priviligeret kongedatter i Rosenborg Have, +og kom til at rumme magtkampe, intriger, eksil og 22 år i Blåtårn. +Vi følger hendes vej, +kommer forbi Christian IV’s enestående bygningsværker +og hører om den tunge arv efter kongen, der ville det hele. + +Selve bogen beskriver et fængselsophold og dets lidelser +(*Jammer, Elendighed, Bedrøvelse, Spot, Forhaanelser, Viderværdigheder og Fortræd*,) +men Leonora vælger at "løfte ved den lidelige hank", +fortælle som overlever og ikke som offer, +for at sige det på samtidig vis. + +> ... alle tinge haver tvende hanke, +>hvoved den skal hæves som Epictetus siger, den lidelige og den ulidelige, +>og det står ud i vor egen vilje, +>hvilken hank vi vil gribe til at tage fat ved, den lidelige eller den ulidelige ... + +[[Læs mere om Jammersminde-turen|/jammersminde]] +  +### Herman Bangs Urolige År +*Rien esperer après avoir tout oublié,* +er det franske motto på busten af Bang på Skt. Annæ Plads. +Intet at håbe, efter have glemt alt. +Måske er det ironisk, men også ét med noget spleen, +som udtryk for det tomme i et bevæget liv. + +Turen følger Bang gennem en omtumlet tid for ham og København, +fra han ankom i 1875, til han i 1912 stete ud på sin sidste tourne. +Vi følger hans jagt på anerkendelse, sensationer, +hører om slotsbrand og hans empati for de stille eksistenser. +Hans liv var præget af censur, skandale, lommesmerter og nervøse sammenbrud +i de flotte facaders København. +Han er på én side en stærk forfatter, +på en anden side en person i evig bevægelse - og ofte på flugt. +Absolut ikke indespærret, men heller ikke helt fri. + +[[Læs mere om Herman Bang turen|/herman_bang_byvandring]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note]] +[[!meta date="2021-04-19"]] diff --git a/vejviseren/arkitektur_2023.mdwn b/vejviseren/arkitektur_2023.mdwn deleted file mode 100644 index 9efa2aef..00000000 --- a/vejviseren/arkitektur_2023.mdwn +++ /dev/null @@ -1,215 +0,0 @@ -[[!meta title="Åbne ture om arktitektur og byfornyelse"]] - -[[!if test="included() and !(destpage(ark23)) and !(destpage(index) and !(destpage(test))" then=""" -[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/arkitektur_2023"]] - -København er blevet UNESCO Capital of Architecture i 2023, -og vi griber lejligheden til at præsentere en serie ture om arkitektur, -byplan og liv i byen, som også kommer på programmet under Copenhagen in Common. - -[[Læs mere...|/vejviseren/arkitektur_2023]] - -"""]] -[[!if test="included() and !(destpage(ark23))" then=""" -[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg link="/vejviseren/arkitektur_2023" class="solo" size="480x" ]] -"""]] - -[[!if test="!included() or (destpage(ark23))" then=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/baggrdstur.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/banen.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/brydning_vesterbrogade.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/istedgade.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/kunstibyen_strgskulptur.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/nordhavn.jpg class="deco" size="200x"]] -[[!img /img/ryesgade_bzkampe.jpg class="deco" size="200x"]] -"]] - -#ArkitekTUR -København er blevet UNESCO Capital of Architecture i 2023. -Vi griber lejligheden til at præsentere en serie ture om arkitektur, byplan og liv i byen, -som også kommer på programmet under [Copenhagen in Common.](https://arkitekturhovedstad.kk.dk/). - ---- - -### Lørdag 21. januar kl. 13.00. Christianshavn og Holmen - nyt indhold i historiske rammer -En vandring hvor vi ser på nyt indhold i historiske huse og moderne arkitektur i -kulturhistorisk kontekst. Kirsten Winter sætter kritisk lys på hvordan historisk -kulturarv bliveer til en aktiv del af den nye by. Turen starter ved -Christianshavns Torv og vi vej til Holmen er der varierede eksempler på -tilpasning af de gamle huse til nye formål, fx Ørkenfortet, Wilders Plads og -Søkvæsthuset. -Med Kirsten Winther. -**Mødested:** Christianshavns Torv, den gamle kioskbygning modsat metrotrappen -**Tid:** Lørdag 21. januar kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/christianshavn-og-holmen-nyt-indhold-i-historiske-rammer-billetter-760957) - ---- - -### Lørdag 28. januar kl. 11.00. Ind med 4-toget - Vesterbro og Kødbyen -Vi ser på byliv, bygninger, samliv og sjov på Vesterbro, hører om bydelens -storhed, nedtur og genrejsning og kommer bag om Kødbyen. -Med Thomas Warburg. -**Mødested:** Københavns Hovedbanegård, indgangshallen fra hovedindgangen -**Tid:** Lørdag 28. januar kl. 11.00-13.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/ind-med-4-toget-vesterbro-og-kodbyen-billetter-760972) - ---- - -### Lørdag 18. februar kl. 13.00. Brydningstid - arkitektoniske sammenstød på Rådhuspladsen og Vesterbrogade -Turen ser på arkitekturen fra 1900 og frem på en vandring fra Rådhuspladsen - -Københavns nye midtpunkt - og ud af byens vigtigste indfaldsvej. Undervejs -fortæller markante bygninger i tidens stilarter deres historie om den moderne -metropol. Historiker og Vesterbro-kender Thomas Warburg viser vejen. -Med Thomas Warburg. -**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus -**Tid:** Lørdag 18. februar kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/brydningstid-arkitektoniske-sammenstod-pa-radhuspladsen-og-vesterbrogade-billetter-760964) - ---- - -### Tirsdag 21. februar kl. 16.00. Vesterbros grønne hemmeligheder -Bydelen blev i al hast i sidste halvdel af 1800-tallet bygget til de mange -arbejdere, der flyttede til byen. Der var brug for mange boliger både ud til -gaderne men også i både første, anden og tredje baghus. Det gav en tæt bydel -uden grønne områder. Efter byfornyelsen 1990 – 2005 blev baghusene saneret væk -og gårdene gjort grønne. Vi ser nogle grønne gårde, der ikke kan ses fra gaden -og er låst til daglig. -Med Thomas Warburg. -**Mødested:** Halmtorvet 9, foran Husets Teater -**Tid:** Tirsdag 21. februar kl. 16.00-18.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/vesterbros-gronne-hemmeligheder-baggardstur-med-thomas-warburg-billetter-775668) - ---- - -### Søndag 26. februar kl. 11.00. Nordhavn -Byliv, bygninger og ånden i den gamle industrihavn. Besøg det nye kvarter i den -gamle frihavn og industrihavn. Denne tur går til fods i området mellem Nordhavn -metro og Orient Kaj med kig på den Internationale skole. Fra Lüders Konditag -kaster vi et blik over resten af området og planerne for Nordhavn i de kommende -årtier. -Med Morten Lander Andersen. -**Mødested:** Nordhavn Metro Station, Foran Meny, 2150 København -**Tid:** Søndag 26. februar kl. 11.00-13.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/nordhavn-byliv-bygninger-og-anden-i-den-gamle-industrihavn-billetter-760966) - ---- - -### Torsdag 9. marts kl. 16.00. Ad kongens private vej -Turen går fra Skt. Thomas Plads til Frederiksberg Runddel. Den prægtige -Frederiksberg Allé blev anlagt i 1701 for Fredrik d. 4., så han let kunne komme -til og fra Det nye Frederiksberg Slot. -Undervejs ser vi spændende arkitektur, teatre, metrostation, Göring-bageren, -beværtninger, og mindestedet for Den franske Skole, der blev fejlbombet i 1945. -Der er også kig til besættelsestidens dramatiske sabotageaktioner og -stikkerlikvideringer. Vi slutter turen af ved indgangen til Frederiksberg Have, -hvor vi kan se det første Frederiksberg – Ny Amager – Frederiksberg Kirke og -Frederiksberg Kirkegård. -Med Thomas Warburg. -**Mødested:** Ved statuen af falkoneren, Sankt Thomas Plads, 1820 Frederiksberg -**Tid:** Torsdag 9. marts kl. 16.00-18.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/ad-kongens-private-vej-fra-skt-thomas-plads-til-frederiksberg-runddel-billetter-775829) - ---- - -### Lørdag 11. marts kl. 11.00. Kunsten på kajen -Københavns havn er smykket med en lang række kunstværker, både gamle og nye. Fra -nationalromantik til dekonstruktivisme. Turen går fra Kgs. Nytorv og følger -havnen til magtens centrum ved Slotsholmen. Centralt står Kunstakademiet, som -har uddannet de fleste af kunstnerne bag værkerne. Hvad fortæller kunsten om -byen, kulturen og om os? -Med Jeanette Land Schou. -**Mødested:** Ved Rytterstatuen, Kongens Nytorv, København -**Tid:** Lørdag 11. marts kl. 11.00-13.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/kunsten-pa-kajen-fra-nyhavn-til-slotsholmen-billetter-777477) - ---- - -### Søndag 12. marts kl. 13.00. Kunst i byen -Vores går fra den moderne bys monumentale midtpunkt ind i den ældste del af -København ad strøget og stræderne, og søger efter skulpturer, monumenter, -mindesmærker og andre udsmykninger, som vi finder på vores pladser, på torve og -i gaderne. Også arkitekturen fortæller om væsentlige begivenheder. De 2 store -brande og et bombardement, Danmarks op- og nedture, har givet byen karakter, og -selvom mange gader har ændret sig gennem tiden, kan vi stadigvæk se aftrykket af -den gamle middelalderby. Her har borgere, kirkefolk og konger – og kunstnere – -sat deres præg. -Med Jeanette Land Schou. -**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus, 1550 København -**Tid:** Søndag 12. marts kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/kunst-i-byen-kobenhavn-set-gennen-kunstens-briller-billetter-777482) - ---- - -### Torsdag 16. marts kl. 16.00. Klassicisme i København -Monumentale bygninger og lige linier præger København omkring år 1800. Det var -det gamle Rom man målte sig med, og de toneangivende mestre var arkitekten C.F. -Hansen og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Ud over de to herrer bliver vi -introduceret til mennesker og idéer, der formede Danmark mellem Oplysningstiden -og Guldalderen. Selvom stilen er storladen og stram, gennemgik Danmark store -omvæltninger med krig, bombardement og bankerot. -Med Thomas Warburg. -**Mødested:** Statuen af Absalon, Højbro Pl., 1200 København -**Tid:** Torsdag 16. marts kl. 16.00-18.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/klassicisme-i-kobenhavn-billetter-775831) - ---- - -### Søndag 26. marts kl. 11.00. På opdagelse på Banen -Nye spor i byens udvikling. Mellem Vesterbro og Sydhavnen ligger DSB’s gamle -terræn af værksteder og rangerspor, som er kommet i planlæggernes fokus. Tag med -tilbage til jernbanens storhedstid, hvor området blev udbygget fra 1909 og -fremad. Se lokomotivværkstedet, reservedelslageret og "Kineserbyen" ved Otto -Busses Vej. Nogle steder er der stadig aktive værksteder, men andre bygninger -har ændret funktion. Det er også et område med træer, buskads og gammel plantage -mellem spor og sveller. Undervejs fortæller vi om områdets udvikling gennem -årtier, bevarelse af byggeri, oprensning af jord, og forskellige visioner for -stedet. Turen slutter ved BaneGården, der er Årstidernes nye sted i København -med salg af økologisk grønt og kunsthåndværk. -Med Thomas Warburg. -**Mødested:** Carlsberg S-tog station, København, over for trappen., Tapperitorvet 3, 1799 København V -**Tid:** Søndag 26. marts kl. 11.00-13.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/pa-opdagelse-pa-banen-nye-spor-i-byens-udvikling-billetter-775838) - ---- - -### Torsdag 30. marts kl. 11.00. Ryesgade fra Østerbro til Nørrebro -På opdagelse i Ryesgade og langs Sortedamssøen. På denne tur går vi afdden lange -Ryesgade fra Østerbrogade til Nørrebrogade. Ryesgade og sidegaderne var nærmest -en bydel for sig selv, med sine egne butikker og underholdning, lokale fabrikker -og traditioner. Det var også et industrikvarter med sabotager under krigen. -1960'erne bragte forfald, slumstormere og en gennemførelse af en motorgade. -Senere fulgte kampe mod BZ'ere. Af samme grund må vi ned til søerne og gennem -tunnelen for at komme til Nørrebrodelen, og høre om det fantastiske projekt med -Søringen, der ikke blev til noget, men alligevel knækkede Ryesgade i to. Turen -byder også på guide Jeannie Krysiaks minder reflektioner om sit barndomskvarter. -Med Jeannie Krysiak. -**Mødested:** Trianglen Station, Trianglen 8, 2100 København -**Tid:** Torsdag 30. marts kl. 11.00-13.00. -**Pris:** 150 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/ryesgade-fra-osterbro-til-norrebro-billetter-772876) - ---- - -[[!img arkitektur_2023.jpg class="solo" size="700x"]] - -Listen her opdateres månedligt med nye ture med arkitektur og byliv som tema. Du kan se flere ture og alle vores temaer i den store [[liste med Åbne Ture.|/aabneture]]. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2023-01-10"]] diff --git a/vejviseren/arkitektur_2023/index.md b/vejviseren/arkitektur_2023/index.md new file mode 100644 index 00000000..9efa2aef --- /dev/null +++ b/vejviseren/arkitektur_2023/index.md @@ -0,0 +1,215 @@ +[[!meta title="Åbne ture om arktitektur og byfornyelse"]] + +[[!if test="included() and !(destpage(ark23)) and !(destpage(index) and !(destpage(test))" then=""" +[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/arkitektur_2023"]] + +København er blevet UNESCO Capital of Architecture i 2023, +og vi griber lejligheden til at præsentere en serie ture om arkitektur, +byplan og liv i byen, som også kommer på programmet under Copenhagen in Common. + +[[Læs mere...|/vejviseren/arkitektur_2023]] + +"""]] +[[!if test="included() and !(destpage(ark23))" then=""" +[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg link="/vejviseren/arkitektur_2023" class="solo" size="480x" ]] +"""]] + +[[!if test="!included() or (destpage(ark23))" then=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/baggrdstur.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/banen.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/brydning_vesterbrogade.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/istedgade.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/klassicisme_statuer.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/kunstibyen_strgskulptur.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/nordhavn.jpg class="deco" size="200x"]] +[[!img /img/ryesgade_bzkampe.jpg class="deco" size="200x"]] +"]] + +#ArkitekTUR +København er blevet UNESCO Capital of Architecture i 2023. +Vi griber lejligheden til at præsentere en serie ture om arkitektur, byplan og liv i byen, +som også kommer på programmet under [Copenhagen in Common.](https://arkitekturhovedstad.kk.dk/). + +--- + +### Lørdag 21. januar kl. 13.00. Christianshavn og Holmen - nyt indhold i historiske rammer +En vandring hvor vi ser på nyt indhold i historiske huse og moderne arkitektur i +kulturhistorisk kontekst. Kirsten Winter sætter kritisk lys på hvordan historisk +kulturarv bliveer til en aktiv del af den nye by. Turen starter ved +Christianshavns Torv og vi vej til Holmen er der varierede eksempler på +tilpasning af de gamle huse til nye formål, fx Ørkenfortet, Wilders Plads og +Søkvæsthuset. +Med Kirsten Winther. +**Mødested:** Christianshavns Torv, den gamle kioskbygning modsat metrotrappen +**Tid:** Lørdag 21. januar kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/christianshavn-og-holmen-nyt-indhold-i-historiske-rammer-billetter-760957) + +--- + +### Lørdag 28. januar kl. 11.00. Ind med 4-toget - Vesterbro og Kødbyen +Vi ser på byliv, bygninger, samliv og sjov på Vesterbro, hører om bydelens +storhed, nedtur og genrejsning og kommer bag om Kødbyen. +Med Thomas Warburg. +**Mødested:** Københavns Hovedbanegård, indgangshallen fra hovedindgangen +**Tid:** Lørdag 28. januar kl. 11.00-13.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/ind-med-4-toget-vesterbro-og-kodbyen-billetter-760972) + +--- + +### Lørdag 18. februar kl. 13.00. Brydningstid - arkitektoniske sammenstød på Rådhuspladsen og Vesterbrogade +Turen ser på arkitekturen fra 1900 og frem på en vandring fra Rådhuspladsen - +Københavns nye midtpunkt - og ud af byens vigtigste indfaldsvej. Undervejs +fortæller markante bygninger i tidens stilarter deres historie om den moderne +metropol. Historiker og Vesterbro-kender Thomas Warburg viser vejen. +Med Thomas Warburg. +**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus +**Tid:** Lørdag 18. februar kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/brydningstid-arkitektoniske-sammenstod-pa-radhuspladsen-og-vesterbrogade-billetter-760964) + +--- + +### Tirsdag 21. februar kl. 16.00. Vesterbros grønne hemmeligheder +Bydelen blev i al hast i sidste halvdel af 1800-tallet bygget til de mange +arbejdere, der flyttede til byen. Der var brug for mange boliger både ud til +gaderne men også i både første, anden og tredje baghus. Det gav en tæt bydel +uden grønne områder. Efter byfornyelsen 1990 – 2005 blev baghusene saneret væk +og gårdene gjort grønne. Vi ser nogle grønne gårde, der ikke kan ses fra gaden +og er låst til daglig. +Med Thomas Warburg. +**Mødested:** Halmtorvet 9, foran Husets Teater +**Tid:** Tirsdag 21. februar kl. 16.00-18.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/vesterbros-gronne-hemmeligheder-baggardstur-med-thomas-warburg-billetter-775668) + +--- + +### Søndag 26. februar kl. 11.00. Nordhavn +Byliv, bygninger og ånden i den gamle industrihavn. Besøg det nye kvarter i den +gamle frihavn og industrihavn. Denne tur går til fods i området mellem Nordhavn +metro og Orient Kaj med kig på den Internationale skole. Fra Lüders Konditag +kaster vi et blik over resten af området og planerne for Nordhavn i de kommende +årtier. +Med Morten Lander Andersen. +**Mødested:** Nordhavn Metro Station, Foran Meny, 2150 København +**Tid:** Søndag 26. februar kl. 11.00-13.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/nordhavn-byliv-bygninger-og-anden-i-den-gamle-industrihavn-billetter-760966) + +--- + +### Torsdag 9. marts kl. 16.00. Ad kongens private vej +Turen går fra Skt. Thomas Plads til Frederiksberg Runddel. Den prægtige +Frederiksberg Allé blev anlagt i 1701 for Fredrik d. 4., så han let kunne komme +til og fra Det nye Frederiksberg Slot. +Undervejs ser vi spændende arkitektur, teatre, metrostation, Göring-bageren, +beværtninger, og mindestedet for Den franske Skole, der blev fejlbombet i 1945. +Der er også kig til besættelsestidens dramatiske sabotageaktioner og +stikkerlikvideringer. Vi slutter turen af ved indgangen til Frederiksberg Have, +hvor vi kan se det første Frederiksberg – Ny Amager – Frederiksberg Kirke og +Frederiksberg Kirkegård. +Med Thomas Warburg. +**Mødested:** Ved statuen af falkoneren, Sankt Thomas Plads, 1820 Frederiksberg +**Tid:** Torsdag 9. marts kl. 16.00-18.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/ad-kongens-private-vej-fra-skt-thomas-plads-til-frederiksberg-runddel-billetter-775829) + +--- + +### Lørdag 11. marts kl. 11.00. Kunsten på kajen +Københavns havn er smykket med en lang række kunstværker, både gamle og nye. Fra +nationalromantik til dekonstruktivisme. Turen går fra Kgs. Nytorv og følger +havnen til magtens centrum ved Slotsholmen. Centralt står Kunstakademiet, som +har uddannet de fleste af kunstnerne bag værkerne. Hvad fortæller kunsten om +byen, kulturen og om os? +Med Jeanette Land Schou. +**Mødested:** Ved Rytterstatuen, Kongens Nytorv, København +**Tid:** Lørdag 11. marts kl. 11.00-13.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/kunsten-pa-kajen-fra-nyhavn-til-slotsholmen-billetter-777477) + +--- + +### Søndag 12. marts kl. 13.00. Kunst i byen +Vores går fra den moderne bys monumentale midtpunkt ind i den ældste del af +København ad strøget og stræderne, og søger efter skulpturer, monumenter, +mindesmærker og andre udsmykninger, som vi finder på vores pladser, på torve og +i gaderne. Også arkitekturen fortæller om væsentlige begivenheder. De 2 store +brande og et bombardement, Danmarks op- og nedture, har givet byen karakter, og +selvom mange gader har ændret sig gennem tiden, kan vi stadigvæk se aftrykket af +den gamle middelalderby. Her har borgere, kirkefolk og konger – og kunstnere – +sat deres præg. +Med Jeanette Land Schou. +**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus, 1550 København +**Tid:** Søndag 12. marts kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/kunst-i-byen-kobenhavn-set-gennen-kunstens-briller-billetter-777482) + +--- + +### Torsdag 16. marts kl. 16.00. Klassicisme i København +Monumentale bygninger og lige linier præger København omkring år 1800. Det var +det gamle Rom man målte sig med, og de toneangivende mestre var arkitekten C.F. +Hansen og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Ud over de to herrer bliver vi +introduceret til mennesker og idéer, der formede Danmark mellem Oplysningstiden +og Guldalderen. Selvom stilen er storladen og stram, gennemgik Danmark store +omvæltninger med krig, bombardement og bankerot. +Med Thomas Warburg. +**Mødested:** Statuen af Absalon, Højbro Pl., 1200 København +**Tid:** Torsdag 16. marts kl. 16.00-18.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/klassicisme-i-kobenhavn-billetter-775831) + +--- + +### Søndag 26. marts kl. 11.00. På opdagelse på Banen +Nye spor i byens udvikling. Mellem Vesterbro og Sydhavnen ligger DSB’s gamle +terræn af værksteder og rangerspor, som er kommet i planlæggernes fokus. Tag med +tilbage til jernbanens storhedstid, hvor området blev udbygget fra 1909 og +fremad. Se lokomotivværkstedet, reservedelslageret og "Kineserbyen" ved Otto +Busses Vej. Nogle steder er der stadig aktive værksteder, men andre bygninger +har ændret funktion. Det er også et område med træer, buskads og gammel plantage +mellem spor og sveller. Undervejs fortæller vi om områdets udvikling gennem +årtier, bevarelse af byggeri, oprensning af jord, og forskellige visioner for +stedet. Turen slutter ved BaneGården, der er Årstidernes nye sted i København +med salg af økologisk grønt og kunsthåndværk. +Med Thomas Warburg. +**Mødested:** Carlsberg S-tog station, København, over for trappen., Tapperitorvet 3, 1799 København V +**Tid:** Søndag 26. marts kl. 11.00-13.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/pa-opdagelse-pa-banen-nye-spor-i-byens-udvikling-billetter-775838) + +--- + +### Torsdag 30. marts kl. 11.00. Ryesgade fra Østerbro til Nørrebro +På opdagelse i Ryesgade og langs Sortedamssøen. På denne tur går vi afdden lange +Ryesgade fra Østerbrogade til Nørrebrogade. Ryesgade og sidegaderne var nærmest +en bydel for sig selv, med sine egne butikker og underholdning, lokale fabrikker +og traditioner. Det var også et industrikvarter med sabotager under krigen. +1960'erne bragte forfald, slumstormere og en gennemførelse af en motorgade. +Senere fulgte kampe mod BZ'ere. Af samme grund må vi ned til søerne og gennem +tunnelen for at komme til Nørrebrodelen, og høre om det fantastiske projekt med +Søringen, der ikke blev til noget, men alligevel knækkede Ryesgade i to. Turen +byder også på guide Jeannie Krysiaks minder reflektioner om sit barndomskvarter. +Med Jeannie Krysiak. +**Mødested:** Trianglen Station, Trianglen 8, 2100 København +**Tid:** Torsdag 30. marts kl. 11.00-13.00. +**Pris:** 150 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/ryesgade-fra-osterbro-til-norrebro-billetter-772876) + +--- + +[[!img arkitektur_2023.jpg class="solo" size="700x"]] + +Listen her opdateres månedligt med nye ture med arkitektur og byliv som tema. Du kan se flere ture og alle vores temaer i den store [[liste med Åbne Ture.|/aabneture]]. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2023-01-10"]] diff --git a/vejviseren/arkiv.mdwn b/vejviseren/arkiv.mdwn deleted file mode 100644 index fffbea07..00000000 --- a/vejviseren/arkiv.mdwn +++ /dev/null @@ -1,56 +0,0 @@ -# Arkiv -[[!template id=columns content=''' -Alle indlæg i [[Vejviseren]] (kronologisk). -[[!toggle id="alt" text="Fold oversigt ud" ]] -[[!toggleable id="alt" text="""[[!inline pages="tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] - -## Artikler -### Alle artikler -Bagom byen. - -[[!toggle id="artikler" text="Fold oversigt ud" ]] -[[!toggleable id="artikler" text="""[[!inline pages="tagged(artikel)" archive=yes]]"""]] - -### Historiske perioder -Artikler med fokus på Københavns fortid. - -[[!toggle id="tid" text="Fold oversigt ud" ]] -[[!toggleable id="tid" text="""[[!inline pages="tagged(artikel) and tagged(tid)" archive=yes]]"""]] - -### Steder -Baggrund for eventyr. - -[[!toggle id="sted" text="Fold oversigt ud" ]] -[[!toggleable id="sted" text="""[[!inline pages="tagged(artikel) and tagged(sted)" archive=yes]]"""]] - -### Personer -På sporet af byens berømtheder - -[[!toggle id="personer" text="Fold oversigt ud" ]] -[[!toggleable id="personer" text="""[[!inline pages="tagged(artikel) and tagged(personer)" archive=yes]]"""]] - -## Arrangementer -Byvandring.nu arrangerer eller deltager i byens events. - -[[!toggle id="events" text="Fold oversigt ud"]] -[[!toggleable id="events" text="""[[!inline pages="tagged(event) and tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] - -## Anbefalinger -Vores anbefalinger og tips om seværdigheder i ind- og udland - -[[!toggle id="tips" text="Fold oversigt ud"]] -[[!toggleable id="tips" text="""[[!inline pages="tagged(tip) and tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] - -## Noter -Fra vores egen verden. - -[[!toggle id="noter" text="Fold oversigt ud"]] -[[!toggleable id="noter" text="""[[!inline pages="tagged(note) and tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] - -## Quizzer -Konkurrencer og andet gådesjov. - -[[!toggle id="quiz" text="Fold oversigt ud"]] -[[!toggleable id="quiz" text="""[[!inline pages="tagged(quiz)" archive=yes]]"""]] - -''']] \ No newline at end of file diff --git a/vejviseren/arkiv/index.md b/vejviseren/arkiv/index.md new file mode 100644 index 00000000..fffbea07 --- /dev/null +++ b/vejviseren/arkiv/index.md @@ -0,0 +1,56 @@ +# Arkiv +[[!template id=columns content=''' +Alle indlæg i [[Vejviseren]] (kronologisk). +[[!toggle id="alt" text="Fold oversigt ud" ]] +[[!toggleable id="alt" text="""[[!inline pages="tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] + +## Artikler +### Alle artikler +Bagom byen. + +[[!toggle id="artikler" text="Fold oversigt ud" ]] +[[!toggleable id="artikler" text="""[[!inline pages="tagged(artikel)" archive=yes]]"""]] + +### Historiske perioder +Artikler med fokus på Københavns fortid. + +[[!toggle id="tid" text="Fold oversigt ud" ]] +[[!toggleable id="tid" text="""[[!inline pages="tagged(artikel) and tagged(tid)" archive=yes]]"""]] + +### Steder +Baggrund for eventyr. + +[[!toggle id="sted" text="Fold oversigt ud" ]] +[[!toggleable id="sted" text="""[[!inline pages="tagged(artikel) and tagged(sted)" archive=yes]]"""]] + +### Personer +På sporet af byens berømtheder + +[[!toggle id="personer" text="Fold oversigt ud" ]] +[[!toggleable id="personer" text="""[[!inline pages="tagged(artikel) and tagged(personer)" archive=yes]]"""]] + +## Arrangementer +Byvandring.nu arrangerer eller deltager i byens events. + +[[!toggle id="events" text="Fold oversigt ud"]] +[[!toggleable id="events" text="""[[!inline pages="tagged(event) and tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] + +## Anbefalinger +Vores anbefalinger og tips om seværdigheder i ind- og udland + +[[!toggle id="tips" text="Fold oversigt ud"]] +[[!toggleable id="tips" text="""[[!inline pages="tagged(tip) and tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] + +## Noter +Fra vores egen verden. + +[[!toggle id="noter" text="Fold oversigt ud"]] +[[!toggleable id="noter" text="""[[!inline pages="tagged(note) and tagged(vejviseren)" archive=yes]]"""]] + +## Quizzer +Konkurrencer og andet gådesjov. + +[[!toggle id="quiz" text="Fold oversigt ud"]] +[[!toggleable id="quiz" text="""[[!inline pages="tagged(quiz)" archive=yes]]"""]] + +''']] \ No newline at end of file diff --git a/vejviseren/artmoney.mdwn b/vejviseren/artmoney.mdwn deleted file mode 100644 index c9af4763..00000000 --- a/vejviseren/artmoney.mdwn +++ /dev/null @@ -1,52 +0,0 @@ -[[!meta title="Byvandring.nu accepterer Art Money som betaling"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img artmoney_amdi.jpg class="high" size="300x" link="/vejviseren/artmoney"]] -Kunst er penge. I hvert tilfælde, hvis der er tale om Art Money, -som nu kan bruges til delvis betaling af ture med Byvandring.nu, -- og til køb af billetter på Åbne Ture. - -[[Læs mere...|/vejviseren/artmoney]] - -""" -else=""" - -# Byvandring.nu accepterer Art Money som betaling - -[[!img artmoney_amdi.jpg class="high" size="300x" caption="Et stk. Art Money fra 2006. -Al art Money er 12 x 18 cm, altså i nogenlunde stor postkortstørrelse, -og har en værdi af 200 danske kroner."]] - -**Vi laver da bare vore egne penge.** - -Byvandring.nu støtter tanken i den grad, at vi modtager betaling -i penge som andre mennesker selv har lavet. Vi modtager op til 50% -af prisen på en byvandring i valutaen Art Money. Kunstpenge, -der er registreret i BIAM - Bank of International Art Money. - -Art Money er udviklet siden 1997 af billedkunstneren Lars Kræmmer, -og der er idag næsten 300 kunstnere, der udsteder Art Money. -Et stykke Art Money skal have dimensionerne 12 x 18 cm. -Hvert stykke har en værdi pålydende 200 danske kroner. -Byvandring.nu godtager fx. 1 Art Money som betaling for 2 deltagere til en Åben Tur. - -Flere andre virksomheder accepterer også Art Money, -normalt op til 50% af produktets eller ydelsens pris. - -Dermed er Art Money en praktisk og let håndterbar julegave. -Den er et stykke kunst i sig selv, og den kan byttes til varer og ydelser. - -Hvis man er kunstner, byder konceptet, at man kan "lave penge", -og blandt andet invitere familie eller forretningsforbindelser på tur med byvandring.nu. -Vi indgår gerne i samarbejde med kunstnere, der vil skabe Art Money -baseret på vore ture og på byens liv. - -[[!img artmoney_anniklitten070915.jpg class="high" size="300x" caption="Som del af vores -valutabeholdning har firmaet disse to papegøjer i en orkidé, af kunstneren Anni Klitten"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag emne kunst artmoney note]] -[[!meta date="2015-11-26"]] diff --git a/vejviseren/artmoney/index.md b/vejviseren/artmoney/index.md new file mode 100644 index 00000000..c9af4763 --- /dev/null +++ b/vejviseren/artmoney/index.md @@ -0,0 +1,52 @@ +[[!meta title="Byvandring.nu accepterer Art Money som betaling"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img artmoney_amdi.jpg class="high" size="300x" link="/vejviseren/artmoney"]] +Kunst er penge. I hvert tilfælde, hvis der er tale om Art Money, +som nu kan bruges til delvis betaling af ture med Byvandring.nu, +- og til køb af billetter på Åbne Ture. + +[[Læs mere...|/vejviseren/artmoney]] + +""" +else=""" + +# Byvandring.nu accepterer Art Money som betaling + +[[!img artmoney_amdi.jpg class="high" size="300x" caption="Et stk. Art Money fra 2006. +Al art Money er 12 x 18 cm, altså i nogenlunde stor postkortstørrelse, +og har en værdi af 200 danske kroner."]] + +**Vi laver da bare vore egne penge.** + +Byvandring.nu støtter tanken i den grad, at vi modtager betaling +i penge som andre mennesker selv har lavet. Vi modtager op til 50% +af prisen på en byvandring i valutaen Art Money. Kunstpenge, +der er registreret i BIAM - Bank of International Art Money. + +Art Money er udviklet siden 1997 af billedkunstneren Lars Kræmmer, +og der er idag næsten 300 kunstnere, der udsteder Art Money. +Et stykke Art Money skal have dimensionerne 12 x 18 cm. +Hvert stykke har en værdi pålydende 200 danske kroner. +Byvandring.nu godtager fx. 1 Art Money som betaling for 2 deltagere til en Åben Tur. + +Flere andre virksomheder accepterer også Art Money, +normalt op til 50% af produktets eller ydelsens pris. + +Dermed er Art Money en praktisk og let håndterbar julegave. +Den er et stykke kunst i sig selv, og den kan byttes til varer og ydelser. + +Hvis man er kunstner, byder konceptet, at man kan "lave penge", +og blandt andet invitere familie eller forretningsforbindelser på tur med byvandring.nu. +Vi indgår gerne i samarbejde med kunstnere, der vil skabe Art Money +baseret på vore ture og på byens liv. + +[[!img artmoney_anniklitten070915.jpg class="high" size="300x" caption="Som del af vores +valutabeholdning har firmaet disse to papegøjer i en orkidé, af kunstneren Anni Klitten"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag emne kunst artmoney note]] +[[!meta date="2015-11-26"]] diff --git a/vejviseren/bagfacaden.mdwn b/vejviseren/bagfacaden.mdwn deleted file mode 100644 index f50badf5..00000000 --- a/vejviseren/bagfacaden.mdwn +++ /dev/null @@ -1,43 +0,0 @@ -[[!meta title="Åben tur: Vesterbro bag facaden (2015)"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img bagfacaden.jpg link="/vejviseren/bagfacaden" class="blog"]] - -Vesterbro bag Facaden. Lørdag 31.1. 2015 går turen til sociale -organisationer på Vesterbro. Mellem kl. 10 og 12 besøger vi -forskellige organisationer, væresteder osv. Det hele afsluttes med et -arrangement i Mariakirken på Istedgade. - -[[Læs mere...|bagfacaden]] - -""" -else=""" - -# Åben tur: Vesterbro bag Facaden (2015) - -Den 31.1 er byder vi på en (gratis) social vandring på Vesterbro, -der afholdes af sociale organisationer på Vesterbro. Det er en god -lejlighed til at opleve denne side af Vesterbro. Kvarteret er nok blevet -pænere og dyrere gennem et par årtier, men det er stadig et sted, hvor -sociale problemer viser sig. - -Byvandring.nu står som rute- og guidekoordinator i arrangemenet, hvor -der er gratis deltagelse (og en kaffe og croissant i starten). Det er -andet år at denne vandring afholdes, og at vi deltager med guider. - -[[!img bagfacaden.jpg class="solo"]] - -## Program for Vesterbro bag Facaden - - * Mødested er i Fisken Dybbølsgade 61, lørdag den 31.1 kl. 10. - * Herefter opdeles deltagerne i forskellige grupper, der går hver deres rute gennem Vesterbro, med besøg hos tre sociale tilbud for fx. udsatte kvinder, hjemløse, unge, misbrugere osv. - * Turen slutter ca 12.15 ved Mariakirken Istedgade 20. Der er et arrangement dér med noget mad, musik og flere historier fra det social Vesterbro 12.30 - 14.00. - -[[!template id=note text="""Vesterbro bag Facaden er arrangeret af 14 forskellige sociale organisationer - kirkelige og andre - der virker på Vesterbro. -Illustration: Vesterbro bag Facaden."""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event sted vesterbro emne udsatte 2016]] -[[!meta date="2016-01-21"]] diff --git a/vejviseren/bagfacaden/index.md b/vejviseren/bagfacaden/index.md new file mode 100644 index 00000000..f50badf5 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bagfacaden/index.md @@ -0,0 +1,43 @@ +[[!meta title="Åben tur: Vesterbro bag facaden (2015)"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img bagfacaden.jpg link="/vejviseren/bagfacaden" class="blog"]] + +Vesterbro bag Facaden. Lørdag 31.1. 2015 går turen til sociale +organisationer på Vesterbro. Mellem kl. 10 og 12 besøger vi +forskellige organisationer, væresteder osv. Det hele afsluttes med et +arrangement i Mariakirken på Istedgade. + +[[Læs mere...|bagfacaden]] + +""" +else=""" + +# Åben tur: Vesterbro bag Facaden (2015) + +Den 31.1 er byder vi på en (gratis) social vandring på Vesterbro, +der afholdes af sociale organisationer på Vesterbro. Det er en god +lejlighed til at opleve denne side af Vesterbro. Kvarteret er nok blevet +pænere og dyrere gennem et par årtier, men det er stadig et sted, hvor +sociale problemer viser sig. + +Byvandring.nu står som rute- og guidekoordinator i arrangemenet, hvor +der er gratis deltagelse (og en kaffe og croissant i starten). Det er +andet år at denne vandring afholdes, og at vi deltager med guider. + +[[!img bagfacaden.jpg class="solo"]] + +## Program for Vesterbro bag Facaden + + * Mødested er i Fisken Dybbølsgade 61, lørdag den 31.1 kl. 10. + * Herefter opdeles deltagerne i forskellige grupper, der går hver deres rute gennem Vesterbro, med besøg hos tre sociale tilbud for fx. udsatte kvinder, hjemløse, unge, misbrugere osv. + * Turen slutter ca 12.15 ved Mariakirken Istedgade 20. Der er et arrangement dér med noget mad, musik og flere historier fra det social Vesterbro 12.30 - 14.00. + +[[!template id=note text="""Vesterbro bag Facaden er arrangeret af 14 forskellige sociale organisationer - kirkelige og andre - der virker på Vesterbro. +Illustration: Vesterbro bag Facaden."""]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event sted vesterbro emne udsatte 2016]] +[[!meta date="2016-01-21"]] diff --git a/vejviseren/bagfacaden2016.mdwn b/vejviseren/bagfacaden2016.mdwn deleted file mode 100644 index 82dfe6f1..00000000 --- a/vejviseren/bagfacaden2016.mdwn +++ /dev/null @@ -1,42 +0,0 @@ -[[!meta title="Vesterbro Bag Facaden 2016"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img bagfacaden2016.jpg class="blog" link="/vejviseren/bagfacaden2016"]] -Tag på tur til sociale organisationer på Vesterbro. På turen besøger man -flere steder der arbejder med udsatte, og bliver klogere på arbejdet på -gadeplan. Det er tredie år Byvandring.nu koordinerer ruter og guider til -arrangementet. Deltagelse er gratis. - -[[Læs mere...|vejviseren/bagfacaden2016/]] - -""" -else=""" - -[[!img bagfacaden2016.jpg class="blog"]] - -# Vesterbro Bag Facaden 2016 - -For tredie år i træk fører guider fra byvandring.nu deltagerne -i den sociale vandring rundt på Vesterbro. - -Vandringen 6.-2. går til flere af Vesterbros organistioner og initiativer, -der arbejder med udsatte grupper i bydelen. Bliv klogere på bagsiden af Vesterbro, -og de folk der arbejder med udfordringerne. - -Starten går kl. 10.00 efter kaffe og morgenbrød. Vi besøger steder -som Fisken, Reden, Natherberget Klare, Klippen osv. -Vandringen tager ca. ca. 2 timer inklusive tre besøg. -Derefter er der gratis frokost samt videre arrangement, herunder koncert med Fangernes Kor i uKirken. - -Vesterbro bag Facaden arrangeres af et netværk af kirkelige sociale organisationer på Vesterbro. - -**Pris:** Der er ikke tilmelding, og vandringen er gratis. -**Mødested:** Ungdomskirken, Dannebrogsgade 53, Vesterbro. Kirken ligger ved Litauens Plads. - -[Link til arrangementet på Facebook](https://www.facebook.com/events/199760670369830/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event 2016 vesterbro emne udsatte]] -[[!meta date="2016-01-12"]] diff --git a/vejviseren/bagfacaden2016/index.md b/vejviseren/bagfacaden2016/index.md new file mode 100644 index 00000000..82dfe6f1 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bagfacaden2016/index.md @@ -0,0 +1,42 @@ +[[!meta title="Vesterbro Bag Facaden 2016"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img bagfacaden2016.jpg class="blog" link="/vejviseren/bagfacaden2016"]] +Tag på tur til sociale organisationer på Vesterbro. På turen besøger man +flere steder der arbejder med udsatte, og bliver klogere på arbejdet på +gadeplan. Det er tredie år Byvandring.nu koordinerer ruter og guider til +arrangementet. Deltagelse er gratis. + +[[Læs mere...|vejviseren/bagfacaden2016/]] + +""" +else=""" + +[[!img bagfacaden2016.jpg class="blog"]] + +# Vesterbro Bag Facaden 2016 + +For tredie år i træk fører guider fra byvandring.nu deltagerne +i den sociale vandring rundt på Vesterbro. + +Vandringen 6.-2. går til flere af Vesterbros organistioner og initiativer, +der arbejder med udsatte grupper i bydelen. Bliv klogere på bagsiden af Vesterbro, +og de folk der arbejder med udfordringerne. + +Starten går kl. 10.00 efter kaffe og morgenbrød. Vi besøger steder +som Fisken, Reden, Natherberget Klare, Klippen osv. +Vandringen tager ca. ca. 2 timer inklusive tre besøg. +Derefter er der gratis frokost samt videre arrangement, herunder koncert med Fangernes Kor i uKirken. + +Vesterbro bag Facaden arrangeres af et netværk af kirkelige sociale organisationer på Vesterbro. + +**Pris:** Der er ikke tilmelding, og vandringen er gratis. +**Mødested:** Ungdomskirken, Dannebrogsgade 53, Vesterbro. Kirken ligger ved Litauens Plads. + +[Link til arrangementet på Facebook](https://www.facebook.com/events/199760670369830/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event 2016 vesterbro emne udsatte]] +[[!meta date="2016-01-12"]] diff --git a/vejviseren/bagfacaden2017.mdwn b/vejviseren/bagfacaden2017.mdwn deleted file mode 100644 index d8098d6c..00000000 --- a/vejviseren/bagfacaden2017.mdwn +++ /dev/null @@ -1,42 +0,0 @@ -[[!meta title="Bag Facaden på Vesterbro 2017"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img bagfacaden2017snit.jpg class="blog" link="/vejviseren/bagfacaden2017"]] -Besøg sociale organisationer på Stenbroen 4.2. 2017 kl. 10.00 - 13.30. -For fjerde år i træk er byvandring.nu med til at planlægge en vandring -til sociale organisationer, herberger og væresteder på Vesterbro. - -[[Læs mere...|/vejviseren/bagfacaden/]] - -""" -else=""" - -# Bag Facaden på Vesterbro 2017 - -Vesterbro har altid rummet ekstremer. I dag findes svære sociale forhold -side om side med liebhaverlejligheder, økocaféer, turisthoteller og Kødbyens -kulinariske mekka. Byvandring nu er med til at udforske den sociale side -af et kontrastfyldt kvarter den 4.2. 2017. Det er fjerde år, hvor vi har -fundet guider og lagt ruter rundt til femten forskellige sociale organisationer i bydelen. - -Der er mulighed for at besøge Mændenes Hjem, Reden, Mødestedet, Night Light Café -og flere af de organisationer der har tilknytning til Mariakirken på Istedgade. -Nye steder er kommet til. Der er for eksempel åbnet sundhedsfacilitet for -stofbrugere på Halmtorvet; H17, drevet af Københavns Kommune, Lokalpolitiet, -Vendepunktet og Reden International. - -## 10 ruter med 3 besøg hver -Dagen starter med en kop kaffe og et stykke morgenbrød i U-kirken på Litauens Plads. -Her kan man også vælge hvilken rute man skal gå. Der er 10 forskellige ruter, -der hver besøger tre steder undervejs. Besøgene hos organisationerne vil være på -20-25 minutter. Ca. kl. 12.30 vender vi tilbage til U-kirken, hvor man kan få en -let frokost og Fangekoret synger. - -[[!img bagfacaden2017.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event 2017 vesterbro emne udsatte]] -[[!meta date="2017-01-20"]] diff --git a/vejviseren/bagfacaden2017/index.md b/vejviseren/bagfacaden2017/index.md new file mode 100644 index 00000000..d8098d6c --- /dev/null +++ b/vejviseren/bagfacaden2017/index.md @@ -0,0 +1,42 @@ +[[!meta title="Bag Facaden på Vesterbro 2017"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img bagfacaden2017snit.jpg class="blog" link="/vejviseren/bagfacaden2017"]] +Besøg sociale organisationer på Stenbroen 4.2. 2017 kl. 10.00 - 13.30. +For fjerde år i træk er byvandring.nu med til at planlægge en vandring +til sociale organisationer, herberger og væresteder på Vesterbro. + +[[Læs mere...|/vejviseren/bagfacaden/]] + +""" +else=""" + +# Bag Facaden på Vesterbro 2017 + +Vesterbro har altid rummet ekstremer. I dag findes svære sociale forhold +side om side med liebhaverlejligheder, økocaféer, turisthoteller og Kødbyens +kulinariske mekka. Byvandring nu er med til at udforske den sociale side +af et kontrastfyldt kvarter den 4.2. 2017. Det er fjerde år, hvor vi har +fundet guider og lagt ruter rundt til femten forskellige sociale organisationer i bydelen. + +Der er mulighed for at besøge Mændenes Hjem, Reden, Mødestedet, Night Light Café +og flere af de organisationer der har tilknytning til Mariakirken på Istedgade. +Nye steder er kommet til. Der er for eksempel åbnet sundhedsfacilitet for +stofbrugere på Halmtorvet; H17, drevet af Københavns Kommune, Lokalpolitiet, +Vendepunktet og Reden International. + +## 10 ruter med 3 besøg hver +Dagen starter med en kop kaffe og et stykke morgenbrød i U-kirken på Litauens Plads. +Her kan man også vælge hvilken rute man skal gå. Der er 10 forskellige ruter, +der hver besøger tre steder undervejs. Besøgene hos organisationerne vil være på +20-25 minutter. Ca. kl. 12.30 vender vi tilbage til U-kirken, hvor man kan få en +let frokost og Fangekoret synger. + +[[!img bagfacaden2017.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event 2017 vesterbro emne udsatte]] +[[!meta date="2017-01-20"]] diff --git a/vejviseren/bagfacaden2018.mdwn b/vejviseren/bagfacaden2018.mdwn deleted file mode 100644 index 1f3169c5..00000000 --- a/vejviseren/bagfacaden2018.mdwn +++ /dev/null @@ -1,40 +0,0 @@ -[[!meta title="Vesterbro bag Facaden 2018 - social vandring"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img bagfacaden2018.png class="blog" link="/vejviseren/bagfacaden2018"]] - -For femte år i træk deltager byvandring.nu med vore guider i den sociale -vandring Vesterbro Bag Facaden. Arrangementer ligger Lørdag 3.2. fra 10.00 - 12.30. -Det er gratis og kræver ikke tilmelding. - -[[Læs mere...|/vejviseren/bagfacaden2018/]] - -""" -else=""" -# Vesterbro Bag Facaden - -For femte år i træk organiserer byvandring.nu guiderne til den sociale vandring Vesterbro Bag Facaden. - -[[!img bagfacaden2018.png class="solo"]] - -Det sociale arbejde på Vesterbro er lige så varieret som bydelens udfordringer. -Søndag 3.2. i år byder 18 grupper og organisationer indenfor. -Det er sociale, frivillige og kirkelige foreninger samt politiet. -Der er 12 forskellige ruter med 3 besøg på hver. -Man kan møde op fra kl. 9.45 ved U-kirken i Dannebrogsgade (Litauens Plads), -vælge en rute og blive klogere på hvad der bliver gjort for unge med problemer, -stofmisbrugere, prostituerede, hjemløse, indvandrere, tidligere kriminelle, -fattige og andre udsatte grupper i bydelen. -Besøgene varer 20-25 minutter, og ca. kl. 12.30 vender grupperne tilbage til U-kirken, -hvor der serveres en bid mad, og Fangekoret synger. - -Arrangementet er gratis. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2018-01-18"]] - - diff --git a/vejviseren/bagfacaden2018/index.md b/vejviseren/bagfacaden2018/index.md new file mode 100644 index 00000000..1f3169c5 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bagfacaden2018/index.md @@ -0,0 +1,40 @@ +[[!meta title="Vesterbro bag Facaden 2018 - social vandring"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img bagfacaden2018.png class="blog" link="/vejviseren/bagfacaden2018"]] + +For femte år i træk deltager byvandring.nu med vore guider i den sociale +vandring Vesterbro Bag Facaden. Arrangementer ligger Lørdag 3.2. fra 10.00 - 12.30. +Det er gratis og kræver ikke tilmelding. + +[[Læs mere...|/vejviseren/bagfacaden2018/]] + +""" +else=""" +# Vesterbro Bag Facaden + +For femte år i træk organiserer byvandring.nu guiderne til den sociale vandring Vesterbro Bag Facaden. + +[[!img bagfacaden2018.png class="solo"]] + +Det sociale arbejde på Vesterbro er lige så varieret som bydelens udfordringer. +Søndag 3.2. i år byder 18 grupper og organisationer indenfor. +Det er sociale, frivillige og kirkelige foreninger samt politiet. +Der er 12 forskellige ruter med 3 besøg på hver. +Man kan møde op fra kl. 9.45 ved U-kirken i Dannebrogsgade (Litauens Plads), +vælge en rute og blive klogere på hvad der bliver gjort for unge med problemer, +stofmisbrugere, prostituerede, hjemløse, indvandrere, tidligere kriminelle, +fattige og andre udsatte grupper i bydelen. +Besøgene varer 20-25 minutter, og ca. kl. 12.30 vender grupperne tilbage til U-kirken, +hvor der serveres en bid mad, og Fangekoret synger. + +Arrangementet er gratis. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2018-01-18"]] + + diff --git a/vejviseren/bagomborsen.mdwn b/vejviseren/bagomborsen.mdwn deleted file mode 100644 index 64f2c7c3..00000000 --- a/vejviseren/bagomborsen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,61 +0,0 @@ -[[!meta title="Bag om Børsen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img 120723boersen.jpg class="blog" link="/vejviseren/bagomborsen"]] - -## Vidste du det? -Læs om Christian IV's berømte bygning of få svar på: - - * hvad kunne dragerne på tårnet? - * hvad var der i Børsgade før der var biler? - * hvordan forbedrede man bygningens udseende i 1800-tallet? - * hvem bruger bygningen i dag? - * endelig: Børsen har noget til fælles med to af Københavns andre helt enestående bygninger: Hvilke? - -[[Læs mere...|bagomborsen]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img 120723boersen.jpg class="deco"]] -[[!img boersneptun.jpg class="deco"]] -[[!img dragespir.jpg class="deco"]] -[[!img boersvaeg.jpg class="deco"]] -"]] - -# Bag om Børsen -Christian IV's børs er en af Københavns helt enestående bygninger. -Den blev indviet i 1624 som et pakhus, hvor skibene kunne ligge på begge sider. -De fineste varer var at købe i bygningen, hvor der var adgang -ad rampen mod Københavns Slot - bagved var broen til det nybyggede Christianshavn. -Tårnet blev bygget af kongens fyrværkerimester, og dragerne -var i stand til at spy ild under kongens store fester. - -Den første storhedstid svandt, og de kom nyere og større pakhuse ved havnen. -Børsgade (på billedet) blev fyldt op, og børsen blev brugt til lidt af hvert, -indtil det atter kom til at handle om penge. Nationalbanken havde sit første -sæde i en sidebygning, der senere er revet ned. I 1855 blev den udtjente bygning -købt af Grosserersocietetet og indrettet som aktiebørs. I den forbindelse -blev den også forsynet med røde mursen, for det mente man i datiden -"hørte sig til" på en Christian IV bygning. I bygning kan man bl.a. se -finansfyrsten CF Tietgens gamle kontor. En af Københavns første telegrafer blev også installeret her. - -Finanslivets højborg er også blevet udfordret. I 1918 blev den stormet -af anarkister. I 1969 vandrede den nøgne Lene Adler Pedersen gennem bygningen -med et kors i værket "Den kvindelige Kristus", og aktiehandlen blev suspenderet for dagen. - -Nu er fondsbørsen flyttet til det tidligere Fonnensbech stormagasin -ved Nikolaj Plads (samme bygning som Fona på Strøget). Børsens gamle bygning -ejes af Dansk Erhverv - man kan også sige at bygningen huser "det danske handelskammer". - -Børsens spir er i et sæt med Københavns andre "Snurrige tårne" - Vor Frelsers Kirktårn og Rundetårn. - -[[Børsquiz - månedskonkurrence april 2013|/vejviseren/opgave_13-03]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag sted boersen artikel]] -[[!meta date="2013-03-25"]] diff --git a/vejviseren/bagomborsen/index.md b/vejviseren/bagomborsen/index.md new file mode 100644 index 00000000..64f2c7c3 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bagomborsen/index.md @@ -0,0 +1,61 @@ +[[!meta title="Bag om Børsen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img 120723boersen.jpg class="blog" link="/vejviseren/bagomborsen"]] + +## Vidste du det? +Læs om Christian IV's berømte bygning of få svar på: + + * hvad kunne dragerne på tårnet? + * hvad var der i Børsgade før der var biler? + * hvordan forbedrede man bygningens udseende i 1800-tallet? + * hvem bruger bygningen i dag? + * endelig: Børsen har noget til fælles med to af Københavns andre helt enestående bygninger: Hvilke? + +[[Læs mere...|bagomborsen]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img 120723boersen.jpg class="deco"]] +[[!img boersneptun.jpg class="deco"]] +[[!img dragespir.jpg class="deco"]] +[[!img boersvaeg.jpg class="deco"]] +"]] + +# Bag om Børsen +Christian IV's børs er en af Københavns helt enestående bygninger. +Den blev indviet i 1624 som et pakhus, hvor skibene kunne ligge på begge sider. +De fineste varer var at købe i bygningen, hvor der var adgang +ad rampen mod Københavns Slot - bagved var broen til det nybyggede Christianshavn. +Tårnet blev bygget af kongens fyrværkerimester, og dragerne +var i stand til at spy ild under kongens store fester. + +Den første storhedstid svandt, og de kom nyere og større pakhuse ved havnen. +Børsgade (på billedet) blev fyldt op, og børsen blev brugt til lidt af hvert, +indtil det atter kom til at handle om penge. Nationalbanken havde sit første +sæde i en sidebygning, der senere er revet ned. I 1855 blev den udtjente bygning +købt af Grosserersocietetet og indrettet som aktiebørs. I den forbindelse +blev den også forsynet med røde mursen, for det mente man i datiden +"hørte sig til" på en Christian IV bygning. I bygning kan man bl.a. se +finansfyrsten CF Tietgens gamle kontor. En af Københavns første telegrafer blev også installeret her. + +Finanslivets højborg er også blevet udfordret. I 1918 blev den stormet +af anarkister. I 1969 vandrede den nøgne Lene Adler Pedersen gennem bygningen +med et kors i værket "Den kvindelige Kristus", og aktiehandlen blev suspenderet for dagen. + +Nu er fondsbørsen flyttet til det tidligere Fonnensbech stormagasin +ved Nikolaj Plads (samme bygning som Fona på Strøget). Børsens gamle bygning +ejes af Dansk Erhverv - man kan også sige at bygningen huser "det danske handelskammer". + +Børsens spir er i et sæt med Københavns andre "Snurrige tårne" - Vor Frelsers Kirktårn og Rundetårn. + +[[Børsquiz - månedskonkurrence april 2013|/vejviseren/opgave_13-03]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag sted boersen artikel]] +[[!meta date="2013-03-25"]] diff --git a/vejviseren/bang_og_pengene.mdwn b/vejviseren/bang_og_pengene.mdwn deleted file mode 100644 index ea488aa8..00000000 --- a/vejviseren/bang_og_pengene.mdwn +++ /dev/null @@ -1,166 +0,0 @@ -[[!meta title="Herman Bang og Pengene"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img bangskandale.png class="blog" link="/vejviseren/bang_og_pengene"]] - -Herman Bang svang pennen med stor energi. Han skrev for et nysgerrigt -publikum – og alt for ofte på kredit. Derfor blev han også involveret -i kreativt pengevæsen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/bang_og_pengene]] - -""" -else=""" - -[[!img bangskandale.png class="solo"]] - -# Herman Bang og Pengene -## "Forfatteren står i dyb gæld …" - -[[!template id=note text="""'Navnkundig fæstning København -– du kaldes Sluge-Penge.' Sådan skrev Sehested i 1680’erne. -”Pas på Pengene” advarede Dan Turèll i 1977. Dette er en artikel -om digt og dårlig økonomisk dømmekraft, med Herman Bang som hovedperson."""]] - -Den unge Herman Bang måtte kapitalisere sit talent. Han kom fra en pæn -familie i provinsen. Men barndomshjemmet på Als havde Tysken taget, og -i 1875, da Bang var 18, var begge hans forældre døde. Den unge mand -måtte klare sig selv og skabte sig et navn i København. Det var en god -tid til det, for byen var også i gang med at genopfinde sig selv. - -[[!img bangca1882_500pix.jpg caption="Den indolente attitude -på dette billede fra starten af 1880'erne dækker over den unge -Herman Bangs kreative drivkraft og vilje til at realisere sine drømme. -Det var egenskaber der også skaffede ham i dårligt selskab og økonomisk forlegenhed." class="solo"]] - -Overfladisk set var Herman Bang en journalistisk komet, en spidsfindig -forfatter og en mand der førte sig frem overalt i byen med smag og -smarte vaner. Men hans nonchalante elegance var blandet med nervøsitet -og intensitet. Nervøsitet var ét af tidens modeord, i klang med det -moderne menneske i den kaotiske by med trafik, bekendtskaber og -begivenheder, man ikke måtte gå glip af. - -Bag facaden var Bang en litterær arbejdshest. Han skrev reportager og -lejlighedsjournalistik for at tjene penge. Det kan godt være at han -måtte gå sultende i teateret, trygle sin forlægger om betaling og -holde sig af vejen for kreditorer. Men modgang knækkede ham ikke, og -efterhånden fik han skrevet uforglemmelige romaner og vedkommende noveller. - -## Friske Penge -[[!img 100kroner.jpg caption="100-krone sedlen som den så ud i 1873. -Teknikken med at producere pengesedler har udviklet sig i takt med -foretagesomme personers forsøg på at efterligne dem." class="solo"]] - -Den pengetrængende forfatter kastede sig rastløs ud i projekter. -I 1882 blev den 25-årige Bang redaktør i det nye tidskrift Vor Tid, -der blev udgivet af Carl August Riemenschneider og Benedikt Salomon. - -Med blikket på kæmpe muligheder i tidens medieverden havde de to herrer -investeret i en trykkemaskine til tidsskriftet. Den satsning viste sig -at være svær at tjene ind. Men så fandt Salomon på den geniale løsning -at xylografere en efterligning af Nationalbankens 100-kroneseddel, som -han og Riemenschneider trykte ved nat, og som kunne få et troværdigt -brugt udseende ved at blive kørt over med en svamp. Det lykkedes -makkerparret at slippe af med nogle af de gode kopier til Landmandsbanken, -en vekselerer, og især til bladets kreditor, grosserer LM David. -Men David indsatte pengene i Nationalbanken, der snart efter varskoede -ham om de falske penge. Han gik så til Riemenscheiders og Salomon for -at advare dem. - -De to herrer nægtede ethvert kendskab, men de vidste at spillet var ude -og tog flugten med lommerne fulde af falske penge. For en sikkerheds -skyld forlod de København til fods over Valby Bakke, og stoppede kun til -kaffe på Damhuskroen, før de steg på toget i Glostrup, hvor de blev -genkendt, og politiet ventede på dem i Roskilde. - -[[!img damhuskro.jpg caption="Jeg kunne have svoret på jeg havde læst at -Bangs kompagnoner blev pågrebet på Damhuskroen – det fatale sted, men det -skete ved Jernbanen. Bortset fra det så vejkroen slåedes ud midt i -1800-tallet, før der kom Tivoli og Enkebal." class="solo"]] - -Politiet gennemsøgte Vor Tid’s kontorer og fandt Herman Bangs visitkort -med påskriften ”hvor er pengene?”. Selv om Herman Bang blev slæbt i forhør, -var han åbenlyst et offer for bedraget. Han slap med røde ører, ubetalt -honorar og en dyrekøbt erfaring at skrive ud fra. - -## Bankierens blik for bagsider - -Stuk er Bangs roman om facader par excellence. Romanens intrige udspiller -sig på Victoriateateret. Det er et drømmepalads med forhåbninger, -forestillinger og store armbevægelser samt ukloge dispositioner såvel i -køkkenet som på regnskabskontoret. Det flotte teater ledes af et dynamisk -trekløver i tidens takt. En af dem hedder Herluf Berg – som man kan læse -som et alter ego for Herman Bang selv. - -[[!img stuk1908.jpg caption="Det elegante omslag på Stuks andenudgave i 1908 -hentyder til fantasi og bobler. Begrebet bobleøkonomi stammer tilbage fra -det tidlige 1700-tal, hvor spekulationen havde fået frit løb, først i -Holland og England." class="tall"]] - -Læserne gættede på, hvem romanens personer i virkeligheden var. -Det er pikant, og det sælger, selv om det kan være helt lige meget. -Så sælger skandaler jo også romaner. Og de kan forhåbentlig sælge -byvandringer - for hvorfor vil jeg ellers grave en 134 år affære op? - -Her handles, der spildes, sættes stykker op, og man deler fribilletter ud -for at fylde salen og foregive succes. Man kan kalde det en økonomisk boble, -der pumpes op til tidens nervøse valsetakt. Der bliver taget flere fatale -beslutninger undervejs. I al iveren og aktiviteten bliver der også sjusket. - -En dag kommer konferensråd Hein forbi stedets restaurant i et ærinde. -Han er Københavns store finansmand og ejer af Banken, som er teatrets långiver. -Den uanmassende Hein bliver sat til at vente i et sidelokale – og glemt af -en fortravlet tjener. - -Konferensråden bruger øjnene, mens han venter. Et par af de fine borde står -på hovedet, og bagsiden ser meget lurvet ud. Så kommer teatrets leder og -arkitekt ilende. Konferensråd Hein erklærer beskedent at det bestemt ikke -gør noget at han måtte vente, han skulle blot høre om han kunne beværte -nogle bankfolk på teatrets restaurant. - -> ”Og helt i Forbigaaende, mens han kom hen foran de to glemte Borde, -> sagde han i en leende Tone, idet han berørte Fyrrepladen med Knappen -> af sin Stok: -> De d e r, bedste Bygmester, er forhaabentlig ikke mellem de "Ibentræsborde", -> der repræsenterer 43 Kroner pr. Styk paa vor Inventarieliste ... -> De tre havde alle i samme Nu, endnu før han talte, set den ulykkelige -> Bagside - Adolf kunde have knust samtlige de forbandede Ben; Martens -> talte først, forvirret som en Dreng, der er grebet i at snyde i Lektien: -> Jo - - jo, sagde han ... De er betalt med 43, sagde han. -> Ja, Leverandører benytter sig af Omstændighederne, sagde Konferensraaden. -> Og idet han gav sig til at halvlé igen, sagde han: Det er kun et Gode, -> at saadanne Folk har godt af at vente en Tid paa deres Penge ...” - -Konferensraad Hein lader til at slå det hen, og tager afsked på en nærmest -kejtet facon. Men det er også facade, for Konferensraad Hein repræsenterer -den absolutte soliditet. - -Hein er selfmade man, skibsredder, byggematador, bankier - passer på én -person i Københavns samtid, CF Tietgen. Den store dansker, finansgeniet, -og måske den mand der har præget byen mest siden Christian IV; men med meget -bedre sans for gode investeringer og det økonomisk holdbare. - -[[!img tietgenbuste.jpg caption="Buste af Tietgen på Københavns Rådhus. -CF Tietgen sad i Borgerrepræsentationen, men engagerede sig næsten -udelukkende om spørgsmål omkring Københavns Havn." class="solo"]] - -Soliditeten og skarpsindigheden hos Hein danner kontrast til alt det -overfladiske som Stuk omhandler. - -[[Læs en artikel fra 2023, om hvordan Tietgen og andre forretningsfolk prægede København på Herman Bangs tid.|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]] - -### Kilder -Martin Zerlang, *Herman Bangs København*, Politiken 2007. - -Hør novellen *”Jul i det Fremmede”* af Herman Bang på ”Den 2. Radio”. [En pinagtig dvælen ved pengeproblemer i Prag.](https://den2radio.dk/udsendelser/herman-bangs-novelle-juleaften-i-det-fremmede) - -[Coneliand: Hjemmeside med bl.a. danske kriminalsager](https://www.coneliand.dk/Kriminalitet_i_Danmark_igennem_tiden.html) - -[[!taglink Herman_Bang|bang]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer bang]] -[[!meta date="2016-05-16"]] diff --git a/vejviseren/bang_og_pengene/index.md b/vejviseren/bang_og_pengene/index.md new file mode 100644 index 00000000..ea488aa8 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bang_og_pengene/index.md @@ -0,0 +1,166 @@ +[[!meta title="Herman Bang og Pengene"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img bangskandale.png class="blog" link="/vejviseren/bang_og_pengene"]] + +Herman Bang svang pennen med stor energi. Han skrev for et nysgerrigt +publikum – og alt for ofte på kredit. Derfor blev han også involveret +i kreativt pengevæsen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/bang_og_pengene]] + +""" +else=""" + +[[!img bangskandale.png class="solo"]] + +# Herman Bang og Pengene +## "Forfatteren står i dyb gæld …" + +[[!template id=note text="""'Navnkundig fæstning København +– du kaldes Sluge-Penge.' Sådan skrev Sehested i 1680’erne. +”Pas på Pengene” advarede Dan Turèll i 1977. Dette er en artikel +om digt og dårlig økonomisk dømmekraft, med Herman Bang som hovedperson."""]] + +Den unge Herman Bang måtte kapitalisere sit talent. Han kom fra en pæn +familie i provinsen. Men barndomshjemmet på Als havde Tysken taget, og +i 1875, da Bang var 18, var begge hans forældre døde. Den unge mand +måtte klare sig selv og skabte sig et navn i København. Det var en god +tid til det, for byen var også i gang med at genopfinde sig selv. + +[[!img bangca1882_500pix.jpg caption="Den indolente attitude +på dette billede fra starten af 1880'erne dækker over den unge +Herman Bangs kreative drivkraft og vilje til at realisere sine drømme. +Det var egenskaber der også skaffede ham i dårligt selskab og økonomisk forlegenhed." class="solo"]] + +Overfladisk set var Herman Bang en journalistisk komet, en spidsfindig +forfatter og en mand der førte sig frem overalt i byen med smag og +smarte vaner. Men hans nonchalante elegance var blandet med nervøsitet +og intensitet. Nervøsitet var ét af tidens modeord, i klang med det +moderne menneske i den kaotiske by med trafik, bekendtskaber og +begivenheder, man ikke måtte gå glip af. + +Bag facaden var Bang en litterær arbejdshest. Han skrev reportager og +lejlighedsjournalistik for at tjene penge. Det kan godt være at han +måtte gå sultende i teateret, trygle sin forlægger om betaling og +holde sig af vejen for kreditorer. Men modgang knækkede ham ikke, og +efterhånden fik han skrevet uforglemmelige romaner og vedkommende noveller. + +## Friske Penge +[[!img 100kroner.jpg caption="100-krone sedlen som den så ud i 1873. +Teknikken med at producere pengesedler har udviklet sig i takt med +foretagesomme personers forsøg på at efterligne dem." class="solo"]] + +Den pengetrængende forfatter kastede sig rastløs ud i projekter. +I 1882 blev den 25-årige Bang redaktør i det nye tidskrift Vor Tid, +der blev udgivet af Carl August Riemenschneider og Benedikt Salomon. + +Med blikket på kæmpe muligheder i tidens medieverden havde de to herrer +investeret i en trykkemaskine til tidsskriftet. Den satsning viste sig +at være svær at tjene ind. Men så fandt Salomon på den geniale løsning +at xylografere en efterligning af Nationalbankens 100-kroneseddel, som +han og Riemenschneider trykte ved nat, og som kunne få et troværdigt +brugt udseende ved at blive kørt over med en svamp. Det lykkedes +makkerparret at slippe af med nogle af de gode kopier til Landmandsbanken, +en vekselerer, og især til bladets kreditor, grosserer LM David. +Men David indsatte pengene i Nationalbanken, der snart efter varskoede +ham om de falske penge. Han gik så til Riemenscheiders og Salomon for +at advare dem. + +De to herrer nægtede ethvert kendskab, men de vidste at spillet var ude +og tog flugten med lommerne fulde af falske penge. For en sikkerheds +skyld forlod de København til fods over Valby Bakke, og stoppede kun til +kaffe på Damhuskroen, før de steg på toget i Glostrup, hvor de blev +genkendt, og politiet ventede på dem i Roskilde. + +[[!img damhuskro.jpg caption="Jeg kunne have svoret på jeg havde læst at +Bangs kompagnoner blev pågrebet på Damhuskroen – det fatale sted, men det +skete ved Jernbanen. Bortset fra det så vejkroen slåedes ud midt i +1800-tallet, før der kom Tivoli og Enkebal." class="solo"]] + +Politiet gennemsøgte Vor Tid’s kontorer og fandt Herman Bangs visitkort +med påskriften ”hvor er pengene?”. Selv om Herman Bang blev slæbt i forhør, +var han åbenlyst et offer for bedraget. Han slap med røde ører, ubetalt +honorar og en dyrekøbt erfaring at skrive ud fra. + +## Bankierens blik for bagsider + +Stuk er Bangs roman om facader par excellence. Romanens intrige udspiller +sig på Victoriateateret. Det er et drømmepalads med forhåbninger, +forestillinger og store armbevægelser samt ukloge dispositioner såvel i +køkkenet som på regnskabskontoret. Det flotte teater ledes af et dynamisk +trekløver i tidens takt. En af dem hedder Herluf Berg – som man kan læse +som et alter ego for Herman Bang selv. + +[[!img stuk1908.jpg caption="Det elegante omslag på Stuks andenudgave i 1908 +hentyder til fantasi og bobler. Begrebet bobleøkonomi stammer tilbage fra +det tidlige 1700-tal, hvor spekulationen havde fået frit løb, først i +Holland og England." class="tall"]] + +Læserne gættede på, hvem romanens personer i virkeligheden var. +Det er pikant, og det sælger, selv om det kan være helt lige meget. +Så sælger skandaler jo også romaner. Og de kan forhåbentlig sælge +byvandringer - for hvorfor vil jeg ellers grave en 134 år affære op? + +Her handles, der spildes, sættes stykker op, og man deler fribilletter ud +for at fylde salen og foregive succes. Man kan kalde det en økonomisk boble, +der pumpes op til tidens nervøse valsetakt. Der bliver taget flere fatale +beslutninger undervejs. I al iveren og aktiviteten bliver der også sjusket. + +En dag kommer konferensråd Hein forbi stedets restaurant i et ærinde. +Han er Københavns store finansmand og ejer af Banken, som er teatrets långiver. +Den uanmassende Hein bliver sat til at vente i et sidelokale – og glemt af +en fortravlet tjener. + +Konferensråden bruger øjnene, mens han venter. Et par af de fine borde står +på hovedet, og bagsiden ser meget lurvet ud. Så kommer teatrets leder og +arkitekt ilende. Konferensråd Hein erklærer beskedent at det bestemt ikke +gør noget at han måtte vente, han skulle blot høre om han kunne beværte +nogle bankfolk på teatrets restaurant. + +> ”Og helt i Forbigaaende, mens han kom hen foran de to glemte Borde, +> sagde han i en leende Tone, idet han berørte Fyrrepladen med Knappen +> af sin Stok: +> De d e r, bedste Bygmester, er forhaabentlig ikke mellem de "Ibentræsborde", +> der repræsenterer 43 Kroner pr. Styk paa vor Inventarieliste ... +> De tre havde alle i samme Nu, endnu før han talte, set den ulykkelige +> Bagside - Adolf kunde have knust samtlige de forbandede Ben; Martens +> talte først, forvirret som en Dreng, der er grebet i at snyde i Lektien: +> Jo - - jo, sagde han ... De er betalt med 43, sagde han. +> Ja, Leverandører benytter sig af Omstændighederne, sagde Konferensraaden. +> Og idet han gav sig til at halvlé igen, sagde han: Det er kun et Gode, +> at saadanne Folk har godt af at vente en Tid paa deres Penge ...” + +Konferensraad Hein lader til at slå det hen, og tager afsked på en nærmest +kejtet facon. Men det er også facade, for Konferensraad Hein repræsenterer +den absolutte soliditet. + +Hein er selfmade man, skibsredder, byggematador, bankier - passer på én +person i Københavns samtid, CF Tietgen. Den store dansker, finansgeniet, +og måske den mand der har præget byen mest siden Christian IV; men med meget +bedre sans for gode investeringer og det økonomisk holdbare. + +[[!img tietgenbuste.jpg caption="Buste af Tietgen på Københavns Rådhus. +CF Tietgen sad i Borgerrepræsentationen, men engagerede sig næsten +udelukkende om spørgsmål omkring Københavns Havn." class="solo"]] + +Soliditeten og skarpsindigheden hos Hein danner kontrast til alt det +overfladiske som Stuk omhandler. + +[[Læs en artikel fra 2023, om hvordan Tietgen og andre forretningsfolk prægede København på Herman Bangs tid.|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]] + +### Kilder +Martin Zerlang, *Herman Bangs København*, Politiken 2007. + +Hør novellen *”Jul i det Fremmede”* af Herman Bang på ”Den 2. Radio”. [En pinagtig dvælen ved pengeproblemer i Prag.](https://den2radio.dk/udsendelser/herman-bangs-novelle-juleaften-i-det-fremmede) + +[Coneliand: Hjemmeside med bl.a. danske kriminalsager](https://www.coneliand.dk/Kriminalitet_i_Danmark_igennem_tiden.html) + +[[!taglink Herman_Bang|bang]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer bang]] +[[!meta date="2016-05-16"]] diff --git a/vejviseren/barokke_kbh.mdwn b/vejviseren/barokke_kbh.mdwn deleted file mode 100644 index 699c8501..00000000 --- a/vejviseren/barokke_kbh.mdwn +++ /dev/null @@ -1,351 +0,0 @@ -[[!meta title="Det Barokke Kongernes København"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img chr5kgsny.jpg class="blog" link="/vejviseren/barokke_kbh"]] - -I forbindelse med udstillingen Barok på SMK ser vi på det København, -der opstod under periodens enevældige konger i den barokke periode 1660-1740. - -[[Læs mere...|/vejviseren/barokke_kbh]] - -""" -else=""" - -# Det barokke Kongernes København -Barokken er i fokus i København 2023 med udstillingen "Barok – Ind i Lyset", -baseret på Frederik III's samling af, -hvad der den gang var topmoderne og revolutionerende kunst. - -Det fejrer vi med en byvandring om det barokke København. - -20.6. kl. 15.00. - [Link til billetkøb](https://billetto.dk/e/det-barokke-kobenhavn-i-anledning-af-smks-sommerudstilling-billetter-844228). -12.7. klo. 16.00. - [Link til billetkøb](https://billetto.dk/e/det-barokke-kobenhavn-i-anledning-af-smks-sommerudstilling-billetter-844234). - -##En Residensstad i den Høie Stiil - -I perioden 1660 og frem blev rigets største by også til kongelig residensstad. -Enevælden anlagde pladser og palæer og moderne militære anlæg, -og den barokke stil blev Enevældens tema. -Tunge truende skyer er også med på det barokke lærred, -for krig og katastrofer var aldrig langt væk, -og man stødte ofte på døden i dagligdagen. - -Tag med rundt til nogle vigtige steder i byen, -som opstod i perioden 1660 til 1740, -og bliv klogere på barokken og dens symboler, -harmonier, kontraster og store følelser. - -Tiden var præget af højstemt musik, -stræben efter store harmonier og hyldest til magten. -Det var en tid med overdådige parykker, -videnskabelige landvindinger, -intens tro og en stadigt stærkere statsmagt, -der i lande som Frankrig og Danmark kom til udtryk i enevælden. - - -## 1. Scene – Slotspladsen. Arv. - -[[!img arvehyldning1660.jpg class="solo"]] - -Wolfgang Heimbach var Frederiks III's døvstumme hofmaler, -og han er mesteren bag billedet af arvehyldningen i 1660. -Han placerede sig selv i nederste venstre hjørne med hatten hævet. -Barokken var her, men byens omgivelser var stadig Børsen i renæssancestil -og det gamle Københavns Slot med fundament i middelalderen. -Men fra dette år skulle der ikke forhandles mere om, hvem der skulle være konge. -Det var kongens førstefødte søn, og det skulle erindres. - - -## Kontrast – et barokt begreb - -Barokkens kontrast ligger i selve ordet barok. -Det beskriver enten en uperfekt perle -eller en absurd og knudret idé. -Sådan blev det brugt i 1700-tallet, -nedsættende om de tidligere generationers musik (den periode vi kalder barok). -Først omkring år 1900 blev begrebet brugt til -at beskrive periodens musik, billedkunst og arkitektur, -som da fik ny anerkendelse. - -Barokken kom som tidsperiode efter Reformationen. -Her var de største idealer blevet defineret -og antikken genopdaget med et nyt syn på mennesket. -Men alligevel var verden (og med verden, skal vi sige, Europa) -endt i religionskrigenes myrderier. - -Gabet mellem ideal og virkelighed var dybt. -Forskellen mellem lys og mørke, mellem liv og lystighed, -sygdom og død, fromhed og fest, ærbarhed og lyst -blev udtrykt i en kunst mætte af farver, kontraster og symboler. - -Og det kan være svært at trække grænsen, -for mens renæssancen blomstrede i Nordeuropa, -var barokken i fuldt flor i Italien, -og elementer af den satte deres præg på fx. Christian IV’s bygninger. - -Men nu er det også os, der gerne vil sætte en klar grænse. -Så lad os sige, at Christian IV var renæssancemennesket, -der rakte ud efter alt, satte kurs mod Nordkap -og sendte sin hær ind i Trediveårskrigen, -startede fabrikker og blandede sig i alt. -Han kom også til kort, med Danmarks rigdom næsten sat over styr, -men med en hovedstad der var klar til at vokse. - - -## Scene 2 – Kastellet. Magt. - -[[!img barok_fr3.jpg class="solo"]] - -Busten af Frederik III sidder over Kastellets Sjællandsport, -ind mod København. -Frederik havde tabt svenskekrigene, -men alligevel sikret sig den enevældige magt. -I 1660’erne blev kastellet færdigt. -En stjerneformet befæstning -med sigtelinjer efter den nyeste videnskabs forskrifter. -Borgerne havde skaffet ham til magten, -og pludselig havde han bygget en mægtig fæstning, -der vendte kanonerne både udad og indad. - -Vi ved ikke, hvad Frederik III selv tænkte. -Han talte otte sprog, men vi har ikke eet personligt brev fra ham. -Han havde arvet et svækket rige, -kæmpet med rigsrådet om magten, -og sikret sig magten trods nederlag. - -Han oprettede det Kongelige Bibliotek, -og lod Peter Schumacher Griffenfeldt udforme Kongeloven -efter de nyeste tanker i Europa. -Og det er som nævnt også hans kunstsamling, -der er basis for udstillingen på SMK. - -## Kontrast – Lys og mørke - -[[!img heimbach2maend.jpg class="solo"]] - -På dette billede bruger Wolfgang Heimbach -den barokke clairoscuro-teknik, -hvor motivet delvis oplyses og delvis skjules -ved et naturligt placeret lys, som man ikke ser. -Det er altså både livagtigt og hemmelighedsfuldt. - -## Scene 3 – Kongens Nytorv. Pragt. - -[[!img chr5kgsny.jpg class="solo"]] - -Kongens Nye Torv blev omskabt fra en udkant til en prestigeplads -med en statue af den enevældige konge i midten -og plads til palæer omkring. -Nyhavn blev anlagt, og der gik lige veje ud fra den store nye plads. - -Eftertiden har også digtet med på pladsen -med bygninger som Magasin, det Kongelige Teater og Hotel d’Angleterre. -Modellen var Paris under Solkongen, -og den franske ambassade ser ud til at befinde sig meget vel i Niels Juels Palæ. - -Det er kong Christian V (1670-1699), -der strider frem på sin hest, -klædt som romersk imperator med pragthjelm anno 1690. -Den oprindelige statue var lavet af bly, -et billigt, men tungt materiale. -Hesten sank langsomt sammen under kongens og sin egen vægt. -Man placerede derfor en figur under hesten til at holde vægten oppe. -Symbolsk repræsenterer figuren misundelsen, -som kongens hest så træder under fode. -Synderne bruges til at opretholde dyderne. - -(Statuen blev ved med at synke sammen under sig egen vægt, -og en bronzekopi blev endelig lavet. -Originalen kan ses på Lapidariet i Chr. IV's gamle bryghus, -som er et dejligt sted at studere barok kunst. -Der er altid ca. 10 grader køligere end udenfor.) - -Christian var gladest i jagt, i krig, i handling. -Hans største ønske var at tilbageerobre Skåne. -Det lykkedes ikke, men bedriftere i Skånske Krig er mindet -i Rosenborgs vævede tæpper og billeder i Christian V's audienssal på Frederiksborg Slot. -Der kom til gengæld store reformer i hans regeringstid. -Den absolutte magt, han havde arvet, skulle ordnes og overskues. -Danske Lov og Norske lov forklarede undersåtternes rettigheder -på sprog, de kunne forstå. -Den store Matrikel opmålte og bedømte jorden. -Rangforordningen bestemte, hvem der var finere end hvem blandt adelige og embedsmænd. - -[[!img begravelsesoptog.jpg size="1000x" caption="Når man har en pragtplads, er den perfekt til et natligt begravelsesoptog som her, da Ulrik Frederik Gyldenløve skulle begraves i 1704. Han var general og norsk statholder, og uægte, men dog anerkendt søn af Frederik III, og altså onkel til Frederik IV, der køres i kareten bag feltherrens kiste."]] - - -## Kontrast – digtningen - -Det var under Chr. V, at biskop Thomas Kingo udgav en officiel salmebog. -Kingos salmer og digte sætter også modsætninger op. -Der er forskel på hans erotiske digtes satire -og hans hyldest af den verdslige magt, og særligt salmerne. -Det var dem, folket kunne læse i kirken. - ->> Ak Ære hvad er? ->> Hvad er dine Kroner og Kranse du bær? ->> isundelse sidder dig altid på ryg, ->> Du hemmelig stødes og sjældent er tryg! ->> Du ofte der snubler hvor andre de gled. ->> Forfængelighed ->> Forfængelighed. - -Med salmebogen og Danske Lov får det danske sprog en ny form. - -## Scene 4 – Den Røde Bygning - -[[!img barok_fr4.jpg class="solo"]] - -Foran Børsen ser man Frederik IV -på frontonen af Røde Bygning på Slotsholmen. -Her lå Tyske Cancelli; i dag huser bygningen Finansministeriet. -Kongen ses som buste omgivet af alle symboler -og tegn på magt og herlighed med løver, hellebarder, kanoner og handelsvarer. - -Det var Danmarks første bygning til administration, -og bureaukratiet gjorde for alvor sit indtog i Danmark. -Modsat sin far, blev Frederik født og opdraget til enevældig magt. -Han blandede sig i små og store detaljer. - -Viden betød noget. Fx. blev astronomen, Ole Rømer, politimester i København, -og skulle opmåle landeveje og fik mange andre opgaver, -så han ikke fik tid til at studere stjernerne. - -Frederik IV arbejdede hårdt, holdt sine embedsmænd til loven. -Borgerne kunne hver tirsdag få foretræde, -hvis det havde nogen eller noget at klage over. -Han elskede også fest. -Han tog et års rejse til Italien -uden at fortælle det til sin dronning i forvejen. -Han holdt ikke lovene selv, når det kom til loven om bigami. -Han var en lystig og magtfuldkommen herre, -der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier. - -[[!img herkulespavillon.jpg class="solo" caption="Frederik IV købte marmorskulpturen af Herkules' kamp med løven under sin Italiensrejse, af den florentinske billedhugger Giovanni Barratta. De antikke helte var yndede figurer i barokken. Selve pavillonen er bygget i 1770'erne."]] - -## Kontrast – Al landsens ulykker - -Mens Frederik IV regerede og festede, -ramte mange ulykker riget, og farer lurede. - -Store Nordiske Krig rasede, men det var ikke svenskerne, der fik ram på Hovedstaden. Russerne fik ramponeret byen da Peter den Store kom med sin hær for at planlægge et fælles angreb på Sverige. Den danske flåde holdt svenskerne fra at kunne angribe riget, og en af kongens kæmpere af Tordenskjold. [[Læs denne artikel, hvor vi går i hans fodspor fra Christianshavn til Kongen Nytorv anno 1720|/vejviseren/tordenskjold/]]. - -Døden kunne komme alle vegne fra. I 1710 kom den med et skib til Helsingør, og trods byen blev afspærret, så undslap en pestramt dreng og søgte til tante i KøbenhavnI 1711 dræbte pesten en trediedel af Københavns indbyggere. -Højesteretsdommer (mm.) Hans Rostgaard beskrev Københavnernes reaktion i et belærende digt. -Gammel vane var med til at sprede sygdommen. -Når de udpegede ligbærerere (studenter osv.) ikke mødte op, -lavede folk ligbæring, som de plejede, -med fatale konsekvenser, som når naboen døde af pesten, så... - ->> Nej, siger du, der er min ven. ->> Han bor på vores gade. ->> Jeg ved han tjener mig igen. ->> Jeg får vel ingen skade. - ->> Så bære de trohjertelig. ->> Den ene på den anden. ->> Og samles for at læske sig. ->> til sveden står på panden. - ->> Men mangen en fra liget gik. ->> Og gjorde det ej længe. ->> thi han i samme selskab fik. ->> sin død til drikkepenge - -Mens pesten hærgede i København, -festede kongen på Koldinghus -og kastede sine øjne på den unge Anne Sofie Rewentlow, -som han senere lod bortføre og giftede sig med ”til venstre hånd”, -mens dronningen endnu levede. -Så her var han ikke nidkær med at forfølge den skyldige, -skønt Danske Lov foreskrev, at straffen for bigami var døden. - -[[!img kobenhavn1728.jpg class="solo"]] - -I 1728 raserede flammerne en stor del af hovedstaden, -hvor dårlig planlægning, vindretning, drukkenskab, -stivsind og andre faktorer medførte at 1/3 af byen brændte ned. -Men man blev enige om at kalde det Herrens Vrede, -og ikke rode i den varme aske efter årsagen. -Så der var grænser for fornuften. - -På det ovenstående kort kan man se de områder -- særligt i Middelalderbyen - der brændte ned. De er markeret med guld -Byen blev bygget op igen i den barokke stil, fx. ved Gråbrødre Plads. -Men meget af tiden udspillede sig i de gamle rammer. -Efter branden besluttede Kongen også, -at der skulle laves en direkte vej fra Vesterport og ind til Gammeltorv - Nytorv. -Det er Frederiksberggade, altså begyndelsen af Strøget i dag. -Man ser også, hvordan et stort område med vand lå inden for voldene, -hvor Holmen blev udbygget fra 1694 og frem. - -## Scene 5 – Arsenalet. Flåden. - -[[!img arsenalport2_bynu.jpg class="solo"]] - -På porten til Arsenalet ved Christianshavn -knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle. -Her blev flådens krudt opbevaret i Philip de Langes bygninger. - -Udbygningen af Holmen er en stor bedrift i den barokke periode, hvor teknik og viden blev sat i værk, og pynt og omstændigheder ikke fik lov at tage overhånd, så her finder man overlevende eksempler op 1700-tallets praktiske arkitektur. - -Han var den sidste konge i barokken. -Hans efterfølgere havde ikke selvstændig indflydelse på verdens gang. -Frederik V var fordrukken og i rokokostil. -Christian VII kom til mest at bevæge sig -gennem klassiscisme og oplysningestid i sit vanvid. -Enevælden fortsætte, men det var slut med barokken. - -Christian VI fik også opført det enorme første Christiansborg. -Aldrig har noget palads i Danmark været mere strålende -end det første Christiansborg, -og aldrig har nogen konge været dybere nedbøjet i religiøs anger. - -Kongen var højkristelig og grebet af den strenge pietisme, -hvor selv de højeste ydmyger sig i bevidstheden om egen synd. -Og for at alle undersåtter kunne nyde godt af Herrens ord, -indførtes konfirmationen også. -Det er også en kontrast. For hvis der er noget, -der har udfordret God og Kongen siden, -er det at undersåtterne selv kan læse. -Dog er royale nyheder særdeles yndet læsestof blandt folket. - -Slottet er senere brændt ned, -men ridebaneanlægget står som et imponerende stykke barok arkitektur. - -## Kontrast – følelser til skue - -Barokken er en følelsernes alder. -Det er store udtryk for sorg og anger i en omskiftelig tid, -og følelser udvises offentligt. -Digteren Anders Bording skriver i den Danske Mercurius. -December 1672 kunne han melde om fødslen af en ny prins, -søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie. -Allerede i januar 1673 måtte han berette om barnets død. -I digtet nævnes både fryd og tårer. - ->> Prins Christian Vilhelm, hvad hjalp det os at zire. ->> Din Fødsels glade Dag med Skud og Fryde-Skrig? ->> Hvad hjalp vor felges Bøn? Hvad hjalp vore Haab om dig? ->> Hvad hjalp din høje Byrd af Fader og af Moder, ->> Hvis Øjen-Strømme nu med Længslens Græde-Floder ->> Ach nej! Din blive-Tid hos os var alt for kort: ->> Dit Glas for snart udløeb, dig Himlen rykte bort. ->> Dog see, jeg mig forseer: Ieg det en Korthed kalder, ->> Som Himlens Almanak for en fuldkommen Alder. ->> Dog skriver op. O Nej, Guds Tal og Regning Staar ->> Paa Sjæls Fuldkommenhed, og ej paa Tid og Aar. - -[[Læs mere om Anders Bording og Den Danske Mercurius.|/vejviseren/andersbording]] - -Man græder, beder, grues, råber, elsker, æder og dør. -Med stor følelse. Så trods parykker, palæer, -pilastre og franske udtryk, er barokken en meget levende tid. - -[[!img magsstrede.jpg class="solo" caption="Magsstræde er en af de bedst bevarede barokke gadebilleder i København."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2023-06-13"]] diff --git a/vejviseren/barokke_kbh/index.md b/vejviseren/barokke_kbh/index.md new file mode 100644 index 00000000..699c8501 --- /dev/null +++ b/vejviseren/barokke_kbh/index.md @@ -0,0 +1,351 @@ +[[!meta title="Det Barokke Kongernes København"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img chr5kgsny.jpg class="blog" link="/vejviseren/barokke_kbh"]] + +I forbindelse med udstillingen Barok på SMK ser vi på det København, +der opstod under periodens enevældige konger i den barokke periode 1660-1740. + +[[Læs mere...|/vejviseren/barokke_kbh]] + +""" +else=""" + +# Det barokke Kongernes København +Barokken er i fokus i København 2023 med udstillingen "Barok – Ind i Lyset", +baseret på Frederik III's samling af, +hvad der den gang var topmoderne og revolutionerende kunst. + +Det fejrer vi med en byvandring om det barokke København. + +20.6. kl. 15.00. - [Link til billetkøb](https://billetto.dk/e/det-barokke-kobenhavn-i-anledning-af-smks-sommerudstilling-billetter-844228). +12.7. klo. 16.00. - [Link til billetkøb](https://billetto.dk/e/det-barokke-kobenhavn-i-anledning-af-smks-sommerudstilling-billetter-844234). + +##En Residensstad i den Høie Stiil + +I perioden 1660 og frem blev rigets største by også til kongelig residensstad. +Enevælden anlagde pladser og palæer og moderne militære anlæg, +og den barokke stil blev Enevældens tema. +Tunge truende skyer er også med på det barokke lærred, +for krig og katastrofer var aldrig langt væk, +og man stødte ofte på døden i dagligdagen. + +Tag med rundt til nogle vigtige steder i byen, +som opstod i perioden 1660 til 1740, +og bliv klogere på barokken og dens symboler, +harmonier, kontraster og store følelser. + +Tiden var præget af højstemt musik, +stræben efter store harmonier og hyldest til magten. +Det var en tid med overdådige parykker, +videnskabelige landvindinger, +intens tro og en stadigt stærkere statsmagt, +der i lande som Frankrig og Danmark kom til udtryk i enevælden. + + +## 1. Scene – Slotspladsen. Arv. + +[[!img arvehyldning1660.jpg class="solo"]] + +Wolfgang Heimbach var Frederiks III's døvstumme hofmaler, +og han er mesteren bag billedet af arvehyldningen i 1660. +Han placerede sig selv i nederste venstre hjørne med hatten hævet. +Barokken var her, men byens omgivelser var stadig Børsen i renæssancestil +og det gamle Københavns Slot med fundament i middelalderen. +Men fra dette år skulle der ikke forhandles mere om, hvem der skulle være konge. +Det var kongens førstefødte søn, og det skulle erindres. + + +## Kontrast – et barokt begreb + +Barokkens kontrast ligger i selve ordet barok. +Det beskriver enten en uperfekt perle +eller en absurd og knudret idé. +Sådan blev det brugt i 1700-tallet, +nedsættende om de tidligere generationers musik (den periode vi kalder barok). +Først omkring år 1900 blev begrebet brugt til +at beskrive periodens musik, billedkunst og arkitektur, +som da fik ny anerkendelse. + +Barokken kom som tidsperiode efter Reformationen. +Her var de største idealer blevet defineret +og antikken genopdaget med et nyt syn på mennesket. +Men alligevel var verden (og med verden, skal vi sige, Europa) +endt i religionskrigenes myrderier. + +Gabet mellem ideal og virkelighed var dybt. +Forskellen mellem lys og mørke, mellem liv og lystighed, +sygdom og død, fromhed og fest, ærbarhed og lyst +blev udtrykt i en kunst mætte af farver, kontraster og symboler. + +Og det kan være svært at trække grænsen, +for mens renæssancen blomstrede i Nordeuropa, +var barokken i fuldt flor i Italien, +og elementer af den satte deres præg på fx. Christian IV’s bygninger. + +Men nu er det også os, der gerne vil sætte en klar grænse. +Så lad os sige, at Christian IV var renæssancemennesket, +der rakte ud efter alt, satte kurs mod Nordkap +og sendte sin hær ind i Trediveårskrigen, +startede fabrikker og blandede sig i alt. +Han kom også til kort, med Danmarks rigdom næsten sat over styr, +men med en hovedstad der var klar til at vokse. + + +## Scene 2 – Kastellet. Magt. + +[[!img barok_fr3.jpg class="solo"]] + +Busten af Frederik III sidder over Kastellets Sjællandsport, +ind mod København. +Frederik havde tabt svenskekrigene, +men alligevel sikret sig den enevældige magt. +I 1660’erne blev kastellet færdigt. +En stjerneformet befæstning +med sigtelinjer efter den nyeste videnskabs forskrifter. +Borgerne havde skaffet ham til magten, +og pludselig havde han bygget en mægtig fæstning, +der vendte kanonerne både udad og indad. + +Vi ved ikke, hvad Frederik III selv tænkte. +Han talte otte sprog, men vi har ikke eet personligt brev fra ham. +Han havde arvet et svækket rige, +kæmpet med rigsrådet om magten, +og sikret sig magten trods nederlag. + +Han oprettede det Kongelige Bibliotek, +og lod Peter Schumacher Griffenfeldt udforme Kongeloven +efter de nyeste tanker i Europa. +Og det er som nævnt også hans kunstsamling, +der er basis for udstillingen på SMK. + +## Kontrast – Lys og mørke + +[[!img heimbach2maend.jpg class="solo"]] + +På dette billede bruger Wolfgang Heimbach +den barokke clairoscuro-teknik, +hvor motivet delvis oplyses og delvis skjules +ved et naturligt placeret lys, som man ikke ser. +Det er altså både livagtigt og hemmelighedsfuldt. + +## Scene 3 – Kongens Nytorv. Pragt. + +[[!img chr5kgsny.jpg class="solo"]] + +Kongens Nye Torv blev omskabt fra en udkant til en prestigeplads +med en statue af den enevældige konge i midten +og plads til palæer omkring. +Nyhavn blev anlagt, og der gik lige veje ud fra den store nye plads. + +Eftertiden har også digtet med på pladsen +med bygninger som Magasin, det Kongelige Teater og Hotel d’Angleterre. +Modellen var Paris under Solkongen, +og den franske ambassade ser ud til at befinde sig meget vel i Niels Juels Palæ. + +Det er kong Christian V (1670-1699), +der strider frem på sin hest, +klædt som romersk imperator med pragthjelm anno 1690. +Den oprindelige statue var lavet af bly, +et billigt, men tungt materiale. +Hesten sank langsomt sammen under kongens og sin egen vægt. +Man placerede derfor en figur under hesten til at holde vægten oppe. +Symbolsk repræsenterer figuren misundelsen, +som kongens hest så træder under fode. +Synderne bruges til at opretholde dyderne. + +(Statuen blev ved med at synke sammen under sig egen vægt, +og en bronzekopi blev endelig lavet. +Originalen kan ses på Lapidariet i Chr. IV's gamle bryghus, +som er et dejligt sted at studere barok kunst. +Der er altid ca. 10 grader køligere end udenfor.) + +Christian var gladest i jagt, i krig, i handling. +Hans største ønske var at tilbageerobre Skåne. +Det lykkedes ikke, men bedriftere i Skånske Krig er mindet +i Rosenborgs vævede tæpper og billeder i Christian V's audienssal på Frederiksborg Slot. +Der kom til gengæld store reformer i hans regeringstid. +Den absolutte magt, han havde arvet, skulle ordnes og overskues. +Danske Lov og Norske lov forklarede undersåtternes rettigheder +på sprog, de kunne forstå. +Den store Matrikel opmålte og bedømte jorden. +Rangforordningen bestemte, hvem der var finere end hvem blandt adelige og embedsmænd. + +[[!img begravelsesoptog.jpg size="1000x" caption="Når man har en pragtplads, er den perfekt til et natligt begravelsesoptog som her, da Ulrik Frederik Gyldenløve skulle begraves i 1704. Han var general og norsk statholder, og uægte, men dog anerkendt søn af Frederik III, og altså onkel til Frederik IV, der køres i kareten bag feltherrens kiste."]] + + +## Kontrast – digtningen + +Det var under Chr. V, at biskop Thomas Kingo udgav en officiel salmebog. +Kingos salmer og digte sætter også modsætninger op. +Der er forskel på hans erotiske digtes satire +og hans hyldest af den verdslige magt, og særligt salmerne. +Det var dem, folket kunne læse i kirken. + +>> Ak Ære hvad er? +>> Hvad er dine Kroner og Kranse du bær? +>> isundelse sidder dig altid på ryg, +>> Du hemmelig stødes og sjældent er tryg! +>> Du ofte der snubler hvor andre de gled. +>> Forfængelighed +>> Forfængelighed. + +Med salmebogen og Danske Lov får det danske sprog en ny form. + +## Scene 4 – Den Røde Bygning + +[[!img barok_fr4.jpg class="solo"]] + +Foran Børsen ser man Frederik IV +på frontonen af Røde Bygning på Slotsholmen. +Her lå Tyske Cancelli; i dag huser bygningen Finansministeriet. +Kongen ses som buste omgivet af alle symboler +og tegn på magt og herlighed med løver, hellebarder, kanoner og handelsvarer. + +Det var Danmarks første bygning til administration, +og bureaukratiet gjorde for alvor sit indtog i Danmark. +Modsat sin far, blev Frederik født og opdraget til enevældig magt. +Han blandede sig i små og store detaljer. + +Viden betød noget. Fx. blev astronomen, Ole Rømer, politimester i København, +og skulle opmåle landeveje og fik mange andre opgaver, +så han ikke fik tid til at studere stjernerne. + +Frederik IV arbejdede hårdt, holdt sine embedsmænd til loven. +Borgerne kunne hver tirsdag få foretræde, +hvis det havde nogen eller noget at klage over. +Han elskede også fest. +Han tog et års rejse til Italien +uden at fortælle det til sin dronning i forvejen. +Han holdt ikke lovene selv, når det kom til loven om bigami. +Han var en lystig og magtfuldkommen herre, +der støttede den skuespillertrup, der opførte Holbergs komedier. + +[[!img herkulespavillon.jpg class="solo" caption="Frederik IV købte marmorskulpturen af Herkules' kamp med løven under sin Italiensrejse, af den florentinske billedhugger Giovanni Barratta. De antikke helte var yndede figurer i barokken. Selve pavillonen er bygget i 1770'erne."]] + +## Kontrast – Al landsens ulykker + +Mens Frederik IV regerede og festede, +ramte mange ulykker riget, og farer lurede. + +Store Nordiske Krig rasede, men det var ikke svenskerne, der fik ram på Hovedstaden. Russerne fik ramponeret byen da Peter den Store kom med sin hær for at planlægge et fælles angreb på Sverige. Den danske flåde holdt svenskerne fra at kunne angribe riget, og en af kongens kæmpere af Tordenskjold. [[Læs denne artikel, hvor vi går i hans fodspor fra Christianshavn til Kongen Nytorv anno 1720|/vejviseren/tordenskjold/]]. + +Døden kunne komme alle vegne fra. I 1710 kom den med et skib til Helsingør, og trods byen blev afspærret, så undslap en pestramt dreng og søgte til tante i KøbenhavnI 1711 dræbte pesten en trediedel af Københavns indbyggere. +Højesteretsdommer (mm.) Hans Rostgaard beskrev Københavnernes reaktion i et belærende digt. +Gammel vane var med til at sprede sygdommen. +Når de udpegede ligbærerere (studenter osv.) ikke mødte op, +lavede folk ligbæring, som de plejede, +med fatale konsekvenser, som når naboen døde af pesten, så... + +>> Nej, siger du, der er min ven. +>> Han bor på vores gade. +>> Jeg ved han tjener mig igen. +>> Jeg får vel ingen skade. + +>> Så bære de trohjertelig. +>> Den ene på den anden. +>> Og samles for at læske sig. +>> til sveden står på panden. + +>> Men mangen en fra liget gik. +>> Og gjorde det ej længe. +>> thi han i samme selskab fik. +>> sin død til drikkepenge + +Mens pesten hærgede i København, +festede kongen på Koldinghus +og kastede sine øjne på den unge Anne Sofie Rewentlow, +som han senere lod bortføre og giftede sig med ”til venstre hånd”, +mens dronningen endnu levede. +Så her var han ikke nidkær med at forfølge den skyldige, +skønt Danske Lov foreskrev, at straffen for bigami var døden. + +[[!img kobenhavn1728.jpg class="solo"]] + +I 1728 raserede flammerne en stor del af hovedstaden, +hvor dårlig planlægning, vindretning, drukkenskab, +stivsind og andre faktorer medførte at 1/3 af byen brændte ned. +Men man blev enige om at kalde det Herrens Vrede, +og ikke rode i den varme aske efter årsagen. +Så der var grænser for fornuften. + +På det ovenstående kort kan man se de områder +- særligt i Middelalderbyen - der brændte ned. De er markeret med guld +Byen blev bygget op igen i den barokke stil, fx. ved Gråbrødre Plads. +Men meget af tiden udspillede sig i de gamle rammer. +Efter branden besluttede Kongen også, +at der skulle laves en direkte vej fra Vesterport og ind til Gammeltorv - Nytorv. +Det er Frederiksberggade, altså begyndelsen af Strøget i dag. +Man ser også, hvordan et stort område med vand lå inden for voldene, +hvor Holmen blev udbygget fra 1694 og frem. + +## Scene 5 – Arsenalet. Flåden. + +[[!img arsenalport2_bynu.jpg class="solo"]] + +På porten til Arsenalet ved Christianshavn +knejser Christian VI omgivet af sfinxer og engle. +Her blev flådens krudt opbevaret i Philip de Langes bygninger. + +Udbygningen af Holmen er en stor bedrift i den barokke periode, hvor teknik og viden blev sat i værk, og pynt og omstændigheder ikke fik lov at tage overhånd, så her finder man overlevende eksempler op 1700-tallets praktiske arkitektur. + +Han var den sidste konge i barokken. +Hans efterfølgere havde ikke selvstændig indflydelse på verdens gang. +Frederik V var fordrukken og i rokokostil. +Christian VII kom til mest at bevæge sig +gennem klassiscisme og oplysningestid i sit vanvid. +Enevælden fortsætte, men det var slut med barokken. + +Christian VI fik også opført det enorme første Christiansborg. +Aldrig har noget palads i Danmark været mere strålende +end det første Christiansborg, +og aldrig har nogen konge været dybere nedbøjet i religiøs anger. + +Kongen var højkristelig og grebet af den strenge pietisme, +hvor selv de højeste ydmyger sig i bevidstheden om egen synd. +Og for at alle undersåtter kunne nyde godt af Herrens ord, +indførtes konfirmationen også. +Det er også en kontrast. For hvis der er noget, +der har udfordret God og Kongen siden, +er det at undersåtterne selv kan læse. +Dog er royale nyheder særdeles yndet læsestof blandt folket. + +Slottet er senere brændt ned, +men ridebaneanlægget står som et imponerende stykke barok arkitektur. + +## Kontrast – følelser til skue + +Barokken er en følelsernes alder. +Det er store udtryk for sorg og anger i en omskiftelig tid, +og følelser udvises offentligt. +Digteren Anders Bording skriver i den Danske Mercurius. +December 1672 kunne han melde om fødslen af en ny prins, +søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie. +Allerede i januar 1673 måtte han berette om barnets død. +I digtet nævnes både fryd og tårer. + +>> Prins Christian Vilhelm, hvad hjalp det os at zire. +>> Din Fødsels glade Dag med Skud og Fryde-Skrig? +>> Hvad hjalp vor felges Bøn? Hvad hjalp vore Haab om dig? +>> Hvad hjalp din høje Byrd af Fader og af Moder, +>> Hvis Øjen-Strømme nu med Længslens Græde-Floder +>> Ach nej! Din blive-Tid hos os var alt for kort: +>> Dit Glas for snart udløeb, dig Himlen rykte bort. +>> Dog see, jeg mig forseer: Ieg det en Korthed kalder, +>> Som Himlens Almanak for en fuldkommen Alder. +>> Dog skriver op. O Nej, Guds Tal og Regning Staar +>> Paa Sjæls Fuldkommenhed, og ej paa Tid og Aar. + +[[Læs mere om Anders Bording og Den Danske Mercurius.|/vejviseren/andersbording]] + +Man græder, beder, grues, råber, elsker, æder og dør. +Med stor følelse. Så trods parykker, palæer, +pilastre og franske udtryk, er barokken en meget levende tid. + +[[!img magsstrede.jpg class="solo" caption="Magsstræde er en af de bedst bevarede barokke gadebilleder i København."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2023-06-13"]] diff --git a/vejviseren/bertelthorvaldsen.mdwn b/vejviseren/bertelthorvaldsen.mdwn deleted file mode 100644 index 526134b7..00000000 --- a/vejviseren/bertelthorvaldsen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,87 +0,0 @@ -[[!meta title="Thorvaldsens Grav"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img thorvaldsenstotal.jpg class="blog" link="vejviseren/bertelthorvaldsen"]] - -Bertel Thorvaldsen blev æresborger i København, selvom langt det meste -af hans karriere foregik i Rom. - -[[Læs mere...|/vejviseren/bertelthorvaldsen]] - -""" -else=""" - -# Thorvaldsens Grav - -> "Nu kan jeg dø, naar det skal være, for nu har Bindesbøll min Grav færdig" - -[[!img thorvaldsenstotal.jpg class="solo" caption="Her er den grav Thorvaldsen omtalte. Museet på slotsholmen, som arkitekt Bindesbøll havde ombygget fra et kongeligt vognhus til hjemsted for Thorvaldsens samlinger, med Mesterens eget gravsted i gården."]] - -Bertel Thorvaldsen var hjemvendt til København i 1838 efter et langt -arbejdsliv som toneangivende billedhugger i Rom. Han var svækket af -alderdom og mente nu under et middagsselskab d. 24. marts 1844 med bl.a. -Oehlenschlæger, Ernst Meyer og H.C. Andersen, at han var klar til at dø -- graven var færdig. Det var meningen, at han skulle begraves i Thorvaldsens Museum. -Museet var tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll og blev -faktisk først færdig fire år efter Thorvaldsens død. - -[[!img thorvaldsenbilledbaad.jpg class="solo" caption="To af gæsterne til Thorvaldsens sidste middag ses på Jørgen Sonnes frise, hvor en detalje viser digternes båd. Det er Oehlenschlæger der vinker med lommetørklædet, mens H.C. Andersen holder om masten og vinker med sin høje hat."]] - -Efter middagsselskabet, hvor bemærkningen om hans egen død faldt, tog -Thorvaldsen i det Kgl. Teater. Han fandt sig til rette, hilste på de -andre gæster og lukkede så øjnene og sank sammen. Hurtigt gik det op for -de andre teatergæster, at han var død. Graven var jo altså ikke helt -færdig endnu, og han blev stedt til hvile i Vor Frue Kirke, som han selv -havde udsmykket med sine fantastiske skulpturer – Jesus og de tolv apostle. -Da museet stod færdigt i 1848 kunne han endelig flyttes til sin planlagte -grav midt i museets gård. - -Det var ikke til at forudse i slutningen af 1700-tallet, at den lille Bertel -skulle få så enestående et eftermæle. Han var søn af den islandske -billedskærer Gottskálk Þorvaldsson, som ernærede sig ved at skære -ornamentik på flådens skibe på Holmen. Bertel Thorvaldsen var blevet -indskrevet på Kunstakademiet allerede som 11-årig. Efter en række -udmærkelser og medaljer for sine værker fik han d. 23. august 1796 -Akademiets "Rejseinstrux" til sin dannelsesrejse, med et formelt -tilsagn om et stipendium på 400 rigsdaler årligt i tre år. Kort -derefter tog han afsked med sine forældre og med sine venner, for -derefter, med kongelig tilladelse, at følge med fregatten Thetis, der -snart skulle foretage et togt til Middelhavet. - -[[!img blunckosteria.jpg class="solo" caption="Her har Ditlev Blunch fremstillet en scene med danske kunstnere på gæstgiveriet Osteria la Gensola, malet i 1837, året før hjemkomsten."]] - -Afrejsen fandt sted allerede d. 30. august 1796 og Thorvaldsen satte -først foden på dansk grund igen 23 år senere i 1819. Opholdet i -København blev kortvarigt – allerede i august 1820 tog han afsted igen. -Han kaldte Italien (og især byen Rom) sit andet fædreland og havde her -sit virke, sit værksted og sit netværk. Her blev han anerkendt for sine -mesterlige skulpturer. Men han var også samlingspunkt for danske og -skandinaviske kunstnere i den Evige Stad. Så Thorvaldsen havde mange -venner, beundrere og stor indflydelse herhjemme. - -Den 7. august 1838 var det tid til at vende hjem. Han gik i Livorno -ombord på fregatten Rota, og 17. september blev han på Københavns Red -modtaget med længe forberedte, storartede festligheder, og med stormende -jubel fra alle de tusinder, som havde samlet sig for at hilse ham velkommen. -Samme år fik han bolig og værksted på Charlottenborg på Kongens Nytorv. - -[[!img thorvaldsenankommer.png class="solo" caption="Maleren Jørgen Sonne udførte 1846-47 murfrisen på Thorvaldsens Museum, som endeligt blev færdigt der. Her ser man blandt andet Thorvaldsen gå i land og blive modtaget af samtidige kunstnere. Han trykker her billedhuggeren J.C. Freund i hånden."]] - -Thorvaldsen var altså ikke meget i København gennem sit 73-årige liv. -Alligevel opnåede han som den eneste person nogensinde at blive udnævnt -til æresborger i København. Udnævnelsen skete i ærbødighed i 1838 i -forbindelse med hans hjemkomst til byen. Byen havde savnet sin -verdensberømte kunstner, men fik dog med Thorvaldsens Museum en komplet -udstilling af alle hans forskellige værker - godt 90 friskulpturer, -knap 300 relieffer og mere end 150 portrætbuster. - -[[!img thorvaldsengammel.png class="solo" caption="Thorvaldsen var ikke venligt stemt overfor den nye fotografiske teknik, og viser med sin venstre hånd et afværgende tegn overfor djævelske angreb. Foto fra 1840. Foto: Aymard-Charles-Théodore Neubourg."]] - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer guldalder thorvaldsen]] -[[!meta date="2018-03-02"]] diff --git a/vejviseren/bertelthorvaldsen/index.md b/vejviseren/bertelthorvaldsen/index.md new file mode 100644 index 00000000..526134b7 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bertelthorvaldsen/index.md @@ -0,0 +1,87 @@ +[[!meta title="Thorvaldsens Grav"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img thorvaldsenstotal.jpg class="blog" link="vejviseren/bertelthorvaldsen"]] + +Bertel Thorvaldsen blev æresborger i København, selvom langt det meste +af hans karriere foregik i Rom. + +[[Læs mere...|/vejviseren/bertelthorvaldsen]] + +""" +else=""" + +# Thorvaldsens Grav + +> "Nu kan jeg dø, naar det skal være, for nu har Bindesbøll min Grav færdig" + +[[!img thorvaldsenstotal.jpg class="solo" caption="Her er den grav Thorvaldsen omtalte. Museet på slotsholmen, som arkitekt Bindesbøll havde ombygget fra et kongeligt vognhus til hjemsted for Thorvaldsens samlinger, med Mesterens eget gravsted i gården."]] + +Bertel Thorvaldsen var hjemvendt til København i 1838 efter et langt +arbejdsliv som toneangivende billedhugger i Rom. Han var svækket af +alderdom og mente nu under et middagsselskab d. 24. marts 1844 med bl.a. +Oehlenschlæger, Ernst Meyer og H.C. Andersen, at han var klar til at dø +- graven var færdig. Det var meningen, at han skulle begraves i Thorvaldsens Museum. +Museet var tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll og blev +faktisk først færdig fire år efter Thorvaldsens død. + +[[!img thorvaldsenbilledbaad.jpg class="solo" caption="To af gæsterne til Thorvaldsens sidste middag ses på Jørgen Sonnes frise, hvor en detalje viser digternes båd. Det er Oehlenschlæger der vinker med lommetørklædet, mens H.C. Andersen holder om masten og vinker med sin høje hat."]] + +Efter middagsselskabet, hvor bemærkningen om hans egen død faldt, tog +Thorvaldsen i det Kgl. Teater. Han fandt sig til rette, hilste på de +andre gæster og lukkede så øjnene og sank sammen. Hurtigt gik det op for +de andre teatergæster, at han var død. Graven var jo altså ikke helt +færdig endnu, og han blev stedt til hvile i Vor Frue Kirke, som han selv +havde udsmykket med sine fantastiske skulpturer – Jesus og de tolv apostle. +Da museet stod færdigt i 1848 kunne han endelig flyttes til sin planlagte +grav midt i museets gård. + +Det var ikke til at forudse i slutningen af 1700-tallet, at den lille Bertel +skulle få så enestående et eftermæle. Han var søn af den islandske +billedskærer Gottskálk Þorvaldsson, som ernærede sig ved at skære +ornamentik på flådens skibe på Holmen. Bertel Thorvaldsen var blevet +indskrevet på Kunstakademiet allerede som 11-årig. Efter en række +udmærkelser og medaljer for sine værker fik han d. 23. august 1796 +Akademiets "Rejseinstrux" til sin dannelsesrejse, med et formelt +tilsagn om et stipendium på 400 rigsdaler årligt i tre år. Kort +derefter tog han afsked med sine forældre og med sine venner, for +derefter, med kongelig tilladelse, at følge med fregatten Thetis, der +snart skulle foretage et togt til Middelhavet. + +[[!img blunckosteria.jpg class="solo" caption="Her har Ditlev Blunch fremstillet en scene med danske kunstnere på gæstgiveriet Osteria la Gensola, malet i 1837, året før hjemkomsten."]] + +Afrejsen fandt sted allerede d. 30. august 1796 og Thorvaldsen satte +først foden på dansk grund igen 23 år senere i 1819. Opholdet i +København blev kortvarigt – allerede i august 1820 tog han afsted igen. +Han kaldte Italien (og især byen Rom) sit andet fædreland og havde her +sit virke, sit værksted og sit netværk. Her blev han anerkendt for sine +mesterlige skulpturer. Men han var også samlingspunkt for danske og +skandinaviske kunstnere i den Evige Stad. Så Thorvaldsen havde mange +venner, beundrere og stor indflydelse herhjemme. + +Den 7. august 1838 var det tid til at vende hjem. Han gik i Livorno +ombord på fregatten Rota, og 17. september blev han på Københavns Red +modtaget med længe forberedte, storartede festligheder, og med stormende +jubel fra alle de tusinder, som havde samlet sig for at hilse ham velkommen. +Samme år fik han bolig og værksted på Charlottenborg på Kongens Nytorv. + +[[!img thorvaldsenankommer.png class="solo" caption="Maleren Jørgen Sonne udførte 1846-47 murfrisen på Thorvaldsens Museum, som endeligt blev færdigt der. Her ser man blandt andet Thorvaldsen gå i land og blive modtaget af samtidige kunstnere. Han trykker her billedhuggeren J.C. Freund i hånden."]] + +Thorvaldsen var altså ikke meget i København gennem sit 73-årige liv. +Alligevel opnåede han som den eneste person nogensinde at blive udnævnt +til æresborger i København. Udnævnelsen skete i ærbødighed i 1838 i +forbindelse med hans hjemkomst til byen. Byen havde savnet sin +verdensberømte kunstner, men fik dog med Thorvaldsens Museum en komplet +udstilling af alle hans forskellige værker - godt 90 friskulpturer, +knap 300 relieffer og mere end 150 portrætbuster. + +[[!img thorvaldsengammel.png class="solo" caption="Thorvaldsen var ikke venligt stemt overfor den nye fotografiske teknik, og viser med sin venstre hånd et afværgende tegn overfor djævelske angreb. Foto fra 1840. Foto: Aymard-Charles-Théodore Neubourg."]] + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer guldalder thorvaldsen]] +[[!meta date="2018-03-02"]] diff --git a/vejviseren/besat-2018.mdwn b/vejviseren/besat-2018.mdwn deleted file mode 100644 index 10881b9e..00000000 --- a/vejviseren/besat-2018.mdwn +++ /dev/null @@ -1,23 +0,0 @@ -[[!meta title="Tema om Besættelsen foråret igennem"]] -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img besat_header.jpg class="blog" link="vejviseren/besat-2018"]] - -Læs vores forårsprogram. - -[[Læs mere...|/vejviseren/besat-2018]] - -""" -else=""" -# Tema om besættelsen foråret igennem - -Læs (og print evt.) vores forårsprogram med ture -[[!img flyer_efter.jpg class="blog" link="/flyer_efter.pdf"]] - -[[Pdf til handy udprint|/flyer_efter.pdf]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren note]] -[[!tag tema besat tid 1940-erne sted vesterbro ]] -[[!meta date="2018-04-09"]] diff --git a/vejviseren/besat-2018/index.md b/vejviseren/besat-2018/index.md new file mode 100644 index 00000000..10881b9e --- /dev/null +++ b/vejviseren/besat-2018/index.md @@ -0,0 +1,23 @@ +[[!meta title="Tema om Besættelsen foråret igennem"]] +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img besat_header.jpg class="blog" link="vejviseren/besat-2018"]] + +Læs vores forårsprogram. + +[[Læs mere...|/vejviseren/besat-2018]] + +""" +else=""" +# Tema om besættelsen foråret igennem + +Læs (og print evt.) vores forårsprogram med ture +[[!img flyer_efter.jpg class="blog" link="/flyer_efter.pdf"]] + +[[Pdf til handy udprint|/flyer_efter.pdf]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren note]] +[[!tag tema besat tid 1940-erne sted vesterbro ]] +[[!meta date="2018-04-09"]] diff --git a/vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat.mdwn b/vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat.mdwn deleted file mode 100644 index 952ab1d4..00000000 --- a/vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat.mdwn +++ /dev/null @@ -1,63 +0,0 @@ -[[!meta title="Besættelsen i april-maj 2021 - ture i bydelene og på nettet"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img frelsertaarn9april.jpg class="blog" link="vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/"]] - -Besættelsen er på programmet i april og maj 2021, -og der er ekstra materiale fra projektet Amager Besat -til hvis man vil udforske hjemmefra. - -[[Læs mere...|vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/]] - -""" -else=""" - -# Hør om Besættelsen i april-maj 2021, på gaden og på computeren - -Vi præsenterer en række ture om Danmarks besættelse 1949-45, -som er programsat mellem 9. april og 5. maj 2021. - -[[!img frelsertaarn9april.jpg class="solo" caption="Amager Besat projektet kom naturligvis også til at dække Christianshavn. Her er det et billede fra 9. april."]] - -Vi havde set frem til at markere 75-året for befrielsen sidste år, -især med en række ture omkring besættelsen på Amager, -der har en stor og varieret krigshistorie. -Som man ved kom coronapandemien i vejen -for at gennemføre de fysiske ture, vi havde planlagt. -Men flere af disse ture bliver altså udbudt -under den gradvise genåbning i foråret 2021. - -Til gengæld lykkedes at gennemføre Amager Besat -som et digitalt projekt, [[omtalt i Vejviseren i maj 2020|/vejviseren/amagerbesatudgivet/]]. -Projektet blev gennemført af Formidlerforeningen, -hvor flere guider fra byvandring.nu er medlemmer. -Projektet blev støttet af lokaludvalgene for Amager Vest, -Amager Øst og Christianshavn, samt af Tårnby Kommune. - -[[!img kommunelogo_amagerbesat.png class="solo"]] - -## Gå til Amager Besat hæftet -Senere blev turene samlet i et hæfte, -der blev produceret i den sidste del af 2020, -hvor nedlukning igen ramte landet. -Hæftet er trykt i ret få eksemplarer, -men man kan se indholdet på hjemmesiden . -I oversigten “temaer” er der ture over hele Amager, og baggrundsmateriale. -[Link til Amager Besat hæftet.](https://www.amagerbesat.dk/ture-og-baggrund/) - -## Se det interaktive kort herunder -Der er en samling af kort indlejret. -Først hovedkortet og dernæst nogle temaer. -Der er en seperat scroll bar til at spole igennem de forskellige kort. -(Kilde: Formidlerforeningen) - ---- - - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-04-07"]] diff --git a/vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/index.md b/vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/index.md new file mode 100644 index 00000000..952ab1d4 --- /dev/null +++ b/vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/index.md @@ -0,0 +1,63 @@ +[[!meta title="Besættelsen i april-maj 2021 - ture i bydelene og på nettet"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img frelsertaarn9april.jpg class="blog" link="vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/"]] + +Besættelsen er på programmet i april og maj 2021, +og der er ekstra materiale fra projektet Amager Besat +til hvis man vil udforske hjemmefra. + +[[Læs mere...|vejviseren/besat2021_ture_amagerbesat/]] + +""" +else=""" + +# Hør om Besættelsen i april-maj 2021, på gaden og på computeren + +Vi præsenterer en række ture om Danmarks besættelse 1949-45, +som er programsat mellem 9. april og 5. maj 2021. + +[[!img frelsertaarn9april.jpg class="solo" caption="Amager Besat projektet kom naturligvis også til at dække Christianshavn. Her er det et billede fra 9. april."]] + +Vi havde set frem til at markere 75-året for befrielsen sidste år, +især med en række ture omkring besættelsen på Amager, +der har en stor og varieret krigshistorie. +Som man ved kom coronapandemien i vejen +for at gennemføre de fysiske ture, vi havde planlagt. +Men flere af disse ture bliver altså udbudt +under den gradvise genåbning i foråret 2021. + +Til gengæld lykkedes at gennemføre Amager Besat +som et digitalt projekt, [[omtalt i Vejviseren i maj 2020|/vejviseren/amagerbesatudgivet/]]. +Projektet blev gennemført af Formidlerforeningen, +hvor flere guider fra byvandring.nu er medlemmer. +Projektet blev støttet af lokaludvalgene for Amager Vest, +Amager Øst og Christianshavn, samt af Tårnby Kommune. + +[[!img kommunelogo_amagerbesat.png class="solo"]] + +## Gå til Amager Besat hæftet +Senere blev turene samlet i et hæfte, +der blev produceret i den sidste del af 2020, +hvor nedlukning igen ramte landet. +Hæftet er trykt i ret få eksemplarer, +men man kan se indholdet på hjemmesiden . +I oversigten “temaer” er der ture over hele Amager, og baggrundsmateriale. +[Link til Amager Besat hæftet.](https://www.amagerbesat.dk/ture-og-baggrund/) + +## Se det interaktive kort herunder +Der er en samling af kort indlejret. +Først hovedkortet og dernæst nogle temaer. +Der er en seperat scroll bar til at spole igennem de forskellige kort. +(Kilde: Formidlerforeningen) + +--- + + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-04-07"]] diff --git a/vejviseren/bevaringskatalog.mdwn b/vejviseren/bevaringskatalog.mdwn deleted file mode 100644 index 084efb27..00000000 --- a/vejviseren/bevaringskatalog.mdwn +++ /dev/null @@ -1,117 +0,0 @@ -[[!meta title="Slagtergårdene Genbesøgt: Idékatalog med gode bevaringer i København"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img pistolstr.jpg class="blog" link="/vejviseren/bevaringskatalog"]] - -Slagtergårdene på Vesterbro er truet af nedrivning i udviklingens og de -billige boligers navn. Men du kunen også være værdifulde at bevare. -Vi ser på eksempler af, hvor man valgte **ikke** at rive ned i København. - -[[Læs mere...|/vejviseren/bevaringskatalog]] - -""" -else=""" - -# Slagtergårdene genbesøgt -**Et inspirationskatalog for at leve i fortiden.** - -[[!img frilandsmuseum.jpg class="solo" caption="'Vi kan jo ikke leve på et museum,' -er en udtalelse den bevaringsivrige bybo ofte må høre. Her er et billede fra Frilandsmuseet i Sorgenfri."]] - -Vi vender tilbage til [[Vesterbros truede slagtergårde|/vejviseren/slagtergaarde]]. -Debatten går mellem dem som vil bevare, og dem der vil bygge nyt. -Den 30.-3. bestemte Borgerrepræsentationen at Vesterbrogade 107 kan -nedrives for at bygge 8 nye lejligheder. Dermed pilles der ved -helheden af de historiske slagtergårde på Vesterbro. - -Vores kollega Hanne Fabricius tilbyder en række ture omkring Slagtergårdene -i løbet af April måned. [Man kan booke billetter her](https://web.archive.org/web/20160826194705/https://www.sweetdeal.dk/deal/koebenhavn/hanne-fabricius-byvandring-vesterbro-til-den-sorte-1) eller satse på at møde op når turen starter. - -[[!template id=note text="""Byvandring.nu vil gerne anerkende seriøse argumenter for at bygge nyt. For det første har vi en høj boligefterspørgsel i København. Derfor stiger priserne på de eksisterende ejer- og andelsboliger. Men skal vi bygge nyt for enhver pris?"""]] - -## At leve i fortiden - -”Vi kan ikke leve på et museum.” Sådan lyder et argument man tit mødes med, -hvis man vil bevare det gamle. Det er også logisk at vi ikke kan bevare alt det gamle. -Også selv om det giver et stik i hjertet når et en gammel bygning falder for noget nyt. - -Men lige som vi ikke skal leve i fortiden, så skal vi leve med den, og finde ud af at bo i den. - -København er fulde af eksempler, på at fortiden er blevet bevaret, og at den er af stor værdi for nutiden. - -### Nyhavn -Nyhavn er det klassiske eksempel på gammel skidt der er blevet bevaret. -Omkring 1930 var Nyhavn forfaldent, forslummet og en rede for druk, -tuberkulose, prostitution og ulovligheder. Kvarteret var også kendt -og elsket blandt byens bohemer, og blev opdaget af arkitekterne. -Der stod en lang kamp mellem nedrivere og bevare, og i enden fik Nyhavn -lov til at stå – til glæde for hele byen. - -[[!img Nyhavn13.jpg class="solo" caption="Nyhavn var en gang en torn i øjet på fremskridsvenlige Københavnere, og der var flere planer om at opføre ordentlige boliger langs kanalen."]] - -Så kan man mene at det er blevet en kliché og et dyrt sted at gå i byen. -Men det er en ressource for hele København. Københavns indre by er i -stort omfang bevaret, med skæve gamle huse op og ned af nyere bygninger. -Det giver netop byen karakter og kvalitet, og er en af grundene til at -turisterne opsøger byen, og at vi er så mange, der synes det er så attraktivt at bo her i staden. - -### Pistolstræde ved Østergade -Noget af det gamle slum er passagen Pistolstræde, der ligger som en -L-formet baggyde mellem Strøgets fornemme ende i Østergade, og Ny Adelgade, -med sine store ejendomme fra 1890’erne. Ny Adelgade afløste Peter Madsens Gang, -der havde været et berygtet sted. Her røg der en masse bindingsværkhuse. -Men de var intet værd i 1890’ernes målestok. - -[[!img pistolstr.jpg class="solo" caption="Pistolstræde er yndefuld og lidt eksklusiv. Men det er også en god smutvej og oase få skridt fra Strøget."]] - -I 1966 førte planerne om opførelse af et nyt kontorhus til folkelige protester, -og Pistolstræde blev udviklet til en gallerigade, hvor de gamle huse kom til -at indgå i helheden. Det er et åndehul Indre By, som viser hvordan -Slagtergårdene kan udvikle sig. Hvis det kan blive i tråd med Vesterbros ånd. - -Der er brug for fælles områder for hele bydelen. Ikke bare for flere aflukkede gårdmiljøer, kun for beboere. - -### Wilders Plads på Christianshavn -[[!img wilderspl_fra_orlogsmuseet.jpg class="solo" caption="Christianshavn er fuld af bevarede gamle huse. Hvorfor skal de så rives ned på Vesterbro?"]] - -På Christianshavn ligger Wilders Plads, der er bevaret gennem en indsats -fra en af de lokale grundejere, direktør Niels Barfred. Fra slutningen -af 1970’erne er området udviklet fra nedrivningsmodne rønner til et -område af gamle huse i nutidig brug, og som står i forbindelse til Christianshavns historie. - -### Byg Nyt -Argumenterne for at bebygge området veksler. Nogle går ind for ejernes -ret til at udvikle deres ejendomme. Men der er også det større hensyn -til at skaffe flere billige boliger i København. - -Vesterbro er Københavns tættest befolkede bydel. Behovet for flere boliger -skal sættes op mod behovet for en by med variation og åbne smutveje. -Der er brug for samlingspunkter i bydelen, og Slagtergårdene vil kunne -udvikles til glæde og berigelse for kvarterets beboere. - -[[!img sortehest.jpg caption="Sorte Hest - det gamle gæstgiveri - ligger to stenkast oppe ad Vesterbrogade fra Slagtergårdene. Det er bevaret til glæde for københavnerne."]] - -Bag ved det hele lurer tendensen til at København tiltrækker flere -tilflyttere, mens befolkningen daler i resten af landet. Det er en enorm -udfordring, der undergraver landdistrikterne og belaster Hovedstaden. -Det er en udfordring der skal håndteres. Og det bliver den ikke ved at -presse flere boliger ind i tæt bebyggede kvarterer, særligt ikke når der -er mange kommende nye store boligområder, hvor vi kan afhjælpe boligmanglen; -på Vesterbro, som f.eks. Carlsberg, Enghave Brygge, Vasbygade og -– lidt længere væk – Ørestad, Refshaleøen og Nordhavn. - -Regeringen statslige arbejdspladser mildt ud over landet til skade for -sagkundskab of effektivitet, som led i en serie studehandler. -Der er brug for en samlet national strategi for at vi kan møde en global -tendens mod urbanisering. - -Samtidig må vi have lov til at leve i fortiden. At leve med fortiden, og at bo i fortidens huse. - -*Kilde: København Før Nu og Aldrig, red. Bo Bramsen, 1997 udgaven, bind 5 og 12.* - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted vesterbro slagtergaarde]] -[[!meta date="2016-03-30"]] diff --git a/vejviseren/bevaringskatalog/index.md b/vejviseren/bevaringskatalog/index.md new file mode 100644 index 00000000..084efb27 --- /dev/null +++ b/vejviseren/bevaringskatalog/index.md @@ -0,0 +1,117 @@ +[[!meta title="Slagtergårdene Genbesøgt: Idékatalog med gode bevaringer i København"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img pistolstr.jpg class="blog" link="/vejviseren/bevaringskatalog"]] + +Slagtergårdene på Vesterbro er truet af nedrivning i udviklingens og de +billige boligers navn. Men du kunen også være værdifulde at bevare. +Vi ser på eksempler af, hvor man valgte **ikke** at rive ned i København. + +[[Læs mere...|/vejviseren/bevaringskatalog]] + +""" +else=""" + +# Slagtergårdene genbesøgt +**Et inspirationskatalog for at leve i fortiden.** + +[[!img frilandsmuseum.jpg class="solo" caption="'Vi kan jo ikke leve på et museum,' +er en udtalelse den bevaringsivrige bybo ofte må høre. Her er et billede fra Frilandsmuseet i Sorgenfri."]] + +Vi vender tilbage til [[Vesterbros truede slagtergårde|/vejviseren/slagtergaarde]]. +Debatten går mellem dem som vil bevare, og dem der vil bygge nyt. +Den 30.-3. bestemte Borgerrepræsentationen at Vesterbrogade 107 kan +nedrives for at bygge 8 nye lejligheder. Dermed pilles der ved +helheden af de historiske slagtergårde på Vesterbro. + +Vores kollega Hanne Fabricius tilbyder en række ture omkring Slagtergårdene +i løbet af April måned. [Man kan booke billetter her](https://web.archive.org/web/20160826194705/https://www.sweetdeal.dk/deal/koebenhavn/hanne-fabricius-byvandring-vesterbro-til-den-sorte-1) eller satse på at møde op når turen starter. + +[[!template id=note text="""Byvandring.nu vil gerne anerkende seriøse argumenter for at bygge nyt. For det første har vi en høj boligefterspørgsel i København. Derfor stiger priserne på de eksisterende ejer- og andelsboliger. Men skal vi bygge nyt for enhver pris?"""]] + +## At leve i fortiden + +”Vi kan ikke leve på et museum.” Sådan lyder et argument man tit mødes med, +hvis man vil bevare det gamle. Det er også logisk at vi ikke kan bevare alt det gamle. +Også selv om det giver et stik i hjertet når et en gammel bygning falder for noget nyt. + +Men lige som vi ikke skal leve i fortiden, så skal vi leve med den, og finde ud af at bo i den. + +København er fulde af eksempler, på at fortiden er blevet bevaret, og at den er af stor værdi for nutiden. + +### Nyhavn +Nyhavn er det klassiske eksempel på gammel skidt der er blevet bevaret. +Omkring 1930 var Nyhavn forfaldent, forslummet og en rede for druk, +tuberkulose, prostitution og ulovligheder. Kvarteret var også kendt +og elsket blandt byens bohemer, og blev opdaget af arkitekterne. +Der stod en lang kamp mellem nedrivere og bevare, og i enden fik Nyhavn +lov til at stå – til glæde for hele byen. + +[[!img Nyhavn13.jpg class="solo" caption="Nyhavn var en gang en torn i øjet på fremskridsvenlige Københavnere, og der var flere planer om at opføre ordentlige boliger langs kanalen."]] + +Så kan man mene at det er blevet en kliché og et dyrt sted at gå i byen. +Men det er en ressource for hele København. Københavns indre by er i +stort omfang bevaret, med skæve gamle huse op og ned af nyere bygninger. +Det giver netop byen karakter og kvalitet, og er en af grundene til at +turisterne opsøger byen, og at vi er så mange, der synes det er så attraktivt at bo her i staden. + +### Pistolstræde ved Østergade +Noget af det gamle slum er passagen Pistolstræde, der ligger som en +L-formet baggyde mellem Strøgets fornemme ende i Østergade, og Ny Adelgade, +med sine store ejendomme fra 1890’erne. Ny Adelgade afløste Peter Madsens Gang, +der havde været et berygtet sted. Her røg der en masse bindingsværkhuse. +Men de var intet værd i 1890’ernes målestok. + +[[!img pistolstr.jpg class="solo" caption="Pistolstræde er yndefuld og lidt eksklusiv. Men det er også en god smutvej og oase få skridt fra Strøget."]] + +I 1966 førte planerne om opførelse af et nyt kontorhus til folkelige protester, +og Pistolstræde blev udviklet til en gallerigade, hvor de gamle huse kom til +at indgå i helheden. Det er et åndehul Indre By, som viser hvordan +Slagtergårdene kan udvikle sig. Hvis det kan blive i tråd med Vesterbros ånd. + +Der er brug for fælles områder for hele bydelen. Ikke bare for flere aflukkede gårdmiljøer, kun for beboere. + +### Wilders Plads på Christianshavn +[[!img wilderspl_fra_orlogsmuseet.jpg class="solo" caption="Christianshavn er fuld af bevarede gamle huse. Hvorfor skal de så rives ned på Vesterbro?"]] + +På Christianshavn ligger Wilders Plads, der er bevaret gennem en indsats +fra en af de lokale grundejere, direktør Niels Barfred. Fra slutningen +af 1970’erne er området udviklet fra nedrivningsmodne rønner til et +område af gamle huse i nutidig brug, og som står i forbindelse til Christianshavns historie. + +### Byg Nyt +Argumenterne for at bebygge området veksler. Nogle går ind for ejernes +ret til at udvikle deres ejendomme. Men der er også det større hensyn +til at skaffe flere billige boliger i København. + +Vesterbro er Københavns tættest befolkede bydel. Behovet for flere boliger +skal sættes op mod behovet for en by med variation og åbne smutveje. +Der er brug for samlingspunkter i bydelen, og Slagtergårdene vil kunne +udvikles til glæde og berigelse for kvarterets beboere. + +[[!img sortehest.jpg caption="Sorte Hest - det gamle gæstgiveri - ligger to stenkast oppe ad Vesterbrogade fra Slagtergårdene. Det er bevaret til glæde for københavnerne."]] + +Bag ved det hele lurer tendensen til at København tiltrækker flere +tilflyttere, mens befolkningen daler i resten af landet. Det er en enorm +udfordring, der undergraver landdistrikterne og belaster Hovedstaden. +Det er en udfordring der skal håndteres. Og det bliver den ikke ved at +presse flere boliger ind i tæt bebyggede kvarterer, særligt ikke når der +er mange kommende nye store boligområder, hvor vi kan afhjælpe boligmanglen; +på Vesterbro, som f.eks. Carlsberg, Enghave Brygge, Vasbygade og +– lidt længere væk – Ørestad, Refshaleøen og Nordhavn. + +Regeringen statslige arbejdspladser mildt ud over landet til skade for +sagkundskab of effektivitet, som led i en serie studehandler. +Der er brug for en samlet national strategi for at vi kan møde en global +tendens mod urbanisering. + +Samtidig må vi have lov til at leve i fortiden. At leve med fortiden, og at bo i fortidens huse. + +*Kilde: København Før Nu og Aldrig, red. Bo Bramsen, 1997 udgaven, bind 5 og 12.* + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted vesterbro slagtergaarde]] +[[!meta date="2016-03-30"]] diff --git a/vejviseren/billettoliste.mdwn b/vejviseren/billettoliste.mdwn deleted file mode 100644 index bec274ba..00000000 --- a/vejviseren/billettoliste.mdwn +++ /dev/null @@ -1,41 +0,0 @@ -[[!meta title="Oversigt over byvandring.nu ture på Billetto"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img billettokortlist.png class="blog" link="/vejviseren/billettoliste"]] - -Se vores samlede liste med Åbne Ture på Biletto. - -[[Læs mere...|vejviseren/billettoliste]] - -""" -else=""" - -# Oversigt over byvandring.nu ture på Billetto - -Vi har forbedret byvandring.nu oversigtssiden på Billetto, hvor man kan købe billetter til Åbne Ture, - -[**Klik her og få overblikket**](https://billetto.dk/users/byvandring-nu) - -[[!img billettokortlist.png link="https://billetto.dk/users/byvandring-nu"]] - -Gem linket, eller find frem til os ved at søge på "byvandring" på Billetto.  - -Turene kan godt være oprettet her i god tid, før de bliver nævnt i nyhedsbrevet. -Så kan man se i forvejen, hvad der er på bedding. Fx. er nogle af turene -oprettet efter forespørgsel fra byvandring.nu's gæster. Det kan man -nemlig gøre i forvejen, hvis man har fem betalende deltagere. -[[Se nærmer om denne mulighed.|/aabneture/regler/#foprettetenbentur]] - -Guiderne i byvandring.nu kan via listen se, hvilke datoer der er ubesatte, -og hvor de kan byde ind med ture. - -Hvis turene ligger et par måneder ude i fremtiden, kan starttidspunkt -eller mødested evt. blive ændret. Men det bliver i så fald meddelt de -gæster, der allerede har købt billetter. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note]] -[[!meta date="2018-03-03"]] diff --git a/vejviseren/billettoliste/index.md b/vejviseren/billettoliste/index.md new file mode 100644 index 00000000..bec274ba --- /dev/null +++ b/vejviseren/billettoliste/index.md @@ -0,0 +1,41 @@ +[[!meta title="Oversigt over byvandring.nu ture på Billetto"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img billettokortlist.png class="blog" link="/vejviseren/billettoliste"]] + +Se vores samlede liste med Åbne Ture på Biletto. + +[[Læs mere...|vejviseren/billettoliste]] + +""" +else=""" + +# Oversigt over byvandring.nu ture på Billetto + +Vi har forbedret byvandring.nu oversigtssiden på Billetto, hvor man kan købe billetter til Åbne Ture, + +[**Klik her og få overblikket**](https://billetto.dk/users/byvandring-nu) + +[[!img billettokortlist.png link="https://billetto.dk/users/byvandring-nu"]] + +Gem linket, eller find frem til os ved at søge på "byvandring" på Billetto.  + +Turene kan godt være oprettet her i god tid, før de bliver nævnt i nyhedsbrevet. +Så kan man se i forvejen, hvad der er på bedding. Fx. er nogle af turene +oprettet efter forespørgsel fra byvandring.nu's gæster. Det kan man +nemlig gøre i forvejen, hvis man har fem betalende deltagere. +[[Se nærmer om denne mulighed.|/aabneture/regler/#foprettetenbentur]] + +Guiderne i byvandring.nu kan via listen se, hvilke datoer der er ubesatte, +og hvor de kan byde ind med ture. + +Hvis turene ligger et par måneder ude i fremtiden, kan starttidspunkt +eller mødested evt. blive ændret. Men det bliver i så fald meddelt de +gæster, der allerede har købt billetter. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note]] +[[!meta date="2018-03-03"]] diff --git a/vejviseren/boxland2020debat.mdwn b/vejviseren/boxland2020debat.mdwn deleted file mode 100644 index d3fede19..00000000 --- a/vejviseren/boxland2020debat.mdwn +++ /dev/null @@ -1,78 +0,0 @@ -[[!meta title="København på Vej - serie med fortælling og debat i Boxland -"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Byvandring nu arrangerer snak og debat om byen i BOXLAND i Sydhavnen. -Fire gode emner, fire gange i August. - -[[!img boxland1.jpg class="blog" link="vejviseren/boxland2020debat"]] - -[[Læs mere ...|vejviseren/boxland2020debat]] - -""" -else=""" - -# København på Vej - Serie med fortælling og debat i Boxland - -Historier og debat om byen i bevægelse. - -Byvandring.nu og Formidlerforeningen byder på salon med debat om, -hvor byen kommer fra, og hvor den er på vej hen. -Der er oplæg med gode historier fra byen, og skarpe oplæg til debat. - -I august måned er BOXLAND ramme om snakken. - -Boxland er en midlertidig containerby, der i 2019 åbnede i Sydhavnsgade. -Det er en farverig urban værktøjskasse og et mødested -placeret i ingenmandslandet mellem gamle karéer, haveforening, fiskerhavn -og boligerne i den gamle Sydhavn. -Mellem BOXLANDs containere i Sydhavnen møder det gamle det nye. -BOXLAND udgør bindeleddet mellem folkelige traditioner i de almene boligers -og haveforeningernes verden og det nye liv ved havnefronten. - -BOXLAND har også bar og køkken, så der er ordentlige rammer for en debat. - -[[!img boxland1.jpg class="high" caption="Boxland med sand på gulvet, containere, kulør og kolorit."]] - -[Tilmeld dig de enkelte arrangementer her.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-pa-vej-fortaelling-om-og-debat-om-byen-i-bevaegelse-i-boxland-billetter-462562) - -## Emner i August - -**Søndag 9.8. Byen former landet** -København har formet sit landskab gennem næsten tusind år. -Også i dag vinder københavnerne nyt land og bygger øer. -Case: Øerne i Københavns havn. Flere guider fortæller historier fra byen. - -**Søndag 16.8. Vores By – min bolig** -Er byen vores eller min? -Vi snakker om fællesskab og ejerskab med Carlsberg som case. -Hvordan bliver det nye Carlsberg solgt til københavnerne, -og hvordan bliver det solgt til de nye beboere. - -**Søndag 23.8. Almen interesse i byens liv** -Den almene sektor fylder 100 år i år, -og har haft en enorm indflydelse på byens udvikling og boligens rolle i velfærdsstatens Danmark. -Sætter de almene dagsordenen i dag, eller tager de skraldet? -Hvordan styrker vi det almene i den lokale sammenhæng, fx i Sydhavnen? - -**Søndag 30.8. Outsidernes by** -Sydhavnen var outsidernes by fra de første lossepladsbeboere til illegale grupper under besættelsen. -Området har både leveret bøller og bydelsrødder i stædig kamp mod Rådhuset. -Er det plads til aktivisme og autonomi i dag? -Hvordan forsvarer vi retten til at være os selv i byen? - ---- - -Efter de fire debatter på Boxland flytter *København på Vej* til andre steder for at møde byen. -Vi tager gerne mod invitationer. - -## Hvordan finder man Boxland? - -[[!img boxland_geoinfo.png class="high"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2020-08-01"]] diff --git a/vejviseren/boxland2020debat/index.md b/vejviseren/boxland2020debat/index.md new file mode 100644 index 00000000..d3fede19 --- /dev/null +++ b/vejviseren/boxland2020debat/index.md @@ -0,0 +1,78 @@ +[[!meta title="København på Vej - serie med fortælling og debat i Boxland +"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Byvandring nu arrangerer snak og debat om byen i BOXLAND i Sydhavnen. +Fire gode emner, fire gange i August. + +[[!img boxland1.jpg class="blog" link="vejviseren/boxland2020debat"]] + +[[Læs mere ...|vejviseren/boxland2020debat]] + +""" +else=""" + +# København på Vej - Serie med fortælling og debat i Boxland + +Historier og debat om byen i bevægelse. + +Byvandring.nu og Formidlerforeningen byder på salon med debat om, +hvor byen kommer fra, og hvor den er på vej hen. +Der er oplæg med gode historier fra byen, og skarpe oplæg til debat. + +I august måned er BOXLAND ramme om snakken. + +Boxland er en midlertidig containerby, der i 2019 åbnede i Sydhavnsgade. +Det er en farverig urban værktøjskasse og et mødested +placeret i ingenmandslandet mellem gamle karéer, haveforening, fiskerhavn +og boligerne i den gamle Sydhavn. +Mellem BOXLANDs containere i Sydhavnen møder det gamle det nye. +BOXLAND udgør bindeleddet mellem folkelige traditioner i de almene boligers +og haveforeningernes verden og det nye liv ved havnefronten. + +BOXLAND har også bar og køkken, så der er ordentlige rammer for en debat. + +[[!img boxland1.jpg class="high" caption="Boxland med sand på gulvet, containere, kulør og kolorit."]] + +[Tilmeld dig de enkelte arrangementer her.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-pa-vej-fortaelling-om-og-debat-om-byen-i-bevaegelse-i-boxland-billetter-462562) + +## Emner i August + +**Søndag 9.8. Byen former landet** +København har formet sit landskab gennem næsten tusind år. +Også i dag vinder københavnerne nyt land og bygger øer. +Case: Øerne i Københavns havn. Flere guider fortæller historier fra byen. + +**Søndag 16.8. Vores By – min bolig** +Er byen vores eller min? +Vi snakker om fællesskab og ejerskab med Carlsberg som case. +Hvordan bliver det nye Carlsberg solgt til københavnerne, +og hvordan bliver det solgt til de nye beboere. + +**Søndag 23.8. Almen interesse i byens liv** +Den almene sektor fylder 100 år i år, +og har haft en enorm indflydelse på byens udvikling og boligens rolle i velfærdsstatens Danmark. +Sætter de almene dagsordenen i dag, eller tager de skraldet? +Hvordan styrker vi det almene i den lokale sammenhæng, fx i Sydhavnen? + +**Søndag 30.8. Outsidernes by** +Sydhavnen var outsidernes by fra de første lossepladsbeboere til illegale grupper under besættelsen. +Området har både leveret bøller og bydelsrødder i stædig kamp mod Rådhuset. +Er det plads til aktivisme og autonomi i dag? +Hvordan forsvarer vi retten til at være os selv i byen? + +--- + +Efter de fire debatter på Boxland flytter *København på Vej* til andre steder for at møde byen. +Vi tager gerne mod invitationer. + +## Hvordan finder man Boxland? + +[[!img boxland_geoinfo.png class="high"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2020-08-01"]] diff --git a/vejviseren/broer-og-holme.mdwn b/vejviseren/broer-og-holme.mdwn deleted file mode 100644 index 139115b7..00000000 --- a/vejviseren/broer-og-holme.mdwn +++ /dev/null @@ -1,148 +0,0 @@ -[[!meta title="Nye veje mellem Christianshavn og Holmen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -To nye broer åbner op for udforskningen af nogle spændende øer i Københavns Havn. Få en indføring i billeder og historier. - -[[!img adgangopera.jpg class="blog" link="/vejviseren/broer-og-holme"]] - -[[Læs mere...|broer-og-holme]] - -""" -else=""" - -# Nye veje mellem Christianshavn og Holmen - -To nye broer åbner op til nogle steder i Københavns havn, der før var utilgængelige, isolerede og aflukkede. - -[[!img arsenalgitter_gul.jpg class="solo"]] - -Trangravsbroen er trefløjet, og forbinder de to sider af Christianshavns -Kanal med Arsenaløen. Fra Arsenaløen fører Proviantbroen til Holmens -største ø Frederiksholm. Byvandring.nu vi lave ture over det, og -Vejviseren vil beskrive de nye områder, der bliver åbnet og de historier, der følger i forandringens kølvand. - -[[!img /vejviseren/havneoversigt_nordoest/detaljekort.jpg class="solo"]] - -Der står blæst om de nye broer. Inderhavnsbroen fra Nyhavn er forsinket på grund af byggesjusk og konkurs. Olafur Elisassons Cirkelbro overfor den Sorte Diamant er endnu ikke på plads på grund af en beboerklage. Sejlerne i kanalerne har klaget over, at de nye broer ødelægger havnelivet. Broerne er også del af en supercykelrute, og der er varslet protester, når den skal føres gennem Christiania. Vi har aktuelle historier nok at følge op på i 2015! - -[[!img arsenalbro_1746.jpg class="solo" caption="I Flådens velmagtsdage gav denne bro adgang til Arsenalets statelige port fra Christiansholm (nu Papirøen)."]] - -[[Læs oversigtsartikel om hele det våde hjørne af det gamle København med Holmen og de omgivende bastioner.|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]] - -## Holmenes Historie -### Pionerer på Papirøen -Vi starter turen på Papirøen, der først blev åbnet for offentligheden -sidste år. Øen er kun tilgængelig fra land via Arsenaløen, men der er -havnefærge fra Nyhavn i hverdagene. Den lave bygning med portene ud mod -havnen var det sidste aktive pakhus i Københavns indre havn, opført i -1958 til lager for avispapir. Siden maj 2014 bruges de gamle lagerbygninger -til midlertidige lokaler for Experimentarium, Copenhagen Street Food, -samt Henrik Vibskov og andre designere. Det er planen, at der skal -opføres lejligheder på øen efter 2018. - -[[!img papiroe.jpg class="solo" caption="Papirøen på en solrig og blæsende dag i september 2014"]] - -[[Læs mere om Papirøens fremtid og Cph. Street Food|/vejviseren/cphstreetfood]] - -Papirøen opstod i 1696 som Motzmanns Plads, midt i det udstrakte vandområde -mellem Christianshavn og det nyanlagte flådeværft Nyholm. Dengang var der -frit udsyn fra Nyhavn til de nyopførte volde mod Øresund. Ja, som navnene -røber, var alting her ganske nyt. Brødrene Motzmanns fik kongelig tilladelse -til at fylde op og at etablere et skibsværft. Værket løb ikke rundt og holmen -blev overtaget af Flåden under navnet Christiansholm. Den kom til at udgøre -en art endestation for flådens opfyldning af øer i området. I 1866 blev øen solgt til civilister. - -[[!img arsenalgravbaade.jpg class="solo" caption="Papirøen er forbundet med en dæmning til Arsenaløen. Billedet viser hvordan Flåden er lagt op for vinteren - Nettobådenes flåde altså. Både det firma og Canal Tours har deres fartøjer fortøjet omkring Papirøen."]] - -### Arsenaløen: Krudt, kugler og vinstokke -Christian VI fornyede den danske flåde mellem 1730-1746, og han kroner -indgangsporten til Søe-Arsenalet eller Kuglegården. Her blev kugler og -krudt opbevaret i stor sikkerhed på en ø, der dengang lå langt fra land. -Det gamle arsenal er i dag del af Forsvarskommandoens kompleks. -Det gemmer også på nogle berømte vinstokke fra øen Madeira, men deres -historie kan man få på en byvandring. - -Hvis man passerer den drabelige port til Kuglegården, når man til -Proviantbroen over til Frederiksholm, der er holmens største ø. -Her ligger nogle gamle træhuse: Mærsehuset og dernæst Masteskurene på -højre hånd. Dokøen med Operaen ligger til venstre på den anden side af -Takkelagekanalen. Vi skal dog den anden vej – mod Christianshavn. - -[[!img proviantbro_opera.jpg class="solo" caption="Proviantbroen var knap nok pakket ud da billedet blev taget 29. 12. 2014."]] - -Arsenaløen er vokset meget i tidens løb. På den anden side af -Danneskjold-Samsøes Allé ligger sportshal, supermarked, en lille skov -og boligafdelingen Halvtolv. Den østlige ende af øen var ramme om en -katastrofe i 1951, da Søminedepotet eksploderede under en brand, -og 16 brandfolk omkom. Det var i den Kolde Krigs dage, da Holmen stadig -var en aktiv flådebase og militær installation. - -[[!img kuglegaarden.jpg class="solo" caption="I kuglegården ligger gamle kanonkugler i deres 'senge' og ser mere dekorative end dødbringende ud."]] - -## To sider af Christianshavn - -Trangravsbroen giver to muligheder for at besøge Christianshavn. - -### Bodenhoffs Plads -Går man af den sydlige forgrening kommer man til Bodenhoffs Plads. -I dag dækker navnet blot den første gade, man kommer til efter de gule -boligblokke, men fra 1767 var det navn på hele området mellem -Trangraven og Brobergade, hvor værftsejeren Andreas Bodenhoff fyldte -det lave vand op. Det var gyldne handelstider, og Bodenhoff døde -hovedrig i 1794. Værftet gik ned efter sønnens og svigerdatterens død -i årene efter og blev overtaget af flåden. - -[[Hør om den unge enkefrue og hendes frygtelige skæbne på vores tur på Assistens Kirkegård.|/assistens/]] - -Fra 1901 blev området bebygget med lejekaserner. Kvarterets navn Aladdin -og de fine facader ud mod kanalen skulle pynte på de grå realiteter, og -i 1976-77 opstod det prunkløse almennyttige byggeri mellem Bodenhoffs -Plads og Trangraven, hvor man i dag finder den trefløjede Trangravsbro -i det nordligste hjørne. - -[[!img gr_handel_fratrangravsbro.jpg class="solo" caption="udsigt fra Trangravsbroen mod Grønlandsk Handel."]] - -### Wilders Plads eller Bjørnsholm -Tag Trangravsbroen til den anden side af Christianshavns kanal og du -kommer til Christianshavns mindste ø. Nærmest Trangraven ligger Grønlands -Handels Plads, der var centrum for Københavns handel med Færøerne, Island -og Grønland. Det store og markante pakhus fra 1766 husede Grønlands Handel -indtil 1980. Siden 2013 er det Nordatlantisk Brygge, med repræsentationer -for Grønland og Færøerne og den Islandske ambassade. I en ende af bygningen, -ud mod havneløbet ligger restaurant NOMA. - -Kommunen har meddelt at Inderhavnsbroen bliver indviet i marts 2015. -Til den tid vil vi skrive om Nordatlantens Brygge, og lancere en fodtur til Nordpolen. - -[[!img inderhavnsbrogennemhus.jpg class="solo" caption="Et kig på Inderhavnsbroen gennem nybyggeriet Krøyers Plads. Det ligger mellem Wilders Plads og Grønlands Handel."]] - -Øen strækker sig fra Trangraven sydpå til Wilders Kanal. Den hed engang -Bjørnsholm efter den aktive Andreas Bjørn eller ”Kongens Bjørn”. -Han var en velset gæst hos både den fromme Christian VI og den festglade -Frederik V. Han fik retten til et område vand nord for Christianshavn, -og fyldte de 5 1/2 tønder land op fra 1735 til 1750. Han begyndte ved den -lille kanal, hvor Strandgade går over en bro. Her ligger der en samling -velbevarede gamle bygninger, bl.a. det smukke bindingsværkshus -Sejlmagerhuset, der stammer tilbage fra Bjørns tid. - -[[!img sejlmagerhus.jpg class="solo"]] - -Andreas Bjørn døde 47 år gammel, men Carl og Lars Wilder, der overtog -virksomheden, overlevede længe nok på pladsen til at give navn til øen -og den lille kanal. I Wilders Plads området ligger også et par moderne -boligafdelinger, gamle værftsbygninger med erhverv, og en lille marina -med havnekontor på hjørnet af kanalerne. - -[[!img wildergadefraplads.jpg class="solo" caption="Wildersgade set Wilders plads, som den er opkaldt efter. Den starter først på den anden side af kanalen. På samme måde består Bådsmandsstræde af to halvdele på hver side af Christianshavns kanal. De har ligget sådan i over 200 år uden en bro imellem. Det er en nyskabelse med mange nye broer over kanalerne."]] - -[[!template id=note text="""Kilder: -Schifters Bådlaugs på Holmen har afsnit om områdets historie på sin hjemmeside http://www.baadlaug.dk -København Før nu og Aldrig, 2. udgave 1998 bind 12-13 -Københavns Stadsarkiv"""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted christianshavn holmen]] -[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/broer-og-holme/index.md b/vejviseren/broer-og-holme/index.md new file mode 100644 index 00000000..139115b7 --- /dev/null +++ b/vejviseren/broer-og-holme/index.md @@ -0,0 +1,148 @@ +[[!meta title="Nye veje mellem Christianshavn og Holmen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +To nye broer åbner op for udforskningen af nogle spændende øer i Københavns Havn. Få en indføring i billeder og historier. + +[[!img adgangopera.jpg class="blog" link="/vejviseren/broer-og-holme"]] + +[[Læs mere...|broer-og-holme]] + +""" +else=""" + +# Nye veje mellem Christianshavn og Holmen + +To nye broer åbner op til nogle steder i Københavns havn, der før var utilgængelige, isolerede og aflukkede. + +[[!img arsenalgitter_gul.jpg class="solo"]] + +Trangravsbroen er trefløjet, og forbinder de to sider af Christianshavns +Kanal med Arsenaløen. Fra Arsenaløen fører Proviantbroen til Holmens +største ø Frederiksholm. Byvandring.nu vi lave ture over det, og +Vejviseren vil beskrive de nye områder, der bliver åbnet og de historier, der følger i forandringens kølvand. + +[[!img /vejviseren/havneoversigt_nordoest/detaljekort.jpg class="solo"]] + +Der står blæst om de nye broer. Inderhavnsbroen fra Nyhavn er forsinket på grund af byggesjusk og konkurs. Olafur Elisassons Cirkelbro overfor den Sorte Diamant er endnu ikke på plads på grund af en beboerklage. Sejlerne i kanalerne har klaget over, at de nye broer ødelægger havnelivet. Broerne er også del af en supercykelrute, og der er varslet protester, når den skal føres gennem Christiania. Vi har aktuelle historier nok at følge op på i 2015! + +[[!img arsenalbro_1746.jpg class="solo" caption="I Flådens velmagtsdage gav denne bro adgang til Arsenalets statelige port fra Christiansholm (nu Papirøen)."]] + +[[Læs oversigtsartikel om hele det våde hjørne af det gamle København med Holmen og de omgivende bastioner.|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]] + +## Holmenes Historie +### Pionerer på Papirøen +Vi starter turen på Papirøen, der først blev åbnet for offentligheden +sidste år. Øen er kun tilgængelig fra land via Arsenaløen, men der er +havnefærge fra Nyhavn i hverdagene. Den lave bygning med portene ud mod +havnen var det sidste aktive pakhus i Københavns indre havn, opført i +1958 til lager for avispapir. Siden maj 2014 bruges de gamle lagerbygninger +til midlertidige lokaler for Experimentarium, Copenhagen Street Food, +samt Henrik Vibskov og andre designere. Det er planen, at der skal +opføres lejligheder på øen efter 2018. + +[[!img papiroe.jpg class="solo" caption="Papirøen på en solrig og blæsende dag i september 2014"]] + +[[Læs mere om Papirøens fremtid og Cph. Street Food|/vejviseren/cphstreetfood]] + +Papirøen opstod i 1696 som Motzmanns Plads, midt i det udstrakte vandområde +mellem Christianshavn og det nyanlagte flådeværft Nyholm. Dengang var der +frit udsyn fra Nyhavn til de nyopførte volde mod Øresund. Ja, som navnene +røber, var alting her ganske nyt. Brødrene Motzmanns fik kongelig tilladelse +til at fylde op og at etablere et skibsværft. Værket løb ikke rundt og holmen +blev overtaget af Flåden under navnet Christiansholm. Den kom til at udgøre +en art endestation for flådens opfyldning af øer i området. I 1866 blev øen solgt til civilister. + +[[!img arsenalgravbaade.jpg class="solo" caption="Papirøen er forbundet med en dæmning til Arsenaløen. Billedet viser hvordan Flåden er lagt op for vinteren - Nettobådenes flåde altså. Både det firma og Canal Tours har deres fartøjer fortøjet omkring Papirøen."]] + +### Arsenaløen: Krudt, kugler og vinstokke +Christian VI fornyede den danske flåde mellem 1730-1746, og han kroner +indgangsporten til Søe-Arsenalet eller Kuglegården. Her blev kugler og +krudt opbevaret i stor sikkerhed på en ø, der dengang lå langt fra land. +Det gamle arsenal er i dag del af Forsvarskommandoens kompleks. +Det gemmer også på nogle berømte vinstokke fra øen Madeira, men deres +historie kan man få på en byvandring. + +Hvis man passerer den drabelige port til Kuglegården, når man til +Proviantbroen over til Frederiksholm, der er holmens største ø. +Her ligger nogle gamle træhuse: Mærsehuset og dernæst Masteskurene på +højre hånd. Dokøen med Operaen ligger til venstre på den anden side af +Takkelagekanalen. Vi skal dog den anden vej – mod Christianshavn. + +[[!img proviantbro_opera.jpg class="solo" caption="Proviantbroen var knap nok pakket ud da billedet blev taget 29. 12. 2014."]] + +Arsenaløen er vokset meget i tidens løb. På den anden side af +Danneskjold-Samsøes Allé ligger sportshal, supermarked, en lille skov +og boligafdelingen Halvtolv. Den østlige ende af øen var ramme om en +katastrofe i 1951, da Søminedepotet eksploderede under en brand, +og 16 brandfolk omkom. Det var i den Kolde Krigs dage, da Holmen stadig +var en aktiv flådebase og militær installation. + +[[!img kuglegaarden.jpg class="solo" caption="I kuglegården ligger gamle kanonkugler i deres 'senge' og ser mere dekorative end dødbringende ud."]] + +## To sider af Christianshavn + +Trangravsbroen giver to muligheder for at besøge Christianshavn. + +### Bodenhoffs Plads +Går man af den sydlige forgrening kommer man til Bodenhoffs Plads. +I dag dækker navnet blot den første gade, man kommer til efter de gule +boligblokke, men fra 1767 var det navn på hele området mellem +Trangraven og Brobergade, hvor værftsejeren Andreas Bodenhoff fyldte +det lave vand op. Det var gyldne handelstider, og Bodenhoff døde +hovedrig i 1794. Værftet gik ned efter sønnens og svigerdatterens død +i årene efter og blev overtaget af flåden. + +[[Hør om den unge enkefrue og hendes frygtelige skæbne på vores tur på Assistens Kirkegård.|/assistens/]] + +Fra 1901 blev området bebygget med lejekaserner. Kvarterets navn Aladdin +og de fine facader ud mod kanalen skulle pynte på de grå realiteter, og +i 1976-77 opstod det prunkløse almennyttige byggeri mellem Bodenhoffs +Plads og Trangraven, hvor man i dag finder den trefløjede Trangravsbro +i det nordligste hjørne. + +[[!img gr_handel_fratrangravsbro.jpg class="solo" caption="udsigt fra Trangravsbroen mod Grønlandsk Handel."]] + +### Wilders Plads eller Bjørnsholm +Tag Trangravsbroen til den anden side af Christianshavns kanal og du +kommer til Christianshavns mindste ø. Nærmest Trangraven ligger Grønlands +Handels Plads, der var centrum for Københavns handel med Færøerne, Island +og Grønland. Det store og markante pakhus fra 1766 husede Grønlands Handel +indtil 1980. Siden 2013 er det Nordatlantisk Brygge, med repræsentationer +for Grønland og Færøerne og den Islandske ambassade. I en ende af bygningen, +ud mod havneløbet ligger restaurant NOMA. + +Kommunen har meddelt at Inderhavnsbroen bliver indviet i marts 2015. +Til den tid vil vi skrive om Nordatlantens Brygge, og lancere en fodtur til Nordpolen. + +[[!img inderhavnsbrogennemhus.jpg class="solo" caption="Et kig på Inderhavnsbroen gennem nybyggeriet Krøyers Plads. Det ligger mellem Wilders Plads og Grønlands Handel."]] + +Øen strækker sig fra Trangraven sydpå til Wilders Kanal. Den hed engang +Bjørnsholm efter den aktive Andreas Bjørn eller ”Kongens Bjørn”. +Han var en velset gæst hos både den fromme Christian VI og den festglade +Frederik V. Han fik retten til et område vand nord for Christianshavn, +og fyldte de 5 1/2 tønder land op fra 1735 til 1750. Han begyndte ved den +lille kanal, hvor Strandgade går over en bro. Her ligger der en samling +velbevarede gamle bygninger, bl.a. det smukke bindingsværkshus +Sejlmagerhuset, der stammer tilbage fra Bjørns tid. + +[[!img sejlmagerhus.jpg class="solo"]] + +Andreas Bjørn døde 47 år gammel, men Carl og Lars Wilder, der overtog +virksomheden, overlevede længe nok på pladsen til at give navn til øen +og den lille kanal. I Wilders Plads området ligger også et par moderne +boligafdelinger, gamle værftsbygninger med erhverv, og en lille marina +med havnekontor på hjørnet af kanalerne. + +[[!img wildergadefraplads.jpg class="solo" caption="Wildersgade set Wilders plads, som den er opkaldt efter. Den starter først på den anden side af kanalen. På samme måde består Bådsmandsstræde af to halvdele på hver side af Christianshavns kanal. De har ligget sådan i over 200 år uden en bro imellem. Det er en nyskabelse med mange nye broer over kanalerne."]] + +[[!template id=note text="""Kilder: +Schifters Bådlaugs på Holmen har afsnit om områdets historie på sin hjemmeside http://www.baadlaug.dk +København Før nu og Aldrig, 2. udgave 1998 bind 12-13 +Københavns Stadsarkiv"""]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted christianshavn holmen]] +[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/broer_chr_bryggen.mdwn b/vejviseren/broer_chr_bryggen.mdwn deleted file mode 100644 index 25b4fc54..00000000 --- a/vejviseren/broer_chr_bryggen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,196 +0,0 @@ -[[!meta title="Fra Cirkelbroen til Bryggebroen"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="blog" link="/vejviseren/broer_chr_bryggen"]] - -Olafur Elisassons bro vil snart binde Christianshavn og Islands Brygge -endnu bedre sammen. -Men forbindelsen mellem de to kvarterer er historisk. -I dag er de begge attraktive steder at bo, praktisk placeret i forhold til byen. -Men det attraktive og det praktiske har langtfra altid været tilfældet. - -[[Læs mere...|/vejviseren/broer_chr_bryggen/]] - -""" -else=""" -# Fra Cirkelbroen til Bryggebroen - -En vandring i attraktive omgivelser, med minder om en snavset fortid. - -[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="solo"]] - -Olafur Eliassons Cirkelbro er ved at blive gjort klar hen over mundingen -på Christianshavns Kanal. Det åbner nye veje i området til vandring i -smukke og varierende omgivelser. For eksempel en tur ned gennem fortidens -industri og forsvarsværker fra det 400 år gamle Christianshavn -og til Bryggen, der voksede op af vandet fra 1903 og frem. - -Nord for den nye bro ligger Christianskirken -indrammet af velhaverbyggeri. -Kirken lå omgivet af B&W's oprindelige skibsværft, -og senere B&W's motorfabrik, hvor pladsen blev så trang, -at frokostkantinen var en toetagers pram i Christianshavns Kanal, -hvor man spiste på skift - Frikadellen blev den kaldt. -Det er svært at forestille sig i dag, -når man står mellem hvide luksushuse. - -Syd for kanalen - lige over Cirkelbroen - ligger det tidligere Danisco, -hvor sukkerfabrikationen ofte indhyllede de havnenære områder -i sin egen lugt. -Begge var dele af det industrielle København, som næsten er væk i dag. -Vi vandrer over og under broer mellem de anlagte øer, -fra det gamle Christianshavn til det nye Bryggen. - -[[!img /img/chrkirkekanal.jpg class="solo"]] - -Egentlig skulle Cirkelbroen allerede ligge på plads. -Men anlægget blev forsinket i et år af en enkeltperson, -der mente at broens udseende ville gå ud over værdien af lejligheden. -Da lejlighedsejeren opdagede, -at der ikke var taget højde for broen i en lokalplan, -så måtte man vente med anlægget. -Hvis den historie er sand, -så er sagen et prima eksempel på et luksusproblem. - -[[Se vore ture på Christianshavn/christianshavn]] - -## Bryggen, broer og beboere - -Det mere sædvanlige er dog, at beboerne langs havnen har sukket efter -broer for at få verden til at hænge sammen. Det var militærets eller -industriens behov, der satte rammerne. For eksempel var den første -Langebro en militær forbindelsesbro, og der gik 50 år fra den blev -anlagt til almindelige civile fik adgang. Altså skulle beboerne fra -denne sydlige ende af Christianshavn over Knippelsbro i lange tider, -hvis de skulle ind til Sjælland. - -[[!img /img/langebromaane.jpg class="solo"]] - -Her er et billede af den første Langebro fra 1836, -det er C.W. Eckersbergs ”Langebro i Måneskin med løbende figurer”. -I baggrunden ser man silhuetten af en af de møller, -der kronede bastionerne omkring det befæstede København. -Billedet ligner forsiden på en historisk roman. -Og af samme grund skrev Bjarne Reuter en historie med billedets titel. - -[Læs mere om maleriet hos Statens Museum for Kunst.](https://web.archive.org/web/20180715225651/ttp://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/christoffer-wilhelm-eckersberg-langebro-i-maaneskin/) - -Langebro var altså den smalle fodgængerbro, der fulgte voldene -og lå lidt skævt for strømmen gennem København. -Den blev tit påsejlet og ramponeret, -og i starten af 1900-tallet var det slut. -København var blevet en moderne by med biler, -og de gamle volde var efterhånden lavet til parker, -prestigebyggerier og indfaldsveje. -Det nye Rådhus var under opbygning, og Vester Boulevard gik ned -langs Tivoli og Glyptotektet til hvor en ny Langebro skulle anlægges. - -*Note 2019: Den nye cykelbro "Lille Langebro" ligger nogenlunde dér den oprindelige træbro lå.*. - -### Islands Brygge udspringer af den første moderne Langebro. -Islands Brygge har sin oprindelse som den østlige ende af den nye -Langebro. Den landede på noget land der var blevet opfyldt omkring -1890 ud for Kalvebod Bastion, Christianshavns sydlige punkt. -Fra dette punkt voksede Islands Brygge sydpå i løbet af to generationer. - -Den første moderne Langebro var ganske speciel. -For at lade skibene passere, drejede den sig midt i havneløbet, -så mennesker og køretøjer måtte vente på tværs i strømmen. -På billedet ser man broen med Langebrohus, -der var Bryggens første bebyggelse -af murermester Carl Køhler fra Christianshavn. -I dag ser huset med Café Langebro ikke ud af så meget. -Den tredje Langebro fra 1954 ligger højere -og spærrer hele bygningens stueetage af. - -[[!img /img/langebro1908.jpg class="solo"]] - -[Billedet fra 1908 er taget fra en Langebro billedserie fra bloggen ”Gamle Dage”.](https://www.gamle-dage.dk/2009/09/24/portraet-af-langebro/) - -## Det meget markante miljø på Bryggen i de gode gamle dage - -Murermester Køhler havde store ambitioner -for sit byggeri af herskabslejligheder. -Men det kan være svært at trække folk til et nyt område. -Og ejeren af det opfyldte område var Christianshavns Oplagspladser, -så havnefronten blev lejet ud til kul- og kokshandel, -vognmandsvirksomhed osv. - -Drømmen om et mondænt kvarter fortabte sig i dieselos, klordampe, -bulderet fra Artilleriets øvelser og mågernes skræppen på lossepladsen. - -[[!template id=note text="""Foretagsome industrifolk satte deres præg på -Bryggens byggeri. Finansmanden og Privatbankdirektøren Axel Heide var en -af dem. Han er mindet med sit eget gadenavn i den nye Havnestad, men er -også krediteret med at anlægge det nordatlantiske tema i bydelens stednavne, -fx. Reykavikgade, Thingvallagade, der har ført til at andre gader har fået -navne fra de islandske sagaers personagalleri - fx. Njal, Egil og Bergthora."""]] - -I to generationer var Bryggen en lang ø i sig selv -uden anden forbindelse til Sjælland og Amager -end Langebro og Amager Boulevard. -Her var der et langt stræk langs Artillerikasernen og Seruminstituttet, -før man nåede almindelige gader igen. -Njalsgade sluttede ved Artillerivej, og en jordsti -gik fra Bryggen over til Sundholm frem til 1970’erne. - -Islands Brygge voksede ned langs havneløbet som en forlængelse af -Christianshavn, og ikke som en del af Amager. -Der var to km kaj med mange virksomheder. -Københavns Kul og Koks Kompagni (4K) lå her, -og Dansk Sojakagefabrik under ØK. -De var begge med til at give luften en særlig karakter. -I baglandet skete det ved opfyldning med byens affald, -så stanken fra lossepladser og skraldevognens rumlen var del af miljøet. -Amager Fælled var kun en legeplads for de allermodigste, -for det var artilleriets prøveterræn. -Frygten for ueksploderede granater forsvandt først i løbet af 1990’erne. - -[[!img /img/brygge_mod_sebbygning.jpg class="solo"]] - -Selv om det er et af Københavns yngste kvarterer, blev det også et -af dem med en befolkning, der har boet der i generationer. -Man skrev den næste generation op til lejligheder. -Bryggen blev et blindt punkt for københavnerne trods nærheden til byen, -og trods ihærdige forsøg. - -Sådan var Bryggen noget for sig indtil 1970’erne, hvor Njalsgade -blev forlænget over mod Amagerbro, og området blev en del af Amager. -Med åbningen af både Københavns Universitet på Amager og af Politiskolen, -kom der nye slags beboere i form af både politifolk og akademikere. - -På mange måder blev Bryggen først fashionabel fra 1980’erne og fremad. -Det var efter det absolutte lavpunkt med eksplosionen på -Sojakagefabrikken i 1980. De berømte sojabønner blev renset i hexan -(letbenzin) i et anlæg af meget tvivlsom sikkerhed. -I samme årti tog beboerne deres bydel i egne hænder, -først med protester mod forurening, og senere gennemførte de Havneparken, -trods andre planer fra kommune og spekulanter. - -[[!img /img/brygge_by_nite.jpg class="solo"]] - -## Fra bro til bro - -I dag ligger der et nyt kvarter syd for det gamle Islands Brygge, -kaldet Havnestad, med nyt byggeri fra nullerne og frem, -bl.a. med luksuslejligheder i renoverede silobyggerier -i Sojakagens engang så berygtede område. - -Her ligger Bryggebroen, der forbinder Bryggen med Vesterbro. -Det er en af de nye broer, der forbinder København rundt om vandet. - -[[Flere af byvandring.nu's cykelture kommer forbi Bryggebroen/cykelture]] - -## Kilder - -Islands Brygges isolation og attraktion er et af temaerne i -**Barbara Zalewski**s bog ”Islands Brygge – fra skepsis til succes” *(Nostra, 2004)*. -Den følger kajen fra nord til syd, og Bryggen gennem årtierne. - -I øvrigt: *København Før, Nu og Aldrig,* bind 12 (1998 udgave). - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren artikel]] -[[!tag sted bryggen]] -[[!meta date="2015-09-09"]] diff --git a/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md b/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md new file mode 100644 index 00000000..25b4fc54 --- /dev/null +++ b/vejviseren/broer_chr_bryggen/index.md @@ -0,0 +1,196 @@ +[[!meta title="Fra Cirkelbroen til Bryggebroen"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="blog" link="/vejviseren/broer_chr_bryggen"]] + +Olafur Elisassons bro vil snart binde Christianshavn og Islands Brygge +endnu bedre sammen. +Men forbindelsen mellem de to kvarterer er historisk. +I dag er de begge attraktive steder at bo, praktisk placeret i forhold til byen. +Men det attraktive og det praktiske har langtfra altid været tilfældet. + +[[Læs mere...|/vejviseren/broer_chr_bryggen/]] + +""" +else=""" +# Fra Cirkelbroen til Bryggebroen + +En vandring i attraktive omgivelser, med minder om en snavset fortid. + +[[!img /img/cirkelbrobyg.jpg class="solo"]] + +Olafur Eliassons Cirkelbro er ved at blive gjort klar hen over mundingen +på Christianshavns Kanal. Det åbner nye veje i området til vandring i +smukke og varierende omgivelser. For eksempel en tur ned gennem fortidens +industri og forsvarsværker fra det 400 år gamle Christianshavn +og til Bryggen, der voksede op af vandet fra 1903 og frem. + +Nord for den nye bro ligger Christianskirken +indrammet af velhaverbyggeri. +Kirken lå omgivet af B&W's oprindelige skibsværft, +og senere B&W's motorfabrik, hvor pladsen blev så trang, +at frokostkantinen var en toetagers pram i Christianshavns Kanal, +hvor man spiste på skift - Frikadellen blev den kaldt. +Det er svært at forestille sig i dag, +når man står mellem hvide luksushuse. + +Syd for kanalen - lige over Cirkelbroen - ligger det tidligere Danisco, +hvor sukkerfabrikationen ofte indhyllede de havnenære områder +i sin egen lugt. +Begge var dele af det industrielle København, som næsten er væk i dag. +Vi vandrer over og under broer mellem de anlagte øer, +fra det gamle Christianshavn til det nye Bryggen. + +[[!img /img/chrkirkekanal.jpg class="solo"]] + +Egentlig skulle Cirkelbroen allerede ligge på plads. +Men anlægget blev forsinket i et år af en enkeltperson, +der mente at broens udseende ville gå ud over værdien af lejligheden. +Da lejlighedsejeren opdagede, +at der ikke var taget højde for broen i en lokalplan, +så måtte man vente med anlægget. +Hvis den historie er sand, +så er sagen et prima eksempel på et luksusproblem. + +[[Se vore ture på Christianshavn/christianshavn]] + +## Bryggen, broer og beboere + +Det mere sædvanlige er dog, at beboerne langs havnen har sukket efter +broer for at få verden til at hænge sammen. Det var militærets eller +industriens behov, der satte rammerne. For eksempel var den første +Langebro en militær forbindelsesbro, og der gik 50 år fra den blev +anlagt til almindelige civile fik adgang. Altså skulle beboerne fra +denne sydlige ende af Christianshavn over Knippelsbro i lange tider, +hvis de skulle ind til Sjælland. + +[[!img /img/langebromaane.jpg class="solo"]] + +Her er et billede af den første Langebro fra 1836, +det er C.W. Eckersbergs ”Langebro i Måneskin med løbende figurer”. +I baggrunden ser man silhuetten af en af de møller, +der kronede bastionerne omkring det befæstede København. +Billedet ligner forsiden på en historisk roman. +Og af samme grund skrev Bjarne Reuter en historie med billedets titel. + +[Læs mere om maleriet hos Statens Museum for Kunst.](https://web.archive.org/web/20180715225651/ttp://www.smk.dk/udforsk-kunsten/highlights/christoffer-wilhelm-eckersberg-langebro-i-maaneskin/) + +Langebro var altså den smalle fodgængerbro, der fulgte voldene +og lå lidt skævt for strømmen gennem København. +Den blev tit påsejlet og ramponeret, +og i starten af 1900-tallet var det slut. +København var blevet en moderne by med biler, +og de gamle volde var efterhånden lavet til parker, +prestigebyggerier og indfaldsveje. +Det nye Rådhus var under opbygning, og Vester Boulevard gik ned +langs Tivoli og Glyptotektet til hvor en ny Langebro skulle anlægges. + +*Note 2019: Den nye cykelbro "Lille Langebro" ligger nogenlunde dér den oprindelige træbro lå.*. + +### Islands Brygge udspringer af den første moderne Langebro. +Islands Brygge har sin oprindelse som den østlige ende af den nye +Langebro. Den landede på noget land der var blevet opfyldt omkring +1890 ud for Kalvebod Bastion, Christianshavns sydlige punkt. +Fra dette punkt voksede Islands Brygge sydpå i løbet af to generationer. + +Den første moderne Langebro var ganske speciel. +For at lade skibene passere, drejede den sig midt i havneløbet, +så mennesker og køretøjer måtte vente på tværs i strømmen. +På billedet ser man broen med Langebrohus, +der var Bryggens første bebyggelse +af murermester Carl Køhler fra Christianshavn. +I dag ser huset med Café Langebro ikke ud af så meget. +Den tredje Langebro fra 1954 ligger højere +og spærrer hele bygningens stueetage af. + +[[!img /img/langebro1908.jpg class="solo"]] + +[Billedet fra 1908 er taget fra en Langebro billedserie fra bloggen ”Gamle Dage”.](https://www.gamle-dage.dk/2009/09/24/portraet-af-langebro/) + +## Det meget markante miljø på Bryggen i de gode gamle dage + +Murermester Køhler havde store ambitioner +for sit byggeri af herskabslejligheder. +Men det kan være svært at trække folk til et nyt område. +Og ejeren af det opfyldte område var Christianshavns Oplagspladser, +så havnefronten blev lejet ud til kul- og kokshandel, +vognmandsvirksomhed osv. + +Drømmen om et mondænt kvarter fortabte sig i dieselos, klordampe, +bulderet fra Artilleriets øvelser og mågernes skræppen på lossepladsen. + +[[!template id=note text="""Foretagsome industrifolk satte deres præg på +Bryggens byggeri. Finansmanden og Privatbankdirektøren Axel Heide var en +af dem. Han er mindet med sit eget gadenavn i den nye Havnestad, men er +også krediteret med at anlægge det nordatlantiske tema i bydelens stednavne, +fx. Reykavikgade, Thingvallagade, der har ført til at andre gader har fået +navne fra de islandske sagaers personagalleri - fx. Njal, Egil og Bergthora."""]] + +I to generationer var Bryggen en lang ø i sig selv +uden anden forbindelse til Sjælland og Amager +end Langebro og Amager Boulevard. +Her var der et langt stræk langs Artillerikasernen og Seruminstituttet, +før man nåede almindelige gader igen. +Njalsgade sluttede ved Artillerivej, og en jordsti +gik fra Bryggen over til Sundholm frem til 1970’erne. + +Islands Brygge voksede ned langs havneløbet som en forlængelse af +Christianshavn, og ikke som en del af Amager. +Der var to km kaj med mange virksomheder. +Københavns Kul og Koks Kompagni (4K) lå her, +og Dansk Sojakagefabrik under ØK. +De var begge med til at give luften en særlig karakter. +I baglandet skete det ved opfyldning med byens affald, +så stanken fra lossepladser og skraldevognens rumlen var del af miljøet. +Amager Fælled var kun en legeplads for de allermodigste, +for det var artilleriets prøveterræn. +Frygten for ueksploderede granater forsvandt først i løbet af 1990’erne. + +[[!img /img/brygge_mod_sebbygning.jpg class="solo"]] + +Selv om det er et af Københavns yngste kvarterer, blev det også et +af dem med en befolkning, der har boet der i generationer. +Man skrev den næste generation op til lejligheder. +Bryggen blev et blindt punkt for københavnerne trods nærheden til byen, +og trods ihærdige forsøg. + +Sådan var Bryggen noget for sig indtil 1970’erne, hvor Njalsgade +blev forlænget over mod Amagerbro, og området blev en del af Amager. +Med åbningen af både Københavns Universitet på Amager og af Politiskolen, +kom der nye slags beboere i form af både politifolk og akademikere. + +På mange måder blev Bryggen først fashionabel fra 1980’erne og fremad. +Det var efter det absolutte lavpunkt med eksplosionen på +Sojakagefabrikken i 1980. De berømte sojabønner blev renset i hexan +(letbenzin) i et anlæg af meget tvivlsom sikkerhed. +I samme årti tog beboerne deres bydel i egne hænder, +først med protester mod forurening, og senere gennemførte de Havneparken, +trods andre planer fra kommune og spekulanter. + +[[!img /img/brygge_by_nite.jpg class="solo"]] + +## Fra bro til bro + +I dag ligger der et nyt kvarter syd for det gamle Islands Brygge, +kaldet Havnestad, med nyt byggeri fra nullerne og frem, +bl.a. med luksuslejligheder i renoverede silobyggerier +i Sojakagens engang så berygtede område. + +Her ligger Bryggebroen, der forbinder Bryggen med Vesterbro. +Det er en af de nye broer, der forbinder København rundt om vandet. + +[[Flere af byvandring.nu's cykelture kommer forbi Bryggebroen/cykelture]] + +## Kilder + +Islands Brygges isolation og attraktion er et af temaerne i +**Barbara Zalewski**s bog ”Islands Brygge – fra skepsis til succes” *(Nostra, 2004)*. +Den følger kajen fra nord til syd, og Bryggen gennem årtierne. + +I øvrigt: *København Før, Nu og Aldrig,* bind 12 (1998 udgave). + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel]] +[[!tag sted bryggen]] +[[!meta date="2015-09-09"]] diff --git a/vejviseren/bronshojvandtaarn.mdwn b/vejviseren/bronshojvandtaarn.mdwn deleted file mode 100644 index 635c797c..00000000 --- a/vejviseren/bronshojvandtaarn.mdwn +++ /dev/null @@ -1,43 +0,0 @@ -[[!meta title="Prøveture på Brønshøj - åbning af Brønshøj Vandtårn som kulturhus."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Få en smagsprøve vores nye Brønshøjtur, og kom til åbning af et specielt rum til lys og lyd. - -[[!img vandtaarninterior.jpg class="blog" link="vejviseren/bronshojvandtaarn"]] - -[[Læs mere...|vejviseren/bronshojvandtaarn]] - -""" -else=""" -[[!img /bronshoj/bronshojvandtaarn.jpg class="solo"]] - -# 2.2. 2019 - Prøveture i Brønshøj ved åbningen af Brønshøj Vandtårn -**Kl. 14.00 og 15.30 fra Brønshøj Torv (Rytterskolen), og 16.30. fra vandtårnet.** -Turene er smagsprøver på [[vores nye byvandring omkring Brønshøj og Bellahøj.|/bronshoj]] - -Kom på tur i landsbyen og forstaden Brønshøj med historier fra Absalon til Astrid Lindgren og fra Svenskekrigene til Bedre Byggeskik. - -Ib Lundings ikoniske vandtårn fra 1928 ved Brønshøjvej bliver åbnet som kulturhus. -Blandt andet er den indre struktur med betonsøjlerne et rum med en spændende akustik. -Rummet skal bl.a. bruges til koncertscene for eksperimenterende jazz. -Lyskunstner mm. Rune Brink er tilknyttet den spændende bygning. - -Tillykke til Brønshøjs foreningsliv og Lokaludvalget for Brønshøj-Husum for have fået realiseret denne drøm. - -[[!img vandtaarninterior.jpg class="solo"]] - -## Gratis prøvevandringer ved Byvandring.nu -Vandring fra Brønshøj Torv kl. 14.00. fra foran Rytterskolen. Slut ved Vandtårnet i tide til åbningstaler. -Vandring fra Brønshøj Torv kl. 15.30. fra foran Rytterskolen. Slut ved Vandtårnet i tide til reception. -Vandring fra Vandtårn kl. 16.30 Retur til vandtårn ved tusmørketid kl. 17.00. - -[Se program for resten af arrangementet på Pilegårdens hjemmeside](https://pilegaarden.kk.dk/event/aabning-af-broenshoej-vandtaarn) - -[[!img vandtaarntegning.png class="solo" caption="Arkitekt Ib Lundings originaltegninger fra vandtårnet, der blev åbnet i 1928 og fredet år 2000, efter det var taget ud af drift."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2019-01-09"]] diff --git a/vejviseren/bronshojvandtaarn/index.md b/vejviseren/bronshojvandtaarn/index.md new file mode 100644 index 00000000..635c797c --- /dev/null +++ b/vejviseren/bronshojvandtaarn/index.md @@ -0,0 +1,43 @@ +[[!meta title="Prøveture på Brønshøj - åbning af Brønshøj Vandtårn som kulturhus."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Få en smagsprøve vores nye Brønshøjtur, og kom til åbning af et specielt rum til lys og lyd. + +[[!img vandtaarninterior.jpg class="blog" link="vejviseren/bronshojvandtaarn"]] + +[[Læs mere...|vejviseren/bronshojvandtaarn]] + +""" +else=""" +[[!img /bronshoj/bronshojvandtaarn.jpg class="solo"]] + +# 2.2. 2019 - Prøveture i Brønshøj ved åbningen af Brønshøj Vandtårn +**Kl. 14.00 og 15.30 fra Brønshøj Torv (Rytterskolen), og 16.30. fra vandtårnet.** +Turene er smagsprøver på [[vores nye byvandring omkring Brønshøj og Bellahøj.|/bronshoj]] + +Kom på tur i landsbyen og forstaden Brønshøj med historier fra Absalon til Astrid Lindgren og fra Svenskekrigene til Bedre Byggeskik. + +Ib Lundings ikoniske vandtårn fra 1928 ved Brønshøjvej bliver åbnet som kulturhus. +Blandt andet er den indre struktur med betonsøjlerne et rum med en spændende akustik. +Rummet skal bl.a. bruges til koncertscene for eksperimenterende jazz. +Lyskunstner mm. Rune Brink er tilknyttet den spændende bygning. + +Tillykke til Brønshøjs foreningsliv og Lokaludvalget for Brønshøj-Husum for have fået realiseret denne drøm. + +[[!img vandtaarninterior.jpg class="solo"]] + +## Gratis prøvevandringer ved Byvandring.nu +Vandring fra Brønshøj Torv kl. 14.00. fra foran Rytterskolen. Slut ved Vandtårnet i tide til åbningstaler. +Vandring fra Brønshøj Torv kl. 15.30. fra foran Rytterskolen. Slut ved Vandtårnet i tide til reception. +Vandring fra Vandtårn kl. 16.30 Retur til vandtårn ved tusmørketid kl. 17.00. + +[Se program for resten af arrangementet på Pilegårdens hjemmeside](https://pilegaarden.kk.dk/event/aabning-af-broenshoej-vandtaarn) + +[[!img vandtaarntegning.png class="solo" caption="Arkitekt Ib Lundings originaltegninger fra vandtårnet, der blev åbnet i 1928 og fredet år 2000, efter det var taget ud af drift."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2019-01-09"]] diff --git a/vejviseren/byenpaamenuen.mdwn b/vejviseren/byenpaamenuen.mdwn deleted file mode 100644 index 3dd77e49..00000000 --- a/vejviseren/byenpaamenuen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,67 +0,0 @@ -[[!meta title="Byen på Menuen - kulturvandringer med bid (og noget at drikke)"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img gennembrud_grafik_bpm.jpg class="blog" link="/vejviseren/byenpaamenuen"]] - -I Efteråret 2016 lancerer vi *Byen på Menuen*, en serie ture med -kulturel vinkel, hvor vi kigger indedørs undervejs. Der er også lidt -servering til at støtte kulturen og styrke moralen. Byvandringer i -trit med årstiden. - -[[Læs mere...|/vejviseren/byenpaamenuen]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img gennembrud_grafik_bpm.jpg class="deco"]] -[[!img wildergruppe.jpg class="deco"]] -[[!img breadchoise.jpg class="deco"]] -[[!img barok_grafik_bpm.png class="deco"]] -[[!img elefantport.jpg class="deco"]] -[[!img bastionskaffe2.jpg class="deco"]] -"]] -# Byen på Menuen -**Klimasikrede ture med kulturelle kalorier** - -Byvandring.nu laver ture i trit med årstiden. I den mørke tid vil vi -smutte indenfor undervejs på vandringen og sætte kaffe, te, kage og -andet godt på programmet. Konceptet hedder Byen på Menuen. Vi sætter -hyppigheden for turene lidt ned til ca. hver anden uge. Til gengæld -gør vi mere ud af de enkelte ture. - -Den 24.-10. 2015. har vi premiere på Byen på Menuen med vandringen Det Moderne Gennembrud. - -Læs mere om byvandringen [[Det Moderne Gennembrud|gennembrud]]. Du kan også [[købe billetter til turen 24.-10. 2015.|https://billetto.dk/da/events/byen-paa-menuen-kulturvandring-om-det-moderne-gennembrud-med-stuk-kritik-facader-te-kaffe-og-kage]] - -**Det er vandringer med kulturel vinkel.** Der er både stykker af byen -og ord fra forfattere og anden kunst. Vi går i dybden med skæbner, -temaer og den ånd, der hersker i forskellige dele af byen. - -**Vi går (også) indenfor.** Alle ture under Byen på Menuen har -indendørs afsnit. Vi går i kirker, gallerier, forretninger og i -baggårde, som kan fortælle om mennesker, tider og steder i dagens -fortælling. Vi indstiller os på vejret. Hvis det er koldt, gør vi -mere ud af de indendørs afsnit. Hvis vejret er godt er vi tilsvarende mere ude. - -I premierevandringen om Det Moderne Gennembrud, kommer vi indenfor -hos Østerlandsk Thehus, i Torvehallerne på Israels Plads og i -Botanisk Haves Palmehus. Herefter forfrisker vi os på café. -De meget energiske kan gå gennem Østre Anlæg til en finale på -Statens Museum for Kunst. - -**Noget at stå imod med.** Alle ture inkluderer en bid, en dram eller -kaffe og kage. Dette er inkluderet i turprisen sammen med smagsprøver -og eventuelle entréer. - -**Deltagerprisen** for Byen på Menuen arrangementer vil ligge på 150 -kr. pr. person og opefter. Prisen og opbygningen vil variere fra gang -til gang. Vi eksperimenter nemlig, og tilpasser når vi skal sætte -*Byen på Menuen*. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren note]] -[[!tag emne mad byen_paa_menuen]] -[[!meta date="2015-10-09"]] diff --git a/vejviseren/byenpaamenuen/index.md b/vejviseren/byenpaamenuen/index.md new file mode 100644 index 00000000..3dd77e49 --- /dev/null +++ b/vejviseren/byenpaamenuen/index.md @@ -0,0 +1,67 @@ +[[!meta title="Byen på Menuen - kulturvandringer med bid (og noget at drikke)"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img gennembrud_grafik_bpm.jpg class="blog" link="/vejviseren/byenpaamenuen"]] + +I Efteråret 2016 lancerer vi *Byen på Menuen*, en serie ture med +kulturel vinkel, hvor vi kigger indedørs undervejs. Der er også lidt +servering til at støtte kulturen og styrke moralen. Byvandringer i +trit med årstiden. + +[[Læs mere...|/vejviseren/byenpaamenuen]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img gennembrud_grafik_bpm.jpg class="deco"]] +[[!img wildergruppe.jpg class="deco"]] +[[!img breadchoise.jpg class="deco"]] +[[!img barok_grafik_bpm.png class="deco"]] +[[!img elefantport.jpg class="deco"]] +[[!img bastionskaffe2.jpg class="deco"]] +"]] +# Byen på Menuen +**Klimasikrede ture med kulturelle kalorier** + +Byvandring.nu laver ture i trit med årstiden. I den mørke tid vil vi +smutte indenfor undervejs på vandringen og sætte kaffe, te, kage og +andet godt på programmet. Konceptet hedder Byen på Menuen. Vi sætter +hyppigheden for turene lidt ned til ca. hver anden uge. Til gengæld +gør vi mere ud af de enkelte ture. + +Den 24.-10. 2015. har vi premiere på Byen på Menuen med vandringen Det Moderne Gennembrud. + +Læs mere om byvandringen [[Det Moderne Gennembrud|gennembrud]]. Du kan også [[købe billetter til turen 24.-10. 2015.|https://billetto.dk/da/events/byen-paa-menuen-kulturvandring-om-det-moderne-gennembrud-med-stuk-kritik-facader-te-kaffe-og-kage]] + +**Det er vandringer med kulturel vinkel.** Der er både stykker af byen +og ord fra forfattere og anden kunst. Vi går i dybden med skæbner, +temaer og den ånd, der hersker i forskellige dele af byen. + +**Vi går (også) indenfor.** Alle ture under Byen på Menuen har +indendørs afsnit. Vi går i kirker, gallerier, forretninger og i +baggårde, som kan fortælle om mennesker, tider og steder i dagens +fortælling. Vi indstiller os på vejret. Hvis det er koldt, gør vi +mere ud af de indendørs afsnit. Hvis vejret er godt er vi tilsvarende mere ude. + +I premierevandringen om Det Moderne Gennembrud, kommer vi indenfor +hos Østerlandsk Thehus, i Torvehallerne på Israels Plads og i +Botanisk Haves Palmehus. Herefter forfrisker vi os på café. +De meget energiske kan gå gennem Østre Anlæg til en finale på +Statens Museum for Kunst. + +**Noget at stå imod med.** Alle ture inkluderer en bid, en dram eller +kaffe og kage. Dette er inkluderet i turprisen sammen med smagsprøver +og eventuelle entréer. + +**Deltagerprisen** for Byen på Menuen arrangementer vil ligge på 150 +kr. pr. person og opefter. Prisen og opbygningen vil variere fra gang +til gang. Vi eksperimenter nemlig, og tilpasser når vi skal sætte +*Byen på Menuen*. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren note]] +[[!tag emne mad byen_paa_menuen]] +[[!meta date="2015-10-09"]] diff --git a/vejviseren/byensbevaring.mdwn b/vejviseren/byensbevaring.mdwn deleted file mode 100644 index cb61f787..00000000 --- a/vejviseren/byensbevaring.mdwn +++ /dev/null @@ -1,101 +0,0 @@ -[[!meta title="Byens Bevarelse kom ikke af sig selv"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img gammelhus.png class="blog" link="/vejviseren/byensbevaring"]] - -Vi er vant til København som en velbevaret gammel by. -Men der skulle både held, forstand og stædighed til for at bevare -Middelalderbyen så godt som den er i dag. En ny byvandring sætter -fokus på de lykketræf og de kampe der gør at København er som den er. -Og der er er god grund til at holde et vågent øje med udviklingen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/byensbevaring]] - -""" -else=""" - -# Byens bevarelse kom ikke af sig selv -## Byvandring om, hvordan København blev reddet fra udviklingen -[[!img gammelhus.png class="solo"]] - -1.8. 2017 kl. 19.30 vises filmen -[Citizen Jane: Battle for the City](http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=v1028191) -på Cinemateket i Gothersgade, med en efterfølgende debat. - -Det er historien om aktivisten Jane Jacobs, der kæmpede imod og fik -stoppet omsiggribende nedrivninger i New York. Blandt andet fik hun -frelst det velkendte kvarter Greenwich Village, der ellers var udset til -at forsvinde i en motorvejsudfletning. - -Det er del af historien om New York, og den rivende udvikling, byen gik -igennem. Jane Jacobs er borgeren, aktivisten og helten. Hendes -modstander er Robert Moses, bureaukraten, bygmesteren og magtmennesket, -som man kan læse mere om i anmeldelsen af en -[[tegneserie om manden der satte sit markante præg på New York fra 1920'erne til 1960'erne|/vejviseren/robertmoses]]. - -## Vandring om Københavns bevarelse - -Byvandring.nu vil gerne bidrage til debatten med en vandring om -bevarelsen af København i det 20. århundrede, hvor vi kan fremvise en -række smukke eksempler på hvordan byen er blevet sparet for overdreven -udvikling. Og et par eksempler på det modsatte. - -Byvandring 1.8. 2017 kl. 16-18. Byens Bevarelse. Byvandringen begynder -ved Nørreport (Kaffetårnet) og slutter ved Nyhavn. -[Link til oplysninger om turen, samt biletbestilling via Billetto.](https://billetto.dk/e/byens-bevarelse-hvordan-kobenhavn-blev-frelst-fra-udviklingen-billetter-207822) - -[[!img foraarsrent.jpg class="solo"]] - -København er Tårnenes By med de gamle gader og stræder. Vi tager det -nærmest for givet. Men det er ikke nogen selvfølgelig at vi har Nyhavn, -Gråbrødre Torv, og endda at Rundetårn står der hvor Christian IV -bestemte det skulle. Byen er sluppet for krig og ødelæggelse siden -brandene i 1728 og 1795, og det engelske bombardement i 1807. Men byen -er også sluppet igennem det 20. århundredes hang til modernisering og -sanering. - -[[!img trekanthat.jpg class="solo"]] - -Det kunne let være gået anderledes, og det gjorde det næsten også. -I 1950’erne blev Borger- og Adelgadekvarteret saneret, og man kan tage -til Nørrebro se på brudfladerne efter saneringen i 1970’erne. - -Der er et lidt længere spring til Stockholm – som heller ikke har været -et offer for krige. Gamla Stan ligger smukt med sine snævre stræder. -Men andre steder i byen blev udsat for nedrivninger og moderniseringer, -der skulle bringe byen i takt med det 20 århundrede. Svenskerne havde -også nogle andre forudsætninger for denne og andre byrenoveringer. -Landet havde en bedre økonomi, da det ikke havde været besat under -Anden Verdenskrig. Og der var en stærk lobby af industrifolk – ikke -mindst fra bilindustrien – som gerne så byen åbnet op. Og så er -broderfolket måske gladere for Store Planer i det hele taget. Resultatet -ses mest markant ved Sergels Torg, i et område der før saneringen -mindede om det gamle København. - -[[!img sergelstorg.jpg class="solo"]] - -Det gamle København kunne sagtens have været ramt af teknokratiske -projekter. For eksempel var der en plan frem til 1930’erne om at -nedrive Nyhavn, og endda tømme kanalen for vand og gøren den til en -sporvognstunnel til Christianshavn. Vi har også omtalt planen fra -omkring 1900 om at -[[flytte Rundetårn af hensyn til biltrafikken.|/vejviseren/rundetaarn-staar-fast/]]. - -## Kampen fortsætter -Udviklingen vil ikke lægge sig. Et eksempel er Slagtergårdene på -Vesterbro, som vi har skrevet om før, men -[[det synes nu ret usikkert at området bliver bevaret.|/vejviseren/slagtergaarde/]] - -Der er stadig værdifulde bygninger og miljøer, der er truet af -udviklingen. Bevares, vi kan ikke bevare alt. Men det har givet -København både sjæl og værdi at hæge om sin gamle karakter. -Det er den historie, vi gerne vil fortælle, også i lyset af efterårets -kommunale valgkamp. - -[[Læs vores artikel med gode eksempler på bevaring.|/vejviseren/bevaringskatalog/]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren artikel]] -[[!meta date="2017-08-22"]] diff --git a/vejviseren/byensbevaring/index.md b/vejviseren/byensbevaring/index.md new file mode 100644 index 00000000..cb61f787 --- /dev/null +++ b/vejviseren/byensbevaring/index.md @@ -0,0 +1,101 @@ +[[!meta title="Byens Bevarelse kom ikke af sig selv"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img gammelhus.png class="blog" link="/vejviseren/byensbevaring"]] + +Vi er vant til København som en velbevaret gammel by. +Men der skulle både held, forstand og stædighed til for at bevare +Middelalderbyen så godt som den er i dag. En ny byvandring sætter +fokus på de lykketræf og de kampe der gør at København er som den er. +Og der er er god grund til at holde et vågent øje med udviklingen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/byensbevaring]] + +""" +else=""" + +# Byens bevarelse kom ikke af sig selv +## Byvandring om, hvordan København blev reddet fra udviklingen +[[!img gammelhus.png class="solo"]] + +1.8. 2017 kl. 19.30 vises filmen +[Citizen Jane: Battle for the City](http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?filmID=v1028191) +på Cinemateket i Gothersgade, med en efterfølgende debat. + +Det er historien om aktivisten Jane Jacobs, der kæmpede imod og fik +stoppet omsiggribende nedrivninger i New York. Blandt andet fik hun +frelst det velkendte kvarter Greenwich Village, der ellers var udset til +at forsvinde i en motorvejsudfletning. + +Det er del af historien om New York, og den rivende udvikling, byen gik +igennem. Jane Jacobs er borgeren, aktivisten og helten. Hendes +modstander er Robert Moses, bureaukraten, bygmesteren og magtmennesket, +som man kan læse mere om i anmeldelsen af en +[[tegneserie om manden der satte sit markante præg på New York fra 1920'erne til 1960'erne|/vejviseren/robertmoses]]. + +## Vandring om Københavns bevarelse + +Byvandring.nu vil gerne bidrage til debatten med en vandring om +bevarelsen af København i det 20. århundrede, hvor vi kan fremvise en +række smukke eksempler på hvordan byen er blevet sparet for overdreven +udvikling. Og et par eksempler på det modsatte. + +Byvandring 1.8. 2017 kl. 16-18. Byens Bevarelse. Byvandringen begynder +ved Nørreport (Kaffetårnet) og slutter ved Nyhavn. +[Link til oplysninger om turen, samt biletbestilling via Billetto.](https://billetto.dk/e/byens-bevarelse-hvordan-kobenhavn-blev-frelst-fra-udviklingen-billetter-207822) + +[[!img foraarsrent.jpg class="solo"]] + +København er Tårnenes By med de gamle gader og stræder. Vi tager det +nærmest for givet. Men det er ikke nogen selvfølgelig at vi har Nyhavn, +Gråbrødre Torv, og endda at Rundetårn står der hvor Christian IV +bestemte det skulle. Byen er sluppet for krig og ødelæggelse siden +brandene i 1728 og 1795, og det engelske bombardement i 1807. Men byen +er også sluppet igennem det 20. århundredes hang til modernisering og +sanering. + +[[!img trekanthat.jpg class="solo"]] + +Det kunne let være gået anderledes, og det gjorde det næsten også. +I 1950’erne blev Borger- og Adelgadekvarteret saneret, og man kan tage +til Nørrebro se på brudfladerne efter saneringen i 1970’erne. + +Der er et lidt længere spring til Stockholm – som heller ikke har været +et offer for krige. Gamla Stan ligger smukt med sine snævre stræder. +Men andre steder i byen blev udsat for nedrivninger og moderniseringer, +der skulle bringe byen i takt med det 20 århundrede. Svenskerne havde +også nogle andre forudsætninger for denne og andre byrenoveringer. +Landet havde en bedre økonomi, da det ikke havde været besat under +Anden Verdenskrig. Og der var en stærk lobby af industrifolk – ikke +mindst fra bilindustrien – som gerne så byen åbnet op. Og så er +broderfolket måske gladere for Store Planer i det hele taget. Resultatet +ses mest markant ved Sergels Torg, i et område der før saneringen +mindede om det gamle København. + +[[!img sergelstorg.jpg class="solo"]] + +Det gamle København kunne sagtens have været ramt af teknokratiske +projekter. For eksempel var der en plan frem til 1930’erne om at +nedrive Nyhavn, og endda tømme kanalen for vand og gøren den til en +sporvognstunnel til Christianshavn. Vi har også omtalt planen fra +omkring 1900 om at +[[flytte Rundetårn af hensyn til biltrafikken.|/vejviseren/rundetaarn-staar-fast/]]. + +## Kampen fortsætter +Udviklingen vil ikke lægge sig. Et eksempel er Slagtergårdene på +Vesterbro, som vi har skrevet om før, men +[[det synes nu ret usikkert at området bliver bevaret.|/vejviseren/slagtergaarde/]] + +Der er stadig værdifulde bygninger og miljøer, der er truet af +udviklingen. Bevares, vi kan ikke bevare alt. Men det har givet +København både sjæl og værdi at hæge om sin gamle karakter. +Det er den historie, vi gerne vil fortælle, også i lyset af efterårets +kommunale valgkamp. + +[[Læs vores artikel med gode eksempler på bevaring.|/vejviseren/bevaringskatalog/]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel]] +[[!meta date="2017-08-22"]] diff --git a/vejviseren/byensbilleder.mdwn b/vejviseren/byensbilleder.mdwn deleted file mode 100644 index 75dcc66c..00000000 --- a/vejviseren/byensbilleder.mdwn +++ /dev/null @@ -1,99 +0,0 @@ -[[!meta title="Byens billeder. Symboler i gaderne."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Alfabetisk: Billeder, inskriptioner, symboler. - -[[!img kompasrose.jpg class="blog" link="/vejviseren/byensbilleder"]] - -[[Gå til fortegnelsen.|/vejviseren/byensbilleder]] - -""" -else=""" - -# Byens billeder - Symboler i gaderne - -I det gamle København finder man forskellige billeder, -som alle henviser til noget, som tegn og symboler. -Dette er en alfabetisk liste, påbegyndt i december 2019, -hvor der bliver tilføjet billeder efterhånden. - -### Boje -Bojen er en kendemærke til søs, fx. ved fiskeri. -[[!img bojesenkost.jpg class="solo" size="500x"]] -Nygade 14. Her henviser den til en tidlige beboer, designeren Kay Bojesen. - -### Elefant -Elefanten er et dyr med mange traditionelle egenskaber. -Styrke, visdom, trofasthed. -[[!img elefant_nr15.jpg class="solo" size="200x"]] -Nyhavn 15. Denne Elefant henviser til -at der blev solgt eksotiske varer på adressen i 1700-tallet. -Porcelæn, té, rabarber og ingefær. -Her er elefanten symbol i kraft af sin asiatiske oprindelse, -men også på sin soliditet. -Teksten læser "Hvem der tror på gud har bygget godt." - ---- - -[[!img molkteselefant.jpg class="solo" size="500x"]] -Elefantordenen på Molktes Palæ, Amailenborg. -Elefantordenen tager elefantens navn, -og knytter elefantens egenskaber -- særligt styrke, trofasthed og storladenhed - til sig. -Så denne elefant er en henvisning til ordenen, -der symboliserer elefantens dyder. -Elefantordenen er hovedsageligt blevet givet -til statsoverhoveder, der har været af forskellig moralsk kaliber. - -### Merkur -Det romerske navn for gudernes budbringer -med ansvar for handel, alkymi og symbolet for blomsterhandlere. - -[[!img merkurpalme.jpg class="solo" size="500x"]] -Merkur med palme og varer (baggård til Nikolaj Plads). -Handelen er repræsenteret ved pakken med varer, -og palmen hentyder til de varme lande man handlede med. - ---- - -[[!img merkurbellahoj.jpg class="solo" size="500x"]] -En meget nyere Merkur på Frederikssundsvej ved Bellahøj. -Merkur (og Neptun) vedblev at være populære figurer -i forhold til handel og købmandskab. - -### Neptun -Søens gud Neptun (grænsk Poseidon) optræder alene et par steder, -men oftest i selskab med Hermes. - -[[!img boersneptun.jpg class="solo" size="500x"]] -Her er Neptun fra Børsen, en tilføjelse fra 1745 (J.C. Petzold), -men helt i bygningens ånd. - -### Pegasus -Den vingede hest fra gæsk mytologi -er blevet symbolet på den kunstneriske inspiration. - -[[!img denfriepegasus.jpg class="solo" size="500x"]] -Udsmykning af J.F. Willumsen på Den Frie Udstillingsbygning. -Bygningen var oprindeligt fra 1893 og blev genopført 1913 ved Østerport Station. - ---- - -[[!img taarnerelief.jpg class="solo" size="500x"]] -I Nørregade på den gamle Alexandrabiograf er der et relief -af byen "Indenfor Voldene", -hvor Pegasus repræsenterer poesien, -og filmrullen er filmens verden, -foldet ud på en gang klassisk form og moderne teknologi. - -### Ugle -Fuglen er forbundet med visdom. -[[!img kbugle.jpg class="solo" size="500x"]] -Ugle fra siden af det Kongelige Biblioteks gamle bygning. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-12-11"]] diff --git a/vejviseren/byensbilleder/index.md b/vejviseren/byensbilleder/index.md new file mode 100644 index 00000000..75dcc66c --- /dev/null +++ b/vejviseren/byensbilleder/index.md @@ -0,0 +1,99 @@ +[[!meta title="Byens billeder. Symboler i gaderne."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Alfabetisk: Billeder, inskriptioner, symboler. + +[[!img kompasrose.jpg class="blog" link="/vejviseren/byensbilleder"]] + +[[Gå til fortegnelsen.|/vejviseren/byensbilleder]] + +""" +else=""" + +# Byens billeder - Symboler i gaderne + +I det gamle København finder man forskellige billeder, +som alle henviser til noget, som tegn og symboler. +Dette er en alfabetisk liste, påbegyndt i december 2019, +hvor der bliver tilføjet billeder efterhånden. + +### Boje +Bojen er en kendemærke til søs, fx. ved fiskeri. +[[!img bojesenkost.jpg class="solo" size="500x"]] +Nygade 14. Her henviser den til en tidlige beboer, designeren Kay Bojesen. + +### Elefant +Elefanten er et dyr med mange traditionelle egenskaber. +Styrke, visdom, trofasthed. +[[!img elefant_nr15.jpg class="solo" size="200x"]] +Nyhavn 15. Denne Elefant henviser til +at der blev solgt eksotiske varer på adressen i 1700-tallet. +Porcelæn, té, rabarber og ingefær. +Her er elefanten symbol i kraft af sin asiatiske oprindelse, +men også på sin soliditet. +Teksten læser "Hvem der tror på gud har bygget godt." + +--- + +[[!img molkteselefant.jpg class="solo" size="500x"]] +Elefantordenen på Molktes Palæ, Amailenborg. +Elefantordenen tager elefantens navn, +og knytter elefantens egenskaber +- særligt styrke, trofasthed og storladenhed - til sig. +Så denne elefant er en henvisning til ordenen, +der symboliserer elefantens dyder. +Elefantordenen er hovedsageligt blevet givet +til statsoverhoveder, der har været af forskellig moralsk kaliber. + +### Merkur +Det romerske navn for gudernes budbringer +med ansvar for handel, alkymi og symbolet for blomsterhandlere. + +[[!img merkurpalme.jpg class="solo" size="500x"]] +Merkur med palme og varer (baggård til Nikolaj Plads). +Handelen er repræsenteret ved pakken med varer, +og palmen hentyder til de varme lande man handlede med. + +--- + +[[!img merkurbellahoj.jpg class="solo" size="500x"]] +En meget nyere Merkur på Frederikssundsvej ved Bellahøj. +Merkur (og Neptun) vedblev at være populære figurer +i forhold til handel og købmandskab. + +### Neptun +Søens gud Neptun (grænsk Poseidon) optræder alene et par steder, +men oftest i selskab med Hermes. + +[[!img boersneptun.jpg class="solo" size="500x"]] +Her er Neptun fra Børsen, en tilføjelse fra 1745 (J.C. Petzold), +men helt i bygningens ånd. + +### Pegasus +Den vingede hest fra gæsk mytologi +er blevet symbolet på den kunstneriske inspiration. + +[[!img denfriepegasus.jpg class="solo" size="500x"]] +Udsmykning af J.F. Willumsen på Den Frie Udstillingsbygning. +Bygningen var oprindeligt fra 1893 og blev genopført 1913 ved Østerport Station. + +--- + +[[!img taarnerelief.jpg class="solo" size="500x"]] +I Nørregade på den gamle Alexandrabiograf er der et relief +af byen "Indenfor Voldene", +hvor Pegasus repræsenterer poesien, +og filmrullen er filmens verden, +foldet ud på en gang klassisk form og moderne teknologi. + +### Ugle +Fuglen er forbundet med visdom. +[[!img kbugle.jpg class="solo" size="500x"]] +Ugle fra siden af det Kongelige Biblioteks gamle bygning. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-12-11"]] diff --git a/vejviseren/byvandringskursus.mdwn b/vejviseren/byvandringskursus.mdwn deleted file mode 100644 index c8e4a905..00000000 --- a/vejviseren/byvandringskursus.mdwn +++ /dev/null @@ -1,38 +0,0 @@ -[[!meta title="Kursus i Byvandringer"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[Læs mere...|vejviseren/byvandringskursus/]] - -Håndværk og fodarbejde: Skab en god byvandring. - -[[!img guidetools.jpg class="blog" link="/vejviseren/byvandringskursus"]] - -Hvor hurtigt går en gruppe? Hvordan lægger du et tema? Hvordan får du omgivelserne til at spille med? Detlag i minikursus 15.3, og få grundlaget for at designe og føre byvandringer. - -""" -else=""" - - -# Håndværk og Fodarbejde - gratis minikursus i at gennemføre byvandringer. 15.3. 2016 - -[[!img didaktikguide.jpg class="solo"]] - -Bispebjerg bibliotek 15.-3. - -Rentemestervej 76 kl. 16-18 - -## Forberedelser og fodarbejde - -Planlægning af tema - -Rute. Hvad skal man se. Hvor er der gode stop. - -Længde og tid. - -[[!img erik_parkourguide.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog]] -[[!meta date=2016-03-01]] diff --git a/vejviseren/byvandringskursus/index.md b/vejviseren/byvandringskursus/index.md new file mode 100644 index 00000000..c8e4a905 --- /dev/null +++ b/vejviseren/byvandringskursus/index.md @@ -0,0 +1,38 @@ +[[!meta title="Kursus i Byvandringer"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[Læs mere...|vejviseren/byvandringskursus/]] + +Håndværk og fodarbejde: Skab en god byvandring. + +[[!img guidetools.jpg class="blog" link="/vejviseren/byvandringskursus"]] + +Hvor hurtigt går en gruppe? Hvordan lægger du et tema? Hvordan får du omgivelserne til at spille med? Detlag i minikursus 15.3, og få grundlaget for at designe og føre byvandringer. + +""" +else=""" + + +# Håndværk og Fodarbejde - gratis minikursus i at gennemføre byvandringer. 15.3. 2016 + +[[!img didaktikguide.jpg class="solo"]] + +Bispebjerg bibliotek 15.-3. + +Rentemestervej 76 kl. 16-18 + +## Forberedelser og fodarbejde + +Planlægning af tema + +Rute. Hvad skal man se. Hvor er der gode stop. + +Længde og tid. + +[[!img erik_parkourguide.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog]] +[[!meta date=2016-03-01]] diff --git a/vejviseren/cfhansenaltona.mdwn b/vejviseren/cfhansenaltona.mdwn deleted file mode 100644 index 00cbdb71..00000000 --- a/vejviseren/cfhansenaltona.mdwn +++ /dev/null @@ -1,94 +0,0 @@ -[[!meta title="C.F. Hansen i Altona"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img JC_Godeffroy.jpg class="blog" link="/vejviseren/cfhansenaltona"]] - -Før C.F. Hansen opførte sine monumentale bygninger i København, satte han -sit præg på Altona ved Hamburg. - -[[Læs mere...|/vejviseren/cfhansenaltona]] - -""" -else=""" - -# C.F. Hansen i Altona -*Tekst og og billeder af Paul Hartvigson* - -Da Danmark var en fremgangsrig handelsnation, byggede den unge arkitekt -C.F. Hansen fornemme residenser omkring Altona i Holsten. - -[[!img JC_Godeffroy.jpg class="solo" caption="Storkøbmanden J.C. Godeffroy fik kongens bygningsinspektør for Slesvig-Holsten til at tegne sin pragtvilla med udsigt over Elben."]] - -De store klassiske bygninger i København er en del af byens stemning. -Det mægtige domhus, den lyse domkirke, og de dele der er tilbage af det -Andet Christiansborg Slot peger tilbage på antikken - Rom og Grækenland -- som et urokkeligt ideal. De udstråler seriøsitet og evige værdier, -til trods for at de blev opført, mens Danmark blev rodet ind i storkrig, -bombardement, bankerot osv. - -Historien om de klassiske idealer og den tumultariske tid er emnet for -vores byvandring [[Det Klassiske København|klassiskkbh]]. C.F. Hansens -indflydelse fortsatte på tværs af alle disse omvæltninger, frem til -hans død som 89-årig i 1845. - -[[!img fchansen.jpg class="solo" caption="C.F. Hansen i sine velmagtsdage som Kongelig Hofbygmester og direktør for Kunstakademiet, malet af C.F. Gröger."]] - -## Den unge Hansen i det velstående Altona -Før den verden gik af lave, og C.F. Hansen selv blev en enerådende -smagsdommer, havde han to produktive årtier som -**Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten** fra 1785 - 1804, hvor han -fremmede den nye stil i arkitekturen. Den stilling tiltrædte han som -29-årig efter 2 et halvt års studierejse i Italien. Her havde han -opbygget en så stor indsigt i romernes arkitektur, at han aldrig senere -fik brug for at søge andre inspirationskilder. - -Holsten var et hertugdømme under den danske konge. Selvom det ikke var -en del af Danmark, var det styret fra København, og mange gjorde -karriere i den rige provins, der var så tæt på Europa og de nye strømninger. - -Altona var den andenstørste og andenvigtigste by i Kongeriget med -ca. 22.000 indbyggere, da C.F. Hansen blev inspektør. Altona var en -udpræget handelsby, og mange af C.F. Hansens byhuse lå langs Altonas -fornemmeste gade Palmalie. - -[[!img palmaliehuse.jpg class="solo" caption="Palmalie har navnet fra en forgænger til croquet, som var populært blandt eliten i 16-1700-tallet, hvor midterrabatten faktisk var spillebane."]] - -Alléen er bygget op om det, der engang var en art croquetbane, og var -hjemsted for eliten i en by, hvor de danske konger gav udstrakte -rettigheder til handlende, i direkte konkurrence med Hansestaden Hamburg. -Den historiske grænse gik lige gennem Skt Pauli, kendt fra Reperbahn. -Nok var Christian VII's Danmark enevældigt, men regler og forhold var -mere lempelige end i Hansestaden Hamburg - man taler stadig om -Dänischer Freiheit. - -[[!img cfhansenport.jpg class="high" caption="C.F. Hansens arkitektur kendes på sine detaljer."]] - -Nogle af de mennesker, der blev tiltrukket af de liberale betingelser -for handelen, var storkøbmænd som J.C. Goddefroy og englænderen -John Blacker, der lod C.F. Hansen opføre pragvillaer på Elbens -skråninger eller landsbyen Blankenese, hvor mange søfolk boede. - -[[!img blacker.jpg class="solo" caption="John Blackers hus på sin bakke i Blankenese. Det er i dag et velhavende villakvarter, hvor den Hansenske klassiske indflydelse ses på mange af de senere villaer i området."]] - -I 1804 vendte C.F. Hansen tilbage til København, hvor han de følgende -41 år lagde stemningen på byen. En afmålt klassicistisk stil med vægt -på detaljerne. Til sidst brød arkitekterne ud af klassiscismen, lige -som København brød ud af sine volde. - -Altona var til gengæld den friske udfordrer til Hamburg, og ikke den -konservative hovedstad. Efter 1864 mistede Danmark Holsten, der først -kom under Prøjsen, og siden blev Altona en del af Hamburg - i dag med -270.000 indbyggere. Den lokale egenart bliver stadig dyrket, og -C.F. Hansens bygninger og detaljer er del af den arv. - -[[En anden dominerende skikkelse i periodens kunst var Bertel Thorvaldsen. Som billedhugger dyrkede også han den klassiske stil til perfektion.|/vejviseren/bertelthorvaldsen]] - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer guldalder cfhansen]] -[[!meta date="2018-03-02"]] -[[!meta name="Paul Hartvigson"]] diff --git a/vejviseren/cfhansenaltona/index.md b/vejviseren/cfhansenaltona/index.md new file mode 100644 index 00000000..00cbdb71 --- /dev/null +++ b/vejviseren/cfhansenaltona/index.md @@ -0,0 +1,94 @@ +[[!meta title="C.F. Hansen i Altona"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img JC_Godeffroy.jpg class="blog" link="/vejviseren/cfhansenaltona"]] + +Før C.F. Hansen opførte sine monumentale bygninger i København, satte han +sit præg på Altona ved Hamburg. + +[[Læs mere...|/vejviseren/cfhansenaltona]] + +""" +else=""" + +# C.F. Hansen i Altona +*Tekst og og billeder af Paul Hartvigson* + +Da Danmark var en fremgangsrig handelsnation, byggede den unge arkitekt +C.F. Hansen fornemme residenser omkring Altona i Holsten. + +[[!img JC_Godeffroy.jpg class="solo" caption="Storkøbmanden J.C. Godeffroy fik kongens bygningsinspektør for Slesvig-Holsten til at tegne sin pragtvilla med udsigt over Elben."]] + +De store klassiske bygninger i København er en del af byens stemning. +Det mægtige domhus, den lyse domkirke, og de dele der er tilbage af det +Andet Christiansborg Slot peger tilbage på antikken - Rom og Grækenland +- som et urokkeligt ideal. De udstråler seriøsitet og evige værdier, +til trods for at de blev opført, mens Danmark blev rodet ind i storkrig, +bombardement, bankerot osv. + +Historien om de klassiske idealer og den tumultariske tid er emnet for +vores byvandring [[Det Klassiske København|klassiskkbh]]. C.F. Hansens +indflydelse fortsatte på tværs af alle disse omvæltninger, frem til +hans død som 89-årig i 1845. + +[[!img fchansen.jpg class="solo" caption="C.F. Hansen i sine velmagtsdage som Kongelig Hofbygmester og direktør for Kunstakademiet, malet af C.F. Gröger."]] + +## Den unge Hansen i det velstående Altona +Før den verden gik af lave, og C.F. Hansen selv blev en enerådende +smagsdommer, havde han to produktive årtier som +**Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten** fra 1785 - 1804, hvor han +fremmede den nye stil i arkitekturen. Den stilling tiltrædte han som +29-årig efter 2 et halvt års studierejse i Italien. Her havde han +opbygget en så stor indsigt i romernes arkitektur, at han aldrig senere +fik brug for at søge andre inspirationskilder. + +Holsten var et hertugdømme under den danske konge. Selvom det ikke var +en del af Danmark, var det styret fra København, og mange gjorde +karriere i den rige provins, der var så tæt på Europa og de nye strømninger. + +Altona var den andenstørste og andenvigtigste by i Kongeriget med +ca. 22.000 indbyggere, da C.F. Hansen blev inspektør. Altona var en +udpræget handelsby, og mange af C.F. Hansens byhuse lå langs Altonas +fornemmeste gade Palmalie. + +[[!img palmaliehuse.jpg class="solo" caption="Palmalie har navnet fra en forgænger til croquet, som var populært blandt eliten i 16-1700-tallet, hvor midterrabatten faktisk var spillebane."]] + +Alléen er bygget op om det, der engang var en art croquetbane, og var +hjemsted for eliten i en by, hvor de danske konger gav udstrakte +rettigheder til handlende, i direkte konkurrence med Hansestaden Hamburg. +Den historiske grænse gik lige gennem Skt Pauli, kendt fra Reperbahn. +Nok var Christian VII's Danmark enevældigt, men regler og forhold var +mere lempelige end i Hansestaden Hamburg - man taler stadig om +Dänischer Freiheit. + +[[!img cfhansenport.jpg class="high" caption="C.F. Hansens arkitektur kendes på sine detaljer."]] + +Nogle af de mennesker, der blev tiltrukket af de liberale betingelser +for handelen, var storkøbmænd som J.C. Goddefroy og englænderen +John Blacker, der lod C.F. Hansen opføre pragvillaer på Elbens +skråninger eller landsbyen Blankenese, hvor mange søfolk boede. + +[[!img blacker.jpg class="solo" caption="John Blackers hus på sin bakke i Blankenese. Det er i dag et velhavende villakvarter, hvor den Hansenske klassiske indflydelse ses på mange af de senere villaer i området."]] + +I 1804 vendte C.F. Hansen tilbage til København, hvor han de følgende +41 år lagde stemningen på byen. En afmålt klassicistisk stil med vægt +på detaljerne. Til sidst brød arkitekterne ud af klassiscismen, lige +som København brød ud af sine volde. + +Altona var til gengæld den friske udfordrer til Hamburg, og ikke den +konservative hovedstad. Efter 1864 mistede Danmark Holsten, der først +kom under Prøjsen, og siden blev Altona en del af Hamburg - i dag med +270.000 indbyggere. Den lokale egenart bliver stadig dyrket, og +C.F. Hansens bygninger og detaljer er del af den arv. + +[[En anden dominerende skikkelse i periodens kunst var Bertel Thorvaldsen. Som billedhugger dyrkede også han den klassiske stil til perfektion.|/vejviseren/bertelthorvaldsen]] + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer guldalder cfhansen]] +[[!meta date="2018-03-02"]] +[[!meta name="Paul Hartvigson"]] diff --git a/vejviseren/christianshavn400aar.mdwn b/vejviseren/christianshavn400aar.mdwn deleted file mode 100644 index 4b0ba3f3..00000000 --- a/vejviseren/christianshavn400aar.mdwn +++ /dev/null @@ -1,68 +0,0 @@ -[[!meta title="Christianshavn 400 År Festival"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img fotojagtc400.jpg class="blog" size="500x" link="/christianshavn400aar"]] - -Læs om festival og ture og få Fotojagten; en gå-selv-byvandring til download og print. - -[[Læs mere ...|/vejviseren/christianshavn400aar]] - -""" -else=""" - -# Christianshavn 400 År Festival - -I weekenden 17.-19. august 2018 fejrede Christianshavn sit jubilæum -under titlen '400 år i bevægelse'. Seks guider fra byvandring.nu -bidrog med ture til lejligheden; både i selve weekenden, og i ugerne -før og efter. - -[[!img c400fotosafari.jpg class="solo" size="500x"]] - -Vores første arrangement var en fotosafari til Træ og Træer på -Christianshavn, guidet af Lone Jepsen. I en gård i Amagergade kom vi i -snak med en beboer, der kunne vise et foto frem af gården, som den tog -sig ud før gårdrydningen. - -Vi har produceret en fotojagt, som man kan [[downloade og printe fra hjemmesiden|/fotojagt/c400.pdf]], -også selvom man ikke kom til Christianshavn i den weekend, i en måned, -der sædvanen tro bugner af tilbud, loppemarkeder, Copenhagen Pride, -sommerfester osv. - -[[!img fotojagtc400.jpg link="/fotojagt/c400.pdf" class="solo" size="500x"]] - -Blandt vore ture var kendinge som [['De Vilde År'|/vildeaar]] om -slumstormer- og hippietiden, ture på tysk og engelsk, det internationale -Christianshavn, det maritime Christianshavn ("Når Sømænd Går i land"), -samt cykelture over Besættelsen på Christianshavn og omegn, og en -cykeltur om den Kolde Krig på holmen. Disse ture bliver lagt på -hjemmesiden, som vi får ryddet kalenderen for presserende opgaver. - -Her guider Thomas Warburg på cykelturen 'Christianshavn Besat og Befriet'. -Den lagde ud med B&W, der var mål for sabotage og engelske bombetogter. -Turen rundede også Holger Danske i Ovengaden Neden Vandet, Orlogsværftet, -Henrettelsespladsen på Norddyssen og Kløvermarken. - -[[!img c400besatcykel.jpg class="solo" size="500x"]] - -Christianshavn er en bemærkelsesværdig bydel. Det er et sted inden for -de gamle volde, der er beboet med et aktivt og varieret dagligliv. -Det var også tydeligt ved åbningsfesten, hvor torvet var fuldt af lokale -mennesker og andre der holder af Christianshavn, og hvor folk hilste på -dem, de kendte. - -[[!img 400publikum.jpg class="solo" size="500x"]] - -Det er også tegn på et aktivt lokalt foreningsliv. Særligt Lokalhistorisk -Selskab og Arkiv, som havde rejse penge, bl.a. fra Nordea Fonden, til -den imponerende festival med begivenheder, debatter og byvandringer hele -vejen gennem August måned. Og på Christianshavn er indeholder -lokalhistorien også rockmusik. - -[[!img c400scene.jpg class="solo" size="500x"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2018-08-20"]] diff --git a/vejviseren/christianshavn400aar/index.md b/vejviseren/christianshavn400aar/index.md new file mode 100644 index 00000000..4b0ba3f3 --- /dev/null +++ b/vejviseren/christianshavn400aar/index.md @@ -0,0 +1,68 @@ +[[!meta title="Christianshavn 400 År Festival"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img fotojagtc400.jpg class="blog" size="500x" link="/christianshavn400aar"]] + +Læs om festival og ture og få Fotojagten; en gå-selv-byvandring til download og print. + +[[Læs mere ...|/vejviseren/christianshavn400aar]] + +""" +else=""" + +# Christianshavn 400 År Festival + +I weekenden 17.-19. august 2018 fejrede Christianshavn sit jubilæum +under titlen '400 år i bevægelse'. Seks guider fra byvandring.nu +bidrog med ture til lejligheden; både i selve weekenden, og i ugerne +før og efter. + +[[!img c400fotosafari.jpg class="solo" size="500x"]] + +Vores første arrangement var en fotosafari til Træ og Træer på +Christianshavn, guidet af Lone Jepsen. I en gård i Amagergade kom vi i +snak med en beboer, der kunne vise et foto frem af gården, som den tog +sig ud før gårdrydningen. + +Vi har produceret en fotojagt, som man kan [[downloade og printe fra hjemmesiden|/fotojagt/c400.pdf]], +også selvom man ikke kom til Christianshavn i den weekend, i en måned, +der sædvanen tro bugner af tilbud, loppemarkeder, Copenhagen Pride, +sommerfester osv. + +[[!img fotojagtc400.jpg link="/fotojagt/c400.pdf" class="solo" size="500x"]] + +Blandt vore ture var kendinge som [['De Vilde År'|/vildeaar]] om +slumstormer- og hippietiden, ture på tysk og engelsk, det internationale +Christianshavn, det maritime Christianshavn ("Når Sømænd Går i land"), +samt cykelture over Besættelsen på Christianshavn og omegn, og en +cykeltur om den Kolde Krig på holmen. Disse ture bliver lagt på +hjemmesiden, som vi får ryddet kalenderen for presserende opgaver. + +Her guider Thomas Warburg på cykelturen 'Christianshavn Besat og Befriet'. +Den lagde ud med B&W, der var mål for sabotage og engelske bombetogter. +Turen rundede også Holger Danske i Ovengaden Neden Vandet, Orlogsværftet, +Henrettelsespladsen på Norddyssen og Kløvermarken. + +[[!img c400besatcykel.jpg class="solo" size="500x"]] + +Christianshavn er en bemærkelsesværdig bydel. Det er et sted inden for +de gamle volde, der er beboet med et aktivt og varieret dagligliv. +Det var også tydeligt ved åbningsfesten, hvor torvet var fuldt af lokale +mennesker og andre der holder af Christianshavn, og hvor folk hilste på +dem, de kendte. + +[[!img 400publikum.jpg class="solo" size="500x"]] + +Det er også tegn på et aktivt lokalt foreningsliv. Særligt Lokalhistorisk +Selskab og Arkiv, som havde rejse penge, bl.a. fra Nordea Fonden, til +den imponerende festival med begivenheder, debatter og byvandringer hele +vejen gennem August måned. Og på Christianshavn er indeholder +lokalhistorien også rockmusik. + +[[!img c400scene.jpg class="solo" size="500x"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2018-08-20"]] diff --git a/vejviseren/christianshavn_kollage.mdwn b/vejviseren/christianshavn_kollage.mdwn deleted file mode 100644 index dd249fa0..00000000 --- a/vejviseren/christianshavn_kollage.mdwn +++ /dev/null @@ -1,249 +0,0 @@ -[[!meta title="Mange sider af Christianshavn"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Fra lørdag 4. marts 2023 begynder vores ugentlige ture på Christianshavn. -Der er en nutidig rytme på torvet, -og i bydelens kroge er der hemmeligheder og rum til at fortælle. -Alle århundreder har leveret deres historier om foregangsfolk, -fattigdom, kunstnere og kampklare christianshavnere. -Dem øser vi af under de ugentlige ture. -Og vi har særlige byvandringer, der følger enkelte tråde af historien. - -[[!img vejvisergrafik2023marts.jpg class="blog" link="/vejviseren/christianshavn_kollage"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/christianshavn_kollage]] - -""" -else=""" - -#Mange sider af Christianshavn -*af Paul Hartvigson 28.2 2023* - -Fra lørdag 11. marts 2023 begynder vores ugentlige ture på Christianshavn. -Der er en nutidig rytme på torvet, -og i bydelens kroge er der hemmeligheder og rum til at fortælle. -Alle århundreder har leveret deres historier om foregangsfolk, -fattigdom, kunstnere og kampklare christianshavnere. -Dem øser vi af under de ugentlige ture. -Og vi har særlige byvandringer, der følger enkelte tråde af historien. - -[[!img vejvisergrafik2023marts.jpg class="high" caption="Mødested til turene er ved den gamle telefonkiosk på torvet, som har seks sider. Christianshavn har endnu flere sider, men vi skal jo starte et sted."]] - -[[Læs om vores christianshavnertur|/christianshavnertur]] - -[Køb billet i 2023](https://billetto.dk/e/christianshavn-lordagsvandring-billetter-760975) - -##Mellem Havfruer og Hollændere - -Christianshavn opstod i 1618 af mudret vand og drømme om rigdom. -Christian IV havde drifter om at udbrede den rette tro og øge sin rigdom og sit herredømme. -Han satte hollandske ingeniører til at inddæmme, spunse og pumpe i det lave vand, -så øer og fæstninger opstod. -Måske fordrev de praktiske nederlændere havfruerne, -som man sagde ellers legede på Havfruegrunden over for Slotsholmen. - -Befolkningen fulgte ikke spontant kongens driftige vision. -De flyttede ikke frivilligt ud på den sumpede grund, -men måtte betales, lokkes og trues til at slå sig ned. -Da byen fik egne købstadsrettigheder i 1639, -overbeviste det håndværkere og handelsmænd til at etablere sig dér i større tal. -Selvom Christianshavn kun eksisterede som fri købstad i 38 år, -så blev der grundlagt en særlig følelse af selvstændighed - -Afstanden var lang til det øvrige København, -men kort til den store verden. -Hollænderne gav navn til Ovengaden - både oven og neden vandet - -og der er altid blevet talt mange sprog langs kajerne. -Pladsen på landjorden var trang, -og rige og fattige færdedes tæt op af hinanden. -Man må finde sig i sine naboer på Havnen. - -[[!img gammeldok_christianshavn_ca1750.jpg class="high" caption="Gammeldok var ny i 1739, og var en stor teknisk bedrift, som kong Christian VI og hans efterfølgere var stolte af. Selvom Danmark holdt sig ude af krige, opbyggede han flåden, hvilket også betød øget arbejde på Christianshavn."]] - -##Kompagnier og kolonirige -Havnen havde en storhedstid i 1700-tallet -som midtpunkt i et imperium bestående af Danmark-Norge, - tysktalende hertugdømmer, vindblæste kyster i Nordatlanten, -handelsbyer i Indien, adgang til Kinas eftertragtede varer, -forter i Afrika og plantager på de vestindiske øer. - -En af imperiets mænd var nordmanden Peter Wessel. -Som 16-årig i 1690 påmønstrede han som dæksdreng -og overlevede togtet på et slaveskib til Afrika og Vestindien. -På en følgende tur til østen med Asiatisk Kompagni blev han styrmand. -I 1720 brød krigen ud mod arvefjenden Sverige. -Nu var havnen krumtap i den danske maritime krigsmaskine, -og som 26-årig blev han adlet som Tordenskjold -og holdt sine vilde fester på Christianshavn. -Som 30-årig døde han under en duel i et tysk grevskab. - -[[Læs artiklen om Tordenskjolds København.|/vejviseren/tordenskjold/]] - -[[Turen Tordenskjolds Havn for fulde sejl.|/tordenskjoldshavn/]] - -Lykken var lunefuld, søfolk døde på de store have og efterlod enker og faderløse. -Så der var fattige i skyggerne fra de store kirker i kvarteret. -Men der blev også skabt formuer, så der var basis for godgørenhed. -Faldet fra rigdom til elendighed var lige så brat -som højden fra Frelserkirkens Tårn til jorden, -og den rige søkaptajn vidste ikke, -om han kom levende hjem fra næste rejse til de varme lande. - -En af de driftige mænd var Anders Bjørn, -der udvidede i havet og skabte Bjørnsholm, -hvor Wilders Plads og Grønlandsk Kompagni lå. -Han havde kongens gunst, -men herren tog den travle mand hjem, da han var blot 50 år gammel. -Der er nogle ikke helt lige linjer fra Grønlands Kompagni -(nu Nordatlantens Brygge) til Grønlænderhuset på Christiania -og mennesker og marmor, man kan støde på ved Grønlandsmonumentet på torvet. -Engang sendte man skibe ud. -Nu kommer verden hertil af sig selv. - -[[!img fangeopror1817.jpg class="high" caption="Oprøret i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i 1817 var det voldsomste og farligste i Danmark, og fangerne kom til at betale den højeste pris. Lykkeligvis spredte ilden sig ikke til resten af den tætbefolkede bydel."]] - -##Elendighed og Åbenbaringer -Det rige 1700-tal blev afløst af en nedtur efter 1807, -hvor Jesus på Frelserkirken fik skudt benet af under det engelske bombardement. -Det efterfølgende tab af flåden ramte sømandskvarteret hårdt. -Et lavpunkt var fangeoprøret i 1817 i Tugt, Rasp- og Forbedringshuset, det store fængsel. -Det kom i brand og blev beskudt, -og 14 fanger blev efterfølgende halshugget på stedet -i Kongens nærvær, og mange flere pisket. - -Så Guldalderen betød hårde tider på Christianshavn. -Men heller ikke i det tilfælde blev hele kvarteret hærget af brand. -Derfor finder mange også i dag mange gamle huse. -For 200 år siden var de langt fra hyggelige boliger alle sammen. - -Det var den verden, N.F.S. Grundtvig ankom til, -da kan kom fra landet med hovedet fuld af sagn og salmer -og blev kapellan ved Vor Frelser. -Mødet med kirkegængerne på Christianshavn ledte ham -til sin Mageløse Opdagelse – at det faktisk var menigheden, -der var kirken, og ikke bygningerne eller præsteskabet. -I de samme år ragede han mere og mere uklar med den etablerede kirke. - -[[Læs om Grundtvig og Guldalderen i en omtale af turen fra 2022.|/vejviseren/grundtvig2022/]] - -I 1853 huserede koleraepidemien særligt heftigt, -og selv da den brændte ud, og voldens porte blev taget væk, -var der druk, tuberkulose og elendige boligforhold til at udfordre livet. -Hjælpen til fattige og udsatte kom fra kongelige og godtfolk. -Det gjaldt Bombebøssen, der husede gamle søfolk og senere Prinsesse Maries Sømandshjem, -og i 1900-tallet Kofoeds skole og Fedtekælderen. - -[[!img bombeboesse.jpg class="high" caption="Gamle sømænd og sømandsenker i gården til Bombebøssens boliger. Som så mange godgørende organisationer levede denne en omskiftelig tilværelse, indtil den i 1890'erne kunne indtage den solide bygning i Ovengaden oven Vandet."]] - -Men 1900-tallet var også tiden, hvor her boede kunstnere som Johan Ludvig Heiberg og Johanne Louise, -og malere som Constantin Hansen og Vilhelm Hammershøj. - -##Kontraster og konflikter - -Samtidig trængte den nye tid ind i det gamle kvarter. -B&W begyndte ved Ovengaden neden Vandet og voksede til Danmarks største industrivirksomhed, -især på Refshaleøen, i kunstig forlængelse af Christianshavn og Holmen. - -Inde i Heerings Gård ligger Bank og Sparekassemuseet -med åbningstider onsdag og i weekenden, -hvor man kan se rekonstruktionen af Tietgens kontor og skiftende udstillinger. -Men før bankfolkene og brændevinsdynastiet holdt til her, -var det Kofoeds Gård, hvor familien både ejede vestindiske plantager med slaver -og enkefru Marie gav en formue til godgørenhed lokalt i Havnen og på Bornholm. -Nogle gange er moralen uklar på havnen. - -[[!img sfinxgrif.jpg class="high" caption="Sfinx og grif med hjul. Indskæring over døren i Heerings Gård, hvor Bank- og Sparekassemuseet i dag findes. Nummeret 166 refererer til matrikelnummeret, som man frem til 1830 brugte som adresse til postforsendelse, så arbejdet må være tilbage fra Marie Kofoeds tid."]] - -Fattigdom var stadig udbredt ved 1900-tallets start, og påvirkede folk forskelligt. -Både sortbørshajen Svend Aage Hasselstrøm (kendt som Edderkoppen) -og statsminister Anker Jørgensen var vokset op under beskedne forhold på Christianshavn. -Socialt arbejde var vigtigt. -Degnen H.C. Kofoed opbyggede Kofoeds Skole -til fordel for både sprittere og udsatte husmødre i bydelen. -Institutionen lever endnu ude på Amager. - -Under Besættelsen var Christianshavn et aktivt kvarter. -B&W producerede motorer til tyske u-både, -og var udsat både for engelsk bombardement og sabotage fra egne arbejdere. -I Morten Strædes monument over B&W er der en tidslinje i jorden -med den diplomatiske indskrift ”1940-45. I Centrum af Frihedskampen”. -Det var i dén grad sandt, for hele kvarteret, -både kommunisterne i BOPA og individualisterne i Holger Danske, -var aktive i kvarteret. -Christianshavn og Holmen var brændpunkt i den tyske afvæbning af Danmarks militær 29.8. 1943, -hvor det meste af flåden blev sænket. - -[[Gå med i Christianshavn under Besættelsen. Turen kan også laves som cykeltur, der runder Resfhaleøen og Kløvermarken.|/christianshavn_besat/]] - -Man kan også opleve en tidslomme fra starten af det 20. århundrede -med et besøg i Lille Mølle på Christianshavns Vold, -hvor Ejnar og Johanne samlede folk til pragtfulde fester. - -[Link til Lille Mølle.](https://lillemølle.dk) - -[[!img kofoedsskoleplakat.jpg class="high" caption="Plakat baseret på et støttefrimærke fra ca. 1960, formodentlig tegnet af arkitekt Holger Jensen. Den røde bygning er den tidligere kommuneskole, hvor Kofoeds Skole har til huse. Efter håndfast indsats er den i dag Christianshavns Beboerhus."]] - -[Plakaten kan købes for 275 kr. og en del af prisen går til at støtte Kofoeds Skole.](https://permild-rosengreen.dk/shop/159-plakater/6302-kofoeds-skole-plakat/) - -##Digt, drøm og dagligdag - -Christianshavns historie er beskrevet af forfattere, digtere og sangere. -Vi byder også på en poetisk tur, hvor de får ordet. -Tom Bergsøe fortæller om koleraen, kærligheden og kampen for et værdigt liv -med stemmer som Martin Andersen Nexø og Halfdan Rasmussen. - -[[Læs om Digternes ChristianshavnI/christianshavn_litteratur/]] - - -Kim Larsen synger om turen over Langebro. - - >Jeg gik forbi Dæmonernes Port - >Det var ved Kofoeds Skole - >Der stod en hel flok og drak sig ihjel - >Og hvis du tør, så kom med mig … - -Udviklingen mod en fin og friseret bydel blev forsinket, -da de unge blev langhårede og genstridige. -En ny generation, der tog afstand fra autoriteterne, -mødte det gamle og nedslidte Christianshavn. -Første slag stod om Sofiegården, som slumstormerne ville renovere selv. -De unge blev sat ud af betjente og Falckreddere i 1971. -Der kom andre kampe i årene efter for enkelte huse og hyggehjørner, -for at Kofoeds Skoles bygning ikke blev revet ned fil fordel for et parkeringshus, og kunne blive beboerhus (og ikke Medborgerhus). Senere blev den gamle badeanstalt fra 1909 genåbnet som Sofiebadet. - -Udviklingen skete både med protester, tovtrækkeri og tålmodig forhandling. -Der er et meget aktivt og vågent foreningsliv på Christianshavn. -Der er både det gamle sociale engagement og beboeraktivismen til stede. -Ofte i modstand mod de etablerede systemer og markedet. - -Historien om Christiania er meget velkendt, -men man kan egentlig ikke forstå den til bunds uden at forstå Christianshavn. -Vi kan godt snakke om Staden udefra, men vil man have historien indefra, -henviser vi til Rundervisergruppen på Christiania. -' -[[!img pushercorona.jpg class="high" caption="Vi laver ikke byvandringer på Christiania, og skal derfor normalt ikke advare om at tage billeder på Pusher Street. Dette billede er taget i første coronamåned, marts 2020, hvor vi ikke havde byvandringer."]] - -Vores tur [[Borgen og Staden|/skole/borgenogstaden/]] er lavet til udskolingen i grundskolen og til gymnasier, -og handler om politik og aktivisme i Danmark, -og Christianshavn er uomgængelig, når vi går mellem Christiansborg og Christiania. - -Modpolen til Staden og Torvet er de dyre lejligheder omkring Christianskirken, -uden larm og butikker, i det farvand hvor havfruerne boltrede sig, -og B&Ws dampmaskiner engang hamrede og bankede. -Nu er her stille og fred for fattige og festlige naboer, -og ikke gang guiderne på kanalbådene tør tale af frygt for klager fra nogle af de mere ømtålelige beboere. -Men det skal ikke stoppe byvandring.nu fra at fortælle skrøner og sandheder på kajkanten. - -[[!img delft_havfrue.jpg class="blog" link="/vejviseren/havfrue100aar/" caption="Hollandsk kakkel med havfrue, produceret i Delft i 1600-tallet. **Klik på kaklen** for at læse mere om havfruer i København."]] - - -## Kilder - -Anders Bjørn og Jane Lytthans: *Christianshavnerliv gennem 400 år.* Christianshavns Lokalhistoriske selskab og arkiv (2018) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel christianshavn tema]] -[[!meta date="2023-02-28"]] diff --git a/vejviseren/christianshavn_kollage/index.md b/vejviseren/christianshavn_kollage/index.md new file mode 100644 index 00000000..dd249fa0 --- /dev/null +++ b/vejviseren/christianshavn_kollage/index.md @@ -0,0 +1,249 @@ +[[!meta title="Mange sider af Christianshavn"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Fra lørdag 4. marts 2023 begynder vores ugentlige ture på Christianshavn. +Der er en nutidig rytme på torvet, +og i bydelens kroge er der hemmeligheder og rum til at fortælle. +Alle århundreder har leveret deres historier om foregangsfolk, +fattigdom, kunstnere og kampklare christianshavnere. +Dem øser vi af under de ugentlige ture. +Og vi har særlige byvandringer, der følger enkelte tråde af historien. + +[[!img vejvisergrafik2023marts.jpg class="blog" link="/vejviseren/christianshavn_kollage"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/christianshavn_kollage]] + +""" +else=""" + +#Mange sider af Christianshavn +*af Paul Hartvigson 28.2 2023* + +Fra lørdag 11. marts 2023 begynder vores ugentlige ture på Christianshavn. +Der er en nutidig rytme på torvet, +og i bydelens kroge er der hemmeligheder og rum til at fortælle. +Alle århundreder har leveret deres historier om foregangsfolk, +fattigdom, kunstnere og kampklare christianshavnere. +Dem øser vi af under de ugentlige ture. +Og vi har særlige byvandringer, der følger enkelte tråde af historien. + +[[!img vejvisergrafik2023marts.jpg class="high" caption="Mødested til turene er ved den gamle telefonkiosk på torvet, som har seks sider. Christianshavn har endnu flere sider, men vi skal jo starte et sted."]] + +[[Læs om vores christianshavnertur|/christianshavnertur]] + +[Køb billet i 2023](https://billetto.dk/e/christianshavn-lordagsvandring-billetter-760975) + +##Mellem Havfruer og Hollændere + +Christianshavn opstod i 1618 af mudret vand og drømme om rigdom. +Christian IV havde drifter om at udbrede den rette tro og øge sin rigdom og sit herredømme. +Han satte hollandske ingeniører til at inddæmme, spunse og pumpe i det lave vand, +så øer og fæstninger opstod. +Måske fordrev de praktiske nederlændere havfruerne, +som man sagde ellers legede på Havfruegrunden over for Slotsholmen. + +Befolkningen fulgte ikke spontant kongens driftige vision. +De flyttede ikke frivilligt ud på den sumpede grund, +men måtte betales, lokkes og trues til at slå sig ned. +Da byen fik egne købstadsrettigheder i 1639, +overbeviste det håndværkere og handelsmænd til at etablere sig dér i større tal. +Selvom Christianshavn kun eksisterede som fri købstad i 38 år, +så blev der grundlagt en særlig følelse af selvstændighed + +Afstanden var lang til det øvrige København, +men kort til den store verden. +Hollænderne gav navn til Ovengaden - både oven og neden vandet - +og der er altid blevet talt mange sprog langs kajerne. +Pladsen på landjorden var trang, +og rige og fattige færdedes tæt op af hinanden. +Man må finde sig i sine naboer på Havnen. + +[[!img gammeldok_christianshavn_ca1750.jpg class="high" caption="Gammeldok var ny i 1739, og var en stor teknisk bedrift, som kong Christian VI og hans efterfølgere var stolte af. Selvom Danmark holdt sig ude af krige, opbyggede han flåden, hvilket også betød øget arbejde på Christianshavn."]] + +##Kompagnier og kolonirige +Havnen havde en storhedstid i 1700-tallet +som midtpunkt i et imperium bestående af Danmark-Norge, + tysktalende hertugdømmer, vindblæste kyster i Nordatlanten, +handelsbyer i Indien, adgang til Kinas eftertragtede varer, +forter i Afrika og plantager på de vestindiske øer. + +En af imperiets mænd var nordmanden Peter Wessel. +Som 16-årig i 1690 påmønstrede han som dæksdreng +og overlevede togtet på et slaveskib til Afrika og Vestindien. +På en følgende tur til østen med Asiatisk Kompagni blev han styrmand. +I 1720 brød krigen ud mod arvefjenden Sverige. +Nu var havnen krumtap i den danske maritime krigsmaskine, +og som 26-årig blev han adlet som Tordenskjold +og holdt sine vilde fester på Christianshavn. +Som 30-årig døde han under en duel i et tysk grevskab. + +[[Læs artiklen om Tordenskjolds København.|/vejviseren/tordenskjold/]] + +[[Turen Tordenskjolds Havn for fulde sejl.|/tordenskjoldshavn/]] + +Lykken var lunefuld, søfolk døde på de store have og efterlod enker og faderløse. +Så der var fattige i skyggerne fra de store kirker i kvarteret. +Men der blev også skabt formuer, så der var basis for godgørenhed. +Faldet fra rigdom til elendighed var lige så brat +som højden fra Frelserkirkens Tårn til jorden, +og den rige søkaptajn vidste ikke, +om han kom levende hjem fra næste rejse til de varme lande. + +En af de driftige mænd var Anders Bjørn, +der udvidede i havet og skabte Bjørnsholm, +hvor Wilders Plads og Grønlandsk Kompagni lå. +Han havde kongens gunst, +men herren tog den travle mand hjem, da han var blot 50 år gammel. +Der er nogle ikke helt lige linjer fra Grønlands Kompagni +(nu Nordatlantens Brygge) til Grønlænderhuset på Christiania +og mennesker og marmor, man kan støde på ved Grønlandsmonumentet på torvet. +Engang sendte man skibe ud. +Nu kommer verden hertil af sig selv. + +[[!img fangeopror1817.jpg class="high" caption="Oprøret i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i 1817 var det voldsomste og farligste i Danmark, og fangerne kom til at betale den højeste pris. Lykkeligvis spredte ilden sig ikke til resten af den tætbefolkede bydel."]] + +##Elendighed og Åbenbaringer +Det rige 1700-tal blev afløst af en nedtur efter 1807, +hvor Jesus på Frelserkirken fik skudt benet af under det engelske bombardement. +Det efterfølgende tab af flåden ramte sømandskvarteret hårdt. +Et lavpunkt var fangeoprøret i 1817 i Tugt, Rasp- og Forbedringshuset, det store fængsel. +Det kom i brand og blev beskudt, +og 14 fanger blev efterfølgende halshugget på stedet +i Kongens nærvær, og mange flere pisket. + +Så Guldalderen betød hårde tider på Christianshavn. +Men heller ikke i det tilfælde blev hele kvarteret hærget af brand. +Derfor finder mange også i dag mange gamle huse. +For 200 år siden var de langt fra hyggelige boliger alle sammen. + +Det var den verden, N.F.S. Grundtvig ankom til, +da kan kom fra landet med hovedet fuld af sagn og salmer +og blev kapellan ved Vor Frelser. +Mødet med kirkegængerne på Christianshavn ledte ham +til sin Mageløse Opdagelse – at det faktisk var menigheden, +der var kirken, og ikke bygningerne eller præsteskabet. +I de samme år ragede han mere og mere uklar med den etablerede kirke. + +[[Læs om Grundtvig og Guldalderen i en omtale af turen fra 2022.|/vejviseren/grundtvig2022/]] + +I 1853 huserede koleraepidemien særligt heftigt, +og selv da den brændte ud, og voldens porte blev taget væk, +var der druk, tuberkulose og elendige boligforhold til at udfordre livet. +Hjælpen til fattige og udsatte kom fra kongelige og godtfolk. +Det gjaldt Bombebøssen, der husede gamle søfolk og senere Prinsesse Maries Sømandshjem, +og i 1900-tallet Kofoeds skole og Fedtekælderen. + +[[!img bombeboesse.jpg class="high" caption="Gamle sømænd og sømandsenker i gården til Bombebøssens boliger. Som så mange godgørende organisationer levede denne en omskiftelig tilværelse, indtil den i 1890'erne kunne indtage den solide bygning i Ovengaden oven Vandet."]] + +Men 1900-tallet var også tiden, hvor her boede kunstnere som Johan Ludvig Heiberg og Johanne Louise, +og malere som Constantin Hansen og Vilhelm Hammershøj. + +##Kontraster og konflikter + +Samtidig trængte den nye tid ind i det gamle kvarter. +B&W begyndte ved Ovengaden neden Vandet og voksede til Danmarks største industrivirksomhed, +især på Refshaleøen, i kunstig forlængelse af Christianshavn og Holmen. + +Inde i Heerings Gård ligger Bank og Sparekassemuseet +med åbningstider onsdag og i weekenden, +hvor man kan se rekonstruktionen af Tietgens kontor og skiftende udstillinger. +Men før bankfolkene og brændevinsdynastiet holdt til her, +var det Kofoeds Gård, hvor familien både ejede vestindiske plantager med slaver +og enkefru Marie gav en formue til godgørenhed lokalt i Havnen og på Bornholm. +Nogle gange er moralen uklar på havnen. + +[[!img sfinxgrif.jpg class="high" caption="Sfinx og grif med hjul. Indskæring over døren i Heerings Gård, hvor Bank- og Sparekassemuseet i dag findes. Nummeret 166 refererer til matrikelnummeret, som man frem til 1830 brugte som adresse til postforsendelse, så arbejdet må være tilbage fra Marie Kofoeds tid."]] + +Fattigdom var stadig udbredt ved 1900-tallets start, og påvirkede folk forskelligt. +Både sortbørshajen Svend Aage Hasselstrøm (kendt som Edderkoppen) +og statsminister Anker Jørgensen var vokset op under beskedne forhold på Christianshavn. +Socialt arbejde var vigtigt. +Degnen H.C. Kofoed opbyggede Kofoeds Skole +til fordel for både sprittere og udsatte husmødre i bydelen. +Institutionen lever endnu ude på Amager. + +Under Besættelsen var Christianshavn et aktivt kvarter. +B&W producerede motorer til tyske u-både, +og var udsat både for engelsk bombardement og sabotage fra egne arbejdere. +I Morten Strædes monument over B&W er der en tidslinje i jorden +med den diplomatiske indskrift ”1940-45. I Centrum af Frihedskampen”. +Det var i dén grad sandt, for hele kvarteret, +både kommunisterne i BOPA og individualisterne i Holger Danske, +var aktive i kvarteret. +Christianshavn og Holmen var brændpunkt i den tyske afvæbning af Danmarks militær 29.8. 1943, +hvor det meste af flåden blev sænket. + +[[Gå med i Christianshavn under Besættelsen. Turen kan også laves som cykeltur, der runder Resfhaleøen og Kløvermarken.|/christianshavn_besat/]] + +Man kan også opleve en tidslomme fra starten af det 20. århundrede +med et besøg i Lille Mølle på Christianshavns Vold, +hvor Ejnar og Johanne samlede folk til pragtfulde fester. + +[Link til Lille Mølle.](https://lillemølle.dk) + +[[!img kofoedsskoleplakat.jpg class="high" caption="Plakat baseret på et støttefrimærke fra ca. 1960, formodentlig tegnet af arkitekt Holger Jensen. Den røde bygning er den tidligere kommuneskole, hvor Kofoeds Skole har til huse. Efter håndfast indsats er den i dag Christianshavns Beboerhus."]] + +[Plakaten kan købes for 275 kr. og en del af prisen går til at støtte Kofoeds Skole.](https://permild-rosengreen.dk/shop/159-plakater/6302-kofoeds-skole-plakat/) + +##Digt, drøm og dagligdag + +Christianshavns historie er beskrevet af forfattere, digtere og sangere. +Vi byder også på en poetisk tur, hvor de får ordet. +Tom Bergsøe fortæller om koleraen, kærligheden og kampen for et værdigt liv +med stemmer som Martin Andersen Nexø og Halfdan Rasmussen. + +[[Læs om Digternes ChristianshavnI/christianshavn_litteratur/]] + + +Kim Larsen synger om turen over Langebro. + + >Jeg gik forbi Dæmonernes Port + >Det var ved Kofoeds Skole + >Der stod en hel flok og drak sig ihjel + >Og hvis du tør, så kom med mig … + +Udviklingen mod en fin og friseret bydel blev forsinket, +da de unge blev langhårede og genstridige. +En ny generation, der tog afstand fra autoriteterne, +mødte det gamle og nedslidte Christianshavn. +Første slag stod om Sofiegården, som slumstormerne ville renovere selv. +De unge blev sat ud af betjente og Falckreddere i 1971. +Der kom andre kampe i årene efter for enkelte huse og hyggehjørner, +for at Kofoeds Skoles bygning ikke blev revet ned fil fordel for et parkeringshus, og kunne blive beboerhus (og ikke Medborgerhus). Senere blev den gamle badeanstalt fra 1909 genåbnet som Sofiebadet. + +Udviklingen skete både med protester, tovtrækkeri og tålmodig forhandling. +Der er et meget aktivt og vågent foreningsliv på Christianshavn. +Der er både det gamle sociale engagement og beboeraktivismen til stede. +Ofte i modstand mod de etablerede systemer og markedet. + +Historien om Christiania er meget velkendt, +men man kan egentlig ikke forstå den til bunds uden at forstå Christianshavn. +Vi kan godt snakke om Staden udefra, men vil man have historien indefra, +henviser vi til Rundervisergruppen på Christiania. +' +[[!img pushercorona.jpg class="high" caption="Vi laver ikke byvandringer på Christiania, og skal derfor normalt ikke advare om at tage billeder på Pusher Street. Dette billede er taget i første coronamåned, marts 2020, hvor vi ikke havde byvandringer."]] + +Vores tur [[Borgen og Staden|/skole/borgenogstaden/]] er lavet til udskolingen i grundskolen og til gymnasier, +og handler om politik og aktivisme i Danmark, +og Christianshavn er uomgængelig, når vi går mellem Christiansborg og Christiania. + +Modpolen til Staden og Torvet er de dyre lejligheder omkring Christianskirken, +uden larm og butikker, i det farvand hvor havfruerne boltrede sig, +og B&Ws dampmaskiner engang hamrede og bankede. +Nu er her stille og fred for fattige og festlige naboer, +og ikke gang guiderne på kanalbådene tør tale af frygt for klager fra nogle af de mere ømtålelige beboere. +Men det skal ikke stoppe byvandring.nu fra at fortælle skrøner og sandheder på kajkanten. + +[[!img delft_havfrue.jpg class="blog" link="/vejviseren/havfrue100aar/" caption="Hollandsk kakkel med havfrue, produceret i Delft i 1600-tallet. **Klik på kaklen** for at læse mere om havfruer i København."]] + + +## Kilder + +Anders Bjørn og Jane Lytthans: *Christianshavnerliv gennem 400 år.* Christianshavns Lokalhistoriske selskab og arkiv (2018) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel christianshavn tema]] +[[!meta date="2023-02-28"]] diff --git a/vejviseren/clearing_vesterbro.mdwn b/vejviseren/clearing_vesterbro.mdwn deleted file mode 100644 index 86e42ad6..00000000 --- a/vejviseren/clearing_vesterbro.mdwn +++ /dev/null @@ -1,79 +0,0 @@ -[[!meta title="Da Alfred, Erik, Kristine og de andre blev skudt af tyskerne"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img blomster_blod.jpg class="blog" link="vejviseren/clearing_vesterbro"]] - -Vi udforsker terrorens geografi på Vesterbro i vores nye tur om Besættelsen. -Bydelen blev mål for tyskernes hævnaktioner mod civile danskere. -Turen har premiere i efterårsferien 2020. - -[[Læs mere...|vejviseren/clearing_vesterbro]] - -""" -else=""" - -# Ny tur i 2020: Da Alfred, Erik, Kristine og de andre blev skudt af tyskerne – Vesterbros faldne under den tyske besættelse - -I de sidste år af Anden Verdenskrig kom terroren for alvor til Danmark. -På vores nye byvandring udforsker vi terrordrabenes geografi. -I København gik det særlig hårdt ud over Vesterbros indbyggere. - -[[!img blomster_blod.jpg class="solo" caption="Der er meget få billeder af dræbte. -Her har fotografen hemmeligt fotograferet et sted på Vesterbro, -hvor der er lagt blomster til minde for et offer for den danske nazist Henrik Brøndum og hans bande. -I løbet af et døgn i November 1944 dræbte gruppen seks forskellige tilfældige københavnere. Frihedsmuseets fotoarkiv 171642."]] - -[Tilmeld dig turen 9.10. 2020](https://billetto.dk/e/da-alfred-erik-kristine-og-de-andre-blev-skudt-af-tyskerne-vesterbros-faldne-under-den-tyske-besaettelse-v-thomas-warburg-billetter-483530) - -Danskernes modstand mod besættelsesmagten var beskeden i begyndelsen. -Det officielle Danmark havde da også formanet til korrekt og værdig optræden (over for tyskerne). -Senere opfordrede regeringen til straf og indgriben over for landsmænd, -der lavede sabotage og modarbejdede samarbejdet med besættelsesmagten. - -På trods af samarbejdspolitikernes formaninger steg antallet af sabotageaktioner i 1943. -Til sidst fik Hitler nok: Han beordrede, at den stigende sabotage skulle besvares med terror. -Krigsretssager til sabotørerne ville bare skabe martyrer. -Det første offer blev digteren og præsten Kaj Munk. -Han blev myrdet af Gestapo d. 4. januar 1944, -og dette indledte de sidste krigsår med drab og frygt. - -Terroren steg i takt med sabotagen. -I første omgang ramte det mennesker der symboliserede modstanden mod tyskerne, -som den kompromisløse Kaj Munk og andre, -som Gestapo vidste sympatiserede med modstanden. - -[[!img blomster_pige.jpg class="solo" caption="Civile med blomster lagt for vesterbroere nedskudt omkring Saxogade under Folkestrejken. Frihedsmuseets fotoarkiv 1716420."]] - -Det fik man også at mærke på Vesterbro i København. -Alene i København V blev op mod 100 personer skudt af tyskerne eller deres danske håndlangere i årene på 1943-45. -Flere blev skudt som tilfældige ofre for tyskernes clearingmord. -Skudt tilfældigt ned på gaden, foran slagterforretninger, værtshuse og frisører. -Her var det nok at kvarteret som sådan blev anset for at være antitysk. - -I den sidste tid af krigen foretog modstandsbevægelsen stadig flere stikkerlikvideringer. -Stikkerne var livsfarlige for modstandsfolk og skulle derfor ryddes af vejen. -Det blev op mod 400 stikkerlikvideringer blandt andet på Vesterbro i krigens sidste år. -Disse drab blev også hævnet af tyskerne med clearingmord. - -[[!img vbro_skyderi.jpg class="solo" caption="Danskernes sympatierklæringer for de faldne provokerede nazisterne. -Dette foto er taget mens tyskere tvinger modvillige civile til at fjerne blomster fra Istedgade et par uger efter Folkestrejken. -Ved denne lejlighed blev der skudt, og fire mennesker blev såret. Frihedsmuseets Fotoarkiv 1716420."]] - -På byvandringen om Vesterbros faldne hører vi mere om de frygtede clearingmord og besøger flere af åstederne. -Vi besøger Stjerne Radio i Istedgade og ser deres nyeste udstilling om befrielsen. - -Befrielsen blev besværlig. -Hvornår havde det været samarbejde, hvornår havde det været modstand? -Befolkningen og modstandsbevægelsen krævede hævn og genindførelse af dødsstraf. -Især mod tyskernes danske håndlangere, der havde været aktive i den tyske terror mod deres landsmænd. -46 landsforrædere blev skudt efter retsopgøret. - -## Kilder -[Læs Buhls antisabotage-tale 2. september 1942.](https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/) -[Læs mere om besættelsestiden på Vesterbro hos 4.maj-initiativet på Vesterbros hjemmeside](https://web.archive.org/web/20210301200015/https://4maj.dk/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel besat]] -[[!meta date="2020-10-05"]] diff --git a/vejviseren/clearing_vesterbro/index.md b/vejviseren/clearing_vesterbro/index.md new file mode 100644 index 00000000..86e42ad6 --- /dev/null +++ b/vejviseren/clearing_vesterbro/index.md @@ -0,0 +1,79 @@ +[[!meta title="Da Alfred, Erik, Kristine og de andre blev skudt af tyskerne"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img blomster_blod.jpg class="blog" link="vejviseren/clearing_vesterbro"]] + +Vi udforsker terrorens geografi på Vesterbro i vores nye tur om Besættelsen. +Bydelen blev mål for tyskernes hævnaktioner mod civile danskere. +Turen har premiere i efterårsferien 2020. + +[[Læs mere...|vejviseren/clearing_vesterbro]] + +""" +else=""" + +# Ny tur i 2020: Da Alfred, Erik, Kristine og de andre blev skudt af tyskerne – Vesterbros faldne under den tyske besættelse + +I de sidste år af Anden Verdenskrig kom terroren for alvor til Danmark. +På vores nye byvandring udforsker vi terrordrabenes geografi. +I København gik det særlig hårdt ud over Vesterbros indbyggere. + +[[!img blomster_blod.jpg class="solo" caption="Der er meget få billeder af dræbte. +Her har fotografen hemmeligt fotograferet et sted på Vesterbro, +hvor der er lagt blomster til minde for et offer for den danske nazist Henrik Brøndum og hans bande. +I løbet af et døgn i November 1944 dræbte gruppen seks forskellige tilfældige københavnere. Frihedsmuseets fotoarkiv 171642."]] + +[Tilmeld dig turen 9.10. 2020](https://billetto.dk/e/da-alfred-erik-kristine-og-de-andre-blev-skudt-af-tyskerne-vesterbros-faldne-under-den-tyske-besaettelse-v-thomas-warburg-billetter-483530) + +Danskernes modstand mod besættelsesmagten var beskeden i begyndelsen. +Det officielle Danmark havde da også formanet til korrekt og værdig optræden (over for tyskerne). +Senere opfordrede regeringen til straf og indgriben over for landsmænd, +der lavede sabotage og modarbejdede samarbejdet med besættelsesmagten. + +På trods af samarbejdspolitikernes formaninger steg antallet af sabotageaktioner i 1943. +Til sidst fik Hitler nok: Han beordrede, at den stigende sabotage skulle besvares med terror. +Krigsretssager til sabotørerne ville bare skabe martyrer. +Det første offer blev digteren og præsten Kaj Munk. +Han blev myrdet af Gestapo d. 4. januar 1944, +og dette indledte de sidste krigsår med drab og frygt. + +Terroren steg i takt med sabotagen. +I første omgang ramte det mennesker der symboliserede modstanden mod tyskerne, +som den kompromisløse Kaj Munk og andre, +som Gestapo vidste sympatiserede med modstanden. + +[[!img blomster_pige.jpg class="solo" caption="Civile med blomster lagt for vesterbroere nedskudt omkring Saxogade under Folkestrejken. Frihedsmuseets fotoarkiv 1716420."]] + +Det fik man også at mærke på Vesterbro i København. +Alene i København V blev op mod 100 personer skudt af tyskerne eller deres danske håndlangere i årene på 1943-45. +Flere blev skudt som tilfældige ofre for tyskernes clearingmord. +Skudt tilfældigt ned på gaden, foran slagterforretninger, værtshuse og frisører. +Her var det nok at kvarteret som sådan blev anset for at være antitysk. + +I den sidste tid af krigen foretog modstandsbevægelsen stadig flere stikkerlikvideringer. +Stikkerne var livsfarlige for modstandsfolk og skulle derfor ryddes af vejen. +Det blev op mod 400 stikkerlikvideringer blandt andet på Vesterbro i krigens sidste år. +Disse drab blev også hævnet af tyskerne med clearingmord. + +[[!img vbro_skyderi.jpg class="solo" caption="Danskernes sympatierklæringer for de faldne provokerede nazisterne. +Dette foto er taget mens tyskere tvinger modvillige civile til at fjerne blomster fra Istedgade et par uger efter Folkestrejken. +Ved denne lejlighed blev der skudt, og fire mennesker blev såret. Frihedsmuseets Fotoarkiv 1716420."]] + +På byvandringen om Vesterbros faldne hører vi mere om de frygtede clearingmord og besøger flere af åstederne. +Vi besøger Stjerne Radio i Istedgade og ser deres nyeste udstilling om befrielsen. + +Befrielsen blev besværlig. +Hvornår havde det været samarbejde, hvornår havde det været modstand? +Befolkningen og modstandsbevægelsen krævede hævn og genindførelse af dødsstraf. +Især mod tyskernes danske håndlangere, der havde været aktive i den tyske terror mod deres landsmænd. +46 landsforrædere blev skudt efter retsopgøret. + +## Kilder +[Læs Buhls antisabotage-tale 2. september 1942.](https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/) +[Læs mere om besættelsestiden på Vesterbro hos 4.maj-initiativet på Vesterbros hjemmeside](https://web.archive.org/web/20210301200015/https://4maj.dk/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel besat]] +[[!meta date="2020-10-05"]] diff --git a/vejviseren/corona_2020.mdwn b/vejviseren/corona_2020.mdwn deleted file mode 100644 index f0310e99..00000000 --- a/vejviseren/corona_2020.mdwn +++ /dev/null @@ -1,93 +0,0 @@ -[[!meta title="Byvandringer under Coronavirus og genoplukning"]] - -[[!if test="included() and !(destpage(index) or destpage(test))" then=""" -Byvandringer gennemføres under kontrollerede vilkår. - -[[!img bynu_forsideviral.jpg class="blog" link="corona_2020"]] - -[[Læs mere...|corona_2020]] -"""]] - -[[!if test="included() and destpage(index)" then=""" -[[!img /vejviseren/corona_2020/bynu_forsideviral_pil.png link="/vejviseren/corona_2020" class="solo" ]] -"""]] - -[[!if test="!included()" then=""" - -# Byvandringer under Coronakrisen: Mindre grupper og bedre plads - - -**Opdatering 25.10. 2020.** - -Fra 26.10 2020 er der atter indført forsamlingsforbud for over 10 personer. Dette gælder også udendørs. Derfor har vi genindført en deltagergrænsen på 9 deltagere + guider på vore ture. - -Begrænsningen gælder IKKE for undervisning i skole og gymnasieniveau, fx. i forbindelse med klasseudflugter. Her tæller hele klassen som en enhed for sig. - -### Byvandring bare med dine allernærmeste. Særligt tilbud til familiegrupper frem til 23.11. - -Frem til 23.11. tilbyder vi vandringer til normal pris for private grupper, fx. familier. Tilbuddet egner sig, hvor der er deltagere i særlig risikogruppe, som ikke ønsker at gå på tur med et antal ukendte mennesker. - -Hvis I er 5 personer kan I bestille en privat vandring til normal pris (125 kr. pr. person). Det kan være en af månedens aktuelle ture, eller fra vores store katalog. - -Vi kan også lave ture efter jeres ønske. fx. en skattejagt med børnene eller en udflugt til bedstemors barndomskvarter. Hvis turen kræver særlig forberedelse tager vi evt. et ekstra gebyr. - ---- - -[[!img 201024retningslinier4flogo_1200x.jpg class="solo" ]] - -**Opdateret Påskesøndag 12.4. 2020** - -Fra fredag den 17.4. afholder vi byvandringer igen efter myndighedernes retningslinjer. Det er arrangementer med højst 10 deltagere, og de foregår udendørs. -Desuden holder vi god afstand. - -[[Se listen over Åbne Ture her.|/aabneture]] - - - - -På grund af reglerne laver vi flere byvandringer -og har mindre grupper med højst 9 gæster. -Når vi har over 9 solgte billetter deler vi op i to grupper. -Vi har en vagtplan med mange lokalkendte guider, så vi hurtigt kan sætte en ekstra guide ind. - - * Vi anbefaler at man købe billetter i forvejen. Det kan ske på Billetto, eller at ved at betale på Mobile Pay efter aftale. - * Hvis I er en gruppe med fem personer eller over, så kan I overveje at bestille en privat tur i stedet. - -## God plads - -Undervejs på turen holder vi afstand. -Vi har tilpasset turene, så vi kan stoppe og holde afstand, -og alle alligevel kan høre og se guiden. -Billedet med træfigurerne er et eksempel på hvordan en gruppe med guide og ni personer kan fordele sig. -Da sikkerhedsafstanden er 2 meter, vil der være 6 meter mellem en guide og de fjerneste deltagere. - - -Vi gør det fordi det er også er vigtigt at komme ud, -blive klogere og møde andre mennesker – på en sikker måde. - -[[!img meepleviral.jpg class="solo"]] - -## Hvad betyder det for vore ture? - -Vi lægger turene, hvor vi ved der er god plads at tale på, uden for meget støj, -og hvor vi ikke forstyrrer andre mennesker. -Måske stopper vi længere på de stille steder. -Med mindre grupper er det også nemmere for deltagerne at komme i dialog med guiden. - -Vi holder øje med udviklingen, -og vi sætter gerne ture op, hvor der er interesse for det. -Hvis vi får nok ønsker om et område, så opretter vi gerne nye åbne ture dér. - -## Den Virale Vandring - -[[!img pestdoktorpeger.jpg class="solo"]] - -Vi har lavet en speciel tur om sygdom og smitte gennem tiderne. - -[[Læs mere |/vejviseren/viraltur]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2020-04-12"]] diff --git a/vejviseren/corona_2020/index.md b/vejviseren/corona_2020/index.md new file mode 100644 index 00000000..f0310e99 --- /dev/null +++ b/vejviseren/corona_2020/index.md @@ -0,0 +1,93 @@ +[[!meta title="Byvandringer under Coronavirus og genoplukning"]] + +[[!if test="included() and !(destpage(index) or destpage(test))" then=""" +Byvandringer gennemføres under kontrollerede vilkår. + +[[!img bynu_forsideviral.jpg class="blog" link="corona_2020"]] + +[[Læs mere...|corona_2020]] +"""]] + +[[!if test="included() and destpage(index)" then=""" +[[!img /vejviseren/corona_2020/bynu_forsideviral_pil.png link="/vejviseren/corona_2020" class="solo" ]] +"""]] + +[[!if test="!included()" then=""" + +# Byvandringer under Coronakrisen: Mindre grupper og bedre plads + + +**Opdatering 25.10. 2020.** + +Fra 26.10 2020 er der atter indført forsamlingsforbud for over 10 personer. Dette gælder også udendørs. Derfor har vi genindført en deltagergrænsen på 9 deltagere + guider på vore ture. + +Begrænsningen gælder IKKE for undervisning i skole og gymnasieniveau, fx. i forbindelse med klasseudflugter. Her tæller hele klassen som en enhed for sig. + +### Byvandring bare med dine allernærmeste. Særligt tilbud til familiegrupper frem til 23.11. + +Frem til 23.11. tilbyder vi vandringer til normal pris for private grupper, fx. familier. Tilbuddet egner sig, hvor der er deltagere i særlig risikogruppe, som ikke ønsker at gå på tur med et antal ukendte mennesker. + +Hvis I er 5 personer kan I bestille en privat vandring til normal pris (125 kr. pr. person). Det kan være en af månedens aktuelle ture, eller fra vores store katalog. + +Vi kan også lave ture efter jeres ønske. fx. en skattejagt med børnene eller en udflugt til bedstemors barndomskvarter. Hvis turen kræver særlig forberedelse tager vi evt. et ekstra gebyr. + +--- + +[[!img 201024retningslinier4flogo_1200x.jpg class="solo" ]] + +**Opdateret Påskesøndag 12.4. 2020** + +Fra fredag den 17.4. afholder vi byvandringer igen efter myndighedernes retningslinjer. Det er arrangementer med højst 10 deltagere, og de foregår udendørs. +Desuden holder vi god afstand. + +[[Se listen over Åbne Ture her.|/aabneture]] + + + + +På grund af reglerne laver vi flere byvandringer +og har mindre grupper med højst 9 gæster. +Når vi har over 9 solgte billetter deler vi op i to grupper. +Vi har en vagtplan med mange lokalkendte guider, så vi hurtigt kan sætte en ekstra guide ind. + + * Vi anbefaler at man købe billetter i forvejen. Det kan ske på Billetto, eller at ved at betale på Mobile Pay efter aftale. + * Hvis I er en gruppe med fem personer eller over, så kan I overveje at bestille en privat tur i stedet. + +## God plads + +Undervejs på turen holder vi afstand. +Vi har tilpasset turene, så vi kan stoppe og holde afstand, +og alle alligevel kan høre og se guiden. +Billedet med træfigurerne er et eksempel på hvordan en gruppe med guide og ni personer kan fordele sig. +Da sikkerhedsafstanden er 2 meter, vil der være 6 meter mellem en guide og de fjerneste deltagere. + + +Vi gør det fordi det er også er vigtigt at komme ud, +blive klogere og møde andre mennesker – på en sikker måde. + +[[!img meepleviral.jpg class="solo"]] + +## Hvad betyder det for vore ture? + +Vi lægger turene, hvor vi ved der er god plads at tale på, uden for meget støj, +og hvor vi ikke forstyrrer andre mennesker. +Måske stopper vi længere på de stille steder. +Med mindre grupper er det også nemmere for deltagerne at komme i dialog med guiden. + +Vi holder øje med udviklingen, +og vi sætter gerne ture op, hvor der er interesse for det. +Hvis vi får nok ønsker om et område, så opretter vi gerne nye åbne ture dér. + +## Den Virale Vandring + +[[!img pestdoktorpeger.jpg class="solo"]] + +Vi har lavet en speciel tur om sygdom og smitte gennem tiderne. + +[[Læs mere |/vejviseren/viraltur]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2020-04-12"]] diff --git a/vejviseren/corsaren.mdwn b/vejviseren/corsaren.mdwn deleted file mode 100644 index 2f086396..00000000 --- a/vejviseren/corsaren.mdwn +++ /dev/null @@ -1,374 +0,0 @@ -[[!meta title="Kierkegaard og Corsaren – skandale i 1840’ernes sociale medier"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img sakstamp.jpg class="solo" link="/vejviseren/corsaren"]] - -Kampen stod på ord og tegninger, da Søren Kierkegaard og Satirebladet -Corsaren kom i klammeri. Læs en lidet opbyggelig historie om fordækte -identiteter, ære, sygelig nærtagenhed, skæve bukseben og en strid -mellem klassiske dyder og moderne manerer. - -[[Læs mere...|/vejviseren/corsaren]] - -""" -else=""" - -# Kierkegaard og Corsaren – skandale i 1840’ernes sociale medier - -Fejden mellem Hin Enkelte og det gemene grin startede litterært, -men bredte sig til Københavns gader i de sidste år, hvor voldene -endnu stod. - -[[!toc levels=1 startlevel=2]] - -[[!img guldalderkamp.jpg class="solo"]] - -Kampen stod på ord og tegninger, da Søren Kierkegaard og Satirebladet -Corsaren kom i klammeri. Læs en lidet opbyggelig historie om fordækte -identiteter, ære, sygelig nærtagenhed, skæve bukseben og en strid -mellem klassiske dyder og moderne manerer. - -[[Tag en anden indgang til|artikler og ture om Søren Kierkegaard på byvandring.nu]] - ---- - -[[!img redlind.jpg class="solo" caption="Mellem afsnittene: Nogle af de forskellige ansvarshavende redaktører - stråmænd som idealister - der figurerede på Corsarens titelblad over årene."]] - ---- - -## Den berømte fejde - -Søren Kierkegaards strid med satirebladet Corsaren forløber i årene -1845-46 og er en af de mest omtalte litterære fejder i Danmark. -Den begyndte med en anmeldelse og endte med bitre angreb og karikaturtegninger. -Latterliggørelsen står som en kontrastfuld kommentar -til filosoffens verdensberømte skrifter. -Da der kun eksisterer få portrætter af Kierkegaard, -er P.C. Klæstrups satire-skitser fra 1846 blevet ikoniske for Kierkegaards eftermæle. - -[[!img sakcorsar.jpg class="solo"]] - -Var Søren Kierkegaard sygeligt nærtagende? Var han offer for en regulær -smædekampagne? Hvad var på spil i det opgør, der udspillede sig i -København to år før enevældens endeligt. - -I moderne sprogbrug kan man påstå, at Kierkegaard fik sig rodet ud i -Danmarkshistoriens første shitstorm, og fik sit offentlige image smadret -i datidens sociale medier. Det er også en alt for let måde at berette om -omdømme og offentlig mening, dæknavne og drilleri i 1840’erne. - -[[Læs mere om P.C. Klæstrup, manden der spiddede Kierkegaard og Danmarks første bladtegner.|/vejviseren/klaestrup/]] - ---- - -[[!img redhansen.jpg class="solo"]] - ---- - -## 1840’erne venter på Verdens Omvæltning - -1840’erne ligger uendeligt fjernt fra i dag. Affæren udspiller sig i en -by med 140.000 indbyggere og en endnu mindre intelligensia. -Respektabilitet var hver mands herre – og hver kvindes herre, da de -oftest ikke var personligt myndige. Det var en mellemtid mellem den -stivnakkede landsfader Frederik d. 6. og Grundloven i 1849. -Guldalderens elite gik op i titler, ordner og privilegier, og der var -nøje ritualer for hvordan en præst, en oberst eller en kongelig minister -skulle deltage. - -[[!img dagensorden.jpg class="solo" caption="Den konservative avis Dagen var ofte målet for Corsarens spot. Her er det spidsborgeren, der håber på orden og avancement. Bemærk Vor Frues tårn og Rundetårn til højre i billedet."]] - -[[Læs i Vejviseren for 1845 om de komplicerede regler for rang, tiltaleformer og offentligt liv i perioden.|/vejviseren/vejviser_1845/]] - -Datidens Europa blev regeret af konger, adel og bureaukrater, og magten -krævede respekt. Nogle håbede på en fremtid med mere frihed. Andre -frygtede fremtiden, og staten censurerede farlige ytringer. 1848 ville -blive året, hvor revolutionerne skyllede over Europa og førte til oprør, -krig, national begejstring, fyrsters fald og andre monarkers -magtovertagelse. I Danmark ledte det til demonstrationer, Folkestyre og -Treårskrigen mellem dansk og tysk i Slesvig-Holsten. Men alt dette lå i -den frygtede og forjættede fremtid, mens Corsaren og Kierkegaard -udvekslede giftigheder og bredsider i det herrens år 1846. - -Endelig var det en tid med langt mellem nyheder og impulser, og hvor man -kunne få meget tid til at gå med rygter, litterære intriger og -tilbagevendende samtaler om det samme. - -[[!img kedsomhed.jpg class="solo" caption="Perioden efter 1814 er blevet kaldt Guldalderen. Men det har været kedeligt at vente på fremtiden, uden meget adgang til nyheder. Så der har været tid til at gå op i småtterier, spekulationer og den blotte antydning af en skandale. Og på det punkt er perioden meget langt fra vores hyperstimulerede samtid."]] - -Lykkeligvis var det almindeligt i datiden at udgive sine skrifter under -pseudomymer – dæknavne. Så kunne man sandelig spekulere om, hvem der -stod bag hvad. Sådan gjorde kvinder der skrev romaner, for det kunne -man ikke stå ved direkte; sådan gjorde respektable borgere, der skrev -stykker til teatrene, men ikke ville røbe deres griller; sådan gjorde -Søren Kierkegaard, der benyttede sig af op til sytten forskellige -navne, hvilket både kunne dække over hans privatliv og være en del af -værkernes budskab. - -(HC Andersen skrev under sit eget navn.) - ---- - -[[!img redbuch.jpg class="solo"]] - ---- - -## Corsaren – sørøveren i andedammen - -Ugebladet Corsaren var en åbenmundet og respektløs stemme i den -københavnske idyl, som gjorde grin med borgermusikken, legede kispus -med censuren og kommenterede bøger, teater og vejenes tilstand, -rivaliseringer mellem andre medier. - -Corsaren (en corsar er en kaper eller sørøver) var et blad med -republikanske holdninger og respektløs, frisk og fesen satire og -vittighedstegninger, der havde 3000 abonnenter - et stort antal i -samtiden. Men bladet var ikke respektabelt. Faktisk blev ca. 20 -procent af numrene inddraget af datidens censur. Hvilket også gjorde -at, bladet dyrkede en ironisk tone, så det var svært at sætte -fingeren på noget, det faktisk var forbudt at udtrykke. Fx roste -Corsaren kongehusets storhed ved at fortælle om det imponerende -antal skattyderfinansierede kongelige slotte. Det siges at ikke bare -politiinspektør Reirsen læste Corsaren for at se om det skulle -censureres, men endda at den dannede Christian d. 7. fik det til -gennemsyn. - -[[!img goldschmidt.jpg class="solo" caption="Meir Aaron Goldschmidt som 30-årig, hvor han havde lagt Corsaren bag sig."]] - -Den drivende kraft bag Corsaren var den unge forfatter Aron Meir -Goldschmidt. Han var tidligere blevet frakendt retten til at udgive, -da han udgav Præstø Amts Tidende, Nestved Ugeblad og Callundborg -Ugeblad. Så han måtte udgive gennem betalte stråmænd som -ansvarshavende redaktører. En falleret urtekræmmer, en gammel søulk, -en idealistisk stud. mag. Navnene på Ansvarshavende Redacteurer -skiftede hyppigt, efterhånden om censuren fradømte den ene og anden -retten til at udgive blad. - -Imens skrev Goldschmidt det meste af ugebladet. Andre forfattere -optrådte, og fx redigerede den unge litterat P.L. Møller bladet for -Goldschmidt, mens han sad en dom af, og senere var på udlandsrejse. -P.L. Møller var med på den æstetiske linje – bl.a. kritiserede han -Johan Ludvig Heiberg – men han delte ikke Corsarens republikanske -overbevisning. - -[[!img heibergkritik.jpg class="solo" caption="Heiberg og hans mange kritikere. Søren Kierkegaard var bestemt ikke den eneste, der blev hængt til skue på Corsarens sider. Johan Ludvig Heiberg var smagsdommer og satirker med en skarp tunge, men han afholdt sig klogeligt fra at komme i klammeri med kritikerne."]] - ---- - -[[!img redmorthensen.jpg class="solo"]] - ---- - -## Flammeskrift ved juletid - -P.L. Møller var en rastløs litterat med høje håb for sin fremtid. -Ved juletid 1845 udgav den lovende unge digter og kritiker et -”Æstetisk Årsskrift” ved navn Gæa. Blandt de mange bidrag er et -litterært essay af Møller selv, hvor et par af Kierkegaards bøger -blev diskuteret. Rammefortællingen foregik i digteren Carsten Hauchs -hjem ved Sorø Akademi. Omtalen var overvejende positiv, men Møller -kritiserer fortælleren i Forførerens Dagbog, som en person der er -blottet for "Følelse. Forstand. Vilje, beslutning, handling, marv- -og nervekraft - alt er gået op i dialektik, en steril dialektik, -der hvirvler om et uvist centrum ..." Søren Kierkegaard tog artiklen -i Gæa meget ilde op. Han skrev et ætsende indlæg på fem kolonner i -avisen Fædrelandet – under sit pesudonym Frater Taciturnus - hvor han -angreb P.L. Møller. Og for at sætte trumf på, så identificerede han -Møller med Corsaren. Ikke at Corsaren som sådan havde noget med det -ætsende portræt af forfatterens alter ego at gøre. Måske fordi -Corsaren symboliserede de uforskammede. - -Måske er det, der særligt svider i artiklen i Gæa, en bemærkning om -det ”kvindelige subjekt” i romanen Skyldig – Ikke Skyldig, der -”lægges på den experimenterende pinebænk”. Hvis det er det der lå bag, -så er ligtornen, Møller træder på, Kierkegaards egen behandling af sin -forlovede Regine Olsen, som mange mente at genkende i Forførerens Dagbog -- som er den mest læste del af værket Enten-Eller. Det skriver Elias -Bresdorff i 1962 i bogen Corsaren, Goldschmidt og Kierkegaard. - -Det er faktisk en væsentlig anklage mod Forførerens Dagbog, at den unge -pige bliver genstand for Johannes Forførerens projekt med at opdrage, -vejlede hende og gøre hende til et projekt. Samtiden var også fascineret -af, hvor meget fra bogen der havde baggrund i Kierkegaards faktiske -forlovelse, og Johannes og Cordelias forlovelse i Forførerens Dagbog. -Det skal dog siges, at virkelighedens Regine Olsen (senere gift Schlegel) -ikke lod til at have taget skade af forlovelsen med den mærkværdige -magister Kierkegaard. - -[[!img trainering.jpg class="solo" caption="Da fejden var i gang skrev Corsaren om at Frater Taciturnus (Kierkegaard) giver instruktioner i *hvordan man trainerer sin pige*, her illustreret af Klæstrup. I tekst og tegning fremstår fortælleren, der vil udvikle og opdrage den unge pige, mildest talt ikke som noget stort eller skønt menneske."]] - -Det gik værre for P.L. Møller. Frater Taciturnus (Kierkegaard) -gennemhegler ham i Fædrelandet, og hans håb om en akademisk karriere. -Det er svært at forstå i dag, at det skulle være så farligt. Men sådan -spillede klaveret i den sene Guldalder. Møller forlod i 1846 Danmark og -døde 10 år senere i fattigdom i Frankrig. Han er senere erindret i -romanen ”Det er svært at dø i Dieppe” af Henrik Stangerup, en forfatter, -der selv søgte begejstringens, skandalens og eksilets vej. - -I første omgang forbandt Kierkegaard ikke Goldschmidt med Corsaren, -muligvis ud af sympati for den yngre forfatter. Kierkegaard var kongetro -og konservativ og [[meget skeptisk over for demokrati og folkestyre|/vejviseren/sak_om_1848/]], -og havde kun foragt over for Corsarens holdninger. Af en eller anden -grund valgte han alligevel at 1) rode Corsaren ind i sit opgør med -Møller og 2) holde Goldscmidt ude af opgøret. - -Men nu var fejden i gang. Og Goldschmidt kunne vel heller ikke lade -Kierkegaard sammenblande Corsaren og en midlertidig skribent. - ---- - -[[!img redkragh.jpg class="solo"]] - ---- - -## Da Frater Taciturnis udfordrede Corsaren og hvad siden skete -I sin bandbulle mod Corsaren (og Møller) udtrykte Farter Taciturnus/ -Kierkegaard ønsket om ”snart igen at komme i satirisere over ham -i et helt år”. Og det affødte en syndflod af bemærkninger, vandede -vittigheder og særligt karikaturtegninger af den kendte forfatter, så -han blev genstand for offentlig latterliggørelse. Det var da at -P.C. Klæstrup tegnede Kierkegaard i sin karakteristiske silhuet. - -Tekst og billede gik sammen i drilleriet. ”Frateren” skriver fx at man -burde undgå at tale om Corsaren som man ”borgerligt bør undgå et -offentlig fruentimmer. Og det refereres trofast i Corsaren, hvor den -vandrende filosof, som en langbenet stork, søger at undgå en -Brolæggerjomfru. - -I det store og hele blev Kierkegaard spiddet for sit krukkeri, og for -sit ønske om at være den, der taler og forklarer, og som har retten til -sandheden. Og selvom ikke al satiren er lige frisk, så gør tegningerne -deres virkning. Den vandreglade forfatter og filosof oplevede at blive -til grin blandt sjovere og gadedrenge. For med tegningerne var det ikke -kun det læsende og litterære publikum, der kunne more sig over ham. - -Fra at være en person af et vist omdømme, og læst af dannede mennesker, -blev han en let genkendelige gadegalning. Det er som om han "mistede -nogle liv" og Kierkegaard blev en mere og mere bitter mand derefter. -I løbet af striden blev hans talrige pseudonymer officielt identificeret -som hans. Han blev med andre ord hevet af sin piedestal og ned i gadesnavset. - -[[!img sjover.jpg class="solo" caption="Er denne unge herre - fra en vignet i Corsaren - måske en af de *sjauere* som Kierkegaard beklager sig over kunne gøre sig lystige over hans person."]] - -Latterliggørelsen nåede ud i alle hjørner af samfundet. Fx huskede -Georg Brandes - der var fire-fem år gammel mens fejden stod på - at -hjemmets barnepige havde advaret ham om at blive som Søren Kierkegaard, -hvis han var uordentlig i tøjet. Det vakte dog Brandes interesse for -Kierkegaard, og han blev en af de få af samtidens danske forfattere, som -Brandes værdsatte. - ---- - -[[!img redhofman.jpg class="solo"]] - ---- - -## Foragten - -Kierkegaard mente at Corsaren kunne have sin plads i den litterære, hvis -det ikke var Pøbelagtigt. Hvis det fx havde været distribueret til 2-300 -dannede mennesker, og dermed ikke var nået ud til så mange. Og det er -typisk for Kierkegaard, der havde et omvendt forhold til økonomi. Han -formøblede sin temmelig store arv på udgivelser, rettet mod ”hiin enkelte”. - -For det første var Corsaren en forretning – en publicistisk virksomhed. -De efterhånden 3000 abonnenter gjorde Goldschmidt i stand til at tjene -penge og forsørge sin far og sin næsten voksne søster. Han var ikke en -rig arving eller højere embedsmand, der kunne lege med at skrive magasin -i sin fritid. - -De 3000 abonnenter var ikke pøbel, men det nysgerrige og læsende publikum. -Pøblen havde ikke penge. Men det fandt sin vej ud i alle hjørner af -samfundet, hvilket Kierkegaards skrifter ikke gjorde. Det er ganske -rigtigt unfair at angribe en forfatter på hans fremtoning og udstille ham -til latter for mennesker, der aldrig havde læst hans bøger. Men Corsaren -stod ret konsekvent på de undertryktes side. Det kritiserede social -uretfærdighed og gjorde grin med godsejere, der talte for retten til at -prygle husmænd. - -[[!img brostene.jpg class="solo" caption="Corsaren gik op i praktiske forhold. Her er vignetten til en klagesang om dårlig gadebelægning på grund af stjålne brostene."]] - -Corsaren udstråler også at være en sindstilstand og en mani. Hver fredag -skulle der ligge et blad, der kommenterede alt væsentligt, omtalte -udgivelser og sendte satiriske pile af sted i alle retninger. Det har -været herligt og opslidende og krævet samarbejde og vågne nætter. -Kierkegaard skrev selv i raseri, men ene mand, og udgav når han ville. - -I sine uudgivne skrifter rasede Kierkegaard også over Goldschmidt som en -”pantejøde”. I andre skrifter udtaler Kierkegaaard sig om jøder – rent -teologisk. Dog holder Kierkgaards rasende udladninger mod Goldschmidts -oprindelse sig til breve og dagbogsoptegnelser. - -Det var som to verdener der var kommet i strid her. Kierkegaard tilhørte -enevælden, romantikken, de store tankers og geniernes verden. Corsaren -tilhørte fremtiden, respektløsheden og den offentlige og uhæmmede debat, -som vi lever med i dag. - ---- - -[[!img redpetersen.jpg class="solo"]] - ---- - -## Eftermæler - -"Hverken Kierkegaard, Goldschmidt eller Corsaren vandt nogen laurbær på -denne strid - men den kom til at give Kierkegaard martyrens tornekrone, -som han ikke uden en vis tilfredshed smykkede sig ved" *(Elias Bredsdorff, 1962)*. - -(For eget vedkommende må jeg sige at skandaler er godt stof for en -fortæller og byvandringsmand, til at tilføre blod og galde til en fortid -i behersket farvepragt). - -I sine senere skrifter fremstillede Kierkegaard det som om han med åbne -øjne gik ind i striden, og at han fuldstændig havde gennemskuet -konsekvensen. Han fremstiller det som hans selvvalgte martyrium. Og det -er en kolossal og forskruet efterrationalisering. I mellemtiden havde -han glemt alt om at P.L. Møller var den oprindelige synder. Søren -Kierkegaard havde ikke nogen idé om hvad en offentlig mening var. På det -tidspunkt han skrev om sin strid med Corsaren, var Kierkegaard ved at -opslide sine sidste kræfter på sit angreb på den danske lutheranske -kirke, da han erindrede således. - -Det er et dunkelt punkt, om Corsaren bare karikerede Kierkegaard, eller -om dens tegner Klæstrup gjorde nar ad en faktisk fysisk skavank ved -Kierkegaard, når den konsekvent tegnede ham med uligt lange bukseben. - -[[!img sakmundus.jpg class="solo" caption="Til tider rammer Corsaren plet. Her er Kierkegaard i Klæstrups streg, som geniet om hvem hele verden drejer."]] - -Goldschmidt skilte sig i 1846 af med Corsaren og snart derefter med sine -ungdommelige republikanske holdninger. Begge dele var blevet en hæmsko -for drømme om rejser og socialt avancement. I den tilstundende konflikt -med Slesvig-Holsten talte han ud som patriotisk dansk jøde, og han udgav -et par vigtige romaner. Han erindrede – og fejlerindrede – også situationen. -Han stillede ikke nogle betingelser, og dem som viderdførte bladet -- mest som et vittighedsblad - vedblev ved lejlighed at gøre grin med -Kierkegaard lige frem 1855, året hvor Corsarens udgivere kastede -håndklædet i ringen, og Kierkegaard selv udåndede på Frederiks Hospital. - -Goldschmidt får det sidste ord her i 1878, over 30 år efter fejden. -”S.K. er død. I mange folks øjne står han næsten som en helgenskikkelse -med glorie om hovedet. Mange kunne desårsag ikke sætte sig ind i, at han -i 1845 var en simpel dødelig der kunne fejle, ja have sin stærke lidenskab -af egoisme eller forfængelighed, og at han med rette pådrog sig skarpe -angreb, som igen på deres side gik over den rette grænse, mens folk nu -tror at de var værre end de i virkeligheden nu vise sig.” - -[[!template id=note text="""Illustrationerne er fra genoptrykket af Corsaren -fra 1977-79. På det tidspunkt blev der udgivet atter et satirisk/kritisk -tidskrift på et forlag af samme navn. -Anden litteratur -*Elias Bredsdorff:* Corsaren, Goldschmidt og Kierkegaard (Corsarens Forlag 1977). -*Peter Tudvad:* Kierkegaards København (Politikens forlag 2004)."""]] - ---- - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer guldalder goldschmidt kierkegaard]] -[[!meta date="2018-03-28"]] diff --git a/vejviseren/corsaren/index.md b/vejviseren/corsaren/index.md new file mode 100644 index 00000000..2f086396 --- /dev/null +++ b/vejviseren/corsaren/index.md @@ -0,0 +1,374 @@ +[[!meta title="Kierkegaard og Corsaren – skandale i 1840’ernes sociale medier"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img sakstamp.jpg class="solo" link="/vejviseren/corsaren"]] + +Kampen stod på ord og tegninger, da Søren Kierkegaard og Satirebladet +Corsaren kom i klammeri. Læs en lidet opbyggelig historie om fordækte +identiteter, ære, sygelig nærtagenhed, skæve bukseben og en strid +mellem klassiske dyder og moderne manerer. + +[[Læs mere...|/vejviseren/corsaren]] + +""" +else=""" + +# Kierkegaard og Corsaren – skandale i 1840’ernes sociale medier + +Fejden mellem Hin Enkelte og det gemene grin startede litterært, +men bredte sig til Københavns gader i de sidste år, hvor voldene +endnu stod. + +[[!toc levels=1 startlevel=2]] + +[[!img guldalderkamp.jpg class="solo"]] + +Kampen stod på ord og tegninger, da Søren Kierkegaard og Satirebladet +Corsaren kom i klammeri. Læs en lidet opbyggelig historie om fordækte +identiteter, ære, sygelig nærtagenhed, skæve bukseben og en strid +mellem klassiske dyder og moderne manerer. + +[[Tag en anden indgang til|artikler og ture om Søren Kierkegaard på byvandring.nu]] + +--- + +[[!img redlind.jpg class="solo" caption="Mellem afsnittene: Nogle af de forskellige ansvarshavende redaktører - stråmænd som idealister - der figurerede på Corsarens titelblad over årene."]] + +--- + +## Den berømte fejde + +Søren Kierkegaards strid med satirebladet Corsaren forløber i årene +1845-46 og er en af de mest omtalte litterære fejder i Danmark. +Den begyndte med en anmeldelse og endte med bitre angreb og karikaturtegninger. +Latterliggørelsen står som en kontrastfuld kommentar +til filosoffens verdensberømte skrifter. +Da der kun eksisterer få portrætter af Kierkegaard, +er P.C. Klæstrups satire-skitser fra 1846 blevet ikoniske for Kierkegaards eftermæle. + +[[!img sakcorsar.jpg class="solo"]] + +Var Søren Kierkegaard sygeligt nærtagende? Var han offer for en regulær +smædekampagne? Hvad var på spil i det opgør, der udspillede sig i +København to år før enevældens endeligt. + +I moderne sprogbrug kan man påstå, at Kierkegaard fik sig rodet ud i +Danmarkshistoriens første shitstorm, og fik sit offentlige image smadret +i datidens sociale medier. Det er også en alt for let måde at berette om +omdømme og offentlig mening, dæknavne og drilleri i 1840’erne. + +[[Læs mere om P.C. Klæstrup, manden der spiddede Kierkegaard og Danmarks første bladtegner.|/vejviseren/klaestrup/]] + +--- + +[[!img redhansen.jpg class="solo"]] + +--- + +## 1840’erne venter på Verdens Omvæltning + +1840’erne ligger uendeligt fjernt fra i dag. Affæren udspiller sig i en +by med 140.000 indbyggere og en endnu mindre intelligensia. +Respektabilitet var hver mands herre – og hver kvindes herre, da de +oftest ikke var personligt myndige. Det var en mellemtid mellem den +stivnakkede landsfader Frederik d. 6. og Grundloven i 1849. +Guldalderens elite gik op i titler, ordner og privilegier, og der var +nøje ritualer for hvordan en præst, en oberst eller en kongelig minister +skulle deltage. + +[[!img dagensorden.jpg class="solo" caption="Den konservative avis Dagen var ofte målet for Corsarens spot. Her er det spidsborgeren, der håber på orden og avancement. Bemærk Vor Frues tårn og Rundetårn til højre i billedet."]] + +[[Læs i Vejviseren for 1845 om de komplicerede regler for rang, tiltaleformer og offentligt liv i perioden.|/vejviseren/vejviser_1845/]] + +Datidens Europa blev regeret af konger, adel og bureaukrater, og magten +krævede respekt. Nogle håbede på en fremtid med mere frihed. Andre +frygtede fremtiden, og staten censurerede farlige ytringer. 1848 ville +blive året, hvor revolutionerne skyllede over Europa og førte til oprør, +krig, national begejstring, fyrsters fald og andre monarkers +magtovertagelse. I Danmark ledte det til demonstrationer, Folkestyre og +Treårskrigen mellem dansk og tysk i Slesvig-Holsten. Men alt dette lå i +den frygtede og forjættede fremtid, mens Corsaren og Kierkegaard +udvekslede giftigheder og bredsider i det herrens år 1846. + +Endelig var det en tid med langt mellem nyheder og impulser, og hvor man +kunne få meget tid til at gå med rygter, litterære intriger og +tilbagevendende samtaler om det samme. + +[[!img kedsomhed.jpg class="solo" caption="Perioden efter 1814 er blevet kaldt Guldalderen. Men det har været kedeligt at vente på fremtiden, uden meget adgang til nyheder. Så der har været tid til at gå op i småtterier, spekulationer og den blotte antydning af en skandale. Og på det punkt er perioden meget langt fra vores hyperstimulerede samtid."]] + +Lykkeligvis var det almindeligt i datiden at udgive sine skrifter under +pseudomymer – dæknavne. Så kunne man sandelig spekulere om, hvem der +stod bag hvad. Sådan gjorde kvinder der skrev romaner, for det kunne +man ikke stå ved direkte; sådan gjorde respektable borgere, der skrev +stykker til teatrene, men ikke ville røbe deres griller; sådan gjorde +Søren Kierkegaard, der benyttede sig af op til sytten forskellige +navne, hvilket både kunne dække over hans privatliv og være en del af +værkernes budskab. + +(HC Andersen skrev under sit eget navn.) + +--- + +[[!img redbuch.jpg class="solo"]] + +--- + +## Corsaren – sørøveren i andedammen + +Ugebladet Corsaren var en åbenmundet og respektløs stemme i den +københavnske idyl, som gjorde grin med borgermusikken, legede kispus +med censuren og kommenterede bøger, teater og vejenes tilstand, +rivaliseringer mellem andre medier. + +Corsaren (en corsar er en kaper eller sørøver) var et blad med +republikanske holdninger og respektløs, frisk og fesen satire og +vittighedstegninger, der havde 3000 abonnenter - et stort antal i +samtiden. Men bladet var ikke respektabelt. Faktisk blev ca. 20 +procent af numrene inddraget af datidens censur. Hvilket også gjorde +at, bladet dyrkede en ironisk tone, så det var svært at sætte +fingeren på noget, det faktisk var forbudt at udtrykke. Fx roste +Corsaren kongehusets storhed ved at fortælle om det imponerende +antal skattyderfinansierede kongelige slotte. Det siges at ikke bare +politiinspektør Reirsen læste Corsaren for at se om det skulle +censureres, men endda at den dannede Christian d. 7. fik det til +gennemsyn. + +[[!img goldschmidt.jpg class="solo" caption="Meir Aaron Goldschmidt som 30-årig, hvor han havde lagt Corsaren bag sig."]] + +Den drivende kraft bag Corsaren var den unge forfatter Aron Meir +Goldschmidt. Han var tidligere blevet frakendt retten til at udgive, +da han udgav Præstø Amts Tidende, Nestved Ugeblad og Callundborg +Ugeblad. Så han måtte udgive gennem betalte stråmænd som +ansvarshavende redaktører. En falleret urtekræmmer, en gammel søulk, +en idealistisk stud. mag. Navnene på Ansvarshavende Redacteurer +skiftede hyppigt, efterhånden om censuren fradømte den ene og anden +retten til at udgive blad. + +Imens skrev Goldschmidt det meste af ugebladet. Andre forfattere +optrådte, og fx redigerede den unge litterat P.L. Møller bladet for +Goldschmidt, mens han sad en dom af, og senere var på udlandsrejse. +P.L. Møller var med på den æstetiske linje – bl.a. kritiserede han +Johan Ludvig Heiberg – men han delte ikke Corsarens republikanske +overbevisning. + +[[!img heibergkritik.jpg class="solo" caption="Heiberg og hans mange kritikere. Søren Kierkegaard var bestemt ikke den eneste, der blev hængt til skue på Corsarens sider. Johan Ludvig Heiberg var smagsdommer og satirker med en skarp tunge, men han afholdt sig klogeligt fra at komme i klammeri med kritikerne."]] + +--- + +[[!img redmorthensen.jpg class="solo"]] + +--- + +## Flammeskrift ved juletid + +P.L. Møller var en rastløs litterat med høje håb for sin fremtid. +Ved juletid 1845 udgav den lovende unge digter og kritiker et +”Æstetisk Årsskrift” ved navn Gæa. Blandt de mange bidrag er et +litterært essay af Møller selv, hvor et par af Kierkegaards bøger +blev diskuteret. Rammefortællingen foregik i digteren Carsten Hauchs +hjem ved Sorø Akademi. Omtalen var overvejende positiv, men Møller +kritiserer fortælleren i Forførerens Dagbog, som en person der er +blottet for "Følelse. Forstand. Vilje, beslutning, handling, marv- +og nervekraft - alt er gået op i dialektik, en steril dialektik, +der hvirvler om et uvist centrum ..." Søren Kierkegaard tog artiklen +i Gæa meget ilde op. Han skrev et ætsende indlæg på fem kolonner i +avisen Fædrelandet – under sit pesudonym Frater Taciturnus - hvor han +angreb P.L. Møller. Og for at sætte trumf på, så identificerede han +Møller med Corsaren. Ikke at Corsaren som sådan havde noget med det +ætsende portræt af forfatterens alter ego at gøre. Måske fordi +Corsaren symboliserede de uforskammede. + +Måske er det, der særligt svider i artiklen i Gæa, en bemærkning om +det ”kvindelige subjekt” i romanen Skyldig – Ikke Skyldig, der +”lægges på den experimenterende pinebænk”. Hvis det er det der lå bag, +så er ligtornen, Møller træder på, Kierkegaards egen behandling af sin +forlovede Regine Olsen, som mange mente at genkende i Forførerens Dagbog +- som er den mest læste del af værket Enten-Eller. Det skriver Elias +Bresdorff i 1962 i bogen Corsaren, Goldschmidt og Kierkegaard. + +Det er faktisk en væsentlig anklage mod Forførerens Dagbog, at den unge +pige bliver genstand for Johannes Forførerens projekt med at opdrage, +vejlede hende og gøre hende til et projekt. Samtiden var også fascineret +af, hvor meget fra bogen der havde baggrund i Kierkegaards faktiske +forlovelse, og Johannes og Cordelias forlovelse i Forførerens Dagbog. +Det skal dog siges, at virkelighedens Regine Olsen (senere gift Schlegel) +ikke lod til at have taget skade af forlovelsen med den mærkværdige +magister Kierkegaard. + +[[!img trainering.jpg class="solo" caption="Da fejden var i gang skrev Corsaren om at Frater Taciturnus (Kierkegaard) giver instruktioner i *hvordan man trainerer sin pige*, her illustreret af Klæstrup. I tekst og tegning fremstår fortælleren, der vil udvikle og opdrage den unge pige, mildest talt ikke som noget stort eller skønt menneske."]] + +Det gik værre for P.L. Møller. Frater Taciturnus (Kierkegaard) +gennemhegler ham i Fædrelandet, og hans håb om en akademisk karriere. +Det er svært at forstå i dag, at det skulle være så farligt. Men sådan +spillede klaveret i den sene Guldalder. Møller forlod i 1846 Danmark og +døde 10 år senere i fattigdom i Frankrig. Han er senere erindret i +romanen ”Det er svært at dø i Dieppe” af Henrik Stangerup, en forfatter, +der selv søgte begejstringens, skandalens og eksilets vej. + +I første omgang forbandt Kierkegaard ikke Goldschmidt med Corsaren, +muligvis ud af sympati for den yngre forfatter. Kierkegaard var kongetro +og konservativ og [[meget skeptisk over for demokrati og folkestyre|/vejviseren/sak_om_1848/]], +og havde kun foragt over for Corsarens holdninger. Af en eller anden +grund valgte han alligevel at 1) rode Corsaren ind i sit opgør med +Møller og 2) holde Goldscmidt ude af opgøret. + +Men nu var fejden i gang. Og Goldschmidt kunne vel heller ikke lade +Kierkegaard sammenblande Corsaren og en midlertidig skribent. + +--- + +[[!img redkragh.jpg class="solo"]] + +--- + +## Da Frater Taciturnis udfordrede Corsaren og hvad siden skete +I sin bandbulle mod Corsaren (og Møller) udtrykte Farter Taciturnus/ +Kierkegaard ønsket om ”snart igen at komme i satirisere over ham +i et helt år”. Og det affødte en syndflod af bemærkninger, vandede +vittigheder og særligt karikaturtegninger af den kendte forfatter, så +han blev genstand for offentlig latterliggørelse. Det var da at +P.C. Klæstrup tegnede Kierkegaard i sin karakteristiske silhuet. + +Tekst og billede gik sammen i drilleriet. ”Frateren” skriver fx at man +burde undgå at tale om Corsaren som man ”borgerligt bør undgå et +offentlig fruentimmer. Og det refereres trofast i Corsaren, hvor den +vandrende filosof, som en langbenet stork, søger at undgå en +Brolæggerjomfru. + +I det store og hele blev Kierkegaard spiddet for sit krukkeri, og for +sit ønske om at være den, der taler og forklarer, og som har retten til +sandheden. Og selvom ikke al satiren er lige frisk, så gør tegningerne +deres virkning. Den vandreglade forfatter og filosof oplevede at blive +til grin blandt sjovere og gadedrenge. For med tegningerne var det ikke +kun det læsende og litterære publikum, der kunne more sig over ham. + +Fra at være en person af et vist omdømme, og læst af dannede mennesker, +blev han en let genkendelige gadegalning. Det er som om han "mistede +nogle liv" og Kierkegaard blev en mere og mere bitter mand derefter. +I løbet af striden blev hans talrige pseudonymer officielt identificeret +som hans. Han blev med andre ord hevet af sin piedestal og ned i gadesnavset. + +[[!img sjover.jpg class="solo" caption="Er denne unge herre - fra en vignet i Corsaren - måske en af de *sjauere* som Kierkegaard beklager sig over kunne gøre sig lystige over hans person."]] + +Latterliggørelsen nåede ud i alle hjørner af samfundet. Fx huskede +Georg Brandes - der var fire-fem år gammel mens fejden stod på - at +hjemmets barnepige havde advaret ham om at blive som Søren Kierkegaard, +hvis han var uordentlig i tøjet. Det vakte dog Brandes interesse for +Kierkegaard, og han blev en af de få af samtidens danske forfattere, som +Brandes værdsatte. + +--- + +[[!img redhofman.jpg class="solo"]] + +--- + +## Foragten + +Kierkegaard mente at Corsaren kunne have sin plads i den litterære, hvis +det ikke var Pøbelagtigt. Hvis det fx havde været distribueret til 2-300 +dannede mennesker, og dermed ikke var nået ud til så mange. Og det er +typisk for Kierkegaard, der havde et omvendt forhold til økonomi. Han +formøblede sin temmelig store arv på udgivelser, rettet mod ”hiin enkelte”. + +For det første var Corsaren en forretning – en publicistisk virksomhed. +De efterhånden 3000 abonnenter gjorde Goldschmidt i stand til at tjene +penge og forsørge sin far og sin næsten voksne søster. Han var ikke en +rig arving eller højere embedsmand, der kunne lege med at skrive magasin +i sin fritid. + +De 3000 abonnenter var ikke pøbel, men det nysgerrige og læsende publikum. +Pøblen havde ikke penge. Men det fandt sin vej ud i alle hjørner af +samfundet, hvilket Kierkegaards skrifter ikke gjorde. Det er ganske +rigtigt unfair at angribe en forfatter på hans fremtoning og udstille ham +til latter for mennesker, der aldrig havde læst hans bøger. Men Corsaren +stod ret konsekvent på de undertryktes side. Det kritiserede social +uretfærdighed og gjorde grin med godsejere, der talte for retten til at +prygle husmænd. + +[[!img brostene.jpg class="solo" caption="Corsaren gik op i praktiske forhold. Her er vignetten til en klagesang om dårlig gadebelægning på grund af stjålne brostene."]] + +Corsaren udstråler også at være en sindstilstand og en mani. Hver fredag +skulle der ligge et blad, der kommenterede alt væsentligt, omtalte +udgivelser og sendte satiriske pile af sted i alle retninger. Det har +været herligt og opslidende og krævet samarbejde og vågne nætter. +Kierkegaard skrev selv i raseri, men ene mand, og udgav når han ville. + +I sine uudgivne skrifter rasede Kierkegaard også over Goldschmidt som en +”pantejøde”. I andre skrifter udtaler Kierkegaaard sig om jøder – rent +teologisk. Dog holder Kierkgaards rasende udladninger mod Goldschmidts +oprindelse sig til breve og dagbogsoptegnelser. + +Det var som to verdener der var kommet i strid her. Kierkegaard tilhørte +enevælden, romantikken, de store tankers og geniernes verden. Corsaren +tilhørte fremtiden, respektløsheden og den offentlige og uhæmmede debat, +som vi lever med i dag. + +--- + +[[!img redpetersen.jpg class="solo"]] + +--- + +## Eftermæler + +"Hverken Kierkegaard, Goldschmidt eller Corsaren vandt nogen laurbær på +denne strid - men den kom til at give Kierkegaard martyrens tornekrone, +som han ikke uden en vis tilfredshed smykkede sig ved" *(Elias Bredsdorff, 1962)*. + +(For eget vedkommende må jeg sige at skandaler er godt stof for en +fortæller og byvandringsmand, til at tilføre blod og galde til en fortid +i behersket farvepragt). + +I sine senere skrifter fremstillede Kierkegaard det som om han med åbne +øjne gik ind i striden, og at han fuldstændig havde gennemskuet +konsekvensen. Han fremstiller det som hans selvvalgte martyrium. Og det +er en kolossal og forskruet efterrationalisering. I mellemtiden havde +han glemt alt om at P.L. Møller var den oprindelige synder. Søren +Kierkegaard havde ikke nogen idé om hvad en offentlig mening var. På det +tidspunkt han skrev om sin strid med Corsaren, var Kierkegaard ved at +opslide sine sidste kræfter på sit angreb på den danske lutheranske +kirke, da han erindrede således. + +Det er et dunkelt punkt, om Corsaren bare karikerede Kierkegaard, eller +om dens tegner Klæstrup gjorde nar ad en faktisk fysisk skavank ved +Kierkegaard, når den konsekvent tegnede ham med uligt lange bukseben. + +[[!img sakmundus.jpg class="solo" caption="Til tider rammer Corsaren plet. Her er Kierkegaard i Klæstrups streg, som geniet om hvem hele verden drejer."]] + +Goldschmidt skilte sig i 1846 af med Corsaren og snart derefter med sine +ungdommelige republikanske holdninger. Begge dele var blevet en hæmsko +for drømme om rejser og socialt avancement. I den tilstundende konflikt +med Slesvig-Holsten talte han ud som patriotisk dansk jøde, og han udgav +et par vigtige romaner. Han erindrede – og fejlerindrede – også situationen. +Han stillede ikke nogle betingelser, og dem som viderdførte bladet +- mest som et vittighedsblad - vedblev ved lejlighed at gøre grin med +Kierkegaard lige frem 1855, året hvor Corsarens udgivere kastede +håndklædet i ringen, og Kierkegaard selv udåndede på Frederiks Hospital. + +Goldschmidt får det sidste ord her i 1878, over 30 år efter fejden. +”S.K. er død. I mange folks øjne står han næsten som en helgenskikkelse +med glorie om hovedet. Mange kunne desårsag ikke sætte sig ind i, at han +i 1845 var en simpel dødelig der kunne fejle, ja have sin stærke lidenskab +af egoisme eller forfængelighed, og at han med rette pådrog sig skarpe +angreb, som igen på deres side gik over den rette grænse, mens folk nu +tror at de var værre end de i virkeligheden nu vise sig.” + +[[!template id=note text="""Illustrationerne er fra genoptrykket af Corsaren +fra 1977-79. På det tidspunkt blev der udgivet atter et satirisk/kritisk +tidskrift på et forlag af samme navn. +Anden litteratur +*Elias Bredsdorff:* Corsaren, Goldschmidt og Kierkegaard (Corsarens Forlag 1977). +*Peter Tudvad:* Kierkegaards København (Politikens forlag 2004)."""]] + +--- + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer guldalder goldschmidt kierkegaard]] +[[!meta date="2018-03-28"]] diff --git a/vejviseren/cphlight-2018.mdwn b/vejviseren/cphlight-2018.mdwn deleted file mode 100644 index 130c18b0..00000000 --- a/vejviseren/cphlight-2018.mdwn +++ /dev/null @@ -1,72 +0,0 @@ -[[!meta title="Copenhagen Light Festival 2018"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img cphlightmariott.jpg class="blog" link="/cphlight-2018"]] - -Billeder fra lysfestivallen i februar måned 2018. - -[[Læs mere...|vejviseren/cphlight-2018]] - -""" -else=""" - -# Copenhagen Light Festival 2018 - -*billeder og kommentar af Paul Hartvigson* - -Igennem Februar måned 2018 kan man se lysinstallationer i det Københavnske mørke. -Her er fotos fra en aftentur. I øvrigt er København temmelig mørk om natten. -I nogle andre storbyer er offentlige bygninger badet i lys natten igennem. -Der er nogle, der taler varmt for at det også skulle gøres i København. Andre er arge modstandere. - - -[[!img cphlightgreenray.jpg class="solo"]] - -En grøn stråle løber mellem Tivoli og Nikolaj Kirke, men man skal tæt på for at se den, som her ved Gammel Strand. - -[[!img cphlightunderwater.jpg class="solo"]] - -Der er også lys under Højbro og på Havmanden og Hans Syv Sønner på kanalens bund, så meget som jeg nu kan fange med mit kamera. - -[[!img cphlightfarvelade2.jpg class="solo"]] - -Installationerne spiller sammen med byens andre lyskilder, fra trafiksignaler over stoppesteder til baglygter. - -[[!img cphlightknippelsbro.jpg class="solo"]] - -Skiftende former og flimrende farver i kontrolrummet på Knippelsbros ene tårn (mini-kulturhuset). - -[[!img cphlightcirkelbro.jpg class="solo"]] - -Cirkelbroen er altid pæn at se på, også i den helt amindelige belysning. Til gengæld er det lys *under* denne og mange andre broer. - -[[!img cphlightmariott.jpg class="solo"]] - -Udsigt fra Islands Brygge over på Bølgen ved Kalvebod Brygge. Lys og vand, en klassisk kombination. - -[[!img cphlightglyptotek.jpg class="solo"]] - -Glyptotekets farveklædning er nærmest ekstrem, når man ser den fra front. -Billedet er taget med høj kontrast, for ellers lignede det ikke rigtig noget. - -[[!img cphlightdomhus.jpg class="solo"]] - -CF Hansens Domhus er ikke særlig belyst i anledning af festivalen, men det har smukke lamper, her skjult bag søjlerne. -En effekt af at kigge på installationerne er, at man får øje for byens almindelige lys. - -[Læs her om guidede lysture i løbet af Februar. Flere af dem udgår fra Storm 20 på hjørnet af Stormgade og HC Andersens Boulevard.](https://web.archive.org/web/20180903094653/http://copenhagenlightfestival.org/program/glowing-activities/guided-light-walks/) - - -[[!template id=note text="""Inden for samme tema: Lystur på Østerbro 7.3. kl. 17.00. -Mens skumringen falder på over fælledparken hører vi om historier på Østerbro med temaet lys. Lys for arbejdere i 1800-tallet, elektricitetens komme og lyset blev slukket for oplysningsmanden Struensee. På den sidste del af turen mens mørket tager til kigger vi på neonlys og hører deres gnitrende historie. -Turen både begynder og ender på Trianglen. -Fra Østerbro Byvandring."""]] - -[Køb billet til Østerbro Lysturen på Billetto](https://billetto.dk/e/lystur-pa-osterbro-billetter-258229) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag tip galleri]] -[[!meta date="2018-02-09"]] diff --git a/vejviseren/cphlight-2018/index.md b/vejviseren/cphlight-2018/index.md new file mode 100644 index 00000000..130c18b0 --- /dev/null +++ b/vejviseren/cphlight-2018/index.md @@ -0,0 +1,72 @@ +[[!meta title="Copenhagen Light Festival 2018"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img cphlightmariott.jpg class="blog" link="/cphlight-2018"]] + +Billeder fra lysfestivallen i februar måned 2018. + +[[Læs mere...|vejviseren/cphlight-2018]] + +""" +else=""" + +# Copenhagen Light Festival 2018 + +*billeder og kommentar af Paul Hartvigson* + +Igennem Februar måned 2018 kan man se lysinstallationer i det Københavnske mørke. +Her er fotos fra en aftentur. I øvrigt er København temmelig mørk om natten. +I nogle andre storbyer er offentlige bygninger badet i lys natten igennem. +Der er nogle, der taler varmt for at det også skulle gøres i København. Andre er arge modstandere. + + +[[!img cphlightgreenray.jpg class="solo"]] + +En grøn stråle løber mellem Tivoli og Nikolaj Kirke, men man skal tæt på for at se den, som her ved Gammel Strand. + +[[!img cphlightunderwater.jpg class="solo"]] + +Der er også lys under Højbro og på Havmanden og Hans Syv Sønner på kanalens bund, så meget som jeg nu kan fange med mit kamera. + +[[!img cphlightfarvelade2.jpg class="solo"]] + +Installationerne spiller sammen med byens andre lyskilder, fra trafiksignaler over stoppesteder til baglygter. + +[[!img cphlightknippelsbro.jpg class="solo"]] + +Skiftende former og flimrende farver i kontrolrummet på Knippelsbros ene tårn (mini-kulturhuset). + +[[!img cphlightcirkelbro.jpg class="solo"]] + +Cirkelbroen er altid pæn at se på, også i den helt amindelige belysning. Til gengæld er det lys *under* denne og mange andre broer. + +[[!img cphlightmariott.jpg class="solo"]] + +Udsigt fra Islands Brygge over på Bølgen ved Kalvebod Brygge. Lys og vand, en klassisk kombination. + +[[!img cphlightglyptotek.jpg class="solo"]] + +Glyptotekets farveklædning er nærmest ekstrem, når man ser den fra front. +Billedet er taget med høj kontrast, for ellers lignede det ikke rigtig noget. + +[[!img cphlightdomhus.jpg class="solo"]] + +CF Hansens Domhus er ikke særlig belyst i anledning af festivalen, men det har smukke lamper, her skjult bag søjlerne. +En effekt af at kigge på installationerne er, at man får øje for byens almindelige lys. + +[Læs her om guidede lysture i løbet af Februar. Flere af dem udgår fra Storm 20 på hjørnet af Stormgade og HC Andersens Boulevard.](https://web.archive.org/web/20180903094653/http://copenhagenlightfestival.org/program/glowing-activities/guided-light-walks/) + + +[[!template id=note text="""Inden for samme tema: Lystur på Østerbro 7.3. kl. 17.00. +Mens skumringen falder på over fælledparken hører vi om historier på Østerbro med temaet lys. Lys for arbejdere i 1800-tallet, elektricitetens komme og lyset blev slukket for oplysningsmanden Struensee. På den sidste del af turen mens mørket tager til kigger vi på neonlys og hører deres gnitrende historie. +Turen både begynder og ender på Trianglen. +Fra Østerbro Byvandring."""]] + +[Køb billet til Østerbro Lysturen på Billetto](https://billetto.dk/e/lystur-pa-osterbro-billetter-258229) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag tip galleri]] +[[!meta date="2018-02-09"]] diff --git a/vejviseren/cphstreetfood.mdwn b/vejviseren/cphstreetfood.mdwn deleted file mode 100644 index 140973c1..00000000 --- a/vejviseren/cphstreetfood.mdwn +++ /dev/null @@ -1,122 +0,0 @@ -[[!meta title="Street Food serverer København på nye måder"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Vi kigger indenfor i den hyggelige madhule på Papirøen, hvor tredive -forskellige boder serverer alverdens retter. Få en forsmag på hvordan -Copenhagen Street Food påvirker Københavns gastronomiske geografi. - -[[!img csf-overblik_roslef.jpg link="/vejviseren/cphstreetfood" class="blog"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/cphstreetfood]] - -""" -else=""" - -# Street Food serverer København på nye måder - -**Copenhagen Street Food holder til på Papirøen til februar 2018.** -Men det ville være en skam at vente så længe med at besøge stedet. - -Papirøens porte er ikke lukkede længere. I den ene del af det lave -pakhus mod havnen lokker Copenhagen Street Food med koreansk, japansk, -brasiliansk, mexicansk, indisk, afrikansk – pølse, suppe, pizza, øl og -vin, kaffe og kage. Ventetiden er kort, priserne er rimelige og frem for -alt er variationen enorm. Københavnerne har opdaget en fantastisk hule -med kulinariske muligheder i den halvmørke hal. Boderne er tømret, malet -og dekoreret på hver deres måde, og maden kan nydes i tvangfri -fællesområder, med mange hyggelige rum og hjørner. Hver person i -selskabet kan vælge sit favoritkøkken. - -[[!img streetfoodentre.jpg class="solo" caption="Indgangspartiet til hallen. -Koen i loftet er en slags maskot. Læs mere om nogle andre køer længere nede."]] - -Det individuelle udtryk i de fælles rammer hænger sammen med stedets -grundtanke. ”Hvis du kan lide god mad, går du også op i design. -Du bruger din kreativitet på din mad og på din bod. De ting hænger sammen.” -Det siger Jesper Møller om stadeholderne. Jesper er idémanden bag Copenhagen -Street Food, som så chancen for at udfordre Københavns gastronomiske geografi, -da Papirøen blev åbnet for udnyttelse. - -[[!img thequay_02_majatinijensen.jpg class="solo" caption="Foto: Maja Tini Jensen"]] - -## Midlertidig magi - -Papirøens åbne tilbud er midlertidige attraktioner. I 2018 er det planen -at nedrive pakhus-komplekset, der ikke er nogen arkitektonisk perle. -Og så skal der bygges nyt – og sikkert dyrt. Men indtil det sker, har -en række kreative folk fået lov til at sætte præg på øen. -Her er designere og showrooms, og Experimentarium har lejet sig ind -for et par år, mens hallerne i Tuborg Havn renoveres. I de ¾ år der -har været åbent, har mange fundet den lidt kringlede vej herud. - -[[Kryds de nye broer der giver adgang til Papirøen og de nærliggende holme i havnen.|/vejviseren/broer-og-holme/]] - -Copenhagen Street Food er blevet vel modtaget både lokalt og globalt: -”Der er enorm støtte fra Christianshavn og omegn. Det er et lokalt sted, -men alle udenlandske journalister synes Copenhagen Street Food er mega spændende.” - -Den oprindelige tanke med Copenhagen Street Food var et tilbud for erhvervskunder, -”for det giver mening når man kigger på tallene” siger Jesper Møller, -”men der manglede et sted ved havnen, hvor Københavnerne kunne være Københavnere.” - -[[!img csf-overblik_roslef.jpg class="solo" caption="Foto: Rene Rosted"]] - -Det er en god holdning, synes vi fra byvandring.nu. Pionererne på -Papirøen er med til at trække hundredetusinder gæster over og tage øen i -øjesyn og i besiddelse. Det betyder at folk allerede kender stedet, og -dermed, at dem der skal bygge måske tør satse på noget åbent og -tilgængeligt. Vi kan håbe på vi ikke skal trækkes med atter en lukket -kasse ved havnefronten, hvor kun medarbejdere og beboere kan nyde udsigten. -Blandt andet har Christianshavns Lokaludvalg anbefalet, at der bliver tænkt -restauranter og madsteder ind i de fremtidige planer. Og Copenhagen -Street Food er også parat i kraft af sin foreningsstruktur. - -[[!img streetfoodbrasil.jpg caption="brasiliansk churrasco tilberedes." class="solo"]] - -”Grunden til det er lavet som forening er, at om 4 år kan vi vise gode -regnskabstal og god økonomi. Så er det mere sandsynligt at en bygherre -vil tage os alvorligt.” Siger Jesper Møller, som også er restauratør på -Nationalmuseets restaurant Julian. Det kræver mere end blot økonomisk -sans at få en vision som Copenhagen Street Food til at blive til virkelighed. -”Nogle af de ting, jeg har gjort, er det du ikke kan måle og skrive op -– du ved det virker, hvis du forstår mennesker.” Men i øvrigt er opskriften -simpel ifølge Jesper Møller: ”If you believe it will be a succes, it will be a succes”. - -I 2018 er det slut med Street Food i den form vi ser det i dag. (Så tag derud. Snart). -Og de mange madboder skal ud af rugekassen. ”Min drøm er at skabe fremtidens -restauratører – og hvis de kan få start hos mig, så er det OK.” Sådan siger Jesper Møller. - -[[!img jesper_majatinijensen.jpg class="solo" caption="Jesper Møller. Foto: Maja Tini Jensen"]] - -*Når du støtter Copenhagen Street Food, støtter du den ansvarlige avl af rød dansk malkerace på Thorshøjsgård. [[Læs mere om køerne, og den den prisværdige film om dem|http://copenhagenstreetfood.dk/thorshojgaard/]].* - -## Mere mad i byen - -Tiden fra 2018 skal vise, hvad der sker med gademaden i København. Vil madboderne blive til restauranter? Vil der opstå andre spise-haller rundt omkring i København, og vil nogle -af boderne begynde at sælge på byens gader? - -Hos Byvandring.nu kan vi drømme om et mere mangfoldigt udbud af gademad i -København til at supplere både de traditionelle og de forbedrede tilbud her er. -For folks smag har rykket sig betydeligt. Nogle steder er der kebab-vogne -i stedet for pølser. Der er kommet pølsevogne med højere kvalitet, og -kunder med højere krav til pickles. Men det er små skridt i forhold til, -hvad Copenhagen Street Food stiller i udsigt. Der kan komme wokmad, kød -på spid og afrikansk kylling på menuen i Københavns gader og stræder. - -Men vi vil ikke lade vor egen smag styre her. Vi indkalder læsernes -anmeldelser af gademad og god fast food til folk på farten. Send mindst 20 -velskrevne linjer og gerne et billede. Så vil vi bringe en anmeldelse i -næste nummer af vejviseren, og belønne det med et tilskud til en omgang mad et sted i byen (værdi 150 kr.). - -[[Link til Copenhagen Street Food|http://copenhagenstreetfood.dk]] - -[[!img streetfoodharrysplace.jpg class="solo" caption="Midt i denne fornyelse -skal vi også værdsætte det vi har. Harrys Place på Nordre Fasanvej har ikke -havneblik, men er en legendarisk pølsebod på kanten mellem Nørrebro og Nordvest."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag tip emne mad]] -[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/cphstreetfood/index.md b/vejviseren/cphstreetfood/index.md new file mode 100644 index 00000000..140973c1 --- /dev/null +++ b/vejviseren/cphstreetfood/index.md @@ -0,0 +1,122 @@ +[[!meta title="Street Food serverer København på nye måder"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Vi kigger indenfor i den hyggelige madhule på Papirøen, hvor tredive +forskellige boder serverer alverdens retter. Få en forsmag på hvordan +Copenhagen Street Food påvirker Københavns gastronomiske geografi. + +[[!img csf-overblik_roslef.jpg link="/vejviseren/cphstreetfood" class="blog"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/cphstreetfood]] + +""" +else=""" + +# Street Food serverer København på nye måder + +**Copenhagen Street Food holder til på Papirøen til februar 2018.** +Men det ville være en skam at vente så længe med at besøge stedet. + +Papirøens porte er ikke lukkede længere. I den ene del af det lave +pakhus mod havnen lokker Copenhagen Street Food med koreansk, japansk, +brasiliansk, mexicansk, indisk, afrikansk – pølse, suppe, pizza, øl og +vin, kaffe og kage. Ventetiden er kort, priserne er rimelige og frem for +alt er variationen enorm. Københavnerne har opdaget en fantastisk hule +med kulinariske muligheder i den halvmørke hal. Boderne er tømret, malet +og dekoreret på hver deres måde, og maden kan nydes i tvangfri +fællesområder, med mange hyggelige rum og hjørner. Hver person i +selskabet kan vælge sit favoritkøkken. + +[[!img streetfoodentre.jpg class="solo" caption="Indgangspartiet til hallen. +Koen i loftet er en slags maskot. Læs mere om nogle andre køer længere nede."]] + +Det individuelle udtryk i de fælles rammer hænger sammen med stedets +grundtanke. ”Hvis du kan lide god mad, går du også op i design. +Du bruger din kreativitet på din mad og på din bod. De ting hænger sammen.” +Det siger Jesper Møller om stadeholderne. Jesper er idémanden bag Copenhagen +Street Food, som så chancen for at udfordre Københavns gastronomiske geografi, +da Papirøen blev åbnet for udnyttelse. + +[[!img thequay_02_majatinijensen.jpg class="solo" caption="Foto: Maja Tini Jensen"]] + +## Midlertidig magi + +Papirøens åbne tilbud er midlertidige attraktioner. I 2018 er det planen +at nedrive pakhus-komplekset, der ikke er nogen arkitektonisk perle. +Og så skal der bygges nyt – og sikkert dyrt. Men indtil det sker, har +en række kreative folk fået lov til at sætte præg på øen. +Her er designere og showrooms, og Experimentarium har lejet sig ind +for et par år, mens hallerne i Tuborg Havn renoveres. I de ¾ år der +har været åbent, har mange fundet den lidt kringlede vej herud. + +[[Kryds de nye broer der giver adgang til Papirøen og de nærliggende holme i havnen.|/vejviseren/broer-og-holme/]] + +Copenhagen Street Food er blevet vel modtaget både lokalt og globalt: +”Der er enorm støtte fra Christianshavn og omegn. Det er et lokalt sted, +men alle udenlandske journalister synes Copenhagen Street Food er mega spændende.” + +Den oprindelige tanke med Copenhagen Street Food var et tilbud for erhvervskunder, +”for det giver mening når man kigger på tallene” siger Jesper Møller, +”men der manglede et sted ved havnen, hvor Københavnerne kunne være Københavnere.” + +[[!img csf-overblik_roslef.jpg class="solo" caption="Foto: Rene Rosted"]] + +Det er en god holdning, synes vi fra byvandring.nu. Pionererne på +Papirøen er med til at trække hundredetusinder gæster over og tage øen i +øjesyn og i besiddelse. Det betyder at folk allerede kender stedet, og +dermed, at dem der skal bygge måske tør satse på noget åbent og +tilgængeligt. Vi kan håbe på vi ikke skal trækkes med atter en lukket +kasse ved havnefronten, hvor kun medarbejdere og beboere kan nyde udsigten. +Blandt andet har Christianshavns Lokaludvalg anbefalet, at der bliver tænkt +restauranter og madsteder ind i de fremtidige planer. Og Copenhagen +Street Food er også parat i kraft af sin foreningsstruktur. + +[[!img streetfoodbrasil.jpg caption="brasiliansk churrasco tilberedes." class="solo"]] + +”Grunden til det er lavet som forening er, at om 4 år kan vi vise gode +regnskabstal og god økonomi. Så er det mere sandsynligt at en bygherre +vil tage os alvorligt.” Siger Jesper Møller, som også er restauratør på +Nationalmuseets restaurant Julian. Det kræver mere end blot økonomisk +sans at få en vision som Copenhagen Street Food til at blive til virkelighed. +”Nogle af de ting, jeg har gjort, er det du ikke kan måle og skrive op +– du ved det virker, hvis du forstår mennesker.” Men i øvrigt er opskriften +simpel ifølge Jesper Møller: ”If you believe it will be a succes, it will be a succes”. + +I 2018 er det slut med Street Food i den form vi ser det i dag. (Så tag derud. Snart). +Og de mange madboder skal ud af rugekassen. ”Min drøm er at skabe fremtidens +restauratører – og hvis de kan få start hos mig, så er det OK.” Sådan siger Jesper Møller. + +[[!img jesper_majatinijensen.jpg class="solo" caption="Jesper Møller. Foto: Maja Tini Jensen"]] + +*Når du støtter Copenhagen Street Food, støtter du den ansvarlige avl af rød dansk malkerace på Thorshøjsgård. [[Læs mere om køerne, og den den prisværdige film om dem|http://copenhagenstreetfood.dk/thorshojgaard/]].* + +## Mere mad i byen + +Tiden fra 2018 skal vise, hvad der sker med gademaden i København. Vil madboderne blive til restauranter? Vil der opstå andre spise-haller rundt omkring i København, og vil nogle +af boderne begynde at sælge på byens gader? + +Hos Byvandring.nu kan vi drømme om et mere mangfoldigt udbud af gademad i +København til at supplere både de traditionelle og de forbedrede tilbud her er. +For folks smag har rykket sig betydeligt. Nogle steder er der kebab-vogne +i stedet for pølser. Der er kommet pølsevogne med højere kvalitet, og +kunder med højere krav til pickles. Men det er små skridt i forhold til, +hvad Copenhagen Street Food stiller i udsigt. Der kan komme wokmad, kød +på spid og afrikansk kylling på menuen i Københavns gader og stræder. + +Men vi vil ikke lade vor egen smag styre her. Vi indkalder læsernes +anmeldelser af gademad og god fast food til folk på farten. Send mindst 20 +velskrevne linjer og gerne et billede. Så vil vi bringe en anmeldelse i +næste nummer af vejviseren, og belønne det med et tilskud til en omgang mad et sted i byen (værdi 150 kr.). + +[[Link til Copenhagen Street Food|http://copenhagenstreetfood.dk]] + +[[!img streetfoodharrysplace.jpg class="solo" caption="Midt i denne fornyelse +skal vi også værdsætte det vi har. Harrys Place på Nordre Fasanvej har ikke +havneblik, men er en legendarisk pølsebod på kanten mellem Nørrebro og Nordvest."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag tip emne mad]] +[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/danmarkbesat.mdwn b/vejviseren/danmarkbesat.mdwn deleted file mode 100644 index 8d0dc929..00000000 --- a/vejviseren/danmarkbesat.mdwn +++ /dev/null @@ -1,119 +0,0 @@ -[[!meta title="To byvandringer om besættelse og modstand i København 1940-45"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img /img/besat_slotsplads.jpg class="blog" link="/vejviseren/danmarkbesat"]] - -Det er i år 75 år siden besættelsen og 70 år siden Befrielsen. -Vi byder på Åbne Ture om 9. April (den 9.-4.), og den 2.-5. -gælder det Mennesker og Modstand på Vesterbro. - -[[Læs mere...|/vejviseren/danmarkbesat]] - -""" -else=""" - -# To byvandringer om besættelse og modstand i København 1940-45 -Ture om besættelse og modstand i København -*Paul Hartvigson, april 2015* - -Det er to store årsdage, der nærmer sig i foråret, vi markerer 75-året for -Danmarks besættelse i 1940 og vi fejrer 70 året for Befrielsen i 1945. - -[[Gå til oversigtsside med alle ture omkring bersættelsen|/besat]] - -[[!img /img/besat_kongerige.jpg class="solo"]] - -De fleste i dag kender kun til Anden Verdenskrig som historie, -men perioden vækker stadig følelser og stort engagement. -Besættelsen er den sidste store begivenhed, der berørte størstedelen af -befolkningen i dens dagligdag og utallige enkeltmennesker i deres livshistorie. -Det var alt fra ændring af kost og daglige rutiner, frygt og usikkerhed i livet, -til svære personlige valg eller pludselig død. Det er noget, -der forbinder og definerer de af os, der er efterkommere. - -Selvfølgelig eksisterer der mange fælles minder i Danmark efter anden verdenskrig: -Charterturisme, parcelhuse, festivaler, oliekrise og fjernsyn. -Men det berører ikke helt så mange, det er uden de dramatiske -omstændigheder og det helt klart afgrænsede tidsrum. - -[[!img /img/besat_riffelsyndikat.jpg class="solo"]] - -[[!template id=note text="""*NB.* Det er meget spændende at diskutere sådan noget som en ”fælles erindring”, og at vi er med til at skabe historie ved at fortælle historier. Men det er ikke stedet lige her, for vi har et par mærkedage at markere."""]] - -## To vinkler på København under Anden Verdenskrig - -I dette mærkeår præsenterer vi to byvandringer om emnet, der netop er -båret af det personlige engagement. Selvom vore to guider ikke har -oplevet Besættelsen, har den alligevel betydning for dem i dag. - -Der bliver færre og færre tilbage, der husker tiden, og for et par år -siden mistede vi på tragisk vis Frihedsmuseet som et samlingspunkt for -vor erindring om perioden. Byvandring.nu vil gerne gør noget for, -at historien kommer til stede i vore gader og bydele. - -[[!img /img/besat_pederskram_29aug1943.jpg class="solo"]] - -### Udfordring: Fortæl din historie fra krigens tid - -Derfor er vi åbne for at alle kan fortælle jeres historie om Danmark -under Anden Verdenskrig i det åbne rum. Det vil sige, hvis du vil lave -en udendørs fortælling om krigen, et sted du vil vise frem, eller en egentlig byvandring. - -Vi vil slå udflugten op på vores hjemmeside, og sende besked ud via -nyhedsbrev og Facebook, så vi kan finde et publikum, og hjælpe med -planlægningen, hvis der er brug for det. - -Vi kan sætte et deltagergebyr, og ellers belønne jeres indsats med et -antal fribilletter til Åbne Ture med Byvandring.nu. - -[[!img /img/besat_slotsplads.jpg class="solo"]] - -## 9. april – København bliver besat - -Vores militærhistoriske guide er kaptajn af reserven Heinz Jacobsen, -og den 9. april har en særlig betydning for ham. Ifølge ham er 9. april 1940 -et symbol på dengang soldaterne ikke fik lov til at slås. -Soldatens rolle i Danmark har ændret sig i Heinz tjenestetid, -hvor han har været udstationeret i flere af verdens brændpunkter. -Datoen har også en betydning i hans sønderjyske familiebaggrund, -blandt andet gennem faderens barndomserindringer fra Aabenraa, -hvor tyske tropper marcherede ind om morgenen den 9.-4. - -[[!template id=note text="""Vandringen starter d. 9.-4. kl. 16.00 ved Isbjørnen på Langelinje. -Kl. 15.40 kan man mødes foran Østerport Station (på broen) og følges til Langelinje."""]] - -Turen krydser Kastellet, går forbi Amailenborg, hvor der var kampe, -og følger hvordan tyskerne etablerede deres magt over København, -for at ende ved Livgardens kaserne, tæt på Nørreport. - -Se flere detaljer om [[9. April vandringen: København bliver besat|/9april]]. - -[[!img /img/V_besat_starradio.jpg class="solo"]] - -## Vesterbro gør modstand – Vesterbroere og modstandsfolk under den tyske besættelse - -Den anden tur handler om hverdag og modstand i besættelsen i et af Københavns kvarterer, -nemlig Vesterbro. Guiden er Thomas Warburg, fra 4. Maj-Initiativet -”Istedgade overgiver sig aldrig”, hvor han repræsenterer SF. -Gruppen bag har arrangeret fakkeltog på befrielsesdagen 4. maj siden 1991, -hvor man ”arvede” arrangementet fra Vesterbros Kommunister. -Arrangementet er i dag både til ære for modstandskampens veteraner -og for at protestere mod racisme og fremmedhad, der var del af nazismens ideologiske bagage. - -[[!template id=note text="""Vesterbro gør modstand - Vesterbroere og modstandsfolk under den tyske besættelse”. -Lørdag d. 2.5. kl. 12 -14. Turen begynder ved Vesterbro Torv (foran Eliaskirken). -Herfra går turen gennem hele Vesterbro, både ad Istedgade og sidegaderne. -Vandringen slutter ved Enghavevej med et besøg i en bunker, hvor 4. Maj-Initiativet -har sin udstilling af fotos og effekter fra Anden Verdenskrig."""]] - -[4. Maj initiativets hjemmeside](https://web.archive.org/web/20210301200015/https://4maj.dk/). - -Læs mere om turen [[Mennesker og Modstand på Vesterbro 1940-45|/vesterbromodstand]] - -[[!img /img/besat_sporvognsjubel.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event tid besat 1940-erne sted vesterbro ]] -[[!meta date="2015-03-25"]] diff --git a/vejviseren/danmarkbesat/index.md b/vejviseren/danmarkbesat/index.md new file mode 100644 index 00000000..8d0dc929 --- /dev/null +++ b/vejviseren/danmarkbesat/index.md @@ -0,0 +1,119 @@ +[[!meta title="To byvandringer om besættelse og modstand i København 1940-45"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /img/besat_slotsplads.jpg class="blog" link="/vejviseren/danmarkbesat"]] + +Det er i år 75 år siden besættelsen og 70 år siden Befrielsen. +Vi byder på Åbne Ture om 9. April (den 9.-4.), og den 2.-5. +gælder det Mennesker og Modstand på Vesterbro. + +[[Læs mere...|/vejviseren/danmarkbesat]] + +""" +else=""" + +# To byvandringer om besættelse og modstand i København 1940-45 +Ture om besættelse og modstand i København +*Paul Hartvigson, april 2015* + +Det er to store årsdage, der nærmer sig i foråret, vi markerer 75-året for +Danmarks besættelse i 1940 og vi fejrer 70 året for Befrielsen i 1945. + +[[Gå til oversigtsside med alle ture omkring bersættelsen|/besat]] + +[[!img /img/besat_kongerige.jpg class="solo"]] + +De fleste i dag kender kun til Anden Verdenskrig som historie, +men perioden vækker stadig følelser og stort engagement. +Besættelsen er den sidste store begivenhed, der berørte størstedelen af +befolkningen i dens dagligdag og utallige enkeltmennesker i deres livshistorie. +Det var alt fra ændring af kost og daglige rutiner, frygt og usikkerhed i livet, +til svære personlige valg eller pludselig død. Det er noget, +der forbinder og definerer de af os, der er efterkommere. + +Selvfølgelig eksisterer der mange fælles minder i Danmark efter anden verdenskrig: +Charterturisme, parcelhuse, festivaler, oliekrise og fjernsyn. +Men det berører ikke helt så mange, det er uden de dramatiske +omstændigheder og det helt klart afgrænsede tidsrum. + +[[!img /img/besat_riffelsyndikat.jpg class="solo"]] + +[[!template id=note text="""*NB.* Det er meget spændende at diskutere sådan noget som en ”fælles erindring”, og at vi er med til at skabe historie ved at fortælle historier. Men det er ikke stedet lige her, for vi har et par mærkedage at markere."""]] + +## To vinkler på København under Anden Verdenskrig + +I dette mærkeår præsenterer vi to byvandringer om emnet, der netop er +båret af det personlige engagement. Selvom vore to guider ikke har +oplevet Besættelsen, har den alligevel betydning for dem i dag. + +Der bliver færre og færre tilbage, der husker tiden, og for et par år +siden mistede vi på tragisk vis Frihedsmuseet som et samlingspunkt for +vor erindring om perioden. Byvandring.nu vil gerne gør noget for, +at historien kommer til stede i vore gader og bydele. + +[[!img /img/besat_pederskram_29aug1943.jpg class="solo"]] + +### Udfordring: Fortæl din historie fra krigens tid + +Derfor er vi åbne for at alle kan fortælle jeres historie om Danmark +under Anden Verdenskrig i det åbne rum. Det vil sige, hvis du vil lave +en udendørs fortælling om krigen, et sted du vil vise frem, eller en egentlig byvandring. + +Vi vil slå udflugten op på vores hjemmeside, og sende besked ud via +nyhedsbrev og Facebook, så vi kan finde et publikum, og hjælpe med +planlægningen, hvis der er brug for det. + +Vi kan sætte et deltagergebyr, og ellers belønne jeres indsats med et +antal fribilletter til Åbne Ture med Byvandring.nu. + +[[!img /img/besat_slotsplads.jpg class="solo"]] + +## 9. april – København bliver besat + +Vores militærhistoriske guide er kaptajn af reserven Heinz Jacobsen, +og den 9. april har en særlig betydning for ham. Ifølge ham er 9. april 1940 +et symbol på dengang soldaterne ikke fik lov til at slås. +Soldatens rolle i Danmark har ændret sig i Heinz tjenestetid, +hvor han har været udstationeret i flere af verdens brændpunkter. +Datoen har også en betydning i hans sønderjyske familiebaggrund, +blandt andet gennem faderens barndomserindringer fra Aabenraa, +hvor tyske tropper marcherede ind om morgenen den 9.-4. + +[[!template id=note text="""Vandringen starter d. 9.-4. kl. 16.00 ved Isbjørnen på Langelinje. +Kl. 15.40 kan man mødes foran Østerport Station (på broen) og følges til Langelinje."""]] + +Turen krydser Kastellet, går forbi Amailenborg, hvor der var kampe, +og følger hvordan tyskerne etablerede deres magt over København, +for at ende ved Livgardens kaserne, tæt på Nørreport. + +Se flere detaljer om [[9. April vandringen: København bliver besat|/9april]]. + +[[!img /img/V_besat_starradio.jpg class="solo"]] + +## Vesterbro gør modstand – Vesterbroere og modstandsfolk under den tyske besættelse + +Den anden tur handler om hverdag og modstand i besættelsen i et af Københavns kvarterer, +nemlig Vesterbro. Guiden er Thomas Warburg, fra 4. Maj-Initiativet +”Istedgade overgiver sig aldrig”, hvor han repræsenterer SF. +Gruppen bag har arrangeret fakkeltog på befrielsesdagen 4. maj siden 1991, +hvor man ”arvede” arrangementet fra Vesterbros Kommunister. +Arrangementet er i dag både til ære for modstandskampens veteraner +og for at protestere mod racisme og fremmedhad, der var del af nazismens ideologiske bagage. + +[[!template id=note text="""Vesterbro gør modstand - Vesterbroere og modstandsfolk under den tyske besættelse”. +Lørdag d. 2.5. kl. 12 -14. Turen begynder ved Vesterbro Torv (foran Eliaskirken). +Herfra går turen gennem hele Vesterbro, både ad Istedgade og sidegaderne. +Vandringen slutter ved Enghavevej med et besøg i en bunker, hvor 4. Maj-Initiativet +har sin udstilling af fotos og effekter fra Anden Verdenskrig."""]] + +[4. Maj initiativets hjemmeside](https://web.archive.org/web/20210301200015/https://4maj.dk/). + +Læs mere om turen [[Mennesker og Modstand på Vesterbro 1940-45|/vesterbromodstand]] + +[[!img /img/besat_sporvognsjubel.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event tid besat 1940-erne sted vesterbro ]] +[[!meta date="2015-03-25"]] diff --git a/vejviseren/de_befriede.mdwn b/vejviseren/de_befriede.mdwn deleted file mode 100644 index ffb552bd..00000000 --- a/vejviseren/de_befriede.mdwn +++ /dev/null @@ -1,63 +0,0 @@ -[[!meta title="Skæbner fra byvandring kommer på scenen i 'De Befriede'"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img debefriede_x600.jpg class="blog" link="de_befriede"]] - -Byvandringen "Blandt Fjender" har inspireret teaterstykket "De Befriede", der får premiere 31.10. på Østerbro Teater. - - -[[Læs mere...|vejviseren/de_befriede]] - -""" -else=""" - -# Skæbner fra byvandring kommer på scenen i "De Befriede" -*18.9. 2019 af Paul Hartvigson* - -Byvandringen "Blandt Fjender" har inspireret teaterstykket "De Befriede", -der får premiere 31.10 på Østerbro Teater. - -[[!img debefriede_x600.jpg class="high" class="solo"]] - -Iskoldt fjendskab, dilemmaer, intriger, sadisme, -pludselig vold og uoverskuelige konsekvenser. -Det er elementer i "De Befriede", -Østerbro Teaters nye stykke om skæbner i Danmark under og efter den tyske besættelse. - -Dramatikeren Lucas Svensson tumlede med det omfattende stof -fra tiden 1940-45, da han arbejdede på stykket. -I den forbindelse deltog han i Morten Lander Andersens byvandring -"Blandt Fjender" på Østerbro. -Turen bevæger sig fra hjørnet af Garnisons Kirkegård -gennem et landskab af ambassader, -stille sidegader og pæne villaer på Østerbro. -"Jeg sammensatte turen for at vise de forskellige fjendskaber -mellem tyske nazister, danske nazister, modstandsfolk -og frivillige i Waffen-SS -– og de meget små geografiske cirkler disse mennesker optrådte i," -fortæller Morten Lander Andersen. - -En af de historier, der fandt vej til forestilligen, -har rødder i en skarp og til sidst eksplosiv nabostrid -mellem danske CB-vagter og stålsatte (og også danske) SS-folk -på det såkaldte Germanische Leitstelle. - -[[!img leitstelle.jpg class="high" caption="Heinrich Himmlers SS overtog i 1940 ambassaden for Republikken Kina på A.F. Kriegersvej. Villaen blev Germanische Leitstelle, hvor SS bedrev ulovlig rekruttering, og som var arnested for provokationer, likvideringer og antisemitisk aktivitet. Det var højst ubekvemt for den Rigsbefuldmægtigede (Det Tredje Riges politiske øverste repræsentant for Danmark), der residerede få hunderede meter derfra i den beslaglagte engelske ambassade. Billede fra byvandring 30.6. 2019."]] - -Her på det fredelige Østerbro udspillede sig rivalisering, -mistro, fanatisme, forræderi og mod. -Et eksempel på det sidste er indvandrerkvinden Jolanda, -enlig mor til tre børn, som skjulte et Holger Danske våbenlager i sin lejlighed. -Hun er en af de figurer fra turen, som ender på de skrå brædder. -Historien har Morten fra et interview med Jolanda selv, -som besættelsestidseksperten Niels Gyrsting publicerede i 2100 Ø, -bladet for Østerbro Lokalhistoriske Forening. -Morten Lander Andersen har i et par år været bladets aktive redaktør. - -[Læs mere om Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv](http://2100lokalhistorisk.dk) -[Læs mere om forestillingen på Østerbro Teaters hjemmeside](https://www.osterbroteater.dk/forestilling/de-befriede/) -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-09-18"]] diff --git a/vejviseren/de_befriede/index.md b/vejviseren/de_befriede/index.md new file mode 100644 index 00000000..ffb552bd --- /dev/null +++ b/vejviseren/de_befriede/index.md @@ -0,0 +1,63 @@ +[[!meta title="Skæbner fra byvandring kommer på scenen i 'De Befriede'"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img debefriede_x600.jpg class="blog" link="de_befriede"]] + +Byvandringen "Blandt Fjender" har inspireret teaterstykket "De Befriede", der får premiere 31.10. på Østerbro Teater. + + +[[Læs mere...|vejviseren/de_befriede]] + +""" +else=""" + +# Skæbner fra byvandring kommer på scenen i "De Befriede" +*18.9. 2019 af Paul Hartvigson* + +Byvandringen "Blandt Fjender" har inspireret teaterstykket "De Befriede", +der får premiere 31.10 på Østerbro Teater. + +[[!img debefriede_x600.jpg class="high" class="solo"]] + +Iskoldt fjendskab, dilemmaer, intriger, sadisme, +pludselig vold og uoverskuelige konsekvenser. +Det er elementer i "De Befriede", +Østerbro Teaters nye stykke om skæbner i Danmark under og efter den tyske besættelse. + +Dramatikeren Lucas Svensson tumlede med det omfattende stof +fra tiden 1940-45, da han arbejdede på stykket. +I den forbindelse deltog han i Morten Lander Andersens byvandring +"Blandt Fjender" på Østerbro. +Turen bevæger sig fra hjørnet af Garnisons Kirkegård +gennem et landskab af ambassader, +stille sidegader og pæne villaer på Østerbro. +"Jeg sammensatte turen for at vise de forskellige fjendskaber +mellem tyske nazister, danske nazister, modstandsfolk +og frivillige i Waffen-SS +– og de meget små geografiske cirkler disse mennesker optrådte i," +fortæller Morten Lander Andersen. + +En af de historier, der fandt vej til forestilligen, +har rødder i en skarp og til sidst eksplosiv nabostrid +mellem danske CB-vagter og stålsatte (og også danske) SS-folk +på det såkaldte Germanische Leitstelle. + +[[!img leitstelle.jpg class="high" caption="Heinrich Himmlers SS overtog i 1940 ambassaden for Republikken Kina på A.F. Kriegersvej. Villaen blev Germanische Leitstelle, hvor SS bedrev ulovlig rekruttering, og som var arnested for provokationer, likvideringer og antisemitisk aktivitet. Det var højst ubekvemt for den Rigsbefuldmægtigede (Det Tredje Riges politiske øverste repræsentant for Danmark), der residerede få hunderede meter derfra i den beslaglagte engelske ambassade. Billede fra byvandring 30.6. 2019."]] + +Her på det fredelige Østerbro udspillede sig rivalisering, +mistro, fanatisme, forræderi og mod. +Et eksempel på det sidste er indvandrerkvinden Jolanda, +enlig mor til tre børn, som skjulte et Holger Danske våbenlager i sin lejlighed. +Hun er en af de figurer fra turen, som ender på de skrå brædder. +Historien har Morten fra et interview med Jolanda selv, +som besættelsestidseksperten Niels Gyrsting publicerede i 2100 Ø, +bladet for Østerbro Lokalhistoriske Forening. +Morten Lander Andersen har i et par år været bladets aktive redaktør. + +[Læs mere om Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv](http://2100lokalhistorisk.dk) +[Læs mere om forestillingen på Østerbro Teaters hjemmeside](https://www.osterbroteater.dk/forestilling/de-befriede/) +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-09-18"]] diff --git a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn b/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn deleted file mode 100644 index 59487ba3..00000000 --- a/vejviseren/dendanskemercurius.mdwn +++ /dev/null @@ -1,213 +0,0 @@ -[[!meta title="Den Danske Mercurius - De allerseneste gamle nyheder"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Danmarks første avis var på vers og bar et guddommeligt navn. -Nærmere bestemt det samme navn som guden for alkymister, blomsterhandlere, bankfolk, tyve og journalister. -Læs om royale nyheder, voldsomt vejr, katastrofer, krig, skandaler og den nyeste mode, og prøv vores barokke nyhedstur. - -[[!img heimbachkro.jpg class="blog" link="/vejviseren/dendanskemercurius"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/dendanskemercurius]] - -""" -else=""" - -# Den Danske Mercurius - -> Mit måndesdigt jeg ej kan gladere begynde, -> end når jeg noget stort om Kongen kan forkynde. - -Danmarks første avis har aktuelle nyheder fra for 350 år siden. -De er på vers, med royalt stof, nyt om mode og handel, ekstremt vejr, international politik og krig. De har inspireret til en ny byvandring hvor barokpoeten Anders Bording, fremsiger de barokke nyheder på vers, og giver fortrolige forklaringer på, hvad der står mellem linierne. - -[[!img mercuriusposter.jpg class="solo" caption="I løbet af 2019 skal Paul Hartvigson flere gange forvandle sig til sigteren Anders Bording, Danmarks første journalist."]] - -[[!template id=note text="""Det er Paul Hartvigson - historiker og stifter af byvandring.nu - der gennemfører ideen om at lade Anders Bording og hans avis genopstå, og gøre dem til omdrejning for en rundvisning i København om den ældre enevælde. Danmark kunne være forsvundet fra historien. Men i stedet griber Frederik III magtens tøjler, og der begynder at vokse en stærk stat frem, der sætter ny skik på landet. -I Danmark bliver denne barske og betydningsfulde tid ofte overset i skæret af den foregående periode, hvor Christians IV nærmest satte Danmarks magt og rigdom over styr. -Den Danske Mercurius fortæller en historie om. hvordan vi kom videre fra afgrundens rand. Det sene 1600-tal er en farefuld tid med internationale rivaliseringer og konstant truende krige i horisonten. Men det er også en tid for ekspansion og nye impulser."""]] - -### [Første chance for at møde Anders Bording i januar 2019.](https://billetto.dk/e/premiere-den-danske-mercurius-digteren-anders-bording-fremsiger-og-forklarer-v-paul-hartvigson-billetter-330787) - -## Fortale - -> Når Nabolaget står i lysen brand og lue -> Man for ulykke sig må frygte vel og grue, -> Vor danske løve trindt omkring sig mærker krig -> Må derfor væbne sig mod overfald og svig. - -Blandt andet fordi ... - -> Som det i Tyskland til Uro lader tegne, -> Man Pommeren forser med Krigsfolk alle vegne. - -Det var efter Enevældens indførelse at Frederik III gav Anders Bording til opgave -at udgive en avis med statens nyheder og historier fra den vide verden. -Eller var det Anders Bording der fik landet opgaven efter talrige bønskrifter til magtens mænd? - -[[!img bording.jpg caption="Et portræt af Anders Bording fra 1645 - 21 år før han begyndte at forfatte Den Danske Mercurius - findes på det Nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot."]] - -Læs mere om digteren og journalistpioneren [Anders Bordings liv før Mercurius](/vejviseren/andersbording/) - -Bladet blev udgivet i elleve årgange 1666 - 1677 med et fire siders blad i quarto-størrelse, altså ca. som et foldet ark papir, med Danmarks og verdens nyheder. -Dermed dækker det slutningen af Frederik III's regeringstid, og begyndelsen af Christian V's. -Bladet er skrevet med gotiske "krøllede" bogstaver, og den gammeldags stavemåde er blot forhindringer for bare at nyde disse gamle aviser. - -Heldigvis har vi lavet en byvandring til at få tiden og versene at stå skarpe, -hvor selve Anders Bording fører rundt i Københavns gamle gader og i barokkens særegne og intrigante verden. -[[Læs om Den Danske Mercurius på tur i København|/mercurius]] - -[[!img mercuriusside.png class="high" caption="Forsiden på Den Danske Mercurius november 1668."]] - -[[!template id=note text="""For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden og kunne tåle klassiske referencer. -Og helt naturlig har avisen navn efter Mercurius, den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. -I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. -Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter for ting og sager. Vinden var måske Zephyr, og blomsterne var Flora. -Når der var krig var det Mars der hærgede osv. Det var ikke sådan at man troede på Mars, Jupiter og Venus, man var gode kristne. -Men der var sammenhænge, hvor man ikke kunne bruge respektable figurer som konger, kirkefædre eller helgener - fx. som halvnøgne statuer og i historier om lyst, sex og sjov. -Derudover var antikken et fælles europæisk tankegods, og noget som katolikker og protestanter kunne deles om. Men dette er et sidespor. -I tilfældet Den Danske Mercurius bruges referencen ganske respektabelt som titlen på en avis."""]] - -## daDUMdaDUMdaDUM... -Mercurius skulle berette om statens affærer, og i April 1669 har der været militære øvelser på Amager med 5000 mand, -som afbræk i arbejdet med at styrke Københavns befæstning. Og poeten sætter sine rim i geled og fører dem på versefødder frem. - -> Det folk som Kongen her i København vil have -> til fæstnings forsvar og skanseværk skal grave, -> Det på Amagers land af selv hans Majestæt -> er blevet nylighen ud i gevær beset -> Han efter Krigsbrug dem lod i slagordning føre, -> ret som de skulle straks til slags og dræbning gøre -> Man overslag har gjort, og fandt at deres tal -> sig til femtusinde ret just beløbe skal. - -[[!img frederik3nyborg.png class="high" size="500x" caption="Frederik III fremstillet som sejerrig konge af Guds Nåde efter slaget ved Nyborg i 1659, -der afsluttede den runde af Svenskekrigene. Selvom han ikke var krigsgal som sin far Christian IV, var det vigtigt at give billedet udadtil at kongen og landet var beredt til kamp."]] - -Soldaterne marcherer i det enevældige Danmark under kongens tilstedeværelse. -Og verset marcherer også i Mercurius, med skift mellem tryksvage og trykstærke stavelser. -To linier af tretten stavelser, og to linier af tolv. - -> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda -> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda -> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM -> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM - -> det FOLK som KONgen HER i KØBenHAVN vil HAve -> til FÆSTningENS forSVAR og SKANseVÆRK skal GRAve - -Men vejret kan man også tale om, som det sker december, hvor det var den hårdeste storm i mands minde. - -> Hvad kan for himlens vejr og elementer tørne? -> så streng og hård en storm, som af nordvestens hjørne, -> I denne måned var vor danske bælters strand -> tilforne nogen tid ej snart hukommes kan. -> De af ældgamle folk, som mindes langt tilbage -> Stadfæste at man her, i deres tid og dage, -> For København har ej set større vand og flod -> End sig af samme storm og vejr indjage lod. - -Så journalisten Bording har været ude at tale med sine kilder - gamle mennesker med lang hukommelse. -Og ved de militærer manøvrer har han også efterrretning af hvormange der deltog. -Men her er det ganske sikkert kongen eller generalerne der har givet det tal der skulle i avisen. - -## Internationale nyheder - -Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve fra udlandet eller forhøre sig fra rejsende og søfolk. -For eksempel her om genopbygningen efter den store brand i London i 1666, der ødelagde de centrale dele af en af Europas største og rigeste byer. - -[[!img londonbrand.png class="high" size="500x" caption="Londons brand i 1666 var en kæmpe nyhed, og et skrækscenarie for andre byer i Europa. -Dette er en ukendt samtidig kunstners fremstilling fra ca. 1670 (kilde: Museum of London)."]] - -> Som Fønix vokser op af egen brand og aske, -> Så vil og London nu begynde frem at braske. -> Hvad før var pindeværk og skrøbeligt af art -> Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart. - -I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med fugl Fønix. -Men der er også konkrete tiltag i byplanlægning, om hvordan byer blev genopbygget i sten, så de ikke så let kunne brænde igen. -Som det kom til at blive reglen i København i 1700-tallet. For selvom gaderne ligger der, er der ikke meget tilbage af det København Anders Bording færdedes i. - -England, Holland og de tyske stater fylder meget i Mercurius' nyheder. Og I Polen er der nærmest altid noget galt. -Angreb fra tyrkerne og intern strid. For i den polske rigsdag var hver adelsmand lige, -og Polens konge skulle ofte forhandle og tåle gentagne oprør mod sin autoritet (fra fx adelsmanden Lubomirski). -Dette var et egnet eksempel til advarsel over for danskerne. - -> Det ganske ridderskab til Lubomirski falder -> En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder. -> JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved, -> Der så genstridig står imod sin øvrighed. - -[[!img sejmen1622.jpg class="high" size="400x" caption="Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde."]] - -De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast, -som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge. - -> Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning, -> Han dog al magten har, og med sin broders Dronning, -> En unge prinsesse nys tillagt og avlet har, -> Sligt steder Paven til, Gud os sådant bevar! - -(I 1683 blev don Pedro så konge og lovformelig gift, og regerede Portugal til 1706 under navnet Pedro den Fredelige). - -Frankrig må man holde øje med. Nok var landet katolsk, men under solkongen Ludvig 14. var Frankrig også den dominerende magt i Europa, -og der hvor Enevælden strålede med størst pragt. Og en del af enevældens væsen var at adelsfolk ("de store") ikke gik bevæbnede rundt, klar til kamp. - -> De Store til Paris ej mere kårder bærer -> men holder kapper for en adelsdragt at være. -> Thi kongen selv har det for dem optaget så, -> hvad kongen gør, det straks på Moden være må. - -Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på at våbnene blev lagt. -Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, -fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598. - -[[!img kavaler1678.jpg class="high" caption="Her ser man adelsmoden i Frankrig 1678. -Det var svært at få mændene til at lægge kården, men spadserestokken blev mere dominerende, -og kården noget mindre fremtrædende som symbol på adelsværdighed. -De adelsmænd der særlig elskede blankvåben kunne så blive officerer, der havde ret til at bære kårde, men samtidig var i de kongens hær, og det styrkede stat og enevælde."]] - -Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige. -Og det er også barok stil at blive inden for et billede, men ændre eller uddybe betydningen. - -> Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe -> Blev tagen op igen og Fama lod udråbe. -> Det svar og Våben var afskaffet allesteds -> Og hver mand med sin med-kristen vel tilfreds. - -I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre begejstring. -Nu var det nemlig ikke adelsmanden der skulle lægge kården, men borgeren, der skulle udskifte drikkebægeret med kaffekoppen! -Og den vinglade poet er slet ikke overbevist om de påståede gavnlige virkninger af de nye drikke. - -> I denne tid man først til disse Nordens lande -> Fornemmer noget sært der føres over strande, -> Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det: -> Men sligt om dansken tjen', kan jeg ej vide ret. -> Man ellers fiver for og meget derom skriver, -> at det en lægdom er og mangt en sygdom driver. -> Dog jeg indbilder mig, det er at større navn -> end det i gerningen kan gøre gavn. -> Jeg priser hummel-øl og anden landsens drikke -> fremt for slig anden kram, hvis Kraft jeg kender ikke. -> Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig, -> Har jeg øl, vin og mjød, jeg noksom hjælper mig. - -[[!img heimbachkro.jpg class="high" caption="Den danske hofmaler Wolfgang Heimbach har fremstillet et værtshusstemning fra perioden."]] - -## Anders Bording som guide eller gæst - -Der er mangt og mere af historier i Den Danske Mercurius, hvor Paul Hartvigson giver den som Anders Bording, -fremsiger versene og giver forklaringer til at forstå en kompleks og kritisk periode i Danmark, -foruden at søge at udrede de hollandsk-engelske søkrige, handelspolitikken og vejret, de klassiske guder og kække hyrdinder. - -Der bliver ture og arrangemnter gennem 2019, mindst én om måneden. Turen kan bestilles og Anders Bording kan inviteres ud som gæst og fordragsholder til arrangementer. - -[[Kom med Anders Bording og Den Danske Mercurius på tur i København|/mercurius]] - -[Første Åbne tur med Anders Bording i januar 2019.](https://billetto.dk/e/premiere-den-danske-mercurius-digteren-anders-bording-fremsiger-og-forklarer-v-paul-hartvigson-billetter-330787) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-01-11"]] diff --git a/vejviseren/dendanskemercurius/index.md b/vejviseren/dendanskemercurius/index.md new file mode 100644 index 00000000..59487ba3 --- /dev/null +++ b/vejviseren/dendanskemercurius/index.md @@ -0,0 +1,213 @@ +[[!meta title="Den Danske Mercurius - De allerseneste gamle nyheder"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Danmarks første avis var på vers og bar et guddommeligt navn. +Nærmere bestemt det samme navn som guden for alkymister, blomsterhandlere, bankfolk, tyve og journalister. +Læs om royale nyheder, voldsomt vejr, katastrofer, krig, skandaler og den nyeste mode, og prøv vores barokke nyhedstur. + +[[!img heimbachkro.jpg class="blog" link="/vejviseren/dendanskemercurius"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/dendanskemercurius]] + +""" +else=""" + +# Den Danske Mercurius + +> Mit måndesdigt jeg ej kan gladere begynde, +> end når jeg noget stort om Kongen kan forkynde. + +Danmarks første avis har aktuelle nyheder fra for 350 år siden. +De er på vers, med royalt stof, nyt om mode og handel, ekstremt vejr, international politik og krig. De har inspireret til en ny byvandring hvor barokpoeten Anders Bording, fremsiger de barokke nyheder på vers, og giver fortrolige forklaringer på, hvad der står mellem linierne. + +[[!img mercuriusposter.jpg class="solo" caption="I løbet af 2019 skal Paul Hartvigson flere gange forvandle sig til sigteren Anders Bording, Danmarks første journalist."]] + +[[!template id=note text="""Det er Paul Hartvigson - historiker og stifter af byvandring.nu - der gennemfører ideen om at lade Anders Bording og hans avis genopstå, og gøre dem til omdrejning for en rundvisning i København om den ældre enevælde. Danmark kunne være forsvundet fra historien. Men i stedet griber Frederik III magtens tøjler, og der begynder at vokse en stærk stat frem, der sætter ny skik på landet. +I Danmark bliver denne barske og betydningsfulde tid ofte overset i skæret af den foregående periode, hvor Christians IV nærmest satte Danmarks magt og rigdom over styr. +Den Danske Mercurius fortæller en historie om. hvordan vi kom videre fra afgrundens rand. Det sene 1600-tal er en farefuld tid med internationale rivaliseringer og konstant truende krige i horisonten. Men det er også en tid for ekspansion og nye impulser."""]] + +### [Første chance for at møde Anders Bording i januar 2019.](https://billetto.dk/e/premiere-den-danske-mercurius-digteren-anders-bording-fremsiger-og-forklarer-v-paul-hartvigson-billetter-330787) + +## Fortale + +> Når Nabolaget står i lysen brand og lue +> Man for ulykke sig må frygte vel og grue, +> Vor danske løve trindt omkring sig mærker krig +> Må derfor væbne sig mod overfald og svig. + +Blandt andet fordi ... + +> Som det i Tyskland til Uro lader tegne, +> Man Pommeren forser med Krigsfolk alle vegne. + +Det var efter Enevældens indførelse at Frederik III gav Anders Bording til opgave +at udgive en avis med statens nyheder og historier fra den vide verden. +Eller var det Anders Bording der fik landet opgaven efter talrige bønskrifter til magtens mænd? + +[[!img bording.jpg caption="Et portræt af Anders Bording fra 1645 - 21 år før han begyndte at forfatte Den Danske Mercurius - findes på det Nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot."]] + +Læs mere om digteren og journalistpioneren [Anders Bordings liv før Mercurius](/vejviseren/andersbording/) + +Bladet blev udgivet i elleve årgange 1666 - 1677 med et fire siders blad i quarto-størrelse, altså ca. som et foldet ark papir, med Danmarks og verdens nyheder. +Dermed dækker det slutningen af Frederik III's regeringstid, og begyndelsen af Christian V's. +Bladet er skrevet med gotiske "krøllede" bogstaver, og den gammeldags stavemåde er blot forhindringer for bare at nyde disse gamle aviser. + +Heldigvis har vi lavet en byvandring til at få tiden og versene at stå skarpe, +hvor selve Anders Bording fører rundt i Københavns gamle gader og i barokkens særegne og intrigante verden. +[[Læs om Den Danske Mercurius på tur i København|/mercurius]] + +[[!img mercuriusside.png class="high" caption="Forsiden på Den Danske Mercurius november 1668."]] + +[[!template id=note text="""For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden og kunne tåle klassiske referencer. +Og helt naturlig har avisen navn efter Mercurius, den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. +I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. +Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter for ting og sager. Vinden var måske Zephyr, og blomsterne var Flora. +Når der var krig var det Mars der hærgede osv. Det var ikke sådan at man troede på Mars, Jupiter og Venus, man var gode kristne. +Men der var sammenhænge, hvor man ikke kunne bruge respektable figurer som konger, kirkefædre eller helgener - fx. som halvnøgne statuer og i historier om lyst, sex og sjov. +Derudover var antikken et fælles europæisk tankegods, og noget som katolikker og protestanter kunne deles om. Men dette er et sidespor. +I tilfældet Den Danske Mercurius bruges referencen ganske respektabelt som titlen på en avis."""]] + +## daDUMdaDUMdaDUM... +Mercurius skulle berette om statens affærer, og i April 1669 har der været militære øvelser på Amager med 5000 mand, +som afbræk i arbejdet med at styrke Københavns befæstning. Og poeten sætter sine rim i geled og fører dem på versefødder frem. + +> Det folk som Kongen her i København vil have +> til fæstnings forsvar og skanseværk skal grave, +> Det på Amagers land af selv hans Majestæt +> er blevet nylighen ud i gevær beset +> Han efter Krigsbrug dem lod i slagordning føre, +> ret som de skulle straks til slags og dræbning gøre +> Man overslag har gjort, og fandt at deres tal +> sig til femtusinde ret just beløbe skal. + +[[!img frederik3nyborg.png class="high" size="500x" caption="Frederik III fremstillet som sejerrig konge af Guds Nåde efter slaget ved Nyborg i 1659, +der afsluttede den runde af Svenskekrigene. Selvom han ikke var krigsgal som sin far Christian IV, var det vigtigt at give billedet udadtil at kongen og landet var beredt til kamp."]] + +Soldaterne marcherer i det enevældige Danmark under kongens tilstedeværelse. +Og verset marcherer også i Mercurius, med skift mellem tryksvage og trykstærke stavelser. +To linier af tretten stavelser, og to linier af tolv. + +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM +> daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM + +> det FOLK som KONgen HER i KØBenHAVN vil HAve +> til FÆSTningENS forSVAR og SKANseVÆRK skal GRAve + +Men vejret kan man også tale om, som det sker december, hvor det var den hårdeste storm i mands minde. + +> Hvad kan for himlens vejr og elementer tørne? +> så streng og hård en storm, som af nordvestens hjørne, +> I denne måned var vor danske bælters strand +> tilforne nogen tid ej snart hukommes kan. +> De af ældgamle folk, som mindes langt tilbage +> Stadfæste at man her, i deres tid og dage, +> For København har ej set større vand og flod +> End sig af samme storm og vejr indjage lod. + +Så journalisten Bording har været ude at tale med sine kilder - gamle mennesker med lang hukommelse. +Og ved de militærer manøvrer har han også efterrretning af hvormange der deltog. +Men her er det ganske sikkert kongen eller generalerne der har givet det tal der skulle i avisen. + +## Internationale nyheder + +Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve fra udlandet eller forhøre sig fra rejsende og søfolk. +For eksempel her om genopbygningen efter den store brand i London i 1666, der ødelagde de centrale dele af en af Europas største og rigeste byer. + +[[!img londonbrand.png class="high" size="500x" caption="Londons brand i 1666 var en kæmpe nyhed, og et skrækscenarie for andre byer i Europa. +Dette er en ukendt samtidig kunstners fremstilling fra ca. 1670 (kilde: Museum of London)."]] + +> Som Fønix vokser op af egen brand og aske, +> Så vil og London nu begynde frem at braske. +> Hvad før var pindeværk og skrøbeligt af art +> Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart. + +I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med fugl Fønix. +Men der er også konkrete tiltag i byplanlægning, om hvordan byer blev genopbygget i sten, så de ikke så let kunne brænde igen. +Som det kom til at blive reglen i København i 1700-tallet. For selvom gaderne ligger der, er der ikke meget tilbage af det København Anders Bording færdedes i. + +England, Holland og de tyske stater fylder meget i Mercurius' nyheder. Og I Polen er der nærmest altid noget galt. +Angreb fra tyrkerne og intern strid. For i den polske rigsdag var hver adelsmand lige, +og Polens konge skulle ofte forhandle og tåle gentagne oprør mod sin autoritet (fra fx adelsmanden Lubomirski). +Dette var et egnet eksempel til advarsel over for danskerne. + +> Det ganske ridderskab til Lubomirski falder +> En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder. +> JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved, +> Der så genstridig står imod sin øvrighed. + +[[!img sejmen1622.jpg class="high" size="400x" caption="Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde."]] + +De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast, +som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge. + +> Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning, +> Han dog al magten har, og med sin broders Dronning, +> En unge prinsesse nys tillagt og avlet har, +> Sligt steder Paven til, Gud os sådant bevar! + +(I 1683 blev don Pedro så konge og lovformelig gift, og regerede Portugal til 1706 under navnet Pedro den Fredelige). + +Frankrig må man holde øje med. Nok var landet katolsk, men under solkongen Ludvig 14. var Frankrig også den dominerende magt i Europa, +og der hvor Enevælden strålede med størst pragt. Og en del af enevældens væsen var at adelsfolk ("de store") ikke gik bevæbnede rundt, klar til kamp. + +> De Store til Paris ej mere kårder bærer +> men holder kapper for en adelsdragt at være. +> Thi kongen selv har det for dem optaget så, +> hvad kongen gør, det straks på Moden være må. + +Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på at våbnene blev lagt. +Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, +fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598. + +[[!img kavaler1678.jpg class="high" caption="Her ser man adelsmoden i Frankrig 1678. +Det var svært at få mændene til at lægge kården, men spadserestokken blev mere dominerende, +og kården noget mindre fremtrædende som symbol på adelsværdighed. +De adelsmænd der særlig elskede blankvåben kunne så blive officerer, der havde ret til at bære kårde, men samtidig var i de kongens hær, og det styrkede stat og enevælde."]] + +Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige. +Og det er også barok stil at blive inden for et billede, men ændre eller uddybe betydningen. + +> Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe +> Blev tagen op igen og Fama lod udråbe. +> Det svar og Våben var afskaffet allesteds +> Og hver mand med sin med-kristen vel tilfreds. + +I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre begejstring. +Nu var det nemlig ikke adelsmanden der skulle lægge kården, men borgeren, der skulle udskifte drikkebægeret med kaffekoppen! +Og den vinglade poet er slet ikke overbevist om de påståede gavnlige virkninger af de nye drikke. + +> I denne tid man først til disse Nordens lande +> Fornemmer noget sært der føres over strande, +> Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det: +> Men sligt om dansken tjen', kan jeg ej vide ret. +> Man ellers fiver for og meget derom skriver, +> at det en lægdom er og mangt en sygdom driver. +> Dog jeg indbilder mig, det er at større navn +> end det i gerningen kan gøre gavn. +> Jeg priser hummel-øl og anden landsens drikke +> fremt for slig anden kram, hvis Kraft jeg kender ikke. +> Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig, +> Har jeg øl, vin og mjød, jeg noksom hjælper mig. + +[[!img heimbachkro.jpg class="high" caption="Den danske hofmaler Wolfgang Heimbach har fremstillet et værtshusstemning fra perioden."]] + +## Anders Bording som guide eller gæst + +Der er mangt og mere af historier i Den Danske Mercurius, hvor Paul Hartvigson giver den som Anders Bording, +fremsiger versene og giver forklaringer til at forstå en kompleks og kritisk periode i Danmark, +foruden at søge at udrede de hollandsk-engelske søkrige, handelspolitikken og vejret, de klassiske guder og kække hyrdinder. + +Der bliver ture og arrangemnter gennem 2019, mindst én om måneden. Turen kan bestilles og Anders Bording kan inviteres ud som gæst og fordragsholder til arrangementer. + +[[Kom med Anders Bording og Den Danske Mercurius på tur i København|/mercurius]] + +[Første Åbne tur med Anders Bording i januar 2019.](https://billetto.dk/e/premiere-den-danske-mercurius-digteren-anders-bording-fremsiger-og-forklarer-v-paul-hartvigson-billetter-330787) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-01-11"]] diff --git a/vejviseren/detklassiskekbh.mdwn b/vejviseren/detklassiskekbh.mdwn deleted file mode 100644 index ca89d214..00000000 --- a/vejviseren/detklassiskekbh.mdwn +++ /dev/null @@ -1,73 +0,0 @@ -[[!meta title="Det klassiske København"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img domkirke_banner.jpg class="blog" link="/vejviseren/detklassiskekbh"]] - -Det antikke Rom spøger flere steder i det indre København. Byretten, -Domkirken og dele af Christiansborg viser inspirationen fra Grækenland -og Rom. Vores nye tur til Det Klassiske København udforsker denne inspiration. - -Søndag den 11.3. går premiereturen med historiker Thomas Warburg som guide. - -[[Læs mere...|/vejviseren/detklassiskekbh]] - -""" -else=""" - -# Det Klassiske København - -Det antikke Rom spøger flere steder i det indre København. Byretten, -Domkirken og dele af Christiansborg viser inspirationen fra Grækenland -og Rom. Vores nye tur [[Det Klassiske København|/klassiskkbh]] udforsker denne inspiration. - -[[!img domkirke_banner.jpg class="solo" size="700x"]] - -Den 11.3. går premiereturen med historiker Thomas Warburg som guide. -Starten er kl. 14.00 på universitetets fortrappe på Frue Plads. - -[[Køb billet gennem Billetto.|https://billetto.dk/e/byvandring-nu-klassisk-kobenhavn-m-thomas-warburg-billetter-262421]] - -Han fortæller om København mellem oplysning og Guldalder, og om de -store skikkelser, der formede byen og stilen, Hofbygmester C.F. Hansen, -og Bertel Thorvaldsen, som blev Københavns eneste æresborger. - -På frisen på Thorvaldsens Museum kan man se københavnernes jubelscener -ved hans hjemkomst i 1838, efter næsten 40 år i Rom. Men i Thorvaldsens -lange fravær havde Rom også øvet indflydelse på hans fødeby gennem -C.F. Hansens bygninger, og hans egen kunst var kommet tilbage til Danmark -som kopier, før hans selv blev sejlet ind under hyldest fra folket og særligt kunstnerne. - -[[!img athenejorgensgaard.jpg class="solo" caption="I Prins Jørgens Gård står Thorvaldsens Athene, og i baggrunden C.F. Hansens frontparti til det andet Christiansborg, nu indgang til Højesteret. Ved siden af ligger Thorvaldsens Museum med hans værker og sammlinger. C.F. Hansens Slotskirke ligger i gårdens vestlige hjørne, ude af billedet."]] - -C.F. Hansen var den magtfulde Hofbygmester i København fra 1805 – 1845. -Men før det havde han slået sine folder i Altona, som var en af de vigtigste -byer i Kongens riger og lande. - -[[Læs artiklen om C.F. Hansen i Altona.|/vejviseren/cfhansenaltona]] - -C.F. Hansens første store opgave i København var Domhuset på Nytorv. -Da han genopbyggede Vor Frue Kirke efter englændernes bombardement, kom -Thorvaldsens skulpturer til at spille en central rolle. Selv om Danmark -var ruineret efter Napoleonskrigene, så trak man på begge de store kunstnere. - -[[!img godgoesdep.jpg class="solo" caption="Thorvaldsens Jesus i C.F. Hansens domkirke, under et *God goes deep* aftenarrangement, med DJ og meditationsstemning, få en fredag i den festglade del af byen."]] - -[[Læs om Thorvaldsens hjemkomst til København, og om hans særprægede grav.|/vejviseren/bertelthorvaldsen]] - -Thorvaldsen blev ved sin død først stedt til hvile i Vor Frue kirke og -siden på Thorvaldsens Museum. Vi går derfor gennem det gamle København -fra netop Vor Frue kirke, over Nytorv til hans museum på Slotsholmen og -finder klassicismens spor af længslen mod det antikke, det rene og det prægtige. - -[[!img naboloes_thorvaldsens.jpg class="solo" caption="Thorvaldsens Museum er også en af de særprægede tempelbygninger midt i det gamle København, med farver der minder om det varme syden."]] - -[[Læs beskrivelsen af Det Klassiske København i vores turkatalog.|/klassiskkbh]] - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note guldalder]] -[[!meta date="2018-03-03"]] diff --git a/vejviseren/detklassiskekbh/index.md b/vejviseren/detklassiskekbh/index.md new file mode 100644 index 00000000..ca89d214 --- /dev/null +++ b/vejviseren/detklassiskekbh/index.md @@ -0,0 +1,73 @@ +[[!meta title="Det klassiske København"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img domkirke_banner.jpg class="blog" link="/vejviseren/detklassiskekbh"]] + +Det antikke Rom spøger flere steder i det indre København. Byretten, +Domkirken og dele af Christiansborg viser inspirationen fra Grækenland +og Rom. Vores nye tur til Det Klassiske København udforsker denne inspiration. + +Søndag den 11.3. går premiereturen med historiker Thomas Warburg som guide. + +[[Læs mere...|/vejviseren/detklassiskekbh]] + +""" +else=""" + +# Det Klassiske København + +Det antikke Rom spøger flere steder i det indre København. Byretten, +Domkirken og dele af Christiansborg viser inspirationen fra Grækenland +og Rom. Vores nye tur [[Det Klassiske København|/klassiskkbh]] udforsker denne inspiration. + +[[!img domkirke_banner.jpg class="solo" size="700x"]] + +Den 11.3. går premiereturen med historiker Thomas Warburg som guide. +Starten er kl. 14.00 på universitetets fortrappe på Frue Plads. + +[[Køb billet gennem Billetto.|https://billetto.dk/e/byvandring-nu-klassisk-kobenhavn-m-thomas-warburg-billetter-262421]] + +Han fortæller om København mellem oplysning og Guldalder, og om de +store skikkelser, der formede byen og stilen, Hofbygmester C.F. Hansen, +og Bertel Thorvaldsen, som blev Københavns eneste æresborger. + +På frisen på Thorvaldsens Museum kan man se københavnernes jubelscener +ved hans hjemkomst i 1838, efter næsten 40 år i Rom. Men i Thorvaldsens +lange fravær havde Rom også øvet indflydelse på hans fødeby gennem +C.F. Hansens bygninger, og hans egen kunst var kommet tilbage til Danmark +som kopier, før hans selv blev sejlet ind under hyldest fra folket og særligt kunstnerne. + +[[!img athenejorgensgaard.jpg class="solo" caption="I Prins Jørgens Gård står Thorvaldsens Athene, og i baggrunden C.F. Hansens frontparti til det andet Christiansborg, nu indgang til Højesteret. Ved siden af ligger Thorvaldsens Museum med hans værker og sammlinger. C.F. Hansens Slotskirke ligger i gårdens vestlige hjørne, ude af billedet."]] + +C.F. Hansen var den magtfulde Hofbygmester i København fra 1805 – 1845. +Men før det havde han slået sine folder i Altona, som var en af de vigtigste +byer i Kongens riger og lande. + +[[Læs artiklen om C.F. Hansen i Altona.|/vejviseren/cfhansenaltona]] + +C.F. Hansens første store opgave i København var Domhuset på Nytorv. +Da han genopbyggede Vor Frue Kirke efter englændernes bombardement, kom +Thorvaldsens skulpturer til at spille en central rolle. Selv om Danmark +var ruineret efter Napoleonskrigene, så trak man på begge de store kunstnere. + +[[!img godgoesdep.jpg class="solo" caption="Thorvaldsens Jesus i C.F. Hansens domkirke, under et *God goes deep* aftenarrangement, med DJ og meditationsstemning, få en fredag i den festglade del af byen."]] + +[[Læs om Thorvaldsens hjemkomst til København, og om hans særprægede grav.|/vejviseren/bertelthorvaldsen]] + +Thorvaldsen blev ved sin død først stedt til hvile i Vor Frue kirke og +siden på Thorvaldsens Museum. Vi går derfor gennem det gamle København +fra netop Vor Frue kirke, over Nytorv til hans museum på Slotsholmen og +finder klassicismens spor af længslen mod det antikke, det rene og det prægtige. + +[[!img naboloes_thorvaldsens.jpg class="solo" caption="Thorvaldsens Museum er også en af de særprægede tempelbygninger midt i det gamle København, med farver der minder om det varme syden."]] + +[[Læs beskrivelsen af Det Klassiske København i vores turkatalog.|/klassiskkbh]] + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note guldalder]] +[[!meta date="2018-03-03"]] diff --git a/vejviseren/drainspotting.mdwn b/vejviseren/drainspotting.mdwn deleted file mode 100644 index eae9ecef..00000000 --- a/vejviseren/drainspotting.mdwn +++ /dev/null @@ -1,124 +0,0 @@ -[[!meta title="Drainspotting - opdag byens bund"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img dublin.jpg class="solo" alt="Kloakdæksel fra Dublin" link="/vejviseren/drainspotting"]] - -Kloakdæksler er solide døre til byens underverden. Men der er -kommet et par flyvende til København, og er landet i -Superkilen på Ydre Nørrebro. Tag med på en lille verdenstur om -dæksel-design og drainspotting. - -[[Læs mere...|/vejviseren/drainspotting]] - -""" -else=""" - -# Drainspotting - opdag byens bund -*Sofie Cold-Ravnkilde* - -Superkilen på Ydre Nørrebro er fuld af objekter fra hele verden. -Det gælder også dørene til byens undergrund. - -[[Og hvad er så Superkilen? Find den i artiklen om Ydre Nørrebro og Nordvest|/vejviseren/udfordringen]] - -Når øjnene har vænnet sig til de stærke farver på Superkilen, -begynder de mange elementer fra andre verdensdele at blive -tydelige. Overvejelser over hvilken type belægning, der skal -bruges eller hvordan dæksler kan se ud, er ikke noget vi tænker -over til hverdag. På Superkilen er det anderledes. Her er alt -byens nips pludselig skiftet ud. - -En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune -anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre -kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem -tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder -som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget -på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud, -der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast. - -[[!img kbh-kolaklaag.jpg alt="Kloakdæksel fra København" class="solo"]] - -*København anvender flere forskellige kloakdæksler, der mest -almindelige er det her, som mange tror, er designet af Bindesbøll. -Desværre kan det ikke dokumenteres og ingen ved, hvem der -egentlig står bag det klassiske design med meanderbort.* - -BIG udtalte i forbindelse med projekt Superkilen, at det trods -alt ville være sært, hvis danskerne havde lavet det bedste af -det hele hver gang. Det var en del af inspirationen, resten kom -da BIG, Superflex og landskabsarkitekterne Topotek 1 blev enige -om, at borgerinddragelse skulle være central for udviklingen af -Superkilen. Beboerne på Nørrebro omkring Superkilen kommer mange -steder fra, ifølge Superflex fra over halvtreds forskellige -lande. De lokale blev bedt om at nominere bestemte genstande -– det kunne fx være en bænk fra fødebyen eller et skilt fra -ens yndlingsrejsemål. - -[[!img dublin.jpg alt="Dæksel fra Dublin" class="solo" caption="Dækslet fra Dublin virker ikke så fremmedartet. Det er vores -fælles rødder i vikingekulturen der kommer til udtryk her"]] - -## Dørene under vores fødder -Én af de internationale detaljer er dækslerne. Dæksler er døre -til en undergrundsverden, hvor forskellige forsynere leverer -fx gas og vand til borgerne. Porte til den enorme og ofte -ukendte verden af kloakker og installationer, der er byens -kredsløb. De forskellige udformninger fortæller os om dækslets -alder og hvad det dækker over. - -Superkilens kloakdæksler er hentet fra Frankrig, Irland, Israel, -Polen og Tanzania. De er stadig runde, de er stadig af støbejern, -og de er stadig på størrelse med dem, Københavns kommune ellers -bruger. Dekorationerne er dog ganske anderledes. Og netop det -kan jo være en udmærket dør til samtaler om Nørrebros mange -forskellige kulturer og deres respektive æstetik. - -[[!img gdansk.jpg alt="Kloakdæksel fra Gdansk" class="solo" caption="Her er kloaklåget, der stolt erklærer at det er fra Gdansk i Polen."]] - -## Dæksel-mania - -I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler. -Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som -skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittigt populær. I dag har -omkring 95% af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget -dæksel, og det er naturligvis blevet en sport at fotografere -disse – også for turister. Selv om man fotograferer motiver fra -lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt -design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak – -og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion. - -[[!img kyoto.jpg alt="Dæksel fra Kyoto" class="solo" caption="Man behøver ikke kunne japansk for at forstå, at de to følgende -dæksler ikke er til kloakker. Det første dæksel skal man tage til Kyoto i Japan for at se."]] - -Den japanske mani med dæksler har ledt til begrebet "drainspotting" -– folk, der rejser rundt i verden og fotograferer dæksler. -Det har også gjort, at mange byer i verden får designet nye, -stedtypiske dæksler. I København har vi fx fået nye dæksler i -forbindelse med H.C. Andersens jubilæum i 2005. - -Så tag kameraet i den ene hånd og børn eller barnlige sjæle i -den anden og gå på dæksel-safari på Superkilen eller i hele byen! - -[[!img tokyo.jpg alt="Kloakdæksel fra Tokyo" class="solo" caption="Dette dæksel i mangastil findes i Tokyo. Det særlige japanske indslag på Superkilen er en kæmpeblæksprutte, som man også kan blive opslugt af."]] - -## Links -Se mere om Superkilens udvikling og dertil hørende kontroverser: -[Hans Kragh-Jacobsens film Shishkebab](http://vimeo.com/81501467) - -[Superkilen har også sin egen hjemmeside:](https://web.archive.org/web/20161115014322/http://superkilen.dk:80/) - -Når du går rundt i det farverige univers kan du finde historier -om de enkelte bænke, dæksler, klatrestativer osv. ved at hente -en App. [Find Superkile-app til smartphone her](https://apkcombo.com/superkilen/dk.superkilen/) - -[De samme historier kan man checke ud på sin computer her](https://www.superflex.net/works/superkilen) - ---- - -[[Baggrundsartikel om sammenstød og byens puls på Ydre Nørrebro og i Nordvest|/vejviseren/udfordringen]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag tip sted superkilen]] -[[!meta date="2014-03-17"]] diff --git a/vejviseren/drainspotting/index.md b/vejviseren/drainspotting/index.md new file mode 100644 index 00000000..eae9ecef --- /dev/null +++ b/vejviseren/drainspotting/index.md @@ -0,0 +1,124 @@ +[[!meta title="Drainspotting - opdag byens bund"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img dublin.jpg class="solo" alt="Kloakdæksel fra Dublin" link="/vejviseren/drainspotting"]] + +Kloakdæksler er solide døre til byens underverden. Men der er +kommet et par flyvende til København, og er landet i +Superkilen på Ydre Nørrebro. Tag med på en lille verdenstur om +dæksel-design og drainspotting. + +[[Læs mere...|/vejviseren/drainspotting]] + +""" +else=""" + +# Drainspotting - opdag byens bund +*Sofie Cold-Ravnkilde* + +Superkilen på Ydre Nørrebro er fuld af objekter fra hele verden. +Det gælder også dørene til byens undergrund. + +[[Og hvad er så Superkilen? Find den i artiklen om Ydre Nørrebro og Nordvest|/vejviseren/udfordringen]] + +Når øjnene har vænnet sig til de stærke farver på Superkilen, +begynder de mange elementer fra andre verdensdele at blive +tydelige. Overvejelser over hvilken type belægning, der skal +bruges eller hvordan dæksler kan se ud, er ikke noget vi tænker +over til hverdag. På Superkilen er det anderledes. Her er alt +byens nips pludselig skiftet ud. + +En bys udstyr kan udformes på mange måder og Københavns kommune +anvender en halvtreds sider lang designmanual for at sikre +kvalitet og sammenhæng i fx bænke, lygtepæle og fliser. Gennem +tiden har mange arkitekter og designere – nogen af dem berømtheder +som J. D. Herholdt, Anton Rosen og Knud V. Engelhardt – tygget +på de praktiske nødvendigheder og spyttet elegante løsninger ud, +der i visse tilfælde er så populære, at de skal boltes fast. + +[[!img kbh-kolaklaag.jpg alt="Kloakdæksel fra København" class="solo"]] + +*København anvender flere forskellige kloakdæksler, der mest +almindelige er det her, som mange tror, er designet af Bindesbøll. +Desværre kan det ikke dokumenteres og ingen ved, hvem der +egentlig står bag det klassiske design med meanderbort.* + +BIG udtalte i forbindelse med projekt Superkilen, at det trods +alt ville være sært, hvis danskerne havde lavet det bedste af +det hele hver gang. Det var en del af inspirationen, resten kom +da BIG, Superflex og landskabsarkitekterne Topotek 1 blev enige +om, at borgerinddragelse skulle være central for udviklingen af +Superkilen. Beboerne på Nørrebro omkring Superkilen kommer mange +steder fra, ifølge Superflex fra over halvtreds forskellige +lande. De lokale blev bedt om at nominere bestemte genstande +– det kunne fx være en bænk fra fødebyen eller et skilt fra +ens yndlingsrejsemål. + +[[!img dublin.jpg alt="Dæksel fra Dublin" class="solo" caption="Dækslet fra Dublin virker ikke så fremmedartet. Det er vores +fælles rødder i vikingekulturen der kommer til udtryk her"]] + +## Dørene under vores fødder +Én af de internationale detaljer er dækslerne. Dæksler er døre +til en undergrundsverden, hvor forskellige forsynere leverer +fx gas og vand til borgerne. Porte til den enorme og ofte +ukendte verden af kloakker og installationer, der er byens +kredsløb. De forskellige udformninger fortæller os om dækslets +alder og hvad det dækker over. + +Superkilens kloakdæksler er hentet fra Frankrig, Irland, Israel, +Polen og Tanzania. De er stadig runde, de er stadig af støbejern, +og de er stadig på størrelse med dem, Københavns kommune ellers +bruger. Dekorationerne er dog ganske anderledes. Og netop det +kan jo være en udmærket dør til samtaler om Nørrebros mange +forskellige kulturer og deres respektive æstetik. + +[[!img gdansk.jpg alt="Kloakdæksel fra Gdansk" class="solo" caption="Her er kloaklåget, der stolt erklærer at det er fra Gdansk i Polen."]] + +## Dæksel-mania + +I Japan opstod der i 1980erne en idé om specialdesignede dæksler. +Eftersom japanere går mindst lige så meget op i design som +skandinaverne, blev idéen hurtigt vanvittigt populær. I dag har +omkring 95% af de ca. 1700 kommuner i Japan deres helt eget +dæksel, og det er naturligvis blevet en sport at fotografere +disse – også for turister. Selv om man fotograferer motiver fra +lokal folklore, flora eller fauna i innovativt og oftest yndigt +design, er det alligevel spøjst at udmundingen til en kloak – +og alt, hvad en sådan indebærer – er blevet en turistattraktion. + +[[!img kyoto.jpg alt="Dæksel fra Kyoto" class="solo" caption="Man behøver ikke kunne japansk for at forstå, at de to følgende +dæksler ikke er til kloakker. Det første dæksel skal man tage til Kyoto i Japan for at se."]] + +Den japanske mani med dæksler har ledt til begrebet "drainspotting" +– folk, der rejser rundt i verden og fotograferer dæksler. +Det har også gjort, at mange byer i verden får designet nye, +stedtypiske dæksler. I København har vi fx fået nye dæksler i +forbindelse med H.C. Andersens jubilæum i 2005. + +Så tag kameraet i den ene hånd og børn eller barnlige sjæle i +den anden og gå på dæksel-safari på Superkilen eller i hele byen! + +[[!img tokyo.jpg alt="Kloakdæksel fra Tokyo" class="solo" caption="Dette dæksel i mangastil findes i Tokyo. Det særlige japanske indslag på Superkilen er en kæmpeblæksprutte, som man også kan blive opslugt af."]] + +## Links +Se mere om Superkilens udvikling og dertil hørende kontroverser: +[Hans Kragh-Jacobsens film Shishkebab](http://vimeo.com/81501467) + +[Superkilen har også sin egen hjemmeside:](https://web.archive.org/web/20161115014322/http://superkilen.dk:80/) + +Når du går rundt i det farverige univers kan du finde historier +om de enkelte bænke, dæksler, klatrestativer osv. ved at hente +en App. [Find Superkile-app til smartphone her](https://apkcombo.com/superkilen/dk.superkilen/) + +[De samme historier kan man checke ud på sin computer her](https://www.superflex.net/works/superkilen) + +--- + +[[Baggrundsartikel om sammenstød og byens puls på Ydre Nørrebro og i Nordvest|/vejviseren/udfordringen]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag tip sted superkilen]] +[[!meta date="2014-03-17"]] diff --git a/vejviseren/dysten2016.mdwn b/vejviseren/dysten2016.mdwn deleted file mode 100644 index 158dc62e..00000000 --- a/vejviseren/dysten2016.mdwn +++ /dev/null @@ -1,78 +0,0 @@ -[[!meta title="Dysten i Byen - Åbne Runder i Efteråret 2016"]] - -[[!if test="included()" then=""" -Byvandring med konkurrence. - Åbne Runder i Efteråret 2016 - -Gå med på de Åbne Runder af Dysten i Byen – og prøv dine evner sammen med vennerne. - -[[!img dyst1grafik.png class="blog" link="/vejviseren/dysten2016" ]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/dysten2016]] - -""" -else=""" - -# Dysten i Byen -Byvandring med konkurrence. Åbne Runder i efteråret 2016. - -Gå med på de Åbne Runder af Dysten i Byen – og prøv dine evner sammen med vennerne. - -[[!img dyst1_fupfakta.jpg class="solo"]] - -Under ”Dysten i Byen” stiller man hold mod hold, og der er en række spørgsmål, -opgaver og udfordringer på vejen gennem byen. Guiden er quizmaster, og afslører -nogle af de sære og spændende historier, der gemmer sig bag spørgsmål og svar. -Det er en tur, der egner sig til firmaarrangementer, familiefester osv. - -[[Læs mere om Dysten i Byen.|/dysten]] - -## Åbne Runder -Det er let at prøve Dysten i efteråret 2016. -Der er offentlige runder søndag d. 21.-8. og 4.-9, begge dage kl. 15.00. -Vi giver rabat på tilmelding af hold på 3 personer. Der kan være op til 5 på et hold. -Der er altid hold til deltagere, der melder sig til på egen hånd, for vi inviterer -et par rutinerede testere med, som man kan slutte sig til. - -Hver tur har et overordnet tema, men vi griber også fat i andre emner, der byder sig til undervejs. - -[[!img dyst1grafik.png class="solo"]] - -### Runde 1, søndag d. 21.-8. Magtens smutveje. - -Start fra Rådhuspladsen. -[[Køb Billet på Billetto|https://billetto.dk/da/events/dysten-i-byen-1-magtens-smutveje]]. - -Temaet er magt, styring og slingrekurs. Turen går mellem Rådhuset, Domhuset og -Borgen. Det handler lov, ret og overblik, og selvfølgelig også om uro, ulovligheder -og undtagelser. - -[[!img dyst2grafik.png class="solo"]] - -### Runde 2, søndag d. 4.-9. Byggeskandaler i Kongens By. - -Start fra Inderhavnsbroen ved Havnegade. -[[Køb Billet på Billetto.|https://billetto.dk/da/events/dysten-i-byen-1-magtens-smutveje-c03be3]] - -København er fuld af prægtige bygninger, og hvem gider så grave i forsinkelser, -byggesjusk og lig i lasten bagefter? -Det gør selvfølgelig Byvandring.nu. - -Vi starter hvor Inderhavnsbroen rammer Nyhavn, og tager turen gennem det smukke Nyhavn. -Det er svært at forestille sig, hvad der har udspillet sig her i en snusket fortid. -Frederiksstaden med de flotte palæer gemmer til gengæld på byggesager i luksusklassen. - -### Senere Runder - - * **Har Istedgade Overgivet Sig?** Slaget om Indre Vesterbro. - * **Kast den Første Sten.** Nørrebro på spil. - * **Hvor er pengene?** Vi fisker efter finanshistorier i Holmens Kanal. - -Vi tager gerne imod forslag til steder og temaer for senere runder. -Vi vil også gerne trække på folk med specialviden, så vi kan finde -ud af at stille de rigtige spørgsmål. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event note]] -[[!meta date="2016-08-09"]] diff --git a/vejviseren/dysten2016/index.md b/vejviseren/dysten2016/index.md new file mode 100644 index 00000000..158dc62e --- /dev/null +++ b/vejviseren/dysten2016/index.md @@ -0,0 +1,78 @@ +[[!meta title="Dysten i Byen - Åbne Runder i Efteråret 2016"]] + +[[!if test="included()" then=""" +Byvandring med konkurrence. - Åbne Runder i Efteråret 2016 + +Gå med på de Åbne Runder af Dysten i Byen – og prøv dine evner sammen med vennerne. + +[[!img dyst1grafik.png class="blog" link="/vejviseren/dysten2016" ]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/dysten2016]] + +""" +else=""" + +# Dysten i Byen +Byvandring med konkurrence. Åbne Runder i efteråret 2016. + +Gå med på de Åbne Runder af Dysten i Byen – og prøv dine evner sammen med vennerne. + +[[!img dyst1_fupfakta.jpg class="solo"]] + +Under ”Dysten i Byen” stiller man hold mod hold, og der er en række spørgsmål, +opgaver og udfordringer på vejen gennem byen. Guiden er quizmaster, og afslører +nogle af de sære og spændende historier, der gemmer sig bag spørgsmål og svar. +Det er en tur, der egner sig til firmaarrangementer, familiefester osv. + +[[Læs mere om Dysten i Byen.|/dysten]] + +## Åbne Runder +Det er let at prøve Dysten i efteråret 2016. +Der er offentlige runder søndag d. 21.-8. og 4.-9, begge dage kl. 15.00. +Vi giver rabat på tilmelding af hold på 3 personer. Der kan være op til 5 på et hold. +Der er altid hold til deltagere, der melder sig til på egen hånd, for vi inviterer +et par rutinerede testere med, som man kan slutte sig til. + +Hver tur har et overordnet tema, men vi griber også fat i andre emner, der byder sig til undervejs. + +[[!img dyst1grafik.png class="solo"]] + +### Runde 1, søndag d. 21.-8. Magtens smutveje. + +Start fra Rådhuspladsen. +[[Køb Billet på Billetto|https://billetto.dk/da/events/dysten-i-byen-1-magtens-smutveje]]. + +Temaet er magt, styring og slingrekurs. Turen går mellem Rådhuset, Domhuset og +Borgen. Det handler lov, ret og overblik, og selvfølgelig også om uro, ulovligheder +og undtagelser. + +[[!img dyst2grafik.png class="solo"]] + +### Runde 2, søndag d. 4.-9. Byggeskandaler i Kongens By. + +Start fra Inderhavnsbroen ved Havnegade. +[[Køb Billet på Billetto.|https://billetto.dk/da/events/dysten-i-byen-1-magtens-smutveje-c03be3]] + +København er fuld af prægtige bygninger, og hvem gider så grave i forsinkelser, +byggesjusk og lig i lasten bagefter? +Det gør selvfølgelig Byvandring.nu. + +Vi starter hvor Inderhavnsbroen rammer Nyhavn, og tager turen gennem det smukke Nyhavn. +Det er svært at forestille sig, hvad der har udspillet sig her i en snusket fortid. +Frederiksstaden med de flotte palæer gemmer til gengæld på byggesager i luksusklassen. + +### Senere Runder + + * **Har Istedgade Overgivet Sig?** Slaget om Indre Vesterbro. + * **Kast den Første Sten.** Nørrebro på spil. + * **Hvor er pengene?** Vi fisker efter finanshistorier i Holmens Kanal. + +Vi tager gerne imod forslag til steder og temaer for senere runder. +Vi vil også gerne trække på folk med specialviden, så vi kan finde +ud af at stille de rigtige spørgsmål. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event note]] +[[!meta date="2016-08-09"]] diff --git a/vejviseren/dysten2016september.mdwn b/vejviseren/dysten2016september.mdwn deleted file mode 100644 index b0a05563..00000000 --- a/vejviseren/dysten2016september.mdwn +++ /dev/null @@ -1,51 +0,0 @@ -[[!meta title="Dysten i Byen - Dysten på Broen"]] - -[[!if test="included()" then=""" -Byvandring med konkurrence. - Åbne Runder i Efteråret 2016 -Dysten i Byen kommer til Vesterbro - -[[!img dyst3grafik.png class="blog" link="/vejviseren/dysten2016"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/dysten2016september]] - -""" -else=""" - -# Dysten på Broen -Byvandring med konkurrence. Nu på Vesterbro 18.9. 2016. - -[[!img dyst3grafik.png class="solo"]] - -Hvad var det bydelelens digtere bedrev? Hvad er det Istedgade aldrig gør? -Hvordan er Kødets gang mellem Halmtorvet og Slagtehusgade? - -Prøv din viden og skarpsindighed på turen 18.9. kl. 15.00. -Vi starter fra Vesterbros Torv. - -Du kan tilmelde via SMS og betale med Mobile Pay til 22 44 27 48. - -Under ”Dysten i Byen” stiller man hold mod hold, og der er en række spørgsmål, -opgaver og udfordringer på vejen gennem byen. Guiden er quizmaster, og afslører -nogle af de sære og spændende historier, der gemmer sig bag spørgsmål og svar. -Det er en tur, der egner sig til firmaarrangementer, familiefester osv. - -[[Læs mere om Dysten i Byen.|/dysten]] - -## Dysten i Byen - Byggeskandaler i Kongens København. - -[[!img vinderfamilie.jpg class="solo"]] - -Der blev uddelt en SKANDALØS PRÆMIE i form af **Grand Prix 2014 Vinen**. -Flasken var et udsøgt fund, men havde dog ikke kostet lige så meget som -ombygningen af Sektionshallen til Eurovison 2014. Bygningen ses i -baggrunden af billedet. Det er taget på Inderhavnsbroen, der selvfølgelig -også har været præget af skandaler i løbet af den 3 år og 10 måneders -forsinkede byggeperiode. - -Som man ser var det en våd fornøjelse. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event konkurrence note]] -[[!meta date="2016-09-11"]] diff --git a/vejviseren/dysten2016september/index.md b/vejviseren/dysten2016september/index.md new file mode 100644 index 00000000..b0a05563 --- /dev/null +++ b/vejviseren/dysten2016september/index.md @@ -0,0 +1,51 @@ +[[!meta title="Dysten i Byen - Dysten på Broen"]] + +[[!if test="included()" then=""" +Byvandring med konkurrence. - Åbne Runder i Efteråret 2016 +Dysten i Byen kommer til Vesterbro + +[[!img dyst3grafik.png class="blog" link="/vejviseren/dysten2016"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/dysten2016september]] + +""" +else=""" + +# Dysten på Broen +Byvandring med konkurrence. Nu på Vesterbro 18.9. 2016. + +[[!img dyst3grafik.png class="solo"]] + +Hvad var det bydelelens digtere bedrev? Hvad er det Istedgade aldrig gør? +Hvordan er Kødets gang mellem Halmtorvet og Slagtehusgade? + +Prøv din viden og skarpsindighed på turen 18.9. kl. 15.00. +Vi starter fra Vesterbros Torv. + +Du kan tilmelde via SMS og betale med Mobile Pay til 22 44 27 48. + +Under ”Dysten i Byen” stiller man hold mod hold, og der er en række spørgsmål, +opgaver og udfordringer på vejen gennem byen. Guiden er quizmaster, og afslører +nogle af de sære og spændende historier, der gemmer sig bag spørgsmål og svar. +Det er en tur, der egner sig til firmaarrangementer, familiefester osv. + +[[Læs mere om Dysten i Byen.|/dysten]] + +## Dysten i Byen - Byggeskandaler i Kongens København. + +[[!img vinderfamilie.jpg class="solo"]] + +Der blev uddelt en SKANDALØS PRÆMIE i form af **Grand Prix 2014 Vinen**. +Flasken var et udsøgt fund, men havde dog ikke kostet lige så meget som +ombygningen af Sektionshallen til Eurovison 2014. Bygningen ses i +baggrunden af billedet. Det er taget på Inderhavnsbroen, der selvfølgelig +også har været præget af skandaler i løbet af den 3 år og 10 måneders +forsinkede byggeperiode. + +Som man ser var det en våd fornøjelse. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event konkurrence note]] +[[!meta date="2016-09-11"]] diff --git a/vejviseren/efteraar2019program.mdwn b/vejviseren/efteraar2019program.mdwn deleted file mode 100644 index f3d99f29..00000000 --- a/vejviseren/efteraar2019program.mdwn +++ /dev/null @@ -1,100 +0,0 @@ -[[!meta title="Åbne ture til hele efterået 2019"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Med over 30 ture er der mange oplevelser at vælge imellem på Byvandring.nu. -Første tur var på Christianshavn onsdag d. 14. august og derefter kommer vi -rundt i både brokvartererne, Frederiksberg og Indre By med forskellige temaer. -Senere, når den nye Cityring åbner, finder vi historierne i områderne omkring -de nye metrostationer. - -[[!img amagerbakke_kajak.jpg class="blog" link="vejviseren/efteraar2019program"]] - -[[Læs mere...|vejviseren/efteraar2019program]] - -""" -else=""" - -# Åbne Ture til hele efteråret 2019 - -[[Vi har over 30 Åbne Ture på programmet for Byvandring.nu.|/aabneture]] -Første tur var på Christianshavn onsdag d. 14. august, -og derefter kommer vi rundt i både brokvartererne, Frederiksberg -og Indre By med forskellige temaer. Senere, når den nye Cityring åbner, -finder vi historierne i områderne omkring de nye metrostationer. - -[[!img amagerbakke_kajak.jpg class="high" caption="Også i August har vi et par cykelture til den nordlige og sydlige del af Københavns havn."]] - - -## Olsenbanden og Dansk Film - -I hele september har vi afgange på vores populære korte tur -i Valby i Olsen Bandens univers, med Jesper Jørgensen som eksperten på området. -Og der er andre lejligheder til at følge dansk film, -fx inde omkring Nyhavn og Kongens Nytorv som længe har været et centrum for skuespil. - -[[!img olsenbandevalbynultekst.jpg class="high"]] - -## Guldalderen med glans og grums - -Flere af vore guider har arbejdet med temaer fra starten af 1800-tallet. -Det handler bl.a. om de sidste københavnere under kongens enevælde -og ikke mindst om byens liv før voldenes fald. -Vi kan stadig se meget af dén by, når vi vandrer i Indre By. - -I starten af efteråret møder vi de gamle mestre som Thorvaldsen og C.F. Hansen, -og bestiger Vor Frues tårn 1.9 i selskab med Thomas Warburg. -Vi har ture om den bevægelige filosof Søren Kierkegaard -og om H.C. Andersens eventyr i København. -Men vi kommer også ind på tidens skyggesider med den udbredte fattigdom, dobbelmoral og frygt i samfundet -på en dramatisk byvandring med Jane Isabella Engelund. - -Vi kommer også ind på dobbeltheden og de onde gamle dage i to ture i Indre By: -24.8. er det Dyden i Pisserenden -og 19.10 går vi til Brøndstræderne - fattige, fremmede og forbrydere i det gamle København. -Begge er ture af Lone Jepsen. - -[[!img waagepetersen_rorbye.jpg class="high" caption="Martinus Rørbyes billede fra Waagepetersenske hjem, viser at familielivet var et af tidens idaler."]] - -## Jødernes historie - -I år er det 200-året for Jødefejden. -Vi kigger nærmere på jødernes situation som minoritet i et samfund, -der blev mere og mere nationalt og dansksindet. -Jødernes historie er også temaet i turen [Familien Vogelfrei Flygter](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-familien-vogelfrei-flygter-billetter-377446/) -om Jødeaktionen i 1943. -Vi trækker den mytiske fortælling tæt ind på den historiske viden for at se nye sider. - -Vi laver også gerne ture om andre minoriteter. - -[[!img opbrud_grafik.jpg class="high" caption="Familien Vogelfrei Flygter, er en historie der udspiller sig under Jødeaktionen i 1943."]] - -## Krigen slipper ikke sit tag - -Vi har fat i Besættelsen gennem flere andre ture. -Bl.a. om modstanden på Vesterbro 8.9. -og om modstandskampens ofre på en udflugt til Mindelunden 15.9. -Turen om dobbeltspil og intriger på den pæne Østerbro kommer op igen -i anledning af Østerbro Teaters opsætning af Befriet, -et drama om skæbner og dilemmaer i besættelsen. -Nogle af de samme konflikter bliver belyst i turen Blandt Fjender, -som er på programmet to gange i oktober-november. - -## Metroringen - -Metro i København åbner en ringlinje 29.9. 2019, og dermed åbner der sig nye veje i København. - -Byvandring.nu lancerer et program med ture der udgår fra alle 17 stationer i den nye metroring. -Der er både ”steder man kender” som Nørrebro Runddel, Enghave Plads og Trianglen, -og ret ukendte lokationer som Skjolds Plads, Poul Henningsens Plads og Aksel Møllers Have. - -Disse ture bliver præsenteret som Åbne Ture i løbet af efteråret 2019 og foråret 2020, -og man kan købe et klippekort til dem. Der er ikke nogen andre steder hvor du kan købe klippekort til metroen! - -[[!img runddelcykler.jpg class="high" caption="En af de nye stationer åbner ved Nørrebro Runddel"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-08-09"]] diff --git a/vejviseren/efteraar2019program/index.md b/vejviseren/efteraar2019program/index.md new file mode 100644 index 00000000..f3d99f29 --- /dev/null +++ b/vejviseren/efteraar2019program/index.md @@ -0,0 +1,100 @@ +[[!meta title="Åbne ture til hele efterået 2019"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Med over 30 ture er der mange oplevelser at vælge imellem på Byvandring.nu. +Første tur var på Christianshavn onsdag d. 14. august og derefter kommer vi +rundt i både brokvartererne, Frederiksberg og Indre By med forskellige temaer. +Senere, når den nye Cityring åbner, finder vi historierne i områderne omkring +de nye metrostationer. + +[[!img amagerbakke_kajak.jpg class="blog" link="vejviseren/efteraar2019program"]] + +[[Læs mere...|vejviseren/efteraar2019program]] + +""" +else=""" + +# Åbne Ture til hele efteråret 2019 + +[[Vi har over 30 Åbne Ture på programmet for Byvandring.nu.|/aabneture]] +Første tur var på Christianshavn onsdag d. 14. august, +og derefter kommer vi rundt i både brokvartererne, Frederiksberg +og Indre By med forskellige temaer. Senere, når den nye Cityring åbner, +finder vi historierne i områderne omkring de nye metrostationer. + +[[!img amagerbakke_kajak.jpg class="high" caption="Også i August har vi et par cykelture til den nordlige og sydlige del af Københavns havn."]] + + +## Olsenbanden og Dansk Film + +I hele september har vi afgange på vores populære korte tur +i Valby i Olsen Bandens univers, med Jesper Jørgensen som eksperten på området. +Og der er andre lejligheder til at følge dansk film, +fx inde omkring Nyhavn og Kongens Nytorv som længe har været et centrum for skuespil. + +[[!img olsenbandevalbynultekst.jpg class="high"]] + +## Guldalderen med glans og grums + +Flere af vore guider har arbejdet med temaer fra starten af 1800-tallet. +Det handler bl.a. om de sidste københavnere under kongens enevælde +og ikke mindst om byens liv før voldenes fald. +Vi kan stadig se meget af dén by, når vi vandrer i Indre By. + +I starten af efteråret møder vi de gamle mestre som Thorvaldsen og C.F. Hansen, +og bestiger Vor Frues tårn 1.9 i selskab med Thomas Warburg. +Vi har ture om den bevægelige filosof Søren Kierkegaard +og om H.C. Andersens eventyr i København. +Men vi kommer også ind på tidens skyggesider med den udbredte fattigdom, dobbelmoral og frygt i samfundet +på en dramatisk byvandring med Jane Isabella Engelund. + +Vi kommer også ind på dobbeltheden og de onde gamle dage i to ture i Indre By: +24.8. er det Dyden i Pisserenden +og 19.10 går vi til Brøndstræderne - fattige, fremmede og forbrydere i det gamle København. +Begge er ture af Lone Jepsen. + +[[!img waagepetersen_rorbye.jpg class="high" caption="Martinus Rørbyes billede fra Waagepetersenske hjem, viser at familielivet var et af tidens idaler."]] + +## Jødernes historie + +I år er det 200-året for Jødefejden. +Vi kigger nærmere på jødernes situation som minoritet i et samfund, +der blev mere og mere nationalt og dansksindet. +Jødernes historie er også temaet i turen [Familien Vogelfrei Flygter](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-familien-vogelfrei-flygter-billetter-377446/) +om Jødeaktionen i 1943. +Vi trækker den mytiske fortælling tæt ind på den historiske viden for at se nye sider. + +Vi laver også gerne ture om andre minoriteter. + +[[!img opbrud_grafik.jpg class="high" caption="Familien Vogelfrei Flygter, er en historie der udspiller sig under Jødeaktionen i 1943."]] + +## Krigen slipper ikke sit tag + +Vi har fat i Besættelsen gennem flere andre ture. +Bl.a. om modstanden på Vesterbro 8.9. +og om modstandskampens ofre på en udflugt til Mindelunden 15.9. +Turen om dobbeltspil og intriger på den pæne Østerbro kommer op igen +i anledning af Østerbro Teaters opsætning af Befriet, +et drama om skæbner og dilemmaer i besættelsen. +Nogle af de samme konflikter bliver belyst i turen Blandt Fjender, +som er på programmet to gange i oktober-november. + +## Metroringen + +Metro i København åbner en ringlinje 29.9. 2019, og dermed åbner der sig nye veje i København. + +Byvandring.nu lancerer et program med ture der udgår fra alle 17 stationer i den nye metroring. +Der er både ”steder man kender” som Nørrebro Runddel, Enghave Plads og Trianglen, +og ret ukendte lokationer som Skjolds Plads, Poul Henningsens Plads og Aksel Møllers Have. + +Disse ture bliver præsenteret som Åbne Ture i løbet af efteråret 2019 og foråret 2020, +og man kan købe et klippekort til dem. Der er ikke nogen andre steder hvor du kan købe klippekort til metroen! + +[[!img runddelcykler.jpg class="high" caption="En af de nye stationer åbner ved Nørrebro Runddel"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-08-09"]] diff --git a/vejviseren/efteraarsblues.mdwn b/vejviseren/efteraarsblues.mdwn deleted file mode 100644 index 2b7ecce2..00000000 --- a/vejviseren/efteraarsblues.mdwn +++ /dev/null @@ -1,30 +0,0 @@ -[[!meta title="Efterårs-Blues af Dan Turell"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img efteraarsblues.png class="blog" link="/vejviseren/efteraarsblues"]] - -En lydprøve af digtet om det umulige og uundgåelige farvel, til turen 8.10 2016 . - -[[Læs mere...|/vejviseren/efteraarsblues]] - -""" -else=""" - - -# Efterårs-Blues - -[[!img efteraarsblues.png class="solo"]] - -Den 8.10. 2016 går Paul Hartvigson en tur om Dan Turell, og digtet Efterårs-Blues er nyt på programmet. -Hør med her om årstiden og om at sige farvel. - -Lyt med. - -Start: 8.10. kl. 13.00. Indtil turen går kan billetter findes på [[Åbne Ture|aabneture]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren note]] -[[!tag personer turell]] -[[!meta date=2016-10-05]] diff --git a/vejviseren/efteraarsblues/index.md b/vejviseren/efteraarsblues/index.md new file mode 100644 index 00000000..2b7ecce2 --- /dev/null +++ b/vejviseren/efteraarsblues/index.md @@ -0,0 +1,30 @@ +[[!meta title="Efterårs-Blues af Dan Turell"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img efteraarsblues.png class="blog" link="/vejviseren/efteraarsblues"]] + +En lydprøve af digtet om det umulige og uundgåelige farvel, til turen 8.10 2016 . + +[[Læs mere...|/vejviseren/efteraarsblues]] + +""" +else=""" + + +# Efterårs-Blues + +[[!img efteraarsblues.png class="solo"]] + +Den 8.10. 2016 går Paul Hartvigson en tur om Dan Turell, og digtet Efterårs-Blues er nyt på programmet. +Hør med her om årstiden og om at sige farvel. + +Lyt med. + +Start: 8.10. kl. 13.00. Indtil turen går kan billetter findes på [[Åbne Ture|aabneture]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren note]] +[[!tag personer turell]] +[[!meta date=2016-10-05]] diff --git a/vejviseren/elmegade.mdwn b/vejviseren/elmegade.mdwn deleted file mode 100644 index 19908d46..00000000 --- a/vejviseren/elmegade.mdwn +++ /dev/null @@ -1,104 +0,0 @@ -[[!meta title="Ændringer i Elmegade 1993-2013"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img antikvariat.jpg class="blog" link="/vejviseren/elmegade"]] - -Gå tre trin ned, og træd ind på Antikvariatet i Elmegade, når byvandring.nu -opsøger vidner til hvad der har bevæget sig på Nørrebro i løbet af 20 år. - -[[Læs mere...|/vejviseren/elmegade]] - -""" -else=""" - -# Ændringer i Elmegade 1993 - 2013 - -[[!template id=note text="""18 maj 1993 er mange folk stimlet sammen -på Blågårds Plads og der omkring. Man vil ind i byen og demonstrere, -men kan ikke komme ned ad Blågårdsgade mod Dronning Louises Bro. -Konfrontationen er allerede i gang, og politiet er rykket ind på -den første del af Nørrebrogade. En meget stor gruppe går bag om -til Folkets Park og ned ad Stengade og Elmegade mod Skt. Hans Torv."""]] - -## Elmegade mellem Nørrebrogade og Skt. Hans Torv -Denne lille Nørrebrogade er en populær smutvej i byen. Den går lidt -på skrå i midten, så enderne kan mødes, og to gadestumper i 1870'erne kunne blive een gade. - -[[!img elmegade1968.jpg class="solo" caption="Importøren i nr. 1 -ses på dette foto fra 1968, fundet på [Erik V Petersens hjemmeside om bl.a. sporveje](http://evp.dk)"]] - -## Elmegade mellem før og nu -Den majaften i 1993 har de færreste nok tænkt på, hvilke butikker de kom forbi. -Men jeg kigger efter det på min vandring. - -Importøren, Bullers Træsko, Grønthandler, Café Elm, Smørrebrødsforretning, -Damefrisør, Døgnkiosk – det var ret jævne dagligdags butikker dengang. -I dag er der mindst ti butikker med mode og design, økologisk take away og særlige caféer. - -Når man modstiller Vejviseren fra 1993 med gadebilledet af i dag, -er der kun få gengangere: Elmegades Antikvariat, Gebauer Lampeskærme -og Demos Bogcafé. Her er der vidner til tyve års udvikling. - -Bjørn står i antikvariatet, hvor han begyndte som medhjælp i 1979. -Han var med på gaden 18. maj 1993, men kan også fortælle om, -hvordan kvarteret har ændret sig: *”Den gang kendte jeg alle i min opgang, -i dag kender jeg kun halvdelen. Førhen, hvis folk spillede højt, -gik man bare ned og bankede på og bad om de ville skrue ned. -I dag så ringer de til politiet når underboen larmer.”* - -Bjørn fortæller, at området ved Skt. Hans Torv var det første, -hvor der blev lavet andelslejligheder i stor stil. Det har ændret kvarteret, -at man skal betale 5-6000 kr. for en lille 2-værelses. Det er der ingen studerende -der har råd til, med mindre de har forældrene i baglommen. - -[[!img antikvariat.jpg class="solo" caption="Bjørn betjener kunder i antikvariatet. Det er Colombo i baggrunden."]] - -### Ud og ind ad Elmegade -Det var ikke bare de studerende, der rykkede videre efterhånden som -priserne på andelslejligheder steg. Junkierne var nogle af de første, -der forsvandt. De svage og de fattige havde ikke råd til at blive, -fortæller Bjørn. De røg ud til Nordvest, til Ringertoften og der omkring. -Denne del af Nørrebro er blevet et dyrt kvarter. I dag er der kun én butik, -hvor de giver kredit – af hvad han ved. Engang var det nærmest alle steder. - -Colombo er også til stede i aktikvariatet. Han har drevet købmandbutik, -videoudlejning, indisk restaurant og andre forretninger omkring Skt. Hans Torv. -Colombo husker dengang, man gav kredit. Det skete, at junkierne kom og tiggede. -Han gav dem ingen penge, men de kunne få en pakke rugbrød og en leverpostej, -når de var sultne. Sommetider tilbød de at sælge ham et eller andet, -men det ville han ikke tage imod. - -De to mænd diskuterer folk dengang og nu. Det var anderledes mennesker, -men de var ordentlige mennesker, der tog sig af deres børn, siger Colombo. -Bjørn mener dog, at der også var forældre, der nærmest boede på et værtshus, -hvor børnene troppede op kl. 7 for at få penge til mad. - -### Hvor går grænsen til førhen? -Hvornår ændrede kvarteret sig, spørger jeg. Hvornår oplevede du en konkret ændring? -Bjørn peger over gaden: *”mit stamværtshus – Café Elm – det lukkede for ca. -13 år siden, så måske omkring 2000.”* - -[[!img laundromatattila.jpg class="solo" caption="I lokalerne, hvor Café Elm lå, -åbnede i 2005 Laundromat Café, som er ikonisk for Elmegade med sin book exchange -og sine vaskemaskiner. Det bragte kvarteret i New York Times. Nørrebro var blevet -et trendy kvarter i København."]] - -Bjørn tænker over en anden skillelinje mellem dengang og nu: -*”Da de første modebutikker åbnede omkring 2003, og de solgte jeans for 1500 kr. -og underbukser for 500. Jeg troede det var løgn, det ville aldrig holde.”* -Bjørn trækker på skuldrene for at gøre tanken færdig. - -Elmegade har et andet ansigt end i 1993. Andre gader er ikke så forandrede, -men Nørrebro er et andet sted i dag end for tyve år siden. Og det er sin sag -at trække en grænse mellem samtiden og historien. - -[[Vejviseren 1993: Sankt Hans Torv|/vejviseren/vejviser-1993]] - -[[1993 i perspektiv – Samtidshistorie og erindringer|vejviseren/samtidshistorie-1993/]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted elmegade tid 1993]] -[[!meta date="2013-04-29"]] diff --git a/vejviseren/elmegade/index.md b/vejviseren/elmegade/index.md new file mode 100644 index 00000000..19908d46 --- /dev/null +++ b/vejviseren/elmegade/index.md @@ -0,0 +1,104 @@ +[[!meta title="Ændringer i Elmegade 1993-2013"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img antikvariat.jpg class="blog" link="/vejviseren/elmegade"]] + +Gå tre trin ned, og træd ind på Antikvariatet i Elmegade, når byvandring.nu +opsøger vidner til hvad der har bevæget sig på Nørrebro i løbet af 20 år. + +[[Læs mere...|/vejviseren/elmegade]] + +""" +else=""" + +# Ændringer i Elmegade 1993 - 2013 + +[[!template id=note text="""18 maj 1993 er mange folk stimlet sammen +på Blågårds Plads og der omkring. Man vil ind i byen og demonstrere, +men kan ikke komme ned ad Blågårdsgade mod Dronning Louises Bro. +Konfrontationen er allerede i gang, og politiet er rykket ind på +den første del af Nørrebrogade. En meget stor gruppe går bag om +til Folkets Park og ned ad Stengade og Elmegade mod Skt. Hans Torv."""]] + +## Elmegade mellem Nørrebrogade og Skt. Hans Torv +Denne lille Nørrebrogade er en populær smutvej i byen. Den går lidt +på skrå i midten, så enderne kan mødes, og to gadestumper i 1870'erne kunne blive een gade. + +[[!img elmegade1968.jpg class="solo" caption="Importøren i nr. 1 +ses på dette foto fra 1968, fundet på [Erik V Petersens hjemmeside om bl.a. sporveje](http://evp.dk)"]] + +## Elmegade mellem før og nu +Den majaften i 1993 har de færreste nok tænkt på, hvilke butikker de kom forbi. +Men jeg kigger efter det på min vandring. + +Importøren, Bullers Træsko, Grønthandler, Café Elm, Smørrebrødsforretning, +Damefrisør, Døgnkiosk – det var ret jævne dagligdags butikker dengang. +I dag er der mindst ti butikker med mode og design, økologisk take away og særlige caféer. + +Når man modstiller Vejviseren fra 1993 med gadebilledet af i dag, +er der kun få gengangere: Elmegades Antikvariat, Gebauer Lampeskærme +og Demos Bogcafé. Her er der vidner til tyve års udvikling. + +Bjørn står i antikvariatet, hvor han begyndte som medhjælp i 1979. +Han var med på gaden 18. maj 1993, men kan også fortælle om, +hvordan kvarteret har ændret sig: *”Den gang kendte jeg alle i min opgang, +i dag kender jeg kun halvdelen. Førhen, hvis folk spillede højt, +gik man bare ned og bankede på og bad om de ville skrue ned. +I dag så ringer de til politiet når underboen larmer.”* + +Bjørn fortæller, at området ved Skt. Hans Torv var det første, +hvor der blev lavet andelslejligheder i stor stil. Det har ændret kvarteret, +at man skal betale 5-6000 kr. for en lille 2-værelses. Det er der ingen studerende +der har råd til, med mindre de har forældrene i baglommen. + +[[!img antikvariat.jpg class="solo" caption="Bjørn betjener kunder i antikvariatet. Det er Colombo i baggrunden."]] + +### Ud og ind ad Elmegade +Det var ikke bare de studerende, der rykkede videre efterhånden som +priserne på andelslejligheder steg. Junkierne var nogle af de første, +der forsvandt. De svage og de fattige havde ikke råd til at blive, +fortæller Bjørn. De røg ud til Nordvest, til Ringertoften og der omkring. +Denne del af Nørrebro er blevet et dyrt kvarter. I dag er der kun én butik, +hvor de giver kredit – af hvad han ved. Engang var det nærmest alle steder. + +Colombo er også til stede i aktikvariatet. Han har drevet købmandbutik, +videoudlejning, indisk restaurant og andre forretninger omkring Skt. Hans Torv. +Colombo husker dengang, man gav kredit. Det skete, at junkierne kom og tiggede. +Han gav dem ingen penge, men de kunne få en pakke rugbrød og en leverpostej, +når de var sultne. Sommetider tilbød de at sælge ham et eller andet, +men det ville han ikke tage imod. + +De to mænd diskuterer folk dengang og nu. Det var anderledes mennesker, +men de var ordentlige mennesker, der tog sig af deres børn, siger Colombo. +Bjørn mener dog, at der også var forældre, der nærmest boede på et værtshus, +hvor børnene troppede op kl. 7 for at få penge til mad. + +### Hvor går grænsen til førhen? +Hvornår ændrede kvarteret sig, spørger jeg. Hvornår oplevede du en konkret ændring? +Bjørn peger over gaden: *”mit stamværtshus – Café Elm – det lukkede for ca. +13 år siden, så måske omkring 2000.”* + +[[!img laundromatattila.jpg class="solo" caption="I lokalerne, hvor Café Elm lå, +åbnede i 2005 Laundromat Café, som er ikonisk for Elmegade med sin book exchange +og sine vaskemaskiner. Det bragte kvarteret i New York Times. Nørrebro var blevet +et trendy kvarter i København."]] + +Bjørn tænker over en anden skillelinje mellem dengang og nu: +*”Da de første modebutikker åbnede omkring 2003, og de solgte jeans for 1500 kr. +og underbukser for 500. Jeg troede det var løgn, det ville aldrig holde.”* +Bjørn trækker på skuldrene for at gøre tanken færdig. + +Elmegade har et andet ansigt end i 1993. Andre gader er ikke så forandrede, +men Nørrebro er et andet sted i dag end for tyve år siden. Og det er sin sag +at trække en grænse mellem samtiden og historien. + +[[Vejviseren 1993: Sankt Hans Torv|/vejviseren/vejviser-1993]] + +[[1993 i perspektiv – Samtidshistorie og erindringer|vejviseren/samtidshistorie-1993/]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted elmegade tid 1993]] +[[!meta date="2013-04-29"]] diff --git a/vejviseren/elmegade1993.mdwn b/vejviseren/elmegade1993.mdwn deleted file mode 100644 index d64ca407..00000000 --- a/vejviseren/elmegade1993.mdwn +++ /dev/null @@ -1,62 +0,0 @@ - -[[!table data=""" - -Elmegade - ulige numre|1993 butik eller lignende|2013 butik eller lignende| -Nr. 1 |Importøren (isenkram) |7-11| -Nr. 3 |Salon Bonni |Remö Sko| - |Døgnkiosk |Stokker (tøj)| - |Bullers Træsko | | -Nr. 5 |Abraham Birgit Damefrisør|Elme Cykler| - | |Palmen (søde sager)| -Nr. 13 |Georg Sørensen Cykelhandler|Carhartt| -Nr. 15 |Elm Café |Laundromat Café| -Nr. 17 |Tæpper |Juice (tøj)| -Nr. 19 | |Radical Zoo (tøj)| -Nr. 21 |Meyer's Antik |Stokkel (tøj)| - |Elmekiosken |Goggle (indretning)| -Nr. 23. |Café Egely *(Træskoen)*|Osborne (pub) -Nr. 23 |Kvindeindvandrercenter |Nova Tøj| - | |Letz Sushi| -Nr. 25 | |Mexi-bar (cocktails)| -Nr. 27 |Demos Bogcafe |Demos bogcafé| -"""]] -
-[[!table data=""" -Elmegade - ulige numre|1993 butik eller lignende |2013 butik eller lignende| -Nr. 2 |(Møntvask) |Møntvask | - |Godtkøb |Øl (special øl-bar) | - |Pels Køb (brugte pelse)|Foxy Lady (tøj)| -Nr. 4 |La Rivienne |Fünf (tøj)| - |Godtkøb (gl. møbler) |Foxy Lady (tøj)| - |Guitar Heaven |Selfish| - |Elite Garn |Kaffebar| -Nr. 6|Frugt og Grønt |b'India (take-away)| - | |Style 4U frisør| -Nr. 8 |HJ Smørrebrød |Pasta Mania| -Nr. 10 |Antikvariat |Antikvariat| -Nr. 14 |(Glenstrup Købmand) |The Bagel Co.| - | |Frisør Fungus| - | |Hooha (tøj)| - | |Baan Suan (tøj)| -Nr. 18 |Tandpleje |Banana Joe (Burger)| -Nr. 20 |Bananas |Beat Root| - | |Twenty Lux 2'nd Hand| -Nr. 22 |Aage Gebauer co. |Gebauer Lampeskærme| - | |Divaen og Krugtuglen (Børnetøj)| -Nr. 24 | |Bruuns (indretning)| -Nr. 30 |Sindbad Travel |Cappalis (smykkedesign)| -Nr. | |Zim's Kitchen| -"""]] - - -Oplysninger er fra Kraks Vejviser 1993, og udbygget ved hjælp af oplysninger fra lokale. -Vejviseren er ikke nem at bruge, da der ikke er opgivet etage på beboere, -så jeg kan ikke se om Elektrikeren i nr. 14 havde en forretning, eller bare boede i opgangen. - -Der må jeg havde billeder eller vidnesbyrd, - -Nogle ting er ikke nævnt. fx. Møntvasken figurerer ikke, men den var der. Så den er sat i parantes. - -[[!tag blog vejviser]] -[[!tag snas sted elmegade norrebro tid 1993]] -[[!meta date="2013-04-27"]] diff --git a/vejviseren/elmegade1993/index.md b/vejviseren/elmegade1993/index.md new file mode 100644 index 00000000..d64ca407 --- /dev/null +++ b/vejviseren/elmegade1993/index.md @@ -0,0 +1,62 @@ + +[[!table data=""" + +Elmegade - ulige numre|1993 butik eller lignende|2013 butik eller lignende| +Nr. 1 |Importøren (isenkram) |7-11| +Nr. 3 |Salon Bonni |Remö Sko| + |Døgnkiosk |Stokker (tøj)| + |Bullers Træsko | | +Nr. 5 |Abraham Birgit Damefrisør|Elme Cykler| + | |Palmen (søde sager)| +Nr. 13 |Georg Sørensen Cykelhandler|Carhartt| +Nr. 15 |Elm Café |Laundromat Café| +Nr. 17 |Tæpper |Juice (tøj)| +Nr. 19 | |Radical Zoo (tøj)| +Nr. 21 |Meyer's Antik |Stokkel (tøj)| + |Elmekiosken |Goggle (indretning)| +Nr. 23. |Café Egely *(Træskoen)*|Osborne (pub) +Nr. 23 |Kvindeindvandrercenter |Nova Tøj| + | |Letz Sushi| +Nr. 25 | |Mexi-bar (cocktails)| +Nr. 27 |Demos Bogcafe |Demos bogcafé| +"""]] +
+[[!table data=""" +Elmegade - ulige numre|1993 butik eller lignende |2013 butik eller lignende| +Nr. 2 |(Møntvask) |Møntvask | + |Godtkøb |Øl (special øl-bar) | + |Pels Køb (brugte pelse)|Foxy Lady (tøj)| +Nr. 4 |La Rivienne |Fünf (tøj)| + |Godtkøb (gl. møbler) |Foxy Lady (tøj)| + |Guitar Heaven |Selfish| + |Elite Garn |Kaffebar| +Nr. 6|Frugt og Grønt |b'India (take-away)| + | |Style 4U frisør| +Nr. 8 |HJ Smørrebrød |Pasta Mania| +Nr. 10 |Antikvariat |Antikvariat| +Nr. 14 |(Glenstrup Købmand) |The Bagel Co.| + | |Frisør Fungus| + | |Hooha (tøj)| + | |Baan Suan (tøj)| +Nr. 18 |Tandpleje |Banana Joe (Burger)| +Nr. 20 |Bananas |Beat Root| + | |Twenty Lux 2'nd Hand| +Nr. 22 |Aage Gebauer co. |Gebauer Lampeskærme| + | |Divaen og Krugtuglen (Børnetøj)| +Nr. 24 | |Bruuns (indretning)| +Nr. 30 |Sindbad Travel |Cappalis (smykkedesign)| +Nr. | |Zim's Kitchen| +"""]] + + +Oplysninger er fra Kraks Vejviser 1993, og udbygget ved hjælp af oplysninger fra lokale. +Vejviseren er ikke nem at bruge, da der ikke er opgivet etage på beboere, +så jeg kan ikke se om Elektrikeren i nr. 14 havde en forretning, eller bare boede i opgangen. + +Der må jeg havde billeder eller vidnesbyrd, + +Nogle ting er ikke nævnt. fx. Møntvasken figurerer ikke, men den var der. Så den er sat i parantes. + +[[!tag blog vejviser]] +[[!tag snas sted elmegade norrebro tid 1993]] +[[!meta date="2013-04-27"]] diff --git a/vejviseren/epitafium-rosset.mdwn b/vejviseren/epitafium-rosset.mdwn deleted file mode 100644 index e2a62858..00000000 --- a/vejviseren/epitafium-rosset.mdwn +++ /dev/null @@ -1,49 +0,0 @@ -[[!meta title="Et gravmæle fra Trinitatis Kirke."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img epitafium-rosset2.jpg class="blog" link="/vejviseren/epitafium-rosset"]] - -[[Læs inskriptionen her|/vejviseren/epitafium-rosset]] - -""" -else=""" -# Et gravmæle på Trinitatis Kirkegård -På muren ud mod den gamle Kirkegård, på østmuren af kirkens kor. - -[[!img epitafium-rosset2.jpg class="solo"]] - -> Denne steen hører sig Clavdi Rosset og hans arvinger til, -> og hviler derunder hans salige kieriste -> som døde 1733 den 18 iuni udi hendes alders 47 aar, -> saavel som og 7 børn som de vdi deres ægteskab -> havde sammen avlet og før hende ved døden var afgangen. - -> Saa og hans kiere moder -> nu salig Mad. Louise Beumeier Rosset -> Som efter 41 aars ægte og 35 aars enkestand -> i hendes alder 100 og 1 aar -> den 10 decemb 1740 salig i Herren døde. -> Hun saa sine børn, børne børn og børnebørns børn 65 Siele. - -> Saa og det dødelige af Claudi Rosset -> fordum borgere og kiøbmand her i staden, -> fødd 10 marti 1687 ock død 3 septb 1767. - -> Han var i sit livets dage -> En velgører mod mange -> En godgiørende mod fattige -> Allermest mod de bedrøvede pesthuslemmer -> hvor hans ære, minde og gavmildhed erindres til evig tid - -Louise Rosset, der blev 101, forhandlede kaffe, thé og porcelæn, og bliver nævnt i Holbergs Barselsstuen. - -*Kilde: Oluf Poulsen, Kbh. På Holbergs tid, s 147 (udg. København 1884)* - -[[Læs om Ludvig Holberg hang til kaffen, samt om kaffens og caféens historie i København|/vejviseren/kaffe-historie]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag snas personer rosset tid 1700-tallet sted trinitatis]] -[[!meta date="2013-06-13"]] diff --git a/vejviseren/epitafium-rosset/index.md b/vejviseren/epitafium-rosset/index.md new file mode 100644 index 00000000..e2a62858 --- /dev/null +++ b/vejviseren/epitafium-rosset/index.md @@ -0,0 +1,49 @@ +[[!meta title="Et gravmæle fra Trinitatis Kirke."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img epitafium-rosset2.jpg class="blog" link="/vejviseren/epitafium-rosset"]] + +[[Læs inskriptionen her|/vejviseren/epitafium-rosset]] + +""" +else=""" +# Et gravmæle på Trinitatis Kirkegård +På muren ud mod den gamle Kirkegård, på østmuren af kirkens kor. + +[[!img epitafium-rosset2.jpg class="solo"]] + +> Denne steen hører sig Clavdi Rosset og hans arvinger til, +> og hviler derunder hans salige kieriste +> som døde 1733 den 18 iuni udi hendes alders 47 aar, +> saavel som og 7 børn som de vdi deres ægteskab +> havde sammen avlet og før hende ved døden var afgangen. + +> Saa og hans kiere moder +> nu salig Mad. Louise Beumeier Rosset +> Som efter 41 aars ægte og 35 aars enkestand +> i hendes alder 100 og 1 aar +> den 10 decemb 1740 salig i Herren døde. +> Hun saa sine børn, børne børn og børnebørns børn 65 Siele. + +> Saa og det dødelige af Claudi Rosset +> fordum borgere og kiøbmand her i staden, +> fødd 10 marti 1687 ock død 3 septb 1767. + +> Han var i sit livets dage +> En velgører mod mange +> En godgiørende mod fattige +> Allermest mod de bedrøvede pesthuslemmer +> hvor hans ære, minde og gavmildhed erindres til evig tid + +Louise Rosset, der blev 101, forhandlede kaffe, thé og porcelæn, og bliver nævnt i Holbergs Barselsstuen. + +*Kilde: Oluf Poulsen, Kbh. På Holbergs tid, s 147 (udg. København 1884)* + +[[Læs om Ludvig Holberg hang til kaffen, samt om kaffens og caféens historie i København|/vejviseren/kaffe-historie]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag snas personer rosset tid 1700-tallet sted trinitatis]] +[[!meta date="2013-06-13"]] diff --git a/vejviseren/erik_balling_locations.mdwn b/vejviseren/erik_balling_locations.mdwn deleted file mode 100644 index 976c3d44..00000000 --- a/vejviseren/erik_balling_locations.mdwn +++ /dev/null @@ -1,165 +0,0 @@ -[[!meta title="Locations i Erik Ballings København"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img kispus_drgade.jpg class="blog" link="vejviseren/erik_balling_location"]] - -Gennem fire årtier som instruktør fortalte Erik Balling historier med -billeder af et karakteristisk København. - -[[Læs mere...|/vejviseren/erik_balling_locations]] - -""" -else=""" - -# Locations i Erik Ballings København - -Gennem fire årtier som instruktør fortalte Erik Balling historier med -billeder af et karakteristisk København. - -*Skrevet ved Olsen-bandens 50 års jubilæum, hvor vi lancerer [[Olsen-bande byvandringer i Valby gennem Maj 2018.|/vejviseren/olsenbandevalby2018]]* - -Olsen-bandens København virker som en verden med ganske særlig stil, og -byen bliver en slags medspiller med sine skiftende scener. Fra Børsens -spir til officielle ejendomme og bankpalæer med bonede gulve, til vagtskure og -slidte småfabrikker og baggårde. Erik Balling havde sans for det særlige -ved København gennem hele sin lange karriere. - -Her er et par eksempler først som sidst i instruktørkarrieren. - -## Kispus i farvefilmens forår. - -[[!img kispus_intro.jpg class="solo" caption="Der er komposition og kontrast i startbilledet på Danmarks første spillefilm i farve."]] - -Da biografpublikummet skulle opleve den første danske spillefilm i farve i 1956, -blændede instruktør Balling op for Christianshavns Slotsplads med Børsen i baggrunden. - -Tre postbude i rødt kører ind i billedet som kontrast til de grønne -tegltage og Børsens spir, og etablerer at det er morgen. Den unge heltinde kommer til -syne dernede i småløb forbi kameraet, og historien er i gang. Det er en -historie om kærlighed, klæder og forviklinger i øvrigt, med Helle -Virkner som sypigen Eva. - -Senere i historien forlader hun sin arbejdsplads, en systue på -Christianshavn. Som det ydre valgte Balling et tidligere støberi i -Dronningensgade. - -[[!img kispus_still.png class="solo" caption="Den gamle fabrik i Dronningensgade er kulisse i Kispus, og blev ti år senere hjemsted for Filmmuseet, der boede hyggeligt og småt indtil 1996, hvor det rykkede sammen med Filminstituttet Gothersgade."]] - -Veninden bliver hentet på motorcykel af sin kæreste og vi ser dem -forsvinde op ad Dronningsgade, som fremstår mere snavset og meget -travlere i 1956 end i dag. - -[[!img kispus_drgade.jpg class="solo" caption="Balling fanger folkelivet i Christianshavn fra før slumstormere og gårdrydninger."]] - -Eva går den anden vej, ensom og ned mod volden. Erik Balling fortæller -historien ikke bare med skuespillerne, men også med stederne. Og med -vejret. Filmen starter, hvor der endnu ligger sne, men foråret rykker -ind i takt med at kærlighedsintrigerne udfolder sig. - -[[!img kispus_volden.png class="solo"]] - -## De kendte klassikere - -Erik Ballings store folkekære værker er Olsen Banden, Huset på -Christianshavn og Matador (som jeg ser bort fra, da vi ikke har -byvandringer i Korsbæk). - -Det folkelige Christianhavn er også rammen for serien Huset på -Christianshavn på TV 1970-77. Balling holdt ved både steder og -skuespillere. Helle Virkner vender tilbage til bydelen som fru -Flyttemand Olsen, og der er mange andre kendte ansigter. Amagergade -var scenestykke for de små intriger omkring de løjerlige beboere. -Der står stadig Rottehullet på den lille bygning overfor selve "huset", -hvor Emma regerede i Bodil Udsens skikkelse. Det er næsten som -etableret i et stykke folkelig fredning, dog ikke som værtshus men som -et par andelslejligheder. - -[[!img amagergadeflyt.jpg class="solo" caption="Amagergade 2018, med flyttevogn. De moderne bygninger i gaden (bl.a. en børneinstution) er meget diskrete. Til venstre på den gule lave bygning ser man rottehullets skilt bevaret."]] - -Olsen-banden bruger locations fra hele København (og så fjernt som -Paris og Costa del Sol). Det er allermest byen, der er baggrund. -Hvad enten det er kendte bygninger eller ukendte og undseelige skure -der er bagtæppe, kan de ses, aflæses og på en måde genkendes af -tilskueren, selv de ukendte steder er en del af byens billede. - -Christian Monggaard skriver et afsnit i sin Balling-biografi om -Olsen-bandens visuelle stil (side 312-15), om en instruktør der meget -stilbevidst IKKE bruger avancerede tricks. En assistent (Ove Sprogøes -søn) foreslog en dristig kameratur for effektens skyld. Balling -forklarede den unge mand hvad ideen var: *”Olsen-banden er -tegneseriefigurer, som vi har gjort levende og skaber en verden -omkring. De bevæger sig horisontalt fra billede til billede, fra rude -til rude, lige som man læser en tegneserie, og de kommer altså ikke -kørende i sjove kameravinkler, allerhøjst et zoom.”* - -[[!img amagerbanesilhuet.jpg class="solo" caption="Figurerne i Olsen Banden er i centrum, og de er dermed blevet folkeeje. Silhuetter på et plankeværk bag Amagerbanen ved Vermlandsvej."]] - -Det er en grund til at det er let at følge med i Olsen-banden, også for -os, der kan nyde billeder af byen fra for 35 – 50 år siden. Det giver så -også rytme, ro og mulighed for at karaktererne kan udfolde sig. - -[[Læs mere om vores tur til Olsen Bandens Valby.|/vejviseren/olsenbandevalby2018]] - -## Afsked i Sydhavnen - -Ballings sidste spillefilm som instruktør var slumromancen Midt Om Natten fra 1984, -udtænkt af de unge talenter Kim Larsen og Egon Clausen, som lod sig lokke -til Nordisk Film. - -I historien bliver Arnold (Egon Clausen) og Benny (Kim Larsen) og deres -medboere hjemløse efter politiet rydder det hus de er flyttet ind i på -Nørrebro. Måske var de passende huse på Nørrebro besat, så det er -Sverigesgade på Amagerbro, der er rammen, en gade med små og store huse. - -[[!img midtomnatten_sverigesgade.jpg class="solo" caption="Gaden i åbningen af Midt om Natten, i sekunderne før politiet rykker talstærkt ind."]] - -Handlingen flytter sig til et havneområde, hvor de husvilde unge slår -sig ned i et frit samfund i en nedlagt fabrik, med de udfordringer der -efterhånden følger af egne drømme, følelsers forviklinger og ydre pres, -i form af rockeragtige typer og Poul Bundgaard som nedrig politiker. - -Men før det går galt, skaber Arnold og Benny kontakter i det lokale -miljø, laver aftaler med skrothandleren Charlie (Buster Larsen) og får -charmeret sig til kredit hos købmanden (Ove Sprogøe). Købmandsbutikken -på hjørnet over for Sydhavn Station er karakteristisk murstensfunkis -fra 30’erne. Her møder de to venner købmandens datter Susan Himmelblå -(Birgitte Raaberg). Ud over Ballings billeder og Egon Clausens talent, -er det Kim Larsens sange, der gør filmen til en klassiker. - -[[!img midtomnatten_kiosk.png class="solo" caption="Kiosken er genkendelig i dag også, her i et foto fra Danske Film. Foto Bent Willemoes." link="https://www.danskefilm.dk/lokation.php?id=799&film_id=426"]] - -[Link til hjemmeside med filmlocations](https://www.danskefilm.dk/lokation.php?id=799&film_id=426) - -Balling havde tit og ofte brugt Sydhavnen og Islands Brygge for den -karakteristiske baggrund af slidt havnekaj med kraner og lagerbygninger, eller når han -skulle finde et skummelt skur eller en passende ramme for et indviklet -indbrud eller et af Bøffens forsøg på at aflive Egon Olsen. Området var -fra 1960’erne og frem et industrilandskab under afvikling. I Men det var -OGSÅ under opbrud og i bevægelse. Det fanger man i slutscenen i Midt om -Natten. Erik Balling siger på en måde farvel til sit København. - -[[!img midtomnatten_tusindfryd.jpg class="high" caption="I slutscenen ser Tusindfryd (Holger Boland) filosofisk ud fra ødelæggelsen. I dag er området fuldt af ejerlejligheder med udsigt gennem store glaspartier"]] - -[Se klippet her.](https://www.youtube.com/watch?v=RYE6qaqco2o&t=16s) - -Der skulle gå årtier, men i dag er den slidte og skæve by næsten væk. -Mange huse står flotte og renoverede tilbage, men de små skure og -vakkelvorne trapper er fortrængt, og tomme grunde er fyldt op, på grund -af fremskridtet, arbejdstilsynet og husprisernes himmelflugt. - -### Kilder -**John Lindskog:** Skide Godt Egon. 30 år med Olsen Banden. *(Egmont 1998)*. -**Christian Monggaard:** Balling – hans liv og film. *(Informations Forlag 2011)*. -Dansk Film Database - -Tak til min bror Filmsvidenskabsmanden Niels Henrik Hartvigson, for altid at udvide min horisont. - -[[!img sverigesgade.jpg class="solo" caption="Sverigesgade med huset der blev ryddet i Midt om Natten. I dag er bygningerne optimeret med karnapper og tilbygninger og det ser ikke særlig slumromantisk ud. Men de fleste af os vil gerne have en tilbygning med godt lys, en god balkon og en gård med noget græs."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2018-04-26"]] - diff --git a/vejviseren/erik_balling_locations/index.md b/vejviseren/erik_balling_locations/index.md new file mode 100644 index 00000000..976c3d44 --- /dev/null +++ b/vejviseren/erik_balling_locations/index.md @@ -0,0 +1,165 @@ +[[!meta title="Locations i Erik Ballings København"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img kispus_drgade.jpg class="blog" link="vejviseren/erik_balling_location"]] + +Gennem fire årtier som instruktør fortalte Erik Balling historier med +billeder af et karakteristisk København. + +[[Læs mere...|/vejviseren/erik_balling_locations]] + +""" +else=""" + +# Locations i Erik Ballings København + +Gennem fire årtier som instruktør fortalte Erik Balling historier med +billeder af et karakteristisk København. + +*Skrevet ved Olsen-bandens 50 års jubilæum, hvor vi lancerer [[Olsen-bande byvandringer i Valby gennem Maj 2018.|/vejviseren/olsenbandevalby2018]]* + +Olsen-bandens København virker som en verden med ganske særlig stil, og +byen bliver en slags medspiller med sine skiftende scener. Fra Børsens +spir til officielle ejendomme og bankpalæer med bonede gulve, til vagtskure og +slidte småfabrikker og baggårde. Erik Balling havde sans for det særlige +ved København gennem hele sin lange karriere. + +Her er et par eksempler først som sidst i instruktørkarrieren. + +## Kispus i farvefilmens forår. + +[[!img kispus_intro.jpg class="solo" caption="Der er komposition og kontrast i startbilledet på Danmarks første spillefilm i farve."]] + +Da biografpublikummet skulle opleve den første danske spillefilm i farve i 1956, +blændede instruktør Balling op for Christianshavns Slotsplads med Børsen i baggrunden. + +Tre postbude i rødt kører ind i billedet som kontrast til de grønne +tegltage og Børsens spir, og etablerer at det er morgen. Den unge heltinde kommer til +syne dernede i småløb forbi kameraet, og historien er i gang. Det er en +historie om kærlighed, klæder og forviklinger i øvrigt, med Helle +Virkner som sypigen Eva. + +Senere i historien forlader hun sin arbejdsplads, en systue på +Christianshavn. Som det ydre valgte Balling et tidligere støberi i +Dronningensgade. + +[[!img kispus_still.png class="solo" caption="Den gamle fabrik i Dronningensgade er kulisse i Kispus, og blev ti år senere hjemsted for Filmmuseet, der boede hyggeligt og småt indtil 1996, hvor det rykkede sammen med Filminstituttet Gothersgade."]] + +Veninden bliver hentet på motorcykel af sin kæreste og vi ser dem +forsvinde op ad Dronningsgade, som fremstår mere snavset og meget +travlere i 1956 end i dag. + +[[!img kispus_drgade.jpg class="solo" caption="Balling fanger folkelivet i Christianshavn fra før slumstormere og gårdrydninger."]] + +Eva går den anden vej, ensom og ned mod volden. Erik Balling fortæller +historien ikke bare med skuespillerne, men også med stederne. Og med +vejret. Filmen starter, hvor der endnu ligger sne, men foråret rykker +ind i takt med at kærlighedsintrigerne udfolder sig. + +[[!img kispus_volden.png class="solo"]] + +## De kendte klassikere + +Erik Ballings store folkekære værker er Olsen Banden, Huset på +Christianshavn og Matador (som jeg ser bort fra, da vi ikke har +byvandringer i Korsbæk). + +Det folkelige Christianhavn er også rammen for serien Huset på +Christianshavn på TV 1970-77. Balling holdt ved både steder og +skuespillere. Helle Virkner vender tilbage til bydelen som fru +Flyttemand Olsen, og der er mange andre kendte ansigter. Amagergade +var scenestykke for de små intriger omkring de løjerlige beboere. +Der står stadig Rottehullet på den lille bygning overfor selve "huset", +hvor Emma regerede i Bodil Udsens skikkelse. Det er næsten som +etableret i et stykke folkelig fredning, dog ikke som værtshus men som +et par andelslejligheder. + +[[!img amagergadeflyt.jpg class="solo" caption="Amagergade 2018, med flyttevogn. De moderne bygninger i gaden (bl.a. en børneinstution) er meget diskrete. Til venstre på den gule lave bygning ser man rottehullets skilt bevaret."]] + +Olsen-banden bruger locations fra hele København (og så fjernt som +Paris og Costa del Sol). Det er allermest byen, der er baggrund. +Hvad enten det er kendte bygninger eller ukendte og undseelige skure +der er bagtæppe, kan de ses, aflæses og på en måde genkendes af +tilskueren, selv de ukendte steder er en del af byens billede. + +Christian Monggaard skriver et afsnit i sin Balling-biografi om +Olsen-bandens visuelle stil (side 312-15), om en instruktør der meget +stilbevidst IKKE bruger avancerede tricks. En assistent (Ove Sprogøes +søn) foreslog en dristig kameratur for effektens skyld. Balling +forklarede den unge mand hvad ideen var: *”Olsen-banden er +tegneseriefigurer, som vi har gjort levende og skaber en verden +omkring. De bevæger sig horisontalt fra billede til billede, fra rude +til rude, lige som man læser en tegneserie, og de kommer altså ikke +kørende i sjove kameravinkler, allerhøjst et zoom.”* + +[[!img amagerbanesilhuet.jpg class="solo" caption="Figurerne i Olsen Banden er i centrum, og de er dermed blevet folkeeje. Silhuetter på et plankeværk bag Amagerbanen ved Vermlandsvej."]] + +Det er en grund til at det er let at følge med i Olsen-banden, også for +os, der kan nyde billeder af byen fra for 35 – 50 år siden. Det giver så +også rytme, ro og mulighed for at karaktererne kan udfolde sig. + +[[Læs mere om vores tur til Olsen Bandens Valby.|/vejviseren/olsenbandevalby2018]] + +## Afsked i Sydhavnen + +Ballings sidste spillefilm som instruktør var slumromancen Midt Om Natten fra 1984, +udtænkt af de unge talenter Kim Larsen og Egon Clausen, som lod sig lokke +til Nordisk Film. + +I historien bliver Arnold (Egon Clausen) og Benny (Kim Larsen) og deres +medboere hjemløse efter politiet rydder det hus de er flyttet ind i på +Nørrebro. Måske var de passende huse på Nørrebro besat, så det er +Sverigesgade på Amagerbro, der er rammen, en gade med små og store huse. + +[[!img midtomnatten_sverigesgade.jpg class="solo" caption="Gaden i åbningen af Midt om Natten, i sekunderne før politiet rykker talstærkt ind."]] + +Handlingen flytter sig til et havneområde, hvor de husvilde unge slår +sig ned i et frit samfund i en nedlagt fabrik, med de udfordringer der +efterhånden følger af egne drømme, følelsers forviklinger og ydre pres, +i form af rockeragtige typer og Poul Bundgaard som nedrig politiker. + +Men før det går galt, skaber Arnold og Benny kontakter i det lokale +miljø, laver aftaler med skrothandleren Charlie (Buster Larsen) og får +charmeret sig til kredit hos købmanden (Ove Sprogøe). Købmandsbutikken +på hjørnet over for Sydhavn Station er karakteristisk murstensfunkis +fra 30’erne. Her møder de to venner købmandens datter Susan Himmelblå +(Birgitte Raaberg). Ud over Ballings billeder og Egon Clausens talent, +er det Kim Larsens sange, der gør filmen til en klassiker. + +[[!img midtomnatten_kiosk.png class="solo" caption="Kiosken er genkendelig i dag også, her i et foto fra Danske Film. Foto Bent Willemoes." link="https://www.danskefilm.dk/lokation.php?id=799&film_id=426"]] + +[Link til hjemmeside med filmlocations](https://www.danskefilm.dk/lokation.php?id=799&film_id=426) + +Balling havde tit og ofte brugt Sydhavnen og Islands Brygge for den +karakteristiske baggrund af slidt havnekaj med kraner og lagerbygninger, eller når han +skulle finde et skummelt skur eller en passende ramme for et indviklet +indbrud eller et af Bøffens forsøg på at aflive Egon Olsen. Området var +fra 1960’erne og frem et industrilandskab under afvikling. I Men det var +OGSÅ under opbrud og i bevægelse. Det fanger man i slutscenen i Midt om +Natten. Erik Balling siger på en måde farvel til sit København. + +[[!img midtomnatten_tusindfryd.jpg class="high" caption="I slutscenen ser Tusindfryd (Holger Boland) filosofisk ud fra ødelæggelsen. I dag er området fuldt af ejerlejligheder med udsigt gennem store glaspartier"]] + +[Se klippet her.](https://www.youtube.com/watch?v=RYE6qaqco2o&t=16s) + +Der skulle gå årtier, men i dag er den slidte og skæve by næsten væk. +Mange huse står flotte og renoverede tilbage, men de små skure og +vakkelvorne trapper er fortrængt, og tomme grunde er fyldt op, på grund +af fremskridtet, arbejdstilsynet og husprisernes himmelflugt. + +### Kilder +**John Lindskog:** Skide Godt Egon. 30 år med Olsen Banden. *(Egmont 1998)*. +**Christian Monggaard:** Balling – hans liv og film. *(Informations Forlag 2011)*. +Dansk Film Database + +Tak til min bror Filmsvidenskabsmanden Niels Henrik Hartvigson, for altid at udvide min horisont. + +[[!img sverigesgade.jpg class="solo" caption="Sverigesgade med huset der blev ryddet i Midt om Natten. I dag er bygningerne optimeret med karnapper og tilbygninger og det ser ikke særlig slumromantisk ud. Men de fleste af os vil gerne have en tilbygning med godt lys, en god balkon og en gård med noget græs."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2018-04-26"]] + diff --git a/vejviseren/evolution.mdwn b/vejviseren/evolution.mdwn deleted file mode 100644 index 60c83a44..00000000 --- a/vejviseren/evolution.mdwn +++ /dev/null @@ -1,88 +0,0 @@ -[[!meta title="Udviklingen på Djævleøen - fra Big Bang til Metro Enghave Brygge"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Blakkede eksistenser og industrielle dinosaurer er forgængerne til moderne lejlighedsbygger og Europas største vægmaleri i Københavns Sydhavn. - -[[!img evolutioneye.jpg class="blog" /vejviseren/evolution/]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/evolution] - -""" -else=""" - -# Udviklingen på Djævleøen - fra Big Bang til Metro Enghave Brygge - -[[!img evolutioneye.jpg class="high" caption="Fra værket Evolution 2 på metrohegnet på Enghave Brygge."]] - -Djævleøen fik sit navn kort efter den var steget op af havbunden. -Denne holm blev tilholdssted for blakkede eksistenser. - -Det fandt sted i 1904 under udviklingen af Københavns Sydhavn, -hvor der blev fyldt op og bygget til skibsfart og industri. -I sine første år blev denne del af havnen hjemsted for hjemløse og subsistensløse, -og navnet Djævleøen blev hægtet på. -I dag står området foran byudvikling under navnet Enghave Brygge. - -Navnet Djævleøen var hentet fra datidens medier, -hvor den spionagedømte franske officer Alfred Dreyfuss blev idømt 12 års fængsel på Djævleøen, -ud for Guyanas kyst. Et par år efter blev det afsløret at han var udskyldig, og han blev benådet. -Denne fængselsø er også udgangspunktet for fangefulgtsfilmen Papillon. -Klassikeren fra 1973 blev genindspillet sidste år. - -Tiden går altså sin gang. Også på Djævleøen, hvor HC Ørstedsværket blev påbegyndt i 1916, -hvor den kæmpe dieselmotor blev taget i brug i 1933, og helt frem til 1962 var verdens største. -Det var den gang menneskeheden i sin uskyld afbrændte fossile brændstoffer med største fornøjelse. - -[[!img evolutionbigbangplant.jpg class="high" caption="HC Ørstedsværket, med en del af Evolution til højre, hvor spiralen repræsenterer Big Bang; opståen af kosmos."]] - -Sydhavnen var en af Købehavns store industriområder. -Syd for Ørstedsværket lå Fords automobil samlefabrik, B&W krumtapshal, Always Radio, KZ-fly, Lemvigh-Müller og andre. -Det er en virkelighed, der kan kan virke så fjern som dinosaurernes tidsalder. -Fra 1960’erne blev industrierne her gradvist nedlagt, da Sydhavnen udgik af planerne for industriudvikling. -Det var som følge af ændret transportstruktur, hvor lastbiler og tog blev vigtigere end søtransport for Københavnsområdet. - -Området blev fra slut 60’erne og frem brugt som kulisse i bl.a. [[Olsen Banden og andre af film af Erik Balling.|/vejviseren/erik_balling_locations/]] - -[[!img widowsalk.jpg class="high" caption="Kunstinstallationen Widows Walk af Hartmut Stockter kigger ud forbi Københavns Roklub i Tømmergraven. Dette værks tema er historisk; kvinden der kigger efter sin mand ude på søen."]] - -## Evolution - -[[!img evolutiondinofugl.jpg class="high" caption="Alder følger alder gennem de 12 kapitler i graffittiværket Evolution2."]] - -Andre fortidskæmper er kommet til syne på en lang betonmur langs Landvindingsgade, -der havde omgivet HC Ørstedsværket. -Maleren Ulrik Schiødt skabte værket Evolution, -som beskrev livets udvikling fra Big Bang og frem til istiden. -Længere kunne kan ikke nå, da der kun var 170 meter betonmur. -Værket kunne ses i årene fra 1997 til 2016. -På den anden side af muren opstod Hall of Fame, hvor forskellige kunstnere kunne lave deres graffiti i sektioner. - -Men tiden er gået sin gang, og det nedslidte industrilandskab bag HC Ørstedværket -er blevet en udpeget til udvikling af kontorer og boliger, -og der bliver anlagt station til en kommende metrolinie (Havnelinien). - -[[!img octopus.jpg class="high" caption="Detalje af det oprindelige værk, fotograferet i 2013, da farverne ikke var så friske."]] - -Nu er det nye værk malet på hegnet omkring metrobyggeriet, -efter at den oprindelige kunstner Ulrik Schiødt var kommet i kontakt med Metroselskabet. -Nu var der et metrohegn på 470 meter til rådighed, -hvor Evolution 2 blev skabt i samarbejde med Schiødt, -de danske kolleger Peter Skensved og Michael Wisniewski -og den franske kunstner Alexandre de Girardier. - -I mellemtiden har Djævleøen bevæget sig fra en udkant ved Sydhavnen til at være næste skridt i byens udvikling. -Det er udvikling, men ikke i det langsomme – evolutionære – tempo. -Om udviklingen så kalder på en Evolution 3 må vise sig. -Det nuværende værk burde kunne ses frem til mindst 2024, hvor metroen åbner på Enghave Brygge. - -Og måske kan man opfordre til at genoplive navnet Djævleøen, -for at undgå forveksling med metrostationen Enghave Plads, der åbner i 2019. - -[[!img evolutiommetrosite.jpg class="high" caption="Selve metrobyggeriet med muren omkring, og værket selv er med i den delalje, hen mod slutningen af de 470 meter."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2018-10-18"]] diff --git a/vejviseren/evolution/index.md b/vejviseren/evolution/index.md new file mode 100644 index 00000000..60c83a44 --- /dev/null +++ b/vejviseren/evolution/index.md @@ -0,0 +1,88 @@ +[[!meta title="Udviklingen på Djævleøen - fra Big Bang til Metro Enghave Brygge"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Blakkede eksistenser og industrielle dinosaurer er forgængerne til moderne lejlighedsbygger og Europas største vægmaleri i Københavns Sydhavn. + +[[!img evolutioneye.jpg class="blog" /vejviseren/evolution/]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/evolution] + +""" +else=""" + +# Udviklingen på Djævleøen - fra Big Bang til Metro Enghave Brygge + +[[!img evolutioneye.jpg class="high" caption="Fra værket Evolution 2 på metrohegnet på Enghave Brygge."]] + +Djævleøen fik sit navn kort efter den var steget op af havbunden. +Denne holm blev tilholdssted for blakkede eksistenser. + +Det fandt sted i 1904 under udviklingen af Københavns Sydhavn, +hvor der blev fyldt op og bygget til skibsfart og industri. +I sine første år blev denne del af havnen hjemsted for hjemløse og subsistensløse, +og navnet Djævleøen blev hægtet på. +I dag står området foran byudvikling under navnet Enghave Brygge. + +Navnet Djævleøen var hentet fra datidens medier, +hvor den spionagedømte franske officer Alfred Dreyfuss blev idømt 12 års fængsel på Djævleøen, +ud for Guyanas kyst. Et par år efter blev det afsløret at han var udskyldig, og han blev benådet. +Denne fængselsø er også udgangspunktet for fangefulgtsfilmen Papillon. +Klassikeren fra 1973 blev genindspillet sidste år. + +Tiden går altså sin gang. Også på Djævleøen, hvor HC Ørstedsværket blev påbegyndt i 1916, +hvor den kæmpe dieselmotor blev taget i brug i 1933, og helt frem til 1962 var verdens største. +Det var den gang menneskeheden i sin uskyld afbrændte fossile brændstoffer med største fornøjelse. + +[[!img evolutionbigbangplant.jpg class="high" caption="HC Ørstedsværket, med en del af Evolution til højre, hvor spiralen repræsenterer Big Bang; opståen af kosmos."]] + +Sydhavnen var en af Købehavns store industriområder. +Syd for Ørstedsværket lå Fords automobil samlefabrik, B&W krumtapshal, Always Radio, KZ-fly, Lemvigh-Müller og andre. +Det er en virkelighed, der kan kan virke så fjern som dinosaurernes tidsalder. +Fra 1960’erne blev industrierne her gradvist nedlagt, da Sydhavnen udgik af planerne for industriudvikling. +Det var som følge af ændret transportstruktur, hvor lastbiler og tog blev vigtigere end søtransport for Københavnsområdet. + +Området blev fra slut 60’erne og frem brugt som kulisse i bl.a. [[Olsen Banden og andre af film af Erik Balling.|/vejviseren/erik_balling_locations/]] + +[[!img widowsalk.jpg class="high" caption="Kunstinstallationen Widows Walk af Hartmut Stockter kigger ud forbi Københavns Roklub i Tømmergraven. Dette værks tema er historisk; kvinden der kigger efter sin mand ude på søen."]] + +## Evolution + +[[!img evolutiondinofugl.jpg class="high" caption="Alder følger alder gennem de 12 kapitler i graffittiværket Evolution2."]] + +Andre fortidskæmper er kommet til syne på en lang betonmur langs Landvindingsgade, +der havde omgivet HC Ørstedsværket. +Maleren Ulrik Schiødt skabte værket Evolution, +som beskrev livets udvikling fra Big Bang og frem til istiden. +Længere kunne kan ikke nå, da der kun var 170 meter betonmur. +Værket kunne ses i årene fra 1997 til 2016. +På den anden side af muren opstod Hall of Fame, hvor forskellige kunstnere kunne lave deres graffiti i sektioner. + +Men tiden er gået sin gang, og det nedslidte industrilandskab bag HC Ørstedværket +er blevet en udpeget til udvikling af kontorer og boliger, +og der bliver anlagt station til en kommende metrolinie (Havnelinien). + +[[!img octopus.jpg class="high" caption="Detalje af det oprindelige værk, fotograferet i 2013, da farverne ikke var så friske."]] + +Nu er det nye værk malet på hegnet omkring metrobyggeriet, +efter at den oprindelige kunstner Ulrik Schiødt var kommet i kontakt med Metroselskabet. +Nu var der et metrohegn på 470 meter til rådighed, +hvor Evolution 2 blev skabt i samarbejde med Schiødt, +de danske kolleger Peter Skensved og Michael Wisniewski +og den franske kunstner Alexandre de Girardier. + +I mellemtiden har Djævleøen bevæget sig fra en udkant ved Sydhavnen til at være næste skridt i byens udvikling. +Det er udvikling, men ikke i det langsomme – evolutionære – tempo. +Om udviklingen så kalder på en Evolution 3 må vise sig. +Det nuværende værk burde kunne ses frem til mindst 2024, hvor metroen åbner på Enghave Brygge. + +Og måske kan man opfordre til at genoplive navnet Djævleøen, +for at undgå forveksling med metrostationen Enghave Plads, der åbner i 2019. + +[[!img evolutiommetrosite.jpg class="high" caption="Selve metrobyggeriet med muren omkring, og værket selv er med i den delalje, hen mod slutningen af de 470 meter."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2018-10-18"]] diff --git a/vejviseren/familieture.mdwn b/vejviseren/familieture.mdwn deleted file mode 100644 index e10d6106..00000000 --- a/vejviseren/familieture.mdwn +++ /dev/null @@ -1,64 +0,0 @@ -[[!meta title="Familieturen"]] - -[[!if test="included() and !(destpage(index) or destpage(test))" then=""" -[[!img naer3_nobackground.png class="blog" link="/vejviseren/familieture"]] -Private ture for små grupper. Det er et særligt tilbud i 2021, der opstod da man kun måtte færdes med mennesker fra sin egen boble. -[[Læs mere...|/vejviseren/familieture]] -"""]] -[[!if test="included() and destpage(index)" then=""" -[[!img frbslotguide_bynu.jpg class="solo" link="/vejviseren/familieture"]] -"""]] -[[!if test="!included()" then=""" -# Familieturen - nu for op til 10 + guide. -[[!img naer3.png class="solo" alt="Familietur"]] - -Privat tur med dine nærmeste. Bestil en guidet tur for 5 - 10 personer til en pris af 500 - 1000 kr. - -Vælg en dato, et tidspunkt og et emne fra vores katalog af ture. Så finder vi nok en guide. - -Eksempler på ture: - - * [[Christianshavnerturen|christianshavnertur]] - * [[Historiske Højdepunkter i København|historiske_højdepunkter]] eller [[Frederiksbergs forlystelser|frederiksbergs_forlystelser]] - * Brokvartererne: [[Ind med 4-toget|indre_vesterbro]], [[Oprør og Oaser på Nørrebro|uro]], [[Østerbros Hemmeligheder|osterbro_attraktion]] - * Lokale ture i Sundbyerne, [[Valby]], [[Brønshøj|bronshoj] osv. - * Særlige områder som [[Carlsberg|carlsbergbyen]], [[Holmen|holmentur]] og [[Nordhavn|nordhavn-cykel]] - * Ture om kulturpersoner som Thorvaldsen, [[H.C. Andersen|hcandersen]], [[Tove Ditlevsen|tove_ditlevsen_spor]] og [[Dan Turèll|danturell]] - * [[Historiske ture|historieture]]. Klostertur, Tordenskjolds København, [[ture om besættelsen|besat]] osv. - -For børn og unge: - - * Tag en H.C. Andersen tur med de yngre børn, med udvalgte eventyr i fokus - * Bydelsture med besøg på ukendte legepladser - * Giv inspitation til hjemmeskolingen for de større børn. - -Tilbuddet gælder mindre private grupper, typisk en familie. - -Vores guide holder afstand og taler tydeligt. - -## Kontakt os for en aftale - - - -
- - -
- - -
- - - - -
- -Du vil modtage bekræftelse på din forespørgsel inden 30 minutter, -og et svar inden for 48 timer. -I modsat fald kan du checke din spam-mappe. - -"""]] - -[[!tag blog artikel vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-01-14"]] diff --git a/vejviseren/familieture/index.md b/vejviseren/familieture/index.md new file mode 100644 index 00000000..e10d6106 --- /dev/null +++ b/vejviseren/familieture/index.md @@ -0,0 +1,64 @@ +[[!meta title="Familieturen"]] + +[[!if test="included() and !(destpage(index) or destpage(test))" then=""" +[[!img naer3_nobackground.png class="blog" link="/vejviseren/familieture"]] +Private ture for små grupper. Det er et særligt tilbud i 2021, der opstod da man kun måtte færdes med mennesker fra sin egen boble. +[[Læs mere...|/vejviseren/familieture]] +"""]] +[[!if test="included() and destpage(index)" then=""" +[[!img frbslotguide_bynu.jpg class="solo" link="/vejviseren/familieture"]] +"""]] +[[!if test="!included()" then=""" +# Familieturen - nu for op til 10 + guide. +[[!img naer3.png class="solo" alt="Familietur"]] + +Privat tur med dine nærmeste. Bestil en guidet tur for 5 - 10 personer til en pris af 500 - 1000 kr. + +Vælg en dato, et tidspunkt og et emne fra vores katalog af ture. Så finder vi nok en guide. + +Eksempler på ture: + + * [[Christianshavnerturen|christianshavnertur]] + * [[Historiske Højdepunkter i København|historiske_højdepunkter]] eller [[Frederiksbergs forlystelser|frederiksbergs_forlystelser]] + * Brokvartererne: [[Ind med 4-toget|indre_vesterbro]], [[Oprør og Oaser på Nørrebro|uro]], [[Østerbros Hemmeligheder|osterbro_attraktion]] + * Lokale ture i Sundbyerne, [[Valby]], [[Brønshøj|bronshoj] osv. + * Særlige områder som [[Carlsberg|carlsbergbyen]], [[Holmen|holmentur]] og [[Nordhavn|nordhavn-cykel]] + * Ture om kulturpersoner som Thorvaldsen, [[H.C. Andersen|hcandersen]], [[Tove Ditlevsen|tove_ditlevsen_spor]] og [[Dan Turèll|danturell]] + * [[Historiske ture|historieture]]. Klostertur, Tordenskjolds København, [[ture om besættelsen|besat]] osv. + +For børn og unge: + + * Tag en H.C. Andersen tur med de yngre børn, med udvalgte eventyr i fokus + * Bydelsture med besøg på ukendte legepladser + * Giv inspitation til hjemmeskolingen for de større børn. + +Tilbuddet gælder mindre private grupper, typisk en familie. + +Vores guide holder afstand og taler tydeligt. + +## Kontakt os for en aftale + + + +
+ + +
+ + +
+ + + + +
+ +Du vil modtage bekræftelse på din forespørgsel inden 30 minutter, +og et svar inden for 48 timer. +I modsat fald kan du checke din spam-mappe. + +"""]] + +[[!tag blog artikel vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-01-14"]] diff --git a/vejviseren/familieture/tak.mdwn b/vejviseren/familieture/tak.mdwn deleted file mode 100644 index fc65a085..00000000 --- a/vejviseren/familieture/tak.mdwn +++ /dev/null @@ -1,15 +0,0 @@ -# Kvittering for henvendelse til Byvandring.nu - -Tak for din henvendelse. - -Her er hvad vi har modtaget fra dig: - -
- -
- - -
- -
- diff --git a/vejviseren/familieture/tak/index.md b/vejviseren/familieture/tak/index.md new file mode 100644 index 00000000..fc65a085 --- /dev/null +++ b/vejviseren/familieture/tak/index.md @@ -0,0 +1,15 @@ +# Kvittering for henvendelse til Byvandring.nu + +Tak for din henvendelse. + +Her er hvad vi har modtaget fra dig: + +
+ +
+ + +
+ +
+ diff --git a/vejviseren/fastelavntur2019.mdwn b/vejviseren/fastelavntur2019.mdwn deleted file mode 100644 index a172a0c7..00000000 --- a/vejviseren/fastelavntur2019.mdwn +++ /dev/null @@ -1,92 +0,0 @@ -[[!meta title="Fastelavntur og forårsprogram 2019"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Guider fra byvandring.nu var på PR-tur rundt i byen Fastelavns lørdag 2019. - -[[!img fastelavn19skilt.jpg class="blog" link="/vejviseren/fastelavntur2019"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/fastelavntur2019]] - -""" -else=""" - -# Fastelavnstur og forårsprogram 2019 - -Lørdag 2.3. 2019 tog vi turen gennem København for at præsentere guider og ture til foråret, -til ære for deltagere og folk i gaden. -Vi kunne også præsentere de første 20 ture på forårsprogrammet for 2019, som man [[kan se i Åbne Ture|aabneture]]. - -Her er vi stoppet op foran Rundetårn. -Paul Hartvigson fortæller om Regensens buegange overfor Rundetårn. - -[[!img fastelavn19skilt.jpg class="solo"]] - -Ruten fulgte nogenlunde vore Navnequiz, som udkom på dagen, -med start fra Nørreport og Fiolstræde. [[Se og gå quizturen her.|/navnequiz]] - -Vi lagde ud med svenskernes storm på København i februar 1695. -Men der trængte fjenden ikke ind i byen. -Anderledes gik det i 1900-tallet under besættelsen. - -På det første stop fortæller Winnie Ebert om likvideringen af en stikker på Rosengårdens Bodega. - -Mellem 9. april og 5. maj har vi en del ture om Besættelsestiden på byvandring.nu programmet. - -[[!img fastelavn19rosengaard.jpg class="solo"]] - -På Trinitatis kirkeplads fortæller Lone Jepsen om Claudi Rosset, -der var bade galanterihandler og velgører for de Arme Pesthus Lemmer. -[[Kig nærmere på gravmælet|/vejviseren/epitafium-rosset/]] - -[[!img fastelavn19lonetrinitatis.jpg class="solo"]] - -16.3. 2019 kan man gå med på Lones tur om -[Brøndstræderne – Fattige, fremmede og forbrydere i det gamle København](https://billetto.dk/e/brondstraederne-fremmede-fattige-og-forbrydere-i-det-gamle-kobenhavn-med-lone-jepsen-billetter-342214/) - -## Gråbrødre Torv - -Morten Lander Andersen har sin daglige gang på Østerbro, -men kan også finde rundt i reformationens teologi og raseri. -Her fortæller han om det forsvundne kloster på Gråbrødre Torv. - -[[!img fastelavn19morten2.jpg class="solo"]] - -Der er i det hele taget en del at fortælle på Gråbrødre Torv. -[[Læs vores artikel i Vejviseren.|/vejviseren/undertorvet/]] - -Andetsteds på Torvet er Paul Hartvigson trådt delvis tilbage i 1700-tallet -og fortæller om Peder Wessel og fremsiger digtet om Smeden og Bageren. - -[[!img fastelavn19wessel.jpg class="solo"]] - -Jane Isabelle Engelund præsenterer 24.3. en tur om H.C. Andersens Eventyr København. -Men her på Vimmelskaftet fortæller hun om hans samtidige Louise Rasmussen, eller Grevinde Danner. - -Det foregår overfor Louises Hus, hvor frk. Rasmussen havde sin modeforretning, -før hun skabte skandale ved at gifte sig med Frederik VII. - -[[!img fastelavn19janei.jpg class="solo"]] - -Derefter var der historier om henrettelser på Nytorv og Gammeltorv -ved Lone Jepsen og Morten Lander Andersen. -Strøget var ikke det nemmeste sted at få de forbipasserende til at stoppe op, -hvad der ellers var en del af konceptet. - -Slutningen af Fastelavnsturen faldt ved Vor Frue Plads, -i rummelige og lidt højtidelige omgivelser. - -Thomas Warburg forklarer om det klassiscistiske København på Vor Frue Plads. - -[[!img fastelavn19thomasvorfrue.jpg class="solo"]] - -[[Læs mere om turen med Thorvaldsen, C.F. Hansen og drømmen om den idéelle by|/klassiskkbh/]] - -Vi arrangerer en demonstrationstur i denne stil igen senere på foråret. -Meld dig til nyhedsbrevet og vær sikker på at få de friske nyheder. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-03-07"]] diff --git a/vejviseren/fastelavntur2019/index.md b/vejviseren/fastelavntur2019/index.md new file mode 100644 index 00000000..a172a0c7 --- /dev/null +++ b/vejviseren/fastelavntur2019/index.md @@ -0,0 +1,92 @@ +[[!meta title="Fastelavntur og forårsprogram 2019"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Guider fra byvandring.nu var på PR-tur rundt i byen Fastelavns lørdag 2019. + +[[!img fastelavn19skilt.jpg class="blog" link="/vejviseren/fastelavntur2019"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/fastelavntur2019]] + +""" +else=""" + +# Fastelavnstur og forårsprogram 2019 + +Lørdag 2.3. 2019 tog vi turen gennem København for at præsentere guider og ture til foråret, +til ære for deltagere og folk i gaden. +Vi kunne også præsentere de første 20 ture på forårsprogrammet for 2019, som man [[kan se i Åbne Ture|aabneture]]. + +Her er vi stoppet op foran Rundetårn. +Paul Hartvigson fortæller om Regensens buegange overfor Rundetårn. + +[[!img fastelavn19skilt.jpg class="solo"]] + +Ruten fulgte nogenlunde vore Navnequiz, som udkom på dagen, +med start fra Nørreport og Fiolstræde. [[Se og gå quizturen her.|/navnequiz]] + +Vi lagde ud med svenskernes storm på København i februar 1695. +Men der trængte fjenden ikke ind i byen. +Anderledes gik det i 1900-tallet under besættelsen. + +På det første stop fortæller Winnie Ebert om likvideringen af en stikker på Rosengårdens Bodega. + +Mellem 9. april og 5. maj har vi en del ture om Besættelsestiden på byvandring.nu programmet. + +[[!img fastelavn19rosengaard.jpg class="solo"]] + +På Trinitatis kirkeplads fortæller Lone Jepsen om Claudi Rosset, +der var bade galanterihandler og velgører for de Arme Pesthus Lemmer. +[[Kig nærmere på gravmælet|/vejviseren/epitafium-rosset/]] + +[[!img fastelavn19lonetrinitatis.jpg class="solo"]] + +16.3. 2019 kan man gå med på Lones tur om +[Brøndstræderne – Fattige, fremmede og forbrydere i det gamle København](https://billetto.dk/e/brondstraederne-fremmede-fattige-og-forbrydere-i-det-gamle-kobenhavn-med-lone-jepsen-billetter-342214/) + +## Gråbrødre Torv + +Morten Lander Andersen har sin daglige gang på Østerbro, +men kan også finde rundt i reformationens teologi og raseri. +Her fortæller han om det forsvundne kloster på Gråbrødre Torv. + +[[!img fastelavn19morten2.jpg class="solo"]] + +Der er i det hele taget en del at fortælle på Gråbrødre Torv. +[[Læs vores artikel i Vejviseren.|/vejviseren/undertorvet/]] + +Andetsteds på Torvet er Paul Hartvigson trådt delvis tilbage i 1700-tallet +og fortæller om Peder Wessel og fremsiger digtet om Smeden og Bageren. + +[[!img fastelavn19wessel.jpg class="solo"]] + +Jane Isabelle Engelund præsenterer 24.3. en tur om H.C. Andersens Eventyr København. +Men her på Vimmelskaftet fortæller hun om hans samtidige Louise Rasmussen, eller Grevinde Danner. + +Det foregår overfor Louises Hus, hvor frk. Rasmussen havde sin modeforretning, +før hun skabte skandale ved at gifte sig med Frederik VII. + +[[!img fastelavn19janei.jpg class="solo"]] + +Derefter var der historier om henrettelser på Nytorv og Gammeltorv +ved Lone Jepsen og Morten Lander Andersen. +Strøget var ikke det nemmeste sted at få de forbipasserende til at stoppe op, +hvad der ellers var en del af konceptet. + +Slutningen af Fastelavnsturen faldt ved Vor Frue Plads, +i rummelige og lidt højtidelige omgivelser. + +Thomas Warburg forklarer om det klassiscistiske København på Vor Frue Plads. + +[[!img fastelavn19thomasvorfrue.jpg class="solo"]] + +[[Læs mere om turen med Thorvaldsen, C.F. Hansen og drømmen om den idéelle by|/klassiskkbh/]] + +Vi arrangerer en demonstrationstur i denne stil igen senere på foråret. +Meld dig til nyhedsbrevet og vær sikker på at få de friske nyheder. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-03-07"]] diff --git a/vejviseren/februar2023udstillinger.mdwn b/vejviseren/februar2023udstillinger.mdwn deleted file mode 100644 index 7578c832..00000000 --- a/vejviseren/februar2023udstillinger.mdwn +++ /dev/null @@ -1,65 +0,0 @@ -[[!meta title="Hos samleren og kunstneren - udstillinger fra den danske kunstverden omkring år 1900"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Det er sidste chance frem til 18.2. 2024 for at fange et par udstillinger med hver deres indgang til kunst og kunstnerliv fra Danmark, da lyset brød igennem. - -[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/davidshjort.jpg class="blog" vejviseren/februar2023udstillinger]] - -[[Læs mere...vejviseren/februar2023udstillinger]] - -""" -else=""" - -# Kunstens stuer - Hos samleren og kunstneren -### 18.2. er sidste chance for at gå ind ad døre til kunstverden og kunstnerliv omkring år 1900, i et par udstillinger i København. Og midt imellem er der et kæmpe kunstværk der ikke kår væk af sig selv.. - - -Kom på besøg hos samlere og kunstnere i årtierne omkring år 1900. Kunstnerne bevægede sig ud af Guldalderen og ind i virkelighedens lys - fra Skagensmalerne i sandet, støvkornene i solstribe hos Hammershøi, eller sydeuropas skarpe sol,. Man kan besøge de to udstillinger og få kunstscenen til at hænge sammen. - -Det er en kunst at samle kunst og samle kunstnere omkring siger, og det kunne de moderne mæcener der har grundlagt Davids og Hirschprungs samlinger, der ligger med bare Kongens Have og Østre Anlæg imellem sig. Artiklen tager ruten, og lægger vejen forbi et kunstværk fra tiden, der bestemt vil blive stående i sin ophøjede position. - -[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/davidshjort.jpg class="high" caption="Så er der Kronhjort - som vi sagde i 80'erne. Davis samling er I det røde hus i Kronprinsessegade, der ses til højre for hjorten, der oprindelig ikke var tænkt som en henvisning til Hirschprung, men det springende dyr optrådte på cigarkasserne."]] - -Kronprinsessegade er Danmarks Regency husrække, hvor borgerhuse kigger ud over Kongens Have, og et par ejendomme indeholder Davids Samling, som i den nuværende udstilling fokuserer skarpt på samleren CL David selv. Han har egenhændigt indkøbt samlingen af dansk kunst, og man kan se samlet 60 ud af 250 værker. Dermed har han haft en mangeårig relation til kunstnere og deres motiver. Her er indadvendte skikkelser i Vilhelm Hammershøjs stuer, JF Willumsens vandrere og gryende visioner, og Theodor Phillipsens køer i modlys. - -[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/phillipsen2xko.jpg class="high" caption="Køer flare flere sider."]] - -Udstillingen er på anden sal, og man kan lige tage møbelsamlingen og interieurene på førstesalen som en forret. - -## Advarsel angående at engagere med Orienten -Jeg anbefaler dog at kun tage samlingen af Islamisk kunst, når man har tiden og tomrummet til det. Den snirkler sig gennem flofstetagen og på troede sal, men en rigdom af kulører, miniaturer og dynastier fra Indien til Andalusien, og efterlader en mættet som efter en bedre persisk buffet. Da entreen er gratis kan man bare vende tilbage en anden dag. -Hvis man har en smag for det orientalske her i Februar kan man kombinere turen gennem den islamiske kunsthistorie med et besøg på SMK, og udstillingen af renæssancekunstneren Melchor Lorch, og hans omfattende mænge tegninger og stik fra opholdet i Istanbul i 1560’erne. Måske som efterspil til at køle ned, da hans tegninger er i sort-hvid. - - -##Ophævet kunst. - -Den direkte vej fra Davids til Hirsprungs Samling gennem Kongens Have og, og ad Sølvgade forbi Staden Museum for Kunst. Men for at sætte slut 1800-tallet i kunstneriske perspektiv, kan man gå højre om SMK og atter højre om klatretræet, og op af betontrappen til toppen af det gamle forsvarsværk. Her finder man tidens nok største danske kunstværk placeret - Danmarksmonumentet med national kvindefigur og liggende løver, søjler og portrætter af både guldbryllupsparret Christian 9 og Dronning Louise - og seks andre par, deres sønner og døtre med ægtefæller, der både talte den russiske Zar og den engelske kronprins. Monumentet stod foran Staten Museum for Kunst fra 1892 til 1920, hvor socialdemokrater og smagsdommere fik det transporteret op til glemslen på Pücklers Bastion, som et arvestykke der ender i et loftskammer. - -[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/danmarksmonument.jpg class="high" caption="Ikke nemt at finde på den overgroede bastion står guldbryllupsgaven."]] - - -Bastionen er opkaldt efter den hollandske officer der tilbageviste det svenske angreb i 1659. Og hviis du vil vide mere om DEN historie kan du gå med Morten Lander Andersen 10.2. kl 14.00. - -https://billetto.dk/e/stormen-ostre-vold-i-1659-historietur-for-born-og-voksne-billetter-889859 - -## Kunstnerliv og kvindeskæbne hos Hirschprung. - -En anden af de store kunstsamlere fra familien Hirschprung, hvis udsøgte samling har snart alle hovedpersoner i 1800-tallets danske kunst. Her bringer udstillingen kunstneren Marie Krøyer ind i fokus. Først var hun Marie Triepcke, og gik til gymnastik med parret Hirschprungs yngste datter, hun kom meget i et hjem hvor man talte tysk ligesom i hendes eget hjem (hendes far var kunsthåndværker på Rubens Klædefabrikker). En periode var hun endda forlovet med den en af sønnerne, men hun slog op, og faldt for PS Krøyer, som hun også havde mødt hos Hirschprungs. I mellemtiden var hun selv uddannet til maler, selvom det var kompliceret for kvinder. - -[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/dobbeltportraet.jpg class="high" caption="Det svære, kreative ægteskab i et dobbeltportræt (på lån fra Frederiksborg museum). Hun maler ham, han maler hende. Og hun bliver køn og fattet, han bliver intenst udflydende."]] - -Udstillingen samler malerier, skitser, møbler og indretninger, og følger send fra København til Paris, til Skagen og til Sverige. Hun er tit blevet væk i historien om Skagensmalerne, og når man ser på sin meget produktive og også mentalt ustabile ægtemand. Man maler hende stirrende ikonisk ud over havet, så er hun kunstner eller model? Det kan man selvfølgelig spørge om ved alle Skagensmalerne. De malede og de skildrede sig selv - kunstneren i naturlige omgivelser. Og dét var 1890'erne. Efter 11 år år holdt det ikke. Under en rejse til Italien forelskede hun sig i den svenske komponist Hugo Alfvén, og forlod Danmark og det kendte netværk, skiftede efternavn og flyttede ude af det der blev den danske kanin. Så havde hun atter et liv i atter et land med et par hjem, møbeldesign og atter en ikke helt problematisk ægtemand. - -[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/mk_interieur.jpg class="high" caption="Maries sans for interior findes både i den mindre malerier, og i modeller af hende hjem bygget af studerende på Arkitektskolen i Aarhus. Modellerne er indbygget i de opsatser, hvor hendes møbler også udstilles."]] - -Nu er hun fundet igen frem og budt hjem til Hirsschprung, som en datter af huset, hvad hun nærmest er. Og i et hjørneværelse af Hirschprung kan man se Bertha Wegmans portræt af hende som ung kunstner. - - -## Kilder -Katalog fra Hirschprungs samling -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/februar2023udstillinger/index.md b/vejviseren/februar2023udstillinger/index.md new file mode 100644 index 00000000..7578c832 --- /dev/null +++ b/vejviseren/februar2023udstillinger/index.md @@ -0,0 +1,65 @@ +[[!meta title="Hos samleren og kunstneren - udstillinger fra den danske kunstverden omkring år 1900"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Det er sidste chance frem til 18.2. 2024 for at fange et par udstillinger med hver deres indgang til kunst og kunstnerliv fra Danmark, da lyset brød igennem. + +[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/davidshjort.jpg class="blog" vejviseren/februar2023udstillinger]] + +[[Læs mere...vejviseren/februar2023udstillinger]] + +""" +else=""" + +# Kunstens stuer - Hos samleren og kunstneren +### 18.2. er sidste chance for at gå ind ad døre til kunstverden og kunstnerliv omkring år 1900, i et par udstillinger i København. Og midt imellem er der et kæmpe kunstværk der ikke kår væk af sig selv.. + + +Kom på besøg hos samlere og kunstnere i årtierne omkring år 1900. Kunstnerne bevægede sig ud af Guldalderen og ind i virkelighedens lys - fra Skagensmalerne i sandet, støvkornene i solstribe hos Hammershøi, eller sydeuropas skarpe sol,. Man kan besøge de to udstillinger og få kunstscenen til at hænge sammen. + +Det er en kunst at samle kunst og samle kunstnere omkring siger, og det kunne de moderne mæcener der har grundlagt Davids og Hirschprungs samlinger, der ligger med bare Kongens Have og Østre Anlæg imellem sig. Artiklen tager ruten, og lægger vejen forbi et kunstværk fra tiden, der bestemt vil blive stående i sin ophøjede position. + +[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/davidshjort.jpg class="high" caption="Så er der Kronhjort - som vi sagde i 80'erne. Davis samling er I det røde hus i Kronprinsessegade, der ses til højre for hjorten, der oprindelig ikke var tænkt som en henvisning til Hirschprung, men det springende dyr optrådte på cigarkasserne."]] + +Kronprinsessegade er Danmarks Regency husrække, hvor borgerhuse kigger ud over Kongens Have, og et par ejendomme indeholder Davids Samling, som i den nuværende udstilling fokuserer skarpt på samleren CL David selv. Han har egenhændigt indkøbt samlingen af dansk kunst, og man kan se samlet 60 ud af 250 værker. Dermed har han haft en mangeårig relation til kunstnere og deres motiver. Her er indadvendte skikkelser i Vilhelm Hammershøjs stuer, JF Willumsens vandrere og gryende visioner, og Theodor Phillipsens køer i modlys. + +[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/phillipsen2xko.jpg class="high" caption="Køer flare flere sider."]] + +Udstillingen er på anden sal, og man kan lige tage møbelsamlingen og interieurene på førstesalen som en forret. + +## Advarsel angående at engagere med Orienten +Jeg anbefaler dog at kun tage samlingen af Islamisk kunst, når man har tiden og tomrummet til det. Den snirkler sig gennem flofstetagen og på troede sal, men en rigdom af kulører, miniaturer og dynastier fra Indien til Andalusien, og efterlader en mættet som efter en bedre persisk buffet. Da entreen er gratis kan man bare vende tilbage en anden dag. +Hvis man har en smag for det orientalske her i Februar kan man kombinere turen gennem den islamiske kunsthistorie med et besøg på SMK, og udstillingen af renæssancekunstneren Melchor Lorch, og hans omfattende mænge tegninger og stik fra opholdet i Istanbul i 1560’erne. Måske som efterspil til at køle ned, da hans tegninger er i sort-hvid. + + +##Ophævet kunst. + +Den direkte vej fra Davids til Hirsprungs Samling gennem Kongens Have og, og ad Sølvgade forbi Staden Museum for Kunst. Men for at sætte slut 1800-tallet i kunstneriske perspektiv, kan man gå højre om SMK og atter højre om klatretræet, og op af betontrappen til toppen af det gamle forsvarsværk. Her finder man tidens nok største danske kunstværk placeret - Danmarksmonumentet med national kvindefigur og liggende løver, søjler og portrætter af både guldbryllupsparret Christian 9 og Dronning Louise - og seks andre par, deres sønner og døtre med ægtefæller, der både talte den russiske Zar og den engelske kronprins. Monumentet stod foran Staten Museum for Kunst fra 1892 til 1920, hvor socialdemokrater og smagsdommere fik det transporteret op til glemslen på Pücklers Bastion, som et arvestykke der ender i et loftskammer. + +[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/danmarksmonument.jpg class="high" caption="Ikke nemt at finde på den overgroede bastion står guldbryllupsgaven."]] + + +Bastionen er opkaldt efter den hollandske officer der tilbageviste det svenske angreb i 1659. Og hviis du vil vide mere om DEN historie kan du gå med Morten Lander Andersen 10.2. kl 14.00. + +https://billetto.dk/e/stormen-ostre-vold-i-1659-historietur-for-born-og-voksne-billetter-889859 + +## Kunstnerliv og kvindeskæbne hos Hirschprung. + +En anden af de store kunstsamlere fra familien Hirschprung, hvis udsøgte samling har snart alle hovedpersoner i 1800-tallets danske kunst. Her bringer udstillingen kunstneren Marie Krøyer ind i fokus. Først var hun Marie Triepcke, og gik til gymnastik med parret Hirschprungs yngste datter, hun kom meget i et hjem hvor man talte tysk ligesom i hendes eget hjem (hendes far var kunsthåndværker på Rubens Klædefabrikker). En periode var hun endda forlovet med den en af sønnerne, men hun slog op, og faldt for PS Krøyer, som hun også havde mødt hos Hirschprungs. I mellemtiden var hun selv uddannet til maler, selvom det var kompliceret for kvinder. + +[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/dobbeltportraet.jpg class="high" caption="Det svære, kreative ægteskab i et dobbeltportræt (på lån fra Frederiksborg museum). Hun maler ham, han maler hende. Og hun bliver køn og fattet, han bliver intenst udflydende."]] + +Udstillingen samler malerier, skitser, møbler og indretninger, og følger send fra København til Paris, til Skagen og til Sverige. Hun er tit blevet væk i historien om Skagensmalerne, og når man ser på sin meget produktive og også mentalt ustabile ægtemand. Man maler hende stirrende ikonisk ud over havet, så er hun kunstner eller model? Det kan man selvfølgelig spørge om ved alle Skagensmalerne. De malede og de skildrede sig selv - kunstneren i naturlige omgivelser. Og dét var 1890'erne. Efter 11 år år holdt det ikke. Under en rejse til Italien forelskede hun sig i den svenske komponist Hugo Alfvén, og forlod Danmark og det kendte netværk, skiftede efternavn og flyttede ude af det der blev den danske kanin. Så havde hun atter et liv i atter et land med et par hjem, møbeldesign og atter en ikke helt problematisk ægtemand. + +[[!img vejviseren/februar2024udstillinger/mk_interieur.jpg class="high" caption="Maries sans for interior findes både i den mindre malerier, og i modeller af hende hjem bygget af studerende på Arkitektskolen i Aarhus. Modellerne er indbygget i de opsatser, hvor hendes møbler også udstilles."]] + +Nu er hun fundet igen frem og budt hjem til Hirsschprung, som en datter af huset, hvad hun nærmest er. Og i et hjørneværelse af Hirschprung kan man se Bertha Wegmans portræt af hende som ung kunstner. + + +## Kilder +Katalog fra Hirschprungs samling +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/februar2024udstillinger.mdwn b/vejviseren/februar2024udstillinger.mdwn deleted file mode 100644 index d754f33b..00000000 --- a/vejviseren/februar2024udstillinger.mdwn +++ /dev/null @@ -1,147 +0,0 @@ -# [[!meta title="Hos samleren og kunstneren - udstillinger fra den danske kunstverden omkring år 1900"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Det er sidste chance frem til 18.2. 2024 -for at fange et par udstillinger -med hver deres indgang til kunst og kunstnerliv fra Danmark, -da lyset brød igennem. - -[[!img davidshjort.jpg class="blog" vejviseren/februar2024udstillinger]] - -[[Læs mere...vejviseren/februar2024udstillinger]] - -""" -else=""" - -# Kunstens stuer - Hos samleren og kunstneren -*Paul Hartvigson 05.02. 2024* - -**18.2. er sidste chance for at gå ind ad døren -til kunstverden og kunstnerliv omkring år 1900, -i et par udstillinger i København. -Og midt imellem er der et kæmpe kunstværk, -der ikke går væk af sig selv.** - -Kom på besøg hos samlere og kunstnere i årtierne omkring år 1900. -Kunstnerne bevægede sig ud af Guldalderen og ind i virkelighedens lys -- fra Skagensmalerne i sandet, støvkornene i solstriben hos Hammershøi -eller sydeuropas skarpe sol. -Man kan besøge de to udstillinger og få kunstscenen til at hænge sammen. - -Det er en kunst at samle kunst og samle kunstnere omkring sig, -og det kunne de moderne mæcener, der grundlagde Davids og Hirschprungs samlinger, -der ligger med bare Kongens Have og Østre Anlæg imellem sig. -Artiklen tager ruten og lægger vejen forbi et kunstværk fra tiden, -der bestemt vil blive stående i sin ophøjede position. - -[[!img davidshjort.jpg class="solo" caption="Så er der Kronhjort - som vi sagde i 80'erne. Davis samling er i det røde hus i Kronprinsessegade, der ses til højre for hjorten, der oprindeligt ikke var tænkt som en henvisning til Hirschprung, men det springende dyr optrådte på cigarkasserne."]] - -Kronprinsessegade er Danmarks Regency husrække, -hvor borgerhuse kigger ud over Kongens Have, -og et par ejendomme indeholder Davids Samling, -som i den nuværende udstilling fokuserer skarpt på samleren C.L. David selv. -Han har egenhændigt indkøbt samlingen af dansk kunst, -og man kan se samlet 60 ud af 250 værker. -Dermed har han haft en mangeårig relation til kunstnere og deres motiver. -Her er indadvendte skikkelser i Vilhelm Hammershøjs stuer, -J.F. Willumsens vandrere og gryende visioner, -og Theodor Phillipsens køer i modlys. - -[[!img phillipsen2xko.jpg class="solo" caption="Køer flare flere sider."]] - -Udstillingen er på anden sal, -og man kan lige tage møbelsamlingen og interieurene på førstesalen som en forret. - -## Advarsel angående at engagere med Orienten -Jeg anbefaler dog, kun at tage samlingen af Islamisk kunst, -når man har tiden og tomrummet til det. -Den snirkler sig gennem loftsetagen og på tredie sal, -med en rigdom af kulører, miniaturer og dynastier fra Indien til Andalusien, -og efterlader en mættet, som efter en bedre persisk buffet. -Da entréen er gratis, kan man bare vende tilbage en anden dag. - -Hvis man har smag for det orientalske her i februar, -kan man kombinere turen gennem den islamiske kunsthistorie med et besøg på SMK -og udstillingen af renæssancekunstneren Melchor Lorch -og hans omfattende mængde tegninger og stik fra opholdet i Istanbul i 1560’erne. -Måske som efterspil til at køle ned, da hans tegninger er i sort-hvid. - -##Ophævet kunst -Den direkte vej fra Davids til Hirsprungs Samling går gennem Kongens Have -og ad Sølvgade forbi Statens Museum for Kunst. -Men for at sætte slutningen af 1800-tallet i kunstnerisk perspektiv, -kan man gå højre om SMK og atter højre om klatretræet, -op ad betontrappen til toppen af det gamle forsvarsværk. -Her finder man tidens nok største danske kunstværk placeret, -Danmarksmonumentet med national kvindefigur og liggende løver, -søjler og portrætter af både guldbryllupsparret Christian d. 9. og Dronning Louise -- og seks andre par, deres sønner og døtre med ægtefæller, -der både talte den russiske Zar og den engelske kronprins. -Monumentet stod foran Statens Museum for Kunst fra 1892 til 1920, -hvor socialdemokrater og smagsdommere fik det transporteret op -til glemslen på Pücklers Bastion, -som et arvestykke, der ender i et loftskammer. - -[[!img danmarksmonument.jpg class="solo" caption="Ikke nemt at finde på den overgroede bastion står guldbryllupsgaven."]] - -Bastionen er opkaldt efter den hollandske officer, -der tilbageviste det svenske angreb i 1659. -Og hvis du vil vide mere om DEN historie kan du gå med Morten Lander Andersen 10.2. kl. 14.00. - -https://billetto.dk/e/stormen-ostre-vold-i-1659-historietur-for-born-og-voksne-billetter-889859 - -## Kunstnerliv og kvindeskæbne hos Hirschsprung -En anden af de store kunstsamlere fra familien Hirschsprung, -hvis udsøgte samling har snart alle hovedpersoner i 1800-tallets danske kunst. -Her bringer udstillingen kunstneren Marie Krøyer ind i fokus. -Først var hun Marie Triepcke -og gik til gymnastik med parret Hirschsprungs yngste datter. -Hun kom meget i et hjem, hvor man talte tysk, -ligesom i hendes eget hjem (hendes far var kunsthåndværker på Rubens Klædefabrikker). -En periode var hun endda forlovet med den ene af sønnerne, -men hun slog op, og faldt for P.S.. Krøyer, som hun også havde mødt hos Hirschsprungs. -I mellemtiden var hun selv uddannet til maler, selvom det var kompliceret for kvinder. - -[[!img dobbeltportraet.jpg class="solo" caption="Det svære, kreative ægteskab i et dobbeltportræt (lån fra Frederiksborg Museum). Hun maler ham, han maler hende. Og hun bliver køn og fattet, han bliver intenst udflydende."]] - -Udstillingen samler malerier, skitser, møbler og indretninger, -og følger dem, sendt fra København til Paris, til Skagen og til Sverige. -Hun er tit blevet forbundet med historien om Skagensmalerne og så gled hun ud af historien, -og når man ser på hendes meget produktive og også mentalt ustabile ægtemand er det nemt at ende i skyggen. -Han maler hende stirrende ikonisk ud over havet, -så er hun kunstner eller model? -Det kan man selvfølgelig spørge om ved alle Skagensmalerne. -De malede, og de skildrede sig selv - kunstneren i naturlige omgivelser, -og satte en standard for afslappet boheme strandelegance. -Også selvom det tog P.S. Krøyer et år at male det afslappede, festlige Hip Hip Hurra. -Marie var deltager og fast figur, -og opdragede sin datter og holdt hus i det miljø i 1890'erne. -Efter 11 år år holdt det ikke, -heller ikke med mandens sammenbrud og indlæggelse, -samtidig med at succesen tog ved ham, -og han skabte kæmpeværker med den finansielle og industrielle elites mænd. - -På det tidspunkt var Marie ikke længere Krøyer, men hun var stadig kunstner. -Under en rejse til Italien mødte hun den svenske komponist Hugo Alfvén -og forlod Danmark og det kendte netværk, -skiftede efternavn og flyttede ude af det, der blev den danske kanon. -Så havde hun atter et liv i atter et land med et par hjem, -møbeldesigns og atter en ikke helt uproblematisk ægtemand. - -[[!img mk_interieur.jpg class="solo" caption="Maries sans for interiør findes både i de mindre malerier og i modeller af hendes hjem, bygget af studerende på Arkitektskolen i Aarhus. Modellerne er indbygget i de hvidmalede rå træ opsatser, hvor hendes almueinspirerede møbler også udstilles på. De ville ikke stå så godt til parketgulvet."]] - -Nu er hun igen fundet frem og budt hjem til Hirschsprung, -som en datter af huset, hvad hun nærmest også er. -Og i et hjørneværelse af Hirschsprung kan man se Bertha Wegmans portræt af hende som ung kunstner. - -## Kilder -Katalog fra Hirschprungs samling - -[[!img wegman_marietriepcke.jpg class="solo" caption="Portræt af Marie, malet af Bertha Wegmand, dengang hun var den unge kunstner Marie Triepcke."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel kunst]] -[[!meta date="2024-01-30"]] diff --git a/vejviseren/februar2024udstillinger/index.md b/vejviseren/februar2024udstillinger/index.md new file mode 100644 index 00000000..d754f33b --- /dev/null +++ b/vejviseren/februar2024udstillinger/index.md @@ -0,0 +1,147 @@ +# [[!meta title="Hos samleren og kunstneren - udstillinger fra den danske kunstverden omkring år 1900"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Det er sidste chance frem til 18.2. 2024 +for at fange et par udstillinger +med hver deres indgang til kunst og kunstnerliv fra Danmark, +da lyset brød igennem. + +[[!img davidshjort.jpg class="blog" vejviseren/februar2024udstillinger]] + +[[Læs mere...vejviseren/februar2024udstillinger]] + +""" +else=""" + +# Kunstens stuer - Hos samleren og kunstneren +*Paul Hartvigson 05.02. 2024* + +**18.2. er sidste chance for at gå ind ad døren +til kunstverden og kunstnerliv omkring år 1900, +i et par udstillinger i København. +Og midt imellem er der et kæmpe kunstværk, +der ikke går væk af sig selv.** + +Kom på besøg hos samlere og kunstnere i årtierne omkring år 1900. +Kunstnerne bevægede sig ud af Guldalderen og ind i virkelighedens lys +- fra Skagensmalerne i sandet, støvkornene i solstriben hos Hammershøi +eller sydeuropas skarpe sol. +Man kan besøge de to udstillinger og få kunstscenen til at hænge sammen. + +Det er en kunst at samle kunst og samle kunstnere omkring sig, +og det kunne de moderne mæcener, der grundlagde Davids og Hirschprungs samlinger, +der ligger med bare Kongens Have og Østre Anlæg imellem sig. +Artiklen tager ruten og lægger vejen forbi et kunstværk fra tiden, +der bestemt vil blive stående i sin ophøjede position. + +[[!img davidshjort.jpg class="solo" caption="Så er der Kronhjort - som vi sagde i 80'erne. Davis samling er i det røde hus i Kronprinsessegade, der ses til højre for hjorten, der oprindeligt ikke var tænkt som en henvisning til Hirschprung, men det springende dyr optrådte på cigarkasserne."]] + +Kronprinsessegade er Danmarks Regency husrække, +hvor borgerhuse kigger ud over Kongens Have, +og et par ejendomme indeholder Davids Samling, +som i den nuværende udstilling fokuserer skarpt på samleren C.L. David selv. +Han har egenhændigt indkøbt samlingen af dansk kunst, +og man kan se samlet 60 ud af 250 værker. +Dermed har han haft en mangeårig relation til kunstnere og deres motiver. +Her er indadvendte skikkelser i Vilhelm Hammershøjs stuer, +J.F. Willumsens vandrere og gryende visioner, +og Theodor Phillipsens køer i modlys. + +[[!img phillipsen2xko.jpg class="solo" caption="Køer flare flere sider."]] + +Udstillingen er på anden sal, +og man kan lige tage møbelsamlingen og interieurene på førstesalen som en forret. + +## Advarsel angående at engagere med Orienten +Jeg anbefaler dog, kun at tage samlingen af Islamisk kunst, +når man har tiden og tomrummet til det. +Den snirkler sig gennem loftsetagen og på tredie sal, +med en rigdom af kulører, miniaturer og dynastier fra Indien til Andalusien, +og efterlader en mættet, som efter en bedre persisk buffet. +Da entréen er gratis, kan man bare vende tilbage en anden dag. + +Hvis man har smag for det orientalske her i februar, +kan man kombinere turen gennem den islamiske kunsthistorie med et besøg på SMK +og udstillingen af renæssancekunstneren Melchor Lorch +og hans omfattende mængde tegninger og stik fra opholdet i Istanbul i 1560’erne. +Måske som efterspil til at køle ned, da hans tegninger er i sort-hvid. + +##Ophævet kunst +Den direkte vej fra Davids til Hirsprungs Samling går gennem Kongens Have +og ad Sølvgade forbi Statens Museum for Kunst. +Men for at sætte slutningen af 1800-tallet i kunstnerisk perspektiv, +kan man gå højre om SMK og atter højre om klatretræet, +op ad betontrappen til toppen af det gamle forsvarsværk. +Her finder man tidens nok største danske kunstværk placeret, +Danmarksmonumentet med national kvindefigur og liggende løver, +søjler og portrætter af både guldbryllupsparret Christian d. 9. og Dronning Louise +- og seks andre par, deres sønner og døtre med ægtefæller, +der både talte den russiske Zar og den engelske kronprins. +Monumentet stod foran Statens Museum for Kunst fra 1892 til 1920, +hvor socialdemokrater og smagsdommere fik det transporteret op +til glemslen på Pücklers Bastion, +som et arvestykke, der ender i et loftskammer. + +[[!img danmarksmonument.jpg class="solo" caption="Ikke nemt at finde på den overgroede bastion står guldbryllupsgaven."]] + +Bastionen er opkaldt efter den hollandske officer, +der tilbageviste det svenske angreb i 1659. +Og hvis du vil vide mere om DEN historie kan du gå med Morten Lander Andersen 10.2. kl. 14.00. + +https://billetto.dk/e/stormen-ostre-vold-i-1659-historietur-for-born-og-voksne-billetter-889859 + +## Kunstnerliv og kvindeskæbne hos Hirschsprung +En anden af de store kunstsamlere fra familien Hirschsprung, +hvis udsøgte samling har snart alle hovedpersoner i 1800-tallets danske kunst. +Her bringer udstillingen kunstneren Marie Krøyer ind i fokus. +Først var hun Marie Triepcke +og gik til gymnastik med parret Hirschsprungs yngste datter. +Hun kom meget i et hjem, hvor man talte tysk, +ligesom i hendes eget hjem (hendes far var kunsthåndværker på Rubens Klædefabrikker). +En periode var hun endda forlovet med den ene af sønnerne, +men hun slog op, og faldt for P.S.. Krøyer, som hun også havde mødt hos Hirschsprungs. +I mellemtiden var hun selv uddannet til maler, selvom det var kompliceret for kvinder. + +[[!img dobbeltportraet.jpg class="solo" caption="Det svære, kreative ægteskab i et dobbeltportræt (lån fra Frederiksborg Museum). Hun maler ham, han maler hende. Og hun bliver køn og fattet, han bliver intenst udflydende."]] + +Udstillingen samler malerier, skitser, møbler og indretninger, +og følger dem, sendt fra København til Paris, til Skagen og til Sverige. +Hun er tit blevet forbundet med historien om Skagensmalerne og så gled hun ud af historien, +og når man ser på hendes meget produktive og også mentalt ustabile ægtemand er det nemt at ende i skyggen. +Han maler hende stirrende ikonisk ud over havet, +så er hun kunstner eller model? +Det kan man selvfølgelig spørge om ved alle Skagensmalerne. +De malede, og de skildrede sig selv - kunstneren i naturlige omgivelser, +og satte en standard for afslappet boheme strandelegance. +Også selvom det tog P.S. Krøyer et år at male det afslappede, festlige Hip Hip Hurra. +Marie var deltager og fast figur, +og opdragede sin datter og holdt hus i det miljø i 1890'erne. +Efter 11 år år holdt det ikke, +heller ikke med mandens sammenbrud og indlæggelse, +samtidig med at succesen tog ved ham, +og han skabte kæmpeværker med den finansielle og industrielle elites mænd. + +På det tidspunkt var Marie ikke længere Krøyer, men hun var stadig kunstner. +Under en rejse til Italien mødte hun den svenske komponist Hugo Alfvén +og forlod Danmark og det kendte netværk, +skiftede efternavn og flyttede ude af det, der blev den danske kanon. +Så havde hun atter et liv i atter et land med et par hjem, +møbeldesigns og atter en ikke helt uproblematisk ægtemand. + +[[!img mk_interieur.jpg class="solo" caption="Maries sans for interiør findes både i de mindre malerier og i modeller af hendes hjem, bygget af studerende på Arkitektskolen i Aarhus. Modellerne er indbygget i de hvidmalede rå træ opsatser, hvor hendes almueinspirerede møbler også udstilles på. De ville ikke stå så godt til parketgulvet."]] + +Nu er hun igen fundet frem og budt hjem til Hirschsprung, +som en datter af huset, hvad hun nærmest også er. +Og i et hjørneværelse af Hirschsprung kan man se Bertha Wegmans portræt af hende som ung kunstner. + +## Kilder +Katalog fra Hirschprungs samling + +[[!img wegman_marietriepcke.jpg class="solo" caption="Portræt af Marie, malet af Bertha Wegmand, dengang hun var den unge kunstner Marie Triepcke."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel kunst]] +[[!meta date="2024-01-30"]] diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn b/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn deleted file mode 100644 index b6b56bef..00000000 --- a/vejviseren/flyttedag_hca.mdwn +++ /dev/null @@ -1,83 +0,0 @@ -[[!meta title="Flyttedag i 1800-tallet"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img flyttedag.jpg class="blog" link="/vejviseren/flyttedag_hca"]] - -To gange om året blev København sat på den anden ende. -Det har vi på H.C.Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration. - - -[[Læs mere ...|/vejviseren/flyttedag_hca]] - -""" -else=""" - -# Flyttedag i 1800-tallet - -Flyttedagene lå tredje tirsdag i november og april. -I et år, hvor påsken lagde sig midt i april (som den fx gør i 2019), -var flyttedagen så tirsdagen efter. -Det var ikke alle der flyttede, selvfølgelig, -men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen. -I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagene flyttet til 1.5. og 1.11., -så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere. -Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant. - -[[!img flyttedag.jpg class="high" class="solo"]] - -I romanen "De to Baronesser" bruger H.C. Andersen netop flyttedagen som ramme, -når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by, -i en omtumlet periode i hendes eget liv. - -> ”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, -> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, -> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, -> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; -> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, -> lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. -> I andre Lande kjender man ikke denne Dag, -> der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret, -> da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have, -> fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem. -> Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere, -> men for Vedkommende ikke er saa lysteligt. -> Den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag, -> og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade, -> hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor, -> alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse. -> Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt, -> hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding. -> Hvilket Billed paa Forgængelighed! Der hviler en skrækkelig gammel Silkehat, -> som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved; -> her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag. -> I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst. -> I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af; -> de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken, -> Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.* - -[[!img slippen2.png class="high" caption="Udsnit af Sterms bydelsjkort fra 1840-41, med en pil fra, hvor motivet er set fra."]] - -### København og H.C. Andersen -[[Læs mere om H.C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.|/vejviseren/hca_og_byen]]. - -## Klæstrup beskriver København i tegninger -Illustrationen er af P.C. Klæstrup (1820 – 1882). -Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger. -Mylderet er set fra enden af Landemærket ved Gothersgade (der dengang hed Slippen), -med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden. - -Man kan se flere af Klæstrups tegninger af det københavnske liv i artiklen [[Guldalderens Gadesnavs.|/vejviseren/klaestrup/]] - -Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren. -[[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] - -Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget, -hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [[Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel guldalder]] -[[!meta date="2019-03-21"]] diff --git a/vejviseren/flyttedag_hca/index.md b/vejviseren/flyttedag_hca/index.md new file mode 100644 index 00000000..b6b56bef --- /dev/null +++ b/vejviseren/flyttedag_hca/index.md @@ -0,0 +1,83 @@ +[[!meta title="Flyttedag i 1800-tallet"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img flyttedag.jpg class="blog" link="/vejviseren/flyttedag_hca"]] + +To gange om året blev København sat på den anden ende. +Det har vi på H.C.Andersens beskrivelse, og Klæstrups illustration. + + +[[Læs mere ...|/vejviseren/flyttedag_hca]] + +""" +else=""" + +# Flyttedag i 1800-tallet + +Flyttedagene lå tredje tirsdag i november og april. +I et år, hvor påsken lagde sig midt i april (som den fx gør i 2019), +var flyttedagen så tirsdagen efter. +Det var ikke alle der flyttede, selvfølgelig, +men der var nok til det blev en livlig og forvirret dag i byen. +I slutningen af 1800-tallet blev Flyttedagene flyttet til 1.5. og 1.11., +så de lå fast og forudsigeligt for myndigheder og statistikere. +Vanen med de halvårlige flytninger blev også mindre markant. + +[[!img flyttedag.jpg class="high" class="solo"]] + +I romanen "De to Baronesser" bruger H.C. Andersen netop flyttedagen som ramme, +når den unge Elisabeth kommer fra Sydfyn til den store by, +i en omtumlet periode i hendes eget liv. + +> ”Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, +> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, +> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, +> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; +> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, paa aaben Vogn, +> lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. +> I andre Lande kjender man ikke denne Dag, +> der hos os indtræffer en Gang om Foraaret og en Gang om Efteraaret, +> da de Familier, som skifte Bopæl, drage med Alt, hvad de have, +> fra det Sted, hvor de vare, og ind i det nye Hjem. +> Her er en Rumsteren, et Roderi, som vel kan være ret artigt for en Genremaler at studere, +> men for Vedkommende ikke er saa lysteligt. +> Den Fremmede, som ikke kjender en kjøbenhavnsk Flyttedag, +> og paa denne kommer ind i Byen, vil troe at være traadt ind i en Gade, +> hvor Qvarteret i Nærheden staaer i Lyslue, og at det er derfor, +> alle Mennesker paa Vogne og paa Børe slæbe afsted med Dyner og Meubler for at frelse. +> Hele Gader ligge opdyngede med Straae og Skarn, med Alt, +> hvad der ikke er værdt at gjemme paa; man seer en uendelig Mødding. +> Hvilket Billed paa Forgængelighed! Der hviler en skrækkelig gammel Silkehat, +> som engang vakte Misundelse i hele Nabolauget og sad dog paa et stygt Hoved; +> her ligger en graa Handske, engang var den hvid, Brudgommen bar den sin Bryllupsdag. +> I dette Chaos kjørte Elisabeth. Hun følte sig som trykket sammen, forkuet og angst. +> I Vertshuusgaarden, hvor Dagvognen holdt, stege de Alle af; +> de Fleste fandt Bekjendtere, som ventede paa dem; der var megen Glæde og Snakken, +> Eftersyn med Kufferter, Trængsel og Droskekjørsel.* + +[[!img slippen2.png class="high" caption="Udsnit af Sterms bydelsjkort fra 1840-41, med en pil fra, hvor motivet er set fra."]] + +### København og H.C. Andersen +[[Læs mere om H.C. Andersens forhold til København, og hvordan byen optræder i hans forfatterskab.|/vejviseren/hca_og_byen]]. + +## Klæstrup beskriver København i tegninger +Illustrationen er af P.C. Klæstrup (1820 – 1882). +Han skildrede det levende, myldrende København i sine tegninger. +Mylderet er set fra enden af Landemærket ved Gothersgade (der dengang hed Slippen), +med blandt andet Rundetårn og Vor Frue Kirketårn i baggrunden. + +Man kan se flere af Klæstrups tegninger af det københavnske liv i artiklen [[Guldalderens Gadesnavs.|/vejviseren/klaestrup/]] + +Klæstrup er også kendt som tegneren der spiddede Søren Kierkegaard for Corsaren. +[[Se vores Kierkegaard-tema tilbage fra 2013.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] + +Læs mere om at finde rundt i 1800-tallets København, og om hvem som er noget, +hvor de bor, og hvordan de rettelig tituleres i [[Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel guldalder]] +[[!meta date="2019-03-21"]] diff --git a/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn b/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn deleted file mode 100644 index fd0e3090..00000000 --- a/vejviseren/folmerbendtsen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,104 +0,0 @@ -[[!meta title="Kunstnerens Kvarter: Maleren med Bananvognen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img bananvogn.jpg class="blog" alt="Bananvogn" link="/vejviseren/folmerbendtsen"]] - -Folmer Bendtsens fulgte en snørklet vej til berømmelse som -maler. Vejen gik igennem Københavns Nordvest-kvarter, som ikke -er kendt for sin skønhed. Men Bendtsen havde blik for stedet. - -[[Læs mere...|/vejviseren/folmerbendtsen]] - -""" -else=""" - -# Kunstnerens kvarter: Maleren med bananvognen - -Nørrebro møder Nordvest i et sammenstød af veje og bygninger, -uden harmoni tænkt med i ligningen. Til gengæld er her travlt -og ret herligt. Men hvor finder man inspiration til at hylde -denne rodebutik? - -[[!img Folmer-B-sneborn.jpg class="solo" caption="Et senere stik af Folmer Bendtsen. Karrieren igennem vendte han tilbage til kvarteret efter motiver."]] - -For firs år siden gik her en ung mand og solgte bananer fra en -trækvogn. Det var krise og hårde tider, men Folmer havde charme -og en god ballast. Hans mor var alene med ham, men hun fandt -nogle søde plejeforældre på Nørrebro, indtil hun selv kunne -passe ham. Vejen til en kunstnerisk karriere var ikke direkte -for en fattig ung mand i 1920’erne og 30’erne. Til gengæld var -den farverig. Med hans egne ord: - -*”Ud af skolen som 14-årig. Først på kontor. Uudholdeligt. Jeg -stak til søs som 16-årig. Til Ceylon, Sydafrika og -Middelhavsområdet i fire-fem år. Så kom arbejdsløshedsperioden -i 1927-28. Skibene blev lagt op. (…) Jeg begyndte som klunser -på lossepladserne. Jeg samlede flasker, klude og jern. Det -solgte jeg og købte blomster for pengene og blev gadehandler. -Det gik fint. Til sidst fik jeg en trækvogn med bananer (…)*" - -[[!img bananvogn.jpg class="solo" alt="Bananvogn"]] - -I 1935 var 1 krones købekraft det samme som 35 kr. i dag -(kilde: Danmarks Statistik). - -> På det tidspunkt var jeg flyttet ud på Alexandravej og var -> blevet gift med en smørrebrødsjomfru. Jeg blev en virkelig -> skrap gadehandler. For at holde varmen gik jeg ind imellem på -> folkekøkkenerne og begyndte at læse aviser. Der stod noget, -> jeg ville vide noget mere om – og så kom jeg på -> folkebiblioteket i Stefansgade. - -Han fik en lidenskab for at male. I starten turde han ikke slå -staffeliet op ved bopælen. Men så fik han solgt frugt og malet -på Vesterbro og i Sydhavnen. I baggårdene og de helt nye -kvarterer, der skød op overalt - langt fra akademiet og de -kunstneriske kredse. - -> Jeg malede også oppe i min lejlighed. Det førte til at jeg -> blev skilt fra smørrebrødsdamen. Jeg forstår hende godt. Jeg -> ødelagde hendes pæne stuer med farveklatter. Hendes livsdrøm -> var en grøntforretning og en pæn lejlighed i Thorsgade. Det -> var min skyld… - -> Så kom miraklet. Det var K. K. Steincke og Ole Vindings skyld. -> Jeg købte alle mine farver hos kunsthandler Henning Larsen i -> Knabrostræde. Han blev brændt af. Der var en anden maler, som -> skulle holde udstilling – men han blev væk. Så fik Henning -> Larsen den skrupskøre idé, at det kunne være sjovt at se lidt -> nærmere på ham bananvognsejeren, der købte så mange farver. - -[[!img bananvognpalexandervej.jpg class="solo" alt="Bananvogn"]] - -> Så arrangerede han en udstilling med mine billeder. Jeg var -> målløs og havde faktisk medlidenhed med staklen. Men så skrev -> Ole Vinding en strålende anmeldelse i Ekstra Bladet. Noget med -> – husker jeg endnu – ”Manden fra den blånende sø og den gule -> bananvogn”. Næste dag gik K. K. Steincke op og købte to billeder. -> Jeg fik en formue for dem. 150 kr. pr. stk.”* - -Den veltalende banansælger brugte sine øjne, og har givet os -et blik for skønheden i det nye København. Så tak til Folmer -Bendtsen, og tak til Kunsthandler Larsen, der gav ham chancen -i 1935. - -## Links -[[Byvandringen Udfordringen|udfordringen-tur]] foregår netop i området omkring Nørrebro Station. - -Læs mere om kvarteret i baggrundsartiklen [[Sammenstød på Grænsen|/vejviseren/udfordringen/]] - -Gå til hjemmesiden for Folmer Bendtsen, med bl.a. en kort film fra 1980, hvor maleren siger nogle gode ord om kunst. -[[http://www.folmerbendtsen.dk]] - -Der er mange flere historier om Bendtsen – der var kommunist i -en periode og modstandsmand under besættelsen. Det kan man -læse om i Christian Kirkebys biografi fra 2009. - -[[!img FolmerBendtsenBogForside-stor.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer folmer_bendtsen sted norrebro emne kunst tid 1930-erne]] -[[!meta date="2014-03-12"]] diff --git a/vejviseren/folmerbendtsen/index.md b/vejviseren/folmerbendtsen/index.md new file mode 100644 index 00000000..fd0e3090 --- /dev/null +++ b/vejviseren/folmerbendtsen/index.md @@ -0,0 +1,104 @@ +[[!meta title="Kunstnerens Kvarter: Maleren med Bananvognen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img bananvogn.jpg class="blog" alt="Bananvogn" link="/vejviseren/folmerbendtsen"]] + +Folmer Bendtsens fulgte en snørklet vej til berømmelse som +maler. Vejen gik igennem Københavns Nordvest-kvarter, som ikke +er kendt for sin skønhed. Men Bendtsen havde blik for stedet. + +[[Læs mere...|/vejviseren/folmerbendtsen]] + +""" +else=""" + +# Kunstnerens kvarter: Maleren med bananvognen + +Nørrebro møder Nordvest i et sammenstød af veje og bygninger, +uden harmoni tænkt med i ligningen. Til gengæld er her travlt +og ret herligt. Men hvor finder man inspiration til at hylde +denne rodebutik? + +[[!img Folmer-B-sneborn.jpg class="solo" caption="Et senere stik af Folmer Bendtsen. Karrieren igennem vendte han tilbage til kvarteret efter motiver."]] + +For firs år siden gik her en ung mand og solgte bananer fra en +trækvogn. Det var krise og hårde tider, men Folmer havde charme +og en god ballast. Hans mor var alene med ham, men hun fandt +nogle søde plejeforældre på Nørrebro, indtil hun selv kunne +passe ham. Vejen til en kunstnerisk karriere var ikke direkte +for en fattig ung mand i 1920’erne og 30’erne. Til gengæld var +den farverig. Med hans egne ord: + +*”Ud af skolen som 14-årig. Først på kontor. Uudholdeligt. Jeg +stak til søs som 16-årig. Til Ceylon, Sydafrika og +Middelhavsområdet i fire-fem år. Så kom arbejdsløshedsperioden +i 1927-28. Skibene blev lagt op. (…) Jeg begyndte som klunser +på lossepladserne. Jeg samlede flasker, klude og jern. Det +solgte jeg og købte blomster for pengene og blev gadehandler. +Det gik fint. Til sidst fik jeg en trækvogn med bananer (…)*" + +[[!img bananvogn.jpg class="solo" alt="Bananvogn"]] + +I 1935 var 1 krones købekraft det samme som 35 kr. i dag +(kilde: Danmarks Statistik). + +> På det tidspunkt var jeg flyttet ud på Alexandravej og var +> blevet gift med en smørrebrødsjomfru. Jeg blev en virkelig +> skrap gadehandler. For at holde varmen gik jeg ind imellem på +> folkekøkkenerne og begyndte at læse aviser. Der stod noget, +> jeg ville vide noget mere om – og så kom jeg på +> folkebiblioteket i Stefansgade. + +Han fik en lidenskab for at male. I starten turde han ikke slå +staffeliet op ved bopælen. Men så fik han solgt frugt og malet +på Vesterbro og i Sydhavnen. I baggårdene og de helt nye +kvarterer, der skød op overalt - langt fra akademiet og de +kunstneriske kredse. + +> Jeg malede også oppe i min lejlighed. Det førte til at jeg +> blev skilt fra smørrebrødsdamen. Jeg forstår hende godt. Jeg +> ødelagde hendes pæne stuer med farveklatter. Hendes livsdrøm +> var en grøntforretning og en pæn lejlighed i Thorsgade. Det +> var min skyld… + +> Så kom miraklet. Det var K. K. Steincke og Ole Vindings skyld. +> Jeg købte alle mine farver hos kunsthandler Henning Larsen i +> Knabrostræde. Han blev brændt af. Der var en anden maler, som +> skulle holde udstilling – men han blev væk. Så fik Henning +> Larsen den skrupskøre idé, at det kunne være sjovt at se lidt +> nærmere på ham bananvognsejeren, der købte så mange farver. + +[[!img bananvognpalexandervej.jpg class="solo" alt="Bananvogn"]] + +> Så arrangerede han en udstilling med mine billeder. Jeg var +> målløs og havde faktisk medlidenhed med staklen. Men så skrev +> Ole Vinding en strålende anmeldelse i Ekstra Bladet. Noget med +> – husker jeg endnu – ”Manden fra den blånende sø og den gule +> bananvogn”. Næste dag gik K. K. Steincke op og købte to billeder. +> Jeg fik en formue for dem. 150 kr. pr. stk.”* + +Den veltalende banansælger brugte sine øjne, og har givet os +et blik for skønheden i det nye København. Så tak til Folmer +Bendtsen, og tak til Kunsthandler Larsen, der gav ham chancen +i 1935. + +## Links +[[Byvandringen Udfordringen|udfordringen-tur]] foregår netop i området omkring Nørrebro Station. + +Læs mere om kvarteret i baggrundsartiklen [[Sammenstød på Grænsen|/vejviseren/udfordringen/]] + +Gå til hjemmesiden for Folmer Bendtsen, med bl.a. en kort film fra 1980, hvor maleren siger nogle gode ord om kunst. +[[http://www.folmerbendtsen.dk]] + +Der er mange flere historier om Bendtsen – der var kommunist i +en periode og modstandsmand under besættelsen. Det kan man +læse om i Christian Kirkebys biografi fra 2009. + +[[!img FolmerBendtsenBogForside-stor.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer folmer_bendtsen sted norrebro emne kunst tid 1930-erne]] +[[!meta date="2014-03-12"]] diff --git a/vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn b/vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn deleted file mode 100644 index 70800a1b..00000000 --- a/vejviseren/foraarsprogram2015.mdwn +++ /dev/null @@ -1,75 +0,0 @@ -[[!meta title="Forårsprogram 2015 for byvandring.nu i København"]] -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg class="blog" link="/vejviseren/foraarsprogram2015"]] -Velkommen til forårsprogrammet fra byvandring nu. De Åbne Ture i marts -og april indeholder gamle og nye titler. Der er Smagsprøveture på -Vesterbro ved messen Historiske Dage den 14-15 marts, samt ved Kødbyens Markedsdage i weekenderne fra Påske og frem. - -[[Læs mere...|/vejviseren/foraarsprogram2015]] - -""" -else=""" - -# Forårsprogram 2015 - -Byvandring.nu præsenterer forårsprogrammet frem til 1.5, med ugentlige vandringer hver lørdag middag. Midt I april kommer et program for maj og juni med flere ture om ugen. Men før vi lægger det program vil vi gerne høre fra vore gæster (se forneden i artiklen). - -[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg class="solo"]] - -## Programmet - -* **14.-15.-3.** Smagsprøvevandringer på Vesterbro i forbindelse med Historiske Dage i Øksnehallen -* **21.-3.** Historiske Højdepunkter i København (Rådhuspladsen til Nyhavn) -* **28.-3.** Oprør og Oaser på Nørrebro (Start fra Skt. Hans Torv) -* **31.-3.** (Tirsdag) Arkæologisk vandring med Arkæolog Anne Preisler( Start på Højbro) -* **4.-4.** HC Andersens København, med cand mag. Winnie Ebert. Start fra Højbro Plads -* **4.-4. og frem** Smagsprøvevandringer ved Kødbyens Markedsdage -* **11.-4.** Historiske Højdepunkter i København (Rådhuspladsen til Nyhavn) -* **18.-4.** Christianshavn til Holmen. Historiker Jørn Benderfeldt. (Start Christianshavns Torv) -* **25.-5.** Tove Ditlevsens Vesterbro med Paul Hartvigson (start Rådhuspladsen) - -Hvis ikke andet er nævnt er det lørdagsture, der løber kl. 12.00-14.00 -Når der er mange fortilmeldte, vil vi være flere guider - -[[Læs mere om turene under Åbne Ture|/aabneture]] - -## Historiske Dage 14./15.-3. -Vi præsenterer programmet og går i dialog med publikum på historiemessen -i Øksnehallen på Vesterbro. Her tilbyder byvandring.nu korte -”Smagsprøvevandringer” på ca. 30 minutter. De afgår hver halve time fra -kl. 12.00 til kl. 16.00 foran Øksnehallen (kl. 12.00, 12.30, 13.00 osv.). -Der vil være skiftende emner for turen, og det præcise program for -14./15.-3. bliver publiceret på hjemmesiden d. 9.-2. - -[Læs mere om messen Historiske Dage her.](http://www.historiske-dage.dk) - -[[!template id=note text="""Flere smagsprøver på Vesterbro -Fra 4.4 åbnes der op for Kødbyens Markedsdage. Byvandring.nu har indgået en aftale med arrangørerne, og udbyder korte guidede ture fra Markedsdagene. Læs også mere om dette i næste nummer af Vejviseren, der udkommer lige før Påskeferien."""]] - -## Nye ture på programmet -[[Historiske Højdepunkter|/highlights_kbh]] er en ny titel hos Byvandring.nu. -Det er en standardtur om det gamle Københavns historie, hvor man kommer om -både serværdigheder og forkaringer om hvordan byen hang sammen i fortiden. -Vores Indre By vandring Tårnenes Stad blevet ændret til turen -[[På opdagelse i Tårnenes Stad|/taarnenes_stad]] med mere vægt på roligt tempo og hygge. - -Vi har tre andre nye ture på programmet. Der er to jubilæumsture i forbindelse -med HC Andersens 210 års fødselsdag og ved 75 året for den tyske besættelse af -Danmark 9. April. Sammen med Arkæologivandringen (tirsdag 31.-3.) bliver de fremover -dele af vores faste program. Turene bliver lagt på hjemmesiden og udgivet med -næste nummer af Vejviseren, der udsendes sidst i Marts måned. - -Endelig kan man komme på [[Nørrebro|norrebro]], der er hjemmebane for flere af vore guider, -ud på [[Holmen]], og i Tove Ditlevsens fodspor på [[Vesterbro]]. - -## Samspil med gæsterne -I den næste tid vil vi forsøge at få føling med, hvilke ture vore læsere -gerne vil have. Lige nu foregår dette på Facebooksiden, men vi vil ikke -lokke nogen på Facebook bare for vores skyld. Derfor gør vi det muligt -at give sin mening til kende på vores egen hjemmeside. - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog note]] -[[!meta date="2015-03-01"]] diff --git a/vejviseren/foraarsprogram2015/index.md b/vejviseren/foraarsprogram2015/index.md new file mode 100644 index 00000000..70800a1b --- /dev/null +++ b/vejviseren/foraarsprogram2015/index.md @@ -0,0 +1,75 @@ +[[!meta title="Forårsprogram 2015 for byvandring.nu i København"]] +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg class="blog" link="/vejviseren/foraarsprogram2015"]] +Velkommen til forårsprogrammet fra byvandring nu. De Åbne Ture i marts +og april indeholder gamle og nye titler. Der er Smagsprøveture på +Vesterbro ved messen Historiske Dage den 14-15 marts, samt ved Kødbyens Markedsdage i weekenderne fra Påske og frem. + +[[Læs mere...|/vejviseren/foraarsprogram2015]] + +""" +else=""" + +# Forårsprogram 2015 + +Byvandring.nu præsenterer forårsprogrammet frem til 1.5, med ugentlige vandringer hver lørdag middag. Midt I april kommer et program for maj og juni med flere ture om ugen. Men før vi lægger det program vil vi gerne høre fra vore gæster (se forneden i artiklen). + +[[!img /norsketure/kultorvkioskblomst.jpg class="solo"]] + +## Programmet + +* **14.-15.-3.** Smagsprøvevandringer på Vesterbro i forbindelse med Historiske Dage i Øksnehallen +* **21.-3.** Historiske Højdepunkter i København (Rådhuspladsen til Nyhavn) +* **28.-3.** Oprør og Oaser på Nørrebro (Start fra Skt. Hans Torv) +* **31.-3.** (Tirsdag) Arkæologisk vandring med Arkæolog Anne Preisler( Start på Højbro) +* **4.-4.** HC Andersens København, med cand mag. Winnie Ebert. Start fra Højbro Plads +* **4.-4. og frem** Smagsprøvevandringer ved Kødbyens Markedsdage +* **11.-4.** Historiske Højdepunkter i København (Rådhuspladsen til Nyhavn) +* **18.-4.** Christianshavn til Holmen. Historiker Jørn Benderfeldt. (Start Christianshavns Torv) +* **25.-5.** Tove Ditlevsens Vesterbro med Paul Hartvigson (start Rådhuspladsen) + +Hvis ikke andet er nævnt er det lørdagsture, der løber kl. 12.00-14.00 +Når der er mange fortilmeldte, vil vi være flere guider + +[[Læs mere om turene under Åbne Ture|/aabneture]] + +## Historiske Dage 14./15.-3. +Vi præsenterer programmet og går i dialog med publikum på historiemessen +i Øksnehallen på Vesterbro. Her tilbyder byvandring.nu korte +”Smagsprøvevandringer” på ca. 30 minutter. De afgår hver halve time fra +kl. 12.00 til kl. 16.00 foran Øksnehallen (kl. 12.00, 12.30, 13.00 osv.). +Der vil være skiftende emner for turen, og det præcise program for +14./15.-3. bliver publiceret på hjemmesiden d. 9.-2. + +[Læs mere om messen Historiske Dage her.](http://www.historiske-dage.dk) + +[[!template id=note text="""Flere smagsprøver på Vesterbro +Fra 4.4 åbnes der op for Kødbyens Markedsdage. Byvandring.nu har indgået en aftale med arrangørerne, og udbyder korte guidede ture fra Markedsdagene. Læs også mere om dette i næste nummer af Vejviseren, der udkommer lige før Påskeferien."""]] + +## Nye ture på programmet +[[Historiske Højdepunkter|/highlights_kbh]] er en ny titel hos Byvandring.nu. +Det er en standardtur om det gamle Københavns historie, hvor man kommer om +både serværdigheder og forkaringer om hvordan byen hang sammen i fortiden. +Vores Indre By vandring Tårnenes Stad blevet ændret til turen +[[På opdagelse i Tårnenes Stad|/taarnenes_stad]] med mere vægt på roligt tempo og hygge. + +Vi har tre andre nye ture på programmet. Der er to jubilæumsture i forbindelse +med HC Andersens 210 års fødselsdag og ved 75 året for den tyske besættelse af +Danmark 9. April. Sammen med Arkæologivandringen (tirsdag 31.-3.) bliver de fremover +dele af vores faste program. Turene bliver lagt på hjemmesiden og udgivet med +næste nummer af Vejviseren, der udsendes sidst i Marts måned. + +Endelig kan man komme på [[Nørrebro|norrebro]], der er hjemmebane for flere af vore guider, +ud på [[Holmen]], og i Tove Ditlevsens fodspor på [[Vesterbro]]. + +## Samspil med gæsterne +I den næste tid vil vi forsøge at få føling med, hvilke ture vore læsere +gerne vil have. Lige nu foregår dette på Facebooksiden, men vi vil ikke +lokke nogen på Facebook bare for vores skyld. Derfor gør vi det muligt +at give sin mening til kende på vores egen hjemmeside. + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog note]] +[[!meta date="2015-03-01"]] diff --git a/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus.mdwn b/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus.mdwn deleted file mode 100644 index 216341f4..00000000 --- a/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus.mdwn +++ /dev/null @@ -1,58 +0,0 @@ -[[!meta title="Forsmag på Fortællinger. Byvandring.nu foredragskatalog ved event 24.5. 2023"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img foredragsgrafik23april.jpg class="blog" link="/foredrag2023forsamlingshus"]] - -Vi præsenterer Byvandring.nu - Foredrag -ved et arrangement 24.5. Kl. 16.00 i forsamlingshuset -på Onkel Dannys Plads i Kødbyen. -Få smagsprøver til fem foredrag og noget til ganen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus]] - -""" -else=""" - -#Forsmag på Fortællinger -**Byvandring.nu præsenterer foredragskatalog ved event 24.5. 2023 i Kødbyen på Vesterbro.** - -[[!img foredragsgrafik23april.jpg class="blog" link="/foredrag2023forsamlingshus" class="solo"]] - -Kom og mød foredragsholderne og hør mere om mulighederne, -når vi byder på smagsprøver fra de mange foredrag -onsdag d. 24. maj, kl. 16-18 i Forsamlingshuset, -Onkel Dannys Plads 5 på Vesterbro (ved Kødbyen). - -[Køb billet via dette link. Brug rabatkoden FRI for en gratis billet.](https://billetto.dk/e/fortaelling-i-forsamlingshuset-fem-x-forsmag-pa-byvandring-nu-foredrag-billetter-829767) - -Onsdag d. 24. maj kan du i Forsamlingshuset høre: - - - Udendørs intro på Onkel Dannys Plads - fra Vangede til Kødbyen (Paul Hartvigson) - - Vesterbro overgiver sig aldrig (Thomas Warburg) - - København gennem gamle fotos (Jeanette Land Schou) - - Glimt fra Guldalderen (Jane Isabelle Engelund) - - Tordenskjolds Bjørn (Morten Lander Andersen) - -Vi serverer også vin, øl og læskedrikke og mere end historier at tygge på. - -##Guider tager historierne med ind på besøg -Vi har allerede tidligere holdt foredrag -med billeder og oplæsning i aktivitetscentre, -hos menigheder, i medborgerhuse og hos kulturelle foreninger. -Det har været tilbud til dem, -der ikke har haft mulighed for at gå med på de almindelige byvandringer. -Nu lægger vi tilbuddet frem til alle interesserede. - -[[!img thomasforedrag.jpg class="high" caption="Thomas Warburg holder foredraget Slutspil om de sidste måneder af besættelsen."]] - -Vi laver en komplet oversigt over vores foredrag her på hjemmesiden medio maj. - -###Oversigt over emner. -[Indtil videre kan du finde mange af foredragene på Formidlerforeningens hjemmeside.](http://formidlerforeningen.dk/foredrag/). - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2023-04-28"]] diff --git a/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus/index.md b/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus/index.md new file mode 100644 index 00000000..216341f4 --- /dev/null +++ b/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus/index.md @@ -0,0 +1,58 @@ +[[!meta title="Forsmag på Fortællinger. Byvandring.nu foredragskatalog ved event 24.5. 2023"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img foredragsgrafik23april.jpg class="blog" link="/foredrag2023forsamlingshus"]] + +Vi præsenterer Byvandring.nu - Foredrag +ved et arrangement 24.5. Kl. 16.00 i forsamlingshuset +på Onkel Dannys Plads i Kødbyen. +Få smagsprøver til fem foredrag og noget til ganen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/foredrag2023forsamlingshus]] + +""" +else=""" + +#Forsmag på Fortællinger +**Byvandring.nu præsenterer foredragskatalog ved event 24.5. 2023 i Kødbyen på Vesterbro.** + +[[!img foredragsgrafik23april.jpg class="blog" link="/foredrag2023forsamlingshus" class="solo"]] + +Kom og mød foredragsholderne og hør mere om mulighederne, +når vi byder på smagsprøver fra de mange foredrag +onsdag d. 24. maj, kl. 16-18 i Forsamlingshuset, +Onkel Dannys Plads 5 på Vesterbro (ved Kødbyen). + +[Køb billet via dette link. Brug rabatkoden FRI for en gratis billet.](https://billetto.dk/e/fortaelling-i-forsamlingshuset-fem-x-forsmag-pa-byvandring-nu-foredrag-billetter-829767) + +Onsdag d. 24. maj kan du i Forsamlingshuset høre: + + - Udendørs intro på Onkel Dannys Plads - fra Vangede til Kødbyen (Paul Hartvigson) + - Vesterbro overgiver sig aldrig (Thomas Warburg) + - København gennem gamle fotos (Jeanette Land Schou) + - Glimt fra Guldalderen (Jane Isabelle Engelund) + - Tordenskjolds Bjørn (Morten Lander Andersen) + +Vi serverer også vin, øl og læskedrikke og mere end historier at tygge på. + +##Guider tager historierne med ind på besøg +Vi har allerede tidligere holdt foredrag +med billeder og oplæsning i aktivitetscentre, +hos menigheder, i medborgerhuse og hos kulturelle foreninger. +Det har været tilbud til dem, +der ikke har haft mulighed for at gå med på de almindelige byvandringer. +Nu lægger vi tilbuddet frem til alle interesserede. + +[[!img thomasforedrag.jpg class="high" caption="Thomas Warburg holder foredraget Slutspil om de sidste måneder af besættelsen."]] + +Vi laver en komplet oversigt over vores foredrag her på hjemmesiden medio maj. + +###Oversigt over emner. +[Indtil videre kan du finde mange af foredragene på Formidlerforeningens hjemmeside.](http://formidlerforeningen.dk/foredrag/). + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2023-04-28"]] diff --git a/vejviseren/forum.mdwn b/vejviseren/forum.mdwn deleted file mode 100644 index a4a7205e..00000000 --- a/vejviseren/forum.mdwn +++ /dev/null @@ -1,64 +0,0 @@ -[[!meta title="Forum - mellemkrigstidens moderne by"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Fattiggårdens omgivelser blev et smukt byområde i metropolen, -bygget efter antikt forbillede. - -[[!img nielsbrock.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/forum"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/forum]] - -""" -else=""" - -# Forum - mellemkrigstidens moderne bylandskab - -Forum er i dag et centralt sted i storbyen, -hvor Frederiksberg og København mødes, -med metrostationen af samme navn mellem kongreshallen og Musikkonservatoriet i det gamle Radiohus, -og det er bare ét af de mange uddannelsesinstitutioner i nærheden. - -I området lå fattiggården Ladegården, og Ladegårdsåen. -Jernbanen Købehavn Roskilde passerede frem til i 1911, da Kbh H åbnede - -[[!img forumkort.jpg class="solo" size="500x" caption="Området i 1879 og i 1939. Kortudsnit hentet fra [historiskatlas.dk](https://historiskatlas.dk/)."]] - -Dette rodede område blev helt forandret, startende fra 1926, -hvor Forum åbnede som udstillingbygning, hvor der bl.a. blev afholdt seksdagesløb. -Omkring blev der bygget boligejendomme og skoler i nyklassisk stil, -som det sømmede sig for en moderne metropol i mellemkrigstiden. -Den klassiske stil er til stede helt ned i navnet Forum, -der referer tilbage til Romerrigets arenaer til sport og underholdning. - -Særligt klassisk inspireret er facadedekorationen på Rosenørns Allé 18 -med græske myter på bygningen fra 1935. -Arkitekten var A. Skjøt-Pedersen. -Men også Hermesstatuen over portalen til Niels Brocks Handelsskole lige overfor er i tidens ånd. - -[[!img reliefudvalg.jpg class="solo" size="500x" caption="Fire af i alt 15 mytologiske motiver på bygningen på hjørnet af Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade."]] - -Vilh. Lauritzens modernistiske Radiohus stod færdigt i 1945. -Man havde trukket færdiggørelsen et par år, -så indvielsen kunne ske efter befrielsen. -Siden 2008 har bygningen være musikkonservatorium. -På det tidspunkt var den nyklassiske stil blevet umoderne. -Den havde også været hofstilen i det fascistiske Italien under Mussolini. - -### Sabotageaktionen i 1943 -Det originale Forum blev sprængt 24.8. 1943 i en dramatisk sabotageaktion ved modstandsgruppen Holger Danske, -da arenaen var beslaglagt af tyskerne til indkvartering. -Sprængstoffet blev indsmuglet i en lille ølkasse af træ. -Hallen blev genopført i 1947 af bygningens originale arkitekt Oscar Gundlach-Petersen. - -[[!img forumsabotage2.jpg class="solo" size="500x"]] - ---- - -[[!img forum_omraade.jpeg class="solo" size="500x" caption="Gå en tur i området og se om du kan finde de nævnte detaljer."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-09-01"]] diff --git a/vejviseren/forum/index.md b/vejviseren/forum/index.md new file mode 100644 index 00000000..a4a7205e --- /dev/null +++ b/vejviseren/forum/index.md @@ -0,0 +1,64 @@ +[[!meta title="Forum - mellemkrigstidens moderne by"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Fattiggårdens omgivelser blev et smukt byområde i metropolen, +bygget efter antikt forbillede. + +[[!img nielsbrock.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/forum"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/forum]] + +""" +else=""" + +# Forum - mellemkrigstidens moderne bylandskab + +Forum er i dag et centralt sted i storbyen, +hvor Frederiksberg og København mødes, +med metrostationen af samme navn mellem kongreshallen og Musikkonservatoriet i det gamle Radiohus, +og det er bare ét af de mange uddannelsesinstitutioner i nærheden. + +I området lå fattiggården Ladegården, og Ladegårdsåen. +Jernbanen Købehavn Roskilde passerede frem til i 1911, da Kbh H åbnede + +[[!img forumkort.jpg class="solo" size="500x" caption="Området i 1879 og i 1939. Kortudsnit hentet fra [historiskatlas.dk](https://historiskatlas.dk/)."]] + +Dette rodede område blev helt forandret, startende fra 1926, +hvor Forum åbnede som udstillingbygning, hvor der bl.a. blev afholdt seksdagesløb. +Omkring blev der bygget boligejendomme og skoler i nyklassisk stil, +som det sømmede sig for en moderne metropol i mellemkrigstiden. +Den klassiske stil er til stede helt ned i navnet Forum, +der referer tilbage til Romerrigets arenaer til sport og underholdning. + +Særligt klassisk inspireret er facadedekorationen på Rosenørns Allé 18 +med græske myter på bygningen fra 1935. +Arkitekten var A. Skjøt-Pedersen. +Men også Hermesstatuen over portalen til Niels Brocks Handelsskole lige overfor er i tidens ånd. + +[[!img reliefudvalg.jpg class="solo" size="500x" caption="Fire af i alt 15 mytologiske motiver på bygningen på hjørnet af Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade."]] + +Vilh. Lauritzens modernistiske Radiohus stod færdigt i 1945. +Man havde trukket færdiggørelsen et par år, +så indvielsen kunne ske efter befrielsen. +Siden 2008 har bygningen være musikkonservatorium. +På det tidspunkt var den nyklassiske stil blevet umoderne. +Den havde også været hofstilen i det fascistiske Italien under Mussolini. + +### Sabotageaktionen i 1943 +Det originale Forum blev sprængt 24.8. 1943 i en dramatisk sabotageaktion ved modstandsgruppen Holger Danske, +da arenaen var beslaglagt af tyskerne til indkvartering. +Sprængstoffet blev indsmuglet i en lille ølkasse af træ. +Hallen blev genopført i 1947 af bygningens originale arkitekt Oscar Gundlach-Petersen. + +[[!img forumsabotage2.jpg class="solo" size="500x"]] + +--- + +[[!img forum_omraade.jpeg class="solo" size="500x" caption="Gå en tur i området og se om du kan finde de nævnte detaljer."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-09-01"]] diff --git a/vejviseren/fredensborg2020.mdwn b/vejviseren/fredensborg2020.mdwn deleted file mode 100644 index 37fe5de1..00000000 --- a/vejviseren/fredensborg2020.mdwn +++ /dev/null @@ -1,82 +0,0 @@ -[[!meta title="Rundvisninger omkring Fredensborg Slot fra den 01. juli til den 09. august 2020"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Byvandring nu præsenterer rundvisninger på det smukke Fredensborg Slot -i samarbejde med en gruppe lokale guider. -Få historier trehundrede års royalt liv og forlystelse, -og oplev slotsparken, hvor man bl.a. kan besøge dronningens -private have og se hemmelighedsfulde monumenter. - -[[!img fredensborgguider_peterdahlerup.jpg class="blog" link="/vejviseren/fredensborg2020"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/fredensborg2020]] - -""" -else=""" - -# Rundvisninger omkring Fredensborg Slot fra den 01. juli til den 09. august 2020 - -[[!img fredensborgslotsvue.jpg class="high" caption="Bagved slottet ligger en udbredt rokokopark med smukke udsigter og spændende statuer."]] - -På grund af Coronakrisen besluttede kongehuset i år at annullere sommerens -normale rundvisninger indenfor i slottet, slotsparken, -den private have og urtehaven med Orangeriet. -Derfor besluttede fire af slottets rundvisere -at etablere rundvisninger i privat regi, så gæster, -som besøger Fredensborg slot, -alligevel kan høre mange af de spændende historier om slottet, -slotsparken, den private have og urtehaven med Orangeriet. - -Byvandring.nu er stolte over at have indledt et samarbejde -med Fredensborg guiderne om at reklamere for turen -og organisere salget af billetter. -Den lokale turismeorganisation Visit Nordsjælland støtter også projektet, -da turene i Fredensborg er meget populære. - -[[!img fredensborgguider_peterdahlerup.jpg class="high" caption="Fredensborgguiderne fra venstre: Vibeke Pak, Vivi Jensen, Christian Apostoli og Kirsten Greiffenberg. Foto Peter Dahlerup."]] - -## Slot, park og haver, fulde af historie - -Turen inkluderer historien om slottet og dets skæbne, Nordmandsdalen, -Slotsparken, Den reserverede have – Dronningens private have – og -endelig Urtehaven med det meget smukke Orangeri, som er lukket her i sommer. -Vi får dog lov til lige at snuse lidt til Orangeriet, idet et enkelt rum er åbent. - -Fredensborg slot er en smuk ramme om kongefamiliens liv. -Det ligger ved Esrum Sø, og det har en særstatus -blandt de danske slotte som dronningens mest benyttede residens. - -Det smukke barokslot blev bygget som jagtslot for Frederik d. 4., -og blev navngivet for at markere afslutningen på Store Nordiske Krig i 1720. -Igennem trehundrede år har det dannet rammen om mange større officielle statsbesøg -og familiebegivenheder i kongefamilien. -Kom og hør alle de spændende og sjove historier om slottet og de smukke haver. - -[[!img nordmandsdal.jpg class="high" caption="I slotsparken finder man Nordmandsdalen fra 1700-tallet med statuer i menneskestørrelse af Frederik 5's norske undersåtter i dragter der viser hjemstavn, stand og embede."]] - -## Fyrre dage til at besøge Fredensborg - -Rundvisningerne starter den 1. juli og slutter den 9. august, -når den private have og urtehaven lukker igen. - -Vores gæster kan komme på 2 daglige ture, nemlig kl. 11 og kl. 14. -Turen varer ca. 2 timer, og hele turen foregår udendørs. - -Man har mulighed for at reservere billetter og betale for disse -til den ønskede dato og tid på Byvandring.nu. -Man behøver ikke foretage en reservation og betale i forvejen, -men kan også blot dukke op og betale på mødestedet – som er udenfor gitterporten ind til slottet, -kontant eller via MobilPay. - -[Køb billetter via Billetto](https://billetto.dk/e/rundvisning-omkring-fredensborg-slot-med-fredensborg-guiderne-billetter-454916) - -Prisen for rundvisningen er kr. 100 for voksne og kr. 50 for børn mellem 7 og 17 år. - -[[!img esrumvandvue.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel slot fredensborg ]] -[[!meta date="2020-06-30"]] diff --git a/vejviseren/fredensborg2020/index.md b/vejviseren/fredensborg2020/index.md new file mode 100644 index 00000000..37fe5de1 --- /dev/null +++ b/vejviseren/fredensborg2020/index.md @@ -0,0 +1,82 @@ +[[!meta title="Rundvisninger omkring Fredensborg Slot fra den 01. juli til den 09. august 2020"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Byvandring nu præsenterer rundvisninger på det smukke Fredensborg Slot +i samarbejde med en gruppe lokale guider. +Få historier trehundrede års royalt liv og forlystelse, +og oplev slotsparken, hvor man bl.a. kan besøge dronningens +private have og se hemmelighedsfulde monumenter. + +[[!img fredensborgguider_peterdahlerup.jpg class="blog" link="/vejviseren/fredensborg2020"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/fredensborg2020]] + +""" +else=""" + +# Rundvisninger omkring Fredensborg Slot fra den 01. juli til den 09. august 2020 + +[[!img fredensborgslotsvue.jpg class="high" caption="Bagved slottet ligger en udbredt rokokopark med smukke udsigter og spændende statuer."]] + +På grund af Coronakrisen besluttede kongehuset i år at annullere sommerens +normale rundvisninger indenfor i slottet, slotsparken, +den private have og urtehaven med Orangeriet. +Derfor besluttede fire af slottets rundvisere +at etablere rundvisninger i privat regi, så gæster, +som besøger Fredensborg slot, +alligevel kan høre mange af de spændende historier om slottet, +slotsparken, den private have og urtehaven med Orangeriet. + +Byvandring.nu er stolte over at have indledt et samarbejde +med Fredensborg guiderne om at reklamere for turen +og organisere salget af billetter. +Den lokale turismeorganisation Visit Nordsjælland støtter også projektet, +da turene i Fredensborg er meget populære. + +[[!img fredensborgguider_peterdahlerup.jpg class="high" caption="Fredensborgguiderne fra venstre: Vibeke Pak, Vivi Jensen, Christian Apostoli og Kirsten Greiffenberg. Foto Peter Dahlerup."]] + +## Slot, park og haver, fulde af historie + +Turen inkluderer historien om slottet og dets skæbne, Nordmandsdalen, +Slotsparken, Den reserverede have – Dronningens private have – og +endelig Urtehaven med det meget smukke Orangeri, som er lukket her i sommer. +Vi får dog lov til lige at snuse lidt til Orangeriet, idet et enkelt rum er åbent. + +Fredensborg slot er en smuk ramme om kongefamiliens liv. +Det ligger ved Esrum Sø, og det har en særstatus +blandt de danske slotte som dronningens mest benyttede residens. + +Det smukke barokslot blev bygget som jagtslot for Frederik d. 4., +og blev navngivet for at markere afslutningen på Store Nordiske Krig i 1720. +Igennem trehundrede år har det dannet rammen om mange større officielle statsbesøg +og familiebegivenheder i kongefamilien. +Kom og hør alle de spændende og sjove historier om slottet og de smukke haver. + +[[!img nordmandsdal.jpg class="high" caption="I slotsparken finder man Nordmandsdalen fra 1700-tallet med statuer i menneskestørrelse af Frederik 5's norske undersåtter i dragter der viser hjemstavn, stand og embede."]] + +## Fyrre dage til at besøge Fredensborg + +Rundvisningerne starter den 1. juli og slutter den 9. august, +når den private have og urtehaven lukker igen. + +Vores gæster kan komme på 2 daglige ture, nemlig kl. 11 og kl. 14. +Turen varer ca. 2 timer, og hele turen foregår udendørs. + +Man har mulighed for at reservere billetter og betale for disse +til den ønskede dato og tid på Byvandring.nu. +Man behøver ikke foretage en reservation og betale i forvejen, +men kan også blot dukke op og betale på mødestedet – som er udenfor gitterporten ind til slottet, +kontant eller via MobilPay. + +[Køb billetter via Billetto](https://billetto.dk/e/rundvisning-omkring-fredensborg-slot-med-fredensborg-guiderne-billetter-454916) + +Prisen for rundvisningen er kr. 100 for voksne og kr. 50 for børn mellem 7 og 17 år. + +[[!img esrumvandvue.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel slot fredensborg ]] +[[!meta date="2020-06-30"]] diff --git a/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn b/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn deleted file mode 100644 index 30224478..00000000 --- a/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn +++ /dev/null @@ -1,80 +0,0 @@ -[[!meta title="Det var på Fred'riksberg..."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img slotscroquet.jpg class="blog" link="/vejviseren/frederiksberg-udflugt"]] - -Det grønne Frederiksberg har altid været en stolthed for de lokale -- og har lokket Københavnere med lyst til sjov og frisk luft. - -[[Læs mere...|/vejviseren/frederiksberg-udflugt]] - -""" -else=""" - -# Det var på Frederiksberg... - -Frederiksberg adskiller sig fra sin nabo København på mange velkendte -måder – det lave skattetryk, det konservative overfor det -socialdemokratiske, og så det adstadige & rolige frem for stress & jag. -Frederiksberg har fået ry for at være pænere, mere stille og måske -endda mere kedeligt end København. Men Frederiksberg er mere end fin -- nemlig folkelig og fornøjelig. - -[[!img slotscroquet.jpg class="solo"]] - -Man skal nemlig ikke langt tilbage i nabobyernes historie, før man ser - at en del af Frederiksberg tiltrækker beboerne i det trange og mørke -København, og lokker med sine forlystelser. Frederiksberg Have var -selvfølgelig den store attraktion med slot, grønne plæner og romantiske -hjørner med grotte, lysthus osv. Men om aftenen var det teatre, -skænkestuer og stemning der trak. Dengang som i dag. -Københavnerne kom via Kongevejen, der i dag hedder Frederiksberg Allé. -Først kun den kongelige familie; de eneste, der havde ret til at bruge -den fornemme allé, som var beskyttet af dybe grøfter og jernlåger. -Dernæst – mod slutningen af 1700-tallet – blev vejstykket åbnet for borgerne. -Om søndagen var der travlt, for de velhavende skulle ud til deres landsteder, -og middelklassen ville til de små haver og spise, før de spadserede i den -store park. Endelig kom de fattige til fods med picknick-kurve. - -## Adgang for alle - næsten -Netop kurvene med mad og drikke var udtryk for, at haven var blevet -åbnet for offentligheden i 1749, og at københavnerne virkelig var -desperate efter at komme udenfor voldene og få noget luft. -Der kom så mange, at man indførte vagter ved indgangen. -Hvis man var for laset klædt, kom man ikke ind – for så kunne man -jo gøre sig skyldig i betleri. Hvis man var soldat eller matros -kom man ikke ind – for så kunne man jo starte en slåskamp eller to. -Og hvis ens kurv var for stor og tung, så kom man heller ikke ind i haven, -for så kunne man jo stille sig op som sælger. Så den nutidige dress code, -man ser anført ved nogen af beværtningerne langs Pile Allé for at -sikre sig det rette publikum, er skam ikke noget nyt. -Her der det bl.a. bare arme med tatoveringer man kigger efter. - -## Ved egne eller ved hestens kræfter -Efterhånden som de mange beværtninger fik underholdning, -blev de en lige så stor del af attraktionen. Omkring runddelen -har der gennem tiden været så mange forskellige forlystelser, -at det er helt mærkeligt, når der nu de fleste dage i året er så stille! -Udover strømmen af københavnere til fods og i egne vogne, -kom de hestetrukne skinnesporvogne til i 1860erne. - -[[!img frbrunddel.jpg class="solo" caption="Frederiksberg Runddel med hestesporvogn, ca. år 1880."]] - -Skulle man nyde godt af Frederiksbergs forlystelser, -var de en god måde for at komme frem på. Sporvognen gik -fra Skt. Annæ Plads over Kgs. Nytorv og Rådhuspladsen -til Frederiksberg Runddel, billetprisen var 10 øre. -Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen -fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone. - -I øvrigt blev Frederiksberg Allé retableret med 400 nye lindetræer -i 1926 for at genskabe noget af den storslåede stemning fra den tidligere kongevej. - -[[!img familiehave.jpg class="solo" caption="De Små Haver ved Pile Allé har i lang tid været en attraktion på Frederiksberg."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted frederiksberg]] -[[!meta date="2013-04-28"]] diff --git a/vejviseren/frederiksberg-udflugt/index.md b/vejviseren/frederiksberg-udflugt/index.md new file mode 100644 index 00000000..30224478 --- /dev/null +++ b/vejviseren/frederiksberg-udflugt/index.md @@ -0,0 +1,80 @@ +[[!meta title="Det var på Fred'riksberg..."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img slotscroquet.jpg class="blog" link="/vejviseren/frederiksberg-udflugt"]] + +Det grønne Frederiksberg har altid været en stolthed for de lokale +- og har lokket Københavnere med lyst til sjov og frisk luft. + +[[Læs mere...|/vejviseren/frederiksberg-udflugt]] + +""" +else=""" + +# Det var på Frederiksberg... + +Frederiksberg adskiller sig fra sin nabo København på mange velkendte +måder – det lave skattetryk, det konservative overfor det +socialdemokratiske, og så det adstadige & rolige frem for stress & jag. +Frederiksberg har fået ry for at være pænere, mere stille og måske +endda mere kedeligt end København. Men Frederiksberg er mere end fin +- nemlig folkelig og fornøjelig. + +[[!img slotscroquet.jpg class="solo"]] + +Man skal nemlig ikke langt tilbage i nabobyernes historie, før man ser + at en del af Frederiksberg tiltrækker beboerne i det trange og mørke +København, og lokker med sine forlystelser. Frederiksberg Have var +selvfølgelig den store attraktion med slot, grønne plæner og romantiske +hjørner med grotte, lysthus osv. Men om aftenen var det teatre, +skænkestuer og stemning der trak. Dengang som i dag. +Københavnerne kom via Kongevejen, der i dag hedder Frederiksberg Allé. +Først kun den kongelige familie; de eneste, der havde ret til at bruge +den fornemme allé, som var beskyttet af dybe grøfter og jernlåger. +Dernæst – mod slutningen af 1700-tallet – blev vejstykket åbnet for borgerne. +Om søndagen var der travlt, for de velhavende skulle ud til deres landsteder, +og middelklassen ville til de små haver og spise, før de spadserede i den +store park. Endelig kom de fattige til fods med picknick-kurve. + +## Adgang for alle - næsten +Netop kurvene med mad og drikke var udtryk for, at haven var blevet +åbnet for offentligheden i 1749, og at københavnerne virkelig var +desperate efter at komme udenfor voldene og få noget luft. +Der kom så mange, at man indførte vagter ved indgangen. +Hvis man var for laset klædt, kom man ikke ind – for så kunne man +jo gøre sig skyldig i betleri. Hvis man var soldat eller matros +kom man ikke ind – for så kunne man jo starte en slåskamp eller to. +Og hvis ens kurv var for stor og tung, så kom man heller ikke ind i haven, +for så kunne man jo stille sig op som sælger. Så den nutidige dress code, +man ser anført ved nogen af beværtningerne langs Pile Allé for at +sikre sig det rette publikum, er skam ikke noget nyt. +Her der det bl.a. bare arme med tatoveringer man kigger efter. + +## Ved egne eller ved hestens kræfter +Efterhånden som de mange beværtninger fik underholdning, +blev de en lige så stor del af attraktionen. Omkring runddelen +har der gennem tiden været så mange forskellige forlystelser, +at det er helt mærkeligt, når der nu de fleste dage i året er så stille! +Udover strømmen af københavnere til fods og i egne vogne, +kom de hestetrukne skinnesporvogne til i 1860erne. + +[[!img frbrunddel.jpg class="solo" caption="Frederiksberg Runddel med hestesporvogn, ca. år 1880."]] + +Skulle man nyde godt af Frederiksbergs forlystelser, +var de en god måde for at komme frem på. Sporvognen gik +fra Skt. Annæ Plads over Kgs. Nytorv og Rådhuspladsen +til Frederiksberg Runddel, billetprisen var 10 øre. +Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen +fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone. + +I øvrigt blev Frederiksberg Allé retableret med 400 nye lindetræer +i 1926 for at genskabe noget af den storslåede stemning fra den tidligere kongevej. + +[[!img familiehave.jpg class="solo" caption="De Små Haver ved Pile Allé har i lang tid været en attraktion på Frederiksberg."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted frederiksberg]] +[[!meta date="2013-04-28"]] diff --git a/vejviseren/frederiksberg_larslind.mdwn b/vejviseren/frederiksberg_larslind.mdwn deleted file mode 100644 index 346db4ef..00000000 --- a/vejviseren/frederiksberg_larslind.mdwn +++ /dev/null @@ -1,66 +0,0 @@ -[[!meta title="En fortæller på Frederiksberg - Lars Lind bliver 70"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -I august kan vi fejre, at vores kollega Lars Lind bliver 70. -Samtidig udvider vi vores katalog for ture over hele Frederiksberg. -Læs om lokalguiden i den excentriske by i Hovedstaden. - -[[!img larslindhaand.jpg class="blog" link="/vejviseren/frederiksberg_larslind"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/frederiksberg_larslind]] - -""" -else=""" - -#En Fortæller på Frederiksberg - Lars Lind bliver 70 -*af Thomas Warburg 4.8. 2023* - -[[!img larslindhaand.jpg class="blog"]] - -Byvandring.nu udvider sit program for ture på Frederiksberg. -Det gør vi med lokale kræfter som Lars Lind, -der fejrer 70 år i denne uge, 8.8. 2023. - -Vi mødte Lars på Frederiksberg Runddel, -hvor hans nye tur [[Frederiksberg Have og Søndermarken|/frederiksberghave_sondermark]] begynder, og hvor man kommer ud i naturen, op på bakken, tilbage til brozealderen og tilbage til vore dages park. - -[[##Læs om de nye ture på Frederiksberg, som vi kan præsentere i 2023.|/vejviseren/frederiksbergture2023]] - -Lars Lind fra Lindevangskvarteret er ofte på farten. -På byvandringer fortæller han Frederiksbergs historie, dér hvor det skete. -I Lars Linds familie har de altid fortalt byens historier. -Han har gået ture i byen med sin farfar, der havde bygget jernbane i byen, og med sin far -og snakket om husene og hvem, der boede i dem. -Men Lars er ydmyg. -"Jeg har jo kun boet her siden 1960 … så jeg er ikke indfødt frederiksbergborger", siger han. -Men hans gæster vil alligevel gerne høre de gode historier. -"Vi mennesker har jo altid fortalt historier ved lejrbålet … Jeg gør historierne levende ude i gaderne". - -Nu runder Lars Lind 70 år, -og det fejrer han med endnu flere Frederiksberg-historier. -Sammen med Lars lancerer vi flere ture på kryds og tværs af byen. - -[[!img lindewarburg.jpg class="blog" caption="Lars Lind i samtale med Thomas Warburg."]] -Lars fortæller om de første borgere tilbage i 1600-tallet. -Han fortæller om det muntre Frederiksberg -med historier fra teatrene, traktørstederne og ikke mindst fra de brune værtshuse. -Her tager han gerne den rigtige slags gæster med. -Han har haft stor fornøjelse af at tage svenske gæster med på de listige steder. -Danskere er også velkomne på værtshustur -– bare det er et fornuftigt og roligt publikum, -man kan tillade sig at have med på stamstederne. - -Lars beskriver det specielle ved Frederiksberg, -som ellers er Nordeuropas tættest befolkede område: -Haverne, de brede gader, parkerne og fraværet af høje huse. -"Det hedder jo *på* Frederiksberg, men *i* København. -Ligesom det hedder *på* landet", siger han og smiler. - -[[Oversigtsside over alle Frederiksbergture|/frederiksberg]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel frederiksberg]] -[[!meta date="2023-08-04"]] diff --git a/vejviseren/frederiksberg_larslind/index.md b/vejviseren/frederiksberg_larslind/index.md new file mode 100644 index 00000000..346db4ef --- /dev/null +++ b/vejviseren/frederiksberg_larslind/index.md @@ -0,0 +1,66 @@ +[[!meta title="En fortæller på Frederiksberg - Lars Lind bliver 70"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +I august kan vi fejre, at vores kollega Lars Lind bliver 70. +Samtidig udvider vi vores katalog for ture over hele Frederiksberg. +Læs om lokalguiden i den excentriske by i Hovedstaden. + +[[!img larslindhaand.jpg class="blog" link="/vejviseren/frederiksberg_larslind"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/frederiksberg_larslind]] + +""" +else=""" + +#En Fortæller på Frederiksberg - Lars Lind bliver 70 +*af Thomas Warburg 4.8. 2023* + +[[!img larslindhaand.jpg class="blog"]] + +Byvandring.nu udvider sit program for ture på Frederiksberg. +Det gør vi med lokale kræfter som Lars Lind, +der fejrer 70 år i denne uge, 8.8. 2023. + +Vi mødte Lars på Frederiksberg Runddel, +hvor hans nye tur [[Frederiksberg Have og Søndermarken|/frederiksberghave_sondermark]] begynder, og hvor man kommer ud i naturen, op på bakken, tilbage til brozealderen og tilbage til vore dages park. + +[[##Læs om de nye ture på Frederiksberg, som vi kan præsentere i 2023.|/vejviseren/frederiksbergture2023]] + +Lars Lind fra Lindevangskvarteret er ofte på farten. +På byvandringer fortæller han Frederiksbergs historie, dér hvor det skete. +I Lars Linds familie har de altid fortalt byens historier. +Han har gået ture i byen med sin farfar, der havde bygget jernbane i byen, og med sin far +og snakket om husene og hvem, der boede i dem. +Men Lars er ydmyg. +"Jeg har jo kun boet her siden 1960 … så jeg er ikke indfødt frederiksbergborger", siger han. +Men hans gæster vil alligevel gerne høre de gode historier. +"Vi mennesker har jo altid fortalt historier ved lejrbålet … Jeg gør historierne levende ude i gaderne". + +Nu runder Lars Lind 70 år, +og det fejrer han med endnu flere Frederiksberg-historier. +Sammen med Lars lancerer vi flere ture på kryds og tværs af byen. + +[[!img lindewarburg.jpg class="blog" caption="Lars Lind i samtale med Thomas Warburg."]] +Lars fortæller om de første borgere tilbage i 1600-tallet. +Han fortæller om det muntre Frederiksberg +med historier fra teatrene, traktørstederne og ikke mindst fra de brune værtshuse. +Her tager han gerne den rigtige slags gæster med. +Han har haft stor fornøjelse af at tage svenske gæster med på de listige steder. +Danskere er også velkomne på værtshustur +– bare det er et fornuftigt og roligt publikum, +man kan tillade sig at have med på stamstederne. + +Lars beskriver det specielle ved Frederiksberg, +som ellers er Nordeuropas tættest befolkede område: +Haverne, de brede gader, parkerne og fraværet af høje huse. +"Det hedder jo *på* Frederiksberg, men *i* København. +Ligesom det hedder *på* landet", siger han og smiler. + +[[Oversigtsside over alle Frederiksbergture|/frederiksberg]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel frederiksberg]] +[[!meta date="2023-08-04"]] diff --git a/vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn b/vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn deleted file mode 100644 index 81c96563..00000000 --- a/vejviseren/frederiksberg_vesterbro.mdwn +++ /dev/null @@ -1,119 +0,0 @@ -[[!meta title="Frederiksberg og Vesterbro - To Byer"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img sanssoucifrb.jpg class="blog" link="vejviseren/frederiksberg_vesterbro/"]] - -Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere -har haft en finger med i spillet, når Vesterbro og Frederiksberg er -blevet to forskellige slags byer. Og digterne beskriver forskellene. - -[[Læs mere ...|vejviseren/frederiksberg_vesterbro]] - -""" -else=""" - -# Frederiksberg og Vesterbro - To Byer -*af Thomas Warburg, historiker* - -> ’Du, Hauge! strækker kølig dine Arme -> mod Vandreren, som kommer -> I støvethede Sommer, -> At undgaae Solens alt for stærke Varme. -> Han veed, at du vil skienke -> Ham Hvile paa de perlematte Bænke.’ - -[[!img amicisvej.jpg class="high" caption="Det landlige Frederiksberg viser sig stadig på Amicisvej, en sidegade til Frederiksberg Allé, opkaldt efter en fyrværkerimester. -Frederiksberg er både fredelig og festlig."]] - -Vi er i landlige omgivelser. Vi er i Frederiksbergs Have. -Oehlenschlæger var i det romantiske hjørne, -da han skrev digtet ’Frederiksberg’ i 1817. -Guldalderen bruser mellem Frederiksbergs spredte landsteder. -Vi mærker det ubekymrede menneske i naturen, og vi fornemmer straks, -at Oehlenschlæger var hjemmevant på den del af Frederiksberg. -Hans far var organist ved Frederiksberg Kirke og havde derfor nøgle til Jernporten, -som fra 1785 havde adskilt Frederiksbergs Alle fra København. - -Frederiksbergs Allé bliver anlagt i 1700 som kongens og hoffets egen vej -til det nye Frederiksberg Slot. -I slutningen af 1700-tallet dukker flere lystejendomme op langs alleens nordlige side. -Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci, Alléenberg, Allenlyst og St. Thomas. -I dag står kun navnene tilbage. -Fra 1870’erne udstykkes landejendommene til mindre jorde – stadig med god plads til stor villa og stor have. - -[[!img sanssoucifrb.jpg class="high" caption="Sans Souci (Sorgenfri på fransk) er et typisk herskabeligt byggeri ved Frederiksberg Allé."]] - -I 1857 åbnede forlystelseshaven Alhambra på alleen. -Georg Carstensen var raget uklar med sin egen ledelse i Tivoli -og prøvede nu igen at skabe et forlystelsessted ved indgangen til København. -Det nye sted stod først klar efter hans død og blev ikke nogen større succes. -Ideen med forlystelsesetablissementer på denne del af Frederiksberg hang dog fast, -og i dag er Frederiksbergs Allé hjemsted for flere teatre. - -Ved St. Thomas Plads fejrer Frederiksberg sin historie og selvstændighed fra 1857. -Noget andet end resten af København. -På monumentet mindes vi om andre vigtige begivenheder og årstal, -der har været med til at forme byen. -Fra 1901 blev byen helt omkranset af Københavns Kommune. - -Naboerne på Vesterbro dukker først for alvor op i sidste halvdel af 1800-tallet. -Her bygger spekulanter boliger til den eksplosivt voksende arbejderbefolkning i København. -Der blev bygget dårligt, tæt og hurtigt. Lys og luft mellem boligkarrerne var der sjældent råd til. - -[[!img oehschlaegersgade2019.jpg class="high" caption="Oehlenschläger voksede op i landlige omgivelser, -men gaden der er opkaldt efter ham er typisk for arbejderkvarteret Vesterbro. -Han voksede op i et hus for enden af den nuværende gade, lige over for Jernporten, der førte ind til det kongelige Frederiksberg."]] - -Livet tog sig vidt forskelligt ud i København og på Frederiksberg. -Der kom til at gå en usynlig linje imellem dem. -Linjen går lige gennem Det ny teater. Da teatret åbnede i 1908 havde det derfor to facader. -Den fine side mod borgerskabet på Frederiksberg, og den mere løsslupne mod det folkelige Vesterbro. - -Lidt derfra fanger Dan Turèll stemningen i Storby-Blues fra 1977: - -> ’ Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade -> Og somme tider synes jeg at jeg har gjort det -> Og at det ikke var noget dårligt liv -> Istedgade har sin egen rytme -> En rytme som er lidt hæs lettere hærget lirekasse -> Der ikke desto mindre spiller videre og stadig kan dreje sine valser -> Til fornøjelse for de forbipasserende -> Og der er to slags mennesker i Istedgade -> I hvert fald i min del -> Den del der er natværtshuse og live-shows -> Og der er to slags: de der hører til der -> Og de der kommer -> De der hører til er luderne der hænger i dørene -> Eller afventende står på gadehjørnerne og tilbyder sig -> Uden videre undseelse men også uden videre blink i øjnene -> De står dér og sælger sig som var de den fede mand i natkiosken -> Der med de samme indifferente øjne sælger bajere og cigaretter på nøjagtigt samme måde -> Og den slags øjne er der mange af i Istedgade -> Alt séende og intet sigende øjne -> Øjne der er vant til denne gade og dens særlige liv -> Øjne der har sét så meget trækkeri og så mange fulderter -> Så mange overfald slagsmål og pludselige politirazziaer at de ikke længere spærrer øjnene op -> Bare bliver registreret -> På samme måde som hvis øjnene var blevet til et kasseapparat -> Det er vel det de er -> Øjnene er ludernes kasseapparat og natkioskindehaverens kasseapparat - -[[!img nyteatervbro.jpg class="high" caption="Teatre og underholdningsetabilssementer har bydelene til fælles. -De noget afklædte damer er de tre gratier, der kroner det Ny Teaters kuppel ud mod Vesterbro Torv. -Passerer man gennem bygningen, er man på Frederiksbergsiden, hvor bygningen smykkes af en krone ud mod den mere royale bydel."]] - -Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere -har gennem tiden blandet sig i byudvikingen. I starten af 1800-tallet -blev Frederiksberg omtalt med Oehlenschlægers natur og romantik. -I slutningen af 1900-tallet er det nu Turèlls socialrealisme, -der indfanger stemningen et stenkast længere ind mod byens centrum. -De to byer udviklede sig vidt forskelligt – side om side. -Nu har vi med Frederiksberg og Vesterbro fået to meget forskellige kvarterer -med meget forskellige mennesker. Kun adskilt af en usynlig kommunegrænse på et kort. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-05-15"]] diff --git a/vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md b/vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md new file mode 100644 index 00000000..81c96563 --- /dev/null +++ b/vejviseren/frederiksberg_vesterbro/index.md @@ -0,0 +1,119 @@ +[[!meta title="Frederiksberg og Vesterbro - To Byer"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img sanssoucifrb.jpg class="blog" link="vejviseren/frederiksberg_vesterbro/"]] + +Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere +har haft en finger med i spillet, når Vesterbro og Frederiksberg er +blevet to forskellige slags byer. Og digterne beskriver forskellene. + +[[Læs mere ...|vejviseren/frederiksberg_vesterbro]] + +""" +else=""" + +# Frederiksberg og Vesterbro - To Byer +*af Thomas Warburg, historiker* + +> ’Du, Hauge! strækker kølig dine Arme +> mod Vandreren, som kommer +> I støvethede Sommer, +> At undgaae Solens alt for stærke Varme. +> Han veed, at du vil skienke +> Ham Hvile paa de perlematte Bænke.’ + +[[!img amicisvej.jpg class="high" caption="Det landlige Frederiksberg viser sig stadig på Amicisvej, en sidegade til Frederiksberg Allé, opkaldt efter en fyrværkerimester. +Frederiksberg er både fredelig og festlig."]] + +Vi er i landlige omgivelser. Vi er i Frederiksbergs Have. +Oehlenschlæger var i det romantiske hjørne, +da han skrev digtet ’Frederiksberg’ i 1817. +Guldalderen bruser mellem Frederiksbergs spredte landsteder. +Vi mærker det ubekymrede menneske i naturen, og vi fornemmer straks, +at Oehlenschlæger var hjemmevant på den del af Frederiksberg. +Hans far var organist ved Frederiksberg Kirke og havde derfor nøgle til Jernporten, +som fra 1785 havde adskilt Frederiksbergs Alle fra København. + +Frederiksbergs Allé bliver anlagt i 1700 som kongens og hoffets egen vej +til det nye Frederiksberg Slot. +I slutningen af 1700-tallet dukker flere lystejendomme op langs alleens nordlige side. +Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci, Alléenberg, Allenlyst og St. Thomas. +I dag står kun navnene tilbage. +Fra 1870’erne udstykkes landejendommene til mindre jorde – stadig med god plads til stor villa og stor have. + +[[!img sanssoucifrb.jpg class="high" caption="Sans Souci (Sorgenfri på fransk) er et typisk herskabeligt byggeri ved Frederiksberg Allé."]] + +I 1857 åbnede forlystelseshaven Alhambra på alleen. +Georg Carstensen var raget uklar med sin egen ledelse i Tivoli +og prøvede nu igen at skabe et forlystelsessted ved indgangen til København. +Det nye sted stod først klar efter hans død og blev ikke nogen større succes. +Ideen med forlystelsesetablissementer på denne del af Frederiksberg hang dog fast, +og i dag er Frederiksbergs Allé hjemsted for flere teatre. + +Ved St. Thomas Plads fejrer Frederiksberg sin historie og selvstændighed fra 1857. +Noget andet end resten af København. +På monumentet mindes vi om andre vigtige begivenheder og årstal, +der har været med til at forme byen. +Fra 1901 blev byen helt omkranset af Københavns Kommune. + +Naboerne på Vesterbro dukker først for alvor op i sidste halvdel af 1800-tallet. +Her bygger spekulanter boliger til den eksplosivt voksende arbejderbefolkning i København. +Der blev bygget dårligt, tæt og hurtigt. Lys og luft mellem boligkarrerne var der sjældent råd til. + +[[!img oehschlaegersgade2019.jpg class="high" caption="Oehlenschläger voksede op i landlige omgivelser, +men gaden der er opkaldt efter ham er typisk for arbejderkvarteret Vesterbro. +Han voksede op i et hus for enden af den nuværende gade, lige over for Jernporten, der førte ind til det kongelige Frederiksberg."]] + +Livet tog sig vidt forskelligt ud i København og på Frederiksberg. +Der kom til at gå en usynlig linje imellem dem. +Linjen går lige gennem Det ny teater. Da teatret åbnede i 1908 havde det derfor to facader. +Den fine side mod borgerskabet på Frederiksberg, og den mere løsslupne mod det folkelige Vesterbro. + +Lidt derfra fanger Dan Turèll stemningen i Storby-Blues fra 1977: + +> ’ Jeg kunne have levet et helt liv i Istedgade +> Og somme tider synes jeg at jeg har gjort det +> Og at det ikke var noget dårligt liv +> Istedgade har sin egen rytme +> En rytme som er lidt hæs lettere hærget lirekasse +> Der ikke desto mindre spiller videre og stadig kan dreje sine valser +> Til fornøjelse for de forbipasserende +> Og der er to slags mennesker i Istedgade +> I hvert fald i min del +> Den del der er natværtshuse og live-shows +> Og der er to slags: de der hører til der +> Og de der kommer +> De der hører til er luderne der hænger i dørene +> Eller afventende står på gadehjørnerne og tilbyder sig +> Uden videre undseelse men også uden videre blink i øjnene +> De står dér og sælger sig som var de den fede mand i natkiosken +> Der med de samme indifferente øjne sælger bajere og cigaretter på nøjagtigt samme måde +> Og den slags øjne er der mange af i Istedgade +> Alt séende og intet sigende øjne +> Øjne der er vant til denne gade og dens særlige liv +> Øjne der har sét så meget trækkeri og så mange fulderter +> Så mange overfald slagsmål og pludselige politirazziaer at de ikke længere spærrer øjnene op +> Bare bliver registreret +> På samme måde som hvis øjnene var blevet til et kasseapparat +> Det er vel det de er +> Øjnene er ludernes kasseapparat og natkioskindehaverens kasseapparat + +[[!img nyteatervbro.jpg class="high" caption="Teatre og underholdningsetabilssementer har bydelene til fælles. +De noget afklædte damer er de tre gratier, der kroner det Ny Teaters kuppel ud mod Vesterbro Torv. +Passerer man gennem bygningen, er man på Frederiksbergsiden, hvor bygningen smykkes af en krone ud mod den mere royale bydel."]] + +Enevældige konger, byggemestre, spekulanter, kulturfolk og politikere +har gennem tiden blandet sig i byudvikingen. I starten af 1800-tallet +blev Frederiksberg omtalt med Oehlenschlægers natur og romantik. +I slutningen af 1900-tallet er det nu Turèlls socialrealisme, +der indfanger stemningen et stenkast længere ind mod byens centrum. +De to byer udviklede sig vidt forskelligt – side om side. +Nu har vi med Frederiksberg og Vesterbro fået to meget forskellige kvarterer +med meget forskellige mennesker. Kun adskilt af en usynlig kommunegrænse på et kort. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-05-15"]] diff --git a/vejviseren/frederiksbergture2023.mdwn b/vejviseren/frederiksbergture2023.mdwn deleted file mode 100644 index 5ea0c620..00000000 --- a/vejviseren/frederiksbergture2023.mdwn +++ /dev/null @@ -1,133 +0,0 @@ -[[!meta title="Nye ture på Frederiksberg i 2023"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img frb_2023_frise.jpg class="blog" link="frederiksbergture2023"]] - -Her præsenteres de nye og redigerede ture på Frederiksberg i et udvidet katalog, -hvor vi kommer omkring på hele den grønne by i byen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/frederiksbergture2023]] - -""" -else=""" - -#Nye ture på Frederiksberg i 2023 - -Byvandring.nu præsenterer et udvidet program for Frederiksberg. -Vi har blandt andet bevæget os over Fasanvejen til Frederiksberg Hospitalet og Lindevang, -men vi er også kommet ind på den Ældre Kirkegård og længere ind i parkerne, -ned i den landlige fortid og på sporet af industrihistorien. - -[[!img frb_2023_frise.jpg class="solo"]] - - ---- -##Frederiksberg Have og Søndermarken - -Gennem den store port ved Runddelen føres man ind -i en oplevelse af både natur og kultur. - -Området er anlagt som kongeligt jagtareal og park -omkring Frederiksberg Slot fra 1703. -På turen kommer vi gennem den romantiske landskabshave -til Søndermarkens skovagtige højdedrag -og de mærkelige bygninger, der er skjult begge steder. -Bakkens lange historie går tilbage til bronzealderens kultsted -og frem til kongeslot, guldhorn, Zoo og Cisternerne -i en af Hovedstadens særlige grønne oaser. - -[[!img apispar.jpg caption="Udsigt til Apistemlet i Frederiksberg Have." size="500x"]] - -[[Læs om turen |/frederiksberghave_sondermark]] - ---- - -##Frederiksberg Ældre Kirkegård - -Man mærker, hvor man er, -når man træder ind ad porten på hjørnet af Frederiksberg Allé og Pile Allé. -Kirkegården er passet og plejet, -og har ikke de tomme felter, som der fx præger Assistens og Vestre Kirkegård. -Gravstederne er velholdte, og man finder mange berømtheder og kulturpersoner begravet her. -Men nu er vi på Frederiksberg, og det ser ud som om alle *er* noget. -Kirkegården er en af de mindre i hovedstaden, men den er fuld af indtryk. -Her er endda et mausolæum med ringeklokke til service. - -[[!img frbkgd_flindt.jpg caption="Danseren Flemming Flindts grav." size="500x" ]] - -[[Læs om turen |/frederiksberg_kirkegaard]] - ---- - -##Ud på Landet på Frederiksberg - -I 1850’erne begyndte velhavende københavnere at flytte ud af byen -og opføre villaer mellem markerne hinsides Søerne, -med landsteder som Rolighed og Falkonérgården som naboer. -Her er huse med prangende tårne og omhyggeligt murerarbejde. -Midt i det hele ligger den gamle Landbohøjskole, i dag Copenhagen Life, med sin egen botaniske have. -Man mærker det landlige præg, når man drejer ad Gammel Kongevej, Falkonér Allé eller Aaboulevard. - -[[!img bulowsvilla.jpg class="high" caption="Villa på Bülowsvej." size="500x" ]] - -[[Læs om turen |/landlige-frederiksberg/]] - ---- - -##Det Grønne Hjerte - Frederiksberg Hospital - -Hospitalet på Nordre Fasanvej har været ledsager og vidne til 120 års liv på Frederiksberg, -og bærer selv på en spændende historie om pleje, omsorg og balance i livet. -Denne epoke slutter inden for få år, hvor det grønne sygehusområde skal omdannes ny sundhedsbydel. -Vi går gennem historie, mellem pavilloner og afdelinger og ad hjertestien. -Vi følger processen på vej og udforsker også hospitalets omgivelser; -fx Store Godthåb, Kedelhallen -og rækkehuse og villaer i denne grønne del af Frederiksberg. - -[[!img frbhospitalport600.jpg caption="Portbygningen mod Nordre Fasanvej i 1980'erne." size="500x"]] - -[[Læs om turen |/hospitalstur]] - ---- - -##Livet omkring Lindevang - -Vi kommer over Fasanvej og ud til et kvarter, der blev til by midt i 1900-tallet. -Her løb jernbanen tæt forbi Diakonissestiftelsen, -og der blev bygget motorcyler hos Nielsen & Fisker. -Her blev den Hvide By samt regulære ejendomme omkring Lindevangen og langs Finsensvej, -Peter Bangs Vej og Dalgas Allé bygget. -Det er et kvarter med butiks- og cafeliv og en rolig rytme midt i hovedstaden. - -[[!img finsenvej_cykle.jpg caption="Dekoration over hoveddøren på Finsensvej 60." size="500x"]] - -[[Læs om turen |/lindevang]] - ---- - -##Industri og Udvikling på Frederiksberg - -Fabrikker, jernbaner og produktion er den skjulte logik -bag meget af Frederiksbergs udvikling. -Den historie dukker op, -når man går om de rigtige hjørner og ser på bestemte bygninger i den grønne by. -Det er en fascinerende historie med mange store virksomheder og berømte brands, -der er forbundet med Frederiksberg; -kongeligt porcelæn, Nimbus Motorcykler og Pernille Chokolade. -Både fabrikker og infrastruktur er ombygget til uddannelsesinstitutioner, -kulturformål, cykelstier osv. - -[[!img nielsen_fisker.jpg caption="Nielsen og Fiskers gamle hovedbygning på Peter Bangs Vej." size="500x"]] - -[[Læs om turen |/frederiksberg_industri]] - ---- - -[[Se den samlede oversigt over ture på Frederiksberg|/frederiksberg/]] ---- -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2023-08-03"]] diff --git a/vejviseren/frederiksbergture2023/index.md b/vejviseren/frederiksbergture2023/index.md new file mode 100644 index 00000000..5ea0c620 --- /dev/null +++ b/vejviseren/frederiksbergture2023/index.md @@ -0,0 +1,133 @@ +[[!meta title="Nye ture på Frederiksberg i 2023"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img frb_2023_frise.jpg class="blog" link="frederiksbergture2023"]] + +Her præsenteres de nye og redigerede ture på Frederiksberg i et udvidet katalog, +hvor vi kommer omkring på hele den grønne by i byen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/frederiksbergture2023]] + +""" +else=""" + +#Nye ture på Frederiksberg i 2023 + +Byvandring.nu præsenterer et udvidet program for Frederiksberg. +Vi har blandt andet bevæget os over Fasanvejen til Frederiksberg Hospitalet og Lindevang, +men vi er også kommet ind på den Ældre Kirkegård og længere ind i parkerne, +ned i den landlige fortid og på sporet af industrihistorien. + +[[!img frb_2023_frise.jpg class="solo"]] + + +--- +##Frederiksberg Have og Søndermarken + +Gennem den store port ved Runddelen føres man ind +i en oplevelse af både natur og kultur. + +Området er anlagt som kongeligt jagtareal og park +omkring Frederiksberg Slot fra 1703. +På turen kommer vi gennem den romantiske landskabshave +til Søndermarkens skovagtige højdedrag +og de mærkelige bygninger, der er skjult begge steder. +Bakkens lange historie går tilbage til bronzealderens kultsted +og frem til kongeslot, guldhorn, Zoo og Cisternerne +i en af Hovedstadens særlige grønne oaser. + +[[!img apispar.jpg caption="Udsigt til Apistemlet i Frederiksberg Have." size="500x"]] + +[[Læs om turen |/frederiksberghave_sondermark]] + +--- + +##Frederiksberg Ældre Kirkegård + +Man mærker, hvor man er, +når man træder ind ad porten på hjørnet af Frederiksberg Allé og Pile Allé. +Kirkegården er passet og plejet, +og har ikke de tomme felter, som der fx præger Assistens og Vestre Kirkegård. +Gravstederne er velholdte, og man finder mange berømtheder og kulturpersoner begravet her. +Men nu er vi på Frederiksberg, og det ser ud som om alle *er* noget. +Kirkegården er en af de mindre i hovedstaden, men den er fuld af indtryk. +Her er endda et mausolæum med ringeklokke til service. + +[[!img frbkgd_flindt.jpg caption="Danseren Flemming Flindts grav." size="500x" ]] + +[[Læs om turen |/frederiksberg_kirkegaard]] + +--- + +##Ud på Landet på Frederiksberg + +I 1850’erne begyndte velhavende københavnere at flytte ud af byen +og opføre villaer mellem markerne hinsides Søerne, +med landsteder som Rolighed og Falkonérgården som naboer. +Her er huse med prangende tårne og omhyggeligt murerarbejde. +Midt i det hele ligger den gamle Landbohøjskole, i dag Copenhagen Life, med sin egen botaniske have. +Man mærker det landlige præg, når man drejer ad Gammel Kongevej, Falkonér Allé eller Aaboulevard. + +[[!img bulowsvilla.jpg class="high" caption="Villa på Bülowsvej." size="500x" ]] + +[[Læs om turen |/landlige-frederiksberg/]] + +--- + +##Det Grønne Hjerte - Frederiksberg Hospital + +Hospitalet på Nordre Fasanvej har været ledsager og vidne til 120 års liv på Frederiksberg, +og bærer selv på en spændende historie om pleje, omsorg og balance i livet. +Denne epoke slutter inden for få år, hvor det grønne sygehusområde skal omdannes ny sundhedsbydel. +Vi går gennem historie, mellem pavilloner og afdelinger og ad hjertestien. +Vi følger processen på vej og udforsker også hospitalets omgivelser; +fx Store Godthåb, Kedelhallen +og rækkehuse og villaer i denne grønne del af Frederiksberg. + +[[!img frbhospitalport600.jpg caption="Portbygningen mod Nordre Fasanvej i 1980'erne." size="500x"]] + +[[Læs om turen |/hospitalstur]] + +--- + +##Livet omkring Lindevang + +Vi kommer over Fasanvej og ud til et kvarter, der blev til by midt i 1900-tallet. +Her løb jernbanen tæt forbi Diakonissestiftelsen, +og der blev bygget motorcyler hos Nielsen & Fisker. +Her blev den Hvide By samt regulære ejendomme omkring Lindevangen og langs Finsensvej, +Peter Bangs Vej og Dalgas Allé bygget. +Det er et kvarter med butiks- og cafeliv og en rolig rytme midt i hovedstaden. + +[[!img finsenvej_cykle.jpg caption="Dekoration over hoveddøren på Finsensvej 60." size="500x"]] + +[[Læs om turen |/lindevang]] + +--- + +##Industri og Udvikling på Frederiksberg + +Fabrikker, jernbaner og produktion er den skjulte logik +bag meget af Frederiksbergs udvikling. +Den historie dukker op, +når man går om de rigtige hjørner og ser på bestemte bygninger i den grønne by. +Det er en fascinerende historie med mange store virksomheder og berømte brands, +der er forbundet med Frederiksberg; +kongeligt porcelæn, Nimbus Motorcykler og Pernille Chokolade. +Både fabrikker og infrastruktur er ombygget til uddannelsesinstitutioner, +kulturformål, cykelstier osv. + +[[!img nielsen_fisker.jpg caption="Nielsen og Fiskers gamle hovedbygning på Peter Bangs Vej." size="500x"]] + +[[Læs om turen |/frederiksberg_industri]] + +--- + +[[Se den samlede oversigt over ture på Frederiksberg|/frederiksberg/]] +--- +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2023-08-03"]] diff --git a/vejviseren/frelsertaarn.mdwn b/vejviseren/frelsertaarn.mdwn deleted file mode 100644 index c7de9fc9..00000000 --- a/vejviseren/frelsertaarn.mdwn +++ /dev/null @@ -1,148 +0,0 @@ -[[!meta title="Tag en Spids før turen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img taarnetstop.jpg class="blog" link="/vejviseren/frelsertaarn"]] - -En tur op i Frelserkirkens spir på Christianshavn, -med udsigter til noget af det vi kommer forbi på vore ture i bydelen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/frelsertaarn]] - -""" -else=""" - -# Tag en spids før turen -*Se din by fra tårnets top* - -Frelserkirkens snoede spir er vartegn for hellig som hedning på Christianshavn. -Der er også en af de mærkværdigste bygninger i Kongens København. -Vejen op til tårnets top er et eventyr i sig selv. -Men det kan også være opvarmning til en tur med byvandring.nu, -eller din egen optakt til vore Åbne byvandringer på Christianshavn. - -Åbne byvandringer på Christianshavn – lørdage 14-16 i april og maj 2014. [[Læs mere...|/aabneture]] - -[[!template id=note text="""Tårnet er åbent 10 – 16, med sidste entré 15.45 -I sommermånederne (juni – september) er der åbent til 19.30 (sidste entré 19.15). -Søndage åbnes først 10.30. -Du skal regne med mindst 30 minutter til besøget."""]] - -[[!img taarnet_tekst.jpg class="solo"]] - -## Inde i tårnet - -Der er 402 trin op, over halvdelen indeni tårnets konstruktion af mursten -og massive bjælker – ”tårnlanternen”, hvor man stiger op forbi vægterstue -og klokkespil, før man kommer ud på selve Himmelstigen. - -Arkitekt Lauritz de Thurah udførte tårnet efter inspiration fra Rom, -men konstruktionen er af pommersk fyr, hvilket gør den svimlende højde mulig. -Det var samme materiale som de skibe der blev bygget ude på Holmen, -hvor de Thurahs bror var Fabriksmester, så måske har han nok kunnet bistå -sin bror med tømmer og tømrere. I 1752 kunne værket krones af den forgyldte -globe og Jesusfiguren, der er 3 meter høj. - -[[!img englevinger.jpg class="solo"]] - -Når vi nu er ved de Thurah, så må jeg aflive noget. Ikke arkitekten – men -rygtet om at han kastede sig ud fra tårnet, da han opdagede at det drejede -den forkerte vej. Den historie er, hvad man guideteknisk kalder en skrøne. -Den sande historie om de Thuras liv er mere spændende – om den honette ambition -og intrigerne i 1700-tallets florisante tid, det bitre fjendskab med kollegaen -Nikolaj Eigtved, og kreditorerne der forfulgte ham til gravens rand. - -## Vues fra vindeltrappen -Fra tårnets indre fører en stejl stige ud på selve ”Himmelstigen” med udsigt -til alle sider. Den fysiske effekt af lys og vind kan udløse en åndelig -opstemthed, så man overvinder enhver frygt for at stige videre op. - -### Udsigt mod Sjælland -[[!img taarnetstop.jpg class="solo"]] -Så meget af dette var vand en gang, fyldt ud på Kongers bud, kajer og kanaler -opstod og skibe ankom og bragte varer, handel, rigdom og hæder til Konge og Købmand, -og bragte Københavns navn ud på verdens have. Det er den verden af handel -og søfart som Christianshavn opstår ud af på sine kunstigt anlagte øer, -med kanaler, handelshuse og ydmyge boliger. - -### Heibergs Havehus -[[!img havehus.jpg class="solo"]] -Mod nord langs kanalen ligger Søkvæsthusets gule bygninger, og til haven -ligger en lejlighed med et smukt havehus med trappe. Her boede en overgang -ægteparret Heiberg: Johan Ludvig og Johanne Louise. Teaterchefen og -primadonnaen. De holdt det mest udsøgte selskabsliv Guldalderen kunne opbyde. -Det var tidens absolutte smagsdommere, og lysende stjerner i Guldalderens jet-set. - -[[Læs om Guldalderens gode selskab i Vejviser 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] - -Herfra tog fru Heiberg af sted, udklædt som Amagerpige. Hun færdedes inkognito -blandt bønderne ved Kongelunden og andre steder på øen, og fandt stof til sit -syngespil ”En Søndag på Amager”. Hun kom fra de underste lagt i samfundet, -og havde mange evner, denne fru Heiberg. Derfor skulle hun også føre et særligt -respektabelt liv. Hun er en spændende skæbne med et stænk af tragedie. - -[[Vi kommer omkring Søkvæsthuset på turen [[Christianshavn og Holmen|christianshavn]] - -### Kaserne – lejekaserne – og egen bolig -[[!img lerjekaserne.jpg class="solo"]] -Se mod øst, lige over kanalen. I 1802 blev den store bygning i Wildersgade kaserne, -i en tid da byen var fuld af soldater. Det var under Napoleonskrigene, -der skulle blive slemme for Danmark og helt katastrofale for Christianshavn. -Det var ikke det bedste byggeri, og snart blev den solgt fra og blev lejekaserne. -I 1980’erne havde beboerne handlekraft til at opkøbe den som ejerlejligheder. - -Den historie er med i turen om ”Christianshavn – de vilde år”. [link] - -### Plads til at boltre sig -[[!img legepladser.jpg class="solo"]] -Mod syd kan man se over Torvegade mod volden. En facade i forgrunden er -dekoreret med kunst af den amerikanske tegneseriekunstner Will Eisner. -I baggrunden ses Elefantens Bastion med sportsareal og en stor legeplads. - -Før i tiden var voldene murene i det fængsel Københavnerne levede i. -Ikke mindst på det tæt befolkede Christianshavn, hvor de var militært område -og utilgængelige indtil 1917. I dag er voldene og graven bevaret netop på Christianshavn. -Det var en fattig bydel, hvor ingen gad investere i opfyldninger og prestigebyggeri. -Så Stadsgraven ligger her i dag, og befolkningen har nu gode grønne områder på voldene. - -### Fristaden -[[!img christianiafraoven.jpg class="solo"]] -Et kapitel for sig selv er Christiania – den gamle Bådsmandsgades kaserne. -I 1971 brød lokale folk og slumstormere plankeværket ned til det forladte militære -område – og udløste en langvarig strid, der stadig kan dele vandene i Danmark. -Den historie er med i ”Vilde år på Christianshavn” og skoleturen Borgen og Staden. -For nok er Christiania sin egen, men historien om Fristaden er uløseligt knyttet -sammen med fortællingen om Christianshavn. - -### En historie vi alle kender -[[!img huspaachr.jpg class="solo"]] -Husene lå tæt på Christianshavn. Selv om der nu er ryddet op og gjort grønt -i de gamle baggårde. Mellem disse tæt liggende huse finder man de bygninger, -der blev Huset på Christianshavn og Rottehullet. De ligger i Amagergade, -der var en af Københavns fattigste og tættest befolkede gader. -Men som er et af de steder, hvor beboerne vandt kampen om at præge deres kvarter. - -## Afsluttende ord -[[!img tagkors.jpg class="solo"]] -Helt oppe i tårnet bliver trinnene smallere og smallere. -Til sidst dækker en krans for udsynet til den forgyldte globe og Kristusfiguren. -Det er den gådefulde slutning på turen før man vender om og går ned. - -Kuplen deroppe repræsenterer jordkuglen og Frelseren ovenpå er 3 meter høj. -Tårnet blev beskudt af englænderne under bombardementet i 1807 -– men det brød lykkeligvis ikke i brand. Kun mistede Jesus sit ene ben til et engelsk skyts. - -Den stolte frelser med flaget har også bistået forsvaret som pejlemærke for Flyvevåbnet, -da det holdt til på den nærliggende Kløvermarken i starten af 1900-tallet. - -[[!img taarnfigur.jpg class="solo"]] - -### Henvisninger -www.frelserkirke.dk -Himmelstigen: Film af Niels Vest. www.vestfilm.dk/himmelstigen - kan også bestilles gennem biblioteket. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted frelserkirken christianshavn ]] -[[!meta date="2014-04-20"]] diff --git a/vejviseren/frelsertaarn/index.md b/vejviseren/frelsertaarn/index.md new file mode 100644 index 00000000..c7de9fc9 --- /dev/null +++ b/vejviseren/frelsertaarn/index.md @@ -0,0 +1,148 @@ +[[!meta title="Tag en Spids før turen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img taarnetstop.jpg class="blog" link="/vejviseren/frelsertaarn"]] + +En tur op i Frelserkirkens spir på Christianshavn, +med udsigter til noget af det vi kommer forbi på vore ture i bydelen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/frelsertaarn]] + +""" +else=""" + +# Tag en spids før turen +*Se din by fra tårnets top* + +Frelserkirkens snoede spir er vartegn for hellig som hedning på Christianshavn. +Der er også en af de mærkværdigste bygninger i Kongens København. +Vejen op til tårnets top er et eventyr i sig selv. +Men det kan også være opvarmning til en tur med byvandring.nu, +eller din egen optakt til vore Åbne byvandringer på Christianshavn. + +Åbne byvandringer på Christianshavn – lørdage 14-16 i april og maj 2014. [[Læs mere...|/aabneture]] + +[[!template id=note text="""Tårnet er åbent 10 – 16, med sidste entré 15.45 +I sommermånederne (juni – september) er der åbent til 19.30 (sidste entré 19.15). +Søndage åbnes først 10.30. +Du skal regne med mindst 30 minutter til besøget."""]] + +[[!img taarnet_tekst.jpg class="solo"]] + +## Inde i tårnet + +Der er 402 trin op, over halvdelen indeni tårnets konstruktion af mursten +og massive bjælker – ”tårnlanternen”, hvor man stiger op forbi vægterstue +og klokkespil, før man kommer ud på selve Himmelstigen. + +Arkitekt Lauritz de Thurah udførte tårnet efter inspiration fra Rom, +men konstruktionen er af pommersk fyr, hvilket gør den svimlende højde mulig. +Det var samme materiale som de skibe der blev bygget ude på Holmen, +hvor de Thurahs bror var Fabriksmester, så måske har han nok kunnet bistå +sin bror med tømmer og tømrere. I 1752 kunne værket krones af den forgyldte +globe og Jesusfiguren, der er 3 meter høj. + +[[!img englevinger.jpg class="solo"]] + +Når vi nu er ved de Thurah, så må jeg aflive noget. Ikke arkitekten – men +rygtet om at han kastede sig ud fra tårnet, da han opdagede at det drejede +den forkerte vej. Den historie er, hvad man guideteknisk kalder en skrøne. +Den sande historie om de Thuras liv er mere spændende – om den honette ambition +og intrigerne i 1700-tallets florisante tid, det bitre fjendskab med kollegaen +Nikolaj Eigtved, og kreditorerne der forfulgte ham til gravens rand. + +## Vues fra vindeltrappen +Fra tårnets indre fører en stejl stige ud på selve ”Himmelstigen” med udsigt +til alle sider. Den fysiske effekt af lys og vind kan udløse en åndelig +opstemthed, så man overvinder enhver frygt for at stige videre op. + +### Udsigt mod Sjælland +[[!img taarnetstop.jpg class="solo"]] +Så meget af dette var vand en gang, fyldt ud på Kongers bud, kajer og kanaler +opstod og skibe ankom og bragte varer, handel, rigdom og hæder til Konge og Købmand, +og bragte Københavns navn ud på verdens have. Det er den verden af handel +og søfart som Christianshavn opstår ud af på sine kunstigt anlagte øer, +med kanaler, handelshuse og ydmyge boliger. + +### Heibergs Havehus +[[!img havehus.jpg class="solo"]] +Mod nord langs kanalen ligger Søkvæsthusets gule bygninger, og til haven +ligger en lejlighed med et smukt havehus med trappe. Her boede en overgang +ægteparret Heiberg: Johan Ludvig og Johanne Louise. Teaterchefen og +primadonnaen. De holdt det mest udsøgte selskabsliv Guldalderen kunne opbyde. +Det var tidens absolutte smagsdommere, og lysende stjerner i Guldalderens jet-set. + +[[Læs om Guldalderens gode selskab i Vejviser 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] + +Herfra tog fru Heiberg af sted, udklædt som Amagerpige. Hun færdedes inkognito +blandt bønderne ved Kongelunden og andre steder på øen, og fandt stof til sit +syngespil ”En Søndag på Amager”. Hun kom fra de underste lagt i samfundet, +og havde mange evner, denne fru Heiberg. Derfor skulle hun også føre et særligt +respektabelt liv. Hun er en spændende skæbne med et stænk af tragedie. + +[[Vi kommer omkring Søkvæsthuset på turen [[Christianshavn og Holmen|christianshavn]] + +### Kaserne – lejekaserne – og egen bolig +[[!img lerjekaserne.jpg class="solo"]] +Se mod øst, lige over kanalen. I 1802 blev den store bygning i Wildersgade kaserne, +i en tid da byen var fuld af soldater. Det var under Napoleonskrigene, +der skulle blive slemme for Danmark og helt katastrofale for Christianshavn. +Det var ikke det bedste byggeri, og snart blev den solgt fra og blev lejekaserne. +I 1980’erne havde beboerne handlekraft til at opkøbe den som ejerlejligheder. + +Den historie er med i turen om ”Christianshavn – de vilde år”. [link] + +### Plads til at boltre sig +[[!img legepladser.jpg class="solo"]] +Mod syd kan man se over Torvegade mod volden. En facade i forgrunden er +dekoreret med kunst af den amerikanske tegneseriekunstner Will Eisner. +I baggrunden ses Elefantens Bastion med sportsareal og en stor legeplads. + +Før i tiden var voldene murene i det fængsel Københavnerne levede i. +Ikke mindst på det tæt befolkede Christianshavn, hvor de var militært område +og utilgængelige indtil 1917. I dag er voldene og graven bevaret netop på Christianshavn. +Det var en fattig bydel, hvor ingen gad investere i opfyldninger og prestigebyggeri. +Så Stadsgraven ligger her i dag, og befolkningen har nu gode grønne områder på voldene. + +### Fristaden +[[!img christianiafraoven.jpg class="solo"]] +Et kapitel for sig selv er Christiania – den gamle Bådsmandsgades kaserne. +I 1971 brød lokale folk og slumstormere plankeværket ned til det forladte militære +område – og udløste en langvarig strid, der stadig kan dele vandene i Danmark. +Den historie er med i ”Vilde år på Christianshavn” og skoleturen Borgen og Staden. +For nok er Christiania sin egen, men historien om Fristaden er uløseligt knyttet +sammen med fortællingen om Christianshavn. + +### En historie vi alle kender +[[!img huspaachr.jpg class="solo"]] +Husene lå tæt på Christianshavn. Selv om der nu er ryddet op og gjort grønt +i de gamle baggårde. Mellem disse tæt liggende huse finder man de bygninger, +der blev Huset på Christianshavn og Rottehullet. De ligger i Amagergade, +der var en af Københavns fattigste og tættest befolkede gader. +Men som er et af de steder, hvor beboerne vandt kampen om at præge deres kvarter. + +## Afsluttende ord +[[!img tagkors.jpg class="solo"]] +Helt oppe i tårnet bliver trinnene smallere og smallere. +Til sidst dækker en krans for udsynet til den forgyldte globe og Kristusfiguren. +Det er den gådefulde slutning på turen før man vender om og går ned. + +Kuplen deroppe repræsenterer jordkuglen og Frelseren ovenpå er 3 meter høj. +Tårnet blev beskudt af englænderne under bombardementet i 1807 +– men det brød lykkeligvis ikke i brand. Kun mistede Jesus sit ene ben til et engelsk skyts. + +Den stolte frelser med flaget har også bistået forsvaret som pejlemærke for Flyvevåbnet, +da det holdt til på den nærliggende Kløvermarken i starten af 1900-tallet. + +[[!img taarnfigur.jpg class="solo"]] + +### Henvisninger +www.frelserkirke.dk +Himmelstigen: Film af Niels Vest. www.vestfilm.dk/himmelstigen - kan også bestilles gennem biblioteket. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted frelserkirken christianshavn ]] +[[!meta date="2014-04-20"]] diff --git a/vejviseren/frihavnstunnel.mdwn b/vejviseren/frihavnstunnel.mdwn deleted file mode 100644 index 64edbc04..00000000 --- a/vejviseren/frihavnstunnel.mdwn +++ /dev/null @@ -1,77 +0,0 @@ -[[!meta title="Ny tunnel forbinder Østerbro og Oslo"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -En ny tunnel for cyklister og fodgængere genåbner passagen mellem Nordre -Frihavnsgade og den gamle Frihavn, og bringer FN, Amerika Plads og -Norgesbåden tættere på Trianglen. - -[[!img nordhavntunnel.jpg class="blog" link="/vejviseren/frihavnstunnel"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/frihavnstunnel/]] - -""" -else=""" -# Ny tunnel forbinder Østerbro og Oslo - -Oslo rykker tættere på Østerbro - -Ny tunnel til Frihavnsområdet åbner fra Østerbro til den store verden, - -[[!template id=note text="""Nye forbindelser. Vejviseren skriver om nye -muligheder for at komme frem til fods og på cykel i København. Vi venter -stadig på åbningen af den højst forsinkede Inderhavnsbro."""]] - -[[!img tunnelkaffe.jpg class="solo" caption="Ved indvielsen af den nye -tunnel 31.-7. 2015 serveres kaffe og croissanter"]] - -Med åbningen af en ny cykel- og fodgængertunnel fra enden af Nordre -Frihavnsgade til Kalkbrænderihavnsgade er afstanden mellem Trianglen -og Carl Johan blevet reduceret med mere end 1 km. Det vil være en smart -smutvej for norske gæster, der vil opleve mere af København end det -allerede kendte. - -Det er ikke kun DFDS-terminalen der kommer tættere på det centrale -Østerbro, det afkorter også arbejdsvejen for ansatte i FN-byen og -dem med arbejde, bolig eller ærinder andre steder på Amerika Plads. - -[[!img un_city.jpg class="solo" caption="FN-byen ved Mamormolen."]] - -Det vil forhåbentlig hjælpe til at binde de nye bydele sammen med de -gamle. For der er en klar forskel på Østerbro og havnen, hvor jernbanen -ligger som en barriere med meget få gennemgange – og hidtil ikke videre -indbydende for bløde trafikanter. - -Her kommer der mening til navnet Nordre Frihavnsgade, for nu fører den -faktisk til Frihavnen istedet for at ende i et T-kryds ved Nordhavn Station. - -[[!img spanolsenmaleri.jpg class="solo" caption="Vægmaeriet af den gamle Frihavn er baseret -på Ib Spang Olsens tegnede eringingsbog 'Lille Dreng på Østerbro'"]] - -Det er et ganske stateligt område i den gamle Frihavn, men ikke et ret -livligt ét. Der er store arbejdspladser og lejligheder med udsigt over -basinnerne. Men ud over en Netto er der ikke noget forretningsliv, selv -om området har 15 år på bagen som bolig- og kontorområde. Rigtig meget -er ændret siden den tid som Ib Spang Olsen erindrer i sine tegninger, -der ses som vægmalerier ved tunellen. En af de få gamle bygninger er den -smukke Frihavn Station, der står som et levn mellem alt det nye. Det er -en bagelbutik, og en af de få muligheder for at få noget nem mad i området. - -[[!img frihavnstation.jpg class="solo"]] - -Nordmænd på miniferie dér skal hellere søge gennem tunnelen og ind på -Østerbro. Man skal lige ned til Strandboulevarden og hundrede meter videre -ad Nordre Frihavnsgade. Så er man i bylivet på Østerbro, der både er -livligt og laid back. - -[[Læs om byvandringer og cykelture på Østerbro.|osterbro]] Her kan man -også se vores cykeltur i Frihavns- og Nordhavnsområdet. - -[[!img norgestermnial.jpg class="solo" caption="Terminalen til DFDS Norgesbåde -med UN City og det nye Åthusgadekvarter i baggrunden."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag tip sted frihavnen oesterbro ]] -[[!meta date="2015-08-11"]] diff --git a/vejviseren/frihavnstunnel/index.md b/vejviseren/frihavnstunnel/index.md new file mode 100644 index 00000000..64edbc04 --- /dev/null +++ b/vejviseren/frihavnstunnel/index.md @@ -0,0 +1,77 @@ +[[!meta title="Ny tunnel forbinder Østerbro og Oslo"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +En ny tunnel for cyklister og fodgængere genåbner passagen mellem Nordre +Frihavnsgade og den gamle Frihavn, og bringer FN, Amerika Plads og +Norgesbåden tættere på Trianglen. + +[[!img nordhavntunnel.jpg class="blog" link="/vejviseren/frihavnstunnel"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/frihavnstunnel/]] + +""" +else=""" +# Ny tunnel forbinder Østerbro og Oslo + +Oslo rykker tættere på Østerbro + +Ny tunnel til Frihavnsområdet åbner fra Østerbro til den store verden, + +[[!template id=note text="""Nye forbindelser. Vejviseren skriver om nye +muligheder for at komme frem til fods og på cykel i København. Vi venter +stadig på åbningen af den højst forsinkede Inderhavnsbro."""]] + +[[!img tunnelkaffe.jpg class="solo" caption="Ved indvielsen af den nye +tunnel 31.-7. 2015 serveres kaffe og croissanter"]] + +Med åbningen af en ny cykel- og fodgængertunnel fra enden af Nordre +Frihavnsgade til Kalkbrænderihavnsgade er afstanden mellem Trianglen +og Carl Johan blevet reduceret med mere end 1 km. Det vil være en smart +smutvej for norske gæster, der vil opleve mere af København end det +allerede kendte. + +Det er ikke kun DFDS-terminalen der kommer tættere på det centrale +Østerbro, det afkorter også arbejdsvejen for ansatte i FN-byen og +dem med arbejde, bolig eller ærinder andre steder på Amerika Plads. + +[[!img un_city.jpg class="solo" caption="FN-byen ved Mamormolen."]] + +Det vil forhåbentlig hjælpe til at binde de nye bydele sammen med de +gamle. For der er en klar forskel på Østerbro og havnen, hvor jernbanen +ligger som en barriere med meget få gennemgange – og hidtil ikke videre +indbydende for bløde trafikanter. + +Her kommer der mening til navnet Nordre Frihavnsgade, for nu fører den +faktisk til Frihavnen istedet for at ende i et T-kryds ved Nordhavn Station. + +[[!img spanolsenmaleri.jpg class="solo" caption="Vægmaeriet af den gamle Frihavn er baseret +på Ib Spang Olsens tegnede eringingsbog 'Lille Dreng på Østerbro'"]] + +Det er et ganske stateligt område i den gamle Frihavn, men ikke et ret +livligt ét. Der er store arbejdspladser og lejligheder med udsigt over +basinnerne. Men ud over en Netto er der ikke noget forretningsliv, selv +om området har 15 år på bagen som bolig- og kontorområde. Rigtig meget +er ændret siden den tid som Ib Spang Olsen erindrer i sine tegninger, +der ses som vægmalerier ved tunellen. En af de få gamle bygninger er den +smukke Frihavn Station, der står som et levn mellem alt det nye. Det er +en bagelbutik, og en af de få muligheder for at få noget nem mad i området. + +[[!img frihavnstation.jpg class="solo"]] + +Nordmænd på miniferie dér skal hellere søge gennem tunnelen og ind på +Østerbro. Man skal lige ned til Strandboulevarden og hundrede meter videre +ad Nordre Frihavnsgade. Så er man i bylivet på Østerbro, der både er +livligt og laid back. + +[[Læs om byvandringer og cykelture på Østerbro.|osterbro]] Her kan man +også se vores cykeltur i Frihavns- og Nordhavnsområdet. + +[[!img norgestermnial.jpg class="solo" caption="Terminalen til DFDS Norgesbåde +med UN City og det nye Åthusgadekvarter i baggrunden."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag tip sted frihavnen oesterbro ]] +[[!meta date="2015-08-11"]] diff --git a/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn b/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn deleted file mode 100644 index 784fd159..00000000 --- a/vejviseren/fuglekvarteret.mdwn +++ /dev/null @@ -1,107 +0,0 @@ -[[!meta title="Fuglekvarteret - det ukendte København"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Drej ind af Hejrevej eller Ørnevej i et af Københavns ukendte kvarterer. -Her er gammel industri, ny moské, rækkehuse og fuglefløjt. - -[[!img fabrikboligornevej.jpg class="blog" link="/vejviseren/fuglekvarteret"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/fuglekvarteret]] - -""" -else=""" - -# Fuglekvarteret – fra det ukendte København - -[[!img fabrikboligornevej.jpg caption="På hjørnet af Ørnevej og Lærkevej lå et materialkompagni op i 50'erne, hvor klunsere fra hele København kom og afleverede flasker, træ, gamle søm, papir og tagpap, på ladcykler osv." class="solo"]] -Tag på en tur på de midst kendte veje i Fuglekvarteret i Nordvest, -fra urban rodekasse til retlinet rækkehuskvarter. - -[[!img 10547586_657514031035170_2248076724050199487_n.jpg class="tall"]] -*Siden efteråret 2014 har Byvandring.nu været engageret i et lokalhistorisk -projekt i Fuglekvarteret i København NV. Projektarbejde giver aktivitet i -årets mørke halvdel, og får os ud på steder, som vi ikke kommer normalt. -I dette tilfælde fik vi støtte fra Områdeløft Fuglekvarteret.* - -Kvarteret byder op med navne som Vibevej, Mågevej, Glentevej, Ørnevej, -Svanevej, Rørsangervej, Stærevej osv. Det er ikke det mest kendte kvarter -i byen. Det hjælper heller ikke, at der er et Fuglekvarter på -Frederiksberg også, med Duevej, Solsortevej, Fuglebakken osv. Der er den -gode forklaring, at begge kvarterer ligger op ad Nordre Fasanvej, der -fandtes længe før der var bymæssig bebyggelse og nogen anledning til at -finde på vejnavne, der smager af natur. - -Nordvests Fuglekvarter ligger op til Nørrebro Stationsområdet. -[[Som vi har beskrevet i en anden artikel|/vejviseren/udfordringen/]], -så var dette et grænseland op til 1901, med meget spredt bebyggelse. - -[[!img fuglekv1897.png class="solo" caption="Der lå nogle huse langs Fasanvej og Svanevej, men ellers var det en latrinlosseplads i området. Det kom fra København og blev afleveret i et udenbys sogn. Så på kortet fra 1897 er der ikke mange veje i området."]] - -[[!img fuglekv1901.png class="solo" caption="Det blev anderledes efter 1901, hvor der straks blev planlagt veje til det kommende Ørnevejskvarter. Kortet fra samme år ser ret udbygget ud – men det er blot udtryk for en plan. Men det var en plan der viste sig at holde."]] - -Første del af Fuglekvarteret er altså et område med blandet bolig og -industri fra starten af 1900-tallet. Når det er blandet er det også -fordi boligbyggeriet til dels stod der allerede. Blandt de kandte -virksomheder derude var Nørregade Bolcher. Det forladte fabriksområde -blev fredeligt overtaget af værkstedsfolk og aktivister, og blev kendt -som bolchefabrikken. Nu kan man ikke længere besøge de lave bygninger -ved Glentevej, da her er opført ret dyre ungdomsboliger. - -[[!img nbrodamp_sedivy1930.jpg class="solo" caption="Stempel på firmakonvolut fra 1930. Der var gerne lidt forvirring i den del af kvarteret, om hvorvidt man hørte til Nørrebro eller Nordvest, som ikke var et rodfæstet begreb dengang. I dag hedder hele bydelen dog Bispebjerg, men i 1930 var den betegnelse reserveret byen oppe på bjerget."]] - -Ørnevejskvarteret har en sjov blanding af småindustri, uelegante -kontorbygninger, ukurante boligejendomme og friskoler - muslimske og -andre. Det grænser op til Novozymes fabrik, der dog for det meste ligger -på Frederiksberg. I den Nørrebro-nære del af kvarteret er der urbant og -lidt ukendt. Så det kvarter skal du have under støvlen, hvis du vil -påstå at være den mindste smule storbysmart. - -[[!img moskehejrevej.jpg class="solo" caption="Den nybyggede Iman Ali moske på Hejrevej er en af kvarterets markante bygninger."]] - -## Den grønne side - -Tag Vibevej eller Ørnevej ud til den anden del af kvarteret. -Rørsangervej, Nattergalevej, Skovduestien, Mejsevænget. Her er du inde i -et landskab af lange veje med tre-etagers rækkehuse, anlagt fra 1916 og -frem til 1940’erne. Her er grønt, stille og roligt og en smule anonymt. -Så tilpas anonymt, at man kan lade op, hvis man bor her med fast arbejde. -Man kan finde en bager, en Netto, et par kiosker, Mogekroen og et -møntvaskeri spredt i gaderne - og Ansgar kirke. Men de mere oprivende -dele af byen ikke langt væk. - -[[!img gulepalaevest.jpg class="solo" caption="Det Gule Palæ på Vestergårdsvej var den første boligforening i kvarteret, tilbage fra 1916, da man virkelig befandt sig på Vestergårds marker."]] - -Det VAR langt væk fra København, da kvarteret blev anlagt. Nok var det -fine boliger for folk, der var undsluppet slummen på Christianshavn -eller Borger-/ Adelgadekvarteret. Men det lå langt ude med spovognen, -og langt op i tiden var her ikke fjernvarme. Opvarmning var med petroleum -– som mange steder i København. Og varmt vand og komfur var via gasapparat. -Man kom 25 øre i apparatet i køkkenet og så var der altså til brusebad og -kogte kartofler, indtil det sagde klik og ”så var der ikke mere for den 25-øre”. - -I 1990’erne var der en del byfornyelse i ”Femkanten” som man dengang -kaldte kvarteret, og dermed er det et fungerende boligkvarter med -Grøndalsvænge Skole i midten. Dog er der stadig mange små lejligheder, -der tiltrække studerende mere end lønmodtagere. Men de studerende skal -da have nogen steder at bo i København, så lad os håbe at der ikke bliver -pillet for mget ved det. - -Vibevej og Mågevej skærer sig gennem kvarteret fra Genforeningspladsen -til Frederikssundsvej. Helt oppe ved Stærevej ligger der almennyttige -boliger op til Hulgårdsvej. Ved hjørnet mod Hulgårds Plads er -Stjerneparken oprettet, med en attraktiv indretning af hvad der var et -kedeligt parkområde. Hulgårds Plads – tæt på den store trafik – er også -et fænomen, hvor byen kan rumme end del af dem der ynder at drikke øl udendørs. - -[[!img stjerneparken.jpg class="solo" caption="Stjerneparken er et af flere eksempler på, at man kan transformere en nederen græs-og-mudderpark til noget folk gider opholde sig i."]] - -Ved hjørnet af Hulgårds Plads er vi på kanten af Bellahøj i den ene -retning, Bispebjerg, når man følger Tomsgårdsvej, og Brønshøj i midten -og op ad bakke. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel sted nordvest]] -[[!meta date="2015-05-27"]] diff --git a/vejviseren/fuglekvarteret/index.md b/vejviseren/fuglekvarteret/index.md new file mode 100644 index 00000000..784fd159 --- /dev/null +++ b/vejviseren/fuglekvarteret/index.md @@ -0,0 +1,107 @@ +[[!meta title="Fuglekvarteret - det ukendte København"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Drej ind af Hejrevej eller Ørnevej i et af Københavns ukendte kvarterer. +Her er gammel industri, ny moské, rækkehuse og fuglefløjt. + +[[!img fabrikboligornevej.jpg class="blog" link="/vejviseren/fuglekvarteret"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/fuglekvarteret]] + +""" +else=""" + +# Fuglekvarteret – fra det ukendte København + +[[!img fabrikboligornevej.jpg caption="På hjørnet af Ørnevej og Lærkevej lå et materialkompagni op i 50'erne, hvor klunsere fra hele København kom og afleverede flasker, træ, gamle søm, papir og tagpap, på ladcykler osv." class="solo"]] +Tag på en tur på de midst kendte veje i Fuglekvarteret i Nordvest, +fra urban rodekasse til retlinet rækkehuskvarter. + +[[!img 10547586_657514031035170_2248076724050199487_n.jpg class="tall"]] +*Siden efteråret 2014 har Byvandring.nu været engageret i et lokalhistorisk +projekt i Fuglekvarteret i København NV. Projektarbejde giver aktivitet i +årets mørke halvdel, og får os ud på steder, som vi ikke kommer normalt. +I dette tilfælde fik vi støtte fra Områdeløft Fuglekvarteret.* + +Kvarteret byder op med navne som Vibevej, Mågevej, Glentevej, Ørnevej, +Svanevej, Rørsangervej, Stærevej osv. Det er ikke det mest kendte kvarter +i byen. Det hjælper heller ikke, at der er et Fuglekvarter på +Frederiksberg også, med Duevej, Solsortevej, Fuglebakken osv. Der er den +gode forklaring, at begge kvarterer ligger op ad Nordre Fasanvej, der +fandtes længe før der var bymæssig bebyggelse og nogen anledning til at +finde på vejnavne, der smager af natur. + +Nordvests Fuglekvarter ligger op til Nørrebro Stationsområdet. +[[Som vi har beskrevet i en anden artikel|/vejviseren/udfordringen/]], +så var dette et grænseland op til 1901, med meget spredt bebyggelse. + +[[!img fuglekv1897.png class="solo" caption="Der lå nogle huse langs Fasanvej og Svanevej, men ellers var det en latrinlosseplads i området. Det kom fra København og blev afleveret i et udenbys sogn. Så på kortet fra 1897 er der ikke mange veje i området."]] + +[[!img fuglekv1901.png class="solo" caption="Det blev anderledes efter 1901, hvor der straks blev planlagt veje til det kommende Ørnevejskvarter. Kortet fra samme år ser ret udbygget ud – men det er blot udtryk for en plan. Men det var en plan der viste sig at holde."]] + +Første del af Fuglekvarteret er altså et område med blandet bolig og +industri fra starten af 1900-tallet. Når det er blandet er det også +fordi boligbyggeriet til dels stod der allerede. Blandt de kandte +virksomheder derude var Nørregade Bolcher. Det forladte fabriksområde +blev fredeligt overtaget af værkstedsfolk og aktivister, og blev kendt +som bolchefabrikken. Nu kan man ikke længere besøge de lave bygninger +ved Glentevej, da her er opført ret dyre ungdomsboliger. + +[[!img nbrodamp_sedivy1930.jpg class="solo" caption="Stempel på firmakonvolut fra 1930. Der var gerne lidt forvirring i den del af kvarteret, om hvorvidt man hørte til Nørrebro eller Nordvest, som ikke var et rodfæstet begreb dengang. I dag hedder hele bydelen dog Bispebjerg, men i 1930 var den betegnelse reserveret byen oppe på bjerget."]] + +Ørnevejskvarteret har en sjov blanding af småindustri, uelegante +kontorbygninger, ukurante boligejendomme og friskoler - muslimske og +andre. Det grænser op til Novozymes fabrik, der dog for det meste ligger +på Frederiksberg. I den Nørrebro-nære del af kvarteret er der urbant og +lidt ukendt. Så det kvarter skal du have under støvlen, hvis du vil +påstå at være den mindste smule storbysmart. + +[[!img moskehejrevej.jpg class="solo" caption="Den nybyggede Iman Ali moske på Hejrevej er en af kvarterets markante bygninger."]] + +## Den grønne side + +Tag Vibevej eller Ørnevej ud til den anden del af kvarteret. +Rørsangervej, Nattergalevej, Skovduestien, Mejsevænget. Her er du inde i +et landskab af lange veje med tre-etagers rækkehuse, anlagt fra 1916 og +frem til 1940’erne. Her er grønt, stille og roligt og en smule anonymt. +Så tilpas anonymt, at man kan lade op, hvis man bor her med fast arbejde. +Man kan finde en bager, en Netto, et par kiosker, Mogekroen og et +møntvaskeri spredt i gaderne - og Ansgar kirke. Men de mere oprivende +dele af byen ikke langt væk. + +[[!img gulepalaevest.jpg class="solo" caption="Det Gule Palæ på Vestergårdsvej var den første boligforening i kvarteret, tilbage fra 1916, da man virkelig befandt sig på Vestergårds marker."]] + +Det VAR langt væk fra København, da kvarteret blev anlagt. Nok var det +fine boliger for folk, der var undsluppet slummen på Christianshavn +eller Borger-/ Adelgadekvarteret. Men det lå langt ude med spovognen, +og langt op i tiden var her ikke fjernvarme. Opvarmning var med petroleum +– som mange steder i København. Og varmt vand og komfur var via gasapparat. +Man kom 25 øre i apparatet i køkkenet og så var der altså til brusebad og +kogte kartofler, indtil det sagde klik og ”så var der ikke mere for den 25-øre”. + +I 1990’erne var der en del byfornyelse i ”Femkanten” som man dengang +kaldte kvarteret, og dermed er det et fungerende boligkvarter med +Grøndalsvænge Skole i midten. Dog er der stadig mange små lejligheder, +der tiltrække studerende mere end lønmodtagere. Men de studerende skal +da have nogen steder at bo i København, så lad os håbe at der ikke bliver +pillet for mget ved det. + +Vibevej og Mågevej skærer sig gennem kvarteret fra Genforeningspladsen +til Frederikssundsvej. Helt oppe ved Stærevej ligger der almennyttige +boliger op til Hulgårdsvej. Ved hjørnet mod Hulgårds Plads er +Stjerneparken oprettet, med en attraktiv indretning af hvad der var et +kedeligt parkområde. Hulgårds Plads – tæt på den store trafik – er også +et fænomen, hvor byen kan rumme end del af dem der ynder at drikke øl udendørs. + +[[!img stjerneparken.jpg class="solo" caption="Stjerneparken er et af flere eksempler på, at man kan transformere en nederen græs-og-mudderpark til noget folk gider opholde sig i."]] + +Ved hjørnet af Hulgårds Plads er vi på kanten af Bellahøj i den ene +retning, Bispebjerg, når man følger Tomsgårdsvej, og Brønshøj i midten +og op ad bakke. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel sted nordvest]] +[[!meta date="2015-05-27"]] diff --git a/vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn b/vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn deleted file mode 100644 index f949024d..00000000 --- a/vejviseren/fyraften2015nbro.mdwn +++ /dev/null @@ -1,77 +0,0 @@ -[[!meta title="Fyraftensture på Nørrebro i Maj 2015"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img /uro/0904folketspark.jpg class="blog" link="/vejviseren/fyraften2015nbro"]] - -Torsdage i maj måned afholder vi Fyraftensture på Nørrebro. -Det vil sige 3 fyraftensture torsdag den 7.-5., 21.-5. og 28.-5. kl. 16-18. -Den 14.-5. er Kristi Himmelfartsdag og en fridag, og turen den dag er kl. 14-16. - -[[Læs mere...|/vejviseren/fyraften2015nbro]] - -""" -else=""" -# Nørrebro Fyraftensture i maj 2015 -[[!img /uro/0904folketspark.jpg class="solo"]] - -Torsdage i maj måned afholder vi Fyraftensture på Nørrebro. -Det vil sige 3 fyraftensture torsdag den 7.-5., 21.-5. og 28.-5. kl. 16-18. -Den 14.-5. er Kristi Himmelfartsdag og en fridag, og turen den dag er kl. 14-16. - -## 7.-5. [[Nørrebro - Oprør og Oaser|uro]] - -Oprør og Oaser. Vi tager den klassiske rundtur på Indre Nørrebro fra -Skt. Hans Torv over Blågårds Plads og Assistens Kirkegård til den Sorte Firkant. -Vi følger historien om forlystelser, gang i gaden og regulære optøjer -– fra Slaget på Fælleden, Folkestrejken, Byggeren, BZ og Ungeren. -Turen runder Dronning Louises Bro og slutter på Skt. Hans Torv med historien om 18. Maj 1993. - -Mødested: Skt. Hans Torv kl. 16.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. - -[[!img /cykelkrimi/101029vampyrgeneral.jpg class="solo"]] - -## 14.-5. (Kr. Himmelfartsdag) [[Døden på 2 Hjul - Cykeltur til Nørrebros skyggesider|cykelkrimi]] - -Vi stiger på cyklerne, på sporet af forbrydelser på Nørrebro. -Her er ugerninger på kirkegården, hypnosedrab, politisk bombeattentat -og rockerkrig for fuld udblæsning. Samtidig færdes vi på Nørrebros -netværk af cykelstier, og traffikregulering, der vil gøre vores oplevelse aldeles ublodig. - -Cykelleje ikke inkluderet. - -Mødested: Skt. Hans Torv kl. 14.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. - -[[!img /udfordringen-tur/Nbro-station-s.jpg class="solo"]] - -## 21.-5. [[Udfordringen|udfordringen-tur]] - -Turen starter i myldretiden i Københavns store sammenstød af trafik -og liv og indtryk fra mange verdenshjørner ved Nørrebro Station. -Turen går i et grænseområde med en broget historie, som vi går på sporet af. -Vi går så væk fra det travle byliv og ind i Fuglekvarteret, hvor der er et -mix af industri, bolig og stille gader med rækkehuse og et par overraskelser undervejs. - -Kl. 16 - 18. Mødested: Foran Lygten gl. Station, overfor Nørrebro S-togsstation. Slut samme sted. -Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. - -[[!img /cykelture/superkilecykel.jpg class="solo"]] - -## 28.-5. [[Døden på 2 Hjul - Cykeltur til Nørrebros skyggesider|cykelkrimi]] - -Vi stiger på cyklerne, på sporet af forbrydelser på Nørrebro. -Her er ugerninger på kirkegården, hypnosedrab, politisk bombeattentat -og rockerkrig for fuld udblæsning. Samtidig færdes vi på Nørrebros netværk -af cykelstier, og traffikregulering, der vil gøre vores oplevelse aldeles ublodig. - -Cykelleje ikke inkluderet. - -Mødested: Skt. Hans Torv kl. 16.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. - ---- - -[[Læs om disse og flere Åbne Ture|aabneture]] - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog event]] -[[!meta date="2015-04-27"]] diff --git a/vejviseren/fyraften2015nbro/index.md b/vejviseren/fyraften2015nbro/index.md new file mode 100644 index 00000000..f949024d --- /dev/null +++ b/vejviseren/fyraften2015nbro/index.md @@ -0,0 +1,77 @@ +[[!meta title="Fyraftensture på Nørrebro i Maj 2015"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /uro/0904folketspark.jpg class="blog" link="/vejviseren/fyraften2015nbro"]] + +Torsdage i maj måned afholder vi Fyraftensture på Nørrebro. +Det vil sige 3 fyraftensture torsdag den 7.-5., 21.-5. og 28.-5. kl. 16-18. +Den 14.-5. er Kristi Himmelfartsdag og en fridag, og turen den dag er kl. 14-16. + +[[Læs mere...|/vejviseren/fyraften2015nbro]] + +""" +else=""" +# Nørrebro Fyraftensture i maj 2015 +[[!img /uro/0904folketspark.jpg class="solo"]] + +Torsdage i maj måned afholder vi Fyraftensture på Nørrebro. +Det vil sige 3 fyraftensture torsdag den 7.-5., 21.-5. og 28.-5. kl. 16-18. +Den 14.-5. er Kristi Himmelfartsdag og en fridag, og turen den dag er kl. 14-16. + +## 7.-5. [[Nørrebro - Oprør og Oaser|uro]] + +Oprør og Oaser. Vi tager den klassiske rundtur på Indre Nørrebro fra +Skt. Hans Torv over Blågårds Plads og Assistens Kirkegård til den Sorte Firkant. +Vi følger historien om forlystelser, gang i gaden og regulære optøjer +– fra Slaget på Fælleden, Folkestrejken, Byggeren, BZ og Ungeren. +Turen runder Dronning Louises Bro og slutter på Skt. Hans Torv med historien om 18. Maj 1993. + +Mødested: Skt. Hans Torv kl. 16.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. + +[[!img /cykelkrimi/101029vampyrgeneral.jpg class="solo"]] + +## 14.-5. (Kr. Himmelfartsdag) [[Døden på 2 Hjul - Cykeltur til Nørrebros skyggesider|cykelkrimi]] + +Vi stiger på cyklerne, på sporet af forbrydelser på Nørrebro. +Her er ugerninger på kirkegården, hypnosedrab, politisk bombeattentat +og rockerkrig for fuld udblæsning. Samtidig færdes vi på Nørrebros +netværk af cykelstier, og traffikregulering, der vil gøre vores oplevelse aldeles ublodig. + +Cykelleje ikke inkluderet. + +Mødested: Skt. Hans Torv kl. 14.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. + +[[!img /udfordringen-tur/Nbro-station-s.jpg class="solo"]] + +## 21.-5. [[Udfordringen|udfordringen-tur]] + +Turen starter i myldretiden i Københavns store sammenstød af trafik +og liv og indtryk fra mange verdenshjørner ved Nørrebro Station. +Turen går i et grænseområde med en broget historie, som vi går på sporet af. +Vi går så væk fra det travle byliv og ind i Fuglekvarteret, hvor der er et +mix af industri, bolig og stille gader med rækkehuse og et par overraskelser undervejs. + +Kl. 16 - 18. Mødested: Foran Lygten gl. Station, overfor Nørrebro S-togsstation. Slut samme sted. +Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. + +[[!img /cykelture/superkilecykel.jpg class="solo"]] + +## 28.-5. [[Døden på 2 Hjul - Cykeltur til Nørrebros skyggesider|cykelkrimi]] + +Vi stiger på cyklerne, på sporet af forbrydelser på Nørrebro. +Her er ugerninger på kirkegården, hypnosedrab, politisk bombeattentat +og rockerkrig for fuld udblæsning. Samtidig færdes vi på Nørrebros netværk +af cykelstier, og traffikregulering, der vil gøre vores oplevelse aldeles ublodig. + +Cykelleje ikke inkluderet. + +Mødested: Skt. Hans Torv kl. 16.00 ved Vandkunsten. Pris 100 kr, 50 kr. for deltagere under 18. + +--- + +[[Læs om disse og flere Åbne Ture|aabneture]] + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog event]] +[[!meta date="2015-04-27"]] diff --git a/vejviseren/gaade_gaade_svar.mdwn b/vejviseren/gaade_gaade_svar.mdwn deleted file mode 100644 index ac564ee2..00000000 --- a/vejviseren/gaade_gaade_svar.mdwn +++ /dev/null @@ -1,24 +0,0 @@ -[[!meta title="Gade Gåde Svar"]] - - -# Svar på Gade Gåde. - -Billederne hentyder til: - -1) Naboløs - -2) Ved stranden - -3) Gammel Mønt - -4) Åbenrå (byvåben for havnebyen i Sønderjylland) - -5) Rosengården - -6) Dyrkøb - -[[Gå tibage til Gade-gåde|/vejviseren/gade_gaade]] - -"""]] - -[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/gaade_gaade_svar/index.md b/vejviseren/gaade_gaade_svar/index.md new file mode 100644 index 00000000..ac564ee2 --- /dev/null +++ b/vejviseren/gaade_gaade_svar/index.md @@ -0,0 +1,24 @@ +[[!meta title="Gade Gåde Svar"]] + + +# Svar på Gade Gåde. + +Billederne hentyder til: + +1) Naboløs + +2) Ved stranden + +3) Gammel Mønt + +4) Åbenrå (byvåben for havnebyen i Sønderjylland) + +5) Rosengården + +6) Dyrkøb + +[[Gå tibage til Gade-gåde|/vejviseren/gade_gaade]] + +"""]] + +[[!meta date="2015-01-21"]] diff --git a/vejviseren/gade_gaade.mdwn b/vejviseren/gade_gaade.mdwn deleted file mode 100644 index 626d8804..00000000 --- a/vejviseren/gade_gaade.mdwn +++ /dev/null @@ -1,97 +0,0 @@ -[[!meta title="Gade Gåde"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Den Indre Bys gade er fulde af gåder. -De skifter navne ved næsten hvert hjørne og leder os venligt på vildspor. -Lad nysgerrighed råde, gå med i en gåde og vind en billet til en bytur. - -[[!img dalikat.jpg class="blog" link="/vejviseren/gade_gaade" ]] - -Det er næsten surrealistisk. Og dette billede med Salvador Dalí -minder mig om navnene på et stræde og en plads i byens gamle Vester Kvarter. - -[[Gå med og få svarene, samt et halvt dusin flere gadegåder.|gade_gaade]] - -""" -else=""" - -# Gade Gåde - -Der er gader med sjove navne i Indre By. Vi har prøvet at sætte billeder på nogle af dem. Kan du gætte? - -[[!img dalikat.jpg class="solo"]] - -Det var ikke let at finde billeder der lige ramte nogle af navnene -- og mange af dem man finder er under copyright. Dette billede med -Salvador Dali får mig til at tænke på både **Vandkunsten** og **Kattesundet.** -Og der er noget skønt og surrealistisk over byens gamle navne, som er temaet for sommerkonkurrencen. - -## Gade Gåde Sommerkonkurrence -Disse følgende seks billeder skulle være lidt lettere at gætte. -Svarene bringes 10.-7. 2016. Indtil da kan man skrive til -og vinde en fribillet til en byvandring. - ---- - -Turen kan starte på Strøget og altså gå ad Kattesundet via Vandkunsten -og i en snirkel omkring havnen og Kultorvet, Vi ender i byens hjerte. - -Først kommer vi til dette motiv: - -[[!img udepaalandet.jpg class="solo"]] - -1) Billedet ovenfor ligner ikke noget fra en by, men det hentyder til navnet på en kort gade. - ---- - -[[!img badeliv-paul-fischer.jpg class="solo"]] - -2) Paul Fischer var om noget en københavnermaler, der fulgte og beskrev byen og dens folk, -dragter, huse, gadehandel og sporvogne fra 1880'erne til 1930'erne. -Om sommeren tog han på landet og malede unge piger *en nature*. -Hvilken adresse i København hentyder dette motiv til? - ---- - -[[!img konghansgylden.png class="solo"]] - -3) Her er den ene side af en Gylden fra kong Hans' tid. Kong Hans' flåde blev bygget på øen -Bremerholm (som har givet navn til en gade), og hans (Hans') vinkælder lå i Vingårdsstræde -(nu er det restauranten Kong Hans' Kælder). Men man skal lidt væk fra havnen for at finde gaden, -hvis navn svarer til billedet. - ---- - -[[!img by20eriet.jpg class="solo"]] - -4) Hvad skal dette nu betyde? -Trods fiskene ovenfor er vi et stykke fra Københavns Havn - oppe i Rosenborg Kvarter, og måske længere væk endda. - ---- - -[[!img bondeidyl.jpg class="solo"]] - -5) Der er så dejligt ude på landet. Gadenavnet som giver mindelser om ovenstående bondeidyl -stammer fra et tidspunkt, hvor byen var en del mindre bebygget. - ---- - -[[!img staldhaandslag.jpg class="solo"]] - -6) Sidste stednavn i gåden lugter også af landet, og af handel. -Svaret er **ikke** Kvægtorvet, for navnet skal findes i Indre By -- ikke så langt fra hvor gadenavnsgådevandringen startede. - ---- - -Konkurrencen udløber 10.-7. 2016. Indtil da kan man [skrive til mig](mailto:paul@hartvigson.dk) med de seks gade- og pladsnavne. - -*- Paul Hartvigson* - -[[gaade_gaade_svar]] -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag quiz]] -[[!meta date="2016-06-22"]] diff --git a/vejviseren/gade_gaade/index.md b/vejviseren/gade_gaade/index.md new file mode 100644 index 00000000..626d8804 --- /dev/null +++ b/vejviseren/gade_gaade/index.md @@ -0,0 +1,97 @@ +[[!meta title="Gade Gåde"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Den Indre Bys gade er fulde af gåder. +De skifter navne ved næsten hvert hjørne og leder os venligt på vildspor. +Lad nysgerrighed råde, gå med i en gåde og vind en billet til en bytur. + +[[!img dalikat.jpg class="blog" link="/vejviseren/gade_gaade" ]] + +Det er næsten surrealistisk. Og dette billede med Salvador Dalí +minder mig om navnene på et stræde og en plads i byens gamle Vester Kvarter. + +[[Gå med og få svarene, samt et halvt dusin flere gadegåder.|gade_gaade]] + +""" +else=""" + +# Gade Gåde + +Der er gader med sjove navne i Indre By. Vi har prøvet at sætte billeder på nogle af dem. Kan du gætte? + +[[!img dalikat.jpg class="solo"]] + +Det var ikke let at finde billeder der lige ramte nogle af navnene +- og mange af dem man finder er under copyright. Dette billede med +Salvador Dali får mig til at tænke på både **Vandkunsten** og **Kattesundet.** +Og der er noget skønt og surrealistisk over byens gamle navne, som er temaet for sommerkonkurrencen. + +## Gade Gåde Sommerkonkurrence +Disse følgende seks billeder skulle være lidt lettere at gætte. +Svarene bringes 10.-7. 2016. Indtil da kan man skrive til +og vinde en fribillet til en byvandring. + +--- + +Turen kan starte på Strøget og altså gå ad Kattesundet via Vandkunsten +og i en snirkel omkring havnen og Kultorvet, Vi ender i byens hjerte. + +Først kommer vi til dette motiv: + +[[!img udepaalandet.jpg class="solo"]] + +1) Billedet ovenfor ligner ikke noget fra en by, men det hentyder til navnet på en kort gade. + +--- + +[[!img badeliv-paul-fischer.jpg class="solo"]] + +2) Paul Fischer var om noget en københavnermaler, der fulgte og beskrev byen og dens folk, +dragter, huse, gadehandel og sporvogne fra 1880'erne til 1930'erne. +Om sommeren tog han på landet og malede unge piger *en nature*. +Hvilken adresse i København hentyder dette motiv til? + +--- + +[[!img konghansgylden.png class="solo"]] + +3) Her er den ene side af en Gylden fra kong Hans' tid. Kong Hans' flåde blev bygget på øen +Bremerholm (som har givet navn til en gade), og hans (Hans') vinkælder lå i Vingårdsstræde +(nu er det restauranten Kong Hans' Kælder). Men man skal lidt væk fra havnen for at finde gaden, +hvis navn svarer til billedet. + +--- + +[[!img by20eriet.jpg class="solo"]] + +4) Hvad skal dette nu betyde? +Trods fiskene ovenfor er vi et stykke fra Københavns Havn - oppe i Rosenborg Kvarter, og måske længere væk endda. + +--- + +[[!img bondeidyl.jpg class="solo"]] + +5) Der er så dejligt ude på landet. Gadenavnet som giver mindelser om ovenstående bondeidyl +stammer fra et tidspunkt, hvor byen var en del mindre bebygget. + +--- + +[[!img staldhaandslag.jpg class="solo"]] + +6) Sidste stednavn i gåden lugter også af landet, og af handel. +Svaret er **ikke** Kvægtorvet, for navnet skal findes i Indre By +- ikke så langt fra hvor gadenavnsgådevandringen startede. + +--- + +Konkurrencen udløber 10.-7. 2016. Indtil da kan man [skrive til mig](mailto:paul@hartvigson.dk) med de seks gade- og pladsnavne. + +*- Paul Hartvigson* + +[[gaade_gaade_svar]] +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag quiz]] +[[!meta date="2016-06-22"]] diff --git a/vejviseren/gennembrud_paa_stedet.mdwn b/vejviseren/gennembrud_paa_stedet.mdwn deleted file mode 100644 index 0c8c96df..00000000 --- a/vejviseren/gennembrud_paa_stedet.mdwn +++ /dev/null @@ -1,33 +0,0 @@ -[[!meta title="Se Gennembruddet på Stedet"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -En guide til det Moderne Gennembruds København, for skoler og gymnasier. - -[[Læs mere...|link-til-sig-selv]] - -""" -else=""" - -# Se Gennembruddet på Stedet - -indledning, evt samme som manchet. - -[[!img kioskmotiv.jpg class="solo"]] -[[!img adspicit.jpg class="solo"]] -[[!img kommunehospital.jpg class="solo"]] -[[!img torvehaller2021.jpg class="solo"]] -[[!img orstedpark2021foraar.jpg class="solo"]] -[[!img synagoge_opad.jpg class="solo"]] - -[[Læs mere |/vejviseren/artikellink]] - -## Kilder -Danmarkshistorien.dk -Martin Zerlang: Herman Bangs København - -"""]] - -[[!tag blog]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-04-02"]] diff --git a/vejviseren/gennembrud_paa_stedet/index.md b/vejviseren/gennembrud_paa_stedet/index.md new file mode 100644 index 00000000..0c8c96df --- /dev/null +++ b/vejviseren/gennembrud_paa_stedet/index.md @@ -0,0 +1,33 @@ +[[!meta title="Se Gennembruddet på Stedet"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +En guide til det Moderne Gennembruds København, for skoler og gymnasier. + +[[Læs mere...|link-til-sig-selv]] + +""" +else=""" + +# Se Gennembruddet på Stedet + +indledning, evt samme som manchet. + +[[!img kioskmotiv.jpg class="solo"]] +[[!img adspicit.jpg class="solo"]] +[[!img kommunehospital.jpg class="solo"]] +[[!img torvehaller2021.jpg class="solo"]] +[[!img orstedpark2021foraar.jpg class="solo"]] +[[!img synagoge_opad.jpg class="solo"]] + +[[Læs mere |/vejviseren/artikellink]] + +## Kilder +Danmarkshistorien.dk +Martin Zerlang: Herman Bangs København + +"""]] + +[[!tag blog]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-04-02"]] diff --git a/vejviseren/gennembruddet.mdwn b/vejviseren/gennembruddet.mdwn deleted file mode 100644 index 7d307f6f..00000000 --- a/vejviseren/gennembruddet.mdwn +++ /dev/null @@ -1,130 +0,0 @@ -[[!meta title="Det moderne gennembrud - København bliver kosmopol"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img brovaerk.jpg class="blog" link="/vejviseren/gennembruddet"]] - -I 1870’erne og 80’erne bliver København endelig en moderne storby med dristige -bygninger, flotte facader og parker fyldt med stolte statuer. Vi har udviklet -tre ture over temaet. - -Nørrevold - mellem søer og parker. Her udforsker vi kvarteret lige uden for -Nørreport med de pyntelige facader, bylivet i Nansensgadekvarteret, parkerne -– og man kan få varmen i Palmehuset. - -Ud af Østerport – med en tur gennem Østre Anlæg, det gamle velhaverkvarter, -Holmens Kirkegård og Kartoffelrækkerne. Turen kan også begynde ved Trianglen. - -Det Moderne Gennembrud. En historisk tur om en gammel verden der rystes i sin -grundvold, med fokus på tidens tanker, idealer og arkitektur. Her er ord af -Georg Brandes og Herman Bang, byplan og bygninger af Ferdinand Meldahl, samt -statuer venligt stillet til rådighed af Brygger Carl Jacobsen. - -[[Læs baggrundsartiklen|/vejviseren/gennembruddet]] - -""" -else=""" - -# Det Moderne Gennembrud -> Hvad går de af dig min Fødeby -> Hvilken Byggen og Roden -> Jeg kjender dig neppe - du bliver som Ny -> Aldeles på moden… -*Kaalund: Da de rev Voldene ned (1877)* - -[[!img brovaerk.jpg class="solo"]] - -## Sensation og skandale -København blev håbløst moderne i 1870’erne og 80’erne. Voldene havde fået deres -porte revet ud i 1857, og slumgader og fabrikker sprang op på Nørre- og Veterbro. -I 15 år var der stadig afstand mellem det gamle København og de nye bydele. Vejen -til det fattige Nørrebro gik over de gamle voldgrave. I 1872 blev området mellem -voldene og søerne endelig lagt ud til bebyggelse. I de næste årtier blev København -en sammenhængende storby, der fyldte godt i landskabet. - -De nye tider skabte røre helt ind i det ærværdige universitet på Frue Plads. Georg -Brandes holdt forelæsninger der ikke tog hensyn til hverken Gud eller gamle idealer -– og slet ikke til dansk selvglæde. Den debat han startede er aldrig rigtig døet hen. - -Den store verden satte sit præg på København. - -[[!img sfinx.jpg class="solo"]] - -## Ånd og Arkitektur -Brandes og andre af ”det moderne gennembruds mænd” ville af med overflødigt tankestof. -Sandheden skulle frem, uden skønsomt hensyn til barnetro og sarte sjæle. Væk med -det unødige pynt, syntes at være ideen. - -Til gengæld var det moderne gennembruds arkitektur fuld af spræl og schwung. Før -havde der løbet hyggelige stier langs søerne – Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og -Skilsmissestien. Men bredden blev rettet ud. Midt i det hele anlagde arkitekt -Meldahl Søtorvet med sine parisisk inspirerede bygninger. Brygger Carl Jacobsen -donerede statuer af Nilen og Tiberen, så enhver fremmed måtte tro at de Københavnske -søer var en veritabel verdensflod. - -[[!img soetorvetmarts.jpg class="solo"]] - -Den gamle digter Kaalund havde ikke meget tilovers for de kvarterer der opstod uden -på det gamle voldterræn. - -> ... men jeg synes de Huse man nu ryster ud, -> er mestendels Løgne. - -> Disse brogede Prøver på hver en Manér -> disse nypittoreske, -> forlorne, forfløjne Murstensideer - -> italienske og græske -> normanniske Taarne - Rokokopalæer - -> affekterte groteske! -> Af oprindelig Stil har jeg fundet mér -> i en Legetøjsæske. - -[[!img kariatider.jpg class="solo"]] - -Stilen kaldes også historicisme eller blandingsstil. Den havde en barnlig begejstring -for alverdens inspiration, og et heftigt forbrug af stuk-ornamenter, der kunne -camouflere skønhedsfejl. Det var ikke bare en gammel digter der begræd det svundne. -10 år efter kaster den unge forfatter Herman Bang sine sortrandede øjne på de prangende -bygninger. I romanen Stuk er facader og pynteværk et sindbillede for tidens -overfladiskhed og forlystelsessyge. - -Her et udpluk fra romanens indledning: -> Udenfor Modebutikerne, hvor de første Vintermodeller prangede under Gassens Lys, -> kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus stoppedes den hele Strøm af Plankeværker -> foran Huse, som var under Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle -> Bræddebroer, der var lagt frem over Rendestenen. -> - Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' -> ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder. -> - Vi kalker vore Grave, sagde Lange. - -[[Herman Bang skriver også om Christiansborgs Brand i 1884|christiansborg]] - -## Når en verden går under opstår en ny -Digterne skal have lov at skrive med skepsis om deres tids bygninger. Men med over -120 års afstand kan vi nyde de snurrepiberier der en gang var moderne. Vi kan også -genfinde en fortabt tids charme – som i et hjørne af Østre Anlæg, hvor man i dag kan -fornemme noget af den voldstemning, som Kaalund takker farvel til i sit digt. - -> Din Stadsgrav og din Kirsebærgang -> Hvor Violer i Plukked -> Hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang -> Og Sivene Vugged -> Hvor den vilde Drossel i Buskene sang -> Mens aftenen dugged, -> Og Fiskeren med sin Bambusstang -> Over Bredden sig Bukked. - -[[!img anlaegshjorne.jpg class="solo"]] - -## Kilder og links -Knudsen, Tim: Storbyen Støbes (1988) -Golden Days: Det Moderne Gennembrud (2002) - -[Kaalunds digt på poesi-sitet Kalliope](http://kalliope.org/da/digt.pl?longdid=kaalund2003010448) -[Herman Bang **Stuk** i Arkiv for Dansk Litteratur](https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-bang07val-shoot-workid54099) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren artikel]] -[[!tag sted voldkvarter personer bang kaalund tid gennembrud 1800-tallet]] -[[!meta date="2013-03-06"]] diff --git a/vejviseren/gennembruddet/index.md b/vejviseren/gennembruddet/index.md new file mode 100644 index 00000000..7d307f6f --- /dev/null +++ b/vejviseren/gennembruddet/index.md @@ -0,0 +1,130 @@ +[[!meta title="Det moderne gennembrud - København bliver kosmopol"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img brovaerk.jpg class="blog" link="/vejviseren/gennembruddet"]] + +I 1870’erne og 80’erne bliver København endelig en moderne storby med dristige +bygninger, flotte facader og parker fyldt med stolte statuer. Vi har udviklet +tre ture over temaet. + +Nørrevold - mellem søer og parker. Her udforsker vi kvarteret lige uden for +Nørreport med de pyntelige facader, bylivet i Nansensgadekvarteret, parkerne +– og man kan få varmen i Palmehuset. + +Ud af Østerport – med en tur gennem Østre Anlæg, det gamle velhaverkvarter, +Holmens Kirkegård og Kartoffelrækkerne. Turen kan også begynde ved Trianglen. + +Det Moderne Gennembrud. En historisk tur om en gammel verden der rystes i sin +grundvold, med fokus på tidens tanker, idealer og arkitektur. Her er ord af +Georg Brandes og Herman Bang, byplan og bygninger af Ferdinand Meldahl, samt +statuer venligt stillet til rådighed af Brygger Carl Jacobsen. + +[[Læs baggrundsartiklen|/vejviseren/gennembruddet]] + +""" +else=""" + +# Det Moderne Gennembrud +> Hvad går de af dig min Fødeby +> Hvilken Byggen og Roden +> Jeg kjender dig neppe - du bliver som Ny +> Aldeles på moden… +*Kaalund: Da de rev Voldene ned (1877)* + +[[!img brovaerk.jpg class="solo"]] + +## Sensation og skandale +København blev håbløst moderne i 1870’erne og 80’erne. Voldene havde fået deres +porte revet ud i 1857, og slumgader og fabrikker sprang op på Nørre- og Veterbro. +I 15 år var der stadig afstand mellem det gamle København og de nye bydele. Vejen +til det fattige Nørrebro gik over de gamle voldgrave. I 1872 blev området mellem +voldene og søerne endelig lagt ud til bebyggelse. I de næste årtier blev København +en sammenhængende storby, der fyldte godt i landskabet. + +De nye tider skabte røre helt ind i det ærværdige universitet på Frue Plads. Georg +Brandes holdt forelæsninger der ikke tog hensyn til hverken Gud eller gamle idealer +– og slet ikke til dansk selvglæde. Den debat han startede er aldrig rigtig døet hen. + +Den store verden satte sit præg på København. + +[[!img sfinx.jpg class="solo"]] + +## Ånd og Arkitektur +Brandes og andre af ”det moderne gennembruds mænd” ville af med overflødigt tankestof. +Sandheden skulle frem, uden skønsomt hensyn til barnetro og sarte sjæle. Væk med +det unødige pynt, syntes at være ideen. + +Til gengæld var det moderne gennembruds arkitektur fuld af spræl og schwung. Før +havde der løbet hyggelige stier langs søerne – Kærlighedsstien, Ægteskabsstien og +Skilsmissestien. Men bredden blev rettet ud. Midt i det hele anlagde arkitekt +Meldahl Søtorvet med sine parisisk inspirerede bygninger. Brygger Carl Jacobsen +donerede statuer af Nilen og Tiberen, så enhver fremmed måtte tro at de Københavnske +søer var en veritabel verdensflod. + +[[!img soetorvetmarts.jpg class="solo"]] + +Den gamle digter Kaalund havde ikke meget tilovers for de kvarterer der opstod uden +på det gamle voldterræn. + +> ... men jeg synes de Huse man nu ryster ud, +> er mestendels Løgne. + +> Disse brogede Prøver på hver en Manér +> disse nypittoreske, +> forlorne, forfløjne Murstensideer - +> italienske og græske +> normanniske Taarne - Rokokopalæer - +> affekterte groteske! +> Af oprindelig Stil har jeg fundet mér +> i en Legetøjsæske. + +[[!img kariatider.jpg class="solo"]] + +Stilen kaldes også historicisme eller blandingsstil. Den havde en barnlig begejstring +for alverdens inspiration, og et heftigt forbrug af stuk-ornamenter, der kunne +camouflere skønhedsfejl. Det var ikke bare en gammel digter der begræd det svundne. +10 år efter kaster den unge forfatter Herman Bang sine sortrandede øjne på de prangende +bygninger. I romanen Stuk er facader og pynteværk et sindbillede for tidens +overfladiskhed og forlystelsessyge. + +Her et udpluk fra romanens indledning: +> Udenfor Modebutikerne, hvor de første Vintermodeller prangede under Gassens Lys, +> kom man slet ikke frem; og ved hvert femte Hus stoppedes den hele Strøm af Plankeværker +> foran Huse, som var under Ombygning, saa alle maatte ud at gaa Gaasegang paa de smalle +> Bræddebroer, der var lagt frem over Rendestenen. +> - Svært, saa vi bygger Façader, sagde Berg, der i den skiftende Belysning sad og saa' +> ud over Fortovsstrømmens mange Hoveder. +> - Vi kalker vore Grave, sagde Lange. + +[[Herman Bang skriver også om Christiansborgs Brand i 1884|christiansborg]] + +## Når en verden går under opstår en ny +Digterne skal have lov at skrive med skepsis om deres tids bygninger. Men med over +120 års afstand kan vi nyde de snurrepiberier der en gang var moderne. Vi kan også +genfinde en fortabt tids charme – som i et hjørne af Østre Anlæg, hvor man i dag kan +fornemme noget af den voldstemning, som Kaalund takker farvel til i sit digt. + +> Din Stadsgrav og din Kirsebærgang +> Hvor Violer i Plukked +> Hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang +> Og Sivene Vugged +> Hvor den vilde Drossel i Buskene sang +> Mens aftenen dugged, +> Og Fiskeren med sin Bambusstang +> Over Bredden sig Bukked. + +[[!img anlaegshjorne.jpg class="solo"]] + +## Kilder og links +Knudsen, Tim: Storbyen Støbes (1988) +Golden Days: Det Moderne Gennembrud (2002) + +[Kaalunds digt på poesi-sitet Kalliope](http://kalliope.org/da/digt.pl?longdid=kaalund2003010448) +[Herman Bang **Stuk** i Arkiv for Dansk Litteratur](https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-bang07val-shoot-workid54099) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel]] +[[!tag sted voldkvarter personer bang kaalund tid gennembrud 1800-tallet]] +[[!meta date="2013-03-06"]] diff --git a/vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn b/vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn deleted file mode 100644 index ddd11981..00000000 --- a/vejviseren/grundlovsarrangement2015.mdwn +++ /dev/null @@ -1,75 +0,0 @@ -[[!meta title="Grundlovsarrangement i Bibliotekshaven"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img Grundlovsgrafik.jpg class="blog" link="/vejviseren/grundlovsarrangement2015"]] - -Byvandring.nu sætter folkestyret til debat og laver skattejagt i -Bibliotekshaven på Slotsholmen på grundlovsdag fredag d. 5.-6. 2015. -Det sker i samarbejde med Golden Days Copenhagen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsarrangement2015]] - -""" -else=""" - -# Jagten på lighed og folkestyre - -Byvandring.nu deltager i grundlovsarrangement i Bibliotekshaven fredag d. 5.-6. 2015. kl. 12:00–16:00. - -[[!template id=note text="""Ved en **fejl** er Grundlovsdag 5.6. opgivet som lørdag i vores seneste nyhedsbrev."""]] - -Demokratiet kom for alvor til Danmark for 100 år siden. -Da kvinder og tjenestefolk fik stemmeret, var det over halvdelen af -danskerne, der kunne stemme til Sogneråd, Byråd og Folketing. -Før 1915 var det kun omkring 20%. - -[[!img Grundlovsgrafik.jpg class="solo"]] - -Byvandring.nu går på jagt efter historien og sætter demokratiet til -debat i Bibliotekshaven på Slotsholmen. Vi holder stand om eftermiddagen -ved statuen af Søren Kierkegaard og tilbyder forskellige aktiviteter. -Med inspiration fra den kontrære Kierkegaard, stiller vi også kritiske -spørgsmål til Folkestyret. - -*”… lig en Forlovelse til et Bal i et overstadig Øjeblik, hvor man ikke anede hvad man gjorde”.* -[[Læs andre af forfatterens udfald mod Folkestyret|/vejviseren/sak_om_1848]]. - -[[!img FrVIakivgaard.jpg class="solo"]] - -## Aktiviteter - -**Skattejagt på detaljer og viden** i Bibliotekshaven og dens nærmeste omgivelser. -Det er en aktiv opgave, egnet til børn, unge og aktive voksne. - -**Reflektionsvandring** om grundlov, folkestyre og stat. Kom med en -guide rundt til hjørner af demokratiet og historien med fortællinger. -Vi borer ned i nogle af de vigtige spørgsmål om individ og samfund, -minoriteter og flertal, embedsværk, hukommelse og hemmeligheder. - -**Reflektionsvandring på egen hånd**. Materialet bliver lagt på vores -hjemmeside til eget download og afbenyttelse efter arrangementet. - -[[!img SAKbind.jpg class="solo"]] - -Golden Days står for det samlede arrangementet i Bibliotekshaven, med -mulighed for at prøve sig selv af som folketaler i live radio. -Andre steder på Slotsholmen foregår en række fejringer af 100-året for -1915-grundloven. Dansk Kvindesamfund, 3F, DGI og andre står for dem. -Det hele foregår inden for rammerne af Distortion-festivallen, -der hærger København i den weekend. [Læs mere om det samlede arrangement.](http://100aaret.dk/aktuelt/program-for-folkefest-ved-christiansborg-den-5-juni) - -**Temavandring** rundt på Slotsholmen: Fra Skældsord til Slagord, -ved John Voldfrom (deltagergebyr 50 kr.) - -Arrangementet er gratis. - -Find vej gennem Distortion og de andre begivenheder på Slotsholmen og få -tid til omtanke i Bibliotekshaven. - -[[Læs om grundlovsvandringer, der gik over i historien.|/vejviseren/grundlovsoptog]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event grundloven emne folkestyre ]] -[[!meta date="2015-05-26"]] diff --git a/vejviseren/grundlovsarrangement2015/index.md b/vejviseren/grundlovsarrangement2015/index.md new file mode 100644 index 00000000..ddd11981 --- /dev/null +++ b/vejviseren/grundlovsarrangement2015/index.md @@ -0,0 +1,75 @@ +[[!meta title="Grundlovsarrangement i Bibliotekshaven"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img Grundlovsgrafik.jpg class="blog" link="/vejviseren/grundlovsarrangement2015"]] + +Byvandring.nu sætter folkestyret til debat og laver skattejagt i +Bibliotekshaven på Slotsholmen på grundlovsdag fredag d. 5.-6. 2015. +Det sker i samarbejde med Golden Days Copenhagen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsarrangement2015]] + +""" +else=""" + +# Jagten på lighed og folkestyre + +Byvandring.nu deltager i grundlovsarrangement i Bibliotekshaven fredag d. 5.-6. 2015. kl. 12:00–16:00. + +[[!template id=note text="""Ved en **fejl** er Grundlovsdag 5.6. opgivet som lørdag i vores seneste nyhedsbrev."""]] + +Demokratiet kom for alvor til Danmark for 100 år siden. +Da kvinder og tjenestefolk fik stemmeret, var det over halvdelen af +danskerne, der kunne stemme til Sogneråd, Byråd og Folketing. +Før 1915 var det kun omkring 20%. + +[[!img Grundlovsgrafik.jpg class="solo"]] + +Byvandring.nu går på jagt efter historien og sætter demokratiet til +debat i Bibliotekshaven på Slotsholmen. Vi holder stand om eftermiddagen +ved statuen af Søren Kierkegaard og tilbyder forskellige aktiviteter. +Med inspiration fra den kontrære Kierkegaard, stiller vi også kritiske +spørgsmål til Folkestyret. + +*”… lig en Forlovelse til et Bal i et overstadig Øjeblik, hvor man ikke anede hvad man gjorde”.* +[[Læs andre af forfatterens udfald mod Folkestyret|/vejviseren/sak_om_1848]]. + +[[!img FrVIakivgaard.jpg class="solo"]] + +## Aktiviteter + +**Skattejagt på detaljer og viden** i Bibliotekshaven og dens nærmeste omgivelser. +Det er en aktiv opgave, egnet til børn, unge og aktive voksne. + +**Reflektionsvandring** om grundlov, folkestyre og stat. Kom med en +guide rundt til hjørner af demokratiet og historien med fortællinger. +Vi borer ned i nogle af de vigtige spørgsmål om individ og samfund, +minoriteter og flertal, embedsværk, hukommelse og hemmeligheder. + +**Reflektionsvandring på egen hånd**. Materialet bliver lagt på vores +hjemmeside til eget download og afbenyttelse efter arrangementet. + +[[!img SAKbind.jpg class="solo"]] + +Golden Days står for det samlede arrangementet i Bibliotekshaven, med +mulighed for at prøve sig selv af som folketaler i live radio. +Andre steder på Slotsholmen foregår en række fejringer af 100-året for +1915-grundloven. Dansk Kvindesamfund, 3F, DGI og andre står for dem. +Det hele foregår inden for rammerne af Distortion-festivallen, +der hærger København i den weekend. [Læs mere om det samlede arrangement.](http://100aaret.dk/aktuelt/program-for-folkefest-ved-christiansborg-den-5-juni) + +**Temavandring** rundt på Slotsholmen: Fra Skældsord til Slagord, +ved John Voldfrom (deltagergebyr 50 kr.) + +Arrangementet er gratis. + +Find vej gennem Distortion og de andre begivenheder på Slotsholmen og få +tid til omtanke i Bibliotekshaven. + +[[Læs om grundlovsvandringer, der gik over i historien.|/vejviseren/grundlovsoptog]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event grundloven emne folkestyre ]] +[[!meta date="2015-05-26"]] diff --git a/vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn b/vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn deleted file mode 100644 index 03dfafed..00000000 --- a/vejviseren/grundlovsarrangement2016.mdwn +++ /dev/null @@ -1,63 +0,0 @@ -[[!meta title="Grundlovsvandring: Når Folkestyret Begrænser sig selv."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img frijsministerium.jpg class="blog" link="/vejviseren/grundlovsarrangement2016"]] - -Grundlovsvandringen 2016 markerer 150-året for 1866-revisionen, -der indskrænkede menigmands indflydelse og styrkede censur og politisk kontrol. -Vandringen begynder søndag d. 5. juni j´kl. 14.00 på Rådhuspladsen og slutter kl. 16.00 ved Christiansborg. - -[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsarrangement2016]] - -""" -else=""" - -# Grundlovsvandring: Når Folkestyret Begrænser sig selv - -[[!img frijsministerium.jpg class="solo" caption="Ministeriet Frijs, -under Krag-Juel-Vind-Frijs, hvorunder stramningen blev vedtaget. -Det er det mest festlige billede jeg kunne finde til at illustrere 1866. -Men vandringen skal nok blive morsom, for den der tør grine af sit fædreland."]] - -Grundlovsvandringen 2016 markerer 150-året for 1866-revisionen af 1849-grundloven. -Det var ikke den første, men det var den mest vidtgående ændring. - -I kølvandet af Nederlaget i 1864 fik det overdrevne demokrati del af -skylden for den nationale katastrofe. Nogle grupper var i det hele -taget imod de friheder den almene befolkning havde fået efter 1849. -Efter et par år blev der gennemført en revision af Grundloven, -der begrænsede rettigheder og favoriserede samfundets rigeste. - -Den 5.-6. markerer Byvandring.nu 150-året ved byvandringen -”Når Folkestyret Begrænser sig Selv.” Jeg vil lave den oplagte kobling -til nutidens politik. (Et jublæum der ikke kalder på den offentlige -stolthedsrus, der var gældende ved 100 års jublæet for Grundlovsændringen -i 1915 med bl.a. kvindernes og tyendets valgret). - -Emnet foldes ud på en tur fra Rådhuspladsen til Christiansborg, i Københavns indre by, -hvor vi passerer Byretten, Domkirken, Universitetet og andre steder af interesse. - -Hvem tog initiativ til stramningerne og hvem skulle overtales? -Hvordan lød argumenterne for stramningerne? -Hvilke grupper i befolkningen mistede især rettigheder i 1866? -Hvordan understøttede det intellektuelle miljø udviklingen? -Hvem talte imod udviklingen, og hvorfor talte de forgæves? - -Samtidig vil jeg se på, hvem der taler for stramninger i dag, hvad argumenterne lyder, -hvem der mister rettigheder i dag osv. - -Bonusspørgsmål: hvordan svarer reaktionen efter 1864 til nutidens kulturparanoia? - -Der er sikkert ikke nogle andre overhovedet, der vil markere dette mørke kapitel -i demokratiets historie på dagen. Jeg føler mig kontrær og kulturradikal i årets anledning. - -Flere oplysninger følger. - -*-Paul Hartvigson* - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event emne grundloven]] -[[!meta date=2016-05-23]] diff --git a/vejviseren/grundlovsarrangement2016/index.md b/vejviseren/grundlovsarrangement2016/index.md new file mode 100644 index 00000000..03dfafed --- /dev/null +++ b/vejviseren/grundlovsarrangement2016/index.md @@ -0,0 +1,63 @@ +[[!meta title="Grundlovsvandring: Når Folkestyret Begrænser sig selv."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img frijsministerium.jpg class="blog" link="/vejviseren/grundlovsarrangement2016"]] + +Grundlovsvandringen 2016 markerer 150-året for 1866-revisionen, +der indskrænkede menigmands indflydelse og styrkede censur og politisk kontrol. +Vandringen begynder søndag d. 5. juni j´kl. 14.00 på Rådhuspladsen og slutter kl. 16.00 ved Christiansborg. + +[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsarrangement2016]] + +""" +else=""" + +# Grundlovsvandring: Når Folkestyret Begrænser sig selv + +[[!img frijsministerium.jpg class="solo" caption="Ministeriet Frijs, +under Krag-Juel-Vind-Frijs, hvorunder stramningen blev vedtaget. +Det er det mest festlige billede jeg kunne finde til at illustrere 1866. +Men vandringen skal nok blive morsom, for den der tør grine af sit fædreland."]] + +Grundlovsvandringen 2016 markerer 150-året for 1866-revisionen af 1849-grundloven. +Det var ikke den første, men det var den mest vidtgående ændring. + +I kølvandet af Nederlaget i 1864 fik det overdrevne demokrati del af +skylden for den nationale katastrofe. Nogle grupper var i det hele +taget imod de friheder den almene befolkning havde fået efter 1849. +Efter et par år blev der gennemført en revision af Grundloven, +der begrænsede rettigheder og favoriserede samfundets rigeste. + +Den 5.-6. markerer Byvandring.nu 150-året ved byvandringen +”Når Folkestyret Begrænser sig Selv.” Jeg vil lave den oplagte kobling +til nutidens politik. (Et jublæum der ikke kalder på den offentlige +stolthedsrus, der var gældende ved 100 års jublæet for Grundlovsændringen +i 1915 med bl.a. kvindernes og tyendets valgret). + +Emnet foldes ud på en tur fra Rådhuspladsen til Christiansborg, i Københavns indre by, +hvor vi passerer Byretten, Domkirken, Universitetet og andre steder af interesse. + +Hvem tog initiativ til stramningerne og hvem skulle overtales? +Hvordan lød argumenterne for stramningerne? +Hvilke grupper i befolkningen mistede især rettigheder i 1866? +Hvordan understøttede det intellektuelle miljø udviklingen? +Hvem talte imod udviklingen, og hvorfor talte de forgæves? + +Samtidig vil jeg se på, hvem der taler for stramninger i dag, hvad argumenterne lyder, +hvem der mister rettigheder i dag osv. + +Bonusspørgsmål: hvordan svarer reaktionen efter 1864 til nutidens kulturparanoia? + +Der er sikkert ikke nogle andre overhovedet, der vil markere dette mørke kapitel +i demokratiets historie på dagen. Jeg føler mig kontrær og kulturradikal i årets anledning. + +Flere oplysninger følger. + +*-Paul Hartvigson* + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event emne grundloven]] +[[!meta date=2016-05-23]] diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn b/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn deleted file mode 100644 index 77e7aa9c..00000000 --- a/vejviseren/grundlovsoptog.mdwn +++ /dev/null @@ -1,220 +0,0 @@ -[[!meta title="Grundlovsoptog der gik ind i historien"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Følg med på tre byvandringer, der endte i historiebøgerne. To af dem -fandt sted, da Danmark balancerede på randen af revolution. Den tredie -demonstrerede, at kvinderne havde styr på sagerne. - -[[!img kvindeoptog4.jpg link="/vejviseren/grundlovsoptog" class="blog"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsoptog]] - -""" -else=""" - -# Grundlovsoptog der gik ind i historien - -Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder. -Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien blev skabt -eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med -Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920. - ---- - -# 1848: Martsdagene -## Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads - -### Baggrund -Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor befolkningerne -havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, -Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede -til Kiel og København. - -[[!img marts1848berlin.jpg class="solo" caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]] - -I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op -under sine partifæller og under folkestemningen med møder på -Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for -frækhed mod Kongen; og fræk, det var han. Han ophidsede forsamlingen -med oplysningen om at oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne -ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og -besluttet at gå i optog til den nye konge, Frederik VII, den næste -dag og kræve handling og folkestyre. - -Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden. -Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. -Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt! - -### Forløb -Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus -også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik -turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat. -Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget. - -[[!img 1848optog.jpg class="solo" caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]] - -Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens -mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København. -Man frygtede måske for blod i gaderne. I stedet kom blodet til at -flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København -nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års -borgerkrig blev konsekvensen. - -### På Spil -Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at -lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, var han -ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte. - -### Virkning -Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års -borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev -uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark. - -Kongen opgav den enevældige magt. Historien siger, at den unge konge -Frederik VII gav sig, da han fandt ud af: 1) Hvis han ikke var enevældig, -kunne han sove så længe om morgenen, som han lystede. 2) Han kunne -gifte sig med Louise Rasmussen (som blev Grevinde Danner). - -Søren Kierkegaard var skuffet. ”Det er som i en familie, hvor -forældrene ikke have kunnet få børnene til at lyde - så siger -forældrene: Nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, det går bedre. -Og ved forældrenes respekt for, hvad det er at lyde, går det virkelig -et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst føde -en ulykke af sig.” - -[[Læs flere af filosoffens udfald mod Folkestyret.|/vejviseren/sak_om_1848/]] - -Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark -blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde. - -[[!img oploeb22marts1848.jpg class="solo" caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]] - -[[Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]] - -### Mellemspil -Grundloven var genstand for ændringer, strid og mange optog i slutningen -af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre -– nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94 - lod hånt om folketingets -flertal og oprettede et korps af gendarmer, der kunne slå ned på utidige -politiske optog og andre unoder fra pøblen. - -[[Hør mere om Estrups evner på vores cykeltur på Vestvolden]] - -Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev knæsat som politisk skik. -Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal. - ---- - -# 1915: Kvinderne viser flaget -## Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen - -[[!img kvindeoptog4.jpg class="solo" caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]] - -### Baggrund -Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces -end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik -stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også. -Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene. - -### Forløb -På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen. -Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra -Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade til -Amalienborg Slotsplads, hvor en delegation skulle møde kongen. - -Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt -af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere, -at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet. - -### Virkning -Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans -ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man -også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers -ønskede kvinderne tillykke: - -> "På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan -> kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til -> hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark." - -[[!img kvindetoget6.jpg class="solo" caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]] - -### På Spil -Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog. -Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given -ting endnu. - -Kontrasten var i 1915 også tydelig mellem Danmark og størstedelen af -Europa, der lå i krig - med mændene i skyttegravene og kvinderne i fabrikker -på hjemmefronten. - ---- - -# 1920 – Mellem statskup og revolution -## Fra Københavns Rådhus til Amalienborg - -[[!img strejke.jpg class="solo" caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]] - -### Baggrund -Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte -det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig -måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. -Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vore dages -grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede, at -Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især -Flensburg (Flensborg) blev dansk. Her overfor stod statsminister Zahle, -som henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes -selvbestemmelsesret. - -Kongen krævede regeringens afgang og Zahle nægtede igen. Christian X -fyrede derfor regeringen med et folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen -og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det kom til -rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang. -Ville tidens uro give revolution i Danmark? - -### Forløb -Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af -Borgerrepræsentationen tog turen for at protestere over for kongen. -Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få -foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre -socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog imod advarslen, men -afviste at genindsætte ministeriet Zahle. Bag kulissen fik besindige -borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft. -Kongen fyrede det ministerium, han havde udpeget 5 dage før, og en -upolitisk overgangsregering blev udpeget. - -[[!img 1920optog.jpg class="solo" caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]] - -### På Spil -Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der -utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog -initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning, -der herskede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede -konge, og over for de vrede demonstranter, der gerne havde set større -omvæltninger. - -### Virkning -Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik -siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig blev tysk. -Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både -verdenskrisen og den tyske besættelse. - -Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik -IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter -Margrethe også tronarving. - ---- - -## Byvandring som historisk bevægelse -To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående -udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde -en stor symbolsk betydning. - -Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser. -Både i byen og i bøgerne. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel emne grundloven folkestyre ]] -[[!meta date="2015-05-26"]] diff --git a/vejviseren/grundlovsoptog/index.md b/vejviseren/grundlovsoptog/index.md new file mode 100644 index 00000000..77e7aa9c --- /dev/null +++ b/vejviseren/grundlovsoptog/index.md @@ -0,0 +1,220 @@ +[[!meta title="Grundlovsoptog der gik ind i historien"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Følg med på tre byvandringer, der endte i historiebøgerne. To af dem +fandt sted, da Danmark balancerede på randen af revolution. Den tredie +demonstrerede, at kvinderne havde styr på sagerne. + +[[!img kvindeoptog4.jpg link="/vejviseren/grundlovsoptog" class="blog"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/grundlovsoptog]] + +""" +else=""" + +# Grundlovsoptog der gik ind i historien + +Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder. +Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien blev skabt +eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med +Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920. + +--- + +# 1848: Martsdagene +## Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads + +### Baggrund +Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor befolkningerne +havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, +Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede +til Kiel og København. + +[[!img marts1848berlin.jpg class="solo" caption="I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere."]] + +I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op +under sine partifæller og under folkestemningen med møder på +Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for +frækhed mod Kongen; og fræk, det var han. Han ophidsede forsamlingen +med oplysningen om at oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne +ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og +besluttet at gå i optog til den nye konge, Frederik VII, den næste +dag og kræve handling og folkestyre. + +Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden. +Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. +Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt! + +### Forløb +Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus +også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik +turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat. +Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget. + +[[!img 1848optog.jpg class="solo" caption="Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker."]] + +Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens +mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København. +Man frygtede måske for blod i gaderne. I stedet kom blodet til at +flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København +nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års +borgerkrig blev konsekvensen. + +### På Spil +Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at +lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, var han +ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte. + +### Virkning +Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års +borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev +uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark. + +Kongen opgav den enevældige magt. Historien siger, at den unge konge +Frederik VII gav sig, da han fandt ud af: 1) Hvis han ikke var enevældig, +kunne han sove så længe om morgenen, som han lystede. 2) Han kunne +gifte sig med Louise Rasmussen (som blev Grevinde Danner). + +Søren Kierkegaard var skuffet. ”Det er som i en familie, hvor +forældrene ikke have kunnet få børnene til at lyde - så siger +forældrene: Nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, det går bedre. +Og ved forældrenes respekt for, hvad det er at lyde, går det virkelig +et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst føde +en ulykke af sig.” + +[[Læs flere af filosoffens udfald mod Folkestyret.|/vejviseren/sak_om_1848/]] + +Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark +blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde. + +[[!img oploeb22marts1848.jpg class="solo" caption="Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu."]] + +[[Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.|/skole/vejen-til-1864/]] + +### Mellemspil +Grundloven var genstand for ændringer, strid og mange optog i slutningen +af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre +– nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94 - lod hånt om folketingets +flertal og oprettede et korps af gendarmer, der kunne slå ned på utidige +politiske optog og andre unoder fra pøblen. + +[[Hør mere om Estrups evner på vores cykeltur på Vestvolden]] + +Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev knæsat som politisk skik. +Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal. + +--- + +# 1915: Kvinderne viser flaget +## Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen + +[[!img kvindeoptog4.jpg class="solo" caption="Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads."]] + +### Baggrund +Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces +end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik +stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også. +Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene. + +### Forløb +På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen. +Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra +Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade til +Amalienborg Slotsplads, hvor en delegation skulle møde kongen. + +Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt +af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere, +at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet. + +### Virkning +Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans +ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man +også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers +ønskede kvinderne tillykke: + +> "På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan +> kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til +> hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark." + +[[!img kvindetoget6.jpg class="solo" caption="Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på."]] + +### På Spil +Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog. +Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given +ting endnu. + +Kontrasten var i 1915 også tydelig mellem Danmark og størstedelen af +Europa, der lå i krig - med mændene i skyttegravene og kvinderne i fabrikker +på hjemmefronten. + +--- + +# 1920 – Mellem statskup og revolution +## Fra Københavns Rådhus til Amalienborg + +[[!img strejke.jpg class="solo" caption="I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution."]] + +### Baggrund +Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte +det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig +måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. +Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vore dages +grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede, at +Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især +Flensburg (Flensborg) blev dansk. Her overfor stod statsminister Zahle, +som henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes +selvbestemmelsesret. + +Kongen krævede regeringens afgang og Zahle nægtede igen. Christian X +fyrede derfor regeringen med et folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen +og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det kom til +rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang. +Ville tidens uro give revolution i Danmark? + +### Forløb +Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af +Borgerrepræsentationen tog turen for at protestere over for kongen. +Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få +foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre +socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog imod advarslen, men +afviste at genindsætte ministeriet Zahle. Bag kulissen fik besindige +borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft. +Kongen fyrede det ministerium, han havde udpeget 5 dage før, og en +upolitisk overgangsregering blev udpeget. + +[[!img 1920optog.jpg class="solo" caption="Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde. "]] + +### På Spil +Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der +utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog +initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning, +der herskede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede +konge, og over for de vrede demonstranter, der gerne havde set større +omvæltninger. + +### Virkning +Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik +siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig blev tysk. +Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både +verdenskrisen og den tyske besættelse. + +Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik +IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter +Margrethe også tronarving. + +--- + +## Byvandring som historisk bevægelse +To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående +udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde +en stor symbolsk betydning. + +Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser. +Både i byen og i bøgerne. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel emne grundloven folkestyre ]] +[[!meta date="2015-05-26"]] diff --git a/vejviseren/grundtvig2022.mdwn b/vejviseren/grundtvig2022.mdwn deleted file mode 100644 index 069a39b5..00000000 --- a/vejviseren/grundtvig2022.mdwn +++ /dev/null @@ -1,105 +0,0 @@ -[[!meta title="Grundtvig på programmet med genmæle og opstandelse i Påsken 2022"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img paasketur2002.png class="blog" link="grundtvig2022"]] - -To ture til Påske 2022 om den overvældende N.F.S. Grundtvig, -fra de udfordrende og udbytterige år på Christianshavn og et besøg hos andre store ånder på Assistens. - - -[[Læs mere...|grundtvig2022]] - -""" -else=""" - -# Grundtvig på programmet med genmæle og opstandelse i påsken 2022 -**NFS Grundtvig - provokerende profet og folkelig fortæller** - -2022 er jubilæumsår for N.F.S. Grundtvig som levede 1783-1872. -Han fik en enorm indflydelse på dansk kultur, -som digter, tænker og præst, der gik egne veje. -Han skabte røre i den officielle kirke, -gjorde de nordiske guder til folkeeje, -skrev hundredevis af salmer, -opfandt et utal af ord til det danske sprog, -inspirerede højskolerne -og deltog i Folkestyret, da det blev indført. Han var også i stand til at ændre mening, og forstå den omskriftelige tid han levede i. Efterhånden fandt han ud af at bønder kunne få stemmeret, og at kvinder havde en rolle og stemme, i en alder hvor de havde en meget afgrænset rolle i det intellektuelle og åndelige liv. (Det var selvom Grundtvig måske overså sin første kone mens hun levede.) - -Grundtvig læste, studerede, rejste, -blev ramt af kærlighed -og fik åbenbaringer fra andre steder end fornuften. -Han skabte skandale og modstandere. -Den kristne tænker Kierkegaard kaldte ham hånende for en ”Ølnordisk Kæmpe”, -og fornuftens fortaler, den ateistiske kulturkriger Georg Brandes udtalte om ham: -*Jeg for min Part afskyr ham, men han var Fanden ta'e mig en stor mand.* - -Og sådan er der mange, der kan have det. -Grundtvig er på den ene side en svær figur at passe ind, -men han er på den anden side svær at komme udenom, -hvis man vil forstå Danmarks vej gennem 1900-tallet og videre. - - -[[!template id=note text="""### Grundtvig på vandring - en udfordring -Grundtvig fejres i 2022, og særligt i september. -Indtil da indbyder Byvandring.nu de modige -til at lave byvandringer med afsæt i Grundtvigs tanker, ånd og inspiration. -Det kan handle om Kristendommen, Højskolen, -Nordens guder, Grundtvig som politiker, -hans syn på foretagsomhed og industri -eller nogle af de utallige andre emner, -han nåede at berøre på sine 88 år på jorden. -Byvandring.nu vil gerne hjælpe med at sætte gode byvandringer programmet, og være behjælpelige med at tænke og tilrettelæge med arrangører, der ikke er bekendt med den udendørs form."""]] - -[[!img grundtvigsleipner_constantinhansen1846.png class="solo" caption="En karikatur af Grundtvig, der optændt af sine ideer har besteget selve Odins hest Sleipner. Der er Guldaldermaler og christianshavner Constantin Hansen, der har tegnet ham i 1846, og satiren bliver en kunstners kommentar."]] - -## Ture til påske 2022 - -### Grundtvigs Genmæle på Christianshavn -[**2 påskedag mandag 18.4. kl. 11.00. Mødested på Christianshavns Torv - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/grundtvigs-genmaele-pa-christianshavn-billetter-604525) -[**Torsdag 28.4. kl. 16.00. Mødested på Christianshavns Torv - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/grundtvigs-genmaele-pa-christianshavn-billetter-626851) - -Grundtvig blev for 200 år siden udnævnt som hjælpepræst -ved Vor Frelser Kirke. Det var i foråret 1822. -Det var ung præst med visioner og problemer, -der mødte et tæt befolket kvarter i krise og med udbredt fattigdom. -Grundtvig læste og digtede, og var far i en voksende børnefamilie. -Mødet med Havnens mennesker førte ham til sin såkaldte ”Mageløse Opdagelse”; -at det var de levende, troende mennesker i menigheden, -der skabte kirken og kristendommen. Troen var ikke et dogme fastsat i gamle skrifter og fortolket af de lærde, som almindelige mennesker så skulle leve op til. -Grundtvig fremførte sin indsigt på en måde, -der provokerede andre præster og professorer, -og skaffede ham årtiers censur på halsen. -Kapellanen på Christianshavn var ikke stueren i den respektable guldalder, -og Enevælden var ikke klar til at give folket den slags magt over kirken; -men hans tanker blev vigtige for kirken, da Folkestyret opstod i 1848. - -[[!img paasketur2002.png class="solo"]] - -### Begrav mig i en Æblehave -[**Lørdag 16.4. kl. 14.00. Mødested Kapelvej 4 - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/begrav-mig-i-en-aeblehave-paskerundvisning-pa-assistens-billetter-604529) -[**Mandag 2. Påskedag 18.4. kl. 14.00. Mødested Kapelvej 4 - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/begrav-mig-i-en-aeblehave-paskerundvisning-pa-assistens-billetter-604527) -Christian Kronman fortæller om Grundtvigs påskelilje og Dan Turèlls æblehave. - -N.F.S. Grundtvig blev gravlagt i Køge Ås, -og er normalt ikke deltager på Gadedigterens ture på Assistens Kirkegård. -Til påske inviterer Christian Kronman ham med i ånd og ord ind bag de gule mure. -Undervejs hilser vi på H.C. Andersen, -og går vejen over Ebbe Kløvedal Reich, -som arbejdede med Grundtvigs tanker og værdier, -og beskrev hans eventyrlige liv i biografien *Frederik*. -Og det er særligt en anden af sprogets beherskere, og en uforfærdet himmelstormer, -han skal besøge, nemlig Dan Turèll. - -Grundtvig kunne sige ”Menneske først og dernæst Kristen”, -og mente dermed at andre troende også havde adgang til Gud. -Dan Turèll levede et århundrede efter og udfoldede sin ånd helt frit. -Han kom vidt omkring, med Buddha, Lysets Engel og Anders And som sine åndelige guider. -Gadedigteren formidler samtalen mellem disse digtere -om skæbne, genkomst og kærlighed til sproget. -Gamle Grundtvig og Karma Cowboy går til kamp mod dødbideriet. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2022-04-01"]] diff --git a/vejviseren/grundtvig2022/index.md b/vejviseren/grundtvig2022/index.md new file mode 100644 index 00000000..069a39b5 --- /dev/null +++ b/vejviseren/grundtvig2022/index.md @@ -0,0 +1,105 @@ +[[!meta title="Grundtvig på programmet med genmæle og opstandelse i Påsken 2022"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img paasketur2002.png class="blog" link="grundtvig2022"]] + +To ture til Påske 2022 om den overvældende N.F.S. Grundtvig, +fra de udfordrende og udbytterige år på Christianshavn og et besøg hos andre store ånder på Assistens. + + +[[Læs mere...|grundtvig2022]] + +""" +else=""" + +# Grundtvig på programmet med genmæle og opstandelse i påsken 2022 +**NFS Grundtvig - provokerende profet og folkelig fortæller** + +2022 er jubilæumsår for N.F.S. Grundtvig som levede 1783-1872. +Han fik en enorm indflydelse på dansk kultur, +som digter, tænker og præst, der gik egne veje. +Han skabte røre i den officielle kirke, +gjorde de nordiske guder til folkeeje, +skrev hundredevis af salmer, +opfandt et utal af ord til det danske sprog, +inspirerede højskolerne +og deltog i Folkestyret, da det blev indført. Han var også i stand til at ændre mening, og forstå den omskriftelige tid han levede i. Efterhånden fandt han ud af at bønder kunne få stemmeret, og at kvinder havde en rolle og stemme, i en alder hvor de havde en meget afgrænset rolle i det intellektuelle og åndelige liv. (Det var selvom Grundtvig måske overså sin første kone mens hun levede.) + +Grundtvig læste, studerede, rejste, +blev ramt af kærlighed +og fik åbenbaringer fra andre steder end fornuften. +Han skabte skandale og modstandere. +Den kristne tænker Kierkegaard kaldte ham hånende for en ”Ølnordisk Kæmpe”, +og fornuftens fortaler, den ateistiske kulturkriger Georg Brandes udtalte om ham: +*Jeg for min Part afskyr ham, men han var Fanden ta'e mig en stor mand.* + +Og sådan er der mange, der kan have det. +Grundtvig er på den ene side en svær figur at passe ind, +men han er på den anden side svær at komme udenom, +hvis man vil forstå Danmarks vej gennem 1900-tallet og videre. + + +[[!template id=note text="""### Grundtvig på vandring - en udfordring +Grundtvig fejres i 2022, og særligt i september. +Indtil da indbyder Byvandring.nu de modige +til at lave byvandringer med afsæt i Grundtvigs tanker, ånd og inspiration. +Det kan handle om Kristendommen, Højskolen, +Nordens guder, Grundtvig som politiker, +hans syn på foretagsomhed og industri +eller nogle af de utallige andre emner, +han nåede at berøre på sine 88 år på jorden. +Byvandring.nu vil gerne hjælpe med at sætte gode byvandringer programmet, og være behjælpelige med at tænke og tilrettelæge med arrangører, der ikke er bekendt med den udendørs form."""]] + +[[!img grundtvigsleipner_constantinhansen1846.png class="solo" caption="En karikatur af Grundtvig, der optændt af sine ideer har besteget selve Odins hest Sleipner. Der er Guldaldermaler og christianshavner Constantin Hansen, der har tegnet ham i 1846, og satiren bliver en kunstners kommentar."]] + +## Ture til påske 2022 + +### Grundtvigs Genmæle på Christianshavn +[**2 påskedag mandag 18.4. kl. 11.00. Mødested på Christianshavns Torv - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/grundtvigs-genmaele-pa-christianshavn-billetter-604525) +[**Torsdag 28.4. kl. 16.00. Mødested på Christianshavns Torv - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/grundtvigs-genmaele-pa-christianshavn-billetter-626851) + +Grundtvig blev for 200 år siden udnævnt som hjælpepræst +ved Vor Frelser Kirke. Det var i foråret 1822. +Det var ung præst med visioner og problemer, +der mødte et tæt befolket kvarter i krise og med udbredt fattigdom. +Grundtvig læste og digtede, og var far i en voksende børnefamilie. +Mødet med Havnens mennesker førte ham til sin såkaldte ”Mageløse Opdagelse”; +at det var de levende, troende mennesker i menigheden, +der skabte kirken og kristendommen. Troen var ikke et dogme fastsat i gamle skrifter og fortolket af de lærde, som almindelige mennesker så skulle leve op til. +Grundtvig fremførte sin indsigt på en måde, +der provokerede andre præster og professorer, +og skaffede ham årtiers censur på halsen. +Kapellanen på Christianshavn var ikke stueren i den respektable guldalder, +og Enevælden var ikke klar til at give folket den slags magt over kirken; +men hans tanker blev vigtige for kirken, da Folkestyret opstod i 1848. + +[[!img paasketur2002.png class="solo"]] + +### Begrav mig i en Æblehave +[**Lørdag 16.4. kl. 14.00. Mødested Kapelvej 4 - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/begrav-mig-i-en-aeblehave-paskerundvisning-pa-assistens-billetter-604529) +[**Mandag 2. Påskedag 18.4. kl. 14.00. Mødested Kapelvej 4 - (billetlink)**](https://billetto.dk/e/begrav-mig-i-en-aeblehave-paskerundvisning-pa-assistens-billetter-604527) +Christian Kronman fortæller om Grundtvigs påskelilje og Dan Turèlls æblehave. + +N.F.S. Grundtvig blev gravlagt i Køge Ås, +og er normalt ikke deltager på Gadedigterens ture på Assistens Kirkegård. +Til påske inviterer Christian Kronman ham med i ånd og ord ind bag de gule mure. +Undervejs hilser vi på H.C. Andersen, +og går vejen over Ebbe Kløvedal Reich, +som arbejdede med Grundtvigs tanker og værdier, +og beskrev hans eventyrlige liv i biografien *Frederik*. +Og det er særligt en anden af sprogets beherskere, og en uforfærdet himmelstormer, +han skal besøge, nemlig Dan Turèll. + +Grundtvig kunne sige ”Menneske først og dernæst Kristen”, +og mente dermed at andre troende også havde adgang til Gud. +Dan Turèll levede et århundrede efter og udfoldede sin ånd helt frit. +Han kom vidt omkring, med Buddha, Lysets Engel og Anders And som sine åndelige guider. +Gadedigteren formidler samtalen mellem disse digtere +om skæbne, genkomst og kærlighed til sproget. +Gamle Grundtvig og Karma Cowboy går til kamp mod dødbideriet. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2022-04-01"]] diff --git a/vejviseren/guldalderoversigt.mdwn b/vejviseren/guldalderoversigt.mdwn deleted file mode 100644 index 053ffdcf..00000000 --- a/vejviseren/guldalderoversigt.mdwn +++ /dev/null @@ -1,211 +0,0 @@ -[[!meta title="Guldalderen på byvandring i 2019"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img sakstamp.jpg class="blog" link="/vejviseren/guldalderoversigt"]] - -Kom hele vejen omkring Guldalderen i efteråret 2019. - -[[Læs mere...|/vejviseren/guldalderoversigt]] - -""" -else=""" - -# Guldalderen op og ned og på vrangen gennem byvandringer - -Kunst og katastrofer. Frygt og fattigdom. Krig og knuget kærlighed. Store kjoler og stramme bukser. Guldalderen er et stykke grundfæstet dansk kultur, det er både en støvet fortid og en modsætningernes tid, som folk stadig gider diskutere. Vi går til perioden gennem en række ture i efteråret 2019. - -[[!img guldalder2019grim.png class="solo" caption="I collagen: malerier af Wilhelm Bendz (Familien Waagepetersen, 1830) og JP Møller (Gråbrødre Torv, 1807)"]] - -[[!toc levels=1 startlevel=2]] - -[[!img 3_4_sept_1807.jpg class="solo" caption="Københavns bombardement i 1807. Der er drama i virkelighed, ikke bare i digtningen."]] - -## Guldalder i en krisetid - -> Himlen sortner, Storme brage! -> Visse Time du er kommen. -**(fra Guldhornene, 1802)** - -Der indledes med kanonskud og katastrofer. -Der er Slaget på reden, Bombardementet i 1807, -bankerot og tabet af Norge. -I litteraturen er det Guldhornene, der fremhæves med Oehlenschlägers digte i 1802. -Og det er faktisk dramatisk og passende, -at det epokegørende digt, der indleder Guldalderen, -netop handler om det gamle guld der FORSVINDER og går tabt. -Det er dramatisk og melankolsk, og helt som det skal være. - -Det er en klassisk idé med de tre aldre, -Guldalderen, Sølvalderen og Jernalderen, -hvor der er en storladen mytisk urtid, en heroisk fortid, og en lidt sørgelig nutid. -Det er det omvendte af troen på fremskridtet, hvor tingene bliver bedre og bedre. -Et af de videnskabelige resultater af Guldalderen i Danmark er, -at Christian Jürgensen Thomsen definerede periodesystemet for Oldtiden, -som vi bruger i dag: Stenalder, så Bronzealder og så Jernalder. - -[[!img marmorkirkeruin.jpg class="solo" caption="Ting kan have stor effekt, selvom de ikke er som de ser ud. De dramatiske klassiske ruiner er faktisk den ufuldendte Marmorkirke."]] - -Historisk falder perioden mellem 1801 og 1855 -sammen med de sidste generationer, hvor København lå inden for voldene. -Det er få år efter Enevælden er faldet og grundloven indført i 1848-49. I den nye udstilling på SMK er perioden forlænget op til 1864, -hvor den nationalromantiske periode for alvor forsvinder i et tordnende bombardement, og der ikke bare er gyldne horn, men to hele hertugdømmer der går tabt. - -[Læs mere om udstillingen](https://www.smk.dk/exhibition/dansk-guldalder/) - -I Danmark er perioden afgrænset af nogle nærmest parallelle politiske begivenheder, -selvom kunsten opfattede sig som hævet over politik. - -[[!img Frederik_6_sammen_med_sin_familie.jpg class="solo" caption="Kongefamilien tager sig næsten borgerlig ud på CW Eckersbergs billede fra Rosenborg, men der er ingen tvivl om hvem som har bukserne på."]] - -## Far bestemmer - den store politik og den hjemlige myndighed - -“Guldalderen” i Danmark svarer til Empire i Frankrig og Biedermeier i Tyskland, -hvor det ene begreb peger på Napoleons storhed, og det andet på borgerlig respektabilitet. -Også i Danmark er det meget borgerskabet, der figurerer på malerierne, -i respektable rammer og med styr på hus- og hakkeorden. - -I perioden er Danmark et enevælde, som det har været længe. -Kritiken af systemet er sen og langsom. -Selv på malerierne udtrykker Majestæten, Frederik d. 6., de borgerlige idealer, omend i uniform. -Han er blot én af de magtfulde monarker på europæisk plan -i en konservativ tidsalder efter Napoleonskrigene, -som slutter i revolutionsåret 1848. -(Selv efter Grundloven i 1849 er princippet at Far Bestemmer (og stemmer) gældende frem til 1915.) - -[[!img fajancepar.jpg class="solo" caption="Det nydelige ideal af borgerlig kærlighed."]] - -## Guldalder på vrangen, bag facaden, og med andre øjne - -Bagsiden af Guldalderen er behandlet i “Dansk guldalder eller oprøret i tugt- rasp- og forbedringshuset i 1817” fra 1973, -som er en historiker Jens Engbergs opgør med glansbilledet fra et marxistisk synspunkt. -Men samfundets bund satte sig ellers ikke spor, med mindre de foranstaltede et oprør. - -Romantik og Guldalder er begreber, der ligger tæt op af hinanden. -Men tidens dyrkelse af idyllen dækker over nogle besværlige forhold mellem mænd og kvinder. -I ”Guldalder Uden Forgyldning” (2004) beskriver Dorte Sondrup Andersen de mange besværlige ægteskaber i åndseliten, -hvor idealerne stødte ind i virkeligheden. - -I år 2019 har kunsthistorikeren Charlotte Christensen gået i rette med vores billede af -– eller vore billeder FRA – Guldalderen i ”Guldalderens Tidsbilleder”. -Hun mener, at de ikoniske malerier, som vi har fået præsenteret som Guldalderens stil, -faktisk er et udtryk for hvad museerne har valgt at bringe. - -[Læs interviewet i Berlingske Tidene om værket.](https://www.berlingske.dk/aok/guldalderen-har-aldrig-eksisteret-som-den-bliver-praesenteret-for-os). - -[[!img sakstamp.jpg class="solo" caption="Karikatur af Klæstrup, bearbejdet af Listemageren."]] - -## Tråde til Guldalderen – Artikler om perioden på Vejviseren - -[[!inline pages="tagged(guldalder) and tagged(artikel) and !tagged(ture)"]] - -# Ture med Guldaldertema i efteråret 2019 - -## Lør. 24.8. kl. 14. Dyden i Pisserenden -Sex og Samfund inden for voldene. -En tur om kønslig omgang, nødtørft og natteliv i Nørre Kvarter. -Med Lone Jepsen. -**Mødested**: Foran Politikens Hus, hjørnet af Vestergade og Rådhuspladsen. -**Tid**: Lørdag 24.8. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-dyden-i-pisserenden-med-lone-jepsen-billetter-376060/) -[[Til turbeskrivelsen|/pisserenden]] - ---- - -## Tir. 27.8. kl. 17. Øl og fortælling: Mumier og mystik -Mumier og mystik i Latinerkvarteret. -Oplev oplysningstidens okkulte sværmerier i glansen fra antikkens filosoffer. -I samarbejde med Ølbaren Peders og dens *Walking Club*. -Med Paul Hartvigson. -**Mødested**: Peders, Skt. Pedersstræde 31, kælderen. -**Tid**: Tirsdag 13.8. kl. 17.00-18.00 -**Pris**: 100 kr. som inkluderer en frit valgt øl. Billetter købes hos Peders, og helst i god tid. Billetlink bringes her. -[[Læs mere om Øl og Fortælling|/vejviseren/peders2019olture]] - ---- - -## Lør. 31.8. kl. 15. I Søren Kierkegaards fodspor -Kan du følge med Kierkegaard i Københavns gader? -Vi går på sporet af den flygtige filosof og forfatter -i de samme gader som han færdedes. -Filosofi, forførelse og familieforbandelser er alle på programmet. -Med Morten Lander Andersen. -**Mødested**: Ved Caritas springvandet, Gammeltorv. -**Tid**: Lørdag 31.8. kl. 15.00-17.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-i-soren-kierkegaards-fodspor-i-det-gamle-kobenhavn-med-morten-lander-andersen-billetter-376025/) -[[Til turbeskrivelsen|/kierkegaardvandring]] - ---- - -## Søn. 1.9. kl. 11. Klassisk København -Monumentale bygninger og lige linier præger -det klassicistiske København omkring år 1800. -Det var det gamle Rom, man målte sig med, -og de toneangivende mestre var arkitekten C.F. Hansen -og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. -Ud over de to herrer bliver vi introduceret til mennesker -og idéer der formede Danmark mellem Oplysningstiden og Guldalderen. -Med Thomas Warburg. -**Mødested**: Ved statuen af Absalon, Højbro Plads. -**Tid**: Søndag 1.9. kl. 13.00-15.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-klassisk-kobenhavn-m-thomas-warburg-billetter-375764/) -[[Til turbeskrivelsen|/klassiskkbh]] - ---- - -## Tir. 10.9. kl. 17. Øl og fortælling: Tørsten i Pisserenden -Udvalgte historier fra underlivet i kvarteret, om borgere, bordeller og bohemer. -I samarbejde med Ølbaren Peders og dens *Walking Club*. -Med Lone Jepsen. -**Mødested**: Peders, Skt. Pedersstræde 31, kælderen -**Tid**: Tirsdag 10.9. kl. 17.00 - 18.00 -**Pris**: 100 kr. som inkluderer en frit valgt øl. Link til billetkøb bringes her. -[[Læs mere om Øl og Fortælling|/vejviseren/peders2019olture]] - ---- - -## Lør. 14.9. kl. 14. Guldalderen med kontraster -På turen i det indre København hører vi -om respektable borgere og beundrede kunstnere, -som vi let forbinder med begrebet Guldalder, -og vi møder de fattige og udstødte. -Med Jane Isabella Engelund. -**Mødested**: Caritas springvandet by Statius Otto, Gammeltorv. -**Tid**: Lørdag 14.9. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-guldalderen-med-kontraster-med-jane-isabela-engelund-billetter-376036/) - ---- - -## Tir. 24.9. kl. 17. Øl og fortælling: Katastrofen i 1807 -Bomber og raketter faldt tæt i Nørre Kvarter i 1807, -da englænderne havde set sig sure på Danmark. -I samarbejde med Ølbaren Peders og dens *Walking Club*. -Med Thomas Warburg. -**Mødested**: Peders, Skt. Pedersstræde 31, kælderen -**Tid**: Tirsdag 24.9. kl. 17.00 - 18.00 -**Pris**: 100 kr. som inkluderer en frit valgt øl. Billetter købes hos Peders, og helst i god tid. De kan være udsolgt på dagen. Link til billetkøb bringes her. -[[Læs mere om Øl og Fortælling|/vejviseren/peders2019olture]] - ---- - -## Lør. 5.10. kl. 14. H.C. Andersens eventyr i København -Vi følger i H.C. Andersens fodspor gennem København -og forestiller os, hvordan byen har inspireret ham. -Vi hører om hans liv, forfatterskab og udvalgte eventyr -samt hans opstigning fra de fattigste lag til de bedste kredse. -Med Jane Isabella Engelund. -**Mødested**: Indgangen til Kongens Have, Gothersgade overfor Landemærket, Gothersgade 76. -**Tid**: Lørdag 5.10. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/hc-andersens-eventyr-i-kobenhavn-med-jane-isabella-engelund-billetter-376037/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-08-21"]] -[[!meta name="Paul Hartvigson"]] diff --git a/vejviseren/guldalderoversigt/index.md b/vejviseren/guldalderoversigt/index.md new file mode 100644 index 00000000..053ffdcf --- /dev/null +++ b/vejviseren/guldalderoversigt/index.md @@ -0,0 +1,211 @@ +[[!meta title="Guldalderen på byvandring i 2019"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img sakstamp.jpg class="blog" link="/vejviseren/guldalderoversigt"]] + +Kom hele vejen omkring Guldalderen i efteråret 2019. + +[[Læs mere...|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +""" +else=""" + +# Guldalderen op og ned og på vrangen gennem byvandringer + +Kunst og katastrofer. Frygt og fattigdom. Krig og knuget kærlighed. Store kjoler og stramme bukser. Guldalderen er et stykke grundfæstet dansk kultur, det er både en støvet fortid og en modsætningernes tid, som folk stadig gider diskutere. Vi går til perioden gennem en række ture i efteråret 2019. + +[[!img guldalder2019grim.png class="solo" caption="I collagen: malerier af Wilhelm Bendz (Familien Waagepetersen, 1830) og JP Møller (Gråbrødre Torv, 1807)"]] + +[[!toc levels=1 startlevel=2]] + +[[!img 3_4_sept_1807.jpg class="solo" caption="Københavns bombardement i 1807. Der er drama i virkelighed, ikke bare i digtningen."]] + +## Guldalder i en krisetid + +> Himlen sortner, Storme brage! +> Visse Time du er kommen. +**(fra Guldhornene, 1802)** + +Der indledes med kanonskud og katastrofer. +Der er Slaget på reden, Bombardementet i 1807, +bankerot og tabet af Norge. +I litteraturen er det Guldhornene, der fremhæves med Oehlenschlägers digte i 1802. +Og det er faktisk dramatisk og passende, +at det epokegørende digt, der indleder Guldalderen, +netop handler om det gamle guld der FORSVINDER og går tabt. +Det er dramatisk og melankolsk, og helt som det skal være. + +Det er en klassisk idé med de tre aldre, +Guldalderen, Sølvalderen og Jernalderen, +hvor der er en storladen mytisk urtid, en heroisk fortid, og en lidt sørgelig nutid. +Det er det omvendte af troen på fremskridtet, hvor tingene bliver bedre og bedre. +Et af de videnskabelige resultater af Guldalderen i Danmark er, +at Christian Jürgensen Thomsen definerede periodesystemet for Oldtiden, +som vi bruger i dag: Stenalder, så Bronzealder og så Jernalder. + +[[!img marmorkirkeruin.jpg class="solo" caption="Ting kan have stor effekt, selvom de ikke er som de ser ud. De dramatiske klassiske ruiner er faktisk den ufuldendte Marmorkirke."]] + +Historisk falder perioden mellem 1801 og 1855 +sammen med de sidste generationer, hvor København lå inden for voldene. +Det er få år efter Enevælden er faldet og grundloven indført i 1848-49. I den nye udstilling på SMK er perioden forlænget op til 1864, +hvor den nationalromantiske periode for alvor forsvinder i et tordnende bombardement, og der ikke bare er gyldne horn, men to hele hertugdømmer der går tabt. + +[Læs mere om udstillingen](https://www.smk.dk/exhibition/dansk-guldalder/) + +I Danmark er perioden afgrænset af nogle nærmest parallelle politiske begivenheder, +selvom kunsten opfattede sig som hævet over politik. + +[[!img Frederik_6_sammen_med_sin_familie.jpg class="solo" caption="Kongefamilien tager sig næsten borgerlig ud på CW Eckersbergs billede fra Rosenborg, men der er ingen tvivl om hvem som har bukserne på."]] + +## Far bestemmer - den store politik og den hjemlige myndighed + +“Guldalderen” i Danmark svarer til Empire i Frankrig og Biedermeier i Tyskland, +hvor det ene begreb peger på Napoleons storhed, og det andet på borgerlig respektabilitet. +Også i Danmark er det meget borgerskabet, der figurerer på malerierne, +i respektable rammer og med styr på hus- og hakkeorden. + +I perioden er Danmark et enevælde, som det har været længe. +Kritiken af systemet er sen og langsom. +Selv på malerierne udtrykker Majestæten, Frederik d. 6., de borgerlige idealer, omend i uniform. +Han er blot én af de magtfulde monarker på europæisk plan +i en konservativ tidsalder efter Napoleonskrigene, +som slutter i revolutionsåret 1848. +(Selv efter Grundloven i 1849 er princippet at Far Bestemmer (og stemmer) gældende frem til 1915.) + +[[!img fajancepar.jpg class="solo" caption="Det nydelige ideal af borgerlig kærlighed."]] + +## Guldalder på vrangen, bag facaden, og med andre øjne + +Bagsiden af Guldalderen er behandlet i “Dansk guldalder eller oprøret i tugt- rasp- og forbedringshuset i 1817” fra 1973, +som er en historiker Jens Engbergs opgør med glansbilledet fra et marxistisk synspunkt. +Men samfundets bund satte sig ellers ikke spor, med mindre de foranstaltede et oprør. + +Romantik og Guldalder er begreber, der ligger tæt op af hinanden. +Men tidens dyrkelse af idyllen dækker over nogle besværlige forhold mellem mænd og kvinder. +I ”Guldalder Uden Forgyldning” (2004) beskriver Dorte Sondrup Andersen de mange besværlige ægteskaber i åndseliten, +hvor idealerne stødte ind i virkeligheden. + +I år 2019 har kunsthistorikeren Charlotte Christensen gået i rette med vores billede af +– eller vore billeder FRA – Guldalderen i ”Guldalderens Tidsbilleder”. +Hun mener, at de ikoniske malerier, som vi har fået præsenteret som Guldalderens stil, +faktisk er et udtryk for hvad museerne har valgt at bringe. + +[Læs interviewet i Berlingske Tidene om værket.](https://www.berlingske.dk/aok/guldalderen-har-aldrig-eksisteret-som-den-bliver-praesenteret-for-os). + +[[!img sakstamp.jpg class="solo" caption="Karikatur af Klæstrup, bearbejdet af Listemageren."]] + +## Tråde til Guldalderen – Artikler om perioden på Vejviseren + +[[!inline pages="tagged(guldalder) and tagged(artikel) and !tagged(ture)"]] + +# Ture med Guldaldertema i efteråret 2019 + +## Lør. 24.8. kl. 14. Dyden i Pisserenden +Sex og Samfund inden for voldene. +En tur om kønslig omgang, nødtørft og natteliv i Nørre Kvarter. +Med Lone Jepsen. +**Mødested**: Foran Politikens Hus, hjørnet af Vestergade og Rådhuspladsen. +**Tid**: Lørdag 24.8. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-dyden-i-pisserenden-med-lone-jepsen-billetter-376060/) +[[Til turbeskrivelsen|/pisserenden]] + +--- + +## Tir. 27.8. kl. 17. Øl og fortælling: Mumier og mystik +Mumier og mystik i Latinerkvarteret. +Oplev oplysningstidens okkulte sværmerier i glansen fra antikkens filosoffer. +I samarbejde med Ølbaren Peders og dens *Walking Club*. +Med Paul Hartvigson. +**Mødested**: Peders, Skt. Pedersstræde 31, kælderen. +**Tid**: Tirsdag 13.8. kl. 17.00-18.00 +**Pris**: 100 kr. som inkluderer en frit valgt øl. Billetter købes hos Peders, og helst i god tid. Billetlink bringes her. +[[Læs mere om Øl og Fortælling|/vejviseren/peders2019olture]] + +--- + +## Lør. 31.8. kl. 15. I Søren Kierkegaards fodspor +Kan du følge med Kierkegaard i Københavns gader? +Vi går på sporet af den flygtige filosof og forfatter +i de samme gader som han færdedes. +Filosofi, forførelse og familieforbandelser er alle på programmet. +Med Morten Lander Andersen. +**Mødested**: Ved Caritas springvandet, Gammeltorv. +**Tid**: Lørdag 31.8. kl. 15.00-17.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-i-soren-kierkegaards-fodspor-i-det-gamle-kobenhavn-med-morten-lander-andersen-billetter-376025/) +[[Til turbeskrivelsen|/kierkegaardvandring]] + +--- + +## Søn. 1.9. kl. 11. Klassisk København +Monumentale bygninger og lige linier præger +det klassicistiske København omkring år 1800. +Det var det gamle Rom, man målte sig med, +og de toneangivende mestre var arkitekten C.F. Hansen +og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. +Ud over de to herrer bliver vi introduceret til mennesker +og idéer der formede Danmark mellem Oplysningstiden og Guldalderen. +Med Thomas Warburg. +**Mødested**: Ved statuen af Absalon, Højbro Plads. +**Tid**: Søndag 1.9. kl. 13.00-15.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-klassisk-kobenhavn-m-thomas-warburg-billetter-375764/) +[[Til turbeskrivelsen|/klassiskkbh]] + +--- + +## Tir. 10.9. kl. 17. Øl og fortælling: Tørsten i Pisserenden +Udvalgte historier fra underlivet i kvarteret, om borgere, bordeller og bohemer. +I samarbejde med Ølbaren Peders og dens *Walking Club*. +Med Lone Jepsen. +**Mødested**: Peders, Skt. Pedersstræde 31, kælderen +**Tid**: Tirsdag 10.9. kl. 17.00 - 18.00 +**Pris**: 100 kr. som inkluderer en frit valgt øl. Link til billetkøb bringes her. +[[Læs mere om Øl og Fortælling|/vejviseren/peders2019olture]] + +--- + +## Lør. 14.9. kl. 14. Guldalderen med kontraster +På turen i det indre København hører vi +om respektable borgere og beundrede kunstnere, +som vi let forbinder med begrebet Guldalder, +og vi møder de fattige og udstødte. +Med Jane Isabella Engelund. +**Mødested**: Caritas springvandet by Statius Otto, Gammeltorv. +**Tid**: Lørdag 14.9. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-guldalderen-med-kontraster-med-jane-isabela-engelund-billetter-376036/) + +--- + +## Tir. 24.9. kl. 17. Øl og fortælling: Katastrofen i 1807 +Bomber og raketter faldt tæt i Nørre Kvarter i 1807, +da englænderne havde set sig sure på Danmark. +I samarbejde med Ølbaren Peders og dens *Walking Club*. +Med Thomas Warburg. +**Mødested**: Peders, Skt. Pedersstræde 31, kælderen +**Tid**: Tirsdag 24.9. kl. 17.00 - 18.00 +**Pris**: 100 kr. som inkluderer en frit valgt øl. Billetter købes hos Peders, og helst i god tid. De kan være udsolgt på dagen. Link til billetkøb bringes her. +[[Læs mere om Øl og Fortælling|/vejviseren/peders2019olture]] + +--- + +## Lør. 5.10. kl. 14. H.C. Andersens eventyr i København +Vi følger i H.C. Andersens fodspor gennem København +og forestiller os, hvordan byen har inspireret ham. +Vi hører om hans liv, forfatterskab og udvalgte eventyr +samt hans opstigning fra de fattigste lag til de bedste kredse. +Med Jane Isabella Engelund. +**Mødested**: Indgangen til Kongens Have, Gothersgade overfor Landemærket, Gothersgade 76. +**Tid**: Lørdag 5.10. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/hc-andersens-eventyr-i-kobenhavn-med-jane-isabella-engelund-billetter-376037/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-08-21"]] +[[!meta name="Paul Hartvigson"]] diff --git a/vejviseren/havfrue100aar.mdwn b/vejviseren/havfrue100aar.mdwn deleted file mode 100644 index 767b0797..00000000 --- a/vejviseren/havfrue100aar.mdwn +++ /dev/null @@ -1,139 +0,0 @@ -[[!meta title="Havfruer i mere end 100 år"]] -[[!if test="included()" then=""" -**Den Lille Havfrue fylder 100 år den 23.8 2013.** - -[[!img havfrueblik.jpg class="blog" link="/vejviseren/havfrue100aar"]] - -Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver der flere og flere af dem. I nu -hele 100 år har Evald Eriksens lille havfrue siddet på en sten ved Langelinie og -repræsenteret Danmark, og er blevet et symbol på vor by og os selv, mens et stigende -antal turister er strømmet til hendes fod - eller rettere fiskehale. - -Der var havfruer før hende - men i de seneste årtier er der dukket andre sirener op -langs kajerne. Læs om havfruernes historie i København, og om havfolk før og nu. - -[[Læs mere...|/vejviseren/havfrue100aar]] - -""" -else=""" -# Havfruer i mere end 100 år -[[!img lasirena.jpg class="tall"]] Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver de flere og flere. I nu hele -100 år har den ene siddet på en sten i havnen og repræsenteret Danmark, og er blevet -et symbol på vor by og os, mens stigende antal turister er strømmet til hendes fod -eller fiskehale. Hun er del af en længere historie om havvæsener og vartegn i havnen. - -## Havfruegrunden og Byens Vartegn -Ud for København lå i middelalderen en mudderbanke, hvor skibe kunne gå på grund – og -det er også en bedrift. Revet fik navnet Havfruegrunden. Havfruer får skibe til at gå -på grund, og det var også en bedrift, som sømænd har vidst siden før Odysseus lod sig -binde til masten. Den gang var de frygtede væsener, men også lokkende farlige. - -Havnen var et sund der rakte helt over til Amager, og Havfruegrunden har ligget lige -over for Slotsholmen. Det var nok Christian IV der fik taget livet af den, da han fik -opfyldt og anlagt Christianshavn. Til gengæld fik han rejse Byens Vartegn midt i havnen -på en søjle med Leda og Svanen. Hende kunne skibene navigere efter, og så var der også -en mere eller mindre nøgen dame at kigge på i havnen. - -## Digteri -H.C. Andersen fik udgivet Den Lille Havfrue i 1835 – da København endnu var omgivet af -volde. Det er en romantisk fortælling om at elske på afstand, at gå gennem smerte og -at ofre sig for kærligheden, og med en bittersød og lidt underlig afrunding. Men -rørende også, og folkesagnenes femme fatale er i Andersens bearbejdning blevet offer -for følelser og samvittighed. Havfruen gik fra at være en trussel til en tragisk heltinde. - -Det var en fortælling, der kunne inspirere i flere overleveringer. Den inspirerede -balletten i 1903, som igen inspirerede en af Københavns ustyrlige originaler, nemlig -brygger Carl Jacobsen. Han fik kunstneren Evald Eriksen til at portrættere ballerina -Ellen Price i partiet som havfruen – men da hun fandt ud af at statuen skulle stå i -havnen, nægtede hun at sidde nøgenmodel, og kunstnerens kone måtte lægge krop til. - -Der sidder hun med idealhoved, realkrop og fantasi-fiskehale i forvandlingens øjeblik -og er et godt udtryk for symbolismen. Den stod for fald som dominerende kunstretning -dengang i 1913, men trods ekspressionisme, surrealisme og modernisme overskyllede -kunstverdenen, blev den Lille Havfrue mere og mere populær i den store verden. Den -Lille Havfrue herskede uantastet i havnen, og blev postkortpige, turisternes darling -og et symbol man som Københavner må finde sig i. - -[[!img pakipresentersirena.jpg class="solo"]] -**Denne pakistanske TV-journalist vælger Havfruen som baggrund for sit indslag - om -eftermiddagen, hvor der ikke er så overrendt på Langelinie.** - -Der skete noget i 1964, da fruens hoved en dag var forsvundet. Selv om et nyt blev lavet, er -det et meget stærkt billede der står tilbage. Affæren blev ikke mindre pikant af at -forbrydelsen aldrig blev opklaret – og hovedet er et sted derude endnu. I 1997 røbede -Jørgen Nash (en autoriseret original) lidt af sløret i bogen ”En Havfruemorder Krydser -sit Spor”. - -Læs mere om Nashs såkalde *havfruedigt*, i en [[artikel skrevet ved 50-året for attentatet i 2014|/vejviseren/havfruedigt/]] - -Trods denne udspekulerede aktion tiltrækker Havfruen hvert år en strøm af turister til -Langelinje, hvor de stiger ud af busser og kæmper om adgangen og foto-vinkel på ikonet -– til tider i en panisk stavren op og ned af stenene ved stranden, gennem hele -turistsæsonen fra maj til september. I sandhed et sælsomt skue, som ville have forundret -den gamle digter, og en daglig situationistisk happening, som kunne have fået selv -Jørgen Nash til at miste mælet. - -[[!img mermess.jpg class="solo"]] - -## To sider af det moderne -[[!img genmod2007.jpg class="solo"]] -[[!img peterbechhavfrueregn.jpg class="tall"]] -Gå længere ud af Langelinie for at finde et par andre havfruer. Den ene er del af et -større cirkus på Langelinie Allé, kaldet det Genmodificerede Paradis. Den er at finde -i havnebassinet ved siden af, og ser sørgeligt gennemskåret og kejtet ud. Det er et -værk af Bjørn Nørgaard. Denne sære kunstner, der er god til at skabe både det sublime -og det skrækkelige, og er modernismens svar på 87 års afstand til originalen. Den blev -skabt i 2000 til Expo i Hannover – og opstillet i 2006. - -Det moderne har også en mere glat og behagesyg side. Ved starten af Langelinie kaj står -den Store Havfrue fra 2007 – opstillet af Peter Bech, der drev restaurant og en overgang -var ejer af Middelgrundfortet. Hun har struttende bryster og en bag der røber sig i -fiskehalen, og et nogenlunde lige så spejlglat ansigt. Statuen var baseret på et par -fotos af Bechs niece, der blev sendt til et stenhuggeri i Kina, udfærdiget i granit og -sejlet hertil. Hun står tavs tilbage efter entreprenøren har trukket sig fra forretninger -i havnen. - -Det er som om de moderne tider deler sig i to – i grel provokation eller plastickirugi -i granit. Det er ikke til at sige hvad der er det mest monstrøse. - -## Dæmoni -[[!img annemarie.jpg class="solo"]] -Der er en af byens havfruer der har noget at sige. Hun dukkede op for bare et par år -siden, lille og irret på kanten af Den Sorte Diamant – nærmest over for, hvor Havfruegrunden -angiveligt lå. Det er Anne-Marie Carl Nielsens Havfrue fra 1921 – og den eneste af byens -sirener der er udtænkt af en kvindelig kunstner. Den havde ellers været gemt væk i mange år -– først i Østre Anlæg (hvor man nærmest officielt gemmer statuer væk), og så på depot. Men -nu er hendes tid kommet. - -Der er stirrende rædsel i øjnene og vild kraft i den uregerlige hale, der ser ud til at -kunne knække en eventyrprins midt over. Og der var sket noget mellem 1913, hvor den -velkendte havfrue var fra – og så 1921. Verdenskrig, Revolution, den Spanske syge. -Statuen er skabt af en klassisk dannet kunstner – men den er på kanten af tiden. Kød og -krop og angst er spærret inde i kobberet her, og bag de stirrende øjne. - -## Mændene skal med -[[!img olausmagnusnoekken.jpg class="solo" ]] -De mandlige vand-væsener er mindre kendte i København, men de færdes i sagn og eventyr på -fatal og farlig vis. Se her Olaus Magnus' fremstilling af Nøkken, der får en mand til at -styrte i afgrunden med sit violinspil, fra krøniken om de Nordiske Folk fra 1555. - -Det er ikke altid let at være havmand. Fra Højbro kan man se dem i vandet. Otte mand høj. -Det er havmanden og hans syv sønner. Dem havde han fået med Agnete, som han havde lokket -ned til sig, men hun var vendt tilbage til jorden og sin moder bag kirkens beskyttende -mure, og havde efterladt ham og deres syv sønner dernede sammen. Det er næsten -socialrealistisk gribende at se de uklare figurer af den efterladte fader med sine børn i det -forplumrede vand i Slotholmskanalen, som en slags eventyrverdenens Underdanmark. - -[[!img hanhelsingoer.jpg class="tall"]] Oppe i Helsingør sidder nu den spejlblanke Han af Elmgren og Dragset. En ung mand i -Havfruens positur, men uden fiskehalen. Også tvetydig og på kanten af havnen – foran det -nedlagte skibsværft, og med Kronborg bag sig. Men Han skal ikke have skylden for skibe -dér går på grund – for værftet var gået neden om og hjem mange år før han dukkede op -på kajen. Men som megen spændende kunst vakte han furore og debat i det gamle Helsingør. - -Han er også blank – så blank at man kan spejle sig i ham – og det er også noget. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel emne statuer kunst havfruer ]] -[[!meta date="2013-08-18"]] diff --git a/vejviseren/havfrue100aar/index.md b/vejviseren/havfrue100aar/index.md new file mode 100644 index 00000000..767b0797 --- /dev/null +++ b/vejviseren/havfrue100aar/index.md @@ -0,0 +1,139 @@ +[[!meta title="Havfruer i mere end 100 år"]] +[[!if test="included()" then=""" +**Den Lille Havfrue fylder 100 år den 23.8 2013.** + +[[!img havfrueblik.jpg class="blog" link="/vejviseren/havfrue100aar"]] + +Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver der flere og flere af dem. I nu +hele 100 år har Evald Eriksens lille havfrue siddet på en sten ved Langelinie og +repræsenteret Danmark, og er blevet et symbol på vor by og os selv, mens et stigende +antal turister er strømmet til hendes fod - eller rettere fiskehale. + +Der var havfruer før hende - men i de seneste årtier er der dukket andre sirener op +langs kajerne. Læs om havfruernes historie i København, og om havfolk før og nu. + +[[Læs mere...|/vejviseren/havfrue100aar]] + +""" +else=""" +# Havfruer i mere end 100 år +[[!img lasirena.jpg class="tall"]] Havfruer er ikke, hvad de har været. Alligevel bliver de flere og flere. I nu hele +100 år har den ene siddet på en sten i havnen og repræsenteret Danmark, og er blevet +et symbol på vor by og os, mens stigende antal turister er strømmet til hendes fod +eller fiskehale. Hun er del af en længere historie om havvæsener og vartegn i havnen. + +## Havfruegrunden og Byens Vartegn +Ud for København lå i middelalderen en mudderbanke, hvor skibe kunne gå på grund – og +det er også en bedrift. Revet fik navnet Havfruegrunden. Havfruer får skibe til at gå +på grund, og det var også en bedrift, som sømænd har vidst siden før Odysseus lod sig +binde til masten. Den gang var de frygtede væsener, men også lokkende farlige. + +Havnen var et sund der rakte helt over til Amager, og Havfruegrunden har ligget lige +over for Slotsholmen. Det var nok Christian IV der fik taget livet af den, da han fik +opfyldt og anlagt Christianshavn. Til gengæld fik han rejse Byens Vartegn midt i havnen +på en søjle med Leda og Svanen. Hende kunne skibene navigere efter, og så var der også +en mere eller mindre nøgen dame at kigge på i havnen. + +## Digteri +H.C. Andersen fik udgivet Den Lille Havfrue i 1835 – da København endnu var omgivet af +volde. Det er en romantisk fortælling om at elske på afstand, at gå gennem smerte og +at ofre sig for kærligheden, og med en bittersød og lidt underlig afrunding. Men +rørende også, og folkesagnenes femme fatale er i Andersens bearbejdning blevet offer +for følelser og samvittighed. Havfruen gik fra at være en trussel til en tragisk heltinde. + +Det var en fortælling, der kunne inspirere i flere overleveringer. Den inspirerede +balletten i 1903, som igen inspirerede en af Københavns ustyrlige originaler, nemlig +brygger Carl Jacobsen. Han fik kunstneren Evald Eriksen til at portrættere ballerina +Ellen Price i partiet som havfruen – men da hun fandt ud af at statuen skulle stå i +havnen, nægtede hun at sidde nøgenmodel, og kunstnerens kone måtte lægge krop til. + +Der sidder hun med idealhoved, realkrop og fantasi-fiskehale i forvandlingens øjeblik +og er et godt udtryk for symbolismen. Den stod for fald som dominerende kunstretning +dengang i 1913, men trods ekspressionisme, surrealisme og modernisme overskyllede +kunstverdenen, blev den Lille Havfrue mere og mere populær i den store verden. Den +Lille Havfrue herskede uantastet i havnen, og blev postkortpige, turisternes darling +og et symbol man som Københavner må finde sig i. + +[[!img pakipresentersirena.jpg class="solo"]] +**Denne pakistanske TV-journalist vælger Havfruen som baggrund for sit indslag - om +eftermiddagen, hvor der ikke er så overrendt på Langelinie.** + +Der skete noget i 1964, da fruens hoved en dag var forsvundet. Selv om et nyt blev lavet, er +det et meget stærkt billede der står tilbage. Affæren blev ikke mindre pikant af at +forbrydelsen aldrig blev opklaret – og hovedet er et sted derude endnu. I 1997 røbede +Jørgen Nash (en autoriseret original) lidt af sløret i bogen ”En Havfruemorder Krydser +sit Spor”. + +Læs mere om Nashs såkalde *havfruedigt*, i en [[artikel skrevet ved 50-året for attentatet i 2014|/vejviseren/havfruedigt/]] + +Trods denne udspekulerede aktion tiltrækker Havfruen hvert år en strøm af turister til +Langelinje, hvor de stiger ud af busser og kæmper om adgangen og foto-vinkel på ikonet +– til tider i en panisk stavren op og ned af stenene ved stranden, gennem hele +turistsæsonen fra maj til september. I sandhed et sælsomt skue, som ville have forundret +den gamle digter, og en daglig situationistisk happening, som kunne have fået selv +Jørgen Nash til at miste mælet. + +[[!img mermess.jpg class="solo"]] + +## To sider af det moderne +[[!img genmod2007.jpg class="solo"]] +[[!img peterbechhavfrueregn.jpg class="tall"]] +Gå længere ud af Langelinie for at finde et par andre havfruer. Den ene er del af et +større cirkus på Langelinie Allé, kaldet det Genmodificerede Paradis. Den er at finde +i havnebassinet ved siden af, og ser sørgeligt gennemskåret og kejtet ud. Det er et +værk af Bjørn Nørgaard. Denne sære kunstner, der er god til at skabe både det sublime +og det skrækkelige, og er modernismens svar på 87 års afstand til originalen. Den blev +skabt i 2000 til Expo i Hannover – og opstillet i 2006. + +Det moderne har også en mere glat og behagesyg side. Ved starten af Langelinie kaj står +den Store Havfrue fra 2007 – opstillet af Peter Bech, der drev restaurant og en overgang +var ejer af Middelgrundfortet. Hun har struttende bryster og en bag der røber sig i +fiskehalen, og et nogenlunde lige så spejlglat ansigt. Statuen var baseret på et par +fotos af Bechs niece, der blev sendt til et stenhuggeri i Kina, udfærdiget i granit og +sejlet hertil. Hun står tavs tilbage efter entreprenøren har trukket sig fra forretninger +i havnen. + +Det er som om de moderne tider deler sig i to – i grel provokation eller plastickirugi +i granit. Det er ikke til at sige hvad der er det mest monstrøse. + +## Dæmoni +[[!img annemarie.jpg class="solo"]] +Der er en af byens havfruer der har noget at sige. Hun dukkede op for bare et par år +siden, lille og irret på kanten af Den Sorte Diamant – nærmest over for, hvor Havfruegrunden +angiveligt lå. Det er Anne-Marie Carl Nielsens Havfrue fra 1921 – og den eneste af byens +sirener der er udtænkt af en kvindelig kunstner. Den havde ellers været gemt væk i mange år +– først i Østre Anlæg (hvor man nærmest officielt gemmer statuer væk), og så på depot. Men +nu er hendes tid kommet. + +Der er stirrende rædsel i øjnene og vild kraft i den uregerlige hale, der ser ud til at +kunne knække en eventyrprins midt over. Og der var sket noget mellem 1913, hvor den +velkendte havfrue var fra – og så 1921. Verdenskrig, Revolution, den Spanske syge. +Statuen er skabt af en klassisk dannet kunstner – men den er på kanten af tiden. Kød og +krop og angst er spærret inde i kobberet her, og bag de stirrende øjne. + +## Mændene skal med +[[!img olausmagnusnoekken.jpg class="solo" ]] +De mandlige vand-væsener er mindre kendte i København, men de færdes i sagn og eventyr på +fatal og farlig vis. Se her Olaus Magnus' fremstilling af Nøkken, der får en mand til at +styrte i afgrunden med sit violinspil, fra krøniken om de Nordiske Folk fra 1555. + +Det er ikke altid let at være havmand. Fra Højbro kan man se dem i vandet. Otte mand høj. +Det er havmanden og hans syv sønner. Dem havde han fået med Agnete, som han havde lokket +ned til sig, men hun var vendt tilbage til jorden og sin moder bag kirkens beskyttende +mure, og havde efterladt ham og deres syv sønner dernede sammen. Det er næsten +socialrealistisk gribende at se de uklare figurer af den efterladte fader med sine børn i det +forplumrede vand i Slotholmskanalen, som en slags eventyrverdenens Underdanmark. + +[[!img hanhelsingoer.jpg class="tall"]] Oppe i Helsingør sidder nu den spejlblanke Han af Elmgren og Dragset. En ung mand i +Havfruens positur, men uden fiskehalen. Også tvetydig og på kanten af havnen – foran det +nedlagte skibsværft, og med Kronborg bag sig. Men Han skal ikke have skylden for skibe +dér går på grund – for værftet var gået neden om og hjem mange år før han dukkede op +på kajen. Men som megen spændende kunst vakte han furore og debat i det gamle Helsingør. + +Han er også blank – så blank at man kan spejle sig i ham – og det er også noget. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel emne statuer kunst havfruer ]] +[[!meta date="2013-08-18"]] diff --git a/vejviseren/havfruedigt.mdwn b/vejviseren/havfruedigt.mdwn deleted file mode 100644 index d0ec8f43..00000000 --- a/vejviseren/havfruedigt.mdwn +++ /dev/null @@ -1,274 +0,0 @@ -[[!meta title="Havfruens stumme skrig"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img havfruepling.jpg class="blog" link="/vejviseren/havfruedigt"]] - -For 50 år mistede Den Lille Havfrue hovedet, og siden har -verden været af lave. Byvandringen markerer jubilæet for -provokationens gennembrud og idyllens død i Danmark. Artiklen -gransker motiverne for Jørgen Sørøver, der har tilstået -forbrydelsen, og ser på de mysterier der gemmer sig i -kølvandet af en kunstforbrydelse. - -[[Læs mere...|/vejviseren/havfruedigt]] - -""" -else=""" - -# Havfruens stumme skrig - -Det var et chokerende billede der gik verden rundt i 1964. -Københavns berømte Lille Havfrue berøvet sit hoved. Et åbent -ar til det hule indre af Evald Eriksens bronzestatue fra 1913. -Det var som et råb om tiders undergang. Provokationens -gennembrud og et dødsmærke på den danske idyl. Et varsel om -sære tiders komme? - -Eller bare et stykke åndsforladt hærværk? - -[[!img sepiamermaiddecap.jpg class="solo"]] - -## Voldsomheder i Vandkanten - -[[!template id=note text="""Solen var endnu ikke kommet frem, -da hun saae Prindsens Slot og besteg den prægtige Marmortrappe. -Maanen skinnede deiligt klart. Den lille Havfrue drak den -brændende skarpe Drik, og det var, som gik et tveægget Sværd -igjennem hendes fine Legeme, hun besvimede derved og laae, som -død. -*(HC Andersen: Den Lille Havfrue, 1835)* - -Jeg købte seks nye klinger af hærdet stål til min nedstryger, -lejede en lille båd af typen: jolle med påhængsmotor og et -godt anker. Iført lange lystfiskerstøvler hægtet til livremmen -sejlede jeg fra Burmeister og Wain-siden af havneudløbet og -satte kursen mod Langelinie, hvor Den Lille Havfrue sad og -tronede på sin Stenalderdysse. -*(Jørgen Nash: Havfruemorderen krydser sine spor, 1997)*"""]] - -[[Introduktion til Københavns Havfruer skrevet ved Havfruens 100-årsdag i 2013|/vejviseren/havfrue100aar/]] - -## Historiens savtakker - -1964 bliver skæringspunkt mellem Efterkrigstid og Oprørstid. -Havfruedrabet er prolog til et halvt århundredes kunstneriske -kampe og storm mod ikoner og autoriteter. - -På havfruens halshugningsdag var jeg personligt halvandet år -gammel, og jeg er ikke bevidst om en tid UDEN oprør og slag i -borgerdejen. Intet år uden protester, indskrifter på vægge, -slagord, og tvivl kastet tilbage på alle autoriteter. - -Litteraten Frederik Stjernfelt øver ”Kritik af den Negative -Opbyggelighed” (2005, i samarbejde med digteren Søren Ulrik -Thomsen). Han går i rette med et kunstsyn, hvor kunstneren -retfærdiggøres ved primært at være oprører. Vendinger som at -”overskride normer”, ”chokere publikum”, ”nødvendige -provokationer”, ”tale Roma midt imod” og så videre er blevet -til dagligdags reklameslogans for de mest bovlamme præstationer. - -Nu var det ikke en bovlam præstation, Jørgen Nash tilstår at -have lavet den tågede aften i 1964. Aktionen, som Nash kalder -sit ”Havfruedigt” beskrives som en teknisk svær bedrift. Det -var ikke let at være kunstnerisk oprørerer dengang. Det var de -færreste der faktisk opdagede kunstnernes forsøg på at provokere. - -[[!img CO-Ritus1962.gif class="solo" caption="Det kunne være en kold tjans at provokere i tresserne. Her er fire kumpaner fra gruppen co-ritus under en aktion i 1962: Jørgen Nash, Hardy Strid, Jens Jørgen Thorsen og Dieter Kunzelmann. (Kilde: Modkraft)"]] - -## En forbrydelse kræver et offer - -Dette digt – Havfruedigtet - blev opdaget modsat så mange -andre provokationsforsøg. Når attentatet vakte opsigt, var det -fordi det ramte den uskyldsrene offentlighed, der ikke til -daglig gik og overvejede kunstens væsen. - -Min turistførerkollega Cai Dollerup – der også førte turister -i sin ungdom - var ude med en en Royal Tour den dag: - -> Jeg husker stadig, hvilken stilhed der faldt over bussen, da -> jeg på en forårstur havde fortalt havfruens historie og slog -> ud med arme og ben og så omsider fik kigget på hende. Der sad -> hun på stenen i sin bekendte stilling, men aldeles uden sit -> hoved den 25. april 1964. Det var mildt sagt en ganske uventet -> overraskelse. Havfruens centrale placering i turistens -> oplevelse af København betød, at jeg var ret forarget over -> udåden, og dagen efter var jeg ude for at se den lemlæstede -> statue sammen med flere tusind andre mennesker. Der var en -> tyst begravelsesstemning over det hele. Det blev politiets -> mordafdeling, der kom på sagen. - -Meget hurtigt blev statuen transporteret til Lauritz Rasmussens -Bronzestøberi i Rådmandsgade, hvor et nyt hoved skulle -modelleres, støbes og sættes på, så ”kunstværket” var snart -usynligt for offentligheden. - -[[!img bronzestoeber_Rasmussens_gaard_Noerrebro_1964_medium.jpg class="solo"]] - -Nu blev Havfruedigtet konceptkunst, hvor medierne spillede en -hovedrolle, og omtalen blev vigtigere end ”værket” selv. -Selvfølgelig voksede interessen ved idéen om at hovedet var -derude. - -Og det blev en del af komedien, at politiets mordafdeling blev -sat på sagen. For hvem var offeret så? En statue? Et eventyr -af H.C. Andersen? Det nationale image? Eller publikums følsomhed? - -Det rigtige hoved blev eftersøgt – på Københavns tage – i -Horsens Fjord – i Utterslev Mose, på gravhøjene i Jelling og -inde i en buste lavet af Jørgen Nash. Denne kunstner udtalte -sig kryptisk om at vide, hvem gerningsmanden var. Han kom i -politiets søgelys og pressens fokus. Både i 1964, og da sagen -igen blussede op i 1966. - -Det var i sandhed et gennembrud for provokationen som kunstart. - -[[!img havfruepling.jpg class="solo" caption="Havfruedigt eller Hærværk - giv dit bidrag på den Situationistiske byvandring 24.2 2014 - kl. 19.00 fra Nyhavns Mindeanker."]] - -## En tilståelsessag? - -> Efter af have savet to tommer ind i halsen på vores -> verdensberømte bronzepige med fiskehale og spidse bryster -> knækkede klingen, som sikkert var overophedet og slet ikke -> kunne klare mit hidsige tempo og kriminelle mål: Hovedjæger -> i nattens mulm og mørke. - -Sådan skriver Jørgen Nash om den første nats forsøg på at -aflokke Havfruen sit hoved ”en veritabel fiasko fuld af mange -smerteminutter og forsmåede aggressioner”. Det er i -selvbiografien fra 1997 **Havfruemorderen krydser sit spor**, -der beskriver kunstnerens vej på tværs af det 20. århundrede. - -Det er et blandet dokument, der kommer omkring skabelse, sex, -kunstværker, venskaber, fjendskaber, galskaber. Sporskifter og -manifester der afløser hinanden. Uh, hvor kan han lange ud -efter etablissementet, kunstneriske fjender, pompøse -professorer og en enkelt ekskone. Men havfruen - hvis hoved han -tilstår at have savet af - omtales altid med en stor respekt. - -Man er i spændende selskab med Jørgen Sørøver, som han ofte -kalder sig selv. Til tider anstrengende selskab. Men man får -serveret meget mere end fortællingen om et overlagt mord -begået med nedstryger. - -Jørgen Sørøver havde lang erfaring med drengestreger, kunstgreb -og illegal aktivitet. Under besættelsen deltog han i -modstandskampen, men var også på venlig fod med Edderkoppen, -den berygtede sortbørskonge. - -[[!img edderkoppen.jpg class="solo" caption="Hvilke numre havde Jørgen Sørøver lært af den kriminelle kunstkregler Svend Aage Hasselstrøm, berygtet som Edderkoppen?"]] - -Vi starter vandringen den 24.4. i Nyhavn, og besøger kvarterets -kroge i et senere nummer af Vejviseren. - -Og så må vi tro på at Jørgen Sørøver taler sandt – i denne sag, -som i så mange andre. - -## Sammenlignende Vandalisme - -Jørgen Nash bror er den kendte Asger Jorn. Trods nogle -modsætninger forfulgte de samme spor. Jorn stiftede sågar -”Institut for sammenlignende Vandalisme”. Jorn malede figurer -på gamle malerier, og ødelæggelsen af det banale kunstværk er -anerkendt som kunst. - -[[!img Jorn_Den_foruroligende_aelling.JPG class="solo" caption="Asger Jorn - 'Den Foruroligende Ælling'. Hvad enten det er Store J. eller Lille J. der er på spil, så må HC Andersen holde for. (Kilde: Museum Jorn; se link for neden)."]] - -På Statens Museum for Kunsts udstilling "Rastløs Rebel" kan -man blive klogere på Store J. Det er påfaldende at -udstillingens titel spiller på netop kunstnerens virkelyst og -oprørsånd – mere end for den kaliber hans værk havde. Er det -Den Negative Opbyggelighed der er på spil her? - -Kan man sammenligne ”Havfruedigtet” af Jørgen Sørøver med -storebror Asgers overmaling af et gammelt skilderi, der ellers -nok bare havde stået og samlet støv i et hjørne? Den Lille -Havfrue er og var et kendt og elsket værk, som mange har følt -en art ejerskab af. - -Begge er lavet med en hilsen til H.C. Andersen. Formatet er -ganske forskelligt. Er frækheden det også? - -Men spørgsmålet er det samme. Kan der opstå kunst ved -destruktion af kunst? Enten siger man nej: Det er blot og bart -hærværk. Eller også siger man ja, og så åbner man op for en -afgrund af spørgsmål og tvivl. - -Er det budskabet, der kom ud af det åbne svælg på den hovedløse -havfrue den 25.-4. 1964? - -## Al kunst er svær – ellers var det ingen kunst -**(Storm P.)** - -Havfruedigtet taler stadigvæk på tværs af 50 år, der -hovedsagelig er i provokationens tegn. Den blotte idé er så -barok, at kunstværket opstår i hovedet på den der hører om det. - -Det har endda inspireret til en gentagelse i år 1998, som var -virkelig uoriginal. - -Havfruen i eventyret bliver stum som prisen for at stræbe -efter kærligheden. Selve statuen ser sky og sorgmodig til -siden. Men historien talte ud af det hul, hvor det oprindelige -hoved sad. Nu sidder hovedet på igen, og Havfruen er fyldt med -cement, så der ikke er flere der finder på at gentage -Havfruedigtet.. - -Det skal ikke holde byvandring.nu fra at diskutere aktionen i -al sin rædsel – og hvad den betyder. Og tage bestik af, hvor -meget verden har ændret sig fra 1964 til i dag. - -Mødested er ved Nyhavns Mindeanker 24.-4. kl. 19.00. På -vandringen dertil passeres Amalienborg, og der kastes et blik -på Operaen og andre seværdigheder. - -### Henvisninger - -**Hvordan kom havfruerne til København?** -[[Se den tidligere artikel om havfruer i Vejviseren, skrevet ved Havfruens 100-årsdag i 2013|/vejviseren/havfrue100aar/]] -H.C. Andersen: Samlede eventyr (Den Lille Havfrue udgivet i 1835). -Jørgen Nash: Havfruemorderen krydser sit spor (Aschehoug 1997) -Frederik Stjernfeldt og Søren Ulrik Thomsen: Kritik af den Negative Opbyggelighed (2005) -Pablo Henrik Llambías: Turistattraktion, (Informations Forlag 2001) -Linda Petersen: Expect Anything, Fear Nothing, [fra Modkraft (2011)](https://modkraft.dk/node/15184) -Hvad Skovsøen Gemte. Artikel om overmalinger mm [på Museum Jorns hjemmeside](https://museumjorn.dk/exhibit/hvad-skovsoeen-gemte/) - -Udstillingen **Rastløs Rebel** om Asger Jorn på Statens Museum for Kunst forsætter til d. 15. 6. 2014. - -[[!img photoopportunity.jpg class="solo"]] - -[[!template id=note text="""**Havfrue i blitz og modlys** -Jeg kender mennesker der er fortørnede over, at netop Havfruen -skulle repræsentere København, som deres by. Kunstelskere -kan ærgre sig over den gode kunst, turisterne IKKE får set. Og -Visit Denmark – tidligere Danmarks Turistforening – prøver at -brande sig på mange moderne og spidsfindige måder. Men de må -gang på gang falde tilbage på H.C. Andersen og hans værk. - -Pablo Henrik Llambias skriver om turistorganisationens -halvhjertede accept af at Den Lille Havfrue, som ”til nød kan -repræsentere alt det, som man gerne vil bryste sig af: -velfærdssamfundet, retssikkerheden, hyggen, gæstfriheden, -kulturen, naturen, men som mest af alt blot repræsenterer sig -selv og derved føjer sig ind i den række af etisk værdiløse -photo opportunities, som den bevidstløse masseturist læsses af -til over hele verden, og som knap får dem til at ænse, hvor de -befinder sig.” - -Som turistfører kan jeg tilføje at denne photo opportunity -ikke bare eventuelt er ”etisk værdiløs”. Den er også -enestående ringe. Stort set alle turister ankommer om -formiddagen, idet krydstogtsskibene lander om morgenen, og -Langelinie er det første og obligatoriske stop. Ud over at -der er menneskemængder om formiddagen er der også modlys – -og Havfruen befinder sig neden under beskueren – og det er -nærmest umuligt at få et ordentligt billede, uden at opholde -de andre elementer i horden af turister. Som ikke har meget -andet at gøre her, end lige at fotografere."""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel emne statuer havfruer event skandale kunst]] -[[!meta date="2014-04-20"]] - \ No newline at end of file diff --git a/vejviseren/havfruedigt/index.md b/vejviseren/havfruedigt/index.md new file mode 100644 index 00000000..d0ec8f43 --- /dev/null +++ b/vejviseren/havfruedigt/index.md @@ -0,0 +1,274 @@ +[[!meta title="Havfruens stumme skrig"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img havfruepling.jpg class="blog" link="/vejviseren/havfruedigt"]] + +For 50 år mistede Den Lille Havfrue hovedet, og siden har +verden været af lave. Byvandringen markerer jubilæet for +provokationens gennembrud og idyllens død i Danmark. Artiklen +gransker motiverne for Jørgen Sørøver, der har tilstået +forbrydelsen, og ser på de mysterier der gemmer sig i +kølvandet af en kunstforbrydelse. + +[[Læs mere...|/vejviseren/havfruedigt]] + +""" +else=""" + +# Havfruens stumme skrig + +Det var et chokerende billede der gik verden rundt i 1964. +Københavns berømte Lille Havfrue berøvet sit hoved. Et åbent +ar til det hule indre af Evald Eriksens bronzestatue fra 1913. +Det var som et råb om tiders undergang. Provokationens +gennembrud og et dødsmærke på den danske idyl. Et varsel om +sære tiders komme? + +Eller bare et stykke åndsforladt hærværk? + +[[!img sepiamermaiddecap.jpg class="solo"]] + +## Voldsomheder i Vandkanten + +[[!template id=note text="""Solen var endnu ikke kommet frem, +da hun saae Prindsens Slot og besteg den prægtige Marmortrappe. +Maanen skinnede deiligt klart. Den lille Havfrue drak den +brændende skarpe Drik, og det var, som gik et tveægget Sværd +igjennem hendes fine Legeme, hun besvimede derved og laae, som +død. +*(HC Andersen: Den Lille Havfrue, 1835)* + +Jeg købte seks nye klinger af hærdet stål til min nedstryger, +lejede en lille båd af typen: jolle med påhængsmotor og et +godt anker. Iført lange lystfiskerstøvler hægtet til livremmen +sejlede jeg fra Burmeister og Wain-siden af havneudløbet og +satte kursen mod Langelinie, hvor Den Lille Havfrue sad og +tronede på sin Stenalderdysse. +*(Jørgen Nash: Havfruemorderen krydser sine spor, 1997)*"""]] + +[[Introduktion til Københavns Havfruer skrevet ved Havfruens 100-årsdag i 2013|/vejviseren/havfrue100aar/]] + +## Historiens savtakker + +1964 bliver skæringspunkt mellem Efterkrigstid og Oprørstid. +Havfruedrabet er prolog til et halvt århundredes kunstneriske +kampe og storm mod ikoner og autoriteter. + +På havfruens halshugningsdag var jeg personligt halvandet år +gammel, og jeg er ikke bevidst om en tid UDEN oprør og slag i +borgerdejen. Intet år uden protester, indskrifter på vægge, +slagord, og tvivl kastet tilbage på alle autoriteter. + +Litteraten Frederik Stjernfelt øver ”Kritik af den Negative +Opbyggelighed” (2005, i samarbejde med digteren Søren Ulrik +Thomsen). Han går i rette med et kunstsyn, hvor kunstneren +retfærdiggøres ved primært at være oprører. Vendinger som at +”overskride normer”, ”chokere publikum”, ”nødvendige +provokationer”, ”tale Roma midt imod” og så videre er blevet +til dagligdags reklameslogans for de mest bovlamme præstationer. + +Nu var det ikke en bovlam præstation, Jørgen Nash tilstår at +have lavet den tågede aften i 1964. Aktionen, som Nash kalder +sit ”Havfruedigt” beskrives som en teknisk svær bedrift. Det +var ikke let at være kunstnerisk oprørerer dengang. Det var de +færreste der faktisk opdagede kunstnernes forsøg på at provokere. + +[[!img CO-Ritus1962.gif class="solo" caption="Det kunne være en kold tjans at provokere i tresserne. Her er fire kumpaner fra gruppen co-ritus under en aktion i 1962: Jørgen Nash, Hardy Strid, Jens Jørgen Thorsen og Dieter Kunzelmann. (Kilde: Modkraft)"]] + +## En forbrydelse kræver et offer + +Dette digt – Havfruedigtet - blev opdaget modsat så mange +andre provokationsforsøg. Når attentatet vakte opsigt, var det +fordi det ramte den uskyldsrene offentlighed, der ikke til +daglig gik og overvejede kunstens væsen. + +Min turistførerkollega Cai Dollerup – der også førte turister +i sin ungdom - var ude med en en Royal Tour den dag: + +> Jeg husker stadig, hvilken stilhed der faldt over bussen, da +> jeg på en forårstur havde fortalt havfruens historie og slog +> ud med arme og ben og så omsider fik kigget på hende. Der sad +> hun på stenen i sin bekendte stilling, men aldeles uden sit +> hoved den 25. april 1964. Det var mildt sagt en ganske uventet +> overraskelse. Havfruens centrale placering i turistens +> oplevelse af København betød, at jeg var ret forarget over +> udåden, og dagen efter var jeg ude for at se den lemlæstede +> statue sammen med flere tusind andre mennesker. Der var en +> tyst begravelsesstemning over det hele. Det blev politiets +> mordafdeling, der kom på sagen. + +Meget hurtigt blev statuen transporteret til Lauritz Rasmussens +Bronzestøberi i Rådmandsgade, hvor et nyt hoved skulle +modelleres, støbes og sættes på, så ”kunstværket” var snart +usynligt for offentligheden. + +[[!img bronzestoeber_Rasmussens_gaard_Noerrebro_1964_medium.jpg class="solo"]] + +Nu blev Havfruedigtet konceptkunst, hvor medierne spillede en +hovedrolle, og omtalen blev vigtigere end ”værket” selv. +Selvfølgelig voksede interessen ved idéen om at hovedet var +derude. + +Og det blev en del af komedien, at politiets mordafdeling blev +sat på sagen. For hvem var offeret så? En statue? Et eventyr +af H.C. Andersen? Det nationale image? Eller publikums følsomhed? + +Det rigtige hoved blev eftersøgt – på Københavns tage – i +Horsens Fjord – i Utterslev Mose, på gravhøjene i Jelling og +inde i en buste lavet af Jørgen Nash. Denne kunstner udtalte +sig kryptisk om at vide, hvem gerningsmanden var. Han kom i +politiets søgelys og pressens fokus. Både i 1964, og da sagen +igen blussede op i 1966. + +Det var i sandhed et gennembrud for provokationen som kunstart. + +[[!img havfruepling.jpg class="solo" caption="Havfruedigt eller Hærværk - giv dit bidrag på den Situationistiske byvandring 24.2 2014 - kl. 19.00 fra Nyhavns Mindeanker."]] + +## En tilståelsessag? + +> Efter af have savet to tommer ind i halsen på vores +> verdensberømte bronzepige med fiskehale og spidse bryster +> knækkede klingen, som sikkert var overophedet og slet ikke +> kunne klare mit hidsige tempo og kriminelle mål: Hovedjæger +> i nattens mulm og mørke. + +Sådan skriver Jørgen Nash om den første nats forsøg på at +aflokke Havfruen sit hoved ”en veritabel fiasko fuld af mange +smerteminutter og forsmåede aggressioner”. Det er i +selvbiografien fra 1997 **Havfruemorderen krydser sit spor**, +der beskriver kunstnerens vej på tværs af det 20. århundrede. + +Det er et blandet dokument, der kommer omkring skabelse, sex, +kunstværker, venskaber, fjendskaber, galskaber. Sporskifter og +manifester der afløser hinanden. Uh, hvor kan han lange ud +efter etablissementet, kunstneriske fjender, pompøse +professorer og en enkelt ekskone. Men havfruen - hvis hoved han +tilstår at have savet af - omtales altid med en stor respekt. + +Man er i spændende selskab med Jørgen Sørøver, som han ofte +kalder sig selv. Til tider anstrengende selskab. Men man får +serveret meget mere end fortællingen om et overlagt mord +begået med nedstryger. + +Jørgen Sørøver havde lang erfaring med drengestreger, kunstgreb +og illegal aktivitet. Under besættelsen deltog han i +modstandskampen, men var også på venlig fod med Edderkoppen, +den berygtede sortbørskonge. + +[[!img edderkoppen.jpg class="solo" caption="Hvilke numre havde Jørgen Sørøver lært af den kriminelle kunstkregler Svend Aage Hasselstrøm, berygtet som Edderkoppen?"]] + +Vi starter vandringen den 24.4. i Nyhavn, og besøger kvarterets +kroge i et senere nummer af Vejviseren. + +Og så må vi tro på at Jørgen Sørøver taler sandt – i denne sag, +som i så mange andre. + +## Sammenlignende Vandalisme + +Jørgen Nash bror er den kendte Asger Jorn. Trods nogle +modsætninger forfulgte de samme spor. Jorn stiftede sågar +”Institut for sammenlignende Vandalisme”. Jorn malede figurer +på gamle malerier, og ødelæggelsen af det banale kunstværk er +anerkendt som kunst. + +[[!img Jorn_Den_foruroligende_aelling.JPG class="solo" caption="Asger Jorn - 'Den Foruroligende Ælling'. Hvad enten det er Store J. eller Lille J. der er på spil, så må HC Andersen holde for. (Kilde: Museum Jorn; se link for neden)."]] + +På Statens Museum for Kunsts udstilling "Rastløs Rebel" kan +man blive klogere på Store J. Det er påfaldende at +udstillingens titel spiller på netop kunstnerens virkelyst og +oprørsånd – mere end for den kaliber hans værk havde. Er det +Den Negative Opbyggelighed der er på spil her? + +Kan man sammenligne ”Havfruedigtet” af Jørgen Sørøver med +storebror Asgers overmaling af et gammelt skilderi, der ellers +nok bare havde stået og samlet støv i et hjørne? Den Lille +Havfrue er og var et kendt og elsket værk, som mange har følt +en art ejerskab af. + +Begge er lavet med en hilsen til H.C. Andersen. Formatet er +ganske forskelligt. Er frækheden det også? + +Men spørgsmålet er det samme. Kan der opstå kunst ved +destruktion af kunst? Enten siger man nej: Det er blot og bart +hærværk. Eller også siger man ja, og så åbner man op for en +afgrund af spørgsmål og tvivl. + +Er det budskabet, der kom ud af det åbne svælg på den hovedløse +havfrue den 25.-4. 1964? + +## Al kunst er svær – ellers var det ingen kunst +**(Storm P.)** + +Havfruedigtet taler stadigvæk på tværs af 50 år, der +hovedsagelig er i provokationens tegn. Den blotte idé er så +barok, at kunstværket opstår i hovedet på den der hører om det. + +Det har endda inspireret til en gentagelse i år 1998, som var +virkelig uoriginal. + +Havfruen i eventyret bliver stum som prisen for at stræbe +efter kærligheden. Selve statuen ser sky og sorgmodig til +siden. Men historien talte ud af det hul, hvor det oprindelige +hoved sad. Nu sidder hovedet på igen, og Havfruen er fyldt med +cement, så der ikke er flere der finder på at gentage +Havfruedigtet.. + +Det skal ikke holde byvandring.nu fra at diskutere aktionen i +al sin rædsel – og hvad den betyder. Og tage bestik af, hvor +meget verden har ændret sig fra 1964 til i dag. + +Mødested er ved Nyhavns Mindeanker 24.-4. kl. 19.00. På +vandringen dertil passeres Amalienborg, og der kastes et blik +på Operaen og andre seværdigheder. + +### Henvisninger + +**Hvordan kom havfruerne til København?** +[[Se den tidligere artikel om havfruer i Vejviseren, skrevet ved Havfruens 100-årsdag i 2013|/vejviseren/havfrue100aar/]] +H.C. Andersen: Samlede eventyr (Den Lille Havfrue udgivet i 1835). +Jørgen Nash: Havfruemorderen krydser sit spor (Aschehoug 1997) +Frederik Stjernfeldt og Søren Ulrik Thomsen: Kritik af den Negative Opbyggelighed (2005) +Pablo Henrik Llambías: Turistattraktion, (Informations Forlag 2001) +Linda Petersen: Expect Anything, Fear Nothing, [fra Modkraft (2011)](https://modkraft.dk/node/15184) +Hvad Skovsøen Gemte. Artikel om overmalinger mm [på Museum Jorns hjemmeside](https://museumjorn.dk/exhibit/hvad-skovsoeen-gemte/) + +Udstillingen **Rastløs Rebel** om Asger Jorn på Statens Museum for Kunst forsætter til d. 15. 6. 2014. + +[[!img photoopportunity.jpg class="solo"]] + +[[!template id=note text="""**Havfrue i blitz og modlys** +Jeg kender mennesker der er fortørnede over, at netop Havfruen +skulle repræsentere København, som deres by. Kunstelskere +kan ærgre sig over den gode kunst, turisterne IKKE får set. Og +Visit Denmark – tidligere Danmarks Turistforening – prøver at +brande sig på mange moderne og spidsfindige måder. Men de må +gang på gang falde tilbage på H.C. Andersen og hans værk. + +Pablo Henrik Llambias skriver om turistorganisationens +halvhjertede accept af at Den Lille Havfrue, som ”til nød kan +repræsentere alt det, som man gerne vil bryste sig af: +velfærdssamfundet, retssikkerheden, hyggen, gæstfriheden, +kulturen, naturen, men som mest af alt blot repræsenterer sig +selv og derved føjer sig ind i den række af etisk værdiløse +photo opportunities, som den bevidstløse masseturist læsses af +til over hele verden, og som knap får dem til at ænse, hvor de +befinder sig.” + +Som turistfører kan jeg tilføje at denne photo opportunity +ikke bare eventuelt er ”etisk værdiløs”. Den er også +enestående ringe. Stort set alle turister ankommer om +formiddagen, idet krydstogtsskibene lander om morgenen, og +Langelinie er det første og obligatoriske stop. Ud over at +der er menneskemængder om formiddagen er der også modlys – +og Havfruen befinder sig neden under beskueren – og det er +nærmest umuligt at få et ordentligt billede, uden at opholde +de andre elementer i horden af turister. Som ikke har meget +andet at gøre her, end lige at fotografere."""]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel emne statuer havfruer event skandale kunst]] +[[!meta date="2014-04-20"]] + \ No newline at end of file diff --git a/vejviseren/havfruemishandling.mdwn b/vejviseren/havfruemishandling.mdwn deleted file mode 100644 index 9d1335bc..00000000 --- a/vejviseren/havfruemishandling.mdwn +++ /dev/null @@ -1,189 +0,0 @@ -[[!meta title="Mermaid mishandling"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Da jeg stiller mig i videnskabens tjeneste, opdager jeg, at jeg i -årevis har formidlet en falsk version af Den Lille Havfrue. - -En tilståelse fra Paul Hartvigson, historiker, turistfører mm., -og foromtale af Havfruetur d. 17.10. 2017. - -[[!img bilibinhavfrue.png class="blog" link="/vejviseren/havfruemishandling"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/havfruemishandling]] - -""" -else=""" -# Mermaid mishandling -## Da jeg stiller mig i [[videnskabens tjeneste|http://www.islanddynamics.org/mermaidconference.html]], -opdager jeg, at jeg i årevis har formidlet en falsk version af Den Lille Havfrue. - -**en tilståelse fra Paul Hartvigson, historiker og turistfører** - ->> ”Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den dejligste ->> Kornblomst og saa klart, som det reneste Glas, men det er meget dybt, ->> dybere end noget Ankertoug naaer, mange Kirketaarne maatte stilles ->> ovenpaa hinanden, for at række fra Bunden op over Vandet. Dernede boe Havfolkene.” - -Sådan åbner HC Andersen Den Lille Havfrue. Jeg har genfortalt det -eventyr for turister måske tusinde gang gennem femten år. For om -sommeren guider jeg fra krydstogtsskibe og hoteller, og turene kommer -næsten altid omkring Langelinie og den berømte statue. - -Det er sjældent at jeg tager byvandringer forbi Havfruen, der vidt og -bredt opfattes som selve symbolet på København. Men gå med på turen om -Havfruens Hemmelighed d. 17.10 kl. 14.00 - tirsdag i efterårsferien 2017. - -Det er med nedsat 70 kr. da det er en eksperimentel tur. Ja, jeg bedriver -eksperiment på mine deltagere! -[[Læs mere og køb billetter her|https://billetto.dk/en/e/havfruens-hemmeliged-mermaid-mystery-tour-tickets-220418]] - -[[!img havfrue_kinapar.jpg class="solo" caption="Langelinje med havfrue, Juni 2017."]] - -Det kræver overbevisning at fortælle om Havfruen på Langelinje. På sine -værste dage er stedet turismens parodi på sig selv. Statuen er af beskeden -størrelse, og ser mindre ud oppe fra promenaden, og når man mest kommer der -om formiddagen er der endda modlys, og mylderet af mennesker er overvældende. -Alle skal se hende, og for at der skal være en mening med galskaben, skal -de også stille sig op og fotografere hende. - -Derfor har jeg trænet en genfortælling, der kan leveres på to minutter, -fx mens turistbussen slår sin vending holder ind plads. - -Sådan genfortæller jeg: - -[[!template id=note text="""Eventyret handler om den lille havfrue, der lever -i et palads af koral og perler på havets bund. På sin 15 års fødselsdag får -hun lov til at tage til overfladen. Her ser hun en prins ombord på et skib, -og da skibet går ned, redder hun ham og svømmer med den bevidstløse unge mand -til kysten, hvor hun synger for ham, til han slår øjnene op. Men i det samme -står solen op, og hun er tvunget til at vende tilbage til havsens bund. -Hun har forelsket sig håbløst i prinsen, og hos havheksen bytter hun sin -tunge for en drik, der kan give hende ben. - -Statuen viser hende netop i forvandlingens øjeblik, før hun vil forlade sit -kendte element og gå på landjorden i sin søgen på kærligheden. Statuen er -inspireret af en ballet over eventyret – opført i 1905 - og den excentriske -brygger Jacobsen var så betaget, at han fik ballerina Ellen Price til at -sidde model – indtil hun fandt ud af at bryggeren ville placere statuen i havnen. -Da en kongelig ballerina ikke kunne lade sig se nøgen i havnen, nægtede hun -at lade andet end sit ansigt modellere, og kunstnerens kone måtte lægge krop -til statuen. - -**Tilbage til eventyret:** Havfruen kommer til prinsens slot og bliver hans -fortrolige. Prinsen fortæller hende, at han én gang har mødt sit livs elskede, -men aldrig har kunnet finde hende igen. Han kunne ikke se hendes ansigt for -morgenlyset, og husker kun hendes stemme. Havfruen kan ikke erklære hvem hun er, -da hun mangler sin tunge. Prinsen gifter sig med den prinsesse hans far har -valgt til ham, og den tidligere havfrue går grædende til havets bred. -Da hendes tårer blander sig med det salte vand, sender Havheksen hende en besked: -Hun kan få sin tunge igen, sin fiskehale og hele sin tilværelse med slot på -havets bund. Hun skal bare dræbe prinsen med en kniv, og bringe hans hjerte -til heksen. Ellers vil hun blive til skum på havet. - -Det nægter hun, og for anden gang ofrer hun sig. Første gang forlod hun sin -verden for at søge efter kærlighed. Anden gang ofrede hun alt for den, hun -elskede, uden at forvente noget til gengæld. - -Det er en romantisk fortælling om kærlighed og om at ofre sig. -"""]] - -Jeg var ret glad for min version, der lader sig fortælle på to minutter, -og som rammer en stemning. Og jeg troede faktisk at sådan var eventyret. -Men jeg kunne ikke huske historien. Faktisk husker jeg, at jeg aldrig har -læst historien helt igennem, for den er så ubærlig. - -Så får man en opgave. Jeg er blevet bedt om at lave havfrue-tema-ture -til en [[havfruekonference i København 24. - 27. Oktober i København|http://www.islanddynamics.org/mermaidconference.html]]. -Forskere og fortolkere fra den hele verden vil komme til København for -at hellige sig havfruevidenskaben og de dertil knyttede lidenskaber og -lidelser. Derfor åbnede jeg HC Andersens eventyr igen. Og jeg fandt ud af, -at jeg faktisk ikke kunne huske historien i sin helhed. - -En af de ting jeg skar bort - af hensyn til taletiden - var Havfruens -fem søstre, der er ved overfladen år før hende, og til sidst giver deres -hår til Havhexen for at hun vil tilbyde at redde den lille havfrue. -Men der er også et helt tempel med unge piger, som finder prinsen -(efter havfruen råber), og der er Luftens Døtre (se om dem senere). -Altså hele tre søsterskaber. De må symbolisere noget. Men dem så jeg -bort fra i mit forsøg på at skabe en handlende hovedperson. - -[[!img harryclarkehavfrue.png class="high" caption="Besøget hos havheksen, Harry Clarke, 1914."]] - -## Den forfærdelige havfrue - -Skønheden ligger i passager, hvor det fortælles hvordan Havfruens fem -søstre stiger op til havoverfladen, når de bliver gamle nok. - ->> Hun dykkede op, just i det Solen gik ned, og det Syn fandt hun var ->> det deiligste. Hele Himlen havde seet ud som Guld, sagde hun, og ->> Skyerne, ja, deres Deilighed kunde hun ikke nok beskrive! røde og ->> violette havde de seilet hen over hende, men langt hurtigere, end de, ->> fløi, som et langt hvidt Slør, en Flok af vilde Svaner hen over ->> Vandet hvor Solen stod; hun svømmede henimod den, men den sank og ->> Rosenskjæret slukkedes paa Havfladen og Skyerne. - -Sådan beskriver digteren det, da en af Havfruens storesøstre stiger op -til overfladen, og eventyret er fuld af skønne billeder. Men også af en -handling, hvor Havfruen spiller en mærkelig passiv rolle. - -Javel, hun redder ham efter skibbruddet, og bærer bare prinsen til kysten. -Men hun synger ikke for ham, giver ham ikke livet tilbage. Hun råber bare -på hjælp og gemmer sig, og lader andre om at finde prinsen. Prinsen ser -hende ikke, før hun – senere og uden tunge – bliver fundet som jordisk -pige ved havets bred nær slottet. Altså er det aldrig hende, prinsen -faktisk genkender. Til sidst dræber hun ham ikke. Hun lader ham gå, -og åbner sig for udslettelse. - -Havfruen har faktisk aldrig haft en chance. Til gengæld bliver hun i -eventyrets sidste halvanden side indrulleret i et søsterskab af luftens -ånder, og skal udstå en 300 års periode af tjenester, før hun måske får -en sjæl. Hendes prøvetid kan blive forkortet ved at møde yndige børn, -men at møde onde børn lægger til den tid hun må tjene. - -Det inspirerer til en sagtmodig selvopofrelse – hvis man identificerer -sig med Havfruen. Eller er det bare en billig opfordring til at børn -skal være flinke, og ikke uartige og onde? - -Det emmer af smertesmageri og skærsild og at være tilfreds med at lide uset. -Det er ikke noget jeg rigtig kan forsvare at læse for mine døtre. - -[[!img bilibinhavfrue.png class="solo" caption="Besøget hos havheksen, Ivan Bilibin, 1937."]] - -## Den enestående Havfrue - -Havfruen var også nyskabende ved bare at være hovedperson. Måske er hun -den første litterære hovedperson, som er andet end et menneske. Jo, der -var eventyr med mennesker, fortryllede til dyr, som får deres skikkelse -igen. Men for havfruen er mennesketilværelsen en fase mellem hav og himmel. -Jo, der var fabler omtalende dyr, fra Æsop til La Fontaine. Men fablerne -er moralske lignelser, og dyrene er figurer. Jo, der var myter om guder -og helte. Guderne var nok overmenneskelige, men mere end uhyrer, titaner -og jætter. - -Havfruen får den store indlevelse fra læseren. Vi oplever, sanser og håber -gennem havfruen. Hun åbner en hel verden af indblik og identifikation. -Og samtidig er hun så ulideligt lidende og en bly bænkevarmer. - -Der er skygger af HC Andersens egen rejse fra sin fattige opvækst i -Odense til livet blandt Københavns åndelige elite, og fornemmelsen af -den fremmedhed han åbenbart selv følte. Der kan også være et spor af -uforløst og fortiet kærlighed. - -Det var meget sent jeg lærte Havfruen at kende. Faktisk måtte jeg læse -historien i bidder, for den gjorde mig arrig og mismodig. - -Jeg ved med mig selv at jeg bliver nødt til at fortælle den igen, når jeg -igen skal guide turister. - -Og denne gang kan jeg ikke bilde mig ind, at jeg forstår Den Lille Havfrue. - -[[!img lasirena.jpg class="tall"]] ---- -[[Læs om Havfruens Halshugning i 1964, måske Danmarks mærkeligste forbrydelse, og Jørgen Sørøvers særdeles suspekte tilståelse|vejviseren/havfruedigt/]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren havfruer]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2017-10-01"]] diff --git a/vejviseren/havfruemishandling/index.md b/vejviseren/havfruemishandling/index.md new file mode 100644 index 00000000..9d1335bc --- /dev/null +++ b/vejviseren/havfruemishandling/index.md @@ -0,0 +1,189 @@ +[[!meta title="Mermaid mishandling"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Da jeg stiller mig i videnskabens tjeneste, opdager jeg, at jeg i +årevis har formidlet en falsk version af Den Lille Havfrue. + +En tilståelse fra Paul Hartvigson, historiker, turistfører mm., +og foromtale af Havfruetur d. 17.10. 2017. + +[[!img bilibinhavfrue.png class="blog" link="/vejviseren/havfruemishandling"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/havfruemishandling]] + +""" +else=""" +# Mermaid mishandling +## Da jeg stiller mig i [[videnskabens tjeneste|http://www.islanddynamics.org/mermaidconference.html]], +opdager jeg, at jeg i årevis har formidlet en falsk version af Den Lille Havfrue. + +**en tilståelse fra Paul Hartvigson, historiker og turistfører** + +>> ”Langt ude i Havet er Vandet saa blaat, som Bladene paa den dejligste +>> Kornblomst og saa klart, som det reneste Glas, men det er meget dybt, +>> dybere end noget Ankertoug naaer, mange Kirketaarne maatte stilles +>> ovenpaa hinanden, for at række fra Bunden op over Vandet. Dernede boe Havfolkene.” + +Sådan åbner HC Andersen Den Lille Havfrue. Jeg har genfortalt det +eventyr for turister måske tusinde gang gennem femten år. For om +sommeren guider jeg fra krydstogtsskibe og hoteller, og turene kommer +næsten altid omkring Langelinie og den berømte statue. + +Det er sjældent at jeg tager byvandringer forbi Havfruen, der vidt og +bredt opfattes som selve symbolet på København. Men gå med på turen om +Havfruens Hemmelighed d. 17.10 kl. 14.00 - tirsdag i efterårsferien 2017. + +Det er med nedsat 70 kr. da det er en eksperimentel tur. Ja, jeg bedriver +eksperiment på mine deltagere! +[[Læs mere og køb billetter her|https://billetto.dk/en/e/havfruens-hemmeliged-mermaid-mystery-tour-tickets-220418]] + +[[!img havfrue_kinapar.jpg class="solo" caption="Langelinje med havfrue, Juni 2017."]] + +Det kræver overbevisning at fortælle om Havfruen på Langelinje. På sine +værste dage er stedet turismens parodi på sig selv. Statuen er af beskeden +størrelse, og ser mindre ud oppe fra promenaden, og når man mest kommer der +om formiddagen er der endda modlys, og mylderet af mennesker er overvældende. +Alle skal se hende, og for at der skal være en mening med galskaben, skal +de også stille sig op og fotografere hende. + +Derfor har jeg trænet en genfortælling, der kan leveres på to minutter, +fx mens turistbussen slår sin vending holder ind plads. + +Sådan genfortæller jeg: + +[[!template id=note text="""Eventyret handler om den lille havfrue, der lever +i et palads af koral og perler på havets bund. På sin 15 års fødselsdag får +hun lov til at tage til overfladen. Her ser hun en prins ombord på et skib, +og da skibet går ned, redder hun ham og svømmer med den bevidstløse unge mand +til kysten, hvor hun synger for ham, til han slår øjnene op. Men i det samme +står solen op, og hun er tvunget til at vende tilbage til havsens bund. +Hun har forelsket sig håbløst i prinsen, og hos havheksen bytter hun sin +tunge for en drik, der kan give hende ben. + +Statuen viser hende netop i forvandlingens øjeblik, før hun vil forlade sit +kendte element og gå på landjorden i sin søgen på kærligheden. Statuen er +inspireret af en ballet over eventyret – opført i 1905 - og den excentriske +brygger Jacobsen var så betaget, at han fik ballerina Ellen Price til at +sidde model – indtil hun fandt ud af at bryggeren ville placere statuen i havnen. +Da en kongelig ballerina ikke kunne lade sig se nøgen i havnen, nægtede hun +at lade andet end sit ansigt modellere, og kunstnerens kone måtte lægge krop +til statuen. + +**Tilbage til eventyret:** Havfruen kommer til prinsens slot og bliver hans +fortrolige. Prinsen fortæller hende, at han én gang har mødt sit livs elskede, +men aldrig har kunnet finde hende igen. Han kunne ikke se hendes ansigt for +morgenlyset, og husker kun hendes stemme. Havfruen kan ikke erklære hvem hun er, +da hun mangler sin tunge. Prinsen gifter sig med den prinsesse hans far har +valgt til ham, og den tidligere havfrue går grædende til havets bred. +Da hendes tårer blander sig med det salte vand, sender Havheksen hende en besked: +Hun kan få sin tunge igen, sin fiskehale og hele sin tilværelse med slot på +havets bund. Hun skal bare dræbe prinsen med en kniv, og bringe hans hjerte +til heksen. Ellers vil hun blive til skum på havet. + +Det nægter hun, og for anden gang ofrer hun sig. Første gang forlod hun sin +verden for at søge efter kærlighed. Anden gang ofrede hun alt for den, hun +elskede, uden at forvente noget til gengæld. + +Det er en romantisk fortælling om kærlighed og om at ofre sig. +"""]] + +Jeg var ret glad for min version, der lader sig fortælle på to minutter, +og som rammer en stemning. Og jeg troede faktisk at sådan var eventyret. +Men jeg kunne ikke huske historien. Faktisk husker jeg, at jeg aldrig har +læst historien helt igennem, for den er så ubærlig. + +Så får man en opgave. Jeg er blevet bedt om at lave havfrue-tema-ture +til en [[havfruekonference i København 24. - 27. Oktober i København|http://www.islanddynamics.org/mermaidconference.html]]. +Forskere og fortolkere fra den hele verden vil komme til København for +at hellige sig havfruevidenskaben og de dertil knyttede lidenskaber og +lidelser. Derfor åbnede jeg HC Andersens eventyr igen. Og jeg fandt ud af, +at jeg faktisk ikke kunne huske historien i sin helhed. + +En af de ting jeg skar bort - af hensyn til taletiden - var Havfruens +fem søstre, der er ved overfladen år før hende, og til sidst giver deres +hår til Havhexen for at hun vil tilbyde at redde den lille havfrue. +Men der er også et helt tempel med unge piger, som finder prinsen +(efter havfruen råber), og der er Luftens Døtre (se om dem senere). +Altså hele tre søsterskaber. De må symbolisere noget. Men dem så jeg +bort fra i mit forsøg på at skabe en handlende hovedperson. + +[[!img harryclarkehavfrue.png class="high" caption="Besøget hos havheksen, Harry Clarke, 1914."]] + +## Den forfærdelige havfrue + +Skønheden ligger i passager, hvor det fortælles hvordan Havfruens fem +søstre stiger op til havoverfladen, når de bliver gamle nok. + +>> Hun dykkede op, just i det Solen gik ned, og det Syn fandt hun var +>> det deiligste. Hele Himlen havde seet ud som Guld, sagde hun, og +>> Skyerne, ja, deres Deilighed kunde hun ikke nok beskrive! røde og +>> violette havde de seilet hen over hende, men langt hurtigere, end de, +>> fløi, som et langt hvidt Slør, en Flok af vilde Svaner hen over +>> Vandet hvor Solen stod; hun svømmede henimod den, men den sank og +>> Rosenskjæret slukkedes paa Havfladen og Skyerne. + +Sådan beskriver digteren det, da en af Havfruens storesøstre stiger op +til overfladen, og eventyret er fuld af skønne billeder. Men også af en +handling, hvor Havfruen spiller en mærkelig passiv rolle. + +Javel, hun redder ham efter skibbruddet, og bærer bare prinsen til kysten. +Men hun synger ikke for ham, giver ham ikke livet tilbage. Hun råber bare +på hjælp og gemmer sig, og lader andre om at finde prinsen. Prinsen ser +hende ikke, før hun – senere og uden tunge – bliver fundet som jordisk +pige ved havets bred nær slottet. Altså er det aldrig hende, prinsen +faktisk genkender. Til sidst dræber hun ham ikke. Hun lader ham gå, +og åbner sig for udslettelse. + +Havfruen har faktisk aldrig haft en chance. Til gengæld bliver hun i +eventyrets sidste halvanden side indrulleret i et søsterskab af luftens +ånder, og skal udstå en 300 års periode af tjenester, før hun måske får +en sjæl. Hendes prøvetid kan blive forkortet ved at møde yndige børn, +men at møde onde børn lægger til den tid hun må tjene. + +Det inspirerer til en sagtmodig selvopofrelse – hvis man identificerer +sig med Havfruen. Eller er det bare en billig opfordring til at børn +skal være flinke, og ikke uartige og onde? + +Det emmer af smertesmageri og skærsild og at være tilfreds med at lide uset. +Det er ikke noget jeg rigtig kan forsvare at læse for mine døtre. + +[[!img bilibinhavfrue.png class="solo" caption="Besøget hos havheksen, Ivan Bilibin, 1937."]] + +## Den enestående Havfrue + +Havfruen var også nyskabende ved bare at være hovedperson. Måske er hun +den første litterære hovedperson, som er andet end et menneske. Jo, der +var eventyr med mennesker, fortryllede til dyr, som får deres skikkelse +igen. Men for havfruen er mennesketilværelsen en fase mellem hav og himmel. +Jo, der var fabler omtalende dyr, fra Æsop til La Fontaine. Men fablerne +er moralske lignelser, og dyrene er figurer. Jo, der var myter om guder +og helte. Guderne var nok overmenneskelige, men mere end uhyrer, titaner +og jætter. + +Havfruen får den store indlevelse fra læseren. Vi oplever, sanser og håber +gennem havfruen. Hun åbner en hel verden af indblik og identifikation. +Og samtidig er hun så ulideligt lidende og en bly bænkevarmer. + +Der er skygger af HC Andersens egen rejse fra sin fattige opvækst i +Odense til livet blandt Københavns åndelige elite, og fornemmelsen af +den fremmedhed han åbenbart selv følte. Der kan også være et spor af +uforløst og fortiet kærlighed. + +Det var meget sent jeg lærte Havfruen at kende. Faktisk måtte jeg læse +historien i bidder, for den gjorde mig arrig og mismodig. + +Jeg ved med mig selv at jeg bliver nødt til at fortælle den igen, når jeg +igen skal guide turister. + +Og denne gang kan jeg ikke bilde mig ind, at jeg forstår Den Lille Havfrue. + +[[!img lasirena.jpg class="tall"]] +--- +[[Læs om Havfruens Halshugning i 1964, måske Danmarks mærkeligste forbrydelse, og Jørgen Sørøvers særdeles suspekte tilståelse|vejviseren/havfruedigt/]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren havfruer]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2017-10-01"]] diff --git a/vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn b/vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn deleted file mode 100644 index c6b7066d..00000000 --- a/vejviseren/havneoversigt_nordoest.mdwn +++ /dev/null @@ -1,134 +0,0 @@ -[[!meta title="Havneoversigt: Holmen og Christianias Volde"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Et stort hjørne af København har rejst sig fra vandet siden ca. 1700. -Tag turen over Christianas volde, Holmens velordnede verden og til -Christianshavns nordligste øer. - -[[!img strandskilt.jpg class="blog" link="/vejviseren/havneoversigt_nordoest"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]] - -""" -else=""" - -# Havneoversigt: Holmen og Christianias Volde - -Den nordøstligste del af det indre København er en verden for sig. -På Holmen kan man få en vægtløs og landlig fornemmelse af at være langt -fra verden. På Christianias skovbevoksede skråninger kan man drømme sig væk. -Øerne ligger dog ”inden for voldene, og kilden til den særlige stemning -ligger i områdets militære fortid, hvor landskabet her blev hævet fra havbunden. - -[[!img oversigtskort.jpg class="solo"]] - -Der er forskel på det anarkistiske Christiania og Holmens velordnede -verden af læreanstalter og luksusboliger. Langt op i 1900-tallet var begge -dele lukkede verdener. ”Staden” blev erobret i 1971, da hæren opgav -voldområdet, og i 1991 blev Holmen åbnet op for offentlighedens undrende øjne. -I 2015 fortsætter historien, som nye broer rykker begge dele tættere på den travle by. - -## Kongens København i vandet -Dette hjørne af byen er opstået af landvindinger i den tid, da byen virkelig -var Kongens København. De mænd, der byggede volde, bankede pæle ned i det lave -vand og fyldte øer op med skibsskrog, sten og skidt, tilhørte Kongens hær, -Kongens flåde, eller arbejdede for købmænd og kompagnier og laug med kongelig -kommission og privilegier. - -Christian IV åbnede for indvindingen af vådområderne mod Amager da han anlagde -Christianshavn i 1612, som en lille befæstet ø mellem Søndervoldstræde og Bådsmandsstræde. -Svenskerne stormede bydelens volde uden held i 1658. - -[[!img koebenhavnsbrand1728b36s19_udsnit.jpg class="solo" caption="På kortet over København i 1728 ser man det store vandområde der er endt bag de nye volde, hvor Holmen nu ligger. Den lille ø i midten er Motzmanns Plads, der nu er Papirøen. Det gule område i byen nederst til højre markerer de dele af København der brændte ned i 1728. Men det er en anden historie."]] - -## Defensionen: Hæren -Derefter blev voldene fornyet og forstærket til land og til vands - i vores -område med en imponerende bue af bastioner, der fik navn efter kongehusets medlemmer, -Ulrik, Vilhelm, Sofie Hedvig, Carl, Frederik, Carl, Charlotte Amalie og Quintus. -For enden ligger batteriet Sixtus opkaldt efter Christian 6. - -Voldene havde udsyn over Amagers nordpynt og Øresund, og endte under Bådsmandsgade -Kaserne på Christianshavn. Kasernen blev taget ud af brug i 1969, og blev erobret -indefra i 1971 af slumstormere og beboere, der ledte efter plads til liv og drømme. -Siden da har Christiania været har været en kulturel og politisk slagmark. -Men det kan man godt komme til at glemme, når man udforsker de tilvoksede -volde og ydre bastioner i Staden. - -[[!img voldsjov.jpg class="solo" caption="Dette er også Christiania, nemlig de skovklædte volde fra den gamle befæstning, med lidt beboelse her og dér."]] - -På den anden side af stadsgraven ligger Dyssen – det yderste Christiania. -Det er den gamle enveloppe, som er et snævert forværk til Volden med murede -fæstningshuse i trekantede redaner. De nu er bo-områder med navne som -Kosmiske Blomst og Fakirskolen. - -Umiddelbart udenfor dét ligger en række kolonihaveforeninger. -Også Refshaleøen med det gamle B&W er vokset ud fra voldene mod nord langs havnen. -Hundrede års udvikling har udvisket voldenes karakter af fæstningsværk. - -Christiania og Refshaleøen bliver emner for fremtidige artikler. - -[[!img erdkehlgrav_2010.jpg class="solo" caption="Erdkehlgraven er det 'indre ocean' mellem Volden og Holmen. Det er resterne af det store åbne vandområde på det ældre kort herover."]] - -## Nyholm, Flådens leje og Orlogsværftet - -Volde og bastioner blev anlagt rummeligt, så et stort vandområde endte -inden for byen. Det var Flådens Leje, hvor krigsflåden lå klar til at -blive udrustet med få dages varsel. Ved den nordlige ende af befæstningen -blev øen Nyholm anlagt i 1693. På Nyholm blev sejlskibe bygget på store beddinger. -Spanteloftsbygningen, Takkelagehusene og mastekranen indgik i bygningen -og vedligeholdet af flåden. Senere bygninger er opført i takt med -tidens behov, og gør Nyholm til noget af en rodebutik. - -[[!img flaadensleje1746.jpg class="solo" caption="Mastekranen på Holmen i brug ved kølhaling af et krigsskib. Det krænges om på siden, så stykket normalt under vandlinjen kan renses og tættes. Trækket fra kranen sled på skibet, men der var ikke tørdokker nok til vedligehold af hele den dansk-norske flåde. Tegning af Clemens Mogensen fra 1750’erne."]] - -Molen Elefanten blev anlagt på skroget af et gammelt krigsskib der var -fyldt med sten og sænket der. I fortiden gik en træbro over til Sjælland, -så arbejderne – Flådens Faste Stok – kunne gå på arbejde fra Nyboder. -Nyholm er stadig flådens hovedkvarter med offentlig adgang de fleste dage. - -År 1700 lå et vandområde på 1,5 kilometer mellem Nyholm og Christianshavn. -Her byggede flåden ud gennem 150 år, for at opfylde sine krav til plads -og produktion. Holmene bar skiftende navne. ”Langøen” og ”Opmudringsøen” -er i dag Frederiksholm, den største af øerne. Foran ligger Dokøen, hvor -Operaen dominerer. På disse øer blev Orlogsværftet udbygget i 1800-tallet. -Her blev der tømret kanonbåde i træ, sejlskibe blev ombygget til -panserfregatter, og slagskibe og torpedobåde er blevet konstrueret. - -[[!img mastekran_torpedobaad.jpg class="solo" caption="Mastekranen og Torpedobåden Sehested, som nu er et museumsskib. Under den kolde krig blev fartøjer som denne bygget i Torpedobådshallen i den sydlige del af Frederiksholm (dengang Orlogsværftet)."]] - -Fra Christianshavn kom der adgang til Orlogsværftet via Arsenaløen, -men frem til enden af den Kolde Krig var her kun adgang for militærfolk -og værftsarbejdere. Mange af arbejderne boede i det fattige Christianshavn. - -## De civile. Købmænd, kompagnier og skibsværfter. -Christianshavn voksede fra år 1700 nordpå i retning af Holmen. -Købmanden Andreas Bjørn fik kongens tilladelse til at opfylde det, -der i dag Wilders Plads. Her ligger Grønlands Handels Plads, som var -et Kongeligt Kompagni med både privilegier og pligter i handelen på -Nordatlanten. Bodenhoffs Plads opstod som skibsværft på vestsiden af -Christianshavn Kanal, et område hvor der ligger arbejderboliger og -alment boligbyggeri fra hver sin ende af 1900-tallet. - -Havneområderne er ikke skabt for fodgængernes skyld. Havnens vandrette -logik betød at alt blev transporteret på skibe og pramme, og broer -mellem holmene var mest i vejen. Hverken værnepligtige eller arbejdere -klagede over omveje. Det siges dog at området Halvtolv på kanten af -Arsenaløen fik sit navn, fordi arbejderne dér skulle forlade værkstederne -klokken 11.30 for at nå til frokostmessen når middagsklokken lød. -I dag er Halvtolv navnet på en bebyggelse med nye lejligheder. - -[[!img detaljekort.jpg class="solo"]] - -Læs artikel om øerne mellem Christianshavn og Holmen, skrevet i Januar efter [[åbningen af to af de nye broer.|/vejviseren/broer-og-holme/]]. Det er det område der er dækket af kortet herunder. - -Forsvar, flåde og handel har været med til at forme et landskab med -fred og plads til eftertanke. Det er først i vor tid at vi fæstner -øerne sammen med flere broer for fodgængere og cykler. Vi kan nyde de -nye forbindelser, men vi skal også respektere stedets ånd. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted christianshavn holmen]] -[[!meta date="2015-01-22"]] diff --git a/vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md b/vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md new file mode 100644 index 00000000..c6b7066d --- /dev/null +++ b/vejviseren/havneoversigt_nordoest/index.md @@ -0,0 +1,134 @@ +[[!meta title="Havneoversigt: Holmen og Christianias Volde"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Et stort hjørne af København har rejst sig fra vandet siden ca. 1700. +Tag turen over Christianas volde, Holmens velordnede verden og til +Christianshavns nordligste øer. + +[[!img strandskilt.jpg class="blog" link="/vejviseren/havneoversigt_nordoest"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/havneoversigt_nordoest/]] + +""" +else=""" + +# Havneoversigt: Holmen og Christianias Volde + +Den nordøstligste del af det indre København er en verden for sig. +På Holmen kan man få en vægtløs og landlig fornemmelse af at være langt +fra verden. På Christianias skovbevoksede skråninger kan man drømme sig væk. +Øerne ligger dog ”inden for voldene, og kilden til den særlige stemning +ligger i områdets militære fortid, hvor landskabet her blev hævet fra havbunden. + +[[!img oversigtskort.jpg class="solo"]] + +Der er forskel på det anarkistiske Christiania og Holmens velordnede +verden af læreanstalter og luksusboliger. Langt op i 1900-tallet var begge +dele lukkede verdener. ”Staden” blev erobret i 1971, da hæren opgav +voldområdet, og i 1991 blev Holmen åbnet op for offentlighedens undrende øjne. +I 2015 fortsætter historien, som nye broer rykker begge dele tættere på den travle by. + +## Kongens København i vandet +Dette hjørne af byen er opstået af landvindinger i den tid, da byen virkelig +var Kongens København. De mænd, der byggede volde, bankede pæle ned i det lave +vand og fyldte øer op med skibsskrog, sten og skidt, tilhørte Kongens hær, +Kongens flåde, eller arbejdede for købmænd og kompagnier og laug med kongelig +kommission og privilegier. + +Christian IV åbnede for indvindingen af vådområderne mod Amager da han anlagde +Christianshavn i 1612, som en lille befæstet ø mellem Søndervoldstræde og Bådsmandsstræde. +Svenskerne stormede bydelens volde uden held i 1658. + +[[!img koebenhavnsbrand1728b36s19_udsnit.jpg class="solo" caption="På kortet over København i 1728 ser man det store vandområde der er endt bag de nye volde, hvor Holmen nu ligger. Den lille ø i midten er Motzmanns Plads, der nu er Papirøen. Det gule område i byen nederst til højre markerer de dele af København der brændte ned i 1728. Men det er en anden historie."]] + +## Defensionen: Hæren +Derefter blev voldene fornyet og forstærket til land og til vands - i vores +område med en imponerende bue af bastioner, der fik navn efter kongehusets medlemmer, +Ulrik, Vilhelm, Sofie Hedvig, Carl, Frederik, Carl, Charlotte Amalie og Quintus. +For enden ligger batteriet Sixtus opkaldt efter Christian 6. + +Voldene havde udsyn over Amagers nordpynt og Øresund, og endte under Bådsmandsgade +Kaserne på Christianshavn. Kasernen blev taget ud af brug i 1969, og blev erobret +indefra i 1971 af slumstormere og beboere, der ledte efter plads til liv og drømme. +Siden da har Christiania været har været en kulturel og politisk slagmark. +Men det kan man godt komme til at glemme, når man udforsker de tilvoksede +volde og ydre bastioner i Staden. + +[[!img voldsjov.jpg class="solo" caption="Dette er også Christiania, nemlig de skovklædte volde fra den gamle befæstning, med lidt beboelse her og dér."]] + +På den anden side af stadsgraven ligger Dyssen – det yderste Christiania. +Det er den gamle enveloppe, som er et snævert forværk til Volden med murede +fæstningshuse i trekantede redaner. De nu er bo-områder med navne som +Kosmiske Blomst og Fakirskolen. + +Umiddelbart udenfor dét ligger en række kolonihaveforeninger. +Også Refshaleøen med det gamle B&W er vokset ud fra voldene mod nord langs havnen. +Hundrede års udvikling har udvisket voldenes karakter af fæstningsværk. + +Christiania og Refshaleøen bliver emner for fremtidige artikler. + +[[!img erdkehlgrav_2010.jpg class="solo" caption="Erdkehlgraven er det 'indre ocean' mellem Volden og Holmen. Det er resterne af det store åbne vandområde på det ældre kort herover."]] + +## Nyholm, Flådens leje og Orlogsværftet + +Volde og bastioner blev anlagt rummeligt, så et stort vandområde endte +inden for byen. Det var Flådens Leje, hvor krigsflåden lå klar til at +blive udrustet med få dages varsel. Ved den nordlige ende af befæstningen +blev øen Nyholm anlagt i 1693. På Nyholm blev sejlskibe bygget på store beddinger. +Spanteloftsbygningen, Takkelagehusene og mastekranen indgik i bygningen +og vedligeholdet af flåden. Senere bygninger er opført i takt med +tidens behov, og gør Nyholm til noget af en rodebutik. + +[[!img flaadensleje1746.jpg class="solo" caption="Mastekranen på Holmen i brug ved kølhaling af et krigsskib. Det krænges om på siden, så stykket normalt under vandlinjen kan renses og tættes. Trækket fra kranen sled på skibet, men der var ikke tørdokker nok til vedligehold af hele den dansk-norske flåde. Tegning af Clemens Mogensen fra 1750’erne."]] + +Molen Elefanten blev anlagt på skroget af et gammelt krigsskib der var +fyldt med sten og sænket der. I fortiden gik en træbro over til Sjælland, +så arbejderne – Flådens Faste Stok – kunne gå på arbejde fra Nyboder. +Nyholm er stadig flådens hovedkvarter med offentlig adgang de fleste dage. + +År 1700 lå et vandområde på 1,5 kilometer mellem Nyholm og Christianshavn. +Her byggede flåden ud gennem 150 år, for at opfylde sine krav til plads +og produktion. Holmene bar skiftende navne. ”Langøen” og ”Opmudringsøen” +er i dag Frederiksholm, den største af øerne. Foran ligger Dokøen, hvor +Operaen dominerer. På disse øer blev Orlogsværftet udbygget i 1800-tallet. +Her blev der tømret kanonbåde i træ, sejlskibe blev ombygget til +panserfregatter, og slagskibe og torpedobåde er blevet konstrueret. + +[[!img mastekran_torpedobaad.jpg class="solo" caption="Mastekranen og Torpedobåden Sehested, som nu er et museumsskib. Under den kolde krig blev fartøjer som denne bygget i Torpedobådshallen i den sydlige del af Frederiksholm (dengang Orlogsværftet)."]] + +Fra Christianshavn kom der adgang til Orlogsværftet via Arsenaløen, +men frem til enden af den Kolde Krig var her kun adgang for militærfolk +og værftsarbejdere. Mange af arbejderne boede i det fattige Christianshavn. + +## De civile. Købmænd, kompagnier og skibsværfter. +Christianshavn voksede fra år 1700 nordpå i retning af Holmen. +Købmanden Andreas Bjørn fik kongens tilladelse til at opfylde det, +der i dag Wilders Plads. Her ligger Grønlands Handels Plads, som var +et Kongeligt Kompagni med både privilegier og pligter i handelen på +Nordatlanten. Bodenhoffs Plads opstod som skibsværft på vestsiden af +Christianshavn Kanal, et område hvor der ligger arbejderboliger og +alment boligbyggeri fra hver sin ende af 1900-tallet. + +Havneområderne er ikke skabt for fodgængernes skyld. Havnens vandrette +logik betød at alt blev transporteret på skibe og pramme, og broer +mellem holmene var mest i vejen. Hverken værnepligtige eller arbejdere +klagede over omveje. Det siges dog at området Halvtolv på kanten af +Arsenaløen fik sit navn, fordi arbejderne dér skulle forlade værkstederne +klokken 11.30 for at nå til frokostmessen når middagsklokken lød. +I dag er Halvtolv navnet på en bebyggelse med nye lejligheder. + +[[!img detaljekort.jpg class="solo"]] + +Læs artikel om øerne mellem Christianshavn og Holmen, skrevet i Januar efter [[åbningen af to af de nye broer.|/vejviseren/broer-og-holme/]]. Det er det område der er dækket af kortet herunder. + +Forsvar, flåde og handel har været med til at forme et landskab med +fred og plads til eftertanke. Det er først i vor tid at vi fæstner +øerne sammen med flere broer for fodgængere og cykler. Vi kan nyde de +nye forbindelser, men vi skal også respektere stedets ånd. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted christianshavn holmen]] +[[!meta date="2015-01-22"]] diff --git a/vejviseren/hca_og_byen.mdwn b/vejviseren/hca_og_byen.mdwn deleted file mode 100644 index a07e811b..00000000 --- a/vejviseren/hca_og_byen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,266 +0,0 @@ -[[!meta title="Der var så gyseligt inde i byen - H.C. Andersen og den store stad"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img hcarosenborgsvinedreng.png class="blog" link="/vejviseren/hca_og_byen"]] - -København ligger mellem linierne i H.C. Andersens forfatterskab. -Kongens by - og bylivet i det hele taget - er beskrevet eventyrlig, idyllisk og gyselig i hans forfatterskab. - - -[[Læs mere...|vejviseren/hca_og_byen]] - -""" -else=""" - -# Der var så gyseligt inde i Byen - H.C. Andersen og den store Stad -af Paul Hartvigson, 31.3. 2019 - -*”Der er så dejligt ude på landet”* i H C. Andersens Eventyr, -med andedam, skræppeblade, herregårde og det lille hus der ligger ”hist hvor vejen slår en bugt”. - -H.C. Andersen var alligevel bybo. Hjembyen Odense var Kongerigets andenstørste by dengang, -selv om den fynske natur rakte ind over alt, i købstaden som åen bugter sig igennem. -I over 50 år var København base og omdrejningspunkt for digterens liv. -Hans mange rejser bragte ham til store stæder som Paris, Rom, London og Konstantinopel. - -H.C. Andersen er bybo, men ikke rigtig bymenneske, -og en vis uro ved byens uforudsigelige verden skinner igennem i hans værk. - -## Andersen ankommer - -> Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn; -> derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen. - -[[!img frederiksbergudsigt1820.png class="high" caption="Udsigten fra Frederiksberg Slot ind mod København er fra 1820, året efter Andersens ankomst."]] - -Det er nemt at forestille sig turen gennem den kongelige have og alleen, -og det anderledes travle stykke forstad, hvor Vesterbrogade løber i dag. -Man kan godt forestille sig bondemanden fra *Hvad Fatter Gør er Altid det Rigtige* foretage sine uheldige byttehandler her, -i det leben der var med uofficielle prangeri uden for byens porte. -Jo nærmere byen kommer, des større er bondemandens ydmygelse. -Og man kan forestille sig den kro, hvor han sætter sig ind med sin sæk med rådne æbler til sidst. - -> ”Mange fremmede var her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, -> og de er så rige, at deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!” - -Et eventyrligt held vender bondemandens skæbne, uden han når helt til markeds. - -Den første dag i København gik Andersen urørt gennem mylderet, som han ikke forstår, og som ikke gælder ham. - -> Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte »Jødefeide«, -> der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande; -> hele Byen var i Bevægelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne; -> dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre, -> jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i Kjøbenhavn, min Verdens Stad. - -”Jødefeiden” var et angreb fra nogle københavnere på byens jøder, -med afsæt i den økonomiske krise, som jøderne ingen indflydelse havde haft på. -Det kom fem år efter de danske jøder havde fået nærmest lige rettigheder, -så den integration gik frem og tilbage. -Historien om Jødefejden vender vi tilbage til i Efteråret 2019. -Også om H.C. Andersen og hans mange jødiske venner. - -[[!img joedefejde.jpg class="high" caption="Soldater beskytter en gammel jøde ved Nikolaj Kirke. -Frederik VI endte med at slå hårdt ned på jødeforfølgelserne i København, da de havde stået på i næsten et halvt år. -(... gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, hvor de nippedes og nappedes... fra Vanddråben, se længere nede.)"]] - -Det var mødet med en uforskammet billethøker ved det Kongelig Teater, -der fik den håbefulde unge Hans Christian til at flygte i panik. -Her ved porten til hans længsler blev bylivet for påtrængende for den unge nytilkommer. - -## Øjne så store som Rundetårn - -> ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! Én, to!” - -Fyrtøjet var det første eventyr i den første samling af H.C. Andersens eventyr fra 1835. -Soldaten kommer til den store by. -Han har fået guldet af hundene, hvor den største har øjne så store som Rundetårn, -og der er andre referencer, der smager af København. -Soldaten forlyster sig og ”går på Komedie og i Kongens Have”. -Han formøbler sine penge, og opdager fyrtøjets sande magt, får kysset prinsessen. -Og da han bliver fanget, bliver han sat i kachotten. -Og det er her han råber ud og får en forbipasserende skomagerdreng. - -[[!img domhus_arrestvindu.jpg class="high" class="solo"]] - -Her er et vindue til C.F. Hansens Arresthus i Slutterigade. -På mine byvandringer påstår jeg rask væk, at det var lige dét sted, som inspirerede H.C. Andersen. -Og når han er passeret gennem Slutterigade har fanger kigget ud på ham gennem underetagens tremmer. -Men det kunne lige så godt være arresten i Fåborg, -Varde eller Ebeltoft, som læserne tænkte på, når de sad med historien. - -Og selvfølgelig kan H.C. Andersen ikke kalde det København, -når soldaten foranstalter en politisk omvæltning, -og får ikke bare prinsessen og det halve kongerige, -for H.C. Andersen så på den egenrådige landsfader Frederik VI med ærefrygt, -og kom tæt på de senere konger, Christian VIII og Frederik VII. - -[[!template id=note text="""En politisk ukorrekt og sexistisk soldat. -Han halshugger heksen (sin kvindelige arbejdsgiver), bare fordi hun er en heks. - -Han bortfører prinsessen og kysser hende mens hun sover. -> ”Soldaten måtte kysse hende, han kunne ikke lade være, for det var en rigtig soldat”. -Det er jo et #metoo moment lige dér. - -Og hvad der kunne være hans sidste ønske før han skal henrettes: -Han beder om at ryge! Det er jo ikke et godt eksempel i dag!"""]] - -## Idyl i byen - -H.C. Andersens eventyr kan udspille sig i hvilken som helst by. -Den standhaftige tinsoldat kommer fra haven og i rendestenen, -snemanden lever sit korte liv i en gård i en by, -og Kay og Gerda fra Snedronningen lever lige over for hinanden i et par huse i en smal gyde. -Og læserne kunne forestille sig optoget i Kejserens Nye Klæder og Klods Hans på deres hjemmebane. - -[[!img hcaskorstenskyline.png class="high" caption="Det er alt for meget - siger Hyrdinden i eventyret - Det kan jeg ikke holde ud. Verden er alt for stor!"]] - -Dette er H.C. Andersen underspillet. -Han ser detaljen, det genkendelige, og skal ikke have placeret Christiansborg -eller Sankt Petri spir i billedet, når han skriver. -Det er netop ikke stilen i hans eventyr. - -H.C. Andersens selvbiografi *Mit Livs Eventyr* byder ikke på mange tidsbilleder af København. -Han når at oprulle et omfattende galleri af kendte kunstnere i København, -og som sådan er bogen en fantastisk nøgle til hovedstaden i den periode vi kalder Guldalderen. - -Et sted er der dog et rørende billede af familiens Collins bolig, -der blev et andet hjem for digteren, en gammel gård ved den fornemme Bredgade, med palæer som naboer. - -> Da Kjøbenhavns Østerport stod for Enden af Østergade, -> og det nuværende Kongens Nytorv var aaben Mark, -> laae der henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren; -> det var dette Huus, der siden længe, til for faa Aar siden, laae skjævt og kantet, -> en Bindingsværks Bygning i den anseelige Gade; -> en gammeldags Træ-Altan førte op til Indgangen i første Stokværk; -> det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag, -> men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl. -> Dette Huus skulde blive mig et forældreligt Hjem, -> og hvo dvæler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet? -> Nu pranger her en ny, pyntelig Gaard. - -Han udbreder temaet i fortællingen ”Det Gamle Hus”. - -[[!img collinskegaard.jpg class="high" caption="Den Collinske gård ca. 1850, dog uden grønne træer, som H.C. Andersen har med i beskrivelsen."]] - -Man kan også kigge i Vejviseren, hvis man skal have styr på København i 1800-tallet. -Her kan man se hvem som er hvem, hvor de bor (blandt andet H.C. Andersen), -og ikke mindst hvor fornemme de er, i vores artikel om [[Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] - -## København genkendt og gyselig - -H.C. Andersens første roman har en meget københavnsk titel *Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 29*. -Fodreise er skrevet i en fabulerende og kunstfærdig stil. -Den foregår på det bestemteste i København, hvor Børsen, Druknehuset, -Langebro, Vor Frelser Kirke og Amagerport optræder. -Alligevel er stederne udstyr i en tankeleg, som byggeklodser hos et barn -eller kulisser i tankernes teater. - -En sjældent eventyr, der foregår i København er Lykkens Galoscher. -Fortællingen er nærmest en fantastisk og filosofisk novelle. -Etatsråd Pram søger forgæves at komme fra Østergade hjem til Christianshavn, -men er endt i Kong Hans' tid på grund af det magiske fodtøj. -Og når fortællingen skal rejse i tid, er det mest overbevisende at det foregår fra et konkret sted. -Senere episoder i fortællingen udspiller sig på Frederiks Hospital -og det landlige Frederiksberg, men byen beskrives ikke så nøje. -Det er en rodet, fortumlet og traumatiserende oplevelse, -der venter dem der trækker i Lykkens Galocher. -De ryger i pløret, farer til månen, kommer til at sidde fast i et gitter -eller når til dødens rand. Det er en byhistorie med farlige forbyttelser. - -Byens mylder og kaos er også til stede i den korte historie Vanddråben (1848), -hvor to trolde kigger ind i en dråbe mosevand gennem et forstørrelsesglas, -og mikroberne kommer til at ligne beboerne i en stor by. - -> ”Og Trolden, som intet Navn havde, saae igjennem Forstørrelsesglasset. -> Det saae virkeligt ud, som en heel By, hvor alle Mennesker løbe om uden Klæder! -> Det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, -> hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. -> Hvad der var nederst skulde øverst og hvad der var øverst skulde nederst!” - -Det er det skræmmende, skubbende byliv med den indbyggede grusomhed, som han beskriver. -Og måske også hans egen frygt for hånlige ord og kritikere, som han afslører. - -[[!img frueplads1860.png class="high" caption="H.C. Andersens lærer udi naturvidenskaben var H.C. Ørsted. -Billedet fra Frue Plads 1860 ånder ophøjet fred, og ikke det kriblende kaos af alle mod alle, som kan aflæses i eventyret Vanddråben."]] - -## Hovedpersoner kommer til en hovedstad - -H.C. Andersen var stolt af sine romaner, som han regnede for mere end sine eventyr. -De er skrevet for voksne, og det er del af tiden, at de klart skal beskrive verden. -Romanernes hovedpersoner er fattige unge mennesker, der søger en vej i livet. -Og her er byen et drømmenes mål, der kan udfordre helten. -Således gør den unge Christian i at sejle som skibsdreng ind i København i *Kun en Spillemand* fra 1837. - -> Nu beskinnede Solen de mange halvfærdige Skibe paa Værfterne, -> Arbeidsfolkene bleve synlige, og Skibet gled ind i den brede Strøm mellem Holmen og Kjøbenhavn; -> da dykkede Bygninger, Taarne og Broer frem, man seilede lige op af en Gade det var Nyhavn. -> Høie Huse hævede sig paa begge Sider, saa mange Etager havde intet Huus i Svendborg. -> Store og smaa Skibe laae ved Siden af hinanden i den brede Kanal, -> og fra hvert vaiede brogede Flag, thi der var et Bryllup der i Havnen, og saa flages der. -> Det var en Pragt, som om Kongen skulde komme. -> I de smalle Gader, paa hver Side af Kanalen bruste Karreeter og Vogne forbi Folk raabte og skreg. -> Herrer og Damer, pyntede, som Herskaber, gik forbi uden at hilse hinanden. - -[[!img nyhavnstik.png class="high" caption="H.C. Andersen boede selv i Nyhavn 20, da han skrev romanen, -så det var livet, der omgang ham selv, som han beskriver. -Det er som om han kan opleve storbyens liv med sin unge hovedperson som et par briller."]] - -Christian oplever byens kontraster i følgeskab med et par matroser -der slæber den naive dreng på bordellet Steffen-Karreet. -Det kunne være i den skumle Peder Madsens Gang eller en af de usle gader omkring Nikolaj Kirke. - -> De gik over den store Plads. Her sad en Malmkonge til Hest, og uden om fire sorte Kæmpeskikkelser. -> Bygningerne, han saae, syntes Slotte, og i Gaden de betraadte straalede Boutikerne den ene prægtigere end den anden. -> Her var en Trængsel som til et Marked; Vognene foer forbi, langt stærkere end til Raadstueballet i Svendborg. -> Nu kom de ind i smaa Gader, men Husene vare ligesaa høje, og deilige fornemme Damer, -> stadselige som til Bal, sad ved de aabne Vinduer og hilsede saa høfligt og venligt, ligesom om de kjendte Folk. -> Ved Gadehjørnet paa den kolde smudsige Trappesteen sad en ung dødbleg Kone i Pjalter, -> en lille halvnøgen Dreng laae grædende med Hovedet i hendes Skjød, et guult sygt Barn diede det udhungrede Bryst; -> hun lagde Hovedet tilbage og bandede, syntes hverken at have Sands for det større eller mindre Barn.* - -[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class="high" caption="Den berygtede Peder Madsens Gang åbnede lige op i den fine Østergade, -og var en sted med social nød, druk og prostitution, her i P.C. Klæstrups streg. -Området blev saneret og det fine Ny Østerbade blev opførst i stedet i 1890'erne."]] - -H.C. Andersen skildrer situationen med en uskyld der både er helt gennemsigtig og som man kan tro på. -Byen helt tæt på og i fokus er et farligt og forræderisk sted, -og der foregår mere, end man måske har helt lyst til at forstå. - -Hvad enten man er en tapper soldat med et magisk fyrtøj, -eller en ængsteligt anlagt digter, der har en stor drengs hjerte. - -## En ekstra ankomst - -Fra Romanen "De to Baronesser" 1848. -En anden ung person kommer ind fra landet, og byen viser sig fra sin mørke side. - -> Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, -> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, -> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, -> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; -> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, -> paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. - -[[Læs mere af H.C. Andersens beskrivelse af Flyttedag i København, hvor en anden uskyldig hovedperson ankommer til den overvældende og farlige storby.|/vejviseren/flyttedag_hca]] - -## Ture og artikler - -[[Oversigtsside over byvandringer om H.C. Andersen|/hcandersen]] -[[Hvem er hvem i Guldalderen: Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - ---- - -## Kilder -H.C. Andersen "Mit Livs Eventyr" og andre værker, blandt andet gengivet på denne hjemmeside: -[HC Andersen information under Visit Odense. Hjemmeside lavet med grundighed og begejstring.](https://www.hcandersen-homepage.dk) -[H.C. Andersencenteret på Syddansk Universitet. Hjemmeside.](http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=boliger) -Flemming Luundgreen-Nielsen "København: dødsfjende-hjertenkær" i antologien "København læst og påskrevet" (1997). -Johan de Mylius: "H.C. Andersen: Mit Danmark" (2001). -"""]] - -[[!tag vejviseren blog]] -[[!tag personer hca guldalder artikel]] -[[!meta date="2019-03-30"]] diff --git a/vejviseren/hca_og_byen/index.md b/vejviseren/hca_og_byen/index.md new file mode 100644 index 00000000..a07e811b --- /dev/null +++ b/vejviseren/hca_og_byen/index.md @@ -0,0 +1,266 @@ +[[!meta title="Der var så gyseligt inde i byen - H.C. Andersen og den store stad"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img hcarosenborgsvinedreng.png class="blog" link="/vejviseren/hca_og_byen"]] + +København ligger mellem linierne i H.C. Andersens forfatterskab. +Kongens by - og bylivet i det hele taget - er beskrevet eventyrlig, idyllisk og gyselig i hans forfatterskab. + + +[[Læs mere...|vejviseren/hca_og_byen]] + +""" +else=""" + +# Der var så gyseligt inde i Byen - H.C. Andersen og den store Stad +af Paul Hartvigson, 31.3. 2019 + +*”Der er så dejligt ude på landet”* i H C. Andersens Eventyr, +med andedam, skræppeblade, herregårde og det lille hus der ligger ”hist hvor vejen slår en bugt”. + +H.C. Andersen var alligevel bybo. Hjembyen Odense var Kongerigets andenstørste by dengang, +selv om den fynske natur rakte ind over alt, i købstaden som åen bugter sig igennem. +I over 50 år var København base og omdrejningspunkt for digterens liv. +Hans mange rejser bragte ham til store stæder som Paris, Rom, London og Konstantinopel. + +H.C. Andersen er bybo, men ikke rigtig bymenneske, +og en vis uro ved byens uforudsigelige verden skinner igennem i hans værk. + +## Andersen ankommer + +> Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn; +> derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen. + +[[!img frederiksbergudsigt1820.png class="high" caption="Udsigten fra Frederiksberg Slot ind mod København er fra 1820, året efter Andersens ankomst."]] + +Det er nemt at forestille sig turen gennem den kongelige have og alleen, +og det anderledes travle stykke forstad, hvor Vesterbrogade løber i dag. +Man kan godt forestille sig bondemanden fra *Hvad Fatter Gør er Altid det Rigtige* foretage sine uheldige byttehandler her, +i det leben der var med uofficielle prangeri uden for byens porte. +Jo nærmere byen kommer, des større er bondemandens ydmygelse. +Og man kan forestille sig den kro, hvor han sætter sig ind med sin sæk med rådne æbler til sidst. + +> ”Mange fremmede var her i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, +> og de er så rige, at deres lommer revner af guldpenge; væddemål gør de, nu skal du høre!” + +Et eventyrligt held vender bondemandens skæbne, uden han når helt til markeds. + +Den første dag i København gik Andersen urørt gennem mylderet, som han ikke forstår, og som ikke gælder ham. + +> Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte »Jødefeide«, +> der da strakte sig gjennem flere af Europas Lande; +> hele Byen var i Bevægelse, stor Menneskestimmel paa Gaderne; +> dog al den Larm og Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre, +> jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i Kjøbenhavn, min Verdens Stad. + +”Jødefeiden” var et angreb fra nogle københavnere på byens jøder, +med afsæt i den økonomiske krise, som jøderne ingen indflydelse havde haft på. +Det kom fem år efter de danske jøder havde fået nærmest lige rettigheder, +så den integration gik frem og tilbage. +Historien om Jødefejden vender vi tilbage til i Efteråret 2019. +Også om H.C. Andersen og hans mange jødiske venner. + +[[!img joedefejde.jpg class="high" caption="Soldater beskytter en gammel jøde ved Nikolaj Kirke. +Frederik VI endte med at slå hårdt ned på jødeforfølgelserne i København, da de havde stået på i næsten et halvt år. +(... gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, hvor de nippedes og nappedes... fra Vanddråben, se længere nede.)"]] + +Det var mødet med en uforskammet billethøker ved det Kongelig Teater, +der fik den håbefulde unge Hans Christian til at flygte i panik. +Her ved porten til hans længsler blev bylivet for påtrængende for den unge nytilkommer. + +## Øjne så store som Rundetårn + +> ”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! Én, to!” + +Fyrtøjet var det første eventyr i den første samling af H.C. Andersens eventyr fra 1835. +Soldaten kommer til den store by. +Han har fået guldet af hundene, hvor den største har øjne så store som Rundetårn, +og der er andre referencer, der smager af København. +Soldaten forlyster sig og ”går på Komedie og i Kongens Have”. +Han formøbler sine penge, og opdager fyrtøjets sande magt, får kysset prinsessen. +Og da han bliver fanget, bliver han sat i kachotten. +Og det er her han råber ud og får en forbipasserende skomagerdreng. + +[[!img domhus_arrestvindu.jpg class="high" class="solo"]] + +Her er et vindue til C.F. Hansens Arresthus i Slutterigade. +På mine byvandringer påstår jeg rask væk, at det var lige dét sted, som inspirerede H.C. Andersen. +Og når han er passeret gennem Slutterigade har fanger kigget ud på ham gennem underetagens tremmer. +Men det kunne lige så godt være arresten i Fåborg, +Varde eller Ebeltoft, som læserne tænkte på, når de sad med historien. + +Og selvfølgelig kan H.C. Andersen ikke kalde det København, +når soldaten foranstalter en politisk omvæltning, +og får ikke bare prinsessen og det halve kongerige, +for H.C. Andersen så på den egenrådige landsfader Frederik VI med ærefrygt, +og kom tæt på de senere konger, Christian VIII og Frederik VII. + +[[!template id=note text="""En politisk ukorrekt og sexistisk soldat. +Han halshugger heksen (sin kvindelige arbejdsgiver), bare fordi hun er en heks. + +Han bortfører prinsessen og kysser hende mens hun sover. +> ”Soldaten måtte kysse hende, han kunne ikke lade være, for det var en rigtig soldat”. +Det er jo et #metoo moment lige dér. + +Og hvad der kunne være hans sidste ønske før han skal henrettes: +Han beder om at ryge! Det er jo ikke et godt eksempel i dag!"""]] + +## Idyl i byen + +H.C. Andersens eventyr kan udspille sig i hvilken som helst by. +Den standhaftige tinsoldat kommer fra haven og i rendestenen, +snemanden lever sit korte liv i en gård i en by, +og Kay og Gerda fra Snedronningen lever lige over for hinanden i et par huse i en smal gyde. +Og læserne kunne forestille sig optoget i Kejserens Nye Klæder og Klods Hans på deres hjemmebane. + +[[!img hcaskorstenskyline.png class="high" caption="Det er alt for meget - siger Hyrdinden i eventyret - Det kan jeg ikke holde ud. Verden er alt for stor!"]] + +Dette er H.C. Andersen underspillet. +Han ser detaljen, det genkendelige, og skal ikke have placeret Christiansborg +eller Sankt Petri spir i billedet, når han skriver. +Det er netop ikke stilen i hans eventyr. + +H.C. Andersens selvbiografi *Mit Livs Eventyr* byder ikke på mange tidsbilleder af København. +Han når at oprulle et omfattende galleri af kendte kunstnere i København, +og som sådan er bogen en fantastisk nøgle til hovedstaden i den periode vi kalder Guldalderen. + +Et sted er der dog et rørende billede af familiens Collins bolig, +der blev et andet hjem for digteren, en gammel gård ved den fornemme Bredgade, med palæer som naboer. + +> Da Kjøbenhavns Østerport stod for Enden af Østergade, +> og det nuværende Kongens Nytorv var aaben Mark, +> laae der henimod St. Anna Kapel, et Landsted, hvor den spanske Minister boede om Sommeren; +> det var dette Huus, der siden længe, til for faa Aar siden, laae skjævt og kantet, +> en Bindingsværks Bygning i den anseelige Gade; +> en gammeldags Træ-Altan førte op til Indgangen i første Stokværk; +> det indre, snevre Gaardsrum havde sit kluntede Trægalleri under det fremspringende Tag, +> men ud til Gaden selv bredte et gammelt Lindetræ sine Grene hen over Gaarden mod den spidse Gavl. +> Dette Huus skulde blive mig et forældreligt Hjem, +> og hvo dvæler ikke gjerne ved at skildre Hjemmet? +> Nu pranger her en ny, pyntelig Gaard. + +Han udbreder temaet i fortællingen ”Det Gamle Hus”. + +[[!img collinskegaard.jpg class="high" caption="Den Collinske gård ca. 1850, dog uden grønne træer, som H.C. Andersen har med i beskrivelsen."]] + +Man kan også kigge i Vejviseren, hvis man skal have styr på København i 1800-tallet. +Her kan man se hvem som er hvem, hvor de bor (blandt andet H.C. Andersen), +og ikke mindst hvor fornemme de er, i vores artikel om [[Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] + +## København genkendt og gyselig + +H.C. Andersens første roman har en meget københavnsk titel *Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 29*. +Fodreise er skrevet i en fabulerende og kunstfærdig stil. +Den foregår på det bestemteste i København, hvor Børsen, Druknehuset, +Langebro, Vor Frelser Kirke og Amagerport optræder. +Alligevel er stederne udstyr i en tankeleg, som byggeklodser hos et barn +eller kulisser i tankernes teater. + +En sjældent eventyr, der foregår i København er Lykkens Galoscher. +Fortællingen er nærmest en fantastisk og filosofisk novelle. +Etatsråd Pram søger forgæves at komme fra Østergade hjem til Christianshavn, +men er endt i Kong Hans' tid på grund af det magiske fodtøj. +Og når fortællingen skal rejse i tid, er det mest overbevisende at det foregår fra et konkret sted. +Senere episoder i fortællingen udspiller sig på Frederiks Hospital +og det landlige Frederiksberg, men byen beskrives ikke så nøje. +Det er en rodet, fortumlet og traumatiserende oplevelse, +der venter dem der trækker i Lykkens Galocher. +De ryger i pløret, farer til månen, kommer til at sidde fast i et gitter +eller når til dødens rand. Det er en byhistorie med farlige forbyttelser. + +Byens mylder og kaos er også til stede i den korte historie Vanddråben (1848), +hvor to trolde kigger ind i en dråbe mosevand gennem et forstørrelsesglas, +og mikroberne kommer til at ligne beboerne i en stor by. + +> ”Og Trolden, som intet Navn havde, saae igjennem Forstørrelsesglasset. +> Det saae virkeligt ud, som en heel By, hvor alle Mennesker løbe om uden Klæder! +> Det var gyseligt, men endnu mere gyseligt at see hvor den Ene puffede og stødte den Anden, +> hvor de nippedes og nappedes, bed hinanden og trak hinanden frem. +> Hvad der var nederst skulde øverst og hvad der var øverst skulde nederst!” + +Det er det skræmmende, skubbende byliv med den indbyggede grusomhed, som han beskriver. +Og måske også hans egen frygt for hånlige ord og kritikere, som han afslører. + +[[!img frueplads1860.png class="high" caption="H.C. Andersens lærer udi naturvidenskaben var H.C. Ørsted. +Billedet fra Frue Plads 1860 ånder ophøjet fred, og ikke det kriblende kaos af alle mod alle, som kan aflæses i eventyret Vanddråben."]] + +## Hovedpersoner kommer til en hovedstad + +H.C. Andersen var stolt af sine romaner, som han regnede for mere end sine eventyr. +De er skrevet for voksne, og det er del af tiden, at de klart skal beskrive verden. +Romanernes hovedpersoner er fattige unge mennesker, der søger en vej i livet. +Og her er byen et drømmenes mål, der kan udfordre helten. +Således gør den unge Christian i at sejle som skibsdreng ind i København i *Kun en Spillemand* fra 1837. + +> Nu beskinnede Solen de mange halvfærdige Skibe paa Værfterne, +> Arbeidsfolkene bleve synlige, og Skibet gled ind i den brede Strøm mellem Holmen og Kjøbenhavn; +> da dykkede Bygninger, Taarne og Broer frem, man seilede lige op af en Gade det var Nyhavn. +> Høie Huse hævede sig paa begge Sider, saa mange Etager havde intet Huus i Svendborg. +> Store og smaa Skibe laae ved Siden af hinanden i den brede Kanal, +> og fra hvert vaiede brogede Flag, thi der var et Bryllup der i Havnen, og saa flages der. +> Det var en Pragt, som om Kongen skulde komme. +> I de smalle Gader, paa hver Side af Kanalen bruste Karreeter og Vogne forbi Folk raabte og skreg. +> Herrer og Damer, pyntede, som Herskaber, gik forbi uden at hilse hinanden. + +[[!img nyhavnstik.png class="high" caption="H.C. Andersen boede selv i Nyhavn 20, da han skrev romanen, +så det var livet, der omgang ham selv, som han beskriver. +Det er som om han kan opleve storbyens liv med sin unge hovedperson som et par briller."]] + +Christian oplever byens kontraster i følgeskab med et par matroser +der slæber den naive dreng på bordellet Steffen-Karreet. +Det kunne være i den skumle Peder Madsens Gang eller en af de usle gader omkring Nikolaj Kirke. + +> De gik over den store Plads. Her sad en Malmkonge til Hest, og uden om fire sorte Kæmpeskikkelser. +> Bygningerne, han saae, syntes Slotte, og i Gaden de betraadte straalede Boutikerne den ene prægtigere end den anden. +> Her var en Trængsel som til et Marked; Vognene foer forbi, langt stærkere end til Raadstueballet i Svendborg. +> Nu kom de ind i smaa Gader, men Husene vare ligesaa høje, og deilige fornemme Damer, +> stadselige som til Bal, sad ved de aabne Vinduer og hilsede saa høfligt og venligt, ligesom om de kjendte Folk. +> Ved Gadehjørnet paa den kolde smudsige Trappesteen sad en ung dødbleg Kone i Pjalter, +> en lille halvnøgen Dreng laae grædende med Hovedet i hendes Skjød, et guult sygt Barn diede det udhungrede Bryst; +> hun lagde Hovedet tilbage og bandede, syntes hverken at have Sands for det større eller mindre Barn.* + +[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class="high" caption="Den berygtede Peder Madsens Gang åbnede lige op i den fine Østergade, +og var en sted med social nød, druk og prostitution, her i P.C. Klæstrups streg. +Området blev saneret og det fine Ny Østerbade blev opførst i stedet i 1890'erne."]] + +H.C. Andersen skildrer situationen med en uskyld der både er helt gennemsigtig og som man kan tro på. +Byen helt tæt på og i fokus er et farligt og forræderisk sted, +og der foregår mere, end man måske har helt lyst til at forstå. + +Hvad enten man er en tapper soldat med et magisk fyrtøj, +eller en ængsteligt anlagt digter, der har en stor drengs hjerte. + +## En ekstra ankomst + +Fra Romanen "De to Baronesser" 1848. +En anden ung person kommer ind fra landet, og byen viser sig fra sin mørke side. + +> Der er til enhver Aarstid noget Trykkende ved at komme fra Landet ind i en Fæstning, +> som Kjøbenhavn er, at kjøre for første Gang igjennem snevre, mørke Befæstningsværker, +> over smalle Broer ind ad en lang tunnelartet Port under Volden, +> ind i de snevre Gader med høie Huse paa begge Sider; +> og det gjorde Elisabeth nu ved Efteraarstid, i Regn og Rusk, +> paa aaben Vogn, lige i Mørkningen, om Aftenen paa en Flyttedag. + +[[Læs mere af H.C. Andersens beskrivelse af Flyttedag i København, hvor en anden uskyldig hovedperson ankommer til den overvældende og farlige storby.|/vejviseren/flyttedag_hca]] + +## Ture og artikler + +[[Oversigtsside over byvandringer om H.C. Andersen|/hcandersen]] +[[Hvem er hvem i Guldalderen: Vejviseren fra 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +--- + +## Kilder +H.C. Andersen "Mit Livs Eventyr" og andre værker, blandt andet gengivet på denne hjemmeside: +[HC Andersen information under Visit Odense. Hjemmeside lavet med grundighed og begejstring.](https://www.hcandersen-homepage.dk) +[H.C. Andersencenteret på Syddansk Universitet. Hjemmeside.](http://www.andersen.sdu.dk/rundtom/faq/index.html?emne=boliger) +Flemming Luundgreen-Nielsen "København: dødsfjende-hjertenkær" i antologien "København læst og påskrevet" (1997). +Johan de Mylius: "H.C. Andersen: Mit Danmark" (2001). +"""]] + +[[!tag vejviseren blog]] +[[!tag personer hca guldalder artikel]] +[[!meta date="2019-03-30"]] diff --git a/vejviseren/hojbropladsmysteriet.mdwn b/vejviseren/hojbropladsmysteriet.mdwn deleted file mode 100644 index 41450521..00000000 --- a/vejviseren/hojbropladsmysteriet.mdwn +++ /dev/null @@ -1,110 +0,0 @@ -[[!meta title="Mysteriet på Højbro Plads"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img hojbrodobbel.jpg class="blog" link="/vejviseren/hojbropladsmysteriet"]] - -Under research til turen København i Fokus -var et 178 år gammelt foto med til at afsløre en sandhed om en bygnings historie. -Læs om billeder og byvandring om fotografiets første generationer. - -[[Læs mere...|/vejviseren/hojbropladsmysteriet]] - -""" -else=""" - -# Mysteriet på Højbro Plads -**Gamle fotos afslører når byen pynter sig ældre end den er.** -*af Paul Hartvigson marts 2024* - -[[!img fritz_th_benzen1905.jpg class="solo" size="500x" caption="Facaden fra Christians IV's tid på et billede fra 1905 ... da den var under 10 år gammel af Fritz Th. Benzen. Kilde: kbhbilleder.dk"]] - -En ærværdig renaissancebygning på Højbro Plads var ikke nær så gammel, som vi gik og troede. -Beviset skulle findes i et 178 år gammelt fotografi. -Vi blev klar over sagen under en prøvegang på turen København i Fokus, -der har premiere i april 2024. -Guide og videokunstner Jeanette Land Schou er dykket ned i fotografiets to første generationer i København, -og laver en tur om det nye medium, og hvad det afslører om gamle København. - -##Tre datoer til København i Fokus - byen gennem linsen -[Køb billet til lørdag 6.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-i-fokus-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903821) -[Køb billet til lørdag 13.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-i-fokus-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903831) -[Køb billet til lørdag 2.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-i-fokus-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-9038910) - -[[!img 1909_Amagertorv.jpg class="solo" size="500x" caption="Det moderne Amagertorv med Storkespringvandet og Højbrohus (samt et automobil) - og til højre renaissancefacaden. Hoffotograf Peter Elfeldt i 1909."]] - -##Flotte facader på Amagertorv og omegn -Se nu dette fine billede fra Højbro Plads -med Storkespringvandet fra 1894 og det nybyggede Højbrohus lige bag ved. -De er tydeligvis nye skikkelser i det gamle bybillede. -Til højre i billedet ser man en facade i nederlandsk renæssance – eller Christian IV stil. -Den står der også i dag og spejler 1600-talsfacaden til Royal Copenhagen -ovre på den anden side af Amagertorv. - -Men kigger man på et ældre billede – fra 1846, ser husrækken anderledes ud. -I stedet for et et bredt hus med svungne gavle, -er der to bygninger. -Nabohusene er genkendelige, både firefags hjørnebygningningen, -og det smalle hus på hjørnet af Højbro Plads og Lille Kirkestræde. -Derfor er det kunstfærdige hus opført senere, altså et tidspunkt mellem 1846 og 1909. - -[[!img 1846hojbroplads.jpg size="500x" class="solo" caption="Det tidlige foto fra 1846 af husrækken på nordøst-siden af Højbro Plads af Georg A. Schou. Kilde kbhbilleder.dk."]] - -Når vi går til hjemmesiden [Indenfor Voldene](http://www.indenforvoldene.dk/hoejbro-plads-5-7), -får vi svaret, at ombygningen skyldes arkitekten Martin Borch, og er fra årene 1896-97. -Den ombygning inkluderer også dele af huset helt til højre i billedet. -I dag er der kun det smalle stykke med Espresso House tilbage af dét, på hjørnet af Lille Kirkestræde. - -###Hvad man måske vidste, men valgte at glemme … -Jeg har i årevis bildt mig ind, at huset på Højbro Plads var fra Christian IV’s tid, -men der er mindst tre gode grunde til, at det ikke er tilfældet. - - 1) Stueetagen af bygningen er et banklokale. Det var aldrig blev tilladt at installere i et ægte renæssancehus. - 2) På Christian IV's tid vendte adressen ikke ud til et flot torv, men til Store Færgestræde, og så flot bygger man ikke i Store Færgestræde. Ikke som Royal Copenhagen bygningen, der lå ud til det store Amagertorv. - 3) Og i øvrigt brændte hele området ned i 1795. Det var i den forbindelse, Højbro Plads opstod. - -[[!img orangeramme.jpg class="solo" size="500x" caption="Torvet marts 2024 fotograferet fra 1. sal i Royal Copenhagen bygningen. Den orange ramme angiver ca. hvad der er på billedet fra 1846. Paul Hartvigson."]] - -###Det nye gamle København -På den måde afslører fotografiet København. -Og byen udvikler sig sandelig mellem de første fotos i 1840’erne og tres år frem. -Den trange residensstad klemt inde bag voldene udvikler sig undervejs -til en pyntesyg metropol med historicistisk hang til tårne og gesimser. -Søren Kierkegaards København bliver til Herman Bangs hovedstad. - -Et eksempel på periodens tidsforvirring er Nikolaj kirkespir, -som blev sat på det ellers nøgne tårn i 1909 af Brygger Jacobsen, -med forlæg fra et kobberstik fra 1700-tallet. -På de øverste billeder ser man det, som det havde været i over 100 år efter storbranden i 1795, hvor det originale spir var styrtet ned. Derefter havde tåret fungeret som brandstation. -Kuglen man ser på begge fotos var flettet af vidje, og sad op en stang på toppen. Det var en tids-viser, og var oppe til middag og blev så hevet ned. -Så kunne man se fra markedspladserne, om det var formiddag eller eftermiddag. -Men den slags gammelagtigheder var der ikke plads til i det moderne København, der smykkede sig med facader og spir fra gamle tider. - -[[Læs artiklel fra 2016 om Nervøsitetens Tidsalder i 1800-tallets sidste del|https://byvandring.nu/vejviseren/nervernes_tid/]] - -###Til slut ved Storkespringvandet - en tegning fra tiden -Det er især arkitekter, der kan ærgre sig over, -at en bygherre vælger at bygge en historisk efterligning frem for noget moderne. -Offentligheden, til gengæld, kan reagere ganske kraftigt, -når der kommer noget lidt for nyt og dristigt ind i den gamle by. -De skete fx, da Storkespringvandet blev opstillet i 1894. -Folk stimlede ind for at se det, -og det kom til korporlige slagsmål mellem dem, -der syntes det var pænt, og andre, der fandt det for landligt til en storby. -I en periode blev springvandet derfor spærret af. -Kunst i det offentlige rum er altid godt for en rask meningsudveksling. - -[[!img storkespringvand1894.jpg class="solo" size="500x" caption="Satirehæftet Blæksprutten fra 1894 skildrer de vilde scener ved det nyåbnede Storkespringvand. Og det er der ingen foto af."]] - -Springvandet var også genstand for kampe mellem unge og myndigheder omkring 1970 -- og en protestsang om det Store Stygge Storkespringvand. -Mere udramatisk - men alligevel indædt - kan man deltage i debatten om de tre fugle på springvandet er storke eller hejrer. - -Springvandet har været brugt af både jordmødre og gymnasiaster til eksamensfejringer -og er blevet en populær del af det gamle København. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2024-03-20"]] - diff --git a/vejviseren/hojbropladsmysteriet/index.md b/vejviseren/hojbropladsmysteriet/index.md new file mode 100644 index 00000000..41450521 --- /dev/null +++ b/vejviseren/hojbropladsmysteriet/index.md @@ -0,0 +1,110 @@ +[[!meta title="Mysteriet på Højbro Plads"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img hojbrodobbel.jpg class="blog" link="/vejviseren/hojbropladsmysteriet"]] + +Under research til turen København i Fokus +var et 178 år gammelt foto med til at afsløre en sandhed om en bygnings historie. +Læs om billeder og byvandring om fotografiets første generationer. + +[[Læs mere...|/vejviseren/hojbropladsmysteriet]] + +""" +else=""" + +# Mysteriet på Højbro Plads +**Gamle fotos afslører når byen pynter sig ældre end den er.** +*af Paul Hartvigson marts 2024* + +[[!img fritz_th_benzen1905.jpg class="solo" size="500x" caption="Facaden fra Christians IV's tid på et billede fra 1905 ... da den var under 10 år gammel af Fritz Th. Benzen. Kilde: kbhbilleder.dk"]] + +En ærværdig renaissancebygning på Højbro Plads var ikke nær så gammel, som vi gik og troede. +Beviset skulle findes i et 178 år gammelt fotografi. +Vi blev klar over sagen under en prøvegang på turen København i Fokus, +der har premiere i april 2024. +Guide og videokunstner Jeanette Land Schou er dykket ned i fotografiets to første generationer i København, +og laver en tur om det nye medium, og hvad det afslører om gamle København. + +##Tre datoer til København i Fokus - byen gennem linsen +[Køb billet til lørdag 6.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-i-fokus-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903821) +[Køb billet til lørdag 13.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-i-fokus-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-903831) +[Køb billet til lørdag 2.4. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kobenhavn-i-fokus-byen-gennem-linsen-1840-1920-billetter-9038910) + +[[!img 1909_Amagertorv.jpg class="solo" size="500x" caption="Det moderne Amagertorv med Storkespringvandet og Højbrohus (samt et automobil) - og til højre renaissancefacaden. Hoffotograf Peter Elfeldt i 1909."]] + +##Flotte facader på Amagertorv og omegn +Se nu dette fine billede fra Højbro Plads +med Storkespringvandet fra 1894 og det nybyggede Højbrohus lige bag ved. +De er tydeligvis nye skikkelser i det gamle bybillede. +Til højre i billedet ser man en facade i nederlandsk renæssance – eller Christian IV stil. +Den står der også i dag og spejler 1600-talsfacaden til Royal Copenhagen +ovre på den anden side af Amagertorv. + +Men kigger man på et ældre billede – fra 1846, ser husrækken anderledes ud. +I stedet for et et bredt hus med svungne gavle, +er der to bygninger. +Nabohusene er genkendelige, både firefags hjørnebygningningen, +og det smalle hus på hjørnet af Højbro Plads og Lille Kirkestræde. +Derfor er det kunstfærdige hus opført senere, altså et tidspunkt mellem 1846 og 1909. + +[[!img 1846hojbroplads.jpg size="500x" class="solo" caption="Det tidlige foto fra 1846 af husrækken på nordøst-siden af Højbro Plads af Georg A. Schou. Kilde kbhbilleder.dk."]] + +Når vi går til hjemmesiden [Indenfor Voldene](http://www.indenforvoldene.dk/hoejbro-plads-5-7), +får vi svaret, at ombygningen skyldes arkitekten Martin Borch, og er fra årene 1896-97. +Den ombygning inkluderer også dele af huset helt til højre i billedet. +I dag er der kun det smalle stykke med Espresso House tilbage af dét, på hjørnet af Lille Kirkestræde. + +###Hvad man måske vidste, men valgte at glemme … +Jeg har i årevis bildt mig ind, at huset på Højbro Plads var fra Christian IV’s tid, +men der er mindst tre gode grunde til, at det ikke er tilfældet. + + 1) Stueetagen af bygningen er et banklokale. Det var aldrig blev tilladt at installere i et ægte renæssancehus. + 2) På Christian IV's tid vendte adressen ikke ud til et flot torv, men til Store Færgestræde, og så flot bygger man ikke i Store Færgestræde. Ikke som Royal Copenhagen bygningen, der lå ud til det store Amagertorv. + 3) Og i øvrigt brændte hele området ned i 1795. Det var i den forbindelse, Højbro Plads opstod. + +[[!img orangeramme.jpg class="solo" size="500x" caption="Torvet marts 2024 fotograferet fra 1. sal i Royal Copenhagen bygningen. Den orange ramme angiver ca. hvad der er på billedet fra 1846. Paul Hartvigson."]] + +###Det nye gamle København +På den måde afslører fotografiet København. +Og byen udvikler sig sandelig mellem de første fotos i 1840’erne og tres år frem. +Den trange residensstad klemt inde bag voldene udvikler sig undervejs +til en pyntesyg metropol med historicistisk hang til tårne og gesimser. +Søren Kierkegaards København bliver til Herman Bangs hovedstad. + +Et eksempel på periodens tidsforvirring er Nikolaj kirkespir, +som blev sat på det ellers nøgne tårn i 1909 af Brygger Jacobsen, +med forlæg fra et kobberstik fra 1700-tallet. +På de øverste billeder ser man det, som det havde været i over 100 år efter storbranden i 1795, hvor det originale spir var styrtet ned. Derefter havde tåret fungeret som brandstation. +Kuglen man ser på begge fotos var flettet af vidje, og sad op en stang på toppen. Det var en tids-viser, og var oppe til middag og blev så hevet ned. +Så kunne man se fra markedspladserne, om det var formiddag eller eftermiddag. +Men den slags gammelagtigheder var der ikke plads til i det moderne København, der smykkede sig med facader og spir fra gamle tider. + +[[Læs artiklel fra 2016 om Nervøsitetens Tidsalder i 1800-tallets sidste del|https://byvandring.nu/vejviseren/nervernes_tid/]] + +###Til slut ved Storkespringvandet - en tegning fra tiden +Det er især arkitekter, der kan ærgre sig over, +at en bygherre vælger at bygge en historisk efterligning frem for noget moderne. +Offentligheden, til gengæld, kan reagere ganske kraftigt, +når der kommer noget lidt for nyt og dristigt ind i den gamle by. +De skete fx, da Storkespringvandet blev opstillet i 1894. +Folk stimlede ind for at se det, +og det kom til korporlige slagsmål mellem dem, +der syntes det var pænt, og andre, der fandt det for landligt til en storby. +I en periode blev springvandet derfor spærret af. +Kunst i det offentlige rum er altid godt for en rask meningsudveksling. + +[[!img storkespringvand1894.jpg class="solo" size="500x" caption="Satirehæftet Blæksprutten fra 1894 skildrer de vilde scener ved det nyåbnede Storkespringvand. Og det er der ingen foto af."]] + +Springvandet var også genstand for kampe mellem unge og myndigheder omkring 1970 +- og en protestsang om det Store Stygge Storkespringvand. +Mere udramatisk - men alligevel indædt - kan man deltage i debatten om de tre fugle på springvandet er storke eller hejrer. + +Springvandet har været brugt af både jordmødre og gymnasiaster til eksamensfejringer +og er blevet en populær del af det gamle København. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2024-03-20"]] + diff --git a/vejviseren/holmenskirkegaardsture2020.mdwn b/vejviseren/holmenskirkegaardsture2020.mdwn deleted file mode 100644 index a3c83ace..00000000 --- a/vejviseren/holmenskirkegaardsture2020.mdwn +++ /dev/null @@ -1,26 +0,0 @@ -[[!meta title="Et par ture på Holmens Kirkegård"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Reklame for ture på Holmens Kirkegård 8.8. og 15.8. fra guider på Østerbro. - -[[!img Holmens_kirkegaard_collage.jpg class="blog" link/vejviseren/holmenskirkegaardsture]] - -[[Læs mere...|holmenskirkegaardsture2020]] - -""" -else=""" - -# Historier fra 1800-tallet på Holmens Kirkegård ved Morten Lander Andersen og Maja Lykketoft - -Her er et tip til jer der følger os nøje -med tilbud om kaffe og gode historier fra Københavns måske ældste kirkegård. - -[[!img holmenskirkegaard2020.jpg class="solo"]] -[[!img holmens_kirkegaard_collage.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag nyhed]] -[[!meta date="2020-07-31"]] diff --git a/vejviseren/holmenskirkegaardsture2020/index.md b/vejviseren/holmenskirkegaardsture2020/index.md new file mode 100644 index 00000000..a3c83ace --- /dev/null +++ b/vejviseren/holmenskirkegaardsture2020/index.md @@ -0,0 +1,26 @@ +[[!meta title="Et par ture på Holmens Kirkegård"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Reklame for ture på Holmens Kirkegård 8.8. og 15.8. fra guider på Østerbro. + +[[!img Holmens_kirkegaard_collage.jpg class="blog" link/vejviseren/holmenskirkegaardsture]] + +[[Læs mere...|holmenskirkegaardsture2020]] + +""" +else=""" + +# Historier fra 1800-tallet på Holmens Kirkegård ved Morten Lander Andersen og Maja Lykketoft + +Her er et tip til jer der følger os nøje +med tilbud om kaffe og gode historier fra Københavns måske ældste kirkegård. + +[[!img holmenskirkegaard2020.jpg class="solo"]] +[[!img holmens_kirkegaard_collage.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag nyhed]] +[[!meta date="2020-07-31"]] diff --git a/vejviseren/holmensture2020.mdwn b/vejviseren/holmensture2020.mdwn deleted file mode 100644 index 5fc4828d..00000000 --- a/vejviseren/holmensture2020.mdwn +++ /dev/null @@ -1,73 +0,0 @@ -[[!meta title="Fire Fortællinger fra Holmens Kirkegård"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Maja Lykketoft og Morten Lander Andersen guider -og fortæller historier fra Københavns ældste aktive kirkegård. -Det foregår i marts og april 2020. - -[[!img Holmens_kirkegård_collage.jpg class="blog" link="holmensture2020"]] - -[[Læs mere...|holmensture2020]] - -""" -else=""" - -# Fire fortællinger fra Holmens Kirkegård - -Maja Lykketoft og Morten Lander Andersen guider -og fortæller historier fra Københavns ældste aktive kirkegård. -Det foregår i marts og april 2020. - -[[!img holmenmortenmaya.png class="solo"]] - -## 8.3. kl. 14.00. Tur nr. 1. Dametur - mød fortidens store kvinder -Denne søndag skal det handle om tre af 1800-tallets største kvindeskikkelser, -Thomasine Gyllembourg, Johanne Luise Heiberg og Emma Gad, -som alle ligger begravet på Holmens Kirkegård. -Fortællingen om disse tre kvindelige kunstnere -tegner på hver deres måde århundredet fra guldalder til moderne gennembrud. -Men hvad gjorde alle de øvrige 1800-talskvinder, -dem der ikke levede sig selv ud som kunstnere? -Det skal vi også høre om på denne tur, der er programsat på Kvindernes Kampdag. -Med Maja Lykketoft, søndag d. 8. marts kl. 14.00. Tilmeld med SMS: 26735590 - -[[Man kan også købe billet hos Billetto.]](https://billetto.dk/e/dametur-pa-holmens-kirkegard-mod-fortidens-store-kvinder-med-maja-lykketoft-billetter-412783) - -## 29.3. kl. 14.00. Tur nr. 2. Guldalderen - mød 1800-tallets skønånder -Denne søndag handler det om guldalderen, kunstnerne og de romantiske skønånder. -Guldalderen fostrede stor malerkunst, stor videnskab, musik og skrivekunst. -Nogle af kunstnerne ligger begravet her. -Familien Heiberg, Jørgen Sonne, Otto Bache, Christian Winther, og H.C. Lumbye -er blandt dem, vi skal stifte bekendtskab med på denne vandring. -Med Maja Lykketoft, søndag d. 29. marts kl. 14.00. Tilmeld med SMS: 26735590 - -## 5.4. kl. 14.00. Tur nr. 3. Anden Verdenskrig på Holmens Kirkegård -Det er ikke kun i Mindelunden, man finder dræbte frihedskæmpere. -De kan findes på (kirkegårde over hele landet og flere er begravet på Københavns ældste aktive kirkegård,) Holmens Kirkegård. -Her findes mange forskellige voldsomme og overraskende skæbner. -Holmens Kirkegård kan fortælle om de fem onde år, -som var mere onde end man regner med, og for mange varede længere end fem år. -Med Morten Lander Andersen, søndag d. 5. april kl. 14.00 Tilmeld med SMS: 24822629 - -## 19.4. kl. 14.00. Tur nr. 4. De Slesvigske Krige -De Slesvigske Krige foregik langt fra København, men på Holmens kirkegård - ligger -mange beslutningstagere bag krigene samt soldater og matroser begravet. På -Holmens Kirkegård kan man møde den eneste sømand, der faldt i stormen på Dybbøl -og her er en massegrav med matroser, samt adskillige soldater. Her ligger også Orla -Lehmann, der udtalte slagordet, "Danmark til Ejderen!" og politikeren, der tabte slaget -ved forhandlingsbordet i London. Digteren, der fik æren for at det nye slagord efter -krigen, at hvad man udad havde tant skulle indad vindes, møder man også på denne -spændende kirkegård. -Med Morten Lander Andersen, 19. april kl. 14.00 Tilmeld med SMS: 24822629 - -KONTRA Kaffe sponsorerer en kaffe til tilmeldte. -Pris 100,- pr. Voksen. - -[[!img Holmens_kirkegård_collage.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2020-02-11"]] diff --git a/vejviseren/holmensture2020/index.md b/vejviseren/holmensture2020/index.md new file mode 100644 index 00000000..5fc4828d --- /dev/null +++ b/vejviseren/holmensture2020/index.md @@ -0,0 +1,73 @@ +[[!meta title="Fire Fortællinger fra Holmens Kirkegård"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Maja Lykketoft og Morten Lander Andersen guider +og fortæller historier fra Københavns ældste aktive kirkegård. +Det foregår i marts og april 2020. + +[[!img Holmens_kirkegård_collage.jpg class="blog" link="holmensture2020"]] + +[[Læs mere...|holmensture2020]] + +""" +else=""" + +# Fire fortællinger fra Holmens Kirkegård + +Maja Lykketoft og Morten Lander Andersen guider +og fortæller historier fra Københavns ældste aktive kirkegård. +Det foregår i marts og april 2020. + +[[!img holmenmortenmaya.png class="solo"]] + +## 8.3. kl. 14.00. Tur nr. 1. Dametur - mød fortidens store kvinder +Denne søndag skal det handle om tre af 1800-tallets største kvindeskikkelser, +Thomasine Gyllembourg, Johanne Luise Heiberg og Emma Gad, +som alle ligger begravet på Holmens Kirkegård. +Fortællingen om disse tre kvindelige kunstnere +tegner på hver deres måde århundredet fra guldalder til moderne gennembrud. +Men hvad gjorde alle de øvrige 1800-talskvinder, +dem der ikke levede sig selv ud som kunstnere? +Det skal vi også høre om på denne tur, der er programsat på Kvindernes Kampdag. +Med Maja Lykketoft, søndag d. 8. marts kl. 14.00. Tilmeld med SMS: 26735590 + +[[Man kan også købe billet hos Billetto.]](https://billetto.dk/e/dametur-pa-holmens-kirkegard-mod-fortidens-store-kvinder-med-maja-lykketoft-billetter-412783) + +## 29.3. kl. 14.00. Tur nr. 2. Guldalderen - mød 1800-tallets skønånder +Denne søndag handler det om guldalderen, kunstnerne og de romantiske skønånder. +Guldalderen fostrede stor malerkunst, stor videnskab, musik og skrivekunst. +Nogle af kunstnerne ligger begravet her. +Familien Heiberg, Jørgen Sonne, Otto Bache, Christian Winther, og H.C. Lumbye +er blandt dem, vi skal stifte bekendtskab med på denne vandring. +Med Maja Lykketoft, søndag d. 29. marts kl. 14.00. Tilmeld med SMS: 26735590 + +## 5.4. kl. 14.00. Tur nr. 3. Anden Verdenskrig på Holmens Kirkegård +Det er ikke kun i Mindelunden, man finder dræbte frihedskæmpere. +De kan findes på (kirkegårde over hele landet og flere er begravet på Københavns ældste aktive kirkegård,) Holmens Kirkegård. +Her findes mange forskellige voldsomme og overraskende skæbner. +Holmens Kirkegård kan fortælle om de fem onde år, +som var mere onde end man regner med, og for mange varede længere end fem år. +Med Morten Lander Andersen, søndag d. 5. april kl. 14.00 Tilmeld med SMS: 24822629 + +## 19.4. kl. 14.00. Tur nr. 4. De Slesvigske Krige +De Slesvigske Krige foregik langt fra København, men på Holmens kirkegård - ligger +mange beslutningstagere bag krigene samt soldater og matroser begravet. På +Holmens Kirkegård kan man møde den eneste sømand, der faldt i stormen på Dybbøl +og her er en massegrav med matroser, samt adskillige soldater. Her ligger også Orla +Lehmann, der udtalte slagordet, "Danmark til Ejderen!" og politikeren, der tabte slaget +ved forhandlingsbordet i London. Digteren, der fik æren for at det nye slagord efter +krigen, at hvad man udad havde tant skulle indad vindes, møder man også på denne +spændende kirkegård. +Med Morten Lander Andersen, 19. april kl. 14.00 Tilmeld med SMS: 24822629 + +KONTRA Kaffe sponsorerer en kaffe til tilmeldte. +Pris 100,- pr. Voksen. + +[[!img Holmens_kirkegård_collage.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2020-02-11"]] diff --git a/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen.mdwn b/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen.mdwn deleted file mode 100644 index 66374ea5..00000000 --- a/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,54 +0,0 @@ -[[!meta title="I Byen med Besættelsen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img besatarrplakat.jpg class="blog" size="500x"]] - -Flere oplysninger om arrangementet 5.-5. 2016 -om at formidle Besættelsestiden i det offentlige rum. - -[[Læs mere...|/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen]] - -""" -else=""" - -# Arrangement 5.5. - I byen med besættelsen - -Arrangement med byvandringer mm. om Danmark under Anden Verdenskrig. - -Besættelsen er et vigtigt omdrejningspunkt i vor historie om Danmark. -Den 5. maj sætter guidegruppen Byvandring.nu fokus på perioden, og -hvordan vi kan formidle den i det offentlige rum. Arrangementet foregår -i *Churchillparken*, på Frihedsmuseets grund, hvor vi starter korte rundvisninger. -Det kan også understrege, at der ikke eksisterer en samlende udstilling -om perioden i København, og vi derfor må benytte byens rum til at fortælle historien. - -[[!img besatarrplakat.jpg class="solo" size="500x"]] - -## Program -### Byvandring fra Nyhavn til Churchillparken -Kl. 15.30: Byvandring fra Kongens Nytorv gennem besættelsestidens København. -Værnemagtens hovedkvarterer, det lovløse Nyhavn, Amalienborg. Slut ved -Churchillparken. -Mødested: Mindeankeret ved Nyhavn. -Fra kl. 15.30 i Churchillparken - -### Korte rundvisninger - - * Besættelsens daggry. Invasion, kamp og overgivelse 9. April mellem Langelinie og Amalienborg. - * Fra Folkefront til Jerntæppe: Verdenskrigens tid belyst gennem mindesmærker i Churchillparken. - * Mørkets Gerninger 1943-45: Tur i Borgergadekvarteret om de år, hvor terror og lovløshed greb om sig. - * Sabotagespillet: Prøv et illegalt brætspil, lavet af modstandsfolk i 1943. - -[[!img sabotagespildetalje.jpg class="solo" size="500x" caption="Detalje fra spillet **Sabotage**]] - -### 18-19.00 Pause - -### 19.00. - 20.30 Diskussion: Hvordan formidler vi Besættelsen i det offentlige rum. - -Gratis arrangement af byvandring.nu. Koordinator: Paul Hartvigson, historiker, geograf, guide. tlf 22 44 27 48. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren event]] -[[!meta date=2015-05-05]] \ No newline at end of file diff --git a/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen/index.md b/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen/index.md new file mode 100644 index 00000000..66374ea5 --- /dev/null +++ b/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen/index.md @@ -0,0 +1,54 @@ +[[!meta title="I Byen med Besættelsen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img besatarrplakat.jpg class="blog" size="500x"]] + +Flere oplysninger om arrangementet 5.-5. 2016 +om at formidle Besættelsestiden i det offentlige rum. + +[[Læs mere...|/vejviseren/i_byen_med_besaettelsen]] + +""" +else=""" + +# Arrangement 5.5. - I byen med besættelsen + +Arrangement med byvandringer mm. om Danmark under Anden Verdenskrig. + +Besættelsen er et vigtigt omdrejningspunkt i vor historie om Danmark. +Den 5. maj sætter guidegruppen Byvandring.nu fokus på perioden, og +hvordan vi kan formidle den i det offentlige rum. Arrangementet foregår +i *Churchillparken*, på Frihedsmuseets grund, hvor vi starter korte rundvisninger. +Det kan også understrege, at der ikke eksisterer en samlende udstilling +om perioden i København, og vi derfor må benytte byens rum til at fortælle historien. + +[[!img besatarrplakat.jpg class="solo" size="500x"]] + +## Program +### Byvandring fra Nyhavn til Churchillparken +Kl. 15.30: Byvandring fra Kongens Nytorv gennem besættelsestidens København. +Værnemagtens hovedkvarterer, det lovløse Nyhavn, Amalienborg. Slut ved +Churchillparken. +Mødested: Mindeankeret ved Nyhavn. +Fra kl. 15.30 i Churchillparken + +### Korte rundvisninger + + * Besættelsens daggry. Invasion, kamp og overgivelse 9. April mellem Langelinie og Amalienborg. + * Fra Folkefront til Jerntæppe: Verdenskrigens tid belyst gennem mindesmærker i Churchillparken. + * Mørkets Gerninger 1943-45: Tur i Borgergadekvarteret om de år, hvor terror og lovløshed greb om sig. + * Sabotagespillet: Prøv et illegalt brætspil, lavet af modstandsfolk i 1943. + +[[!img sabotagespildetalje.jpg class="solo" size="500x" caption="Detalje fra spillet **Sabotage**]] + +### 18-19.00 Pause + +### 19.00. - 20.30 Diskussion: Hvordan formidler vi Besættelsen i det offentlige rum. + +Gratis arrangement af byvandring.nu. Koordinator: Paul Hartvigson, historiker, geograf, guide. tlf 22 44 27 48. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren event]] +[[!meta date=2015-05-05]] \ No newline at end of file diff --git a/vejviseren/index.md b/vejviseren/index.md new file mode 100644 index 00000000..24026800 --- /dev/null +++ b/vejviseren/index.md @@ -0,0 +1,17 @@ +[[!meta title="Vejviseren: nyheder og baggrund"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img vindue_kortko.jpg link="vejviseren" class="solo" size="480x" ]] + +""" +else=""" +# Vejviseren + +Nyheder og baggrund om byvandring.nu og om byen. + +[[!inline pages="tagged(blog) and tagged(vejviseren)" show="8" sort=age actions=yes feeds=yes rss=yes atom=yes guid=tag:byvandring.nu/byvandring.nu/blog]] + +"""]] + +[[!tag forside index]] diff --git a/vejviseren/jernbanenyt_gul.mdwn b/vejviseren/jernbanenyt_gul.mdwn deleted file mode 100644 index ac60fe48..00000000 --- a/vejviseren/jernbanenyt_gul.mdwn +++ /dev/null @@ -1,67 +0,0 @@ -[[!meta title="Det Gule Palæ flytter"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img /jernbanetur/gulepalae.jpg class="blog" link="/vejviseren/jernbanenyt_gul"]] - -En af Københavns meget karakteristiske bygninger har svævet i fare for nedrivning. -Nu skulle det Gule Palæ på godsbaneterrænnet være sikret. Det kræver blot, -at Olsen-bandens fanklubber kan få deres plan til at holde. - -[[Læs mere...|/vejviseren/jernbanenyt_gul]] - -""" -else=""" -# Det Gule Palæ flytter -## Et kort kig ind på baneterænnet -*af Erik Willumsgaard* - -Olsen Banden-fans kan ånde lettet op. „Det gule palæ” bliver ikke -destrueret i første omgang; men flyttes til Gedser, hvis ellers -man kan skaffe penge nok til at gennemføre planen. -Olsen Bandens største fans har en plan, der må få gamle Egon Olsen til at smile i sin himmel. - -[[Læs om jernbaneturen: byvandring på sporet|jernbanetur]] - -[[!img /jernbanetur/gulepalae.jpg class="solo" caption="Det Gule Palæ - berømt blandt kendere af jernbaneforhold."]] - -Det legendariske kommandoposttårn på Københavns godsbanegård – det, -der indgik i handlingen i „Olsen Banden på sporet”, seriens syvende film -fra 1975 – bliver ikke revet ned, men flyttet til Gedser remise. -Det er konklusionen på den plan, som den danske og den tyske -Olsen Banden Fanklub har lagt, og som de nu samler penge ind til at realisere. - -[[!img /jernbanetur/olsenbandenmodel.jpg class="solo" caption="*Egon har en plan.* Detalje fra modeljernbanen på Hovedbanegården."]] - -I „Olsen Banden på sporet” er det Paul Hagen og Helge Kjærulff Schmidt, -der som trafikassistent Godtfredsen og trafikinspektør Brodersen -går og hygger med kaffe og ostemadder, mens de sirligt holder styr på -godstrafikken mellem København og det sydlige udland. - -I virkelighedens verden var tårnet den første hovedkommandopost -på Godsbanegården, og fungerede som sådan frem til den nye og større -blev indviet. Herefter blev den reduceret til kommandpost Tårnet (kT), -hvor der blev registrereret ind- og udgående godsvogne, ind til -Godsbanegården blev nedlagt og i realiteten flyttet til Ringsted -for ti år siden. Men det var dog stadig en såkaldt togfølgestation. -Det havde imidlertid også sin ende i august 2010. Og siden da har -Det Gule Palæ fristet en usikker skæbne. Indtil det altså blev -besluttet at flytte det til Gedser. -Men det vil dog blive stående på sin gamle plads en rum tid endnu -– og blive et af målene for de jernbaneture, som byvandring.nu lancerer -i løbet af foråret, første gang den 7. - 8. marts. - -[[Læs mere om jernbaneturen: byvandring på sporet|jernbanetur]] - -[[!img /jernbanetur/kontroltaarn.jpg class="solo" caption="Det Runde Tårn ved Dybbølsbro skal være kontrolcentral for hele Danmark."]] - -På turen vil man blandt andet – i kontrast til hyggen i Det Gule Palæ – -se det hyper moderne hi-tech kontrolcenter, „Det Runde Tårn”, -som BaneDanmark er ved at bygge til at holde styr på togtrafikken, -herunder også personale og materiel, i hele landet. - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog]] -[[!tag artikel emne trafik sted det_gule_palae]] -[[!meta date="2015-02-11"]] diff --git a/vejviseren/jernbanenyt_gul/index.md b/vejviseren/jernbanenyt_gul/index.md new file mode 100644 index 00000000..ac60fe48 --- /dev/null +++ b/vejviseren/jernbanenyt_gul/index.md @@ -0,0 +1,67 @@ +[[!meta title="Det Gule Palæ flytter"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img /jernbanetur/gulepalae.jpg class="blog" link="/vejviseren/jernbanenyt_gul"]] + +En af Københavns meget karakteristiske bygninger har svævet i fare for nedrivning. +Nu skulle det Gule Palæ på godsbaneterrænnet være sikret. Det kræver blot, +at Olsen-bandens fanklubber kan få deres plan til at holde. + +[[Læs mere...|/vejviseren/jernbanenyt_gul]] + +""" +else=""" +# Det Gule Palæ flytter +## Et kort kig ind på baneterænnet +*af Erik Willumsgaard* + +Olsen Banden-fans kan ånde lettet op. „Det gule palæ” bliver ikke +destrueret i første omgang; men flyttes til Gedser, hvis ellers +man kan skaffe penge nok til at gennemføre planen. +Olsen Bandens største fans har en plan, der må få gamle Egon Olsen til at smile i sin himmel. + +[[Læs om jernbaneturen: byvandring på sporet|jernbanetur]] + +[[!img /jernbanetur/gulepalae.jpg class="solo" caption="Det Gule Palæ - berømt blandt kendere af jernbaneforhold."]] + +Det legendariske kommandoposttårn på Københavns godsbanegård – det, +der indgik i handlingen i „Olsen Banden på sporet”, seriens syvende film +fra 1975 – bliver ikke revet ned, men flyttet til Gedser remise. +Det er konklusionen på den plan, som den danske og den tyske +Olsen Banden Fanklub har lagt, og som de nu samler penge ind til at realisere. + +[[!img /jernbanetur/olsenbandenmodel.jpg class="solo" caption="*Egon har en plan.* Detalje fra modeljernbanen på Hovedbanegården."]] + +I „Olsen Banden på sporet” er det Paul Hagen og Helge Kjærulff Schmidt, +der som trafikassistent Godtfredsen og trafikinspektør Brodersen +går og hygger med kaffe og ostemadder, mens de sirligt holder styr på +godstrafikken mellem København og det sydlige udland. + +I virkelighedens verden var tårnet den første hovedkommandopost +på Godsbanegården, og fungerede som sådan frem til den nye og større +blev indviet. Herefter blev den reduceret til kommandpost Tårnet (kT), +hvor der blev registrereret ind- og udgående godsvogne, ind til +Godsbanegården blev nedlagt og i realiteten flyttet til Ringsted +for ti år siden. Men det var dog stadig en såkaldt togfølgestation. +Det havde imidlertid også sin ende i august 2010. Og siden da har +Det Gule Palæ fristet en usikker skæbne. Indtil det altså blev +besluttet at flytte det til Gedser. +Men det vil dog blive stående på sin gamle plads en rum tid endnu +– og blive et af målene for de jernbaneture, som byvandring.nu lancerer +i løbet af foråret, første gang den 7. - 8. marts. + +[[Læs mere om jernbaneturen: byvandring på sporet|jernbanetur]] + +[[!img /jernbanetur/kontroltaarn.jpg class="solo" caption="Det Runde Tårn ved Dybbølsbro skal være kontrolcentral for hele Danmark."]] + +På turen vil man blandt andet – i kontrast til hyggen i Det Gule Palæ – +se det hyper moderne hi-tech kontrolcenter, „Det Runde Tårn”, +som BaneDanmark er ved at bygge til at holde styr på togtrafikken, +herunder også personale og materiel, i hele landet. + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog]] +[[!tag artikel emne trafik sted det_gule_palae]] +[[!meta date="2015-02-11"]] diff --git a/vejviseren/jesperstein.mdwn b/vejviseren/jesperstein.mdwn deleted file mode 100644 index 29503e55..00000000 --- a/vejviseren/jesperstein.mdwn +++ /dev/null @@ -1,76 +0,0 @@ -[[!meta title="Jesper Steins Nørrebro"]] - -[[!if test="included()" then=""" -Lone Jepsen fra Byvandring.nu har lavet en tematur om kriminalforfatteren -Jesper Steins Nørrebro, hvor vi følger hans opdager Axel Steens vej -gennem intriger og impulser i et Nørrebro fuldt af farer og fristelser. - -[[!img steintur.jpg class="blog" link="/vejviseren/jesperstein"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/jesperstein/]] - -""" -else=""" - -# Jesper Steins Nørrebro - -[[!img steintur.jpg class="solo"]] - -Byvandring.nu's nye tur i Oktober 2016 fører dig ind på det farlige -Nørrebro i Jesper Steins univers. Det er Lone Jepsen, der har læst -mellem linierne og går i sporet på visekommisær Axel Steen, -som han roder sig længere ind i intrigerne. Fortællingen kommer rundt -i bydelen, hvor der en hårdkogt rytme, som her fra debutten **Uro** fra 2010. -*”Assistens Kirkegård. Grønt åndehul i stenørken. Gravsted. Fristed. Gerningssted.”* - -[[!img portassistens.jpg class="solo"]] - -### Genkendelsens Gader - -Guiden bag turen er Lone Jepsen fra byvandring.nu, der har fulgt -Jesper Steins forfatterskab - og særlig hans figur Axel Steen - i et par år nu. -Hun fortæller: ->> Jeg har haft ideen om en Jesper Stein-tur længe, men jeg var i tvivl ->> om han var kendt nok. Her til foråret fik han de Gyldne Laurbær, ->> og så fandt jeg ud af, at nu skulle det være. - ->> Jeg har boet 3-4 steder lige i området, hvor Uro foregår. ->> Ægirsgade, Dagmarsgade, Stefansgade, gader der leder ned til Nørebrogade ->> lige ved Stefanskirken, og på Nørrebrogade selv. ->> Jeg kunne genkende butikkerne fra beskrivelsen, og se for mig hvor ->> Axel Steen boede, med det samme jeg læste bogen. - ->> [Jesper Stein] er meget nøjagtig i sin beskrivelse. ->> Tingene ændrer sig over årene, men han beskriver nøjagtigt hvordan der så ud, ->> omkring rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. ->> Derfor bliver det et walk down memory lane for mig at lave turen. - -Turen starter ved Stefanskirken hvor vores helt bor (eller anti-helt om man vil). -Den krydser grunden på Jagtvej 69, Assistens Kirkegård og slutter ved Blågårds Plads. -Med nogle afstikkere undervejs, lover Lone. - -[[!img blaagardsaften.jpg class="solo"]] - -### En mand på kanten -*"Axel Steen er noget af en overløber, der befinder sig lidt for godt -i det miljø han færdes i. Man får sympati for ham ud fra hans menneskelighed, -selvom han synker ret dybt i løbet af historien. Han er en mand på kanten,"* fortæller Lone Jepsen. - -Den menneskelige og kantede politimand kommer på kant med sine chefer, -med PET, bandemiljøet og sin ekskone. Det er næsten lidt for meget, -men alligevel kan man ikke lade være at holde af Axel Steen. - -Og nu kan man også følge i sporet på ham på byvandring.nu's tur, i selskab med Lone Jepsen. - -[[Læs om Jesper Stein-turen på Nørrebro|/steintur_norrebro]] - -[[Se vore andre ture på det udfordrende Nørrepro fra den Sorte Firkant til Superkilen.|/norrebro]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag sted norrebro personer stein]] -[[!meta date="2016-09-28"]] - - -[[/vejviseren/mord_ved_runddelen]] diff --git a/vejviseren/jesperstein/index.md b/vejviseren/jesperstein/index.md new file mode 100644 index 00000000..29503e55 --- /dev/null +++ b/vejviseren/jesperstein/index.md @@ -0,0 +1,76 @@ +[[!meta title="Jesper Steins Nørrebro"]] + +[[!if test="included()" then=""" +Lone Jepsen fra Byvandring.nu har lavet en tematur om kriminalforfatteren +Jesper Steins Nørrebro, hvor vi følger hans opdager Axel Steens vej +gennem intriger og impulser i et Nørrebro fuldt af farer og fristelser. + +[[!img steintur.jpg class="blog" link="/vejviseren/jesperstein"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/jesperstein/]] + +""" +else=""" + +# Jesper Steins Nørrebro + +[[!img steintur.jpg class="solo"]] + +Byvandring.nu's nye tur i Oktober 2016 fører dig ind på det farlige +Nørrebro i Jesper Steins univers. Det er Lone Jepsen, der har læst +mellem linierne og går i sporet på visekommisær Axel Steen, +som han roder sig længere ind i intrigerne. Fortællingen kommer rundt +i bydelen, hvor der en hårdkogt rytme, som her fra debutten **Uro** fra 2010. +*”Assistens Kirkegård. Grønt åndehul i stenørken. Gravsted. Fristed. Gerningssted.”* + +[[!img portassistens.jpg class="solo"]] + +### Genkendelsens Gader + +Guiden bag turen er Lone Jepsen fra byvandring.nu, der har fulgt +Jesper Steins forfatterskab - og særlig hans figur Axel Steen - i et par år nu. +Hun fortæller: +>> Jeg har haft ideen om en Jesper Stein-tur længe, men jeg var i tvivl +>> om han var kendt nok. Her til foråret fik han de Gyldne Laurbær, +>> og så fandt jeg ud af, at nu skulle det være. + +>> Jeg har boet 3-4 steder lige i området, hvor Uro foregår. +>> Ægirsgade, Dagmarsgade, Stefansgade, gader der leder ned til Nørebrogade +>> lige ved Stefanskirken, og på Nørrebrogade selv. +>> Jeg kunne genkende butikkerne fra beskrivelsen, og se for mig hvor +>> Axel Steen boede, med det samme jeg læste bogen. + +>> [Jesper Stein] er meget nøjagtig i sin beskrivelse. +>> Tingene ændrer sig over årene, men han beskriver nøjagtigt hvordan der så ud, +>> omkring rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69. +>> Derfor bliver det et walk down memory lane for mig at lave turen. + +Turen starter ved Stefanskirken hvor vores helt bor (eller anti-helt om man vil). +Den krydser grunden på Jagtvej 69, Assistens Kirkegård og slutter ved Blågårds Plads. +Med nogle afstikkere undervejs, lover Lone. + +[[!img blaagardsaften.jpg class="solo"]] + +### En mand på kanten +*"Axel Steen er noget af en overløber, der befinder sig lidt for godt +i det miljø han færdes i. Man får sympati for ham ud fra hans menneskelighed, +selvom han synker ret dybt i løbet af historien. Han er en mand på kanten,"* fortæller Lone Jepsen. + +Den menneskelige og kantede politimand kommer på kant med sine chefer, +med PET, bandemiljøet og sin ekskone. Det er næsten lidt for meget, +men alligevel kan man ikke lade være at holde af Axel Steen. + +Og nu kan man også følge i sporet på ham på byvandring.nu's tur, i selskab med Lone Jepsen. + +[[Læs om Jesper Stein-turen på Nørrebro|/steintur_norrebro]] + +[[Se vore andre ture på det udfordrende Nørrepro fra den Sorte Firkant til Superkilen.|/norrebro]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag sted norrebro personer stein]] +[[!meta date="2016-09-28"]] + + +[[/vejviseren/mord_ved_runddelen]] diff --git a/vejviseren/julevideo.mdwn b/vejviseren/julevideo.mdwn deleted file mode 100644 index 993f0fcd..00000000 --- a/vejviseren/julevideo.mdwn +++ /dev/null @@ -1,29 +0,0 @@ -[[!meta title="Video: Rør blot ikke ved min gamle jul"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img julevideo_se.png class="blog" link="/video/2016/julevideo_red/"]] - -Få smagsprøver fra turen "Rød blot ikke ved min gamle Jul" i denne video med Susanne Jørgensen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/julevideo]] - -""" -else=""" - -# Levende billeder fra julehistorien. - -[[!inline pages="video/2016/julevideo_red" raw=yes]] - -[[Link til videoen med historier fra turen|/video/2016/julevideo_red/]] - -Susanne Jørgensen har udviklet turen "Rør blot ikke ved min gamle Jul." -I denne video fortæller hun noget af den snørklede julehistorie, -som den kommer til udtryk i Københavns gamle gader og stræder. - -[[Læs mere om turen "Rør blot ikke ved min gamle Jul".|/gamlejul]] - -"""]] - -[[!tag jul vejviseren blog]] -[[!meta date=2016-11-14]] diff --git a/vejviseren/julevideo/index.md b/vejviseren/julevideo/index.md new file mode 100644 index 00000000..993f0fcd --- /dev/null +++ b/vejviseren/julevideo/index.md @@ -0,0 +1,29 @@ +[[!meta title="Video: Rør blot ikke ved min gamle jul"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img julevideo_se.png class="blog" link="/video/2016/julevideo_red/"]] + +Få smagsprøver fra turen "Rød blot ikke ved min gamle Jul" i denne video med Susanne Jørgensen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/julevideo]] + +""" +else=""" + +# Levende billeder fra julehistorien. + +[[!inline pages="video/2016/julevideo_red" raw=yes]] + +[[Link til videoen med historier fra turen|/video/2016/julevideo_red/]] + +Susanne Jørgensen har udviklet turen "Rør blot ikke ved min gamle Jul." +I denne video fortæller hun noget af den snørklede julehistorie, +som den kommer til udtryk i Københavns gamle gader og stræder. + +[[Læs mere om turen "Rør blot ikke ved min gamle Jul".|/gamlejul]] + +"""]] + +[[!tag jul vejviseren blog]] +[[!meta date=2016-11-14]] diff --git a/vejviseren/juli2020nyheder.mdwn b/vejviseren/juli2020nyheder.mdwn deleted file mode 100644 index ea6a4de0..00000000 --- a/vejviseren/juli2020nyheder.mdwn +++ /dev/null @@ -1,48 +0,0 @@ -[[!meta title="Udvidet sommerprogram i juli og august 2020"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Udvidet program med tre forskellige ture om dagen. -Det gamle København, hovedstadens brogede bydele og rundvisning omkring Fredensborg Slot. -Billetprisen stiger lidt, men for de faste læsere er der veje til at komme omkring det. - -[[!img 2020plakat_indreby.jpg class="blog" link="juli2020nyheder"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/juli2020nyheder]] - -""" -else=""" - -# Udvidet sommerprogram i juli og august 2020 - -[[!img 2020plakat_indreby.jpg class="high" caption="Design Siri Reiter."]] - -1. juli 2020 lancerer Byvandring.nu et udvidet sommerprogram med tre forskellige ture om dagen. - -## Hver dag i juli og august kl. 11.00. -Historiske Højdepunkter. En tur gennem det gamle København, med historier om både fortid og nutid. -**Mødested:** Rådhuspladsen ved Rådhusets Fortrappe. Turen slutter på Højbro Plads eller ved Kongens Nytorv. - -## Byvandringer i Københavns kvarterer -Der er fortsat daglige vandringer i forskellige hjørner af hovedstaden. [[Læs mere i Åbne ture|/aabneture]]. - -## Dagligt to rundvisninger omkring Fredensborg Slot -Vi organiserer i samarbejde med en lokal guidegruppe. -[[Læs mere om rundvisningerne omkring slottet med 300 års royal historie og en skøn park.|/vejviseren/fredensborg2020]]. - -[[!img sko5juni2020.jpg class="solo" caption="Vi er på vej. Fra Grundlovsvandringen 5.6. 2020. Skoene stammer fra klimaaktionen (for at undgå sammenstimlinger. Billedet er taget af Pernille, en deltager på turen"]] - -## Prisstigning til 125 kr for almindelige billetter -Efter mange år laver vi et hop i prisen fra 100 til 125 kr. -Det dækker bl.a. forøget administration i at holde så mange ture i søen. -Gebyr er inkluderet i prisen, modsat tidligere. - -Skriv til info@byvandring.nu for rabat, hvis I er fire personer og over. -Man kan også købe et klippekort til 10 billetter til 1000 kr. (kan fx. bruges til grupper). -Her skal man også skrive en mail til info@byvandring.nu, eller bruge [[beskedformularen|kontakt]]. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag nyheder]] -[[!meta date="2020-07-01"]] diff --git a/vejviseren/juli2020nyheder/index.md b/vejviseren/juli2020nyheder/index.md new file mode 100644 index 00000000..ea6a4de0 --- /dev/null +++ b/vejviseren/juli2020nyheder/index.md @@ -0,0 +1,48 @@ +[[!meta title="Udvidet sommerprogram i juli og august 2020"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Udvidet program med tre forskellige ture om dagen. +Det gamle København, hovedstadens brogede bydele og rundvisning omkring Fredensborg Slot. +Billetprisen stiger lidt, men for de faste læsere er der veje til at komme omkring det. + +[[!img 2020plakat_indreby.jpg class="blog" link="juli2020nyheder"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/juli2020nyheder]] + +""" +else=""" + +# Udvidet sommerprogram i juli og august 2020 + +[[!img 2020plakat_indreby.jpg class="high" caption="Design Siri Reiter."]] + +1. juli 2020 lancerer Byvandring.nu et udvidet sommerprogram med tre forskellige ture om dagen. + +## Hver dag i juli og august kl. 11.00. +Historiske Højdepunkter. En tur gennem det gamle København, med historier om både fortid og nutid. +**Mødested:** Rådhuspladsen ved Rådhusets Fortrappe. Turen slutter på Højbro Plads eller ved Kongens Nytorv. + +## Byvandringer i Københavns kvarterer +Der er fortsat daglige vandringer i forskellige hjørner af hovedstaden. [[Læs mere i Åbne ture|/aabneture]]. + +## Dagligt to rundvisninger omkring Fredensborg Slot +Vi organiserer i samarbejde med en lokal guidegruppe. +[[Læs mere om rundvisningerne omkring slottet med 300 års royal historie og en skøn park.|/vejviseren/fredensborg2020]]. + +[[!img sko5juni2020.jpg class="solo" caption="Vi er på vej. Fra Grundlovsvandringen 5.6. 2020. Skoene stammer fra klimaaktionen (for at undgå sammenstimlinger. Billedet er taget af Pernille, en deltager på turen"]] + +## Prisstigning til 125 kr for almindelige billetter +Efter mange år laver vi et hop i prisen fra 100 til 125 kr. +Det dækker bl.a. forøget administration i at holde så mange ture i søen. +Gebyr er inkluderet i prisen, modsat tidligere. + +Skriv til info@byvandring.nu for rabat, hvis I er fire personer og over. +Man kan også købe et klippekort til 10 billetter til 1000 kr. (kan fx. bruges til grupper). +Her skal man også skrive en mail til info@byvandring.nu, eller bruge [[beskedformularen|kontakt]]. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag nyheder]] +[[!meta date="2020-07-01"]] diff --git a/vejviseren/kaffe-historie.mdwn b/vejviseren/kaffe-historie.mdwn deleted file mode 100644 index 249a34ed..00000000 --- a/vejviseren/kaffe-historie.mdwn +++ /dev/null @@ -1,178 +0,0 @@ -[[!meta title="Kaffe-kultur i København"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Kaffe og Café. Vi kigger på hvornår cafeerne kom til København, og hvad der -ligger bag betegnelsen. Dernæst ser vi på hvornår selve kaffen kom til Staden, -og hører hvad bl.a. Holberg havde at sige derom. - -[[!img holbergroast2.jpg class="blog" link="/vejviseren/kaffe-historie"]] - -[[Læs mere...|kaffe-historie]] - -""" -else=""" - -# Kaffe og cafékultur i København -Hvad får man på café, hvad kommer man i kaffen, og hvornår er kaffen klar? - -[[!img holbergroast2.jpg class="solo"]] - -Café er et omskifteligt begreb. Der er generelt to slags caféer: Lysfyldte -steder, hvor man serverer kaffe af mange slags og en håndfuld værtshuse, der -også kalder sig café. - -[[Det kan man læse om i Maj 2013 udgaven af Vejviseren, der bl.a. tager -temperaturen på kaffekulturen omkring Skt. Hans Torv i 1993 og nu|/vejviseren/vejviser-1993/]] - -Oprindelig var caféer eksklusive steder. Det galdt den første café fra 1831, der åbnede på -Hotel d’Angleterre, og senere Café A Porta, Grand Café og Café Bernina. Nogle af -de steder blev der også serveret spiritus – blandt andet Berninas Djævlebryg -kunne have uforudsigelige konsekvenser. Efterhånden gnubbede betegnelsen café af -fra de fine steder til de mere ydmyge. Fra omkring år 1900 og frem til 1970’erne -blev café mere og mere synonymt med øl. - -Status i 1927 er sumpet, at dømme efter Ordbog over det Danske Sprog: -*”Kafé eller Café: Offentligt sted, hvor der serveres kaffe, te, øl olgn. drikke -(med ell. uden tilhørende brød); nu ogs. i videre anv.: Offentligt sted, hvor -der serveres spise- og drikkevarer af enhver art”* - -Det er først de sidste årtier, at kaffen igen er blevet omdrejningspunkt i -caféerne igen. Der ligger mange værtshuse endnu, der går under navnet café. Men -deres café-betegnelse er levn fra en fordums tid, hvor en mand var en mand, og -han kunne vælge mellem to slags øl, og kaffen ikke var det der trak til caféerne. - -Man kunne selvfølgelig gå på kaffebar og spise sin madpakke, eller få smurt -nogle rundenommer i ædruelige omgivelser. - -[[!img bastionskaffe2.jpg class="solo" caption="Byvandring.nu arrangerer -gerne café og konditori-besøg under turene - eller kaffe, té og kage i det grønne. -Her er der dækket op foran Carls Bastion bag Christianshavns Vold, tæt ved Christiania."]] - -## Caféer i et sort årti -I 1976 åbnede Café Sommersko som den første moderne café, efterfulgt af Café Dan -Turell, Café Viktor, Europa og Norden - og Krasnapolski, der står for nu at lukke. -Nutidens fornemmelse for café stammer fra det. Betjeningen er muligvis blevet høfligere. - -Vejviseren modtager gerne førstehåndserindringer fra café-livet København fra da -70'erne døde hen og 80'erne fandt sin stil. Når vi har gode historier nok, -kan vi lave et cafe-crawl gennem tiden. - -## Kaffen kommer til Danmark -(hvori en barok poët betakker sig) - -Kaffe stammer fra det Røde Havs kyster, og kom til Europa i slutningen af -1500-tallet via det Ottomanske rige. Det hedder sig, at de føste caféer blev -grundlagt i Wien efter de tyrkiske hære var slået tilbage, og nogle polakker -fandt efterladte bønner i massevis. Historien kan jeg ikke verificere - men det -er en god skrøne. Her sættes tyrkiske bønner, wienske caféer og polske -iværksættere på kaffekortet. Men allerede da var kaffen nået til Danmark. - -[[!img tyrkiskkaffe.jpg class="solo" caption="Tyrkisk kaffestel fra 1700-årene - Davids Samling, København."]] - -> Ved dette Pass man først til disse Norden Lande -> Fornemmer noget Sært at føres over Strande, -> Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det: -> Men slig om Dansken tjen, kan jeg er vide ret. - -Det er en af de aktuelle tildragelser i Marts 1669, som er beskrevet i Danske -Mercurius – den første dansksprogede avis. Reporter-poeten Anders Bording nævner -det rygte de nye drikke har for at være godt mod mange sygdomme. Han forholder -sig dog skeptisk. - -> Jeg priser Hummel-Øll og anden Landsens Drikke -> Fremt for slig anden Kram, hvis Kraft jeg kender ikke. -> Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig, -> Har jeg Øll, Vin og Miød, jeg noksom hielper mig. - -Anders Bording skal ikke risikere at brænde ganen. Hans mesterlige beherskelse -af alexandrinernes versefødder hænger efter eget udsagn sammen med indtagelsen -af især vin. Dén historie må vente til et andet nummer af Vejviseren, men lad -det være sagt at Bording nok havde været reduceret til knækprosa, hvis han havde -måttet nøjes med kaffe. - -## Salonfähig -(hvori en oplyst skribent hylder sin stimulans) - -Midt i 1700-tallet var stilen en anden. Promillen faldt – i hvert tilfælde i de -bedre kredse. Måske blev Ludvig Holberg beruset af blot det at skrive – måske -gav kaffen ham den rette stimulans – alkohol bekom ham ikke. I sin Epistel 91 -roser han kaffen: - -> ”Hvis ingen anden Nytte var ved Thee og Café, var dog denne, at Drukkenskab, -> som tilforn gik saa meget i Svang, derved temmelig er kommen af Brug. Nu kand -> vore Hustruer og Døttre giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue -> tilbage. Dette kunde ikke skee i gamle Dage, da man intet andet havde at byde de -> Besøgende, uden Gylden-Vand, Sek, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet, -> hvoraf et Fruentimmer maatte i det mindste pimpe lidt paa hvert Sted.” - -[[!img clemenskobber.jpg class="solo"]] -[[!template id=note text="""Jeg prøvede at finde en illustration, hvor Holberg - eller nogle af hans personer - drikker kaffe. På dette kobberstik fra Holbergs Peder Paars, ser man hvor galt det kan gå, når der bliver drukket alt muligt andet end kaffe og té. Kunstner: Johannes Wiedewelt."""]] - -Lige som kaffe egner Holberg sig både til sjov og alvor. Og han yndede at tale -både pro et contra. I Barselsstuen lader han Corfitz klage over kaffens onder -til nabo Jeronimus: - -> ”Det er allerede det 6te Pund Caffe, her er bleven fortæret i denne Barselstue; -> Haarene maa reise sig paa Hovedet, naar man tænker paa det saa vel som andet. -> Kedlen er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffe, en anden grøn Thee, en anden -> Thee de Bou, eller de Bok, hvad Fanden det er, de kalder det; saa at dersom det -> varer længe, beholder jeg neppe saa mange Penge, at jeg kand kiøbe en Strikke -> for, om jeg vilde henge mig selv.” - -Den arme Corfitz er blevet far i en fremskreden alder, og det kan virke stærkt -på en ellers moden mand. Mens konen modtager visitter, så har han ikke ro eller -rast. Han behøver ikke at drikke kaffe for at ryste og være nervøs. Han maler -også fanden på væggen samtidig med han maler kaffebønner: - -> ”Jeg troer ingen anden er Author til denne Caffe-Drikken end Lucifer; thi den -> er verre at komme i med, end Brændeviin. Min Kone begynder alt paa den store -> Viis at klage sig ilde, førend hun faaer Caffe om Dagen. Jeg har merket, Naboe, -> en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner; jeg har seet mange Koner og -> Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kirke, -> men, saa snart de har faaet dette brændte Dievelskab i Livet, begynder Mundene -> at løbe paa dem, som Peberqverne.” - -Til slut kommer Corfitz dog som genfødt ud af Barselsstuen – så mon ikke han -også tager kaffen til sig? - -## Te og kaffe, stil og klasse, og den store verden -Kaffe og té var omdrejningspunkt i en ny facon at omgås på i 1700-tallet. At -indtage kaffe og té var en måde at vise overskud, stand og dannelse på. Det -mindre fine mellemprodukt af sukker var sirup, som de knap så rige kom i kaffen. -Hvis de da ikke holdt sig til øl og brændevin, der var fattigmands foretrukne -drikke. - -Men nye stimulanser kommer ikke dumpende fra himlen efter vink fra tidsånden. -Det krævede fremskridt i søfart, nationers kappestrid og årslange, livsfarlige -sejladser syd om Kap det Gode Håb. Tørsten efter kaffe og té virkede ind på -verden. De driftige hollændere fik fat i kaffebønner og sat gang i dyrkningen på -de Ostindiske Øer, så det arabiske Mokka blev til Java. Teen blev købt fra Kina -i dyre domme. - -Gennem 1700-tallet passerede sådanne varer i stigende grad gennem København, -mens byen voksede til en stor handelsstad. Sukker skaffedes til veje fra -Danmarks Vestindiske Øer, hvor sorte mennesker slavede under solen med at dyrke -sukkerrør, eller raffinerede det til sukker i svedigere værksteder. - -[[!img pseudokinesisk.jpg class="solo"]] - -Her er et testel fra Davids Samling i Kronprinsessegade i en efterligning af -kinesisk stil. I samlingen findes også et portræt af Christen Lintrup og -genstande hjembragt af ham fra Kina. Han skabte sig en formue som supercargo på -kinarejser – og han kunne forsyne eliten med grøn te og porcelæn fra Kina, og -selv træde ind i adelen under navnet Lindencrone. - -[Se flere kaffe- og testel på Davids Samling - blandt mange andre skatte](http://www.davidmus.dk/samlingerne/aeldre_europaeisk) - -Dem der handlede med kaffe og té var kendte mennesker i København. Ved -Trinitatis Kirke kan man se gravstenen for en af dem – som levede til en -overmåde høj alder. - -[[Gravmæle over en kaffe- té- og porcelænshandlerfamilie|/vejviseren/epitafium-rosset]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel emne kaffe personer holberg tid 1700-tallet]] -[[!meta date="2013-06-17"]] diff --git a/vejviseren/kaffe-historie/index.md b/vejviseren/kaffe-historie/index.md new file mode 100644 index 00000000..249a34ed --- /dev/null +++ b/vejviseren/kaffe-historie/index.md @@ -0,0 +1,178 @@ +[[!meta title="Kaffe-kultur i København"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Kaffe og Café. Vi kigger på hvornår cafeerne kom til København, og hvad der +ligger bag betegnelsen. Dernæst ser vi på hvornår selve kaffen kom til Staden, +og hører hvad bl.a. Holberg havde at sige derom. + +[[!img holbergroast2.jpg class="blog" link="/vejviseren/kaffe-historie"]] + +[[Læs mere...|kaffe-historie]] + +""" +else=""" + +# Kaffe og cafékultur i København +Hvad får man på café, hvad kommer man i kaffen, og hvornår er kaffen klar? + +[[!img holbergroast2.jpg class="solo"]] + +Café er et omskifteligt begreb. Der er generelt to slags caféer: Lysfyldte +steder, hvor man serverer kaffe af mange slags og en håndfuld værtshuse, der +også kalder sig café. + +[[Det kan man læse om i Maj 2013 udgaven af Vejviseren, der bl.a. tager +temperaturen på kaffekulturen omkring Skt. Hans Torv i 1993 og nu|/vejviseren/vejviser-1993/]] + +Oprindelig var caféer eksklusive steder. Det galdt den første café fra 1831, der åbnede på +Hotel d’Angleterre, og senere Café A Porta, Grand Café og Café Bernina. Nogle af +de steder blev der også serveret spiritus – blandt andet Berninas Djævlebryg +kunne have uforudsigelige konsekvenser. Efterhånden gnubbede betegnelsen café af +fra de fine steder til de mere ydmyge. Fra omkring år 1900 og frem til 1970’erne +blev café mere og mere synonymt med øl. + +Status i 1927 er sumpet, at dømme efter Ordbog over det Danske Sprog: +*”Kafé eller Café: Offentligt sted, hvor der serveres kaffe, te, øl olgn. drikke +(med ell. uden tilhørende brød); nu ogs. i videre anv.: Offentligt sted, hvor +der serveres spise- og drikkevarer af enhver art”* + +Det er først de sidste årtier, at kaffen igen er blevet omdrejningspunkt i +caféerne igen. Der ligger mange værtshuse endnu, der går under navnet café. Men +deres café-betegnelse er levn fra en fordums tid, hvor en mand var en mand, og +han kunne vælge mellem to slags øl, og kaffen ikke var det der trak til caféerne. + +Man kunne selvfølgelig gå på kaffebar og spise sin madpakke, eller få smurt +nogle rundenommer i ædruelige omgivelser. + +[[!img bastionskaffe2.jpg class="solo" caption="Byvandring.nu arrangerer +gerne café og konditori-besøg under turene - eller kaffe, té og kage i det grønne. +Her er der dækket op foran Carls Bastion bag Christianshavns Vold, tæt ved Christiania."]] + +## Caféer i et sort årti +I 1976 åbnede Café Sommersko som den første moderne café, efterfulgt af Café Dan +Turell, Café Viktor, Europa og Norden - og Krasnapolski, der står for nu at lukke. +Nutidens fornemmelse for café stammer fra det. Betjeningen er muligvis blevet høfligere. + +Vejviseren modtager gerne førstehåndserindringer fra café-livet København fra da +70'erne døde hen og 80'erne fandt sin stil. Når vi har gode historier nok, +kan vi lave et cafe-crawl gennem tiden. + +## Kaffen kommer til Danmark +(hvori en barok poët betakker sig) + +Kaffe stammer fra det Røde Havs kyster, og kom til Europa i slutningen af +1500-tallet via det Ottomanske rige. Det hedder sig, at de føste caféer blev +grundlagt i Wien efter de tyrkiske hære var slået tilbage, og nogle polakker +fandt efterladte bønner i massevis. Historien kan jeg ikke verificere - men det +er en god skrøne. Her sættes tyrkiske bønner, wienske caféer og polske +iværksættere på kaffekortet. Men allerede da var kaffen nået til Danmark. + +[[!img tyrkiskkaffe.jpg class="solo" caption="Tyrkisk kaffestel fra 1700-årene - Davids Samling, København."]] + +> Ved dette Pass man først til disse Norden Lande +> Fornemmer noget Sært at føres over Strande, +> Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det: +> Men slig om Dansken tjen, kan jeg er vide ret. + +Det er en af de aktuelle tildragelser i Marts 1669, som er beskrevet i Danske +Mercurius – den første dansksprogede avis. Reporter-poeten Anders Bording nævner +det rygte de nye drikke har for at være godt mod mange sygdomme. Han forholder +sig dog skeptisk. + +> Jeg priser Hummel-Øll og anden Landsens Drikke +> Fremt for slig anden Kram, hvis Kraft jeg kender ikke. +> Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig, +> Har jeg Øll, Vin og Miød, jeg noksom hielper mig. + +Anders Bording skal ikke risikere at brænde ganen. Hans mesterlige beherskelse +af alexandrinernes versefødder hænger efter eget udsagn sammen med indtagelsen +af især vin. Dén historie må vente til et andet nummer af Vejviseren, men lad +det være sagt at Bording nok havde været reduceret til knækprosa, hvis han havde +måttet nøjes med kaffe. + +## Salonfähig +(hvori en oplyst skribent hylder sin stimulans) + +Midt i 1700-tallet var stilen en anden. Promillen faldt – i hvert tilfælde i de +bedre kredse. Måske blev Ludvig Holberg beruset af blot det at skrive – måske +gav kaffen ham den rette stimulans – alkohol bekom ham ikke. I sin Epistel 91 +roser han kaffen: + +> ”Hvis ingen anden Nytte var ved Thee og Café, var dog denne, at Drukkenskab, +> som tilforn gik saa meget i Svang, derved temmelig er kommen af Brug. Nu kand +> vore Hustruer og Døttre giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue +> tilbage. Dette kunde ikke skee i gamle Dage, da man intet andet havde at byde de +> Besøgende, uden Gylden-Vand, Sek, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet, +> hvoraf et Fruentimmer maatte i det mindste pimpe lidt paa hvert Sted.” + +[[!img clemenskobber.jpg class="solo"]] +[[!template id=note text="""Jeg prøvede at finde en illustration, hvor Holberg - eller nogle af hans personer - drikker kaffe. På dette kobberstik fra Holbergs Peder Paars, ser man hvor galt det kan gå, når der bliver drukket alt muligt andet end kaffe og té. Kunstner: Johannes Wiedewelt."""]] + +Lige som kaffe egner Holberg sig både til sjov og alvor. Og han yndede at tale +både pro et contra. I Barselsstuen lader han Corfitz klage over kaffens onder +til nabo Jeronimus: + +> ”Det er allerede det 6te Pund Caffe, her er bleven fortæret i denne Barselstue; +> Haarene maa reise sig paa Hovedet, naar man tænker paa det saa vel som andet. +> Kedlen er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffe, en anden grøn Thee, en anden +> Thee de Bou, eller de Bok, hvad Fanden det er, de kalder det; saa at dersom det +> varer længe, beholder jeg neppe saa mange Penge, at jeg kand kiøbe en Strikke +> for, om jeg vilde henge mig selv.” + +Den arme Corfitz er blevet far i en fremskreden alder, og det kan virke stærkt +på en ellers moden mand. Mens konen modtager visitter, så har han ikke ro eller +rast. Han behøver ikke at drikke kaffe for at ryste og være nervøs. Han maler +også fanden på væggen samtidig med han maler kaffebønner: + +> ”Jeg troer ingen anden er Author til denne Caffe-Drikken end Lucifer; thi den +> er verre at komme i med, end Brændeviin. Min Kone begynder alt paa den store +> Viis at klage sig ilde, førend hun faaer Caffe om Dagen. Jeg har merket, Naboe, +> en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner; jeg har seet mange Koner og +> Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kirke, +> men, saa snart de har faaet dette brændte Dievelskab i Livet, begynder Mundene +> at løbe paa dem, som Peberqverne.” + +Til slut kommer Corfitz dog som genfødt ud af Barselsstuen – så mon ikke han +også tager kaffen til sig? + +## Te og kaffe, stil og klasse, og den store verden +Kaffe og té var omdrejningspunkt i en ny facon at omgås på i 1700-tallet. At +indtage kaffe og té var en måde at vise overskud, stand og dannelse på. Det +mindre fine mellemprodukt af sukker var sirup, som de knap så rige kom i kaffen. +Hvis de da ikke holdt sig til øl og brændevin, der var fattigmands foretrukne +drikke. + +Men nye stimulanser kommer ikke dumpende fra himlen efter vink fra tidsånden. +Det krævede fremskridt i søfart, nationers kappestrid og årslange, livsfarlige +sejladser syd om Kap det Gode Håb. Tørsten efter kaffe og té virkede ind på +verden. De driftige hollændere fik fat i kaffebønner og sat gang i dyrkningen på +de Ostindiske Øer, så det arabiske Mokka blev til Java. Teen blev købt fra Kina +i dyre domme. + +Gennem 1700-tallet passerede sådanne varer i stigende grad gennem København, +mens byen voksede til en stor handelsstad. Sukker skaffedes til veje fra +Danmarks Vestindiske Øer, hvor sorte mennesker slavede under solen med at dyrke +sukkerrør, eller raffinerede det til sukker i svedigere værksteder. + +[[!img pseudokinesisk.jpg class="solo"]] + +Her er et testel fra Davids Samling i Kronprinsessegade i en efterligning af +kinesisk stil. I samlingen findes også et portræt af Christen Lintrup og +genstande hjembragt af ham fra Kina. Han skabte sig en formue som supercargo på +kinarejser – og han kunne forsyne eliten med grøn te og porcelæn fra Kina, og +selv træde ind i adelen under navnet Lindencrone. + +[Se flere kaffe- og testel på Davids Samling - blandt mange andre skatte](http://www.davidmus.dk/samlingerne/aeldre_europaeisk) + +Dem der handlede med kaffe og té var kendte mennesker i København. Ved +Trinitatis Kirke kan man se gravstenen for en af dem – som levede til en +overmåde høj alder. + +[[Gravmæle over en kaffe- té- og porcelænshandlerfamilie|/vejviseren/epitafium-rosset]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel emne kaffe personer holberg tid 1700-tallet]] +[[!meta date="2013-06-17"]] diff --git a/vejviseren/kandugaette_marts21.mdwn b/vejviseren/kandugaette_marts21.mdwn deleted file mode 100644 index 44bd4f22..00000000 --- a/vejviseren/kandugaette_marts21.mdwn +++ /dev/null @@ -1,41 +0,0 @@ -[[!meta title="Kan du Gætte?"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Vi går en tur med en kendt Københavner fra fortiden, -men kan du gætte hvem det er? -I det første afsnit skal vi gå i hælene på et menneske med mange talenter. - -[[!img gaet_emma_2021.png link="kandugaette_marts21" class="blog"]] - -[[Læs mere...|kandugaette_marts21]] - -""" -else=""" - -# Kan du gætte? - -I foråret 2021 har vi gået nogle ture i København i godt selskab med en kendt københavner og et kamera. -Hver vandring er også et portræt af en historisk skikkelse. -Hvem det er røbes skridt for skridt på en tur gennem byen, -og vi kommer tæt på tiden personerne levede i. - -Vi går ture med de kendte københavnere -indtil vi igen får travlt med at guide jer andre -og fortælle historierne direkte. - -## Kan du følge med fra Holmens Kirke til Kongens Have? -Se vores første film her og gæt med. -En aktivt menneske med mange talenter, som høstede stor erfaring fra livet. - -[[!template id=video title="Kan du gætte hvem jeg er" stem="2021/02" width="640" height="360"]] - -Når du har gættet, kan du [[læse mere om dagens hovedperson her.|/vejviseren/taktogtone1918/]] - -[En tur 8.3. 2021. i dagens anledning](https://billetto.dk/e/emma-gads-kvindekamp-billetter-506085) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-03-03"]] diff --git a/vejviseren/kandugaette_marts21/index.md b/vejviseren/kandugaette_marts21/index.md new file mode 100644 index 00000000..44bd4f22 --- /dev/null +++ b/vejviseren/kandugaette_marts21/index.md @@ -0,0 +1,41 @@ +[[!meta title="Kan du Gætte?"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Vi går en tur med en kendt Københavner fra fortiden, +men kan du gætte hvem det er? +I det første afsnit skal vi gå i hælene på et menneske med mange talenter. + +[[!img gaet_emma_2021.png link="kandugaette_marts21" class="blog"]] + +[[Læs mere...|kandugaette_marts21]] + +""" +else=""" + +# Kan du gætte? + +I foråret 2021 har vi gået nogle ture i København i godt selskab med en kendt københavner og et kamera. +Hver vandring er også et portræt af en historisk skikkelse. +Hvem det er røbes skridt for skridt på en tur gennem byen, +og vi kommer tæt på tiden personerne levede i. + +Vi går ture med de kendte københavnere +indtil vi igen får travlt med at guide jer andre +og fortælle historierne direkte. + +## Kan du følge med fra Holmens Kirke til Kongens Have? +Se vores første film her og gæt med. +En aktivt menneske med mange talenter, som høstede stor erfaring fra livet. + +[[!template id=video title="Kan du gætte hvem jeg er" stem="2021/02" width="640" height="360"]] + +Når du har gættet, kan du [[læse mere om dagens hovedperson her.|/vejviseren/taktogtone1918/]] + +[En tur 8.3. 2021. i dagens anledning](https://billetto.dk/e/emma-gads-kvindekamp-billetter-506085) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-03-03"]] diff --git a/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21.mdwn b/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21.mdwn deleted file mode 100644 index 2be1531d..00000000 --- a/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21.mdwn +++ /dev/null @@ -1,32 +0,0 @@ -[[!meta title="Kan du gætte ... igen?"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Gå med og gæt en kendt Københavner. - -[[!img kandu2.png class="blog" link="vejviseren/kanduogsaagaette_marts21"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21]] - -""" -else=""" - -# Kan du gætte ... igen? - -I marts har vi gået en ny tur i selskab med en kendt københavner og med kamera. -Hvem tror du det er? -Personen og tiden røbes skridt for skridt -på fodturen gennem Københavns middelalderby -og afsløres på et af byens hemmelige steder. - -[[!template id=video title="Kan du gætte hvem jeg er?" stem="2021/01" width="640" height="360"]] - -Når du har gættet, kan du [[læse mere om dagens hovedperson her.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] - -[[!img foraarsrent.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-03-15"]] diff --git a/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21/index.md b/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21/index.md new file mode 100644 index 00000000..2be1531d --- /dev/null +++ b/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21/index.md @@ -0,0 +1,32 @@ +[[!meta title="Kan du gætte ... igen?"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Gå med og gæt en kendt Københavner. + +[[!img kandu2.png class="blog" link="vejviseren/kanduogsaagaette_marts21"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21]] + +""" +else=""" + +# Kan du gætte ... igen? + +I marts har vi gået en ny tur i selskab med en kendt københavner og med kamera. +Hvem tror du det er? +Personen og tiden røbes skridt for skridt +på fodturen gennem Københavns middelalderby +og afsløres på et af byens hemmelige steder. + +[[!template id=video title="Kan du gætte hvem jeg er?" stem="2021/01" width="640" height="360"]] + +Når du har gættet, kan du [[læse mere om dagens hovedperson her.|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] + +[[!img foraarsrent.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-03-15"]] diff --git a/vejviseren/kbh-kapitler_2022.mdwn b/vejviseren/kbh-kapitler_2022.mdwn deleted file mode 100644 index e5150684..00000000 --- a/vejviseren/kbh-kapitler_2022.mdwn +++ /dev/null @@ -1,189 +0,0 @@ -[[!meta title="Københavnske Kapitler forår 2022"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img raadhusplads_1930.jpg class="blog" size="500x" link="kbh-kapitler_2022"]] - -Ny turserie med skiftende temaer i april-maj 2022. Prøv Quizzen! - -[[Læs mere...|kbh-kapitler_2022]] - -""" -else=""" - - -# Københavnske Kapitler forår 2022 - -I marts og april 2022 har vi ture hver lørdag kl. 13.00. fra Rådhuspladsen. Igennem ni kapitler bevæger vi os fra middelalderen til metropolen. - -Du kan finde ud af mere om ture og temaer ved at tage quizzen herunder. Man kan vinde bøger og burgere og få fribilletter og frisk inspiration. - -
- - -## En slags overblik - -Vi har valgt et centralt sted som udgangspunkt for ugentlige ture med skiftende emner. -Rådhuspladsen har været Københavns midtpunkt i over 100 år. -I andre perioder har den ligget i byens udkant, lige indenfor byens volde. -Det kan man høre beretninger om fra middelaldernes handelby, -fra København på kanten af erobring under Svenskekrigene, -og på kanten af ødelæggelse under den store brand i 1728. -Helt op midt i 1800-tallet skulle man igennem porten for at komme ind og ud af byen. - -Tæt på fodgængerovergangen til stod Vesterport en gang, den travleste af Københavns fire porte. -og i mange år var det stedet man ventede på at komme ind i byen, for der kunne godt vær kø, særlig på markedsdage, når bønder fra Valby og andre steder bragte var til byen. Voldene var 12 meget høje, og vejen gennem den gik -gennem en mørk gang, der var 30 meter lang og kun 3,5 meter bred. -Her drog man sit lettelsens suk når man var sikkert igennem. -I dag skal man højest vente et par minutter -på at komme over fra Industriens Hus til selve Rådhuspladsen. -I dag kan man kigge over på rådhusets port. Vesterport var ikke meget bredere. - -Området ændrede sig til det åbne efter 1850 erne da portene blev brudt ned, -og voldene efterhånden forsvandt, og København fik lov at brede sig frit. -Det kigger vi på på et par af turene. - -**Det Glade København** med underholdning, teater, revy og skandaler på byens nye legeplads. -Den store udvikling er emnet for turen **Metropolen**, -som er den sidste tur i serien, -hvor vi også ser på den meget blandede arkitektur i området. -Her er markante bygninger fra forskellige perioder prøver at påkalde sig vores opmærksomhed. - -Turene er også samlet for at gøre det nemmere for publikum at følge med, -samtidig med at vi gerne vil vise den store spændvidde i vores udvalg. - -[[!img 2022kapiteloversigt.jpg class="solo" size="500x"]] - -## Oversigt over turene i serien -Man kan finde oplysninger om turene i [[Åbne Ture|/aabneture]]. - -[[!img bookmarks.jpg class="solo" size="500x"]] - -### Lørdag 5. marts kl. 13.00. Middelalderens København -Turen handler om hvad der befinder sig under os, og som arkæologerne bringer -frem. Ikke mindst metrobyggeriet har ændret på opfattelsen af forhistorien, men -historien om Københavns middelalder er fuld af mørke huller. -På turen kommer vi over voldgrave, gennem kirkegårde og ind på markedspladser og -når efterhånden til klostrene. Den forsvundne by af træhuse og sildeboder præger -stadig storbyen af idag. -Turen er en del af serien Københavnske Kapitler. -Med Morten Lander Andersen. -**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus, 1550 København -**Tid:** Lørdag 5. marts kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/middelalderens-kobenhavn-billetter-595451) - ---- - -### Lørdag 12. marts kl. 13.00. Stormen på København i 1659 -Verden blev styrtet i grus - og genopbygget. Vi ser tilbage på de store -begivenheder i vinteren 1659, hvor svenskerne belejrede København, og Danmarks -overlevelse stod på spil, men fra nød og elendighed og krig i kulden fulgte -kongens ophøjelse til enevældig monark. Del af serien Københavnske Kapitler. -Med Morten Lander Andersen. -**Mødested:** Rådhustrappen -**Tid:** Lørdag 12. marts kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/start-fra-radhuspladsen-stormen-pa-kobenhavn-i-1659-billetter-595452) - ---- - -### Lørdag 19. marts kl. 13.00. Byen Brænder - 1728 -I 1700-tallet hærgede flammerne det gamle København to gange, og ud af asken -opstod den by vi kender i dag. På denne tur i Københavnske Kapitler går vi -i ildens hærgende spor i 1728. Vi ser på, hvordan det kunne gå så galt i 1728. -Hvordan et barns ubetænksomhed, en officers stædighed, dårlig kommunikation -og almen drukkenskab fodrede katastrofen. Det er hele samfundet der bliver -belyst i flammerne. Turen er en del af serien Københavnske Kapitler. -Pris: 125 kr. -Med Morten Lander Andersen. -**Mødested:** Rådhuspladsen ved rådhustrappen -**Tid:** Lørdag 19. marts kl. 13.00-15.00. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byen-braender-1728-billetter-613111) - ---- - -### Lørdag 26. marts kl. 13.00. Dyden i Pisserenden -Da byen lå inden for voldene var dette Nørre Kvarter, med berygtede strøg og -pæne adresser. Lige om hjørnet fra berygtede steder boede nogle af Guldalderens -respektable ægtepar. En enkelt ægteskabelig skandale mellem den smukke Sofie Ø. -og den flamboyante digter Baggesen bgik der alligevel rygter af. Mød også Herman -Bang, Simon Spies og manden, der fik Guldhornene til at forsvinde. -Med Jeannie Krysiak. -**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus, 1550 København -**Tid:** Lørdag 26. marts kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/dyden-i-pisserenden-billetter-598764) - ---- - -### Lørdag 2. april kl. 13.00. Det Glade København 1880-1910 -København kunne ikke få nok af forlystelser i årtierne omkring år 1900, og -mellem den gamle by og Vesterport kappedes gøglere, teaterfolk og entreprenører -om at tiltrække Københavnere og tilrejsende til cirkus, teater, varieté og -Tivoli. Turen er en del af serien Københavnske Kapitler. -Med Paul Hartvigson. -**Mødested:** Rådhustrappen,Københavns Rådhus, 1550 København -**Tid:** Lørdag 2. april kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/det-glade-kobenhavn-sjov-spektakler-og-skandaler-1880-1910-billetter-598768) - ---- - -### Lørdag 9. april kl. 13.00. Her skete det under Besættelsen -Få et overblik over Danmarks Besættelse fra Rådhuspladsen over Shellhuset til -Vesterbro. Hør om undertrykkere og modstand, og om periodens store begivenheder. -Men også om dagligdagen i krigens skygge. Turen er en del af serien Københavnske -Kapitler. -**Mødested:** Rådhuspladsen, ved rådhustrappen -**Tid:** Lørdag 9. april kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr - ---- - -### Lørdag 16. april kl. 13.00. Historiske højdepunkter i København -Turen fører gennem det indre København og viser dig det gamle København fra -middelalderen og frem. Hvordan hang byen sammen i fortiden, og hvordan viser det -sig i dag? Over otte hundrede års historie er ikke løbet stille af. Undervejs -hører I dramatiske beretninger fra krige, ildebrande og fejder, der involverer -munke, soldater, studenter, sildekoner og lakajer. Og også dagliglivet er fuld -af de fortællinger der bringer liv i de gamle gader. Guiden sørger for at I både -får indblikket i fortiden og overblikket over historien.Turen er en del af -serien Københavnske Kapitler. -Med Jeanette Land Schou. -**Mødested:** Rådhuspladsen, rådhustrappen -**Tid:** Lørdag 16. april kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-kobenhhavns-historiske-hojdepunkter-billetter-613102) - ---- - -### Lørdag 23. april kl. 13.00. Mellem linjerne - poetisk byvandring -En poetisk vandring gennem København, hvor digtere gennem flere tidsaldre -beskriver byen med følelser fra frygt til forelskelse. Turen er del af serien -Københavnske Kapitler. -Med Paul Hartvigson. -**Mødested:** Rådhuspladsen, ved rådhustrappen -**Tid:** Lørdag 23. april kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/mellem-linjerne-poetisk-byvandring-i-den-indre-by-billetter-613103) - ---- - -### Lørdag 30. april kl. 13.00. Metropolen -Fra 1850 og frem voksede København over sine grænser, og det var allermest -prangende fra Rådhuspladsen og ud mod Vesterbro. Det var hvor by og land mødtes -med fæstninger og voldgrave imellem. Turen går mellem Rådhuspladsen, der en gang -var Halmtorv, og til Vesterbro. Turen er del af serien Københavnske Kapitler. -Med Paul Hartvigson. -**Mødested:** Rådhuspladsen (rådhustrappen) -**Tid:** Lørdag 30. april kl. 13.00-15.00. -**Pris:** 125 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metropolen-kobenhavn-over-graensen-billetter-613318) - -[[!img raadhusplads_1930.jpg class="high" size="500x" caption="Trafik ved Rådhuspladsen. Håndkoloreret dias ved firmaet v. Richter, ca. 1930. Kilde: Nationalmuseet."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel quizzer]] -[[!meta date="2022-02-22"]] diff --git a/vejviseren/kbh-kapitler_2022/index.md b/vejviseren/kbh-kapitler_2022/index.md new file mode 100644 index 00000000..e5150684 --- /dev/null +++ b/vejviseren/kbh-kapitler_2022/index.md @@ -0,0 +1,189 @@ +[[!meta title="Københavnske Kapitler forår 2022"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img raadhusplads_1930.jpg class="blog" size="500x" link="kbh-kapitler_2022"]] + +Ny turserie med skiftende temaer i april-maj 2022. Prøv Quizzen! + +[[Læs mere...|kbh-kapitler_2022]] + +""" +else=""" + + +# Københavnske Kapitler forår 2022 + +I marts og april 2022 har vi ture hver lørdag kl. 13.00. fra Rådhuspladsen. Igennem ni kapitler bevæger vi os fra middelalderen til metropolen. + +Du kan finde ud af mere om ture og temaer ved at tage quizzen herunder. Man kan vinde bøger og burgere og få fribilletter og frisk inspiration. + +
+ + +## En slags overblik + +Vi har valgt et centralt sted som udgangspunkt for ugentlige ture med skiftende emner. +Rådhuspladsen har været Københavns midtpunkt i over 100 år. +I andre perioder har den ligget i byens udkant, lige indenfor byens volde. +Det kan man høre beretninger om fra middelaldernes handelby, +fra København på kanten af erobring under Svenskekrigene, +og på kanten af ødelæggelse under den store brand i 1728. +Helt op midt i 1800-tallet skulle man igennem porten for at komme ind og ud af byen. + +Tæt på fodgængerovergangen til stod Vesterport en gang, den travleste af Københavns fire porte. +og i mange år var det stedet man ventede på at komme ind i byen, for der kunne godt vær kø, særlig på markedsdage, når bønder fra Valby og andre steder bragte var til byen. Voldene var 12 meget høje, og vejen gennem den gik +gennem en mørk gang, der var 30 meter lang og kun 3,5 meter bred. +Her drog man sit lettelsens suk når man var sikkert igennem. +I dag skal man højest vente et par minutter +på at komme over fra Industriens Hus til selve Rådhuspladsen. +I dag kan man kigge over på rådhusets port. Vesterport var ikke meget bredere. + +Området ændrede sig til det åbne efter 1850 erne da portene blev brudt ned, +og voldene efterhånden forsvandt, og København fik lov at brede sig frit. +Det kigger vi på på et par af turene. + +**Det Glade København** med underholdning, teater, revy og skandaler på byens nye legeplads. +Den store udvikling er emnet for turen **Metropolen**, +som er den sidste tur i serien, +hvor vi også ser på den meget blandede arkitektur i området. +Her er markante bygninger fra forskellige perioder prøver at påkalde sig vores opmærksomhed. + +Turene er også samlet for at gøre det nemmere for publikum at følge med, +samtidig med at vi gerne vil vise den store spændvidde i vores udvalg. + +[[!img 2022kapiteloversigt.jpg class="solo" size="500x"]] + +## Oversigt over turene i serien +Man kan finde oplysninger om turene i [[Åbne Ture|/aabneture]]. + +[[!img bookmarks.jpg class="solo" size="500x"]] + +### Lørdag 5. marts kl. 13.00. Middelalderens København +Turen handler om hvad der befinder sig under os, og som arkæologerne bringer +frem. Ikke mindst metrobyggeriet har ændret på opfattelsen af forhistorien, men +historien om Københavns middelalder er fuld af mørke huller. +På turen kommer vi over voldgrave, gennem kirkegårde og ind på markedspladser og +når efterhånden til klostrene. Den forsvundne by af træhuse og sildeboder præger +stadig storbyen af idag. +Turen er en del af serien Københavnske Kapitler. +Med Morten Lander Andersen. +**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus, 1550 København +**Tid:** Lørdag 5. marts kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/middelalderens-kobenhavn-billetter-595451) + +--- + +### Lørdag 12. marts kl. 13.00. Stormen på København i 1659 +Verden blev styrtet i grus - og genopbygget. Vi ser tilbage på de store +begivenheder i vinteren 1659, hvor svenskerne belejrede København, og Danmarks +overlevelse stod på spil, men fra nød og elendighed og krig i kulden fulgte +kongens ophøjelse til enevældig monark. Del af serien Københavnske Kapitler. +Med Morten Lander Andersen. +**Mødested:** Rådhustrappen +**Tid:** Lørdag 12. marts kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/start-fra-radhuspladsen-stormen-pa-kobenhavn-i-1659-billetter-595452) + +--- + +### Lørdag 19. marts kl. 13.00. Byen Brænder - 1728 +I 1700-tallet hærgede flammerne det gamle København to gange, og ud af asken +opstod den by vi kender i dag. På denne tur i Københavnske Kapitler går vi +i ildens hærgende spor i 1728. Vi ser på, hvordan det kunne gå så galt i 1728. +Hvordan et barns ubetænksomhed, en officers stædighed, dårlig kommunikation +og almen drukkenskab fodrede katastrofen. Det er hele samfundet der bliver +belyst i flammerne. Turen er en del af serien Københavnske Kapitler. +Pris: 125 kr. +Med Morten Lander Andersen. +**Mødested:** Rådhuspladsen ved rådhustrappen +**Tid:** Lørdag 19. marts kl. 13.00-15.00. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byen-braender-1728-billetter-613111) + +--- + +### Lørdag 26. marts kl. 13.00. Dyden i Pisserenden +Da byen lå inden for voldene var dette Nørre Kvarter, med berygtede strøg og +pæne adresser. Lige om hjørnet fra berygtede steder boede nogle af Guldalderens +respektable ægtepar. En enkelt ægteskabelig skandale mellem den smukke Sofie Ø. +og den flamboyante digter Baggesen bgik der alligevel rygter af. Mød også Herman +Bang, Simon Spies og manden, der fik Guldhornene til at forsvinde. +Med Jeannie Krysiak. +**Mødested:** Rådhustrappen, Københavns Rådhus, 1550 København +**Tid:** Lørdag 26. marts kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/dyden-i-pisserenden-billetter-598764) + +--- + +### Lørdag 2. april kl. 13.00. Det Glade København 1880-1910 +København kunne ikke få nok af forlystelser i årtierne omkring år 1900, og +mellem den gamle by og Vesterport kappedes gøglere, teaterfolk og entreprenører +om at tiltrække Københavnere og tilrejsende til cirkus, teater, varieté og +Tivoli. Turen er en del af serien Københavnske Kapitler. +Med Paul Hartvigson. +**Mødested:** Rådhustrappen,Københavns Rådhus, 1550 København +**Tid:** Lørdag 2. april kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/det-glade-kobenhavn-sjov-spektakler-og-skandaler-1880-1910-billetter-598768) + +--- + +### Lørdag 9. april kl. 13.00. Her skete det under Besættelsen +Få et overblik over Danmarks Besættelse fra Rådhuspladsen over Shellhuset til +Vesterbro. Hør om undertrykkere og modstand, og om periodens store begivenheder. +Men også om dagligdagen i krigens skygge. Turen er en del af serien Københavnske +Kapitler. +**Mødested:** Rådhuspladsen, ved rådhustrappen +**Tid:** Lørdag 9. april kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr + +--- + +### Lørdag 16. april kl. 13.00. Historiske højdepunkter i København +Turen fører gennem det indre København og viser dig det gamle København fra +middelalderen og frem. Hvordan hang byen sammen i fortiden, og hvordan viser det +sig i dag? Over otte hundrede års historie er ikke løbet stille af. Undervejs +hører I dramatiske beretninger fra krige, ildebrande og fejder, der involverer +munke, soldater, studenter, sildekoner og lakajer. Og også dagliglivet er fuld +af de fortællinger der bringer liv i de gamle gader. Guiden sørger for at I både +får indblikket i fortiden og overblikket over historien.Turen er en del af +serien Københavnske Kapitler. +Med Jeanette Land Schou. +**Mødested:** Rådhuspladsen, rådhustrappen +**Tid:** Lørdag 16. april kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-kobenhhavns-historiske-hojdepunkter-billetter-613102) + +--- + +### Lørdag 23. april kl. 13.00. Mellem linjerne - poetisk byvandring +En poetisk vandring gennem København, hvor digtere gennem flere tidsaldre +beskriver byen med følelser fra frygt til forelskelse. Turen er del af serien +Københavnske Kapitler. +Med Paul Hartvigson. +**Mødested:** Rådhuspladsen, ved rådhustrappen +**Tid:** Lørdag 23. april kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/mellem-linjerne-poetisk-byvandring-i-den-indre-by-billetter-613103) + +--- + +### Lørdag 30. april kl. 13.00. Metropolen +Fra 1850 og frem voksede København over sine grænser, og det var allermest +prangende fra Rådhuspladsen og ud mod Vesterbro. Det var hvor by og land mødtes +med fæstninger og voldgrave imellem. Turen går mellem Rådhuspladsen, der en gang +var Halmtorv, og til Vesterbro. Turen er del af serien Københavnske Kapitler. +Med Paul Hartvigson. +**Mødested:** Rådhuspladsen (rådhustrappen) +**Tid:** Lørdag 30. april kl. 13.00-15.00. +**Pris:** 125 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metropolen-kobenhavn-over-graensen-billetter-613318) + +[[!img raadhusplads_1930.jpg class="high" size="500x" caption="Trafik ved Rådhuspladsen. Håndkoloreret dias ved firmaet v. Richter, ca. 1930. Kilde: Nationalmuseet."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel quizzer]] +[[!meta date="2022-02-22"]] diff --git a/vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn b/vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn deleted file mode 100644 index bf38763b..00000000 --- a/vejviseren/kierkegaard-gaar.mdwn +++ /dev/null @@ -1,91 +0,0 @@ -[[!meta title="Kierkegaard går"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img kierkegaardinafunnyhat.jpg class="tall" link="/vejviseren/kierkegaard-gaar"]] -*”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. -Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen -tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så -går det nok.”* -**(Søren Kierkegaard)** - -[[Læs mere...|vejviseren/kierkegaard-gaar]] - -""" -else=""" - -# Kierkegaard går - -### Artikel fra 200-året i 2013, med tilføjede links for neden til de forskellige ture og artikler om Kierkegaard og hans tid i Byvandring.nu regi. - -[[!img kierkegaardinafunnyhat.jpg class="tall"]] Søren Kierkegaard levede, tænkte og bevægede -sig i København. Byen fejrer 200 års fødselsdagen for den flygtige filosof og forfatter i 2013. -Byvandring.nu byder på åbne ture, hvor man kan følge ham i byen, krydse hans tankespor og komme nærmere på ham. Længere udredninger om Kierkegaard skal søges andetsteds. Her vil jeg blot -tilbyde en... - -## ...kort karakteristik via otte ord vedrørende at gå: - -*”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. -Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen -tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så -går det nok.”* -**(Søren Kierkegaard)** - -**Komme:** Søren Aaby Kierkegaard kom til verden 5.-5. 1813 i København, i året for det store -statskrak, som søn af en af byens rigeste mænd. - -**Vandre:** Han vandrede i skyggen. Når han ikke kunne undgå solen på sine mange vandringer, -slog han sin paraply op. Vandrede han så også i skyggernes dal? I flere år frygtede han, at -han aldrig skulle blive ældre end Jesus, på grund af en forbandelse hans fader havde bragt over familien. - -**Træde:** Han fandt på begrebet ”at træde i karakter”. Men han trådte faktisk i flere karakterer, -og han dækker sig bag forfatternavne som Victor Eremita, Asessor William, Johannes de Silentio, -Constantin Constantius, Vigilius Haufniensis, Nicolaus Notabene, Johannes Climacus og Anti-Climacus. -Han står ved sine ord, og løber samtidig om hjørner med os. - -[[!img fajancepar.jpg class="solo"]] - -**Føre:** *”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre -et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, -og begynde der.”* (Kierkegaard). - -**Forføre:** At føre nogen mod deres vilje eller vidende – men med et højere mål. Enhver vildledning -var venlig ment. Men blev det også taget venligt op når forføreren var på spil? - - **Rende:** At rende sig staver i livet. Kierkegaard kastede selv -handsken og udfordrede satirebladet Corsaren til at karikere sig i 1845. Men han blev overvældet -af ekkoet og latteren i det offentlige rum. I stedet for at være forfatteren, der førte ordet, -blev han en figur andre gjorde grin ad. Han blev som en af de første ramponeret af sit eget offentlige image. - -**Løbe:** Han løb næsten tør for penge. Faderen var hovedrig, og Kierkegaard publicerede sine værker -med sin betydelige arv. Da kræfterne slap op, var der kun småskillinger tilbage i boet. - -**Gå:** 11.-11. I 1828 gik Kierkegaard [[til konfirmation|/kierkegaard_konfirmation]]. I 1855 gik Kierkegaard til sin Gud. - -[[!img sakmundus.jpg class="solo"]] - -## Find mere om Kierkegaard i Byvandring.nu universet. - -### Ture med og om Kierkegaard -[[Kierkegaards København byvandring|kierkegaardvandring]] -[[Kierkegaard for Konfirmander|/kierkegaard_konfirmation]] -[[Til gravens rand på Assistens|/assistens/]] - -### Artikler om Kierkegaard og hans tid i Vejviseren -*Læs:* Om byen, som den fremstod på Kierkegaards tid: [[Vejviser København 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] -*Læs:* Kierkegaards [[kritiske bemærkninger om omvæltningen i 1848 og Folkestyret|/vejviseren/sak_om_1848/]] -*Læs:* P Klæstrup karikerede Kierkegaard. [[Se hvad der ellers faldt i øjnene på danmarks første bladtegner|/vejviseren/klaestrup/]] -*Læs:* Om Søren Kierkegaards [[konfirmation og de spor den trak|/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/]] -*Læs også:* om HC Andersens oplevelse af København, som han ankom som fremmed stor knægt da Søren Kiekegaard var seks år gammel. [[Byen spiller også en stor rolle i hans værk.|/vejviseren/hca_og_byen/]] - -*Se:* En video med et indledende spørgsmål, [[som du allerede kender svaret på, idet du tilgår den herfra.|/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21]] - - -### Litteratur -Peter Tudvad: *Kierkegaards København* (2004) -Geoff Nicholson: *The Lost Art of Walking* (2008) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren artikel]] -[[!tag artikel sted city personer sak tid guldalder 1800-tallet]] -[[!meta date="2013-03-28"]] diff --git a/vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md b/vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md new file mode 100644 index 00000000..bf38763b --- /dev/null +++ b/vejviseren/kierkegaard-gaar/index.md @@ -0,0 +1,91 @@ +[[!meta title="Kierkegaard går"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img kierkegaardinafunnyhat.jpg class="tall" link="/vejviseren/kierkegaard-gaar"]] +*”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. +Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen +tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så +går det nok.”* +**(Søren Kierkegaard)** + +[[Læs mere...|vejviseren/kierkegaard-gaar]] + +""" +else=""" + +# Kierkegaard går + +### Artikel fra 200-året i 2013, med tilføjede links for neden til de forskellige ture og artikler om Kierkegaard og hans tid i Byvandring.nu regi. + +[[!img kierkegaardinafunnyhat.jpg class="tall"]] Søren Kierkegaard levede, tænkte og bevægede +sig i København. Byen fejrer 200 års fødselsdagen for den flygtige filosof og forfatter i 2013. +Byvandring.nu byder på åbne ture, hvor man kan følge ham i byen, krydse hans tankespor og komme nærmere på ham. Længere udredninger om Kierkegaard skal søges andetsteds. Her vil jeg blot +tilbyde en... + +## ...kort karakteristik via otte ord vedrørende at gå: + +*”Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til. +Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen +tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den” - ”Når man således bliver ved med at gå, så +går det nok.”* +**(Søren Kierkegaard)** + +**Komme:** Søren Aaby Kierkegaard kom til verden 5.-5. 1813 i København, i året for det store +statskrak, som søn af en af byens rigeste mænd. + +**Vandre:** Han vandrede i skyggen. Når han ikke kunne undgå solen på sine mange vandringer, +slog han sin paraply op. Vandrede han så også i skyggernes dal? I flere år frygtede han, at +han aldrig skulle blive ældre end Jesus, på grund af en forbandelse hans fader havde bragt over familien. + +**Træde:** Han fandt på begrebet ”at træde i karakter”. Men han trådte faktisk i flere karakterer, +og han dækker sig bag forfatternavne som Victor Eremita, Asessor William, Johannes de Silentio, +Constantin Constantius, Vigilius Haufniensis, Nicolaus Notabene, Johannes Climacus og Anti-Climacus. +Han står ved sine ord, og løber samtidig om hjørner med os. + +[[!img fajancepar.jpg class="solo"]] + +**Føre:** *”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre +et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, +og begynde der.”* (Kierkegaard). + +**Forføre:** At føre nogen mod deres vilje eller vidende – men med et højere mål. Enhver vildledning +var venlig ment. Men blev det også taget venligt op når forføreren var på spil? + + **Rende:** At rende sig staver i livet. Kierkegaard kastede selv +handsken og udfordrede satirebladet Corsaren til at karikere sig i 1845. Men han blev overvældet +af ekkoet og latteren i det offentlige rum. I stedet for at være forfatteren, der førte ordet, +blev han en figur andre gjorde grin ad. Han blev som en af de første ramponeret af sit eget offentlige image. + +**Løbe:** Han løb næsten tør for penge. Faderen var hovedrig, og Kierkegaard publicerede sine værker +med sin betydelige arv. Da kræfterne slap op, var der kun småskillinger tilbage i boet. + +**Gå:** 11.-11. I 1828 gik Kierkegaard [[til konfirmation|/kierkegaard_konfirmation]]. I 1855 gik Kierkegaard til sin Gud. + +[[!img sakmundus.jpg class="solo"]] + +## Find mere om Kierkegaard i Byvandring.nu universet. + +### Ture med og om Kierkegaard +[[Kierkegaards København byvandring|kierkegaardvandring]] +[[Kierkegaard for Konfirmander|/kierkegaard_konfirmation]] +[[Til gravens rand på Assistens|/assistens/]] + +### Artikler om Kierkegaard og hans tid i Vejviseren +*Læs:* Om byen, som den fremstod på Kierkegaards tid: [[Vejviser København 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] +*Læs:* Kierkegaards [[kritiske bemærkninger om omvæltningen i 1848 og Folkestyret|/vejviseren/sak_om_1848/]] +*Læs:* P Klæstrup karikerede Kierkegaard. [[Se hvad der ellers faldt i øjnene på danmarks første bladtegner|/vejviseren/klaestrup/]] +*Læs:* Om Søren Kierkegaards [[konfirmation og de spor den trak|/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/]] +*Læs også:* om HC Andersens oplevelse af København, som han ankom som fremmed stor knægt da Søren Kiekegaard var seks år gammel. [[Byen spiller også en stor rolle i hans værk.|/vejviseren/hca_og_byen/]] + +*Se:* En video med et indledende spørgsmål, [[som du allerede kender svaret på, idet du tilgår den herfra.|/vejviseren/kanduogsaagaette_marts21]] + + +### Litteratur +Peter Tudvad: *Kierkegaards København* (2004) +Geoff Nicholson: *The Lost Art of Walking* (2008) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel]] +[[!tag artikel sted city personer sak tid guldalder 1800-tallet]] +[[!meta date="2013-03-28"]] diff --git a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn deleted file mode 100644 index 904c668a..00000000 --- a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation.mdwn +++ /dev/null @@ -1,104 +0,0 @@ -[[!meta title="Søren Kierkegaard og konfirmationen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img trinitatisengelur.jpg class="blog" link="/vejviseren/kierkegaards_konfirmation"]] -I 1828 blev alle konfirmeret i København. Men for Søren Kirkegård blev -det ved med at være en vigtig begivenhed. Læs om en bekendelse, der -førte til mange overvejelser. - -[[Læs mere...|/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/]] - -""" -else=""" - -# Søren Kierkegaard og konfirmationen. -*af Elisabeth Haukohl* - -[[!img trinitatisengelur.jpg class="solo" caption="Detalje fra Trinitatis Kirke, hvor Søren Kirkegård blev konfirmeret i 1828."]] - -## Konfirmationen i 1800-tallet -I 1736 bliver konfirmationen lovpligtig i Danmark, og for at blive -konfirmeret skal man bestå en kundskabsprøve. Hvis man ikke bliver -konfirmeret har man ikke nogen rettigheder i datidens samfund. - -Dette var stadig gældende i 1800-tallet, og blev først ændret ved grundloven i 1849. - -[[!img pedermoeller_konfirmand.jpg caption="Konfirmanden Peder Møller i 1918 i sit nye sømandstøj. Også 90 år efter Kierkegaard blev konfirmeret, var der plads til at vokse i konfirmationssættet."]] - -Uden konfirmationsbeviset kunne man ikke gifte sig, være fadder eller -vidne, og man kunne ikke rejse uden for sognets grænser. Beviset var -også en forudsætning for at få en skudsmålsbog, som var den tids pas, -CV og straffeattest. - -For samfundets fattige var konfirmationen en betydelig udskrivning -– der skulle både betales til præsten, købes konfirmationstøj og måske -skulle der ekstraundervisning til for at bestå. - -Konfirmationstøjet i 1800-tallet var ofte syet af sort uld, og var ofte -det første sæt ordentligt tøj man fik. Det skulle holde i mange år -fremover, derfor skulle det også være stort nok til at vokse i! - -## Søren Kierkegaards egen konfirmation - -For Sørens forældre var pengene ikke noget problem, og det har -selvfølgelig heller ikke været noget problem for den unge mand at bestå prøven. - -Søren blev konfirmeret i Trinitatis Kirke i København den 20. april 1828. -Trinitatis Kirke var en del af det kompleks, som bestod af både kirke, -bibliotek og astronomisk laboratorium og blev indviet i 1656. - -Familien Kierkegaard hørte egentlig under Vor Frue Sogn, men man var endnu -ikke helt færdige med genopbygningen af Vor Frue Kirke efter englændernes -bombardement i 1807, hvor kirken var blevet helt ødelagt. Det var således -Trinitatis Kirke som dannede rammen om familiens kirkelige handlinger frem -til 1829, hvor Vor Frue Kirke genåbnede. Det var familiens skriftefader -J. P. Mynster som forestod konfirmationen. - -Både præst og kirke kom til at spille en stor rolle i Søren Kierkegaards liv. -Det var i Trinitatis Kirke at Kierkegaard holdt sin dimisprædiken og J. P Mynster, -som senere blev Sjællands Biskop, blev ivrigt fulgt og diskuteret af Kierkegaard, -som så en faderskikkelse i ham. Men i 1854 rettede Kierkegaard et voldsomt -angreb på Mynster eftermæle, hvor han beskrev ham som en nydelsessyg, -blødagtig repræsentant for den herskende statskirke. - -[[!img jpmynster.png class="solo"]] - -**Hvad mener Kierkegaard om konfirmationen? – *”christeligt Comedie-Spil eller det som værre er:”*** -Kierkegaard mener at dåb og konfirmation i sig selv ikke er et bevis på -at man er kristen. Der er forskel på at være kristen i det indre og på -at være en del af den kristne kirke i det ydre. *”Vanskeligheden er saa -meget større, fordi dette skal og bør gaae stille af i Individet selv -uden nogen afgjørende handling i det Ydre”* **(Søren Kierkegaards Skrifter 7)**. - -Han synes der er noget komisk over at vælge alderen 14-15 år til konfirmationen. -Kierkegaard mener ikke man er gammel nok til at tage stilling til spørgsmålet -om frelse og fortabelse. Han betragter det at være et eksisterende menneske, -som det at være undervejs. Så til den anden side mener Kierkegaard ikke -at vi nogensinde opnår det resultat, hvor vi kan sige utvetydigt: Nu er jeg kristen! - -Han betragter konfirmationen som et komediespil, og argumenterer at -konfirmationshandlingen er blevet sat på linje med andre borgerlige -handlinger *”saa Confirmationens Betydning egentligen bliver: den Attest, -Præsten udsteder, uden hvilken Attest vedkommende Dreng eller Pige slet -ikke kan komme an i dette liv”* **(Øjeblikket nr. 7)**. - -Herved kritiserer han den lov der gjorde konfirmationsbeviset nødvendigt -for at opnå datidens almindelige borgerlige rettigheder. - ---- - -## Byvandring om Kierkegaard for konfirmander - -Vi går tæt på Kierkegaards egen konfirmation og filosoffens forhold til kirke, -kristendom og præsterne i vores tur [[Kierkegaards Konfirmation|/kierkegaard_konfirmation]]. -Turen for de unge konfirmander, såvel som de evindelige. - ---- - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren artikel guldalder kristendomsfag konfirmation personer sak ]] -[[!meta date=2017-02-01]] diff --git a/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md new file mode 100644 index 00000000..904c668a --- /dev/null +++ b/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/index.md @@ -0,0 +1,104 @@ +[[!meta title="Søren Kierkegaard og konfirmationen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img trinitatisengelur.jpg class="blog" link="/vejviseren/kierkegaards_konfirmation"]] +I 1828 blev alle konfirmeret i København. Men for Søren Kirkegård blev +det ved med at være en vigtig begivenhed. Læs om en bekendelse, der +førte til mange overvejelser. + +[[Læs mere...|/vejviseren/kierkegaards_konfirmation/]] + +""" +else=""" + +# Søren Kierkegaard og konfirmationen. +*af Elisabeth Haukohl* + +[[!img trinitatisengelur.jpg class="solo" caption="Detalje fra Trinitatis Kirke, hvor Søren Kirkegård blev konfirmeret i 1828."]] + +## Konfirmationen i 1800-tallet +I 1736 bliver konfirmationen lovpligtig i Danmark, og for at blive +konfirmeret skal man bestå en kundskabsprøve. Hvis man ikke bliver +konfirmeret har man ikke nogen rettigheder i datidens samfund. + +Dette var stadig gældende i 1800-tallet, og blev først ændret ved grundloven i 1849. + +[[!img pedermoeller_konfirmand.jpg caption="Konfirmanden Peder Møller i 1918 i sit nye sømandstøj. Også 90 år efter Kierkegaard blev konfirmeret, var der plads til at vokse i konfirmationssættet."]] + +Uden konfirmationsbeviset kunne man ikke gifte sig, være fadder eller +vidne, og man kunne ikke rejse uden for sognets grænser. Beviset var +også en forudsætning for at få en skudsmålsbog, som var den tids pas, +CV og straffeattest. + +For samfundets fattige var konfirmationen en betydelig udskrivning +– der skulle både betales til præsten, købes konfirmationstøj og måske +skulle der ekstraundervisning til for at bestå. + +Konfirmationstøjet i 1800-tallet var ofte syet af sort uld, og var ofte +det første sæt ordentligt tøj man fik. Det skulle holde i mange år +fremover, derfor skulle det også være stort nok til at vokse i! + +## Søren Kierkegaards egen konfirmation + +For Sørens forældre var pengene ikke noget problem, og det har +selvfølgelig heller ikke været noget problem for den unge mand at bestå prøven. + +Søren blev konfirmeret i Trinitatis Kirke i København den 20. april 1828. +Trinitatis Kirke var en del af det kompleks, som bestod af både kirke, +bibliotek og astronomisk laboratorium og blev indviet i 1656. + +Familien Kierkegaard hørte egentlig under Vor Frue Sogn, men man var endnu +ikke helt færdige med genopbygningen af Vor Frue Kirke efter englændernes +bombardement i 1807, hvor kirken var blevet helt ødelagt. Det var således +Trinitatis Kirke som dannede rammen om familiens kirkelige handlinger frem +til 1829, hvor Vor Frue Kirke genåbnede. Det var familiens skriftefader +J. P. Mynster som forestod konfirmationen. + +Både præst og kirke kom til at spille en stor rolle i Søren Kierkegaards liv. +Det var i Trinitatis Kirke at Kierkegaard holdt sin dimisprædiken og J. P Mynster, +som senere blev Sjællands Biskop, blev ivrigt fulgt og diskuteret af Kierkegaard, +som så en faderskikkelse i ham. Men i 1854 rettede Kierkegaard et voldsomt +angreb på Mynster eftermæle, hvor han beskrev ham som en nydelsessyg, +blødagtig repræsentant for den herskende statskirke. + +[[!img jpmynster.png class="solo"]] + +**Hvad mener Kierkegaard om konfirmationen? – *”christeligt Comedie-Spil eller det som værre er:”*** +Kierkegaard mener at dåb og konfirmation i sig selv ikke er et bevis på +at man er kristen. Der er forskel på at være kristen i det indre og på +at være en del af den kristne kirke i det ydre. *”Vanskeligheden er saa +meget større, fordi dette skal og bør gaae stille af i Individet selv +uden nogen afgjørende handling i det Ydre”* **(Søren Kierkegaards Skrifter 7)**. + +Han synes der er noget komisk over at vælge alderen 14-15 år til konfirmationen. +Kierkegaard mener ikke man er gammel nok til at tage stilling til spørgsmålet +om frelse og fortabelse. Han betragter det at være et eksisterende menneske, +som det at være undervejs. Så til den anden side mener Kierkegaard ikke +at vi nogensinde opnår det resultat, hvor vi kan sige utvetydigt: Nu er jeg kristen! + +Han betragter konfirmationen som et komediespil, og argumenterer at +konfirmationshandlingen er blevet sat på linje med andre borgerlige +handlinger *”saa Confirmationens Betydning egentligen bliver: den Attest, +Præsten udsteder, uden hvilken Attest vedkommende Dreng eller Pige slet +ikke kan komme an i dette liv”* **(Øjeblikket nr. 7)**. + +Herved kritiserer han den lov der gjorde konfirmationsbeviset nødvendigt +for at opnå datidens almindelige borgerlige rettigheder. + +--- + +## Byvandring om Kierkegaard for konfirmander + +Vi går tæt på Kierkegaards egen konfirmation og filosoffens forhold til kirke, +kristendom og præsterne i vores tur [[Kierkegaards Konfirmation|/kierkegaard_konfirmation]]. +Turen for de unge konfirmander, såvel som de evindelige. + +--- + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel guldalder kristendomsfag konfirmation personer sak ]] +[[!meta date=2017-02-01]] diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn b/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn deleted file mode 100644 index 43f1b18c..00000000 --- a/vejviseren/kirkegaarde_november2016.mdwn +++ /dev/null @@ -1,107 +0,0 @@ -[[!meta title="På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class="blog" link="/vejviseren/kirkegaarde_november2016"]] - -I November 2016 går vi på kirkegården, i efterårsvejr og efterårsfarver. -Turene sker i samarbejde med Københavns Stadarkiv, der netop i denne måned -går i gang med indtastningen af begravelsesregistre fra 1862-1940. - -[[Læs mere...|/vejviseren/kirkegaarde_november2016]] - -""" -else=""" - -# På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger - -[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class="solo" caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]] - -I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver Allehelgensdag. -Luften er kølig og farverne er dramatiske. - -Anledningen er at Stadsarkivet i November går i gang med at -indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. -Dette dækker en periode med stor vækst i byen, hvor København -firedoblede sin befolkning og mere end fordoblede sit areal. -Eksisterende kirkegårde blev næsten fyldt op, og nye blev oprettet, -såsom Vestre Kirkegård, Sundby og Bispebjerg. - -Der er ikke meget fremme om projektet endnu, da det først introduceres -på Stadsarkivets Brugerdag den 11.11, hvor der også er guider fra -byvandring.nu og andre der laver korte oplæg. - -### De døde flytter hjemefra -Det gamle København var et tæt befolket sted, og kirkegårdene fyldte op -omkring byens kirker. Allerede før år 1700 kunne man se, at der ville -blive pladsmangel til begravelser i fremtiden. I 1680 blev jøderne -beordret til at flytte deres begravelser ud til Nørrebro til Møllegade, -men det udsatte man selvfølgelig ikke andre for. Pesten i 1711 medførte -at der blev lavet pestkirkegårde uden for voldene, og en af dem blev -siden Holmens Kirkegård. Men ordentlige borgere kunne ikke forestille sig -at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende -Garnisons kirkegård. Det samme gjaldt Assistens Kirkegård, oprettet i 1760 -som fattigkirkegård. I 1801 blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden -bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, -og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her. - -Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal indtastes i projektets næste etape. -Når arbejdet er færdigt, har vi adgang til alle begravelser mellem Slaget på Reden og Besættelsen. - -[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class="solo" caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]] - -### Skiftende omgivelser omkring Assistens -Assistens Kirkegård startede også som en gravplads for de fattige i 1760. -Først efter 25 år kom den på mode. Men den afsides have levede også op til tidens stil, -hvad enten man var til det klassiske eller det romantiske. Her var plads -til gravmæler i tidens stil, deraf mange billedhuggere som Abildgaard og Wiedewelt. -I 1800-tallet blev det populært tage til begravelser - også for afdøde man ikke -kendte så godt igen - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge -og drikke brændevin. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen -fik lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider. - -Nørrebro var et fattigkvarter, og det viser sig i Kirkegårdens fortid. -Der er et hjørne af kirkegården der er blevet inddraget til byggeri af den -fremtidige metrostation ved Runddelen. Under de arkæologiske undersøgelser dér -fandt man hundredevis at skeletter fra meget små børn begravet omkring et stort træ. -Det har højst sandsynligt været en fællesgrav for børn der var dødfødte -eller døde som spæde, børn af fattige indvandrere, som ikke havde tid og -råd til eget gravsted, og sikkert heller ikke til en kiste. -Det er en påmindelse om de meget hårde livsforhold der gjaldt i slutningen af 1800-tallet. -I vore dage er der træer i parkerne hvor børn kan hænge deres sut symbolsk fra sig. -Dengang var der mange der døde før de nåede den alder. - -Sporene på fattigdom er væk. En senere fattigafdeling af Assistens er sløjfet -- den blev til Hans Tausen Parken. Der er saneret ud mellem gravene på resten -af kirkegården i 1880'erne, og kun de bevaringsværdige gravmæler står tilbage. - -[[!img engelassistens.jpg class="solo" caption="En engel på Assistens, lige bag kapellet og foran en af de mure der opdeler kirkegården."]] - -### Dødsårsager -Registrene fortæller også hvad folk døede af. Svindsot, blødning, svaghed, brystsyge, alkoholisme. -Det fortæller om det hårde liv i København. - -I 1870 skulle den store Vestre Kirkegård indvies, men trods ihærdige forsøg -havde man ikke fundet en afdød til ceremonien, heller ikke ved at spørge på hospitalerne. -Heldigvis for arrangementet kunne fattighuset Ladegården melde at en svensker -var død af druk sammen morgen. Så denne ret ukendte mand fik æren af at blive -den første til at blive begravet Allehelgensdag 2. november 1870. - -Fra Nordre kapel er der en smuk udsigt mod syd, hvor en lille sø er midtpunkt i afdling A. -Her ligger de fleste socialdemokratiske statsministre sammen med en række andre -kendte personer som polarforsker Knud Rasmussen, radikal udenrigsminister P. Munch, -sangeren Carl Brisson; rækken af kendte der ligger ved søen er nærmest lang. -På grund af de socialdemokratiske politikere har søen fået øgenavnet 'det røde hav'. - -Der er en særlig afdeling for Færinger, Grønlændere, muslimer, Frelsens Hær, -allierede soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav -med ca. 12.000 tyske soldater og flygtninge efter 2. verdenskrig. - -[[!img vestrekirkegaard_foroyinger.jpg class="solo" caption="Mindestenen på den Færøske afdeling på Vestre Kirkegård. Foto: John Voldfrom."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag sted assistens norrebro]] -[[!meta date=2016-10-24]] - diff --git a/vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md b/vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md new file mode 100644 index 00000000..43f1b18c --- /dev/null +++ b/vejviseren/kirkegaarde_november2016/index.md @@ -0,0 +1,107 @@ +[[!meta title="På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class="blog" link="/vejviseren/kirkegaarde_november2016"]] + +I November 2016 går vi på kirkegården, i efterårsvejr og efterårsfarver. +Turene sker i samarbejde med Københavns Stadarkiv, der netop i denne måned +går i gang med indtastningen af begravelsesregistre fra 1862-1940. + +[[Læs mere...|/vejviseren/kirkegaarde_november2016]] + +""" +else=""" + +# På kirkegården med byvandring og begravelsesoplysninger + +[[!img 640px-en_begravelse_frants_henningsen.jpg class="solo" caption="En Begravelse, maleri Frants Henningsen,1882"]] + +I November 2016 går vi på kirkegården. Det bliver Allehelgensdag. +Luften er kølig og farverne er dramatiske. + +Anledningen er at Stadsarkivet i November går i gang med at +indtage begravelsesoplysninger for årene 1862-1940. +Dette dækker en periode med stor vækst i byen, hvor København +firedoblede sin befolkning og mere end fordoblede sit areal. +Eksisterende kirkegårde blev næsten fyldt op, og nye blev oprettet, +såsom Vestre Kirkegård, Sundby og Bispebjerg. + +Der er ikke meget fremme om projektet endnu, da det først introduceres +på Stadsarkivets Brugerdag den 11.11, hvor der også er guider fra +byvandring.nu og andre der laver korte oplæg. + +### De døde flytter hjemefra +Det gamle København var et tæt befolket sted, og kirkegårdene fyldte op +omkring byens kirker. Allerede før år 1700 kunne man se, at der ville +blive pladsmangel til begravelser i fremtiden. I 1680 blev jøderne +beordret til at flytte deres begravelser ud til Nørrebro til Møllegade, +men det udsatte man selvfølgelig ikke andre for. Pesten i 1711 medførte +at der blev lavet pestkirkegårde uden for voldene, og en af dem blev +siden Holmens Kirkegård. Men ordentlige borgere kunne ikke forestille sig +at blive begravet blandt matroser eller hos soldaterne på den nærliggende +Garnisons kirkegård. Det samme gjaldt Assistens Kirkegård, oprettet i 1760 +som fattigkirkegård. I 1801 blev de faldne søfolk fra Slaget på Reden +bisat i en gravhøj på Holmens Kirkegård. Det vakte patriotiske følelser, +og fra da af var der mange civile familier der købte gravsted her. + +Kommunens registre går netop tilbage til 1801. De skal indtastes i projektets næste etape. +Når arbejdet er færdigt, har vi adgang til alle begravelser mellem Slaget på Reden og Besættelsen. + +[[!img heltegraven_eckersberg.jpg class="solo" caption="Heltenes Grav. CW Eckerbergs maleri af gravhøjen for de faldne fra 1801."]] + +### Skiftende omgivelser omkring Assistens +Assistens Kirkegård startede også som en gravplads for de fattige i 1760. +Først efter 25 år kom den på mode. Men den afsides have levede også op til tidens stil, +hvad enten man var til det klassiske eller det romantiske. Her var plads +til gravmæler i tidens stil, deraf mange billedhuggere som Abildgaard og Wiedewelt. +I 1800-tallet blev det populært tage til begravelser - også for afdøde man ikke +kendte så godt igen - og så gå med følget ud til Nørrebro, og måske hygge +og drikke brændevin. Sådan var det ihverttilfælde til 1850'erne, hvor byen +fik lov til at brede sig. Snart var kirkegården omgivet af huse på tre sider. + +Nørrebro var et fattigkvarter, og det viser sig i Kirkegårdens fortid. +Der er et hjørne af kirkegården der er blevet inddraget til byggeri af den +fremtidige metrostation ved Runddelen. Under de arkæologiske undersøgelser dér +fandt man hundredevis at skeletter fra meget små børn begravet omkring et stort træ. +Det har højst sandsynligt været en fællesgrav for børn der var dødfødte +eller døde som spæde, børn af fattige indvandrere, som ikke havde tid og +råd til eget gravsted, og sikkert heller ikke til en kiste. +Det er en påmindelse om de meget hårde livsforhold der gjaldt i slutningen af 1800-tallet. +I vore dage er der træer i parkerne hvor børn kan hænge deres sut symbolsk fra sig. +Dengang var der mange der døde før de nåede den alder. + +Sporene på fattigdom er væk. En senere fattigafdeling af Assistens er sløjfet +- den blev til Hans Tausen Parken. Der er saneret ud mellem gravene på resten +af kirkegården i 1880'erne, og kun de bevaringsværdige gravmæler står tilbage. + +[[!img engelassistens.jpg class="solo" caption="En engel på Assistens, lige bag kapellet og foran en af de mure der opdeler kirkegården."]] + +### Dødsårsager +Registrene fortæller også hvad folk døede af. Svindsot, blødning, svaghed, brystsyge, alkoholisme. +Det fortæller om det hårde liv i København. + +I 1870 skulle den store Vestre Kirkegård indvies, men trods ihærdige forsøg +havde man ikke fundet en afdød til ceremonien, heller ikke ved at spørge på hospitalerne. +Heldigvis for arrangementet kunne fattighuset Ladegården melde at en svensker +var død af druk sammen morgen. Så denne ret ukendte mand fik æren af at blive +den første til at blive begravet Allehelgensdag 2. november 1870. + +Fra Nordre kapel er der en smuk udsigt mod syd, hvor en lille sø er midtpunkt i afdling A. +Her ligger de fleste socialdemokratiske statsministre sammen med en række andre +kendte personer som polarforsker Knud Rasmussen, radikal udenrigsminister P. Munch, +sangeren Carl Brisson; rækken af kendte der ligger ved søen er nærmest lang. +På grund af de socialdemokratiske politikere har søen fået øgenavnet 'det røde hav'. + +Der er en særlig afdeling for Færinger, Grønlændere, muslimer, Frelsens Hær, +allierede soldater fra 1. verdens krig og Danmarks eneste massegrav +med ca. 12.000 tyske soldater og flygtninge efter 2. verdenskrig. + +[[!img vestrekirkegaard_foroyinger.jpg class="solo" caption="Mindestenen på den Færøske afdeling på Vestre Kirkegård. Foto: John Voldfrom."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag sted assistens norrebro]] +[[!meta date=2016-10-24]] + diff --git a/vejviseren/klaestrup.mdwn b/vejviseren/klaestrup.mdwn deleted file mode 100644 index 36995e17..00000000 --- a/vejviseren/klaestrup.mdwn +++ /dev/null @@ -1,90 +0,0 @@ -[[!meta title="Guldalderens gadesnavs"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg link="/vejviseren/klaestrup/" class="blog"]] - -P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard. Men tegneren beskrev hele sin samtid. -Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. - -[[Læs mere...|/vejviseren/klaestrup/]] - -""" -else=""" - -# Guldalderens gadesnavs - -P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard [[i satirebladet Corsaren i 1846.|/vejviseren/corsaren]], men tegneren beskrev hele sin Københavnske samtid. -Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. - -[[!img mindepladeklaetrup.jpg class="solo" caption="Mindeplade for PC Klæstrup i Rosengården, Københavns Indre By, med en af hans kendte karikaturer af Kierkegaard."]] -Søren Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et fotografi. -Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, -udført mens han levede. - -Klæstrup havde blik for mere end en starut som Søren Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København. -Mindepladen ved hans bolig i Rosengården hylder ham som Danmarks første bladtegner. Han havde lidt -svært ved at få bygninger og mennesker til at passe helt sammen i billedet, men folk købte hans tryk -i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden. - -Lad os tage en tur med tegneren. - -[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg class="solo"]] - -Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden. -København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke -deres høje tanker. - -[[!img klaestrup_dansebod.jpg class="solo"]] - -En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato. - -[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg class="solo"]] - -En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater. -Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra -1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere, -altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden. - -[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class="solo"]] - -Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet -for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne. -Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen. - -[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg class="solo"]] - -De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen -blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens -bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene). - -[[!img klaestrup_brand.jpg class="solo"]] - -Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en -anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke -nogen storbrand efter 1795. - -[[!img klaestrup_studkorps.jpg class="solo"]] - -Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer. -Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på -universitetet havde pligt til at stille til det - hvis de ikke som Søren Kierkegaard blev kasseret. - -## Læs også -Kierkegaard gik også i København. [[Læs mere|/vejviseren/kierkegaard-gaar]] -[[Guldalderen set gennem Vejviseren af 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] - -Kilde: P. Klæstrup: Det forsvundne København 1967. -(Peter eller Christian eller P.C. - det skifter lidt) - -[Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.](https://web.archive.org/web/20160314014839/http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn). -Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog. - -[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren artikel ]] -[[!tag artikel personer klaestrup tid guldalder 1800-tallet]] -[[!meta date="2013-03-28"]] - diff --git a/vejviseren/klaestrup/index.md b/vejviseren/klaestrup/index.md new file mode 100644 index 00000000..36995e17 --- /dev/null +++ b/vejviseren/klaestrup/index.md @@ -0,0 +1,90 @@ +[[!meta title="Guldalderens gadesnavs"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg link="/vejviseren/klaestrup/" class="blog"]] + +P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard. Men tegneren beskrev hele sin samtid. +Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. + +[[Læs mere...|/vejviseren/klaestrup/]] + +""" +else=""" + +# Guldalderens gadesnavs + +P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard [[i satirebladet Corsaren i 1846.|/vejviseren/corsaren]], men tegneren beskrev hele sin Københavnske samtid. +Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator. + +[[!img mindepladeklaetrup.jpg class="solo" caption="Mindeplade for PC Klæstrup i Rosengården, Københavns Indre By, med en af hans kendte karikaturer af Kierkegaard."]] +Søren Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et fotografi. +Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, +udført mens han levede. + +Klæstrup havde blik for mere end en starut som Søren Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København. +Mindepladen ved hans bolig i Rosengården hylder ham som Danmarks første bladtegner. Han havde lidt +svært ved at få bygninger og mennesker til at passe helt sammen i billedet, men folk købte hans tryk +i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden. + +Lad os tage en tur med tegneren. + +[[!img klaestrup_kobbersmede.jpg class="solo"]] + +Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden. +København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke +deres høje tanker. + +[[!img klaestrup_dansebod.jpg class="solo"]] + +En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato. + +[[!img klaestrup_hoekerloge.jpg class="solo"]] + +En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater. +Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra +1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere, +altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden. + +[[!img klaestrup_pmadsensgang.jpg class="solo"]] + +Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet +for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne. +Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen. + +[[!img klaestrup_pjaltenborg.jpg class="solo"]] + +De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen +blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens +bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene). + +[[!img klaestrup_brand.jpg class="solo"]] + +Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en +anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke +nogen storbrand efter 1795. + +[[!img klaestrup_studkorps.jpg class="solo"]] + +Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer. +Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på +universitetet havde pligt til at stille til det - hvis de ikke som Søren Kierkegaard blev kasseret. + +## Læs også +Kierkegaard gik også i København. [[Læs mere|/vejviseren/kierkegaard-gaar]] +[[Guldalderen set gennem Vejviseren af 1845|/vejviseren/vejviser_1845/]] + +Kilde: P. Klæstrup: Det forsvundne København 1967. +(Peter eller Christian eller P.C. - det skifter lidt) + +[Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.](https://web.archive.org/web/20160314014839/http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/raadhusbiblioteket/blog/klaestrups-billeder-koebenhavn). +Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog. + +[[Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet|/vejviseren/guldalderoversigt]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel ]] +[[!tag artikel personer klaestrup tid guldalder 1800-tallet]] +[[!meta date="2013-03-28"]] + diff --git a/vejviseren/kompasset2019julekalender.mdwn b/vejviseren/kompasset2019julekalender.mdwn deleted file mode 100644 index 8e6bc58d..00000000 --- a/vejviseren/kompasset2019julekalender.mdwn +++ /dev/null @@ -1,51 +0,0 @@ -[[!meta title="Kompasset rundt præmiekalender - føj nyt til historien og vind en vandring"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Deltag og vind præmier i vores julekalender på nettet med symboler og historier i København. - -[[!img sejlflagkompas.jpg class="blog" link="vejviseren/kompasset2019julekalender"]] - -[[Læs mere...|vejviseren/kompasset2019julekalender]] - -""" -else=""" - -# Kompasset rundt præmiekalender -*Føj nyt til historien og vind en vandring.* - -Kompasset Rundt er en julekalender der går på opdagelse -blandt symbolerne i det gamle København. -Vi kigger særligt efter de billeder og figurer, -der sender tankerne på langfart. -Man kan deltage i jagten og læse historierne [på vores Facebookside.](https://www.facebook.com/byvandring.nu/) - -[[!img sejlflagkompas.jpg class="solo"]] - -## Opgave frem til 1.12. -Relieffet over porten til Nyhavn 65 har både figurer og genstande. -Her boede flere generationer af sejl-, flag- og kompasmagere. -Alle tre varer kan man finde på billedet, men der er flere ting at opdage. - - * Vælg en figur eller genstand på relieffet. Hvad symboliserer det? - * Hvilken dramatisk begivenhed fandt sted på adressen? - -Kan du føje noget til historien? - -Skriv dit bidrag i kommentarerne på opslaget på Facebooksiden. -Alle nye oplysninger frem til og med 1.12. deltager i lodtrækningen. -(Vi kigger efter *nye* svar, ikke gentagelser.) - -Hver dag udtrækkes 2 fribilletter til Åbne Ture (værdi 100 kr hver). -Den 24.12. udtrækkes en byvandring til en værdi af 2000 kr. blandt samtlige deltagere. - -[[!img kompasrundt_kvadrat.png class="solo"]] - -[[Læs om Kompasset Rundet juleturene i December 2019.|/vejviseren/udebasen_jul_2019/]] -[Gå til Byvandring.nu's Facebookside](https://www.facebook.com/byvandring.nu/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-11-27"]] diff --git a/vejviseren/kompasset2019julekalender/index.md b/vejviseren/kompasset2019julekalender/index.md new file mode 100644 index 00000000..8e6bc58d --- /dev/null +++ b/vejviseren/kompasset2019julekalender/index.md @@ -0,0 +1,51 @@ +[[!meta title="Kompasset rundt præmiekalender - føj nyt til historien og vind en vandring"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Deltag og vind præmier i vores julekalender på nettet med symboler og historier i København. + +[[!img sejlflagkompas.jpg class="blog" link="vejviseren/kompasset2019julekalender"]] + +[[Læs mere...|vejviseren/kompasset2019julekalender]] + +""" +else=""" + +# Kompasset rundt præmiekalender +*Føj nyt til historien og vind en vandring.* + +Kompasset Rundt er en julekalender der går på opdagelse +blandt symbolerne i det gamle København. +Vi kigger særligt efter de billeder og figurer, +der sender tankerne på langfart. +Man kan deltage i jagten og læse historierne [på vores Facebookside.](https://www.facebook.com/byvandring.nu/) + +[[!img sejlflagkompas.jpg class="solo"]] + +## Opgave frem til 1.12. +Relieffet over porten til Nyhavn 65 har både figurer og genstande. +Her boede flere generationer af sejl-, flag- og kompasmagere. +Alle tre varer kan man finde på billedet, men der er flere ting at opdage. + + * Vælg en figur eller genstand på relieffet. Hvad symboliserer det? + * Hvilken dramatisk begivenhed fandt sted på adressen? + +Kan du føje noget til historien? + +Skriv dit bidrag i kommentarerne på opslaget på Facebooksiden. +Alle nye oplysninger frem til og med 1.12. deltager i lodtrækningen. +(Vi kigger efter *nye* svar, ikke gentagelser.) + +Hver dag udtrækkes 2 fribilletter til Åbne Ture (værdi 100 kr hver). +Den 24.12. udtrækkes en byvandring til en værdi af 2000 kr. blandt samtlige deltagere. + +[[!img kompasrundt_kvadrat.png class="solo"]] + +[[Læs om Kompasset Rundet juleturene i December 2019.|/vejviseren/udebasen_jul_2019/]] +[Gå til Byvandring.nu's Facebookside](https://www.facebook.com/byvandring.nu/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-11-27"]] diff --git a/vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn b/vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn deleted file mode 100644 index 5d787c0e..00000000 --- a/vejviseren/kongelig_aff_ny.mdwn +++ /dev/null @@ -1,54 +0,0 @@ -[[!meta title="En Kongelig Affære genbesøgt - Vi leger doktor med dansk enevælde."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Vi går turen om Kongelig kærlighed efter i sømmene. Deltage som testpublikum. - -[[!img carolinemathilde_til_hest.jpg class="bloglink"=/vejviseren/kongelig_aff_ny]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/kongelig_aff_ny/]] - -""" -else=""" - -# En Kongelig Affære genbesøgt - vi leger doktor med dansk enevælde - -**4.2. 2017 foregår en prøvetur over [[En Kongelig Affære|/royalaffair/]]. -Der er pladser til et prøvepublikum.** - -Denne klassiker, der blev lanceret samtidig med filmen af samme navn -i vinteren 2012. Vi gennemgår turen fra Højbro Plads via Slotsholmen -til Prinsens Palæ (Nationalmuseet) og ind i byens gamle gader og stræder. -Paul Hartvigson fortæller om, hvad der sker når man leger doktor med dansk enevælde. - -Det er en historie om frihed, idealer og hvordan magten gør blind. - -[[!img carolinemathilde_til_hest.jpg caption="Noget af det der virkelig -vakte skandale var at Caroline Mathilde havde for vane at ride i mandsdragt. -Det blev brugt imod hende i denne skillingsvise fra 1772, hvor den arrogante -dronning er fremstillet til hest. Tegningen kommenterer også at hun overlader -sit barn til ammen. Hvad der i øvrigt var noget helt naturligt blandt de kongelige. -Også i det 18. århundrede var det et oplagt kneb at angribe kvinder for deres påklædning. -Man ser Struensee i fængsel, og faktisk blev Caroline Mathilde straks spærret -inde på Kronborg med sin datter, og da barnet var gammelt nok til at kunne klare sig -uden moderen blev den tidligere dronning sat på et skib til Tyskland, hvor hun døde i eksil få år efter."]] - -Turen skal også vedligeholdes. - - * Giver det mening at turens titel refererer til filmen? - * Der er kommet entré på Nationalmuseet. Hvordan kan turen laves uden evt. besøg? - * Hvordan kan temaerne frihed, kærlighed, magt præsenteres godt? - * Hvordan kan turen tilpasses særligt til skolegrupper? - -Der er også chance for at nye guider kan lære turen at kende. Med eller uden museum. - -Læs mere om Affæren: - -[[Den oprindelige artikel om turen fra 2013.|/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/]] -[[Andre steder i byen med Struensee.|/royalaffair/baggrund/]] -[Se video om turen.](https://www.youtube.com/watch?v=_DDQd0tg0_U) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!meta date=2017-01-20]] diff --git a/vejviseren/kongelig_aff_ny/index.md b/vejviseren/kongelig_aff_ny/index.md new file mode 100644 index 00000000..5d787c0e --- /dev/null +++ b/vejviseren/kongelig_aff_ny/index.md @@ -0,0 +1,54 @@ +[[!meta title="En Kongelig Affære genbesøgt - Vi leger doktor med dansk enevælde."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Vi går turen om Kongelig kærlighed efter i sømmene. Deltage som testpublikum. + +[[!img carolinemathilde_til_hest.jpg class="bloglink"=/vejviseren/kongelig_aff_ny]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/kongelig_aff_ny/]] + +""" +else=""" + +# En Kongelig Affære genbesøgt - vi leger doktor med dansk enevælde + +**4.2. 2017 foregår en prøvetur over [[En Kongelig Affære|/royalaffair/]]. +Der er pladser til et prøvepublikum.** + +Denne klassiker, der blev lanceret samtidig med filmen af samme navn +i vinteren 2012. Vi gennemgår turen fra Højbro Plads via Slotsholmen +til Prinsens Palæ (Nationalmuseet) og ind i byens gamle gader og stræder. +Paul Hartvigson fortæller om, hvad der sker når man leger doktor med dansk enevælde. + +Det er en historie om frihed, idealer og hvordan magten gør blind. + +[[!img carolinemathilde_til_hest.jpg caption="Noget af det der virkelig +vakte skandale var at Caroline Mathilde havde for vane at ride i mandsdragt. +Det blev brugt imod hende i denne skillingsvise fra 1772, hvor den arrogante +dronning er fremstillet til hest. Tegningen kommenterer også at hun overlader +sit barn til ammen. Hvad der i øvrigt var noget helt naturligt blandt de kongelige. +Også i det 18. århundrede var det et oplagt kneb at angribe kvinder for deres påklædning. +Man ser Struensee i fængsel, og faktisk blev Caroline Mathilde straks spærret +inde på Kronborg med sin datter, og da barnet var gammelt nok til at kunne klare sig +uden moderen blev den tidligere dronning sat på et skib til Tyskland, hvor hun døde i eksil få år efter."]] + +Turen skal også vedligeholdes. + + * Giver det mening at turens titel refererer til filmen? + * Der er kommet entré på Nationalmuseet. Hvordan kan turen laves uden evt. besøg? + * Hvordan kan temaerne frihed, kærlighed, magt præsenteres godt? + * Hvordan kan turen tilpasses særligt til skolegrupper? + +Der er også chance for at nye guider kan lære turen at kende. Med eller uden museum. + +Læs mere om Affæren: + +[[Den oprindelige artikel om turen fra 2013.|/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/]] +[[Andre steder i byen med Struensee.|/royalaffair/baggrund/]] +[Se video om turen.](https://www.youtube.com/watch?v=_DDQd0tg0_U) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!meta date=2017-01-20]] diff --git a/vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn b/vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn deleted file mode 100644 index 15a01d71..00000000 --- a/vejviseren/konkurrence2015maj.mdwn +++ /dev/null @@ -1,51 +0,0 @@ -[[!meta title="Idekonkurrence i maj 2015"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img /img/bunkerintra.jpg class="blog" link="/vejviseren/konkurrence2015maj"]] - -Hvordan markerer vi historien i det offentlige rum? Det spørgsmål er -blevet bragt op i forbindelse med markeringen af 75- og 70-årsdagene -for Besættelsens begyndelse og afslutning. Månedens konkurrence er -et spørgsmål, der kan være flere gode svar på. Til gengæld er der kun én præmie. - -[[Læs mere...|/vejviseren/konkurrence2015maj]] - -""" -else=""" - -# Idekonkurrence i maj 2015 - -Vi markerer Befrielsen for 70 år siden med en Åben tur på Vesterbro -lørdag den 2.-5. kl. 12.00. Guide er Thomas Warburg, som også er aktiv -i 4. Maj Initiativet. - -Hvert år afholder initiativet et fakkeltog på befrielses-aftenen fra -Rådhuspladsen og ad Istedgade ned gennem Vesterbro til Enghaveparken. -[Læs mere på 4. Maj Initiativets hjemmeside.](https://web.archive.org/web/20210301200015/https://4maj.dk/) - -På byvandring d. 2.-5. besøger vi også det beskyttelsesrum, hvor 4. -Maj Initiativet har indrettet en udstilling. - -[[!img /img/bunkerintra.jpg class="solo"]] - -Både byvandringer og fakkeltog bringer historien ud i byens rum. -Men er der andre måder at markere og aktivere fortiden i det åbne? -Vi inviterer til en inspirations-konkurrence. - - * *Hvordan kan vi markere fortiden i byens rum?* - * *Skal en markering være nem at aflæse, som en statue eller en mindeplade, eller må den gerne være for de indviede?* - * *Kom med gode ideer, eller tag eksempler fra Danmark eller fra udlandet, som har gjort indtryk på dig.* - -[[!img /img/drengene_fra_vesterbro.jpg class="tall"]] - -Vi trækker lod blandt alle gode svar. Vinderen får bogen Drengene -fra Vesterbro af Peter Rye Vadmand, som beskriver barndom og ungdom -på 40'ernes og 50'ernes Vesterbro. Eksemplaret er doneret af forlaget Turbine. - -[Send dine tanker eller din gode idé til info@byvandring.nu](mailto:info@byvandring.nu) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event konkurrence ]] -[[!meta date="2015-04-27"]] diff --git a/vejviseren/konkurrence2015maj/index.md b/vejviseren/konkurrence2015maj/index.md new file mode 100644 index 00000000..15a01d71 --- /dev/null +++ b/vejviseren/konkurrence2015maj/index.md @@ -0,0 +1,51 @@ +[[!meta title="Idekonkurrence i maj 2015"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /img/bunkerintra.jpg class="blog" link="/vejviseren/konkurrence2015maj"]] + +Hvordan markerer vi historien i det offentlige rum? Det spørgsmål er +blevet bragt op i forbindelse med markeringen af 75- og 70-årsdagene +for Besættelsens begyndelse og afslutning. Månedens konkurrence er +et spørgsmål, der kan være flere gode svar på. Til gengæld er der kun én præmie. + +[[Læs mere...|/vejviseren/konkurrence2015maj]] + +""" +else=""" + +# Idekonkurrence i maj 2015 + +Vi markerer Befrielsen for 70 år siden med en Åben tur på Vesterbro +lørdag den 2.-5. kl. 12.00. Guide er Thomas Warburg, som også er aktiv +i 4. Maj Initiativet. + +Hvert år afholder initiativet et fakkeltog på befrielses-aftenen fra +Rådhuspladsen og ad Istedgade ned gennem Vesterbro til Enghaveparken. +[Læs mere på 4. Maj Initiativets hjemmeside.](https://web.archive.org/web/20210301200015/https://4maj.dk/) + +På byvandring d. 2.-5. besøger vi også det beskyttelsesrum, hvor 4. +Maj Initiativet har indrettet en udstilling. + +[[!img /img/bunkerintra.jpg class="solo"]] + +Både byvandringer og fakkeltog bringer historien ud i byens rum. +Men er der andre måder at markere og aktivere fortiden i det åbne? +Vi inviterer til en inspirations-konkurrence. + + * *Hvordan kan vi markere fortiden i byens rum?* + * *Skal en markering være nem at aflæse, som en statue eller en mindeplade, eller må den gerne være for de indviede?* + * *Kom med gode ideer, eller tag eksempler fra Danmark eller fra udlandet, som har gjort indtryk på dig.* + +[[!img /img/drengene_fra_vesterbro.jpg class="tall"]] + +Vi trækker lod blandt alle gode svar. Vinderen får bogen Drengene +fra Vesterbro af Peter Rye Vadmand, som beskriver barndom og ungdom +på 40'ernes og 50'ernes Vesterbro. Eksemplaret er doneret af forlaget Turbine. + +[Send dine tanker eller din gode idé til info@byvandring.nu](mailto:info@byvandring.nu) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event konkurrence ]] +[[!meta date="2015-04-27"]] diff --git a/vejviseren/kunstdag_nv.mdwn b/vejviseren/kunstdag_nv.mdwn deleted file mode 100644 index be4238e4..00000000 --- a/vejviseren/kunstdag_nv.mdwn +++ /dev/null @@ -1,83 +0,0 @@ -[[!meta title="Se byen i øjnene - kunst og byvandring i Nordvest 19.-7. 2016"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Kunst og byvandring ved starten af København Nordvest d. 19.-7. 2016. -Skitser fra virkeligheden, ture i malerens fodspor og fotokonkurrence er med i programmet. - -[[!img kunstdag_nv_grafik.jpg link="kunstdag_nv" class="solo" size="500x"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/kunstdag_nv]] - -""" -else=""" - -# Se byen i øjnene -Kunst og byvandring på Nørrebro tirsdag d. 19. juli. kl. 13 – 17. - -[[!img kunstdag_nv_grafik.jpg class="solo" size="500x"]] - -Området ved Nørrebro Station rummer udfordringer og overraskelser. -På denne tur i byen skal vi både se byen og tegne, male og fotografere den. - -Vi har indkaldt kunstnerne Rikke Rivo og Siri Reiter som instruktører. - -## Samlingspunkt -Der er fast mødested og hovedkvarter foran Lygten Station på Lyngsies Plads. Det er over gaden fra Nørrebro Station. -Nogle af aktiviteterne foregår her. Andre har form af byvandring eller udflugt, hvor man finder motiver i de nærmeste gader. - -## Program - -[[!template id=note text="""Kl. 13.00: Velkommen - -I hele tidsrummet kl. 13.00 – 17.00: - -- Kunst-tryk fællesmaleri -- Stoplys-croquis - -Kl. 13.15: I byen med skitseblokken -Kl. 14.15: Malerens motiver: rundtur i Folmer Bendtsens fodspor -Kl. 15.00: Christian Kirkeby fortæller om kunst og by på i Nordvest -Kl. 15.45: I byen med Skitseblokken -Kl. 16.15: Malerens motiver: rundtur i Folmer Bendtsens fodspor -"""]] - -### Figuren i byen -Tegning efter model, eller øvelser i at lave skitser af folk på gaden. -**Sted:** På og omkring Lyngsies Plads, - -### Folmers Fodspor: Byvandring med tegneøvelser -Fra 1930’erne fandt maleren Folmer Bendtsen sine motiver i området med -de spredte og skæve huse. Vi kigger på hvor billederne blev malet -og finder de steder, hvor stemningen stadig er til stede. -**Sted og Tid:** Byvandringerne gennemføres kl. 14.00 og 16.00 med start fra Lyngsies Plads. - -Læs mere om [[Maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen/]] - -[[!img lygtenvindue.jpg class="solo" size="500x"]] - -### Fotojagt -Find de detaljer, der beskriver området ud fra en række gåder og benspænd. -Foregår fra kl. 13.00 – 16.00, hvorefter fotos printes. -**Sted og Tid:** Løbende tilmelding og start fra mødestedet på Lyngsies Plads. - -### Bevægelsesmønstre -Skab abstrakt kunst med fødderne, styret af tilfældigheder. - --- -Som dagen skrider frem, skaber vi en udstilling med de bedste billeder -fra det inderste København NV. - -Eventen gennemføres som led i [[Genveje i Bydelen|genveje]], med støtte fra -Bispebjerg Lokaludvalg i samarbejde med bl.a. Lokalhistorisk Forening. - -Deltagelse kræver ikke tilmelding, med mindre man kommer flere fx. fra -en forening. - -Kontaktperson er Paul Hartvigson. paul@hartvigson.dk - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren event]] -[[!meta date=2016-06-21]] diff --git a/vejviseren/kunstdag_nv/index.md b/vejviseren/kunstdag_nv/index.md new file mode 100644 index 00000000..be4238e4 --- /dev/null +++ b/vejviseren/kunstdag_nv/index.md @@ -0,0 +1,83 @@ +[[!meta title="Se byen i øjnene - kunst og byvandring i Nordvest 19.-7. 2016"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Kunst og byvandring ved starten af København Nordvest d. 19.-7. 2016. +Skitser fra virkeligheden, ture i malerens fodspor og fotokonkurrence er med i programmet. + +[[!img kunstdag_nv_grafik.jpg link="kunstdag_nv" class="solo" size="500x"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/kunstdag_nv]] + +""" +else=""" + +# Se byen i øjnene +Kunst og byvandring på Nørrebro tirsdag d. 19. juli. kl. 13 – 17. + +[[!img kunstdag_nv_grafik.jpg class="solo" size="500x"]] + +Området ved Nørrebro Station rummer udfordringer og overraskelser. +På denne tur i byen skal vi både se byen og tegne, male og fotografere den. + +Vi har indkaldt kunstnerne Rikke Rivo og Siri Reiter som instruktører. + +## Samlingspunkt +Der er fast mødested og hovedkvarter foran Lygten Station på Lyngsies Plads. Det er over gaden fra Nørrebro Station. +Nogle af aktiviteterne foregår her. Andre har form af byvandring eller udflugt, hvor man finder motiver i de nærmeste gader. + +## Program + +[[!template id=note text="""Kl. 13.00: Velkommen + +I hele tidsrummet kl. 13.00 – 17.00: + +- Kunst-tryk fællesmaleri +- Stoplys-croquis + +Kl. 13.15: I byen med skitseblokken +Kl. 14.15: Malerens motiver: rundtur i Folmer Bendtsens fodspor +Kl. 15.00: Christian Kirkeby fortæller om kunst og by på i Nordvest +Kl. 15.45: I byen med Skitseblokken +Kl. 16.15: Malerens motiver: rundtur i Folmer Bendtsens fodspor +"""]] + +### Figuren i byen +Tegning efter model, eller øvelser i at lave skitser af folk på gaden. +**Sted:** På og omkring Lyngsies Plads, + +### Folmers Fodspor: Byvandring med tegneøvelser +Fra 1930’erne fandt maleren Folmer Bendtsen sine motiver i området med +de spredte og skæve huse. Vi kigger på hvor billederne blev malet +og finder de steder, hvor stemningen stadig er til stede. +**Sted og Tid:** Byvandringerne gennemføres kl. 14.00 og 16.00 med start fra Lyngsies Plads. + +Læs mere om [[Maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen/]] + +[[!img lygtenvindue.jpg class="solo" size="500x"]] + +### Fotojagt +Find de detaljer, der beskriver området ud fra en række gåder og benspænd. +Foregår fra kl. 13.00 – 16.00, hvorefter fotos printes. +**Sted og Tid:** Løbende tilmelding og start fra mødestedet på Lyngsies Plads. + +### Bevægelsesmønstre +Skab abstrakt kunst med fødderne, styret af tilfældigheder. + +-- +Som dagen skrider frem, skaber vi en udstilling med de bedste billeder +fra det inderste København NV. + +Eventen gennemføres som led i [[Genveje i Bydelen|genveje]], med støtte fra +Bispebjerg Lokaludvalg i samarbejde med bl.a. Lokalhistorisk Forening. + +Deltagelse kræver ikke tilmelding, med mindre man kommer flere fx. fra +en forening. + +Kontaktperson er Paul Hartvigson. paul@hartvigson.dk + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren event]] +[[!meta date=2016-06-21]] diff --git a/vejviseren/kvindestatue.mdwn b/vejviseren/kvindestatue.mdwn deleted file mode 100644 index 570ad71b..00000000 --- a/vejviseren/kvindestatue.mdwn +++ /dev/null @@ -1,79 +0,0 @@ -[[!meta title="Kvindernes gennembrud?"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img 24764_345687244162_673234162_3565848_1585372_n.jpg class="blog" link="/vejviseren/kvindestatue"]] - -Grønne mænd i lyserøde skørter. 2010'erne har sine kommentarer til fortidens monumenter. - -[[Læs mere...|kvindestatue]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img 24764_345687244162_673234162_3565848_1585372_n.jpg class="deco"]] -[[!img Carolineamalie.jpg class="deco"]] -[[!img mariemonument.jpg class="deco"]] -[[!img zahlemonument.jpg class="deco"]] -[[!img kariatider.jpg class="deco"]] -"]] - -# Kvindernes gennembrud? - -I 2010’erne er Københavns statuer flere gange vågnet op på Kvindernes Kampdag 8.-3., -smykket med lyserøde tyllskørter. Der har ligget en natlig guerillaaktion bag, for -at sætte fokus på ubalancen mellem mænd og kvinder blandt de berømtheder der er portrætteret. - -[Se billeder på fototjenesten Flickr](http://www.flickr.com/groups/pinkpatriarken/pool/) -Billedet øverst til højre er hentet fra facebooksiden for aktionen [hvor man kan læse tankerne bag den.](http://www.facebook.com/events/341273758292/) - -Så hvorfor er der så få kvindestatuer? - -Vi kan finde en forklaring ved at gå tilbage til statuernes storhedstid, fra 1870 til -1920. Gå en tur i Ørstedsparken på det gamle voldterræn. Her er by-nips i form af -bronzestatuer. Nymfer, satyrer, antikke krigere, en døende galler. Brygger Jacobsen -forærede mange af disse til byen, ligesom flodguderne ved Søtorvet, og Gefion og Den -Lille Havfrue på Langelinie. Der er både kvinde- og mandefigurer derude. Men ikke når -det gælder portrætstatuer. - -I byen ses konger til hest og standbilleder af kendte kunstnere som H.C. Andersen, -Oehlenschläger og Holberg. Historiske helte har prominente pladser. Niels Juel i -Holmens Kanal, Christian IV ved Nyboder, og Biskop Absalon til hest ved Højbro Plads. -Man vil lede forgæves efter statuer af tidens markante kvinder som Grevinde Danner. -I det hele taget er kun tre damer portrætteret derude. - -## Hvem var de værdige kvinder? - - * Caroline Amalie (1896). Enkedronning efter Christian VIII, og højt respekteret for sit godgørende arbejde. Hun er opstillet i Rosenhaven i Kongens Have. - * Prinsesse Marie. Opstillet 1912 på Langeliniepromenaden. Læs mere om den festlige prinsesse der gik sine egne veje. - * Nathalie Zahle. (1915) Stifter af lærerseminarium for kvinder, i Ørstedsparken. - -De to sidste er ikke engang rigtige statuer. Der er tale om portrætbuster på søjle, -med et par figurer for foden. Det er en sørgende kvinde og dreng ved Prinsesse Maries -fod. Lærerinde og skolepige ved Zahlemonumentet. - -Det har givet virket upassende at opstille egentlige statuer af kvinder. Dem der findes -i park og have – ikke ved gade og vej i den travle by. Til gengæld kunne man sagtens -bruge kvindefiguren som symbol eller behagelig udsmykning. Og mænd forlystede sig -gerne med sangerinder, tjenestepiger og prostituerede. - -Men samtidig var der åbenbart grænser for, hvad man dengang ville udsætte en rigtig -dame for. København smed korsettet efter 1850’erne som voldene faldt, men der skulle -gå flere generationer før kvinderne fik deres gennembrud. Statuerne mangler stadig. - -I dag spørger mange – hvorfor er der ikke en statue af Karen Blixen? Af Nina Bang? -Af Tove Ditlevsen? Det fortæller Jens Peter Munk, der er Københavns kommunes ansvarlige -for statuer. Men sådan et initiativ skal udgå fra borgerne, siger han. - -Vi må se om skørterne vender tilbage denne 8. Marts 2013. - -[Københavns kommunes database over statuer:](https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_monuments/) -[[Prinsesse Marie - en kvinde der blev mindet|prinsessemarie]] -[[Tur om det Det Moderne Gennembrud|gennembrud]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren artikel]] -[[!tag kunst event kvindernes_kampdag statuer]] -[[!meta date="2013-03-06"]] diff --git a/vejviseren/kvindestatue/index.md b/vejviseren/kvindestatue/index.md new file mode 100644 index 00000000..570ad71b --- /dev/null +++ b/vejviseren/kvindestatue/index.md @@ -0,0 +1,79 @@ +[[!meta title="Kvindernes gennembrud?"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img 24764_345687244162_673234162_3565848_1585372_n.jpg class="blog" link="/vejviseren/kvindestatue"]] + +Grønne mænd i lyserøde skørter. 2010'erne har sine kommentarer til fortidens monumenter. + +[[Læs mere...|kvindestatue]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img 24764_345687244162_673234162_3565848_1585372_n.jpg class="deco"]] +[[!img Carolineamalie.jpg class="deco"]] +[[!img mariemonument.jpg class="deco"]] +[[!img zahlemonument.jpg class="deco"]] +[[!img kariatider.jpg class="deco"]] +"]] + +# Kvindernes gennembrud? + +I 2010’erne er Københavns statuer flere gange vågnet op på Kvindernes Kampdag 8.-3., +smykket med lyserøde tyllskørter. Der har ligget en natlig guerillaaktion bag, for +at sætte fokus på ubalancen mellem mænd og kvinder blandt de berømtheder der er portrætteret. + +[Se billeder på fototjenesten Flickr](http://www.flickr.com/groups/pinkpatriarken/pool/) +Billedet øverst til højre er hentet fra facebooksiden for aktionen [hvor man kan læse tankerne bag den.](http://www.facebook.com/events/341273758292/) + +Så hvorfor er der så få kvindestatuer? + +Vi kan finde en forklaring ved at gå tilbage til statuernes storhedstid, fra 1870 til +1920. Gå en tur i Ørstedsparken på det gamle voldterræn. Her er by-nips i form af +bronzestatuer. Nymfer, satyrer, antikke krigere, en døende galler. Brygger Jacobsen +forærede mange af disse til byen, ligesom flodguderne ved Søtorvet, og Gefion og Den +Lille Havfrue på Langelinie. Der er både kvinde- og mandefigurer derude. Men ikke når +det gælder portrætstatuer. + +I byen ses konger til hest og standbilleder af kendte kunstnere som H.C. Andersen, +Oehlenschläger og Holberg. Historiske helte har prominente pladser. Niels Juel i +Holmens Kanal, Christian IV ved Nyboder, og Biskop Absalon til hest ved Højbro Plads. +Man vil lede forgæves efter statuer af tidens markante kvinder som Grevinde Danner. +I det hele taget er kun tre damer portrætteret derude. + +## Hvem var de værdige kvinder? + + * Caroline Amalie (1896). Enkedronning efter Christian VIII, og højt respekteret for sit godgørende arbejde. Hun er opstillet i Rosenhaven i Kongens Have. + * Prinsesse Marie. Opstillet 1912 på Langeliniepromenaden. Læs mere om den festlige prinsesse der gik sine egne veje. + * Nathalie Zahle. (1915) Stifter af lærerseminarium for kvinder, i Ørstedsparken. + +De to sidste er ikke engang rigtige statuer. Der er tale om portrætbuster på søjle, +med et par figurer for foden. Det er en sørgende kvinde og dreng ved Prinsesse Maries +fod. Lærerinde og skolepige ved Zahlemonumentet. + +Det har givet virket upassende at opstille egentlige statuer af kvinder. Dem der findes +i park og have – ikke ved gade og vej i den travle by. Til gengæld kunne man sagtens +bruge kvindefiguren som symbol eller behagelig udsmykning. Og mænd forlystede sig +gerne med sangerinder, tjenestepiger og prostituerede. + +Men samtidig var der åbenbart grænser for, hvad man dengang ville udsætte en rigtig +dame for. København smed korsettet efter 1850’erne som voldene faldt, men der skulle +gå flere generationer før kvinderne fik deres gennembrud. Statuerne mangler stadig. + +I dag spørger mange – hvorfor er der ikke en statue af Karen Blixen? Af Nina Bang? +Af Tove Ditlevsen? Det fortæller Jens Peter Munk, der er Københavns kommunes ansvarlige +for statuer. Men sådan et initiativ skal udgå fra borgerne, siger han. + +Vi må se om skørterne vender tilbage denne 8. Marts 2013. + +[Københavns kommunes database over statuer:](https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_monuments/) +[[Prinsesse Marie - en kvinde der blev mindet|prinsessemarie]] +[[Tur om det Det Moderne Gennembrud|gennembrud]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren artikel]] +[[!tag kunst event kvindernes_kampdag statuer]] +[[!meta date="2013-03-06"]] diff --git a/vejviseren/lancering9april2018.mdwn b/vejviseren/lancering9april2018.mdwn deleted file mode 100644 index 49bcb7fd..00000000 --- a/vejviseren/lancering9april2018.mdwn +++ /dev/null @@ -1,79 +0,0 @@ -[[!meta title="Lancering d. 9. april: 10 byvandringer om besættelsestiden i København"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img lancering9april18ny.png class="blog" link="/vejviseren/lancering9april2018/"]] - -Alle er velkomne, når byvandring.nu inviterer til lancering af en serie -ture, guidernes gode historier fra byen, rundvisning i Kødbyen og -stemning fra besættelsestiden. Det sker på spillestedet 5e, -Slagtehusgade 5e, Kødbyen, Vesterbro, d. 9. april 2018, kl. 16-18. - -[[Læs mere...|/vejviseren/lancering9april2018/]] - -""" -else=""" - -# Lancering d. 9. april: 10 byvandringer om besættelsestiden i København - -Det sker på spillestedet 5e, Slagtehusgade 5e, Kødbyen, Vesterbro, -d. 9. april 2018, kl. 16-18. -Se kortet nederst i artiklen. - -[[!img lancering9april18ny.png class="solo"]] - -Som opvarmning til byvandringerne i foråret inviterer byvandring.nu kunder, -kolleger, netværk og andre interesserede til reception i Kødbyen. Der er -gratis adgang og alle er velkomne. - -Besættelsen 1940-45 er levende og stadig kontroversiel. Tidens dilemmaer -står skarpt, selv på 75 års afstand. - -Byvandring.nu tager dig med til stederne i København, hvor den tyske -besættelsesmagt kom i karambolage med københavnerne, og som dermed fik -betydning for byens historie. Vi prøver som byvandrere og historikere at -manøvrere mellem den kollektive erindring, de folkelige myter og de -historiske og politiske kilder. - -[[Gå til oversigtsside over byvandringer om besættelsen, hvor de nye ture bliver tilføjet.|/besat/]] - -[[!img ssvagter.png class="solo" caption="Danskerne på tysk side er et af de ømme punkter i vores fælles erindring. De er et af omdrejningspunkterne på Morten Lander Andersens tur Blandt Fjender på Østerbro."]] - -Gå fx med gennem det indre Østerbro, hvor den nazistiske tilstedeværelse -– både den danske og den tyske – var massiv. Vi ser, hvor hvervningen til -Frikorps Danmark og SS-Nordland foregik i det idylliske Rosenvænget, og -hvor Søren Kam havde sin daglige gang, da han formede Schalburg-korpset. -Vi har også en byvandring i Nordhavn, hvor sabotageaktionen mod -Riffelsyndikatet i ’44 for alvor var med til at vende stemningen blandt -københavnerne. - -Du kan også komme tæt på arbejderkvarteret Vesterbro, hvor den folkelige -modstand mod besættelsesmagten var stor. Sabotage, nedskydninger af civile -og et enkelt engelsk bombardement er blandt andet en del af historien i -dette kvarter. Vi ser også arnestedet for modstandsbevægelsen Holger -Danske og kigger nærmere på Folkestrejkens kulisser. - -[[!img folkestr.png class="solo" caption="Vi har også premiere på en tur på Nørrebro, et kvarter hvor besættelsen var varm, og hvor gemytterne nåede kogepunktet under Folkestrejken i 1944."]] - -Tyskerne og deres danske håndlangere holdt også til ved Kongens Nytorv -og i Frederikstaden. Tag et nærmere kig på de politiske minefelter under -besættelsen. Denne tur slutter på Kastellet. Det var her, det hele -startede og sluttede for den tyske besættelsesmagt. En anden tur kigger -på tyskernes foretrukne forlystelsessteder i Indre By og kommer også -forbi skudhullerne efter en stikkerlikvidering. - -[[Se hele turlisten på Billetto|https://billetto.dk/accounts/byvandring-nu/calendar]] - -**Hvornår:** Mandag d. 9. april 2018, kl. 16-18. -**Hvor:** Spillestedet 5e, Slagtehusgade 5e, Kødbyen, Vesterbro. -**Kontakt:** Byvandring.nu, Paul Hartvigson, tlf. 22 44 27 48, paul@hartvigson.dk, https://byvandring.nu/ - -[[!img 5eplacering.png class="solo" caption="Et kort til Spillestedet 5e, som er funktionelt, omend ikke kønt."]] - -(Der er ni ture. Hvor er den tiende? Svaret er at den kommer utvivlsomt før vi når til 5 maj.) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2018-04-02"]] diff --git a/vejviseren/lancering9april2018/index.md b/vejviseren/lancering9april2018/index.md new file mode 100644 index 00000000..49bcb7fd --- /dev/null +++ b/vejviseren/lancering9april2018/index.md @@ -0,0 +1,79 @@ +[[!meta title="Lancering d. 9. april: 10 byvandringer om besættelsestiden i København"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img lancering9april18ny.png class="blog" link="/vejviseren/lancering9april2018/"]] + +Alle er velkomne, når byvandring.nu inviterer til lancering af en serie +ture, guidernes gode historier fra byen, rundvisning i Kødbyen og +stemning fra besættelsestiden. Det sker på spillestedet 5e, +Slagtehusgade 5e, Kødbyen, Vesterbro, d. 9. april 2018, kl. 16-18. + +[[Læs mere...|/vejviseren/lancering9april2018/]] + +""" +else=""" + +# Lancering d. 9. april: 10 byvandringer om besættelsestiden i København + +Det sker på spillestedet 5e, Slagtehusgade 5e, Kødbyen, Vesterbro, +d. 9. april 2018, kl. 16-18. +Se kortet nederst i artiklen. + +[[!img lancering9april18ny.png class="solo"]] + +Som opvarmning til byvandringerne i foråret inviterer byvandring.nu kunder, +kolleger, netværk og andre interesserede til reception i Kødbyen. Der er +gratis adgang og alle er velkomne. + +Besættelsen 1940-45 er levende og stadig kontroversiel. Tidens dilemmaer +står skarpt, selv på 75 års afstand. + +Byvandring.nu tager dig med til stederne i København, hvor den tyske +besættelsesmagt kom i karambolage med københavnerne, og som dermed fik +betydning for byens historie. Vi prøver som byvandrere og historikere at +manøvrere mellem den kollektive erindring, de folkelige myter og de +historiske og politiske kilder. + +[[Gå til oversigtsside over byvandringer om besættelsen, hvor de nye ture bliver tilføjet.|/besat/]] + +[[!img ssvagter.png class="solo" caption="Danskerne på tysk side er et af de ømme punkter i vores fælles erindring. De er et af omdrejningspunkterne på Morten Lander Andersens tur Blandt Fjender på Østerbro."]] + +Gå fx med gennem det indre Østerbro, hvor den nazistiske tilstedeværelse +– både den danske og den tyske – var massiv. Vi ser, hvor hvervningen til +Frikorps Danmark og SS-Nordland foregik i det idylliske Rosenvænget, og +hvor Søren Kam havde sin daglige gang, da han formede Schalburg-korpset. +Vi har også en byvandring i Nordhavn, hvor sabotageaktionen mod +Riffelsyndikatet i ’44 for alvor var med til at vende stemningen blandt +københavnerne. + +Du kan også komme tæt på arbejderkvarteret Vesterbro, hvor den folkelige +modstand mod besættelsesmagten var stor. Sabotage, nedskydninger af civile +og et enkelt engelsk bombardement er blandt andet en del af historien i +dette kvarter. Vi ser også arnestedet for modstandsbevægelsen Holger +Danske og kigger nærmere på Folkestrejkens kulisser. + +[[!img folkestr.png class="solo" caption="Vi har også premiere på en tur på Nørrebro, et kvarter hvor besættelsen var varm, og hvor gemytterne nåede kogepunktet under Folkestrejken i 1944."]] + +Tyskerne og deres danske håndlangere holdt også til ved Kongens Nytorv +og i Frederikstaden. Tag et nærmere kig på de politiske minefelter under +besættelsen. Denne tur slutter på Kastellet. Det var her, det hele +startede og sluttede for den tyske besættelsesmagt. En anden tur kigger +på tyskernes foretrukne forlystelsessteder i Indre By og kommer også +forbi skudhullerne efter en stikkerlikvidering. + +[[Se hele turlisten på Billetto|https://billetto.dk/accounts/byvandring-nu/calendar]] + +**Hvornår:** Mandag d. 9. april 2018, kl. 16-18. +**Hvor:** Spillestedet 5e, Slagtehusgade 5e, Kødbyen, Vesterbro. +**Kontakt:** Byvandring.nu, Paul Hartvigson, tlf. 22 44 27 48, paul@hartvigson.dk, https://byvandring.nu/ + +[[!img 5eplacering.png class="solo" caption="Et kort til Spillestedet 5e, som er funktionelt, omend ikke kønt."]] + +(Der er ni ture. Hvor er den tiende? Svaret er at den kommer utvivlsomt før vi når til 5 maj.) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2018-04-02"]] diff --git a/vejviseren/liv-i-ruden.mdwn b/vejviseren/liv-i-ruden.mdwn deleted file mode 100644 index 7e329a30..00000000 --- a/vejviseren/liv-i-ruden.mdwn +++ /dev/null @@ -1,52 +0,0 @@ -[[!meta title="Liv i Ruden"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img liv-i-ruden-fernisering.jpg class="blog" link="/vejviseren/liv-i-ruden"]] - -Kunst i byens tomme butiksruder. Det er missionen for en ny forening i København. -Indsatsen er med til at give værdi til det offentlige rum, selvom der -måske ikke er traditionel omsætning i butikken. I september har Byvandring.nu -været til fernisering i Liv i Rudens galleri. - -[[Læs mere...|/vejviseren/liv-i-ruden]] - -""" -else=""" - -# Liv i Ruden - -## Byvandring.nu anbefaler et initiativ i byen. - -Denne forening vil få kunsten ud i det offentlige rum. Udstillingsmontrerne -er tomme butiksruder rundt omkring i København. Så i stedet for uvaskede -ruder og mørke, kan man nu støde på kunst, der holder pladsen varm, -indtil andre rykker ind. - -[[!img liv-i-ruden-sys.jpg class="solo"]] - -Her er det Sys Oppenlander, der udstiller i Rewentlowsgade 14, hos -Kooperationen, hvor der var fernisering i september. - -Byvandring.nu vil gerne opfordre alle til at melde sig ind i foreningen, -samt at medvirke til at finde gode vinduer og kunstnere. - -Der er allerede en pulje af kunstnere tilmeldt, men der er plads til flere. -Udstillerne har valget, hvem de vil udstille. Men hvis der ikke er nogen -ønsker, foretages en lodtrækning mellem de tilmeldte kunstnere. - -Vi glæder os til at kunne få mere kunst på vore byvandringer. - -[[!template id=note text="""Meld dig ind i foreningen for resten af 2014 for 30 kr., eller for 2014 og hele 2015 for 150 kr. -Bank- og kontonummer for Liv I Ruden er: 9682-0000808261 -"""]] - -[[!img liv-i-ruden-fernisering.jpg class="solo" caption="Liv i ruden laver tekst på flisen og skaber gang i gaden ved ferniseringen d. 12.-9. 2014."]] - -[Læs mere om Liv i Ruden](https://web.archive.org/web/20170425182832/http://liviruden.dk/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag sag kunst]] -[[!meta date="2014-10-08"]] diff --git a/vejviseren/liv-i-ruden/index.md b/vejviseren/liv-i-ruden/index.md new file mode 100644 index 00000000..7e329a30 --- /dev/null +++ b/vejviseren/liv-i-ruden/index.md @@ -0,0 +1,52 @@ +[[!meta title="Liv i Ruden"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img liv-i-ruden-fernisering.jpg class="blog" link="/vejviseren/liv-i-ruden"]] + +Kunst i byens tomme butiksruder. Det er missionen for en ny forening i København. +Indsatsen er med til at give værdi til det offentlige rum, selvom der +måske ikke er traditionel omsætning i butikken. I september har Byvandring.nu +været til fernisering i Liv i Rudens galleri. + +[[Læs mere...|/vejviseren/liv-i-ruden]] + +""" +else=""" + +# Liv i Ruden + +## Byvandring.nu anbefaler et initiativ i byen. + +Denne forening vil få kunsten ud i det offentlige rum. Udstillingsmontrerne +er tomme butiksruder rundt omkring i København. Så i stedet for uvaskede +ruder og mørke, kan man nu støde på kunst, der holder pladsen varm, +indtil andre rykker ind. + +[[!img liv-i-ruden-sys.jpg class="solo"]] + +Her er det Sys Oppenlander, der udstiller i Rewentlowsgade 14, hos +Kooperationen, hvor der var fernisering i september. + +Byvandring.nu vil gerne opfordre alle til at melde sig ind i foreningen, +samt at medvirke til at finde gode vinduer og kunstnere. + +Der er allerede en pulje af kunstnere tilmeldt, men der er plads til flere. +Udstillerne har valget, hvem de vil udstille. Men hvis der ikke er nogen +ønsker, foretages en lodtrækning mellem de tilmeldte kunstnere. + +Vi glæder os til at kunne få mere kunst på vore byvandringer. + +[[!template id=note text="""Meld dig ind i foreningen for resten af 2014 for 30 kr., eller for 2014 og hele 2015 for 150 kr. +Bank- og kontonummer for Liv I Ruden er: 9682-0000808261 +"""]] + +[[!img liv-i-ruden-fernisering.jpg class="solo" caption="Liv i ruden laver tekst på flisen og skaber gang i gaden ved ferniseringen d. 12.-9. 2014."]] + +[Læs mere om Liv i Ruden](https://web.archive.org/web/20170425182832/http://liviruden.dk/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag sag kunst]] +[[!meta date="2014-10-08"]] diff --git a/vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn b/vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn deleted file mode 100644 index 85ced80e..00000000 --- a/vejviseren/madogmarkedsdage.mdwn +++ /dev/null @@ -1,138 +0,0 @@ -[[!meta title="Kødbyens Mad og Marked"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img /img/kby_tyren.jpg class="blog" link="/vejviseren/madogmarkedsdage"]] - -Påskelørdag, den 4.-4., åbner et nyt fødevaremarked i København, -Kødbyens Mad & Marked, i den Hvide Kødbys smukke rammer. -Byvandring.nu er til stede på alle markedsdage i foråret og -laver ture om bag facaden i den Hvide, den Grå og den Brune Kødby. - -[[Læs mere...|/vejviseren/madogmarkedsdage]] - -""" -else=""" - -# Ture under Kødbyens Mad og Marked -## Byvandring.nu tager dig bag Kødbyernes facader - -Påskelørdag, den 4.-4. er der premiere på Kødbyens Mad & Marked -på Flæsketorvet i den Hvide Kødbys. Det er del af indsatsen for at skabe -liv i de flotte rammer og holde stedet i takt med tiden. -Byvandring.nu er til stede på alle markedsdage i løbet af foråret -og tager jer bag facaden og ind i indvoldene af den Hvide, den Grå og den Brune Kødby. - -[[!img /img/kby_tyren.jpg class="solo"]] - -[[!template id=note text="""Kødbyturene afgår kl. 11.00 og 12.00, samt, -14.00 og 15.00 fra Høkerboderne, ved indgangen til markedet på Flæsketorvet. -Det tager 45 minutter og koster 50 kr. for voksne. Markedsdagene om lørdageni frem til 21.-6. -er 4., 5., 11., 18. og 25.-4. i maj 2., 9., 16, 23. og 30.-5, i juni 7., 14., og 21.-6 """]] - -[[Læs mere om rundvisninger i Kødbyen|/koedbyen]] - -Markedet mønstrer 60 stande med et varieret udbud, fra slagtere og -gårdbutikker til bryggerier, restauranter osv. I løbet af sommeren vil -der komme andre aktiviteter, så som kokkeskole, skaldyrsfestival og koncerter. - -Det foregår på Flæsketorvet midt i den Hvide Kødby. Da denne blev åbnet -i 1934, var den topmoderne i funktion og i arkitekturen med de meget -rene linjer, der udstråler hygiejne og rationel drift. I de sidste ti år -har slagternes bydel åbnet sig op med spændende barer, restauranter og -gallerier, men der bliver stadig forarbejdet og distribueret fødevarer herfra. - -## Al kødets gang - -[[!img /img/kby_koedetsgang.jpg class="solo"]] - -Byvandring.nu byder på vandringer, mens markedet står på. -Vi er i Kødbyen hver lørdag og den første søndag i hver måned. -Turene fører dig igennem et storslået industrielt anlæg, -gennem historien om kvæg og kød, mennesker og maskiner. -Vi går gennem porte og passager til bagsiden af Kødbyen, -ind i lokalerne og gennem smutveje, der ikke er åbne til daglig, -fx ”Trækkergangen”. - -Vesterbro var kvæghandelens og slagternes bydel siden 1700-tallet, -hvor slagteriet blev flyttet fra Indre By til Trommesalen uden for Vesterport. -I 1879 blev Kødbyen opført syd for Halmtorvet, som var anlagt oven på -et rangerterræn, der var blevet sløjfet i 1864 som landets første. - -[[!img /img/kby_bruneby_fratorv.jpg class="solo"]] - -Vil du vide mere om Vesterbro og Jernbanen? Tag en [[Byvandring på Banen|jernbanetur]]. - -Hvad der lå nord for den gamle jernbane, var det brogede og festlige Vesterbro, -opstået med knopskydning og byggeboom, slum og spekulation, -især i 1850’erne og 60’erne. Syd for banen kom der anderledes orden i sagerne. -Der blev bygget flot og symmetrisk på ny landjord skabt ved opfyldning. -Først kom den Gule Kødby, der blev fuldendt i 1901 med Øksnehallen -som sit centrum, med indendørs plads til 1600 stykker kvæg. -Området blev udbygget op mod Vestre Gasværk, til det blev ramponeret -ved en eksplosion i 1921 og revet ned for at give plads til den Hvide Kødby. - -[[!img /img/kby_graa_erik.jpg class="solo"]] - -## Den Hvide opstår, og den Gule bliver Brun - -København voksede, kravene til hygiejne ligeså, og den hidtidige (gule) -Kødby blev efterhånden forældet. Afløseren blev bygget til at holde længere. -I 1934 blev den topmoderne hvide Kødby indviet af Thorvald Stauning. -De hvide mure og blå kanter udstråler modernitet og effektivitet. -Væggene er beklædt med kakler, og der er rigeligt afløb, udluftning og dagslys. -Derfor kan Kødbyen stadig bruges i dag og være egnet til restauranter. - -Kødbyen gik gennem en krise fra 1980’erne og frem, og mistede -efterhånden sin centrale placering i distributionen. -Vesterbro var på det tidspunkt i sine egne kriseår, -og det påvirkede især den gamle Gule Kødby, som var stærkt sodet til -og nu blev den Brune Kødby. Der var hæleri omkring Fragt- og Taxacentralen, -Halmtorvet var centrum for gadeprostitution, og narkohandelen florerede. -Der har altid foregået lidt af hvert i området, men i den periode var det -den slags som mest prægede kvarteret. - -[[!img /img/kby_elevatortaarne.jpg class="solo"]] - -Området omkring Halmtorvet blev renoveret samtidig med Byfornyelsen -på Vesterbro i 1990’erne. I 1996 blev Øksnehallen gjort til udstillings- -og konferencebygning, og DGI-byen åbnede i 1999 på en del af Kødbyens område. -Som området ændrede karakter blev den Hvide Kødby gradvist åbnet for -alternative entreprenører, klubber og ny gastronomi. - -## Fremtiden mellem slagtehallerne - -Slagternes og prangernes særlige og helt egen verden forsvinder, -som vi andre rykker ind. Der bliver ikke længere spillet kort om store -sedler i lokalet bag Tyren på facaden mod Flæsketorvet – Kødbyens vartegn. -Her ligger nu den store fødevaregrossist INCOs bogholderi. -Så man kan knibe en tåre over tidligere tider, der fordufter -– og ellers nyde de muligheder, der åbnes i Kødbyen. - -Det en stor udfordring i udviklingsplanen at butikslokalerne fortsat -skal bruges til fødevarevirksomheder. Derfor er Kødbyen præget af -specielle restauranter, smarte barer, specialforretninger med mad. -Uddannelsesinstitutioner og kontorfællesskaber holder til på førstesalene. -Her har man lempet på kravet om, at al aktivitet skulle være relateret -til fødevarer. Det er også vigtigt at sikre liv i området. -Kødbyens Mad & Marked er en del af den bevægelse at holde området levende og i takt med tiden. - -[[!img /img/kby_ur.jpg class="solo"]] - ---- - -(Datoer og oplysninger fra 2015:) - -Kødbyturene finder sted på markedsdagene kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00 -og 15.00. De tager 45 minutter, og billetprisen er 50 kr. Turene starter -fra foran restauranten Mesteren og Lærlingen på Flæsketorvet. - -Markedsdagene i April og Maj er 4., 5., 11., 18. og 25.-4. og 2., 9., 16., 23. og 30.-5. I juni den 6., 13., og 20.-6. - -Billetter kan købes på nettet via Billetto, og på selve dagen. -Hvis man vil sikre sig at være med på et specielt tidspunkt, skal man købe over nettet. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event sted kodbyen]] -[[!meta date="2015-03-25"]] diff --git a/vejviseren/madogmarkedsdage/index.md b/vejviseren/madogmarkedsdage/index.md new file mode 100644 index 00000000..85ced80e --- /dev/null +++ b/vejviseren/madogmarkedsdage/index.md @@ -0,0 +1,138 @@ +[[!meta title="Kødbyens Mad og Marked"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /img/kby_tyren.jpg class="blog" link="/vejviseren/madogmarkedsdage"]] + +Påskelørdag, den 4.-4., åbner et nyt fødevaremarked i København, +Kødbyens Mad & Marked, i den Hvide Kødbys smukke rammer. +Byvandring.nu er til stede på alle markedsdage i foråret og +laver ture om bag facaden i den Hvide, den Grå og den Brune Kødby. + +[[Læs mere...|/vejviseren/madogmarkedsdage]] + +""" +else=""" + +# Ture under Kødbyens Mad og Marked +## Byvandring.nu tager dig bag Kødbyernes facader + +Påskelørdag, den 4.-4. er der premiere på Kødbyens Mad & Marked +på Flæsketorvet i den Hvide Kødbys. Det er del af indsatsen for at skabe +liv i de flotte rammer og holde stedet i takt med tiden. +Byvandring.nu er til stede på alle markedsdage i løbet af foråret +og tager jer bag facaden og ind i indvoldene af den Hvide, den Grå og den Brune Kødby. + +[[!img /img/kby_tyren.jpg class="solo"]] + +[[!template id=note text="""Kødbyturene afgår kl. 11.00 og 12.00, samt, +14.00 og 15.00 fra Høkerboderne, ved indgangen til markedet på Flæsketorvet. +Det tager 45 minutter og koster 50 kr. for voksne. Markedsdagene om lørdageni frem til 21.-6. +er 4., 5., 11., 18. og 25.-4. i maj 2., 9., 16, 23. og 30.-5, i juni 7., 14., og 21.-6 """]] + +[[Læs mere om rundvisninger i Kødbyen|/koedbyen]] + +Markedet mønstrer 60 stande med et varieret udbud, fra slagtere og +gårdbutikker til bryggerier, restauranter osv. I løbet af sommeren vil +der komme andre aktiviteter, så som kokkeskole, skaldyrsfestival og koncerter. + +Det foregår på Flæsketorvet midt i den Hvide Kødby. Da denne blev åbnet +i 1934, var den topmoderne i funktion og i arkitekturen med de meget +rene linjer, der udstråler hygiejne og rationel drift. I de sidste ti år +har slagternes bydel åbnet sig op med spændende barer, restauranter og +gallerier, men der bliver stadig forarbejdet og distribueret fødevarer herfra. + +## Al kødets gang + +[[!img /img/kby_koedetsgang.jpg class="solo"]] + +Byvandring.nu byder på vandringer, mens markedet står på. +Vi er i Kødbyen hver lørdag og den første søndag i hver måned. +Turene fører dig igennem et storslået industrielt anlæg, +gennem historien om kvæg og kød, mennesker og maskiner. +Vi går gennem porte og passager til bagsiden af Kødbyen, +ind i lokalerne og gennem smutveje, der ikke er åbne til daglig, +fx ”Trækkergangen”. + +Vesterbro var kvæghandelens og slagternes bydel siden 1700-tallet, +hvor slagteriet blev flyttet fra Indre By til Trommesalen uden for Vesterport. +I 1879 blev Kødbyen opført syd for Halmtorvet, som var anlagt oven på +et rangerterræn, der var blevet sløjfet i 1864 som landets første. + +[[!img /img/kby_bruneby_fratorv.jpg class="solo"]] + +Vil du vide mere om Vesterbro og Jernbanen? Tag en [[Byvandring på Banen|jernbanetur]]. + +Hvad der lå nord for den gamle jernbane, var det brogede og festlige Vesterbro, +opstået med knopskydning og byggeboom, slum og spekulation, +især i 1850’erne og 60’erne. Syd for banen kom der anderledes orden i sagerne. +Der blev bygget flot og symmetrisk på ny landjord skabt ved opfyldning. +Først kom den Gule Kødby, der blev fuldendt i 1901 med Øksnehallen +som sit centrum, med indendørs plads til 1600 stykker kvæg. +Området blev udbygget op mod Vestre Gasværk, til det blev ramponeret +ved en eksplosion i 1921 og revet ned for at give plads til den Hvide Kødby. + +[[!img /img/kby_graa_erik.jpg class="solo"]] + +## Den Hvide opstår, og den Gule bliver Brun + +København voksede, kravene til hygiejne ligeså, og den hidtidige (gule) +Kødby blev efterhånden forældet. Afløseren blev bygget til at holde længere. +I 1934 blev den topmoderne hvide Kødby indviet af Thorvald Stauning. +De hvide mure og blå kanter udstråler modernitet og effektivitet. +Væggene er beklædt med kakler, og der er rigeligt afløb, udluftning og dagslys. +Derfor kan Kødbyen stadig bruges i dag og være egnet til restauranter. + +Kødbyen gik gennem en krise fra 1980’erne og frem, og mistede +efterhånden sin centrale placering i distributionen. +Vesterbro var på det tidspunkt i sine egne kriseår, +og det påvirkede især den gamle Gule Kødby, som var stærkt sodet til +og nu blev den Brune Kødby. Der var hæleri omkring Fragt- og Taxacentralen, +Halmtorvet var centrum for gadeprostitution, og narkohandelen florerede. +Der har altid foregået lidt af hvert i området, men i den periode var det +den slags som mest prægede kvarteret. + +[[!img /img/kby_elevatortaarne.jpg class="solo"]] + +Området omkring Halmtorvet blev renoveret samtidig med Byfornyelsen +på Vesterbro i 1990’erne. I 1996 blev Øksnehallen gjort til udstillings- +og konferencebygning, og DGI-byen åbnede i 1999 på en del af Kødbyens område. +Som området ændrede karakter blev den Hvide Kødby gradvist åbnet for +alternative entreprenører, klubber og ny gastronomi. + +## Fremtiden mellem slagtehallerne + +Slagternes og prangernes særlige og helt egen verden forsvinder, +som vi andre rykker ind. Der bliver ikke længere spillet kort om store +sedler i lokalet bag Tyren på facaden mod Flæsketorvet – Kødbyens vartegn. +Her ligger nu den store fødevaregrossist INCOs bogholderi. +Så man kan knibe en tåre over tidligere tider, der fordufter +– og ellers nyde de muligheder, der åbnes i Kødbyen. + +Det en stor udfordring i udviklingsplanen at butikslokalerne fortsat +skal bruges til fødevarevirksomheder. Derfor er Kødbyen præget af +specielle restauranter, smarte barer, specialforretninger med mad. +Uddannelsesinstitutioner og kontorfællesskaber holder til på førstesalene. +Her har man lempet på kravet om, at al aktivitet skulle være relateret +til fødevarer. Det er også vigtigt at sikre liv i området. +Kødbyens Mad & Marked er en del af den bevægelse at holde området levende og i takt med tiden. + +[[!img /img/kby_ur.jpg class="solo"]] + +--- + +(Datoer og oplysninger fra 2015:) + +Kødbyturene finder sted på markedsdagene kl. 11.00, 12.00, 13.00, 14.00 +og 15.00. De tager 45 minutter, og billetprisen er 50 kr. Turene starter +fra foran restauranten Mesteren og Lærlingen på Flæsketorvet. + +Markedsdagene i April og Maj er 4., 5., 11., 18. og 25.-4. og 2., 9., 16., 23. og 30.-5. I juni den 6., 13., og 20.-6. + +Billetter kan købes på nettet via Billetto, og på selve dagen. +Hvis man vil sikre sig at være med på et specielt tidspunkt, skal man købe over nettet. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event sted kodbyen]] +[[!meta date="2015-03-25"]] diff --git a/vejviseren/maj2020nyefasteture.mdwn b/vejviseren/maj2020nyefasteture.mdwn deleted file mode 100644 index 3152c4a9..00000000 --- a/vejviseren/maj2020nyefasteture.mdwn +++ /dev/null @@ -1,51 +0,0 @@ -[[!meta title="Ture alle dage i sommeren 2020. To nye faste byvandringer"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Vi udbygger programmet med Pisserenden om onsdagen og Vesterbro om Fredagen. - -[[!img enghavepl2020maj.jpg class="blog" link="/maj2020nyefasteture"]] - -[[Læs mere...|vejviseren/maj2020nyefasteture]] - -""" -else=""" - -# Ture alle dage i sommeren 2020 -To nye faste byvandringer. -En tur om dagen til sommerprogrammet. -Her er de nyeste tilføjelser til programmet. - -[[!img enghavepl2020maj.jpg class="solo"]] - -## Fredage kl. 17.00. Ind med Fyraftensturen på Vesterbro. -Vi sætter gang i vores klassiker "Ind med 4-toget", -der starter fasionabelt sent, og altså ikke lige klokken fire. - -Find rytmen på Vesterbro. -Bydelen er grundlagt på gøgl og slagteri, -og voksede med arbejdere, industrier og store familier i små lejligheder. -I dag er rytmen anderledes. Vores tur ligger, når bydelen varmer op til weekenden. -Vi starter på Hovedbanegården og hører historier om de kendte steder -Kødbyen, Halmtorvet, Istedgade, og om de listige steder ind imellem. -Der er også plads til nogle ord fra bydelens digtere, som Tove Ditlevsen og Dan Turell. - -[[!img istedgade70ere.jpg class="solo" size="600x" caption="Istedgade i 1970'erne, før livskvalitet var blevet et begreb på Stenbroen."]] - -## Onsdage kl. 16.00. Dyden i Pisserenden. -Onsdag kl. 16.00 kan man komme på Lone Jepsens saftige tur -om sex og samfund inden for voldene. -Det er særligt i området afgrænset af Nørregade og Vestergade, som vi undersøger. -Der var mere eller mindre pæne steder i Nørre Kvarter, -men trods flotte facader foregår mange af historierne under bæltestedet. -Hør om natmænd, studenter, damer i vinduerne, og kendte mennesker på kanten af skandale. - -Mødested er på Rådhuspladsen ved hjørnet til Vestergade (foran Politikens Hus). - -[[!img hermansofie.png class="high" caption="Hvad der sker bag facaden bli'r bag facaden. Men både Herman Bang og Sofie Oehlenschläger blev genstand for rygter i hver deres ende af det 19. århundrede."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2020-05-27"]] diff --git a/vejviseren/maj2020nyefasteture/index.md b/vejviseren/maj2020nyefasteture/index.md new file mode 100644 index 00000000..3152c4a9 --- /dev/null +++ b/vejviseren/maj2020nyefasteture/index.md @@ -0,0 +1,51 @@ +[[!meta title="Ture alle dage i sommeren 2020. To nye faste byvandringer"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Vi udbygger programmet med Pisserenden om onsdagen og Vesterbro om Fredagen. + +[[!img enghavepl2020maj.jpg class="blog" link="/maj2020nyefasteture"]] + +[[Læs mere...|vejviseren/maj2020nyefasteture]] + +""" +else=""" + +# Ture alle dage i sommeren 2020 +To nye faste byvandringer. +En tur om dagen til sommerprogrammet. +Her er de nyeste tilføjelser til programmet. + +[[!img enghavepl2020maj.jpg class="solo"]] + +## Fredage kl. 17.00. Ind med Fyraftensturen på Vesterbro. +Vi sætter gang i vores klassiker "Ind med 4-toget", +der starter fasionabelt sent, og altså ikke lige klokken fire. + +Find rytmen på Vesterbro. +Bydelen er grundlagt på gøgl og slagteri, +og voksede med arbejdere, industrier og store familier i små lejligheder. +I dag er rytmen anderledes. Vores tur ligger, når bydelen varmer op til weekenden. +Vi starter på Hovedbanegården og hører historier om de kendte steder +Kødbyen, Halmtorvet, Istedgade, og om de listige steder ind imellem. +Der er også plads til nogle ord fra bydelens digtere, som Tove Ditlevsen og Dan Turell. + +[[!img istedgade70ere.jpg class="solo" size="600x" caption="Istedgade i 1970'erne, før livskvalitet var blevet et begreb på Stenbroen."]] + +## Onsdage kl. 16.00. Dyden i Pisserenden. +Onsdag kl. 16.00 kan man komme på Lone Jepsens saftige tur +om sex og samfund inden for voldene. +Det er særligt i området afgrænset af Nørregade og Vestergade, som vi undersøger. +Der var mere eller mindre pæne steder i Nørre Kvarter, +men trods flotte facader foregår mange af historierne under bæltestedet. +Hør om natmænd, studenter, damer i vinduerne, og kendte mennesker på kanten af skandale. + +Mødested er på Rådhuspladsen ved hjørnet til Vestergade (foran Politikens Hus). + +[[!img hermansofie.png class="high" caption="Hvad der sker bag facaden bli'r bag facaden. Men både Herman Bang og Sofie Oehlenschläger blev genstand for rygter i hver deres ende af det 19. århundrede."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2020-05-27"]] diff --git a/vejviseren/maleriets_forbandelse.mdwn b/vejviseren/maleriets_forbandelse.mdwn deleted file mode 100644 index cd51b2f4..00000000 --- a/vejviseren/maleriets_forbandelse.mdwn +++ /dev/null @@ -1,168 +0,0 @@ -[[!meta title="Maleriets Forbandelse"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img maleriets-forbandelse_forside_web.jpg class="tall" link="vejviseren/maleriets_forbandelse"]] -Byvandringer ved bogudgivelse 13.10. og 17.10. 2023 - -Maleriets Forbandelse er en byvandring om kunst, -kompagnier og ulykker, der udspiller sig 1783 og frem -blandt landets bedste familier. - - -[[Læs mere...|vejviseren/maleriets_forbandelse]] - -""" -else=""" - -# Maleriets Forbandelse -Byvandringer ved bogudgivelse 13.10. og 17.10. 2023 - -###Kunsten giver overraskende indsigter i storhandelens skyggesider og historikernes arbejde -[[!img maleriets-forbandelse_forside_web.jpg class="tall"]] -**Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen: Maleriets Forbandelse, Gads Forlag 2023.** - -Hvis portrættet kunne aflægge vidnesbyrd, -så ville det kunne fortælle om risikable investeringer, -hemmelige nøgler, underslæb, guld og våben, -og om fallit og sorg og skilsmisse blandt de mest velhavende familier. -Portrættet var selv del et bryllupssæt - med portrætter af brud og gom - malet af kendte kunstner Jens Juel. -Men tiden skilte de to ægtefolk Christophe og Anna Elisabeth i forskellige samlinger. - -Christophe Battier kigger ud på os, venligt og lyttende ser det ud til. -Måske er det en maske. -Jeg forestiller mig, at han var drevet ud i rokkokotidens høflighed. - -Bedraget foregik forbavsende længe, og der skulle flugtforsøg og forhør til, -før Battier røbede nogle af sine gerninger, men det var ikke alt, der kom i protokollerne. -I år er det historikerne Benjamin Asmussen og Anders Ravn Sørensen, -der afslører flere af de skjulte forbindelser i bogen Maleriets Forbandelse, -der udkommer denne oktober på Gads Forlag. Den er baseret på flere års research og opdagelsder. - -I bogen kommer vi ind bag murene på Asiatisk Kompagni, hvis bygninger stadig ligger arrangeret symmetrisk om porten i Strandgade. Det var en meget indbringende virksomhed, selvom det kunne tage to år for et skib at stævne ud fra Asiatisk Plads til Canton, og nå tilbage igen læsset med de eftertragtede varer fra østen, der kunne give tilværelsen rafinnement. Vi kommer også næsten tæt på bogholderen i det rige og magtfulde selskab, men han er ligesom lidt undvigende, hvilket gør læsningen spændende. Det kræver en del fodarbejde af forfatterne at få stillet ham til regnskab. - -[[!img asiatisktag.jpg class="solo" caption="Der foregik lidt af hvert i kontorerne på Asiatisk Kompagni i årene op til 1783, hvor skandalen blev asløret."]] - -Man skal ikke forsimple historien om handelslivet -i den Florisante Periode til at Asiatisk Kompagni hjembragte -silke, te, porcelæn og krydderier fra Østen, -at Vestindisk Kompagni stod for den blodige trafik med våben, -levende mennesker og sukker i Trekanthandelen, -og at andre kompagnier betjente Nordatlanten. - -Vi kommer til at vente sammen med høje herrer i direktionen, -når de endelig undersøger sagen, og Battier og en anden funktionær er forsvundne. -Vi følger historikernes rejser til det dybfrosne Småland, -til Paris under en hedebølge, -til den britiske flådes arkiv i Londons forstæder og til et palæ i Portugal. - -En af trådene i historien om Battier rækker til Saint Eustatius, en hollandsk ø i Caribien, -som trods sin ringe størrelse var centrum for handel med smuglervarer og våben. -Her forsynede europæiske handelsfolk de oprørske kolonister under den Amerikanske Frihedskrig. Og en forretningsfører i Asiatisk Kompagni, kunne godt have egne skibe i søen. - -[[!img sinteustatius.jpg class="solo" caption="Kort over en lille ø i caribien, hvor der blev lavet store forretninger. I slutningen af 1700-tallet skiftede den flere gange hænder mellem hollændere, englændere og franskmænd."]] - -Efter man har læst bogens første del, -mærker man, at Christophe Battier i sine manipulationer -har bevæget sig gennem ganske oprørte farvande, -selvom han mest har listet rundt på kompagniet med en nøgle, han ikke burde have. -Hans egen flugt fører han ikke videre end den svenske havneby Marstrand, -men den var også noget af et tilholdssted for tvivlsomme erhvervsfolk i Gustav III's dramatiske regeringstid. - -Der er i det hele taget tryk på handelslivet i slut-1700-tallet, -og mange, der gerne vil blive rige eller forblive rige. -Og ganske respektable personer har mange jern i ilden. -Flere af de skjulte forbindelser kan fremkaldes -på baggrund af Benjamin Asmussens tidligere grundforskning -med at kortlægge netværker omkring Kinahandelen. -Blandt andet samles mange tråde i den Reformerte Kirke i Gothersgade, -som schweizeren Battier også tilhørte. - -[Hør interview med Benjamin Asmussen om Kinahandelens købmandsnetværker på Den Anden Radio.](https://den2radio.dk/udsendelser/menneskene-bag-handelen-med-kina/) - -##Maleren -Kunsten er også med til at skabe overblik. -Maleren Jens Juel stod bag bryllupsportrætterne. -Han var en af de fornemmes yndede malere, -der kunne skildre både den noble selvkontrol og den naturlige holdning. -Blandt hovedværkerne er billedet af købmanden Niels Ryberg (1725-1804) med søn og svigerdatter -og godset Frederiksgave i baggrunden. -Niels Ryberg var stukket af fra landsbyen -og blev frikøbt ud af stavnsbåndet af en onkel, der var i handelen. -Han opbyggede sin formue med nordatlantisk handel og fiskeri, -og tjene godt på slavehandel med afrikanere, -der ikke havde nogen rige onkler til at købe dem fri. -Han var i 1783 hovedrig godsejer, excelence og den ledende direktør i Asiatisk Kompagni under skandalen. -Samme ledelse blev genstand for en del kritik efter nyheden spredte sig, -og Ryberg forfattede en pamflet, hvor han forsvarede sig -og gik hårdt til Battier, -der kom til at stå som den hovedansvarlige i bedraget og roderiet. -Ryberg var kommet langt i livet og ville selv bestemme, -hvilken historie, der blev fortalt om ham. -Hans forretningsimperium gik dog til grunde efter hans død. Det var i 1820, -som følge af Statsbankerotten syv år tidligere. - -[[!img ryberg_familie.jpg class="solo" caption="Jens Juel fremstiller Niels Ryberg i 1797, hvor han kan se tilbage på et imponerende livsværk, som han er klar til at give videre til den næste generation."]] - -##Skilsmisserne -Den skandaleramte monsieur Battier flygter af flere omgange, -og mødte sit sørgelige endeligt i Paris. -Anna Elisabeth overlevede og opdrog med slægtens hjælp sin søn til købmand. -Portrætterne af ægteparret Battier blev solgt ved falitten, -og var forsvandt i over 100 år. - -Men så dukker de op i finansmandens Emils Glückstads samling, i det første årti i 1900-tallet. -Den kvikke og elegante Emil var en kendt skikkelse i København -med smag for mode, kunst og fine ejendomme. Og på et tidspunkt har han føjet portrætsættet til sin store kunstsamling. - -Han overtager direktørposten i Landmandsbanken fra sin far Isak Glückstadt. -Men i 1923 dør han som en knækket mand i fængslet, -efter den kæmpe bank er krakket, selv efter massiv offentlig støtte. -Der er mange elementer i den undergang. -Kunstigt oppustet likviditet, -tvivlsomme investeringer i Transatlantisk Kompagni, -og våbenfabrikker i Rusland, der blev nationalisteret af bolsjevikkerne under Lenin. - -Hvor skandalen i Asiatisk kompagni er glemt, -så er historien om det store bankkrak stadig levende. -Eller næsten-bankkrak, for Landmandsbanken fik lov at overleve -og blev efterhånden fusioneret med andre pengeinstitutter under navnet Danske Bank. - -[[Man kan læse mere om erhverv og bankkrak i vores artikel i forbindelse med TV-serien Matadorerne.|https://byvandring.nu/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]] - -Bogen Maleriets Forbandelse går i detaljer om fallitboet efter Glückstads død. -Den jødiske bankdirektør var en kändis, beundret og forhadt. -Og hans fald fra tinderne var yderst interessant. -Der udspillede sig tumultagtige scener ved tvangsauktionen på Sølyst i Klampenborg, -hvor portrættet af fru Battier blev erhvervet af staten. -Der blev budt højt på Tordenskjold under auktionen på residensen i Fredericiagade. -Men portrættet af herr Battier blev købt af en olieproducent. -Da portrætterne var placeret i hver sin fornemme residens, -blev ægtefolkene nu skilt i kunsten, som de var blevet det af livet. -Fru Battier har tilbragt et århundrede i sikkerhed -i depoterne hos Statens Museum for Kunst, -mens ægtemanden har levet en omflakkende tilværelse i kunstsamlingerne hos de allerrigeste, -og har fra væggen bevidnet falitter, ulykker og familiestridigheder. - -[[!img battierpar.jpg class="solo" caption="Fru Battier (f. Storp) synes at have klaret sin hårde skæbne bedre end manden, selv om hun ikke havde indflydelse på ulykkerne. Og man kan mærke, at hun og maleren har været på bølgelængde. Ægtemanden havde nok mere travlt med at holde facaden. Hvis manden virker mere uskarp end damen, skyldes det også at Anna Elisabeths portræt findes i skarp gengivelse på SMKs hjemmeside, hvorimod portrættet af Christophe er scannet fra bogens indercover."]] - -Man kan i bogens sidste del opleve tvangsauktion i sommerhuset, -brand på herregården, konkurser, kriser -og få et indblik i kunstsamlernes svært tilgængelige verden. -På byvandringen kommer vi ikke til Paris, Porto eller endda Gilleleje. -Men vi kommer forbi antikvitetshandlere og auktionshuse i Store Kongensgade. -Så der er baggrund for at tale om kunstens pris og værdier. - -###Datoer for turene -Fredag 13.10. kl. 15.00. – [køb billet](https://billetto.dk/e/maleriets-forbandelse-kunst-kompagni-konkurs-billetter-883992) -Tirsdag 17.10. kl. 11.00. – [køb billet](https://billetto.dk/e/maleriets-forbandelse-kunst-kompagni-konkurs-billetter-884013) - -[[!img juel_engelke.jpg class="solo" caption="Prisen på byvandringerne er 2023 på 150 kr. Niels Ryberg havde sikkert været fortørnet over, at svigerdatteren Engelke kun fik lov til at figurere på 50’eren i Jens Juel serien af pengesedler fra 1972, hvor han selv ses på 100-kronesedlen."]] - -## Kilder -Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen: *Maleriets Forbandelse*, Gads Forlag 2023. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2023-10-07"]] diff --git a/vejviseren/maleriets_forbandelse/index.md b/vejviseren/maleriets_forbandelse/index.md new file mode 100644 index 00000000..cd51b2f4 --- /dev/null +++ b/vejviseren/maleriets_forbandelse/index.md @@ -0,0 +1,168 @@ +[[!meta title="Maleriets Forbandelse"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img maleriets-forbandelse_forside_web.jpg class="tall" link="vejviseren/maleriets_forbandelse"]] +Byvandringer ved bogudgivelse 13.10. og 17.10. 2023 + +Maleriets Forbandelse er en byvandring om kunst, +kompagnier og ulykker, der udspiller sig 1783 og frem +blandt landets bedste familier. + + +[[Læs mere...|vejviseren/maleriets_forbandelse]] + +""" +else=""" + +# Maleriets Forbandelse +Byvandringer ved bogudgivelse 13.10. og 17.10. 2023 + +###Kunsten giver overraskende indsigter i storhandelens skyggesider og historikernes arbejde +[[!img maleriets-forbandelse_forside_web.jpg class="tall"]] +**Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen: Maleriets Forbandelse, Gads Forlag 2023.** + +Hvis portrættet kunne aflægge vidnesbyrd, +så ville det kunne fortælle om risikable investeringer, +hemmelige nøgler, underslæb, guld og våben, +og om fallit og sorg og skilsmisse blandt de mest velhavende familier. +Portrættet var selv del et bryllupssæt - med portrætter af brud og gom - malet af kendte kunstner Jens Juel. +Men tiden skilte de to ægtefolk Christophe og Anna Elisabeth i forskellige samlinger. + +Christophe Battier kigger ud på os, venligt og lyttende ser det ud til. +Måske er det en maske. +Jeg forestiller mig, at han var drevet ud i rokkokotidens høflighed. + +Bedraget foregik forbavsende længe, og der skulle flugtforsøg og forhør til, +før Battier røbede nogle af sine gerninger, men det var ikke alt, der kom i protokollerne. +I år er det historikerne Benjamin Asmussen og Anders Ravn Sørensen, +der afslører flere af de skjulte forbindelser i bogen Maleriets Forbandelse, +der udkommer denne oktober på Gads Forlag. Den er baseret på flere års research og opdagelsder. + +I bogen kommer vi ind bag murene på Asiatisk Kompagni, hvis bygninger stadig ligger arrangeret symmetrisk om porten i Strandgade. Det var en meget indbringende virksomhed, selvom det kunne tage to år for et skib at stævne ud fra Asiatisk Plads til Canton, og nå tilbage igen læsset med de eftertragtede varer fra østen, der kunne give tilværelsen rafinnement. Vi kommer også næsten tæt på bogholderen i det rige og magtfulde selskab, men han er ligesom lidt undvigende, hvilket gør læsningen spændende. Det kræver en del fodarbejde af forfatterne at få stillet ham til regnskab. + +[[!img asiatisktag.jpg class="solo" caption="Der foregik lidt af hvert i kontorerne på Asiatisk Kompagni i årene op til 1783, hvor skandalen blev asløret."]] + +Man skal ikke forsimple historien om handelslivet +i den Florisante Periode til at Asiatisk Kompagni hjembragte +silke, te, porcelæn og krydderier fra Østen, +at Vestindisk Kompagni stod for den blodige trafik med våben, +levende mennesker og sukker i Trekanthandelen, +og at andre kompagnier betjente Nordatlanten. + +Vi kommer til at vente sammen med høje herrer i direktionen, +når de endelig undersøger sagen, og Battier og en anden funktionær er forsvundne. +Vi følger historikernes rejser til det dybfrosne Småland, +til Paris under en hedebølge, +til den britiske flådes arkiv i Londons forstæder og til et palæ i Portugal. + +En af trådene i historien om Battier rækker til Saint Eustatius, en hollandsk ø i Caribien, +som trods sin ringe størrelse var centrum for handel med smuglervarer og våben. +Her forsynede europæiske handelsfolk de oprørske kolonister under den Amerikanske Frihedskrig. Og en forretningsfører i Asiatisk Kompagni, kunne godt have egne skibe i søen. + +[[!img sinteustatius.jpg class="solo" caption="Kort over en lille ø i caribien, hvor der blev lavet store forretninger. I slutningen af 1700-tallet skiftede den flere gange hænder mellem hollændere, englændere og franskmænd."]] + +Efter man har læst bogens første del, +mærker man, at Christophe Battier i sine manipulationer +har bevæget sig gennem ganske oprørte farvande, +selvom han mest har listet rundt på kompagniet med en nøgle, han ikke burde have. +Hans egen flugt fører han ikke videre end den svenske havneby Marstrand, +men den var også noget af et tilholdssted for tvivlsomme erhvervsfolk i Gustav III's dramatiske regeringstid. + +Der er i det hele taget tryk på handelslivet i slut-1700-tallet, +og mange, der gerne vil blive rige eller forblive rige. +Og ganske respektable personer har mange jern i ilden. +Flere af de skjulte forbindelser kan fremkaldes +på baggrund af Benjamin Asmussens tidligere grundforskning +med at kortlægge netværker omkring Kinahandelen. +Blandt andet samles mange tråde i den Reformerte Kirke i Gothersgade, +som schweizeren Battier også tilhørte. + +[Hør interview med Benjamin Asmussen om Kinahandelens købmandsnetværker på Den Anden Radio.](https://den2radio.dk/udsendelser/menneskene-bag-handelen-med-kina/) + +##Maleren +Kunsten er også med til at skabe overblik. +Maleren Jens Juel stod bag bryllupsportrætterne. +Han var en af de fornemmes yndede malere, +der kunne skildre både den noble selvkontrol og den naturlige holdning. +Blandt hovedværkerne er billedet af købmanden Niels Ryberg (1725-1804) med søn og svigerdatter +og godset Frederiksgave i baggrunden. +Niels Ryberg var stukket af fra landsbyen +og blev frikøbt ud af stavnsbåndet af en onkel, der var i handelen. +Han opbyggede sin formue med nordatlantisk handel og fiskeri, +og tjene godt på slavehandel med afrikanere, +der ikke havde nogen rige onkler til at købe dem fri. +Han var i 1783 hovedrig godsejer, excelence og den ledende direktør i Asiatisk Kompagni under skandalen. +Samme ledelse blev genstand for en del kritik efter nyheden spredte sig, +og Ryberg forfattede en pamflet, hvor han forsvarede sig +og gik hårdt til Battier, +der kom til at stå som den hovedansvarlige i bedraget og roderiet. +Ryberg var kommet langt i livet og ville selv bestemme, +hvilken historie, der blev fortalt om ham. +Hans forretningsimperium gik dog til grunde efter hans død. Det var i 1820, +som følge af Statsbankerotten syv år tidligere. + +[[!img ryberg_familie.jpg class="solo" caption="Jens Juel fremstiller Niels Ryberg i 1797, hvor han kan se tilbage på et imponerende livsværk, som han er klar til at give videre til den næste generation."]] + +##Skilsmisserne +Den skandaleramte monsieur Battier flygter af flere omgange, +og mødte sit sørgelige endeligt i Paris. +Anna Elisabeth overlevede og opdrog med slægtens hjælp sin søn til købmand. +Portrætterne af ægteparret Battier blev solgt ved falitten, +og var forsvandt i over 100 år. + +Men så dukker de op i finansmandens Emils Glückstads samling, i det første årti i 1900-tallet. +Den kvikke og elegante Emil var en kendt skikkelse i København +med smag for mode, kunst og fine ejendomme. Og på et tidspunkt har han føjet portrætsættet til sin store kunstsamling. + +Han overtager direktørposten i Landmandsbanken fra sin far Isak Glückstadt. +Men i 1923 dør han som en knækket mand i fængslet, +efter den kæmpe bank er krakket, selv efter massiv offentlig støtte. +Der er mange elementer i den undergang. +Kunstigt oppustet likviditet, +tvivlsomme investeringer i Transatlantisk Kompagni, +og våbenfabrikker i Rusland, der blev nationalisteret af bolsjevikkerne under Lenin. + +Hvor skandalen i Asiatisk kompagni er glemt, +så er historien om det store bankkrak stadig levende. +Eller næsten-bankkrak, for Landmandsbanken fik lov at overleve +og blev efterhånden fusioneret med andre pengeinstitutter under navnet Danske Bank. + +[[Man kan læse mere om erhverv og bankkrak i vores artikel i forbindelse med TV-serien Matadorerne.|https://byvandring.nu/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]] + +Bogen Maleriets Forbandelse går i detaljer om fallitboet efter Glückstads død. +Den jødiske bankdirektør var en kändis, beundret og forhadt. +Og hans fald fra tinderne var yderst interessant. +Der udspillede sig tumultagtige scener ved tvangsauktionen på Sølyst i Klampenborg, +hvor portrættet af fru Battier blev erhvervet af staten. +Der blev budt højt på Tordenskjold under auktionen på residensen i Fredericiagade. +Men portrættet af herr Battier blev købt af en olieproducent. +Da portrætterne var placeret i hver sin fornemme residens, +blev ægtefolkene nu skilt i kunsten, som de var blevet det af livet. +Fru Battier har tilbragt et århundrede i sikkerhed +i depoterne hos Statens Museum for Kunst, +mens ægtemanden har levet en omflakkende tilværelse i kunstsamlingerne hos de allerrigeste, +og har fra væggen bevidnet falitter, ulykker og familiestridigheder. + +[[!img battierpar.jpg class="solo" caption="Fru Battier (f. Storp) synes at have klaret sin hårde skæbne bedre end manden, selv om hun ikke havde indflydelse på ulykkerne. Og man kan mærke, at hun og maleren har været på bølgelængde. Ægtemanden havde nok mere travlt med at holde facaden. Hvis manden virker mere uskarp end damen, skyldes det også at Anna Elisabeths portræt findes i skarp gengivelse på SMKs hjemmeside, hvorimod portrættet af Christophe er scannet fra bogens indercover."]] + +Man kan i bogens sidste del opleve tvangsauktion i sommerhuset, +brand på herregården, konkurser, kriser +og få et indblik i kunstsamlernes svært tilgængelige verden. +På byvandringen kommer vi ikke til Paris, Porto eller endda Gilleleje. +Men vi kommer forbi antikvitetshandlere og auktionshuse i Store Kongensgade. +Så der er baggrund for at tale om kunstens pris og værdier. + +###Datoer for turene +Fredag 13.10. kl. 15.00. – [køb billet](https://billetto.dk/e/maleriets-forbandelse-kunst-kompagni-konkurs-billetter-883992) +Tirsdag 17.10. kl. 11.00. – [køb billet](https://billetto.dk/e/maleriets-forbandelse-kunst-kompagni-konkurs-billetter-884013) + +[[!img juel_engelke.jpg class="solo" caption="Prisen på byvandringerne er 2023 på 150 kr. Niels Ryberg havde sikkert været fortørnet over, at svigerdatteren Engelke kun fik lov til at figurere på 50’eren i Jens Juel serien af pengesedler fra 1972, hvor han selv ses på 100-kronesedlen."]] + +## Kilder +Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen: *Maleriets Forbandelse*, Gads Forlag 2023. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2023-10-07"]] diff --git a/vejviseren/malmoe-skitse.mdwn b/vejviseren/malmoe-skitse.mdwn deleted file mode 100644 index 134cafa6..00000000 --- a/vejviseren/malmoe-skitse.mdwn +++ /dev/null @@ -1,153 +0,0 @@ -[[!meta title="Malmø og København - forbindelser og forskelle"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img flensborghus_spejl.jpg class="blog" link="vejviseren/malmoe-skitse"]] - -Det er værd at kigge nærmere på Malmø. Byen har i perioder stået i -stampe og i skyggen af andre. Andre gange har den været i rivende -udvikling. Lige nu er en spændende tid at lære byen at kende. -Både for byens egen skyld, og på grund af det vi har til fælles med -svenskerne, og det der skiller os. - -[[Læs mere...|vejviseren/malmoe-skitse]] - -""" -else=""" - -# Malmø og København - forbindelser og forskelle - -Ræk hånden frem, så får du Malmø forærende. Her er en by på godt 300.000 indbyggere med parker og promenader, gamle stræder, markeder og moderne havnefront. -Du kan hurtigt føle dig hjemme og så pludselig mærke de fine nuancer -og store forskelle, der skiller. - -En af forskellene er Malmøs lange kamp for at komme ud af andre byers skygge. - -[[!img jugendgotik.jpg class="solo"]] - -Østersøens brakke vand mødes -og blandes med det tungere saltvand fra Kattegat. I Middelalderen førte -strømmene kæmpe sildemængder til området hver høst. Der gav vinternæring til -folk og tiltrak handelsfolk, og det er den fælles oprindelse til København og Malmø. - -På den tid sørgede Biskop Absalon for at Danmark beherskede begge -sundets sider. Han var blevet både biskop i Roskilde og Ærkebiskop i Lund. -Det var egentlig mod kirkens egne regler, men Absalon var både et -juridisk og et strategisk talent. Han befæstede København med sin borg -og sikrede fast færgefart mellem Skåne og Sjælland. Dermed opstod grundlaget for Malmø. - -Malmø. Navnet lyder flot af en ø af jern. Det betyder dog egentlig ”grushøj”. -Byen lå på et nogenlunde tørt område mellem rørsøer ved Øresunds sumpede kyst. -Den lå på handelsvejen mellem Sjælland og Skåne, samt søruten op og ned gennem Øresund. -Byen blev købstad omkring 1250 og blev hurtigt en af Danmarks største og vigtigste byer. - -[[!img peterkyrka-davidgoliat.jpg class="solo" caption="David og Goliat, kalkmalerier Johannes Døberens kapel i Skt Peters Kirke."]] - -I Gamla Stan findes gamle bygninger som den middelalderlige Skt. Peters kirke. -Den er tvillingekirke til Vor Frue i København, som gik til ved brand og -bombardement. Ved hjørnet af Stora Torg finder man Jørgen Kocks murstenshus med takket gavl. -Han var en magtfuld købmand og borgmester omkring reformationen, og flere -kongers fortrolige. Han spillede en rolle da lutheranerne vandt indpas i -Malmø, som det første sted i Norden. Byen måtte gennem en belejring i -Grevens Fejde. Sejrherren Christian III byggede det nuværende Malmöhus. Det er -en imponerende murstensborg, der engang var byens ansigt mod Øresund. - -[[Byvandring i Malmøs Gamla Stan|/malmoe/gamlastan]] - -### Byen i skyggen -Christian IV favoriserede København og satte Malmø og andre af rigets byer i skyggen. -Da Carl d. 10. Gustav førte sin hær over isen i 1658 og truede København, -søgte danskerne om fred. Hele Skåne kom under Sverige uden kamp - -på grund af københavneriet kan man hævde. Malmø blev en udpost langt fra Stockholm, -hinsides skov og store søer, med en stor militær garnison til at -beskytte byen mod danskerne og holde øje med skåningene, som man ikke stolede på. - -Lund fik et universitet i 1666, hvor adelens og præsternes børn kunne -blive opdraget til svensk sindelag. Malmø derimod stod i stampe i mange år. - -I starten af 1800-tallet kom der gang i anlægget af en ordentlig havn. -Meget af æren – og pengene - skyldtes købmanden Frans Suell. -Gennem held i uheld var han engang kommet i besiddelse af et lille bjerg af tobak, -og tjente sig en formue på salget. Dermed startede en kæmpe udbygning af -Malmø ud i en lavvandet del af Øresund. - -[[!img IMG_8525.jpg class="solo" caption="Ved den gamle havnefront ligger Jørgen Kocks og Frans Suells huse lige ved hinanden. Begge var magtfulde købmænd af tysk oprindelse, men i øvrigt levede de med 240 års afstand."]] - -Byen blomstrede op i slut-1800-tallet med jernbane og industri, -og voksede til mod havnen og i alle andre retninger. Industriens og -handelens borgerskab indrettede sig med overdådig arkitektur. I byen finder man fx. fine eksempler på -jugendstil. Samtidig voksede arbejderbevægelsen i de overfyldte -gamle bydele, og i de små lejligheder bag Möllevångskvarterets facader. - -[[Byvandring i borgerskabets og arbejdernes Malmö|/malmoe/folketsmalmoe]] - -For omkring 100 år siden ville Malmø sætte sig Europakortet gennem den -store Baltiske Udstilling, hvor Østersølandene udstillede deres fineste -industri, kunst og håndværk. Udstillingen løb over sommeren 1914. -Så i august trak kejserrigerne Tyskland og Rusland sig ud, for de var -kommet i krig med hinanden, og så var kun de mindre kongeriger Sverige og Danmark tilbage. - -[[!img xxbaltiska.jpg class="tall" class="solo"]] - -### Hjemmet og Kranen, Tårnet og Broen -Malmø fik dynamik igen efter nogle årtier. Fra 1930’erne blev byen i -højere grad en industrimetropol. Der kom nye kvarterer med nøgternt -byggede murstenshuse og ordentlige lejligheder. Det ligner et udtryk -for ”Folkhemmet”, et begreb, som den socialdemokratiske leder -(og Malmødreng) Per Albin Hansson satte som idealet for Sverige. - -[[!img moriskanrose.jpg class="solo" caption="Folkets Park ved Möllevången var arbejderbevægelsens egen park siden 1892, og er fortsat en af byens oaser."]] - -Vigtigst blandt byens industrier var Kockums skibsværft, der havde -15.000 arbejdere, da det var størst. Den kæmpe Kockumskran blev rejst -i 1973-74. Den var 140 meter høj og kunne løfte 1500 tons på en gang. -Kæmpe skibsdele kunne tumles og drejes. Her blev bygget supertankere -i lidt over 10 år. I tilbageblikket virker opførelsen som en trodsig gestus -i en periode, hvor værtsindustrien kom i krise i hele Europa. -I sidste ende gik også Malmøs storværft ned. I 2002 blev kranen skilt ad -og fragtet til Sydkorea. Hyundai havde købt den for en enkelt -dollar og løftet om bortskaffelse. Byen havde mistet sit industrielle omdrejningspunkt, og et stykke af sin sjæl. - -[[!img kockumskranen_500.jpg class="solo"]] - -Som sin opgave havde kranen løftet fundamenter til pylonerne i Øresundsbron, -og på en måde var den med til at åbne for den nyeste epoke i Malmøs saga. For broen skabte vækst, og forbandt igen Skåne med de danske øer. - -Turning Torso-bygningen der rejste sig i Västra Hamnen er et andet -symbol for ambitionerne. Man have forsøgt at sælge Turning Torso-projektet -til København, men det fik ikke opbakning. Måske fordi København er -Tårnenes By (i flertal) – og et enkelt meget stort tårn ville kunne -gøre de andre til skamme? I Malmø havde man til gengæld brug for et fyrtårn for fremtiden. - -[[!img torsohundsurf.jpg class="solo"]] - -Neden for skyskraberen ligger et stort område af tæt og lavt byggeri -med vand og grønt imellem. Det opstod af boligmessen Bo01, en stor -udstilling af bæredygtigt og klimatilpasset byggeri i 2001. Der er nyt -byggeri og tilpasninger af det gamle industrianlæg i hele havnearealet, -hvor Kockums engang var dominerende. Værket var en overgang tysk, men er -nu tilbage på svenske hænder og bygger ubåde og krigsskibe i flådebyen Karlskrona. - -[[Byvandring fra Malmöhus til Västra Hamnen|/malmoe/vastrahamnen]] - -Fra Västra Hamnens elegante promenade er der en skøn udsigt til Öresundsbron. -Den forbinder de to sider af Øresund der hængte sammen i 500 år, indtil de -blev skilt ad ved krig i 1658. Siden 2002 hænger siderne atter sammen. - -[[!img brofrahamn.jpg class="solo"]] - -Der er masser af forskelle på København og Malmø, og på dansk og svensk. -Men oplev forskellen i stedet for at stole på fordommene. For eksempel var -Malmø i stand til at afholde Melodi Grand Prix i 2013 uden at lave et kæmpe underskud. -Skåningerne har for længst opdaget København. Nu er det på tide at -Sjællænderne tager til Malmø igen. - -Det vil byvandring.nu gerne hjælpe med. - -[[!img mollevanghandel.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted malmoe personer absalon]] -[[!meta date="2014-09-01"]] diff --git a/vejviseren/malmoe-skitse/index.md b/vejviseren/malmoe-skitse/index.md new file mode 100644 index 00000000..134cafa6 --- /dev/null +++ b/vejviseren/malmoe-skitse/index.md @@ -0,0 +1,153 @@ +[[!meta title="Malmø og København - forbindelser og forskelle"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img flensborghus_spejl.jpg class="blog" link="vejviseren/malmoe-skitse"]] + +Det er værd at kigge nærmere på Malmø. Byen har i perioder stået i +stampe og i skyggen af andre. Andre gange har den været i rivende +udvikling. Lige nu er en spændende tid at lære byen at kende. +Både for byens egen skyld, og på grund af det vi har til fælles med +svenskerne, og det der skiller os. + +[[Læs mere...|vejviseren/malmoe-skitse]] + +""" +else=""" + +# Malmø og København - forbindelser og forskelle + +Ræk hånden frem, så får du Malmø forærende. Her er en by på godt 300.000 indbyggere med parker og promenader, gamle stræder, markeder og moderne havnefront. +Du kan hurtigt føle dig hjemme og så pludselig mærke de fine nuancer +og store forskelle, der skiller. + +En af forskellene er Malmøs lange kamp for at komme ud af andre byers skygge. + +[[!img jugendgotik.jpg class="solo"]] + +Østersøens brakke vand mødes +og blandes med det tungere saltvand fra Kattegat. I Middelalderen førte +strømmene kæmpe sildemængder til området hver høst. Der gav vinternæring til +folk og tiltrak handelsfolk, og det er den fælles oprindelse til København og Malmø. + +På den tid sørgede Biskop Absalon for at Danmark beherskede begge +sundets sider. Han var blevet både biskop i Roskilde og Ærkebiskop i Lund. +Det var egentlig mod kirkens egne regler, men Absalon var både et +juridisk og et strategisk talent. Han befæstede København med sin borg +og sikrede fast færgefart mellem Skåne og Sjælland. Dermed opstod grundlaget for Malmø. + +Malmø. Navnet lyder flot af en ø af jern. Det betyder dog egentlig ”grushøj”. +Byen lå på et nogenlunde tørt område mellem rørsøer ved Øresunds sumpede kyst. +Den lå på handelsvejen mellem Sjælland og Skåne, samt søruten op og ned gennem Øresund. +Byen blev købstad omkring 1250 og blev hurtigt en af Danmarks største og vigtigste byer. + +[[!img peterkyrka-davidgoliat.jpg class="solo" caption="David og Goliat, kalkmalerier Johannes Døberens kapel i Skt Peters Kirke."]] + +I Gamla Stan findes gamle bygninger som den middelalderlige Skt. Peters kirke. +Den er tvillingekirke til Vor Frue i København, som gik til ved brand og +bombardement. Ved hjørnet af Stora Torg finder man Jørgen Kocks murstenshus med takket gavl. +Han var en magtfuld købmand og borgmester omkring reformationen, og flere +kongers fortrolige. Han spillede en rolle da lutheranerne vandt indpas i +Malmø, som det første sted i Norden. Byen måtte gennem en belejring i +Grevens Fejde. Sejrherren Christian III byggede det nuværende Malmöhus. Det er +en imponerende murstensborg, der engang var byens ansigt mod Øresund. + +[[Byvandring i Malmøs Gamla Stan|/malmoe/gamlastan]] + +### Byen i skyggen +Christian IV favoriserede København og satte Malmø og andre af rigets byer i skyggen. +Da Carl d. 10. Gustav førte sin hær over isen i 1658 og truede København, +søgte danskerne om fred. Hele Skåne kom under Sverige uden kamp - +på grund af københavneriet kan man hævde. Malmø blev en udpost langt fra Stockholm, +hinsides skov og store søer, med en stor militær garnison til at +beskytte byen mod danskerne og holde øje med skåningene, som man ikke stolede på. + +Lund fik et universitet i 1666, hvor adelens og præsternes børn kunne +blive opdraget til svensk sindelag. Malmø derimod stod i stampe i mange år. + +I starten af 1800-tallet kom der gang i anlægget af en ordentlig havn. +Meget af æren – og pengene - skyldtes købmanden Frans Suell. +Gennem held i uheld var han engang kommet i besiddelse af et lille bjerg af tobak, +og tjente sig en formue på salget. Dermed startede en kæmpe udbygning af +Malmø ud i en lavvandet del af Øresund. + +[[!img IMG_8525.jpg class="solo" caption="Ved den gamle havnefront ligger Jørgen Kocks og Frans Suells huse lige ved hinanden. Begge var magtfulde købmænd af tysk oprindelse, men i øvrigt levede de med 240 års afstand."]] + +Byen blomstrede op i slut-1800-tallet med jernbane og industri, +og voksede til mod havnen og i alle andre retninger. Industriens og +handelens borgerskab indrettede sig med overdådig arkitektur. I byen finder man fx. fine eksempler på +jugendstil. Samtidig voksede arbejderbevægelsen i de overfyldte +gamle bydele, og i de små lejligheder bag Möllevångskvarterets facader. + +[[Byvandring i borgerskabets og arbejdernes Malmö|/malmoe/folketsmalmoe]] + +For omkring 100 år siden ville Malmø sætte sig Europakortet gennem den +store Baltiske Udstilling, hvor Østersølandene udstillede deres fineste +industri, kunst og håndværk. Udstillingen løb over sommeren 1914. +Så i august trak kejserrigerne Tyskland og Rusland sig ud, for de var +kommet i krig med hinanden, og så var kun de mindre kongeriger Sverige og Danmark tilbage. + +[[!img xxbaltiska.jpg class="tall" class="solo"]] + +### Hjemmet og Kranen, Tårnet og Broen +Malmø fik dynamik igen efter nogle årtier. Fra 1930’erne blev byen i +højere grad en industrimetropol. Der kom nye kvarterer med nøgternt +byggede murstenshuse og ordentlige lejligheder. Det ligner et udtryk +for ”Folkhemmet”, et begreb, som den socialdemokratiske leder +(og Malmødreng) Per Albin Hansson satte som idealet for Sverige. + +[[!img moriskanrose.jpg class="solo" caption="Folkets Park ved Möllevången var arbejderbevægelsens egen park siden 1892, og er fortsat en af byens oaser."]] + +Vigtigst blandt byens industrier var Kockums skibsværft, der havde +15.000 arbejdere, da det var størst. Den kæmpe Kockumskran blev rejst +i 1973-74. Den var 140 meter høj og kunne løfte 1500 tons på en gang. +Kæmpe skibsdele kunne tumles og drejes. Her blev bygget supertankere +i lidt over 10 år. I tilbageblikket virker opførelsen som en trodsig gestus +i en periode, hvor værtsindustrien kom i krise i hele Europa. +I sidste ende gik også Malmøs storværft ned. I 2002 blev kranen skilt ad +og fragtet til Sydkorea. Hyundai havde købt den for en enkelt +dollar og løftet om bortskaffelse. Byen havde mistet sit industrielle omdrejningspunkt, og et stykke af sin sjæl. + +[[!img kockumskranen_500.jpg class="solo"]] + +Som sin opgave havde kranen løftet fundamenter til pylonerne i Øresundsbron, +og på en måde var den med til at åbne for den nyeste epoke i Malmøs saga. For broen skabte vækst, og forbandt igen Skåne med de danske øer. + +Turning Torso-bygningen der rejste sig i Västra Hamnen er et andet +symbol for ambitionerne. Man have forsøgt at sælge Turning Torso-projektet +til København, men det fik ikke opbakning. Måske fordi København er +Tårnenes By (i flertal) – og et enkelt meget stort tårn ville kunne +gøre de andre til skamme? I Malmø havde man til gengæld brug for et fyrtårn for fremtiden. + +[[!img torsohundsurf.jpg class="solo"]] + +Neden for skyskraberen ligger et stort område af tæt og lavt byggeri +med vand og grønt imellem. Det opstod af boligmessen Bo01, en stor +udstilling af bæredygtigt og klimatilpasset byggeri i 2001. Der er nyt +byggeri og tilpasninger af det gamle industrianlæg i hele havnearealet, +hvor Kockums engang var dominerende. Værket var en overgang tysk, men er +nu tilbage på svenske hænder og bygger ubåde og krigsskibe i flådebyen Karlskrona. + +[[Byvandring fra Malmöhus til Västra Hamnen|/malmoe/vastrahamnen]] + +Fra Västra Hamnens elegante promenade er der en skøn udsigt til Öresundsbron. +Den forbinder de to sider af Øresund der hængte sammen i 500 år, indtil de +blev skilt ad ved krig i 1658. Siden 2002 hænger siderne atter sammen. + +[[!img brofrahamn.jpg class="solo"]] + +Der er masser af forskelle på København og Malmø, og på dansk og svensk. +Men oplev forskellen i stedet for at stole på fordommene. For eksempel var +Malmø i stand til at afholde Melodi Grand Prix i 2013 uden at lave et kæmpe underskud. +Skåningerne har for længst opdaget København. Nu er det på tide at +Sjællænderne tager til Malmø igen. + +Det vil byvandring.nu gerne hjælpe med. + +[[!img mollevanghandel.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted malmoe personer absalon]] +[[!meta date="2014-09-01"]] diff --git a/vejviseren/marts2021.mdwn b/vejviseren/marts2021.mdwn deleted file mode 100644 index 9f4fb488..00000000 --- a/vejviseren/marts2021.mdwn +++ /dev/null @@ -1,45 +0,0 @@ -[[!meta title="Coronaregler for ture opdateret 12.5. 2021"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Coronaregler opdateret for gruppeture i maj 2021. -I det væsentlige er vi ikke berørt af restriktioner længere. -Vi sætter selv den maksimale gruppestørrelse til **guide + 25 personer.** - -[[!img jeannie_bw_9.jpg class="blog" link="/vejviseren/marts2021"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/marts2021]] - -""" -else=""" - -# Coronaregler for størrelse på grupper under genåbning (opdateret 12. maj) - -I det væsentlige er vi ikke berørt af restriktioner længere. -Det er sikket og sundt at færdes udendørs, også i grupper. -Vi sætter selv den maksimale gruppestørrelse til **guide + 25 personer.** -Der kan gøres undtagelser, fx ved skoleklasser med lidt flere elever. -Vi er stadig opmærksomme på at holde en fornuftig afstand. - -## Test, mundbind ... kræves ikke -Der kræves ikke test eller coronapas for at gå med på en byvandring, -men hvis vi går indendørs kan der være krav om mundbind. - -[[!img jeannie_bw_9.jpg class="solo" caption="Fra en Christianshavnertur i april 2020 med otte deltagere og to meters afstandskrav."]] - -Vi trækker på vores erfaringer fra sidste forår for at lave ordentlige og sikre ture med respekt for omgivelserne. - -Vi holder øje med udviklingen og melder ud i Vejviseren, før vi indfører nye regler. - -### Ture for de få -Det er stadig muligt at bestille private ture for små grupper, -fx. hvor der er deltagere i risikogruppen. -Nu kan vi selvfølgelig have flere deltagere med på alle ture, men -der har vist sig interesse for at lave ture for mindre grupper, og det er vi stadig åbne for. - -[[Læs mere om tilbuddet.|/vejviseren/familieture/]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag nyhed artikel]] diff --git a/vejviseren/marts2021/index.md b/vejviseren/marts2021/index.md new file mode 100644 index 00000000..9f4fb488 --- /dev/null +++ b/vejviseren/marts2021/index.md @@ -0,0 +1,45 @@ +[[!meta title="Coronaregler for ture opdateret 12.5. 2021"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Coronaregler opdateret for gruppeture i maj 2021. +I det væsentlige er vi ikke berørt af restriktioner længere. +Vi sætter selv den maksimale gruppestørrelse til **guide + 25 personer.** + +[[!img jeannie_bw_9.jpg class="blog" link="/vejviseren/marts2021"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/marts2021]] + +""" +else=""" + +# Coronaregler for størrelse på grupper under genåbning (opdateret 12. maj) + +I det væsentlige er vi ikke berørt af restriktioner længere. +Det er sikket og sundt at færdes udendørs, også i grupper. +Vi sætter selv den maksimale gruppestørrelse til **guide + 25 personer.** +Der kan gøres undtagelser, fx ved skoleklasser med lidt flere elever. +Vi er stadig opmærksomme på at holde en fornuftig afstand. + +## Test, mundbind ... kræves ikke +Der kræves ikke test eller coronapas for at gå med på en byvandring, +men hvis vi går indendørs kan der være krav om mundbind. + +[[!img jeannie_bw_9.jpg class="solo" caption="Fra en Christianshavnertur i april 2020 med otte deltagere og to meters afstandskrav."]] + +Vi trækker på vores erfaringer fra sidste forår for at lave ordentlige og sikre ture med respekt for omgivelserne. + +Vi holder øje med udviklingen og melder ud i Vejviseren, før vi indfører nye regler. + +### Ture for de få +Det er stadig muligt at bestille private ture for små grupper, +fx. hvor der er deltagere i risikogruppen. +Nu kan vi selvfølgelig have flere deltagere med på alle ture, men +der har vist sig interesse for at lave ture for mindre grupper, og det er vi stadig åbne for. + +[[Læs mere om tilbuddet.|/vejviseren/familieture/]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag nyhed artikel]] diff --git a/vejviseren/matador_roskilde.mdwn b/vejviseren/matador_roskilde.mdwn deleted file mode 100644 index 307f2ca2..00000000 --- a/vejviseren/matador_roskilde.mdwn +++ /dev/null @@ -1,344 +0,0 @@ -[[!meta title="Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Vi tager en tur rundt i Roskilde, -hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. -Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde -og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. - -[[!img algadeviolon.jpg class="blog" https://vejviser_matador_roskilde/]] - -[[Læs mere...|https://byvandring.nu/vejviser_matador_roskilde/]] - -""" -else=""" - -#Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde -*af Paul Hartvigson* - -Vi tager en tur rundt i Roskilde, -hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. -Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde -og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. - -[[!img algadeviolon.jpg class="solo" caption="Lise Nørgaards skuklpturbænk fra 2010, skulptør Mette Agerbæk. Ukendt gademusikant."]] - -Lise Nørgaard nåede at få sin egen statue på Algade i Roskilde i levende live. -Efter hendes død som 105-årig i 2023 kan vi mindes den verden, -hun bragte til live i Algade om omegn. - -Hun kendes især som kvinden bag TV-serien om livet i Korsbæk 1929 – 1948. -Entusiaster og eksperter har peget på personer fra Roskilde og andre danske byer -som den klare inspiration for dette og hint. -Kunne man finde forlægget til Mads Skjern, Grisehandler Larsen, -Maude Varnæs og Oberst Hackel i hendes fødeby? -Det benægtede Lise Nørgaard stædigt vedholdende. - -Byvandring.nu følger alligevel Lise Nørgaards spor rundt i barndomsbyen, -på turen "Matador på Algade". -Man kommer Korsbæk lidt nærmere, -og hendes fortællinger er også nøgle til Roskilde i første halvdel af 1900-tallet. -Her voksede hun op som et nysgerrigt barn, -og som forfatter kunne hun betragte provinsbyens verden både indefra og udefra. - -[[Se turomtalen af byvandringen Madador på Algade - Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]] - -[[!img trikotagefabrikalgade.jpg class="high" caption="Harry Jensens købmandsforretning og trikotageudsalg efter han etablerede sig som grosserer i Jernbanegade. Billedet fra 1960 viser forretningen som den sikkert havde set ud i årtier."]] - -##Foik og fæ på Hestetorvet - -Lise så dagens lys i 1917, -mens familien boede over faderens købmandsforretning med udsigt over Hestetorvet. -Der var et dagligt leben, hvor by og opland mødtes, lige inden for den gamle Røde Port. -Ud over heste blev der handlet med grise og kvæg, -der blev handlet i butikker og gået på kro, -og der var plads til festlige begivenheder. -Her lå Lysbadeanstalt, assurandører og en ejendomsmægler for landejendomme. - -Fra Algade skrånede torvet op mod Roskilde Station med Danmarks ældste stationsbygning fra 1847. -Tilrejsende kunne vælge mellem Jernbanehotellet lige over for stationen -og Højskole- og Missionshotellet på pladsens anden side. -Altså hvis man ikke tog en vogn op til det fine Hotel Prindsen på Algade. - -Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden. -Der var forskel på om man handlede i Kaffeforretningen Galla og Det Billige Kaffelager, -som begge lå på Hestetorvet. -Der er også restauranter og værtshuse at vælge imellem, hvor man kan mødes. - -[[!img rosk_hesttorv.jpg class="high" caption="Hestetorvet ca. 1900-1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Kilde: Fototeket, Roskilde Bibliotek."]] - -Familien Jensens barnepige, Yrsa, -valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse -i stedet for at lufte børne på Klostermarken, -hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte. -Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden, -der fascinerede, og tjente en femøre. -Det medførte furore i hjemmet og ny barnepige. - -##En pæn opvækst -Lise Jensen voksede op som den førstefødte i en borgerlige familie, -og som pige, hvilket i følge hende selv ikke var faderens forventning. -Faderen blev grosserer og moderen drev modeforretning i Algade, -og så var der nogle grænser. -Der er ting pæne piger ikke gør, -forretninger, det var fint eller mindre fint at handle i, -der var krav til påklædning, pli og den rette måde at tale på. -Man skulle gå til dans og gå på de rigtige skoler, -hvor man lærte korrekt dansk. -Uskrevne love bestemte man så socialt, -og små tegn markerede, at man hørte til i det rette selskab. - -Det kræver indsats at opretholde den pæne façade, -og det ideal må lide skibbrud, hvilket giver sig udslag i snobberi, -krumspring og bortforklaringer i provinsbyens lille verden. -Den honette stræben er fuld af drama og komik, -som grosserdatteren først afkodede og senere beskev. -I Lise Nørgårds verden er det ofte mere fatalt at lade sig styre af konventionerne -og følge den slagne vej, end det er at bryde dem. -Det er nok også nemmere, når man kommer fra en god familie. - -En del af den borgerlige stræben er også at bo på den rette adresse, -og familien flyttede til villaer ved Klostervænget og Skovbogårds Allé, -men hun havde stadig sin gang på Hestetorvet og i Algade. - -[[!img hestetorvsguidning.jpg class="high" caption="Hestetorvet af i dag med artiklens forfatter, som guider, ved krukker og station i baggrunden."]] - -##Hestetorvet i dag - -I dag er Hestetorvet det første, man kommer til fra Roskilde Station, -hvis man ikke tager tunnelen eller Jernbanegade. -Det er et trekantet torv, -der skråner nedad mod Algade med store kunstneriske keramiske krukker i midten -og loppemarkerer i sommerhalvåret. -Der er ikke andre heste end dem, der er på Hestebrønden, -udført i 1935 af Karl Hansen Glem. - -I 1962 blev det før så livlige torv udgravet -og forsynet med et parkeringsanlæg i to etager, -og jernbanehotellet forsvandt, som hestene havde gjort før det. -Bilen ejede pladsen frem til 1994. -Siden 1998 har Peter Brandes kunstneriske krukker pyntet op. -De er finansieret af Stryhns, -som har tjent en formue på leverpostej. -Så landbruget og de store forretningsgenier er på sin vis stadig til stede. - -Nu til dags kan man også vælge at gå på café i Emmerys eller på Kaffekilden. -Og der er flere slags sandwich og shawarma at få. -Egentlig kan man også vælge fra dag til dag, -om man handler på gågaden, kører i shoppingcenteret på Ros Torv eller andetsteds. - -Parkering i Roskilde er i øvrigt stadig et emne for debat. - -[[!img roskildebykort1935.jpg class="high" caption="Den østlige del af Roskilde by i 1935 mellem Hertetorvet og Domkirken. Hovedgaden er Algade, der fortsætter i Skomagerstræde på den anden side af torvet (i dag Stændertorvet). Lise Nørgaard skrev, at man tilstræbte at tale rigsdansk på disse pæne adresser, men nede ad sidegaderne talte man roskyldsk."]] - -##Følg Pengene i Algade - -Algade er Roskildes fornemste gade. -Her fandtes i 1935 guldsmed, urmager og Fotoeksperten, som var dyrt eller nyt, -og de gammeldags steder var kurvehandelen og sadelmageren. -Man kunne finde arkitekter, ejendomsmægler og flere fiske- og ostehandlere, -elartikler, tobaks- og kaffebutikker, snedkere og autokørsel. -Hvis man var i det humør, kunne man kigge på gravmomumenter hos Chistian Glem -(selve stenhuggeriet lå og ligger i Jernbanegade). - -Rivalisering mellem Damernes Magasin og Skjerns Magasin -– og mellem Korsbæk Bank og Omegnsbanken – -står centralt i handlingen i Matador. -Damernes Magasin ligger på Algade 14 i Korsbæk. -Det bliver senere i TV-serien til Omegnsbanken, -som Mads Skjern får sin bror Kresten til at åbne. - -Roskildes Algade 14 var til gengæld adressen for den gamle og fine Roskilde Bank. -Der prøvede Harry Jensen at få et lån, hvad der ikke lykkedes. -Lises far skulle dog ikke oprette egen bank, -men flyttede sine forretninger over i den nyoprettede Roskilde Landbobank i Algade 1. -Fru Olga Tønder Jensen flyttede solidarisk sine betydelige midler over i denne bank. - -Danske Bank har overtaget hovedsædet efter Roskilde Banks krak i 2008, -der skyldtes fejlslagen ejendomsspekulation. -Penge – og mangelen på penge – har også dramatisk potentiale. -I Matador investerer herr Schwann i at blive respektabel partner i Damernes Magasin -– og ender med at blive snydt for æren og miste indsatse. -Han ender sine dage med at slide trapper som inkassator, -en rolle i borgerskabets prækariat. -I Roskildes Algade anno 1935 var der tre inkassoburauer, mellem advokater og assurandører. -For med alle de muligheder for indkøb var der altid regninger at drive ind. - -## Nyeste Mode i metervis - -Der var altså ikke tøjbutik i nr. 14. -Men naboerne husede i 1935 Engelsk Beklædningsmagasin i nr. 16 -og Paris Modehandel i Algade 12. -Det mondæne Paris delte i øvrigt adresse med Højskolehjemmet, -der ifølge Lise Nørgaard besad byens værste mødelokaler med nogle gyselige vægmalerier. - -I Algade fandt man filialer af de københavnske stormagasiner -Magasin og Chrome og Goldschmidt. -Den sidste lå i nr. 11, -lige hvor statue-bænken med Lise Nørgaard er i dag. -På den anden side af smøgen i nr. 13 ligger Hotel Prinsen, -hvor Lise gik til dans i Guldaldersalen. - -Der var mere tøj at købe i Uldvarehuset, hos tre trikotagehandlere, -et par herreekviperinger og lingeributikker, -og man kunne få syet og modificeret hos seks skræddere med adresse på Algade. -Hans Pedersens Trikotageforretning i nr. 22 -var også agentur for Singer symaskiner for dem, der syede selv, -og for private kunder. - -Lises mor drev modebutiken Maison i Algade 18. -Altså indtil hun afhændede den for at blive husmoder, -hvad folk fandt helt naturligt, -bortset fra den ældste datter. -Kvindernes muligheder – når de udfordrede grænserne – er det andet store tema i Matador. - -[[!img rosk_maison.jpg class="high" caption="Modebutikken Maison i midt 1920’erne, drevet af Olga Tønder Jensen, og en reklame for butikken – en 20’er model."]] - -I Lise Jensens formative år var der meget at vælge imellem i Algade. -Der var også kontrast mellem de fine facader -og gårdene med bindingsværkshuse, værksteder og hønsehuse. - -Mange baggårdsmiljøer er forsvundet til fordel for butikker, -der fortsætter langt ind bag facaden. -Men man kan også finde passagerne og komme til parkering, -eller man kan finde frem til Kulturstrøgets smutveje, -der er blevet åbnet gennem 2010’erne og løber parallelt med Algade på den nordlige side. - -TV-seriens Algade i Korsbæk var selfølgelig især opbygget hos Nordisk Film i Valby. -Og hvor Lise Nørgaard var kvinden med historien, -var Erik Balling manden, der mesterligt realiserede, -især på settet, men også med brug af bygninger i hele Danmark. -Også det er med til at gøre Korsbæk så bekendt. -[[Læs artikel i Vejviseren om Erik Balling og hans brug af locations når han filmede i København|/vejviseren/erik_balling_locations/]] - -## Historier i Hersegade - -Lise kom til at arbejde i Hersegade. -Det er en gade med huse i to-tre etager, -hvor der var sagførere, skindhandel, saddelmager -og en trævarefabrik og tømmerhandel samt et par avisredaktioner. -Hersegade løber fra Algade, lige om hjørnet fra Maison til Jernbanegade, -og lige om hjørnet fra Jensen og Christiansen, -hvor Lises fars grossererfirma, Jensen og Christiansen, lå. - -Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor -efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø. -Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske -om mening og selvstændighed i arbejdet, -og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige. -Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger -– hvilket også er et tema i Matador. -Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept. -Far var selvfølgelig også utilfreds med, -at hun søgte ind på Dagbladet, som var et venstreblad, -når han nu selv var konservativ. - -[[!img dagbladroskilde.jpg class="high" caption=""]] - -Man kan se Dagbladets navnetræk på hjørnet af Grønnegade, -hvor Lise Jensen som 18-årig startede sit professionelle virke som journalist i 1935, -og det var faget og arbejdsfællesskabet, der tiltrak hende. - -Som alle provinsbyer var der i 30’erne fire aviser. -Den radikale Roskilde Tidende var den største med ca. 7000 abonnenter, -og Dagbladet havde 5000 faste læsere. -Det gamle Roskilde Dagblad fra 1829 var mindre inspirerende med 1600 abonnenter. -Grosserer Jensen læste ifølge datteren alle tre lokale aviser, -uden at tingenes tilstand i Roskilde blev udfordret. -Den sidste avis i byen var Socialdemokraten med 2000 abonnenter i byen. -Den havde også havde redaktion i Hersegade, men den havde ikke eget trykkeri i Roskilde. - -Dagbladet (og Roskilde Avis) eksisterer i dag som del af Sjællandske Nyheder (SN) -med en lille lokalredaktion i Roskilde. - -Hun valgte en karriere, som hun holdt fast i og udviklede sig indenfor, -sådan som hun har beskrevet i “De Sendte en Dame”, andet bind af selvbiografien. -Hun oplevede livet i byen fra en ny vinkel og kom ud i oplandets landboforeninger. -Senere blev hun fru Nørgaard, men fortsatter med at arbejde. -Under Anden Verdenskrig var hun vidne til besættelse, uventet heltemod og forræderi. - -I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og kom ind på Politiken. -Hun blev meningsdanner, skilt og gift igen, -blev forfatter og rejste ud i verden. -Hendes farvel til Roskilde falder nogenlunde sammen med -det sidste afsnit af Matador, hvor serien runder af i 1948. - -[[!img gustavwiedbar.jpg class="high" caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien – eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]] - -## Personer i en nærmere fjern fortid - -Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. -Her et godt udvalg af øl og en forbindelse til en anden forfatter, -der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen i sine romaner som Livsens Ondskab fra 1899. -Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. -Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted -og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, -blot en generation før. - -Ligesom med Matador var der spekulationer om, hvem karaktererne var baseret på. -Lise kendte fx antikvitetshandler Mellerup, -der efter sigende stod model til Thummelumsen. -Hos Gustav Wied er han småkårsmanden, -der bla. er tjener i Ædedolkenes Klub. -Han vinder den store gevinst i lotteriet og køber barndomsgården tilbage, -men – typisk nok – finder han ikke lykken. - -Mellerup måtte finde sig i at være Thummelumsen, -og det var ikke værst for forretningen. -Men Gustav Wied kunne man ikke spørge, -for han tog livet af sig med cyankalium i 1914. -Den djævel, der fik ham til at skrive så skarpt, havde lange kløer. - -Ædedolkenes Klub fra Wied er kalkeret over en af Roskildes foreninger. -Og Lise og hendes søskende havde selv lejlighed til at overvære -deres festligheder ved haverestauranten Trægården -og lave nogle små numre, hvilket (igen) skaffede hende problemer med forældrene. - -[[!img roskildetraegaarden.jpg class="high" caption="Restauranten Trægaarden var ramme for bla. fester for Ædedolkenes Klub. Den lå tæt på Klostervang, hvor familien Jensen boede på et tidspunkt."]] - -Lise Nørgaard har indrømmet at en central person i Matador -faktisk er inspireret fra Roskilde, selvom han kun omtales. -Tante Møghes afdøde mand skal være inspireret af Fernando Møller (1854 – 1924), -der var grosserer og levemand med forkærlighed for hurtige heste. -Passende nok boede han i Algade 60 lige efter Hestetorvet, -ikke langt fra Lises første barndomshjem. - -I 1899 hørte Gustav Wied fra Antikvitetshandler Mellerup -at Fernando Møller ville leje sin førstesal ud, -og sørgede for at forfatter Agnes Henningsen og børnene kunne leje sig ind her. -Det var en anden kvinde, der overskred grænserne for det respektable, og hun gjorde det generationen før Lise. - -I slutningen af 1920’erne blev Lise og hendes søster -til tider sendt på visit hos enkefruen, -der fortalte historier om sin statelige mand og hans elskede heste. -Et minde om den passion ser man på den målskive, han fik lavet, -da han var blevet Fulglekonge år 1900, -hvor man ser ham i fuld fart med travhest og vogn. - -Lise voksede op med åbne øjne og ører i en by, -hvor der allerede var karakterer, historier, selskaber og sammenhænge. -Og det er den verden, hun har givet videre. - -[[!img fernando1900.jpg class="high" caption=""]] - -[[Fortsæt til beskrivelsen af byvandringen Madador på Algade – Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]] - -## Kilder -Lise Nørgaard: Kun en Pige og De Sendte en Dame (selvbiografi i to bind) -Volmer – Portræt af en Samfundsstøtte (1970) -Matador (TV-serie, 1978-82) - -Brian Christensen: Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller. (2011) -Eva Tønnesen: Gæve og grumme mænd i Roskilde, Årbog for Historisk Selskab, Roskilde (2018) - -[Gustav Wied Selskabet](https://www.gustavwiedselskabet.dk) -[Roskilde Fulgeskydningsselskab om Fernando Møller](https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/fuglekonger/index/140) - -Lotte Fang: Agnes Henningsen i Roskilde (1905) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel roskilde personer]] -[[!meta date="2023-01-09"]] diff --git a/vejviseren/matador_roskilde/index.md b/vejviseren/matador_roskilde/index.md new file mode 100644 index 00000000..307f2ca2 --- /dev/null +++ b/vejviseren/matador_roskilde/index.md @@ -0,0 +1,344 @@ +[[!meta title="Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Vi tager en tur rundt i Roskilde, +hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. +Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde +og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. + +[[!img algadeviolon.jpg class="blog" https://vejviser_matador_roskilde/]] + +[[Læs mere...|https://byvandring.nu/vejviser_matador_roskilde/]] + +""" +else=""" + +#Vejviser til Algade 1935 - Lise Nørgaards Roskilde +*af Paul Hartvigson* + +Vi tager en tur rundt i Roskilde, +hvor Lise Nørgaard voksede op og arbejdede. +Vi ser efter Korsbæk bagved Roskilde +og bruger Matador som en nøgle til provinsbyen. + +[[!img algadeviolon.jpg class="solo" caption="Lise Nørgaards skuklpturbænk fra 2010, skulptør Mette Agerbæk. Ukendt gademusikant."]] + +Lise Nørgaard nåede at få sin egen statue på Algade i Roskilde i levende live. +Efter hendes død som 105-årig i 2023 kan vi mindes den verden, +hun bragte til live i Algade om omegn. + +Hun kendes især som kvinden bag TV-serien om livet i Korsbæk 1929 – 1948. +Entusiaster og eksperter har peget på personer fra Roskilde og andre danske byer +som den klare inspiration for dette og hint. +Kunne man finde forlægget til Mads Skjern, Grisehandler Larsen, +Maude Varnæs og Oberst Hackel i hendes fødeby? +Det benægtede Lise Nørgaard stædigt vedholdende. + +Byvandring.nu følger alligevel Lise Nørgaards spor rundt i barndomsbyen, +på turen "Matador på Algade". +Man kommer Korsbæk lidt nærmere, +og hendes fortællinger er også nøgle til Roskilde i første halvdel af 1900-tallet. +Her voksede hun op som et nysgerrigt barn, +og som forfatter kunne hun betragte provinsbyens verden både indefra og udefra. + +[[Se turomtalen af byvandringen Madador på Algade - Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]] + +[[!img trikotagefabrikalgade.jpg class="high" caption="Harry Jensens købmandsforretning og trikotageudsalg efter han etablerede sig som grosserer i Jernbanegade. Billedet fra 1960 viser forretningen som den sikkert havde set ud i årtier."]] + +##Foik og fæ på Hestetorvet + +Lise så dagens lys i 1917, +mens familien boede over faderens købmandsforretning med udsigt over Hestetorvet. +Der var et dagligt leben, hvor by og opland mødtes, lige inden for den gamle Røde Port. +Ud over heste blev der handlet med grise og kvæg, +der blev handlet i butikker og gået på kro, +og der var plads til festlige begivenheder. +Her lå Lysbadeanstalt, assurandører og en ejendomsmægler for landejendomme. + +Fra Algade skrånede torvet op mod Roskilde Station med Danmarks ældste stationsbygning fra 1847. +Tilrejsende kunne vælge mellem Jernbanehotellet lige over for stationen +og Højskole- og Missionshotellet på pladsens anden side. +Altså hvis man ikke tog en vogn op til det fine Hotel Prindsen på Algade. + +Der er nemlig noget at vælge imellem i Købstaden. +Der var forskel på om man handlede i Kaffeforretningen Galla og Det Billige Kaffelager, +som begge lå på Hestetorvet. +Der er også restauranter og værtshuse at vælge imellem, hvor man kan mødes. + +[[!img rosk_hesttorv.jpg class="high" caption="Hestetorvet ca. 1900-1950. En ramme for daglig handel, travlhed og begivenheder. Kilde: Fototeket, Roskilde Bibliotek."]] + +Familien Jensens barnepige, Yrsa, +valgte en dag at tage lille Lise og hendes yngre søskende på et af Hestetorvets værtshuse +i stedet for at lufte børne på Klostermarken, +hvilket havde noget at gøre med en tjener hun kendte. +Den treårige Lise blev bragt over dørtrinnet til en broget verden, +der fascinerede, og tjente en femøre. +Det medførte furore i hjemmet og ny barnepige. + +##En pæn opvækst +Lise Jensen voksede op som den førstefødte i en borgerlige familie, +og som pige, hvilket i følge hende selv ikke var faderens forventning. +Faderen blev grosserer og moderen drev modeforretning i Algade, +og så var der nogle grænser. +Der er ting pæne piger ikke gør, +forretninger, det var fint eller mindre fint at handle i, +der var krav til påklædning, pli og den rette måde at tale på. +Man skulle gå til dans og gå på de rigtige skoler, +hvor man lærte korrekt dansk. +Uskrevne love bestemte man så socialt, +og små tegn markerede, at man hørte til i det rette selskab. + +Det kræver indsats at opretholde den pæne façade, +og det ideal må lide skibbrud, hvilket giver sig udslag i snobberi, +krumspring og bortforklaringer i provinsbyens lille verden. +Den honette stræben er fuld af drama og komik, +som grosserdatteren først afkodede og senere beskev. +I Lise Nørgårds verden er det ofte mere fatalt at lade sig styre af konventionerne +og følge den slagne vej, end det er at bryde dem. +Det er nok også nemmere, når man kommer fra en god familie. + +En del af den borgerlige stræben er også at bo på den rette adresse, +og familien flyttede til villaer ved Klostervænget og Skovbogårds Allé, +men hun havde stadig sin gang på Hestetorvet og i Algade. + +[[!img hestetorvsguidning.jpg class="high" caption="Hestetorvet af i dag med artiklens forfatter, som guider, ved krukker og station i baggrunden."]] + +##Hestetorvet i dag + +I dag er Hestetorvet det første, man kommer til fra Roskilde Station, +hvis man ikke tager tunnelen eller Jernbanegade. +Det er et trekantet torv, +der skråner nedad mod Algade med store kunstneriske keramiske krukker i midten +og loppemarkerer i sommerhalvåret. +Der er ikke andre heste end dem, der er på Hestebrønden, +udført i 1935 af Karl Hansen Glem. + +I 1962 blev det før så livlige torv udgravet +og forsynet med et parkeringsanlæg i to etager, +og jernbanehotellet forsvandt, som hestene havde gjort før det. +Bilen ejede pladsen frem til 1994. +Siden 1998 har Peter Brandes kunstneriske krukker pyntet op. +De er finansieret af Stryhns, +som har tjent en formue på leverpostej. +Så landbruget og de store forretningsgenier er på sin vis stadig til stede. + +Nu til dags kan man også vælge at gå på café i Emmerys eller på Kaffekilden. +Og der er flere slags sandwich og shawarma at få. +Egentlig kan man også vælge fra dag til dag, +om man handler på gågaden, kører i shoppingcenteret på Ros Torv eller andetsteds. + +Parkering i Roskilde er i øvrigt stadig et emne for debat. + +[[!img roskildebykort1935.jpg class="high" caption="Den østlige del af Roskilde by i 1935 mellem Hertetorvet og Domkirken. Hovedgaden er Algade, der fortsætter i Skomagerstræde på den anden side af torvet (i dag Stændertorvet). Lise Nørgaard skrev, at man tilstræbte at tale rigsdansk på disse pæne adresser, men nede ad sidegaderne talte man roskyldsk."]] + +##Følg Pengene i Algade + +Algade er Roskildes fornemste gade. +Her fandtes i 1935 guldsmed, urmager og Fotoeksperten, som var dyrt eller nyt, +og de gammeldags steder var kurvehandelen og sadelmageren. +Man kunne finde arkitekter, ejendomsmægler og flere fiske- og ostehandlere, +elartikler, tobaks- og kaffebutikker, snedkere og autokørsel. +Hvis man var i det humør, kunne man kigge på gravmomumenter hos Chistian Glem +(selve stenhuggeriet lå og ligger i Jernbanegade). + +Rivalisering mellem Damernes Magasin og Skjerns Magasin +– og mellem Korsbæk Bank og Omegnsbanken – +står centralt i handlingen i Matador. +Damernes Magasin ligger på Algade 14 i Korsbæk. +Det bliver senere i TV-serien til Omegnsbanken, +som Mads Skjern får sin bror Kresten til at åbne. + +Roskildes Algade 14 var til gengæld adressen for den gamle og fine Roskilde Bank. +Der prøvede Harry Jensen at få et lån, hvad der ikke lykkedes. +Lises far skulle dog ikke oprette egen bank, +men flyttede sine forretninger over i den nyoprettede Roskilde Landbobank i Algade 1. +Fru Olga Tønder Jensen flyttede solidarisk sine betydelige midler over i denne bank. + +Danske Bank har overtaget hovedsædet efter Roskilde Banks krak i 2008, +der skyldtes fejlslagen ejendomsspekulation. +Penge – og mangelen på penge – har også dramatisk potentiale. +I Matador investerer herr Schwann i at blive respektabel partner i Damernes Magasin +– og ender med at blive snydt for æren og miste indsatse. +Han ender sine dage med at slide trapper som inkassator, +en rolle i borgerskabets prækariat. +I Roskildes Algade anno 1935 var der tre inkassoburauer, mellem advokater og assurandører. +For med alle de muligheder for indkøb var der altid regninger at drive ind. + +## Nyeste Mode i metervis + +Der var altså ikke tøjbutik i nr. 14. +Men naboerne husede i 1935 Engelsk Beklædningsmagasin i nr. 16 +og Paris Modehandel i Algade 12. +Det mondæne Paris delte i øvrigt adresse med Højskolehjemmet, +der ifølge Lise Nørgaard besad byens værste mødelokaler med nogle gyselige vægmalerier. + +I Algade fandt man filialer af de københavnske stormagasiner +Magasin og Chrome og Goldschmidt. +Den sidste lå i nr. 11, +lige hvor statue-bænken med Lise Nørgaard er i dag. +På den anden side af smøgen i nr. 13 ligger Hotel Prinsen, +hvor Lise gik til dans i Guldaldersalen. + +Der var mere tøj at købe i Uldvarehuset, hos tre trikotagehandlere, +et par herreekviperinger og lingeributikker, +og man kunne få syet og modificeret hos seks skræddere med adresse på Algade. +Hans Pedersens Trikotageforretning i nr. 22 +var også agentur for Singer symaskiner for dem, der syede selv, +og for private kunder. + +Lises mor drev modebutiken Maison i Algade 18. +Altså indtil hun afhændede den for at blive husmoder, +hvad folk fandt helt naturligt, +bortset fra den ældste datter. +Kvindernes muligheder – når de udfordrede grænserne – er det andet store tema i Matador. + +[[!img rosk_maison.jpg class="high" caption="Modebutikken Maison i midt 1920’erne, drevet af Olga Tønder Jensen, og en reklame for butikken – en 20’er model."]] + +I Lise Jensens formative år var der meget at vælge imellem i Algade. +Der var også kontrast mellem de fine facader +og gårdene med bindingsværkshuse, værksteder og hønsehuse. + +Mange baggårdsmiljøer er forsvundet til fordel for butikker, +der fortsætter langt ind bag facaden. +Men man kan også finde passagerne og komme til parkering, +eller man kan finde frem til Kulturstrøgets smutveje, +der er blevet åbnet gennem 2010’erne og løber parallelt med Algade på den nordlige side. + +TV-seriens Algade i Korsbæk var selfølgelig især opbygget hos Nordisk Film i Valby. +Og hvor Lise Nørgaard var kvinden med historien, +var Erik Balling manden, der mesterligt realiserede, +især på settet, men også med brug af bygninger i hele Danmark. +Også det er med til at gøre Korsbæk så bekendt. +[[Læs artikel i Vejviseren om Erik Balling og hans brug af locations når han filmede i København|/vejviseren/erik_balling_locations/]] + +## Historier i Hersegade + +Lise kom til at arbejde i Hersegade. +Det er en gade med huse i to-tre etager, +hvor der var sagførere, skindhandel, saddelmager +og en trævarefabrik og tømmerhandel samt et par avisredaktioner. +Hersegade løber fra Algade, lige om hjørnet fra Maison til Jernbanegade, +og lige om hjørnet fra Jensen og Christiansen, +hvor Lises fars grossererfirma, Jensen og Christiansen, lå. + +Her havde hun i øvrigt fået lov at arbejde på kontor +efter et mislykket forsøg på at sende hende på Husmoderskole i Sorø. +Grosserer Jensen kunne ikke leve op til sin viljestærke datters ønske +om mening og selvstændighed i arbejdet, +og købmandslære kunne der ikke blive tale om for en pige. +Det var nemt ikke at leve op til fars forventninger +– hvilket også er et tema i Matador. +Heldigvis kunne Lise Jensen klare sig uden den accept. +Far var selvfølgelig også utilfreds med, +at hun søgte ind på Dagbladet, som var et venstreblad, +når han nu selv var konservativ. + +[[!img dagbladroskilde.jpg class="high" caption=""]] + +Man kan se Dagbladets navnetræk på hjørnet af Grønnegade, +hvor Lise Jensen som 18-årig startede sit professionelle virke som journalist i 1935, +og det var faget og arbejdsfællesskabet, der tiltrak hende. + +Som alle provinsbyer var der i 30’erne fire aviser. +Den radikale Roskilde Tidende var den største med ca. 7000 abonnenter, +og Dagbladet havde 5000 faste læsere. +Det gamle Roskilde Dagblad fra 1829 var mindre inspirerende med 1600 abonnenter. +Grosserer Jensen læste ifølge datteren alle tre lokale aviser, +uden at tingenes tilstand i Roskilde blev udfordret. +Den sidste avis i byen var Socialdemokraten med 2000 abonnenter i byen. +Den havde også havde redaktion i Hersegade, men den havde ikke eget trykkeri i Roskilde. + +Dagbladet (og Roskilde Avis) eksisterer i dag som del af Sjællandske Nyheder (SN) +med en lille lokalredaktion i Roskilde. + +Hun valgte en karriere, som hun holdt fast i og udviklede sig indenfor, +sådan som hun har beskrevet i “De Sendte en Dame”, andet bind af selvbiografien. +Hun oplevede livet i byen fra en ny vinkel og kom ud i oplandets landboforeninger. +Senere blev hun fru Nørgaard, men fortsatter med at arbejde. +Under Anden Verdenskrig var hun vidne til besættelse, uventet heltemod og forræderi. + +I 1949 flyttede hun til Hovedstaden og kom ind på Politiken. +Hun blev meningsdanner, skilt og gift igen, +blev forfatter og rejste ud i verden. +Hendes farvel til Roskilde falder nogenlunde sammen med +det sidste afsnit af Matador, hvor serien runder af i 1948. + +[[!img gustavwiedbar.jpg class="high" caption="Efter turen med Lise Nørgaard kigger vi ned i historien – eller dybt glasset. Billede fra Gustav Wieds Vinstues facebookside."]] + +## Personer i en nærmere fjern fortid + +Skråt over for Dagbladets bygning i Hersegade ligger Gustav Wieds vinstue i en bygning fra 70’erne. +Her et godt udvalg af øl og en forbindelse til en anden forfatter, +der skildrede det borgerlige og skæbner i provinsbyen i sine romaner som Livsens Ondskab fra 1899. +Her er ironien skarpere og smilet mere bittert. +Men man kan nemt forestille sig den sarkastiske Tolder Knagsted +og den sentimentale Lærer Clausen høre til i Korsbæk, +blot en generation før. + +Ligesom med Matador var der spekulationer om, hvem karaktererne var baseret på. +Lise kendte fx antikvitetshandler Mellerup, +der efter sigende stod model til Thummelumsen. +Hos Gustav Wied er han småkårsmanden, +der bla. er tjener i Ædedolkenes Klub. +Han vinder den store gevinst i lotteriet og køber barndomsgården tilbage, +men – typisk nok – finder han ikke lykken. + +Mellerup måtte finde sig i at være Thummelumsen, +og det var ikke værst for forretningen. +Men Gustav Wied kunne man ikke spørge, +for han tog livet af sig med cyankalium i 1914. +Den djævel, der fik ham til at skrive så skarpt, havde lange kløer. + +Ædedolkenes Klub fra Wied er kalkeret over en af Roskildes foreninger. +Og Lise og hendes søskende havde selv lejlighed til at overvære +deres festligheder ved haverestauranten Trægården +og lave nogle små numre, hvilket (igen) skaffede hende problemer med forældrene. + +[[!img roskildetraegaarden.jpg class="high" caption="Restauranten Trægaarden var ramme for bla. fester for Ædedolkenes Klub. Den lå tæt på Klostervang, hvor familien Jensen boede på et tidspunkt."]] + +Lise Nørgaard har indrømmet at en central person i Matador +faktisk er inspireret fra Roskilde, selvom han kun omtales. +Tante Møghes afdøde mand skal være inspireret af Fernando Møller (1854 – 1924), +der var grosserer og levemand med forkærlighed for hurtige heste. +Passende nok boede han i Algade 60 lige efter Hestetorvet, +ikke langt fra Lises første barndomshjem. + +I 1899 hørte Gustav Wied fra Antikvitetshandler Mellerup +at Fernando Møller ville leje sin førstesal ud, +og sørgede for at forfatter Agnes Henningsen og børnene kunne leje sig ind her. +Det var en anden kvinde, der overskred grænserne for det respektable, og hun gjorde det generationen før Lise. + +I slutningen af 1920’erne blev Lise og hendes søster +til tider sendt på visit hos enkefruen, +der fortalte historier om sin statelige mand og hans elskede heste. +Et minde om den passion ser man på den målskive, han fik lavet, +da han var blevet Fulglekonge år 1900, +hvor man ser ham i fuld fart med travhest og vogn. + +Lise voksede op med åbne øjne og ører i en by, +hvor der allerede var karakterer, historier, selskaber og sammenhænge. +Og det er den verden, hun har givet videre. + +[[!img fernando1900.jpg class="high" caption=""]] + +[[Fortsæt til beskrivelsen af byvandringen Madador på Algade – Lise Nørgaards Roskilde.|/roskildematador/]] + +## Kilder +Lise Nørgaard: Kun en Pige og De Sendte en Dame (selvbiografi i to bind) +Volmer – Portræt af en Samfundsstøtte (1970) +Matador (TV-serie, 1978-82) + +Brian Christensen: Mit Roskilde – 10 personligheder fortæller. (2011) +Eva Tønnesen: Gæve og grumme mænd i Roskilde, Årbog for Historisk Selskab, Roskilde (2018) + +[Gustav Wied Selskabet](https://www.gustavwiedselskabet.dk) +[Roskilde Fulgeskydningsselskab om Fernando Møller](https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/fuglekonger/index/140) + +Lotte Fang: Agnes Henningsen i Roskilde (1905) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel roskilde personer]] +[[!meta date="2023-01-09"]] diff --git a/vejviseren/matadorregler.mdwn b/vejviseren/matadorregler.mdwn deleted file mode 100644 index d236c167..00000000 --- a/vejviseren/matadorregler.mdwn +++ /dev/null @@ -1,96 +0,0 @@ -[[!meta title="Matadorudfordringen - Regler for at bringe spillet ud i gaderne."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img matadorudfregler.png class="blog" link="/vejviseren/matadorregler"]] - -Matadorudfordringen er et spil for hold à to til fire spillere. -Det bruger reglerne for Matador, men kræver at holdmedlemmer fysisk -bevæger sig til spillets adresser ude i virkeligheden. - -Spillet foregår 24.6. 2018 kl. 12.00 – ca. kl. 20.00. - -[[Læs mere...|/vejviseren/matadorregler]] - -""" -else=""" - -# Matadorudfordringen - spillets regler -[[!img matadorudfregler.png class="solo"]] - -Matadorudfordringen er et spil for hold à to til fire spillere. -Det bruger reglerne for Matador, men kræver at holdmedlemmer fysisk -bevæger sig til spillets adresser ude i virkeligheden. - -Spillet foregår 24.6. 2018 fra kl. 12.00 til ca. kl. 20.00. - -### [[Læs præsentationen af Matadorudfordringen.|/vejviseren/matadorudfordringen]] - -## Reglerne - -Holdet består af: - - * En holdkaptajn - * Et til tre markspillere - -*Startfelt* er Bastard Café, i Huset, Rådhusstræde 13. Caféen ligger i stuen. - -Holdkaptajnerne sidder ved brættet på Bastard Café, ruller terning, -modtager og bruger spilpenge, investerer i ejendomme osv. -Holdkaptajnen rykker også brikken på brættet … og her kommer den store forskel. - -[[!img triangelbar.jpg class="solo" caption="Et af felterne er Trianglen, hvor P.V. Jensen Klints ventehus 'Suppeterrinen' er et velkendt landemærke. I spillet kan det tænkes at holdspillerne skal her hen."]] - -### Den store forskel - -Trækket er ikke færdigt, før en markspiller når frem til stedet (fx Roskildevej) -og dokumenterer det på spillets Instagramkonto. - -Når dokumentation er modtaget af dommeren, kan Holdkaptajnen rulle igen. -Og atter skal markspillerne videre. Spillet går altså ikke tur efter tur, -men når en markspiller er nået frem, kan kaptajnen slå igen. -Afstanden kan være flere kilometer eller få hundrede meter, alt efter -hvor man er i byen. - - -[[!img allegade.jpg class="solo" caption="Grænsen mellem Lyserøde og Grønne adresser ligger ved Frederiksberg Runddel, der i øvrigt er firkantet."]] - -Hvis man fx står på Allégade i normal Matador og slår 5+2 med terningerne, -er det bare et lille ryk at flytte brikken frem til Bernstorffsvej. -Men markspilleren skal bevæge sig fysisk. Han beviser sin position ved at -sende et billede af et gadeskilt eller lignende til Instagramkontoen. - -Markspillerne kan gå samlet, være opdelt og samle og dele sig undervejs. -En markspiller kan afløse kaptajnen på Bastard Café i løbet af spillet, -så denne til gengæld bliver markspiller. - -### Stederne -Adresserne er de velkendte veje fra Matador. De forløber fra Rødovrevej -til Gammel Kongevej; og så fra Bernstorffsvej til Rådhuspladsen. -Hvis man vil se stederne i forvejen, kan man deltage i vores [[cykelture -over ruten søndag 17.6. og tirsdag 19.6. 2018.|/aabneture]] - -[[!img tuborgbygning.jpg class="solo" caption="Denne bygning ved Strandvejen kan bruges til at rykke hen til, hvis man slår sig til feltet Tuborg Squash. Bemærk i øvrigt at Vejviseren har nævnt flere produkter i omtalen af Matadorudfordringen, end vi vist har gjort i hele vores femårige eksistens."]] - -### De særlige felter -**Start** er Bastard Café, Huset i Magsstræde. -**Prøv Lykken:** Fx en kiosk hvor man kan købe Lotto. -**Skat:** Fx et af skattevæsenets kontorer, eller Skatteministeriet. -**Rederi:** tre af linjerne er Scandlines, fx Havneholmen, men alle rutefærger kan bruges. -**Fængsel:** Fx Politigården, Vestre Fængsel, Slutterigade. - -Det er dommeren - Ole Palnatoke Andersen - der skal godkende kreative påhit mht. at opfylde at ramme de særlige felter. - -### Tidsbegrænsning -Hver hele time betaler holdet 3.000 kr. til banken. Denne regel træder -i kraft under spillet på et tidspunkt, som dommeren bestemmer, -med den hensigt at spillet kan slutte senest kl. 20.00. - -### [[Læs mere om Matadorudfordringen|/vejviseren/matadorudfordringen]] -### [Link til Matadorudfordringens Facebookside](https://www.facebook.com/events/396142214128235) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2018-06-05"]] diff --git a/vejviseren/matadorregler/index.md b/vejviseren/matadorregler/index.md new file mode 100644 index 00000000..d236c167 --- /dev/null +++ b/vejviseren/matadorregler/index.md @@ -0,0 +1,96 @@ +[[!meta title="Matadorudfordringen - Regler for at bringe spillet ud i gaderne."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img matadorudfregler.png class="blog" link="/vejviseren/matadorregler"]] + +Matadorudfordringen er et spil for hold à to til fire spillere. +Det bruger reglerne for Matador, men kræver at holdmedlemmer fysisk +bevæger sig til spillets adresser ude i virkeligheden. + +Spillet foregår 24.6. 2018 kl. 12.00 – ca. kl. 20.00. + +[[Læs mere...|/vejviseren/matadorregler]] + +""" +else=""" + +# Matadorudfordringen - spillets regler +[[!img matadorudfregler.png class="solo"]] + +Matadorudfordringen er et spil for hold à to til fire spillere. +Det bruger reglerne for Matador, men kræver at holdmedlemmer fysisk +bevæger sig til spillets adresser ude i virkeligheden. + +Spillet foregår 24.6. 2018 fra kl. 12.00 til ca. kl. 20.00. + +### [[Læs præsentationen af Matadorudfordringen.|/vejviseren/matadorudfordringen]] + +## Reglerne + +Holdet består af: + + * En holdkaptajn + * Et til tre markspillere + +*Startfelt* er Bastard Café, i Huset, Rådhusstræde 13. Caféen ligger i stuen. + +Holdkaptajnerne sidder ved brættet på Bastard Café, ruller terning, +modtager og bruger spilpenge, investerer i ejendomme osv. +Holdkaptajnen rykker også brikken på brættet … og her kommer den store forskel. + +[[!img triangelbar.jpg class="solo" caption="Et af felterne er Trianglen, hvor P.V. Jensen Klints ventehus 'Suppeterrinen' er et velkendt landemærke. I spillet kan det tænkes at holdspillerne skal her hen."]] + +### Den store forskel + +Trækket er ikke færdigt, før en markspiller når frem til stedet (fx Roskildevej) +og dokumenterer det på spillets Instagramkonto. + +Når dokumentation er modtaget af dommeren, kan Holdkaptajnen rulle igen. +Og atter skal markspillerne videre. Spillet går altså ikke tur efter tur, +men når en markspiller er nået frem, kan kaptajnen slå igen. +Afstanden kan være flere kilometer eller få hundrede meter, alt efter +hvor man er i byen. + + +[[!img allegade.jpg class="solo" caption="Grænsen mellem Lyserøde og Grønne adresser ligger ved Frederiksberg Runddel, der i øvrigt er firkantet."]] + +Hvis man fx står på Allégade i normal Matador og slår 5+2 med terningerne, +er det bare et lille ryk at flytte brikken frem til Bernstorffsvej. +Men markspilleren skal bevæge sig fysisk. Han beviser sin position ved at +sende et billede af et gadeskilt eller lignende til Instagramkontoen. + +Markspillerne kan gå samlet, være opdelt og samle og dele sig undervejs. +En markspiller kan afløse kaptajnen på Bastard Café i løbet af spillet, +så denne til gengæld bliver markspiller. + +### Stederne +Adresserne er de velkendte veje fra Matador. De forløber fra Rødovrevej +til Gammel Kongevej; og så fra Bernstorffsvej til Rådhuspladsen. +Hvis man vil se stederne i forvejen, kan man deltage i vores [[cykelture +over ruten søndag 17.6. og tirsdag 19.6. 2018.|/aabneture]] + +[[!img tuborgbygning.jpg class="solo" caption="Denne bygning ved Strandvejen kan bruges til at rykke hen til, hvis man slår sig til feltet Tuborg Squash. Bemærk i øvrigt at Vejviseren har nævnt flere produkter i omtalen af Matadorudfordringen, end vi vist har gjort i hele vores femårige eksistens."]] + +### De særlige felter +**Start** er Bastard Café, Huset i Magsstræde. +**Prøv Lykken:** Fx en kiosk hvor man kan købe Lotto. +**Skat:** Fx et af skattevæsenets kontorer, eller Skatteministeriet. +**Rederi:** tre af linjerne er Scandlines, fx Havneholmen, men alle rutefærger kan bruges. +**Fængsel:** Fx Politigården, Vestre Fængsel, Slutterigade. + +Det er dommeren - Ole Palnatoke Andersen - der skal godkende kreative påhit mht. at opfylde at ramme de særlige felter. + +### Tidsbegrænsning +Hver hele time betaler holdet 3.000 kr. til banken. Denne regel træder +i kraft under spillet på et tidspunkt, som dommeren bestemmer, +med den hensigt at spillet kan slutte senest kl. 20.00. + +### [[Læs mere om Matadorudfordringen|/vejviseren/matadorudfordringen]] +### [Link til Matadorudfordringens Facebookside](https://www.facebook.com/events/396142214128235) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2018-06-05"]] diff --git a/vejviseren/matadorudfordringen.mdwn b/vejviseren/matadorudfordringen.mdwn deleted file mode 100644 index b7324319..00000000 --- a/vejviseren/matadorudfordringen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,119 +0,0 @@ -[[!meta title="Matadorudfordringen - Det klassiske spil udspillet i byens gader"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img matadorcover.png class="blog" link="/vejviseren/matadorudfordringen"]] - -Søndag d. 24. juni kl. 12.00 udfordrer forskellige hold hinanden i det kendte -brætspil Matador. I denne version skal brættets adresser dog besøges -rent fysisk i byen, før holdet kan spille videre på brættet. - -Som optakt til spillet tilbyder byvandring.nu et par cykelture, -der gennemgår ruten i Matador og fortæller om Københavns udvikling som storby. - -[[Læs mere...|/vejviseren/matadorudfordringen]] - -""" -else=""" - -# Matadorudfordringen - Det klassiske spil udspillet i byens gader -[[!img matadorcover.png class="solo" link="/vejviseren/matadorudfordringen"]] - -Søndag d. 24. juni kl. 12.00 udfordrer forskellige hold hinanden i det kendte -brætspil Matador. I denne version skal brættets adresser dog besøges -rent fysisk i byen, før holdet kan spille videre på brættet. - -Som optakt til spillet tilbyder byvandring.nu et par cykelture, -der gennemgår ruten i Matador og fortæller om Københavns udvikling som storby. - -Når holdet lander på fx Strandvejen, skal de skaffe fotografisk dokumentation -for, at en fra holdet har været ude i den rigtige geografi – 'ude på den -rigtige Strandvejen’, siger Ole Palnatoke Andersen begejstret. Han er -Spilguru (Game Guru) hos Bastard Café i Huset i Indre By, som lægger -lokaler til denne variant af det kendte brætspil. - -[[!img olepalnatoke.jpg class="solo" caption="Som spilguru på Bastard Café har Ole Palnatoke Andersen adgang til allehånde avancerede designs. Men han han har også en svaghed for gamle klassiere som Matador, samt en svaghed for af afprøve et spil under specielle forhold."]] - -Spillet vil foregå i *Bastard Café* i stueetagen i Magsstræde og spilles -normalt af *Holdkaptajnerne*. Slå terninger, købe grunde, bygge huse ifølge -spillets regler. De adresser, der rammes på brættet skal også besøges i -den københavnske geografi af *Markspillerne*. Foto-dokumentationen fra -gaderne uploades til en instagram-profil og først derefter kan spillerne -omkring brættet spille videre mod nye adresser. - -Ole Palnatoke Andersen anbefaler at der er mindst to markspillere -for hyggens skyld. Men det er muligt at skifte roller undervejs, når -man når tilbage Indre By ovenpå en tur byen rundt. - -[[!img hellerupbank.jpg class="solo" caption="Når man kommer om til Hellerup er grundene blevet dyre, og spillets kapitalistiske væsen viser sig."]] - -[[Læs mere om regler og procedurer i Matador-udfordringen.|/vejviseren/matadorregler/]] ---- - -### Geografiske krøller -Geografien i Matador er mærkværdig, med et pludseligt spring fra Allégade -på Frederiksberg til Bernstorffsvej i Gentofte Kommune. Slår Kaptajnen så -6 med terningerne, skal man gå til Prøv Lykken (fx en spillekiosk). -Derfra vil et slag på 7 sende markspillerne til Østergade på Strøget; -hvor en 8’er betyder at de skal gå i fængsel. - -Og der er selvfølgelig et sted at gå i fængsel og regler for at komme fri igen. - -### Tilmelding: - - 1. [Skriv en kommentar på Facebook-eventet.](https://www.facebook.com/events/396142214128235) - 2. Hvis du ikke bruger Facebook, så skriv til *ole [@] bastardcafe.dk.* - 3. Men det er bedst at skrive på Facebook-eventet. - -### Cykelture til dokumentation - -Byvandring gennemgår ruten metodisk på et par cykelture, der foregår -**søndag 17.6. kl. 15.00 – 18.30 og tirsdag 19.6. kl. 18.00 – 21.30.** -Turene følger adresserne på brættet i rækkefølge, og undervejs -fortæller Paul Hartvigson om København, byens forstæder og hvad der -har styret byens udvikling. - -[[!img matadorcykelrute.png class="solo" caption="Cykelruten på inspektionsturen er 22,5 km. lang. Der er indlagt tid til at drikke vand, samt at ringe fra Frederiksberg og bestille mad fra Pizzeria Lalucci på Bernstorffsvej."]] - -Turene har tre etaper: - - 1. Rødovrevej – Gammel Kongevej (6 km). Det er felt 2 – 15 på brættet. - 2. Mellemstykke fra Frederiksberg til Hellerup. - 3. Bernstorffsvej – Rådhuspladsen (9 km). Det er felt 17 – 40 på brættet. - -Turene slutter i Bastard Café, som er *Start*. - -[Få billet til cykelturen 17.6. kl. 15.00.](https://billetto.dk/en/e/byvandring-nu-matador-cykeltur-rodovrevej-frederiksberg-hellerup-radhuspladsen-tickets-293943/) -[Få Billet til cykelturen 19.6. kl. 18.00.](https://billetto.dk/en/e/byvandring-nu-matador-cykeltur-rodovrevej-frederiksberg-hellerup-radhuspladsen-tickets-293944/) - -Paul Hartvigson vil gerne støtte op om denne anderledes oplevelse af byen. -Holdet på farten kommer til at opleve geografien på en helt anden måde. -De skal finde genveje, og styre uden om traffik, og kommer nye steder hen. - -Når man rammer et specialfelt er der mulighed for fortolkning. -Prøv Lykken kræver bare man finder fx en kiosk der sælger Lotto, -en bodega med en enarmet tyveknægt osv. Skal man betale indhkomstskat -kan man opsøge Skat på Østerbro, på Havneholmen eller fx i Skatteministeriet -på Christianshavn. Det er Ole Palnatoke Andersen der skal sige god for de -intiutive og kreative løsninger. - -[[!img damhuscasino.jpg class="solo" caption="Hvis man står i Rødovre eller Hvidovre og rammer en Prøv Lykken, så kan spillehallen i det nu nedlagte Damhus Tivoli anvendes."]] - -Da Matador blev lanceret på dansk i 1936, indgik kun adresser i Rødovre, -Hvidovre, Valby, Frederiksberg, indre By og Hellerup. De adresser er -stadig de eneste, der optræder på brættet. Ikke noget Vesterbro, Nørrebro -og Amager. Det kan derfor blive en fysisk udfordring for spilleren i marken, -når spillerne ved brættet springer fra Rødovre til Hellerup. -’Der bliver nok brug for en cykel’, mener både Paul Hartvigson -og overdommeren Ole Palnatoke Andersen fra Bastard Café. - -Vær med til premieren på Matador-udfordringen d. 24. juni kl. 12 -på Bastard Cafe i Huset i Magstræde – eller følg løjerne på facebook og instagram. - -[Link til Matadorudfordringen på Facebook](https://www.facebook.com/events/396142214128235) -[Link til Matadorudfordringens Instagramkonto](https://www.instagram.com/matadorudfordringen/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2018-06-06"]] diff --git a/vejviseren/matadorudfordringen/index.md b/vejviseren/matadorudfordringen/index.md new file mode 100644 index 00000000..b7324319 --- /dev/null +++ b/vejviseren/matadorudfordringen/index.md @@ -0,0 +1,119 @@ +[[!meta title="Matadorudfordringen - Det klassiske spil udspillet i byens gader"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img matadorcover.png class="blog" link="/vejviseren/matadorudfordringen"]] + +Søndag d. 24. juni kl. 12.00 udfordrer forskellige hold hinanden i det kendte +brætspil Matador. I denne version skal brættets adresser dog besøges +rent fysisk i byen, før holdet kan spille videre på brættet. + +Som optakt til spillet tilbyder byvandring.nu et par cykelture, +der gennemgår ruten i Matador og fortæller om Københavns udvikling som storby. + +[[Læs mere...|/vejviseren/matadorudfordringen]] + +""" +else=""" + +# Matadorudfordringen - Det klassiske spil udspillet i byens gader +[[!img matadorcover.png class="solo" link="/vejviseren/matadorudfordringen"]] + +Søndag d. 24. juni kl. 12.00 udfordrer forskellige hold hinanden i det kendte +brætspil Matador. I denne version skal brættets adresser dog besøges +rent fysisk i byen, før holdet kan spille videre på brættet. + +Som optakt til spillet tilbyder byvandring.nu et par cykelture, +der gennemgår ruten i Matador og fortæller om Københavns udvikling som storby. + +Når holdet lander på fx Strandvejen, skal de skaffe fotografisk dokumentation +for, at en fra holdet har været ude i den rigtige geografi – 'ude på den +rigtige Strandvejen’, siger Ole Palnatoke Andersen begejstret. Han er +Spilguru (Game Guru) hos Bastard Café i Huset i Indre By, som lægger +lokaler til denne variant af det kendte brætspil. + +[[!img olepalnatoke.jpg class="solo" caption="Som spilguru på Bastard Café har Ole Palnatoke Andersen adgang til allehånde avancerede designs. Men han han har også en svaghed for gamle klassiere som Matador, samt en svaghed for af afprøve et spil under specielle forhold."]] + +Spillet vil foregå i *Bastard Café* i stueetagen i Magsstræde og spilles +normalt af *Holdkaptajnerne*. Slå terninger, købe grunde, bygge huse ifølge +spillets regler. De adresser, der rammes på brættet skal også besøges i +den københavnske geografi af *Markspillerne*. Foto-dokumentationen fra +gaderne uploades til en instagram-profil og først derefter kan spillerne +omkring brættet spille videre mod nye adresser. + +Ole Palnatoke Andersen anbefaler at der er mindst to markspillere +for hyggens skyld. Men det er muligt at skifte roller undervejs, når +man når tilbage Indre By ovenpå en tur byen rundt. + +[[!img hellerupbank.jpg class="solo" caption="Når man kommer om til Hellerup er grundene blevet dyre, og spillets kapitalistiske væsen viser sig."]] + +[[Læs mere om regler og procedurer i Matador-udfordringen.|/vejviseren/matadorregler/]] +--- + +### Geografiske krøller +Geografien i Matador er mærkværdig, med et pludseligt spring fra Allégade +på Frederiksberg til Bernstorffsvej i Gentofte Kommune. Slår Kaptajnen så +6 med terningerne, skal man gå til Prøv Lykken (fx en spillekiosk). +Derfra vil et slag på 7 sende markspillerne til Østergade på Strøget; +hvor en 8’er betyder at de skal gå i fængsel. + +Og der er selvfølgelig et sted at gå i fængsel og regler for at komme fri igen. + +### Tilmelding: + + 1. [Skriv en kommentar på Facebook-eventet.](https://www.facebook.com/events/396142214128235) + 2. Hvis du ikke bruger Facebook, så skriv til *ole [@] bastardcafe.dk.* + 3. Men det er bedst at skrive på Facebook-eventet. + +### Cykelture til dokumentation + +Byvandring gennemgår ruten metodisk på et par cykelture, der foregår +**søndag 17.6. kl. 15.00 – 18.30 og tirsdag 19.6. kl. 18.00 – 21.30.** +Turene følger adresserne på brættet i rækkefølge, og undervejs +fortæller Paul Hartvigson om København, byens forstæder og hvad der +har styret byens udvikling. + +[[!img matadorcykelrute.png class="solo" caption="Cykelruten på inspektionsturen er 22,5 km. lang. Der er indlagt tid til at drikke vand, samt at ringe fra Frederiksberg og bestille mad fra Pizzeria Lalucci på Bernstorffsvej."]] + +Turene har tre etaper: + + 1. Rødovrevej – Gammel Kongevej (6 km). Det er felt 2 – 15 på brættet. + 2. Mellemstykke fra Frederiksberg til Hellerup. + 3. Bernstorffsvej – Rådhuspladsen (9 km). Det er felt 17 – 40 på brættet. + +Turene slutter i Bastard Café, som er *Start*. + +[Få billet til cykelturen 17.6. kl. 15.00.](https://billetto.dk/en/e/byvandring-nu-matador-cykeltur-rodovrevej-frederiksberg-hellerup-radhuspladsen-tickets-293943/) +[Få Billet til cykelturen 19.6. kl. 18.00.](https://billetto.dk/en/e/byvandring-nu-matador-cykeltur-rodovrevej-frederiksberg-hellerup-radhuspladsen-tickets-293944/) + +Paul Hartvigson vil gerne støtte op om denne anderledes oplevelse af byen. +Holdet på farten kommer til at opleve geografien på en helt anden måde. +De skal finde genveje, og styre uden om traffik, og kommer nye steder hen. + +Når man rammer et specialfelt er der mulighed for fortolkning. +Prøv Lykken kræver bare man finder fx en kiosk der sælger Lotto, +en bodega med en enarmet tyveknægt osv. Skal man betale indhkomstskat +kan man opsøge Skat på Østerbro, på Havneholmen eller fx i Skatteministeriet +på Christianshavn. Det er Ole Palnatoke Andersen der skal sige god for de +intiutive og kreative løsninger. + +[[!img damhuscasino.jpg class="solo" caption="Hvis man står i Rødovre eller Hvidovre og rammer en Prøv Lykken, så kan spillehallen i det nu nedlagte Damhus Tivoli anvendes."]] + +Da Matador blev lanceret på dansk i 1936, indgik kun adresser i Rødovre, +Hvidovre, Valby, Frederiksberg, indre By og Hellerup. De adresser er +stadig de eneste, der optræder på brættet. Ikke noget Vesterbro, Nørrebro +og Amager. Det kan derfor blive en fysisk udfordring for spilleren i marken, +når spillerne ved brættet springer fra Rødovre til Hellerup. +’Der bliver nok brug for en cykel’, mener både Paul Hartvigson +og overdommeren Ole Palnatoke Andersen fra Bastard Café. + +Vær med til premieren på Matador-udfordringen d. 24. juni kl. 12 +på Bastard Cafe i Huset i Magstræde – eller følg løjerne på facebook og instagram. + +[Link til Matadorudfordringen på Facebook](https://www.facebook.com/events/396142214128235) +[Link til Matadorudfordringens Instagramkonto](https://www.instagram.com/matadorudfordringen/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2018-06-06"]] diff --git a/vejviseren/mellemrum2014.mdwn b/vejviseren/mellemrum2014.mdwn deleted file mode 100644 index abda4aac..00000000 --- a/vejviseren/mellemrum2014.mdwn +++ /dev/null @@ -1,54 +0,0 @@ -[[!meta title="Vi anbefaler: Mellemrum Festival i Sydhavnen, fra 15. maj 2014"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img MELEMRUMsydhavnen_-_grafik_Nete_Banke_Imperiet.jpg class="blog" link="/vejviseren/mellemrum2014"]] - -Byvandring.nu anbefaler Mellemrum Festival i Sydhavnen. Det er byvandringer med performance, som giver intense oplevelser af kendte og ukendte steder i byen. - -[[Læs mere...|/vejviseren/mellemrum2014]] - -""" -else=""" - -# Intense oplevelser ved Mellerum i Sydhavnen - -Byvandring.nu anbefaler Mellemrum Festival, der udforsker Sydhavnen i maj 2014 - via byvandringer med performance. -Det giver intense oplevelser af kendte og ukendte steder i byen. - -[[!img MELEMRUMsydhavnen_-_grafik_Nete_Banke_Imperiet.jpg class="solo"]] - -Ni kunstnere/-grupper giver hver deres fortolkning af Det personligt udvalgt sted i Sydhavnen. 20 lokale spiller med. Og tre byvandringer bliver til. - -15-18 maj er vandrignen morgen fra 7.00-8.00 -22-25 maj er vandringen middag fra 13.00-14.00 -29 maj – 1 juni er vandringen aften, fra 21.30-22.30 - -Vandringerne færdes forskellige steder og har forskelligt indhold. - -[[!img MELLEMRUMsydhavnen_-_photo_by_Per_Morten_Abrahamsen.jpg class="solo"]] - -Jeg har deltaget I Mellemrum på Nørrebro I 2010 og på Vesterbro I 2012. -Det skaber intense oplevelser af kendte og ukendte rum, og jeg kan varmt kan anbefale det. -Så meget som jeg nu kan anbefale at stå op kl. 6.00 på en våd maj morgen for at tage ud i Sydhavnen. - -[Læs på og bestil billetter på Mellemrums egen hjemmeside](http://www.mellemrum.info/) - -## Mellemrum beskriver Sydhavnen - -For bare 85 år siden gik indbyggerne under navnet udensogns beboere og først i 1944 fik de eget postdistrikt. -Med den tunge industris indtog forvandledes dette ingenmandsland til „arbejderklassens Hellerup”. -Og med dens exit blev Sydhavnen til „socialt belastet bydel”. -Men hverken det første eller det sidste har formået at gøre kål på de resistente lommer -af anarkistisk foretagsomhed, som fra tidernes morgen har præget området. -Det her er mulighedernes land. Det er her, der er plads til selvbyggere, skrothandlere, -husbådsaktivister, tuskhandel, ulovligt fiskeri og kioskejere der „ikke er medlem af moms”. -Om end det ind imellem holder hårdt. Seneste udfordring kom da TDC’s prestigefyldte kontordomicil -med et halehæng af glaspaladser, indtog Sluseholmen. Nye frontlinier kridtes op. -I Sydhavnen er grænser, regler, rettigheder og identitet konstant til forhandling. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] - -[[!meta date="2014-05-05"]] diff --git a/vejviseren/mellemrum2014/index.md b/vejviseren/mellemrum2014/index.md new file mode 100644 index 00000000..abda4aac --- /dev/null +++ b/vejviseren/mellemrum2014/index.md @@ -0,0 +1,54 @@ +[[!meta title="Vi anbefaler: Mellemrum Festival i Sydhavnen, fra 15. maj 2014"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img MELEMRUMsydhavnen_-_grafik_Nete_Banke_Imperiet.jpg class="blog" link="/vejviseren/mellemrum2014"]] + +Byvandring.nu anbefaler Mellemrum Festival i Sydhavnen. Det er byvandringer med performance, som giver intense oplevelser af kendte og ukendte steder i byen. + +[[Læs mere...|/vejviseren/mellemrum2014]] + +""" +else=""" + +# Intense oplevelser ved Mellerum i Sydhavnen + +Byvandring.nu anbefaler Mellemrum Festival, der udforsker Sydhavnen i maj 2014 - via byvandringer med performance. +Det giver intense oplevelser af kendte og ukendte steder i byen. + +[[!img MELEMRUMsydhavnen_-_grafik_Nete_Banke_Imperiet.jpg class="solo"]] + +Ni kunstnere/-grupper giver hver deres fortolkning af Det personligt udvalgt sted i Sydhavnen. 20 lokale spiller med. Og tre byvandringer bliver til. + +15-18 maj er vandrignen morgen fra 7.00-8.00 +22-25 maj er vandringen middag fra 13.00-14.00 +29 maj – 1 juni er vandringen aften, fra 21.30-22.30 + +Vandringerne færdes forskellige steder og har forskelligt indhold. + +[[!img MELLEMRUMsydhavnen_-_photo_by_Per_Morten_Abrahamsen.jpg class="solo"]] + +Jeg har deltaget I Mellemrum på Nørrebro I 2010 og på Vesterbro I 2012. +Det skaber intense oplevelser af kendte og ukendte rum, og jeg kan varmt kan anbefale det. +Så meget som jeg nu kan anbefale at stå op kl. 6.00 på en våd maj morgen for at tage ud i Sydhavnen. + +[Læs på og bestil billetter på Mellemrums egen hjemmeside](http://www.mellemrum.info/) + +## Mellemrum beskriver Sydhavnen + +For bare 85 år siden gik indbyggerne under navnet udensogns beboere og først i 1944 fik de eget postdistrikt. +Med den tunge industris indtog forvandledes dette ingenmandsland til „arbejderklassens Hellerup”. +Og med dens exit blev Sydhavnen til „socialt belastet bydel”. +Men hverken det første eller det sidste har formået at gøre kål på de resistente lommer +af anarkistisk foretagsomhed, som fra tidernes morgen har præget området. +Det her er mulighedernes land. Det er her, der er plads til selvbyggere, skrothandlere, +husbådsaktivister, tuskhandel, ulovligt fiskeri og kioskejere der „ikke er medlem af moms”. +Om end det ind imellem holder hårdt. Seneste udfordring kom da TDC’s prestigefyldte kontordomicil +med et halehæng af glaspaladser, indtog Sluseholmen. Nye frontlinier kridtes op. +I Sydhavnen er grænser, regler, rettigheder og identitet konstant til forhandling. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] + +[[!meta date="2014-05-05"]] diff --git a/vejviseren/metro.mdwn b/vejviseren/metro.mdwn deleted file mode 100644 index 6aac14a3..00000000 --- a/vejviseren/metro.mdwn +++ /dev/null @@ -1,208 +0,0 @@ -[[!meta title="17 ture med Metroringen i midten - Metrovandringer i efterår 2019 - forår 2020"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img metroringgrafik.jpg class="blog" link="metro"]] - -Vi kommer rundt i København og på Frederiksberg -med ture fra stationerne i den nye Cityring. -Og der er ikke ekstra gebyr. - -[[Læs mere...|metro]] - -""" -else=""" - -# 17 ture med Metroen i Midten - Metrovandringer i efterår 2019 - forår 2020 - -[[!img metroringgrafik.jpg class="solo" size="500x"]] - -Søndag 28.9. åbner den nye Metro Cityring på Frederiksberg og i København, -og skaber nye veje i storbyen. -Frem til foråret 2020 lancerer vi åbne byvandringer fra samtlige stationer i den nye Metroring. - -# Metrogarantierne fra byvandring.nu: -## Aldrig overfyldte ture -## Ingen tillæg i pris - -## Klippekort -Til gengæld kan man købe et KLIPPEKORT til 9 ture for 500 kr. -Man kan tage en gæst med for et klip i kortet. -Med to kort kan man nå alle 17 ture, og have én til overs. -Man kan købe klippekortet ved at [skrive til - -[[!template id=note text="""Svaret på quizzen fra folderen er SANGFRØEN. Dette er ikke et eventyr af H.C. Andersen."""]] - -Det er i øvrigt ikke ture MED metroen, -men ture der STARTER fra de nye stationer og går ud i byens hjørner. -Det vil lede til en kraftig udvidelse af rutenettet på Byvandring.nu. - -## Links til Metroen – Artikler om metroen og beslægtede emner - -Der er helt nye ture som Kemi og Kager fra Vibenshus Runddel, -Middelaldervandring fra Rådhuspladsen og varianter af eksisterende ture -som Ind med 4-toget og Udfordringen. -Den sidste tur, der går ud fra Nørrebro Metro, -omhandler et område der i forvejen er ret spændende -og vil blive endnu mere broget af den øgede trafik. - -Og vi er altid klar til at lave en ny tur på bestilling - -[[Hent programmet (PDF)|metro_oktober.pdf]] - -[[!toc levels=2 startlevel=2]] - -Vi følger med i Metroen og i, hvad den fører med sig. -Det skriver vi om hen ad vejen, som det sker. -Hvad betyden den for byliv og boligpriser? -Hvilken rolle spiller den i byens overordnede økonomi? -Og hvad var det for forlydender om stoffer, om sabotage og spøgeri? - -[[!img runddelcykler.jpg class="solo" caption="Udsigten fra Nørrebro Runddel Station, hvad der engang var hjørnet af Assistens Kirkegård"]] - -[[!inline pages="tagged(metro) and tagged(artikel) and !tagged(ture)"]] - -[[!img metro_oktober.jpg class="solo" link="none"]] - -## Ture fra Metroringen, efterår 2019 - -## Prolog for metrovandringerne - -### Lør. 28.9. kl. 15. Metrovandring Prolog Islands Brygge - Amagerbro -Prologen på vore ture på METRORINGEN går fra Islands Brygge til Amager. -Helt op i 1970’erne var Bryggen forbundet med Amagerbro ad en jordsti, -hvor Njalsgade i dag fortsætter forbi Københavns Universitet. -Det var et militært område med Artilleriet og Seruminstituttet. -Vi går ad denne farlige vej og dens eksplosive historie. -Med Lone Jepsen. -**Mødested**: Islands Brygge St. (Njalsgade). -**Tid**: Lørdag 28.9. kl. 15.00-17.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrotur-med-byvandring-nu-prolog-islands-brygge-amagerbro-billetter-376002/) - ---- - -## Metrovandringer i oktober - -### Søn. 6.10. kl. 14. Metrovandring - Ind med 4-toget -Jernbanen og kvæghandelen lagde fundamentet for et farligt og festligt kvarter. -Det brogede rygte hænger ved, selvom Halmtorvet er blevet pænt, -og Kødbyen kulturel. -Vi går om de hjørner, hvor gammelt møder nyt, -og hører om Istedgade har overgivet sig. -Med Thomas Warburg. -**Mødested**: Foran Metro Hovedbanegården, Stampesgade. -**Tid**: Søndag 6.10. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-ind-med-4-toget-med-thomas-warburg-billetter-376038/) -[[Til turbeskrivelsen|/indre_vesterbro/]] - ---- - -### Lør. 12.10. kl. 14. Metrovandring - To Byer - fra Frederiksberg til Vesterbro -De landlige omgivelser på Frederiksberg -udviklede sig til villakvarterer for de absolut rigeste, -mens naboerne i København fik tæt spekulationsbyggeri til arbejderklassen. -Vi hører både om guldalderen og det moderne gennembrud i 1800-tallet, -om hierarkier og rigdom i 1900-tallet -og om socialpolitik til gadens folk i starten af det nye årtusinde. -Med Thomas Warburg. -**Mødested**: Foran Metro Frederiksberg Allé, hjørnet af Platanvej. -**Tid**: Lørdag 12.10. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-to-byer-fra-frederiksberg-til-vesterbro-med-thomas-warburg-billetter-376028/) - ---- - -### Søn. 20.10. kl. 14. Metrovandring Vibenhus - Kemi og kager -På opdagelse i kvarteret omkring Vibenhus Runddel, -hvor boliger og industri engang lå dør om dør. -Med Morten Lander Andersen. -**Mødested**: Vibenhus Runddel Metroplads, Jagtvej. -**Tid**: Søndag 20.10. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandrig-med-byvandring-nu-vibenhus-runddel-kemi-og-kager-med-morten-lander-andersen-billetter-376057/) - ---- - -### Lør. 26.10. kl. 14. Metroevent Trianglen - Fælledparken i År og Tal -Fælledparken blev indviet i 1909, men området er fuld af historier før det. -Vi går i dybden med Fælledparkens historie, fra bronzealderen til efter anden halvleg. -Få en guidet tur og fortsæt efterforskningen med vores udleverede hæfte. -Vind den forsvundne landsby, og regn ud, hvor Struensee mistede hovedet. -Begivenheden er særligt rettet mod familier. -Med Paul Hartvigson, Morten Lander Andersen og flere andre guider. -**Mødested**: Trianglen Metro, indgangen til Fælledparken. -**Tid**: Lørdag 26.10. kl. 14.00-17.00. -**Pris**: gratis. -[Tilmeld på Billetto](https://billetto.dk/e/faelledparken-i-ar-og-tal-billetter-386287) - ---- - -## Metrovandringer i november - -### Lør. 2.11. kl. 13. Metrovandring Enghave Station - Ydre Vesterbro med Sorte Hest -Ydre Vesterbro i Københavns gamle udkant. -Hør om Hvide, Grønne, Gule Hest - og Sorte Hest der findes endnu. -Mød Lenin mellem lejekasernerne, -følg livet i Barndommens Gade -og kom til fest i Folkets Hus. -Vi hører om slummen der forsvandt, og kigger ind i baggårde der endnu findes. -Med Thomas Warburg. -**Mødested**: Enghave Metro Stationsplads, Enghave Plads. -**Tid**: Lørdag 2.11. kl. 13.00-15.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-enghave-station-ydre-vesterbro-med-sorte-hest-med-thomas-warburg-billetter-376046/) -[[Til turbeskrivelsen|/ydre_vesterbro]] - ---- - -### Søn. 10.11. kl. 13. Metrovandring Rådhuspladsen - Middelalderens København -Turen handler om hvad der er nede under os, -og som arkæologerne bringer frem. -Ikke mindst metrobyggeriet har ændret på opfattelsen af forhistorien, -men historien om Københavns middelalder er fuld af mørke huller. -Med Morten Lander Andersen. -**Mødested**: Dragespringvandet, Rådhuspladsen. -**Tid**: Søndag 10.11. kl. 13.00-15.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-radhuspladsen-middelalderens-kobenhavn-med-morten-lander-andersen-billetter-376040/) -[[Til turbeskrivelsen|/middelaldertur]] - ---- - -### Lør. 16.11. kl. 14. Metrovandring Marmorkirken Metro - Kongens København -Vi møder både monarker og matroser i denne vandring i det fornemme København. -Fra "Borgen" og til Kongens Nytorv med dets flotte facader. -Vejen går videre gennem Nyhavns krinkelkroge og skipperskrøner -og frem til palæerne i Frederiksstaden. -Ikke mindst dem omkring Amalienborg Slotsplads. -Med Lone Jepsen. -**Mødested**: Marmorkirken Metroplads, Marmorkirken. -**Tid**: Lørdag 16.11. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-marmorkirken-metro-kongens-kobenhavn-med-lone-jespen-billetter-376051/) -[[Til turbeskrivelsen|/kongens_kbh/]] - ---- - -### Lør. 23.11. kl. 14. Metrovandring Nørrebro - Udfordringen -Byen lever for fuld udblæsning, hvor Nørrebro møder Nordvest. -Det er et område med udfordringer til øjet – og det er her byen udvikler sig. -Globale impulser på gadeplan – og særpræget udstyr fra hele verden i Superkilen. -Mød udfordringen og tag pulsen på København af i dag og af i morgen. -Med Paul Hartvigson. -**Mødested**: Nørrebro Station. -**Tid**: Lørdag 23.11. kl. 14.00-16.00. -**Pris**: 100 kr. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-norrebro-metro-udfordringen-med-paul-hartvigson-billetter-376049/) -[[Til turbeskrivelsen|/udfordringen-tur]] - -[[!img skjoldsplads.jpg class="solo" caption="Bossanova ved Skjolds Plads."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-09-19"]] -[[!meta name="Paul Hartvigson"]] diff --git a/vejviseren/metro/index.md b/vejviseren/metro/index.md new file mode 100644 index 00000000..6aac14a3 --- /dev/null +++ b/vejviseren/metro/index.md @@ -0,0 +1,208 @@ +[[!meta title="17 ture med Metroringen i midten - Metrovandringer i efterår 2019 - forår 2020"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img metroringgrafik.jpg class="blog" link="metro"]] + +Vi kommer rundt i København og på Frederiksberg +med ture fra stationerne i den nye Cityring. +Og der er ikke ekstra gebyr. + +[[Læs mere...|metro]] + +""" +else=""" + +# 17 ture med Metroen i Midten - Metrovandringer i efterår 2019 - forår 2020 + +[[!img metroringgrafik.jpg class="solo" size="500x"]] + +Søndag 28.9. åbner den nye Metro Cityring på Frederiksberg og i København, +og skaber nye veje i storbyen. +Frem til foråret 2020 lancerer vi åbne byvandringer fra samtlige stationer i den nye Metroring. + +# Metrogarantierne fra byvandring.nu: +## Aldrig overfyldte ture +## Ingen tillæg i pris + +## Klippekort +Til gengæld kan man købe et KLIPPEKORT til 9 ture for 500 kr. +Man kan tage en gæst med for et klip i kortet. +Med to kort kan man nå alle 17 ture, og have én til overs. +Man kan købe klippekortet ved at [skrive til + +[[!template id=note text="""Svaret på quizzen fra folderen er SANGFRØEN. Dette er ikke et eventyr af H.C. Andersen."""]] + +Det er i øvrigt ikke ture MED metroen, +men ture der STARTER fra de nye stationer og går ud i byens hjørner. +Det vil lede til en kraftig udvidelse af rutenettet på Byvandring.nu. + +## Links til Metroen – Artikler om metroen og beslægtede emner + +Der er helt nye ture som Kemi og Kager fra Vibenshus Runddel, +Middelaldervandring fra Rådhuspladsen og varianter af eksisterende ture +som Ind med 4-toget og Udfordringen. +Den sidste tur, der går ud fra Nørrebro Metro, +omhandler et område der i forvejen er ret spændende +og vil blive endnu mere broget af den øgede trafik. + +Og vi er altid klar til at lave en ny tur på bestilling + +[[Hent programmet (PDF)|metro_oktober.pdf]] + +[[!toc levels=2 startlevel=2]] + +Vi følger med i Metroen og i, hvad den fører med sig. +Det skriver vi om hen ad vejen, som det sker. +Hvad betyden den for byliv og boligpriser? +Hvilken rolle spiller den i byens overordnede økonomi? +Og hvad var det for forlydender om stoffer, om sabotage og spøgeri? + +[[!img runddelcykler.jpg class="solo" caption="Udsigten fra Nørrebro Runddel Station, hvad der engang var hjørnet af Assistens Kirkegård"]] + +[[!inline pages="tagged(metro) and tagged(artikel) and !tagged(ture)"]] + +[[!img metro_oktober.jpg class="solo" link="none"]] + +## Ture fra Metroringen, efterår 2019 + +## Prolog for metrovandringerne + +### Lør. 28.9. kl. 15. Metrovandring Prolog Islands Brygge - Amagerbro +Prologen på vore ture på METRORINGEN går fra Islands Brygge til Amager. +Helt op i 1970’erne var Bryggen forbundet med Amagerbro ad en jordsti, +hvor Njalsgade i dag fortsætter forbi Københavns Universitet. +Det var et militært område med Artilleriet og Seruminstituttet. +Vi går ad denne farlige vej og dens eksplosive historie. +Med Lone Jepsen. +**Mødested**: Islands Brygge St. (Njalsgade). +**Tid**: Lørdag 28.9. kl. 15.00-17.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrotur-med-byvandring-nu-prolog-islands-brygge-amagerbro-billetter-376002/) + +--- + +## Metrovandringer i oktober + +### Søn. 6.10. kl. 14. Metrovandring - Ind med 4-toget +Jernbanen og kvæghandelen lagde fundamentet for et farligt og festligt kvarter. +Det brogede rygte hænger ved, selvom Halmtorvet er blevet pænt, +og Kødbyen kulturel. +Vi går om de hjørner, hvor gammelt møder nyt, +og hører om Istedgade har overgivet sig. +Med Thomas Warburg. +**Mødested**: Foran Metro Hovedbanegården, Stampesgade. +**Tid**: Søndag 6.10. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-ind-med-4-toget-med-thomas-warburg-billetter-376038/) +[[Til turbeskrivelsen|/indre_vesterbro/]] + +--- + +### Lør. 12.10. kl. 14. Metrovandring - To Byer - fra Frederiksberg til Vesterbro +De landlige omgivelser på Frederiksberg +udviklede sig til villakvarterer for de absolut rigeste, +mens naboerne i København fik tæt spekulationsbyggeri til arbejderklassen. +Vi hører både om guldalderen og det moderne gennembrud i 1800-tallet, +om hierarkier og rigdom i 1900-tallet +og om socialpolitik til gadens folk i starten af det nye årtusinde. +Med Thomas Warburg. +**Mødested**: Foran Metro Frederiksberg Allé, hjørnet af Platanvej. +**Tid**: Lørdag 12.10. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-to-byer-fra-frederiksberg-til-vesterbro-med-thomas-warburg-billetter-376028/) + +--- + +### Søn. 20.10. kl. 14. Metrovandring Vibenhus - Kemi og kager +På opdagelse i kvarteret omkring Vibenhus Runddel, +hvor boliger og industri engang lå dør om dør. +Med Morten Lander Andersen. +**Mødested**: Vibenhus Runddel Metroplads, Jagtvej. +**Tid**: Søndag 20.10. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandrig-med-byvandring-nu-vibenhus-runddel-kemi-og-kager-med-morten-lander-andersen-billetter-376057/) + +--- + +### Lør. 26.10. kl. 14. Metroevent Trianglen - Fælledparken i År og Tal +Fælledparken blev indviet i 1909, men området er fuld af historier før det. +Vi går i dybden med Fælledparkens historie, fra bronzealderen til efter anden halvleg. +Få en guidet tur og fortsæt efterforskningen med vores udleverede hæfte. +Vind den forsvundne landsby, og regn ud, hvor Struensee mistede hovedet. +Begivenheden er særligt rettet mod familier. +Med Paul Hartvigson, Morten Lander Andersen og flere andre guider. +**Mødested**: Trianglen Metro, indgangen til Fælledparken. +**Tid**: Lørdag 26.10. kl. 14.00-17.00. +**Pris**: gratis. +[Tilmeld på Billetto](https://billetto.dk/e/faelledparken-i-ar-og-tal-billetter-386287) + +--- + +## Metrovandringer i november + +### Lør. 2.11. kl. 13. Metrovandring Enghave Station - Ydre Vesterbro med Sorte Hest +Ydre Vesterbro i Københavns gamle udkant. +Hør om Hvide, Grønne, Gule Hest - og Sorte Hest der findes endnu. +Mød Lenin mellem lejekasernerne, +følg livet i Barndommens Gade +og kom til fest i Folkets Hus. +Vi hører om slummen der forsvandt, og kigger ind i baggårde der endnu findes. +Med Thomas Warburg. +**Mødested**: Enghave Metro Stationsplads, Enghave Plads. +**Tid**: Lørdag 2.11. kl. 13.00-15.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-enghave-station-ydre-vesterbro-med-sorte-hest-med-thomas-warburg-billetter-376046/) +[[Til turbeskrivelsen|/ydre_vesterbro]] + +--- + +### Søn. 10.11. kl. 13. Metrovandring Rådhuspladsen - Middelalderens København +Turen handler om hvad der er nede under os, +og som arkæologerne bringer frem. +Ikke mindst metrobyggeriet har ændret på opfattelsen af forhistorien, +men historien om Københavns middelalder er fuld af mørke huller. +Med Morten Lander Andersen. +**Mødested**: Dragespringvandet, Rådhuspladsen. +**Tid**: Søndag 10.11. kl. 13.00-15.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-radhuspladsen-middelalderens-kobenhavn-med-morten-lander-andersen-billetter-376040/) +[[Til turbeskrivelsen|/middelaldertur]] + +--- + +### Lør. 16.11. kl. 14. Metrovandring Marmorkirken Metro - Kongens København +Vi møder både monarker og matroser i denne vandring i det fornemme København. +Fra "Borgen" og til Kongens Nytorv med dets flotte facader. +Vejen går videre gennem Nyhavns krinkelkroge og skipperskrøner +og frem til palæerne i Frederiksstaden. +Ikke mindst dem omkring Amalienborg Slotsplads. +Med Lone Jepsen. +**Mødested**: Marmorkirken Metroplads, Marmorkirken. +**Tid**: Lørdag 16.11. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-marmorkirken-metro-kongens-kobenhavn-med-lone-jespen-billetter-376051/) +[[Til turbeskrivelsen|/kongens_kbh/]] + +--- + +### Lør. 23.11. kl. 14. Metrovandring Nørrebro - Udfordringen +Byen lever for fuld udblæsning, hvor Nørrebro møder Nordvest. +Det er et område med udfordringer til øjet – og det er her byen udvikler sig. +Globale impulser på gadeplan – og særpræget udstyr fra hele verden i Superkilen. +Mød udfordringen og tag pulsen på København af i dag og af i morgen. +Med Paul Hartvigson. +**Mødested**: Nørrebro Station. +**Tid**: Lørdag 23.11. kl. 14.00-16.00. +**Pris**: 100 kr. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/metrovandring-med-byvandring-nu-norrebro-metro-udfordringen-med-paul-hartvigson-billetter-376049/) +[[Til turbeskrivelsen|/udfordringen-tur]] + +[[!img skjoldsplads.jpg class="solo" caption="Bossanova ved Skjolds Plads."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-09-19"]] +[[!meta name="Paul Hartvigson"]] diff --git a/vejviseren/midsommer2018.mdwn b/vejviseren/midsommer2018.mdwn deleted file mode 100644 index bf6f95a8..00000000 --- a/vejviseren/midsommer2018.mdwn +++ /dev/null @@ -1,63 +0,0 @@ -[[!meta title="To særlige ture til midsommer 2018"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img nordhavnscover.png class="blog" link="/vejviseren/midsommer2018"]] - -Nordhavn 28.6. og Bispebjerg 30.6. Vi siger tak for første halvår af 2018 -med et par gratis vandringer, der finder sted i tilknytning til kulturarrangementer i det fri. - -[[Læs mere...|/vejviseren/midsommer2018]] - -""" -else=""" - -# To særlige tilbud til midsommer 2018 - -Vi siger tak for første halvår af 2018 med et par gratis vandringer, -der finder sted i tilknytning til kulturarrangementer i det fri. - -[[!img nordhavnscover.png class="solo"]] - -## Det Nye Nordhavn 28.6. kl. 14.00 – 16.00. - -Torsdag 28.6. går vi en tur i det nye Nordhavn, hvor et nyt kvarter er opstået. -Turen starter foran Nordhavn Station kl. 14.00. og slutter kl. 16.00. -ved den kommende metrostation Orientkaj, hvor der er fernisering af det dekorerede hegn. -Her kan man møde kunstnerne og høre Sømandsorkesteret spille hits fra dansk films guldalder. - -Nordhavn er et område i udvikling, og i disse år er det Århusgadekvarteret, -der bliver udbygget. Her ligger Portland Towers og konditaget på Lüders -parkeringshus, men man finder også rester af gammelt byggeri, der engang -var del af Riffelsyndikatet. Forhåbentlig får noget af dette lov til at blive -og give nybyggeriet karakter. - -Vi kommer til at fortsætte i sporet med det nye København i efteråret -og lave flere ture til områder, der er under forandring. - -[[!img hvemerjeg.png class="solo"]] - -## Byvandring på Bispebjerg 30.6. kl. 12.10 – 13.50 omkring danseforestilling - -"Hvem er jeg?" er optræden og invitation til dans, hvor dansere med -forskellige kroppe indtager nogle af pladserne på Bispebjerg og går -i klinch med byrummet, kroppen og fornemmelsen for, hvad der er normalt. - -**Lørdag 30.6. kl. 11.00** er første optræden ved Frederiksborgvej/Rentemestervej, -forpladsen til Emaljehaven, og den næste er på Utterslev Torv **kl. 13.50**. - -**Søndag 1.7.** foregår den afsluttende performance og dans på Bispebjerg Torv **kl. 13.00.** - -Byvandring **lørdag 30.6. Fra 12.10 til 14.50** fører vi en byvandring mellem -de to første forestillinger, og viser en del af det brogede kvarter. -Turen foregår i roligt tempo, og med en pause til at få en forfriskning. - -Både danseforestilling og byvandring er gratis. Tag udfordringen og oplev Bispebjerg. - -[Der er mere info på Integreret Dans hjemmesiden.](https://integrateddance.dk/hvem-er-jeg-hvem-er-du-uden-mig/) - -[Tilmeld dig nyhedsbrevet Vejviseren og få nyheder om ture og events fra Byvandring.nu ca en gang om måneden](http://byvandring.us6.list-manage.com/subscribe/post?u=e4339d1da70c1127b96d96e96&id=1a02a38bd8) -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2018-06-24"]] diff --git a/vejviseren/midsommer2018/index.md b/vejviseren/midsommer2018/index.md new file mode 100644 index 00000000..bf6f95a8 --- /dev/null +++ b/vejviseren/midsommer2018/index.md @@ -0,0 +1,63 @@ +[[!meta title="To særlige ture til midsommer 2018"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img nordhavnscover.png class="blog" link="/vejviseren/midsommer2018"]] + +Nordhavn 28.6. og Bispebjerg 30.6. Vi siger tak for første halvår af 2018 +med et par gratis vandringer, der finder sted i tilknytning til kulturarrangementer i det fri. + +[[Læs mere...|/vejviseren/midsommer2018]] + +""" +else=""" + +# To særlige tilbud til midsommer 2018 + +Vi siger tak for første halvår af 2018 med et par gratis vandringer, +der finder sted i tilknytning til kulturarrangementer i det fri. + +[[!img nordhavnscover.png class="solo"]] + +## Det Nye Nordhavn 28.6. kl. 14.00 – 16.00. + +Torsdag 28.6. går vi en tur i det nye Nordhavn, hvor et nyt kvarter er opstået. +Turen starter foran Nordhavn Station kl. 14.00. og slutter kl. 16.00. +ved den kommende metrostation Orientkaj, hvor der er fernisering af det dekorerede hegn. +Her kan man møde kunstnerne og høre Sømandsorkesteret spille hits fra dansk films guldalder. + +Nordhavn er et område i udvikling, og i disse år er det Århusgadekvarteret, +der bliver udbygget. Her ligger Portland Towers og konditaget på Lüders +parkeringshus, men man finder også rester af gammelt byggeri, der engang +var del af Riffelsyndikatet. Forhåbentlig får noget af dette lov til at blive +og give nybyggeriet karakter. + +Vi kommer til at fortsætte i sporet med det nye København i efteråret +og lave flere ture til områder, der er under forandring. + +[[!img hvemerjeg.png class="solo"]] + +## Byvandring på Bispebjerg 30.6. kl. 12.10 – 13.50 omkring danseforestilling + +"Hvem er jeg?" er optræden og invitation til dans, hvor dansere med +forskellige kroppe indtager nogle af pladserne på Bispebjerg og går +i klinch med byrummet, kroppen og fornemmelsen for, hvad der er normalt. + +**Lørdag 30.6. kl. 11.00** er første optræden ved Frederiksborgvej/Rentemestervej, +forpladsen til Emaljehaven, og den næste er på Utterslev Torv **kl. 13.50**. + +**Søndag 1.7.** foregår den afsluttende performance og dans på Bispebjerg Torv **kl. 13.00.** + +Byvandring **lørdag 30.6. Fra 12.10 til 14.50** fører vi en byvandring mellem +de to første forestillinger, og viser en del af det brogede kvarter. +Turen foregår i roligt tempo, og med en pause til at få en forfriskning. + +Både danseforestilling og byvandring er gratis. Tag udfordringen og oplev Bispebjerg. + +[Der er mere info på Integreret Dans hjemmesiden.](https://integrateddance.dk/hvem-er-jeg-hvem-er-du-uden-mig/) + +[Tilmeld dig nyhedsbrevet Vejviseren og få nyheder om ture og events fra Byvandring.nu ca en gang om måneden](http://byvandring.us6.list-manage.com/subscribe/post?u=e4339d1da70c1127b96d96e96&id=1a02a38bd8) +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2018-06-24"]] diff --git a/vejviseren/miranda.mdwn b/vejviseren/miranda.mdwn deleted file mode 100644 index efb29266..00000000 --- a/vejviseren/miranda.mdwn +++ /dev/null @@ -1,122 +0,0 @@ -[[!meta title="En Sydamerikansk Oprører i Enevældens Isvinter. Francisco de Mirandas besøg i København 1787-88"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img mirandaevent23.png class="blog" link="/vejviseren/miranda"]] - -Men isen lagde sig over Øresund i vinteren 1787-88, havde København -besøg af sydamerikaneren Francisco de Miranda, veteran fra krige på -tre kontinenter og adskillige kærlighedsaffærer - og fremtidig revolutionsgeneral. -Hans dagbøger fra tre måneders ophold i Danmark giver et spændende billede af Enevældens Danmark. - -[[Læs mere...|/vejviseren/miranda]] - -""" -else=""" - -# En Sydamerikansk Oprører i Enevældens Isvinter - -[[!img mirandaevent23.png class="solo"]] - -Sydamerikansk Visit. Premieretur den 23.-1. 2016. Tur i Frihedsheltens fodspor og varm punch (mere end ét glas) for 145 kr. - -> Imidlertid viste Præsidenten mig svøben, som er lavet af hampesnore -> med knuder på af form som en bodssvøbe, videre håndjern og lænker af jern, -> hvormed forbryderne lænkes til muren, når de skal piskes. Han fortale mig, -> at de modigste soldater, der tager imod stokkeslag uden at kny, -> hyler under denne pisk. Ikke desto mindre priste han denne form for tortur! -> Han tilføjede, at han aldrig lod nogen piske, før de var blevet kendt skyldige, -> og kun for at få dem til at tilstå. - -Danmark fik en fremmedartet gæst i december 1787, da sydamerikaneren steg i land i Helsingør. -Francisco de Miranda havde en militær karriere på tre kontinenter. -Han bar anbefalingsbreve fra Tsarina Katharina den Store, der skulle åbne mange døre. -Don Francisco var en flot mand, og hans lange rejser bød på flere erotiske eventyr. -Men hans ærinde i Kongeriget Danmark var at lave observationer, -og de erobringer hans virkelig stræbte efter omhandlede hans hjemstavn i Spansk Amerika. - -Miranda ankom i egen vogn, og blev indlogeret på den russiske ambassade i et af Amalienborgs palæer. -Fra starten færdedes han i det højeste selskab, blandt ambassadører og ministre, -og gjorde skarpe observationer af dem han mødte - blandt andet af Kong Christian VII, som han observerede i teateret. - -> Kongen ser meget ung ud, som om han snarere var broder end fader til sine børn. -> Men hvor er det dog et sørgeligt syn at se ham hele tiden skære ansigter og rulle med øjnene; -> det er tydeligt at han ikke er ved sine fulde fem. -> Ved slutningen af hver akt rejser han sig og går frem og tilbage, -> ser på de omkringstående og siger han noget til dem, ænser de ham ikke. -> Når stykket går videre tager han sin plads igen. -> Ak; hvilket spejl for en nation, hvis overhoved er i en sådan tilstand! - -[[!img arsenalgraven.jpg class="solo" caption="Miranda besøgte blandt andet Arsenalet med flådens kanoner og krudt. Den gang bød man gerne en nysgerrig udlænding velkommen, hvis han havde de rette anbefalinger."]] - -Han noterer alt i sine dagbøger, fra besøg hos lærde og samlere, -ture til flådens arsenal, fabrikker og Falkonergården, og overnatningerne hos ”min lille tjenestepige”, -hans faste elskerinde i København, som blev belønnet med nogle rigsdaler hver gang. -På sin vej gennem Amerika, England, Italien, Tyrkiet, Rusland og Sverige strejfede Miranda flere kvinder undervejs. -Han var en favorit hos den russiske kejserinde og enehersker Katharina den Store -– og blev indviklet med købmandsfruen Catharina Hall i Göteborg, kort før han krydsede til Danmark. -Her holdt han sig fra celebre affærer, hvad der vist faldt hans værtinde Baronesse Krüdener for brystet. - -En vinter i Enevældens København kunne handle om at fordrive kedsomheden, -hvad der lod til at være hvad de dannede mennesker gjorde med deres kortspil, teater, hofballer -– og fælles oplæsning af romantisk drama, som man gjorde i den følsomme kreds omkring Finansminister Schimmelmann. - -> Madamme Bernstorff foreslog mig et spil kort sammen med hende. -> Men jeg undskyldte mig det bedste jeg kunne. -> Jeg sluttede mig til Elliot, der fik sig et parti whist med Madamme Moltke. -> Han fortalte på den mest livfulde måde om købet af en ægyptisk mumie, der for tiden er til salg her; -> hvordan man skulle tage et stykke af den og lade det tilberede som skinke for at servere en ny ret for La Houze, -> der er en stor epikuræer! - -**Læs mere om fascinationen af mumier i 1780’ernes København, som del af beretningen om dansk ægyptofili i 1600- 1700-tallet i artiklen [[Fra Nilen til Norden.|/vejviseren/nilen_til_norden]]** - -Miranda deltog i det sociale tidsfordriv, men om dagene var han på farten. -Den 21.-1. 1788 indledte han et flere dages togt med besøg i landets fængsler, -og blev vidne til et gammeldags og grusomt straffesystem. -Han gik i forbøn for fanger i Nye Blåtårn, og så de kummerlige forhold i på Stokhuset, i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. -Også galeanstalten og Pesthuset fik han besøgt. -Hans indberetninger førte måske til nogle reformer på området, ifølge Haavard Rostrups bog om Mirandas besøg i Danmark. - -[[!img charlotte_schimmelmann.jpg class="tall" caption="Baronesse og finansministerfrue Charlotte Schimmelmann var ofte vært for den eksotiske gæst i vinteren 1787-88. Hun huskede ham som et interessant og oplyst menneske, men også som en gæst der ofte holdt vrede enetaler mod spanierne"]]. - -## Spion, Patriot eller Forræder? -Den karismatiske latino gik ikke gnidningsfrit gennem kongeriget. -Der kom kold luft mellem ham og hans russiske værter. -Svenske agenter prøvede at finde ud af, om han var ved at sælge oplysninger fra sin rejse i Sverige til danskerne, -og det spanske diplomati var opmærksom på hans færden og hans udfald mod kolonimagten. - -Selvom intrigerne omgav ham, var hans observerende øje altid åbent. - -> Har siddet herhjemme og arbejdet hårdt for at skrive denne dagbog. -> Alle vande heromkring er nu fuldstændig tilfrosne, og fra vinduerne i mit værelse, -> hvorfra jeg kan se en stor del af havnen og Holmen, nyder jeg også at se på de mange drenge, -> der løber frem og tilbage på skøjter hele dagen, ja, selv længe efter mørkets frembrud, -> efter som dette lader til at være disse nordboers yndlingsfornøjelse… Gud bevares for en fart de skyder! -> Hurtigere synes mig, end en hest i galop. - Det morer mig meget at se på denne for mig så fremmedartede forestilling. - -I Marts måned 1788 rykkede skæbnen i Miranda, og han drog over Sjælland, Fyn og Hertugdømmerne. -Statholderen i Slesvig - Carl af Hessen med de okkulte interesser - lagde et horoskop for Miranda. - -Don Franciscos liv bød altid på drama. Året efter brød revolutionen ud i Frankrig, -og don Francisco skulle blive prøvet på slagmarken. Han undgik guilllotinen, -selvom han et par gange stod som anklaget ved revolutionens domstole. -Han skulle befri sit fædreland, og blive den fremmeste figur i Venezuelas fejlslagne Første Republik 1811-12. - -[[!img francisco_miranda_in_cadiz.jpg class="solo" caption="En af eftertidens berømte fremstillinger af 'Frihedens Foregangsmand' er venezuelaneren Arturo Michelenas maleri fra 1896 af Miranda som spansk fange efter det kuldsejlede frihedsår."]] - -Selvom Mirandas drømme om endegyldigt at befri sit fødeland fra Spaniens dominans ikke blev opfyldt, -fik Sydamerika snart efter sin frihed. Mirandas betydelige samling af dagbøger, -optegnelser og personlige papirer kom fra troperne med et engelsk skib til London. -De blev efterhånden returneret til Caracas, og hans detaljerede dagbøger er udgivet på spansk og andre sprog. - -[[!template id=note text="""Kilde til artiklen: -Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas danske rejsedagbog 1787-88. Udg. Haavard Rostrup: Forlaget Rhodos (1985) -Miranda i Sverige ock Norge - General Francisco de Mirandas Dagbok september-december 1787. Udg. Stig Rydén, Nordiska Museet, (1950)"""]] - -[[!img golfo.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer miranda tid enevaelde 1700-tallet]] -[[!meta date="2015-11-26"]] diff --git a/vejviseren/miranda/index.md b/vejviseren/miranda/index.md new file mode 100644 index 00000000..efb29266 --- /dev/null +++ b/vejviseren/miranda/index.md @@ -0,0 +1,122 @@ +[[!meta title="En Sydamerikansk Oprører i Enevældens Isvinter. Francisco de Mirandas besøg i København 1787-88"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img mirandaevent23.png class="blog" link="/vejviseren/miranda"]] + +Men isen lagde sig over Øresund i vinteren 1787-88, havde København +besøg af sydamerikaneren Francisco de Miranda, veteran fra krige på +tre kontinenter og adskillige kærlighedsaffærer - og fremtidig revolutionsgeneral. +Hans dagbøger fra tre måneders ophold i Danmark giver et spændende billede af Enevældens Danmark. + +[[Læs mere...|/vejviseren/miranda]] + +""" +else=""" + +# En Sydamerikansk Oprører i Enevældens Isvinter + +[[!img mirandaevent23.png class="solo"]] + +Sydamerikansk Visit. Premieretur den 23.-1. 2016. Tur i Frihedsheltens fodspor og varm punch (mere end ét glas) for 145 kr. + +> Imidlertid viste Præsidenten mig svøben, som er lavet af hampesnore +> med knuder på af form som en bodssvøbe, videre håndjern og lænker af jern, +> hvormed forbryderne lænkes til muren, når de skal piskes. Han fortale mig, +> at de modigste soldater, der tager imod stokkeslag uden at kny, +> hyler under denne pisk. Ikke desto mindre priste han denne form for tortur! +> Han tilføjede, at han aldrig lod nogen piske, før de var blevet kendt skyldige, +> og kun for at få dem til at tilstå. + +Danmark fik en fremmedartet gæst i december 1787, da sydamerikaneren steg i land i Helsingør. +Francisco de Miranda havde en militær karriere på tre kontinenter. +Han bar anbefalingsbreve fra Tsarina Katharina den Store, der skulle åbne mange døre. +Don Francisco var en flot mand, og hans lange rejser bød på flere erotiske eventyr. +Men hans ærinde i Kongeriget Danmark var at lave observationer, +og de erobringer hans virkelig stræbte efter omhandlede hans hjemstavn i Spansk Amerika. + +Miranda ankom i egen vogn, og blev indlogeret på den russiske ambassade i et af Amalienborgs palæer. +Fra starten færdedes han i det højeste selskab, blandt ambassadører og ministre, +og gjorde skarpe observationer af dem han mødte - blandt andet af Kong Christian VII, som han observerede i teateret. + +> Kongen ser meget ung ud, som om han snarere var broder end fader til sine børn. +> Men hvor er det dog et sørgeligt syn at se ham hele tiden skære ansigter og rulle med øjnene; +> det er tydeligt at han ikke er ved sine fulde fem. +> Ved slutningen af hver akt rejser han sig og går frem og tilbage, +> ser på de omkringstående og siger han noget til dem, ænser de ham ikke. +> Når stykket går videre tager han sin plads igen. +> Ak; hvilket spejl for en nation, hvis overhoved er i en sådan tilstand! + +[[!img arsenalgraven.jpg class="solo" caption="Miranda besøgte blandt andet Arsenalet med flådens kanoner og krudt. Den gang bød man gerne en nysgerrig udlænding velkommen, hvis han havde de rette anbefalinger."]] + +Han noterer alt i sine dagbøger, fra besøg hos lærde og samlere, +ture til flådens arsenal, fabrikker og Falkonergården, og overnatningerne hos ”min lille tjenestepige”, +hans faste elskerinde i København, som blev belønnet med nogle rigsdaler hver gang. +På sin vej gennem Amerika, England, Italien, Tyrkiet, Rusland og Sverige strejfede Miranda flere kvinder undervejs. +Han var en favorit hos den russiske kejserinde og enehersker Katharina den Store +– og blev indviklet med købmandsfruen Catharina Hall i Göteborg, kort før han krydsede til Danmark. +Her holdt han sig fra celebre affærer, hvad der vist faldt hans værtinde Baronesse Krüdener for brystet. + +En vinter i Enevældens København kunne handle om at fordrive kedsomheden, +hvad der lod til at være hvad de dannede mennesker gjorde med deres kortspil, teater, hofballer +– og fælles oplæsning af romantisk drama, som man gjorde i den følsomme kreds omkring Finansminister Schimmelmann. + +> Madamme Bernstorff foreslog mig et spil kort sammen med hende. +> Men jeg undskyldte mig det bedste jeg kunne. +> Jeg sluttede mig til Elliot, der fik sig et parti whist med Madamme Moltke. +> Han fortalte på den mest livfulde måde om købet af en ægyptisk mumie, der for tiden er til salg her; +> hvordan man skulle tage et stykke af den og lade det tilberede som skinke for at servere en ny ret for La Houze, +> der er en stor epikuræer! + +**Læs mere om fascinationen af mumier i 1780’ernes København, som del af beretningen om dansk ægyptofili i 1600- 1700-tallet i artiklen [[Fra Nilen til Norden.|/vejviseren/nilen_til_norden]]** + +Miranda deltog i det sociale tidsfordriv, men om dagene var han på farten. +Den 21.-1. 1788 indledte han et flere dages togt med besøg i landets fængsler, +og blev vidne til et gammeldags og grusomt straffesystem. +Han gik i forbøn for fanger i Nye Blåtårn, og så de kummerlige forhold i på Stokhuset, i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. +Også galeanstalten og Pesthuset fik han besøgt. +Hans indberetninger førte måske til nogle reformer på området, ifølge Haavard Rostrups bog om Mirandas besøg i Danmark. + +[[!img charlotte_schimmelmann.jpg class="tall" caption="Baronesse og finansministerfrue Charlotte Schimmelmann var ofte vært for den eksotiske gæst i vinteren 1787-88. Hun huskede ham som et interessant og oplyst menneske, men også som en gæst der ofte holdt vrede enetaler mod spanierne"]]. + +## Spion, Patriot eller Forræder? +Den karismatiske latino gik ikke gnidningsfrit gennem kongeriget. +Der kom kold luft mellem ham og hans russiske værter. +Svenske agenter prøvede at finde ud af, om han var ved at sælge oplysninger fra sin rejse i Sverige til danskerne, +og det spanske diplomati var opmærksom på hans færden og hans udfald mod kolonimagten. + +Selvom intrigerne omgav ham, var hans observerende øje altid åbent. + +> Har siddet herhjemme og arbejdet hårdt for at skrive denne dagbog. +> Alle vande heromkring er nu fuldstændig tilfrosne, og fra vinduerne i mit værelse, +> hvorfra jeg kan se en stor del af havnen og Holmen, nyder jeg også at se på de mange drenge, +> der løber frem og tilbage på skøjter hele dagen, ja, selv længe efter mørkets frembrud, +> efter som dette lader til at være disse nordboers yndlingsfornøjelse… Gud bevares for en fart de skyder! +> Hurtigere synes mig, end en hest i galop. - Det morer mig meget at se på denne for mig så fremmedartede forestilling. + +I Marts måned 1788 rykkede skæbnen i Miranda, og han drog over Sjælland, Fyn og Hertugdømmerne. +Statholderen i Slesvig - Carl af Hessen med de okkulte interesser - lagde et horoskop for Miranda. + +Don Franciscos liv bød altid på drama. Året efter brød revolutionen ud i Frankrig, +og don Francisco skulle blive prøvet på slagmarken. Han undgik guilllotinen, +selvom han et par gange stod som anklaget ved revolutionens domstole. +Han skulle befri sit fædreland, og blive den fremmeste figur i Venezuelas fejlslagne Første Republik 1811-12. + +[[!img francisco_miranda_in_cadiz.jpg class="solo" caption="En af eftertidens berømte fremstillinger af 'Frihedens Foregangsmand' er venezuelaneren Arturo Michelenas maleri fra 1896 af Miranda som spansk fange efter det kuldsejlede frihedsår."]] + +Selvom Mirandas drømme om endegyldigt at befri sit fødeland fra Spaniens dominans ikke blev opfyldt, +fik Sydamerika snart efter sin frihed. Mirandas betydelige samling af dagbøger, +optegnelser og personlige papirer kom fra troperne med et engelsk skib til London. +De blev efterhånden returneret til Caracas, og hans detaljerede dagbøger er udgivet på spansk og andre sprog. + +[[!template id=note text="""Kilde til artiklen: +Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas danske rejsedagbog 1787-88. Udg. Haavard Rostrup: Forlaget Rhodos (1985) +Miranda i Sverige ock Norge - General Francisco de Mirandas Dagbok september-december 1787. Udg. Stig Rydén, Nordiska Museet, (1950)"""]] + +[[!img golfo.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer miranda tid enevaelde 1700-tallet]] +[[!meta date="2015-11-26"]] diff --git a/vejviseren/mord_ved_runddelen.mdwn b/vejviseren/mord_ved_runddelen.mdwn deleted file mode 100644 index 0e9a151c..00000000 --- a/vejviseren/mord_ved_runddelen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,209 +0,0 @@ -[[!meta title="Mord og fornøjelser ved Runddelen"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img runddelhovedillu2.png class="blog" link="/vejviseren/mord_ved_runddelen"]] - -Genudgivelsen af 1984-tegneserien over Dan Turélls krimi Mord ved Runddelen -sender os tilbage til Nørrebro i et koldt årti. -Men der er også glimt af forlystelser i fortiden. - -[[Læs mere...|/vejviseren/mord_ved_runddelen]] - -""" -else=""" - -# Mord og Fornøjelser ved Runddelen - -I 1983 sendte Dan Turéll sin unavngivne opdager ind på Nørrebro en vinternat, -hvor der var i skyggerne og øretæver i luften – men først og fremmest minder. - -[[!img runddelhovedillu2.png class="solo"]] - -> Jeg standsede op et øjeblik ved selve Runddelen for lige at lugte atmosfæren igen. -> Et øjeblik var jeg en fremmed der var trængt ind i ukendt land, -> men så dukkede glimt efter glimt frem af genkendelse. -> Til højre nu stadig Zigeuner-Hallen, det gode folkelige dansested med tyrolermusik, -> enkebal, hel-liters-fadøl og dans på bænkene til fællessangen. -> Til venstre, på den anden side af Jagtvejen, lå endnu Colosseum, -> biografen for de unge da jeg var ung. -> Bare det at se skiltet gav et glimt af tider med Elvis Presley, -> James Dean og nu udgåede fabrikater af læderjakker og motorcykler. -> Og i midten lå nu som da Central-Caféen, med sine slidte plysstole -> og afdankede gullige bordel-lampeskærme bag de gamle guldskilte ud mod gaden. - -Mord ved Runddelen var den fjerde i en serie på 12 krimier. -Den udkom som tegneserie i Information i 1984-85 med Arne Stjernholm Madsen som tegner. -I 2019 har forlaget DesAHJn genudgivet den. Forlaget genudgiver glemte og gemte tegneserier. - -[Læs om genudgivelsen på forlagets hjemmeside](http://www.desahjn.dk/HHH/Sub/Fra%20tegneserieakivet/Turell.htm) - -16.6. 2019 går byvandring.nu en tur i fodsporene af de kuldslåede 80’ere -i selskab med Arne Stjernholm Madsen. -Vi hører om hvordan han fandt locations til en tegneserie over en bog. -Vi dykker ned i fiktive og faktiske forbrydelser i bydelen, -og ser på hvordan Nørrebro har forandret sig gennem 35 år. - -[[!img runddelnu.jpg class="solo" caption="Runddelen juni 2019, set fra Jagtvej ved kirkegårdsmuren."]] - -[Læs mere om turen på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-mord-ved-runddelen-og-andre-historier-fra-de-kriminelle-norrebro-billetter-364373/) - -Arne Stjernholm Madsen lavede tegneserien som måneskinsarbejde, -mens han arbejdede på et reklamebureau. Serien blev bragt ugentligt i Information, -og det var ofte et kapløb at få leveret siderne. Det lykkedes dog at holde planen for 48 sider. -Arbejdet medførte jævnlige besøg på Nørrebro, både for at lave skitser og tage fotos. -I nogle tilfælde blev andre locations brugt, fx i stedet for Café Runddelen -(Central-Caféen hos Dan Turéll), da der var entré ved live musik. - -Der var en del steder med live musik og dans på datidens Nørrebro. -Blandt andet figurerer diskotek Paradise på hjørnet af Fensmarksgade og Jagtvej i tegneserien. -Det havde tidligere været den navnkundige Tyrolerkro. -I dag ligger en bygning, der ligeledes er firkantet, men fire etagere høj. -Her lå der først et posthus, og siden en Rema 1000. - -[[!img paradise.png class="solo"]] - -[[!img remabygning.jpg class="solo" caption="Der ligger stadig en firkantet bygning på hjørnet af Jagtvej og Fensmarksgade, den er bare en hel del højere."]] - -Det er forsvundet en del posthuse i mellemtiden – også uden for Nørrebro. -Men i 1984 – 85 gik kommunikationen mellem tegner og forfatter pr. brev. -Det var Arne der flittigt sendte sine skitser til Dan Turéll. -Men forfatteren blandede sig ikke, da han en gang havde fået tillid til kunstneren. -Sådan som han udtrykker det i brevet her. - -[[!img arneogbrev.png class="solo" caption="Arne Stjernholm Madsen i dag, med originalarkene til tegneserien, og et af Dan Turells breve fra marts 1985, der bekræfter at han var indforstået med versionen."]] - -## Hvor gik Nora hen da hun gik ned? - -Kaffebaren er et mere beskedent etablissement, som der var flere af på Nørrebro. -Her udveksler Kommissær Ehlers et par ord med hovedpersonen foran Nora’s Kaffebar -i en smøge lige bag Runddelen på Jagtvej. På det ældre billede ser man kaffebaren -i dens velmagtsdage – måske i 50’erne, hvor der også blev serveret is. - -[[!img norakaffesalon.png class="solo"]] - -[[!img norasmoge.jpg class="solo" caption="Bygningen i dag, nu med blomsterhandler, og smøgen er aflåst med en port."]] - -For selvom der stadig var festligt på Nørrebro i 80’erne, så havde kvarteret kendt bedre dage. -Nørrebrogade var ikke længere en driftig handelsgade som før. -Fx var kaffebarens navnesøster NORA-biografen lukket og blevet til undervisningslokaler for AOF. -Der var mange arbejdere der flyttede ud til bedre boliger og egne huse, -og det var de gamle, fattige og enlige, der blev tilbage, og de unge, der kom til, var ikke så gode kunder. - -NORA var i øvrigt telefoncentralen for Indre Nørrebro, -så det var også underligt at Nora Bio lå ude ad Nørrebrogade, -hvor det egentlig var TAGA der havde været telefoncentral. -I dag er det Elgiganten, der ligger der. - -Colloseumbiografen er med både i seriens start og på et af slutbillederne. -Det havde været Københavns trediestørste biograf, og næsten nabo til Folkets Hus på Jagtvej 69, -og i mange år trak biografen sværme af kunder, fx når børnene fra Jægersborggade -marcherede ud – nogle hundrede stykker, og så forestilling søndag formiddag. - -I 1982 var Jagtvej 69 blevet Ungdomshus, der ikke gav det samme kundegrundlag -som Nørrebros familier i de fede årtier. Der gik bedre for biograferne i forstæderne, -og TV var blevet en fast konkurrent. Colloseum lukkede samme år som Dan Turélls krimi udkom, -og bygningen blev raseret i en brand i 1986. I dag huser den et beskedent Aldi Supermarked. -Men man kan stadig se, hvad bygningen har været brugt til. - -[[!img aldicolloseum.jpg class="solo"]] - -På Arnes tegning har BZ og ungdomshuset sat sit præg på omgivelserne med noget graffitti. -Man kan også se nedgangen til de offentlige toiletter ved Runddelen, -der var indrettet med et skakternet kakkelgulv. -I dag er der ikke indkig til gravstederne gennem gitteret, -for her kommer åbningen til Runddelens metrostation senere i 2019. - -[[!img colloseum.png class="solo" caption="Taleboblerne er tomme for at undgå spoilers."]] - -[[!img runddel2019.jpg class="solo" caption="Samme hjørne i de sidste dage af valgkampen 2019. -Det er ikke så nemt at se at dette hjørne af kirkegården nu skal være forplads til metroen. -Til højre i billedet ser man hullet efter Ungdomshuset, der blev nedrevet i 2009 under protester og gadekampe."]] - -## Døden mellem gravene - -Mord ved Runddelen kommer også på Kirkegården, for det er et velegnet sted at finde døde mennesker. -Det bliver dog svært at finde det gravmæle, hvor Arne placerede en af de døde, -for den del af kirkegården er rykket for at give plads til indgangen til den nye metro Runddelen. -I øvrigt valgte tegneren et gravsted med en knælende kvinde, hvor forfatteren havde beskrevet en sten med en masse tekst. - -[[!img dt_s24_gravstedet.jpg class="solo"]] - -Det med at finde døde blandt gravstederne kan man også opleve i [[Jesper Steins roman Uro|vejviseren/jesperstein]]. - -Kirkegården er ramme for sine egne forbrydelser samt gravsteder for forbrydere. -Og Assistens var i gamle dage også et forlystelssted i sig selv. -Men så skal man tilbage til 1800-tallet hvor det var en populær fornøjelse -at overvære en begravelse og følge ligtoget ud af Nørreport, -og nyde en madkurv i de grønne omgivelser, hvis man ikke var en af de egentligt efterladte. -Og når man finder folk liggende mellem stederne den 16.6. om eftermiddagen, -så er det sandsynligvis folk der tager sol. - -Undervejs besøger vi Dan Turélls egen grav, og lader været med at være for højtidelige, for som han sagde … - -> Nej siger jeg -> Nej -> Sæt ikke noget gitter op omkring min grav -> Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet -> Og hug ingenting ind i nogen sten -> Slæb ikke blomster derhen med lad dem stå i jorden -> Og sæt ingen duer eller ørne op -> Og lad være med at plapre om at "hvile i fred" -> det véd I jo ikke en kæft om alligevel* - -(fra CODA til Onkel Danny Fortæller Videre, 1978.) - -[[!img turell_grav_2.jpg class="solo" caption="Han fik en gravsten, men slap for duer, ørne og blomster. -Men ikke for især skriveredskaber (jointsrør og lommelærker kan forekomme)."]] - -## Op eller ned for Nørrebro - -Turen er også et signalement af Nørrebros udvikling gennem 35 år. -For selvom kvarteret bliver fremhævet for konflikt og kriminalitet, -så suger kvarteret også mange storbymennesker til sig. - -Turen 16.6. slutter i en nærmest uundgåelig del af Nørrebro, -når man taler om 80’erne, nemlig den sorte Firkant. -Den var, nedbrudt af saneringer, scene for kampen om Byggeren i 1980, -og senere konflikter omkring BZ-borgene omkring Stengade. -Her havde folk også gået i byen; på den smarte natklub Prater -eller den stilige Allotria, der gav sit navn videre til et velkendt BZ-kollektiv. - -Både Dan Turéll og Arne Stjerneholm havde et tidligere kendskab til den del af kvarteret. -Arne var klubpædagog i 1970’erne i den Sorte Firkant, og har også her nogle historier at fortælle. - -Mord ved Runddelen strejfer kun kanten af den Sorte Firkant, -men Dan Turéll erindrer i 1977 kvarteret i sin værste tilstand i Rhapsodi gennem byens gader. - -> Som jeg går gennem Blågårdsgade -> tænker jeg på de talløse ekspeditioner efter stof -> dengang det her var stof-kvarteret -> alle pusherne i døråbningerne -> med sagerne i skoene eller skjult bag mørnede trappetrin -> alle de halvrådne lejligheder der pludselig blev stendynger -> slumstormende folk der var væk fra dag til anden -> uden et ord til farvel -> disse stabler af gamle aviser i baggården og opgangene -> som skabt til at sætte ild i -> en pyromans paradis -> og luften af junk, petroleum og frikadeller - - -I dag oser Blågårdsgade af livskvalitet, og der er hygge på pladsen -langt de fleste dage, når der ikke er oprør og tåregas i luften. -Nørrebro har stadig en stemning af lidt af hvert, og nogle flere historier at lokke frem. - ---- - -[Læs fx 1001 historier på Nørrebro, der udgår onsdag 19.6. 2019 fra Blågårds Plads.](https://www.facebook.com/events/områdefornyelsen-indre-nørrebro/1001-fortællinger-fra-indre-nørrebro/579963305839709/) - -[[Og om Nørrebroværter, som man kan kontakte for at se bydelen fra den lokale vinkel.|/vejviseren/norrebrovaert]] - -## Kilder -Mord ved Runddelen, Dan Turell (1983) -Mord ved Runddlen Tegneserie, forlaget DesAHJn (2019) -Nørrebro Før og Nu (Facebookgruppe) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-06-05"]] diff --git a/vejviseren/mord_ved_runddelen/index.md b/vejviseren/mord_ved_runddelen/index.md new file mode 100644 index 00000000..0e9a151c --- /dev/null +++ b/vejviseren/mord_ved_runddelen/index.md @@ -0,0 +1,209 @@ +[[!meta title="Mord og fornøjelser ved Runddelen"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img runddelhovedillu2.png class="blog" link="/vejviseren/mord_ved_runddelen"]] + +Genudgivelsen af 1984-tegneserien over Dan Turélls krimi Mord ved Runddelen +sender os tilbage til Nørrebro i et koldt årti. +Men der er også glimt af forlystelser i fortiden. + +[[Læs mere...|/vejviseren/mord_ved_runddelen]] + +""" +else=""" + +# Mord og Fornøjelser ved Runddelen + +I 1983 sendte Dan Turéll sin unavngivne opdager ind på Nørrebro en vinternat, +hvor der var i skyggerne og øretæver i luften – men først og fremmest minder. + +[[!img runddelhovedillu2.png class="solo"]] + +> Jeg standsede op et øjeblik ved selve Runddelen for lige at lugte atmosfæren igen. +> Et øjeblik var jeg en fremmed der var trængt ind i ukendt land, +> men så dukkede glimt efter glimt frem af genkendelse. +> Til højre nu stadig Zigeuner-Hallen, det gode folkelige dansested med tyrolermusik, +> enkebal, hel-liters-fadøl og dans på bænkene til fællessangen. +> Til venstre, på den anden side af Jagtvejen, lå endnu Colosseum, +> biografen for de unge da jeg var ung. +> Bare det at se skiltet gav et glimt af tider med Elvis Presley, +> James Dean og nu udgåede fabrikater af læderjakker og motorcykler. +> Og i midten lå nu som da Central-Caféen, med sine slidte plysstole +> og afdankede gullige bordel-lampeskærme bag de gamle guldskilte ud mod gaden. + +Mord ved Runddelen var den fjerde i en serie på 12 krimier. +Den udkom som tegneserie i Information i 1984-85 med Arne Stjernholm Madsen som tegner. +I 2019 har forlaget DesAHJn genudgivet den. Forlaget genudgiver glemte og gemte tegneserier. + +[Læs om genudgivelsen på forlagets hjemmeside](http://www.desahjn.dk/HHH/Sub/Fra%20tegneserieakivet/Turell.htm) + +16.6. 2019 går byvandring.nu en tur i fodsporene af de kuldslåede 80’ere +i selskab med Arne Stjernholm Madsen. +Vi hører om hvordan han fandt locations til en tegneserie over en bog. +Vi dykker ned i fiktive og faktiske forbrydelser i bydelen, +og ser på hvordan Nørrebro har forandret sig gennem 35 år. + +[[!img runddelnu.jpg class="solo" caption="Runddelen juni 2019, set fra Jagtvej ved kirkegårdsmuren."]] + +[Læs mere om turen på Billetto](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-mord-ved-runddelen-og-andre-historier-fra-de-kriminelle-norrebro-billetter-364373/) + +Arne Stjernholm Madsen lavede tegneserien som måneskinsarbejde, +mens han arbejdede på et reklamebureau. Serien blev bragt ugentligt i Information, +og det var ofte et kapløb at få leveret siderne. Det lykkedes dog at holde planen for 48 sider. +Arbejdet medførte jævnlige besøg på Nørrebro, både for at lave skitser og tage fotos. +I nogle tilfælde blev andre locations brugt, fx i stedet for Café Runddelen +(Central-Caféen hos Dan Turéll), da der var entré ved live musik. + +Der var en del steder med live musik og dans på datidens Nørrebro. +Blandt andet figurerer diskotek Paradise på hjørnet af Fensmarksgade og Jagtvej i tegneserien. +Det havde tidligere været den navnkundige Tyrolerkro. +I dag ligger en bygning, der ligeledes er firkantet, men fire etagere høj. +Her lå der først et posthus, og siden en Rema 1000. + +[[!img paradise.png class="solo"]] + +[[!img remabygning.jpg class="solo" caption="Der ligger stadig en firkantet bygning på hjørnet af Jagtvej og Fensmarksgade, den er bare en hel del højere."]] + +Det er forsvundet en del posthuse i mellemtiden – også uden for Nørrebro. +Men i 1984 – 85 gik kommunikationen mellem tegner og forfatter pr. brev. +Det var Arne der flittigt sendte sine skitser til Dan Turéll. +Men forfatteren blandede sig ikke, da han en gang havde fået tillid til kunstneren. +Sådan som han udtrykker det i brevet her. + +[[!img arneogbrev.png class="solo" caption="Arne Stjernholm Madsen i dag, med originalarkene til tegneserien, og et af Dan Turells breve fra marts 1985, der bekræfter at han var indforstået med versionen."]] + +## Hvor gik Nora hen da hun gik ned? + +Kaffebaren er et mere beskedent etablissement, som der var flere af på Nørrebro. +Her udveksler Kommissær Ehlers et par ord med hovedpersonen foran Nora’s Kaffebar +i en smøge lige bag Runddelen på Jagtvej. På det ældre billede ser man kaffebaren +i dens velmagtsdage – måske i 50’erne, hvor der også blev serveret is. + +[[!img norakaffesalon.png class="solo"]] + +[[!img norasmoge.jpg class="solo" caption="Bygningen i dag, nu med blomsterhandler, og smøgen er aflåst med en port."]] + +For selvom der stadig var festligt på Nørrebro i 80’erne, så havde kvarteret kendt bedre dage. +Nørrebrogade var ikke længere en driftig handelsgade som før. +Fx var kaffebarens navnesøster NORA-biografen lukket og blevet til undervisningslokaler for AOF. +Der var mange arbejdere der flyttede ud til bedre boliger og egne huse, +og det var de gamle, fattige og enlige, der blev tilbage, og de unge, der kom til, var ikke så gode kunder. + +NORA var i øvrigt telefoncentralen for Indre Nørrebro, +så det var også underligt at Nora Bio lå ude ad Nørrebrogade, +hvor det egentlig var TAGA der havde været telefoncentral. +I dag er det Elgiganten, der ligger der. + +Colloseumbiografen er med både i seriens start og på et af slutbillederne. +Det havde været Københavns trediestørste biograf, og næsten nabo til Folkets Hus på Jagtvej 69, +og i mange år trak biografen sværme af kunder, fx når børnene fra Jægersborggade +marcherede ud – nogle hundrede stykker, og så forestilling søndag formiddag. + +I 1982 var Jagtvej 69 blevet Ungdomshus, der ikke gav det samme kundegrundlag +som Nørrebros familier i de fede årtier. Der gik bedre for biograferne i forstæderne, +og TV var blevet en fast konkurrent. Colloseum lukkede samme år som Dan Turélls krimi udkom, +og bygningen blev raseret i en brand i 1986. I dag huser den et beskedent Aldi Supermarked. +Men man kan stadig se, hvad bygningen har været brugt til. + +[[!img aldicolloseum.jpg class="solo"]] + +På Arnes tegning har BZ og ungdomshuset sat sit præg på omgivelserne med noget graffitti. +Man kan også se nedgangen til de offentlige toiletter ved Runddelen, +der var indrettet med et skakternet kakkelgulv. +I dag er der ikke indkig til gravstederne gennem gitteret, +for her kommer åbningen til Runddelens metrostation senere i 2019. + +[[!img colloseum.png class="solo" caption="Taleboblerne er tomme for at undgå spoilers."]] + +[[!img runddel2019.jpg class="solo" caption="Samme hjørne i de sidste dage af valgkampen 2019. +Det er ikke så nemt at se at dette hjørne af kirkegården nu skal være forplads til metroen. +Til højre i billedet ser man hullet efter Ungdomshuset, der blev nedrevet i 2009 under protester og gadekampe."]] + +## Døden mellem gravene + +Mord ved Runddelen kommer også på Kirkegården, for det er et velegnet sted at finde døde mennesker. +Det bliver dog svært at finde det gravmæle, hvor Arne placerede en af de døde, +for den del af kirkegården er rykket for at give plads til indgangen til den nye metro Runddelen. +I øvrigt valgte tegneren et gravsted med en knælende kvinde, hvor forfatteren havde beskrevet en sten med en masse tekst. + +[[!img dt_s24_gravstedet.jpg class="solo"]] + +Det med at finde døde blandt gravstederne kan man også opleve i [[Jesper Steins roman Uro|vejviseren/jesperstein]]. + +Kirkegården er ramme for sine egne forbrydelser samt gravsteder for forbrydere. +Og Assistens var i gamle dage også et forlystelssted i sig selv. +Men så skal man tilbage til 1800-tallet hvor det var en populær fornøjelse +at overvære en begravelse og følge ligtoget ud af Nørreport, +og nyde en madkurv i de grønne omgivelser, hvis man ikke var en af de egentligt efterladte. +Og når man finder folk liggende mellem stederne den 16.6. om eftermiddagen, +så er det sandsynligvis folk der tager sol. + +Undervejs besøger vi Dan Turélls egen grav, og lader været med at være for højtidelige, for som han sagde … + +> Nej siger jeg +> Nej +> Sæt ikke noget gitter op omkring min grav +> Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet +> Og hug ingenting ind i nogen sten +> Slæb ikke blomster derhen med lad dem stå i jorden +> Og sæt ingen duer eller ørne op +> Og lad være med at plapre om at "hvile i fred" +> det véd I jo ikke en kæft om alligevel* + +(fra CODA til Onkel Danny Fortæller Videre, 1978.) + +[[!img turell_grav_2.jpg class="solo" caption="Han fik en gravsten, men slap for duer, ørne og blomster. +Men ikke for især skriveredskaber (jointsrør og lommelærker kan forekomme)."]] + +## Op eller ned for Nørrebro + +Turen er også et signalement af Nørrebros udvikling gennem 35 år. +For selvom kvarteret bliver fremhævet for konflikt og kriminalitet, +så suger kvarteret også mange storbymennesker til sig. + +Turen 16.6. slutter i en nærmest uundgåelig del af Nørrebro, +når man taler om 80’erne, nemlig den sorte Firkant. +Den var, nedbrudt af saneringer, scene for kampen om Byggeren i 1980, +og senere konflikter omkring BZ-borgene omkring Stengade. +Her havde folk også gået i byen; på den smarte natklub Prater +eller den stilige Allotria, der gav sit navn videre til et velkendt BZ-kollektiv. + +Både Dan Turéll og Arne Stjerneholm havde et tidligere kendskab til den del af kvarteret. +Arne var klubpædagog i 1970’erne i den Sorte Firkant, og har også her nogle historier at fortælle. + +Mord ved Runddelen strejfer kun kanten af den Sorte Firkant, +men Dan Turéll erindrer i 1977 kvarteret i sin værste tilstand i Rhapsodi gennem byens gader. + +> Som jeg går gennem Blågårdsgade +> tænker jeg på de talløse ekspeditioner efter stof +> dengang det her var stof-kvarteret +> alle pusherne i døråbningerne +> med sagerne i skoene eller skjult bag mørnede trappetrin +> alle de halvrådne lejligheder der pludselig blev stendynger +> slumstormende folk der var væk fra dag til anden +> uden et ord til farvel +> disse stabler af gamle aviser i baggården og opgangene +> som skabt til at sætte ild i +> en pyromans paradis +> og luften af junk, petroleum og frikadeller - + +I dag oser Blågårdsgade af livskvalitet, og der er hygge på pladsen +langt de fleste dage, når der ikke er oprør og tåregas i luften. +Nørrebro har stadig en stemning af lidt af hvert, og nogle flere historier at lokke frem. + +--- + +[Læs fx 1001 historier på Nørrebro, der udgår onsdag 19.6. 2019 fra Blågårds Plads.](https://www.facebook.com/events/områdefornyelsen-indre-nørrebro/1001-fortællinger-fra-indre-nørrebro/579963305839709/) + +[[Og om Nørrebroværter, som man kan kontakte for at se bydelen fra den lokale vinkel.|/vejviseren/norrebrovaert]] + +## Kilder +Mord ved Runddelen, Dan Turell (1983) +Mord ved Runddlen Tegneserie, forlaget DesAHJn (2019) +Nørrebro Før og Nu (Facebookgruppe) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-06-05"]] diff --git a/vejviseren/mursten.mdwn b/vejviseren/mursten.mdwn deleted file mode 100644 index d89acfe3..00000000 --- a/vejviseren/mursten.mdwn +++ /dev/null @@ -1,84 +0,0 @@ -[[!meta title="Sten på Sten"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img murdetail.jpg class="blog" link="/vejviseren/mursten"]] - -København er bygget af mursten. Kom med når vi går under jorden for at finde de ældste, og følger byens historie gennem murene, og hører hvad stenenes former og farver kan fortælle. - -[[Læs om byens sten|mursten]] - -""" -else=""" - -# Sten på Sten - -København er bygget af mursten – her er deres historie. - -## Mursten under jorden - -Man skal under jorden for at se de ældste mursten i København – ned til Absalons borg under Christiansborg. -Biskop Absalon skaffede teglbrændere til Danmark, da han fik opført Domkirken i Roskilde. Hans borg i Havn fra 1167 var bygget af kridtsten fra Stevns Klint, men det tilbyggede tårn blev Københavns første murstensbygning. -[[!img absalonsten.jpg class="solo"]] - -[[Læs mere om besøg på Christiansborg|christiansborg/]] - -Man siger at Absalon ikke mere har æren for at have grundlagt København: Ved udgravningen til den nye metrolinje fandt man spor efter en større landsby. Men når så meget af København er bygget med mursten, så har han alligevel noget at være stolt af. Den byggeglade biskop åbnede også op for udnyttelsen af Danmarks vigtigste naturresurse, leret. -Ler gemmer sig selvfølgelig også i jorden, hvor det blev aflejret i slutningen af istiden, da smeltevand fra ismasserne efterlod partikler sorteret efter størrelse. -I middelalderen var mursten kun for de fornemme bygninger – adelsborge og munkeklostre. Det største kloster i København var Gråbrødre Kloster. I restauranterne omkring Gråbrødre Torv kan man stadig se de hvælvede munkekældre, og mærke de store munkesten bag kalken. -Klosteret selv er væk. -[[!img munkesten.jpg class="solo"]] - -Da munkene blev jaget væk ved Reformationen, tog konge, adel og borgere for sig af de fine byggematerialer. Man kan se nogle af munkestenene genanvendt i en mur i Skindergade (lige overfor Niels Hemmingsens Gade). Bag muren ligger haven til Elers’ Kollegium. - -## Forskellige formater -[[!img flensburgsten.jpg class="solo"]] - -Kollegiets facade vender ud mod Store Kannikkestræde, hvor Regensen fra 1623 også ligger. Her er regensens mur til sammenligning. -Fra da af blev murstensbyggeri mere og mere udbredt. I Danmark var det meste af skoven efterhånden fældet, så man måtte grave for at få byggematerialer. Handelen var også organiseret. Når skibene kom op fra Slesvig og Holsten var ballasten teglsten. Og København havde behov for mursten. Brændende behov kan man sige, for store dele af byen gik op i flammer i 1728 og 1795. Der var behov for noget at bygge af – og det måtte ikke være træ! - -[[!img balast.jpg class="solo"]] - -Dette billede er fra [Søfartsmuseet i Flensborg](http://www.schiffahrtsmuseum.flensburg.de), og viser hvordan stenene kunne stables. - -Ude på landet kunne bønderne heller ikke finde træ til at bygge huse i tømmer alene. I landsbyerne brugte man ikke mursten. Mellem bindingsværket kom en blanding af komøg, strå og ler, der tørrede i solen. - -## Mursten til pynt -Da København voksede, blev der stadig større behov for mursten. Noget af det første der kom i de nye bydele var teglværker og mergelgrave. Navne som Lersøen og Lergravsparken fortæller om den tid, og Teglgraven i Sydhavnen startede som udgravninger fra Frederiksholms Teglværk. - -I nogle perioder har murstenene været skjult, fx fra 1730 og frem. Københavns Domkirke og Byretten er bygget af mursten, men pudset over i den klassiske periode, hvor idealbygningen var det antikke tempel. Fra 1850’erne kommer murstensfacader på mode igen, og i den periode er Middelalderen blevet populær, så der bygges med skydeskår og klosterbuer når det skulle være fint. Fra 1870’erne forsvandt murstenene under stuk og svulstige dekorationer, hvor facaderne blev som prægtige teaterkulisser. - -[[Læs om den udsmykkede by i 1880'ernes København|/vejviseren/gennembruddet/]]. - -I 1896 bliver målene for mursten standardiseret og de kommer atter frem til skue. Se bare Københavns Rådhus, Martin Nyrops festlige bygning, der også viser tilbage til middelalderen. Bevægelsen Bedre Byggeskik inspirerer i årtierne efter til byggeriet af ”murermestervillaer” i forstæderne. - -## Røde og gule mursten -I en periode var røde mursten dyrere end gule, så i brokvartererne er der huse, der er røde på forsiden og gule mod gården. Men senere blev farverne brugt for effekt – som i denne murdetalje fra Bispebjerg. - -[[!img murdetail.jpg class="solo"]] - -På toppen af selve Bispebjerg ligger Danmarks største murstensbygning, Grundtvigskirken, opført af 6 millioner gule mursten. -Idealet for moderne arkitekter i 1930’erne var betonbygningen. Men i Danmark var der umåde mange murere, så store dele af fx Bispebjerg er opført i mursten – i tidens funktionalistiske stil. Og heldigvis for dét, for det giver et godt indeklima i bygningerne. -Beton holdt sit indtog for alvor under byggeboomet i 1960’erne, hvor de gammeldags murere ikke kunne følge med efterspørgslen. Det rå beton-look blev hurtigt upopulært i offentligheden. På mange byggerier fra 1980’erne er betonen derfor beklædt med halve mursten, men man kan ret let se, at det nærmest er et ”murstenstapet” der er klistret på bygningen. -På Bispebjerg finder man også Hospitalet af rådhusarkitekten Martin Nyrop, og en unik bugtende murstensbygning fra 2003 med kælenavnet ”Slangehuset”. Det har Bjørn Nørgaard som arkitekt og er opført efter gamle håndværksmæssige principper. - -[[!img assistensmur.jpg class="solo"]] - -*I marts 2013 blev en af portene til Assistens Kierkegaard påkørt af en metro-entreprenør, der nær havde væltet muren. Den skæve portsøjle blev trukket op igen, og kunne repareres uden at den skulle genopbygges fra grunden.* - -## Mursten til skue -Mursten af alle slags produceres stadig. Kirken i Avedøre og Skuespilhuset i København har fx helt unikke sten. Da Lundgaard & Tranberg tegnede Skuespilhuset, ønskede de en helt særlig facade og valgte derfor stenen Kolumba, der oprindeligt blev designet til museet Kolumba i Köln. De teglsten er specielle fordi de bliver fremstillet delvist efter gamle metoder. Manipulation med kulbrændingen giver farvespil og stenene er også længere end normalt. Netop den Kolumbasten, som Lundgaard & Tranberg designede til Skuespilhuset kaldes i dag Royal Playhouse i hele verden. - -[[!img kolumba.jpg class="solo"]] - -*Her er en detalje fra en bagindgang til teateret.* - -Inde i selve teatersalen er teglstenene lagt forskudt af hinanden og skaber på den måde en grotte-agtig stemning. Stenene og deres varierende farver fremhæves yderligere af at blive belyst nedefra. Murværk er rykket helt ind i et af vores nyeste og fornemmeste bygningsværker. - -[[!template id=note text="""Mursten, brændt teglsten. Middelalderlige mursten (munkesten) måler 25‐30 × 11‐15 × 7‐10 cm. Fra omkring 1600 blev murstenene fremstillet i mindre dimensioner, den tyndeste variant var 1700‐ og 1800'ernes Flensborgsten, der kun er ca. 3 cm tyk og som regel gul. -Nutidens danske normalmål er 23 × 11 × 5,5 cm. """]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!meta date=2013-04-05]] diff --git a/vejviseren/mursten/index.md b/vejviseren/mursten/index.md new file mode 100644 index 00000000..d89acfe3 --- /dev/null +++ b/vejviseren/mursten/index.md @@ -0,0 +1,84 @@ +[[!meta title="Sten på Sten"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img murdetail.jpg class="blog" link="/vejviseren/mursten"]] + +København er bygget af mursten. Kom med når vi går under jorden for at finde de ældste, og følger byens historie gennem murene, og hører hvad stenenes former og farver kan fortælle. + +[[Læs om byens sten|mursten]] + +""" +else=""" + +# Sten på Sten + +København er bygget af mursten – her er deres historie. + +## Mursten under jorden + +Man skal under jorden for at se de ældste mursten i København – ned til Absalons borg under Christiansborg. +Biskop Absalon skaffede teglbrændere til Danmark, da han fik opført Domkirken i Roskilde. Hans borg i Havn fra 1167 var bygget af kridtsten fra Stevns Klint, men det tilbyggede tårn blev Københavns første murstensbygning. +[[!img absalonsten.jpg class="solo"]] + +[[Læs mere om besøg på Christiansborg|christiansborg/]] + +Man siger at Absalon ikke mere har æren for at have grundlagt København: Ved udgravningen til den nye metrolinje fandt man spor efter en større landsby. Men når så meget af København er bygget med mursten, så har han alligevel noget at være stolt af. Den byggeglade biskop åbnede også op for udnyttelsen af Danmarks vigtigste naturresurse, leret. +Ler gemmer sig selvfølgelig også i jorden, hvor det blev aflejret i slutningen af istiden, da smeltevand fra ismasserne efterlod partikler sorteret efter størrelse. +I middelalderen var mursten kun for de fornemme bygninger – adelsborge og munkeklostre. Det største kloster i København var Gråbrødre Kloster. I restauranterne omkring Gråbrødre Torv kan man stadig se de hvælvede munkekældre, og mærke de store munkesten bag kalken. +Klosteret selv er væk. +[[!img munkesten.jpg class="solo"]] + +Da munkene blev jaget væk ved Reformationen, tog konge, adel og borgere for sig af de fine byggematerialer. Man kan se nogle af munkestenene genanvendt i en mur i Skindergade (lige overfor Niels Hemmingsens Gade). Bag muren ligger haven til Elers’ Kollegium. + +## Forskellige formater +[[!img flensburgsten.jpg class="solo"]] + +Kollegiets facade vender ud mod Store Kannikkestræde, hvor Regensen fra 1623 også ligger. Her er regensens mur til sammenligning. +Fra da af blev murstensbyggeri mere og mere udbredt. I Danmark var det meste af skoven efterhånden fældet, så man måtte grave for at få byggematerialer. Handelen var også organiseret. Når skibene kom op fra Slesvig og Holsten var ballasten teglsten. Og København havde behov for mursten. Brændende behov kan man sige, for store dele af byen gik op i flammer i 1728 og 1795. Der var behov for noget at bygge af – og det måtte ikke være træ! + +[[!img balast.jpg class="solo"]] + +Dette billede er fra [Søfartsmuseet i Flensborg](http://www.schiffahrtsmuseum.flensburg.de), og viser hvordan stenene kunne stables. + +Ude på landet kunne bønderne heller ikke finde træ til at bygge huse i tømmer alene. I landsbyerne brugte man ikke mursten. Mellem bindingsværket kom en blanding af komøg, strå og ler, der tørrede i solen. + +## Mursten til pynt +Da København voksede, blev der stadig større behov for mursten. Noget af det første der kom i de nye bydele var teglværker og mergelgrave. Navne som Lersøen og Lergravsparken fortæller om den tid, og Teglgraven i Sydhavnen startede som udgravninger fra Frederiksholms Teglværk. + +I nogle perioder har murstenene været skjult, fx fra 1730 og frem. Københavns Domkirke og Byretten er bygget af mursten, men pudset over i den klassiske periode, hvor idealbygningen var det antikke tempel. Fra 1850’erne kommer murstensfacader på mode igen, og i den periode er Middelalderen blevet populær, så der bygges med skydeskår og klosterbuer når det skulle være fint. Fra 1870’erne forsvandt murstenene under stuk og svulstige dekorationer, hvor facaderne blev som prægtige teaterkulisser. + +[[Læs om den udsmykkede by i 1880'ernes København|/vejviseren/gennembruddet/]]. + +I 1896 bliver målene for mursten standardiseret og de kommer atter frem til skue. Se bare Københavns Rådhus, Martin Nyrops festlige bygning, der også viser tilbage til middelalderen. Bevægelsen Bedre Byggeskik inspirerer i årtierne efter til byggeriet af ”murermestervillaer” i forstæderne. + +## Røde og gule mursten +I en periode var røde mursten dyrere end gule, så i brokvartererne er der huse, der er røde på forsiden og gule mod gården. Men senere blev farverne brugt for effekt – som i denne murdetalje fra Bispebjerg. + +[[!img murdetail.jpg class="solo"]] + +På toppen af selve Bispebjerg ligger Danmarks største murstensbygning, Grundtvigskirken, opført af 6 millioner gule mursten. +Idealet for moderne arkitekter i 1930’erne var betonbygningen. Men i Danmark var der umåde mange murere, så store dele af fx Bispebjerg er opført i mursten – i tidens funktionalistiske stil. Og heldigvis for dét, for det giver et godt indeklima i bygningerne. +Beton holdt sit indtog for alvor under byggeboomet i 1960’erne, hvor de gammeldags murere ikke kunne følge med efterspørgslen. Det rå beton-look blev hurtigt upopulært i offentligheden. På mange byggerier fra 1980’erne er betonen derfor beklædt med halve mursten, men man kan ret let se, at det nærmest er et ”murstenstapet” der er klistret på bygningen. +På Bispebjerg finder man også Hospitalet af rådhusarkitekten Martin Nyrop, og en unik bugtende murstensbygning fra 2003 med kælenavnet ”Slangehuset”. Det har Bjørn Nørgaard som arkitekt og er opført efter gamle håndværksmæssige principper. + +[[!img assistensmur.jpg class="solo"]] + +*I marts 2013 blev en af portene til Assistens Kierkegaard påkørt af en metro-entreprenør, der nær havde væltet muren. Den skæve portsøjle blev trukket op igen, og kunne repareres uden at den skulle genopbygges fra grunden.* + +## Mursten til skue +Mursten af alle slags produceres stadig. Kirken i Avedøre og Skuespilhuset i København har fx helt unikke sten. Da Lundgaard & Tranberg tegnede Skuespilhuset, ønskede de en helt særlig facade og valgte derfor stenen Kolumba, der oprindeligt blev designet til museet Kolumba i Köln. De teglsten er specielle fordi de bliver fremstillet delvist efter gamle metoder. Manipulation med kulbrændingen giver farvespil og stenene er også længere end normalt. Netop den Kolumbasten, som Lundgaard & Tranberg designede til Skuespilhuset kaldes i dag Royal Playhouse i hele verden. + +[[!img kolumba.jpg class="solo"]] + +*Her er en detalje fra en bagindgang til teateret.* + +Inde i selve teatersalen er teglstenene lagt forskudt af hinanden og skaber på den måde en grotte-agtig stemning. Stenene og deres varierende farver fremhæves yderligere af at blive belyst nedefra. Murværk er rykket helt ind i et af vores nyeste og fornemmeste bygningsværker. + +[[!template id=note text="""Mursten, brændt teglsten. Middelalderlige mursten (munkesten) måler 25‐30 × 11‐15 × 7‐10 cm. Fra omkring 1600 blev murstenene fremstillet i mindre dimensioner, den tyndeste variant var 1700‐ og 1800'ernes Flensborgsten, der kun er ca. 3 cm tyk og som regel gul. +Nutidens danske normalmål er 23 × 11 × 5,5 cm. """]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!meta date=2013-04-05]] diff --git a/vejviseren/nervernes_tid.mdwn b/vejviseren/nervernes_tid.mdwn deleted file mode 100644 index fa0e5240..00000000 --- a/vejviseren/nervernes_tid.mdwn +++ /dev/null @@ -1,151 +0,0 @@ -[[!meta title="Nervøsitetens tidsalder i København"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img ostergade.jpg class="blog" link="/vejviseren/nervernes_tid"]] - -I 1880'erne begyndte man at diagnosticere både samfund og menneske -i de samme termer. Det var nerverne den var gal med. - -[[Læs mere...|/vejviseren/nervernes_tid]] - -""" -else=""" - -# Nervøsitetens Tidsalder - -[[!img ostergade.jpg class="solo" caption="Østergade i 1890'erne. -Den ligner sig selv fra før, men vi er i nervøsitetens tidsalder. -Jeg tænker at det forbedrede kamera og dets evne til at fange bevægelser -spiller ind i samtidens optagethed af nervøsiteten."]] - -> Vor Hovedstad er netop nu naaet op til at blive en stor By, -> hvor den complicerede og potenserede Tilværelse er Udtryk for et overinciteret Nervesystem. - -Sådan skrev i 1886 en af tidens modelæger Knud Pontoppidan med speciale -i nervesystemet og psykologien. Hvis man kigger på København i 1886 som -en patient, var der også sket en bemærkelsesværdig - og givetvis farlig - udvikling. -Efter voldenes fald i 1850'erne havde byen og livet i den udviklet sig hastigt og eksplosivt. - -Læs [[Vejviser 1886|/vejviseren/waagensen/]] om København i vild vækst i 1880'erne. - -## Neurastheni - en tilstand i tidens takt - -Livet i den genfødte by - og særligt i de nye kvarterer - var anderledes -end noget andet mennesker havde oplevet før. Og der gik ikke lang tid -før medicienere og tænkere satte navne på den nye tids stil: Neurasthenien. - -[[!img knudpontopidan.jpg class="tall" caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik. -Hans analyse er dragende, men har han belæg for det hans siger, eller digter han bare? -For at beskrive tiden er det ligegyldigt. Men det var et problem for en patient -som Amalie Skram at dr. Hieronimus (som hun navngav ham i romanen) måske var forblændet af sin egen intelligens."]] - -> For at forstaa de naturstridige Betingelser, under hvilke en Hovedstadsbefolkning lever, -> behøver man kun at sammenligne Totalbilledet af Livet i en stor By, -> saaledes som det viser sig paa Gader og Stræder, med Livet paa Landet. -> For den, der er vant til det sidste, gjør Forvirringen og Uroen, -> Synet af de ilsomt passerende Mennesker og Larmen af de forbifarende Vogne -> et ligefrem fortumlende Indtryk. Og ikke blot ere Sandseorganerne i eet væk occuperede, -> men de Indtryk, de modtage, ere for største Delen af den Natur, -> at de fordre at bearbeides. Man skal ikke blot see en Mængde Mennesker fare forbi sig, -> men man skal ogsaa være opmærksom paa, om der er nogen af Ens Bekjendte imellem; -> man skal ikke blot have Spektaklen af Vognene, men man maa ogsaa undvige dem; -> og paa denne Maade kan det at passere en Gade komme til at repræsentere -> et heelt Stykke Nervearbeide. Nu er det ganske vist, at man efterhaanden -> vænner sig til denne Uro, indtil man tilsyneladende ikke længer afficeres deraf. -> Men Enhver vil dog kunne faa et Indtryk af det nervepirrende, der ligger i -> at færdes i en stor By, ved at gjøre det Forsøg saa pludseligt som muligt -> at lade sig forsætte til et øde Steds Stilhed. Den fuldstændige Ro, -> som Sandseorganerne derved med eet faa, maa paa Enhver gjøre et eiendommeligt velgjørende Indtryk. - -1886 var året hvor Pontoppidan flyttede fra Kommunehospitalets -psykiatriske afdeling til Sankt Hans ved Roskilde, hvor han i 1889 blev leder. -Han kunne lokke sine patienter med landlige forhold. Lokke skriver jeg. -Jo, fordi nogle af de nervøse storbyboer lod sig indlægge til rekreation -ganske frivilligt. For det moderne liv var krævende. Blandt symptomerne -regnede Pontoppidan hyperæstesi, mathedsfølelse, irritabel forstemning, -sygelig frygt, nervøs hovedpine, rygsmerter og træthed ved gangen, -nervøs puls og trang til stimulerende og narkotiske midler. - -Man føler sig helt syg bare ved at læse dette. - -Pontoppidan havde særlig en samfundsgruppe udpeget som udsat for den nye tid, -og det var ikke adel eller arbejderklasse: - -> Den Klasse derimod, for hvilken den nervøse Elendighed i særlig Grad er -> Tidens Ulykke, det er den saakaldte dannede Mellemklasse, det er dem, -> der i Kampen for Tilværelsen repræsentere de Kæmpende, de Saarede og -> de Slagne, det er den Fattigdom med Pretentioner, til hvilken de fleste af os -> høre, vi, som økonomisk talt ere Proletarer, men som dog fordre Deelagtighed -> i de Høiere sociale Nydelser. - -Så noget af det der kunne drive folk til randen af det nervøse sammenbrud -var gabet mellem drømme og ambitioner og de faktiske muligheder. -Den anden halvdel af 1800-tallet inspirerede ikke til snusfornuftig -påholdenhed og ydmyg realisme. Danmark - og i særdeleshed København - -havde fået serveret Tivoli, Jernbane, en løssluppen monark, Folkestyre -og udvidelse af byen på omtrent ti år. Alting syntes muligt, -og ambitionerne må have været svimlende. - -Herman Bang var typisk for denne berusede tid. Læs om den [[unge digter og hans problemer med pengene|/vejviseren/bang_og_pengene]]. - -En anden forfatter, der faldt ned mellem drøm og virkelighed, -var Amalie Skram, der forlod Norge og et uinspirerende ægteskab -til fordel for et passioneret samliv med digterbohemen Erik Skram. -Hun oplevede både modstand som kvindelig forfatter og sorg over -at hendes nye mand ikke ville begrænse sin kærlighed til hende. -I 1894 lod hun sig indlægge på Skt. Hans. Her kom hun under dr. Pontoppidan (som var vendt tilbage til Kommunehospitalet i København). -I romanerne *Dr. Hieronimus* og *På Skt Hans* beskrev hun patientens kamp for at blive hørt af den magtfulde overlæge, og en flere måneder lang ufrivillig indlæggelse. Det var noget der medvirkede til -Pontoppidans afsked i 1897. Men det kurerede ikke Amalie Skram. -Hun døde 58 år gammel i 1905. - -## En international strøm - -Danmark var langtfra ene om at mærke modernitetens nedbrydende -virkning for nerverne. Den italienske antropolog og forfatter -Paolo Mantagazza fremkom i 1889 med *Nervøsitetens Århundrede*. -Mantegazza var en modig forsker, der som en af de første afprøvede -sydamarikanske cocablade videnskabeligt. Hvilket nok ikke har -fået ham til at slappe mere af, som det fremgår her. - -[[!img mantegazza500pix.jpg class="tall" caption="Paolo Mantegazza (1831-1910), -globetrotter, forsker i krop og psyke, fortaler for brug af stoffer i behandling, -glødende darwinist og science fiction forfatter."]] - -> Den nervøse har ikke fem sanser, men femhundrede, ja femtusinde, -> og hans nerver, som er blevne til lutter mikroskoper, teleskoper, -> mikrofoner, telefoner og galvanometre, holde ham i bestanding uro -> og forvandle ham til et spejl med hundrede flader, som optager alt, -> hvad der rører sig opadtil og nedadtil, i højden og dybden. - -Og også Mantegazza udpeger mellemklassen - det midterste af samfundet -- som nervøsitetens oplagte ofre. - -> Middelstanden der … indtager en plads mellem arbejderne og de rige, -> føler på en gang begge de andre klassers mødighed og gaben, -> lidelser og kedsomhed … af blodets bånd trækkes den nedad, -> af en stundesløs ærgerrighed drives den opad … Middelstandens mennesker -> fødes og lever med våben i hånd, og kun såre sjældent lykkes det ham -> at lægge dem bort, før han går ind til den evige hvile. -> Han er for livstid samfundets soldat. - -## Skruen strammes - -Det bliver alt værre. Der venter i de følgende årtier indførelse af -elektricitet, Freuds psykoanalyse, flyvemaskinen, første verdenskrig, -lårkorte kjoler, atombomber, rock and roll, kvindekamp, syretrip, -terror og elcykler. På 130 års afstand af 1880'ernes nervøse gennembrud -må man dog se tilbage på fortiden med en vis fortrøstning, for noget er dog som det plejer. - -Verden er ad lave, og det er meget slemt for middelklassen. - - -*Kilder: -*Mikkel Thelle: Et Spejl med Mange Hundrede Flader* Kulturstudier, 2014. -*Martin Zerlang, Bylivets Kunst (2002). -*Jes Fabricius Møller, Nervøsitetens Tidsalder i Udenfor Murene (2002 Golden Days artikelsamling) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel tid gennembrud 1800-tallet personer bang knud_pontoppidan ]] -[[!meta date=2016-05-13]] diff --git a/vejviseren/nervernes_tid/index.md b/vejviseren/nervernes_tid/index.md new file mode 100644 index 00000000..fa0e5240 --- /dev/null +++ b/vejviseren/nervernes_tid/index.md @@ -0,0 +1,151 @@ +[[!meta title="Nervøsitetens tidsalder i København"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img ostergade.jpg class="blog" link="/vejviseren/nervernes_tid"]] + +I 1880'erne begyndte man at diagnosticere både samfund og menneske +i de samme termer. Det var nerverne den var gal med. + +[[Læs mere...|/vejviseren/nervernes_tid]] + +""" +else=""" + +# Nervøsitetens Tidsalder + +[[!img ostergade.jpg class="solo" caption="Østergade i 1890'erne. +Den ligner sig selv fra før, men vi er i nervøsitetens tidsalder. +Jeg tænker at det forbedrede kamera og dets evne til at fange bevægelser +spiller ind i samtidens optagethed af nervøsiteten."]] + +> Vor Hovedstad er netop nu naaet op til at blive en stor By, +> hvor den complicerede og potenserede Tilværelse er Udtryk for et overinciteret Nervesystem. + +Sådan skrev i 1886 en af tidens modelæger Knud Pontoppidan med speciale +i nervesystemet og psykologien. Hvis man kigger på København i 1886 som +en patient, var der også sket en bemærkelsesværdig - og givetvis farlig - udvikling. +Efter voldenes fald i 1850'erne havde byen og livet i den udviklet sig hastigt og eksplosivt. + +Læs [[Vejviser 1886|/vejviseren/waagensen/]] om København i vild vækst i 1880'erne. + +## Neurastheni - en tilstand i tidens takt + +Livet i den genfødte by - og særligt i de nye kvarterer - var anderledes +end noget andet mennesker havde oplevet før. Og der gik ikke lang tid +før medicienere og tænkere satte navne på den nye tids stil: Neurasthenien. + +[[!img knudpontopidan.jpg class="tall" caption="Knud Pontoppidan med det stålsatte blik. +Hans analyse er dragende, men har han belæg for det hans siger, eller digter han bare? +For at beskrive tiden er det ligegyldigt. Men det var et problem for en patient +som Amalie Skram at dr. Hieronimus (som hun navngav ham i romanen) måske var forblændet af sin egen intelligens."]] + +> For at forstaa de naturstridige Betingelser, under hvilke en Hovedstadsbefolkning lever, +> behøver man kun at sammenligne Totalbilledet af Livet i en stor By, +> saaledes som det viser sig paa Gader og Stræder, med Livet paa Landet. +> For den, der er vant til det sidste, gjør Forvirringen og Uroen, +> Synet af de ilsomt passerende Mennesker og Larmen af de forbifarende Vogne +> et ligefrem fortumlende Indtryk. Og ikke blot ere Sandseorganerne i eet væk occuperede, +> men de Indtryk, de modtage, ere for største Delen af den Natur, +> at de fordre at bearbeides. Man skal ikke blot see en Mængde Mennesker fare forbi sig, +> men man skal ogsaa være opmærksom paa, om der er nogen af Ens Bekjendte imellem; +> man skal ikke blot have Spektaklen af Vognene, men man maa ogsaa undvige dem; +> og paa denne Maade kan det at passere en Gade komme til at repræsentere +> et heelt Stykke Nervearbeide. Nu er det ganske vist, at man efterhaanden +> vænner sig til denne Uro, indtil man tilsyneladende ikke længer afficeres deraf. +> Men Enhver vil dog kunne faa et Indtryk af det nervepirrende, der ligger i +> at færdes i en stor By, ved at gjøre det Forsøg saa pludseligt som muligt +> at lade sig forsætte til et øde Steds Stilhed. Den fuldstændige Ro, +> som Sandseorganerne derved med eet faa, maa paa Enhver gjøre et eiendommeligt velgjørende Indtryk. + +1886 var året hvor Pontoppidan flyttede fra Kommunehospitalets +psykiatriske afdeling til Sankt Hans ved Roskilde, hvor han i 1889 blev leder. +Han kunne lokke sine patienter med landlige forhold. Lokke skriver jeg. +Jo, fordi nogle af de nervøse storbyboer lod sig indlægge til rekreation +ganske frivilligt. For det moderne liv var krævende. Blandt symptomerne +regnede Pontoppidan hyperæstesi, mathedsfølelse, irritabel forstemning, +sygelig frygt, nervøs hovedpine, rygsmerter og træthed ved gangen, +nervøs puls og trang til stimulerende og narkotiske midler. + +Man føler sig helt syg bare ved at læse dette. + +Pontoppidan havde særlig en samfundsgruppe udpeget som udsat for den nye tid, +og det var ikke adel eller arbejderklasse: + +> Den Klasse derimod, for hvilken den nervøse Elendighed i særlig Grad er +> Tidens Ulykke, det er den saakaldte dannede Mellemklasse, det er dem, +> der i Kampen for Tilværelsen repræsentere de Kæmpende, de Saarede og +> de Slagne, det er den Fattigdom med Pretentioner, til hvilken de fleste af os +> høre, vi, som økonomisk talt ere Proletarer, men som dog fordre Deelagtighed +> i de Høiere sociale Nydelser. + +Så noget af det der kunne drive folk til randen af det nervøse sammenbrud +var gabet mellem drømme og ambitioner og de faktiske muligheder. +Den anden halvdel af 1800-tallet inspirerede ikke til snusfornuftig +påholdenhed og ydmyg realisme. Danmark - og i særdeleshed København - +havde fået serveret Tivoli, Jernbane, en løssluppen monark, Folkestyre +og udvidelse af byen på omtrent ti år. Alting syntes muligt, +og ambitionerne må have været svimlende. + +Herman Bang var typisk for denne berusede tid. Læs om den [[unge digter og hans problemer med pengene|/vejviseren/bang_og_pengene]]. + +En anden forfatter, der faldt ned mellem drøm og virkelighed, +var Amalie Skram, der forlod Norge og et uinspirerende ægteskab +til fordel for et passioneret samliv med digterbohemen Erik Skram. +Hun oplevede både modstand som kvindelig forfatter og sorg over +at hendes nye mand ikke ville begrænse sin kærlighed til hende. +I 1894 lod hun sig indlægge på Skt. Hans. Her kom hun under dr. Pontoppidan (som var vendt tilbage til Kommunehospitalet i København). +I romanerne *Dr. Hieronimus* og *På Skt Hans* beskrev hun patientens kamp for at blive hørt af den magtfulde overlæge, og en flere måneder lang ufrivillig indlæggelse. Det var noget der medvirkede til +Pontoppidans afsked i 1897. Men det kurerede ikke Amalie Skram. +Hun døde 58 år gammel i 1905. + +## En international strøm + +Danmark var langtfra ene om at mærke modernitetens nedbrydende +virkning for nerverne. Den italienske antropolog og forfatter +Paolo Mantagazza fremkom i 1889 med *Nervøsitetens Århundrede*. +Mantegazza var en modig forsker, der som en af de første afprøvede +sydamarikanske cocablade videnskabeligt. Hvilket nok ikke har +fået ham til at slappe mere af, som det fremgår her. + +[[!img mantegazza500pix.jpg class="tall" caption="Paolo Mantegazza (1831-1910), +globetrotter, forsker i krop og psyke, fortaler for brug af stoffer i behandling, +glødende darwinist og science fiction forfatter."]] + +> Den nervøse har ikke fem sanser, men femhundrede, ja femtusinde, +> og hans nerver, som er blevne til lutter mikroskoper, teleskoper, +> mikrofoner, telefoner og galvanometre, holde ham i bestanding uro +> og forvandle ham til et spejl med hundrede flader, som optager alt, +> hvad der rører sig opadtil og nedadtil, i højden og dybden. + +Og også Mantegazza udpeger mellemklassen - det midterste af samfundet +- som nervøsitetens oplagte ofre. + +> Middelstanden der … indtager en plads mellem arbejderne og de rige, +> føler på en gang begge de andre klassers mødighed og gaben, +> lidelser og kedsomhed … af blodets bånd trækkes den nedad, +> af en stundesløs ærgerrighed drives den opad … Middelstandens mennesker +> fødes og lever med våben i hånd, og kun såre sjældent lykkes det ham +> at lægge dem bort, før han går ind til den evige hvile. +> Han er for livstid samfundets soldat. + +## Skruen strammes + +Det bliver alt værre. Der venter i de følgende årtier indførelse af +elektricitet, Freuds psykoanalyse, flyvemaskinen, første verdenskrig, +lårkorte kjoler, atombomber, rock and roll, kvindekamp, syretrip, +terror og elcykler. På 130 års afstand af 1880'ernes nervøse gennembrud +må man dog se tilbage på fortiden med en vis fortrøstning, for noget er dog som det plejer. + +Verden er ad lave, og det er meget slemt for middelklassen. + + +*Kilder: +*Mikkel Thelle: Et Spejl med Mange Hundrede Flader* Kulturstudier, 2014. +*Martin Zerlang, Bylivets Kunst (2002). +*Jes Fabricius Møller, Nervøsitetens Tidsalder i Udenfor Murene (2002 Golden Days artikelsamling) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel tid gennembrud 1800-tallet personer bang knud_pontoppidan ]] +[[!meta date=2016-05-13]] diff --git a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn b/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn deleted file mode 100644 index 66e39e62..00000000 --- a/vejviseren/nilen_til_norden.mdwn +++ /dev/null @@ -1,153 +0,0 @@ -[[!meta title="Fra Nilen til Norden - Ægyptiske spor i København i 1600- og 1700-tallet."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem. -Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København. -Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne, -der rejste Frihedsstøttens obelisk. - -[[!img frihedsstotteaften.jpg class="blog" link="/vejviseren/nilen_til_norden"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/nilen_til_norden]] - -""" -else=""" - -# Fra Nilen til Norden - -Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem. -Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København. -Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne, -der rejste Frihedsstøttens obelisk. - -## Rundetårns Hieroglyf - -Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder -Christians IV’s hemmelighedsfulde tårn. Tårnet indgår i en helhed -med universitetskirken Trinitatis – bogstaveligt talt Treenigheden. -Og kirken er en treenighed af gudstjeneste (kirke), viden -(universitetsbibliotek på kirkeloftet), og studiet af skaberværket (Rundetårn). - -[[!img rebusdetalje.jpg class="solo" caption="**Doktorens Trine med den lange kniv -krims krams i hjertet på Christian den 4*. Eller hvad det nu skal betyde."]] - -På tårnet står rebussen med guldbogstaver og sære tegn. -Det var professor Thomas Bangius der førte Christian IV’s hånd, -da rebussen blev skrevet. Bangius blev førstebibliotekar på Det -Kongelige Bibliotek, og han redegjorde i skrift for Frederik III, -hvordan inskriptionen var en art hieroglyf. Ud over det indeholder -rebussen en gåde med tal og hebraiske bogstaver. - -## Mumier og Sarkofager i Latinerkvarteret - -I året 1781 fandt en særlig obduktion sted i Universitetets Anatomiske Teater. -Det var af en mumie, som professor Morten Thrane Brünnich viklede ud -af sine bandager og undersøgte, under nærvær af nogle af landets berømte -forskere, fremmeste kunstnere og politiske ledere, blandt andet Ove Høegh-Guldberg. - -Fascinationen af Ægypten var bestemt ikke uddød med Frederik III, -selvom de følgende konger beskæftigede sig med mere lavpraktiske sager. -Samlingerne overlevede entusiaster blandt eliten, før fascinationen -flammede op igen i 1700-tallet. I 1737 udsendte Christian VI -Nordén-ekspeditionen til Ægypten, og i 1761 - 1767 forløb den Arabiske Rejse, -der havde Ægypten som et vigtigt første mål. Ekspeditionerne havde til -formål at udvide horisonterne for viden, men også at finde belæg for bibelens ord. -Viden og genstande fra bl.a. Ægypten blev bragt til Danmark. - -Mumien, der blev udviklet i 1781, var en af de utallige oldsager, -som Carsten Niebuhr fik sendt hjem fra den Arabiske Rejse. -Ifølge professor Brünnich fandt man intet andet sted i Europa så mange mumier som i København. - -[[!img brunnich.jpg class="solo" caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich. -Ud over sine studier i alverdens dyreliv og bjergværksdrift i Norge, -var han også en ivrig forsker af ægyptiske mumier."]] - -I 1788 besøgte den sydamerikanske eventyrer, Francisco de Miranda, professoren. -Selvom arbejdsværelset er fyldt med udstoppede eksotiske dyr (bæltedyr moskushjorte, -antiloper og salamandre), er det mumierne, der stjæler opmærksomheden. - -> ”Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret -> af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den. -> Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det -> meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene -> og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad., -> og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.” - -Miranda fortaber sig så i betragtninger om, hvordan dem der balsamerede -kunne have bedraget de efterladte, men det må stå for hans egen regning. - -Læs mere om [[Francisco de Miranda, rejsende i Revolution og hans besøg i København 1787-88|/vejviseren/miranda/]]. - -I 1788 kunne man se et sarkofaglåg i sort basaltsten stå i Skt. Peders Stræde -ved professor Abraham Kalls bolig med udsyn til Universitetet. -Det tunge låg var blevet fundet ved Broløkke Gods nær Kerteminde -af den unge Georg Zoëga 1782, hvor det tjente som drikketrug for bedriftens kvæg. -I dag byder sarkofaglåget velkommen til den Ægyptiske samling på Nationalmuseet. -Hvordan det endte på det nordvestlige Fyn forklares nærmere på vores byvandring -Fra Nilen til Norden. - -[[!img brolokkegods.jpg class="solo" caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv. -samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Juel Reventlow th. -ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015. Vi opsporede hvor Gerog Zoëga -havde fundet de to sarkofaglåg i 1782."]] - -I Bispegården i Nørregade oplever man biskop Münters interesse for det ægyptiske. -Münter er husket for at have haft Søren Kierkegaard til konfirmation. -Men han var allerede vel bevandret i oldtidsstudier, før han valgte at blive kirkens mand. -Som Sjællands biskop 1808-30 kunne han hellige sig studier af de gamle skrifter. -Hans samleiver er tydelig fra de indmurede skriftstykker i porten, og sfinxer, -figurer og inskriptioner i bispegården entré (i dag er tale om afstøbninger). - -[[!img bispegaard.jpg class="solo" caption="Den lille entre i Københavns Bispegaard -er også et mindekabinet for den ivrige oldgransker Biskop Frederik Münter."]] - -Münters faste korrespondent og opkøber i Rom var Georg Zoëga, der havde fundet to -sarkofaglåg på Fyn. Zoëga var manden der introducerede Bertel Thorvaldsen til Rom, -og den store billedhugger blev også agent for biskoppen i København. -Thorvaldsens museum på Slotsholmen har i øvrigt form som et Ægyptisk Tempel. - -Ved siden af Bispegården på Bispetorvet finder man en obelisk fra 1943, -der fejrer reformationen. Det er en klassisk ægyptisk form, men langt fra -den første obelisk rejst i Danmark. - -## Frihedsstøtten - Hyldest til dynastiet - -Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792 -markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på -støtten hæver Kong Christian VII (den sindssyge) og Kronprins Frederik til skyerne -for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere -i at hylde herskerne. - -[[!img frihedsstotteaften.jpg class="solo"]] - -Hieroglyfferne var ikke tydet den gang, men kunstnerne bag Frihedsstøtten -havde forstået formen. Det var billedhuggere som Nikolaj Abildgaard -og Johannes Wiedewelt der tegnede støtte og skulpturer. De havde studeret -de antikke forlæg, og de var sandsynligvis aktive frimurere. -Det var absolut ikke tilfældigt hvad de opførte. - -Det Ægyptiske spor slutter ikke her, og også 1800- og 1900-tallet har bragt -sfinxer, templer og pyramider til Danmark. Og skulle man videre omkring, -kunne man sigte efter Bruun-Rasmussen-bygningen i Københavns Nordhavn, -Apistemplet i Frederiksberg Have, slotsparkerne ved Fredensborg, -Juliane Mariehøjen ved Jægerspris eller Roskilde Domkirke. - -[[!img nilenjul.jpg class="solo" caption="Når brygger Carl Jacobsen ikke er med i artiklen, -er det mest fordi jeg lader den slutte i 1797. Præcis 100 år senere fik han denne kopi -af en romersk statue af Nilen opstillet ved Dronning Louises Bro."]] - -Bestil turen [[Fra Nilen til Norden.|nilentilnorden]] - -[[!template id=note text="""Turen er baseret på et par års hyggeforskning -ved ægyptolog Thomas Christiansen og undertegnede Paul Hartvigson. -Vi forventer at udgive en lidt længere artikel i starten af efteråret, -som i sidste ende nok munder ud i en monografi. Men hvis man vil have -historien hurtige, og med et minimum af kildehenvisninger, så skal man -gå med på turen 7.-5. 2016, eller booke en privat rundvisning."""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel emne egyptologi ]] -[[!meta date="2016-05-03"]] diff --git a/vejviseren/nilen_til_norden/index.md b/vejviseren/nilen_til_norden/index.md new file mode 100644 index 00000000..66e39e62 --- /dev/null +++ b/vejviseren/nilen_til_norden/index.md @@ -0,0 +1,153 @@ +[[!meta title="Fra Nilen til Norden - Ægyptiske spor i København i 1600- og 1700-tallet."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem. +Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København. +Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne, +der rejste Frihedsstøttens obelisk. + +[[!img frihedsstotteaften.jpg class="blog" link="/vejviseren/nilen_til_norden"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/nilen_til_norden]] + +""" +else=""" + +# Fra Nilen til Norden + +Faraoernes rige inspirerede konger, lærde og kunstnere fra Christian IV og frem. +Der er mange spor efter denne fascination i det gamle København. +Læs om Hieroglyffen på Rundetårn, mumierne på Universitetet og om Frimurerne, +der rejste Frihedsstøttens obelisk. + +## Rundetårns Hieroglyf + +Velkendt i landet er de gyldne bogstaver, tal og tegn der pryder +Christians IV’s hemmelighedsfulde tårn. Tårnet indgår i en helhed +med universitetskirken Trinitatis – bogstaveligt talt Treenigheden. +Og kirken er en treenighed af gudstjeneste (kirke), viden +(universitetsbibliotek på kirkeloftet), og studiet af skaberværket (Rundetårn). + +[[!img rebusdetalje.jpg class="solo" caption="**Doktorens Trine med den lange kniv +krims krams i hjertet på Christian den 4*. Eller hvad det nu skal betyde."]] + +På tårnet står rebussen med guldbogstaver og sære tegn. +Det var professor Thomas Bangius der førte Christian IV’s hånd, +da rebussen blev skrevet. Bangius blev førstebibliotekar på Det +Kongelige Bibliotek, og han redegjorde i skrift for Frederik III, +hvordan inskriptionen var en art hieroglyf. Ud over det indeholder +rebussen en gåde med tal og hebraiske bogstaver. + +## Mumier og Sarkofager i Latinerkvarteret + +I året 1781 fandt en særlig obduktion sted i Universitetets Anatomiske Teater. +Det var af en mumie, som professor Morten Thrane Brünnich viklede ud +af sine bandager og undersøgte, under nærvær af nogle af landets berømte +forskere, fremmeste kunstnere og politiske ledere, blandt andet Ove Høegh-Guldberg. + +Fascinationen af Ægypten var bestemt ikke uddød med Frederik III, +selvom de følgende konger beskæftigede sig med mere lavpraktiske sager. +Samlingerne overlevede entusiaster blandt eliten, før fascinationen +flammede op igen i 1700-tallet. I 1737 udsendte Christian VI +Nordén-ekspeditionen til Ægypten, og i 1761 - 1767 forløb den Arabiske Rejse, +der havde Ægypten som et vigtigt første mål. Ekspeditionerne havde til +formål at udvide horisonterne for viden, men også at finde belæg for bibelens ord. +Viden og genstande fra bl.a. Ægypten blev bragt til Danmark. + +Mumien, der blev udviklet i 1781, var en af de utallige oldsager, +som Carsten Niebuhr fik sendt hjem fra den Arabiske Rejse. +Ifølge professor Brünnich fandt man intet andet sted i Europa så mange mumier som i København. + +[[!img brunnich.jpg class="solo" caption="Professor i Mineralogi Morten Thrane Brünnich. +Ud over sine studier i alverdens dyreliv og bjergværksdrift i Norge, +var han også en ivrig forsker af ægyptiske mumier."]] + +I 1788 besøgte den sydamerikanske eventyrer, Francisco de Miranda, professoren. +Selvom arbejdsværelset er fyldt med udstoppede eksotiske dyr (bæltedyr moskushjorte, +antiloper og salamandre), er det mumierne, der stjæler opmærksomheden. + +> ”Jeg så derefter 5 mumier fra Ægypten, og en af dem var blevet dissikeret +> af bemeldte professor, der har publiceret en lærd dissertation om den. +> Han demonstrerede det hele for mig og viste mig, hvordan man fjerner det +> meste af kødet og i stedet for lægger lærredsbandager på. Man skærer armene +> og de andre lemmer i stykker og lægger dem i en slags alkalisk bad., +> og derpå blev de smurt ind i balsam etc., det er altså ikke så sært at de kan bevares på den måde.” + +Miranda fortaber sig så i betragtninger om, hvordan dem der balsamerede +kunne have bedraget de efterladte, men det må stå for hans egen regning. + +Læs mere om [[Francisco de Miranda, rejsende i Revolution og hans besøg i København 1787-88|/vejviseren/miranda/]]. + +I 1788 kunne man se et sarkofaglåg i sort basaltsten stå i Skt. Peders Stræde +ved professor Abraham Kalls bolig med udsyn til Universitetet. +Det tunge låg var blevet fundet ved Broløkke Gods nær Kerteminde +af den unge Georg Zoëga 1782, hvor det tjente som drikketrug for bedriftens kvæg. +I dag byder sarkofaglåget velkommen til den Ægyptiske samling på Nationalmuseet. +Hvordan det endte på det nordvestlige Fyn forklares nærmere på vores byvandring +Fra Nilen til Norden. + +[[!img brolokkegods.jpg class="solo" caption="Ægyptolog Thomas Christiansen tv. +samt ejer og restaurator af Broløkke Gods grev Niels Juel Reventlow th. +ved studiebesøg på Kertemindeegnen i januar 2015. Vi opsporede hvor Gerog Zoëga +havde fundet de to sarkofaglåg i 1782."]] + +I Bispegården i Nørregade oplever man biskop Münters interesse for det ægyptiske. +Münter er husket for at have haft Søren Kierkegaard til konfirmation. +Men han var allerede vel bevandret i oldtidsstudier, før han valgte at blive kirkens mand. +Som Sjællands biskop 1808-30 kunne han hellige sig studier af de gamle skrifter. +Hans samleiver er tydelig fra de indmurede skriftstykker i porten, og sfinxer, +figurer og inskriptioner i bispegården entré (i dag er tale om afstøbninger). + +[[!img bispegaard.jpg class="solo" caption="Den lille entre i Københavns Bispegaard +er også et mindekabinet for den ivrige oldgransker Biskop Frederik Münter."]] + +Münters faste korrespondent og opkøber i Rom var Georg Zoëga, der havde fundet to +sarkofaglåg på Fyn. Zoëga var manden der introducerede Bertel Thorvaldsen til Rom, +og den store billedhugger blev også agent for biskoppen i København. +Thorvaldsens museum på Slotsholmen har i øvrigt form som et Ægyptisk Tempel. + +Ved siden af Bispegården på Bispetorvet finder man en obelisk fra 1943, +der fejrer reformationen. Det er en klassisk ægyptisk form, men langt fra +den første obelisk rejst i Danmark. + +## Frihedsstøtten - Hyldest til dynastiet + +Frihedsstøtten er en af de kendteste monumenter i Danmark. Da den blev rejst 1792 +markerede bondelandets begyndelse og Stavnsbåndets ophævelse. Inskriptionen på +støtten hæver Kong Christian VII (den sindssyge) og Kronprins Frederik til skyerne +for deres dyder. Det er i sandhed et monument der lever op til sine forgængere +i at hylde herskerne. + +[[!img frihedsstotteaften.jpg class="solo"]] + +Hieroglyfferne var ikke tydet den gang, men kunstnerne bag Frihedsstøtten +havde forstået formen. Det var billedhuggere som Nikolaj Abildgaard +og Johannes Wiedewelt der tegnede støtte og skulpturer. De havde studeret +de antikke forlæg, og de var sandsynligvis aktive frimurere. +Det var absolut ikke tilfældigt hvad de opførte. + +Det Ægyptiske spor slutter ikke her, og også 1800- og 1900-tallet har bragt +sfinxer, templer og pyramider til Danmark. Og skulle man videre omkring, +kunne man sigte efter Bruun-Rasmussen-bygningen i Københavns Nordhavn, +Apistemplet i Frederiksberg Have, slotsparkerne ved Fredensborg, +Juliane Mariehøjen ved Jægerspris eller Roskilde Domkirke. + +[[!img nilenjul.jpg class="solo" caption="Når brygger Carl Jacobsen ikke er med i artiklen, +er det mest fordi jeg lader den slutte i 1797. Præcis 100 år senere fik han denne kopi +af en romersk statue af Nilen opstillet ved Dronning Louises Bro."]] + +Bestil turen [[Fra Nilen til Norden.|nilentilnorden]] + +[[!template id=note text="""Turen er baseret på et par års hyggeforskning +ved ægyptolog Thomas Christiansen og undertegnede Paul Hartvigson. +Vi forventer at udgive en lidt længere artikel i starten af efteråret, +som i sidste ende nok munder ud i en monografi. Men hvis man vil have +historien hurtige, og med et minimum af kildehenvisninger, så skal man +gå med på turen 7.-5. 2016, eller booke en privat rundvisning."""]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel emne egyptologi ]] +[[!meta date="2016-05-03"]] diff --git a/vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn b/vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn deleted file mode 100644 index df878f3b..00000000 --- a/vejviseren/nordhavn2020marts.mdwn +++ /dev/null @@ -1,198 +0,0 @@ -[[!meta title="Gå selv guide til Nordhavnen"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="blog" link="vejviseren/nordhavn2020marts"]] -Læs om Nordhavnens historie -og brug de to ny metrostationer som afsæt for en solotur. -Du kan også udforske videre på cykel til krydstogtskaj og skudehavn. - -[[Læs mere...|/vejviseren/nordhavn2020marts]] -""" -else=""" - -# Gå selv guide til Nordhavnen - ->af Morten Lander Andersen ->Fotos og efterskrift af Paul Hartvigson - -De nye metrostationer åbner uden officiel fejring -og uden den planlagte tur med byvandring.nu. -Vi vil dog invitere jer ud på en tur gennem Nordhavnens historie og nutid. -Og tager du cykel med, kan du nå helt ud til krydstogtskaj, skudehavn -og og der hvor fremtiden er planlagt til at vokse frem. - -[[!img konferencekran.jpg class="solo"]] - -Når du stiger op til den nye metroplads på Nordhavn, -lander du i et stykke spændende københavnerhistorie – ja, faktisk danmarkshistorie. - -I 1800-tallet, da kendte skikkelser som H. C. Andersen gik tur ved stranden -og nød udsigten over Øresund, -kunne man ikke ane de store omvæltninger, -de moderne tider ville få for dette stykke af kysten. -Hvor Nordhavn Station ligger i dag, -lå dengang et lille kalkbrænderi – anlagt i 1731 – på en lille naturlig pynt, -der stak ud i Øresund. Kystlinjen lå, hvor Strandboulevarden løber i dag. - -[[!img classenshave_kalkbrand.jpg class="solo" caption="Tegningen er fra strandpromenaden ved Classen Have i 1805. -Der er ganske udramatisk røg fra Kalkbrænderiet på den lille pynt. -Blot to år efter foregik Slaget på Rheden, -og nogle af de danske fartøjer lå netop i det farvand hvor dele af Nordhavn ligger i dag."]] - -Med tiden var der behov for en større havn, -og i 1885 blev Nordhavnen til, -med Redhavnen som en særlig havn, der forsynede skibe, som lå for anker ude i Øresund. -Den blev i 1970’erne opfyldt, og Portland Towers troner i dag der hvor indsejlingen var. -På billedet kan man se den lille havn med adgang fra Nordhavnsbassinnet, -og også de to tårne - tidligere siloer, der er ombygget til kontorer. -Her ligger blandet andet Tysklands ambassade i dag. - -[[!img redhavn_portland.png class="solo"]] - -I 1891 begyndte Nordhavnen at blive udbygget i den store stil -med anlægget af en Frihavn efter fransk forbillede. -Tyskerne var gået i gang med at grave Kielerkanalen gennem det område, -Danmark mistede i 1864. -Så det handlede både om national stolthed, men også om at beskytte Københavns rolle -som mellemstation for skibstrafikken i Øresund. - -Et område af havet mellem Kastellet og den nye Nordhavn blev inddæmmet og udgravet til havnebassiner. -En formidabel opgave, for det meste udført med håndkraft. -I juni 1894 indviede man Københavns Frihavn – nøjagtig et år før Kielerkanalen! - -Frihavnen blev med tiden en stor succes, -og Nordhavnen blev indlemmet i området. -Så du kan både kalde stedet for Nordhavn og Frihavn, det går ud på ét. -Området omkring Nordhavn Metro hedder også Århusgadekvarteret, -fordi den lange Århusgade går fra Østerbrogade og fortsætter ud i Nordhavnen. -Som toldfrit område var Nordhavnen spærret af med et højt jerngitter ligesom Frihavnen. -Der var kun adgang for folk med gyldigt ærinde, for man ville undgå smugleri. - -[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="solo" caption="Udsigt fra metropladsen over mod de bygninger, -hvor Riffelsyndikatet førhen lå. Billede er fra dagen før stationen åbner 28.3. 2020."]] - -## Den store aktion i 1944 - -Lige omkring metrostationen ligger nogle ældre røde bygninger. -Det er det gamle Riffelsyndikat. -Fabrikken hed oprindeligt Dansk Rekylriffel Syndikat og var stiftet i 1896. -Rekylgeværet, navnet hentyder til, var det berømte Madsen-gevær, -opfundet af Vilhelm Hermann Oluf Madsen (1844-1917). -Under Anden Verdenskrig hed fabrikken Dansk Industrisyndikat, -men blev stadig kaldt Riffelsyndikatet. -Våbenfabrikken havde stor tysk interesse, -og kort efter besættelsen i april 1940 havde man leveringsaftale af våben til Tyskland og deres allierede. -Derfor blev fabrikken udsat for flere sabotager af modstandsbevægelsen. -Den største var et frontal angreb, hvor man på en halv time overmandede det store korps af sabotagevagter -og placerede ikke mindre end 400 kg sprængstof, mens man tog alle de våben med, man kunne få. -Det var den 22. juni 1944, og den aktion er gået over i danmarkshistorien -som den største sabotage under besættelsen på grund af den enorme mængde sprængstof. -Aktionen blev orkestreret af BOPA, men andre grupper var også med. -Den krævede et stort mandskab; for eksempel var der modstandsfolk på Nordhavn Station, -der standsede S-togstrafikken og advarede folk i området. -Man anede nemlig ikke hvad der ville ske, når 400 kg trotyl blev futtet af. -Det meste af sprængstoffet blev placeret i den store røde bygning, -hvor der i dag ligger en Meny-filial. - -[[!img riffelsyndikat_dagenderpaa.png class="high" caption="Inde i forretningen fortælles historien på ti plancher. -Plancherne er forfattet af artiklens forfatter, Morten Lander Andersen, -og han fortæller og guider gerne i detaljer om aktionen. -Her er en af de illustrationer forfatteren har fundet af aktionen, -hvor man ser skaderne efter 400 tons sprængstof."]] - -En af Nordhavnens store succéser er Lüders konditag, -hvor et parkeringshus har fået legeplads for alle aldre på taget. -Det er præmieret arkitektur, og udsigten er skøn. -Hop en tur i trampolinen og se direkte ned – alle otte etager. -Der er to trapper derop, men også en elevator, hvis din kondi ikke er så god. - -**NB** Forår 2020 er taget lukket for besøg som andre steder med idrætsredskaber. -Men Lüders er også interessant for de motiver, -der er stanset ud i de rustrøde plader, som huset er beklædt med. -Her er gengivet billeder, steder og personer fra Nordhavnens over 100 år lange historie. - -[[!img luederfrise.jpg class="solo" caption="Havnens historie udtrykt gennem huller i metal på trappen op til konditaget."]] - -Hvis du fra Metrostationen går ud til Kalkbrænderivej, -ser du på hjørnet fire skulpturer af Bjørn Nørgaard – de fire tumlinger foran PFA’s hovedsæte. -Tumlingerne repræsenterer menneskets fire aldre - barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. -"Barndommen" er så skinnende at man kan spejle sig i den, hvor alderdommen er rusten og reflekterende. - -[[!img tumlinger.jpg class="solo"]] - -Længere fremme ligger Kalkbrænderihavnen. -Kalkbrænderierne havde gode tider engang, -og der opstod et nyt kalkbrænderi – kaldet Det Nye Kalkbrænderi, -og det før omtalte blev kreativt kaldt Det gamle Kalkbrænderi. -Her har der ligget runde bygninger til brænding af kalk. -De er væk til fordel for Svanemølleværket, som også har udspillet sin rolle. - -Kalkbrænderihavnen er ikke industrihavn mere. -Ligesom Nordhavn har den gennemgået en forandring til nyt liv. -En forandring som stadig foregår, og meget nyt vil ske i dette område. -De gamle kulkraner står her stadig – i dag omdannet til konferencerum og hotelværelse. -Her finder man også Utzonbyen. -Jørgen Utzon – verdenskendt for operahuset i Sidney – har her sit eneste byggeri i selve København. -Det er firmaet Paustian, der bor i det hvide tempel, som har fået selskab af lignende bygninger. -De er tegnet af hans søn – Kim Utzon. -Det er disse bygninger, der har inspireret til den hvide farve på den anden Metrostation, Orientkaj Station, -der er den eneste på de nye metrolinjer, der ligger over jorden, og indtil videre er endestation. - -[[!img paustiankran.jpg class="solo" caption="Jørn Utzons Paustiantempel og et par gamle kraner ud mod Kalkbrænderihavnen. -Den som står længst væk er indrettet med mødelokale i syv meters højde."]] - -Navnet Orientkaj antyder områdets historie med handel fra hele verden. -Der er nogle gamle pakhuse i området, og Københavns Containerhavn bag et hegn. - -Nord for Orientbasinnet ligger Copenhagen International School, som åbnede i 2017. -Bygningen spiller i grønt og blåt, som en samling firkanter, -der spejler både vandet i bassinet og de stablede containere, som er de nærmeste naboer. -Det er Københavns største skolebygning med 25.000 kvadratmeter. -Den er del af et verdensomspændende net af internationale skoler, -hvor man følger de samme læseplaner globalt. -Det skal være muligt at flytte sin familie med jobbet og have sine børn til at gå -i en tilsvarende skole i Los Angeles, Singapore eller Nairobi. - -[[!img internationalschool.jpg class="solo" caption="Skolen er bygget til at matche de nuværende naboer og hvad der måtte komme af huse i fremtiden, -for der er planlagt et boligkvarter, hvor containerhavnen ligger nu."]] - -## Efterskrift: Til kanten af Nordhavn på cykel - -Indtil 2014 var området ved Oceankaj anløbssted for de største krydstogtsskibe, -men det år åbnede de store krydsttogtsterminaler på Oceankaj, længst ude i Nordhavnen. - -Det er et godt mål for en ambitiøs cykeltur i området, -med vendepunkt måske fra Cruise Terminalens udsigtstårn, sydligst på Ocean Kaj. -Det vil tage et par timer at opleve hele området på to hjul -mellem containere, gamle pakhuse og grønne arealer. - -[[!img cruiseudsigtstaarn.jpg class="solo" caption="Udsigtstårnet på Ocean Kaj, med Refshaleøen og Amager Bakke i baggrunden."]] - -Fortsæt langs metrolinien ad Sundkrogsgade fra Orientkaj Metro. -Det er en kantet tur hvor man skal dreje højre-venstre-højre nogle gange. -Man passerer et par af auktionshusets Bruun Rasmussens afdelinger, -lagerpladser for containere, ubebyggede grunde, fitnesscenter, minigolf -og UNICEFs verdenslager på vej til Oceankaj med de tre store krydstogtsterminaler. -Der er stor aktivitet med busser, når der er anløb (i sommerhalvåret), og meget tomt alle andre dage. - -Oceankaj er det ene yderpunkt vendt mod øst og syd. -Kattegatvej fører til den nordvestlige kant ved Skudehavnen bag Københavns Fisketorv -med udsigtspunkt over mod Hellerup. -Nordhavnstippen er et afspærret område mellem de to. -Her bliver fyldt op med jord fra metroarbejde, og nyt land bliver skabt. - -[[!img skudehavnsidyl.jpg class="solo" caption="I udkanten af Skudehavnen."]] - -Der er planer for bebyggelse i hele området over de næste fyrre år. -Med tiden finder vi ud af, hvor metrolinjen faktisk vil fortsætte. -Men indtil videre hedder endestationen Orientkaj. - -Byvandring.nu holder øje med udviklingen og arrangerer både vandreture og cykelture i området. - -[[!img colorcontainer.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel nordhavn]] -[[!meta date="2020-03-27"]] diff --git a/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md b/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md new file mode 100644 index 00000000..df878f3b --- /dev/null +++ b/vejviseren/nordhavn2020marts/index.md @@ -0,0 +1,198 @@ +[[!meta title="Gå selv guide til Nordhavnen"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="blog" link="vejviseren/nordhavn2020marts"]] +Læs om Nordhavnens historie +og brug de to ny metrostationer som afsæt for en solotur. +Du kan også udforske videre på cykel til krydstogtskaj og skudehavn. + +[[Læs mere...|/vejviseren/nordhavn2020marts]] +""" +else=""" + +# Gå selv guide til Nordhavnen + +>af Morten Lander Andersen +>Fotos og efterskrift af Paul Hartvigson + +De nye metrostationer åbner uden officiel fejring +og uden den planlagte tur med byvandring.nu. +Vi vil dog invitere jer ud på en tur gennem Nordhavnens historie og nutid. +Og tager du cykel med, kan du nå helt ud til krydstogtskaj, skudehavn +og og der hvor fremtiden er planlagt til at vokse frem. + +[[!img konferencekran.jpg class="solo"]] + +Når du stiger op til den nye metroplads på Nordhavn, +lander du i et stykke spændende københavnerhistorie – ja, faktisk danmarkshistorie. + +I 1800-tallet, da kendte skikkelser som H. C. Andersen gik tur ved stranden +og nød udsigten over Øresund, +kunne man ikke ane de store omvæltninger, +de moderne tider ville få for dette stykke af kysten. +Hvor Nordhavn Station ligger i dag, +lå dengang et lille kalkbrænderi – anlagt i 1731 – på en lille naturlig pynt, +der stak ud i Øresund. Kystlinjen lå, hvor Strandboulevarden løber i dag. + +[[!img classenshave_kalkbrand.jpg class="solo" caption="Tegningen er fra strandpromenaden ved Classen Have i 1805. +Der er ganske udramatisk røg fra Kalkbrænderiet på den lille pynt. +Blot to år efter foregik Slaget på Rheden, +og nogle af de danske fartøjer lå netop i det farvand hvor dele af Nordhavn ligger i dag."]] + +Med tiden var der behov for en større havn, +og i 1885 blev Nordhavnen til, +med Redhavnen som en særlig havn, der forsynede skibe, som lå for anker ude i Øresund. +Den blev i 1970’erne opfyldt, og Portland Towers troner i dag der hvor indsejlingen var. +På billedet kan man se den lille havn med adgang fra Nordhavnsbassinnet, +og også de to tårne - tidligere siloer, der er ombygget til kontorer. +Her ligger blandet andet Tysklands ambassade i dag. + +[[!img redhavn_portland.png class="solo"]] + +I 1891 begyndte Nordhavnen at blive udbygget i den store stil +med anlægget af en Frihavn efter fransk forbillede. +Tyskerne var gået i gang med at grave Kielerkanalen gennem det område, +Danmark mistede i 1864. +Så det handlede både om national stolthed, men også om at beskytte Københavns rolle +som mellemstation for skibstrafikken i Øresund. + +Et område af havet mellem Kastellet og den nye Nordhavn blev inddæmmet og udgravet til havnebassiner. +En formidabel opgave, for det meste udført med håndkraft. +I juni 1894 indviede man Københavns Frihavn – nøjagtig et år før Kielerkanalen! + +Frihavnen blev med tiden en stor succes, +og Nordhavnen blev indlemmet i området. +Så du kan både kalde stedet for Nordhavn og Frihavn, det går ud på ét. +Området omkring Nordhavn Metro hedder også Århusgadekvarteret, +fordi den lange Århusgade går fra Østerbrogade og fortsætter ud i Nordhavnen. +Som toldfrit område var Nordhavnen spærret af med et højt jerngitter ligesom Frihavnen. +Der var kun adgang for folk med gyldigt ærinde, for man ville undgå smugleri. + +[[!img nordhavn_metrotrappe.jpg class="solo" caption="Udsigt fra metropladsen over mod de bygninger, +hvor Riffelsyndikatet førhen lå. Billede er fra dagen før stationen åbner 28.3. 2020."]] + +## Den store aktion i 1944 + +Lige omkring metrostationen ligger nogle ældre røde bygninger. +Det er det gamle Riffelsyndikat. +Fabrikken hed oprindeligt Dansk Rekylriffel Syndikat og var stiftet i 1896. +Rekylgeværet, navnet hentyder til, var det berømte Madsen-gevær, +opfundet af Vilhelm Hermann Oluf Madsen (1844-1917). +Under Anden Verdenskrig hed fabrikken Dansk Industrisyndikat, +men blev stadig kaldt Riffelsyndikatet. +Våbenfabrikken havde stor tysk interesse, +og kort efter besættelsen i april 1940 havde man leveringsaftale af våben til Tyskland og deres allierede. +Derfor blev fabrikken udsat for flere sabotager af modstandsbevægelsen. +Den største var et frontal angreb, hvor man på en halv time overmandede det store korps af sabotagevagter +og placerede ikke mindre end 400 kg sprængstof, mens man tog alle de våben med, man kunne få. +Det var den 22. juni 1944, og den aktion er gået over i danmarkshistorien +som den største sabotage under besættelsen på grund af den enorme mængde sprængstof. +Aktionen blev orkestreret af BOPA, men andre grupper var også med. +Den krævede et stort mandskab; for eksempel var der modstandsfolk på Nordhavn Station, +der standsede S-togstrafikken og advarede folk i området. +Man anede nemlig ikke hvad der ville ske, når 400 kg trotyl blev futtet af. +Det meste af sprængstoffet blev placeret i den store røde bygning, +hvor der i dag ligger en Meny-filial. + +[[!img riffelsyndikat_dagenderpaa.png class="high" caption="Inde i forretningen fortælles historien på ti plancher. +Plancherne er forfattet af artiklens forfatter, Morten Lander Andersen, +og han fortæller og guider gerne i detaljer om aktionen. +Her er en af de illustrationer forfatteren har fundet af aktionen, +hvor man ser skaderne efter 400 tons sprængstof."]] + +En af Nordhavnens store succéser er Lüders konditag, +hvor et parkeringshus har fået legeplads for alle aldre på taget. +Det er præmieret arkitektur, og udsigten er skøn. +Hop en tur i trampolinen og se direkte ned – alle otte etager. +Der er to trapper derop, men også en elevator, hvis din kondi ikke er så god. + +**NB** Forår 2020 er taget lukket for besøg som andre steder med idrætsredskaber. +Men Lüders er også interessant for de motiver, +der er stanset ud i de rustrøde plader, som huset er beklædt med. +Her er gengivet billeder, steder og personer fra Nordhavnens over 100 år lange historie. + +[[!img luederfrise.jpg class="solo" caption="Havnens historie udtrykt gennem huller i metal på trappen op til konditaget."]] + +Hvis du fra Metrostationen går ud til Kalkbrænderivej, +ser du på hjørnet fire skulpturer af Bjørn Nørgaard – de fire tumlinger foran PFA’s hovedsæte. +Tumlingerne repræsenterer menneskets fire aldre - barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. +"Barndommen" er så skinnende at man kan spejle sig i den, hvor alderdommen er rusten og reflekterende. + +[[!img tumlinger.jpg class="solo"]] + +Længere fremme ligger Kalkbrænderihavnen. +Kalkbrænderierne havde gode tider engang, +og der opstod et nyt kalkbrænderi – kaldet Det Nye Kalkbrænderi, +og det før omtalte blev kreativt kaldt Det gamle Kalkbrænderi. +Her har der ligget runde bygninger til brænding af kalk. +De er væk til fordel for Svanemølleværket, som også har udspillet sin rolle. + +Kalkbrænderihavnen er ikke industrihavn mere. +Ligesom Nordhavn har den gennemgået en forandring til nyt liv. +En forandring som stadig foregår, og meget nyt vil ske i dette område. +De gamle kulkraner står her stadig – i dag omdannet til konferencerum og hotelværelse. +Her finder man også Utzonbyen. +Jørgen Utzon – verdenskendt for operahuset i Sidney – har her sit eneste byggeri i selve København. +Det er firmaet Paustian, der bor i det hvide tempel, som har fået selskab af lignende bygninger. +De er tegnet af hans søn – Kim Utzon. +Det er disse bygninger, der har inspireret til den hvide farve på den anden Metrostation, Orientkaj Station, +der er den eneste på de nye metrolinjer, der ligger over jorden, og indtil videre er endestation. + +[[!img paustiankran.jpg class="solo" caption="Jørn Utzons Paustiantempel og et par gamle kraner ud mod Kalkbrænderihavnen. +Den som står længst væk er indrettet med mødelokale i syv meters højde."]] + +Navnet Orientkaj antyder områdets historie med handel fra hele verden. +Der er nogle gamle pakhuse i området, og Københavns Containerhavn bag et hegn. + +Nord for Orientbasinnet ligger Copenhagen International School, som åbnede i 2017. +Bygningen spiller i grønt og blåt, som en samling firkanter, +der spejler både vandet i bassinet og de stablede containere, som er de nærmeste naboer. +Det er Københavns største skolebygning med 25.000 kvadratmeter. +Den er del af et verdensomspændende net af internationale skoler, +hvor man følger de samme læseplaner globalt. +Det skal være muligt at flytte sin familie med jobbet og have sine børn til at gå +i en tilsvarende skole i Los Angeles, Singapore eller Nairobi. + +[[!img internationalschool.jpg class="solo" caption="Skolen er bygget til at matche de nuværende naboer og hvad der måtte komme af huse i fremtiden, +for der er planlagt et boligkvarter, hvor containerhavnen ligger nu."]] + +## Efterskrift: Til kanten af Nordhavn på cykel + +Indtil 2014 var området ved Oceankaj anløbssted for de største krydstogtsskibe, +men det år åbnede de store krydsttogtsterminaler på Oceankaj, længst ude i Nordhavnen. + +Det er et godt mål for en ambitiøs cykeltur i området, +med vendepunkt måske fra Cruise Terminalens udsigtstårn, sydligst på Ocean Kaj. +Det vil tage et par timer at opleve hele området på to hjul +mellem containere, gamle pakhuse og grønne arealer. + +[[!img cruiseudsigtstaarn.jpg class="solo" caption="Udsigtstårnet på Ocean Kaj, med Refshaleøen og Amager Bakke i baggrunden."]] + +Fortsæt langs metrolinien ad Sundkrogsgade fra Orientkaj Metro. +Det er en kantet tur hvor man skal dreje højre-venstre-højre nogle gange. +Man passerer et par af auktionshusets Bruun Rasmussens afdelinger, +lagerpladser for containere, ubebyggede grunde, fitnesscenter, minigolf +og UNICEFs verdenslager på vej til Oceankaj med de tre store krydstogtsterminaler. +Der er stor aktivitet med busser, når der er anløb (i sommerhalvåret), og meget tomt alle andre dage. + +Oceankaj er det ene yderpunkt vendt mod øst og syd. +Kattegatvej fører til den nordvestlige kant ved Skudehavnen bag Københavns Fisketorv +med udsigtspunkt over mod Hellerup. +Nordhavnstippen er et afspærret område mellem de to. +Her bliver fyldt op med jord fra metroarbejde, og nyt land bliver skabt. + +[[!img skudehavnsidyl.jpg class="solo" caption="I udkanten af Skudehavnen."]] + +Der er planer for bebyggelse i hele området over de næste fyrre år. +Med tiden finder vi ud af, hvor metrolinjen faktisk vil fortsætte. +Men indtil videre hedder endestationen Orientkaj. + +Byvandring.nu holder øje med udviklingen og arrangerer både vandreture og cykelture i området. + +[[!img colorcontainer.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel nordhavn]] +[[!meta date="2020-03-27"]] diff --git a/vejviseren/nordvestkanten.mdwn b/vejviseren/nordvestkanten.mdwn deleted file mode 100644 index 10db50fe..00000000 --- a/vejviseren/nordvestkanten.mdwn +++ /dev/null @@ -1,42 +0,0 @@ -[[!meta title="Nordvest til Kanten. Ny fast tur fra Nørrebro Station."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -København har fået et nyt midtpunkt med mylder og mangfoldighed. Fast tur fra Nørrebro Station hver torsdag kl. 17.00. i maj og juni 2020. - -[[!img nordbro.jpg class="blog" link="/vejviseren/nordvestkanten"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/nordvestkanten]] - -""" -else=""" - -# Nordvest til Kanten. Ny fast tur fra Nørrebro Station. - -Vi har noget enestående i vores område. Ingen steder er byen mere by end her! - -[[!img nordbro.jpg class="solo"]] - -København har fået et nyt midtpunkt med mylder og mangfoldighed. Fast tur fra Nørrebro Station hver torsdag kl. 17.00. i maj og juni 2020. - -[[Læs mere under Åbne Ture|/aabneture]] - -Grænsen mellem Nørrebro og Nordvest er noget for sig, med et mylder af trafik og en kæmpe variation af mennesker. Med metroens åbning er det blevet et midtpunkt i København. Vi udforsker det nye centrum i København omkring Nørrebro Station. Følelsen af kant har en historisk forklaring, og jeg kan se hvordan det vil sætte sit præg på fremtiden. - -Det er lidt af en western-historie om pionerer, jernbaner og en grænse mellem storbyen og det lovløse Nordvest, lige omkring år 1900. Ude i sidegaderne finder man noget af den gamle en Klondikestemning, der har inspireret kunstnere og huset skæve eksistenser, side om side med virksomheder og boliger. Det er ikke det kønneste sted i København, men et af de mest varierede. - -[[!img fabrikboligornevej.jpg class="solo"]] - -Turen afsøger Fuglekvarteret, Frederikssundsvej, går bagom til Lygten og under højbanen ind på Ydre Nørrebro. Her besøger vi Superkilen på den gamle jernbanestrækning, hvor der er udstyr fra hele verden, og det nye downtown-agtige område ved Nørrebrohallen. Vi hører om områdets fortid med fabrikker, og Nørrebrogades op- og nedture gennem 50 år, og opdaterer på fremtidsplaner for et af byens mest spændende områder. - -Turen går af skiftende guider, der alle har deres historie med området. Selv lokale fra Nørrebro og Nordvest kan lære noget, og særlig kan man invitere sine venner og familie med på turen, for en intens oplevelse af København. - - - - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2020-05-07"]] diff --git a/vejviseren/nordvestkanten/index.md b/vejviseren/nordvestkanten/index.md new file mode 100644 index 00000000..10db50fe --- /dev/null +++ b/vejviseren/nordvestkanten/index.md @@ -0,0 +1,42 @@ +[[!meta title="Nordvest til Kanten. Ny fast tur fra Nørrebro Station."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +København har fået et nyt midtpunkt med mylder og mangfoldighed. Fast tur fra Nørrebro Station hver torsdag kl. 17.00. i maj og juni 2020. + +[[!img nordbro.jpg class="blog" link="/vejviseren/nordvestkanten"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/nordvestkanten]] + +""" +else=""" + +# Nordvest til Kanten. Ny fast tur fra Nørrebro Station. + +Vi har noget enestående i vores område. Ingen steder er byen mere by end her! + +[[!img nordbro.jpg class="solo"]] + +København har fået et nyt midtpunkt med mylder og mangfoldighed. Fast tur fra Nørrebro Station hver torsdag kl. 17.00. i maj og juni 2020. + +[[Læs mere under Åbne Ture|/aabneture]] + +Grænsen mellem Nørrebro og Nordvest er noget for sig, med et mylder af trafik og en kæmpe variation af mennesker. Med metroens åbning er det blevet et midtpunkt i København. Vi udforsker det nye centrum i København omkring Nørrebro Station. Følelsen af kant har en historisk forklaring, og jeg kan se hvordan det vil sætte sit præg på fremtiden. + +Det er lidt af en western-historie om pionerer, jernbaner og en grænse mellem storbyen og det lovløse Nordvest, lige omkring år 1900. Ude i sidegaderne finder man noget af den gamle en Klondikestemning, der har inspireret kunstnere og huset skæve eksistenser, side om side med virksomheder og boliger. Det er ikke det kønneste sted i København, men et af de mest varierede. + +[[!img fabrikboligornevej.jpg class="solo"]] + +Turen afsøger Fuglekvarteret, Frederikssundsvej, går bagom til Lygten og under højbanen ind på Ydre Nørrebro. Her besøger vi Superkilen på den gamle jernbanestrækning, hvor der er udstyr fra hele verden, og det nye downtown-agtige område ved Nørrebrohallen. Vi hører om områdets fortid med fabrikker, og Nørrebrogades op- og nedture gennem 50 år, og opdaterer på fremtidsplaner for et af byens mest spændende områder. + +Turen går af skiftende guider, der alle har deres historie med området. Selv lokale fra Nørrebro og Nordvest kan lære noget, og særlig kan man invitere sine venner og familie med på turen, for en intens oplevelse af København. + + + + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2020-05-07"]] diff --git a/vejviseren/norrebro-opror.mdwn b/vejviseren/norrebro-opror.mdwn deleted file mode 100644 index 7b417a1f..00000000 --- a/vejviseren/norrebro-opror.mdwn +++ /dev/null @@ -1,69 +0,0 @@ -[[!meta title="18. maj 1993 - byvandringer 20 år efter"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img rustdemo.jpg class="blog" link="/vejviseren/norrebro-opror"]] - -Det er snart 20 år siden at demonstranter og politi tørnede sammen på -Nørrebro på en valgaften, i de største gadekampe i nyere tid. -Byvandring.nu vover sig ud i oprørets bydel på sporet af de begivenheder. - -[[Læs mere...|/vejviseren/norrebro-opror]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img rustdemo.jpg class="deco"]] -[[!img warmonkey.jpg class="deco"]] -[[!img pistolpasta.jpg class="deco"]] -"]] - -# 18 maj 1993 - byvandringer 20 år efter. - -[[!template id=note text="""Byvandringer ved 20-året: - søndag 5. maj kl. 14.00 - onsdag 15. maj kl. 19.00 - lørdag 18. maj kl. 20.00 - søndag 19. maj kl. 13.00 """]] - -For 20 år siden var Nørrebro scene for de største kampe mellem politi og demonstranter i Danmarks nyere historie. Det brød ud efter en EU-afstemning - og det tager det meste af en byvandring, hvad der gik forud, og hvad der senere hændte. -Begivenheden er på vej over i historien, som ét af mange oprør i bydelen. Derfor laver Byvandring.nu en tur omkring begivenhederne - baseret på vidnesbyrd. - -Jeg eftersøger deltagere og vidner til aftenen. Hvordan blev valgaftenen oplevet på stedet? Hvordan var Nørrebro i 1993 i det hele taget? - -Også Politimuseet på Nørre Allé bruger 20-året til at kigge tilbage. -[Læs om deres udstilling der åbner 18. maj i år](https://web.archive.org/web/20130714073501/http://www.politimuseum.dk:80/index.php/detsker/18-maj-1993) - -De to første byvandringer handler om det oprørske Nørrebro i det hele taget - fra Slaget på Fælleden, over Folkestrejken, Byggeren, BZ og Ungeren. De to sidste ture fokuserer på 18. maj. - -### Program -Torsdag 2. maj kl. 19 - 21. Holder jeg interviews og hører historier på Blågårds Apotek. - -**Byvandringer** -Søndag 5. maj kl. 14 - 16. Oprørets Røde Tråd, start Dr. Louises Bro. -Onsdag 15. maj kl. 19 - 21. Oprørets Røde Tråd start Dr. Louises Bro. -Lørdag 18. maj kl. 20 - 22. 18 maj 1993 vandring start Blågårds Plads. -Søndag 19 maj. kl. 13 - 15 18 maj 1993 vandring start Dr. Louises Bro. - -**Mødested ved Dronning Louises Bro** - Sydsiden tættest på Nørrebro med bunkers / Skulpturer og "Væggen". (udendørs udstilling fra Københavns Museum). -**Mødested Blågårds Plads** - foran Blågårds Apotek. - -Sidste tur 19.5 slutter ved Politimuseet, hvor man kan besøge den nyåbnede 18 maj udstilling. - -[[!img polmusplakat18maj.jpg class="solo"]] - -[Billedet er ophavsretslig beskyttet. Foto Søren Weiss. Her er det brugt til Politimuseets udstilling 2013.](https://web.archive.org/web/20130714073501/http://www.politimuseum.dk:80/index.php/detsker/18-maj-1993) - -Historier kan også sendes til mig på paul@byvandring.nu, og jeg kan kontaktes på tlf. 22 44 27 48. - -Alle ture er gratis. - -[[Vejviser 1993 - Nørrebro på vendepunktet|/vejviseren/vejviser-1993]] - -[[På sporet af 20 år der er gået i Elmegade|/vejviseren/elmegade]] - -[[Derfor laver Byvandring.nu en tur om 18. maj 1993|samtidshistorie-1993]] - -[link](https://www.fotoarkivet-danmark.dk) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted norrebro tid 1993]] -[[!meta date="2013-05-02"]] diff --git a/vejviseren/norrebro-opror/index.md b/vejviseren/norrebro-opror/index.md new file mode 100644 index 00000000..7b417a1f --- /dev/null +++ b/vejviseren/norrebro-opror/index.md @@ -0,0 +1,69 @@ +[[!meta title="18. maj 1993 - byvandringer 20 år efter"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img rustdemo.jpg class="blog" link="/vejviseren/norrebro-opror"]] + +Det er snart 20 år siden at demonstranter og politi tørnede sammen på +Nørrebro på en valgaften, i de største gadekampe i nyere tid. +Byvandring.nu vover sig ud i oprørets bydel på sporet af de begivenheder. + +[[Læs mere...|/vejviseren/norrebro-opror]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img rustdemo.jpg class="deco"]] +[[!img warmonkey.jpg class="deco"]] +[[!img pistolpasta.jpg class="deco"]] +"]] + +# 18 maj 1993 - byvandringer 20 år efter. + +[[!template id=note text="""Byvandringer ved 20-året: - søndag 5. maj kl. 14.00 - onsdag 15. maj kl. 19.00 - lørdag 18. maj kl. 20.00 - søndag 19. maj kl. 13.00 """]] + +For 20 år siden var Nørrebro scene for de største kampe mellem politi og demonstranter i Danmarks nyere historie. Det brød ud efter en EU-afstemning - og det tager det meste af en byvandring, hvad der gik forud, og hvad der senere hændte. +Begivenheden er på vej over i historien, som ét af mange oprør i bydelen. Derfor laver Byvandring.nu en tur omkring begivenhederne - baseret på vidnesbyrd. + +Jeg eftersøger deltagere og vidner til aftenen. Hvordan blev valgaftenen oplevet på stedet? Hvordan var Nørrebro i 1993 i det hele taget? + +Også Politimuseet på Nørre Allé bruger 20-året til at kigge tilbage. +[Læs om deres udstilling der åbner 18. maj i år](https://web.archive.org/web/20130714073501/http://www.politimuseum.dk:80/index.php/detsker/18-maj-1993) + +De to første byvandringer handler om det oprørske Nørrebro i det hele taget - fra Slaget på Fælleden, over Folkestrejken, Byggeren, BZ og Ungeren. De to sidste ture fokuserer på 18. maj. + +### Program +Torsdag 2. maj kl. 19 - 21. Holder jeg interviews og hører historier på Blågårds Apotek. + +**Byvandringer** +Søndag 5. maj kl. 14 - 16. Oprørets Røde Tråd, start Dr. Louises Bro. +Onsdag 15. maj kl. 19 - 21. Oprørets Røde Tråd start Dr. Louises Bro. +Lørdag 18. maj kl. 20 - 22. 18 maj 1993 vandring start Blågårds Plads. +Søndag 19 maj. kl. 13 - 15 18 maj 1993 vandring start Dr. Louises Bro. + +**Mødested ved Dronning Louises Bro** - Sydsiden tættest på Nørrebro med bunkers / Skulpturer og "Væggen". (udendørs udstilling fra Københavns Museum). +**Mødested Blågårds Plads** - foran Blågårds Apotek. + +Sidste tur 19.5 slutter ved Politimuseet, hvor man kan besøge den nyåbnede 18 maj udstilling. + +[[!img polmusplakat18maj.jpg class="solo"]] + +[Billedet er ophavsretslig beskyttet. Foto Søren Weiss. Her er det brugt til Politimuseets udstilling 2013.](https://web.archive.org/web/20130714073501/http://www.politimuseum.dk:80/index.php/detsker/18-maj-1993) + +Historier kan også sendes til mig på paul@byvandring.nu, og jeg kan kontaktes på tlf. 22 44 27 48. + +Alle ture er gratis. + +[[Vejviser 1993 - Nørrebro på vendepunktet|/vejviseren/vejviser-1993]] + +[[På sporet af 20 år der er gået i Elmegade|/vejviseren/elmegade]] + +[[Derfor laver Byvandring.nu en tur om 18. maj 1993|samtidshistorie-1993]] + +[link](https://www.fotoarkivet-danmark.dk) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted norrebro tid 1993]] +[[!meta date="2013-05-02"]] diff --git a/vejviseren/norrebromosaik.mdwn b/vejviseren/norrebromosaik.mdwn deleted file mode 100644 index 4b5488f5..00000000 --- a/vejviseren/norrebromosaik.mdwn +++ /dev/null @@ -1,100 +0,0 @@ -[[!meta title="Nørrebro Mosaik – detaljer i bydelen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img kioskur.jpg class="blog" link="/vejviseren/norrebromosaik"]] - -En vandring via fotos fra Nørrebro – og få det store billede via detaljerne i en broget bydel. - -[[Læs mere...|/vejviseren/norrebromosaik]] - -""" -else=""" - -# Nørrebro Mosaik - -Byen er bygget op af en række små detaljer. Tag med byvandring.nu i den -brogede bydel Nørrebro, og se nærmere på brikkerne i mosaikken. - -[[!img jaegersborggadedetalje.jpg class="solo"]] -**Beboelse:** Da lejekasernerne blev bygget i 1800-tallets slutning, -lovede ydersiderne langt mere end lejlighederne kunne holde. Men kærlig -renovering har gjort Nørrebro bedre og bedre at bo i. Her løfter vi -blikket over Jægersborggades specialbutikker og spændende restauranter. - -[[!img bombe.jpg class="solo"]] -**Graffitti:** Hvor der ikke vaskes vægge ned, taler væggene på Nørrebro -– i et register mellem skøn kunst, statements, signaturer og selvhævdelse og snavs. - -[[!img folketsfroe.jpg class="solo"]] -**Græsrødder:** Frøen er bygget af de beboere der bemægtigede sig kvarteret -i Slumstormer-årene. Dette er en oase i bydelen, der en gang imellem er -omstridt mellem meget forskellige beboere og brugere. - -[[!img angelface.jpg class="solo"]] -**Hånd og Ånd:** Meget af kvarteret er opført i storhedstiden for dansk -byggeri. Se smukke eksempler på murerkunst – og spændende ny arkitektur. - -[[!img osrambulb.jpg class="solo"]] -**Industrien:** Frem til 1960’erne var Nørrebro fuld af fabrikker. Mange -karakterfulde bygninger står tilbage med nye funktioner. Denne glødepære -er fra Osramhuset i Valhalgade. - -[[!img faareklipper.jpg class="solo"]] -**Kunstens Plads:** Billedhuggeren Kai Nielsen brugte beboerne i *Den Sorte Firkant* -som modeller, da han lavede skulpturen der omgiver Blågårds Plads. - -[[!img mosaiskstentop.jpg class="solo"]] -**Liv og Død:** Det var de døde der først flyttede til Nørrebro i stort -tal, da den Indre By blev for snæver. De første der blev gravlagt var -jøderne på Mosaisk Gravplads i Møllegade. - -[[!img superkiletand.jpg class="solo"]] -**Multikultur:** Indvandringen er iøjnefaldende på Nørrebro, og besøget -kan blive en øjenåbner. I byrummet ved Superkilen fejres den globale stil -med elementer importeret fra hele verden. - -[[!img thorspassagebred.jpg class="solo"]] -**Mytologi:** Bragesgade, Balders Plads, Heimdallsgade, Krakas Plads, -Mjølnerparken, Odins Tværgade. Ydunsgade. De nordiske myter har inspireret -til en del navne i kvarteret. Her er det indgangen til Thors Passage. - -[[!img 120429intopurgatory.jpg class="solo"]] -**Sammenstød:** Det er ikke alt der er et syn for Guder. Nørrebro er et -sted med sansemæssige sammenstød, skumle stier – og overraskelser. -Genvejene og bagsiderne er en del af oplevelsen. - -[[!img engelnoack.jpg class="solo"]] -**Skytsengle:** Kunstneren Astrid Noack havde sit atelier i en baggård, -og hjalp lokale familier. I dag er der en støttegruppe der prøver at -bevare baggårdsmiljøet. Englen havde Noack selv sat op på væggen i -baggården i Rådmandsgade 34. - -[[!img granskepige.jpg class="solo"]] -**Tegntydning:** Granskende Pige hedder den lille skulptur ved siden af -Litteraturhaus i Møllegade. Kunstneren er Anders Bundgaard, der også var -mester for Gefionspringvandet. - -[[!img kioskur.jpg class="solo"]] -**Tiden på Torvet:** Skt. Hans Torv bærer en omskiftelig historie fra -Slaget på Fælleden til kampene 18. maj 1993. Uret på kiosken og facaden -bagved er i takt med pladsens stemning som urban oase. - -[[!img atterdag.jpg class="solo"]] -**Værtshuse** er der mange af. Her er det Valdemar Atterdag på hjørnet af -Kapelvej og Rantzausgade. De kan sagtens indgå i turen med byvandring.nu. - ---- - -## Oplev Nørrebro med byvandring.nu - -Vi giver gerne det store billede af Nørrebro. Fortæller om oprørene, -protesterne, problemerne. Om samlivet, løsningerne, cykelstierne og det attraktive byliv. - -Link til vore [[ture på Nørrebro|norrebro]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted norrebro ]] -[[!meta date="2014-06-03"]] diff --git a/vejviseren/norrebromosaik/index.md b/vejviseren/norrebromosaik/index.md new file mode 100644 index 00000000..4b5488f5 --- /dev/null +++ b/vejviseren/norrebromosaik/index.md @@ -0,0 +1,100 @@ +[[!meta title="Nørrebro Mosaik – detaljer i bydelen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img kioskur.jpg class="blog" link="/vejviseren/norrebromosaik"]] + +En vandring via fotos fra Nørrebro – og få det store billede via detaljerne i en broget bydel. + +[[Læs mere...|/vejviseren/norrebromosaik]] + +""" +else=""" + +# Nørrebro Mosaik + +Byen er bygget op af en række små detaljer. Tag med byvandring.nu i den +brogede bydel Nørrebro, og se nærmere på brikkerne i mosaikken. + +[[!img jaegersborggadedetalje.jpg class="solo"]] +**Beboelse:** Da lejekasernerne blev bygget i 1800-tallets slutning, +lovede ydersiderne langt mere end lejlighederne kunne holde. Men kærlig +renovering har gjort Nørrebro bedre og bedre at bo i. Her løfter vi +blikket over Jægersborggades specialbutikker og spændende restauranter. + +[[!img bombe.jpg class="solo"]] +**Graffitti:** Hvor der ikke vaskes vægge ned, taler væggene på Nørrebro +– i et register mellem skøn kunst, statements, signaturer og selvhævdelse og snavs. + +[[!img folketsfroe.jpg class="solo"]] +**Græsrødder:** Frøen er bygget af de beboere der bemægtigede sig kvarteret +i Slumstormer-årene. Dette er en oase i bydelen, der en gang imellem er +omstridt mellem meget forskellige beboere og brugere. + +[[!img angelface.jpg class="solo"]] +**Hånd og Ånd:** Meget af kvarteret er opført i storhedstiden for dansk +byggeri. Se smukke eksempler på murerkunst – og spændende ny arkitektur. + +[[!img osrambulb.jpg class="solo"]] +**Industrien:** Frem til 1960’erne var Nørrebro fuld af fabrikker. Mange +karakterfulde bygninger står tilbage med nye funktioner. Denne glødepære +er fra Osramhuset i Valhalgade. + +[[!img faareklipper.jpg class="solo"]] +**Kunstens Plads:** Billedhuggeren Kai Nielsen brugte beboerne i *Den Sorte Firkant* +som modeller, da han lavede skulpturen der omgiver Blågårds Plads. + +[[!img mosaiskstentop.jpg class="solo"]] +**Liv og Død:** Det var de døde der først flyttede til Nørrebro i stort +tal, da den Indre By blev for snæver. De første der blev gravlagt var +jøderne på Mosaisk Gravplads i Møllegade. + +[[!img superkiletand.jpg class="solo"]] +**Multikultur:** Indvandringen er iøjnefaldende på Nørrebro, og besøget +kan blive en øjenåbner. I byrummet ved Superkilen fejres den globale stil +med elementer importeret fra hele verden. + +[[!img thorspassagebred.jpg class="solo"]] +**Mytologi:** Bragesgade, Balders Plads, Heimdallsgade, Krakas Plads, +Mjølnerparken, Odins Tværgade. Ydunsgade. De nordiske myter har inspireret +til en del navne i kvarteret. Her er det indgangen til Thors Passage. + +[[!img 120429intopurgatory.jpg class="solo"]] +**Sammenstød:** Det er ikke alt der er et syn for Guder. Nørrebro er et +sted med sansemæssige sammenstød, skumle stier – og overraskelser. +Genvejene og bagsiderne er en del af oplevelsen. + +[[!img engelnoack.jpg class="solo"]] +**Skytsengle:** Kunstneren Astrid Noack havde sit atelier i en baggård, +og hjalp lokale familier. I dag er der en støttegruppe der prøver at +bevare baggårdsmiljøet. Englen havde Noack selv sat op på væggen i +baggården i Rådmandsgade 34. + +[[!img granskepige.jpg class="solo"]] +**Tegntydning:** Granskende Pige hedder den lille skulptur ved siden af +Litteraturhaus i Møllegade. Kunstneren er Anders Bundgaard, der også var +mester for Gefionspringvandet. + +[[!img kioskur.jpg class="solo"]] +**Tiden på Torvet:** Skt. Hans Torv bærer en omskiftelig historie fra +Slaget på Fælleden til kampene 18. maj 1993. Uret på kiosken og facaden +bagved er i takt med pladsens stemning som urban oase. + +[[!img atterdag.jpg class="solo"]] +**Værtshuse** er der mange af. Her er det Valdemar Atterdag på hjørnet af +Kapelvej og Rantzausgade. De kan sagtens indgå i turen med byvandring.nu. + +--- + +## Oplev Nørrebro med byvandring.nu + +Vi giver gerne det store billede af Nørrebro. Fortæller om oprørene, +protesterne, problemerne. Om samlivet, løsningerne, cykelstierne og det attraktive byliv. + +Link til vore [[ture på Nørrebro|norrebro]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted norrebro ]] +[[!meta date="2014-06-03"]] diff --git a/vejviseren/norrebrovaert.mdwn b/vejviseren/norrebrovaert.mdwn deleted file mode 100644 index 4a8727df..00000000 --- a/vejviseren/norrebrovaert.mdwn +++ /dev/null @@ -1,37 +0,0 @@ -[[!meta title="Nørrebroværter - vi giver ordet til de lokale."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Atten beboere på Nørrebro stiller op som Nørrebroværter. Få arrangeret et besøg eller møde, hvis du er nysgerrig på livet i den brogede bydel. - -[[!img mitnorrebrofest.png class="blog" link="vejviseren/norrebrovaert"]] - -[[Læs mere...|vejviseren/norrebrovaert]] - -""" -else=""" - -# Nørrebroværter - vi giver ordet til de lokale - -Der er mange meninger om Nørrebro. -Men de 18 Nørrebro-værter giver dig nogle autentiske og livsnære vinkler, -når de viser deres kvarter frem for nysgerrige gæster. - -[[!img mitnorrebrofest.png class="high" caption="Billede: Mit Nørrebro."]] - -Det er ikke en byvandring, men du kan få arrangeret mødet med en engageret beboer i den brogede bydel. - -Du kan komme til at møde hundeejeren, butiksbestyreren, -den enlige mor, de jyske tilflyttere eller suppekøkkenets bestyrer. -Oplevelsen kan være et møde på café, et hjemmebesøg eller en lille tur rundt i kvarteret. - -Det lokale netmedie [Mit Nørrebro](https://mitnorrebro.dk) og dets stifter, Mette Trudsø, står bag initiativet. -Mit Nørrebro hjælper med at finde den rigtige vært og arrangere mødet. - -[Læs mere om Nørrebroværter på Mit Nørrebro.](https://mitnorrebro.dk/mod-en-norrebroer-og-faa-besvaret-alle-dine-sporgsmal/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-06-04"]] diff --git a/vejviseren/norrebrovaert/index.md b/vejviseren/norrebrovaert/index.md new file mode 100644 index 00000000..4a8727df --- /dev/null +++ b/vejviseren/norrebrovaert/index.md @@ -0,0 +1,37 @@ +[[!meta title="Nørrebroværter - vi giver ordet til de lokale."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Atten beboere på Nørrebro stiller op som Nørrebroværter. Få arrangeret et besøg eller møde, hvis du er nysgerrig på livet i den brogede bydel. + +[[!img mitnorrebrofest.png class="blog" link="vejviseren/norrebrovaert"]] + +[[Læs mere...|vejviseren/norrebrovaert]] + +""" +else=""" + +# Nørrebroværter - vi giver ordet til de lokale + +Der er mange meninger om Nørrebro. +Men de 18 Nørrebro-værter giver dig nogle autentiske og livsnære vinkler, +når de viser deres kvarter frem for nysgerrige gæster. + +[[!img mitnorrebrofest.png class="high" caption="Billede: Mit Nørrebro."]] + +Det er ikke en byvandring, men du kan få arrangeret mødet med en engageret beboer i den brogede bydel. + +Du kan komme til at møde hundeejeren, butiksbestyreren, +den enlige mor, de jyske tilflyttere eller suppekøkkenets bestyrer. +Oplevelsen kan være et møde på café, et hjemmebesøg eller en lille tur rundt i kvarteret. + +Det lokale netmedie [Mit Nørrebro](https://mitnorrebro.dk) og dets stifter, Mette Trudsø, står bag initiativet. +Mit Nørrebro hjælper med at finde den rigtige vært og arrangere mødet. + +[Læs mere om Nørrebroværter på Mit Nørrebro.](https://mitnorrebro.dk/mod-en-norrebroer-og-faa-besvaret-alle-dine-sporgsmal/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-06-04"]] diff --git a/vejviseren/nyhedsbreve.mdwn b/vejviseren/nyhedsbreve.mdwn deleted file mode 100644 index 9ec793c1..00000000 --- a/vejviseren/nyhedsbreve.mdwn +++ /dev/null @@ -1,49 +0,0 @@ -# Se Nyhedsbrevene tilbage gennem tiden -Nyhedsbrevene bliver vist hos Mail Chimp, med links tilbage til byvandring.nu hjemmesiden. - -## Nyhedsbreve 2016 - * [Nyhedsbrev Oktober](http://eepurl.com/ch25yb) - Krimitur på Jesper Steins Nørrebro, Delegationsservice. - * [Nyhedsbrev September 2](http://eepurl.com/ceyhTH) - Dysten i Byen på Vesterbro, månedes ture, og sidste ture i projekt Genveje. - * [Nyhedsbrev September](http://eepurl.com/ccwI9z) - Dysten i Byen 2, ture der skaber viden. Ture i september. - * [Nyhedsbrev August](http://eepurl.com/ca9uS9) - Dysten i Byen, ture i august og ture på opfordring. - * [Nyhedsbrev Sommer](http://eepurl.com/b6UBsj) - Kunstdag i København NV, Gade Gåde. - * [Nyhedsbrev Forsommer](http://eepurl.com/b4Je5T) - Art Money interview, guidede ture i Århus. - * [Nyhedsbrev Maj 2](http://eepurl.com/b14c8r) - Herman Bangs problemer med pengene, og nervøsistetens tidsalder i det hele taget. - * [Nyhedsbrev Maj](http://eepurl.com/bZFloT) - I Byen med Besættelsen, Stadsvandring i Stockholm. - * [Nyhedsbrev April, 2](http://eepurl.com/bYwrN9) - Nyt design på hjemmesiden. - * [Nyhedsbrev April, 1](http://eepurl.com/bVRjPT) - Historiske Dage, Forårsprogram, idekatalog til gode renoveringer (vedr. Slagtergårdene på Enghavevej). - * [Nyhedsbrev Marts](http://eepurl.com/bSpO6D) - Dan Turell 70 år, ture med havnebussen. - * [Nyhedsbrev December](http://eepurl.com/bdMxyH) - Slagtergårdene på Vesterbro, Tordenskjold på film og i byen Teambuilding. - * [Nyhedsbrev Januar](http://eepurl.com/bMuSST) - Francisco Miranda i København 1787-88, Vesterbro Bag Facaden, Genveje i Bispebjerg. - -## Nyhedsbreve 2015 - * [Nyhedsbrev December](http://eepurl.com/bHr74f) - Juletur i Nordvest, Sydamerikansk visit i Enevældens Isvinter, Art Money. - * [Nyhedsbrev Oktober-November](http://eepurl.com/bB-ocz) - Byen på Menuen: Det Moderne Gennembrud & Barokke Skæbner. - * [Nyhedsbrev September](http://eepurl.com/byQuwn) - Opbrud: Familien Vogelfrei Flygter, o.a. Anden Verdenskrigsture. Fremmede Fodspor. - * [Nyhedsbrev August](http://eepurl.com/bvMKCH) - Refshaleøen, Uro på Nørrebro, Brøndstrædekvarteret, Frihavnstunnel, Ture i Grænselandet. - * [Nyhedsbrev Juni](http://eepurl.com/boky4b) - Grundlovsdag, Politiske optog i historien, Fuglekvarteret i NV, Valbys Havebyer. - * [Nyhedsbrev Maj](http://eepurl.com/bk4kcz) - Christianshavn til Islands Brygge, Åbne ture i Maj/Juni, Regler for ture. - * [Nyhedsbrev April](http://eepurl.com/bhV2bH) - HC Andersen-ture, Rundvisninger i Kødbyen, 9. April 75 år og 5. Maj 70 år. - * [Nyhedsbrev Marts](http://eepurl.com/bfDMQn) - Forårprogram, Historiske Dage, Lands Lov og Ret, Red Rådhusbiblioteket. - * [Nyhedsbrev Februar](http://eepurl.com/bdMxyH) - Jernbanetur, Tove Ditlevsen, firmaarrangementer. - * [Nyhedsbrev Januar](http://eepurl.com/ba6svf) - Nye Broer til Holmen, Copenhagen Street Food, Bag Facaden. - -## Nyhedsbreve 2014 - * [Nyhedsbrev efterår](http://eepurl.com/5gUOr) - Østerbro, Carlsbergbyen, Vesterbros veje, 1864. - * [Nyhedsbrev september](http://eepurl.com/2cEv5) - Malmö. Skoletjeneste, Gråbrødre Torv, Videokanal. - * [Nyhedsbrev juni](http://eepurl.com/VDUAv) - Offentlig/Hemmelig byvandring, Smørrebrødsrute, Nørrebro Mosaik. - * [Nyhedsbrev maj](http://eepurl.com/UfuIH) - Nyhavn Christianshavns Vilde år, Videnskaben, Norske ture. - * [Nyhedsbrev april](http://eepurl.com/SuuIv) - Tur fra Vor Frelsers Tårn, Halshugget Havfrue, Får på fri fod - * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/QaSAz) - Nørrebro/ Nordvest, Kirker og Indre By - * [Nyhedsbrev januar](http://eepurl.com/MGcG1) - Tom Kristensen, Skoleture, Rundetårn - - -## Nyhedsbreve 2013 - - * [Nyhedsbrev november](http://eepurl.com/Gke-r) - Gavekort, juleture, Helsingør - * [Nyhedsbrev august](http://eepurl.com/DUehf) - Havfruer, Vejviser 1066, Assistens Kirkegård - * [Nyhedsbrev juni](http://eepurl.com/A3Kw5) - Vestvolden, Kaffe, Skriften på Væggen - * [Nyhedsbrev maj](http://eepurl.com/ySRZb) - 18 maj 1993, Frederiksberg, Mursten - * [Nyhedsbrev april](http://eepurl.com/xt64H) - Søren Kierkegaard - Walkshops - Børsen - * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/wRmBH) - Det Moderne Gennembrud, Ørestad, Christiansborg - * [Nyhedsbrev februar](http://eepurl.com/u3STb) - En Kongelig Affære, Kødbyen, Velkommen diff --git a/vejviseren/nyhedsbreve/index.md b/vejviseren/nyhedsbreve/index.md new file mode 100644 index 00000000..9ec793c1 --- /dev/null +++ b/vejviseren/nyhedsbreve/index.md @@ -0,0 +1,49 @@ +# Se Nyhedsbrevene tilbage gennem tiden +Nyhedsbrevene bliver vist hos Mail Chimp, med links tilbage til byvandring.nu hjemmesiden. + +## Nyhedsbreve 2016 + * [Nyhedsbrev Oktober](http://eepurl.com/ch25yb) - Krimitur på Jesper Steins Nørrebro, Delegationsservice. + * [Nyhedsbrev September 2](http://eepurl.com/ceyhTH) - Dysten i Byen på Vesterbro, månedes ture, og sidste ture i projekt Genveje. + * [Nyhedsbrev September](http://eepurl.com/ccwI9z) - Dysten i Byen 2, ture der skaber viden. Ture i september. + * [Nyhedsbrev August](http://eepurl.com/ca9uS9) - Dysten i Byen, ture i august og ture på opfordring. + * [Nyhedsbrev Sommer](http://eepurl.com/b6UBsj) - Kunstdag i København NV, Gade Gåde. + * [Nyhedsbrev Forsommer](http://eepurl.com/b4Je5T) - Art Money interview, guidede ture i Århus. + * [Nyhedsbrev Maj 2](http://eepurl.com/b14c8r) - Herman Bangs problemer med pengene, og nervøsistetens tidsalder i det hele taget. + * [Nyhedsbrev Maj](http://eepurl.com/bZFloT) - I Byen med Besættelsen, Stadsvandring i Stockholm. + * [Nyhedsbrev April, 2](http://eepurl.com/bYwrN9) - Nyt design på hjemmesiden. + * [Nyhedsbrev April, 1](http://eepurl.com/bVRjPT) - Historiske Dage, Forårsprogram, idekatalog til gode renoveringer (vedr. Slagtergårdene på Enghavevej). + * [Nyhedsbrev Marts](http://eepurl.com/bSpO6D) - Dan Turell 70 år, ture med havnebussen. + * [Nyhedsbrev December](http://eepurl.com/bdMxyH) - Slagtergårdene på Vesterbro, Tordenskjold på film og i byen Teambuilding. + * [Nyhedsbrev Januar](http://eepurl.com/bMuSST) - Francisco Miranda i København 1787-88, Vesterbro Bag Facaden, Genveje i Bispebjerg. + +## Nyhedsbreve 2015 + * [Nyhedsbrev December](http://eepurl.com/bHr74f) - Juletur i Nordvest, Sydamerikansk visit i Enevældens Isvinter, Art Money. + * [Nyhedsbrev Oktober-November](http://eepurl.com/bB-ocz) - Byen på Menuen: Det Moderne Gennembrud & Barokke Skæbner. + * [Nyhedsbrev September](http://eepurl.com/byQuwn) - Opbrud: Familien Vogelfrei Flygter, o.a. Anden Verdenskrigsture. Fremmede Fodspor. + * [Nyhedsbrev August](http://eepurl.com/bvMKCH) - Refshaleøen, Uro på Nørrebro, Brøndstrædekvarteret, Frihavnstunnel, Ture i Grænselandet. + * [Nyhedsbrev Juni](http://eepurl.com/boky4b) - Grundlovsdag, Politiske optog i historien, Fuglekvarteret i NV, Valbys Havebyer. + * [Nyhedsbrev Maj](http://eepurl.com/bk4kcz) - Christianshavn til Islands Brygge, Åbne ture i Maj/Juni, Regler for ture. + * [Nyhedsbrev April](http://eepurl.com/bhV2bH) - HC Andersen-ture, Rundvisninger i Kødbyen, 9. April 75 år og 5. Maj 70 år. + * [Nyhedsbrev Marts](http://eepurl.com/bfDMQn) - Forårprogram, Historiske Dage, Lands Lov og Ret, Red Rådhusbiblioteket. + * [Nyhedsbrev Februar](http://eepurl.com/bdMxyH) - Jernbanetur, Tove Ditlevsen, firmaarrangementer. + * [Nyhedsbrev Januar](http://eepurl.com/ba6svf) - Nye Broer til Holmen, Copenhagen Street Food, Bag Facaden. + +## Nyhedsbreve 2014 + * [Nyhedsbrev efterår](http://eepurl.com/5gUOr) - Østerbro, Carlsbergbyen, Vesterbros veje, 1864. + * [Nyhedsbrev september](http://eepurl.com/2cEv5) - Malmö. Skoletjeneste, Gråbrødre Torv, Videokanal. + * [Nyhedsbrev juni](http://eepurl.com/VDUAv) - Offentlig/Hemmelig byvandring, Smørrebrødsrute, Nørrebro Mosaik. + * [Nyhedsbrev maj](http://eepurl.com/UfuIH) - Nyhavn Christianshavns Vilde år, Videnskaben, Norske ture. + * [Nyhedsbrev april](http://eepurl.com/SuuIv) - Tur fra Vor Frelsers Tårn, Halshugget Havfrue, Får på fri fod + * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/QaSAz) - Nørrebro/ Nordvest, Kirker og Indre By + * [Nyhedsbrev januar](http://eepurl.com/MGcG1) - Tom Kristensen, Skoleture, Rundetårn + + +## Nyhedsbreve 2013 + + * [Nyhedsbrev november](http://eepurl.com/Gke-r) - Gavekort, juleture, Helsingør + * [Nyhedsbrev august](http://eepurl.com/DUehf) - Havfruer, Vejviser 1066, Assistens Kirkegård + * [Nyhedsbrev juni](http://eepurl.com/A3Kw5) - Vestvolden, Kaffe, Skriften på Væggen + * [Nyhedsbrev maj](http://eepurl.com/ySRZb) - 18 maj 1993, Frederiksberg, Mursten + * [Nyhedsbrev april](http://eepurl.com/xt64H) - Søren Kierkegaard - Walkshops - Børsen + * [Nyhedsbrev marts](http://eepurl.com/wRmBH) - Det Moderne Gennembrud, Ørestad, Christiansborg + * [Nyhedsbrev februar](http://eepurl.com/u3STb) - En Kongelig Affære, Kødbyen, Velkommen diff --git a/vejviseren/olsenbandevalby2018.mdwn b/vejviseren/olsenbandevalby2018.mdwn deleted file mode 100644 index 91832735..00000000 --- a/vejviseren/olsenbandevalby2018.mdwn +++ /dev/null @@ -1,51 +0,0 @@ -[[!meta title="Olsen-banden i hjertet af Valby - aftentur hver torsdag i maj 2018"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img valbyolsengrafik.jpg class="blog" link="vejviseren/olsenbandevalby2018"]] - -Olsen-banden fylder 50 i år, og vi har fået en kender af filmene til at -vise os rundt på deres hjemmebane i Valby, hvor instruktør Erik Balling -fandt adskillige locations i det skæve landsbymiljø, der omgav Nordisk Film. - -[[Læs mere...|vejviseren/olsenbandevalby2018]] - -""" -else=""" - -# Olsen-banden i hjertet af Valby - aftentur hver torsdag i maj 2018. - -Olsen-banden fylder 50 i år, og vi har fået en kender af filmene til at -vise os rundt på deres hjemmebane i Valby, hvor instruktør Erik Balling -fandt adskillige locations i det skæve landsbymiljø, der omgav Nordisk Film. - -[[!img valbyolsengrafik.jpg class="solo"]] - -Egon Olsen rykkede ind hos Kjeld og Yvonne, og planlagde de spektakulære kup. -Se hvor Benny skaffer småpenge fra købmandens automat, hvor Egon får hældt -aske i hovedet, eller bliver bortført af Bøffen. Fantasien fejlede ikke -noget hos Erik Balling og Henning Bahs, og det gjorde sansen for -forhåndenværende søm og lokale locations heller ikke. - -Tag med når byvandring.nu arrangerer tur rundt i baggårde, små -industrivirksomheder og andre steder i Valby, som er fyldt med locations -fra Olsenbandens univers fra de 13 klassiske film i serien fra 1968-1981. - -[[Læs om Erik Ballings sans for locations gennem hans instruktørkarriere fra 50’erne til 80’erne.|/vejviseren/erik_balling_locations]] - -Det er Valbydreng og Olsen-bande-enthusiast Jesper tenBergen Jørgensen, -der viser rundt i det ældste Valby, på sporet af Olsen-banden og den gamle -landsbystemning. - -De åbne ture foregår hver torsdag i maj måned 2018. -Datoerne er 3.5., 10.5., 17.5., 24.5., og 31.5. - -[[Find flere oplusninger under Åbne Ture|/aabneture]] - -Private ture kan også arrangeres, både den korte tur i Valby, og længere udflugter. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note]] -[[!meta date="2018-04-26"]] diff --git a/vejviseren/olsenbandevalby2018/index.md b/vejviseren/olsenbandevalby2018/index.md new file mode 100644 index 00000000..91832735 --- /dev/null +++ b/vejviseren/olsenbandevalby2018/index.md @@ -0,0 +1,51 @@ +[[!meta title="Olsen-banden i hjertet af Valby - aftentur hver torsdag i maj 2018"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img valbyolsengrafik.jpg class="blog" link="vejviseren/olsenbandevalby2018"]] + +Olsen-banden fylder 50 i år, og vi har fået en kender af filmene til at +vise os rundt på deres hjemmebane i Valby, hvor instruktør Erik Balling +fandt adskillige locations i det skæve landsbymiljø, der omgav Nordisk Film. + +[[Læs mere...|vejviseren/olsenbandevalby2018]] + +""" +else=""" + +# Olsen-banden i hjertet af Valby - aftentur hver torsdag i maj 2018. + +Olsen-banden fylder 50 i år, og vi har fået en kender af filmene til at +vise os rundt på deres hjemmebane i Valby, hvor instruktør Erik Balling +fandt adskillige locations i det skæve landsbymiljø, der omgav Nordisk Film. + +[[!img valbyolsengrafik.jpg class="solo"]] + +Egon Olsen rykkede ind hos Kjeld og Yvonne, og planlagde de spektakulære kup. +Se hvor Benny skaffer småpenge fra købmandens automat, hvor Egon får hældt +aske i hovedet, eller bliver bortført af Bøffen. Fantasien fejlede ikke +noget hos Erik Balling og Henning Bahs, og det gjorde sansen for +forhåndenværende søm og lokale locations heller ikke. + +Tag med når byvandring.nu arrangerer tur rundt i baggårde, små +industrivirksomheder og andre steder i Valby, som er fyldt med locations +fra Olsenbandens univers fra de 13 klassiske film i serien fra 1968-1981. + +[[Læs om Erik Ballings sans for locations gennem hans instruktørkarriere fra 50’erne til 80’erne.|/vejviseren/erik_balling_locations]] + +Det er Valbydreng og Olsen-bande-enthusiast Jesper tenBergen Jørgensen, +der viser rundt i det ældste Valby, på sporet af Olsen-banden og den gamle +landsbystemning. + +De åbne ture foregår hver torsdag i maj måned 2018. +Datoerne er 3.5., 10.5., 17.5., 24.5., og 31.5. + +[[Find flere oplusninger under Åbne Ture|/aabneture]] + +Private ture kan også arrangeres, både den korte tur i Valby, og længere udflugter. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note]] +[[!meta date="2018-04-26"]] diff --git a/vejviseren/opbrud.mdwn b/vejviseren/opbrud.mdwn deleted file mode 100644 index dbb0bf4e..00000000 --- a/vejviseren/opbrud.mdwn +++ /dev/null @@ -1,58 +0,0 @@ -[[!meta title="Opbrud - byvandring over Jødeaktionen i Oktober 1943"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img opbrud_grafik.jpg class="overview" link="/vejviseren/opbrud"]] - -En byvandring om familien Vogelfrei og deres rejse gennem København -i oktober 1943, på vej på flugt til fods og med sporvogn. -Fortid og nutid mødes på en uforglemmelig tur gennem københavnske kvarterer, og mod et ukendt mål. - -[[Læs mere...|/vejviseren/opbrud]] - -""" -else=""" - -# Opbrud: Familien Vogelfrei flygter - -[[!img opbrud_grafik.jpg class="solo"]] - -Familien Vogelfrei havde en stolt tradition for at nå alting i sidste øjeblik. -I oktober 1943 måtte de af sted mod et ukendt mål. -Historien fortælles i 2015, hvor vi er vidne til flugt og selv skal træffe valg. - -[[!template id=note text="""**Byvandring: ca. 2.5 timer. Start: Krystalgade, v. Hovedbiblioteket og Synagogen. -Turen går gennem Nørrebro og Bispebjerg. Undervejs benytter vi offentlig transport, som man selv skal betale. Slut ved Bispebjerg Hospital."""]] - -Vandringen følger en jødisk families rejse gennem København den 3. Oktober 1943, til fods og med sporvogn. -De har nerverne på højkant og et par vigtige ærinder undervejs. -Med sig bringer de ganske få ejendele og en hel familiehistorie. -Turen går gennem kvarterer mærket af tre og et halvt års besættelse. -Det velkendte slår revner i Danmark. - -Familien Vogelfrei er opdigtet, og hvad der sker for dem bliver først afsløret undervejs. -Vi møder København anno 1943 i nutidens gader, og vi hører andre erindringer fra flugten. -En velkendt historie bliver fortalt på en anderledes måde. - -[[!img nordwerk.jpg class="solo"]] - -## Inspiration -Man kan gå ind og finde beretninger på denne hjemmeside fra Københavns Stadsarkiv, -hvor der bl.a. er et [interaktivt kort over flugten i 1943.](http://www.erindringer.dk/flugten43/da/kort) - -## En personlig sag -**Indtægter for turen går til flygtningearbejde i Danmark.** - -Vi skylder flygtninge - og os selv – at møde dem og behandle dem ordentligt. -Det er en opgave vi ikke kan overlade til systemerne. -Det vil påvirke vores samfund, og vi har brug for viden og forståelse bland os selv, for at håndtere det som samfund. - -Historien om Jødeaktionen ligger mig personligt på sinde. Min fars familie måtte flygte i oktober 1943. -Det var ikke noget religiøst hjem, men de flygtede som så mange andre. -Familien blev modtaget i Sverige og tilbragte resten af krigen dér. -Hvordan vi modtager og behandler flygtninge er en vigtig del af min identitet som dansker. - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog]] -[[!tag artikel tid besat ture historie]] -[[!meta date="2015-09-16"]] diff --git a/vejviseren/opbrud/index.md b/vejviseren/opbrud/index.md new file mode 100644 index 00000000..dbb0bf4e --- /dev/null +++ b/vejviseren/opbrud/index.md @@ -0,0 +1,58 @@ +[[!meta title="Opbrud - byvandring over Jødeaktionen i Oktober 1943"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img opbrud_grafik.jpg class="overview" link="/vejviseren/opbrud"]] + +En byvandring om familien Vogelfrei og deres rejse gennem København +i oktober 1943, på vej på flugt til fods og med sporvogn. +Fortid og nutid mødes på en uforglemmelig tur gennem københavnske kvarterer, og mod et ukendt mål. + +[[Læs mere...|/vejviseren/opbrud]] + +""" +else=""" + +# Opbrud: Familien Vogelfrei flygter + +[[!img opbrud_grafik.jpg class="solo"]] + +Familien Vogelfrei havde en stolt tradition for at nå alting i sidste øjeblik. +I oktober 1943 måtte de af sted mod et ukendt mål. +Historien fortælles i 2015, hvor vi er vidne til flugt og selv skal træffe valg. + +[[!template id=note text="""**Byvandring: ca. 2.5 timer. Start: Krystalgade, v. Hovedbiblioteket og Synagogen. +Turen går gennem Nørrebro og Bispebjerg. Undervejs benytter vi offentlig transport, som man selv skal betale. Slut ved Bispebjerg Hospital."""]] + +Vandringen følger en jødisk families rejse gennem København den 3. Oktober 1943, til fods og med sporvogn. +De har nerverne på højkant og et par vigtige ærinder undervejs. +Med sig bringer de ganske få ejendele og en hel familiehistorie. +Turen går gennem kvarterer mærket af tre og et halvt års besættelse. +Det velkendte slår revner i Danmark. + +Familien Vogelfrei er opdigtet, og hvad der sker for dem bliver først afsløret undervejs. +Vi møder København anno 1943 i nutidens gader, og vi hører andre erindringer fra flugten. +En velkendt historie bliver fortalt på en anderledes måde. + +[[!img nordwerk.jpg class="solo"]] + +## Inspiration +Man kan gå ind og finde beretninger på denne hjemmeside fra Københavns Stadsarkiv, +hvor der bl.a. er et [interaktivt kort over flugten i 1943.](http://www.erindringer.dk/flugten43/da/kort) + +## En personlig sag +**Indtægter for turen går til flygtningearbejde i Danmark.** + +Vi skylder flygtninge - og os selv – at møde dem og behandle dem ordentligt. +Det er en opgave vi ikke kan overlade til systemerne. +Det vil påvirke vores samfund, og vi har brug for viden og forståelse bland os selv, for at håndtere det som samfund. + +Historien om Jødeaktionen ligger mig personligt på sinde. Min fars familie måtte flygte i oktober 1943. +Det var ikke noget religiøst hjem, men de flygtede som så mange andre. +Familien blev modtaget i Sverige og tilbragte resten af krigen dér. +Hvordan vi modtager og behandler flygtninge er en vigtig del af min identitet som dansker. + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog]] +[[!tag artikel tid besat ture historie]] +[[!meta date="2015-09-16"]] diff --git a/vejviseren/opgave_13-02.mdwn b/vejviseren/opgave_13-02.mdwn deleted file mode 100644 index b00072a0..00000000 --- a/vejviseren/opgave_13-02.mdwn +++ /dev/null @@ -1,54 +0,0 @@ -[[!meta title="Gæt tid og sted - vind en vandring!"]] - -[[!if test="included()" then=""" -**Konkurrence** - -[[!img plakatsojlestor.jpg class="blog" link="/vejviseren/opgave_13-02"]] - -Prøv vores quiz - og vind en byvandring med firmaet, foreningen, familien - eller vennerne. Konkurrencen løber til 25.3. - -[[Klik og kig!|/vejviseren/opgave_13-02]] - -""" -else=""" - -# Gæt årstal og sted - vind en vandring! - -Vind en byvandring for en gruppe op til 25. Tilbuddet gælder normale byvandringer -til en værdi af 2.000 kr. Der udloddes også 3 billetter til åbne byvandringer. - -Vinder af [[konkurrencen i februar|/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/]]: Jens Bang. - -[[!img plakatsojlestor.jpg class="solo"]] - -## På plakatsøjlen -Sådan ser det ud, når mange års plakater skrælles af en plakatsøjle. Den krumme -hvide bue på jorden er et 2,8 cm. tykt lag af sammenklistrede plakater (klik for at forstørre billedet). - -For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på to af disse fire spørgsmål: - -1. **Fra hvilket år er de plakater der sidder tilbage på søjlen?** - A. år 2003 - B. år 2000 - C. år 1997 -2. **Hvilket årti er denne type plakatsøjle fra?** - A. 1890 - 1900 - B. 1910 - 1920 - C. 1930 - 1940 -3. **En gang stod de over alt i byen. Hvor mange er tilbage nu?** - A. 7 styks - B. 16 styks - C. 22 styks -4. ** Hvor er billedet taget?** - A. På Nørrebro - B. På Østerbro - C. På Amagerbro - - -Byvandring.nu lægger opgaver ind i turene på opfordring. -[[Se eksempler på opgavetyper|opgaver]] - -"""]] - -[[!meta date=2013-03-07]] -[[!tag blog vejviseren quiz]] diff --git a/vejviseren/opgave_13-02/index.md b/vejviseren/opgave_13-02/index.md new file mode 100644 index 00000000..b00072a0 --- /dev/null +++ b/vejviseren/opgave_13-02/index.md @@ -0,0 +1,54 @@ +[[!meta title="Gæt tid og sted - vind en vandring!"]] + +[[!if test="included()" then=""" +**Konkurrence** + +[[!img plakatsojlestor.jpg class="blog" link="/vejviseren/opgave_13-02"]] + +Prøv vores quiz - og vind en byvandring med firmaet, foreningen, familien - eller vennerne. Konkurrencen løber til 25.3. + +[[Klik og kig!|/vejviseren/opgave_13-02]] + +""" +else=""" + +# Gæt årstal og sted - vind en vandring! + +Vind en byvandring for en gruppe op til 25. Tilbuddet gælder normale byvandringer +til en værdi af 2.000 kr. Der udloddes også 3 billetter til åbne byvandringer. + +Vinder af [[konkurrencen i februar|/vejviseren/2013/februar/opgave_13-01/]]: Jens Bang. + +[[!img plakatsojlestor.jpg class="solo"]] + +## På plakatsøjlen +Sådan ser det ud, når mange års plakater skrælles af en plakatsøjle. Den krumme +hvide bue på jorden er et 2,8 cm. tykt lag af sammenklistrede plakater (klik for at forstørre billedet). + +For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på to af disse fire spørgsmål: + +1. **Fra hvilket år er de plakater der sidder tilbage på søjlen?** + A. år 2003 + B. år 2000 + C. år 1997 +2. **Hvilket årti er denne type plakatsøjle fra?** + A. 1890 - 1900 + B. 1910 - 1920 + C. 1930 - 1940 +3. **En gang stod de over alt i byen. Hvor mange er tilbage nu?** + A. 7 styks + B. 16 styks + C. 22 styks +4. ** Hvor er billedet taget?** + A. På Nørrebro + B. På Østerbro + C. På Amagerbro + + +Byvandring.nu lægger opgaver ind i turene på opfordring. +[[Se eksempler på opgavetyper|opgaver]] + +"""]] + +[[!meta date=2013-03-07]] +[[!tag blog vejviseren quiz]] diff --git a/vejviseren/opgave_13-03.mdwn b/vejviseren/opgave_13-03.mdwn deleted file mode 100644 index bd5dfbc6..00000000 --- a/vejviseren/opgave_13-03.mdwn +++ /dev/null @@ -1,43 +0,0 @@ -[[!meta title="Børsquiz"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img boersneptun.jpg class="tall" link="/vejviseren/opgave_13-03"]] - -Månedsopgave, april 2013. Besvar spørgsmål om Børsen og vind en byvandring. Konkurrencen kører til 25.4. 2013 - -[[Læs mere...|/vejviseren/opgave_13-03]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img boersneptun.jpg class="deco"]] -"]] - - -# Månedsopgave april 2013 - -Børs-quiz - -A ) Hvad blev Børsen oprindeligt bygget som? -1) Krudthus | 2) Pakhus | 3) Galejhus - -B ) Hvor mange kroner og ører er der på Børsens spir? -1) Nul kroner og 13 ører | 2) tre kroner og 8 ører | 2) 1000 kroner og nul ører. - -C ) Hvem havde held til at trænge ind i Børsen? -1) Anarkisterne | 2) Den Svenske Hær | 3) Kristus - -[Klik her for at sende løsning](mailto:info@byvandring.nu) - -Konkurrencen udløber 25.4 2013 - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren quiz]] - - -[[!meta date="2013-04-01"]] - - diff --git a/vejviseren/opgave_13-03/index.md b/vejviseren/opgave_13-03/index.md new file mode 100644 index 00000000..bd5dfbc6 --- /dev/null +++ b/vejviseren/opgave_13-03/index.md @@ -0,0 +1,43 @@ +[[!meta title="Børsquiz"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img boersneptun.jpg class="tall" link="/vejviseren/opgave_13-03"]] + +Månedsopgave, april 2013. Besvar spørgsmål om Børsen og vind en byvandring. Konkurrencen kører til 25.4. 2013 + +[[Læs mere...|/vejviseren/opgave_13-03]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img boersneptun.jpg class="deco"]] +"]] + + +# Månedsopgave april 2013 + +Børs-quiz + +A ) Hvad blev Børsen oprindeligt bygget som? +1) Krudthus | 2) Pakhus | 3) Galejhus + +B ) Hvor mange kroner og ører er der på Børsens spir? +1) Nul kroner og 13 ører | 2) tre kroner og 8 ører | 2) 1000 kroner og nul ører. + +C ) Hvem havde held til at trænge ind i Børsen? +1) Anarkisterne | 2) Den Svenske Hær | 3) Kristus + +[Klik her for at sende løsning](mailto:info@byvandring.nu) + +Konkurrencen udløber 25.4 2013 + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren quiz]] + + +[[!meta date="2013-04-01"]] + + diff --git a/vejviseren/opgave_13-04.mdwn b/vejviseren/opgave_13-04.mdwn deleted file mode 100644 index 59093cc9..00000000 --- a/vejviseren/opgave_13-04.mdwn +++ /dev/null @@ -1,51 +0,0 @@ -[[!meta title="Sten-quiz"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img tippensten.jpg class="blog" link="/vejviseren/opgave_13-04"]] - -## Månedsopgave, april 2013. Besvar spørgsmål om bl.a. mursten og brosten. - - - -[[Læs mere...|/vejviseren/opgave_13-04]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img tippensten.jpg class="deco"]] -[[!img brosten.jpg class="deco"]] -[[!img murdetail.jpg class="deco"]] -"]] - - -# Månedsopgave april 2013 - -## Sten-quiz - -
- -A ) Er en Flensborgsten større end en Munkesten? -1) Ja, den er større | 2) Nej, den er mindre. - -B ) Er en Kolumbasten en slags teglsten? -1) Ja, den er brændt | 2) Nej, den er udhugget. - -C ) Hvilken slags sten blev brugt som kasteskyts om aftenen 18. maj 1993 -1) Mursten | 2) Chaussésten | 3) Brosten - -[Klik her for at sende løsning](mailto:info@byvandring.nu) - -Konkurrencen udløber 25.5 2013 - -Det øverste billede er fra strandkanten på Sydhavnstippen. Man skal ikke tro at mursten forekommer naturligt ved danske kyster. Til gengæld er området er opstået ved opfyldning - bl.a. af nedbrudte bygninger fra saneringen på Indre Nørrebro i 1970'erne. I dag er det et vildnis og naturreservat. - -[[Tag på en tur til det eksotiske Sydhavnen, til fods eller på cykel.|sydvest]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren quiz]] - - -[[!meta date="2013-05-01"]] diff --git a/vejviseren/opgave_13-04/index.md b/vejviseren/opgave_13-04/index.md new file mode 100644 index 00000000..59093cc9 --- /dev/null +++ b/vejviseren/opgave_13-04/index.md @@ -0,0 +1,51 @@ +[[!meta title="Sten-quiz"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img tippensten.jpg class="blog" link="/vejviseren/opgave_13-04"]] + +## Månedsopgave, april 2013. Besvar spørgsmål om bl.a. mursten og brosten. + + + +[[Læs mere...|/vejviseren/opgave_13-04]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img tippensten.jpg class="deco"]] +[[!img brosten.jpg class="deco"]] +[[!img murdetail.jpg class="deco"]] +"]] + + +# Månedsopgave april 2013 + +## Sten-quiz + +
+ +A ) Er en Flensborgsten større end en Munkesten? +1) Ja, den er større | 2) Nej, den er mindre. + +B ) Er en Kolumbasten en slags teglsten? +1) Ja, den er brændt | 2) Nej, den er udhugget. + +C ) Hvilken slags sten blev brugt som kasteskyts om aftenen 18. maj 1993 +1) Mursten | 2) Chaussésten | 3) Brosten + +[Klik her for at sende løsning](mailto:info@byvandring.nu) + +Konkurrencen udløber 25.5 2013 + +Det øverste billede er fra strandkanten på Sydhavnstippen. Man skal ikke tro at mursten forekommer naturligt ved danske kyster. Til gengæld er området er opstået ved opfyldning - bl.a. af nedbrudte bygninger fra saneringen på Indre Nørrebro i 1970'erne. I dag er det et vildnis og naturreservat. + +[[Tag på en tur til det eksotiske Sydhavnen, til fods eller på cykel.|sydvest]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren quiz]] + + +[[!meta date="2013-05-01"]] diff --git a/vejviseren/panoptikon.mdwn b/vejviseren/panoptikon.mdwn deleted file mode 100644 index a0ecabdc..00000000 --- a/vejviseren/panoptikon.mdwn +++ /dev/null @@ -1,128 +0,0 @@ -[[!meta title="Panoptikon - ansigt til ansigt med historiens drama og 1880'ernes berømtheder"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Københavnerne kunne fra 1885 se samtidens berømtheder i fuld figur -og være vidne til stemningsmættede begivenheder fra fortiden. - -[[!img panoptikon_chr2dyveke.jpg class="blog" link="/vejviseren/panopticon"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/panoptikon]] - -""" -else=""" - -# Panoptikon - ansigt til ansigt med historiens drama og 1880'ernes berømtheder - -Københavnerne kunne fra 1885 se samtidens berømtheder i fuld figur -og kigge ind til historiens dramatiske højdepunkter, -fx. hvor Napoleon spiser til aften natten før slaget, -i sine soldaters nærvær. - -[[!img panoptikon_napoleon.jpg size="600x" caption="Billederne fra Panopticon er en del af det Kongelige Biblioteks samlinger og kan findes på nettet."]] - -I slutningen af 1800-tallet voksede København fra at være byen bag voldene -mod at blive en moderne metropol i tidens tegn, -med telefonlinier, sporvogne og rigt dekorerede bygninger. -Hidtil usete forlystelser opstod selvfølgelig også, -særligt i det gamle voldterræn mellem Vesterport og Vesterbro. - -Vesterbro var gennem mange år hjemsted for keglebaner og dansehaller, -men hvor selve stadsgraven og bastionerne havde stået, -blev der plads til en ny jernbanestation, -Cirkusbygning og en bred boulevard (Vesterbros Passage) med adskillige etablissementer. - -Tivoli stammede fra før voldens fald, og var blevet ”den gamle have”, -da det sensationelle Panoptikon åbnede som nabo i 1885. -Her var der opstillet voksfigurer i historiske og samtidige tableauer. -Panoptikon var så stort at det gav navn til bygningen, -som ses på dette maleri af Paul Fischer af en regnvejrsdag i maj 1889. - -[[!img paul-fischer-en-regnvejrsdag-i-maj-ved-panoptikonbygningen-på-vesterbrogade-set-mod-frihedsstotten.jpg class="solo"]] - -Gå med på vores tur [["Det Glade København"|/detgladekbh]] om cirkussernes og varieteernes storhedstid, netop i dette lystige område. - -[[Læs om turen Det Glade København - Sjov, spektakler og skandaler 1880-1910.|/detgladekbh]] - -## Portrætterede personer i Panoptikon - -Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret et antal billeder fra Panoptikon, -som har været brugt som souvenirs eller til reklamebrug. -De giver et billede af, hvad man kunne se af voksfigurer og scenerier. - -Den kongelige kærlighedshistorie mellem Christian d. 2. og Dyveke var populært stof, -og her kunne man føle med den - i øvrigt ganske morderiske - danske monark, -der betragter liget af sin unge elskede. -Den historie var kendt blandt danskerne og de norske gæster. -Svenskerne ville nok kende kongen som Christian Tyran. - -[[!img panoptikon_chr2dyveke.jpg size="600x" class="solo"]] - -Der er også den nordiske historie med, som illustreres her, hvor Carl d. 12.'s lig bæres bort. -Det var en begivenhed der førte til enden af Store Nordiske Krig i 1720. -Det var også velkendt stof for gæsterne 165 år senere. - -[[!img panoptikon_carl12.jpg size="600x" class="solo"]] - -Men samtidens berømtheder var også at se, -og det var vigtigt nok, da man ellers måtte ty til illustrationer i bladene. - -I sine erindringer om 1880’ernes glade København skriver Carl Muusmann: - -> ”Flere berømte Mænd og Kvinder sad Model og forærede deres gamle Klæder, -> Hatte og Støvler, så man kunne se dem som de gik og stod. -> Vore Skuespillere har skilt sig fra deres kæreste Kostumer, -> for at Eftertiden kunne faa det rette Indtryk af dem i deres Glansroller. -> Vore Politikere, der ellers var saa optagne af den store politiske Strid, -> at de ikke havde Tid til Tant og Fjas, -> havde for en gangs Skyld taget et Forlystelsesetablissement alvorligt, -> fordi det ogsaa beskæftigede sig med deres egne dyrebare Personer.” - -Naturligvis skulle der også være kongelige blandt figurerne, -som her med Sorgenfri Slot i baggrunden. - -[[!img panoptikon_kongelige.jpg class="solo" size="600x" caption="I dag kender vi Fredensborgbilledet, men denne figurgruppe var tilgængelig for et langt større publikum, der gerne ville møde Kongefamilien."]] - -Et af tableauerne forestiller den kendte café À Porta på Kongens Nytorv. -Her er nogle teaterfolk, en kendt svensk skuespiller -og (lænet op ad væggen) en ung Herman Bang, der ”lignede et levende lig” ifølge Carl Muusmann. - -[[!img panoptikon_aporta.jpg size="600x" class="solo" caption="Alle på À Porta er kendte, inklusive tjeneren der hed Poul, og var populær blandt de besøgende."]] - -I 1890'erne blev Panoptikon moderniseret, -bland andet ved man benyttede fonografen, -som var opfundet af amerikaneren Edison, -så man kunne tilføje lyde til scenerierne. -For man skulle være fremsynet for at klare sig på den Københavnske forlystelsescene -og vedblive med at tiltrække et nysgerrigt publikum. - -Men udviklingen rykkede, og fra år 1900 var biografer det store nye, -hvilket gik ud over voksmuseer som Panoptikon. -I de første år af det nye århundrede overgik Panoptikon til at blive en biograf. -Panoptikonbygningen blev senere nabo til den nye Hovedbanegård fra 1911. -Biografen brændte ned i 1950, og der blev opført en moderne bygning, -der stadig bærer Panoptikons navn, og som ligger over for overfor Tivoli og det gamle SAS Royal hotel. - ---- - -## Kilder - -Carl Muusmann, Det Glade København bind 1, Forlaget Danmark 1939. - -[Søg på det Kongelige Bilioteks billedarkiver.](https://soeg.kb.dk/discovery/search?vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da=) - -## Links - -Spring frem til Mellemkrigstiden, -hvor Vesterbro Passage stadig var hovednerven i dansk underholdningsindustri og i byens natteliv. -Artiklen er fra vores tema om Tom Kristensen og Hærværk. -[[Læs artiklen om området i 1930|/vejviseren/vejviser-1930/]] - -[[!img panoptikon_erasmus.jpg class="solo" size="600x" caption="Panoptikons scene fra Erasmus Montanus er inspireret af Vilhelm Marstrands malerier, men er med aktuelle skuespillere fra datiden."]] - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren 1800-tallet vesterbro]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date=2020-01-28]] diff --git a/vejviseren/panoptikon/index.md b/vejviseren/panoptikon/index.md new file mode 100644 index 00000000..a0ecabdc --- /dev/null +++ b/vejviseren/panoptikon/index.md @@ -0,0 +1,128 @@ +[[!meta title="Panoptikon - ansigt til ansigt med historiens drama og 1880'ernes berømtheder"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Københavnerne kunne fra 1885 se samtidens berømtheder i fuld figur +og være vidne til stemningsmættede begivenheder fra fortiden. + +[[!img panoptikon_chr2dyveke.jpg class="blog" link="/vejviseren/panopticon"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/panoptikon]] + +""" +else=""" + +# Panoptikon - ansigt til ansigt med historiens drama og 1880'ernes berømtheder + +Københavnerne kunne fra 1885 se samtidens berømtheder i fuld figur +og kigge ind til historiens dramatiske højdepunkter, +fx. hvor Napoleon spiser til aften natten før slaget, +i sine soldaters nærvær. + +[[!img panoptikon_napoleon.jpg size="600x" caption="Billederne fra Panopticon er en del af det Kongelige Biblioteks samlinger og kan findes på nettet."]] + +I slutningen af 1800-tallet voksede København fra at være byen bag voldene +mod at blive en moderne metropol i tidens tegn, +med telefonlinier, sporvogne og rigt dekorerede bygninger. +Hidtil usete forlystelser opstod selvfølgelig også, +særligt i det gamle voldterræn mellem Vesterport og Vesterbro. + +Vesterbro var gennem mange år hjemsted for keglebaner og dansehaller, +men hvor selve stadsgraven og bastionerne havde stået, +blev der plads til en ny jernbanestation, +Cirkusbygning og en bred boulevard (Vesterbros Passage) med adskillige etablissementer. + +Tivoli stammede fra før voldens fald, og var blevet ”den gamle have”, +da det sensationelle Panoptikon åbnede som nabo i 1885. +Her var der opstillet voksfigurer i historiske og samtidige tableauer. +Panoptikon var så stort at det gav navn til bygningen, +som ses på dette maleri af Paul Fischer af en regnvejrsdag i maj 1889. + +[[!img paul-fischer-en-regnvejrsdag-i-maj-ved-panoptikonbygningen-på-vesterbrogade-set-mod-frihedsstotten.jpg class="solo"]] + +Gå med på vores tur [["Det Glade København"|/detgladekbh]] om cirkussernes og varieteernes storhedstid, netop i dette lystige område. + +[[Læs om turen Det Glade København - Sjov, spektakler og skandaler 1880-1910.|/detgladekbh]] + +## Portrætterede personer i Panoptikon + +Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret et antal billeder fra Panoptikon, +som har været brugt som souvenirs eller til reklamebrug. +De giver et billede af, hvad man kunne se af voksfigurer og scenerier. + +Den kongelige kærlighedshistorie mellem Christian d. 2. og Dyveke var populært stof, +og her kunne man føle med den - i øvrigt ganske morderiske - danske monark, +der betragter liget af sin unge elskede. +Den historie var kendt blandt danskerne og de norske gæster. +Svenskerne ville nok kende kongen som Christian Tyran. + +[[!img panoptikon_chr2dyveke.jpg size="600x" class="solo"]] + +Der er også den nordiske historie med, som illustreres her, hvor Carl d. 12.'s lig bæres bort. +Det var en begivenhed der førte til enden af Store Nordiske Krig i 1720. +Det var også velkendt stof for gæsterne 165 år senere. + +[[!img panoptikon_carl12.jpg size="600x" class="solo"]] + +Men samtidens berømtheder var også at se, +og det var vigtigt nok, da man ellers måtte ty til illustrationer i bladene. + +I sine erindringer om 1880’ernes glade København skriver Carl Muusmann: + +> ”Flere berømte Mænd og Kvinder sad Model og forærede deres gamle Klæder, +> Hatte og Støvler, så man kunne se dem som de gik og stod. +> Vore Skuespillere har skilt sig fra deres kæreste Kostumer, +> for at Eftertiden kunne faa det rette Indtryk af dem i deres Glansroller. +> Vore Politikere, der ellers var saa optagne af den store politiske Strid, +> at de ikke havde Tid til Tant og Fjas, +> havde for en gangs Skyld taget et Forlystelsesetablissement alvorligt, +> fordi det ogsaa beskæftigede sig med deres egne dyrebare Personer.” + +Naturligvis skulle der også være kongelige blandt figurerne, +som her med Sorgenfri Slot i baggrunden. + +[[!img panoptikon_kongelige.jpg class="solo" size="600x" caption="I dag kender vi Fredensborgbilledet, men denne figurgruppe var tilgængelig for et langt større publikum, der gerne ville møde Kongefamilien."]] + +Et af tableauerne forestiller den kendte café À Porta på Kongens Nytorv. +Her er nogle teaterfolk, en kendt svensk skuespiller +og (lænet op ad væggen) en ung Herman Bang, der ”lignede et levende lig” ifølge Carl Muusmann. + +[[!img panoptikon_aporta.jpg size="600x" class="solo" caption="Alle på À Porta er kendte, inklusive tjeneren der hed Poul, og var populær blandt de besøgende."]] + +I 1890'erne blev Panoptikon moderniseret, +bland andet ved man benyttede fonografen, +som var opfundet af amerikaneren Edison, +så man kunne tilføje lyde til scenerierne. +For man skulle være fremsynet for at klare sig på den Københavnske forlystelsescene +og vedblive med at tiltrække et nysgerrigt publikum. + +Men udviklingen rykkede, og fra år 1900 var biografer det store nye, +hvilket gik ud over voksmuseer som Panoptikon. +I de første år af det nye århundrede overgik Panoptikon til at blive en biograf. +Panoptikonbygningen blev senere nabo til den nye Hovedbanegård fra 1911. +Biografen brændte ned i 1950, og der blev opført en moderne bygning, +der stadig bærer Panoptikons navn, og som ligger over for overfor Tivoli og det gamle SAS Royal hotel. + +--- + +## Kilder + +Carl Muusmann, Det Glade København bind 1, Forlaget Danmark 1939. + +[Søg på det Kongelige Bilioteks billedarkiver.](https://soeg.kb.dk/discovery/search?vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da=) + +## Links + +Spring frem til Mellemkrigstiden, +hvor Vesterbro Passage stadig var hovednerven i dansk underholdningsindustri og i byens natteliv. +Artiklen er fra vores tema om Tom Kristensen og Hærværk. +[[Læs artiklen om området i 1930|/vejviseren/vejviser-1930/]] + +[[!img panoptikon_erasmus.jpg class="solo" size="600x" caption="Panoptikons scene fra Erasmus Montanus er inspireret af Vilhelm Marstrands malerier, men er med aktuelle skuespillere fra datiden."]] + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren 1800-tallet vesterbro]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date=2020-01-28]] diff --git a/vejviseren/peders2019olture.mdwn b/vejviseren/peders2019olture.mdwn deleted file mode 100644 index 788aa832..00000000 --- a/vejviseren/peders2019olture.mdwn +++ /dev/null @@ -1,40 +0,0 @@ -[[!meta title="Øl og Fortælling - byvandringer i samarbejde med Peders Ølbar"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Korte ture, hvor man får en øl med i prisen: Vores skumfriske samarbejde med Peders Ølbar. - -[[!img peders2019ture.png class="blog" link="vejviseren/peders2019olture"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/peders2019olture]] - -""" -else=""" - -# Øl og Fortælling - byvandringer i samarbejde med Peders Ølbar - -[[!img peders2019ture.png class="solo"]] - -Guider fra Byvandring.nu laver ture med Peders - ølbaren i Skt Peders Stræde, nr. 31 i kælderen. -Man køber billet i baren for 100 kr. og får en times meget lokal byvandring og en øl. -Køb billetter på Billetto. Vi lægger links, som de bliver oprettet. - -**Tirsdag 13.8. kl. 17.00. Valkendorfs Kollegium.** -Byens korteste vandring, når Morten Lander Andersen går over strædet -og ind i Valkendorfs kollegiums have og fortæller om radikaliserede munke og muntert studenterliv. -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/en/e/peders-walking-club-vol-iv-behind-the-fence-billetter-373755) - -**Tirsdag 27..8. kl. 17.00.** Mumier og mystik i Latinerkvarteret**. -Paul Hartvigson vikler sig ind i Oplysningtidens okkulte sværmerier. - -**Tirsdag 10.9. kl. 17.00. Tørsten i Pisserenden** -Lone Jepsen fortæller nogle af de særligt tørstige historier fra Pisserenden, om borgere, bordeller og bohemer. - -**Tirsdag 24.9. kl. 17.00. Katastrofen i 1807.** -Bomber og raketter faldt tæt i kvarteret i 1807, da englænderne havde set sig sure på Danmark. Thomas Warburg fortæller. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-08-10"]] diff --git a/vejviseren/peders2019olture/index.md b/vejviseren/peders2019olture/index.md new file mode 100644 index 00000000..788aa832 --- /dev/null +++ b/vejviseren/peders2019olture/index.md @@ -0,0 +1,40 @@ +[[!meta title="Øl og Fortælling - byvandringer i samarbejde med Peders Ølbar"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Korte ture, hvor man får en øl med i prisen: Vores skumfriske samarbejde med Peders Ølbar. + +[[!img peders2019ture.png class="blog" link="vejviseren/peders2019olture"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/peders2019olture]] + +""" +else=""" + +# Øl og Fortælling - byvandringer i samarbejde med Peders Ølbar + +[[!img peders2019ture.png class="solo"]] + +Guider fra Byvandring.nu laver ture med Peders - ølbaren i Skt Peders Stræde, nr. 31 i kælderen. +Man køber billet i baren for 100 kr. og får en times meget lokal byvandring og en øl. +Køb billetter på Billetto. Vi lægger links, som de bliver oprettet. + +**Tirsdag 13.8. kl. 17.00. Valkendorfs Kollegium.** +Byens korteste vandring, når Morten Lander Andersen går over strædet +og ind i Valkendorfs kollegiums have og fortæller om radikaliserede munke og muntert studenterliv. +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/en/e/peders-walking-club-vol-iv-behind-the-fence-billetter-373755) + +**Tirsdag 27..8. kl. 17.00.** Mumier og mystik i Latinerkvarteret**. +Paul Hartvigson vikler sig ind i Oplysningtidens okkulte sværmerier. + +**Tirsdag 10.9. kl. 17.00. Tørsten i Pisserenden** +Lone Jepsen fortæller nogle af de særligt tørstige historier fra Pisserenden, om borgere, bordeller og bohemer. + +**Tirsdag 24.9. kl. 17.00. Katastrofen i 1807.** +Bomber og raketter faldt tæt i kvarteret i 1807, da englænderne havde set sig sure på Danmark. Thomas Warburg fortæller. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-08-10"]] diff --git a/vejviseren/podcastanbefaling.mdwn b/vejviseren/podcastanbefaling.mdwn deleted file mode 100644 index 6b887561..00000000 --- a/vejviseren/podcastanbefaling.mdwn +++ /dev/null @@ -1,52 +0,0 @@ -[[!meta title="Podcasts om Københavns virkelighed og historie"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Liste med anbefalede podcasts om København - -[[!img gunnarnuforfra.jpg class="blog" link="/podcastanbefaling"]] - -[[Læs mere...|lpodcastanbefaling]] - -""" -else=""" - -# Podcasts om Københavns virkelighed og historie - -Dette er en inspirationsliste. Hvis du bliver opmærksom på god lyd om København, -nutid, historie, digt og virkelighed, så må du gerne sende nogle ord og et link. - -[[!img gunnarnuforfra.jpg class="solo"]] - -## Byvandring.nu på lyd - -Paul Hartvigson interviewet i radioen om Tove Ditlevsen. -[22.4. 2017 fra svensk P1 - Lundströms Bokradio - også intervirws af Olgaravn, Jakob Weis og tekst af Sort Samvittighed.](https://sverigesradio.se/sida/avsnitt/878056?programid=4381) -[14.12. i P1 eftermiddag fortæller Paul fra byvandrerens synspunkt. Lone Hørslev og Kim Leine fortæller om deres inspiration fra Tove.](https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/radio/record/doms_radioTVCollection%3Auuid%3A927eeb68-0d8c-4a2a-85dc-d19345ee56c8) - -## Københavns Historie - -### Københavns Biblioteker: Bag om København Podcast - -Københavns Biblioteker har en serie om emner fra byens historie. -Der er indtil videre 25 afsnit på ca. 25 minutter hver - gerne om kontroversielle emner. -[Gå til bibliotekets hjemmeside med podcasts.](https://bibliotek.kk.dk/tags/bag-om-koebenhavn-podcast) - - -## Fiktion fra fortiden - -De skjulte drifter i 1870'erne fortolket i 2017. -Radiodrama med moralsk fordærv og veneriske sygdomme i den pæne Østergade og den nu forsvundne Ulkegade. -Historien begyndes ved tvillingerne Esther og Williams 16 års fødselsdag. -I dramaet optræder borgere, skøger, læger og kunstnere, bl.a. Herman Bang og Henrik Ibsen. -Damerne dåner ikke nær så meget som jeg troede de gjorde. -12 afsnit, ca. 3,5 timer. -Manus af Merlin P. Mann og Rasmus Kloster Bro. -[Link til Ulkegade](https://web.archive.org/web/20190331212528/https://www.dr.dk/radio/special-radio/ulkegade/ulkegade-01-12) - - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren tip]] -[[!meta date="2018-01-20"]] diff --git a/vejviseren/podcastanbefaling/index.md b/vejviseren/podcastanbefaling/index.md new file mode 100644 index 00000000..6b887561 --- /dev/null +++ b/vejviseren/podcastanbefaling/index.md @@ -0,0 +1,52 @@ +[[!meta title="Podcasts om Københavns virkelighed og historie"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Liste med anbefalede podcasts om København + +[[!img gunnarnuforfra.jpg class="blog" link="/podcastanbefaling"]] + +[[Læs mere...|lpodcastanbefaling]] + +""" +else=""" + +# Podcasts om Københavns virkelighed og historie + +Dette er en inspirationsliste. Hvis du bliver opmærksom på god lyd om København, +nutid, historie, digt og virkelighed, så må du gerne sende nogle ord og et link. + +[[!img gunnarnuforfra.jpg class="solo"]] + +## Byvandring.nu på lyd + +Paul Hartvigson interviewet i radioen om Tove Ditlevsen. +[22.4. 2017 fra svensk P1 - Lundströms Bokradio - også intervirws af Olgaravn, Jakob Weis og tekst af Sort Samvittighed.](https://sverigesradio.se/sida/avsnitt/878056?programid=4381) +[14.12. i P1 eftermiddag fortæller Paul fra byvandrerens synspunkt. Lone Hørslev og Kim Leine fortæller om deres inspiration fra Tove.](https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/radio/record/doms_radioTVCollection%3Auuid%3A927eeb68-0d8c-4a2a-85dc-d19345ee56c8) + +## Københavns Historie + +### Københavns Biblioteker: Bag om København Podcast + +Københavns Biblioteker har en serie om emner fra byens historie. +Der er indtil videre 25 afsnit på ca. 25 minutter hver - gerne om kontroversielle emner. +[Gå til bibliotekets hjemmeside med podcasts.](https://bibliotek.kk.dk/tags/bag-om-koebenhavn-podcast) + + +## Fiktion fra fortiden + +De skjulte drifter i 1870'erne fortolket i 2017. +Radiodrama med moralsk fordærv og veneriske sygdomme i den pæne Østergade og den nu forsvundne Ulkegade. +Historien begyndes ved tvillingerne Esther og Williams 16 års fødselsdag. +I dramaet optræder borgere, skøger, læger og kunstnere, bl.a. Herman Bang og Henrik Ibsen. +Damerne dåner ikke nær så meget som jeg troede de gjorde. +12 afsnit, ca. 3,5 timer. +Manus af Merlin P. Mann og Rasmus Kloster Bro. +[Link til Ulkegade](https://web.archive.org/web/20190331212528/https://www.dr.dk/radio/special-radio/ulkegade/ulkegade-01-12) + + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren tip]] +[[!meta date="2018-01-20"]] diff --git a/vejviseren/poetiskpubcrawl.mdwn b/vejviseren/poetiskpubcrawl.mdwn deleted file mode 100644 index 38e6a7c6..00000000 --- a/vejviseren/poetiskpubcrawl.mdwn +++ /dev/null @@ -1,50 +0,0 @@ -[[!meta title="Poetisk Pubcrawl på prøve"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img huggeblokken.jpg class="blog" link="/vejviseren/poetiskpubcrawl"]] - -Få en smagsprøve på drikfældige digte, spændt ud mellem klassike -værtshuse i København. - -[[Læs mere...|/vejviseren/poetiskpubcrawl]] - -""" -else=""" - -# Poetisk Pub Crawl på prøve - -*"Jeg selv på Kro vil drikke, for andet kommer jeg der ikke. Bemærk dog, kære Læser, dette: Jeg immer går på de honette."* - -[Prøvetur 21.4. kl. 19.30 fra Under Uret på Hovedbanegården](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-poetisk-pub-crawl-prove-med-paul-hartvigson-billetter-277946) - -[[!img huggeblokken.jpg class="solo" caption="Billede fra Huggeblokken på Christianshavn, der lukkede i 1964."]] - -Paul Hartvigson afprøver turen med de tørstige digtere, og tekster man -kan skåle til. Thomas Kingo ryger i rendestenen, Tom Kristensen kører -dødsruten, Tove Ditlevsen går ikke af vejen for et glas og Dan Turèll -fader ud efter Nytorv. Vi besøger fem klassiske værtshuse mellem -Hovedbanegården og Indre By. Ruten starter med Pinden og Kennedys Irske Pub. -Jeg sigter mod, at vi når Wessels Kro ca. kl. 22.30. - -[Johan Herman Wessel var glad for digt og druk. Se video med Smeden og Bageren her.](https://www.youtube.com/watch?v=6FVZVqH_tbA) - -Tidligere har vi lavet Tom Kristensen Pubcrawl, og haft ture med barokke digtere (med en snaps til), og en Dan Turell, der rundede et værtshus. Men på lørdag 21.4 er der tale om et sammensat litterært program og flere værtshuse. - -## Irsk inspiration til anbefaling. -På en rejse til Irland i foråret havde jeg fornøjelsen af at gå med på -[Litteraty Pub Crawl i Dublin](http://www.dublinpubcrawl.com), som jeg -anbefaler. Det har inspireret mig til at prøve nogle nye vinkler på -København, hvor der heller ikke er langt mellem digterne. -Og jeg kan tilføje, at der ikke er lagt op til druktvang på turen, men -det er godt at have noget at skylle de udødelige ord ned med. - -[[!img litpubcrawl1.jpg class="solo" caption="Et pubcrawl foregår ikke kun på værtshus, men også mellem stederne, som her foran St. Andrew's Church i Dublin."]] - -*Paul Hartvigson* - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2018-04-16"]] diff --git a/vejviseren/poetiskpubcrawl/index.md b/vejviseren/poetiskpubcrawl/index.md new file mode 100644 index 00000000..38e6a7c6 --- /dev/null +++ b/vejviseren/poetiskpubcrawl/index.md @@ -0,0 +1,50 @@ +[[!meta title="Poetisk Pubcrawl på prøve"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img huggeblokken.jpg class="blog" link="/vejviseren/poetiskpubcrawl"]] + +Få en smagsprøve på drikfældige digte, spændt ud mellem klassike +værtshuse i København. + +[[Læs mere...|/vejviseren/poetiskpubcrawl]] + +""" +else=""" + +# Poetisk Pub Crawl på prøve + +*"Jeg selv på Kro vil drikke, for andet kommer jeg der ikke. Bemærk dog, kære Læser, dette: Jeg immer går på de honette."* + +[Prøvetur 21.4. kl. 19.30 fra Under Uret på Hovedbanegården](https://billetto.dk/e/byvandring-nu-poetisk-pub-crawl-prove-med-paul-hartvigson-billetter-277946) + +[[!img huggeblokken.jpg class="solo" caption="Billede fra Huggeblokken på Christianshavn, der lukkede i 1964."]] + +Paul Hartvigson afprøver turen med de tørstige digtere, og tekster man +kan skåle til. Thomas Kingo ryger i rendestenen, Tom Kristensen kører +dødsruten, Tove Ditlevsen går ikke af vejen for et glas og Dan Turèll +fader ud efter Nytorv. Vi besøger fem klassiske værtshuse mellem +Hovedbanegården og Indre By. Ruten starter med Pinden og Kennedys Irske Pub. +Jeg sigter mod, at vi når Wessels Kro ca. kl. 22.30. + +[Johan Herman Wessel var glad for digt og druk. Se video med Smeden og Bageren her.](https://www.youtube.com/watch?v=6FVZVqH_tbA) + +Tidligere har vi lavet Tom Kristensen Pubcrawl, og haft ture med barokke digtere (med en snaps til), og en Dan Turell, der rundede et værtshus. Men på lørdag 21.4 er der tale om et sammensat litterært program og flere værtshuse. + +## Irsk inspiration til anbefaling. +På en rejse til Irland i foråret havde jeg fornøjelsen af at gå med på +[Litteraty Pub Crawl i Dublin](http://www.dublinpubcrawl.com), som jeg +anbefaler. Det har inspireret mig til at prøve nogle nye vinkler på +København, hvor der heller ikke er langt mellem digterne. +Og jeg kan tilføje, at der ikke er lagt op til druktvang på turen, men +det er godt at have noget at skylle de udødelige ord ned med. + +[[!img litpubcrawl1.jpg class="solo" caption="Et pubcrawl foregår ikke kun på værtshus, men også mellem stederne, som her foran St. Andrew's Church i Dublin."]] + +*Paul Hartvigson* + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2018-04-16"]] diff --git a/vejviseren/politikvandring_vbro.mdwn b/vejviseren/politikvandring_vbro.mdwn deleted file mode 100644 index d0418aa1..00000000 --- a/vejviseren/politikvandring_vbro.mdwn +++ /dev/null @@ -1,100 +0,0 @@ -[[!meta title="Politisk Byvandring på Vesterbro 2. April 2017"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img thomasw_polvandring.jpg class="blog" link="/vejviseren/politikvandring_vbro"]] -Et par kandidater startede opvarmningen til Kommunalvalgkampen med en -politisk byvandring på Vesterbro, det eftertragtede kvarter med den trange plads. - -[[Læs mere...|/vejviseren/politikvandring_vbro/]] - -""" -else=""" - -# Politisk Byvandring på Vesterbro 2.4. 2017 - -Politisk debat på gadeplan frem til Kommunalvalget. - -2.4. 2017 blev Kommunalvalgkampen gået i gang på Vesterbro. Det var i -form af en politisk byvandring med Jens-Kristian Lütken fra Venstre og -Thomas Warburg fra SF, på en tur der strakte sig fra hjørnet af -Hovedbanegården til de gamle Slagtergårde ved Enghavevej. - -[[!img posthusplan_polvandring.jpg class="solo" caption="Bebyggelse af posthusgrunden diskuteres. -Thomas Warburg, SF, tv. og Jens-Krsitian Lütken, Venstre, th."]] - -Det var mødt 25 borgere op ved DGI-byen, hvor emnet især var udsigten -til nyt byggeri på Posthusgrunden, hvor der er et omfattende forslag -til byggeri for at erstatte bl.a. den gamle postterminal. -Særligt Venstremanden så det som positivt at der kom arbejdspladser. -Han var imod at stille for mange krav til at udvide de rekreative områder, -så projektet blev urentabelt. Flere af vælgere på turen var meget -kritiske over for et projekt med tæt byggeri, og ønskede mere udfarende -politik. En deltager viste et alternativt forslag til bebyggelse af -Posthusgrunde udarbejdet af en borgergruppe. Men en plan med mere park -og mindre kvadratmeter bygninger ville ikke være attraktiv for -investorerne mente Lütken fra Venstre. - -[[!img tietgensgade_polvandring.jpg class="solo"]] - -Vandringen fortsatte til Kødbyen, hvor temaet var kultur og social -rummelighed. Kandidaterne var enige om Kødbyens potentialer for kultur, -men Thomas Warburg så gerne at de lokale beboere kom til at bruge -stedet mere. Jens-Kristian Lütken kunne se muligheder i at få noget af -Københavns natteliv til at foregå her i stedet for i Indre By, hvor det -belaster de lokale beboere. Men politikerne kan ikke bestemme hvor folk -vil gå i byen, ud over at de kan fjerne bevillinger til værtshuse. Begge -kandidater var enige om at placeringen af det nye fixerum H 17 på Halmtorvet -var god. Der skal være plads og faciliteter til de udsatte grupper, -ellers medfører det flere problemer. - -[[!img thomasw_polvandring.jpg class="solo"]] - -## Hvad skal Vesterbro have til gengæld for sin ombejlethed? - -De sociale problemer på Vesterbro står i relief af et kvarter der er -blevet mere og mere attraktivt siden byfornyelsen omkring årtusindskiftet, -med stigende ejendomspriser og mere og mere lukkede gårdmiljøer. Derfor -blev der snakket om indretning af fællesarealer, og hvordan nye -skolebygninger også kunne indeholde faciliteter for borgerne generelt. -En af det fælles udfordringer for Vesterbro er pladsmangel. Og når det -også er et attraktivt sted at udvikle nye byggerier, så skal man være -kreativ. Det var begge kandidater enige om. SF’eren mente også at man -skulle kræve noget af udviklerne, men Venstremanden mente at man ikke -skulle dræbe investeringslysten med for mange krav. - -[[!img borhtaarn_polvandring.jpg class="solo"]] - -Ved et stop på Istedgade var der udsigt til Bohrs Tårn på Carlsberg, -der nu er en markant profil for enden af Istedgade. Carlsbergbyen bliver -bebygget tæt, og der er fx ikke planlagt skole eller fodboldbaner ind i -udviklingen, og byggeriet bliver også en del tættere end det først så ud -til. - -Som det yderste stop rundede turen Slagtergårdene ved Enghavevej, som -afventer afgørelse om en mulig fredning. Det er en sag vi før har -[[skrevet om i Vejviseren.|/vejviseren/slagtergaarde/]]. - -Den større uenighed gjaldt især landspolitiske holdninger, som kravet -til at der skal være 25 % almennyttige boliger i nybyggeri, og det -økonomisk realistiske i det. Stemningen og tonen på turen var god og -baseret på gensidig lytten. Men der var heller ikke en ordstyrer til at -få konflikterne trukket skarpt op. - -[[!img saxoparkslut_polvandring.jpg class="solo"]] - -Undervejs på turen blev den gode politiske debat symboliseret ved et -stop ved [[Stjerne Radio i Istedgade|/vejviseren/stjerneradio]]. -Det var arnested for en del af den nationale (borgerlige) -modstandsbevægelse, men genopbygningen har været støttet af 4. Maj -Initiativet, der er har rødder i venstrefløjen. En af kandidaterne, -Thomas Warburg, er aktiv i 4. Maj Initiativets bevægelse, og har også -stået bag turen ”Vesterbro gør Modstand 1940-45”, som byvandring.nu -har på programmet som en gang imellem udbydes som Åben Tur. - -[[!template id=note text="""4. maj initiativet afholder sit årlige fakkeltog 4.5. på befrielsesaftenen."""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren sted nu]] -[[!meta date=2017-04-21]] diff --git a/vejviseren/politikvandring_vbro/index.md b/vejviseren/politikvandring_vbro/index.md new file mode 100644 index 00000000..d0418aa1 --- /dev/null +++ b/vejviseren/politikvandring_vbro/index.md @@ -0,0 +1,100 @@ +[[!meta title="Politisk Byvandring på Vesterbro 2. April 2017"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img thomasw_polvandring.jpg class="blog" link="/vejviseren/politikvandring_vbro"]] +Et par kandidater startede opvarmningen til Kommunalvalgkampen med en +politisk byvandring på Vesterbro, det eftertragtede kvarter med den trange plads. + +[[Læs mere...|/vejviseren/politikvandring_vbro/]] + +""" +else=""" + +# Politisk Byvandring på Vesterbro 2.4. 2017 + +Politisk debat på gadeplan frem til Kommunalvalget. + +2.4. 2017 blev Kommunalvalgkampen gået i gang på Vesterbro. Det var i +form af en politisk byvandring med Jens-Kristian Lütken fra Venstre og +Thomas Warburg fra SF, på en tur der strakte sig fra hjørnet af +Hovedbanegården til de gamle Slagtergårde ved Enghavevej. + +[[!img posthusplan_polvandring.jpg class="solo" caption="Bebyggelse af posthusgrunden diskuteres. +Thomas Warburg, SF, tv. og Jens-Krsitian Lütken, Venstre, th."]] + +Det var mødt 25 borgere op ved DGI-byen, hvor emnet især var udsigten +til nyt byggeri på Posthusgrunden, hvor der er et omfattende forslag +til byggeri for at erstatte bl.a. den gamle postterminal. +Særligt Venstremanden så det som positivt at der kom arbejdspladser. +Han var imod at stille for mange krav til at udvide de rekreative områder, +så projektet blev urentabelt. Flere af vælgere på turen var meget +kritiske over for et projekt med tæt byggeri, og ønskede mere udfarende +politik. En deltager viste et alternativt forslag til bebyggelse af +Posthusgrunde udarbejdet af en borgergruppe. Men en plan med mere park +og mindre kvadratmeter bygninger ville ikke være attraktiv for +investorerne mente Lütken fra Venstre. + +[[!img tietgensgade_polvandring.jpg class="solo"]] + +Vandringen fortsatte til Kødbyen, hvor temaet var kultur og social +rummelighed. Kandidaterne var enige om Kødbyens potentialer for kultur, +men Thomas Warburg så gerne at de lokale beboere kom til at bruge +stedet mere. Jens-Kristian Lütken kunne se muligheder i at få noget af +Københavns natteliv til at foregå her i stedet for i Indre By, hvor det +belaster de lokale beboere. Men politikerne kan ikke bestemme hvor folk +vil gå i byen, ud over at de kan fjerne bevillinger til værtshuse. Begge +kandidater var enige om at placeringen af det nye fixerum H 17 på Halmtorvet +var god. Der skal være plads og faciliteter til de udsatte grupper, +ellers medfører det flere problemer. + +[[!img thomasw_polvandring.jpg class="solo"]] + +## Hvad skal Vesterbro have til gengæld for sin ombejlethed? + +De sociale problemer på Vesterbro står i relief af et kvarter der er +blevet mere og mere attraktivt siden byfornyelsen omkring årtusindskiftet, +med stigende ejendomspriser og mere og mere lukkede gårdmiljøer. Derfor +blev der snakket om indretning af fællesarealer, og hvordan nye +skolebygninger også kunne indeholde faciliteter for borgerne generelt. +En af det fælles udfordringer for Vesterbro er pladsmangel. Og når det +også er et attraktivt sted at udvikle nye byggerier, så skal man være +kreativ. Det var begge kandidater enige om. SF’eren mente også at man +skulle kræve noget af udviklerne, men Venstremanden mente at man ikke +skulle dræbe investeringslysten med for mange krav. + +[[!img borhtaarn_polvandring.jpg class="solo"]] + +Ved et stop på Istedgade var der udsigt til Bohrs Tårn på Carlsberg, +der nu er en markant profil for enden af Istedgade. Carlsbergbyen bliver +bebygget tæt, og der er fx ikke planlagt skole eller fodboldbaner ind i +udviklingen, og byggeriet bliver også en del tættere end det først så ud +til. + +Som det yderste stop rundede turen Slagtergårdene ved Enghavevej, som +afventer afgørelse om en mulig fredning. Det er en sag vi før har +[[skrevet om i Vejviseren.|/vejviseren/slagtergaarde/]]. + +Den større uenighed gjaldt især landspolitiske holdninger, som kravet +til at der skal være 25 % almennyttige boliger i nybyggeri, og det +økonomisk realistiske i det. Stemningen og tonen på turen var god og +baseret på gensidig lytten. Men der var heller ikke en ordstyrer til at +få konflikterne trukket skarpt op. + +[[!img saxoparkslut_polvandring.jpg class="solo"]] + +Undervejs på turen blev den gode politiske debat symboliseret ved et +stop ved [[Stjerne Radio i Istedgade|/vejviseren/stjerneradio]]. +Det var arnested for en del af den nationale (borgerlige) +modstandsbevægelse, men genopbygningen har været støttet af 4. Maj +Initiativet, der er har rødder i venstrefløjen. En af kandidaterne, +Thomas Warburg, er aktiv i 4. Maj Initiativets bevægelse, og har også +stået bag turen ”Vesterbro gør Modstand 1940-45”, som byvandring.nu +har på programmet som en gang imellem udbydes som Åben Tur. + +[[!template id=note text="""4. maj initiativet afholder sit årlige fakkeltog 4.5. på befrielsesaftenen."""]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren sted nu]] +[[!meta date=2017-04-21]] diff --git a/vejviseren/pride2018.mdwn b/vejviseren/pride2018.mdwn deleted file mode 100644 index 9a10301e..00000000 --- a/vejviseren/pride2018.mdwn +++ /dev/null @@ -1,44 +0,0 @@ -[[!meta title="Prisoners of Love - eller Priden i Pisserenden 13.8. - 16.8. 2018."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Engelsk specialudgave af turen om Køn og Kærlighed i bag byens volde i forbindelse med Copenhagen Pride 2018. - -[[!img prisonersoflove2018stor.jpg class="blog" link="/vejviseren/pride2018"]] - -[[Læs mere...|link-til-sig-selv]] - -""" -else=""" - -# Prisoners of Love - Priden i Piserenden - -[[!img prisonersoflove2018stor.jpg class="solo"]] - -Vi mødes ved Lurblæserne på Rådhuspladen mandag 13.8., tirsdag 14.8., onsdag 15.8. og torsdag 16.8. kl. 16.00. - -Turen er på engelsk, da der er internationale deltagere, men det er indstillet på at alle kan følge med også tyskere, spaniere, grækere og selvfølgelig hjemmepublikummet. - -Prisen er 75 kr. eller 50 kr. for deltagere med pride-arbånd, der kan købes stort set overalt i området. Rådhuspladsen og er lavet om til Pride Square, med en del menneskeretsbegivenheder på Regnbuepladsen. Så der er en chance for at indsnuse stemingen. - ---- - -*Explore the sexual and social history of the old Copenhagen North Quarter. From it's time as a hub of hotels and inns just inside the busiest Town Gate - The penetrate the locks and gates of marriage among the elite of the Golden Age elite of the 19. century. Descent into the slum years, when the main street came to be known as the Piss Gutter, a main prostitution area. On another street we see the cloistered student residence of Herman Bang, the flamboyant writer dogged with rumors of his unusual love interests.* - -*Finally we enter into the happy-go-hippie times of the 60'ies, where the old streets became the stage for sexual expression, and Free Love was the ideal - and some times part of a business model.* - -*We se Old School inns, the mainstream drunkcore bars and discos around Vestergade and the hangouts and clubs for various varieties of queer in the side streets, and a wide array of odd cafés and funky shops in this beloved corner of Copenhagen.* - ---- - -[Se turene på vores Billetto-side](https://billetto.dk/da/users/byvandring-nu) - - -## Kilder - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2018-08-06"]] diff --git a/vejviseren/pride2018/index.md b/vejviseren/pride2018/index.md new file mode 100644 index 00000000..9a10301e --- /dev/null +++ b/vejviseren/pride2018/index.md @@ -0,0 +1,44 @@ +[[!meta title="Prisoners of Love - eller Priden i Pisserenden 13.8. - 16.8. 2018."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Engelsk specialudgave af turen om Køn og Kærlighed i bag byens volde i forbindelse med Copenhagen Pride 2018. + +[[!img prisonersoflove2018stor.jpg class="blog" link="/vejviseren/pride2018"]] + +[[Læs mere...|link-til-sig-selv]] + +""" +else=""" + +# Prisoners of Love - Priden i Piserenden + +[[!img prisonersoflove2018stor.jpg class="solo"]] + +Vi mødes ved Lurblæserne på Rådhuspladen mandag 13.8., tirsdag 14.8., onsdag 15.8. og torsdag 16.8. kl. 16.00. + +Turen er på engelsk, da der er internationale deltagere, men det er indstillet på at alle kan følge med også tyskere, spaniere, grækere og selvfølgelig hjemmepublikummet. + +Prisen er 75 kr. eller 50 kr. for deltagere med pride-arbånd, der kan købes stort set overalt i området. Rådhuspladsen og er lavet om til Pride Square, med en del menneskeretsbegivenheder på Regnbuepladsen. Så der er en chance for at indsnuse stemingen. + +--- + +*Explore the sexual and social history of the old Copenhagen North Quarter. From it's time as a hub of hotels and inns just inside the busiest Town Gate - The penetrate the locks and gates of marriage among the elite of the Golden Age elite of the 19. century. Descent into the slum years, when the main street came to be known as the Piss Gutter, a main prostitution area. On another street we see the cloistered student residence of Herman Bang, the flamboyant writer dogged with rumors of his unusual love interests.* + +*Finally we enter into the happy-go-hippie times of the 60'ies, where the old streets became the stage for sexual expression, and Free Love was the ideal - and some times part of a business model.* + +*We se Old School inns, the mainstream drunkcore bars and discos around Vestergade and the hangouts and clubs for various varieties of queer in the side streets, and a wide array of odd cafés and funky shops in this beloved corner of Copenhagen.* + +--- + +[Se turene på vores Billetto-side](https://billetto.dk/da/users/byvandring-nu) + + +## Kilder + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2018-08-06"]] diff --git a/vejviseren/priser2014.mdwn b/vejviseren/priser2014.mdwn deleted file mode 100644 index 783d1718..00000000 --- a/vejviseren/priser2014.mdwn +++ /dev/null @@ -1,47 +0,0 @@ -[[!meta title="Nye priser 2014"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Med 2014 kommer der nye priser for byvandringer, men der er også mulighed for rabat. - -[[Læs mere...|/vejviseren/priser2014]] - -""" -else=""" - -# Priser for byvandringer i 2014 - -Med det nye år er der kommet nye priser på byvandring.nu. -Grundprisen på en tur er steget til 3000 kr. Til gengæld er -der ikke noget tillæg for weekender og aftener. - -## Kom på tur til gammel pris - -Hvis dette er for meget for vore trofaste kunder, er der -mulighed for rabatter. - -Der gives 500 kr. i rabat for ture der begynder hverdage -mellem 9.00 og 13.00. – og altså slutter før 15.30. -500. kr. i rabat for ture, hvor vi sammen aftaler dagen i -forvejen. -Med en hverdagstur på en dag der passer alle, er man altså -nede på gammel pris på 2000 kr. - -## Priser for ture til undervisning -2000 kr. er også prisen på ture for skoler, gymnasier osv. -Der kan aftales ekstra rabat, fx. ved ture, der er finansieret -ved elevers egenbetaling. Samt, hvor vi er med til at sætte -tidspunkt for ture. - -Skoleture er beregnet for hele klasser, selvom om der skulle -være over 25 personer. - -Rabat til skoler o.l. er del af vores firmapolitik, også selv -om turene kan kræve noget planlægning og tilpasning. Ture med -et socialt sigte kan også falde inden for dette. - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog note]] - -[[!meta date="2014-01-17"]] diff --git a/vejviseren/priser2014/index.md b/vejviseren/priser2014/index.md new file mode 100644 index 00000000..783d1718 --- /dev/null +++ b/vejviseren/priser2014/index.md @@ -0,0 +1,47 @@ +[[!meta title="Nye priser 2014"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Med 2014 kommer der nye priser for byvandringer, men der er også mulighed for rabat. + +[[Læs mere...|/vejviseren/priser2014]] + +""" +else=""" + +# Priser for byvandringer i 2014 + +Med det nye år er der kommet nye priser på byvandring.nu. +Grundprisen på en tur er steget til 3000 kr. Til gengæld er +der ikke noget tillæg for weekender og aftener. + +## Kom på tur til gammel pris + +Hvis dette er for meget for vore trofaste kunder, er der +mulighed for rabatter. + +Der gives 500 kr. i rabat for ture der begynder hverdage +mellem 9.00 og 13.00. – og altså slutter før 15.30. +500. kr. i rabat for ture, hvor vi sammen aftaler dagen i +forvejen. +Med en hverdagstur på en dag der passer alle, er man altså +nede på gammel pris på 2000 kr. + +## Priser for ture til undervisning +2000 kr. er også prisen på ture for skoler, gymnasier osv. +Der kan aftales ekstra rabat, fx. ved ture, der er finansieret +ved elevers egenbetaling. Samt, hvor vi er med til at sætte +tidspunkt for ture. + +Skoleture er beregnet for hele klasser, selvom om der skulle +være over 25 personer. + +Rabat til skoler o.l. er del af vores firmapolitik, også selv +om turene kan kræve noget planlægning og tilpasning. Ture med +et socialt sigte kan også falde inden for dette. + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog note]] + +[[!meta date="2014-01-17"]] diff --git a/vejviseren/quiz.mdwn b/vejviseren/quiz.mdwn deleted file mode 100644 index 89e587ec..00000000 --- a/vejviseren/quiz.mdwn +++ /dev/null @@ -1,3 +0,0 @@ -# Vejviserens quizzer - -[[!inline pages="tagged(vejviseren) and tagged(quiz)" archive=yes]] diff --git a/vejviseren/quiz/index.md b/vejviseren/quiz/index.md new file mode 100644 index 00000000..89e587ec --- /dev/null +++ b/vejviseren/quiz/index.md @@ -0,0 +1,3 @@ +# Vejviserens quizzer + +[[!inline pages="tagged(vejviseren) and tagged(quiz)" archive=yes]] diff --git a/vejviseren/quiz2022.mdwn b/vejviseren/quiz2022.mdwn deleted file mode 100644 index 9c924d79..00000000 --- a/vejviseren/quiz2022.mdwn +++ /dev/null @@ -1,67 +0,0 @@ -[[!meta title="Quiz om bydele og begivenheder i 2022"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img quizillu2022.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/quiz2022"]] - -Hvad vil 2022 byde på? Gå med på quizzen, og vind præmier og fribilletter. - -[[Læs mere...|/vejviseren/quiz2022]] - -""" -else=""" - -# Quiz om bydele og begivenheder i 2022 - -Tag en tur omkring nogle af årets temaer og hovedpersoner, svar på spørgsmål og vind præmier. - -
- - -### Vind bog eller ture - -I kan indsende svar via quizzen eller pr. mail til . -Vi udlodder bogen **Christianshavnerliv gennem 400 år** og to sæt af to billetter til Åbne Ture. Bogen er en moppedreng af Jette Lytthans og Andreas Bjørn. med mange illustrationer. Den er udgivet af Christianshavns Lokalhistoriske Selskab og Arkiv ved byens 400-års jubilæum i 2018. Hvis man allerede ejer bogen, kan vi finde på en anden præmie. - -[[!img chxliv.jpg class="solo" size="500x"]] - -## Vandringer om Grundtvig på vej - -Som quizzen tager med, har vi ture om Grundtvig, der har et par jubilæer i 2022. -Vi arranger flere ture om ham som digter, forkynder og politisk aktør. -Han kom mange steder i livet, og bevægede sig selv og andre mennesker -igennem sine næsten 89 år i verden. - -Her er de første par ture. - -### Grundtvigs Genmæle på Christianshavn - -Jeannie Krysiak fortæller om Grundtvigs tid ved Vor Frelsers Kirke og Christianskirken, -og om den virkelighed han mødte i de hårde år i starten af 1800-tallet, -hvor han stødte både meningheden og barnetroen. -[[Turen er 4.4. kl. 11.00|https://billetto.dk/e/grundtvigs-genmaele-pa-christianshavn-billetter-604525]] - -### Genopstandelse på Assistens med Grundtvig som gæst - -Gadedigteren tager Grundtvigs ånd ved hånden, når han taler om genopstandelse på Assistens Kirkegård, -med bl.a. H.C. Andersen og Dan Turèll som samtalepartnere. - -Der er to lejligheder. - ---- - -[[Påskelørdag 16.4. kl. 14.00. Køb billet hos Billetto|https://billetto.dk/e/vandring-pa-assistens-i-genopstandelsens-tegn-billetter-604527]] - ---- - -[[1. Påskedag mandag 18.4. kl. 14.00. Køb billet hos Billetto|https://billetto.dk/e/vandring-pa-assistens-i-genopstandelsens-tegn-billetter-604527]] - ---- - -[[!img grundtvig_1820.jpg class="solo" size="500x" caption="Her er NFS Grundtvig et par år før hans møde med København i 1822. Selvbevidst og stridbar kan han se og, men også letbevægelig og sårbar. Han døde for 150 år siden i 1872 efter et indholdsrigt liv, som havde enorm indflydelse på dansk tro, kultur og uddannelse."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag quiz]] -[[!meta date="2022-02-05"]] diff --git a/vejviseren/quiz2022/index.md b/vejviseren/quiz2022/index.md new file mode 100644 index 00000000..9c924d79 --- /dev/null +++ b/vejviseren/quiz2022/index.md @@ -0,0 +1,67 @@ +[[!meta title="Quiz om bydele og begivenheder i 2022"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img quizillu2022.jpg class="blog" size="500x" link="/vejviseren/quiz2022"]] + +Hvad vil 2022 byde på? Gå med på quizzen, og vind præmier og fribilletter. + +[[Læs mere...|/vejviseren/quiz2022]] + +""" +else=""" + +# Quiz om bydele og begivenheder i 2022 + +Tag en tur omkring nogle af årets temaer og hovedpersoner, svar på spørgsmål og vind præmier. + +
+ + +### Vind bog eller ture + +I kan indsende svar via quizzen eller pr. mail til . +Vi udlodder bogen **Christianshavnerliv gennem 400 år** og to sæt af to billetter til Åbne Ture. Bogen er en moppedreng af Jette Lytthans og Andreas Bjørn. med mange illustrationer. Den er udgivet af Christianshavns Lokalhistoriske Selskab og Arkiv ved byens 400-års jubilæum i 2018. Hvis man allerede ejer bogen, kan vi finde på en anden præmie. + +[[!img chxliv.jpg class="solo" size="500x"]] + +## Vandringer om Grundtvig på vej + +Som quizzen tager med, har vi ture om Grundtvig, der har et par jubilæer i 2022. +Vi arranger flere ture om ham som digter, forkynder og politisk aktør. +Han kom mange steder i livet, og bevægede sig selv og andre mennesker +igennem sine næsten 89 år i verden. + +Her er de første par ture. + +### Grundtvigs Genmæle på Christianshavn + +Jeannie Krysiak fortæller om Grundtvigs tid ved Vor Frelsers Kirke og Christianskirken, +og om den virkelighed han mødte i de hårde år i starten af 1800-tallet, +hvor han stødte både meningheden og barnetroen. +[[Turen er 4.4. kl. 11.00|https://billetto.dk/e/grundtvigs-genmaele-pa-christianshavn-billetter-604525]] + +### Genopstandelse på Assistens med Grundtvig som gæst + +Gadedigteren tager Grundtvigs ånd ved hånden, når han taler om genopstandelse på Assistens Kirkegård, +med bl.a. H.C. Andersen og Dan Turèll som samtalepartnere. + +Der er to lejligheder. + +--- + +[[Påskelørdag 16.4. kl. 14.00. Køb billet hos Billetto|https://billetto.dk/e/vandring-pa-assistens-i-genopstandelsens-tegn-billetter-604527]] + +--- + +[[1. Påskedag mandag 18.4. kl. 14.00. Køb billet hos Billetto|https://billetto.dk/e/vandring-pa-assistens-i-genopstandelsens-tegn-billetter-604527]] + +--- + +[[!img grundtvig_1820.jpg class="solo" size="500x" caption="Her er NFS Grundtvig et par år før hans møde med København i 1822. Selvbevidst og stridbar kan han se og, men også letbevægelig og sårbar. Han døde for 150 år siden i 1872 efter et indholdsrigt liv, som havde enorm indflydelse på dansk tro, kultur og uddannelse."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag quiz]] +[[!meta date="2022-02-05"]] diff --git a/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn b/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn deleted file mode 100644 index 18499c7f..00000000 --- a/vejviseren/raadhusbiblioteket.mdwn +++ /dev/null @@ -1,117 +0,0 @@ -[[!meta title="Kassetænkning på Rådhuset: Fint Bibliotek trues af falsk Besparelse"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Der er afsagt dødsdom over **Rådhusbiblioteket**, Københavns smukkeste bibliotek. -Heldigvis er der en mulighed for at bøgernes skatkammer kan bevares på Københavns Rådhus. -Det kræver dog at politikerne besinder sig. Byvandring nu siger ”tag jer sammen – og bevar vores arv!” - -[[!img /img/raadhusbib_bogskab.jpg class="blog" link="/vejviseren/raadhusbiblioteket"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/raadhusbiblioteket]] - -""" -else=""" - -# Fint Bibliotek trues af falsk Besparelse -## Sidste chance for at redde Rådhusbiblioteket? - -Skal nøglen drejes om til Københavns smukkeste bibliotek? -Denne beslutning er på bordet hos Kultur- og Fritidsudvalget -fredag den 6.-3. Sidste år tog man en ilde overvejet beslutning om at -lukke for dette stemningsfulde skatkammer. Nu får biblioteket måske en chance til. - -[[!img img/raadhusbib_bogskab.jpg class="solo"]] - -## Nyrops bibliotek - -Biblioteket ligger i det nordøstlige hjørne af Rådhuset med Lurblæserne -på søjlen som genbo på den anden side af Vester Voldgade. -Ligesom resten af arkitekt Martin Nyrops prægtige bygning er det udstyret -til sit formål med gavmild perfektion, fra det store mødebord, -særligt tegnede bogskabe til en karnap til eftertanke - med udsigt til Rådhuspladsen. - -[[!img /img/raadhus_nyropbillede.jpg class="solo"]] - -Rådhuset er fra 1905, med alt hvad der hører til af substans og snurrepiberier. -Rådhuset skulle være en helhed med plads til byfædre og borgere, og alt -hvad der behøvedes for at styre byen. Biblioteket – Rådhusets hukommelse – -havde plads til at folkevalgte, embedsmand og borger kunne opsøge relevante værker. -Et maleri af PS Krøyer over en af dobbeltdørene viser arkitekten der -gransker sine tegninger over Rådhuset, som det bliver opført. - -Rådhubiblioteket er selvsagt fredet, lige som resten af Københavns Rådhus. -Det er ramme for den største samling af historisk og topografisk københavnerlitteratur. -Her er bøger om alle byens kvarterer, håndværkslaug, bygninger, slægter, -lossepladser, torvehandel, havnevæsen og alt, der hører til den lange historie om København. -Man finder alle årgange af Vejviseren og telefonbøgerne. - -## Hvis man ikke kender sin historie… kan man sikkert heller ikke regne - -Sidste år blev det besluttet at lukke Rådhusbiblioteket. -Beslutningen blev truffet i Kultur og Fritidsudvalget, da byens -biblioteker hører under dette magistrat. Dermed ville man spare den -million kroner, som det koster at leje lokalerne i Rådhuset. - -[[!img img/raadhusbib_kandelaber_.jpg class="solo"]] - -Disse penge ville blive frigivet til andre aktiviteter og -institutioner under Kulturområdet, javist. Men dermed ville en anden -gren af kommunen – Københavns Ejendomme – miste lejeindtægt fra -Kultur- og Fritidsudvalget, så millionen skulle alligevel findes et sted. -Det er ikke let at finde en lejer. Biblioteket ligger i et -hjørne af Rådhusets anden sal, lokalerne er fredet kan de ikke ret godt -bruges til andet end biblioteksformål. - -Hvis ikke Københavns Ejendomme fandt en lejer til lokalerne, ville der bliver sparet -ca. 0 kr. Altså kan Fritids- og Kulturudvalget nemt komme til at tvære -en udgift af på kommunens økonomi som helhed. Det er selvfølgelig ærgerligt -at have bundne budgetter, men som politiker har man ansvar over for helheden. -Og selv om et 110 år gammelt bibliotek ikke kan leve op til alle moderne normer, -repræsenterer rummet en kulturarv, der OGSÅ sorterer under Kultur- og -Fritidsudvalget, der samtidig driver byens museer. - -De øvrige følger er at borgerne mister et enestående bibliotek med adgang til historien, -og 19.000 af værkerne slet og ret destrueres. De skal godt nok scannes først -og lægges på nettet. Efter planen. Og scannede skrifter på nettet er -ikke en erstatning for et fint stykke kulturarv. Det er borgerrepræsentanternes -opgave at forvalte den arv, ikke at formøble den af kortsigtede hensyn. - -Jeg vil lade gruppen til bevarelse af Rådhusbiblioteket selv forklare, -hvorfor lukningen af Rådhusbiblioteket er en dårlig idé. Her kan man også skrive under mod lukningen. - -[*"Det er en fattig kommune, der ikke har råd til at bo i sit eget rådhus."*](http://www.skrivunder.net/bevar_raadhusbiblioteket) - -[[!img img/raadhusbib_stol.jpg class="solo"]] - -## En chance for at gøre det godt igen - -Københavns ejendomme melder da også, at der ikke er kommet nye lejere til lokalerne. -Forslaget fra Forvaltningen er at lade biblioteket fortsætte ”indtil videre” med "en del af samlingerne". -Det skal udvalget tage stilling til fredag den 6.-3. - -Det var SF, Socialdemokraterne, Venstre og Radikale, der stod bag beslutningen -om at nedlægge biblioteket. De stemmer nok for den midlertidige frist. Men vi må håbe at de fire partiers udvalgsmedlemmer -kommer til angående en lukning på længere sigt. Det er ikke hvert finansår man får chancen for at -trække en dårlig beslutning tilbage. - -At køre biblioteket videre med "en del af samlingerne" er i bedste fald kun en start. Det er vigtigt -at føre biblioteket videre som bibliotek og ikke som museumslokale. -Det handler om at respektere fortidens intentioner på en tænksom og kreativ måde. - -Hvis partierne bag lukningen fremturer i deres beslutning, -vil Byvandring.nu og andre gode folk samle underskrifter mod lukningen -af biblioteket, både her på siden og ved messen [Historiske Dage](http://www.historiske-dage.dk) i weekenden 14-15.3. - - -[[!img img/raadhus_skoledemo.jpg class="tall"]] - -*Rådhusbiblioteket befinder sig bag karnappen på anden sal i samme side som Rådhustårnet.* - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren nu]] -[[!tag artikel sted raadhusbiblioteket]] -[[!meta date="2015-03-04"]] - -[[/vejviseren/hca_og_byen]] diff --git a/vejviseren/raadhusbiblioteket/index.md b/vejviseren/raadhusbiblioteket/index.md new file mode 100644 index 00000000..18499c7f --- /dev/null +++ b/vejviseren/raadhusbiblioteket/index.md @@ -0,0 +1,117 @@ +[[!meta title="Kassetænkning på Rådhuset: Fint Bibliotek trues af falsk Besparelse"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Der er afsagt dødsdom over **Rådhusbiblioteket**, Københavns smukkeste bibliotek. +Heldigvis er der en mulighed for at bøgernes skatkammer kan bevares på Københavns Rådhus. +Det kræver dog at politikerne besinder sig. Byvandring nu siger ”tag jer sammen – og bevar vores arv!” + +[[!img /img/raadhusbib_bogskab.jpg class="blog" link="/vejviseren/raadhusbiblioteket"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/raadhusbiblioteket]] + +""" +else=""" + +# Fint Bibliotek trues af falsk Besparelse +## Sidste chance for at redde Rådhusbiblioteket? + +Skal nøglen drejes om til Københavns smukkeste bibliotek? +Denne beslutning er på bordet hos Kultur- og Fritidsudvalget +fredag den 6.-3. Sidste år tog man en ilde overvejet beslutning om at +lukke for dette stemningsfulde skatkammer. Nu får biblioteket måske en chance til. + +[[!img img/raadhusbib_bogskab.jpg class="solo"]] + +## Nyrops bibliotek + +Biblioteket ligger i det nordøstlige hjørne af Rådhuset med Lurblæserne +på søjlen som genbo på den anden side af Vester Voldgade. +Ligesom resten af arkitekt Martin Nyrops prægtige bygning er det udstyret +til sit formål med gavmild perfektion, fra det store mødebord, +særligt tegnede bogskabe til en karnap til eftertanke - med udsigt til Rådhuspladsen. + +[[!img /img/raadhus_nyropbillede.jpg class="solo"]] + +Rådhuset er fra 1905, med alt hvad der hører til af substans og snurrepiberier. +Rådhuset skulle være en helhed med plads til byfædre og borgere, og alt +hvad der behøvedes for at styre byen. Biblioteket – Rådhusets hukommelse – +havde plads til at folkevalgte, embedsmand og borger kunne opsøge relevante værker. +Et maleri af PS Krøyer over en af dobbeltdørene viser arkitekten der +gransker sine tegninger over Rådhuset, som det bliver opført. + +Rådhubiblioteket er selvsagt fredet, lige som resten af Københavns Rådhus. +Det er ramme for den største samling af historisk og topografisk københavnerlitteratur. +Her er bøger om alle byens kvarterer, håndværkslaug, bygninger, slægter, +lossepladser, torvehandel, havnevæsen og alt, der hører til den lange historie om København. +Man finder alle årgange af Vejviseren og telefonbøgerne. + +## Hvis man ikke kender sin historie… kan man sikkert heller ikke regne + +Sidste år blev det besluttet at lukke Rådhusbiblioteket. +Beslutningen blev truffet i Kultur og Fritidsudvalget, da byens +biblioteker hører under dette magistrat. Dermed ville man spare den +million kroner, som det koster at leje lokalerne i Rådhuset. + +[[!img img/raadhusbib_kandelaber_.jpg class="solo"]] + +Disse penge ville blive frigivet til andre aktiviteter og +institutioner under Kulturområdet, javist. Men dermed ville en anden +gren af kommunen – Københavns Ejendomme – miste lejeindtægt fra +Kultur- og Fritidsudvalget, så millionen skulle alligevel findes et sted. +Det er ikke let at finde en lejer. Biblioteket ligger i et +hjørne af Rådhusets anden sal, lokalerne er fredet kan de ikke ret godt +bruges til andet end biblioteksformål. + +Hvis ikke Københavns Ejendomme fandt en lejer til lokalerne, ville der bliver sparet +ca. 0 kr. Altså kan Fritids- og Kulturudvalget nemt komme til at tvære +en udgift af på kommunens økonomi som helhed. Det er selvfølgelig ærgerligt +at have bundne budgetter, men som politiker har man ansvar over for helheden. +Og selv om et 110 år gammelt bibliotek ikke kan leve op til alle moderne normer, +repræsenterer rummet en kulturarv, der OGSÅ sorterer under Kultur- og +Fritidsudvalget, der samtidig driver byens museer. + +De øvrige følger er at borgerne mister et enestående bibliotek med adgang til historien, +og 19.000 af værkerne slet og ret destrueres. De skal godt nok scannes først +og lægges på nettet. Efter planen. Og scannede skrifter på nettet er +ikke en erstatning for et fint stykke kulturarv. Det er borgerrepræsentanternes +opgave at forvalte den arv, ikke at formøble den af kortsigtede hensyn. + +Jeg vil lade gruppen til bevarelse af Rådhusbiblioteket selv forklare, +hvorfor lukningen af Rådhusbiblioteket er en dårlig idé. Her kan man også skrive under mod lukningen. + +[*"Det er en fattig kommune, der ikke har råd til at bo i sit eget rådhus."*](http://www.skrivunder.net/bevar_raadhusbiblioteket) + +[[!img img/raadhusbib_stol.jpg class="solo"]] + +## En chance for at gøre det godt igen + +Københavns ejendomme melder da også, at der ikke er kommet nye lejere til lokalerne. +Forslaget fra Forvaltningen er at lade biblioteket fortsætte ”indtil videre” med "en del af samlingerne". +Det skal udvalget tage stilling til fredag den 6.-3. + +Det var SF, Socialdemokraterne, Venstre og Radikale, der stod bag beslutningen +om at nedlægge biblioteket. De stemmer nok for den midlertidige frist. Men vi må håbe at de fire partiers udvalgsmedlemmer +kommer til angående en lukning på længere sigt. Det er ikke hvert finansår man får chancen for at +trække en dårlig beslutning tilbage. + +At køre biblioteket videre med "en del af samlingerne" er i bedste fald kun en start. Det er vigtigt +at føre biblioteket videre som bibliotek og ikke som museumslokale. +Det handler om at respektere fortidens intentioner på en tænksom og kreativ måde. + +Hvis partierne bag lukningen fremturer i deres beslutning, +vil Byvandring.nu og andre gode folk samle underskrifter mod lukningen +af biblioteket, både her på siden og ved messen [Historiske Dage](http://www.historiske-dage.dk) i weekenden 14-15.3. + + +[[!img img/raadhus_skoledemo.jpg class="tall"]] + +*Rådhusbiblioteket befinder sig bag karnappen på anden sal i samme side som Rådhustårnet.* + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren nu]] +[[!tag artikel sted raadhusbiblioteket]] +[[!meta date="2015-03-04"]] + +[[/vejviseren/hca_og_byen]] diff --git a/vejviseren/refshale_intro.mdwn b/vejviseren/refshale_intro.mdwn deleted file mode 100644 index e1a28467..00000000 --- a/vejviseren/refshale_intro.mdwn +++ /dev/null @@ -1,150 +0,0 @@ -[[!meta title="Kæmpernes Ø"]] -### Artikel fra august 2015 - -[[!if test="included()" then=""" - -Refshaleøen er evetyrlig isolation i overstørrelse. Her er størrelse og -slid fra kæmpehallerne på det gamle B&W, til husbåde og skæve skure langs kajerne. - -[[!img fisker.jpg class="blog" link="/vejviseren/refshale_intro"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/refshale_intro]] - -""" -else=""" - -# Kæmpernes Ø -[[!img fisker.jpg class="solo"]] - -Refshaleøen er en afkrog af dramatiske dimensioner. - -[[!template id=note text="""Cykelture til Refshaleøen den 23.-8 og 30-8 kl. 14.00. Afgang fra Christianshavns Torv. Husk egen cykel. Se Åbne Ture, oppe til højre."""]] - -Navnet ligger mærkeligt i munden, og øen stikker ud østpå som en gevækst -ved indsejlingen til Københavns Havn. Øen er hægtet på Amager og -Christianshavn via lange veje og sære sving, der fører til en vendeplads -med smukt lagte brosten. Bag ved ligger skure, store bygninger og et par -gigantiske haller, pladser og veje af gammel beton og hullet asfalt. -Stier går ind i et landskab af slidt industri, hvor der bygges på drømme -bag frønnede hegn og rustne gitre. - -[[!img cph_climb.jpg class="solo"]] - -Fornemmelsen af tomhed og stilhed følger med de kæmpe dimensioner. -Burmeiser & Wain var giganten i dansk industri, og værket på Refshaleøen -er dimensioneret til mange tusinde af værftets 8.000 ansatte. Haller og -vægge har genlydt af hamre, svejsemaskiner, pumper og kraner. Øen blev -bygget ud gennem hundrede år i takt med hvad teknikken krævede og -kapitalen tillod. I dette overstørrelseslandskab kan man i første omgang -have svært ved at finde de efterfølgere, der har indtaget kæmpernes ø, -siden værftet lukkede i 1990. - -[[!img refshale-skraaning.jpg class="solo"]] - -Nu er her lejet ud til store og små, fra Det Kongelig Teaters -kulisseværksteder til opfindere og gourmetkokke, værksteder, tegnestuer, -paintball, øverum til teatre, lydstudier til høj musik, raketfabrik -og actionfyldt underholdning i de store haller. De kæmpe dimensioner, -horisonten og den svimlende havluft er åbenbart godt for kreativiteten. - -Hvert år fyldes her også op ved store arrangementer som Distortion, -Copenhell og Uhørt festivalerne. Det fik et særligt omfang og efterspil -ved Eurovision Song Contest i 2014. - -Måske fik skrivebordsgeneralerne fra Wonderful Copenhagen grandiose -fornemmelser, da de indåndede atmosfæren og skuede ind i de mægtige -Sektionshaller, hvor showet skulle stå. Det efterlod en regning på -100 millioner kroner til københavnerne, hvad der selvfølgelig er småpenge -i forhold til hvad der blev pumpet i at redde B&W. Under alle -omstændigheder kan det blive dyrt at gå i giganternes fodspor! - -Det behøver dog ikke altid gå så galt; Byvandring.nu kan sørge for -udforskning af øen med respekt for budgettet og uden sløseri af offentlige midler. - -[[!img raketvejskilte.jpg class="solo"]] - -## Historien om en Rævehale - -En refshale er en sandtange, der formes af strømmen. I dette tilfælde -strømmen gennem Københavns Havn, da der stadig var gennemløb. For enden -opstod en lille ø, hvor der blev bygget en kanonstilling til søforsvar: -Lynetten. Refshalen forsvandt under bølgerne, men gav navn til grunden. - -[[!img refskort1865.png class="solo" caption="Frederikshavn står der med store bogstaver, -men det skal man ikke lade sig forvirre af. Det kaldtes 'Citadellet Frederikshavn'. -Betegnelsen gik af brug i løbet af 1900-tallet, hvilket er meget godt, for Fladstrand -i Nordjylland havde fået købstadsrettigheder og det mere klædelige navn Frederikshavn i 1818."]] - -På kortet fra 1865 kan man se kanonstillingen, og den stiplede linie viser hvor -der kunne fyldes op med brokker, der især blev sejlet til. - -B&W var presset for plads på Christianshavn, og opførte sit nye værft på -øen fra 1872, hvad der indledte en 118 års historie med næsten 1000 -søsætninger af skibe. På kortet fra 1895 ses, at der er bygget fra syd mod nord. - -[[!img refskort1895.jpg class="solo"]] - -Den østlige del af øen – med de store sektionshaller - blev indvundet og -bebygget fra 1950’erne. Med nyeste teknik blev skibene fremstillet i -kæmpe sektioner i Sektionshallerne. Delene blev transporteret ud med -kraner og samlet i den lange Byggedok, der stod færdig fra 1961. - -Byggedokken er stadig funktionel som tørdok, og er blevet brugt til at -samle fundamenter til havvindmøller. - -[[!img refshale_ubaad.jpg class="solo" caption="Danmarks eneste aktive ubåd ved -Raketmadsens Rumværksted med den store Sektionshal i baggrunden."]] - -Meget af Københavns havn er formet med opfyld. Se artikel om det. - -## Den lange vej: Svag stank og sagte susen - -B&W’s matrikel fylder over halvdelen af øen, og det mærkes stadig på -transporten. Refshalevej slår en stor bue uden om værftets gamle grund, -forbi bådeklubben og med afstikker til Lynetten. Nu er det ikke navnet -på en fæstning mod fjendtlige flåder, men skidt og strøm. Lynetten er -Danmarks største vandrenseanlæg med tanke og anlæg i serier, som vort -brugte vand passerer igennem. I den yderste række er det vindmøllerne, -der rejser sig højt og understreger vores lidenhed. - -Bortset fra at begge anlæg er til ære for storbymennesket, især den -halve million af os der får vores toilet- og opvaskevand renset herude. - -[[!img refshale_passage.jpg class="solo" caption="Når man er kommet gennem det -tidligere B&W er der adgange til øens nordvestlige hjørne gennem et par låger i hegnet."]] - -## Smutveje og spisning - -Fodgængere og cyklister kan undgå turen langs rensningsanlægget. Her er -smutvejsporte og adgangsstier langs kajer og bassiner, der vender over -mod Sjælland. På den anden side af det gamle B&W ligger mere maleriske -miljøer, husbådehavn, klatrevægge og værksteder, Teaterøens øvelokaler -og flere små virksomheder. - -For en af enderne af Reshalevej finder man strandbaren Halvandet – der -udtales på en anden måde en man lige skulle tro. Her er brikse og -parasoller, minigolf og hele flasker champagne til salg, eller øl og vand -til de mindre opstemte. Man skal lægge halvandet hundrede for en burger -eller sandwich i god stil. Det er ikke stedet at nyde sin medbragte mad. - -[[!img refshale_halvandet.jpg class="solo" caption="Standstemning på Halvandet. -Eventuel badning foregår fra en tømmerflåde."]] - -Der er begrænsede muligheder for at købe mad på øen. Men Sejlklubben -Lynetten er god for traditionel dansk mad. Tæt på Havnebussens anløbsplads -ligger gourmetrestauranten Amass og en kantine i forbindelse med Aamanns -køkken. Disse to steder bør man reservere. - -Fremtiden for Refshaleøen er nogle år henne – efter 2021 kan øen blive -udviklet. Hvis der kommer en havnetunnel, vil den inddrage Refshaleøen. -Men indtil videre er Refshaleøen en kreativ afkrog, i skyggerne af Kæmpens bolig. - -[[!img refshale_ilandgang.jpg class="solo" caption="For at undgå de lange tilkørselsveje -til Refshaleøen kan man også lande ved Havnebussens nordligste anløbsplads og -fortsætte ad stien til Restaurant Amass og så videre."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel sted refshalen ]] -[[!meta date="2015-08-11"]] diff --git a/vejviseren/refshale_intro/index.md b/vejviseren/refshale_intro/index.md new file mode 100644 index 00000000..e1a28467 --- /dev/null +++ b/vejviseren/refshale_intro/index.md @@ -0,0 +1,150 @@ +[[!meta title="Kæmpernes Ø"]] +### Artikel fra august 2015 + +[[!if test="included()" then=""" + +Refshaleøen er evetyrlig isolation i overstørrelse. Her er størrelse og +slid fra kæmpehallerne på det gamle B&W, til husbåde og skæve skure langs kajerne. + +[[!img fisker.jpg class="blog" link="/vejviseren/refshale_intro"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/refshale_intro]] + +""" +else=""" + +# Kæmpernes Ø +[[!img fisker.jpg class="solo"]] + +Refshaleøen er en afkrog af dramatiske dimensioner. + +[[!template id=note text="""Cykelture til Refshaleøen den 23.-8 og 30-8 kl. 14.00. Afgang fra Christianshavns Torv. Husk egen cykel. Se Åbne Ture, oppe til højre."""]] + +Navnet ligger mærkeligt i munden, og øen stikker ud østpå som en gevækst +ved indsejlingen til Københavns Havn. Øen er hægtet på Amager og +Christianshavn via lange veje og sære sving, der fører til en vendeplads +med smukt lagte brosten. Bag ved ligger skure, store bygninger og et par +gigantiske haller, pladser og veje af gammel beton og hullet asfalt. +Stier går ind i et landskab af slidt industri, hvor der bygges på drømme +bag frønnede hegn og rustne gitre. + +[[!img cph_climb.jpg class="solo"]] + +Fornemmelsen af tomhed og stilhed følger med de kæmpe dimensioner. +Burmeiser & Wain var giganten i dansk industri, og værket på Refshaleøen +er dimensioneret til mange tusinde af værftets 8.000 ansatte. Haller og +vægge har genlydt af hamre, svejsemaskiner, pumper og kraner. Øen blev +bygget ud gennem hundrede år i takt med hvad teknikken krævede og +kapitalen tillod. I dette overstørrelseslandskab kan man i første omgang +have svært ved at finde de efterfølgere, der har indtaget kæmpernes ø, +siden værftet lukkede i 1990. + +[[!img refshale-skraaning.jpg class="solo"]] + +Nu er her lejet ud til store og små, fra Det Kongelig Teaters +kulisseværksteder til opfindere og gourmetkokke, værksteder, tegnestuer, +paintball, øverum til teatre, lydstudier til høj musik, raketfabrik +og actionfyldt underholdning i de store haller. De kæmpe dimensioner, +horisonten og den svimlende havluft er åbenbart godt for kreativiteten. + +Hvert år fyldes her også op ved store arrangementer som Distortion, +Copenhell og Uhørt festivalerne. Det fik et særligt omfang og efterspil +ved Eurovision Song Contest i 2014. + +Måske fik skrivebordsgeneralerne fra Wonderful Copenhagen grandiose +fornemmelser, da de indåndede atmosfæren og skuede ind i de mægtige +Sektionshaller, hvor showet skulle stå. Det efterlod en regning på +100 millioner kroner til københavnerne, hvad der selvfølgelig er småpenge +i forhold til hvad der blev pumpet i at redde B&W. Under alle +omstændigheder kan det blive dyrt at gå i giganternes fodspor! + +Det behøver dog ikke altid gå så galt; Byvandring.nu kan sørge for +udforskning af øen med respekt for budgettet og uden sløseri af offentlige midler. + +[[!img raketvejskilte.jpg class="solo"]] + +## Historien om en Rævehale + +En refshale er en sandtange, der formes af strømmen. I dette tilfælde +strømmen gennem Københavns Havn, da der stadig var gennemløb. For enden +opstod en lille ø, hvor der blev bygget en kanonstilling til søforsvar: +Lynetten. Refshalen forsvandt under bølgerne, men gav navn til grunden. + +[[!img refskort1865.png class="solo" caption="Frederikshavn står der med store bogstaver, +men det skal man ikke lade sig forvirre af. Det kaldtes 'Citadellet Frederikshavn'. +Betegnelsen gik af brug i løbet af 1900-tallet, hvilket er meget godt, for Fladstrand +i Nordjylland havde fået købstadsrettigheder og det mere klædelige navn Frederikshavn i 1818."]] + +På kortet fra 1865 kan man se kanonstillingen, og den stiplede linie viser hvor +der kunne fyldes op med brokker, der især blev sejlet til. + +B&W var presset for plads på Christianshavn, og opførte sit nye værft på +øen fra 1872, hvad der indledte en 118 års historie med næsten 1000 +søsætninger af skibe. På kortet fra 1895 ses, at der er bygget fra syd mod nord. + +[[!img refskort1895.jpg class="solo"]] + +Den østlige del af øen – med de store sektionshaller - blev indvundet og +bebygget fra 1950’erne. Med nyeste teknik blev skibene fremstillet i +kæmpe sektioner i Sektionshallerne. Delene blev transporteret ud med +kraner og samlet i den lange Byggedok, der stod færdig fra 1961. + +Byggedokken er stadig funktionel som tørdok, og er blevet brugt til at +samle fundamenter til havvindmøller. + +[[!img refshale_ubaad.jpg class="solo" caption="Danmarks eneste aktive ubåd ved +Raketmadsens Rumværksted med den store Sektionshal i baggrunden."]] + +Meget af Københavns havn er formet med opfyld. Se artikel om det. + +## Den lange vej: Svag stank og sagte susen + +B&W’s matrikel fylder over halvdelen af øen, og det mærkes stadig på +transporten. Refshalevej slår en stor bue uden om værftets gamle grund, +forbi bådeklubben og med afstikker til Lynetten. Nu er det ikke navnet +på en fæstning mod fjendtlige flåder, men skidt og strøm. Lynetten er +Danmarks største vandrenseanlæg med tanke og anlæg i serier, som vort +brugte vand passerer igennem. I den yderste række er det vindmøllerne, +der rejser sig højt og understreger vores lidenhed. + +Bortset fra at begge anlæg er til ære for storbymennesket, især den +halve million af os der får vores toilet- og opvaskevand renset herude. + +[[!img refshale_passage.jpg class="solo" caption="Når man er kommet gennem det +tidligere B&W er der adgange til øens nordvestlige hjørne gennem et par låger i hegnet."]] + +## Smutveje og spisning + +Fodgængere og cyklister kan undgå turen langs rensningsanlægget. Her er +smutvejsporte og adgangsstier langs kajer og bassiner, der vender over +mod Sjælland. På den anden side af det gamle B&W ligger mere maleriske +miljøer, husbådehavn, klatrevægge og værksteder, Teaterøens øvelokaler +og flere små virksomheder. + +For en af enderne af Reshalevej finder man strandbaren Halvandet – der +udtales på en anden måde en man lige skulle tro. Her er brikse og +parasoller, minigolf og hele flasker champagne til salg, eller øl og vand +til de mindre opstemte. Man skal lægge halvandet hundrede for en burger +eller sandwich i god stil. Det er ikke stedet at nyde sin medbragte mad. + +[[!img refshale_halvandet.jpg class="solo" caption="Standstemning på Halvandet. +Eventuel badning foregår fra en tømmerflåde."]] + +Der er begrænsede muligheder for at købe mad på øen. Men Sejlklubben +Lynetten er god for traditionel dansk mad. Tæt på Havnebussens anløbsplads +ligger gourmetrestauranten Amass og en kantine i forbindelse med Aamanns +køkken. Disse to steder bør man reservere. + +Fremtiden for Refshaleøen er nogle år henne – efter 2021 kan øen blive +udviklet. Hvis der kommer en havnetunnel, vil den inddrage Refshaleøen. +Men indtil videre er Refshaleøen en kreativ afkrog, i skyggerne af Kæmpens bolig. + +[[!img refshale_ilandgang.jpg class="solo" caption="For at undgå de lange tilkørselsveje +til Refshaleøen kan man også lande ved Havnebussens nordligste anløbsplads og +fortsætte ad stien til Restaurant Amass og så videre."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel sted refshalen ]] +[[!meta date="2015-08-11"]] diff --git a/vejviseren/robertmoses.mdwn b/vejviseren/robertmoses.mdwn deleted file mode 100644 index 6732e491..00000000 --- a/vejviseren/robertmoses.mdwn +++ /dev/null @@ -1,71 +0,0 @@ -[[!meta title="Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img mosesfor.jpg class="tall" link="/vejviseren/robertmoses"]] - -Byudvikling som tegneserie. Se sider af en ægte bykonge i historien om -den magtfulde mand i det 20. århundredes New York. - -[[Læs mere...|/vejviseren/robertmoses/]] - -""" -else=""" - -# Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie - -[[!img mosesfor.jpg class="solo"]] - -Københavns Biblioteker har et eksemplar af The Master Builder, som er -intet mindre end tegnet faglitteratur om den magtfulde Robert Moses, -manden der satte sit præg på New York i det 20. århundrede, med et -meget blandet eftermæle. Jeg bringer et par sider, der kan give en idé -og måske væde nysgerrigheden. - -[[!img moses02.jpg class="solo"]] - -En af forfatterne er den velkendte Pierre Christin, der var forfatteren -bag de klassiske science fiction tegneserier om Linda og Valentin. -Men i dette tilfælde følger han karrieren af en af de helt store -byplanlæggere på godt og ondt, med Oliver Balez som illustrator. - -Robert Moses er en mand fra en privilegeret baggrund i New Yorks -overklasse – en mand der indretter byen til ære for bilismen, uden selv -at lære at køre. - -[[!img moses03.jpg class="solo"]] - -Han tager vidtrækkende beslutninger for byen uden at være folkevalgt -eller bare fastansat embedsmand. Og han er oplært og kommer til tops i -kæmpebyens politiske maskine, med de mange netværk og skjulte forbindelser. - -[[!img moses01.jpg class="solo"]] - -Han står bag visionære projekter og forbedringer af bylivet for de jævne -beboere, men gennem tiden bliver løsningerne mere og mere teknokratiske. -På dansk grund minder det mig om udviklingen i det almennyttige byggeri -fra Bispebjerg i 30'erne til Brøndby Strand i 70'erne. Det moderne -projekt har både af det gode og det skidte. - -[[!img moses04.jpg class="solo"]] - -Til sidst møder han sin modstander i aktivisten Jane Jacobs, der -organiserer protester mod den løsslupne udvikling. Journalisten Jane -Jacobs er aktivist, selvlært forsker af udviklingen, og særligt hendes -bog [The Death and Life of Great American Cities fra 1961](https://en.wikipedia.org/wiki/The_Death_and_Life_of_Great_American_Cities) -gør op med afviklingen i de amerikanske byer, som blev påvirket af -motorveje og forslummelse, og i større omfang er ødelagt tidligere end -de europæiske. - -[[!img moses05.jpg class="solo"]] - -Gengivelserne kan give en idé om historien. Og man kan læse -[mere på wikipedia](https://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Moses), eller -gå til det store kritiske værk om Moses fra 1974, hvor Robert Caro -rettede lyset mod den ellers ret tilbagetrukne figur i -[”The Power Broker: Robert Moses and the Fall of New York.”](https://en.wikipedia.org/wiki/The_Power_Broker). - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren byudvikling]] -[[!meta date=2017-08-23]] diff --git a/vejviseren/robertmoses/index.md b/vejviseren/robertmoses/index.md new file mode 100644 index 00000000..6732e491 --- /dev/null +++ b/vejviseren/robertmoses/index.md @@ -0,0 +1,71 @@ +[[!meta title="Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img mosesfor.jpg class="tall" link="/vejviseren/robertmoses"]] + +Byudvikling som tegneserie. Se sider af en ægte bykonge i historien om +den magtfulde mand i det 20. århundredes New York. + +[[Læs mere...|/vejviseren/robertmoses/]] + +""" +else=""" + +# Robert Moses - New Yorks Bygmesters historie som tegneserie + +[[!img mosesfor.jpg class="solo"]] + +Københavns Biblioteker har et eksemplar af The Master Builder, som er +intet mindre end tegnet faglitteratur om den magtfulde Robert Moses, +manden der satte sit præg på New York i det 20. århundrede, med et +meget blandet eftermæle. Jeg bringer et par sider, der kan give en idé +og måske væde nysgerrigheden. + +[[!img moses02.jpg class="solo"]] + +En af forfatterne er den velkendte Pierre Christin, der var forfatteren +bag de klassiske science fiction tegneserier om Linda og Valentin. +Men i dette tilfælde følger han karrieren af en af de helt store +byplanlæggere på godt og ondt, med Oliver Balez som illustrator. + +Robert Moses er en mand fra en privilegeret baggrund i New Yorks +overklasse – en mand der indretter byen til ære for bilismen, uden selv +at lære at køre. + +[[!img moses03.jpg class="solo"]] + +Han tager vidtrækkende beslutninger for byen uden at være folkevalgt +eller bare fastansat embedsmand. Og han er oplært og kommer til tops i +kæmpebyens politiske maskine, med de mange netværk og skjulte forbindelser. + +[[!img moses01.jpg class="solo"]] + +Han står bag visionære projekter og forbedringer af bylivet for de jævne +beboere, men gennem tiden bliver løsningerne mere og mere teknokratiske. +På dansk grund minder det mig om udviklingen i det almennyttige byggeri +fra Bispebjerg i 30'erne til Brøndby Strand i 70'erne. Det moderne +projekt har både af det gode og det skidte. + +[[!img moses04.jpg class="solo"]] + +Til sidst møder han sin modstander i aktivisten Jane Jacobs, der +organiserer protester mod den løsslupne udvikling. Journalisten Jane +Jacobs er aktivist, selvlært forsker af udviklingen, og særligt hendes +bog [The Death and Life of Great American Cities fra 1961](https://en.wikipedia.org/wiki/The_Death_and_Life_of_Great_American_Cities) +gør op med afviklingen i de amerikanske byer, som blev påvirket af +motorveje og forslummelse, og i større omfang er ødelagt tidligere end +de europæiske. + +[[!img moses05.jpg class="solo"]] + +Gengivelserne kan give en idé om historien. Og man kan læse +[mere på wikipedia](https://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Moses), eller +gå til det store kritiske værk om Moses fra 1974, hvor Robert Caro +rettede lyset mod den ellers ret tilbagetrukne figur i +[”The Power Broker: Robert Moses and the Fall of New York.”](https://en.wikipedia.org/wiki/The_Power_Broker). + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren byudvikling]] +[[!meta date=2017-08-23]] diff --git a/vejviseren/royalryttertur.mdwn b/vejviseren/royalryttertur.mdwn deleted file mode 100644 index c49ca5b8..00000000 --- a/vejviseren/royalryttertur.mdwn +++ /dev/null @@ -1,223 +0,0 @@ -[[!meta title="Kongelig kavalkade - en guide til Københavns royale rytterstatuer"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Ved Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024, -præsenterer vi om turen Kongernes København. -Denne artikel er en guide til royale rytterstatuer -og andre ophøjede herrer i bybilledet mellem Christiansborg og Amalienborg. - -[[!img royalrute.jpg class="blog" link="royalryttertur"]] - -[[Læs mere...|royalryttertur]] - -""" -else=""" - -#Kongelig kavalkade -###En guide til Københavns royale rytterstatuer -*af Paul Hartvigson, 19.1. 2024* - -I forbindelse med Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024 -har Morten Lander Andersen udviklet en byvandring - Royal Walk - -om Kongernes København fra Christiansborg til Amalienborg. -Undervejs kommer hører man om kareter, gardere, Kongehuset -og bygninger med royale referencer. -Man kommer også forbi en stor del af Københavns rytterstatuer, -som denne artikel handler om. - -###Royal Walk i vinterferien 2024. Link til billet. -[Mandag 12.2. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kongernes-kobenhavn-en-royal-vandring-billetter-934585) -[Lørdag 17.2. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kongernes-kobenhavn-en-royal-vandring-billetter-934966) - -[[!img royalrute.jpg class="solo"]] - -##Absalon -Turen begynder under Absalons stejlende hest på Højbro Plads. -Det er en krigerstatue fra 1902, -hvor bispen holder balance og overblik, -trods den stejlende hest, -der nok er mere imponerende end de fleste af middelalderens ridedyr. -Det er sjovt, at vor mest dramatiske rytter ikke var konge, -men det er måske en pointe i samtiden i et selvbevidst borgerstyret København. -Statuen er af Vilhelm Bissen, og soklen med silden af Martin Nyrop minder om, -at fiskeri og handel også var grundlag for København. -Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167, -hvor Københavns slot og Christiansborg senere blev bygget -– og i 1902 var slottet stadig ved at blive genopbygget efter branden i 1884. - -[[!img tokonger.jpg class="solo" caption="Frederik d. 7. til venstre på Slotspladsen, og Europas Svigerfar Christian d. 9. til højre ved Ridebanen."]] - -##Foran og inde i slottet -På Slotspladsen står Frederik d. 7. (konge 1848-63) med mottoet "Folkets Kærlighed min Styrke". -Statuen blev påbegyndt af H.V. Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død. -”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død, -og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark. -Mange syntes, at ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger. -Det var nok godt for hans eftermæle, at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land. -Der er ofte demonstration på slotspladsen mod regeringen, -men der er ingen, der råber ad Frederik, -der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter. - -For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottets port og gården med Folketingets parkeringsplads. -Ved ridebanen ser man Christian d. 9. i en fornem rytterpositur. -Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg. -Sådan hed den hovedlinie i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik d. 7. - -Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigen og katastrofen i 1864. -Snart efter blev grundloven strammet, -og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder, -og han var ikke elsket blandt de fleste danskere. -Sidst i hans regeringstid kunne parlamentarismen endelig gennemføres, -og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87 år. - -Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen. -Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn) havde haft atelier og skabt deres rytterstatuer. -Hun arbejdede på statuen i næsten 20 år, og undervejs blev hun bl.a. kritiseret -for at bruge en tysk Hannoveraner som model for hesten. -Men den statelige konge havde selv talt tysk langt bedre end dansk. -Og han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere, -der var høje og ranke, som han selv. Der havde været større udslag i det forrige kongehus. - -##Ikke til hest, men alligevel højt hævede -Kig på Frederik d. 3. (konge 1648-70) på vejen tilbage gennem slottets midterport. -Monumentet med busten er fra 1926 og hylder sejren ved belejringen af København i 1659. -Det var samme Frederik, der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660. -Den var populær blandt de fleste borgere og gejstlige, -for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt. -Bønderne var der ingen, der spurgte. -Frederik d. 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark med kortene tæt på kroppen. - -[[!img 2024trekonger.jpg class="solo" caption="Ikke til hest, men kan dog kigge ned på os: Frederik d. 3. i porten til Christiansborg, Christian d. 4. på toppen af sine visioner, og Frederik d. 4. oppe midt i dekorationen på Den røde Bygning."]] - -Hans far var en ganske anderledes slags magtmenneske. -Når man skrår over Slotspladsen mod Børsen, får man øje på Christian d. 4. (konge 1588-1648) -i Hans Paulli Olsens udgave fra 2015, stående på det omvendte Rundetårn foran Børsen. -Han er fremstillet bydende og ambitiøs og måske lidt sjusket – vesten er ikke helt knappet forneden. -Selvom han ikke var enevældig, prægede han både Danmarkshistorien og Københavns bybillede -i kraft af sin store energi og sejlivethed. - -Den højest placerede konge er en anden nr. 4. -Frederik d. 4. (konge 1699-1730) befinder sig på frontispiecen på Den røde Bygning, -som en buste, midt mellem fredens og krigens symboler. -Frederik var den første konge, der var født som enevældig arving, -bevidst om, at han var født til magten. -Han var den hårdarbejdende chef for staten, -når han altså ikke trak stikket og holdt fest. -Den røde Bygning er Danmarks første administrationsbygning. -Enevælden var tiden, hvor Danmark udviklede et imponerende bureaukratisk apparat, -som stadig holder til i dette område af København. - -På vejen videre går vi forbi Holmens Kirke. -Her blev Kronprinsesse Margrethe gift med Henrik i 1967. -Det var Christian d. 4., der fik den ombygget fra en ankersmedje til en fin kirke, -og Frederik d. 4. gav tilladelse til, at Tordenskjold i hemmelighed blev gravsat her efter hans død i en duel. -(Frederik d. 4. bøjede gerne reglerne, når nogen – bl.a. ham selv – virkelig fortjente det.) - -[[Læs mere om Frederik d. 4. og Holmens Kirke i en artikel fra 2016 om Tordenskjolds København|/vejviseren/tordenskjold/]] - -Det var Frederik d. 9. (konge 1947-72), som var far til Margrethe d. 2. -Ham finder man stående ude på Langelinie. -Han var ikke vild med heste, og havde det bedst ved roret på et skib eller bag rattet på en sportsvogn. - -##Magtens tyngde og hestens vægt -De første rytterstatuer udgjorde store bedrifter med enorme omkostninger og prestige forbundet hermed. -Og den første havde en svær tilværelse, -selvom det var en særligt indkaldt fransk kunstner, Abraham Cesar L’Amoreux, -der fremstillede Christian d. 5., endda før Solkongen Louis d. 14. af Frankrig fik sin hest på Place Vendome. - -[[!img rytterstatue_chr5.jpg class="solo" caption="Christian d. 5. i bronzefarve efter en nylig voksbehandling."]] - -Man valgte at lave statuen af bly. Derfor sank den sammen, og figuren af Misundelsen blev placeret under den, -i et forsøg på at stoppe det fortsatte sammenbrud, indtil en bronzeversion endelig blev støbt i 1938. - -Christian d. 5. (konge 1670-1699) rider vægtigt frem i romersk feltherredragt. -Det er, som om hjelmen presser, og pligten tynger den pligtopfyldende. -Men administrationen af den nye enevældige stat -og drømmen om tilbageerobring af Skåne, Halland og Blekinge -fyldte også meget i tankerne. -Selv de siddende statuer af dyderne på statuens sokler virker trætte. - -Egentlig meget i kontrast til de studenter, der traditionelt har danset om Christian d. 5. - -Man kan se ham for sig, ridende foran sin jægerskare i Nordsjællands skove, -hvad der var hans største lyst, men også blev hans skæbne, da en hjort fik ram på ham. -Man ser ham fremstillet i det selskab i mosaikken på Frederiksberg Rådhus. - -Med hensyn til statuers tyngde og hastighed kan man notere, -at Frederik d. 5.’s rytterstatue startede sin tilværelse på Kongens Nytorv på Gjethuset (støbehuset), -hvor det Kongelige Teater ligger i dag. -Da Saly’s værk endelig var færdigt efter 17 år, -brugte flere hundrede matroser to dage på at trække og skubbe monumentet på ruller det korte stykke op til Amalienborg. - -## Rytterkongen -For ikke at overhale os selv, gør vi holdt på turen ved Skt. Annæ Plads -ved byens nyeste royale rytterstatue af Christian d. 10. (konge 1912 – 1947). - -[[!img besat_chrxstatue.jpg class="solo" caption="Christian d. 10. ved Skt. Annæ Plads. Han kigger ind i en række huse. Da statuen blev sat op i 1954 var der planer om at nedrive en del huse og fortsætte pladsen som boulevard op til Kongens Have."]] - -Det var ved hans faste morgenridt gennem København under besættelsen, at han blev symbol på dansk selvstændighed eller modstand. -Man kunne tolke det, som man ville, men kongen til hest var i hvert tilfælde meget synlig. -Det var en sensation, selvom det var noget, han altid havde gjort, som det vanemenneske han også var. -Ridtet i København mindede om hans ridt i 1920, da kongen red over den hidtidige grænse, -dengang Nordslesvig blev optaget i Kongeriget Danmark. -(Lidt upræcist og helt med vilje kaldt Genforeningen. Men hesten var faktisk helt hvid). - -Kongen rider både med kårde og blomster i hånden, -det signalerer både hans statur som officer og den respekt, der endte med at omgive ham. -Statuen er fra 1954, lavet at Einar Utzon Frank, den samme som havde stået for støbningen af bronzeversionen af Christian d. 5. på Kongens Nytorv. - -## Den kostbare statue -På Amalienborg er rytterstatuen placeret mellem fire prangede palæer fra pudderparykkernes tid, -hvor den blev opsat i 1771, fem år efter kongen var død. -Frederik d. 5. (konge 1746-66) er udstyret i romersk imperatorkostume og toga, -der er mere dragthistorisk korrekt end Christian d. 5.'s krigeriske udstyr fra århundredet før. -Men hvorimod Christian d. 5. godt kunne ride i krig, -ville hans oldebarn nok ikke være i stand til at holde sig i sadlen uden stigbøjler, da han aldrig var ædru. -Så denne statue er rent symbolsk. - -Hesten er lavet efter sytten års studier af franskmanden Jean Francois Jacques Saly. -Sponsorkredsen i den danske elite understøttede den franske kunstner og hans familie inkl. svigermoderen. -J.F.J. Salys var undervejs også første leder af det nystartede Kunstakademi, -hvad der så var en investering i at uddanne danske kunstnere i stedet for at indkalde udenlandske eksperter. - -Soklen er nyrenoveret, og kobberplaketter fortæller om alle kongens dyder og bedrifter, -som man kan overveje, ifald man taler latin. -Frederik d. 5.’s forbindelse til slavehandel og plantageøkonomi er meget diskuteret i disse år. -Monumentets sponsor er dog det meget indbringende Asiatiske Kompagni, -der stod for en anden del af verdenshandelen. -Statuen kostede kompagniet halvdelen af sit overskud, da regningen skulle betales. - -[[!img frederikVstatue.jpg class="solo" caption="Statuen af den ophøjede Frederik d. 5. var et kæmpe prestigeprojekt, og det er symbolet for den gode og retfærdige konge, der hyldes her, og prises i latinske fraser på siderne af soklen. Amalienborg var dengang ikke kongebolig, men simpelthen det byggeri, der i højeste grad levede op til datidens standarder."]] - -## Rytterstatuernes Regnestykke -Kunsten koster penge. De første rytterstatuer er kostbare objekter. -Det var ikke hvem som helst, der kunne udføre dem. -Faktisk var stemningen omkring støbningen af Salys statue af Frederik d. 5. som omkring opsendelse af en rumraket. -Man holdt vejret, mens det smeltede kobber blev hældt, og efter få sekunder kunne man ånde lettet op, -og statuen var, som den skulle være, da den var kølet ned. - -Eleverne i Kunstakademiet på Charlottenborg – som Saly var første leder af - var de mestre, -der har stået for de rytterstatuer, der er nævnt her. -H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og Einar Utzon Franck. -Det er ikke hvem som helst, der kan lave en rytterstatue. Og i dag er der meget få, der er i stand til det. - -## Første Dronning til sidst -Faktisk er den yngste rytterstatue baseret på en 109 år gammel skitse. -I 2006 indviede Margrethe d. 2. en rytterstatue af Margrethe d. 1. baseret på Anne Maries Carl Nielsens skitse fra 1897. -Derfor har den også et mere upoleret udseende, end kunstneren i sin tid havde tiltænkt den. -Margrethe d. 1. sidder der bare - sidelæns - på sin solide ganger. -Hun skal ikke nogen steder hen, hun møder os. -Statuen står, hvor man nærmer sig Roskilde ad landevejen (Københavnsvej), tæt på Ro’s Torv. - -[[!img margrethe1rytter.jpg class="solo"]] - ---- -[Link til oversigt på Wikipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/Rytterstatuer_i_Danmark) - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel kunst kongelige]] -[[!meta date="2024-01-18"]] diff --git a/vejviseren/royalryttertur/index.md b/vejviseren/royalryttertur/index.md new file mode 100644 index 00000000..c49ca5b8 --- /dev/null +++ b/vejviseren/royalryttertur/index.md @@ -0,0 +1,223 @@ +[[!meta title="Kongelig kavalkade - en guide til Københavns royale rytterstatuer"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Ved Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024, +præsenterer vi om turen Kongernes København. +Denne artikel er en guide til royale rytterstatuer +og andre ophøjede herrer i bybilledet mellem Christiansborg og Amalienborg. + +[[!img royalrute.jpg class="blog" link="royalryttertur"]] + +[[Læs mere...|royalryttertur]] + +""" +else=""" + +#Kongelig kavalkade +###En guide til Københavns royale rytterstatuer +*af Paul Hartvigson, 19.1. 2024* + +I forbindelse med Frederik d. 10.'s udråbelse til konge i januar 2024 +har Morten Lander Andersen udviklet en byvandring - Royal Walk - +om Kongernes København fra Christiansborg til Amalienborg. +Undervejs kommer hører man om kareter, gardere, Kongehuset +og bygninger med royale referencer. +Man kommer også forbi en stor del af Københavns rytterstatuer, +som denne artikel handler om. + +###Royal Walk i vinterferien 2024. Link til billet. +[Mandag 12.2. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kongernes-kobenhavn-en-royal-vandring-billetter-934585) +[Lørdag 17.2. kl. 11.00.](https://billetto.dk/e/kongernes-kobenhavn-en-royal-vandring-billetter-934966) + +[[!img royalrute.jpg class="solo"]] + +##Absalon +Turen begynder under Absalons stejlende hest på Højbro Plads. +Det er en krigerstatue fra 1902, +hvor bispen holder balance og overblik, +trods den stejlende hest, +der nok er mere imponerende end de fleste af middelalderens ridedyr. +Det er sjovt, at vor mest dramatiske rytter ikke var konge, +men det er måske en pointe i samtiden i et selvbevidst borgerstyret København. +Statuen er af Vilhelm Bissen, og soklen med silden af Martin Nyrop minder om, +at fiskeri og handel også var grundlag for København. +Absalon vender mod Christiansborg, hvor han lod sin borg bygge i 1167, +hvor Københavns slot og Christiansborg senere blev bygget +– og i 1902 var slottet stadig ved at blive genopbygget efter branden i 1884. + +[[!img tokonger.jpg class="solo" caption="Frederik d. 7. til venstre på Slotspladsen, og Europas Svigerfar Christian d. 9. til højre ved Ridebanen."]] + +##Foran og inde i slottet +På Slotspladsen står Frederik d. 7. (konge 1848-63) med mottoet "Folkets Kærlighed min Styrke". +Statuen blev påbegyndt af H.V. Bissen, men gjort færdig af Vilhelm Bissen efter faderens død. +”Frederik Folkekær” blev nærmest en kultfigur efter sin død, +og der er rejse statuer af ham overalt i Danmark. +Mange syntes, at ”Frederik Folkekær” var en god konge i forhold til sin aristokratiske efterfølger. +Det var nok godt for hans eftermæle, at han aldrig for alvor havde ansvaret for at styre et land. +Der er ofte demonstration på slotspladsen mod regeringen, +men der er ingen, der råber ad Frederik, +der er på vej af sted med kongelig hilsen til de forsamlede undersåtter. + +For at finde efterfølgeren skal man gå gennem slottets port og gården med Folketingets parkeringsplads. +Ved ridebanen ser man Christian d. 9. i en fornem rytterpositur. +Han blev hentet ind som konge i 1863, en tysktalende greve af en sidegren af huset Oldenburg. +Sådan hed den hovedlinie i det danskekongehus,der endte med den barnløse Frederik d. 7. + +Året efter hans tiltræden førte længe ulmende problemer til krigen og katastrofen i 1864. +Snart efter blev grundloven strammet, +og Christian lod godsejere og andre honoratiores om at regere i sin tid, frem for demokratiske brushoveder, +og han var ikke elsket blandt de fleste danskere. +Sidst i hans regeringstid kunne parlamentarismen endelig gennemføres, +og han blev på tronen til sin død i 1906 i en alder af 87 år. + +Statuen er af Anne Marie Carl Nielsen. +Hun havde æresbolig over kanalen, hvor også Bissen (både far og søn) havde haft atelier og skabt deres rytterstatuer. +Hun arbejdede på statuen i næsten 20 år, og undervejs blev hun bl.a. kritiseret +for at bruge en tysk Hannoveraner som model for hesten. +Men den statelige konge havde selv talt tysk langt bedre end dansk. +Og han indstiftede et kongehus med driftsikre efterfølgere, +der var høje og ranke, som han selv. Der havde været større udslag i det forrige kongehus. + +##Ikke til hest, men alligevel højt hævede +Kig på Frederik d. 3. (konge 1648-70) på vejen tilbage gennem slottets midterport. +Monumentet med busten er fra 1926 og hylder sejren ved belejringen af København i 1659. +Det var samme Frederik, der indførte Enevælden halvandet år efter i 1660. +Den var populær blandt de fleste borgere og gejstlige, +for så fik at adelen ikke så meget at skulle have sagt. +Bønderne var der ingen, der spurgte. +Frederik d. 3 var nok Danmarks mest snu og konspiratoriske monark med kortene tæt på kroppen. + +[[!img 2024trekonger.jpg class="solo" caption="Ikke til hest, men kan dog kigge ned på os: Frederik d. 3. i porten til Christiansborg, Christian d. 4. på toppen af sine visioner, og Frederik d. 4. oppe midt i dekorationen på Den røde Bygning."]] + +Hans far var en ganske anderledes slags magtmenneske. +Når man skrår over Slotspladsen mod Børsen, får man øje på Christian d. 4. (konge 1588-1648) +i Hans Paulli Olsens udgave fra 2015, stående på det omvendte Rundetårn foran Børsen. +Han er fremstillet bydende og ambitiøs og måske lidt sjusket – vesten er ikke helt knappet forneden. +Selvom han ikke var enevældig, prægede han både Danmarkshistorien og Københavns bybillede +i kraft af sin store energi og sejlivethed. + +Den højest placerede konge er en anden nr. 4. +Frederik d. 4. (konge 1699-1730) befinder sig på frontispiecen på Den røde Bygning, +som en buste, midt mellem fredens og krigens symboler. +Frederik var den første konge, der var født som enevældig arving, +bevidst om, at han var født til magten. +Han var den hårdarbejdende chef for staten, +når han altså ikke trak stikket og holdt fest. +Den røde Bygning er Danmarks første administrationsbygning. +Enevælden var tiden, hvor Danmark udviklede et imponerende bureaukratisk apparat, +som stadig holder til i dette område af København. + +På vejen videre går vi forbi Holmens Kirke. +Her blev Kronprinsesse Margrethe gift med Henrik i 1967. +Det var Christian d. 4., der fik den ombygget fra en ankersmedje til en fin kirke, +og Frederik d. 4. gav tilladelse til, at Tordenskjold i hemmelighed blev gravsat her efter hans død i en duel. +(Frederik d. 4. bøjede gerne reglerne, når nogen – bl.a. ham selv – virkelig fortjente det.) + +[[Læs mere om Frederik d. 4. og Holmens Kirke i en artikel fra 2016 om Tordenskjolds København|/vejviseren/tordenskjold/]] + +Det var Frederik d. 9. (konge 1947-72), som var far til Margrethe d. 2. +Ham finder man stående ude på Langelinie. +Han var ikke vild med heste, og havde det bedst ved roret på et skib eller bag rattet på en sportsvogn. + +##Magtens tyngde og hestens vægt +De første rytterstatuer udgjorde store bedrifter med enorme omkostninger og prestige forbundet hermed. +Og den første havde en svær tilværelse, +selvom det var en særligt indkaldt fransk kunstner, Abraham Cesar L’Amoreux, +der fremstillede Christian d. 5., endda før Solkongen Louis d. 14. af Frankrig fik sin hest på Place Vendome. + +[[!img rytterstatue_chr5.jpg class="solo" caption="Christian d. 5. i bronzefarve efter en nylig voksbehandling."]] + +Man valgte at lave statuen af bly. Derfor sank den sammen, og figuren af Misundelsen blev placeret under den, +i et forsøg på at stoppe det fortsatte sammenbrud, indtil en bronzeversion endelig blev støbt i 1938. + +Christian d. 5. (konge 1670-1699) rider vægtigt frem i romersk feltherredragt. +Det er, som om hjelmen presser, og pligten tynger den pligtopfyldende. +Men administrationen af den nye enevældige stat +og drømmen om tilbageerobring af Skåne, Halland og Blekinge +fyldte også meget i tankerne. +Selv de siddende statuer af dyderne på statuens sokler virker trætte. + +Egentlig meget i kontrast til de studenter, der traditionelt har danset om Christian d. 5. + +Man kan se ham for sig, ridende foran sin jægerskare i Nordsjællands skove, +hvad der var hans største lyst, men også blev hans skæbne, da en hjort fik ram på ham. +Man ser ham fremstillet i det selskab i mosaikken på Frederiksberg Rådhus. + +Med hensyn til statuers tyngde og hastighed kan man notere, +at Frederik d. 5.’s rytterstatue startede sin tilværelse på Kongens Nytorv på Gjethuset (støbehuset), +hvor det Kongelige Teater ligger i dag. +Da Saly’s værk endelig var færdigt efter 17 år, +brugte flere hundrede matroser to dage på at trække og skubbe monumentet på ruller det korte stykke op til Amalienborg. + +## Rytterkongen +For ikke at overhale os selv, gør vi holdt på turen ved Skt. Annæ Plads +ved byens nyeste royale rytterstatue af Christian d. 10. (konge 1912 – 1947). + +[[!img besat_chrxstatue.jpg class="solo" caption="Christian d. 10. ved Skt. Annæ Plads. Han kigger ind i en række huse. Da statuen blev sat op i 1954 var der planer om at nedrive en del huse og fortsætte pladsen som boulevard op til Kongens Have."]] + +Det var ved hans faste morgenridt gennem København under besættelsen, at han blev symbol på dansk selvstændighed eller modstand. +Man kunne tolke det, som man ville, men kongen til hest var i hvert tilfælde meget synlig. +Det var en sensation, selvom det var noget, han altid havde gjort, som det vanemenneske han også var. +Ridtet i København mindede om hans ridt i 1920, da kongen red over den hidtidige grænse, +dengang Nordslesvig blev optaget i Kongeriget Danmark. +(Lidt upræcist og helt med vilje kaldt Genforeningen. Men hesten var faktisk helt hvid). + +Kongen rider både med kårde og blomster i hånden, +det signalerer både hans statur som officer og den respekt, der endte med at omgive ham. +Statuen er fra 1954, lavet at Einar Utzon Frank, den samme som havde stået for støbningen af bronzeversionen af Christian d. 5. på Kongens Nytorv. + +## Den kostbare statue +På Amalienborg er rytterstatuen placeret mellem fire prangede palæer fra pudderparykkernes tid, +hvor den blev opsat i 1771, fem år efter kongen var død. +Frederik d. 5. (konge 1746-66) er udstyret i romersk imperatorkostume og toga, +der er mere dragthistorisk korrekt end Christian d. 5.'s krigeriske udstyr fra århundredet før. +Men hvorimod Christian d. 5. godt kunne ride i krig, +ville hans oldebarn nok ikke være i stand til at holde sig i sadlen uden stigbøjler, da han aldrig var ædru. +Så denne statue er rent symbolsk. + +Hesten er lavet efter sytten års studier af franskmanden Jean Francois Jacques Saly. +Sponsorkredsen i den danske elite understøttede den franske kunstner og hans familie inkl. svigermoderen. +J.F.J. Salys var undervejs også første leder af det nystartede Kunstakademi, +hvad der så var en investering i at uddanne danske kunstnere i stedet for at indkalde udenlandske eksperter. + +Soklen er nyrenoveret, og kobberplaketter fortæller om alle kongens dyder og bedrifter, +som man kan overveje, ifald man taler latin. +Frederik d. 5.’s forbindelse til slavehandel og plantageøkonomi er meget diskuteret i disse år. +Monumentets sponsor er dog det meget indbringende Asiatiske Kompagni, +der stod for en anden del af verdenshandelen. +Statuen kostede kompagniet halvdelen af sit overskud, da regningen skulle betales. + +[[!img frederikVstatue.jpg class="solo" caption="Statuen af den ophøjede Frederik d. 5. var et kæmpe prestigeprojekt, og det er symbolet for den gode og retfærdige konge, der hyldes her, og prises i latinske fraser på siderne af soklen. Amalienborg var dengang ikke kongebolig, men simpelthen det byggeri, der i højeste grad levede op til datidens standarder."]] + +## Rytterstatuernes Regnestykke +Kunsten koster penge. De første rytterstatuer er kostbare objekter. +Det var ikke hvem som helst, der kunne udføre dem. +Faktisk var stemningen omkring støbningen af Salys statue af Frederik d. 5. som omkring opsendelse af en rumraket. +Man holdt vejret, mens det smeltede kobber blev hældt, og efter få sekunder kunne man ånde lettet op, +og statuen var, som den skulle være, da den var kølet ned. + +Eleverne i Kunstakademiet på Charlottenborg – som Saly var første leder af - var de mestre, +der har stået for de rytterstatuer, der er nævnt her. +H.V. Bissen, Vilhelm Bissen, Anne Marie Carl Nielsen og Einar Utzon Franck. +Det er ikke hvem som helst, der kan lave en rytterstatue. Og i dag er der meget få, der er i stand til det. + +## Første Dronning til sidst +Faktisk er den yngste rytterstatue baseret på en 109 år gammel skitse. +I 2006 indviede Margrethe d. 2. en rytterstatue af Margrethe d. 1. baseret på Anne Maries Carl Nielsens skitse fra 1897. +Derfor har den også et mere upoleret udseende, end kunstneren i sin tid havde tiltænkt den. +Margrethe d. 1. sidder der bare - sidelæns - på sin solide ganger. +Hun skal ikke nogen steder hen, hun møder os. +Statuen står, hvor man nærmer sig Roskilde ad landevejen (Københavnsvej), tæt på Ro’s Torv. + +[[!img margrethe1rytter.jpg class="solo"]] + +--- +[Link til oversigt på Wikipedia](https://da.wikipedia.org/wiki/Rytterstatuer_i_Danmark) + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel kunst kongelige]] +[[!meta date="2024-01-18"]] diff --git a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn deleted file mode 100644 index 6750836b..00000000 --- a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast.mdwn +++ /dev/null @@ -1,76 +0,0 @@ -[[!meta title="Rundetårn står fast"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img nytaar1914.jpg class="tall" link="/vejviseren/rundetaarn-staar-fast" alt="Nytårskort fra 1914"]] - -Rundetårn står hvor det skal på Nytårskortet fra 1914 - men -det er ingen selvfølge! - -[[Læs mere...|rundetaarn-staar-fast]] - -""" -else=""" - -# Rundetårn står fast! - -[[!img nytaar1914.jpg class="solo" alt="Nytårskort fra 1914"]] - -Nytårskortet fra 1914 ligner noget fra før verden gik af lave. -Men få år før da, var det lige før verden ikke stod længere – -eller i det mindste, at Rundetårn ikke stod hvor det burde. - -Gamle København er formet gennem hundredevis af år, og de -største ændringer blev afstedkommet af en byggelysten konge -ved navn Christian den Fjerde, og et par brande i løbet af -1700-tallet. Men i 1850 var voldene faldet, og en ny tids -trafik hærgede gennem gaderne. I den berømte åbning til -[[Herman Bangs roman Stuk fra 1886|vejviseren/gennembruddet/]], -beskrive den træge traffik for droscher i Købmagergade på en premiereaften. - -Noget af det der spærrede den ny tids trafik var Rundetårn, -som Christian IV havde bygget alt for kort afstand fra -facaden på Regensen. Men når to vogne skulle passere hinanden, -var der ikke plads til fodgængere også – og værre blev det da -automobilet holdt sit indtog. - -Arkitekt Martin Borch udarbejdede et forslag i 1896 om at -købe en del af Regensens stue-etage og indrette den som -søjlegang for fodgængere. Men sagen blev syltet på Rådhuset. - -I 1898 kom den fremtrædende arkitekt Anton Rosen med et visionært -forslag. Nemlig at flytte Rundetårn, hen om hjørnet og ind på -første del af den gamle kirkegård. Sådan kunne man gøre i -udlandet, så hvorfor ikke her? Rosen blev bakket op af en -ingeniør Schouboe, og lavede flere udkast publiceret i -Architekten – man kan se et par tegninger her. - -[[!img rundetaarntegning.jpg class="solo" alt="Arkitekttegning"]] - -Heldigvis blev det gamle forslag om buegangen genoplivet, -og Rundetårn fik lov at stå. Jeg tvivler på at tårnet -havde holdt til at blive flyttet. -Vi skal heller ikke have ondt af Anton Rosen, -der er arkitekten bag Palace Hotel på Rådhuspladsen. - -Frem til 1972 gik fodgængerne dér forbi tårnet. -Det år blev Købmagergade gågade, -og i dag er det mest musikanter og sælgere der bruger buegangen. -Med mindre det regner. -I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over Middelalderbyens gader, -ti år efter strøget var blevet udlagt til gågade. -Det gamle København er et område, hvor vi tit er ude med byvandring.nu. - -Rundetårn er til at finde igen, og verden står stadig. - -[[Se vores ture i Indre By|sightseeing]] -[[Manifest 1914! - en ung Tom Kristensen kaster sine kolde øjne på byens kaos.|/manifest-1914/]] - -## Kilde -København, Før, NU og Aldrig, 1998 udg. Bind 3. - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog]] -[[!tag artikel sted rundetaarn]] -[[!meta date="2014-01-04"]] diff --git a/vejviseren/rundetaarn-staar-fast/index.md b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast/index.md new file mode 100644 index 00000000..6750836b --- /dev/null +++ b/vejviseren/rundetaarn-staar-fast/index.md @@ -0,0 +1,76 @@ +[[!meta title="Rundetårn står fast"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img nytaar1914.jpg class="tall" link="/vejviseren/rundetaarn-staar-fast" alt="Nytårskort fra 1914"]] + +Rundetårn står hvor det skal på Nytårskortet fra 1914 - men +det er ingen selvfølge! + +[[Læs mere...|rundetaarn-staar-fast]] + +""" +else=""" + +# Rundetårn står fast! + +[[!img nytaar1914.jpg class="solo" alt="Nytårskort fra 1914"]] + +Nytårskortet fra 1914 ligner noget fra før verden gik af lave. +Men få år før da, var det lige før verden ikke stod længere – +eller i det mindste, at Rundetårn ikke stod hvor det burde. + +Gamle København er formet gennem hundredevis af år, og de +største ændringer blev afstedkommet af en byggelysten konge +ved navn Christian den Fjerde, og et par brande i løbet af +1700-tallet. Men i 1850 var voldene faldet, og en ny tids +trafik hærgede gennem gaderne. I den berømte åbning til +[[Herman Bangs roman Stuk fra 1886|vejviseren/gennembruddet/]], +beskrive den træge traffik for droscher i Købmagergade på en premiereaften. + +Noget af det der spærrede den ny tids trafik var Rundetårn, +som Christian IV havde bygget alt for kort afstand fra +facaden på Regensen. Men når to vogne skulle passere hinanden, +var der ikke plads til fodgængere også – og værre blev det da +automobilet holdt sit indtog. + +Arkitekt Martin Borch udarbejdede et forslag i 1896 om at +købe en del af Regensens stue-etage og indrette den som +søjlegang for fodgængere. Men sagen blev syltet på Rådhuset. + +I 1898 kom den fremtrædende arkitekt Anton Rosen med et visionært +forslag. Nemlig at flytte Rundetårn, hen om hjørnet og ind på +første del af den gamle kirkegård. Sådan kunne man gøre i +udlandet, så hvorfor ikke her? Rosen blev bakket op af en +ingeniør Schouboe, og lavede flere udkast publiceret i +Architekten – man kan se et par tegninger her. + +[[!img rundetaarntegning.jpg class="solo" alt="Arkitekttegning"]] + +Heldigvis blev det gamle forslag om buegangen genoplivet, +og Rundetårn fik lov at stå. Jeg tvivler på at tårnet +havde holdt til at blive flyttet. +Vi skal heller ikke have ondt af Anton Rosen, +der er arkitekten bag Palace Hotel på Rådhuspladsen. + +Frem til 1972 gik fodgængerne dér forbi tårnet. +Det år blev Købmagergade gågade, +og i dag er det mest musikanter og sælgere der bruger buegangen. +Med mindre det regner. +I 1972 havde fodgængerne i store træk vundet hævd over Middelalderbyens gader, +ti år efter strøget var blevet udlagt til gågade. +Det gamle København er et område, hvor vi tit er ude med byvandring.nu. + +Rundetårn er til at finde igen, og verden står stadig. + +[[Se vores ture i Indre By|sightseeing]] +[[Manifest 1914! - en ung Tom Kristensen kaster sine kolde øjne på byens kaos.|/manifest-1914/]] + +## Kilde +København, Før, NU og Aldrig, 1998 udg. Bind 3. + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog]] +[[!tag artikel sted rundetaarn]] +[[!meta date="2014-01-04"]] diff --git a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn deleted file mode 100644 index 762e8dcc..00000000 --- a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn +++ /dev/null @@ -1,163 +0,0 @@ -[[!meta title="Søren Kierkegaard vs. Folkestyret"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img guldalderkamp.jpg class="blog" link="/vejviseren/sak_om_1848"]] - -Søren Kierkegaard er ikke ude på at gøre det nemt for nogen. Læs hans -svadaer om demokratiet. Han sætter fingrene på et par ømme punkter. - -[[Læs mere...|/vejviseren/sak_om_1848]] - -""" -else=""" - -# Søren Kierkegaard vs. Folkestyret - -Indskrift på en grav: *Dagspressen er staternes ulykke, »Mængden« det onde i verden.* - »Hiin Enkelte« - -Søren Kierkegaard prøver ikke på at gøre det nemt for hin enkelte, -Han har nedfældet kritiske holdninger og knubbede ord om folkestyret. -”Martsrevolutionen” i 1948 fyldte ham med afsky, og det er tydeligt -ud fra hans dagbogsoptegnelser. - -[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg class="tall"]] - -Man kan ikke bare affeje Søren Kierkegaard som en underlig reaktionær -statut, der sukkede efter enevælden. For han trykker på nogle af -demokratiets ømme punkter. Forholdet mellem den enkelte og flertallet, -mellem pressen og den offentlige mening, mellem medborgerne, der også -er med til at bestemme over hinanden. - -Her følger nogle spredte uddrag fra Søren Kirkegårds dagbøger – og til -sidst en længere optegnelse. - -[[Følg i hælene på Kierkegaard til flere artikler om ham i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] -[[Kierkegaard København Byvandring|/kierkegaardvandring/]] - -## Uddrag, opstød og udfald fra dagbøgerne 1846-1848 - -> Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske -> ikke langt borte) den dag har jeg sejret. - ---- - -> Herskesyg er mængden, og mener sig betrygget mod al gengældelse, thi -> hvor skal man få fat på mængden. - Det hvad vi kalder oppositionen her -> hjemme, lever endnu i den gamle sludder om, at bekæmpe regeringstyranniet. -> Når en politibetjent begår den ubetydeligste forseelse, hvorfor han oven -> i købet bliver straffet af foresatte, så bliver der alarm; men om publikum, -> mængden, pøbelen, den offentlige mening o.s.v. år efter år afstedkommer -> de væmmeligste afskyeligheder og misbrug af magten: ja, det tør -> oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe, at det er -> afskyeligheder, siden det er oppositionens afgud, der gør det, eller den -> ser det, men tør ikke påtale det, fordi den er fej. Når en mand nu om -> stunder udsættes for en lille forurettelse, men vel at mærke af kongen, -> af en højtstående o.s.v., så har alle sympati med ham, han er martyr. -> Men når et menneske dag ud og dag ind forhånes, forfølges, mishandles, -> åndeligt forstået, af mængdens og pøbelens og publikums o.s.v.s dumhed, -> nysgerrighed, frækhed: så er det aldeles i sin orden, det er ingenting. - ---- - -> Til sidst bliver hele verdenshistorien vrøvl. Man afskaffer aldeles -> handling; for så vidt der sker noget er alt begivenhed. Den magt, der er -> den stærkere handler ikke, ved ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke -> bestemt - med mindre at der er nogen enkelt mand i spidsen, en hero. -> Nej som abstractum tvinger man in abstracto de svagere til at gøre noget, -> lidende - og dette bliver begivenheden. Man stormer mod slottet i Paris, -> en ubestemt folkemængde, som ikke ved hvad den selv vil, uden bestemt tanke. -> Så flygter kongen - og så er det republik. Vrøvl. - -> Herhjemme rykker en 15.000 mennesker syngende mod slottet. Man har -> forlangt et ministerium: Hvidt, nej, man har benyttet ganske ubestemte -> udtryk om at omgive tronen med folkeligsindede mænd; end mindre har man -> forlangt ansvarlige ministre. Så bliver Frederik VII altereret, gør Hvidt -> o.s.v. til ministre, til ansvarlige - og folket jubler, det er folkets sejr. -> Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed, -> hvor der ikke findes spor af personligt mod. - -[[!img 1848optog.jpg class="solo"]] - -[[Læs om de dramatiske martsdage i 1848 - og andre optog der skrev sig ind -i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]] - ---- - -> I dette øjeblik må der naturligvis ingen opposition være, ingen modstand -> mod regeringen - og hvorfor? Fordi oppositionen er kommen til regeringen! -> Leve den menneskelige dumhed! Det kan man kalde frihed. - ---- - -> Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til -> at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, -> det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det -> virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst -> føde en ulykke af sig. - ---- - -> Min hele betragtning af Danmark gør mit liv uhyggeligt her; der er noget -> uhyggeligt i at vide og være forvisset om et lands undergang, medens alle -> jubler ved tanken om en mageløs fremtid. - ---- - -> Endnu står de fleste med den gamle front mod konge, kejser, konferentsråd -> i stedet for mod mængden. Alt hvad mængden gør, den rædsomste grusomhed, -> det er godt, det er Guds vilje. Aldrig er nogen despot i Østerlandet -> blevet så servilt betjent og smigret af hofkryb, som »mængden« af -> journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå -> min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke. - -[[!img guldalderkamp.jpg class="solo"]] - -## Lang optegnelse: Om demokratiet - -> Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste, -> ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller -> et enkelt menneske. Han har dog ordentligvis én tanke selvom det er den -> urimeligste. Man kan nu overveje med sig selv om det er umagen værd for -> den tanke at lade sig slå ihjel, om det således kolliderer med ens egne -> tanker, eller om det ikke er umagen værd. Og så indretter man sig og lever. - -> Men i en folkeregering: hvem er herskeren? Et X eller det evindelige pjat: -> hvad der i ethvert øjeblik er eller har majoriteten - den afsindigste af -> alle bestemmelser. Når man ved, hvorledes det går til med at få majoritet -> og hvorledes den kan fluktuere, at så dette nonsens er det regerende! - -> En tyran er dog kun én; man kan altså, hvis det så synes én, indrette -> sig på at undgå ham, leve fjernt fra ham o.s.v. Men hvor skal jeg i en -> folkeregering undfly tyrannen? Ethvert menneske er jo, i en vis forstand, -> tyrannen; det er blot han skaffer et opløb: en majoritet. - -> En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for -> ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke -> falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg -> står op, hvad jeg læser o.s.v. - ordentligvis ved han slet ikke af, at -> jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende. -> Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven -> på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre. Og hvis -> ikke, ja da er det en forbrydelse - en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse! - -> En folkeregering ville i maksimum skaffe nogle martyrer, af hvilke den -> har fortjeneste som Josephs brødre af Joseph. - -> At leve under en sådan regering er det mest dannende for evigheden, -> men den største kval så længe det står på. Kun én længsel kan man have, -> hin sokratiske: at dø og at være død. Thi Sokrates, han har døjet i -> denne åndløshed, at numerus er regeringen, at vi ikke alle er lige for -> Gud (thi hvad bryder man sig om Gud i en folkeregering!) men alle lige -> for tallet! Og tallet er just det onde, som det også i Åbenbaringens Bog -> bruges således prægnant. En folkeregering er det sande billede på helvede. -> Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik -> lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én. - -[[!template id=note text="""kilde: A. Egelund Møller: Søren Kierkegaard om politik, Kbh. 1975. Fundet via hjemmesiden [NOMOS](http://www.nomos-dk.dk/konservative/kierkegaard8.html)"""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel personer kierkegaard guldalder]] -[[!meta date="2015-05-27"]] - diff --git a/vejviseren/sak_om_1848/index.md b/vejviseren/sak_om_1848/index.md new file mode 100644 index 00000000..762e8dcc --- /dev/null +++ b/vejviseren/sak_om_1848/index.md @@ -0,0 +1,163 @@ +[[!meta title="Søren Kierkegaard vs. Folkestyret"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img guldalderkamp.jpg class="blog" link="/vejviseren/sak_om_1848"]] + +Søren Kierkegaard er ikke ude på at gøre det nemt for nogen. Læs hans +svadaer om demokratiet. Han sætter fingrene på et par ømme punkter. + +[[Læs mere...|/vejviseren/sak_om_1848]] + +""" +else=""" + +# Søren Kierkegaard vs. Folkestyret + +Indskrift på en grav: *Dagspressen er staternes ulykke, »Mængden« det onde i verden.* - »Hiin Enkelte« + +Søren Kierkegaard prøver ikke på at gøre det nemt for hin enkelte, +Han har nedfældet kritiske holdninger og knubbede ord om folkestyret. +”Martsrevolutionen” i 1948 fyldte ham med afsky, og det er tydeligt +ud fra hans dagbogsoptegnelser. + +[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg class="tall"]] + +Man kan ikke bare affeje Søren Kierkegaard som en underlig reaktionær +statut, der sukkede efter enevælden. For han trykker på nogle af +demokratiets ømme punkter. Forholdet mellem den enkelte og flertallet, +mellem pressen og den offentlige mening, mellem medborgerne, der også +er med til at bestemme over hinanden. + +Her følger nogle spredte uddrag fra Søren Kirkegårds dagbøger – og til +sidst en længere optegnelse. + +[[Følg i hælene på Kierkegaard til flere artikler om ham i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] +[[Kierkegaard København Byvandring|/kierkegaardvandring/]] + +## Uddrag, opstød og udfald fra dagbøgerne 1846-1848 + +> Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske +> ikke langt borte) den dag har jeg sejret. + +--- + +> Herskesyg er mængden, og mener sig betrygget mod al gengældelse, thi +> hvor skal man få fat på mængden. - Det hvad vi kalder oppositionen her +> hjemme, lever endnu i den gamle sludder om, at bekæmpe regeringstyranniet. +> Når en politibetjent begår den ubetydeligste forseelse, hvorfor han oven +> i købet bliver straffet af foresatte, så bliver der alarm; men om publikum, +> mængden, pøbelen, den offentlige mening o.s.v. år efter år afstedkommer +> de væmmeligste afskyeligheder og misbrug af magten: ja, det tør +> oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe, at det er +> afskyeligheder, siden det er oppositionens afgud, der gør det, eller den +> ser det, men tør ikke påtale det, fordi den er fej. Når en mand nu om +> stunder udsættes for en lille forurettelse, men vel at mærke af kongen, +> af en højtstående o.s.v., så har alle sympati med ham, han er martyr. +> Men når et menneske dag ud og dag ind forhånes, forfølges, mishandles, +> åndeligt forstået, af mængdens og pøbelens og publikums o.s.v.s dumhed, +> nysgerrighed, frækhed: så er det aldeles i sin orden, det er ingenting. + +--- + +> Til sidst bliver hele verdenshistorien vrøvl. Man afskaffer aldeles +> handling; for så vidt der sker noget er alt begivenhed. Den magt, der er +> den stærkere handler ikke, ved ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke +> bestemt - med mindre at der er nogen enkelt mand i spidsen, en hero. +> Nej som abstractum tvinger man in abstracto de svagere til at gøre noget, +> lidende - og dette bliver begivenheden. Man stormer mod slottet i Paris, +> en ubestemt folkemængde, som ikke ved hvad den selv vil, uden bestemt tanke. +> Så flygter kongen - og så er det republik. Vrøvl. + +> Herhjemme rykker en 15.000 mennesker syngende mod slottet. Man har +> forlangt et ministerium: Hvidt, nej, man har benyttet ganske ubestemte +> udtryk om at omgive tronen med folkeligsindede mænd; end mindre har man +> forlangt ansvarlige ministre. Så bliver Frederik VII altereret, gør Hvidt +> o.s.v. til ministre, til ansvarlige - og folket jubler, det er folkets sejr. +> Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed, +> hvor der ikke findes spor af personligt mod. + +[[!img 1848optog.jpg class="solo"]] + +[[Læs om de dramatiske martsdage i 1848 - og andre optog der skrev sig ind +i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]] + +--- + +> I dette øjeblik må der naturligvis ingen opposition være, ingen modstand +> mod regeringen - og hvorfor? Fordi oppositionen er kommen til regeringen! +> Leve den menneskelige dumhed! Det kan man kalde frihed. + +--- + +> Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til +> at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, +> det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det +> virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst +> føde en ulykke af sig. + +--- + +> Min hele betragtning af Danmark gør mit liv uhyggeligt her; der er noget +> uhyggeligt i at vide og være forvisset om et lands undergang, medens alle +> jubler ved tanken om en mageløs fremtid. + +--- + +> Endnu står de fleste med den gamle front mod konge, kejser, konferentsråd +> i stedet for mod mængden. Alt hvad mængden gør, den rædsomste grusomhed, +> det er godt, det er Guds vilje. Aldrig er nogen despot i Østerlandet +> blevet så servilt betjent og smigret af hofkryb, som »mængden« af +> journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå +> min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke. + +[[!img guldalderkamp.jpg class="solo"]] + +## Lang optegnelse: Om demokratiet + +> Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste, +> ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller +> et enkelt menneske. Han har dog ordentligvis én tanke selvom det er den +> urimeligste. Man kan nu overveje med sig selv om det er umagen værd for +> den tanke at lade sig slå ihjel, om det således kolliderer med ens egne +> tanker, eller om det ikke er umagen værd. Og så indretter man sig og lever. + +> Men i en folkeregering: hvem er herskeren? Et X eller det evindelige pjat: +> hvad der i ethvert øjeblik er eller har majoriteten - den afsindigste af +> alle bestemmelser. Når man ved, hvorledes det går til med at få majoritet +> og hvorledes den kan fluktuere, at så dette nonsens er det regerende! + +> En tyran er dog kun én; man kan altså, hvis det så synes én, indrette +> sig på at undgå ham, leve fjernt fra ham o.s.v. Men hvor skal jeg i en +> folkeregering undfly tyrannen? Ethvert menneske er jo, i en vis forstand, +> tyrannen; det er blot han skaffer et opløb: en majoritet. + +> En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for +> ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke +> falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg +> står op, hvad jeg læser o.s.v. - ordentligvis ved han slet ikke af, at +> jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende. +> Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven +> på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre. Og hvis +> ikke, ja da er det en forbrydelse - en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse! + +> En folkeregering ville i maksimum skaffe nogle martyrer, af hvilke den +> har fortjeneste som Josephs brødre af Joseph. + +> At leve under en sådan regering er det mest dannende for evigheden, +> men den største kval så længe det står på. Kun én længsel kan man have, +> hin sokratiske: at dø og at være død. Thi Sokrates, han har døjet i +> denne åndløshed, at numerus er regeringen, at vi ikke alle er lige for +> Gud (thi hvad bryder man sig om Gud i en folkeregering!) men alle lige +> for tallet! Og tallet er just det onde, som det også i Åbenbaringens Bog +> bruges således prægnant. En folkeregering er det sande billede på helvede. +> Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik +> lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én. + +[[!template id=note text="""kilde: A. Egelund Møller: Søren Kierkegaard om politik, Kbh. 1975. Fundet via hjemmesiden [NOMOS](http://www.nomos-dk.dk/konservative/kierkegaard8.html)"""]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel personer kierkegaard guldalder]] +[[!meta date="2015-05-27"]] + diff --git a/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn b/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn deleted file mode 100644 index 90986da1..00000000 --- a/vejviseren/samtidshistorie-1993.mdwn +++ /dev/null @@ -1,130 +0,0 @@ -[[!meta title="1993 - byvandring på randen af historien"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img warmonkey.jpg class="blog" link="/vejviseren/samtidshistorie-1993"]] - -At lave byvandring om den nære fortid indebærer nogle udfordringer. - -[[Læs mere...|/vejviseren/samtidshistorie-1993]] - -""" -else=""" - -# 1993 - byvandring på randen af historien -*af Paul Hartvigson* - -Byvandring.nu vover sig på sporet af de voldsomme gadekampe på Nørrebro -18. maj 1993 - baseret på det folk husker fra dagen. -Jeg har ellers holdt mig på afstand af uroligheder, og byvandring.nu har -ikke befattet sig med kontroversielle emner. -Hvorfor vælger jeg at kigge på denne historie – der stadig kan vække følelser? - -[[!img rustdemol.jpg class="solo"]] - -[[!template id=note text="""*Artiklen er illustreret med svejset street art -fra Indre Nørrebro. Hvem kender historien bag disse små skulpturer der er -lænket fast rundt omkring – og som synes at kommentere kvarterets voldelige historie?*"""]] - -Jeg var i Århus den dag, og hørte om stenkast og skyderier i Københavns gader. -Detaljerne fik jeg ikke fat i, men historien rumsterede i hovedet på Grenå-Odden, -og mens bussen passerede gennem vestsjællandske landskaber. Gadekampe i Danmark? -Det lød mærkeligt. Da jeg steg af bussen i Valby var der påfaldende stille i København. -Først om aftenen fik jeg klarhed over at det var Nørrebro den havde været løs på. - -## Tyve år efter -Lad os gå 20 år tilbage i tid. Alle havde hørt om HIV, men www. var i sin vorden. -Bill Clinton var ny præsident i USA. Den kolde krig var ovre, med omvæltninger -og opbrud i Østeuropa. Jugoslavien var brudt sammen i borgerkrig, -og belejringen af Sarajevo var gået ind i sit andet år. -De Europæiske Fællesskaber skulle omdannes til Den Europæiske Union. -Processen var udskudt året før, da 50,7% af danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten. -Den 18. maj var der afstemning om fire danske forbehold til traktaten. - -På Nørrebro endte den aften med, at der blev kastet med sten og skudt i gaderne. - -[[!img pistolpasta.jpg class="solo"]] - -## Byen i en overgangstid - -I starten af 90’erne var København i en overgangsperiode. -Tyve års stilstand og forfald var slut, byen var på vej ind i en vækstperiode. -1993 var det første år, hvor befolkningen voksede i Københavns kommune siden 1950. -I de mellemliggende år var befolkningen faldet fra 768.000 indbyggere dengang -til 465.000 i 1992. - -## Nørrebro på lavpunktet - -Når København befandt sig på et lavpunkt, gjaldt det i særlig grad -de gamle arbejderkvarterer som Vesterbro og Nørrebro. -Dårlig planlægning, politik og krise havde smadret dele af Nørrebro -i 1970’erne og 80’erne. Det var gået ud over den ”Sorte Firkant”, -som Blågårdskvarteret også hed. En stort opslået plan for en total -renovering af kvarteret og nybyggeri med højhuse. Men planen løb ind -i bitter lokal modstand, og oliekrisen gjorde, at ingen ville bygge, -hvor der så hårdhændet var revet ned. Kvarteret forfaldt yderligere, -narkohandel bredte sig, og endnu flere huse blev revet ned. -Saneringen skete i en topstyret stil, der satte ondt blod mellem -myndigheder og beboere. Lokale beboere kæmpede for at bevare legepladsen -Byggeren omkring 1980. Fredelige slumstormere blev afløst af -BZ-bevægelsen og andre, der var klar til modstand mod myndighederne. -I praksis vil det sige politiet. Den civilklædte Uro-patrulje gjorde -sig i særlig grad upopulær på Nørrebro. - -[[!img warmonkey.jpg class="solo"]] - -## Stenene på Skt. Hans Torv -Det var i denne periode, man begyndte at tale om byfornyelse i stedet for sanering. -Den førhen travle trafikplads skulle renoveres. Det var ikke nok med -betonfliser og asfalt. Pladsen skulle brolægges og gøres til et byrum. -Derfor lå der bunker af chaussésten fremme. Det er de mindre kvadratiske -granitsten, der i dag ligger på torvet. - -Stenene på Skt. Hans Torv kan altså ses som et symbol på den nye bypolitik, -hvor der blev kræset om detaljerne, og et forslummet kvarter skulle forskønnes. -I dag er Skt. Hans Torv et populært sted med urbane kvaliteter og udeservering. - -Men 18. maj 1993 lå det elegante urbane rum langt ude i fremtiden. -Bunkerne af sten var netop bare bunker af sten, der lå frit fremme -på en valgaften på Nørrebro, hvor en ond stemning bredte sig. - -Det var chaussésten der blev smidt med, og ikke brosten. -Men brosten er mere mundret, og det er den slags detaljer, der går tabt i kampens hede. - -[[!img brosten.jpg class="solo"]] - -## Et oprør bliver hængende i bevidstheden - -I 1993 tabte jeg tråden, og var ved at glemme 18. maj– trods kamp i gaderne, skud og stenkast. -Men i årene efter blev det historien, der ikke ville dø, stædigt båret frem af -videooptagelser og undersøgende journalistik – og bitre udfald fra begge sider. - -Jeg har genkendt den stemning - når dette afdæmpede Danmark bryder ud -i politiske passioner langs cirka de samme skillelinjer som dengang. -Det er også derfor jeg vender tilbage til 1993 i erindringen. - -Måske er emnet særligt interessant når man bor på Nørrebro som jeg. -I 2005 flyttede jeg hertil, og har oplevet kvarteret i oprør omkring 2007, -da Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet. Huset var ikke til at komme tæt på, -mens maskinerne smadrede det ned. Protesterne samlede sig derfor omkring -Blågårds Plads og Folkets Park. Der var politi og protest i gaderne, -tåregas – og biler og containere der blev brændt af, fordi nogen syntes -det åbenbart hørte sig til. I årene efter gik Ungdomshus-tilhængerne fast -i torsdags-demo fra Blågårds Plads, gennem Elmegade og til Skt Hans Torv. - -Skt. Hans Torv, hvor slaget på Fælleden stod i 1872, da Nørrebro var ungt. -Byvandring.nu følger oprørets spor på Indre Nørrebro. - -[[Arrangementer omkring tyveåret for 18. maj 1993|norrebro-opror]] - -[[Vejviser 1993 - Nørrebro på vendepunktet|/vejviseren/vejviser-1993]] - -[[På sporet af 20 år der er gået i Elmegade|/vejviseren/elmegade]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted norrebro event tid 1993 ]] -[[!meta date="2013-04-30"]] - -[[Læs mere om vores tur til Olsen Bandens Valby.|/vejviseren/olsenbandevalby2018]] diff --git a/vejviseren/samtidshistorie-1993/index.md b/vejviseren/samtidshistorie-1993/index.md new file mode 100644 index 00000000..90986da1 --- /dev/null +++ b/vejviseren/samtidshistorie-1993/index.md @@ -0,0 +1,130 @@ +[[!meta title="1993 - byvandring på randen af historien"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img warmonkey.jpg class="blog" link="/vejviseren/samtidshistorie-1993"]] + +At lave byvandring om den nære fortid indebærer nogle udfordringer. + +[[Læs mere...|/vejviseren/samtidshistorie-1993]] + +""" +else=""" + +# 1993 - byvandring på randen af historien +*af Paul Hartvigson* + +Byvandring.nu vover sig på sporet af de voldsomme gadekampe på Nørrebro +18. maj 1993 - baseret på det folk husker fra dagen. +Jeg har ellers holdt mig på afstand af uroligheder, og byvandring.nu har +ikke befattet sig med kontroversielle emner. +Hvorfor vælger jeg at kigge på denne historie – der stadig kan vække følelser? + +[[!img rustdemol.jpg class="solo"]] + +[[!template id=note text="""*Artiklen er illustreret med svejset street art +fra Indre Nørrebro. Hvem kender historien bag disse små skulpturer der er +lænket fast rundt omkring – og som synes at kommentere kvarterets voldelige historie?*"""]] + +Jeg var i Århus den dag, og hørte om stenkast og skyderier i Københavns gader. +Detaljerne fik jeg ikke fat i, men historien rumsterede i hovedet på Grenå-Odden, +og mens bussen passerede gennem vestsjællandske landskaber. Gadekampe i Danmark? +Det lød mærkeligt. Da jeg steg af bussen i Valby var der påfaldende stille i København. +Først om aftenen fik jeg klarhed over at det var Nørrebro den havde været løs på. + +## Tyve år efter +Lad os gå 20 år tilbage i tid. Alle havde hørt om HIV, men www. var i sin vorden. +Bill Clinton var ny præsident i USA. Den kolde krig var ovre, med omvæltninger +og opbrud i Østeuropa. Jugoslavien var brudt sammen i borgerkrig, +og belejringen af Sarajevo var gået ind i sit andet år. +De Europæiske Fællesskaber skulle omdannes til Den Europæiske Union. +Processen var udskudt året før, da 50,7% af danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten. +Den 18. maj var der afstemning om fire danske forbehold til traktaten. + +På Nørrebro endte den aften med, at der blev kastet med sten og skudt i gaderne. + +[[!img pistolpasta.jpg class="solo"]] + +## Byen i en overgangstid + +I starten af 90’erne var København i en overgangsperiode. +Tyve års stilstand og forfald var slut, byen var på vej ind i en vækstperiode. +1993 var det første år, hvor befolkningen voksede i Københavns kommune siden 1950. +I de mellemliggende år var befolkningen faldet fra 768.000 indbyggere dengang +til 465.000 i 1992. + +## Nørrebro på lavpunktet + +Når København befandt sig på et lavpunkt, gjaldt det i særlig grad +de gamle arbejderkvarterer som Vesterbro og Nørrebro. +Dårlig planlægning, politik og krise havde smadret dele af Nørrebro +i 1970’erne og 80’erne. Det var gået ud over den ”Sorte Firkant”, +som Blågårdskvarteret også hed. En stort opslået plan for en total +renovering af kvarteret og nybyggeri med højhuse. Men planen løb ind +i bitter lokal modstand, og oliekrisen gjorde, at ingen ville bygge, +hvor der så hårdhændet var revet ned. Kvarteret forfaldt yderligere, +narkohandel bredte sig, og endnu flere huse blev revet ned. +Saneringen skete i en topstyret stil, der satte ondt blod mellem +myndigheder og beboere. Lokale beboere kæmpede for at bevare legepladsen +Byggeren omkring 1980. Fredelige slumstormere blev afløst af +BZ-bevægelsen og andre, der var klar til modstand mod myndighederne. +I praksis vil det sige politiet. Den civilklædte Uro-patrulje gjorde +sig i særlig grad upopulær på Nørrebro. + +[[!img warmonkey.jpg class="solo"]] + +## Stenene på Skt. Hans Torv +Det var i denne periode, man begyndte at tale om byfornyelse i stedet for sanering. +Den førhen travle trafikplads skulle renoveres. Det var ikke nok med +betonfliser og asfalt. Pladsen skulle brolægges og gøres til et byrum. +Derfor lå der bunker af chaussésten fremme. Det er de mindre kvadratiske +granitsten, der i dag ligger på torvet. + +Stenene på Skt. Hans Torv kan altså ses som et symbol på den nye bypolitik, +hvor der blev kræset om detaljerne, og et forslummet kvarter skulle forskønnes. +I dag er Skt. Hans Torv et populært sted med urbane kvaliteter og udeservering. + +Men 18. maj 1993 lå det elegante urbane rum langt ude i fremtiden. +Bunkerne af sten var netop bare bunker af sten, der lå frit fremme +på en valgaften på Nørrebro, hvor en ond stemning bredte sig. + +Det var chaussésten der blev smidt med, og ikke brosten. +Men brosten er mere mundret, og det er den slags detaljer, der går tabt i kampens hede. + +[[!img brosten.jpg class="solo"]] + +## Et oprør bliver hængende i bevidstheden + +I 1993 tabte jeg tråden, og var ved at glemme 18. maj– trods kamp i gaderne, skud og stenkast. +Men i årene efter blev det historien, der ikke ville dø, stædigt båret frem af +videooptagelser og undersøgende journalistik – og bitre udfald fra begge sider. + +Jeg har genkendt den stemning - når dette afdæmpede Danmark bryder ud +i politiske passioner langs cirka de samme skillelinjer som dengang. +Det er også derfor jeg vender tilbage til 1993 i erindringen. + +Måske er emnet særligt interessant når man bor på Nørrebro som jeg. +I 2005 flyttede jeg hertil, og har oplevet kvarteret i oprør omkring 2007, +da Ungdomshuset på Jagtvej blev ryddet. Huset var ikke til at komme tæt på, +mens maskinerne smadrede det ned. Protesterne samlede sig derfor omkring +Blågårds Plads og Folkets Park. Der var politi og protest i gaderne, +tåregas – og biler og containere der blev brændt af, fordi nogen syntes +det åbenbart hørte sig til. I årene efter gik Ungdomshus-tilhængerne fast +i torsdags-demo fra Blågårds Plads, gennem Elmegade og til Skt Hans Torv. + +Skt. Hans Torv, hvor slaget på Fælleden stod i 1872, da Nørrebro var ungt. +Byvandring.nu følger oprørets spor på Indre Nørrebro. + +[[Arrangementer omkring tyveåret for 18. maj 1993|norrebro-opror]] + +[[Vejviser 1993 - Nørrebro på vendepunktet|/vejviseren/vejviser-1993]] + +[[På sporet af 20 år der er gået i Elmegade|/vejviseren/elmegade]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted norrebro event tid 1993 ]] +[[!meta date="2013-04-30"]] + +[[Læs mere om vores tur til Olsen Bandens Valby.|/vejviseren/olsenbandevalby2018]] diff --git a/vejviseren/skthanstorv_marts21.mdwn b/vejviseren/skthanstorv_marts21.mdwn deleted file mode 100644 index 34cc2c25..00000000 --- a/vejviseren/skthanstorv_marts21.mdwn +++ /dev/null @@ -1,30 +0,0 @@ -[[!meta title="Torvet rundt på Nørrebro"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Tre historier fra Sankt Hans Torv på video - -[[!img skthansspeak.png class="blog" link="/vejviseren/skthanstorv_marts21"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/skthanstorv_marts21]] - -""" -else=""" - -# Torvet rundt på Nørrebro - -Smagsprøver fra starten af turen [[Oprør og Oaser|/uro]] med Paul Hartvigson. Filmet og redigeret af Jeanette Land Schou. - -[[!template id=video title="Sankt Hans Torv - i begyndelsen" stem="2021/03" width="640" height="360"]] - -[[!template id=video title="Sankt Hans Torv - Slaget på Fælleden" stem="2021/04" width="640" height="360"]] - -[[!template id=video title="Sankt Hans Torv - 1993" stem="2021/05" width="640" height="360"]] - -[Gå på turen i april måned 2021 hver tirsdag kl. 16.00](https://billetto.dk/e/tirsdag-norrebro-eftermiddag-byvandring-billetter-506144) ---- -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-03-24"]] diff --git a/vejviseren/skthanstorv_marts21/index.md b/vejviseren/skthanstorv_marts21/index.md new file mode 100644 index 00000000..34cc2c25 --- /dev/null +++ b/vejviseren/skthanstorv_marts21/index.md @@ -0,0 +1,30 @@ +[[!meta title="Torvet rundt på Nørrebro"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Tre historier fra Sankt Hans Torv på video + +[[!img skthansspeak.png class="blog" link="/vejviseren/skthanstorv_marts21"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/skthanstorv_marts21]] + +""" +else=""" + +# Torvet rundt på Nørrebro + +Smagsprøver fra starten af turen [[Oprør og Oaser|/uro]] med Paul Hartvigson. Filmet og redigeret af Jeanette Land Schou. + +[[!template id=video title="Sankt Hans Torv - i begyndelsen" stem="2021/03" width="640" height="360"]] + +[[!template id=video title="Sankt Hans Torv - Slaget på Fælleden" stem="2021/04" width="640" height="360"]] + +[[!template id=video title="Sankt Hans Torv - 1993" stem="2021/05" width="640" height="360"]] + +[Gå på turen i april måned 2021 hver tirsdag kl. 16.00](https://billetto.dk/e/tirsdag-norrebro-eftermiddag-byvandring-billetter-506144) +--- +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-03-24"]] diff --git a/vejviseren/slagtergaarde.mdwn b/vejviseren/slagtergaarde.mdwn deleted file mode 100644 index 614d080b..00000000 --- a/vejviseren/slagtergaarde.mdwn +++ /dev/null @@ -1,131 +0,0 @@ -[[!meta title="Skal Vesterbros Slagtergårde have Kniven? De gamle gårde ved Enghavevej er et truet kulturmiljø."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -En uanseelig bygning på Vesterbrogade er udset til nedrivning. -Men det har fået lokale kræfter op af stolene i forsvar for et -enestående kulturmiljø, der gemmer sig på Ydre Vesterbro. - -[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg class="blog" link="/vejviseren/slagtergaarde"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/slagtergaarde/]] - -""" -else=""" - -# Skal Vesterbros Slagtergårde have Kniven? -*af Erik Willumsgaard og Paul Hartvigson* - -Vesterbro gemmer på et truet kulturmiljø. Kig ind i baggårdene -langs Vesterbrogade og Enghavevej. Her kan man mærke fortiden -og se muligheder for fremtiden. Hvis området altså har en fremtid! - -Vi laver byvandring om **Slagtergårdene og Sorte Hest** den 20.-2. -og 12.-3. 2016. Begge dage kl. 13.00 fra Vesterbro Torv. -[[Læs mere om vore Åbne Ture.|aabneture]] - -[[!img vbro107.jpg class="solo" caption="Her er 'Vesterbrogae 107c. I en tidligere version kom jeg til at benytte et billede fra nettet, der nu er udskiftet med eget foto. Jeg påtager mig det fulde ansvar for dette. Paul Hartvigson."]] - -I 2016 er Vesterbrogade 107c i søgelyset, på grund af planer om nedrivning. -Den lave bygning er kun påfaldende, fordi den kun er i én fuld etage, -modsat naboejendommene, som er fuld ”Vesterbro-højde”. Midt i ejendommen -er en port, og ved vores besøg i januar skinnede vintersolen ind gården -bagved og afslørede en anderledes verden. - -[[!img slagterkort.png class="tall" caption="Udsnit af området fra Vesterbro Bydelsatlas, hvor flere af bygningerne er opgivet som bevaringsværdige. Men det er helheden der er vigtig, mere end de enkelte huse. Gaden med knækket er Enghavevej."]] - -Når man går ind gennem porten, bliver man ført gennem gamle gårde med -små huse frem til Enghavevej 8. På strækningen Enghavevej 4 til 16 ligger -lave huse, hvorimellem man kan kigge ind i flere gamle gårde med skure -og bindingsværkshuse. Her opstod et tidligt industrikvarter fra da København -fik vokseværk - især slagtergårde fra 1860'erne. Blandt andet Robert Storm Pedersen -voksede op her, hvor hans far havde et hesteslagteri. - -[[!img slagtergaard_fordelere.jpg class="solo"]] - -Læs mere om Slagtergårdene på -[Københavns Museums hjemmeside](https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/historier-fra-koebenhavn/bygningshistorie/enghave-smaahuse). - -Hele området er altså et umage fortidslevn. Og så kommer spørgsmålet: -Hvad skal man med sådan et? Nogle vil rive ned, og andre vil bevare. - -[[!img slagtergaard_cykelpark.jpg class="solo"]] - -## Planer og protester - -Indtil videre er det blot én byggesag der truer én bygning, Vesterbrogade 107c. -Ejerne søger tilladelse hos kommunen til at rive det gamle hus ned -og i stedet opføre en ejendom på fem etager med otte nye lejligheder. - -Den truede bygning ser ikke ud af meget, men den er del af et bevaret kulturmiljø, -og det er baggrunden for de protester, der er kommet. Kommunens nye lokalplan -for området vil åbne for nedrivning af flere af de historiske slagtergårde -langs Enghavevej, for at der kan bygges beboelsesejendomme. De planer var også -oppe i et forslag for området fra 2008/2009, som strandede efter høringsperioden. -Dengang var det især de lokale, der påpegede slagtergårdenes historiske karakter. - -Der kom over 300 indsigelser mod nedrivning af 107c ved høringsfristens udløb -i januar 2016. De lokale protester bakkes op af Vesterbro Lokaludvalg. -Det lokale Kultur- og Fritidsudvalg, som udtaler at ”der er behov for et -område af denne karakter, der er med til at give København ’kant’ og -storbykultur, og at der derfor ikke bør rives bygninger ned i området.” - -[[!img slagtergaard_tobakforbudt.jpg class="solo"]] - -## Fra slagtergårde til spændende bymiljø -Det handler ikke bare om det enkelte hus. Hele området er et kulturmiljø -med mindelser om den gamle industri i København. Der er en række gårde, -man kan stikke hovedet ind i, hvor man finder mindre kreative virksomheder. -I ét af værkstederne bliver der f.eks. snedkereret kulisser og rekvisitter -til DR’s Ramasjang. Der er studier, hvor mange nye danske musiknavne har -fået produceret deres første vinyler og cd'er, og der stadig er gang i musikken. -På den anden side er Restaurant Klubben med Tove Ditlevsens Have et -velkendt lokalt vandingshul for dem, som ynder traditionel dansk mad -som skipperlabskovs, bankekød og stegt flæsk i rigelige mængder. -Det tætte og lave byggeri og de skæve bygninger rummer mange muligheder -for byliv i en tæt bebygget bydel. Og hvorfor skal man flytte et smart -sted hen, når kvarterets særpræg forsvinder i samme omgang? - -[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg class="solo"]] - -Hvem skal bevare miljøet? - -Nogle af bygningerne er misligholdt, og ejerne satser på at rive ned -og bygge nyt. Men hvis områdets historiske bygninger bliver bevaret -og renoveret, kan området også udvikles attraktivt. Husk at både Nyboder, -Nyhavn og Christianshavn har været truet med nedrivning. Det kræver -iværksættere og investorer med sans for historie, skæv charme og muligheder. -Man kan se eksempel på det i det designer-showroom, der findes i baghuset -til Vesterbrogade 105, eller restauranten i Vin og Vildt på Enghavevej 14. -Vi kan ikke regne med, at det offentlige går ind og bringer bygningerne -i god stand, men vi må bede kommunen om at bane vejen for bevarelse af -de gamle slagtergårde af hensyn til det levende bymiljø. - -## Aktion - -Det sidste ord er ikke sagt i sagen, og der er uenighed blandt byens -politikere. Der vil fortsat blive rejst protester og gennemført happenings. -Hvis et af husene bliver fjernet, vil noget af værdien forsvinde, -og det vil blive lettere at rive resterne ned, så vi mister et spændende kulturmiljø. - -[[!img slagtergaard_skorsten.jpg class="solo"]] - -Et godt sted at følge med, ja og bidrage, er på -[Facebooksiden Bevar Slagtergårdene på Vesterbro](https://www.facebook.com/groups/18787531362/?fref=ts). - -Følg med i lokale høringer fra kommunen: Her er siden for -Vesterbro-Enghave, Hvor man også kan gå ind og læse høringssvar angående -Vesterbrogade 107c, men også se -[andre projekter der lægges til høring](https://blivhoert.kk.dk/?field_borough_tid=6909) - -Hurra for demokrativet, skal vi huske at sige. Vi kan få indflydelse, -hvis vi altså er vågne. Ja, og i skrivende stund erfarer vi, at der er -oprettet en [underskriftindsamling, hvor man kan støtte sagen.](http://www.skrivunder.net/bevar_slagtergardene_pa_vesterbro) - -[[!img slagtergaard_portvue.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog]] -[[!tag artikel sted vesterbro slagtergaarde ]] -[[!meta date="2016-02-04"]] diff --git a/vejviseren/slagtergaarde/index.md b/vejviseren/slagtergaarde/index.md new file mode 100644 index 00000000..614d080b --- /dev/null +++ b/vejviseren/slagtergaarde/index.md @@ -0,0 +1,131 @@ +[[!meta title="Skal Vesterbros Slagtergårde have Kniven? De gamle gårde ved Enghavevej er et truet kulturmiljø."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +En uanseelig bygning på Vesterbrogade er udset til nedrivning. +Men det har fået lokale kræfter op af stolene i forsvar for et +enestående kulturmiljø, der gemmer sig på Ydre Vesterbro. + +[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg class="blog" link="/vejviseren/slagtergaarde"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/slagtergaarde/]] + +""" +else=""" + +# Skal Vesterbros Slagtergårde have Kniven? +*af Erik Willumsgaard og Paul Hartvigson* + +Vesterbro gemmer på et truet kulturmiljø. Kig ind i baggårdene +langs Vesterbrogade og Enghavevej. Her kan man mærke fortiden +og se muligheder for fremtiden. Hvis området altså har en fremtid! + +Vi laver byvandring om **Slagtergårdene og Sorte Hest** den 20.-2. +og 12.-3. 2016. Begge dage kl. 13.00 fra Vesterbro Torv. +[[Læs mere om vore Åbne Ture.|aabneture]] + +[[!img vbro107.jpg class="solo" caption="Her er 'Vesterbrogae 107c. I en tidligere version kom jeg til at benytte et billede fra nettet, der nu er udskiftet med eget foto. Jeg påtager mig det fulde ansvar for dette. Paul Hartvigson."]] + +I 2016 er Vesterbrogade 107c i søgelyset, på grund af planer om nedrivning. +Den lave bygning er kun påfaldende, fordi den kun er i én fuld etage, +modsat naboejendommene, som er fuld ”Vesterbro-højde”. Midt i ejendommen +er en port, og ved vores besøg i januar skinnede vintersolen ind gården +bagved og afslørede en anderledes verden. + +[[!img slagterkort.png class="tall" caption="Udsnit af området fra Vesterbro Bydelsatlas, hvor flere af bygningerne er opgivet som bevaringsværdige. Men det er helheden der er vigtig, mere end de enkelte huse. Gaden med knækket er Enghavevej."]] + +Når man går ind gennem porten, bliver man ført gennem gamle gårde med +små huse frem til Enghavevej 8. På strækningen Enghavevej 4 til 16 ligger +lave huse, hvorimellem man kan kigge ind i flere gamle gårde med skure +og bindingsværkshuse. Her opstod et tidligt industrikvarter fra da København +fik vokseværk - især slagtergårde fra 1860'erne. Blandt andet Robert Storm Pedersen +voksede op her, hvor hans far havde et hesteslagteri. + +[[!img slagtergaard_fordelere.jpg class="solo"]] + +Læs mere om Slagtergårdene på +[Københavns Museums hjemmeside](https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/historier-fra-koebenhavn/bygningshistorie/enghave-smaahuse). + +Hele området er altså et umage fortidslevn. Og så kommer spørgsmålet: +Hvad skal man med sådan et? Nogle vil rive ned, og andre vil bevare. + +[[!img slagtergaard_cykelpark.jpg class="solo"]] + +## Planer og protester + +Indtil videre er det blot én byggesag der truer én bygning, Vesterbrogade 107c. +Ejerne søger tilladelse hos kommunen til at rive det gamle hus ned +og i stedet opføre en ejendom på fem etager med otte nye lejligheder. + +Den truede bygning ser ikke ud af meget, men den er del af et bevaret kulturmiljø, +og det er baggrunden for de protester, der er kommet. Kommunens nye lokalplan +for området vil åbne for nedrivning af flere af de historiske slagtergårde +langs Enghavevej, for at der kan bygges beboelsesejendomme. De planer var også +oppe i et forslag for området fra 2008/2009, som strandede efter høringsperioden. +Dengang var det især de lokale, der påpegede slagtergårdenes historiske karakter. + +Der kom over 300 indsigelser mod nedrivning af 107c ved høringsfristens udløb +i januar 2016. De lokale protester bakkes op af Vesterbro Lokaludvalg. +Det lokale Kultur- og Fritidsudvalg, som udtaler at ”der er behov for et +område af denne karakter, der er med til at give København ’kant’ og +storbykultur, og at der derfor ikke bør rives bygninger ned i området.” + +[[!img slagtergaard_tobakforbudt.jpg class="solo"]] + +## Fra slagtergårde til spændende bymiljø +Det handler ikke bare om det enkelte hus. Hele området er et kulturmiljø +med mindelser om den gamle industri i København. Der er en række gårde, +man kan stikke hovedet ind i, hvor man finder mindre kreative virksomheder. +I ét af værkstederne bliver der f.eks. snedkereret kulisser og rekvisitter +til DR’s Ramasjang. Der er studier, hvor mange nye danske musiknavne har +fået produceret deres første vinyler og cd'er, og der stadig er gang i musikken. +På den anden side er Restaurant Klubben med Tove Ditlevsens Have et +velkendt lokalt vandingshul for dem, som ynder traditionel dansk mad +som skipperlabskovs, bankekød og stegt flæsk i rigelige mængder. +Det tætte og lave byggeri og de skæve bygninger rummer mange muligheder +for byliv i en tæt bebygget bydel. Og hvorfor skal man flytte et smart +sted hen, når kvarterets særpræg forsvinder i samme omgang? + +[[!img slagtergaard_fiskehylde.jpg class="solo"]] + +Hvem skal bevare miljøet? + +Nogle af bygningerne er misligholdt, og ejerne satser på at rive ned +og bygge nyt. Men hvis områdets historiske bygninger bliver bevaret +og renoveret, kan området også udvikles attraktivt. Husk at både Nyboder, +Nyhavn og Christianshavn har været truet med nedrivning. Det kræver +iværksættere og investorer med sans for historie, skæv charme og muligheder. +Man kan se eksempel på det i det designer-showroom, der findes i baghuset +til Vesterbrogade 105, eller restauranten i Vin og Vildt på Enghavevej 14. +Vi kan ikke regne med, at det offentlige går ind og bringer bygningerne +i god stand, men vi må bede kommunen om at bane vejen for bevarelse af +de gamle slagtergårde af hensyn til det levende bymiljø. + +## Aktion + +Det sidste ord er ikke sagt i sagen, og der er uenighed blandt byens +politikere. Der vil fortsat blive rejst protester og gennemført happenings. +Hvis et af husene bliver fjernet, vil noget af værdien forsvinde, +og det vil blive lettere at rive resterne ned, så vi mister et spændende kulturmiljø. + +[[!img slagtergaard_skorsten.jpg class="solo"]] + +Et godt sted at følge med, ja og bidrage, er på +[Facebooksiden Bevar Slagtergårdene på Vesterbro](https://www.facebook.com/groups/18787531362/?fref=ts). + +Følg med i lokale høringer fra kommunen: Her er siden for +Vesterbro-Enghave, Hvor man også kan gå ind og læse høringssvar angående +Vesterbrogade 107c, men også se +[andre projekter der lægges til høring](https://blivhoert.kk.dk/?field_borough_tid=6909) + +Hurra for demokrativet, skal vi huske at sige. Vi kan få indflydelse, +hvis vi altså er vågne. Ja, og i skrivende stund erfarer vi, at der er +oprettet en [underskriftindsamling, hvor man kan støtte sagen.](http://www.skrivunder.net/bevar_slagtergardene_pa_vesterbro) + +[[!img slagtergaard_portvue.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog]] +[[!tag artikel sted vesterbro slagtergaarde ]] +[[!meta date="2016-02-04"]] diff --git a/vejviseren/slentreklubben.mdwn b/vejviseren/slentreklubben.mdwn deleted file mode 100644 index 989c0367..00000000 --- a/vejviseren/slentreklubben.mdwn +++ /dev/null @@ -1,105 +0,0 @@ -[[!meta title="Slentreklubben"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img slentreguide.jpg class="blog" link="slentreklubben"]] - -Vi byder ældre i Københavns Kommune ud på byvandring, eller tilbyder foredrag, hvor vi kommer på besøg. - -[[Læs mere...|slentreklubben]] - -""" -else=""" - -# Slentreklubben - -## Et tilbud om ture og foredrag til ældre i København - -[[!img slentreguide.jpg class.jpg class="solo"]] - -## Den Levende Erindring -Vi byder byens ældre ud på tur for at sætte gang i kroppen, -sanserne, erindringen og de sociale relationer. -Corona gav os ufrivillig isolation og forsamlingsforbud. -Nu skal vi tilbage i vores fællesskaber, -men der er også mulighed for at møde nye mennesker. -Vi har derfor nu mulighed for at tilbyde gratis byvandringer -for ældre. Vi kommer også gerne ud til borgerne i klubber -og på aktivitetscentre og fortæller vores historier om byen -og viser billeder. - -Slentreklubben henvender sig til borgere over 65 år i kommunen -og er støttet af en pulje under Københavns Kommunes Center for Pleje og Omsorg. -Byvandring.nu deltager som en del af Formidlerforeningen -og organiserer mange af turene. -Det foregår inden for et program, der hedder **Levende Erindring**. -Både foredrag og ture drejer sig om emner og områder, -hvor man har ekstra viden, hvis man er født i efterkrigstiden eller før. -Derfor er der tid til at snakke under turene -og under og efter foredragene, -få sat ting på plads og lytte til de andre deltagere. - -Guiderne får også historier med den anden vej -i form af erindringer og erfaringer fra deltagerne. -Detaljer i vores byvandringer bliver rettet til. -På den måde bliver vi klogere blandt rundviserne, -og Levende Erindring kommer alle byvandring.nu’s gæster til gode. - -[[Hent program for august og september her (PDF)|slentreklubben_august.pdf]] ---- - -## At slentre: At spadsere i et langsomt og afslappet tempo - -Byvandringerne i programmet er udvalgt, så de passer til normalt gående ældre, -og har en længde på op til 1,5 km. på 2 timer uden mange trin og besværligt terræn. - -Turene er også samtidig åbne ture, som enhver kan deltage i. -Det gælder fx vores ugentlige ture på Christianshavn -og Assistens Kirkegård, hvor der er moderate afstande. - -### Tilmelding til byvandringer -Tilmeldingen til turene foregår gennem foreninger, ældrecentre o.lign. -Man behøver ikke have vedtægter mv. for at være en gruppe. -En del af formålet med projektet er at skabe forbindelser mellem folk. -Vi tager også imod tilmeldinger fra par og enkeltpersoner. -Ledsagere og frivillige fra foreninger o.lign. kan deltage gratis. -Andre deltagere under 65 år betaler normal pris. - -Man kan bruge [[den almindelige tilmeldingsformular|/kontakt/]] -Skriv navn og mailadresse samt angiv tur, tid (dato og klokkeslet) og antal. -Skriv ’Slentreklubben’ i kommentarfeltet. -Man kan også tilmelde sig turene på mail og evt. på telefon -– info på tilmeldingsformularen. - -[[!img slentreformular.jpg class="high" caption="Sådan ser det ud, når man udfylder formularen på hjemmesiden."]] - -## Foredrag med Levende Erindring -Som led i programmet laver vi også foredrag -hos ældreboliger og aktivitetscentre overalt i København. -Det er nemlig ikke alle ældre, -som er mobile nok til at deltage i vores vandringer. -Foredragene understøttes af billeder på storskærm eller projektor. -Vi sigter efter mindst 12 deltagere til hvert foredrag. - -**Blandt vores foredrag har vi:** - - * Forbrydelse og Straf i det gamle København - * Carlsberg - industrieventyr og familiedrama - * Tove Ditlevsens Vesterbro - * Slutspil - Bombningen af Den Franske Skole og andre billeder fra besættelsens sidste tid - * Kunstnere på Christianshavn - * Anden Verdenskrig på Amager - * Brønshøjs Saga - fra Biskop Absalon til Bella Bio - -Vores faste gæster og læsere vil kunne se, -at det er emner, vi har kredset om før. -Nu har vi fornøjelsen af at komme ud til et nyt publikum. -Vi arbejder på flere emner, også i samarbejde med stederne. -Historier om lokalområderne er meget populære. - -[[!img Dias08.jpg class="high" caption="Til foredragene ser vi på billeder af byen før. Her er Folkets Hus på Enghavevej, før den nuværende bygning blev bygget i 1959 (nu kendt som Vega). Billedet indgår i foredraget om Tove Ditlevsens Vesterbro"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note]] -[[!meta date="2022-08-02"]] diff --git a/vejviseren/slentreklubben/index.md b/vejviseren/slentreklubben/index.md new file mode 100644 index 00000000..989c0367 --- /dev/null +++ b/vejviseren/slentreklubben/index.md @@ -0,0 +1,105 @@ +[[!meta title="Slentreklubben"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img slentreguide.jpg class="blog" link="slentreklubben"]] + +Vi byder ældre i Københavns Kommune ud på byvandring, eller tilbyder foredrag, hvor vi kommer på besøg. + +[[Læs mere...|slentreklubben]] + +""" +else=""" + +# Slentreklubben + +## Et tilbud om ture og foredrag til ældre i København + +[[!img slentreguide.jpg class.jpg class="solo"]] + +## Den Levende Erindring +Vi byder byens ældre ud på tur for at sætte gang i kroppen, +sanserne, erindringen og de sociale relationer. +Corona gav os ufrivillig isolation og forsamlingsforbud. +Nu skal vi tilbage i vores fællesskaber, +men der er også mulighed for at møde nye mennesker. +Vi har derfor nu mulighed for at tilbyde gratis byvandringer +for ældre. Vi kommer også gerne ud til borgerne i klubber +og på aktivitetscentre og fortæller vores historier om byen +og viser billeder. + +Slentreklubben henvender sig til borgere over 65 år i kommunen +og er støttet af en pulje under Københavns Kommunes Center for Pleje og Omsorg. +Byvandring.nu deltager som en del af Formidlerforeningen +og organiserer mange af turene. +Det foregår inden for et program, der hedder **Levende Erindring**. +Både foredrag og ture drejer sig om emner og områder, +hvor man har ekstra viden, hvis man er født i efterkrigstiden eller før. +Derfor er der tid til at snakke under turene +og under og efter foredragene, +få sat ting på plads og lytte til de andre deltagere. + +Guiderne får også historier med den anden vej +i form af erindringer og erfaringer fra deltagerne. +Detaljer i vores byvandringer bliver rettet til. +På den måde bliver vi klogere blandt rundviserne, +og Levende Erindring kommer alle byvandring.nu’s gæster til gode. + +[[Hent program for august og september her (PDF)|slentreklubben_august.pdf]] +--- + +## At slentre: At spadsere i et langsomt og afslappet tempo + +Byvandringerne i programmet er udvalgt, så de passer til normalt gående ældre, +og har en længde på op til 1,5 km. på 2 timer uden mange trin og besværligt terræn. + +Turene er også samtidig åbne ture, som enhver kan deltage i. +Det gælder fx vores ugentlige ture på Christianshavn +og Assistens Kirkegård, hvor der er moderate afstande. + +### Tilmelding til byvandringer +Tilmeldingen til turene foregår gennem foreninger, ældrecentre o.lign. +Man behøver ikke have vedtægter mv. for at være en gruppe. +En del af formålet med projektet er at skabe forbindelser mellem folk. +Vi tager også imod tilmeldinger fra par og enkeltpersoner. +Ledsagere og frivillige fra foreninger o.lign. kan deltage gratis. +Andre deltagere under 65 år betaler normal pris. + +Man kan bruge [[den almindelige tilmeldingsformular|/kontakt/]] +Skriv navn og mailadresse samt angiv tur, tid (dato og klokkeslet) og antal. +Skriv ’Slentreklubben’ i kommentarfeltet. +Man kan også tilmelde sig turene på mail og evt. på telefon +– info på tilmeldingsformularen. + +[[!img slentreformular.jpg class="high" caption="Sådan ser det ud, når man udfylder formularen på hjemmesiden."]] + +## Foredrag med Levende Erindring +Som led i programmet laver vi også foredrag +hos ældreboliger og aktivitetscentre overalt i København. +Det er nemlig ikke alle ældre, +som er mobile nok til at deltage i vores vandringer. +Foredragene understøttes af billeder på storskærm eller projektor. +Vi sigter efter mindst 12 deltagere til hvert foredrag. + +**Blandt vores foredrag har vi:** + + * Forbrydelse og Straf i det gamle København + * Carlsberg - industrieventyr og familiedrama + * Tove Ditlevsens Vesterbro + * Slutspil - Bombningen af Den Franske Skole og andre billeder fra besættelsens sidste tid + * Kunstnere på Christianshavn + * Anden Verdenskrig på Amager + * Brønshøjs Saga - fra Biskop Absalon til Bella Bio + +Vores faste gæster og læsere vil kunne se, +at det er emner, vi har kredset om før. +Nu har vi fornøjelsen af at komme ud til et nyt publikum. +Vi arbejder på flere emner, også i samarbejde med stederne. +Historier om lokalområderne er meget populære. + +[[!img Dias08.jpg class="high" caption="Til foredragene ser vi på billeder af byen før. Her er Folkets Hus på Enghavevej, før den nuværende bygning blev bygget i 1959 (nu kendt som Vega). Billedet indgår i foredraget om Tove Ditlevsens Vesterbro"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note]] +[[!meta date="2022-08-02"]] diff --git a/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri.mdwn b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri.mdwn deleted file mode 100644 index 9f77f492..00000000 --- a/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri.mdwn +++ /dev/null @@ -1,444 +0,0 @@ -[[!meta title="Centralt Placeret - Handel, industri og hovedsæder i Kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -København rejste sig som handels- og industrihavn -i slutningen af 1800-tallet. -Mægtige erhvervsfolk satte sit præg på byen med mange prestigebyggerier. -Læs dig til en byvandring fra Børsen til Frihavnen -via Manchester, Skt. Petersborg og Bangkok. - -[[!img storenord.jpg class="blog" link="/slut1800tal_prestigebyggeri"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri]] - -""" -else=""" - -#Centralt Placeret -**Handel, industri og hovedsæder i kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen** -*Af Paul Hartvigson, januar 2023.* - -Der er blevet lavet penge i København. -Vi kan ikke lugte kulrøg ved Nyhavn eller sukkerstank på Slotsholmen, -og der glimter ikke olie på havnens vand. -Der hyler ikke hidsige skibsfløjter eller lyder metalliske brag -og hamren fra værfter og fabrikker. - -Nutidens København er formet af en eksplosiv vækst i det sene 1800-tal, -hvor industrimænd og finansfyrster satte deres bevidste præg på byen. -Prestige, placering og gode forbindelser var vigtigt. -Det ser man i centrale dele af København. -Lad os prøve at huske, hvad der ligger bag succesens facade -af fremsyn og hensyn, magtkampe og manipulationer, skidt og skandaler. -Nogle af nøglepersonerne er C.F. Tietgen, H.N. Andersen -og Isak og Emil Glückstadt, -som man kommer tæt på i TV-serien Matadorerne i fire afsnit, -der havde premiere i januar 2023. - -[[!img kroyerudsnit.jpg class="solo" caption="Udsnit af PS Krøyers maleri fra 1895 af Børsens Mænd. Tietgen (1829-1901) står centralt og er den eneste der møder beskuerens blik. Hans rival gennem årtier - Isak Glückstad (1839-1910) - står lige til venstre for ham med bowlerhat."]] - -## Nye tider i Gamle København -København var metropol i et koloni-imperium i 1700-tallet -med flådemagt, handelskompagnier og havnen fuld af sejlskibe. -Denne storhed og position forsvandt med Englandskrigene, -hvor både flådemagten og Norge gik tabt. -Når 1800-tallets første del kendes som Guldalderen, -skal det ikke tages bogstaveligt. - -Danmarks trængte tilstand fortolkedes af digteren Poul Martin Møller, -der tog job som skibspræst i 1820 i et anfald af ulykkelig kærlighed, -nåede til Fjernøsten på et to-årstogt og skrev undervejs digtet -[Længsel efter Danmark](https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/rosen-blusser-alt-i-danas-have), med en bevidsthed om hvor langt den stolte søfartsnation var sejlet agterud. - -[[!template id=note text="""Udi øst og vest, og hvor jeg vanker, -drømmer jeg om jer ved Danmarks sund. -Selv iblandt Constantias fulde ranker -Mindes jeg med længselfulde tanker -Løvet i Charlottes bøgelund. - -Klerken råber i Manillas rønner: -*Danmark er et lidet, fattigt land.* -Det forsikrer Javas rige sønner, -Selv Batavias skrantne kræmmer stønner: -*Danmark er et lidet, fattigt land*. - -Længsel efter Danmark, Poul Martin Møller, 1822. - -(Noter: Constantia = muligvis havnen i det nværende Rumænien eller Istanbul (Konstantinopel). Manilla på Phillipinerne. Batavia - idag Djakarta - på Java, hovedstad i Indonesien) -"""]] - -Men verden lå åben for dem, der kunne se over byens volde og Danas Haves hæk. -Sidst i 1800-tallet skulle danske virksomheder få succes -både i Kina og Thailand, -og spille med på den store scene i imperialismens tidsalder, -da Europa spredte sin magt i hele verden. - -##Hurtig handling -Global kommunikation var først ved at blive udbredt i de år. -Men i revolutionsåret 1848 var der ikke telegraf i København. -Nyhederne gik mellem København og Kiel med dampskib, -hvad der gav en dags forsinkelse. -Det var i de rammer, det kom til demonstrationer og regeringsændring -i København og oprør i Slesvig, og den følgende treårskrig. -Imens var der noget udvikling at indhente i København. - -Den unge Købmand i Odense, C.F. Tietgen, kunne godt læse nyhederne. -Han stak af til England, før han kunne blive indkaldt til dén krig. -I London og Manchester oplevede han hjertet af tidens industri, -handel, finans og kommunikation med telegrafen. -Tietgen ankom til København og brugte sin særlige viden -til at indtage en dominerende position. - -Byen var under voldsom ændring. -Tivoli var åbnet uden for voldene i 1843, -første jernbanelinje blev anlagt 1847 -(og i den forbindelse blev Carlsberg etableret på Valby bakke). -Martsdagene i 1848 medførte en mere demokratisk grundlov i 1849 -med åben politisk debat. -Københavns porte blev fjernet i 1853, -og under koleraepedemien i 1853 blev der stort set åbnet -for byggeri uden for voldene. -Lavsvæsenet havde reguleret handel, håndværk og industri -og begrænset nytænkning. -Det blev afskaffet til fordel for næringsfrihed, -uanede muligheder og stor tilvandring fra landet. -I dag kaldes den slags for disruption. - -C.F. Tietgen blev headhuntet som direktør for en moderne bank, -Privatbanken, der fik til huse i Børsen. -Christian IV's gamle bygning fra 1624 var ramponeret -og tjente som udsalgssted for importvarer, auktionshus mm. -Grosserer-Societetet havde lejet det gamle pakhus af kongehuset. -Kongen var Frederik VII. Som festglad kronprins havde han været den -fornemmeste gæst i den adelige klub i Odense, som Tietgen senior havde drevet. -Tietgen junior har kunnet observere de fine under uformelle forhold, -oplevet hvordan indflydelse blev udøvet, -og vidste hvornår han skulle tie, og hvornår han skulle slå til. - -[[!img placerboers23.jpg class="solo" caption="To versioner af Børsen fra 1900-tallet. Til venstre den version, vi kender, fotograferet af C.R. Neuhaus ca. 1862 (kilde: ). -Den anden en tegning af P.C. Klæstrup ca. 1840, der viser en fastelavsfejring med bl.a. amagerbønder. Man ser den første Nationalbank i en sidebygning, der blev revet ned, efter grossererne overtog bygningen i 1857."]] - -##Nye mænd på markedet -I den periode lå Nationalbanken i en sidebygning til Børsen, som nu er væk. -Banken var grundlagt i 1818 -og var opbygget med vægt på forsigtighed -for at undgå et statsbankerot som i 1814, -og banken kunne ikke løfte erhvervslivets behov -for kreditter og pengeoverførsler. -Det var private vekselerer og bankierer, -der håndterede pengeoverførsler i København -ud fra de renter, Nationalbanken bestemte. -De virksomheder lå omkring Højbro Plads. - -På Matrikel 1 fandt man den markante jødiske vekseller G.H.A. Gedalia (1816-92), -der også kunne se en ny tids muligheder. -Han havde arbejdet sig op fra ulært saddelmagersvend -ved at yde lån, gøre tjenester og ved at have et hoved for regnskaber. -Han fik afslag på en ansøgning om at lave en Handelsbank, -fordi var hans planer var for brede og omfattende, -og måske var hans manerer for specielle, eller hans accent for tyk. -Han var portugisisk konsul og købte sig til en titel af Baron i San Marino, -og var et kendt ansigt på Børsen. -Men han mistede sin formue i løbet af 1870’erne -på jernbaneinvesteringer og retssager -og mødte i det hele taget modstand som jøde med store armbevægelser. - -Andre velhavende jøder forholdt sig mere diskret, -som Gedalias genbo Moritz Melchior på den anden side af Højbro Plads, -der var en af Tietgens støtter. -Eller Gedalias ansatte, Isak Glückstadt, -der oprettede den Danske Landmandsbank i 1871 med støtte fra sin gamle chef. -Glückstadt udviklede langsomt og sikkert sin bank til at blive førende -i skyggen af Tietgens imperium. - -[[!img gedalia_skydeskive.jpg class="solo" caption="Gedalia, senere Baron Gedalia, blev medlem af det fine Skydebrødreselskab. -Hans målskive til lejligheden viser den fine adresse på Højbro Plads med Slotskirken i baggrunden. -På billedet ledsager vekselleren arbejdsmændene, der slæber guldet i tønder på en båre. Kilde: [Wikimedia](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gottlieb_Gedalia_-_skydeskive.jpg)."]] - -##Chefen på Børsen -Tietgen placerede sig centralt i Børsen. -Selvom han var en ”ny mand” og udpeget til at forvalte andres penge, -opbyggede han sig til at blive en magtfaktor i forretningsverdenen. -De historiske rammer blev fyldt fornemt ud, -så der kom en særlig mystik om Børsen som Københavns finansielle hjerte. -Bygningen blev også beklædt med røde mursten for at se mere autentisk ud. -Og den klassiske Merkur med vinger på fødderne, -gud for alkymi, handel or rygter, blev det antikke symbol for den moderne bank. - -Sammen med sin succes som forretningsmand blev Tietgen en næsten mytisk figur -i sin levetid, og fik stort råderum til at tage initiativer -og starte virksomheder. -Tietgens engagement førte især til en række succéser: -De omfattede at oprette et samlet sporvejsselskab, -at grundlægge telefonselskabet KTAS, -finansiere Danske Sukkerfabrikker -og få banken involveret som hovedaktionær i skibsværftet B&W og rederiet DFDS. -Da kritikken rejste sig under 1870’ernes kriseår, -var han magtfuld nok til at stoppe sine kritikere i bestyrelsen -og undgå at få gransket sine skjulte manøvrer og manipulationer af markedet. - -[[Her er en liste med Tietgens selskaber. Læs den og pust ud.|/vejviseren/tietgenselskaber/]] - -##Finansens facader - -Den moderne industri udviklede sig i en overfyldt by. -Brokvartererne voksede uden ret megen styring med arbejderboliger og industri. -Udviklingen var den samme i havnen. -Baumgartens og Burmeisters skibsværft startede på Christianshavn -og bredte sig i et område, hvor der havde været lagerplads og salttørring, -og omsluttede til sidst Christianskirken. -Rederiet blev reorganiseret som B&W med støtte fra Tietgen -og voksede uden for voldene, hvor Refshaleøen blev anlagt i 1870’erne -som en industriel knopskydning ud i vandet nord for Holmen. - -[[Se vores tur på B&W-øen eller Refshaleøen.|/refshaleoen]] - -Industrien omformede også byen på de pæne adresser. -Holmens Kanal var oprindeligt en vandvej ind til Gammelholm, flådens skibsværft. -I 1865 blev kanalen fyldt op og anlagt som gade. -Flådens område fra Holmens Kanal til Nyhavns kanaler blev til et boligkvarter -med herskabslejligheder og baghuse. -Skibene forsvandt, men forbindelsen til det maritime er markeret -med statuen af Niels Juel fra 1881, -som den sejrrige admiral midt i biltrafikken. -Her lå Nationalbanken over for Landmandsbankens Hovedsæde. - -[[!img oek_hovedkvarter.jpg class="solo" caption="ØK's hovedbygning som det ser ud i 2023, hvor den er del af Danske Bank, med Niels Juel i forgrunden. -Huset blev saboteret under Besættelsen og genopbygget i samme stil. Også Nationalbanken til højre er Arne Jacobsens nyere bygning fra 1971."]] - -ØK byggede sit store domicil i 1908 med flag på toppen, -selvom kanalen var blevet fyldt op, før ØK-stifteren H.N. Andersen (1853-1937) -overhovedet stod til søs. -Kaptajn Andersen skabte sin karriere og grundlagde sit firma i Siam -(i dag Thailand). -Men han orienterede sig også efter forholdene i København -og valgte dette sted til hovedkvarter, -da han var blevet Danmarks førende erhvervsmand. - -Både Nyhavn og Holmens Kanal førte op til Kongens Nytorv, -der var byens travle midtpunkt. Her lå Magasin du Nord åbnet 1871, -et varehus efter fransk forbillede, -helt anderledes end boderne på Børsen havde været, -og det nye store Kongelige Teater indviet 1874 -til erstatning for det lille og gamle, -der siden 1748 havde ligget for enden af Holmens Kanal. - -Centralt på Kongens Nytorv ligger hovedsædet -for Store Nordiske Telegrafselskab, bygget i 1893. -Tietgens store bedrift havde ligget 22 år før, -hvor han fik gennemført en telegraflinje -fra London over København og hele Sibirien til Japan og Hong Kong. -Det var gennemført med stålvilje, aktiemanipulationer -og udnyttelse af forbindelser i det danske og russiske kongehus. -Danske Prinsesse Dagmar var blevet russisk kronprinsesse i 1866, -og Kong Christian IX kunne anbefale Tietgen -overfor sin nye svoger, Tsar Alexander II. -Tietgen benyttede sig af officielle og uofficelle kanaler -til at få sit projekt igennem -og kunne tilbyde russerne moderne kommunikation. -I Kina brugte selskabet også tvivlsomme midler -til at omgå forbud og få sine telegraflinjer frem. -Det var alt i alt en stor triumf -at få sine linjer frem til Fjernøsten før sinde engelske konkurrenter. -Øverst på bygningen holder en kvindefigur oplysningens lampe højt. - -[[!img placer_gn23.jpg class="solo" caption="Store Nordiske Telegrafselskabs hovedbygning på Kgs. Nytorv fra 1893 set fra Nyhavnsbroen, -og til højre et samtidigt kort over selskabets telegraflinjer."]] - -[[Tietgens København var også Herman Bangs København. Læs en artikel fra 2015 om København i 1880'erne og forfatteresn forhold til finanserne. Tietgen optræder i forklædning i romanen Stuk.|vejviseren/bang_og_pengene/]] - -##Jordiske konger og himmelens herre -Statuen af C.F. Tietgen står og kigger ud mod Ophelia Kaj. -Statuen er fra 1905 og stod først foran Børsen, hvor Tietgen havde hersket. -Måske var man træt af at blive mindet om ”Stormogulen”, -så ganske få år efter blev han flyttet til Sankt Annæ Plads, -med ambassader og rederier som nære naboer. -Han har et alvorligt ansigtsudtryk, -men figuren står derude, som om udviklingen passerer forbi den. -Man kan tænke, at han er portrætteret efter slagtilfældet i 1894, -hvor Tietgen både konkret og overført mistede -noget af sit faste greb om tingene. - -[[!img placertietgen23.jpg class="solo" caption="Den markante iværksætter og hans eftermæle. I baggrunden rejser sig det nye byggeri på Papirøen (2023)."]] - -Men inden da havde han sat sit mest markante præg på byen, -da han konverterede en ruin til et monument for Skaberværket. -Marmorkirken havde stået halvbygget siden J.F. Struensee stoppede -byggeriet i 1771. -Siden da havde en del af enevældens byplan ligget uforløst -som et overgroet stenbrud helt tæt på Amalienborg. -Tietgen brugte meget af sin personlige formue, -og arkitekt Ferdinand Meldahl arbejdede på at rejse den mægtige kuppel -til vennepris. -Byggeriet blev også delvist finansieret -med udstykning og bygggeri af ejendomme -omkring kirken med fornemme ejendomme til borgerskabet -i det kongelige kvarter. -Den bistre finansmand var også en overbevist kristen og grundtvigianer, -så Marmorkirken blev opført til ære for både de levende og det evige. - -Frederiksstaden rummer andre interessante kirker fra 1900-tallet. -Den katolske Skt. Ansgar Domkirke. -Den engelske kirke ved kastellet var en sølvbryllupsgave -til prinsen af Wales og kronprinsesse Alexandra. -Den russiske stat byggede Aleksander Nevsky kirke i Bredgade, -så kronprinseparret kunne gå til ortodoks messe. -Tsar Aleksander III kom til indvielsen kort efter sin kroning -og blev svært skuffet over, -at Tietgen ikke havde skaffet en større grund, -så kirken kunne være fritstående. - -[[!img bredgadekupler.jpg class="solo" caption="Der er forbindelse mellem kuplerne på den russiske kirke og den kæmpe kuppel på Marmorkirken. De fysiske telefonledninger i billedet er lige så historiske som beretningen om de diplomatiske og forretningsmæssige kontakter mellem Danmark og det Russiske Kejserrige."]] - -Marmorkirken fuldendte Eigtveds byplan fra 1748, -og glade givere fra erhverslivet har yderligere broderet på herlighgeden. -Midt på pladsen står rytterstatuen af Frederik V, placeret i 1771 -og finansieret at tidens Asiatiske Kompagni, -med indskrifter på latin om hans dyder og bedrifter - og ikke et ondt ord. -I 1984 og 2005 blev aksen udvidet med Amaliehaven, -den gamle Larsens Plads og i 2005 Operaen. -Skibsreder Maersk McKinney Møller var bygherren -med hovedkvarteret på Esplanaden, -og en stærk vilje til at indrette omgivelserne. - -##Elefanten i Frihavnen -Omkring år 1900 hed Danmarks store skibsreder H.N. Andersen. -Han grundlagde sit handelshus i Siam i 1884 -og fik forbindelse til kongehuset der. -Kong Chulalongkorn kunne bruge Andersens talenter, -og selv et lille land i Europa var en vigtig forbindelse i en periode, -hvor større europæiske magter etablerede kolonier hvor de kunne. -H.N. Andersen handlede ikke kun i teaktræ, -men også i politisk indflydelse, -og royale siamesiske forbindelse førte til indflydelse i Kongehuset. -Andersen var en af de få, der kunne bevæge gamle Christian IX -til modvilligt at acceptere parlamentarismen i 1901 (Systemskiftet). -Den den anden var [[Prinsesse Marie|https://prinsessemarie/]], -hvis søn Aksel endte i ØK’s bestyrelse. -Det gav kompagniet en særlig status, -der også kunne bruges til at få kritikere til at tie på forhånd. -H.N. Andersen havde også sans for *public relations*. -Han var gavmild med billetter til Fjernøsten på kompagniets skibe -til journalister og forfattere. - -[[!img frihavnskort1899.jpg class="high" caption="Kort fra 1899 med Frihavnen i forlængelse af Kastellet. -I den østlige side ses Refshaleøen i sin oprindelige udstrækning, Lynetten og Trekroner."]] - -Da ØK først etablerede sig i Danmark i 1897, -var det i Asia House i Københavns Frihavn. -Frihavnen var opstået 1891-94 som et svar på konkurrencen fra Tyskland -med Hamburgs nye store Hafenstadt og Kielerkanalen, -der truede Københavns position. -Den blev et prestigeprojekt, udført af toparkitekter i flotte materialer. -Den moderne havn rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane, -og var afspærret med dobbelte gitre på grund af den toldfrie status. - -De store oceangående liners kunne lægge til på Langelinie Kaj -i stedet for at skulle sejle ind i inderhavnen. -Der var ruter til England, Frankrig, New York og længere væk. -I dag er her krydstogtskaj om sommeren. -Udviklingen fortsatte i Nordre Frihavn, -som i dag rummer Århusgadekvarteret i Nordhavn. - -[[Vores tur i Frihavnen|/frihavnen]] - -Frihavnsselskabet blev oprettet af Landmandsbanken med velvilje fra regeringen. -Projektet gav rivninger politisk og erhvervsmæssigt. -C.F. Tietgen kunne ikke holde projektet nede overfor Landmandsbanken, -ØK og det officielle Danmark, og endte med at tilslutte sig efter nogle år, -før det blev indlysende for offentligheden, -at han ikke længere var den dominerende kraft i Danmarks erhvervsliv. - -##Regnskab og revision - -En historie med store virksomhedsledere er også historien om kriser, -konkurser, afvikling og eftermæle. -Rigdom er flydende som havnens vand, -og pengestrømmene fjerner mange spor. -Men bygninger og statuer bliver som regel stående. - -På midtermolen i Frihavnen står en markant glasbygning fra 1992. -Det var et prestigebyggeri, som skulle have været det nye hovedkvarter for ØK, -men selskabets dispositioner i netop de år førte til kæmpens fald -og en opsplitning af det en gang så fornemme verdensfirma. -ØK’s fald skete samtidig med at Frihavnen blev åbnet -som bolig- og erhvervsområde med fri adgang, -og Almindelig Brand flyttede ind i bygningen, -hvor ØK skulle have styret. - -##Pengestrømme i Holmens Kanal - -ØK havde ellers overlevet talrige kriser. -Samtidig med at H.N. Andersen udøvede sin indflydelse -omkring Systemskiftet i Danmark, -var hans virksomheder i Thailand ramt af manglende regnfald, -så floderne ikke svulmede nok op til at flere års teakstammer kunne flådes. -Det førte til pyntede regnskaber, -og der var nogle bitre opgør med gamle samarbejdspartnere i årene efter. -Men ØK holdt sig på ret køl. -I 1922-23 måtte Andersen trække i trådene for at undgå, -at ØK blev trukket ned under Landmandsbankens krise. - -Ved den lejlighed blev guld transporteret i sække af bankmedarbejdere, -direkte fra Nationalbanken over til Landmandsbanken, -men det kunne ikke afværge det store krak. - -[[!img 1923guldbude.jpg class="high" caption="17.9. 1922 blev der båret guld over Holmens Kanal fra Nationalbanken til Landmandsbanken -for at stabilisere den og sørge for, at der var penge nok til de nervøse kunder, der stod i kø. -Regeringen så sig nødsaget til at støtte banken for at undgå national panik."]] - -Landmandsbankens direktør, Emil Glückstadt, -blev dømt for bedrag og døde i fængslet før dommen faldt, -og hans bo skulle betale. -Andre bestyrelsesmedlemmer fik bøder. -Hovedsædet ligger der endnu og tilhører nu Danske Bank, -der er videreførslen af Landmandsbanken. -Danske Bank er siden fusioneret med andre pengeinstitutter, -og har også overtaget ØK’s gamle hovedsæde. -Nationalbanken er udskiftet med Arne Jacobsens bygning fra 1971. -Men vi trykker ikke penge længere, -og guldet ligger ikke længere i kælderen. -Og i 2008-2013 var overførslen rent digital, -selvom krisen stadig gav dønninger i Folketinget, -som alle år har været nærmeste nabo til finansdistriktet. - -Børsen ejes i dag af Dansk Erhverv. -Selve børsforretningerne med aktier -er fysisk flyttet til NASDAQ på Nikolaj Plads, -Privatbanken flyttede ud af Børsen til nabobygningen, Tietgens Hus, i 1904 -og over Langebro til Ørkenfortet i 1980. -Det var B&W’s kontorbygning ved Langebro. -Banken måtte overtage det ret nye hovedsæde, -da B&W var under opløsning. -Privatbanken fusionerede og blev Unibank i 1990, -og er siden 2001 del af Nordea, -som har flyttet sit danske hovedsæde til Ørestaden, -langt fra det finansdistrikt, der opstod i 1800-tallet. - -Nordeafonden ligger dog i dag i Heerings Gård i Ovengaden neden Vandet, -hvor man kan besøge [Bank- og Sparekassemuseet](https://www.bankogsparekassemuseet.dk) -onsdage og i weekenden. -Her kan man se en rekonstruktion af Tietgens oprindelige kontor på Børsen. - -Der bliver dog lavet penge i København. -Men luften er renere, trafikken er støjsvag, -og man kan roligt svømme i havnen om sommeren. - -[[!img prepostbw.jpg class="solo" caption="1855: Før B&W med billede af Baumgarten og Burmeisters værft set fra Ovengaden oven Vandet. -2023: Efter B&W. Henning Larsens bygninger, der afløste B&Ws Motorfabrik, med Ørkenfortet i baggrunden nu konverteret til hotel, -og en elektrisk havnebus undervejs."]] - -## Kilder -Lange, Ole: Stormogulen, C.F. Tietgen (2006). -Lange, Ole: Den Hvide Elefant. H.N. Andersens Eventyr og ØK (1986). -Werner, Johannes: Gedalia og hans forfædre (1933). - -Københavns økonomiske udvikling i 1800-tallet. [Danmarkshistorien.lex.dk, kapitler af Kristian Hvidt](https://danmarkshistorien.lex.dk/Byens_erhvervsliv) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!tag tietgen industri ok]] -[[!meta date="2023-01-28"]] diff --git a/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md new file mode 100644 index 00000000..9f77f492 --- /dev/null +++ b/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/index.md @@ -0,0 +1,444 @@ +[[!meta title="Centralt Placeret - Handel, industri og hovedsæder i Kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +København rejste sig som handels- og industrihavn +i slutningen af 1800-tallet. +Mægtige erhvervsfolk satte sit præg på byen med mange prestigebyggerier. +Læs dig til en byvandring fra Børsen til Frihavnen +via Manchester, Skt. Petersborg og Bangkok. + +[[!img storenord.jpg class="blog" link="/slut1800tal_prestigebyggeri"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri]] + +""" +else=""" + +#Centralt Placeret +**Handel, industri og hovedsæder i kapitalisternes København - fra Børsen til Frihavnen** +*Af Paul Hartvigson, januar 2023.* + +Der er blevet lavet penge i København. +Vi kan ikke lugte kulrøg ved Nyhavn eller sukkerstank på Slotsholmen, +og der glimter ikke olie på havnens vand. +Der hyler ikke hidsige skibsfløjter eller lyder metalliske brag +og hamren fra værfter og fabrikker. + +Nutidens København er formet af en eksplosiv vækst i det sene 1800-tal, +hvor industrimænd og finansfyrster satte deres bevidste præg på byen. +Prestige, placering og gode forbindelser var vigtigt. +Det ser man i centrale dele af København. +Lad os prøve at huske, hvad der ligger bag succesens facade +af fremsyn og hensyn, magtkampe og manipulationer, skidt og skandaler. +Nogle af nøglepersonerne er C.F. Tietgen, H.N. Andersen +og Isak og Emil Glückstadt, +som man kommer tæt på i TV-serien Matadorerne i fire afsnit, +der havde premiere i januar 2023. + +[[!img kroyerudsnit.jpg class="solo" caption="Udsnit af PS Krøyers maleri fra 1895 af Børsens Mænd. Tietgen (1829-1901) står centralt og er den eneste der møder beskuerens blik. Hans rival gennem årtier - Isak Glückstad (1839-1910) - står lige til venstre for ham med bowlerhat."]] + +## Nye tider i Gamle København +København var metropol i et koloni-imperium i 1700-tallet +med flådemagt, handelskompagnier og havnen fuld af sejlskibe. +Denne storhed og position forsvandt med Englandskrigene, +hvor både flådemagten og Norge gik tabt. +Når 1800-tallets første del kendes som Guldalderen, +skal det ikke tages bogstaveligt. + +Danmarks trængte tilstand fortolkedes af digteren Poul Martin Møller, +der tog job som skibspræst i 1820 i et anfald af ulykkelig kærlighed, +nåede til Fjernøsten på et to-årstogt og skrev undervejs digtet +[Længsel efter Danmark](https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/rosen-blusser-alt-i-danas-have), med en bevidsthed om hvor langt den stolte søfartsnation var sejlet agterud. + +[[!template id=note text="""Udi øst og vest, og hvor jeg vanker, +drømmer jeg om jer ved Danmarks sund. +Selv iblandt Constantias fulde ranker +Mindes jeg med længselfulde tanker +Løvet i Charlottes bøgelund. + +Klerken råber i Manillas rønner: +*Danmark er et lidet, fattigt land.* +Det forsikrer Javas rige sønner, +Selv Batavias skrantne kræmmer stønner: +*Danmark er et lidet, fattigt land*. + +Længsel efter Danmark, Poul Martin Møller, 1822. + +(Noter: Constantia = muligvis havnen i det nværende Rumænien eller Istanbul (Konstantinopel). Manilla på Phillipinerne. Batavia - idag Djakarta - på Java, hovedstad i Indonesien) +"""]] + +Men verden lå åben for dem, der kunne se over byens volde og Danas Haves hæk. +Sidst i 1800-tallet skulle danske virksomheder få succes +både i Kina og Thailand, +og spille med på den store scene i imperialismens tidsalder, +da Europa spredte sin magt i hele verden. + +##Hurtig handling +Global kommunikation var først ved at blive udbredt i de år. +Men i revolutionsåret 1848 var der ikke telegraf i København. +Nyhederne gik mellem København og Kiel med dampskib, +hvad der gav en dags forsinkelse. +Det var i de rammer, det kom til demonstrationer og regeringsændring +i København og oprør i Slesvig, og den følgende treårskrig. +Imens var der noget udvikling at indhente i København. + +Den unge Købmand i Odense, C.F. Tietgen, kunne godt læse nyhederne. +Han stak af til England, før han kunne blive indkaldt til dén krig. +I London og Manchester oplevede han hjertet af tidens industri, +handel, finans og kommunikation med telegrafen. +Tietgen ankom til København og brugte sin særlige viden +til at indtage en dominerende position. + +Byen var under voldsom ændring. +Tivoli var åbnet uden for voldene i 1843, +første jernbanelinje blev anlagt 1847 +(og i den forbindelse blev Carlsberg etableret på Valby bakke). +Martsdagene i 1848 medførte en mere demokratisk grundlov i 1849 +med åben politisk debat. +Københavns porte blev fjernet i 1853, +og under koleraepedemien i 1853 blev der stort set åbnet +for byggeri uden for voldene. +Lavsvæsenet havde reguleret handel, håndværk og industri +og begrænset nytænkning. +Det blev afskaffet til fordel for næringsfrihed, +uanede muligheder og stor tilvandring fra landet. +I dag kaldes den slags for disruption. + +C.F. Tietgen blev headhuntet som direktør for en moderne bank, +Privatbanken, der fik til huse i Børsen. +Christian IV's gamle bygning fra 1624 var ramponeret +og tjente som udsalgssted for importvarer, auktionshus mm. +Grosserer-Societetet havde lejet det gamle pakhus af kongehuset. +Kongen var Frederik VII. Som festglad kronprins havde han været den +fornemmeste gæst i den adelige klub i Odense, som Tietgen senior havde drevet. +Tietgen junior har kunnet observere de fine under uformelle forhold, +oplevet hvordan indflydelse blev udøvet, +og vidste hvornår han skulle tie, og hvornår han skulle slå til. + +[[!img placerboers23.jpg class="solo" caption="To versioner af Børsen fra 1900-tallet. Til venstre den version, vi kender, fotograferet af C.R. Neuhaus ca. 1862 (kilde: ). +Den anden en tegning af P.C. Klæstrup ca. 1840, der viser en fastelavsfejring med bl.a. amagerbønder. Man ser den første Nationalbank i en sidebygning, der blev revet ned, efter grossererne overtog bygningen i 1857."]] + +##Nye mænd på markedet +I den periode lå Nationalbanken i en sidebygning til Børsen, som nu er væk. +Banken var grundlagt i 1818 +og var opbygget med vægt på forsigtighed +for at undgå et statsbankerot som i 1814, +og banken kunne ikke løfte erhvervslivets behov +for kreditter og pengeoverførsler. +Det var private vekselerer og bankierer, +der håndterede pengeoverførsler i København +ud fra de renter, Nationalbanken bestemte. +De virksomheder lå omkring Højbro Plads. + +På Matrikel 1 fandt man den markante jødiske vekseller G.H.A. Gedalia (1816-92), +der også kunne se en ny tids muligheder. +Han havde arbejdet sig op fra ulært saddelmagersvend +ved at yde lån, gøre tjenester og ved at have et hoved for regnskaber. +Han fik afslag på en ansøgning om at lave en Handelsbank, +fordi var hans planer var for brede og omfattende, +og måske var hans manerer for specielle, eller hans accent for tyk. +Han var portugisisk konsul og købte sig til en titel af Baron i San Marino, +og var et kendt ansigt på Børsen. +Men han mistede sin formue i løbet af 1870’erne +på jernbaneinvesteringer og retssager +og mødte i det hele taget modstand som jøde med store armbevægelser. + +Andre velhavende jøder forholdt sig mere diskret, +som Gedalias genbo Moritz Melchior på den anden side af Højbro Plads, +der var en af Tietgens støtter. +Eller Gedalias ansatte, Isak Glückstadt, +der oprettede den Danske Landmandsbank i 1871 med støtte fra sin gamle chef. +Glückstadt udviklede langsomt og sikkert sin bank til at blive førende +i skyggen af Tietgens imperium. + +[[!img gedalia_skydeskive.jpg class="solo" caption="Gedalia, senere Baron Gedalia, blev medlem af det fine Skydebrødreselskab. +Hans målskive til lejligheden viser den fine adresse på Højbro Plads med Slotskirken i baggrunden. +På billedet ledsager vekselleren arbejdsmændene, der slæber guldet i tønder på en båre. Kilde: [Wikimedia](https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gottlieb_Gedalia_-_skydeskive.jpg)."]] + +##Chefen på Børsen +Tietgen placerede sig centralt i Børsen. +Selvom han var en ”ny mand” og udpeget til at forvalte andres penge, +opbyggede han sig til at blive en magtfaktor i forretningsverdenen. +De historiske rammer blev fyldt fornemt ud, +så der kom en særlig mystik om Børsen som Københavns finansielle hjerte. +Bygningen blev også beklædt med røde mursten for at se mere autentisk ud. +Og den klassiske Merkur med vinger på fødderne, +gud for alkymi, handel or rygter, blev det antikke symbol for den moderne bank. + +Sammen med sin succes som forretningsmand blev Tietgen en næsten mytisk figur +i sin levetid, og fik stort råderum til at tage initiativer +og starte virksomheder. +Tietgens engagement førte især til en række succéser: +De omfattede at oprette et samlet sporvejsselskab, +at grundlægge telefonselskabet KTAS, +finansiere Danske Sukkerfabrikker +og få banken involveret som hovedaktionær i skibsværftet B&W og rederiet DFDS. +Da kritikken rejste sig under 1870’ernes kriseår, +var han magtfuld nok til at stoppe sine kritikere i bestyrelsen +og undgå at få gransket sine skjulte manøvrer og manipulationer af markedet. + +[[Her er en liste med Tietgens selskaber. Læs den og pust ud.|/vejviseren/tietgenselskaber/]] + +##Finansens facader + +Den moderne industri udviklede sig i en overfyldt by. +Brokvartererne voksede uden ret megen styring med arbejderboliger og industri. +Udviklingen var den samme i havnen. +Baumgartens og Burmeisters skibsværft startede på Christianshavn +og bredte sig i et område, hvor der havde været lagerplads og salttørring, +og omsluttede til sidst Christianskirken. +Rederiet blev reorganiseret som B&W med støtte fra Tietgen +og voksede uden for voldene, hvor Refshaleøen blev anlagt i 1870’erne +som en industriel knopskydning ud i vandet nord for Holmen. + +[[Se vores tur på B&W-øen eller Refshaleøen.|/refshaleoen]] + +Industrien omformede også byen på de pæne adresser. +Holmens Kanal var oprindeligt en vandvej ind til Gammelholm, flådens skibsværft. +I 1865 blev kanalen fyldt op og anlagt som gade. +Flådens område fra Holmens Kanal til Nyhavns kanaler blev til et boligkvarter +med herskabslejligheder og baghuse. +Skibene forsvandt, men forbindelsen til det maritime er markeret +med statuen af Niels Juel fra 1881, +som den sejrrige admiral midt i biltrafikken. +Her lå Nationalbanken over for Landmandsbankens Hovedsæde. + +[[!img oek_hovedkvarter.jpg class="solo" caption="ØK's hovedbygning som det ser ud i 2023, hvor den er del af Danske Bank, med Niels Juel i forgrunden. +Huset blev saboteret under Besættelsen og genopbygget i samme stil. Også Nationalbanken til højre er Arne Jacobsens nyere bygning fra 1971."]] + +ØK byggede sit store domicil i 1908 med flag på toppen, +selvom kanalen var blevet fyldt op, før ØK-stifteren H.N. Andersen (1853-1937) +overhovedet stod til søs. +Kaptajn Andersen skabte sin karriere og grundlagde sit firma i Siam +(i dag Thailand). +Men han orienterede sig også efter forholdene i København +og valgte dette sted til hovedkvarter, +da han var blevet Danmarks førende erhvervsmand. + +Både Nyhavn og Holmens Kanal førte op til Kongens Nytorv, +der var byens travle midtpunkt. Her lå Magasin du Nord åbnet 1871, +et varehus efter fransk forbillede, +helt anderledes end boderne på Børsen havde været, +og det nye store Kongelige Teater indviet 1874 +til erstatning for det lille og gamle, +der siden 1748 havde ligget for enden af Holmens Kanal. + +Centralt på Kongens Nytorv ligger hovedsædet +for Store Nordiske Telegrafselskab, bygget i 1893. +Tietgens store bedrift havde ligget 22 år før, +hvor han fik gennemført en telegraflinje +fra London over København og hele Sibirien til Japan og Hong Kong. +Det var gennemført med stålvilje, aktiemanipulationer +og udnyttelse af forbindelser i det danske og russiske kongehus. +Danske Prinsesse Dagmar var blevet russisk kronprinsesse i 1866, +og Kong Christian IX kunne anbefale Tietgen +overfor sin nye svoger, Tsar Alexander II. +Tietgen benyttede sig af officielle og uofficelle kanaler +til at få sit projekt igennem +og kunne tilbyde russerne moderne kommunikation. +I Kina brugte selskabet også tvivlsomme midler +til at omgå forbud og få sine telegraflinjer frem. +Det var alt i alt en stor triumf +at få sine linjer frem til Fjernøsten før sinde engelske konkurrenter. +Øverst på bygningen holder en kvindefigur oplysningens lampe højt. + +[[!img placer_gn23.jpg class="solo" caption="Store Nordiske Telegrafselskabs hovedbygning på Kgs. Nytorv fra 1893 set fra Nyhavnsbroen, +og til højre et samtidigt kort over selskabets telegraflinjer."]] + +[[Tietgens København var også Herman Bangs København. Læs en artikel fra 2015 om København i 1880'erne og forfatteresn forhold til finanserne. Tietgen optræder i forklædning i romanen Stuk.|vejviseren/bang_og_pengene/]] + +##Jordiske konger og himmelens herre +Statuen af C.F. Tietgen står og kigger ud mod Ophelia Kaj. +Statuen er fra 1905 og stod først foran Børsen, hvor Tietgen havde hersket. +Måske var man træt af at blive mindet om ”Stormogulen”, +så ganske få år efter blev han flyttet til Sankt Annæ Plads, +med ambassader og rederier som nære naboer. +Han har et alvorligt ansigtsudtryk, +men figuren står derude, som om udviklingen passerer forbi den. +Man kan tænke, at han er portrætteret efter slagtilfældet i 1894, +hvor Tietgen både konkret og overført mistede +noget af sit faste greb om tingene. + +[[!img placertietgen23.jpg class="solo" caption="Den markante iværksætter og hans eftermæle. I baggrunden rejser sig det nye byggeri på Papirøen (2023)."]] + +Men inden da havde han sat sit mest markante præg på byen, +da han konverterede en ruin til et monument for Skaberværket. +Marmorkirken havde stået halvbygget siden J.F. Struensee stoppede +byggeriet i 1771. +Siden da havde en del af enevældens byplan ligget uforløst +som et overgroet stenbrud helt tæt på Amalienborg. +Tietgen brugte meget af sin personlige formue, +og arkitekt Ferdinand Meldahl arbejdede på at rejse den mægtige kuppel +til vennepris. +Byggeriet blev også delvist finansieret +med udstykning og bygggeri af ejendomme +omkring kirken med fornemme ejendomme til borgerskabet +i det kongelige kvarter. +Den bistre finansmand var også en overbevist kristen og grundtvigianer, +så Marmorkirken blev opført til ære for både de levende og det evige. + +Frederiksstaden rummer andre interessante kirker fra 1900-tallet. +Den katolske Skt. Ansgar Domkirke. +Den engelske kirke ved kastellet var en sølvbryllupsgave +til prinsen af Wales og kronprinsesse Alexandra. +Den russiske stat byggede Aleksander Nevsky kirke i Bredgade, +så kronprinseparret kunne gå til ortodoks messe. +Tsar Aleksander III kom til indvielsen kort efter sin kroning +og blev svært skuffet over, +at Tietgen ikke havde skaffet en større grund, +så kirken kunne være fritstående. + +[[!img bredgadekupler.jpg class="solo" caption="Der er forbindelse mellem kuplerne på den russiske kirke og den kæmpe kuppel på Marmorkirken. De fysiske telefonledninger i billedet er lige så historiske som beretningen om de diplomatiske og forretningsmæssige kontakter mellem Danmark og det Russiske Kejserrige."]] + +Marmorkirken fuldendte Eigtveds byplan fra 1748, +og glade givere fra erhverslivet har yderligere broderet på herlighgeden. +Midt på pladsen står rytterstatuen af Frederik V, placeret i 1771 +og finansieret at tidens Asiatiske Kompagni, +med indskrifter på latin om hans dyder og bedrifter - og ikke et ondt ord. +I 1984 og 2005 blev aksen udvidet med Amaliehaven, +den gamle Larsens Plads og i 2005 Operaen. +Skibsreder Maersk McKinney Møller var bygherren +med hovedkvarteret på Esplanaden, +og en stærk vilje til at indrette omgivelserne. + +##Elefanten i Frihavnen +Omkring år 1900 hed Danmarks store skibsreder H.N. Andersen. +Han grundlagde sit handelshus i Siam i 1884 +og fik forbindelse til kongehuset der. +Kong Chulalongkorn kunne bruge Andersens talenter, +og selv et lille land i Europa var en vigtig forbindelse i en periode, +hvor større europæiske magter etablerede kolonier hvor de kunne. +H.N. Andersen handlede ikke kun i teaktræ, +men også i politisk indflydelse, +og royale siamesiske forbindelse førte til indflydelse i Kongehuset. +Andersen var en af de få, der kunne bevæge gamle Christian IX +til modvilligt at acceptere parlamentarismen i 1901 (Systemskiftet). +Den den anden var [[Prinsesse Marie|https://prinsessemarie/]], +hvis søn Aksel endte i ØK’s bestyrelse. +Det gav kompagniet en særlig status, +der også kunne bruges til at få kritikere til at tie på forhånd. +H.N. Andersen havde også sans for *public relations*. +Han var gavmild med billetter til Fjernøsten på kompagniets skibe +til journalister og forfattere. + +[[!img frihavnskort1899.jpg class="high" caption="Kort fra 1899 med Frihavnen i forlængelse af Kastellet. +I den østlige side ses Refshaleøen i sin oprindelige udstrækning, Lynetten og Trekroner."]] + +Da ØK først etablerede sig i Danmark i 1897, +var det i Asia House i Københavns Frihavn. +Frihavnen var opstået 1891-94 som et svar på konkurrencen fra Tyskland +med Hamburgs nye store Hafenstadt og Kielerkanalen, +der truede Københavns position. +Den blev et prestigeprojekt, udført af toparkitekter i flotte materialer. +Den moderne havn rådede over eget brandvæsen, elektricitetsværk og jernbane, +og var afspærret med dobbelte gitre på grund af den toldfrie status. + +De store oceangående liners kunne lægge til på Langelinie Kaj +i stedet for at skulle sejle ind i inderhavnen. +Der var ruter til England, Frankrig, New York og længere væk. +I dag er her krydstogtskaj om sommeren. +Udviklingen fortsatte i Nordre Frihavn, +som i dag rummer Århusgadekvarteret i Nordhavn. + +[[Vores tur i Frihavnen|/frihavnen]] + +Frihavnsselskabet blev oprettet af Landmandsbanken med velvilje fra regeringen. +Projektet gav rivninger politisk og erhvervsmæssigt. +C.F. Tietgen kunne ikke holde projektet nede overfor Landmandsbanken, +ØK og det officielle Danmark, og endte med at tilslutte sig efter nogle år, +før det blev indlysende for offentligheden, +at han ikke længere var den dominerende kraft i Danmarks erhvervsliv. + +##Regnskab og revision + +En historie med store virksomhedsledere er også historien om kriser, +konkurser, afvikling og eftermæle. +Rigdom er flydende som havnens vand, +og pengestrømmene fjerner mange spor. +Men bygninger og statuer bliver som regel stående. + +På midtermolen i Frihavnen står en markant glasbygning fra 1992. +Det var et prestigebyggeri, som skulle have været det nye hovedkvarter for ØK, +men selskabets dispositioner i netop de år førte til kæmpens fald +og en opsplitning af det en gang så fornemme verdensfirma. +ØK’s fald skete samtidig med at Frihavnen blev åbnet +som bolig- og erhvervsområde med fri adgang, +og Almindelig Brand flyttede ind i bygningen, +hvor ØK skulle have styret. + +##Pengestrømme i Holmens Kanal + +ØK havde ellers overlevet talrige kriser. +Samtidig med at H.N. Andersen udøvede sin indflydelse +omkring Systemskiftet i Danmark, +var hans virksomheder i Thailand ramt af manglende regnfald, +så floderne ikke svulmede nok op til at flere års teakstammer kunne flådes. +Det førte til pyntede regnskaber, +og der var nogle bitre opgør med gamle samarbejdspartnere i årene efter. +Men ØK holdt sig på ret køl. +I 1922-23 måtte Andersen trække i trådene for at undgå, +at ØK blev trukket ned under Landmandsbankens krise. + +Ved den lejlighed blev guld transporteret i sække af bankmedarbejdere, +direkte fra Nationalbanken over til Landmandsbanken, +men det kunne ikke afværge det store krak. + +[[!img 1923guldbude.jpg class="high" caption="17.9. 1922 blev der båret guld over Holmens Kanal fra Nationalbanken til Landmandsbanken +for at stabilisere den og sørge for, at der var penge nok til de nervøse kunder, der stod i kø. +Regeringen så sig nødsaget til at støtte banken for at undgå national panik."]] + +Landmandsbankens direktør, Emil Glückstadt, +blev dømt for bedrag og døde i fængslet før dommen faldt, +og hans bo skulle betale. +Andre bestyrelsesmedlemmer fik bøder. +Hovedsædet ligger der endnu og tilhører nu Danske Bank, +der er videreførslen af Landmandsbanken. +Danske Bank er siden fusioneret med andre pengeinstitutter, +og har også overtaget ØK’s gamle hovedsæde. +Nationalbanken er udskiftet med Arne Jacobsens bygning fra 1971. +Men vi trykker ikke penge længere, +og guldet ligger ikke længere i kælderen. +Og i 2008-2013 var overførslen rent digital, +selvom krisen stadig gav dønninger i Folketinget, +som alle år har været nærmeste nabo til finansdistriktet. + +Børsen ejes i dag af Dansk Erhverv. +Selve børsforretningerne med aktier +er fysisk flyttet til NASDAQ på Nikolaj Plads, +Privatbanken flyttede ud af Børsen til nabobygningen, Tietgens Hus, i 1904 +og over Langebro til Ørkenfortet i 1980. +Det var B&W’s kontorbygning ved Langebro. +Banken måtte overtage det ret nye hovedsæde, +da B&W var under opløsning. +Privatbanken fusionerede og blev Unibank i 1990, +og er siden 2001 del af Nordea, +som har flyttet sit danske hovedsæde til Ørestaden, +langt fra det finansdistrikt, der opstod i 1800-tallet. + +Nordeafonden ligger dog i dag i Heerings Gård i Ovengaden neden Vandet, +hvor man kan besøge [Bank- og Sparekassemuseet](https://www.bankogsparekassemuseet.dk) +onsdage og i weekenden. +Her kan man se en rekonstruktion af Tietgens oprindelige kontor på Børsen. + +Der bliver dog lavet penge i København. +Men luften er renere, trafikken er støjsvag, +og man kan roligt svømme i havnen om sommeren. + +[[!img prepostbw.jpg class="solo" caption="1855: Før B&W med billede af Baumgarten og Burmeisters værft set fra Ovengaden oven Vandet. +2023: Efter B&W. Henning Larsens bygninger, der afløste B&Ws Motorfabrik, med Ørkenfortet i baggrunden nu konverteret til hotel, +og en elektrisk havnebus undervejs."]] + +## Kilder +Lange, Ole: Stormogulen, C.F. Tietgen (2006). +Lange, Ole: Den Hvide Elefant. H.N. Andersens Eventyr og ØK (1986). +Werner, Johannes: Gedalia og hans forfædre (1933). + +Københavns økonomiske udvikling i 1800-tallet. [Danmarkshistorien.lex.dk, kapitler af Kristian Hvidt](https://danmarkshistorien.lex.dk/Byens_erhvervsliv) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!tag tietgen industri ok]] +[[!meta date="2023-01-28"]] diff --git a/vejviseren/stadsvandring_dk.mdwn b/vejviseren/stadsvandring_dk.mdwn deleted file mode 100644 index 0dfc6798..00000000 --- a/vejviseren/stadsvandring_dk.mdwn +++ /dev/null @@ -1,50 +0,0 @@ -[[!meta title="Stadsvandring.dk - Svenska Stadsvandringar i Köpenhamn"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img svdk_logo_strede.png class="blog" link="stadsvandring_dk"]] - -Præsentation af det svensksprogede "sajt" stadsvandring.dk. Vi har oversat nogle af vore ture til svensk sprog og kultur. - -[[Læs mere...|/vejviseren/stadsvandring_dk/]] - -""" -else=""" - -# [Stadsvandring.dk](http://www.stadsvandring.dk/) - "Svenska Stadsvandringar i Köpenhamn" - -*af Paul Hartvigson, 19.4. 2017.* - -[[!img svdk_logo_strede.png class="solo"]] - -Vi lancerer i dag vores svenske hjemmeside [stadsvandring.dk](http://stadsvandring.dk/). -Mange svenskere har et personligt forhold til København, eller lyst til -at lære byen bedre at kende. De fortjener ture der går tæt på København -og på danskerne, i følge med en svenskkyndig guide. - -"Sajtet" bygger solidt på byvandring.nu, men vi prøver at fange den -stemning der gør København speciel i svenske øjne. Det er indlysende -ting for os, som at København har en århundreder gammel levende bykerne, -hvor der ikke er langt fra hektisk aktivitet til herlig afslapning. -En spanier der havde arbejdet i København et antal år beskrev Danmark -som *el Sur del Norte*, Nordens Syd, eller Skandinaviens middelhavsland, -som nogle svenskere siger. Det er ikke udelukkende ment som en ros, -i øvrigt. Ikke mindst København emmer af nordisk cool og kontinental -stemning. Vi kan tage det for givet og endda gøre lidt grin med det -herhjemme. Men det er noget af det svenskerne søger her. - -Læs reportagen fra april 2016 om [Stadsvandringer i Stockholm](/vejviseren/stockholmstadsvandring/). - -Der er otte ture oversat fra start, men flere kommer til. Oversættelse -er nødvendig for de svenskere, der ikke bare kommer lige ovre fra Skåne. -Og oversættelsen starter med at *by* på svensk er en landsby, og at -byvandring derfor hedder *stadsvandring*. Heldigvis er der et par -svensksprogede guider i byvandring.nu gruppen. - -Har du svensk familie, venner eller andre forbindelser hinsidan? -Så send dem gerne en anbefaling af [stadsvandring.dk](http://stadsvandring.dk/). - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!meta date=2017-04-20]] diff --git a/vejviseren/stadsvandring_dk/index.md b/vejviseren/stadsvandring_dk/index.md new file mode 100644 index 00000000..0dfc6798 --- /dev/null +++ b/vejviseren/stadsvandring_dk/index.md @@ -0,0 +1,50 @@ +[[!meta title="Stadsvandring.dk - Svenska Stadsvandringar i Köpenhamn"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img svdk_logo_strede.png class="blog" link="stadsvandring_dk"]] + +Præsentation af det svensksprogede "sajt" stadsvandring.dk. Vi har oversat nogle af vore ture til svensk sprog og kultur. + +[[Læs mere...|/vejviseren/stadsvandring_dk/]] + +""" +else=""" + +# [Stadsvandring.dk](http://www.stadsvandring.dk/) - "Svenska Stadsvandringar i Köpenhamn" + +*af Paul Hartvigson, 19.4. 2017.* + +[[!img svdk_logo_strede.png class="solo"]] + +Vi lancerer i dag vores svenske hjemmeside [stadsvandring.dk](http://stadsvandring.dk/). +Mange svenskere har et personligt forhold til København, eller lyst til +at lære byen bedre at kende. De fortjener ture der går tæt på København +og på danskerne, i følge med en svenskkyndig guide. + +"Sajtet" bygger solidt på byvandring.nu, men vi prøver at fange den +stemning der gør København speciel i svenske øjne. Det er indlysende +ting for os, som at København har en århundreder gammel levende bykerne, +hvor der ikke er langt fra hektisk aktivitet til herlig afslapning. +En spanier der havde arbejdet i København et antal år beskrev Danmark +som *el Sur del Norte*, Nordens Syd, eller Skandinaviens middelhavsland, +som nogle svenskere siger. Det er ikke udelukkende ment som en ros, +i øvrigt. Ikke mindst København emmer af nordisk cool og kontinental +stemning. Vi kan tage det for givet og endda gøre lidt grin med det +herhjemme. Men det er noget af det svenskerne søger her. + +Læs reportagen fra april 2016 om [Stadsvandringer i Stockholm](/vejviseren/stockholmstadsvandring/). + +Der er otte ture oversat fra start, men flere kommer til. Oversættelse +er nødvendig for de svenskere, der ikke bare kommer lige ovre fra Skåne. +Og oversættelsen starter med at *by* på svensk er en landsby, og at +byvandring derfor hedder *stadsvandring*. Heldigvis er der et par +svensksprogede guider i byvandring.nu gruppen. + +Har du svensk familie, venner eller andre forbindelser hinsidan? +Så send dem gerne en anbefaling af [stadsvandring.dk](http://stadsvandring.dk/). + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!meta date=2017-04-20]] diff --git a/vejviseren/status2017.mdwn b/vejviseren/status2017.mdwn deleted file mode 100644 index c136c45d..00000000 --- a/vejviseren/status2017.mdwn +++ /dev/null @@ -1,113 +0,0 @@ -[[!meta title="Status for 2017 med Byvandring.nu"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Lidt af hvad vi havde for i 2017. Tabte og vundne kampe om Københavns sjæl, og mindeord for Erik Willumsgaard. - -[[!img erikwogmylius.jpg class="blog" link="/vejviseren/status2017"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/status2017/]] - -""" -else=""" - -# Status for 2017 - -2017 har været et travlt år for https://byvandring.nu/, hvor vi blandt andet -har lanceret ture på Amager og i Valby, og en tur til markering af salget -af de Dansk Vestindiske Øer i 1917. Der kommet flere særlige ture rettet -mod skoler og konfirmationsforberedelse. Samt svenskere, der dog lader -vente på sig. Til gengæld har vi gået et stort antal ture for skoler og -gymnasier, firmaer, foreninger og familier. - -[[!img bredgadeannette.jpg class="solo" size="400x" caption="Annette Birch guider i Frederiksstaden på turen Arven fra Vestindien."]] - -Vi er kommet tæt på den politiske debat gennem Vandrende Vælgermøder op -til Kommunalvalget den 21.11. Det gav fornemmelse for, hvad der er på -spil i Københavns politik. Også på et par andre områder har vi været tæt -på kampen om, hvordan byen skal være. - - -## Slagtergårdene i skudlinien - -Siden 2016 har vi et par gange nævnt Slagtergårdene på Vesterbro -og kampen for at bevare det historiske miljø omkring starten af Enghavevej. -Over 10.000 borgere har skrevet under for områdets bevarelse. -På trods af dét besluttede den afgående Borgerrepræsentation at vedtage en -lokalplan, der tillader nedrivning af disse bygninger. - -[[Her er vores artikel om Slagtergårdene fra Vejviseren tilbage fra Februar 2016|/vejviseren/slagtergaarde/]] - -Der kan nu bygges tæt i dette område. Hvis det sker, forsvinder der et -gammelt lavt bebygget og spændende område midt på Vesterbro. -Som vi har skrevet om før, fortjener bydelen noget andet og noget anderledes. -Javist, mennesker vil gerne bo i byen, men det er netop fordi byen har historie. - -[Læs i Magasinet KBH om Rådhusflertallets beslutning.](http://www.kbh.dk/bolig/nu-bliver-slagtergaardene-paa-enghavevej-revet-ned-jeg-er-utrolig-ked-af-det-2) - -[[!img slagtergaard_portvue.jpg class="solo" caption="Kom forbi på Enghavevej og tag et kig ind i de gamle gårde, før det bliver for sent."]] - - -## De gamle Værtshuse holder stand - -En anden beskyttelseskamp havde mere succes: bevægelsen for at bevare et par -historiske værtshuse i Indre By: Hviids Vinstue og Skindbuksen. -En engelsk investor havde opkøbt flere huse i karréen mellem Lille Kongensgade -og Østergade, og prøvede ifølge værterne at presse nogle værtshuse ud, -der havde ligget i gaden siden begyndelsen af 1700-tallet. -Blandt andet rapporterede beværtningerne om chikane og sabotage mod deres anlæg. -Årsagen til de grove metoder menes at være metrobyggeriet, der snart er færdigt. -Lille Kongensgade går fra at være en noget anonym sidegade til at blive en centralt -placeret åbning til Indre Bys shoppinggader, med dyre adresser, velegnede til modebutikker og deslige. - -Som medlem af Borgerrepræsentationen fik Allan Mylius Thomsen fremsat forslag -til en bevarende lokalplan, der altså blev vedtaget. I det tilfælde valgte -Borgerrepræsentationen altså at beskytte. [Her er sagen i Mylius Thomsens egne ord.](http://www.kbh.dk/blogs/de-historiske-vaertshuse-hviids-vinstue-og-skindbuksen-i-indre-bliver-reddet) - -[[!img erikwogmylius.jpg class="solo" size="400x" caption="Allan Mylius Thomsen i midten med hatten og til højre Erik Willumsgaard, der organiserede en aktion med taler og optræden i Lille Kongensgade i august 2017."]] - - -## Erik Willumsgaard 1953 – 2017 - -Få dage før valget i November mistede vi vores kollega Erik Willumsgaard, -der blev slået ihjel i et trafikuheld undervejs på cykel. -Erik havde været involveret i begge de ovennævnte kampe for bevaring af Københavns historiske særpræg. -Han var et vidt engageret menneske, med en stor kærlighed til København, -der havde arbejdet som guide for byvandring.nu siden 2014, og var ansvarlig for mange initiativer, -fx udvikling af ture i Kødbyen på Vesterbro. - -Mange deltagere på vore ture vil huske Erik som en fremragende fortæller, -som særligt elskede at vise rundt på Vesterbro, som han havde gjort til sit kvarter. -Han var medlem af Lokaludvalg, menighedsråd og aktiv i andre steder i bydelen og -København i det hele taget. Han er savnet af sine kolleger. - -Vi følger Eriks eksempel og bliver ved med at engagere os i vores by, -at være nysgerrige og have en holdning. Som læsere må I gerne fortælle os om -det spændende, der sker i byen, som vi kan anbefale videre, og om de slag, -der skal slås, for at København kan udvikle sig ordentligt og blive ved at være sig selv. - -[[!img erik2015okt.jpg class="solo" size="400x" caption="Erik Willumsgaard guider på Vesterbro, oktober 2015."]] - -## Vi er også spændte på hvad 2018 bringer - -I det kommende år kigger vi på vort udvalg af ture om Besættelsestiden, -og ser nærmere på de gamle kvarterer i Københavns Indre By. -Men vi vil også gerne bevæge os ud i nye bydele som fx Brønshøj. -Andre ændringer går på organisering, hjemmeside osv. for at gøre livet -lettere for vore kunder og os selv. - -Nogle af de ting vi kommer til at lave i 2018 aner vi ikke endnu. -For en sikkerheds skyld vil jeg ikke skrive mere, men opfordre til at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, -hvis du ikke allerede modtager det. - -Med ønske om et godt 2018. - -*Paul Hartvigson* - -[[!img kbhkvarterergjedde.jpg class="solo" size="400x" caption="Københavns kvarterer var en administrativ opdeling af hovedstaden fra Christian IVs tid og frem til år ca. 1900. Vi skal bruge opdelingen til at ser nærmere på det gamle København bid for bid."]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note]] -[[!meta date="2018-01-01"]] diff --git a/vejviseren/status2017/index.md b/vejviseren/status2017/index.md new file mode 100644 index 00000000..c136c45d --- /dev/null +++ b/vejviseren/status2017/index.md @@ -0,0 +1,113 @@ +[[!meta title="Status for 2017 med Byvandring.nu"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Lidt af hvad vi havde for i 2017. Tabte og vundne kampe om Københavns sjæl, og mindeord for Erik Willumsgaard. + +[[!img erikwogmylius.jpg class="blog" link="/vejviseren/status2017"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/status2017/]] + +""" +else=""" + +# Status for 2017 + +2017 har været et travlt år for https://byvandring.nu/, hvor vi blandt andet +har lanceret ture på Amager og i Valby, og en tur til markering af salget +af de Dansk Vestindiske Øer i 1917. Der kommet flere særlige ture rettet +mod skoler og konfirmationsforberedelse. Samt svenskere, der dog lader +vente på sig. Til gengæld har vi gået et stort antal ture for skoler og +gymnasier, firmaer, foreninger og familier. + +[[!img bredgadeannette.jpg class="solo" size="400x" caption="Annette Birch guider i Frederiksstaden på turen Arven fra Vestindien."]] + +Vi er kommet tæt på den politiske debat gennem Vandrende Vælgermøder op +til Kommunalvalget den 21.11. Det gav fornemmelse for, hvad der er på +spil i Københavns politik. Også på et par andre områder har vi været tæt +på kampen om, hvordan byen skal være. + + +## Slagtergårdene i skudlinien + +Siden 2016 har vi et par gange nævnt Slagtergårdene på Vesterbro +og kampen for at bevare det historiske miljø omkring starten af Enghavevej. +Over 10.000 borgere har skrevet under for områdets bevarelse. +På trods af dét besluttede den afgående Borgerrepræsentation at vedtage en +lokalplan, der tillader nedrivning af disse bygninger. + +[[Her er vores artikel om Slagtergårdene fra Vejviseren tilbage fra Februar 2016|/vejviseren/slagtergaarde/]] + +Der kan nu bygges tæt i dette område. Hvis det sker, forsvinder der et +gammelt lavt bebygget og spændende område midt på Vesterbro. +Som vi har skrevet om før, fortjener bydelen noget andet og noget anderledes. +Javist, mennesker vil gerne bo i byen, men det er netop fordi byen har historie. + +[Læs i Magasinet KBH om Rådhusflertallets beslutning.](http://www.kbh.dk/bolig/nu-bliver-slagtergaardene-paa-enghavevej-revet-ned-jeg-er-utrolig-ked-af-det-2) + +[[!img slagtergaard_portvue.jpg class="solo" caption="Kom forbi på Enghavevej og tag et kig ind i de gamle gårde, før det bliver for sent."]] + + +## De gamle Værtshuse holder stand + +En anden beskyttelseskamp havde mere succes: bevægelsen for at bevare et par +historiske værtshuse i Indre By: Hviids Vinstue og Skindbuksen. +En engelsk investor havde opkøbt flere huse i karréen mellem Lille Kongensgade +og Østergade, og prøvede ifølge værterne at presse nogle værtshuse ud, +der havde ligget i gaden siden begyndelsen af 1700-tallet. +Blandt andet rapporterede beværtningerne om chikane og sabotage mod deres anlæg. +Årsagen til de grove metoder menes at være metrobyggeriet, der snart er færdigt. +Lille Kongensgade går fra at være en noget anonym sidegade til at blive en centralt +placeret åbning til Indre Bys shoppinggader, med dyre adresser, velegnede til modebutikker og deslige. + +Som medlem af Borgerrepræsentationen fik Allan Mylius Thomsen fremsat forslag +til en bevarende lokalplan, der altså blev vedtaget. I det tilfælde valgte +Borgerrepræsentationen altså at beskytte. [Her er sagen i Mylius Thomsens egne ord.](http://www.kbh.dk/blogs/de-historiske-vaertshuse-hviids-vinstue-og-skindbuksen-i-indre-bliver-reddet) + +[[!img erikwogmylius.jpg class="solo" size="400x" caption="Allan Mylius Thomsen i midten med hatten og til højre Erik Willumsgaard, der organiserede en aktion med taler og optræden i Lille Kongensgade i august 2017."]] + + +## Erik Willumsgaard 1953 – 2017 + +Få dage før valget i November mistede vi vores kollega Erik Willumsgaard, +der blev slået ihjel i et trafikuheld undervejs på cykel. +Erik havde været involveret i begge de ovennævnte kampe for bevaring af Københavns historiske særpræg. +Han var et vidt engageret menneske, med en stor kærlighed til København, +der havde arbejdet som guide for byvandring.nu siden 2014, og var ansvarlig for mange initiativer, +fx udvikling af ture i Kødbyen på Vesterbro. + +Mange deltagere på vore ture vil huske Erik som en fremragende fortæller, +som særligt elskede at vise rundt på Vesterbro, som han havde gjort til sit kvarter. +Han var medlem af Lokaludvalg, menighedsråd og aktiv i andre steder i bydelen og +København i det hele taget. Han er savnet af sine kolleger. + +Vi følger Eriks eksempel og bliver ved med at engagere os i vores by, +at være nysgerrige og have en holdning. Som læsere må I gerne fortælle os om +det spændende, der sker i byen, som vi kan anbefale videre, og om de slag, +der skal slås, for at København kan udvikle sig ordentligt og blive ved at være sig selv. + +[[!img erik2015okt.jpg class="solo" size="400x" caption="Erik Willumsgaard guider på Vesterbro, oktober 2015."]] + +## Vi er også spændte på hvad 2018 bringer + +I det kommende år kigger vi på vort udvalg af ture om Besættelsestiden, +og ser nærmere på de gamle kvarterer i Københavns Indre By. +Men vi vil også gerne bevæge os ud i nye bydele som fx Brønshøj. +Andre ændringer går på organisering, hjemmeside osv. for at gøre livet +lettere for vore kunder og os selv. + +Nogle af de ting vi kommer til at lave i 2018 aner vi ikke endnu. +For en sikkerheds skyld vil jeg ikke skrive mere, men opfordre til at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, +hvis du ikke allerede modtager det. + +Med ønske om et godt 2018. + +*Paul Hartvigson* + +[[!img kbhkvarterergjedde.jpg class="solo" size="400x" caption="Københavns kvarterer var en administrativ opdeling af hovedstaden fra Christian IVs tid og frem til år ca. 1900. Vi skal bruge opdelingen til at ser nærmere på det gamle København bid for bid."]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note]] +[[!meta date="2018-01-01"]] diff --git a/vejviseren/stjerneradio.mdwn b/vejviseren/stjerneradio.mdwn deleted file mode 100644 index 12b6934a..00000000 --- a/vejviseren/stjerneradio.mdwn +++ /dev/null @@ -1,137 +0,0 @@ -[[!meta title="Stjerne Radio Genopstår"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img stjerneradio.jpg link="/vejviseren/stjerneradio" class="blog"]] - -Stjerne Radio genopstår i Istedgade i 2015. Butikken skabte røre i -Istedgade under besættelsen med smarte apparater, varme nyheder og -skarpe holdninger. Vejen gik fra fra små provokationer til store -aktioner for modstandsfolkene i Holger Danske. - -[[Læs mere...|/vejviseren/stjerneradio/]] - -""" -else=""" - -# Stjerne Radio Genopstår - -[[!img stjerneradio.jpg class="solo"]] - -Stjerne Radio glimtede i Istedgade under besættelsen. I år genopstår -facaden som en vinduesudstilling af fortiden. Lørdag 29. august er -der folkefest med taler, musik, historiske sporvogn, ølheste, -swingpjatter og folkekøkken, hvor der serveres rationeringsmad og -Richs kaffeerstatning a la 1943. - -Al denne leben og retrogastronomi er til ære for vinduesudstillingen -til Istedgade 31, hvor Stjerne Radio en gang lå, og trak publikum -til med smarte apparater, varme nyheder og skarpe holdninger. - -[[Læs om turen.|vesterbromodstand/]] - -## Opløb i Istedgade - -I September 1942 åbnede Stjerne Radio i Istedgade 31, og den havde -ikke sinde at leve i ubemærkethed. Butikken blev drevet af Carl Munch -og JK Søndergård. De begyndte snart at forstærke BBCs radiosending -til det besatte Danmark med højttalere ud i Istedgade. Andre gange -satte de en engelsk grammafonplade på, når tyske soldater kom -marcherende ned af Istedgade så de kom til at gå i takt til *It’s a -Long Way to Tipperary*. - -Det kan lyde som narrestreger, men den symbolske modstand var vigtig -i en bydel, hvor tyskerne var meget upopulære. ”Istedgade overgiver -sig Aldrig” blev et slagord under krigen, og Stjerne Radio var en -væsentlig del af den historie. - -Drilleriet provokerede tyskerne, men det var faktisk ikke forbudt -at lytte til engelsk radio. Især i de første år af Besættelsen var Danmark -i et underligt tomrum mellem normalitet og krigstilstand, hvor de danske -myndigheder skulle opretholde orden, og regeringen manede til at man -opførte sig ordentligt. Det danske politi var ikke ivrigt efter -at gribe ind over for Stjerne Radio. De gav dog besked på at flytte -sendingerne ind i butikken, så det ikke skabte opløb på gaden. - -Besættelsen var en tid, hvor folk hungrede efter oplysninger. Luften -var fuld af rygter og propaganda. Efter vore dages målestok var det -meget svært at finde ud af, hvad man skulle tro og gøre. Flertallet -tænkte mest på dagen og vejen, og hvordan man kunne skaffe flæsk, -skosværte, elpærer og andre ting, der blev svær at få fat i – og -ellers holde sig ude af problemer. Men der var også nogle stykker, -som blev trætte af at bøje sig for overmagten. - -[[!img tipperary.jpg class="solo" caption="It's a Long Way to Tipperary er en engelsk sang om en irsk soldat. Pladen her er fremstillet i Frankrig. Det er ikke altid lige nemt at finde illustrationer."]] - -### Fra spøg til sabotage - -Med sin høje profil blev Stjerne Radio et naturligt samlingspunkt -for mænd, der ville noget andet end at vente. Få måneder efter -åbningen havde Munch og Søndergaard indrettet et trykkeri i -baglokalet hvor det illegade blad *De Frie Danske* blev duplikeret -og diskret distribueret fra. - -i 1943 grundlagdes sabotagegruppen Holger Danske i Baglokalet. -Det startede med små og delvis forfejlede aktioner og nåede op til de -store brag i august 1943 – som da sabotører under dæknavne som Max, -Bob, Ewald og Tom sprængte Forum på Frederiksberg. Bygningen – hvor -der havde været 6-dages cykelløb – var udset til indkvartering af -tyske tropper. Få dage efter brød Augustoprøret ud i jyske og fynske -byer, og 29.-8. 1943 trådte regeringen tilbage. Den danske -samarbejdspolitik var kompromitteret. - -Frem til 1945 rykkede krigen tættere på, og undertrykkelsen og -modsætningerne voksede. Holger Danske blev den største modstandsgruppe -i Danmark. Tyskerne forsøgte af få ram på modstandsfolkene, og -metoderne blev hårdere og hårdere. ”Citronen” (Jørgen Haagen Schmidt) -blev rekrutteret i Stjerne Radio, da han kom som kunde. Han kom til -at udføre likvideringer af mange formodede stikkere og efterretningsfolk, -der arbejdede for tyskerne. Historien er kendt fra filmen *Flammen og Citronen* fra 2008. - -[[!template id=note text="""På et hus ved Christianshavns Kanal, Ovengaden -Neden Vandet 51 B, er der en mindeplade, der erindrer om oprettelsen -af Holger Danske. Gruppen blev dannet her, men det var hos Stjerne Radio, -man valgte at tage navnet på sagnhelten. Det var også for at markere sig -som uafhængig fra modstandeorganisationen BOPA, der især var kommunistisk. -Man samarbejdede, men ville også gerne være selvstændig og markere en forskel."""]] - -[[!img thomasw_istedgade.jpg class="solo" caption="På vores tur om Besættelsen på Vesterbro fortæller Thomas Warburg om Stjerne Radio, dagligliv, tysk terror, sabotage og Folkestrejken. Her fra en tur til Historiske Dage i marts 2015."]] - -### Stjernen falmer -Butikken blev lukket af det tyske Gestapo i 1943, og efter genåbning -blev den udsat for Schalburgtage (hævnsabotage fra det tyskvenlige -Schalburgkorps) to gange i 1944. De illegale aktiviteter var ophørt -på adressen, men Stjerne Radio blev mål, fordi den var symbol for -modstanden. På Vesterbro kulminerede modstanden under Folkestrejken i August 1944. - -Efter befrielsen fortsatte Stjerne Radio som radioforretning, og fra -50’erne kun som pladeforretning, til den ophørte og blev erstattet af -en kiosk i 1966. Under byfornyelsen 1995-96 forsvandt bygningen, og -hullet blev dækket af en mur. Men i 2015 er der igen vinduesudstilling -i Stjerne Radio. - -### Den nye vinduesudstilling -Nu har Projekt Stjerne Radio fået genoprettet facaden i Istedgade 31 -som udstillingsrum. Selvom bygningen er væk, kan Stjerne Radio stadig -”sende” med mere moderne hjælpemidler. - -Vinduesudstillingen i Stjerne Radio var også noget der trak tilskuere til. -For eksempel i 1943, hvor der var ophængt små modeller af allierede -flyvere foran et kort over Italien, så folk kunne se, hvor der blev bombet. - -Første ”vinduesudstilling” i det genopstandne Stjerne Radio er om Augustoprøret i 1943. - -## HVAD DU KAN GØRE: -**KOM** til folkefest i Istedgade 29.8. fra 14 – 18 -**KIG** forbi Stjerne Radio Istedgade 31 på alle dage og se udstillinger. -**LÆS** den brogede beretning i Peter Birkelunds værk ”Sabotør i Holger Danske”, -med historien om modstandsfolkene og om nogle af deres indædte modstandere på tysk side. -**BESØG** Dines Bogøs hjemmeside -med mange artikler om besættelse og modstand – samt om kriminalsager; Kastrup og Dragør og meget mere. -**SKRIV** til byvandring.nu, hvis du finder andre gode eksempler på, hvordan historien er blevet flyttet ud i gaden. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel tid besat 1940-erne sted vesterbro ]] -[[!meta date="2015-08-25"]] diff --git a/vejviseren/stjerneradio/index.md b/vejviseren/stjerneradio/index.md new file mode 100644 index 00000000..12b6934a --- /dev/null +++ b/vejviseren/stjerneradio/index.md @@ -0,0 +1,137 @@ +[[!meta title="Stjerne Radio Genopstår"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img stjerneradio.jpg link="/vejviseren/stjerneradio" class="blog"]] + +Stjerne Radio genopstår i Istedgade i 2015. Butikken skabte røre i +Istedgade under besættelsen med smarte apparater, varme nyheder og +skarpe holdninger. Vejen gik fra fra små provokationer til store +aktioner for modstandsfolkene i Holger Danske. + +[[Læs mere...|/vejviseren/stjerneradio/]] + +""" +else=""" + +# Stjerne Radio Genopstår + +[[!img stjerneradio.jpg class="solo"]] + +Stjerne Radio glimtede i Istedgade under besættelsen. I år genopstår +facaden som en vinduesudstilling af fortiden. Lørdag 29. august er +der folkefest med taler, musik, historiske sporvogn, ølheste, +swingpjatter og folkekøkken, hvor der serveres rationeringsmad og +Richs kaffeerstatning a la 1943. + +Al denne leben og retrogastronomi er til ære for vinduesudstillingen +til Istedgade 31, hvor Stjerne Radio en gang lå, og trak publikum +til med smarte apparater, varme nyheder og skarpe holdninger. + +[[Læs om turen.|vesterbromodstand/]] + +## Opløb i Istedgade + +I September 1942 åbnede Stjerne Radio i Istedgade 31, og den havde +ikke sinde at leve i ubemærkethed. Butikken blev drevet af Carl Munch +og JK Søndergård. De begyndte snart at forstærke BBCs radiosending +til det besatte Danmark med højttalere ud i Istedgade. Andre gange +satte de en engelsk grammafonplade på, når tyske soldater kom +marcherende ned af Istedgade så de kom til at gå i takt til *It’s a +Long Way to Tipperary*. + +Det kan lyde som narrestreger, men den symbolske modstand var vigtig +i en bydel, hvor tyskerne var meget upopulære. ”Istedgade overgiver +sig Aldrig” blev et slagord under krigen, og Stjerne Radio var en +væsentlig del af den historie. + +Drilleriet provokerede tyskerne, men det var faktisk ikke forbudt +at lytte til engelsk radio. Især i de første år af Besættelsen var Danmark +i et underligt tomrum mellem normalitet og krigstilstand, hvor de danske +myndigheder skulle opretholde orden, og regeringen manede til at man +opførte sig ordentligt. Det danske politi var ikke ivrigt efter +at gribe ind over for Stjerne Radio. De gav dog besked på at flytte +sendingerne ind i butikken, så det ikke skabte opløb på gaden. + +Besættelsen var en tid, hvor folk hungrede efter oplysninger. Luften +var fuld af rygter og propaganda. Efter vore dages målestok var det +meget svært at finde ud af, hvad man skulle tro og gøre. Flertallet +tænkte mest på dagen og vejen, og hvordan man kunne skaffe flæsk, +skosværte, elpærer og andre ting, der blev svær at få fat i – og +ellers holde sig ude af problemer. Men der var også nogle stykker, +som blev trætte af at bøje sig for overmagten. + +[[!img tipperary.jpg class="solo" caption="It's a Long Way to Tipperary er en engelsk sang om en irsk soldat. Pladen her er fremstillet i Frankrig. Det er ikke altid lige nemt at finde illustrationer."]] + +### Fra spøg til sabotage + +Med sin høje profil blev Stjerne Radio et naturligt samlingspunkt +for mænd, der ville noget andet end at vente. Få måneder efter +åbningen havde Munch og Søndergaard indrettet et trykkeri i +baglokalet hvor det illegade blad *De Frie Danske* blev duplikeret +og diskret distribueret fra. + +i 1943 grundlagdes sabotagegruppen Holger Danske i Baglokalet. +Det startede med små og delvis forfejlede aktioner og nåede op til de +store brag i august 1943 – som da sabotører under dæknavne som Max, +Bob, Ewald og Tom sprængte Forum på Frederiksberg. Bygningen – hvor +der havde været 6-dages cykelløb – var udset til indkvartering af +tyske tropper. Få dage efter brød Augustoprøret ud i jyske og fynske +byer, og 29.-8. 1943 trådte regeringen tilbage. Den danske +samarbejdspolitik var kompromitteret. + +Frem til 1945 rykkede krigen tættere på, og undertrykkelsen og +modsætningerne voksede. Holger Danske blev den største modstandsgruppe +i Danmark. Tyskerne forsøgte af få ram på modstandsfolkene, og +metoderne blev hårdere og hårdere. ”Citronen” (Jørgen Haagen Schmidt) +blev rekrutteret i Stjerne Radio, da han kom som kunde. Han kom til +at udføre likvideringer af mange formodede stikkere og efterretningsfolk, +der arbejdede for tyskerne. Historien er kendt fra filmen *Flammen og Citronen* fra 2008. + +[[!template id=note text="""På et hus ved Christianshavns Kanal, Ovengaden +Neden Vandet 51 B, er der en mindeplade, der erindrer om oprettelsen +af Holger Danske. Gruppen blev dannet her, men det var hos Stjerne Radio, +man valgte at tage navnet på sagnhelten. Det var også for at markere sig +som uafhængig fra modstandeorganisationen BOPA, der især var kommunistisk. +Man samarbejdede, men ville også gerne være selvstændig og markere en forskel."""]] + +[[!img thomasw_istedgade.jpg class="solo" caption="På vores tur om Besættelsen på Vesterbro fortæller Thomas Warburg om Stjerne Radio, dagligliv, tysk terror, sabotage og Folkestrejken. Her fra en tur til Historiske Dage i marts 2015."]] + +### Stjernen falmer +Butikken blev lukket af det tyske Gestapo i 1943, og efter genåbning +blev den udsat for Schalburgtage (hævnsabotage fra det tyskvenlige +Schalburgkorps) to gange i 1944. De illegale aktiviteter var ophørt +på adressen, men Stjerne Radio blev mål, fordi den var symbol for +modstanden. På Vesterbro kulminerede modstanden under Folkestrejken i August 1944. + +Efter befrielsen fortsatte Stjerne Radio som radioforretning, og fra +50’erne kun som pladeforretning, til den ophørte og blev erstattet af +en kiosk i 1966. Under byfornyelsen 1995-96 forsvandt bygningen, og +hullet blev dækket af en mur. Men i 2015 er der igen vinduesudstilling +i Stjerne Radio. + +### Den nye vinduesudstilling +Nu har Projekt Stjerne Radio fået genoprettet facaden i Istedgade 31 +som udstillingsrum. Selvom bygningen er væk, kan Stjerne Radio stadig +”sende” med mere moderne hjælpemidler. + +Vinduesudstillingen i Stjerne Radio var også noget der trak tilskuere til. +For eksempel i 1943, hvor der var ophængt små modeller af allierede +flyvere foran et kort over Italien, så folk kunne se, hvor der blev bombet. + +Første ”vinduesudstilling” i det genopstandne Stjerne Radio er om Augustoprøret i 1943. + +## HVAD DU KAN GØRE: +**KOM** til folkefest i Istedgade 29.8. fra 14 – 18 +**KIG** forbi Stjerne Radio Istedgade 31 på alle dage og se udstillinger. +**LÆS** den brogede beretning i Peter Birkelunds værk ”Sabotør i Holger Danske”, +med historien om modstandsfolkene og om nogle af deres indædte modstandere på tysk side. +**BESØG** Dines Bogøs hjemmeside +med mange artikler om besættelse og modstand – samt om kriminalsager; Kastrup og Dragør og meget mere. +**SKRIV** til byvandring.nu, hvis du finder andre gode eksempler på, hvordan historien er blevet flyttet ud i gaden. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel tid besat 1940-erne sted vesterbro ]] +[[!meta date="2015-08-25"]] diff --git a/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn b/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn deleted file mode 100644 index b836c76f..00000000 --- a/vejviseren/stockholmstadsvandring.mdwn +++ /dev/null @@ -1,96 +0,0 @@ -[[!meta title="Stadsvandring i Stockholm"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Reportage fra et ophold i Stockholm, med anbefaling af et par kolleger ud i byvandringer (Svensk: Stadsvandringar) - -[[!img gamlastanvandring.jpg class="blog" link="/vejviseren/stockholmstadsvandring"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/stockholmstadsvandring]] - -""" -else=""" - -# Stadsvandring i Stockholm -v. Paul Hartvigson - -[[!img soderbro.jpg class="solo"]] - -Stockholm er en farlig by for danskere. Hvis man er vant til at -trafikken i byen foregår i bare ét plan, så er Stockholm forvirrende -med broer over gader og moderne gennembrud i den gamle bykerne. -Men det er også skråningerne, klipperne og vinklerne, der gør byen til en oplevelse. - -Under et tre dages ophold i April 2016 var jeg på byvandringer -i Stockholm i det svenske forårsvejr, der var ligeså skiftende som det danske. - -[[!img elindio.jpg class="solo" caption="Jonas fra Stadsvandringar venter på de sidste kunder ved porten Västerlånggatan 14."]] - -## Historisk vandring i Gamla Stan -Den ældste del af byen ligger på et par få øer med Gamla Stan på selve Stokholmen. -Det er et område, der er sparet for store nedrivninger i en by, -hvor gamle huse ofte er blevet tromlet. -De skæve gamle gader er enten overrendt af turister eller ret tomme for liv. -I de stille hjørner minder mere byen mere om et museum, end om det indre København, -med sit aktive hverdagsliv med kontorer, butikker og cafeér. -Men man skal give sig tiden til at fare vild i de snævre gränder. - -[[!img vikingkanonclose.jpg class="solo" caption="Fortiden er til stede i Gamla Stan."]] - -Historiska Stadsvandringer laver ture i den ældste del af byen. -Hør om bødlens arbejde, Helvedes forgård, lavene, det store kongeslot -og selvfølgelig det Stockholmske Blodbad i 1520, som Christian II har skylden for. -I denne fortælling handler det om danskere mod svenskere, selvom den danske adel -fik afsat Christian i 1523, før han fik gennemført noget lignende i København. - -Turen varer en time og koster 150 svenske kroner. - -Gajderne (guiderne) er Jonas og Katrine, et par historikere, der også laver -spøgelsesvandringer i Gamla Stan. - -[Historiska Stadsvandringer](http://www.stadsvandring-stockholm.se) - -[[!img forantyskkjike.jpg class="solo" caption="Jonas fortæller i historisk dragt. Her er vi foran den tyske menigheds Skt Gertrudskyrka. I Stockholm som i det gamle København dannede de tysktalende deres eget betydningsfulde samfund i byen."]] - -Turen kan suppleres med et besøg på det store Medeltidsmuseum, -der ligger delvis under Riksdagen på den lille ø mellem Gamla Stan og Norrmalm. -Her kommer man tæt på middelalderen gennem fund og rekonstruktioner. - -## Stockholm for viderekomne - -I løbet af mit ophold var jeg på et par ture med byguiden Peter Frisk. - -[[!img peterfrisk.jpg class="solo" caption="Fra turen Drottninggatans Historia med Peter Frisk"]] - -Peter laver ture over alt i Stockholms centrale kvarterer. -Man skal være klar til at dukke op hvor turen nu starter. -På én tur gik vi af den fornemme Drottninggatan med dens forhenværende bankpaladser, -hvor flere i dag er museer. Her er fine butikker og spor af den brutale sanering. -Her og der kommer den gamle by til syne som et spøgelse af sig selv. -Det er den evige ændring der har gjort Peter til byguide. - -[[!img bankdeco.jpg class="solo" caption="Penge, penge, penge, i denne art deco udsmykning på en af Drottninggatans bankpaladser."]] - -Jeg var også på tur med Peter Frisk på hans hjemmebane på Söder. -Helt bogstaveligt hjemmebane, for han er fan af Hammarby IF. -Söder var et jævnt kvarter. I dag indeholder Stockholms mest hippe kvarterer, -selvom der stadig er højere huspriser i Ôstermalm. -Vi gennemtravlede et stykke Söder der kunne minde om et Københavns ydre brokvarter, -men som under navnet SoFo (south of Folkungegatan) er blevet udråbt i Financial -Times og New York Times som en af 10 neighborhoods you must visit. -Peter spekulerede på, hvori stedets ånd og charme bestod, -og kom med bud på vejen rundt i kvarteret. Vi så også hvor Greta Garbo -gik i skole, dengang hun bare var Greta Gustafson. - -[[!img soderhorn.jpg class="solo" caption="af en eller anden grund fik nogle gamle huse lov til at overleve udviklingen, og har sørget for at Söderkvarteret (kendt blandt de smarte som SoFo) har bevaret sin sjæl."]] - -Peter Frisks Stadsvandringer koster 100 svenske kroner og varer 1,5 til 2 timer, -og han kan hyres til at fortælle om kvarterer i det meste af Stockholm. - -[Peter Frisks hjemmeside](http://peterfrisk.se) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted stockholm]] -[[!meta date="2016-05-03"]] diff --git a/vejviseren/stockholmstadsvandring/index.md b/vejviseren/stockholmstadsvandring/index.md new file mode 100644 index 00000000..b836c76f --- /dev/null +++ b/vejviseren/stockholmstadsvandring/index.md @@ -0,0 +1,96 @@ +[[!meta title="Stadsvandring i Stockholm"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Reportage fra et ophold i Stockholm, med anbefaling af et par kolleger ud i byvandringer (Svensk: Stadsvandringar) + +[[!img gamlastanvandring.jpg class="blog" link="/vejviseren/stockholmstadsvandring"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/stockholmstadsvandring]] + +""" +else=""" + +# Stadsvandring i Stockholm +v. Paul Hartvigson + +[[!img soderbro.jpg class="solo"]] + +Stockholm er en farlig by for danskere. Hvis man er vant til at +trafikken i byen foregår i bare ét plan, så er Stockholm forvirrende +med broer over gader og moderne gennembrud i den gamle bykerne. +Men det er også skråningerne, klipperne og vinklerne, der gør byen til en oplevelse. + +Under et tre dages ophold i April 2016 var jeg på byvandringer +i Stockholm i det svenske forårsvejr, der var ligeså skiftende som det danske. + +[[!img elindio.jpg class="solo" caption="Jonas fra Stadsvandringar venter på de sidste kunder ved porten Västerlånggatan 14."]] + +## Historisk vandring i Gamla Stan +Den ældste del af byen ligger på et par få øer med Gamla Stan på selve Stokholmen. +Det er et område, der er sparet for store nedrivninger i en by, +hvor gamle huse ofte er blevet tromlet. +De skæve gamle gader er enten overrendt af turister eller ret tomme for liv. +I de stille hjørner minder mere byen mere om et museum, end om det indre København, +med sit aktive hverdagsliv med kontorer, butikker og cafeér. +Men man skal give sig tiden til at fare vild i de snævre gränder. + +[[!img vikingkanonclose.jpg class="solo" caption="Fortiden er til stede i Gamla Stan."]] + +Historiska Stadsvandringer laver ture i den ældste del af byen. +Hør om bødlens arbejde, Helvedes forgård, lavene, det store kongeslot +og selvfølgelig det Stockholmske Blodbad i 1520, som Christian II har skylden for. +I denne fortælling handler det om danskere mod svenskere, selvom den danske adel +fik afsat Christian i 1523, før han fik gennemført noget lignende i København. + +Turen varer en time og koster 150 svenske kroner. + +Gajderne (guiderne) er Jonas og Katrine, et par historikere, der også laver +spøgelsesvandringer i Gamla Stan. + +[Historiska Stadsvandringer](http://www.stadsvandring-stockholm.se) + +[[!img forantyskkjike.jpg class="solo" caption="Jonas fortæller i historisk dragt. Her er vi foran den tyske menigheds Skt Gertrudskyrka. I Stockholm som i det gamle København dannede de tysktalende deres eget betydningsfulde samfund i byen."]] + +Turen kan suppleres med et besøg på det store Medeltidsmuseum, +der ligger delvis under Riksdagen på den lille ø mellem Gamla Stan og Norrmalm. +Her kommer man tæt på middelalderen gennem fund og rekonstruktioner. + +## Stockholm for viderekomne + +I løbet af mit ophold var jeg på et par ture med byguiden Peter Frisk. + +[[!img peterfrisk.jpg class="solo" caption="Fra turen Drottninggatans Historia med Peter Frisk"]] + +Peter laver ture over alt i Stockholms centrale kvarterer. +Man skal være klar til at dukke op hvor turen nu starter. +På én tur gik vi af den fornemme Drottninggatan med dens forhenværende bankpaladser, +hvor flere i dag er museer. Her er fine butikker og spor af den brutale sanering. +Her og der kommer den gamle by til syne som et spøgelse af sig selv. +Det er den evige ændring der har gjort Peter til byguide. + +[[!img bankdeco.jpg class="solo" caption="Penge, penge, penge, i denne art deco udsmykning på en af Drottninggatans bankpaladser."]] + +Jeg var også på tur med Peter Frisk på hans hjemmebane på Söder. +Helt bogstaveligt hjemmebane, for han er fan af Hammarby IF. +Söder var et jævnt kvarter. I dag indeholder Stockholms mest hippe kvarterer, +selvom der stadig er højere huspriser i Ôstermalm. +Vi gennemtravlede et stykke Söder der kunne minde om et Københavns ydre brokvarter, +men som under navnet SoFo (south of Folkungegatan) er blevet udråbt i Financial +Times og New York Times som en af 10 neighborhoods you must visit. +Peter spekulerede på, hvori stedets ånd og charme bestod, +og kom med bud på vejen rundt i kvarteret. Vi så også hvor Greta Garbo +gik i skole, dengang hun bare var Greta Gustafson. + +[[!img soderhorn.jpg class="solo" caption="af en eller anden grund fik nogle gamle huse lov til at overleve udviklingen, og har sørget for at Söderkvarteret (kendt blandt de smarte som SoFo) har bevaret sin sjæl."]] + +Peter Frisks Stadsvandringer koster 100 svenske kroner og varer 1,5 til 2 timer, +og han kan hyres til at fortælle om kvarterer i det meste af Stockholm. + +[Peter Frisks hjemmeside](http://peterfrisk.se) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted stockholm]] +[[!meta date="2016-05-03"]] diff --git a/vejviseren/storebededag.mdwn b/vejviseren/storebededag.mdwn deleted file mode 100644 index 718a6dc7..00000000 --- a/vejviseren/storebededag.mdwn +++ /dev/null @@ -1,120 +0,0 @@ -[[!meta title="Skilderi med Skandale: Østervold Aftenen før Store Bededag 1862"]] - -[[!if test="included()" then=""" - - -[[!img storebededag.jpg link="/vejviseren/storebededag" class="blog"]] - -Billedet viser Københavns Vold Store Bededags Aften i 1862. -Mindst én mand anså sceneriet som skandaløst. -Læs hvordan, og bliv introduceret til nogle af tidens kendte ansigter. - -[[Læs mere...|/vejviseren/storebededag]] - -""" -else=""" - -# Østervold aftenen før Store Bededag 1862 - -[[!img storebededag.jpg class="solo"]] - -Maleriet - og antydningen af en skandale i det – fortæller om den København sociale scene anno 1862. - -Portene var væk, men voldene stod stadig, og både det militære -sammenbrud i 1864 og det senere moderne gennembrud lå forude. -København virkede som sig selv. At promenere Store Bededags Aften -var en vigtig sociale udfoldelse. Her er det skildret af en tilskuer. - -Maleren A.H. Hunæus var tilskuer, for han var døvstum. -Han har lige så lidt vidst, hvad der er blevet snakket om på Volden -hin Store Bededags Aften, som vi har det på 152 års afstand. - -[[!img storebededag_hat.jpg class="solo"]] - -## På hat - -To herrer i den nyeste engelske mode ses her til højre. -Grosserer Funder med pondus og sort hat, og forfatter -Meïr Aron Goldschmidt – tidligere redaktør af Corsaren med lys hat og skæg. -De hilser på madam Richter, (konen i huset, hvor Hunæus boede), og agent M.J. Phillipson. - -I baggrunden hviler en mand med kasket sig op ad et træ. -Det er bagerlaugets formand, og han har grund til at hvile sig. -Han og hans laugsfæller ville have arbejdet hårdt med at bage og sælge hveder hele dagen. -De lader sig let opvarme i ovnen på den tilstundende helligdag, -hvor bagerne havde fri som alle andre. Drengen i midten er Hunæus egen søn. - -[[!img storebededag_kongelige.jpg class="tall"]] - -## De Kongelige - -Ferdinand og Caroline var to ældre og elskede medlemmer af Kongehuset. -Prins Ferdinand var egentlig først i arvefølgen efter sin nevø og drikkebroder kong Frederik VII, -og nærede en stor angst for at skulle blive konge, hvis Frederik ikke overlevede ham. -Hans gemalinde prinsesse Caroline var Frederik VI’s datter, -og hun havde stor tolerance for ægtemandens smag for kvinder og kortspil -(Ferdinand efterlod sig en spillegæld på 400.000 rigsdaler). -Parret havde indlagt sig hæder under Koleraepidemien i 1853 -ved at blive i København og ikke flygte ud af byen, som andre medlemmer af det gode selskab gjorde. - -[[!img storebededag_kunst.jpg class="solo"]] - -## Kunstnerne - -Det er maleren Hunæus selv med høj hat, helt til højre, og hans datter og hendes barnepige forrest i udsnittet. -De er klædt i egnsdragter fra Hedeboegnen mellem København og Roskilde. - -Med hatten på sned og stokken koket under hagen lever Christian Winther op til billedet af den romantiske digter. -I et digt fra året før, „Maj 1861” trygler han foråret om at komme: - -> O, sødeste Madame! Vaagn op -> Og smyk Dig i dit Kammer -> Med Gyldenlak og Rosenknop, -> Kom ud og end vor Jammer! -> Vi staae i Flok paa Mark og Eng -> Forfrosne her og slingre; -> Vi kan knap røre Harpens Stræng -> Med vore valne Fingre. - -(Det var lidt koldere i de år, også i 1862, hvor Store Bededag faldt 16/5. Man ser at der ikke er blade på træerne på Hunæus maleri.) - -Winther er god til at tiltale damerne. Han havde et let bevægeligt hjerte og en tunge der nemt kom på gled. -Han priser også Våren og Kærligheden i klassikeren „Hjortens Flugt”, der blev læst som en nøgle til elskovens mysterier, -og var den klassiske konfirmationsgave i mange generationer. Billedets skandale handler dog ikke om ham. -Han ses ganske respektabelt i selskab med sin frue Julie. - -[[!img storebededag_hund.jpg class="solo"]] - -## Sladder og skandale - -Som så mange billeder bliver det først genstand for sladder et par år efter det er skabt. -Muligheden for skandale ligger i, hvad der ligner en intim samtale mellem fru Richter og hr. Phillipson, -som havde rygte for både handelstalent og kvindetække. Se også at damen hiver op i skørtet så krinoline og ankel kan skimtes! -Og i den løbende hund. Hunden er traditionelt symbol på troskab, men denne her løber løbsk! - -Det er sikkert for meget at læse ind i billedet, men det var ikke desto mindre, hvad Hr. Richter gjorde nogle år senere. -I mellemtiden var maleren død, og hans tiloversblevne billeder var opkøbt og udstillet -hos kunsthandler Cohen på Amagertorv midt i byen, hvor det pludselig gav anledning til sladder. - -Hr. Richter kunne huske at have mødt maleren på trappen, og givet ham tilladelse til at male madammen, -men der var intet i aftalen om at han skulle være i selskab med Phillipson eller nogen anden. -For at undgå rygter købte Richter skilderiet for fire gange indkøbsprisen, så det forsvandt for offentlighedens nyfigne blikke. -I nogle år var det låst bort, men fra 1874 fik det lov til at hænge fremme i familiens hjem. -Ifølge fru Richters vilje lod familien maleriet gå videre til Statens Museum for Kunst. -I dag kan det ses på Københavns Museum. - -Hunæus døde sikkert ganske uvidende om den skandale billedet kunne skabe. -Det havde ikke vakt opsigt (eller var blevet solgt), da det var udstillet på Charlottenborg i 1862. -Da han var stum har det nok været en bedrift at få tilladelsen af sin husherre til at afbilde madammen, -så en nærmere beskrivelse af motivet var det næppe kommet til. -Da han tillige var døv, har han måske endda ikke kendt til, hvilke rygter der gik om den lidt for dygtige Hr. Phillipson. - -### Kilde -København, Før Nu og Aldrig bind 16, forfatter Erik Wassard, 1987. -SMKs hjemmeside: - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel tid guldalder emne kunst]] -[[!meta date="2014-05-08"]] diff --git a/vejviseren/storebededag/index.md b/vejviseren/storebededag/index.md new file mode 100644 index 00000000..718a6dc7 --- /dev/null +++ b/vejviseren/storebededag/index.md @@ -0,0 +1,120 @@ +[[!meta title="Skilderi med Skandale: Østervold Aftenen før Store Bededag 1862"]] + +[[!if test="included()" then=""" + + +[[!img storebededag.jpg link="/vejviseren/storebededag" class="blog"]] + +Billedet viser Københavns Vold Store Bededags Aften i 1862. +Mindst én mand anså sceneriet som skandaløst. +Læs hvordan, og bliv introduceret til nogle af tidens kendte ansigter. + +[[Læs mere...|/vejviseren/storebededag]] + +""" +else=""" + +# Østervold aftenen før Store Bededag 1862 + +[[!img storebededag.jpg class="solo"]] + +Maleriet - og antydningen af en skandale i det – fortæller om den København sociale scene anno 1862. + +Portene var væk, men voldene stod stadig, og både det militære +sammenbrud i 1864 og det senere moderne gennembrud lå forude. +København virkede som sig selv. At promenere Store Bededags Aften +var en vigtig sociale udfoldelse. Her er det skildret af en tilskuer. + +Maleren A.H. Hunæus var tilskuer, for han var døvstum. +Han har lige så lidt vidst, hvad der er blevet snakket om på Volden +hin Store Bededags Aften, som vi har det på 152 års afstand. + +[[!img storebededag_hat.jpg class="solo"]] + +## På hat + +To herrer i den nyeste engelske mode ses her til højre. +Grosserer Funder med pondus og sort hat, og forfatter +Meïr Aron Goldschmidt – tidligere redaktør af Corsaren med lys hat og skæg. +De hilser på madam Richter, (konen i huset, hvor Hunæus boede), og agent M.J. Phillipson. + +I baggrunden hviler en mand med kasket sig op ad et træ. +Det er bagerlaugets formand, og han har grund til at hvile sig. +Han og hans laugsfæller ville have arbejdet hårdt med at bage og sælge hveder hele dagen. +De lader sig let opvarme i ovnen på den tilstundende helligdag, +hvor bagerne havde fri som alle andre. Drengen i midten er Hunæus egen søn. + +[[!img storebededag_kongelige.jpg class="tall"]] + +## De Kongelige + +Ferdinand og Caroline var to ældre og elskede medlemmer af Kongehuset. +Prins Ferdinand var egentlig først i arvefølgen efter sin nevø og drikkebroder kong Frederik VII, +og nærede en stor angst for at skulle blive konge, hvis Frederik ikke overlevede ham. +Hans gemalinde prinsesse Caroline var Frederik VI’s datter, +og hun havde stor tolerance for ægtemandens smag for kvinder og kortspil +(Ferdinand efterlod sig en spillegæld på 400.000 rigsdaler). +Parret havde indlagt sig hæder under Koleraepidemien i 1853 +ved at blive i København og ikke flygte ud af byen, som andre medlemmer af det gode selskab gjorde. + +[[!img storebededag_kunst.jpg class="solo"]] + +## Kunstnerne + +Det er maleren Hunæus selv med høj hat, helt til højre, og hans datter og hendes barnepige forrest i udsnittet. +De er klædt i egnsdragter fra Hedeboegnen mellem København og Roskilde. + +Med hatten på sned og stokken koket under hagen lever Christian Winther op til billedet af den romantiske digter. +I et digt fra året før, „Maj 1861” trygler han foråret om at komme: + +> O, sødeste Madame! Vaagn op +> Og smyk Dig i dit Kammer +> Med Gyldenlak og Rosenknop, +> Kom ud og end vor Jammer! +> Vi staae i Flok paa Mark og Eng +> Forfrosne her og slingre; +> Vi kan knap røre Harpens Stræng +> Med vore valne Fingre. + +(Det var lidt koldere i de år, også i 1862, hvor Store Bededag faldt 16/5. Man ser at der ikke er blade på træerne på Hunæus maleri.) + +Winther er god til at tiltale damerne. Han havde et let bevægeligt hjerte og en tunge der nemt kom på gled. +Han priser også Våren og Kærligheden i klassikeren „Hjortens Flugt”, der blev læst som en nøgle til elskovens mysterier, +og var den klassiske konfirmationsgave i mange generationer. Billedets skandale handler dog ikke om ham. +Han ses ganske respektabelt i selskab med sin frue Julie. + +[[!img storebededag_hund.jpg class="solo"]] + +## Sladder og skandale + +Som så mange billeder bliver det først genstand for sladder et par år efter det er skabt. +Muligheden for skandale ligger i, hvad der ligner en intim samtale mellem fru Richter og hr. Phillipson, +som havde rygte for både handelstalent og kvindetække. Se også at damen hiver op i skørtet så krinoline og ankel kan skimtes! +Og i den løbende hund. Hunden er traditionelt symbol på troskab, men denne her løber løbsk! + +Det er sikkert for meget at læse ind i billedet, men det var ikke desto mindre, hvad Hr. Richter gjorde nogle år senere. +I mellemtiden var maleren død, og hans tiloversblevne billeder var opkøbt og udstillet +hos kunsthandler Cohen på Amagertorv midt i byen, hvor det pludselig gav anledning til sladder. + +Hr. Richter kunne huske at have mødt maleren på trappen, og givet ham tilladelse til at male madammen, +men der var intet i aftalen om at han skulle være i selskab med Phillipson eller nogen anden. +For at undgå rygter købte Richter skilderiet for fire gange indkøbsprisen, så det forsvandt for offentlighedens nyfigne blikke. +I nogle år var det låst bort, men fra 1874 fik det lov til at hænge fremme i familiens hjem. +Ifølge fru Richters vilje lod familien maleriet gå videre til Statens Museum for Kunst. +I dag kan det ses på Københavns Museum. + +Hunæus døde sikkert ganske uvidende om den skandale billedet kunne skabe. +Det havde ikke vakt opsigt (eller var blevet solgt), da det var udstillet på Charlottenborg i 1862. +Da han var stum har det nok været en bedrift at få tilladelsen af sin husherre til at afbilde madammen, +så en nærmere beskrivelse af motivet var det næppe kommet til. +Da han tillige var døv, har han måske endda ikke kendt til, hvilke rygter der gik om den lidt for dygtige Hr. Phillipson. + +### Kilde +København, Før Nu og Aldrig bind 16, forfatter Erik Wassard, 1987. +SMKs hjemmeside: + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel tid guldalder emne kunst]] +[[!meta date="2014-05-08"]] diff --git a/vejviseren/stormp-1913.mdwn b/vejviseren/stormp-1913.mdwn deleted file mode 100644 index 054c2d1f..00000000 --- a/vejviseren/stormp-1913.mdwn +++ /dev/null @@ -1,65 +0,0 @@ -[[!meta title="Pingeling! 100 år dansk tegneserie med Storm P."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img 05-07.jpg class="blog" link="/vejviseren/stormp-1913" ]] - -Når man kigger nærmere på Frederiksberg, finder man altid noget uventet. -I dette tilfælde blev det den runde fødselsdag for danske tegneserier. - -[[Læs mere...|/vejviseren/stormp-1913]] - -""" -else=""" - -# Pingeling! 100 år dansk tegneserie med Storm P. - -Når man går på opdagelse på Frederiksberg, afslører kvarteret sig som meget -alsidigt og afvekslende. De mange forskellige facetter findes tilsvarende -hos en af Frederiksbergs mest afholdte beboere; Robert Storm Petersen. - -Selvom han var født i Valby og opvokset på Vesterbro, havde Storm P. flest -adresser på Frederiksberg, senest på Asgårdsvej. Han var leder af Riddersalen, -han luftede hund på alléerne og han er begravet på Frederiksberg kirkegård. - -[[!img 910.jpg class="solo"]] - -*Siden 1977 har Storp P museet ligget Frederiksbergs Runddel - for enden af Frederiksbergs Allé.* - -Der er få kunstnere, der er så alsidige, som Storm P. var. Han var kunstmaler, -skuespiller, forfatter og satiriker. Satiren kom særligt til udtryk i hans -svimlende populære bladstriber, der begyndte i 1903 og blev ved helt til -hans død i 1949 – mere end 60.000 af dem i alt! - -## Den er pingeling -Der var serien med den bowlerklædte Peter & pingvinen Ping, som med sit -finurlige sprog spejlede hverdagens skærmydsler i hovedstaden. Der var -Dagens Flue, som med en enkelt tegning og tragikomisk tekst ville sætte -tilværelsens paradokser til vægs. -[[!img 05-07.jpg class="solo" caption="De tre Små Mænd bliver 100. Hvordan vil Nummermanden klare det?"]] - -Og så var der De 3 små mænd. Mændene fik deres egen serie efter at have -været bipersoner i en anden, og ganske hurtigt efter kom Nummermanden til. -Det helt særlige ved De 3 små mænd og Nummermanden er, at de udkom første -gang i 1913 og var Danmarks første egentlige tegneserie. Frederiksberg kan -altså fejre 100års jubilæum for dansk tegneseriekunst i 2013. - -Der er mange flere sider til Storm P. - Danmarks måske surrealistiske småborger, -som havde fripas blandt de frygtede Lersøbøller, og kunne få Modersmålet til -at gøre sager, det næppe selv troede muligt. - -Byvandring.nu vil meget gerne lave en tur om ham og hans tid. Vi venter bare på en opfordring. - -I mellemtiden kan de gå videre her... - -[[Byvandring.nu ture på Frederiksberg|frederiksberg]] - -[[Læs mere om Frederiksbergs Forlystelser|/vejviseren/frederiksberg-udflugt/]] - -[Storm P. Museet ved Frederiksbergs Runddel](https://frederiksbergmuseerne.dk/da/storm/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel personer stormp kunst frederiksberg]] -[[!meta date=2013-01-01]] diff --git a/vejviseren/stormp-1913/index.md b/vejviseren/stormp-1913/index.md new file mode 100644 index 00000000..054c2d1f --- /dev/null +++ b/vejviseren/stormp-1913/index.md @@ -0,0 +1,65 @@ +[[!meta title="Pingeling! 100 år dansk tegneserie med Storm P."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img 05-07.jpg class="blog" link="/vejviseren/stormp-1913" ]] + +Når man kigger nærmere på Frederiksberg, finder man altid noget uventet. +I dette tilfælde blev det den runde fødselsdag for danske tegneserier. + +[[Læs mere...|/vejviseren/stormp-1913]] + +""" +else=""" + +# Pingeling! 100 år dansk tegneserie med Storm P. + +Når man går på opdagelse på Frederiksberg, afslører kvarteret sig som meget +alsidigt og afvekslende. De mange forskellige facetter findes tilsvarende +hos en af Frederiksbergs mest afholdte beboere; Robert Storm Petersen. + +Selvom han var født i Valby og opvokset på Vesterbro, havde Storm P. flest +adresser på Frederiksberg, senest på Asgårdsvej. Han var leder af Riddersalen, +han luftede hund på alléerne og han er begravet på Frederiksberg kirkegård. + +[[!img 910.jpg class="solo"]] + +*Siden 1977 har Storp P museet ligget Frederiksbergs Runddel - for enden af Frederiksbergs Allé.* + +Der er få kunstnere, der er så alsidige, som Storm P. var. Han var kunstmaler, +skuespiller, forfatter og satiriker. Satiren kom særligt til udtryk i hans +svimlende populære bladstriber, der begyndte i 1903 og blev ved helt til +hans død i 1949 – mere end 60.000 af dem i alt! + +## Den er pingeling +Der var serien med den bowlerklædte Peter & pingvinen Ping, som med sit +finurlige sprog spejlede hverdagens skærmydsler i hovedstaden. Der var +Dagens Flue, som med en enkelt tegning og tragikomisk tekst ville sætte +tilværelsens paradokser til vægs. +[[!img 05-07.jpg class="solo" caption="De tre Små Mænd bliver 100. Hvordan vil Nummermanden klare det?"]] + +Og så var der De 3 små mænd. Mændene fik deres egen serie efter at have +været bipersoner i en anden, og ganske hurtigt efter kom Nummermanden til. +Det helt særlige ved De 3 små mænd og Nummermanden er, at de udkom første +gang i 1913 og var Danmarks første egentlige tegneserie. Frederiksberg kan +altså fejre 100års jubilæum for dansk tegneseriekunst i 2013. + +Der er mange flere sider til Storm P. - Danmarks måske surrealistiske småborger, +som havde fripas blandt de frygtede Lersøbøller, og kunne få Modersmålet til +at gøre sager, det næppe selv troede muligt. + +Byvandring.nu vil meget gerne lave en tur om ham og hans tid. Vi venter bare på en opfordring. + +I mellemtiden kan de gå videre her... + +[[Byvandring.nu ture på Frederiksberg|frederiksberg]] + +[[Læs mere om Frederiksbergs Forlystelser|/vejviseren/frederiksberg-udflugt/]] + +[Storm P. Museet ved Frederiksbergs Runddel](https://frederiksbergmuseerne.dk/da/storm/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel personer stormp kunst frederiksberg]] +[[!meta date=2013-01-01]] diff --git a/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn b/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn deleted file mode 100644 index 1e64c3e1..00000000 --- a/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro.mdwn +++ /dev/null @@ -1,124 +0,0 @@ -[[!meta title="Sundby - Livet på kanten"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Find det forsvundne Amager på en byvandring i Sundbyerne -og læs mere om projektet 'Livet på Kanten' -med fotos og fortællinger fra den fattige Sundby Kommune 1896-1902. - -[[!img sundbyheader800.jpg class="blog" link="/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro]] - -""" -else=""" - -#Livet på Kanten - opdag den ukendte fortid på Amager - -[[!img sundbyheader800.jpg size="500x"]] - -Vi finder det glemte Amager 1896-1902, -der en gang var Sundby Kommune, -i udkanten af København med indvandring, -fabrikker og store håb for fremtiden. -I dag kan vi få øje på krogede veje, -særlige bygninger og fremmedartede vejnavne. -Undervejs ser vi, hvor der var tømmerpladser, -missionshuse og forlystelser. -For det var også et område med billig leje -og god plads til at more sig. - -Historien begynder, før verden gik af lave -– og længe før Christiansgade kom til at hedde Pommernsgade. - -En fjerdingvej uden for byens volde lå landsbyerne Sundbyvester og Sundbyøster. -De var del af Tårnby Sogn med den gamle kirke midt på Amager. -Men efter 1850 stod verden ikke stille – og slet ikke København. -Storbyen tiltrak nye indbyggere, -voldene blev nedlagt, og brokvartererne opstod. - -På Amager stoppede byens jorder allerede ved Vor Frelser Kirkegård, -herefter lå Tårnby Sogn. -Alligevel var der mange tilflyttere i de gamle landsbyer tæt på storbyen. -Der var billige boliger, og der var ikke så mange regler som i hovedstaden. -Landsbyerne svulmede op til et slags slumkvarter. -Efterhånden kom der bebyggelser med flere etager og butikker langs Amagerbrogade. -Der var brug for skoler, posthus, kirkegård og fattigvæsen. -Det gav hovedpine i Tårnby Sogneråd, -hvor man ikke var parat til at bestyre et stykke storby. -Man var helst fri for alle de problemer -– og også socialdemokrater – der var i Sundbyerne. - -Diskussionen foregik i årtier, -mens Sundbyerne voksede Tårnby over hovedet. -I 1890 havde Sundbyerne i sig selv over 12.000. indbyggere, -flere end provinsbyer som Helsingør eller Fredericia. -Til sammenligning boede der kun ca. 3800 i resten af sognet. -I 1896 fik Tårnby endelig Indenrigsministeriets tilladelse -til at gøre Sundby til en selvstændig kommune. - -[[!img sundbystrede.jpg size="500x" caption="Landsbyidyl eller storbyslum? Sundbyerne befandt sig et sted imellem de to. Her er det Ny Vestergade, der senere blev Islandsvej og i dag Lærdalsvej. Ingen af de små huse findes i dag."]] - -## Sundbyerne på egen hånd -De lokale måtte selv tage sig af sagerne. -De fik alle problemerne og havde ikke mange penge til det. -Der var store årgange, brandfarligt byggeri og mange fattige. -Det er ikke den slags storladen fortid, man normalt går og taler om. - -Vi går på sporet af dette stykke by på kanten af København -ved flere lejligheder i 2023. -Undervejs i 2023 udvikler vi både en audio-walk -og undervisningsmateriale til skoler. - -Billedet af et urbant randområde med erhvervsliv, -fattige, tømmerpladser og forlystelser tegner sig. -Her lå mange tømmerpladser, der forsynede det byggeboom, -der foregik i København. -Det var stadig et område med marker, -og med forlystelsessteder og kroer som Cyklistpavillonen og Røde Kro Teater. -Andre steder i de ubebyggede områder, der tilhørte København, såsom Vennelyst, -fik Københavns ældste kolonihaveforeninger opkaldt efter sig, -og det var der, revylegenden Oskar Stribolt engang kæmpede -for at fortære 22 stykker smørrebrød. - -[[!img vennelyst_par.jpg size="500x" caption="Dette billede fra Vennelyst er fra efter indlemmelsen i København pr. 1.1. 1902. På vognen reklameres nemlig for Carlsberg Skattefri Øl, der først blev lanceret i 1902. Læsere, der ved noget om tøj og mode, kunne måske tidsfæste billedet nærmere."]] - -Der var også lokale kræfter, -der kæmpede for en bedre fremtid for kvarteret og dets beboere, -fx grosserer Herman Ebert, der udstykkede den fornemme Eberts Villaby. -Han sad i sognerådet, hvor han bl.a. virkede for at Sundbyerne kunne blive optaget i København. -Og her var den borgerlige grosserer på linje med socialdemokraterne i sognerådet. -Efter bare seks år blev Sundbyerne optaget i Københavns Kommune -under en festlig ceremoni med bryllupsoptog og fyrværkeri på Amagerbrogade. -Det er over 120 år siden og ganske glemt. -Men forhistorien har sat sit præg på denne del af Amager med sine krogede gader. - -## Gadenavne -Med optagelsen i København kom der styr på forholdene -og bedre penge til skoler, fattigvæsen og sundhed. -Sundby Hospital stammer fra årene efter. -Det gør Sundholm også. -Det store kompleks for de fattige, -der lignede et fængsel på kanten af Amager Fælled. - -En anden virkning er gadenavnene i området. -For der var allerede en Østergade, -Absalonsgade, Nygade og Gartnergade i København. -Derfor blev Sundbys gader omdøbt efter et geografisk koncept. -Kirkevej blev Englandsvej, -skolen i Østergade blev Frankrigsgades Skole, -Nygade blev Sverigesgade og Christiansgade blev, som sagt, Pommernsgade. - -[[!img sundbysogn1899.jpg size="500x" caption="Sognekort for København og omegn 1899. De blå og røde områder er de to kirkesogne i Sundby Kommune. Ved at klikke på kortet kan man lettere se de fortidige gadenavne fra før indlemmelsen i København. Screenshot fra "]] - -## Link -[Projektets facebookgruppe](https://www.facebook.com/groups/1051839359553882) - -## Kilder -Elsbøll, Lisa: Fra Sundby til København S (Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1998) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sundbyerne amager]] -[[!meta date="2023-04-10"]] diff --git a/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro/index.md b/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro/index.md new file mode 100644 index 00000000..1e64c3e1 --- /dev/null +++ b/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro/index.md @@ -0,0 +1,124 @@ +[[!meta title="Sundby - Livet på kanten"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Find det forsvundne Amager på en byvandring i Sundbyerne +og læs mere om projektet 'Livet på Kanten' +med fotos og fortællinger fra den fattige Sundby Kommune 1896-1902. + +[[!img sundbyheader800.jpg class="blog" link="/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/sundby_paa_kanten_intro]] + +""" +else=""" + +#Livet på Kanten - opdag den ukendte fortid på Amager + +[[!img sundbyheader800.jpg size="500x"]] + +Vi finder det glemte Amager 1896-1902, +der en gang var Sundby Kommune, +i udkanten af København med indvandring, +fabrikker og store håb for fremtiden. +I dag kan vi få øje på krogede veje, +særlige bygninger og fremmedartede vejnavne. +Undervejs ser vi, hvor der var tømmerpladser, +missionshuse og forlystelser. +For det var også et område med billig leje +og god plads til at more sig. + +Historien begynder, før verden gik af lave +– og længe før Christiansgade kom til at hedde Pommernsgade. + +En fjerdingvej uden for byens volde lå landsbyerne Sundbyvester og Sundbyøster. +De var del af Tårnby Sogn med den gamle kirke midt på Amager. +Men efter 1850 stod verden ikke stille – og slet ikke København. +Storbyen tiltrak nye indbyggere, +voldene blev nedlagt, og brokvartererne opstod. + +På Amager stoppede byens jorder allerede ved Vor Frelser Kirkegård, +herefter lå Tårnby Sogn. +Alligevel var der mange tilflyttere i de gamle landsbyer tæt på storbyen. +Der var billige boliger, og der var ikke så mange regler som i hovedstaden. +Landsbyerne svulmede op til et slags slumkvarter. +Efterhånden kom der bebyggelser med flere etager og butikker langs Amagerbrogade. +Der var brug for skoler, posthus, kirkegård og fattigvæsen. +Det gav hovedpine i Tårnby Sogneråd, +hvor man ikke var parat til at bestyre et stykke storby. +Man var helst fri for alle de problemer +– og også socialdemokrater – der var i Sundbyerne. + +Diskussionen foregik i årtier, +mens Sundbyerne voksede Tårnby over hovedet. +I 1890 havde Sundbyerne i sig selv over 12.000. indbyggere, +flere end provinsbyer som Helsingør eller Fredericia. +Til sammenligning boede der kun ca. 3800 i resten af sognet. +I 1896 fik Tårnby endelig Indenrigsministeriets tilladelse +til at gøre Sundby til en selvstændig kommune. + +[[!img sundbystrede.jpg size="500x" caption="Landsbyidyl eller storbyslum? Sundbyerne befandt sig et sted imellem de to. Her er det Ny Vestergade, der senere blev Islandsvej og i dag Lærdalsvej. Ingen af de små huse findes i dag."]] + +## Sundbyerne på egen hånd +De lokale måtte selv tage sig af sagerne. +De fik alle problemerne og havde ikke mange penge til det. +Der var store årgange, brandfarligt byggeri og mange fattige. +Det er ikke den slags storladen fortid, man normalt går og taler om. + +Vi går på sporet af dette stykke by på kanten af København +ved flere lejligheder i 2023. +Undervejs i 2023 udvikler vi både en audio-walk +og undervisningsmateriale til skoler. + +Billedet af et urbant randområde med erhvervsliv, +fattige, tømmerpladser og forlystelser tegner sig. +Her lå mange tømmerpladser, der forsynede det byggeboom, +der foregik i København. +Det var stadig et område med marker, +og med forlystelsessteder og kroer som Cyklistpavillonen og Røde Kro Teater. +Andre steder i de ubebyggede områder, der tilhørte København, såsom Vennelyst, +fik Københavns ældste kolonihaveforeninger opkaldt efter sig, +og det var der, revylegenden Oskar Stribolt engang kæmpede +for at fortære 22 stykker smørrebrød. + +[[!img vennelyst_par.jpg size="500x" caption="Dette billede fra Vennelyst er fra efter indlemmelsen i København pr. 1.1. 1902. På vognen reklameres nemlig for Carlsberg Skattefri Øl, der først blev lanceret i 1902. Læsere, der ved noget om tøj og mode, kunne måske tidsfæste billedet nærmere."]] + +Der var også lokale kræfter, +der kæmpede for en bedre fremtid for kvarteret og dets beboere, +fx grosserer Herman Ebert, der udstykkede den fornemme Eberts Villaby. +Han sad i sognerådet, hvor han bl.a. virkede for at Sundbyerne kunne blive optaget i København. +Og her var den borgerlige grosserer på linje med socialdemokraterne i sognerådet. +Efter bare seks år blev Sundbyerne optaget i Københavns Kommune +under en festlig ceremoni med bryllupsoptog og fyrværkeri på Amagerbrogade. +Det er over 120 år siden og ganske glemt. +Men forhistorien har sat sit præg på denne del af Amager med sine krogede gader. + +## Gadenavne +Med optagelsen i København kom der styr på forholdene +og bedre penge til skoler, fattigvæsen og sundhed. +Sundby Hospital stammer fra årene efter. +Det gør Sundholm også. +Det store kompleks for de fattige, +der lignede et fængsel på kanten af Amager Fælled. + +En anden virkning er gadenavnene i området. +For der var allerede en Østergade, +Absalonsgade, Nygade og Gartnergade i København. +Derfor blev Sundbys gader omdøbt efter et geografisk koncept. +Kirkevej blev Englandsvej, +skolen i Østergade blev Frankrigsgades Skole, +Nygade blev Sverigesgade og Christiansgade blev, som sagt, Pommernsgade. + +[[!img sundbysogn1899.jpg size="500x" caption="Sognekort for København og omegn 1899. De blå og røde områder er de to kirkesogne i Sundby Kommune. Ved at klikke på kortet kan man lettere se de fortidige gadenavne fra før indlemmelsen i København. Screenshot fra "]] + +## Link +[Projektets facebookgruppe](https://www.facebook.com/groups/1051839359553882) + +## Kilder +Elsbøll, Lisa: Fra Sundby til København S (Sundby Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1998) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sundbyerne amager]] +[[!meta date="2023-04-10"]] diff --git a/vejviseren/taktogtone1918.mdwn b/vejviseren/taktogtone1918.mdwn deleted file mode 100644 index 5ec10d10..00000000 --- a/vejviseren/taktogtone1918.mdwn +++ /dev/null @@ -1,197 +0,0 @@ -[[!meta title="100 året for Takt og Tone af Emma Gad - ny byvandring"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img taktogtonetur.png class="solo"]] - -Emma Gad fylder 166 år på søndag 21.1. 2018. - -Vi hylder hende på 100-året for Takt og Tone, hendes klassiske guide til -emner som selskabsliv, teaterbesøg, dannet samtale, børns opdragelse, -brug af visitkort, telefoni, skilsmisser og cyklisme. Hør om Emma Gad, -og København på hendes tid, og regler for god omgang nu, da og i mellemtiden. -Der er ekstra familiehistorie om Urban, Asta og Afgrunden. - -[[Læs mere...|/vejviseren/taktogtone1918/]] - -""" -else=""" - -# Takt og Tone i 100 år - -Tillykke på fødselsdagen 21.1. til Emma Gad, Admiralinde, dramatiker og -forfatter til Takt og Tone fra 1918, som både åbner op for en forgangen -tid og er fuld af råd, der er aktuelle i 2018. - -[[!img taktogtonetur.png class="solo"]] - -**Takt og Tone Byvandring: Prøveture 31.1. kl. 12.00 og 4.2. kl. 14.00. -Start: Det Kongelige Teater, fortrappen.** - -[[Almen beskrivelse af Takt og Tone byvandringen|/taktogtone]] - -### Gode råd - -**Invitationer:** *Siger De Nej, da giv ikke mere end een Grund dertil. Flere Aarsager indgyder Mistillid.* - -**Konversation:** *Gamle Folk bør ikke gøre deres eventuelt nærforestaaende Død til et foretrukket Samtaleæmne. Det er vanskeligt for Tilhørerne at vide, hvorledes det ønskes optaget.* - -**Telefoni:** *Naar Den, man taler med, er bogstaveligt talt uafrystelig, kan man ved med smaa Mellemrum at trykke let paa Gaflen, momentvis afbryde Strømmen. Man siger saa: “Er De der endnu! Hallo! Apparatet er nok i Uorden! Naa, ja, vi var jo for Resten færdige. Farvel og paa Gensyn”.* - -Hentet fra hjemmesiden , der samler -historien om Admiralinden og Takt og Tone. Det er Tonny Hald der står bag hjemmesiden. - - -## Takt og Tone byvandring - -Anledningen til hilsen er at vi lancerer en Takt og Tone Byvandring i -100-året for bogens udgivelse. Det er i tråd med Emma Gads råd om gaver -til guldbryllup godt må være af beskeden størrelse, og at billeder af -børn og børnebørn er velsete. Dermed betragter jeg Takt og Tone som det -mest berømte barn af Emma Gad, selvom hendes søn filmsinstruktøren -Urban Gad også gjorde sig bemærket. Men mere om ham til sidst i artiklen. -Og mere om Asta og Afgrunden og hvornår en mand bør hilse på en dame i en sporvogn. - -Turen begynder ved det Kongelige Teater, og går gennem forbi det nu -forsvundne Integade, hvor Politiken lå en årrække mens hun skrev for bladet. -Så går vi til Frederiksstaden, hvor Emma Gad boede det meste af sit liv. -Hun voksede op i Bredgade, boede som ung kone i Nyboder (da hendes mand -var i Flåden) og til sidst i Dronningens Tværgade. Turen går over -Amalienborg og til det Kongelige Teater, hvor hendes stykker blev sat op, -og til den forsvundne Integade. - -**Takt og Tone Prøvetur 1: 31.1. kl. 12.00 – 14.00** -**Takt og Tone Prøvetur 2: 4.2 kl. kl. 14.00 – 16.00** - -Hr. Gad og frue boede i perioder også i Korsør og på Christianshavn, -men der går denne tur ikke hen. - -[[!img emmagadportrait.jpg class="high" caption="Kun een Hovedregel for alt menneskeligt Samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt Hjerte. (fra bogens forord)"]] - - - -## Aktuelle råd fra 1918 - -*”Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et Par hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hylde i et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke, der vil forekomme ham ligesaa snurrige som de, der til vor Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Aarhundreder.”* - -Sådan lyder Emma Gads indsigtsfulde ord fra forordet. Den distance er -med til at gøre bogen til en klassiker, der kan læses med udbytte 100 år -efter den først udkom. Noget af appellen er netop at man lærer om hvordan -folk omgikkes i gamle dage. - -Tag for eksempel et afsnit om brugen af visitkort, som jo har navnet fra -da de blev brugt til … visitter. Måske bare med navn og titel, og uden -adresse, telefon og selvfølgelig mailadresse og twitterhandle. I bogen -kan man læse at en herre skulle aflevere ét visitkort til herren i huset, -og et andet til fruen, hvorimod en dame kun skulle aflevere til værtinden. - -Der gjaldt særlige for visitkort, hvis den man vil besøge ikke var hjemme. - -*"Naar man personligt afleverer Visitkort, bør hele den højre Side af Kortet ombøjes, og sender man en Tjener op fra Vognen, bøjes det højre Hjørne, hvis Ingen er hjemme. Sædvanligvis ombøjes dog kun Hjørnet, ogsaa naar man selv afgiver Kortet, da Folk sjældent er inde i disse indviklede Regler. Kun endnu et: Forsøg at undertrykke en altfor tilfreds Mine ved Budskabet om, at Ingen er hjemme. Det kan blive rapporteret derinde.* - -[[!img takttone_visitkort.jpg class="high" caption="Jeg kan ikke finde et billede af, hvordan et visitkort evt. skal bøjes, men dette er mit gæt. Billedet er fra Rudolf Tegners skulpturpark Rusland ved Dronningmølle, en særpræget samtidig symbolist."]] - -Der er også råd til den moderne kommunikation: *"Vær høflig i en Telefon. Først mod Damen. Dernæst mod Den, De skal snakke med. Hvis De siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se paa Deres Ansigt, at De ikke mener det saa slemt."* - -Den første del af rådet minder om at telefonien var varetaget af (ugifte) -kvinder. Den anden del af rådet er gangbar mønt i dag, som også gælder på -sociale fora på internettet. - -Det følgende råd viser at vi har de samme udfordringer, trods den -teknologiske udvikling. *”Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun altfor ofte sker det, at man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, maaske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen.”* - - -## Forlovelse, skilsmisse og cyklebøller - -Takt og Tone skriver om andre moderne udfordringer, som unge der forlover -sig på eget initiativ, og den omsiggribende cyklisme, hvor fru Gad nærmest profetisk skriver: - -*”Det er Synd, hvis dette uvurderlige Befordringsmiddel ved hensynsløs Omgang skal blive til en Landeplage for dem, der er tilfods.”* - -*"Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.”* - -[[!img nrvoldcykel1918.jpg class="high" caption="Cykler på Nørrevold i 1918, ved den nuværende Nørrebro Station."]] - -I dag har vi ikke cykelbude, og det er ikke kun ”yndlinge” der gør -trafikken usikker. Raseriet rammer bredere. Undertegnede skribent på -over de halvt hundrede med grånende hår skal indrømme at han ofte -bryder flere regler i cykeltrafikken. Så de følgende råd er helt aktuelle. - -* "Kør med moderat Fart, hvor der færdes mange Fodgængere." -* "Før ikke en højrøstet Samtale fra den ene Cykle tilbage til den næste." -* "Tag i Deres Kørsel ikke alene Hensyn til Fodgængere, men ogsaa til andre Cyklister." -* "Stil altid Deres Cykle paa et Sted, hvor den ikke generer." - - -## Drenge og piger - -Da det i vore dage anses for høfligt at give en såkaldt *trigger warning*, -må jeg bede mennesker der vil forarges over fortiden, om at læse videre på eget ansvar. - -Ifølge Emma Gad gælder nogle forskellige regler for mænd og kvinder. -For eksempel hvem der bør hilse på hvem på gaden. Piger og drenge -opdrages forskelligt, og fru Gad lægger vægt på at drengene ikke skal -opdrages til *”foragt for det de kalder Tøse”*. Det er oven i helt -generelle regler om børn, om blandt andet ikke at straffe overmåde for -rapseri og hvide løgne. Eller undlade at straffe små børn ved at lukke -dem inde i mørke rum, eller fysisk at tugte større børn. - -Og så var det rådene angående de unge kvinder. De skulle både tage sig -godt ud og passe på. - -*"Giv Agt paa at indprente Deres opvoksende Datter Betydningen af Ansigtets Holdning. Det bidrager ikke til Indtrykket af en distingveret Optræden at skære Ansigt og misse med Øjnene i skarpt Sollys, at aabne Munden højt, naar man skal nyse, endsige synligt at undertrykke en Gaben. -Lær hende at kunne beherske sit Smil og sin Alvor. Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre."* - -Det er krævende forhold, men 1918 var kun tre år efter kvinderne fik -valgret, og ideen om lighed var ikke alment accepteret. Faktisk var Emma Gad kendt i samtiden som forkæmper for kvinders rettigheder. Sine egne rettigheder, men hun var også engageret i stiftelsen af Kvindernes Handels- og Kontoriskforening, Kvindeligt Læseforening osv. Det var oven i hendes hverv i Dansk Forfatterforening osv. Læs mere om hendes engagementer [på emmagad.dk](https://www.emmagad.dk/foreninger/paa-bestyrelsens-vegne.html). - -[[!img emmagadkvindesag1916blk.png class="high" caption="Emma Gad fik i løbet af 1900-tllet ry for at være en moralens vogter, men i samtidens debat var hun betragtet som en slags feminist. Karikatur fra Blæksprutten 1916. (via hjemesiden )"]] - - -For de unge kvinder var starten af århundredet en -tid med mange ændringer, fx hvad angik forlovelser. Den unge mand skulle -ikke længere anmode Husfaderen om datterens hånd … - -*”I vore Dage melder den unge Pige simpelthen sine Forældre, maaske ved Frokostbordet, at hun Aftenen før har forlovet sig med Bankfuldmægtig eller Løjtnant N. N., som de aldrig har set for deres Øjne, og at han vil give Møde ved Totiden, for at de kan stifte Bekendtskab med denne unge Mand, som de fra nu af har at modtage og elske som en Søn.”* - -*"Forældrenes Stilling er ved denne Tingenes Udvikling blevet lidt vanskelig, og en saadan uventet Meddelelse om en Forlovelse er i mange Tilfælde en bitter Pille at sluge. Det maa dog tilraades ikke at intervenere i disse alvorlige Spørgsmaal. … Selv om Forældre har haft andre Ønsker og Planer, maa de forstaa, at de ikke bør gøre Modstand, naar deres Børn har truffet et Valg…."* - -## Takt og Tone på randen af Afgrunden - -”Vær ikke heller en for stærkt forgudende Moder, der evig fremhæver sine Børns Begavelse og øvrige fremragende Egenskaber. Vent hellere med at prise dem, til de i Livet har vist, hvad de duer til.” - -Emma Gad var mor til Urban Gad – født 1879 og opkaldt efter faderen. -Han blev en af Danmarks første filminstuktører, og var gift med -skuespillerinden Asta Nielsen, som blev en verdensstjerne. -Det ægteskabelige samarbejde varede fra 1910 til 1915, og parret blev -skilt i 1918, hvor Takt og Tone udkom med et længere kapitel om -konduiten omkring skilsmisser. Emma Gad var på højde med udviklingen. - -[[!img astaurban.jpg class="high" caption="Her er det celebre par. Asta Nielsen blev en af de første verdensstjerner i filmen, og gjorde karriere i Tyskland, indtil hun kom på tværs af naziregimet i 30'erne. Urban blev ved med at være instruktør og producent, i Tyskland og Danmark"]] - -En af de sensationelle film Urban og Asta lavede sammen var -jalousidramaet Afgrunden fra 1910, der er kendt for den inciterende -gauchodans mellem Asta Nielsen og Poul Reumert. Hvis man ser -begyndelsen af filmen, kan man få en sporvognstur med Linie 1 fra -Vesterbrogade ved Gasværksvej og til Frederiksberg Have. Og man kan -også se Takt og Tone i praksis, hvor den unge mand (spillet af Robert -Dinesen) ikke henvender sig til en dame uden et ordentligt påskud. - -Man mærker at instruktøren havde godt styr på omgangsformernes grammatik. -Og det havde han bestemt ikke lært fra fremmede. - -[Se stumfilmen Afgrunden (1910) på Youtube](https://www.youtube.com/watch?v=9qrG-luCW0k) - - -## Kilder - -Emma Gad, "Takt og Tone" (1918). - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] - -[[!meta date="2018-01-21"]] - -[[!tag artikel]] diff --git a/vejviseren/taktogtone1918/index.md b/vejviseren/taktogtone1918/index.md new file mode 100644 index 00000000..5ec10d10 --- /dev/null +++ b/vejviseren/taktogtone1918/index.md @@ -0,0 +1,197 @@ +[[!meta title="100 året for Takt og Tone af Emma Gad - ny byvandring"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img taktogtonetur.png class="solo"]] + +Emma Gad fylder 166 år på søndag 21.1. 2018. + +Vi hylder hende på 100-året for Takt og Tone, hendes klassiske guide til +emner som selskabsliv, teaterbesøg, dannet samtale, børns opdragelse, +brug af visitkort, telefoni, skilsmisser og cyklisme. Hør om Emma Gad, +og København på hendes tid, og regler for god omgang nu, da og i mellemtiden. +Der er ekstra familiehistorie om Urban, Asta og Afgrunden. + +[[Læs mere...|/vejviseren/taktogtone1918/]] + +""" +else=""" + +# Takt og Tone i 100 år + +Tillykke på fødselsdagen 21.1. til Emma Gad, Admiralinde, dramatiker og +forfatter til Takt og Tone fra 1918, som både åbner op for en forgangen +tid og er fuld af råd, der er aktuelle i 2018. + +[[!img taktogtonetur.png class="solo"]] + +**Takt og Tone Byvandring: Prøveture 31.1. kl. 12.00 og 4.2. kl. 14.00. +Start: Det Kongelige Teater, fortrappen.** + +[[Almen beskrivelse af Takt og Tone byvandringen|/taktogtone]] + +### Gode råd + +**Invitationer:** *Siger De Nej, da giv ikke mere end een Grund dertil. Flere Aarsager indgyder Mistillid.* + +**Konversation:** *Gamle Folk bør ikke gøre deres eventuelt nærforestaaende Død til et foretrukket Samtaleæmne. Det er vanskeligt for Tilhørerne at vide, hvorledes det ønskes optaget.* + +**Telefoni:** *Naar Den, man taler med, er bogstaveligt talt uafrystelig, kan man ved med smaa Mellemrum at trykke let paa Gaflen, momentvis afbryde Strømmen. Man siger saa: “Er De der endnu! Hallo! Apparatet er nok i Uorden! Naa, ja, vi var jo for Resten færdige. Farvel og paa Gensyn”.* + +Hentet fra hjemmesiden , der samler +historien om Admiralinden og Takt og Tone. Det er Tonny Hald der står bag hjemmesiden. + + +## Takt og Tone byvandring + +Anledningen til hilsen er at vi lancerer en Takt og Tone Byvandring i +100-året for bogens udgivelse. Det er i tråd med Emma Gads råd om gaver +til guldbryllup godt må være af beskeden størrelse, og at billeder af +børn og børnebørn er velsete. Dermed betragter jeg Takt og Tone som det +mest berømte barn af Emma Gad, selvom hendes søn filmsinstruktøren +Urban Gad også gjorde sig bemærket. Men mere om ham til sidst i artiklen. +Og mere om Asta og Afgrunden og hvornår en mand bør hilse på en dame i en sporvogn. + +Turen begynder ved det Kongelige Teater, og går gennem forbi det nu +forsvundne Integade, hvor Politiken lå en årrække mens hun skrev for bladet. +Så går vi til Frederiksstaden, hvor Emma Gad boede det meste af sit liv. +Hun voksede op i Bredgade, boede som ung kone i Nyboder (da hendes mand +var i Flåden) og til sidst i Dronningens Tværgade. Turen går over +Amalienborg og til det Kongelige Teater, hvor hendes stykker blev sat op, +og til den forsvundne Integade. + +**Takt og Tone Prøvetur 1: 31.1. kl. 12.00 – 14.00** +**Takt og Tone Prøvetur 2: 4.2 kl. kl. 14.00 – 16.00** + +Hr. Gad og frue boede i perioder også i Korsør og på Christianshavn, +men der går denne tur ikke hen. + +[[!img emmagadportrait.jpg class="high" caption="Kun een Hovedregel for alt menneskeligt Samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt Hjerte. (fra bogens forord)"]] + + + +## Aktuelle råd fra 1918 + +*”Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et Par hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hylde i et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke, der vil forekomme ham ligesaa snurrige som de, der til vor Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Aarhundreder.”* + +Sådan lyder Emma Gads indsigtsfulde ord fra forordet. Den distance er +med til at gøre bogen til en klassiker, der kan læses med udbytte 100 år +efter den først udkom. Noget af appellen er netop at man lærer om hvordan +folk omgikkes i gamle dage. + +Tag for eksempel et afsnit om brugen af visitkort, som jo har navnet fra +da de blev brugt til … visitter. Måske bare med navn og titel, og uden +adresse, telefon og selvfølgelig mailadresse og twitterhandle. I bogen +kan man læse at en herre skulle aflevere ét visitkort til herren i huset, +og et andet til fruen, hvorimod en dame kun skulle aflevere til værtinden. + +Der gjaldt særlige for visitkort, hvis den man vil besøge ikke var hjemme. + +*"Naar man personligt afleverer Visitkort, bør hele den højre Side af Kortet ombøjes, og sender man en Tjener op fra Vognen, bøjes det højre Hjørne, hvis Ingen er hjemme. Sædvanligvis ombøjes dog kun Hjørnet, ogsaa naar man selv afgiver Kortet, da Folk sjældent er inde i disse indviklede Regler. Kun endnu et: Forsøg at undertrykke en altfor tilfreds Mine ved Budskabet om, at Ingen er hjemme. Det kan blive rapporteret derinde.* + +[[!img takttone_visitkort.jpg class="high" caption="Jeg kan ikke finde et billede af, hvordan et visitkort evt. skal bøjes, men dette er mit gæt. Billedet er fra Rudolf Tegners skulpturpark Rusland ved Dronningmølle, en særpræget samtidig symbolist."]] + +Der er også råd til den moderne kommunikation: *"Vær høflig i en Telefon. Først mod Damen. Dernæst mod Den, De skal snakke med. Hvis De siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se paa Deres Ansigt, at De ikke mener det saa slemt."* + +Den første del af rådet minder om at telefonien var varetaget af (ugifte) +kvinder. Den anden del af rådet er gangbar mønt i dag, som også gælder på +sociale fora på internettet. + +Det følgende råd viser at vi har de samme udfordringer, trods den +teknologiske udvikling. *”Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale. Kun altfor ofte sker det, at man lader betydningsfulde Forhandlinger afbrydes, og deres Traad tabes, maaske for bestandig, for at modtage en ganske ligegyldig Forespørgsel i Telefonen.”* + + +## Forlovelse, skilsmisse og cyklebøller + +Takt og Tone skriver om andre moderne udfordringer, som unge der forlover +sig på eget initiativ, og den omsiggribende cyklisme, hvor fru Gad nærmest profetisk skriver: + +*”Det er Synd, hvis dette uvurderlige Befordringsmiddel ved hensynsløs Omgang skal blive til en Landeplage for dem, der er tilfods.”* + +*"Er der noget Punkt, hvor Mangel paa god Tone – eller for at sige det rent ud – Uopdragenhed breder sig efter en stor Maalestok, saa er det i Cyklesporten. Lære og Butiksdrenge er ligefrem livsfarlige, naar de i snævre Gader, omtrent liggende paa Maven, halser afsted med uartige Tilraab til de ældre Fodgængere, der passerer Kørebanen eller vover at færdes paa denne, som Cyklisterne betragter sig som Eneejere af. Det er som om der farer en Djævel i ellers medgørlige Ynglinge, naar de bestiger en Cykle.”* + +[[!img nrvoldcykel1918.jpg class="high" caption="Cykler på Nørrevold i 1918, ved den nuværende Nørrebro Station."]] + +I dag har vi ikke cykelbude, og det er ikke kun ”yndlinge” der gør +trafikken usikker. Raseriet rammer bredere. Undertegnede skribent på +over de halvt hundrede med grånende hår skal indrømme at han ofte +bryder flere regler i cykeltrafikken. Så de følgende råd er helt aktuelle. + +* "Kør med moderat Fart, hvor der færdes mange Fodgængere." +* "Før ikke en højrøstet Samtale fra den ene Cykle tilbage til den næste." +* "Tag i Deres Kørsel ikke alene Hensyn til Fodgængere, men ogsaa til andre Cyklister." +* "Stil altid Deres Cykle paa et Sted, hvor den ikke generer." + + +## Drenge og piger + +Da det i vore dage anses for høfligt at give en såkaldt *trigger warning*, +må jeg bede mennesker der vil forarges over fortiden, om at læse videre på eget ansvar. + +Ifølge Emma Gad gælder nogle forskellige regler for mænd og kvinder. +For eksempel hvem der bør hilse på hvem på gaden. Piger og drenge +opdrages forskelligt, og fru Gad lægger vægt på at drengene ikke skal +opdrages til *”foragt for det de kalder Tøse”*. Det er oven i helt +generelle regler om børn, om blandt andet ikke at straffe overmåde for +rapseri og hvide løgne. Eller undlade at straffe små børn ved at lukke +dem inde i mørke rum, eller fysisk at tugte større børn. + +Og så var det rådene angående de unge kvinder. De skulle både tage sig +godt ud og passe på. + +*"Giv Agt paa at indprente Deres opvoksende Datter Betydningen af Ansigtets Holdning. Det bidrager ikke til Indtrykket af en distingveret Optræden at skære Ansigt og misse med Øjnene i skarpt Sollys, at aabne Munden højt, naar man skal nyse, endsige synligt at undertrykke en Gaben. +Lær hende at kunne beherske sit Smil og sin Alvor. Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre."* + +Det er krævende forhold, men 1918 var kun tre år efter kvinderne fik +valgret, og ideen om lighed var ikke alment accepteret. Faktisk var Emma Gad kendt i samtiden som forkæmper for kvinders rettigheder. Sine egne rettigheder, men hun var også engageret i stiftelsen af Kvindernes Handels- og Kontoriskforening, Kvindeligt Læseforening osv. Det var oven i hendes hverv i Dansk Forfatterforening osv. Læs mere om hendes engagementer [på emmagad.dk](https://www.emmagad.dk/foreninger/paa-bestyrelsens-vegne.html). + +[[!img emmagadkvindesag1916blk.png class="high" caption="Emma Gad fik i løbet af 1900-tllet ry for at være en moralens vogter, men i samtidens debat var hun betragtet som en slags feminist. Karikatur fra Blæksprutten 1916. (via hjemesiden )"]] + + +For de unge kvinder var starten af århundredet en +tid med mange ændringer, fx hvad angik forlovelser. Den unge mand skulle +ikke længere anmode Husfaderen om datterens hånd … + +*”I vore Dage melder den unge Pige simpelthen sine Forældre, maaske ved Frokostbordet, at hun Aftenen før har forlovet sig med Bankfuldmægtig eller Løjtnant N. N., som de aldrig har set for deres Øjne, og at han vil give Møde ved Totiden, for at de kan stifte Bekendtskab med denne unge Mand, som de fra nu af har at modtage og elske som en Søn.”* + +*"Forældrenes Stilling er ved denne Tingenes Udvikling blevet lidt vanskelig, og en saadan uventet Meddelelse om en Forlovelse er i mange Tilfælde en bitter Pille at sluge. Det maa dog tilraades ikke at intervenere i disse alvorlige Spørgsmaal. … Selv om Forældre har haft andre Ønsker og Planer, maa de forstaa, at de ikke bør gøre Modstand, naar deres Børn har truffet et Valg…."* + +## Takt og Tone på randen af Afgrunden + +”Vær ikke heller en for stærkt forgudende Moder, der evig fremhæver sine Børns Begavelse og øvrige fremragende Egenskaber. Vent hellere med at prise dem, til de i Livet har vist, hvad de duer til.” + +Emma Gad var mor til Urban Gad – født 1879 og opkaldt efter faderen. +Han blev en af Danmarks første filminstuktører, og var gift med +skuespillerinden Asta Nielsen, som blev en verdensstjerne. +Det ægteskabelige samarbejde varede fra 1910 til 1915, og parret blev +skilt i 1918, hvor Takt og Tone udkom med et længere kapitel om +konduiten omkring skilsmisser. Emma Gad var på højde med udviklingen. + +[[!img astaurban.jpg class="high" caption="Her er det celebre par. Asta Nielsen blev en af de første verdensstjerner i filmen, og gjorde karriere i Tyskland, indtil hun kom på tværs af naziregimet i 30'erne. Urban blev ved med at være instruktør og producent, i Tyskland og Danmark"]] + +En af de sensationelle film Urban og Asta lavede sammen var +jalousidramaet Afgrunden fra 1910, der er kendt for den inciterende +gauchodans mellem Asta Nielsen og Poul Reumert. Hvis man ser +begyndelsen af filmen, kan man få en sporvognstur med Linie 1 fra +Vesterbrogade ved Gasværksvej og til Frederiksberg Have. Og man kan +også se Takt og Tone i praksis, hvor den unge mand (spillet af Robert +Dinesen) ikke henvender sig til en dame uden et ordentligt påskud. + +Man mærker at instruktøren havde godt styr på omgangsformernes grammatik. +Og det havde han bestemt ikke lært fra fremmede. + +[Se stumfilmen Afgrunden (1910) på Youtube](https://www.youtube.com/watch?v=9qrG-luCW0k) + + +## Kilder + +Emma Gad, "Takt og Tone" (1918). + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] + +[[!meta date="2018-01-21"]] + +[[!tag artikel]] diff --git a/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn b/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn deleted file mode 100644 index 271eb502..00000000 --- a/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn +++ /dev/null @@ -1,68 +0,0 @@ -[[!meta title="Tidsquiz til 29.2. 2020"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -I anledningen af den infrekvente dato 29.2. bringer vi en quiz om selve tiden der går. - -Hvordan kan fx. denne rebus læses - -[[!img tidogevighed.png class="blog" link="/vejviseren/tidsquiz2020"]] - -[[Klik for svar ... og flere spørgsmål...|/vejviseren/tidsquiz2020]] - -""" -else=""" - -# Tidsquiz til 29.2. 2020 - -## Tid og Evighed - -Find fire tal ud fra følgende spørgsmål: - -[[!img tidsquiz2020.png class="solo"]] - -[[!toggle id="tidtekst" text="Fold ud for svar."]] - -[[!toggleable id="tidtekst" text=''' - -*1572 er det korrekte svar* - -Svaret på tidsquizzen fra 29.2. er 1572. -Det var året Tycho Brahe observerede en stærkt skinnende stjerne, der var dukket op i himlen, og skrev "De Nova Stella". -Det helt vilde var at stjernen var helt ny. -For man var vant til at tænke at alting var ved det gamle, og kun Evigheden ventede forude. -Der var andre tegn i tiden og store begivenheder, der med knagen og brag bevægede verden fra middelalder til en ny tid. -Men hvornår slutter middelalderen? Det er svært at sige, for ingen i Middelalderen brugte det begreb. Men her er nogle bud fra fra senere historikere - - - Tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453, der ændrede magtforholdene i Europa. - - Opdagelsen af den Nye Verden i 1492 (Selvom det var noget de fleste folk først langsom indså betydningen af). - - Reformationen fra 1518 og frem (og det faktum at den bed sig fast). I Danmark blev reformationen endligt gennemført i 1536. - -Heller ikke tilsynekomsten af den Nye Stjerne i november 1572 fik de lærde til at ændre deres verdensbillede. -Men tiden var gået i slag, eller klar til at rette sig efter videnskaben. -Det var det forsinkede lys fra en stjerne der brændte op i eksplosion på måske 8000 lysårs afstand, som var Tycho Brahes Stella Nova. -Det vil sige at det var lang tid siden eksplosionen var sket, før lyset nåede jorden i november 1572. -Men det var nyt, nyt verdensomvæltende nyt, at stjerner kunne være nye. - -[[!img nova.png class="solo"]] - -I 1582 besluttede pave Gregor 13. at bringe kalenderen i sync med det astronomiske år. -Og selvom det var en praktisk idé, så tog det over 100 år før den reform blev gennemført i Danmark, -for man kunne ikke bare følge den katolske paves eksempel i det protestantiske Danmark. -Ændringen skete i år 1700 i Frederik IV's første hele regeringsår. -Det var den geniale astronom Ole Rømer der havde overbevist majestæten om at det var en god idé. -(Samme Ole Rømer, som havde bevist lysets hastighed med sine målinger.) - -Endelig er der begrebet "døgn", som er ret specielt skandinavisk. - -[[!toggle id="tidtekst" text="Skjul"]] -''']] - -## Kilder -Peter Øhrstrøm: Tidens Gang i Tidens Løb (Steno Museet 1983) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2020-02-26"]] diff --git a/vejviseren/tidsquiz2020/index.md b/vejviseren/tidsquiz2020/index.md new file mode 100644 index 00000000..271eb502 --- /dev/null +++ b/vejviseren/tidsquiz2020/index.md @@ -0,0 +1,68 @@ +[[!meta title="Tidsquiz til 29.2. 2020"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +I anledningen af den infrekvente dato 29.2. bringer vi en quiz om selve tiden der går. + +Hvordan kan fx. denne rebus læses + +[[!img tidogevighed.png class="blog" link="/vejviseren/tidsquiz2020"]] + +[[Klik for svar ... og flere spørgsmål...|/vejviseren/tidsquiz2020]] + +""" +else=""" + +# Tidsquiz til 29.2. 2020 + +## Tid og Evighed + +Find fire tal ud fra følgende spørgsmål: + +[[!img tidsquiz2020.png class="solo"]] + +[[!toggle id="tidtekst" text="Fold ud for svar."]] + +[[!toggleable id="tidtekst" text=''' + +*1572 er det korrekte svar* + +Svaret på tidsquizzen fra 29.2. er 1572. +Det var året Tycho Brahe observerede en stærkt skinnende stjerne, der var dukket op i himlen, og skrev "De Nova Stella". +Det helt vilde var at stjernen var helt ny. +For man var vant til at tænke at alting var ved det gamle, og kun Evigheden ventede forude. +Der var andre tegn i tiden og store begivenheder, der med knagen og brag bevægede verden fra middelalder til en ny tid. +Men hvornår slutter middelalderen? Det er svært at sige, for ingen i Middelalderen brugte det begreb. Men her er nogle bud fra fra senere historikere + + - Tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453, der ændrede magtforholdene i Europa. + - Opdagelsen af den Nye Verden i 1492 (Selvom det var noget de fleste folk først langsom indså betydningen af). + - Reformationen fra 1518 og frem (og det faktum at den bed sig fast). I Danmark blev reformationen endligt gennemført i 1536. + +Heller ikke tilsynekomsten af den Nye Stjerne i november 1572 fik de lærde til at ændre deres verdensbillede. +Men tiden var gået i slag, eller klar til at rette sig efter videnskaben. +Det var det forsinkede lys fra en stjerne der brændte op i eksplosion på måske 8000 lysårs afstand, som var Tycho Brahes Stella Nova. +Det vil sige at det var lang tid siden eksplosionen var sket, før lyset nåede jorden i november 1572. +Men det var nyt, nyt verdensomvæltende nyt, at stjerner kunne være nye. + +[[!img nova.png class="solo"]] + +I 1582 besluttede pave Gregor 13. at bringe kalenderen i sync med det astronomiske år. +Og selvom det var en praktisk idé, så tog det over 100 år før den reform blev gennemført i Danmark, +for man kunne ikke bare følge den katolske paves eksempel i det protestantiske Danmark. +Ændringen skete i år 1700 i Frederik IV's første hele regeringsår. +Det var den geniale astronom Ole Rømer der havde overbevist majestæten om at det var en god idé. +(Samme Ole Rømer, som havde bevist lysets hastighed med sine målinger.) + +Endelig er der begrebet "døgn", som er ret specielt skandinavisk. + +[[!toggle id="tidtekst" text="Skjul"]] +''']] + +## Kilder +Peter Øhrstrøm: Tidens Gang i Tidens Løb (Steno Museet 1983) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2020-02-26"]] diff --git a/vejviseren/tietgenselskaber.mdwn b/vejviseren/tietgenselskaber.mdwn deleted file mode 100644 index bb0d62da..00000000 --- a/vejviseren/tietgenselskaber.mdwn +++ /dev/null @@ -1,46 +0,0 @@ -[[!meta title="Tietgens selskaber"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -DFDS, B&W, Privatbanken. Tietgen var med til at grundlægge store dele af Dank erhvervsliv. - -[[Læs mere...|/vejviseren/tietgenselskaber]] - -""" -else=""" - - -# Tietgens Selskaber (fra Wikipedia) - -* Privatbanken -* Øresund's chemiske Fabriker, -* Kryolith Mine og Handels Selskabet, -* Det Store Nordiske Telegrafselskab, -* Det Store Nordiske China og Japan Extension, -* Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, -* Det Forenede Dampskibs Selskab, -* Burmeister & Wain maskin- og Skibsbyggeri, -* De Danske Cikoriefabrikker, -* Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab, -* Lolland-Falsters Jernbane, -* Sct. Croix Fællessukkerkogerier, -* Dampskibsselskabet Thingvalla, -* Esbjerg Havn, -* Østsjællandske Jernbaneselskab, -* De Danske Spritfabrikker, -* Kjøbenhavns Telefon-Selskab, -* Københavns Laane- og Diskontobank, -* Strandvejens Dampsporvej, -* Faxe Kalkbrud, -* De Brockske Handelsskoler, -* Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, -* De Danske Sukkerfabrikker og -* A/S Tuborgs Fabrikker. - -[[Læs artikel om Central Placering - hvordan Tietgen og andre erhversfolk prægede byen og verden i 1800-tallets slutning|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]] - -"""]] - -[[!tag blog]] -[[!meta date=2016-05-18]] -[[matadorernes_kbh]] diff --git a/vejviseren/tietgenselskaber/index.md b/vejviseren/tietgenselskaber/index.md new file mode 100644 index 00000000..bb0d62da --- /dev/null +++ b/vejviseren/tietgenselskaber/index.md @@ -0,0 +1,46 @@ +[[!meta title="Tietgens selskaber"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +DFDS, B&W, Privatbanken. Tietgen var med til at grundlægge store dele af Dank erhvervsliv. + +[[Læs mere...|/vejviseren/tietgenselskaber]] + +""" +else=""" + + +# Tietgens Selskaber (fra Wikipedia) + +* Privatbanken +* Øresund's chemiske Fabriker, +* Kryolith Mine og Handels Selskabet, +* Det Store Nordiske Telegrafselskab, +* Det Store Nordiske China og Japan Extension, +* Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, +* Det Forenede Dampskibs Selskab, +* Burmeister & Wain maskin- og Skibsbyggeri, +* De Danske Cikoriefabrikker, +* Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab, +* Lolland-Falsters Jernbane, +* Sct. Croix Fællessukkerkogerier, +* Dampskibsselskabet Thingvalla, +* Esbjerg Havn, +* Østsjællandske Jernbaneselskab, +* De Danske Spritfabrikker, +* Kjøbenhavns Telefon-Selskab, +* Københavns Laane- og Diskontobank, +* Strandvejens Dampsporvej, +* Faxe Kalkbrud, +* De Brockske Handelsskoler, +* Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, +* De Danske Sukkerfabrikker og +* A/S Tuborgs Fabrikker. + +[[Læs artikel om Central Placering - hvordan Tietgen og andre erhversfolk prægede byen og verden i 1800-tallets slutning|/vejviseren/slut1800tal_prestigebyggeri/]] + +"""]] + +[[!tag blog]] +[[!meta date=2016-05-18]] +[[matadorernes_kbh]] diff --git a/vejviseren/tilbagefaelles.mdwn b/vejviseren/tilbagefaelles.mdwn deleted file mode 100644 index 6100d797..00000000 --- a/vejviseren/tilbagefaelles.mdwn +++ /dev/null @@ -1,64 +0,0 @@ -[[!meta title="Tilbage i fællesskab - byvandringer mod ensomhed"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Med initiativet Tilbage i Fællesskab tilbyder vi fribilletter til Åbne Ture til mennesker der har brug for en fælles oplevelse. -Der er også mulighed for at få oprettet ture for grupper og foreninger. - -[[!img fribillet-side001.jpg class="blog" link="/tilbagefaelles"]] - -[[Læs mere...|tilbagefaelles]] - -""" -else=""" - -# Tilbage i fællesskab - byvandringer mod ensomhed -### Gældende i resten af 2021 - -[[!img fribillet-side001.jpg class="solo"]] - -### Invitation til at deltage i ture -Under corona-epidemien blev mange ramt af ensomhed og social isolation. -Nu skal vi sammen tilbage i de lokale fællesskaber. - -Vi vil derfor gerne invitere deltagere på vores [[Åbne Ture|/aabneture]], -og også oprette ture efter ønske. - -Blandt andet uddeler vi fribilletter gennem vores læsere. -I kan modtage fribilletter, som I selv kan uddele, -eller vi kan sende direkte til en modtager. -I kan selv stå for invitationen til modtageren. - -### Bestil fribilletter via Billetto - -Man kan bestille gratis billetter via Billetto. -Der et et tilbud der hedder Fællesskab2021, og rabatkoden er ordet "SAMMEN", -der skal skrives i et tekstfelt, der dukker op under bookingen. Når man bestiller på den måde, behøver man ikke bestille fribilletter via formularen. - -### Hvis inviationen skal være pr. mail - -På billetten fortæller vi, hvem der inviterer. -Det kan være en familie, en forening eller en virksomhed. -Vi sender jer en mail med fribillet, som I selv sender videre. -Husk at sætte info@byvandring.nu på som modtager cc. - -Efter aftale med jer kan byvandring.nu også sende invitationen direkte til en modtager. - -Benyt [[formularen her|/fribillet]]. - -### Få oprettet ture til grupper - -Vi opretter også ture med grupper og foreninger, som arbejder med mennesker, der er isolerede. -Det kan være kulturforeninger, menigheder eller mere private grupper. - -Vi vil meget gerne lave begivenheder i lokalområder, som evt. inkluderer et besøg på et interessant sted, og servering af fx kaffe og kage. - -### Sådan får I oprettet en tur - -Benyt vores [[formular|/fribillet]], skriv en mail til info@byvandring.nu, eller ring 28 44 02 55. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag tilbud]] -[[!meta date="2021-10-10"]] diff --git a/vejviseren/tilbagefaelles/index.md b/vejviseren/tilbagefaelles/index.md new file mode 100644 index 00000000..6100d797 --- /dev/null +++ b/vejviseren/tilbagefaelles/index.md @@ -0,0 +1,64 @@ +[[!meta title="Tilbage i fællesskab - byvandringer mod ensomhed"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Med initiativet Tilbage i Fællesskab tilbyder vi fribilletter til Åbne Ture til mennesker der har brug for en fælles oplevelse. +Der er også mulighed for at få oprettet ture for grupper og foreninger. + +[[!img fribillet-side001.jpg class="blog" link="/tilbagefaelles"]] + +[[Læs mere...|tilbagefaelles]] + +""" +else=""" + +# Tilbage i fællesskab - byvandringer mod ensomhed +### Gældende i resten af 2021 + +[[!img fribillet-side001.jpg class="solo"]] + +### Invitation til at deltage i ture +Under corona-epidemien blev mange ramt af ensomhed og social isolation. +Nu skal vi sammen tilbage i de lokale fællesskaber. + +Vi vil derfor gerne invitere deltagere på vores [[Åbne Ture|/aabneture]], +og også oprette ture efter ønske. + +Blandt andet uddeler vi fribilletter gennem vores læsere. +I kan modtage fribilletter, som I selv kan uddele, +eller vi kan sende direkte til en modtager. +I kan selv stå for invitationen til modtageren. + +### Bestil fribilletter via Billetto + +Man kan bestille gratis billetter via Billetto. +Der et et tilbud der hedder Fællesskab2021, og rabatkoden er ordet "SAMMEN", +der skal skrives i et tekstfelt, der dukker op under bookingen. Når man bestiller på den måde, behøver man ikke bestille fribilletter via formularen. + +### Hvis inviationen skal være pr. mail + +På billetten fortæller vi, hvem der inviterer. +Det kan være en familie, en forening eller en virksomhed. +Vi sender jer en mail med fribillet, som I selv sender videre. +Husk at sætte info@byvandring.nu på som modtager cc. + +Efter aftale med jer kan byvandring.nu også sende invitationen direkte til en modtager. + +Benyt [[formularen her|/fribillet]]. + +### Få oprettet ture til grupper + +Vi opretter også ture med grupper og foreninger, som arbejder med mennesker, der er isolerede. +Det kan være kulturforeninger, menigheder eller mere private grupper. + +Vi vil meget gerne lave begivenheder i lokalområder, som evt. inkluderer et besøg på et interessant sted, og servering af fx kaffe og kage. + +### Sådan får I oprettet en tur + +Benyt vores [[formular|/fribillet]], skriv en mail til info@byvandring.nu, eller ring 28 44 02 55. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag tilbud]] +[[!meta date="2021-10-10"]] diff --git a/vejviseren/tippefaar.mdwn b/vejviseren/tippefaar.mdwn deleted file mode 100644 index d63c3b09..00000000 --- a/vejviseren/tippefaar.mdwn +++ /dev/null @@ -1,120 +0,0 @@ -[[!meta title="Fårenes paradis"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img faarestrand.jpg class="blog" link="/vejviseren/tippefaar"]] - -Halvøen tippen er opstået da affald blev dumpet i Sydhavnen. -Takket være en folk får, er det i dag et vildnis i et grønt København, -som du kan opleve på vores cykelture eller opsøge på egen hånd. - -[[Læs mere...|/vejviseren/tippefaar]] - -""" -else=""" - -# Fårenes paradis - -Sydhavnstippen er et grønt næs med buske og græs, et vildnis bygget på brokker af by. -En flok får har i årevis holdt vildnisset venligt, og nu er fårene blevet fastboende københavnere. -Seneste kapitel i en historie om byens død og genfødsel. - -[[!img faareudslip.jpg class="solo" caption="Fårene blev lukket ud på Sydhavnstippen i april 2014 med flere familier som tilskuere."]] - -Du kan også opleve byens natur på cykelturen.[tur: Sydhavnen på cykel] - -Tippen var et farligt vildnis. Der var svineri og rustent bygningsstål, der stak op af jorden. -Problemet var især den kæmpebjørneklo der dominerede herude. Saften fra -den flere meter høje plante giver heftigt væskende udslæt hos folk med allergi. -Samtidig var Tippen et dragende og vildvokset sted, som folk i Kongens Enghave drømte om at erobre. - -I fem år har en fåreflok afgræsset et indhegnet område, og de har gjort kål på Bjørnekloen, -som er en delikatesse for dem. Miljøpunkt Vesterbro/Sydvest stod for projektet, -og fårene kom hvert forår fra Vallø Gods. I år overgår fårene til et lokalt Fårelaug. -Så fårene skal bo i området året rundt, både på Tippen og i staldene ved Karensminde. - -## Byens opståen, død og genfødsel -For hundrede år siden eksisterede Tippen ikke. -Her var lavt vand ved Kalvebod Bredning, med lige udsigt til Køge Bugt. - -[[!img enghave1899.jpg class="solo" caption="Kort over det nye Kongens Enghave fra 1899""]] - -Kystlandskabet opstod ved opfyldning. Fiskerihavnen blev lagt på ny landjord i 1947. -Området vest for Fiskerihavnsgade voksede i takt med nedrivninger og saneringer. - -Navnet **Tippen** fortæller, at affald blev dumpet her. -I dette tilfælde var det nedrivningsaffald fra byens saneringer. -Store dele af Nørrebros Sorte Firkant blev revet ned gennem 70’erne, -og vognlæs med knuste lejekaserner blev kørt længere og længere ud ad Tippevejen, -ud i Kalvbodløbet mellem Sjælland og Amager. Det skabte et knopret landskab af sten og ruin. -En klunser boede i et skur og levede af at skrælle ledninger og samle kobber, -vandhaner og andre brugbare rester han kunne finde. - -[[!img enghave2014.jpg class="solo" caption="Området i dag set fra luften. -København er vokset voldsomt ud i vandet siden 1904. Kystlinien fra dengang er stort set lig -jernbanelinien der bugter sig midt gennem luftfotoet herover."]] - -Det var byens overdrev, og ikke noget hyggeligt sted. For enden af Fragtvej -i nærheden var destruktionsareal for Københavns Sporveje – og adskillige vogne blev brændt af her. -(Resten blev solgt til Cairo, hvor flere af dem kører endnu). - -De eneste der brugte områdets rekreative kvaliteter var knægte på knallert. -Det var også bare et sted i udkanten af Sydhavnen, og det var et tålsomt område, -hvor folk traditionelt var glade for at have ordentlige lejligheder, -og ellers ikke klagede eller stillede mange krav. De fleste stemte trofast socialdemokratisk til valgene. - -[[!img sporvogsnbrand.jpg class="solo"]] - -## Græsrødderne og Zarens Gave -Men verden vokser, og sten og brokker kan springe i skov. Røde kernevælgere blev afløst af grønne aktivister. -Efterhånden som græsrødderne fik fodfæste kom også kravet om, at Tippen skulle tilhøre folket. -Dette var bare en af de mange aktioner siden 1980’erne – og en af sejrene. -Et kommunalt projekt om byggeri blev afværget – og nu lå vildnisset åbent for trækfugle og vandrefugle. - -Bjørneklo (Heracleum Mantegazzianum) er en invasiv art i Europa, som stammer fra det nordlige Kaukasus. -En plante blev givet som gave fra Zar Alexander 1 af Rusland til Grev Metternich, værten ved -Wienerkonferencen i 1815. Den spredte sig over Nordeuropa, og de tørrede skud af den kæmpe -plante var populære som indendørs dekoration i 1960’erne og 70’erne. I naturen kunne den dominere med sine store skyggende blade. - -[[!img faareudbinding-2014.jpg class="solo" caption="Fotomontage fra Miljøpunkt Vesterbro/SV."]] - -Det er svært at sige om bjørneklo er en invasiv art på Tippen, da det var noget af det første, -der sprang op i landskabet af brokker. Måske kom den fra frøkapsler fra en tørret plante, -der havde pyntet op i en slumstormerlejlighed i Stengade? I hvert tilfælde stod planten i -vejen for, at de lokale kunne tage Tippen helt i besiddelse. Her kom fårene ind i billedet – og ind i byen. - -## Besøg Tippen på turen -Tippen er et fascinerende sted, hvor mursten og betonstykker stritter ud af jorden. -Her er brombærbuske og træer med paradisæbler, diger ud mod vandet og udsigt til Amager Fælled. -Byens vildeste grønne områder, forvaltet af lokale beboere og deres får. - -[[!img stensetning.jpg class="solo" caption="Ukendte kunstnere har brugt de -mange mursten til at lave figurer i det grønne."]] - -> En drøm der blev tabt blandt byens ruiner -> Slog rod iblandt stene, og grønnes og griner. -> Og hjertet der en gang var knuget som stenen -> Det folder sig ud som blade på grenen. -> Fra bortsmidte brokker skød buskene op. -> Så byen i drømmen blev blød som en krop. - -(med venlig hilsen til Inger Christensen) - -[[!template id=note text="""Tag vores cykeltur fra langs Sydhavnen, og se ukendte Københavnske landskaber, -der former sig i vandkanten. Her er resterne fra den gamle industrihavn, der opstod fra 1904 og frem. -Oplev den nye kanalby på Sluseholmen, den skæve idyl i Fiskerihavnen, Tippens vildnis, de hyggelige -haveforeninger omkring Kongens Enghave og Valbyparken med de spændende temahaver."""]] - -[[!img faarestrand.jpg class="solo"]] - -Link: -Bog: Kaj Jessen, Bydelsrod, (Skrivestuen 2010). -Tysk Wikipedia: [Riesen-Bärenklau](https://de.wikipedia.org/wiki/Riesen-B%C3%A4renklau) - -Interesseret i mursten? [[Læs vor store artikel om teglstenens historie|/vejviseren/mursten]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted sydhavnen tippen ]] -[[!meta date="2014-04-19"]] diff --git a/vejviseren/tippefaar/index.md b/vejviseren/tippefaar/index.md new file mode 100644 index 00000000..d63c3b09 --- /dev/null +++ b/vejviseren/tippefaar/index.md @@ -0,0 +1,120 @@ +[[!meta title="Fårenes paradis"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img faarestrand.jpg class="blog" link="/vejviseren/tippefaar"]] + +Halvøen tippen er opstået da affald blev dumpet i Sydhavnen. +Takket være en folk får, er det i dag et vildnis i et grønt København, +som du kan opleve på vores cykelture eller opsøge på egen hånd. + +[[Læs mere...|/vejviseren/tippefaar]] + +""" +else=""" + +# Fårenes paradis + +Sydhavnstippen er et grønt næs med buske og græs, et vildnis bygget på brokker af by. +En flok får har i årevis holdt vildnisset venligt, og nu er fårene blevet fastboende københavnere. +Seneste kapitel i en historie om byens død og genfødsel. + +[[!img faareudslip.jpg class="solo" caption="Fårene blev lukket ud på Sydhavnstippen i april 2014 med flere familier som tilskuere."]] + +Du kan også opleve byens natur på cykelturen.[tur: Sydhavnen på cykel] + +Tippen var et farligt vildnis. Der var svineri og rustent bygningsstål, der stak op af jorden. +Problemet var især den kæmpebjørneklo der dominerede herude. Saften fra +den flere meter høje plante giver heftigt væskende udslæt hos folk med allergi. +Samtidig var Tippen et dragende og vildvokset sted, som folk i Kongens Enghave drømte om at erobre. + +I fem år har en fåreflok afgræsset et indhegnet område, og de har gjort kål på Bjørnekloen, +som er en delikatesse for dem. Miljøpunkt Vesterbro/Sydvest stod for projektet, +og fårene kom hvert forår fra Vallø Gods. I år overgår fårene til et lokalt Fårelaug. +Så fårene skal bo i området året rundt, både på Tippen og i staldene ved Karensminde. + +## Byens opståen, død og genfødsel +For hundrede år siden eksisterede Tippen ikke. +Her var lavt vand ved Kalvebod Bredning, med lige udsigt til Køge Bugt. + +[[!img enghave1899.jpg class="solo" caption="Kort over det nye Kongens Enghave fra 1899""]] + +Kystlandskabet opstod ved opfyldning. Fiskerihavnen blev lagt på ny landjord i 1947. +Området vest for Fiskerihavnsgade voksede i takt med nedrivninger og saneringer. + +Navnet **Tippen** fortæller, at affald blev dumpet her. +I dette tilfælde var det nedrivningsaffald fra byens saneringer. +Store dele af Nørrebros Sorte Firkant blev revet ned gennem 70’erne, +og vognlæs med knuste lejekaserner blev kørt længere og længere ud ad Tippevejen, +ud i Kalvbodløbet mellem Sjælland og Amager. Det skabte et knopret landskab af sten og ruin. +En klunser boede i et skur og levede af at skrælle ledninger og samle kobber, +vandhaner og andre brugbare rester han kunne finde. + +[[!img enghave2014.jpg class="solo" caption="Området i dag set fra luften. +København er vokset voldsomt ud i vandet siden 1904. Kystlinien fra dengang er stort set lig +jernbanelinien der bugter sig midt gennem luftfotoet herover."]] + +Det var byens overdrev, og ikke noget hyggeligt sted. For enden af Fragtvej +i nærheden var destruktionsareal for Københavns Sporveje – og adskillige vogne blev brændt af her. +(Resten blev solgt til Cairo, hvor flere af dem kører endnu). + +De eneste der brugte områdets rekreative kvaliteter var knægte på knallert. +Det var også bare et sted i udkanten af Sydhavnen, og det var et tålsomt område, +hvor folk traditionelt var glade for at have ordentlige lejligheder, +og ellers ikke klagede eller stillede mange krav. De fleste stemte trofast socialdemokratisk til valgene. + +[[!img sporvogsnbrand.jpg class="solo"]] + +## Græsrødderne og Zarens Gave +Men verden vokser, og sten og brokker kan springe i skov. Røde kernevælgere blev afløst af grønne aktivister. +Efterhånden som græsrødderne fik fodfæste kom også kravet om, at Tippen skulle tilhøre folket. +Dette var bare en af de mange aktioner siden 1980’erne – og en af sejrene. +Et kommunalt projekt om byggeri blev afværget – og nu lå vildnisset åbent for trækfugle og vandrefugle. + +Bjørneklo (Heracleum Mantegazzianum) er en invasiv art i Europa, som stammer fra det nordlige Kaukasus. +En plante blev givet som gave fra Zar Alexander 1 af Rusland til Grev Metternich, værten ved +Wienerkonferencen i 1815. Den spredte sig over Nordeuropa, og de tørrede skud af den kæmpe +plante var populære som indendørs dekoration i 1960’erne og 70’erne. I naturen kunne den dominere med sine store skyggende blade. + +[[!img faareudbinding-2014.jpg class="solo" caption="Fotomontage fra Miljøpunkt Vesterbro/SV."]] + +Det er svært at sige om bjørneklo er en invasiv art på Tippen, da det var noget af det første, +der sprang op i landskabet af brokker. Måske kom den fra frøkapsler fra en tørret plante, +der havde pyntet op i en slumstormerlejlighed i Stengade? I hvert tilfælde stod planten i +vejen for, at de lokale kunne tage Tippen helt i besiddelse. Her kom fårene ind i billedet – og ind i byen. + +## Besøg Tippen på turen +Tippen er et fascinerende sted, hvor mursten og betonstykker stritter ud af jorden. +Her er brombærbuske og træer med paradisæbler, diger ud mod vandet og udsigt til Amager Fælled. +Byens vildeste grønne områder, forvaltet af lokale beboere og deres får. + +[[!img stensetning.jpg class="solo" caption="Ukendte kunstnere har brugt de +mange mursten til at lave figurer i det grønne."]] + +> En drøm der blev tabt blandt byens ruiner +> Slog rod iblandt stene, og grønnes og griner. +> Og hjertet der en gang var knuget som stenen +> Det folder sig ud som blade på grenen. +> Fra bortsmidte brokker skød buskene op. +> Så byen i drømmen blev blød som en krop. + +(med venlig hilsen til Inger Christensen) + +[[!template id=note text="""Tag vores cykeltur fra langs Sydhavnen, og se ukendte Københavnske landskaber, +der former sig i vandkanten. Her er resterne fra den gamle industrihavn, der opstod fra 1904 og frem. +Oplev den nye kanalby på Sluseholmen, den skæve idyl i Fiskerihavnen, Tippens vildnis, de hyggelige +haveforeninger omkring Kongens Enghave og Valbyparken med de spændende temahaver."""]] + +[[!img faarestrand.jpg class="solo"]] + +Link: +Bog: Kaj Jessen, Bydelsrod, (Skrivestuen 2010). +Tysk Wikipedia: [Riesen-Bärenklau](https://de.wikipedia.org/wiki/Riesen-B%C3%A4renklau) + +Interesseret i mursten? [[Læs vor store artikel om teglstenens historie|/vejviseren/mursten]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted sydhavnen tippen ]] +[[!meta date="2014-04-19"]] diff --git a/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn b/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn deleted file mode 100644 index 88d4ec6d..00000000 --- a/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh.mdwn +++ /dev/null @@ -1,255 +0,0 @@ -[[!meta title="Tom Kristensens Københavnerår 1896 - 1946"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img tom-kristensen.jpg class="tall" link="tom-kristensen-i-kbh"]] - -Tom Kristensen levede vidt og bredt i København gennem et -halvt århundrede. Hans odyssé begyndte ved Nyhavn, og nåede -til afgrundens rand. Han opsamlede byens rytme og rastløshed, -og gav den udtryk i rappe fejlfri vers og bidsk prosa. - -[[Læs mere...|tom-kristensen-i-kbh]] - -""" -else=""" - -# Tom Kristensens 50 københavnerår 1896 – 1946 - -Han boede i København fra han var tre år og på kanten af -sproget – og halvtreds år frem. Han opsamlede byens rytme og -rastløshed, og gav den udtryk i rappe fejlfri vers og bidsk -prosa. - -Her følger vi cykelbuddets hastige ridt gennem gadens -skilteskov i digtet Middag (1922): - -> Skyggen var hastig og flimred på Baggrund -> Af spraglede skilte i gult og i blåt, -> Skilte så røde som Dannebrogs Flagbund -> Skilte så røde som Kød, der er råt, -> Skilte i gult som en mat Citron -> Skilte i bladgrønt og skilte i okker, -> Skilte som ferskner og skilte som Lax -> Og skilte som bare pokker. - -[[!img Tomk1921.jpg class="tall" alt="Tom Kristensen 1021"]] - -Byen har en hektisk rytme, farlige farver og momenter af -usikkerhed og angst. Helt håndgribeligt er hans frygt, efter -en hest havde væltet ham af cyklen i diget Vestergade 1924. - -> Ud fra gadens mange porte -> rager lange hestemuler, -> gule brune, hvide sorte, -> som fra mørke dyrehuler -> Her er alle hestes gade -> Her er alles hestes stald -> Her er luften gennemknitret -> Af et evigt piskeknald. - -Stemningen i de tidlige digte er anderledes end hos den -fordrukne journalist Jastrau i Hærværk fra 1930. Han er -lusket ind på arbejdspladsen efter fyraften. Dagbladet i -romanen er modelleret over Politiken, hvor Tom Kristensen -selv arbejdede. - -> Men gennem ruderne som aftenregnen havde skraveret med -> lange, punkterede linjer, flimrede lysene fra det våde torv. -> De kastede et skær op under loftet, uroligt og bevægeligt -> som et nordlys blandet af sporvognenes farvede lygter og -> bilernes skarpe projektører. - -Den sidste sporvogn er kørt i remise, og der er ikke bilers -trafik over Rådhuspladsen. København er blevet mere tam siden -Tom Kristensen skrev ”Skøn som en sønderskudt Banegård” i -Landet Atlantis. - -I 1930 kunne Jastrau i romanen gå Bar des Artistes. - -> Øjeblikkelig døvedes de af en stærk summen af stemmer og en -> fjern klynken fra en grammofon, en hawaiiansk guitar. Et -> rødgult skær af tapeter og en blålig tobakståge drog dem -> straks ind i en uvirkelig verden. - -Det bygger på baren i Hotel Kong Frederik i 1930’erne, men i -dag er der en ædruelig lounge med en kaffeautomat for gæster i -hjørnet. Og den mørke baggård med udsigt til nattehimlen – -hvor stordrankeren den Evige Kjær flår en betændt kindtand ud -med en knivtang? Det er et åbent område med væg-til-væg tæppe -og stuepalmer der småfryser under ovenlysvinduerne. - -Stjernehvælvet og afgrunden er på større afstand i dag, end på -Tom Kristensens tid. - -## Omflakkende opvækst - -Tom Kristensen var født i London, på Regent Park Road, hvor -vejen skifter fra at være en pæn gade til en proletargade. -Faderen drømte om Amerika, men søgte tilbage til København, -da det store gennembrud udeblev. - -Første bopæl i København var Store Strandstræde ved Nyhavn. Et -fattigt kvarter, hvor Tom lærte sproget og rytmen, og fik øre -for den store verdens navne: - -> Hotellet Dagmar Hansen og Caféen Mozambique -> Stod fjernt i Horizonten om min Barndoms Odyssé -> Og funklede med skiltene og dunkende musik -> Og skreg i Sømandsdille til om Natten Klokken tre. -*(Fra "Nyhavns-Odyssé", 1922)* - -[[!img nyhavn_600.jpg class="solo" alt="Nyhavn"]] - -Gennem Toms barndom flyttede familien hele ti gange. Det gav -ham både en social orienteringssans, men bidrog også til hans -rastløshed – før rejsen endte i en funktionærbolig i -Cikoriefabrikken i Valby. I ungdomsårene frekventerede han -*Valbyparnasset*, der normalt holdt til hos kunstmaleren -Jørgen Christian Jørgensen, som især levede af at male -mellemtekster til stumfilm hos Nordisk Film. - -> ... når de politiske debatter larmede, for der kom folk, der -> skulle blive nazister, og folk der skulle blive kommunister, -> havde J. Chr. Jørgensen den vane, at han sad på en stol -> noget afsides, som den ideelle vært bør være det. Han sad -> foroverbøjet som en spinkel bonde, med den ene hånd over -> shagpibens hovede og læberne stramt samlet om pibespidsen og -> stirrede mod gulvet, mens han lyttede. Kun når der faldt en -> bemærkning, der var alt for urimelig, fjernede han piben for -> at få plads til at le. - -[[!img valbyparnas.png class="solo" alt="Valbyparnasset" caption="Beskedne rammer for store tanker: Valbyparnasset i 1923. Jørgen Chr. Jørgensen er nr. 3 fra højre, Emil Bønnelycke sidder lige under lampen i midten, og Tom Kristensen læner sig tilbage i højre side."]] - -Tom Kristensen var vokset op som digterspire med intellektuel -appetit. Han havde også været en begavet dreng, der fik en -langt bedre uddannelse end sine forældre. Han fik offentlig -støtte til at gå på præmieskolen på Vesterbro, hvor han gik -sammen med digterkammeraten Emil Bønnelycke - og senere på -Henrik Madsens gymnasium på Vodroffsvej, hvor han måtte finde -sig i drilleri for sin jævne baggrund. Det var dog en skole -han var glad for: - -> Ude i byen sagde man at Henrik Madsens Skole var en -> antiklerikal jødeskole. At den var antiklerikal, vil jeg nu -> sætte et spørgsmålstegn ved. Der blev undervist efter -> Frederik den Stores princip, at her på hjørnet af -> Vodroffsvej og Phillipavej med et spiritisttempel som nabo, -> fik enhver lov til at blive salig i sin tro. Hver uge havde -> vi en time i religion; men den arme frimenighedspræst, der -> havde påtaget sig hvervet, må have følt sig hensat i helvede, -> for vi drenge var næsten alle antiklerikale. Og i den retning -> gjorde jeg hurtige fremskridt. Jeg egnede mig ypperligt til -> ugudelighed, da jeg var den af os, der kendte Bibelen bedst. -*(Fra erindringerne ”Aabenhjertige Fortielser”.)* - -Det var en selvstændigt tænkende ung mand, der som 21-årig kunne udsende et [[manifest om, hvordan byen skulle ses og beskrives.|/manifest-1914]] - -[[!img madsensskole.jpg class="solo" alt="Henrik Madsens Skole"]] - -Vodroffsvej er også med i Hærværk, hvor hovedpersonen Ole -Jastrau søger et opgør med kommunisten Sanders, der i sin -nævenyttige idealisme har givet Jastraus ægteskab et sidste -hjælpende skub mod opløsning: - -*På hjørnet af Vodroffsvej lå en forvirring af lave huse, et -frønnet lysthus, der lignede en forfalden musiktribune, nogle -plankeværker og et stykke ujævn brolægning, der førte ind til -en fireetagers bygning, der var uden mening eller sammenhæng -med omgivelserne, blot rejst på højkant i en dunkel forudanelse, -om at der engang måtte blive høj bebyggelse her. Bag huset lå -en have på størrelse med en grøft, klemt nede mellem bygningen -og Svineryggens skråning.* - -På denne grund ligger i dag en flot bygning i 1930’ernes funkisstil. - -[[!img vodroffsvigarkassehus.jpg class="solo" alt="Funkishus"]] - -## Åbenbaringer på Vesterbro - -Tæt derved er Stenosgade med den katolske kirke, som Jastrau i -Hærværk også får et mellemværende med. - -> Indtrykket af den korte Stenosgade var forvirrende, indtil de -> stod ud for Jesu Hjertes Kirke med tårnet og de spidsbuede porte. -> Så var gaden let fattelig, den røde kirke, der lå skubbet ind i -> række med beboelseshusene, de røde, klosteragtige mure, -> præsteboligen og skolen til venstre, og den private ejendom til -> højre, som åbenbart var blevet smittet af katolicisme og havde -> skudt et umotiveret spir. Det spidsbuede udtryk lurede på at -> kunne brede sig som en from mine over hele den side af gaden. -> De protestantiske privatejendomme på den anden side var som -> skumring. - -Nu er vi på Vesterbro, et af byens mest travle kvarterer. -Travlheden er begejstret beskrevet af Toms barndoms- og ungdomsven -Emil Bønnelycke, her i et uddrag i digtet Vesterbrogade fra 1918: - -> En virak af biler, blå røg og benzin, -> og cykler der kimer i bar symphonier. -> En dønning, en malmstrøm, åh dagen er min. -> Er dens frejdige elsker og frier. -> I dag synes alle bekymringer fjerne. -> I dag er der vokset et træ i min hjerne… -> Men manna og løv og mærkværdige farver -> Og sommerinsekter og majmyg og larver. - -”Bønne” havde let til begejstring og idealisme, havde tidlig -succes og hjalp den mere komplekse Tom til anerkendelse som -digter. Men Tom havde det ikke let med frelsen – og heller -ikke i længden med sin gamle ven. - -Hr. Kistensens åbenbaringer kommer ikke nemt, men er så meget -desto mere nådegaver. Hør nu fra Hærværk. - -> "Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken -> igen. "Istedgade er nu en dejlig gade." -> "Hvorfor det?” -> "Fordi den er lang." -> Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens -> fjerne, skinnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den -> lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et -> mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og -> langt ude ved Enghave Plads blev de grå og gule facader -> luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende -> tåge. - -## [[Byvandringer på Vesterbro|vesterbro]] - -Fra Vesterbro kan man vandre med Tom Kristensen ad -[Vesterbros Passage – der var byens moderne hovedstrøg i 1930|/vejviseren/vejviser-1930/] -– og se om man når helskindet frem til Rådhuspladsen. - -Jeg vil dog slutte turen med et par strofer fra indgangen af -”Drømmen om Frederiksberg Have” fra 1936, hvor Tom Kristensen -trods al uro kan forsone sig med den danske idyl: - -> Hør, hvor det regner i Drømmenes Have! -> Hør, hvor det mildner med monotoni! -> Støtten af Enevoldskongen går roligt, -> Lavet på sin Sokkel hen ad en Sti. -> Borgerligt stille og kongeligt ene, -> Blottet for alle monarkiske Tegn -> Klædt som det bør sig i Efterårsvælden -> Skrider han mod mig i Træernes Regn. - -> Dæmpet af Mødet med Regnen og Roen -> Og hans fortrolige, grå majestæt -> Sagtner jeg ’Gangen, forsones med Regnen, -> Føler jeg mig som en Konge forklædt. -> Hen ad en Gangsti som lavet på en Sokkel -> Vandrer jeg fyldt af hans Tavshed og Ånd, -> Tavs på hans Bud ind i Drømmenes Have -> Uden han truende løfted sin Hånd.* - -[[!img havenetre.jpg class="solo" alt="Statue"]] - -[[Ture i Frederiksberg og Frederiksberg Have|frederiksberg]] - -[[Til overblik over Tom Kristensen og 1930-temaet|/vejviseren/1930-overblik/]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne]] -[[!meta date="2014-01-20"]] diff --git a/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md b/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md new file mode 100644 index 00000000..88d4ec6d --- /dev/null +++ b/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/index.md @@ -0,0 +1,255 @@ +[[!meta title="Tom Kristensens Københavnerår 1896 - 1946"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img tom-kristensen.jpg class="tall" link="tom-kristensen-i-kbh"]] + +Tom Kristensen levede vidt og bredt i København gennem et +halvt århundrede. Hans odyssé begyndte ved Nyhavn, og nåede +til afgrundens rand. Han opsamlede byens rytme og rastløshed, +og gav den udtryk i rappe fejlfri vers og bidsk prosa. + +[[Læs mere...|tom-kristensen-i-kbh]] + +""" +else=""" + +# Tom Kristensens 50 københavnerår 1896 – 1946 + +Han boede i København fra han var tre år og på kanten af +sproget – og halvtreds år frem. Han opsamlede byens rytme og +rastløshed, og gav den udtryk i rappe fejlfri vers og bidsk +prosa. + +Her følger vi cykelbuddets hastige ridt gennem gadens +skilteskov i digtet Middag (1922): + +> Skyggen var hastig og flimred på Baggrund +> Af spraglede skilte i gult og i blåt, +> Skilte så røde som Dannebrogs Flagbund +> Skilte så røde som Kød, der er råt, +> Skilte i gult som en mat Citron +> Skilte i bladgrønt og skilte i okker, +> Skilte som ferskner og skilte som Lax +> Og skilte som bare pokker. + +[[!img Tomk1921.jpg class="tall" alt="Tom Kristensen 1021"]] + +Byen har en hektisk rytme, farlige farver og momenter af +usikkerhed og angst. Helt håndgribeligt er hans frygt, efter +en hest havde væltet ham af cyklen i diget Vestergade 1924. + +> Ud fra gadens mange porte +> rager lange hestemuler, +> gule brune, hvide sorte, +> som fra mørke dyrehuler +> Her er alle hestes gade +> Her er alles hestes stald +> Her er luften gennemknitret +> Af et evigt piskeknald. + +Stemningen i de tidlige digte er anderledes end hos den +fordrukne journalist Jastrau i Hærværk fra 1930. Han er +lusket ind på arbejdspladsen efter fyraften. Dagbladet i +romanen er modelleret over Politiken, hvor Tom Kristensen +selv arbejdede. + +> Men gennem ruderne som aftenregnen havde skraveret med +> lange, punkterede linjer, flimrede lysene fra det våde torv. +> De kastede et skær op under loftet, uroligt og bevægeligt +> som et nordlys blandet af sporvognenes farvede lygter og +> bilernes skarpe projektører. + +Den sidste sporvogn er kørt i remise, og der er ikke bilers +trafik over Rådhuspladsen. København er blevet mere tam siden +Tom Kristensen skrev ”Skøn som en sønderskudt Banegård” i +Landet Atlantis. + +I 1930 kunne Jastrau i romanen gå Bar des Artistes. + +> Øjeblikkelig døvedes de af en stærk summen af stemmer og en +> fjern klynken fra en grammofon, en hawaiiansk guitar. Et +> rødgult skær af tapeter og en blålig tobakståge drog dem +> straks ind i en uvirkelig verden. + +Det bygger på baren i Hotel Kong Frederik i 1930’erne, men i +dag er der en ædruelig lounge med en kaffeautomat for gæster i +hjørnet. Og den mørke baggård med udsigt til nattehimlen – +hvor stordrankeren den Evige Kjær flår en betændt kindtand ud +med en knivtang? Det er et åbent område med væg-til-væg tæppe +og stuepalmer der småfryser under ovenlysvinduerne. + +Stjernehvælvet og afgrunden er på større afstand i dag, end på +Tom Kristensens tid. + +## Omflakkende opvækst + +Tom Kristensen var født i London, på Regent Park Road, hvor +vejen skifter fra at være en pæn gade til en proletargade. +Faderen drømte om Amerika, men søgte tilbage til København, +da det store gennembrud udeblev. + +Første bopæl i København var Store Strandstræde ved Nyhavn. Et +fattigt kvarter, hvor Tom lærte sproget og rytmen, og fik øre +for den store verdens navne: + +> Hotellet Dagmar Hansen og Caféen Mozambique +> Stod fjernt i Horizonten om min Barndoms Odyssé +> Og funklede med skiltene og dunkende musik +> Og skreg i Sømandsdille til om Natten Klokken tre. +*(Fra "Nyhavns-Odyssé", 1922)* + +[[!img nyhavn_600.jpg class="solo" alt="Nyhavn"]] + +Gennem Toms barndom flyttede familien hele ti gange. Det gav +ham både en social orienteringssans, men bidrog også til hans +rastløshed – før rejsen endte i en funktionærbolig i +Cikoriefabrikken i Valby. I ungdomsårene frekventerede han +*Valbyparnasset*, der normalt holdt til hos kunstmaleren +Jørgen Christian Jørgensen, som især levede af at male +mellemtekster til stumfilm hos Nordisk Film. + +> ... når de politiske debatter larmede, for der kom folk, der +> skulle blive nazister, og folk der skulle blive kommunister, +> havde J. Chr. Jørgensen den vane, at han sad på en stol +> noget afsides, som den ideelle vært bør være det. Han sad +> foroverbøjet som en spinkel bonde, med den ene hånd over +> shagpibens hovede og læberne stramt samlet om pibespidsen og +> stirrede mod gulvet, mens han lyttede. Kun når der faldt en +> bemærkning, der var alt for urimelig, fjernede han piben for +> at få plads til at le. + +[[!img valbyparnas.png class="solo" alt="Valbyparnasset" caption="Beskedne rammer for store tanker: Valbyparnasset i 1923. Jørgen Chr. Jørgensen er nr. 3 fra højre, Emil Bønnelycke sidder lige under lampen i midten, og Tom Kristensen læner sig tilbage i højre side."]] + +Tom Kristensen var vokset op som digterspire med intellektuel +appetit. Han havde også været en begavet dreng, der fik en +langt bedre uddannelse end sine forældre. Han fik offentlig +støtte til at gå på præmieskolen på Vesterbro, hvor han gik +sammen med digterkammeraten Emil Bønnelycke - og senere på +Henrik Madsens gymnasium på Vodroffsvej, hvor han måtte finde +sig i drilleri for sin jævne baggrund. Det var dog en skole +han var glad for: + +> Ude i byen sagde man at Henrik Madsens Skole var en +> antiklerikal jødeskole. At den var antiklerikal, vil jeg nu +> sætte et spørgsmålstegn ved. Der blev undervist efter +> Frederik den Stores princip, at her på hjørnet af +> Vodroffsvej og Phillipavej med et spiritisttempel som nabo, +> fik enhver lov til at blive salig i sin tro. Hver uge havde +> vi en time i religion; men den arme frimenighedspræst, der +> havde påtaget sig hvervet, må have følt sig hensat i helvede, +> for vi drenge var næsten alle antiklerikale. Og i den retning +> gjorde jeg hurtige fremskridt. Jeg egnede mig ypperligt til +> ugudelighed, da jeg var den af os, der kendte Bibelen bedst. +*(Fra erindringerne ”Aabenhjertige Fortielser”.)* + +Det var en selvstændigt tænkende ung mand, der som 21-årig kunne udsende et [[manifest om, hvordan byen skulle ses og beskrives.|/manifest-1914]] + +[[!img madsensskole.jpg class="solo" alt="Henrik Madsens Skole"]] + +Vodroffsvej er også med i Hærværk, hvor hovedpersonen Ole +Jastrau søger et opgør med kommunisten Sanders, der i sin +nævenyttige idealisme har givet Jastraus ægteskab et sidste +hjælpende skub mod opløsning: + +*På hjørnet af Vodroffsvej lå en forvirring af lave huse, et +frønnet lysthus, der lignede en forfalden musiktribune, nogle +plankeværker og et stykke ujævn brolægning, der førte ind til +en fireetagers bygning, der var uden mening eller sammenhæng +med omgivelserne, blot rejst på højkant i en dunkel forudanelse, +om at der engang måtte blive høj bebyggelse her. Bag huset lå +en have på størrelse med en grøft, klemt nede mellem bygningen +og Svineryggens skråning.* + +På denne grund ligger i dag en flot bygning i 1930’ernes funkisstil. + +[[!img vodroffsvigarkassehus.jpg class="solo" alt="Funkishus"]] + +## Åbenbaringer på Vesterbro + +Tæt derved er Stenosgade med den katolske kirke, som Jastrau i +Hærværk også får et mellemværende med. + +> Indtrykket af den korte Stenosgade var forvirrende, indtil de +> stod ud for Jesu Hjertes Kirke med tårnet og de spidsbuede porte. +> Så var gaden let fattelig, den røde kirke, der lå skubbet ind i +> række med beboelseshusene, de røde, klosteragtige mure, +> præsteboligen og skolen til venstre, og den private ejendom til +> højre, som åbenbart var blevet smittet af katolicisme og havde +> skudt et umotiveret spir. Det spidsbuede udtryk lurede på at +> kunne brede sig som en from mine over hele den side af gaden. +> De protestantiske privatejendomme på den anden side var som +> skumring. + +Nu er vi på Vesterbro, et af byens mest travle kvarterer. +Travlheden er begejstret beskrevet af Toms barndoms- og ungdomsven +Emil Bønnelycke, her i et uddrag i digtet Vesterbrogade fra 1918: + +> En virak af biler, blå røg og benzin, +> og cykler der kimer i bar symphonier. +> En dønning, en malmstrøm, åh dagen er min. +> Er dens frejdige elsker og frier. +> I dag synes alle bekymringer fjerne. +> I dag er der vokset et træ i min hjerne… +> Men manna og løv og mærkværdige farver +> Og sommerinsekter og majmyg og larver. + +”Bønne” havde let til begejstring og idealisme, havde tidlig +succes og hjalp den mere komplekse Tom til anerkendelse som +digter. Men Tom havde det ikke let med frelsen – og heller +ikke i længden med sin gamle ven. + +Hr. Kistensens åbenbaringer kommer ikke nemt, men er så meget +desto mere nådegaver. Hør nu fra Hærværk. + +> "Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken +> igen. "Istedgade er nu en dejlig gade." +> "Hvorfor det?” +> "Fordi den er lang." +> Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens +> fjerne, skinnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den +> lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et +> mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og +> langt ude ved Enghave Plads blev de grå og gule facader +> luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende +> tåge. + +## [[Byvandringer på Vesterbro|vesterbro]] + +Fra Vesterbro kan man vandre med Tom Kristensen ad +[Vesterbros Passage – der var byens moderne hovedstrøg i 1930|/vejviseren/vejviser-1930/] +– og se om man når helskindet frem til Rådhuspladsen. + +Jeg vil dog slutte turen med et par strofer fra indgangen af +”Drømmen om Frederiksberg Have” fra 1936, hvor Tom Kristensen +trods al uro kan forsone sig med den danske idyl: + +> Hør, hvor det regner i Drømmenes Have! +> Hør, hvor det mildner med monotoni! +> Støtten af Enevoldskongen går roligt, +> Lavet på sin Sokkel hen ad en Sti. +> Borgerligt stille og kongeligt ene, +> Blottet for alle monarkiske Tegn +> Klædt som det bør sig i Efterårsvælden +> Skrider han mod mig i Træernes Regn. + +> Dæmpet af Mødet med Regnen og Roen +> Og hans fortrolige, grå majestæt +> Sagtner jeg ’Gangen, forsones med Regnen, +> Føler jeg mig som en Konge forklædt. +> Hen ad en Gangsti som lavet på en Sokkel +> Vandrer jeg fyldt af hans Tavshed og Ånd, +> Tavs på hans Bud ind i Drømmenes Have +> Uden han truende løfted sin Hånd.* + +[[!img havenetre.jpg class="solo" alt="Statue"]] + +[[Ture i Frederiksberg og Frederiksberg Have|frederiksberg]] + +[[Til overblik over Tom Kristensen og 1930-temaet|/vejviseren/1930-overblik/]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne]] +[[!meta date="2014-01-20"]] diff --git a/vejviseren/tordenskjold.mdwn b/vejviseren/tordenskjold.mdwn deleted file mode 100644 index 514152f7..00000000 --- a/vejviseren/tordenskjold.mdwn +++ /dev/null @@ -1,165 +0,0 @@ -[[!meta title="Tordenskjold i København. Byvandring anno 1720."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -I februar 2016 rider Tordenskjold over lærredet i en barok road movie om -venskab og skæbne. Mens han farer vild på landevejen, tager Vejviseren -dig en tur i søheltens kølvand langs byens kajer i år 1720 og derefter. - -[[!img artmoney_tordenskjold.jpg class="blog" link="/vejviseren/tordenskjold"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/tordenskjold/]] - -""" -else=""" - -# Tordenskjold i København -*af Paul Hartvigson* - -I februar 2016 kører Tordenskjold hen over de danske biograflærreder i karet, -på vej mod sin skæbne. Søhelten havde sat sit præg på København både før -og efter den fatale duel i Tyskland. Denne byvandring går til -Tordenskjolds København anno 1720 og derefter. - -[[!img tordenskjold.jpg class="solo" caption="Kortet har Christianshavn øverst, -og man finder nok vej, selvom landskabet og vandlinjen har ændret sig i det næsten 300 år der er gået."]] - -## Abefest i Strandgade - -I 1719 optog Tordenskjold residens i Johan Lehns gård på Christianshavns -fornemme Strandgade. Her fyrede den knap 30-årige søhelt den af til sine abefester. -Begge dele skal forstås bogstaveligt. Han havde små kanoner i gården, -som blev afskudt under festerne til gene for naboerne. Tordenskjold havde -også tamme aber, der kunne finde på at gå til angreb på gæsterne og rive -deres parykker af. Blandt gæsterne var den enevældige kong Frederik IV, -som ikke tog anstød af løjerne. Der var ingen af naboerne der klagede. -I dag er huset tredje bygning fra Christianskirken, der ikke var opført dengang. - -Norskfødte Peter Wessel Tordenskjold havde gjort lynkarriere under Store -Nordiske Krig, og havde slået svenskerne med krigslister og utraditionelle manøvrer. -Historierne om ham er ikke blevet ringere med tiden. - -[[!img artmoney_tordenskjold.jpg class="solo" caption="Artmoney af Ruth Søe, collage fra gammel søfartsbog"]] - -Det var logisk for ham at bo i havne- og handelskvarteret Christianshavn. -På den følgende byvandring holder vi os tæt på kajkanten anno 1720. -Den gang kunne man krydse fra Christianshavn til Slotsholmen via Lille Torvegade. -Gaden forsvandt i 1930’erne, men broen hedder stadig Knippelsbro. -Det navn har hængt ved broen i sine skiftende skikkelser lige siden Christian IV’s tid. - -## Et portræt af chefen - -På kortet kan man se at Børsen havde kanaler på begge sider, og Slotsholmen -var en aktiv del af havnen. Ved siden af Børsen lå Frederik IV’s røde -kancellibygning, der næsten stod færdig i 1720. På den runde fronton -ser man stadig det imponerende relief, med busten af enevoldskongen -omgivet af vildmænd, faner, løver, kanoner, hellebarder, handelsvarer. -Symboler på magt, søkrig og rigdom. - -Frederik var enevældig chef i Danmark, og indpiskede reglerne overfor -sine underordnede. Hvis man gjorde sig fortjent i chefens øjne, kunne -han være lige så large, som han normalt var nidkær. Tordenskjold klarede -frisag ved krigsretten og undgik påtale for de chancer han tog. -Da han bragte nyheden om svenskekongen Carl XII død, forfremmede Frederik -ham til Viceadmiral blot for det at han var først fremme med underretningen. - -[[!img frIVfilmstill.jpg class="solo" caption="Kong Frederik bøjede også reglerne -i sit egen favør, da han giftede sig til venstre hånd med den unge adelskvinde -Anne Sofie Reventlow, som han havde bortført fra moderen. Han var træt af sin -dronning Louise, som han var blevet påduttet som kronprins. Der var ellers -dødsstraf for bigami ifølge Danske Lov, som kongen skulle opretholde. -Her er Kong Frederik og Anne Sofie fra filmen Tordenskjold og Kold."]] - -Den Røde Bygning huser i dag Finansministeriet, og er stedet med mest magt -koncentreret pr. kvadratmeter i Danmark. - -## Begravelse og genkomst - -Hvis man vender sig og kigger over kanalen, ser man Holmens Kirkes -kapelbygning langs kanalen. Her blev Tordenskjold stedt til hvile ved nat. -Da Tordenskjold døde i duel kunne han rettelig ikke få en rigtig begravelse -ifølge Danske Lov. Kongen bøjede reglerne så meget, at hans lig blev nedlagt -i kapellet blandt flådens helte. - -Der står en statue af Peter Wessel Tordenskjold i Kirkens gård, ud mod -gaden Holmens Kanal. Den blev sat op i 1876, da vanæren ved at dø i duel -var blevet en farverig del heltehistorien. - -[[!img holmenstatue.jpg class="solo" caption="På det seneste har Peder Wessel både fået udendørs kontor og mobiltoiletter."]] - -Det hjalp på renomméet at Tordenskjolds bedrifter var blandt de sidste -danske krigstriumfer før den 81 år lange fred efter 1720, og at den danske -flåde derefter led svære nederlag, da landet dernæst endte i Napoleonskrigene. -Efter det militære knæk i 1864, blev der opstillet påfaldende mange monumenter -af fortidens krigshelte. Blandt disse er HW Bissens statue af Tordenskjold -i den lille gård ved kirken. - -## Flådens Folk - -Herfra går turen til Gammelholm. På Tordenskjolds tid var der adgang til -flådens skibsværft her via en lille bro bag kirken. I dag er Holmens Kanal -blevet en gade, vores rute krydser fra Nationalbanken til ØK’s gamle hovedsæde. -Her står Niels Juel – i form af en statue fra 1870’erne. Juel var den -formidable kommandør, der fx kæmpede koldblodigt og sejrede stort ved -Køge Bugt i 1677. Niels Juels bedrifter er indgraveret i nogle diskrete -granitblokke ved det runde hjørne over for Nationalbanken. - -[[!img juelmonument.jpg class="solo" caption="Niels Juel er den største søhelt i danmarkshistorien. Han er ikke så kendt som Tordenskjold, men han har beundrere der har finansieret et af Københavns mest indforståede mindesmærker."]] - -Alle sideveje på Gammelholm er opkaldt efter søhelte. Tordenskjoldsgade -er den første der krydser Holbergsgade. Drejer man til venstre op mod Det -Kongelige Teater kommer man til stedet hvor tømmerlageret Dellehaven -brød i brand i august 1795, hvad der udviklede sig til den store stadsbrand, -der raserede 40% af byens bygninger. Katastrofen har intet med Tordenskjold -at gøre, uanset at han er på tændstikæskerne i 1865, samtidig med han fik -gaden opkaldt efter sig. Branden skyldtes sandsynligvis tønder med tjære, -der selvantændte under hedebølgen i 1795. Og så antyder det også at flåden -i 1700-tallet var en arbejdsplads med udfordringer. - - -## Det sidste stød - -Turen slutter på Kongens Nytorv, byens nye pragtplads. Frem til 1680’erne -var det et skummelt vandkantsområde i skyggen af en jordbunke, der blev kaldt -Hallandsåsen. Det var et yndet sted for vrede unge mænd at duellere. -Senere tiders brushoveder ordnede deres æressager ved Grønland -– et øde område mellem Nyboder og det nye Østerport. Eller ude ved Fuglestangen, -der stod ved starten af Tagens Vej på Rådmandsmarken. - -Tordenskjold selv døde i duel langt nede i Tyskland. Han havde gennembanket -en livlandsk adelsmand Stael von Holstein, der var forhenværende svensk officer. -Tordenskjold gennembankede ham for at have blanket unge Abraham Lehn af i et -kortspil i Hamburg. Von Holstein ville have æresoprejsning. Jeg fornemmer, -der var blevet drukket brændevin også, og Tordenskjold havde nok tømmermænd, -da han rendte ind i von Holsteins kårde og døde dagen efter, under lidt uklare omstændigheder. - -[Man kan læse en artikel om Tordenskjolds død her.](http://www.altomhistorie.dk/artikler/tordenskiolds-dod/) - -Unge Lehn var søn af Johan Lehn, Tordenskjolds husvært i Strandgade. -Dette giver forbindelsen tilbage til vandringens start på Christianshavn, -og er dermed anledning for en afslutning på Kongens Nye Torv, byens evige byggeplads. - -[[!img tordenskjold_dod.jpg class="solo" caption="Vilhelm Rosenstand, Tordenskjolds død. Den knælende mand er kammertjener Kold."]] - -## Tordenskjold og Kold - -Den nye film spinder sin egen ende over Tordenskjolds død, og holder unge -Lehn udenfor. Filmen holder fortid og nutid uanstændigt tæt op mod hinanden. -Og når instruktøren og manuskriptforfatteren skal psykologisere over -Tordenskjold, så introducerer han en 1700-tals psykolog ved navn Doktor Mabuse. -Det er i stedet for at vifte en usynlig belærende pegefinger. Jeg accepterer -de ærlige anakronismer undervejs, og filmen føles ikke som et kostumedrama. -I tidens barokke ånd pirrer den tilskueren med snurrige og svulstige detaljer. -Hvis den giver køb på noget, der var vigtigt i tiden, så er det religionen -som ledetråd i samfundet, men det lader ikke til at tro eller kirke holdt -den historiske Tordenskjold tilbage, før han skulle begraves (og så var det -kammertjener Kolds problem). Filmen viser at en søhelt farer vild på fredens -forræderiske landeveje, og fremstiller et umage venskab, jeg kan tro på. -Min største anke er, at den tysksprogede dialog er ret stiv. -*Tordenskjold og Kold* er en barok og lystig fortælling om at dø på det helt forkerte tidspunkt. - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog ]] -[[!tag artikel personer tordenskjold tid 1700-tallet]] -[[!meta date="2016-02-16"]] diff --git a/vejviseren/tordenskjold/index.md b/vejviseren/tordenskjold/index.md new file mode 100644 index 00000000..514152f7 --- /dev/null +++ b/vejviseren/tordenskjold/index.md @@ -0,0 +1,165 @@ +[[!meta title="Tordenskjold i København. Byvandring anno 1720."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +I februar 2016 rider Tordenskjold over lærredet i en barok road movie om +venskab og skæbne. Mens han farer vild på landevejen, tager Vejviseren +dig en tur i søheltens kølvand langs byens kajer i år 1720 og derefter. + +[[!img artmoney_tordenskjold.jpg class="blog" link="/vejviseren/tordenskjold"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/tordenskjold/]] + +""" +else=""" + +# Tordenskjold i København +*af Paul Hartvigson* + +I februar 2016 kører Tordenskjold hen over de danske biograflærreder i karet, +på vej mod sin skæbne. Søhelten havde sat sit præg på København både før +og efter den fatale duel i Tyskland. Denne byvandring går til +Tordenskjolds København anno 1720 og derefter. + +[[!img tordenskjold.jpg class="solo" caption="Kortet har Christianshavn øverst, +og man finder nok vej, selvom landskabet og vandlinjen har ændret sig i det næsten 300 år der er gået."]] + +## Abefest i Strandgade + +I 1719 optog Tordenskjold residens i Johan Lehns gård på Christianshavns +fornemme Strandgade. Her fyrede den knap 30-årige søhelt den af til sine abefester. +Begge dele skal forstås bogstaveligt. Han havde små kanoner i gården, +som blev afskudt under festerne til gene for naboerne. Tordenskjold havde +også tamme aber, der kunne finde på at gå til angreb på gæsterne og rive +deres parykker af. Blandt gæsterne var den enevældige kong Frederik IV, +som ikke tog anstød af løjerne. Der var ingen af naboerne der klagede. +I dag er huset tredje bygning fra Christianskirken, der ikke var opført dengang. + +Norskfødte Peter Wessel Tordenskjold havde gjort lynkarriere under Store +Nordiske Krig, og havde slået svenskerne med krigslister og utraditionelle manøvrer. +Historierne om ham er ikke blevet ringere med tiden. + +[[!img artmoney_tordenskjold.jpg class="solo" caption="Artmoney af Ruth Søe, collage fra gammel søfartsbog"]] + +Det var logisk for ham at bo i havne- og handelskvarteret Christianshavn. +På den følgende byvandring holder vi os tæt på kajkanten anno 1720. +Den gang kunne man krydse fra Christianshavn til Slotsholmen via Lille Torvegade. +Gaden forsvandt i 1930’erne, men broen hedder stadig Knippelsbro. +Det navn har hængt ved broen i sine skiftende skikkelser lige siden Christian IV’s tid. + +## Et portræt af chefen + +På kortet kan man se at Børsen havde kanaler på begge sider, og Slotsholmen +var en aktiv del af havnen. Ved siden af Børsen lå Frederik IV’s røde +kancellibygning, der næsten stod færdig i 1720. På den runde fronton +ser man stadig det imponerende relief, med busten af enevoldskongen +omgivet af vildmænd, faner, løver, kanoner, hellebarder, handelsvarer. +Symboler på magt, søkrig og rigdom. + +Frederik var enevældig chef i Danmark, og indpiskede reglerne overfor +sine underordnede. Hvis man gjorde sig fortjent i chefens øjne, kunne +han være lige så large, som han normalt var nidkær. Tordenskjold klarede +frisag ved krigsretten og undgik påtale for de chancer han tog. +Da han bragte nyheden om svenskekongen Carl XII død, forfremmede Frederik +ham til Viceadmiral blot for det at han var først fremme med underretningen. + +[[!img frIVfilmstill.jpg class="solo" caption="Kong Frederik bøjede også reglerne +i sit egen favør, da han giftede sig til venstre hånd med den unge adelskvinde +Anne Sofie Reventlow, som han havde bortført fra moderen. Han var træt af sin +dronning Louise, som han var blevet påduttet som kronprins. Der var ellers +dødsstraf for bigami ifølge Danske Lov, som kongen skulle opretholde. +Her er Kong Frederik og Anne Sofie fra filmen Tordenskjold og Kold."]] + +Den Røde Bygning huser i dag Finansministeriet, og er stedet med mest magt +koncentreret pr. kvadratmeter i Danmark. + +## Begravelse og genkomst + +Hvis man vender sig og kigger over kanalen, ser man Holmens Kirkes +kapelbygning langs kanalen. Her blev Tordenskjold stedt til hvile ved nat. +Da Tordenskjold døde i duel kunne han rettelig ikke få en rigtig begravelse +ifølge Danske Lov. Kongen bøjede reglerne så meget, at hans lig blev nedlagt +i kapellet blandt flådens helte. + +Der står en statue af Peter Wessel Tordenskjold i Kirkens gård, ud mod +gaden Holmens Kanal. Den blev sat op i 1876, da vanæren ved at dø i duel +var blevet en farverig del heltehistorien. + +[[!img holmenstatue.jpg class="solo" caption="På det seneste har Peder Wessel både fået udendørs kontor og mobiltoiletter."]] + +Det hjalp på renomméet at Tordenskjolds bedrifter var blandt de sidste +danske krigstriumfer før den 81 år lange fred efter 1720, og at den danske +flåde derefter led svære nederlag, da landet dernæst endte i Napoleonskrigene. +Efter det militære knæk i 1864, blev der opstillet påfaldende mange monumenter +af fortidens krigshelte. Blandt disse er HW Bissens statue af Tordenskjold +i den lille gård ved kirken. + +## Flådens Folk + +Herfra går turen til Gammelholm. På Tordenskjolds tid var der adgang til +flådens skibsværft her via en lille bro bag kirken. I dag er Holmens Kanal +blevet en gade, vores rute krydser fra Nationalbanken til ØK’s gamle hovedsæde. +Her står Niels Juel – i form af en statue fra 1870’erne. Juel var den +formidable kommandør, der fx kæmpede koldblodigt og sejrede stort ved +Køge Bugt i 1677. Niels Juels bedrifter er indgraveret i nogle diskrete +granitblokke ved det runde hjørne over for Nationalbanken. + +[[!img juelmonument.jpg class="solo" caption="Niels Juel er den største søhelt i danmarkshistorien. Han er ikke så kendt som Tordenskjold, men han har beundrere der har finansieret et af Københavns mest indforståede mindesmærker."]] + +Alle sideveje på Gammelholm er opkaldt efter søhelte. Tordenskjoldsgade +er den første der krydser Holbergsgade. Drejer man til venstre op mod Det +Kongelige Teater kommer man til stedet hvor tømmerlageret Dellehaven +brød i brand i august 1795, hvad der udviklede sig til den store stadsbrand, +der raserede 40% af byens bygninger. Katastrofen har intet med Tordenskjold +at gøre, uanset at han er på tændstikæskerne i 1865, samtidig med han fik +gaden opkaldt efter sig. Branden skyldtes sandsynligvis tønder med tjære, +der selvantændte under hedebølgen i 1795. Og så antyder det også at flåden +i 1700-tallet var en arbejdsplads med udfordringer. + + +## Det sidste stød + +Turen slutter på Kongens Nytorv, byens nye pragtplads. Frem til 1680’erne +var det et skummelt vandkantsområde i skyggen af en jordbunke, der blev kaldt +Hallandsåsen. Det var et yndet sted for vrede unge mænd at duellere. +Senere tiders brushoveder ordnede deres æressager ved Grønland +– et øde område mellem Nyboder og det nye Østerport. Eller ude ved Fuglestangen, +der stod ved starten af Tagens Vej på Rådmandsmarken. + +Tordenskjold selv døde i duel langt nede i Tyskland. Han havde gennembanket +en livlandsk adelsmand Stael von Holstein, der var forhenværende svensk officer. +Tordenskjold gennembankede ham for at have blanket unge Abraham Lehn af i et +kortspil i Hamburg. Von Holstein ville have æresoprejsning. Jeg fornemmer, +der var blevet drukket brændevin også, og Tordenskjold havde nok tømmermænd, +da han rendte ind i von Holsteins kårde og døde dagen efter, under lidt uklare omstændigheder. + +[Man kan læse en artikel om Tordenskjolds død her.](http://www.altomhistorie.dk/artikler/tordenskiolds-dod/) + +Unge Lehn var søn af Johan Lehn, Tordenskjolds husvært i Strandgade. +Dette giver forbindelsen tilbage til vandringens start på Christianshavn, +og er dermed anledning for en afslutning på Kongens Nye Torv, byens evige byggeplads. + +[[!img tordenskjold_dod.jpg class="solo" caption="Vilhelm Rosenstand, Tordenskjolds død. Den knælende mand er kammertjener Kold."]] + +## Tordenskjold og Kold + +Den nye film spinder sin egen ende over Tordenskjolds død, og holder unge +Lehn udenfor. Filmen holder fortid og nutid uanstændigt tæt op mod hinanden. +Og når instruktøren og manuskriptforfatteren skal psykologisere over +Tordenskjold, så introducerer han en 1700-tals psykolog ved navn Doktor Mabuse. +Det er i stedet for at vifte en usynlig belærende pegefinger. Jeg accepterer +de ærlige anakronismer undervejs, og filmen føles ikke som et kostumedrama. +I tidens barokke ånd pirrer den tilskueren med snurrige og svulstige detaljer. +Hvis den giver køb på noget, der var vigtigt i tiden, så er det religionen +som ledetråd i samfundet, men det lader ikke til at tro eller kirke holdt +den historiske Tordenskjold tilbage, før han skulle begraves (og så var det +kammertjener Kolds problem). Filmen viser at en søhelt farer vild på fredens +forræderiske landeveje, og fremstiller et umage venskab, jeg kan tro på. +Min største anke er, at den tysksprogede dialog er ret stiv. +*Tordenskjold og Kold* er en barok og lystig fortælling om at dø på det helt forkerte tidspunkt. + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog ]] +[[!tag artikel personer tordenskjold tid 1700-tallet]] +[[!meta date="2016-02-16"]] diff --git a/vejviseren/tourguide_radioabsalon.mdwn b/vejviseren/tourguide_radioabsalon.mdwn deleted file mode 100644 index b129989a..00000000 --- a/vejviseren/tourguide_radioabsalon.mdwn +++ /dev/null @@ -1,42 +0,0 @@ -[[!meta title="Hent byvandring som radio: Tourguide på Absalon Radio"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Fra foråret 2021 ligger der mange timers lytning -gennem byens gader og skjulte stier. -Hør om Vesterbro, Børrebro, og Nordvest er på vej i april. - -[[!img tourguide.jpg class="blog" link="/vejviseren/tourguide_radioabsalon"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/tourguide_radioabsalon]] - -""" -else=""" - -# Hent byvandring som radio: Tourguide på Radio Absalon - -**Seks timers byvandring som podcast til at lytte ude eller hjemme.** - -Thomas Warburg og Paul Hartvigson fra Byvandring.nu -har været på gaderne med programmet Tourguide fra Absalon Radio, -som har til huse i medborgerhuset i den tidligere kirke på Sønder Boulevard. -Selv om der ikke er åbent for fysiske events, -leverer Absalon byvandringer på lyd til borgerne. -Du kan finde tre episoder fra Vesterbro, -tre fra Nørrebro, og i de følgende uger får vi Bispebjerg med. - -Man kan streame episoderne her, eller downloade Radio Absalon Appen til sin mobiltelefon. - -[[!img tourguide.jpg class="high" caption="Programmets kendingsbillede."]] - -[Hør programmerne på Spotify](https://open.spotify.com/show/66fluDlo1KhzYlnE3QNjPd?si=6GfkBYXcR-GD0LJ5lbyqxA) - -Derudover har Absalon Radio både ny og gammel musik, -yoga og programmer om og med babyer og voksensnak. -[Gå til Absalon Radios hjemmeside](https://absaloncph.dk/absalon-radio/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-04-06"]] diff --git a/vejviseren/tourguide_radioabsalon/index.md b/vejviseren/tourguide_radioabsalon/index.md new file mode 100644 index 00000000..b129989a --- /dev/null +++ b/vejviseren/tourguide_radioabsalon/index.md @@ -0,0 +1,42 @@ +[[!meta title="Hent byvandring som radio: Tourguide på Absalon Radio"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Fra foråret 2021 ligger der mange timers lytning +gennem byens gader og skjulte stier. +Hør om Vesterbro, Børrebro, og Nordvest er på vej i april. + +[[!img tourguide.jpg class="blog" link="/vejviseren/tourguide_radioabsalon"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/tourguide_radioabsalon]] + +""" +else=""" + +# Hent byvandring som radio: Tourguide på Radio Absalon + +**Seks timers byvandring som podcast til at lytte ude eller hjemme.** + +Thomas Warburg og Paul Hartvigson fra Byvandring.nu +har været på gaderne med programmet Tourguide fra Absalon Radio, +som har til huse i medborgerhuset i den tidligere kirke på Sønder Boulevard. +Selv om der ikke er åbent for fysiske events, +leverer Absalon byvandringer på lyd til borgerne. +Du kan finde tre episoder fra Vesterbro, +tre fra Nørrebro, og i de følgende uger får vi Bispebjerg med. + +Man kan streame episoderne her, eller downloade Radio Absalon Appen til sin mobiltelefon. + +[[!img tourguide.jpg class="high" caption="Programmets kendingsbillede."]] + +[Hør programmerne på Spotify](https://open.spotify.com/show/66fluDlo1KhzYlnE3QNjPd?si=6GfkBYXcR-GD0LJ5lbyqxA) + +Derudover har Absalon Radio både ny og gammel musik, +yoga og programmer om og med babyer og voksensnak. +[Gå til Absalon Radios hjemmeside](https://absaloncph.dk/absalon-radio/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-04-06"]] diff --git a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn deleted file mode 100644 index b2a0606a..00000000 --- a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn +++ /dev/null @@ -1,412 +0,0 @@ -[[!meta title="Tove Ditlevsen på stedet - udendørs undervisning i Barndommens Gade"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Om hvordan vi bruger en byvandring på Vesterbro som stedsbåren undervisning, til at styrke faglighed og dannelse hos store elever. - -[[!img hedebygade_digttekst.png class="blog" link="/vejviseren/tove_ditlevsen_på_stedet"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet]] - -""" -else=""" - -# Med Tove Ditlevsen på stedet - Udendørs Undervisning i Barndommens Gade -## Stedsbåren undervisning på Vesterbro, til at styrke faglighed og dannelse hos de store elever. -### Paul Hartvigson, historiker cand. phil., guide, geograf, meritlærer. - ---- - -**Jeg gav dig de vagtsomme øjne** -**På dem skal du kendes igen** - *Barndommens Gade (digt)* - -Tove Ditlevsen taler med en klar stemme hen over 80 år. -Hun er identificeret med Vesterbro. -Byen er til stede i mange af Tove Ditlevsens tekster, -og Barndommens Gade er (som digt og roman) emblematisk i så henseende. -Artiklen er baseret på års erfaringer med at tage klasser på byvandring om Tove Ditlevsen, -og for at skabe en forståelse af hendes tid og værk for vore dages elever. - -Stedet skal ikke bare være en god ramme for læring og oplevelse, -men bruges aktivt i den faglige formidling og bidrage til dannelsen. -I det brede begreb dannelse fokuserer jeg på den kompetencen at kunne færdes med opmærksomhed i verden, -og i dette tilfælde i byen. -Dannelse indebærer også at kunne høre andre på tværs af forskellige udgangspunkter. - -[[!img hedebygade_digttekst.png class="solo" caption="Billedet er fra Hedebygade 1945, indkørsel til tømmerpladsen over for ejendommer hvor Tove Ditlevsen voksede op ca. 20 år tidligere."]] - -## Stedet og det faglige -Vesterbro er et tidligere arbejderkvarter af blakket rygte, -som bærer på historier om fattigdom, hårdt arbejde og solidaritet, -sidegader med gamle lejekaserner og spor af industri. -Tove Ditlevsen blev i sin tidlige karriere identificeret med stedet, -som en unik stemme fra stenbroen. -Hun var med til at give danske læsere forståelse for livet her. -Men besøget i Tove Ditlevsens barndomskvarter er også en opdagelse af det moderne Vesterbro, -med smarte butikker, renoverede ejendomme og byrum indrettet til beboerne. - -Denne kontrast spiller sammen med andre spørgsmål og tvetydigheder, -som Tove Ditlevsen er så leveringsdygtig i. -En central tematik hos Ditlevsen er individ og omverden. -Jeg vægter den betoning i formidling og valg af tekster, -når jeg skal gøre stedet relevant. -Det gøres for at bruge stedet bedst muligt, -og ikke for at udelukke ikke andre læsninger. - -## Stedsteori -Steder er ikke bare steder. -De har en ladning og betydning, -der påvirker vores tilstedeværelse, og dermed også undervisningen. -Vesterbro i gamle dage var ”stenbroen”, -et område med fattigdom, lavstatus og muligvis en skam for et moderne samfund. -Det nuværende Vesterbro har status af at være København (altså centralt og dyrt), -at det tydeligvis er et attraktivt område. -Istedgade har noget kulturel ballast i sig selv, -hvad de unge måske er vagt bevidste om. -Samtidig kan stedets status som læringsrum skabe nogle forventninger -man kan spille på, men som måske også skal afkobles. - -Stedets betydning for undervisning diskuteres nærmere af David A Gruenewald, -i stedets perceptuelle, sociologiske, ideologiske, økologiske aspekt. -Jeg har derudover overvejet, hvorledes stedets ladning og betydning kan ændre sig over tid. - -## Udeskole -Gennem 2010’erne er der foretaget forskning i og udvikling i udeskole i Danmark. -Flere resultater af forskningen kan bruges til at belyse -og udvikle udendørs undervisning generelt. -Anvendt rigtigt har udendørs undervisning et stort potentiale for social dynamik og indlæring, -og kan bruges som argument for at foretage udendørs undervisning i det hele taget. -Jeg har brugt dele af den beskrevne udeskoledidaktik til at forbedre det turdesign -jeg allerede havde udviklet. -(Se Udeskoledidaktik, Red. Ejbye-Ernst, Barfod og Bentsen). - -Når jeg taler om Stedsbåren Udendørs Undervisning, -er det fordi stedet er unikt egnet for at belyse et helt bestemt emne. -Undervisningen foregår sjældent i nærheden af skolen (som Udeskole ofte gør). -Også derfor skal det være sat godt sammen, -for at motivere den indsats det kræver at realisere en udflugt. -Klasser med erfaring i udeskole vil have gode forudsætninger for at have udbytte af den beskrevne undervisning. - -Udskolingsklasserne kan bruge mere udendørs undervisning, -men der er generelt mindre tid til det, -og færre tilbud i Skoletjenesten. -Samtidig bliver de faglige krav skærpet, -og der er baggrund for målrettede ekskursioner. - -[[!img skater_kirke.jpg class="solo" caption="Skaterbanen ved Enghave Plads og i baggrunden Kristkirken, hvor Tove Ditlevsen blev konfirmeret, og hvorfra hun i 1976 efter eget ønske blev begravet."]] - -## De unge på udebane -En udfordring er at unge har et etableret forhold til at være ude i byen, -som er separat fra undervisningen, -og at butikker og byliv kan tage deres opmærksomhed. -De kan gå i en modus af fritid og blive mindre opmærksomme. -Derfor skal de jævnligt bringes til stede og til bevidsthed om stedet. - -Der kan være et problem med parallel viden, -hvor eleverne opererer med en privat og ikke læringsrettet tankegang. -Eleverne kan også nemt ende i en tilskuerrolle, -hvor de er underholdt og stimuleret, -men ikke får gavn af turens fulde potentiale. -Kirsten Pauldan (2010) beskriver problemer af denne natur ifht. undervisning i naturfag. -I E-læringskurset om Udeskole (Aarhus 2017) -behandles problemet i afsnittet Vidensformer og Hukommelse (s. 69 - 71). - -### Undervisningen i byens flow -Mere generelt kan elevernes opfattelse af ”ekskursion” og ”undervisning” komme i vejen for læringen. -Hvis de fx har oplevet at udendørs bevægelse er ren transport, -eller forveksler en faglig udflugt med en social. -De skal koncentreres via øjenkontakt, samtale og mindes om hvad rammerne for turen er. -Deres oplevelse af stedet skal inddrages i undervisningen, -og de skal inviteres til dialog. -Jeg sørger for at beskrive det de faktisk ser, -og få det med i dialogen. -Hvad er bygningers alder og mulige funktion? -Kan de se årstal? -Se at en nuværende stuelejlighed er en tidligere butik? -Er husene bygget for de rige eller for de fattige? -Spørgsmålene gør de unge tilstedeværende og observerende -snarere end at være tilskuere, -og opbygger en forventning. -Byrummets lyde og visuelle forstyrrelser er en del af oplevelsen, -og man skal anerkende disse, -for at de opleves som del af helheden, -i stedet for at blive til forstyrrelser. -Hvis en lastbil kommer larmende forbi, -holder man en kort pause, og holder øjenkontakt. -Ved at være i pagt med omgivelserne gør man omgivelserne relevante. - -[[!img istedgade_1912.jpg class="solo" caption="Selvom Vesterbro ikke var det pæneste kvarter, var Istedgade en aktiv handelsgade i starten af det 20. århundrede, med mange fristelser og farer. Reklameplakat fra 1912"]] - -## Veje til Barndommens Gader -*"Gaden ligner en pige, der ligger på ryggen med hovedet ved Enghave Plads, ungt og uskyldigt med grønne træer, springvand og Frelsens Hær-møder hver onsdag med sang, bekendelse og guitarklimpren. Men ved Gasværksvej spredes benene og strækker sig lange og letsindige ned mod banegården.”* -(Barndommens Gade, 1943). - -Turen til Barndommens gade starter ved Enghave Plads -ved caféer, springvand, svungne bænke, skaterpark under træernes skygge -og en regnbuemalet bænk under Kristkirkens loggia. -Det tager to minutter at komme med metro fra Rådhuspladsen. -Det tog Tove Ditlevsen 22 år at forlade kvarteret. - -Hvis de er unge fra Vanløse, Allerød eller Borup Sj., -så har de kortere til Rådhuspladsen i 2021, -end Tove Ditlevsen havde som 13-årig i 1930. -Den gang var Ydre Vesterbro en udkant. -Det er noget jeg fortæller de unge om ved begyndelsen af en tur. - -[[!img toverute.png class="solo" caption="Kort over steder nævnt i artiklen, produceret i skyndingen på Google Maps."]] - -### Istedgade som Barndommens Gade -Der er mere til Tove end man lige tror. -Barndommens Gade er således tre forskellige værker, -nemlig et digt (1942), en roman (1943) og en film (1987). -Der er også tre konkrete gader, som begrebet kan siges at dække over. - -I én forstand er Istedgade titelperson i romanen Barndommens Gade, -og er metaforisk den strækning man skal igennem -for at komme fra barn til voksen. -Jeg antyder kontrasten med de unges liv -og den bevægelsesfrihed, de fleste af dem har, -i forhold til Ester, hovedpersonen i bogen, og Tove Ditlevsens alter ego. -Der er nogle begreber at jonglere med, -samtidig med at vi leder efter de andre udgaver af Barndommens Gade. - -Vandringen går fra Enghave Metro – med et blik på Enghaveparken -– og op til Vega (et kendt spillested) i det forhenværende Folkets Hus. -Folkets Hus bygningen fra 1959 havde en mere ydmyg forgænger, -hvor Tove Ditlevsen gik til dans, og kom til juletræsfest og tøndeslagning som barn. - -Turen går bag om bygningen gennem et tidligere industriområde -(hvor der nu er børnehave og supermarked) -og ud ad en passage til Hedebygade. -Dette bygger op til det tætte møde med Tove Ditlevsen og hendes liv og fiktion. - -[[!img hedebygade_still.png class="solo" caption="Hedebygade fra filmen Barndommens Gade, med fortiden genskabt i 1987."]] - -### Ind i kroppen, ud på gaden. Hedebygade som Barndommens Gade. -Turen går nu til de to andre udtryk i Barndommens Gade. -Den oplagte er Hedebygade, hvor Tove selv voksede op i baggården 30 A, hvor baghuset er bevaret. -Hedebygade er også den aktuelle location for filmen fra 1987, -hvilket bidrager til at Tove Ditlevsens liv og værk filtres sammen med hendes romanfigur Ester -(ligesom filmens historie også trækker på Tove Ditlevsens erindringer og ikke kun på romanen). - -Den gang skulle der bare sættes skilte op og hestevogne ind i gaden for at ramme looket fra 35 år før. -Hedebygade er en stille gade, i dag primært med andelslejligheder, -den er asfalteret og indsnævret, så der er plads til parkerede biler. -Hvor der lå en lav staldbygning for enden af vejen -- på den anden side af Tøndergade - er opført en moderne lejlighedsbygning, -hvor der ligger en børneinstitution, der hedder ... Barndommens Gade. - -I Hedebygade er der to lejligheder til at citere af Barndommes Gade (digt) -og læse op af Barndommens Gade (roman). -Jeg stiller spørgsmålet i forvejen før romanudsnittet: - -**”Hvad kan I sige om familien, og hvordan de bor? Hvad er børnenes alder?”** - -*”Dette er en af Esters søndage: klokken seks kalder mor på hende, og sukkende og rystede forlader hun den varme seng og sætter fødderne på det kolde gulv. Ta sko på siger mor med ulden stemme fra dybet under dynen i ægtesengen. Ester svarer ikke. Hun dapper ind i stuen, ynkelig at se på som en våd og forkommen køter. En gul hårtot stikker op under dynen på divanen hvor Carl ligger. Med valne fingre og forsigtigt for at broderen ikke skal vågne famler hun tøjet på. Næsen er allerede rød af kulde midt i det blege ansigt. Hun snøfter og udklækker hævngerrige planer mod den morgenvarme familie. Det hænder at Carl vågner eller synes at vågne før hun er klædt på. Så går der en brændende strøm igennem hende. Hun krykker sammen i de lange ben og dækker med armene for sit flade bryst der bare er som to små blegrøde myggestik. Men han knurrer bare velbehageligt og synker hen i søndagsmorgensaligheden, mens blodet langsomt forsvinder fra Esters ansigt og hjertet finder sin normale takt.”* -(Barndommens Gade kapitel 5, andet afsnit og frem). - -Svaret er, at der er mor og far (mellem linjerne, nede i ægtesengen) og to store børn i en toværelses lejlighed. -Formålet er at få klassen til at forholde sig reelt til Toves Ditlevsens historie, -og gøre det som en udfordring af deres opmærksomhed og analyseevne. - -Den faktiske Tove Ditlevsen havde den samme mængde privatliv, -der begrænsede sig til nogle skuffer i en kommode, -hvor hun fx gemte bogen, hvori hun skrev sine første digte. -At forstå de hjemlige rammer for Tove Ditlevsen er meget brugbart -for at læse hendes værk og følge hende i ud verden, -både som ung og som forfatter. -Det er de færreste teenagere der lever på den måde i dag, -og det må gerne give en klaustrofobisk fornemmelse. -Og når der er nogle, så er det nok ikke noget man givetvis fortæller sine klassekammerater om. -Hvad enten man selv lever småt eller ej, har man brug for at vide, -at det var sådan mange mennesker boede i Danmark før i tiden. - -[[!img tovebaggard.png class="solo" caption="Tove Ditlevsen på genbesøg i baggården Hedebygade 30A. Foto: Birthe Melchiors ca. 1950"]] - -### Ude blandt facaderne -Betjentene færdedes -
to og to. -De hvide
 -stave hang løst -
i bæltet. Hjelmene -
lynede blanke og våde. -
De lignede
 -hinanden. De -vidste at -
man stjal og solgte -
flasker fra tømmerpladsen.* -(Regn, fra digtsamlingen De Voksne, 1969) - -Det ovennævnte uddrag af romanen Barndommens Gade fører til en episode, -hvor Esther skal købe gammelt brød. -På gaden konfronteres hun med pigen fra forhuset, -og hendes pinagtige forsøg på at bortforklare sin tilstedeværelse i bagerkøen kl. 6 på en vintermorgen, -og dermed at bortforklare sin fattigdom. -Romaner og noveller er fulde af de subtile skel, -hvormed fattige folk målte og dømte hinanden. -Det står i modsætning til klichéen om solidaritet og fællesskab i det gamle Vesterbro. - -Ester digter en historie, sætter en facade op. -Og det tema finder vi i Ditlevsens værk, og i hendes liv. -Jeg vil påstå at Tove Ditlevsens opbygning af fiktioner og facader også er et udtryk for -det snævre fysiske og sociale rum hun befandt sig i. -Men selvom den sociale kontekst er fremmed for de fleste, -så kender alle teenagere pinlighedens element. - -## Det forgangne Vesterbro og det nuværende -Romanen foregår engang hvor der i stuen eller kælderen på enhver ejendom var butikker, -og ikke stuelejligheder eller cykelkældre. -Tove Ditlevsen voksede op i en bydel med ca. 85.000 mennesker, -butikker i ethvert ejendomskælder- eller stuelokale, -værksteder og fabrikker mellem baghusene og meget få grønne områder. -Hvor de store børn færdedes uden for gården, var det med mulig observation og påtale fra andre voksne. - -Erfaringen fra Vesterbro er kontekst for Toves litterære udtryk og hendes valg gennem livet. -Man behøver ikke at være underklassepige fra Vestebro for at lyve sig yngre, -indgå i ægteskab af uklart gennemtænkte grunde, -begynde at tage stoffer og elske og svigte og elske igen. -Men sådan er tilfældet Tove Ditlevsen. -Og det er en frugtbar diskussion, om man kan skille kunstneren og værket. -Den diskussion går ud over det rent danskfaglige, og hører til feltet dannelse. - -### Tove erindret på Vesterbro -[[!img tovedigt_bascom.jpg class="solo" caption="Design ved Bascom / Katrine Clante, 2015."]] - -Tove Ditlevsens Plads er en lille plads foran Tove Ditlevsens Skole (tidlige Matthæusgades skole). -På en lav mur eller stenbænk står hendes kendteste digt prentet ind på grafisk raffineret vis. -De evige tre (1943) handler om følelser der er ulige fordelt, -skrevet med meget klar metrik, der vil aftvinge respekt for enhver der har prøvet at lave rim, -og sikker stilistik. -Det er også en opskrift på livslang ulykke. - -I 1940’erne blev Tove Ditlevsen den der åbnede op for forståelsen af kvarterer som Vesterbro for mange læsere. -Da hun døde i 1976, var det et kvarter på randen af en nedtur. -I dag er det genopbygget og attraktivt, -og Tove Ditlevsen har givet navn til en plads, en skole -og den kendte Tove Ditlevsens Mindehave, der hører til værtshuset Klubben. -Tove Ditlevsen er selv en faktor i at Vesterbro er noget andet i dag, -end det var i hendes formative år i barndommen. - -[Læs artikel om designet af pladsen, digten og åbningen til skolen i Magasinet KBH.](https://www.magasinetkbh.dk/indhold/tove-ditlevsens-plads) - -[[!img saxogadekorridor.jpg class="solo" caption="Fotografi af lejlighedskorridor i Saxogade 17-19. Hvis Tove Ditlevsen havde overvejet en faktisk bygning til at være Esters Barndomshjem, så er det nok ikke nr. 17 i Saxogade, hvilket var en usigelig og ubeboelig bygning. Det kunne så have været Dannebrogsgade 17, som stadig er bevaret tæt på Otto Krabbes Plads, hvor hjertet af Vesterbros slum lå. Man kan ikke direkte formode at forfatterinden har været så konkret Men man må godt fremsætte ideen i undervisningen."]] - -### Midt i den tredje Barndommens Gade er det usigelige blevet destrueret -Turen fortsætter ad Vesterbros sidegader, der engang var berygtede. -Man kan se ændringer i byrummet fx omkring Saxogade Otto Krabbes Plads, -hvor det fattigste Vesterbro er revet ned. -Der ligger socialt boligbyggeri fra 1980’erne, -og park- og pladsarealer, der giver ånderum for nutidens vesterbroere. -Og for de unge er det også en oplevelse af bylivet at komme her. - -Det er tæt på der hvor Ester bor i romanen. -Fra romanen ved vi at barndomshjemmet ligger i nr. 17, -og *”Når mor nævner sin adresse for nogen, tilføjer hun hurtigt efter navnet på den berygtede gade: det er i den pæne ende, -hvilket vil sige at huset ligger en smule nærmere ved Vesterbrogade end Istedgade.”* -og andetsteds *”Midt i gaden ligger en unævnelig usigelig ubeboelig ejendom der hedder Fælleseje”* -BG Roman kap. 5. - -Det kan svare til Saxogade eller Dannebrogsgade, -hvor der lå berygtede lejekaserner med korridorlejligheder. -Det fattigste Vesterbro som Esters mor skammer sig over at bo lige op ad er væk. -Revet ned, kørt bort som brokker og i 1970’ernes sprogbrug saneret. -Vi kan ikke besøge det. Det tilhører fortiden. -Derfor var det heller ikke til rådighed som lokation for filmen i 1987. - -[[!img istedgadefortorv2020.jpg class="solo" caption="Istedgade 2021 med brede fortorve, byudstyr og et roligt byliv."]] - -## Tilbage på Istedgade -*Det er herligt at stjæle i store butikker -Hvor lagrene bugner i østerlandsk pragt -Hvor varerne hen langs diskene ligger -Og råber imod os at penge er magt.* - -(fra Umoralsk Vise, Pigesind 1939) - -I starten af kapitel 3 af Barndommens Gade, -beskrives rapseri i en butik i Istedgade sammen med en yngre veninde, Nina. -Esters fornemmelser af angst og frydefuld forventning beskrives -før det faktisk bliver skrevet hvad pigerne har for. -Den overflydte butik og pigerne på springtur vil forekomme langt fra Istedgade af i dag. -Vi skifter fra det fattige og travle kvarter med den rå tone -til dagens renoverede Vesterbro med grønne oaser bag facaden i stedet for baghuse, -og hvor Istedgade har overgivet sig til udvidede fortove. - -Men vi er hjulpet med at omstille os gennem kropsnære beskrivelser fra romanen, -og fra digtene der pirker i spændingspunktet mellem impuls og kontrol, drift og angst. -De andre temaer i forfatterskabet med følelse af isolation, forstillelse, indsigt og identitet -er erfaringer der også kan tale til dagens unge. -Og de kan høre om andre problemer de ikke har endnu. -Mødet med Tove Ditlevsen og Vesterbro kan give det et perspektiv på tværs af firs år og ændrede livsvilkår. - -Jeg kan stå inde for den dannelse, også over for Tove selv. -Hun ville gerne lære de unge at færdes følsomt og fornuftigt i verden, -og om at kunne leve med sine hvide løgne og dybere sandheder. -Jeg ved ikke hvad hun ville sig om vigtigheden af at tage en ungdomsuddannelse. - -Ingen er fuldkommen, men vi kan vise vej så godt vi magter. - -## Konklusion -Stedet for undervisningen kan bruges bevidst til at åbne det faglige indhold. -Det gør man netop ved at respektere elevernes tilstedeværelse, -og sørge for at de er indlevende observatører og ikke kun tilskuere. -Indlevelse i teksten og medlevelse på stedet stimulerer sanser og fantasi, -og hjælper dem til at følge åbent og nysgerrigt med. -Det giver dem også en nøgle til stedet for undervisningen, -ikke bare som baggrund for noget fagligt, -men som et sted i sig selv, som man kan besøge igen. -I tanken eller i virkeligheden. - -[[!img toveregn.jpg class="solo" caption="Tove Ditlevsen i Hedebygade 1967, foto Per Pejstrup"]] - ---- - -## Referencer -### Barndommens Gade -Barndommens Gade (digt 1942, fra digtsamlingen Lille Verden) -Barndommens Gade (roman, 1943, Gyldendal 2020 udgave, med efterord af Pia Fris Laneth) -Barndommens Gade (film 1987, inst. Astrid Henning Jensen) - -### Andre Tove Ditlevsen tekster citeret i artiklen. -Umoralsk Vise fra Pigesind (1939) -Regn fra De Voksne (1969) -Tove Ditlevsen, Samlede Digte, Gyldendal 1996. - -### Digte jeg bruger på turen, som ikke er nævnt i artiklen -Erkendelse (Pigesind) -Selvportræt 3 (De Voksne) -Lean Nielsen. Hygge i Hedebygade fra digtsamlingen af samme navn. - ---- - -[[!img hygge_hedebygade.png class="solo" caption="Hygge i Hedebygade. Lean Nielsens snapshot af et kvarter på vej nedad i 1972."]] - ---- - -### Faglige tekster -Ejbye-Ernst, N. Barfod, K. og Bentsen, P,: Udendørs Didaktik for lærere og pædagoger (2017, Reitzel) -Ejbye-Ernst, N. og Eggersen, D.V. (Red. 2018): E læringskursus om Udeskole (Aarhus, Via University College, 2018) -Gruenewald, David A.: Foundations of Place: A Multidiciplinary Framework for Place-Conscious Education. (American Educational Research Journal, 2003.) -Paludan, Kirsten, Videnskaben, Verden og Vi (2010, Aarhus Universitetsforlag) - ---- - -## Noter -### Tove Ditlevsens erfaring, fortalt andre steder -Det er en diskussion for sig, -hvordan formidlingen og udbyttet kunne flyttes til et andet lignende miljø, -fx kombineret med lokale tekster og oplysninger. -Det er klart at Vesterbro har en kanonisk status, -og der er meget medvind i at fortællle historien på det præcise sted. -Men det dannelsesmæssige mål er at støtte de unge i at kunne færdes med følsomhed overalt. -En sådan tur med rod i den sociale forhold og litteratur kan laves -i større byer i Danmark med arbejderkvarterer bygget ca. før år 1900. -Sammen med Tove Ditlevsens tekster, kan man inddrage lokale tekster -og fx. læsning af lokale erindringer der er samlet i lokalhistoriske foreninger, bymuseer osv. - -"""]] - -[[!tag blog]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2021-06-14"]] diff --git a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet/index.md b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet/index.md new file mode 100644 index 00000000..b2a0606a --- /dev/null +++ b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet/index.md @@ -0,0 +1,412 @@ +[[!meta title="Tove Ditlevsen på stedet - udendørs undervisning i Barndommens Gade"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Om hvordan vi bruger en byvandring på Vesterbro som stedsbåren undervisning, til at styrke faglighed og dannelse hos store elever. + +[[!img hedebygade_digttekst.png class="blog" link="/vejviseren/tove_ditlevsen_på_stedet"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet]] + +""" +else=""" + +# Med Tove Ditlevsen på stedet - Udendørs Undervisning i Barndommens Gade +## Stedsbåren undervisning på Vesterbro, til at styrke faglighed og dannelse hos de store elever. +### Paul Hartvigson, historiker cand. phil., guide, geograf, meritlærer. + +--- + +**Jeg gav dig de vagtsomme øjne** +**På dem skal du kendes igen** + *Barndommens Gade (digt)* + +Tove Ditlevsen taler med en klar stemme hen over 80 år. +Hun er identificeret med Vesterbro. +Byen er til stede i mange af Tove Ditlevsens tekster, +og Barndommens Gade er (som digt og roman) emblematisk i så henseende. +Artiklen er baseret på års erfaringer med at tage klasser på byvandring om Tove Ditlevsen, +og for at skabe en forståelse af hendes tid og værk for vore dages elever. + +Stedet skal ikke bare være en god ramme for læring og oplevelse, +men bruges aktivt i den faglige formidling og bidrage til dannelsen. +I det brede begreb dannelse fokuserer jeg på den kompetencen at kunne færdes med opmærksomhed i verden, +og i dette tilfælde i byen. +Dannelse indebærer også at kunne høre andre på tværs af forskellige udgangspunkter. + +[[!img hedebygade_digttekst.png class="solo" caption="Billedet er fra Hedebygade 1945, indkørsel til tømmerpladsen over for ejendommer hvor Tove Ditlevsen voksede op ca. 20 år tidligere."]] + +## Stedet og det faglige +Vesterbro er et tidligere arbejderkvarter af blakket rygte, +som bærer på historier om fattigdom, hårdt arbejde og solidaritet, +sidegader med gamle lejekaserner og spor af industri. +Tove Ditlevsen blev i sin tidlige karriere identificeret med stedet, +som en unik stemme fra stenbroen. +Hun var med til at give danske læsere forståelse for livet her. +Men besøget i Tove Ditlevsens barndomskvarter er også en opdagelse af det moderne Vesterbro, +med smarte butikker, renoverede ejendomme og byrum indrettet til beboerne. + +Denne kontrast spiller sammen med andre spørgsmål og tvetydigheder, +som Tove Ditlevsen er så leveringsdygtig i. +En central tematik hos Ditlevsen er individ og omverden. +Jeg vægter den betoning i formidling og valg af tekster, +når jeg skal gøre stedet relevant. +Det gøres for at bruge stedet bedst muligt, +og ikke for at udelukke ikke andre læsninger. + +## Stedsteori +Steder er ikke bare steder. +De har en ladning og betydning, +der påvirker vores tilstedeværelse, og dermed også undervisningen. +Vesterbro i gamle dage var ”stenbroen”, +et område med fattigdom, lavstatus og muligvis en skam for et moderne samfund. +Det nuværende Vesterbro har status af at være København (altså centralt og dyrt), +at det tydeligvis er et attraktivt område. +Istedgade har noget kulturel ballast i sig selv, +hvad de unge måske er vagt bevidste om. +Samtidig kan stedets status som læringsrum skabe nogle forventninger +man kan spille på, men som måske også skal afkobles. + +Stedets betydning for undervisning diskuteres nærmere af David A Gruenewald, +i stedets perceptuelle, sociologiske, ideologiske, økologiske aspekt. +Jeg har derudover overvejet, hvorledes stedets ladning og betydning kan ændre sig over tid. + +## Udeskole +Gennem 2010’erne er der foretaget forskning i og udvikling i udeskole i Danmark. +Flere resultater af forskningen kan bruges til at belyse +og udvikle udendørs undervisning generelt. +Anvendt rigtigt har udendørs undervisning et stort potentiale for social dynamik og indlæring, +og kan bruges som argument for at foretage udendørs undervisning i det hele taget. +Jeg har brugt dele af den beskrevne udeskoledidaktik til at forbedre det turdesign +jeg allerede havde udviklet. +(Se Udeskoledidaktik, Red. Ejbye-Ernst, Barfod og Bentsen). + +Når jeg taler om Stedsbåren Udendørs Undervisning, +er det fordi stedet er unikt egnet for at belyse et helt bestemt emne. +Undervisningen foregår sjældent i nærheden af skolen (som Udeskole ofte gør). +Også derfor skal det være sat godt sammen, +for at motivere den indsats det kræver at realisere en udflugt. +Klasser med erfaring i udeskole vil have gode forudsætninger for at have udbytte af den beskrevne undervisning. + +Udskolingsklasserne kan bruge mere udendørs undervisning, +men der er generelt mindre tid til det, +og færre tilbud i Skoletjenesten. +Samtidig bliver de faglige krav skærpet, +og der er baggrund for målrettede ekskursioner. + +[[!img skater_kirke.jpg class="solo" caption="Skaterbanen ved Enghave Plads og i baggrunden Kristkirken, hvor Tove Ditlevsen blev konfirmeret, og hvorfra hun i 1976 efter eget ønske blev begravet."]] + +## De unge på udebane +En udfordring er at unge har et etableret forhold til at være ude i byen, +som er separat fra undervisningen, +og at butikker og byliv kan tage deres opmærksomhed. +De kan gå i en modus af fritid og blive mindre opmærksomme. +Derfor skal de jævnligt bringes til stede og til bevidsthed om stedet. + +Der kan være et problem med parallel viden, +hvor eleverne opererer med en privat og ikke læringsrettet tankegang. +Eleverne kan også nemt ende i en tilskuerrolle, +hvor de er underholdt og stimuleret, +men ikke får gavn af turens fulde potentiale. +Kirsten Pauldan (2010) beskriver problemer af denne natur ifht. undervisning i naturfag. +I E-læringskurset om Udeskole (Aarhus 2017) +behandles problemet i afsnittet Vidensformer og Hukommelse (s. 69 - 71). + +### Undervisningen i byens flow +Mere generelt kan elevernes opfattelse af ”ekskursion” og ”undervisning” komme i vejen for læringen. +Hvis de fx har oplevet at udendørs bevægelse er ren transport, +eller forveksler en faglig udflugt med en social. +De skal koncentreres via øjenkontakt, samtale og mindes om hvad rammerne for turen er. +Deres oplevelse af stedet skal inddrages i undervisningen, +og de skal inviteres til dialog. +Jeg sørger for at beskrive det de faktisk ser, +og få det med i dialogen. +Hvad er bygningers alder og mulige funktion? +Kan de se årstal? +Se at en nuværende stuelejlighed er en tidligere butik? +Er husene bygget for de rige eller for de fattige? +Spørgsmålene gør de unge tilstedeværende og observerende +snarere end at være tilskuere, +og opbygger en forventning. +Byrummets lyde og visuelle forstyrrelser er en del af oplevelsen, +og man skal anerkende disse, +for at de opleves som del af helheden, +i stedet for at blive til forstyrrelser. +Hvis en lastbil kommer larmende forbi, +holder man en kort pause, og holder øjenkontakt. +Ved at være i pagt med omgivelserne gør man omgivelserne relevante. + +[[!img istedgade_1912.jpg class="solo" caption="Selvom Vesterbro ikke var det pæneste kvarter, var Istedgade en aktiv handelsgade i starten af det 20. århundrede, med mange fristelser og farer. Reklameplakat fra 1912"]] + +## Veje til Barndommens Gader +*"Gaden ligner en pige, der ligger på ryggen med hovedet ved Enghave Plads, ungt og uskyldigt med grønne træer, springvand og Frelsens Hær-møder hver onsdag med sang, bekendelse og guitarklimpren. Men ved Gasværksvej spredes benene og strækker sig lange og letsindige ned mod banegården.”* +(Barndommens Gade, 1943). + +Turen til Barndommens gade starter ved Enghave Plads +ved caféer, springvand, svungne bænke, skaterpark under træernes skygge +og en regnbuemalet bænk under Kristkirkens loggia. +Det tager to minutter at komme med metro fra Rådhuspladsen. +Det tog Tove Ditlevsen 22 år at forlade kvarteret. + +Hvis de er unge fra Vanløse, Allerød eller Borup Sj., +så har de kortere til Rådhuspladsen i 2021, +end Tove Ditlevsen havde som 13-årig i 1930. +Den gang var Ydre Vesterbro en udkant. +Det er noget jeg fortæller de unge om ved begyndelsen af en tur. + +[[!img toverute.png class="solo" caption="Kort over steder nævnt i artiklen, produceret i skyndingen på Google Maps."]] + +### Istedgade som Barndommens Gade +Der er mere til Tove end man lige tror. +Barndommens Gade er således tre forskellige værker, +nemlig et digt (1942), en roman (1943) og en film (1987). +Der er også tre konkrete gader, som begrebet kan siges at dække over. + +I én forstand er Istedgade titelperson i romanen Barndommens Gade, +og er metaforisk den strækning man skal igennem +for at komme fra barn til voksen. +Jeg antyder kontrasten med de unges liv +og den bevægelsesfrihed, de fleste af dem har, +i forhold til Ester, hovedpersonen i bogen, og Tove Ditlevsens alter ego. +Der er nogle begreber at jonglere med, +samtidig med at vi leder efter de andre udgaver af Barndommens Gade. + +Vandringen går fra Enghave Metro – med et blik på Enghaveparken +– og op til Vega (et kendt spillested) i det forhenværende Folkets Hus. +Folkets Hus bygningen fra 1959 havde en mere ydmyg forgænger, +hvor Tove Ditlevsen gik til dans, og kom til juletræsfest og tøndeslagning som barn. + +Turen går bag om bygningen gennem et tidligere industriområde +(hvor der nu er børnehave og supermarked) +og ud ad en passage til Hedebygade. +Dette bygger op til det tætte møde med Tove Ditlevsen og hendes liv og fiktion. + +[[!img hedebygade_still.png class="solo" caption="Hedebygade fra filmen Barndommens Gade, med fortiden genskabt i 1987."]] + +### Ind i kroppen, ud på gaden. Hedebygade som Barndommens Gade. +Turen går nu til de to andre udtryk i Barndommens Gade. +Den oplagte er Hedebygade, hvor Tove selv voksede op i baggården 30 A, hvor baghuset er bevaret. +Hedebygade er også den aktuelle location for filmen fra 1987, +hvilket bidrager til at Tove Ditlevsens liv og værk filtres sammen med hendes romanfigur Ester +(ligesom filmens historie også trækker på Tove Ditlevsens erindringer og ikke kun på romanen). + +Den gang skulle der bare sættes skilte op og hestevogne ind i gaden for at ramme looket fra 35 år før. +Hedebygade er en stille gade, i dag primært med andelslejligheder, +den er asfalteret og indsnævret, så der er plads til parkerede biler. +Hvor der lå en lav staldbygning for enden af vejen +- på den anden side af Tøndergade - er opført en moderne lejlighedsbygning, +hvor der ligger en børneinstitution, der hedder ... Barndommens Gade. + +I Hedebygade er der to lejligheder til at citere af Barndommes Gade (digt) +og læse op af Barndommens Gade (roman). +Jeg stiller spørgsmålet i forvejen før romanudsnittet: + +**”Hvad kan I sige om familien, og hvordan de bor? Hvad er børnenes alder?”** + +*”Dette er en af Esters søndage: klokken seks kalder mor på hende, og sukkende og rystede forlader hun den varme seng og sætter fødderne på det kolde gulv. Ta sko på siger mor med ulden stemme fra dybet under dynen i ægtesengen. Ester svarer ikke. Hun dapper ind i stuen, ynkelig at se på som en våd og forkommen køter. En gul hårtot stikker op under dynen på divanen hvor Carl ligger. Med valne fingre og forsigtigt for at broderen ikke skal vågne famler hun tøjet på. Næsen er allerede rød af kulde midt i det blege ansigt. Hun snøfter og udklækker hævngerrige planer mod den morgenvarme familie. Det hænder at Carl vågner eller synes at vågne før hun er klædt på. Så går der en brændende strøm igennem hende. Hun krykker sammen i de lange ben og dækker med armene for sit flade bryst der bare er som to små blegrøde myggestik. Men han knurrer bare velbehageligt og synker hen i søndagsmorgensaligheden, mens blodet langsomt forsvinder fra Esters ansigt og hjertet finder sin normale takt.”* +(Barndommens Gade kapitel 5, andet afsnit og frem). + +Svaret er, at der er mor og far (mellem linjerne, nede i ægtesengen) og to store børn i en toværelses lejlighed. +Formålet er at få klassen til at forholde sig reelt til Toves Ditlevsens historie, +og gøre det som en udfordring af deres opmærksomhed og analyseevne. + +Den faktiske Tove Ditlevsen havde den samme mængde privatliv, +der begrænsede sig til nogle skuffer i en kommode, +hvor hun fx gemte bogen, hvori hun skrev sine første digte. +At forstå de hjemlige rammer for Tove Ditlevsen er meget brugbart +for at læse hendes værk og følge hende i ud verden, +både som ung og som forfatter. +Det er de færreste teenagere der lever på den måde i dag, +og det må gerne give en klaustrofobisk fornemmelse. +Og når der er nogle, så er det nok ikke noget man givetvis fortæller sine klassekammerater om. +Hvad enten man selv lever småt eller ej, har man brug for at vide, +at det var sådan mange mennesker boede i Danmark før i tiden. + +[[!img tovebaggard.png class="solo" caption="Tove Ditlevsen på genbesøg i baggården Hedebygade 30A. Foto: Birthe Melchiors ca. 1950"]] + +### Ude blandt facaderne +Betjentene færdedes +
to og to. +De hvide
 +stave hang løst +
i bæltet. Hjelmene +
lynede blanke og våde. +
De lignede
 +hinanden. De +vidste at +
man stjal og solgte +
flasker fra tømmerpladsen.* +(Regn, fra digtsamlingen De Voksne, 1969) + +Det ovennævnte uddrag af romanen Barndommens Gade fører til en episode, +hvor Esther skal købe gammelt brød. +På gaden konfronteres hun med pigen fra forhuset, +og hendes pinagtige forsøg på at bortforklare sin tilstedeværelse i bagerkøen kl. 6 på en vintermorgen, +og dermed at bortforklare sin fattigdom. +Romaner og noveller er fulde af de subtile skel, +hvormed fattige folk målte og dømte hinanden. +Det står i modsætning til klichéen om solidaritet og fællesskab i det gamle Vesterbro. + +Ester digter en historie, sætter en facade op. +Og det tema finder vi i Ditlevsens værk, og i hendes liv. +Jeg vil påstå at Tove Ditlevsens opbygning af fiktioner og facader også er et udtryk for +det snævre fysiske og sociale rum hun befandt sig i. +Men selvom den sociale kontekst er fremmed for de fleste, +så kender alle teenagere pinlighedens element. + +## Det forgangne Vesterbro og det nuværende +Romanen foregår engang hvor der i stuen eller kælderen på enhver ejendom var butikker, +og ikke stuelejligheder eller cykelkældre. +Tove Ditlevsen voksede op i en bydel med ca. 85.000 mennesker, +butikker i ethvert ejendomskælder- eller stuelokale, +værksteder og fabrikker mellem baghusene og meget få grønne områder. +Hvor de store børn færdedes uden for gården, var det med mulig observation og påtale fra andre voksne. + +Erfaringen fra Vesterbro er kontekst for Toves litterære udtryk og hendes valg gennem livet. +Man behøver ikke at være underklassepige fra Vestebro for at lyve sig yngre, +indgå i ægteskab af uklart gennemtænkte grunde, +begynde at tage stoffer og elske og svigte og elske igen. +Men sådan er tilfældet Tove Ditlevsen. +Og det er en frugtbar diskussion, om man kan skille kunstneren og værket. +Den diskussion går ud over det rent danskfaglige, og hører til feltet dannelse. + +### Tove erindret på Vesterbro +[[!img tovedigt_bascom.jpg class="solo" caption="Design ved Bascom / Katrine Clante, 2015."]] + +Tove Ditlevsens Plads er en lille plads foran Tove Ditlevsens Skole (tidlige Matthæusgades skole). +På en lav mur eller stenbænk står hendes kendteste digt prentet ind på grafisk raffineret vis. +De evige tre (1943) handler om følelser der er ulige fordelt, +skrevet med meget klar metrik, der vil aftvinge respekt for enhver der har prøvet at lave rim, +og sikker stilistik. +Det er også en opskrift på livslang ulykke. + +I 1940’erne blev Tove Ditlevsen den der åbnede op for forståelsen af kvarterer som Vesterbro for mange læsere. +Da hun døde i 1976, var det et kvarter på randen af en nedtur. +I dag er det genopbygget og attraktivt, +og Tove Ditlevsen har givet navn til en plads, en skole +og den kendte Tove Ditlevsens Mindehave, der hører til værtshuset Klubben. +Tove Ditlevsen er selv en faktor i at Vesterbro er noget andet i dag, +end det var i hendes formative år i barndommen. + +[Læs artikel om designet af pladsen, digten og åbningen til skolen i Magasinet KBH.](https://www.magasinetkbh.dk/indhold/tove-ditlevsens-plads) + +[[!img saxogadekorridor.jpg class="solo" caption="Fotografi af lejlighedskorridor i Saxogade 17-19. Hvis Tove Ditlevsen havde overvejet en faktisk bygning til at være Esters Barndomshjem, så er det nok ikke nr. 17 i Saxogade, hvilket var en usigelig og ubeboelig bygning. Det kunne så have været Dannebrogsgade 17, som stadig er bevaret tæt på Otto Krabbes Plads, hvor hjertet af Vesterbros slum lå. Man kan ikke direkte formode at forfatterinden har været så konkret Men man må godt fremsætte ideen i undervisningen."]] + +### Midt i den tredje Barndommens Gade er det usigelige blevet destrueret +Turen fortsætter ad Vesterbros sidegader, der engang var berygtede. +Man kan se ændringer i byrummet fx omkring Saxogade Otto Krabbes Plads, +hvor det fattigste Vesterbro er revet ned. +Der ligger socialt boligbyggeri fra 1980’erne, +og park- og pladsarealer, der giver ånderum for nutidens vesterbroere. +Og for de unge er det også en oplevelse af bylivet at komme her. + +Det er tæt på der hvor Ester bor i romanen. +Fra romanen ved vi at barndomshjemmet ligger i nr. 17, +og *”Når mor nævner sin adresse for nogen, tilføjer hun hurtigt efter navnet på den berygtede gade: det er i den pæne ende, +hvilket vil sige at huset ligger en smule nærmere ved Vesterbrogade end Istedgade.”* +og andetsteds *”Midt i gaden ligger en unævnelig usigelig ubeboelig ejendom der hedder Fælleseje”* +BG Roman kap. 5. + +Det kan svare til Saxogade eller Dannebrogsgade, +hvor der lå berygtede lejekaserner med korridorlejligheder. +Det fattigste Vesterbro som Esters mor skammer sig over at bo lige op ad er væk. +Revet ned, kørt bort som brokker og i 1970’ernes sprogbrug saneret. +Vi kan ikke besøge det. Det tilhører fortiden. +Derfor var det heller ikke til rådighed som lokation for filmen i 1987. + +[[!img istedgadefortorv2020.jpg class="solo" caption="Istedgade 2021 med brede fortorve, byudstyr og et roligt byliv."]] + +## Tilbage på Istedgade +*Det er herligt at stjæle i store butikker +Hvor lagrene bugner i østerlandsk pragt +Hvor varerne hen langs diskene ligger +Og råber imod os at penge er magt.* + +(fra Umoralsk Vise, Pigesind 1939) + +I starten af kapitel 3 af Barndommens Gade, +beskrives rapseri i en butik i Istedgade sammen med en yngre veninde, Nina. +Esters fornemmelser af angst og frydefuld forventning beskrives +før det faktisk bliver skrevet hvad pigerne har for. +Den overflydte butik og pigerne på springtur vil forekomme langt fra Istedgade af i dag. +Vi skifter fra det fattige og travle kvarter med den rå tone +til dagens renoverede Vesterbro med grønne oaser bag facaden i stedet for baghuse, +og hvor Istedgade har overgivet sig til udvidede fortove. + +Men vi er hjulpet med at omstille os gennem kropsnære beskrivelser fra romanen, +og fra digtene der pirker i spændingspunktet mellem impuls og kontrol, drift og angst. +De andre temaer i forfatterskabet med følelse af isolation, forstillelse, indsigt og identitet +er erfaringer der også kan tale til dagens unge. +Og de kan høre om andre problemer de ikke har endnu. +Mødet med Tove Ditlevsen og Vesterbro kan give det et perspektiv på tværs af firs år og ændrede livsvilkår. + +Jeg kan stå inde for den dannelse, også over for Tove selv. +Hun ville gerne lære de unge at færdes følsomt og fornuftigt i verden, +og om at kunne leve med sine hvide løgne og dybere sandheder. +Jeg ved ikke hvad hun ville sig om vigtigheden af at tage en ungdomsuddannelse. + +Ingen er fuldkommen, men vi kan vise vej så godt vi magter. + +## Konklusion +Stedet for undervisningen kan bruges bevidst til at åbne det faglige indhold. +Det gør man netop ved at respektere elevernes tilstedeværelse, +og sørge for at de er indlevende observatører og ikke kun tilskuere. +Indlevelse i teksten og medlevelse på stedet stimulerer sanser og fantasi, +og hjælper dem til at følge åbent og nysgerrigt med. +Det giver dem også en nøgle til stedet for undervisningen, +ikke bare som baggrund for noget fagligt, +men som et sted i sig selv, som man kan besøge igen. +I tanken eller i virkeligheden. + +[[!img toveregn.jpg class="solo" caption="Tove Ditlevsen i Hedebygade 1967, foto Per Pejstrup"]] + +--- + +## Referencer +### Barndommens Gade +Barndommens Gade (digt 1942, fra digtsamlingen Lille Verden) +Barndommens Gade (roman, 1943, Gyldendal 2020 udgave, med efterord af Pia Fris Laneth) +Barndommens Gade (film 1987, inst. Astrid Henning Jensen) + +### Andre Tove Ditlevsen tekster citeret i artiklen. +Umoralsk Vise fra Pigesind (1939) +Regn fra De Voksne (1969) +Tove Ditlevsen, Samlede Digte, Gyldendal 1996. + +### Digte jeg bruger på turen, som ikke er nævnt i artiklen +Erkendelse (Pigesind) +Selvportræt 3 (De Voksne) +Lean Nielsen. Hygge i Hedebygade fra digtsamlingen af samme navn. + +--- + +[[!img hygge_hedebygade.png class="solo" caption="Hygge i Hedebygade. Lean Nielsens snapshot af et kvarter på vej nedad i 1972."]] + +--- + +### Faglige tekster +Ejbye-Ernst, N. Barfod, K. og Bentsen, P,: Udendørs Didaktik for lærere og pædagoger (2017, Reitzel) +Ejbye-Ernst, N. og Eggersen, D.V. (Red. 2018): E læringskursus om Udeskole (Aarhus, Via University College, 2018) +Gruenewald, David A.: Foundations of Place: A Multidiciplinary Framework for Place-Conscious Education. (American Educational Research Journal, 2003.) +Paludan, Kirsten, Videnskaben, Verden og Vi (2010, Aarhus Universitetsforlag) + +--- + +## Noter +### Tove Ditlevsens erfaring, fortalt andre steder +Det er en diskussion for sig, +hvordan formidlingen og udbyttet kunne flyttes til et andet lignende miljø, +fx kombineret med lokale tekster og oplysninger. +Det er klart at Vesterbro har en kanonisk status, +og der er meget medvind i at fortællle historien på det præcise sted. +Men det dannelsesmæssige mål er at støtte de unge i at kunne færdes med følsomhed overalt. +En sådan tur med rod i den sociale forhold og litteratur kan laves +i større byer i Danmark med arbejderkvarterer bygget ca. før år 1900. +Sammen med Tove Ditlevsens tekster, kan man inddrage lokale tekster +og fx. læsning af lokale erindringer der er samlet i lokalhistoriske foreninger, bymuseer osv. + +"""]] + +[[!tag blog]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2021-06-14"]] diff --git a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn b/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn deleted file mode 100644 index 9d328862..00000000 --- a/vejviseren/toveditlevsen_essay.mdwn +++ /dev/null @@ -1,383 +0,0 @@ -[[!meta title="Tæt på Tove - En vandring i Tove Ditlevsens spor og spejlinger"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img dystbobbel_tove.png class="blog" caption="Kilde: Store Danske Encyclopædi, fotograf ikke angivet." link="/vejviseren/toveditlevsen_essay"]] - -Følg sporet af en kendt og utilregnelig digter. Vi følger Tove Ditlevsen fra højden af hendes berømmelse, og baglæns gennem celebrityskilsmisse, psykoser og stoffer, kærlighed og digt med livet som indsats. - -[[Læs mere...|/vejviseren/toveditlevsen_essay]] - -""" -else=""" - -# Tæt på Tove - -## En vandring i Tove Ditlevsens Spor og Spejlinger -### af Paul Hartvigson - ---- - -> Hun ser et øjeblik -> på mig -> og misunder mig -> at jeg er nærmere døden. -> Hun vil aldrig glemme -> mit ansigt. -*(fra Selvportræt 5, De Voksne 1969)* - -[[!img dystbobbel_tove.png class="solo" caption="Tove Ditlevsen 1917-1976. Eller var det 1918? Her fotograferet i 1960'erne. Kilde: Store Danske Encyclopædi, fotograf ikke angivet."]] - -[[Link til vores Tove Ditlevsen byvandring|/tove_ditlevsen_spor/]] - -[[!template id=note text="""Denne historie starter tæt på sin slutning - så er du advaret kære læser – og den er ikke nem at følge. Den er inspireret af en byvandring om Tove Ditlevsen, der fandt sted 7.2. 2015, på den første forårsdag, der dog var ret kold."""]] - -Tove Ditlevsen står ansigt til ansigt med sig selv på Rådhuspladsen, -gennem et par stedfortrædere. En ventende ung piges blik på den ældre -kvinde, og det glider over i hendes egen erindring om selv at vente -forgæves på lige det hjørne 31 år før. Her er starten på digtet. - -> Jeg stod en gang -> og ventede -> foran BT-centralen -> på en der ikke kom. -> Jeg elskede ham. -> Min ungdom -> faldt af mig i -> store flager. -> Jeg lod som om -> jeg ivrigt -> læste lysavisen -> og ramtes personligt -> af budskabet om -> Gustaf Munch-Petersens død -> i den spanske borgerkrig. - -Gustaf Munch-Petersens død placerer erindringen i første del af 1938. -De ca. 31 år, der fulgte, gik med 25 udgivelser, 4 ægteskaber, -3 børn og et par større psykiske sammenbrud. -Men det er kun *hvis* man tør tro på, hvad der står i et digt. - -Digtet foregår – og turen starter - på Rådhuspladsen. I sine sidste år -bevægede Tove sig ikke gerne mere end en kilometer herfra. -For selv om hun havde brudt grænser, rekorder og normer hele sit liv, -levede hun som regel i en lille verden. „Lille Verden” er også titlen -på hendes anden digtsamling fra 1942, med et af de digte, -som folk altid vil huske hende for, „De Evige Tre”. - -> Der er to mænd i Verden, -> der bestandig krydser min Vej, -> den ene er ham jeg elsker, -> den anden elsker mig. - -> Den ene er i en natlig drøm, -> der bor i mit mørke sind, -> den anden står ved hjertets dør, -> jeg lukker ham aldrig ind. - -(I får sidste strofe lidt senere.) - -Tove Ditlevsen var den fattige pige fra Vesterbro, der slog igennem -med digte, der emmer af nysgerrig uskyld og længsel. Det image slap -hun aldrig af med, for generationer af unge læste hendes ord med hjertebanken. - -## Fattige børn på Boulevarden -Vi går om hjørnet til HC Andersens Boulevard, og her sider digteren -selv i form at statue med blankslidte bukser fra alle de voksne børn -fra alle lande der har sat sig i hans skød. - -Hans Christian og Tove var begge fattige børn, der betalte af på den -sociale arv, også i deres store succes. Begge to kunne de blive knust -af kritikernes ord, som om deres kunst var noget de ikke kunne skille -fra sig selv, som når 50’ernes unge digtere og kritikere tog afstand -fra Toves rimede vers. - -Begge to var fremmede fugle på parnasset i hvert deres århundrede. -Men det er dem vi læser i dag. Tove var hjemmefødt i København, og -Andersen var vandret hertil, men de jagede begge lykken - målrettet er så meget sagt - men drevet af drømmen. - Hans Christian sad udenfor elskovens bolig, og støbte -sin længsel til ord af guld. Tove havde et liv af vilde sats, kærlighed og opbrud og skrev sin historie med -sit eget blod. - -[[!img td_ogbror.jpg class="tall" caption="Barndomsbillede af Tove og hendes bror Edvin ved Glyptoteket på HC Andersen Boulevard. Familien var fattig, men kulturelt ambitiøs."]] - -Vejen ned ad den fine Boulevard er et godt sted at overveje det sociale. -At det er dyrt at være fattig. Ikke at Tove Ditlevsen på den måde var -politisk, men hun var socialt bevidst, og forstod folks vilkår. -Derfor bestyrede hun også Familiejournalens brevkasse gennem 1960’erne -og op i 1970’erne. - -Fra 1960 til sin død boede hun på en fornem adresse på HC Andersens Boulevard 41 -– indtil 1971 med Victor Andreasen, sin fjerde mand og stormfulde kærlighedspartner. -Det var et ægteskab mellem to store personligheder. Han var den fattige -dreng fra en jysk landarbejderfamilie, der droppede karrieren i Centraladministrationen -til fordel for den krævende opgave at genoplive Ekstrabladet. Han indførte -kampagnejournalistikken i Danmark på godt og ondt. Begge stammede fra -samfundets bund, og nåede højt op på mulighedernes himmel i det nye Danmark -efter Anden Verdenskrig. De havde samliv med skænderier og sidespring, -men også med passion og ligeværd. Til sidst brændte de ud og brændte hinanden af -i denne respektable ejendom i embedsmandskvarteret. - -I de sidste linier af ”de Evige Tre” står der -> …én gang hver hundrede år kan det ske -> de smelter sammen til én. - -[[!img td_va_vejviser.jpg class="solo" caption="Fra Kraks Vejviser, 1965"]] - -Og det var måske Toves lykke og ulykke at hun fandt den store kærlighed, -og at den store kærlighed ikke kunne holde. Huset i HC Andersens Boulevard -blev scenen for ægteskabets sammenbrud. Sådan en undergang er beskrevet -i romanen Vilhelms Værelse, hvor Tove Ditlevsen frit og nådesløst bruger -sig selv og sine omgivelser i en beretning om ægteskabeligt forlis skrevet -mellem sine to selvmord. Det ene var i 1974, hvor hun blev fundet og genoplivet. -Det andet var i 1976, hvor hun havde gemt sig godt. - -[[!img td_opvaskflugt.jpg class="tall" caption="Ib Spang Olsen lavede denne illustratiion til Tove Ditlevsens Essay *Flugten fra Opvasken*. Det er rart at tænke på at kreative mennesker også havde svært ved at holde hus i 50'erne."]] - -Det larmer på Boulevarden af biler på vej til og fra Amager. Boulevarden var -anlagt til promenade i 1890’erne, og ikke hovedvej i tre spor. Men folk har -nu en gang fået bil. Der er dusinvis gange flere familier med sammenbragte -børn og to forældre der tjener penge og har position uden for hjemmet. -Tove og Viktor var pionerer i den genre. De havde levet gennem 50'erne -i en ramponeret villa i Birkerød med børn og en festligt desorganiseret -husholdning. Begge havde karriere, og der var ingen af dem, der rigtig havde -tid og energi til alt det vedligehold, som kernefamilien krævede før -opvaskemaskinen. Reelt krævede kernefamilien den hjemmegående husmors kyndige hånd. -Far-mor-og-børn var idealet som man sigtede efter – og høj som lav kunne kæntre imod. -Det er stadig et ideal som det er svært at ryste af sig. - -## Post Mortem -Kryds Boulevarden og gå mod Politigården, forbi kasseagtige ejendomme, -Nykredits gamle og nye hovedkvarter, til du når Politigårdens alvorlige facade. -Det er så godt et sted som noget at fremlægge beviser og beskyldninger. - -Tove var psykotisk – som det hed – og indlagt i perioder. Romanen „Ansigterne” -fra 1968 beskriver sammenbruddet for hendes karakter – Lise Mundus. -Før psykosen var der stofferne. Viktor havde fundet hende og reddet hende -ud af det misbrug, som hun havde udviklet i sit tredje ægteskab. -Sidste bind af hendes erindringer har titlen „Gift” og dobbelttydigheden er tilsigtet. -Måske er hendes tredje mand – lægen – ikke så skyldig, som han fremstilles -i bogen, men Tove var narkoman i sit ægteskab, da Viktor fandt hende i 1950. -Han forlod børn og kone, og stod ved siden af hende i kampen mod afhængigheden. - -Hvad der er digt og virkelighed i erindringer og romaner er aldrig helt klart. -Nogle har klaget over den behandling de fik i hendes prosa – bl.a. -digteren Piet Hein, som kærestede med Tove i 40'erne og mente sig udleveret -i erindringerne. Andre mennesker, der var tæt på hende, accepterede at det var reglerne, -der gjaldt - også Victor Andreasen efter han endegyldigt var blevet eksmand i 1971. -Den anklagede kan altså ikke bare påberåbe sig utilregnelighed, men også sin digteridentitet. - -I et af brevene til Familiejournalen skriver en kvinde på 25 med 5 børn, -at hun vil flytte fra manden til en yngre gift elsker, som hun i øvrigt skal have barn med. -Tove Ditlevsen opregner i sit svar: *”7 børn, 2 kvinder og 2 mænd. Det er 11 personer, -hvoraf 9 er sagesløse. Så høj en pris er den lykke ikke værd…”* sådan starter hendes fornuftige råd. - -Jeg kan umiddelbart tælle 7 børn, 2 kvinder og 4 mænd – 13 personer, -hvoraf 9 nok er sagesløse - der blev involveret i Toves udenoms- og -indenomsægteskabelige ødelæggelser. Selvfølgelig kan Toves råd være -lige så velment, som det er velinformeret. Vi er her ikke for at dømme, -men for at undres over kunsten og livet – og vi kan forlade Politigårdens -knugende skygge og gå over i Glyptotekets have mellem skulpturer som digte i bronze. - -## Pigen i midten. Midten af turen. -Jeg kender ingen klar tilknytning mellem Tove Ditlevsen og Glyptotekets have. -Men den ligger på ruten og egner sig til ophold og eftertanke. -Jeg kan sagtens forestille mig hende her i forskellige stadier i hendes liv. -Her sidder Tænkeren på sin ophøjede plads. Han ville nok have fået Toves -overbærende skuldertræk, for hun kunne se igennem pompøse mænd. -Der er en statue af moderen med klæbende børn, der nok havde givet hende kvalme. -Og der en stående bronzestatue der hedder „Moderne Pige”, -og kan give anledning til citere fra Kvindesind (1955). - -[[!img td_modenepige.jpg class="tall" caption="Moderne Pige, statue fra 1930 af Gerhard Henning i Glyptotekets Have"]] - -> Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø -> Hun er ikke længere mig og jeg ikke hende -> Men hun stirrer på mig fra spejlet i øjnens sø -> Som søger hun noget hun ikke mere kan finde. - -Teksten er kendt med musik af Ann Linnet. Her står Tove spejlet igen. -Vi er nået midten af turen. Nå skal vi på Vesterbro og finde ud af, -om det var hendes skæbne, at hendes liv skulle gå på den måde. - -Den nyeste statue, der er opstillet, er „Trold der Lugter Kristenblod”, -fuld af dæmoni, som minder mig om Toves digte om hekse, riddere og drager, -der er i slutningen af samlingen „Den Hemmelige Rude” fra 1961. - -### Denne vandring i Tove Ditlevsens spor er en historie fortalt bagfra -Helge fortalte mig at historier kunne fortælles fra flere retninger. -Helge var god til at gentage sig selv. Helge Andersen underviste mig -i dansk i Gymnasiet 1979-82, og havde adgang til begejstring, -og brugte gentagelsen som redskab. „Lad være med at starte historien med Adam og Eva” -gentog han atter og atter. Vi kunne grine af Helges faste fraser i klassen. -Men udvalgte af dem sad fast og har givet mere og mere mening gennem tiden. - -Et af de digte, Helge trak af stald flere gange, var af Tove Ditlevsen. -„Erkendelse” hedder det, og her er to strofer fra en helhed af pinagtig spænding: - -> Derhjemme havde vi en gang en vase, -> der var meget strengt forbudt at røre, -> den var stor og tung, kunstfærdigt smykket -> med rosenknopper, der var små og skøre. - -> Og kun fordi det var så vildt og dristigt, -> I al den spænding det forbudte tænder, -> tog jeg engang den vase ned og følte -> dens ædle form imellem mine hænder. - -Digtet er fra Pigesind i 1939. Det var Toves først udgivne digtsamling. - -## Den unge pige digter. Den unge digter dør. -Vi skal nu til Vesterbro ad Tietgensgade og over Tietgensbroen, -med Hovedbanegårdens spor. Statuen „Moderne Pige” er fra 1930 -og udstråler tidens ideal af sund ungdom. Tove 12 år - eller måske 13. -Men lad os hægte os på en anden karakter på vej over broen -– en mand der ikke ligefrem emmer af sundhed. - -> Og pludselig gik Jastrau energisk over kørebanen og ad et skråt fortov ned ad broen, -> ned til banegården. Det var, som om en sky trak for solen, -> sådan var kvarteret her omkring Reventlowsgade og Istedgade, -> en afkrog midt i Københavns centrum, med smuthuller og løngange og porte, -> stueetagerne mørke af fugt og vinduesgardinerne borgerlige og -> anstændige som camouflerede bordeller -*(Fra Tom Kristensen, Hærværk, 1930.)* - -[[læs artikel om Tom Kristensens København|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]] - -Den ægte forfatter Tom Kristensen lader sin romanfigur Ole Jastrau -gå i hundene med udgangspunkt på Vesterbro. I 1930 var Tove -slyngveninder med rødhårede Ruth. De var færdige med rapserier -i butikkerne – på grund af Toves uduelighed som butikstyv. -Men de var ikke færdige med at udforske Vesterbros virkelighed. - -> Nede ved banegården -> Kom luderne frem -> De lignede rige damer -> med parplyer -> og høje hæle -> man havde tænkt sig dem -> helt anderledes -> og var skuffet. - -> Stanken fra -> kadaverslagteren -> var ikke så slem -> som om dagen -> Fulde mænd -> var ikke farlige -> sagde min -> veninde -> Børnelokkere -> ar altid ædru. -*(fra ”de Voksne” (1955)* - -Unge Tove kunn være tryg ved Ole Jastrau, hvis hun mødte ham, -for han antræffedes ikke ofte ædru. Men selvfølgelig mødte hun -ham ikke, for hun var ikke endnu helt blevet en fiktiv person. - -I 1937 får hun sit første digt udgivet. „Til mit Døde Barn” hedder det, -og det faldt i nåde hos Viggo F Møller, der udgav tidsskriftet Vild Hvede, -og var en art mentor for Unge Digteres Klub. Tove havde ikke haft et -barn, der døde. Det er en digters ret at digte. Hun skriver, at digtet -kom, efter hun tilbragte en aften med en ung mand på vej til at melde sig -til den spanske borgerkrig – en aften afsluttet med et kys og ret farvel. -Og at det i følelsen af endegyldig afsked, at hun undfangede „Til mit Døde Barn”. - -Men Tove digter sig herfra, for hun opgav sit fødeår som 1918 og ikke 1917. -Hendes pointe var at debutere som purung 19-årig – før der rigtig var noget -der hed teenager – og ikke som 20-årig. Her bliver hun upålidelig fortæller. -Hun skabte den unge digterinde som en myte, hun i længden ikke kunne løbe fra. - -[[!img td_vb_sidegadeguide.jpg class="solo" caption="Fra turen 7.2. 2015"]] - -I digtet „Selvportræt” - digtet, der er citeret i artiklens start -- erindrer fortælleren sin venten på den udeblevne ungersvend. - -> Der stod en -> gammel dame -> ved siden af mig -> under -> en opslået paraply. -> Huden på hendes hals -> lignede en kalkuns. -> jeg ønskede jeg -> var hende -> fordi hun -> var nærmere døden. - -> Hele mit liv vil jeg huske -> hendes ansigt. -> Hele mit liv vil jeg huske -> Gustaf Munch-Petersens navn -> og misunde ham hans skæbne. - -Og her er Tove Ditlevsen i samklang med sin vel-rimende digterkollega -Tom Kristensen, der også blev ramt af Munch-Petersens død. -Han forfattede et digt til minde om sin yngre kollega, hvor den sidste strofe hedder: - -> Her skal vi andre nu vandre -> gennem et ælte af kunst, -> blive en kedelig gældspost -> uden mæcenernes gunst, -> blive en støvhob af gloser -> skrevet af tvang og af pligt, -> medens du hviler, skudt ned, skudt ned, -> dit livs ubesindigste digt. - -Digteren er sit eget digt, således skriver Tom Kristensen, -der trods alle forsøg og brådsøer af alkohol hverken fik drukket -eller slået sig ihjel, men endte sin odysse som Tom (men ikke helt tørlagt) på Thurø. - -## Sandheden om Tove Ditlevsen - -> Det er herligt at lyve med store blå øjne -> og fable om bedrifter man intet kender til. -> At få folk til at tro på de vildeste løgne -> og finde på nye så tit man det vil. - -(fra Pigesind, 1939) - -[[!img tovepublic.png class="tall" caption="Ungdomsfoto, fotograf ukendt, [Wikipedia](https://en.wikipedia.org/wiki/File:Tove_Ditlevsen.png)"]] - -Tove digtede sig selv. Løj sig til ansættelser som stor pige -og blev fyret igen, fordi hun ikke kunne, hvad hun havde lovet. -Hun digtede sig ind i et ægteskab i 1940 med redaktøren, der havde -antaget hendes første digt – den 30 år ældre Viggo, der smigret -åbnede alle døre for hende til det gode digteriske selskab -– og som hun forlod i 1941 efter udgivelsen af gennembrudsromanen -„Man gjorde et Barn fortræd”. - -Så hun betaler ikke bare af på den sociale arv, men afdrager -også rater på den digteriske licens. Hun bliver sit eget digt -og sin digterskæbne med offentligt image, passioner og afhængighed. -Så vi ved ikke, hvor vi har hende, bortset fra når hun ser sig selv -i øjnene – i spejlet eller gennem sine opdigtede personer. - -Vi elsker Tove, og vi tror på hende, selv når vi ved hun, er fuld af løgn, for hun fortæller så godt. - -I et interview til BT udtalte hun i 1968: -*”Hvorfor i alverden -skal man sige sandheden? Jeg har aldrig mødt mennesker, -der blev spor lykkeligere af at høre sandheden?”* - ---- -### Litteratur -Jens Andersen: „Til Døden os Skiller” (biografi af Tove Ditlevsen) -Tove Ditlevsen: „Samlede Digte” -Tove Ditlevsen: „Erindringer: Barndom, Ungdom og Gift (1968 – 1971) -Tove Ditlevsen: „Ansigterne” (1968) -Tove Ditlevsen: „Vilhelms Værelse” (1975) -Tove Ditlevsen: „Med Venlig Hilsen, Tove Ditlevsen” (1972, Breve til Familiejournalens Brevkasse og Toves svar.) -Svend Ove Gade: „Uhlanen” (2002, Biografi af Victor Andreasen) -Harald Mogensen (redaktør): „Om Tove Ditlevsen” (1976, Erindringsbog fra Forlaget Forum) -Tom Kristensen: „Hærværk” (1930) og Mindedigt til Gustaf Munch-Petersen (1938) - -[[Læs om vores Tove Ditlevsen byvandring|/tove_ditlevsen_spor/]] - -[[!img td_vb_migskilt.jpg class="tall" caption="Guide Paul Hartvigson starter turen. Billeder fra 7.2. er taget af Viggo Bækgaard, Frederiksberg."]] - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog]] -[[!tag artikel personer ditlevsen sted vesterbro]] - -[[!meta date="2015-02-10"]] diff --git a/vejviseren/toveditlevsen_essay/index.md b/vejviseren/toveditlevsen_essay/index.md new file mode 100644 index 00000000..9d328862 --- /dev/null +++ b/vejviseren/toveditlevsen_essay/index.md @@ -0,0 +1,383 @@ +[[!meta title="Tæt på Tove - En vandring i Tove Ditlevsens spor og spejlinger"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img dystbobbel_tove.png class="blog" caption="Kilde: Store Danske Encyclopædi, fotograf ikke angivet." link="/vejviseren/toveditlevsen_essay"]] + +Følg sporet af en kendt og utilregnelig digter. Vi følger Tove Ditlevsen fra højden af hendes berømmelse, og baglæns gennem celebrityskilsmisse, psykoser og stoffer, kærlighed og digt med livet som indsats. + +[[Læs mere...|/vejviseren/toveditlevsen_essay]] + +""" +else=""" + +# Tæt på Tove + +## En vandring i Tove Ditlevsens Spor og Spejlinger +### af Paul Hartvigson + +--- + +> Hun ser et øjeblik +> på mig +> og misunder mig +> at jeg er nærmere døden. +> Hun vil aldrig glemme +> mit ansigt. +*(fra Selvportræt 5, De Voksne 1969)* + +[[!img dystbobbel_tove.png class="solo" caption="Tove Ditlevsen 1917-1976. Eller var det 1918? Her fotograferet i 1960'erne. Kilde: Store Danske Encyclopædi, fotograf ikke angivet."]] + +[[Link til vores Tove Ditlevsen byvandring|/tove_ditlevsen_spor/]] + +[[!template id=note text="""Denne historie starter tæt på sin slutning - så er du advaret kære læser – og den er ikke nem at følge. Den er inspireret af en byvandring om Tove Ditlevsen, der fandt sted 7.2. 2015, på den første forårsdag, der dog var ret kold."""]] + +Tove Ditlevsen står ansigt til ansigt med sig selv på Rådhuspladsen, +gennem et par stedfortrædere. En ventende ung piges blik på den ældre +kvinde, og det glider over i hendes egen erindring om selv at vente +forgæves på lige det hjørne 31 år før. Her er starten på digtet. + +> Jeg stod en gang +> og ventede +> foran BT-centralen +> på en der ikke kom. +> Jeg elskede ham. +> Min ungdom +> faldt af mig i +> store flager. +> Jeg lod som om +> jeg ivrigt +> læste lysavisen +> og ramtes personligt +> af budskabet om +> Gustaf Munch-Petersens død +> i den spanske borgerkrig. + +Gustaf Munch-Petersens død placerer erindringen i første del af 1938. +De ca. 31 år, der fulgte, gik med 25 udgivelser, 4 ægteskaber, +3 børn og et par større psykiske sammenbrud. +Men det er kun *hvis* man tør tro på, hvad der står i et digt. + +Digtet foregår – og turen starter - på Rådhuspladsen. I sine sidste år +bevægede Tove sig ikke gerne mere end en kilometer herfra. +For selv om hun havde brudt grænser, rekorder og normer hele sit liv, +levede hun som regel i en lille verden. „Lille Verden” er også titlen +på hendes anden digtsamling fra 1942, med et af de digte, +som folk altid vil huske hende for, „De Evige Tre”. + +> Der er to mænd i Verden, +> der bestandig krydser min Vej, +> den ene er ham jeg elsker, +> den anden elsker mig. + +> Den ene er i en natlig drøm, +> der bor i mit mørke sind, +> den anden står ved hjertets dør, +> jeg lukker ham aldrig ind. + +(I får sidste strofe lidt senere.) + +Tove Ditlevsen var den fattige pige fra Vesterbro, der slog igennem +med digte, der emmer af nysgerrig uskyld og længsel. Det image slap +hun aldrig af med, for generationer af unge læste hendes ord med hjertebanken. + +## Fattige børn på Boulevarden +Vi går om hjørnet til HC Andersens Boulevard, og her sider digteren +selv i form at statue med blankslidte bukser fra alle de voksne børn +fra alle lande der har sat sig i hans skød. + +Hans Christian og Tove var begge fattige børn, der betalte af på den +sociale arv, også i deres store succes. Begge to kunne de blive knust +af kritikernes ord, som om deres kunst var noget de ikke kunne skille +fra sig selv, som når 50’ernes unge digtere og kritikere tog afstand +fra Toves rimede vers. + +Begge to var fremmede fugle på parnasset i hvert deres århundrede. +Men det er dem vi læser i dag. Tove var hjemmefødt i København, og +Andersen var vandret hertil, men de jagede begge lykken - målrettet er så meget sagt - men drevet af drømmen. + Hans Christian sad udenfor elskovens bolig, og støbte +sin længsel til ord af guld. Tove havde et liv af vilde sats, kærlighed og opbrud og skrev sin historie med +sit eget blod. + +[[!img td_ogbror.jpg class="tall" caption="Barndomsbillede af Tove og hendes bror Edvin ved Glyptoteket på HC Andersen Boulevard. Familien var fattig, men kulturelt ambitiøs."]] + +Vejen ned ad den fine Boulevard er et godt sted at overveje det sociale. +At det er dyrt at være fattig. Ikke at Tove Ditlevsen på den måde var +politisk, men hun var socialt bevidst, og forstod folks vilkår. +Derfor bestyrede hun også Familiejournalens brevkasse gennem 1960’erne +og op i 1970’erne. + +Fra 1960 til sin død boede hun på en fornem adresse på HC Andersens Boulevard 41 +– indtil 1971 med Victor Andreasen, sin fjerde mand og stormfulde kærlighedspartner. +Det var et ægteskab mellem to store personligheder. Han var den fattige +dreng fra en jysk landarbejderfamilie, der droppede karrieren i Centraladministrationen +til fordel for den krævende opgave at genoplive Ekstrabladet. Han indførte +kampagnejournalistikken i Danmark på godt og ondt. Begge stammede fra +samfundets bund, og nåede højt op på mulighedernes himmel i det nye Danmark +efter Anden Verdenskrig. De havde samliv med skænderier og sidespring, +men også med passion og ligeværd. Til sidst brændte de ud og brændte hinanden af +i denne respektable ejendom i embedsmandskvarteret. + +I de sidste linier af ”de Evige Tre” står der +> …én gang hver hundrede år kan det ske +> de smelter sammen til én. + +[[!img td_va_vejviser.jpg class="solo" caption="Fra Kraks Vejviser, 1965"]] + +Og det var måske Toves lykke og ulykke at hun fandt den store kærlighed, +og at den store kærlighed ikke kunne holde. Huset i HC Andersens Boulevard +blev scenen for ægteskabets sammenbrud. Sådan en undergang er beskrevet +i romanen Vilhelms Værelse, hvor Tove Ditlevsen frit og nådesløst bruger +sig selv og sine omgivelser i en beretning om ægteskabeligt forlis skrevet +mellem sine to selvmord. Det ene var i 1974, hvor hun blev fundet og genoplivet. +Det andet var i 1976, hvor hun havde gemt sig godt. + +[[!img td_opvaskflugt.jpg class="tall" caption="Ib Spang Olsen lavede denne illustratiion til Tove Ditlevsens Essay *Flugten fra Opvasken*. Det er rart at tænke på at kreative mennesker også havde svært ved at holde hus i 50'erne."]] + +Det larmer på Boulevarden af biler på vej til og fra Amager. Boulevarden var +anlagt til promenade i 1890’erne, og ikke hovedvej i tre spor. Men folk har +nu en gang fået bil. Der er dusinvis gange flere familier med sammenbragte +børn og to forældre der tjener penge og har position uden for hjemmet. +Tove og Viktor var pionerer i den genre. De havde levet gennem 50'erne +i en ramponeret villa i Birkerød med børn og en festligt desorganiseret +husholdning. Begge havde karriere, og der var ingen af dem, der rigtig havde +tid og energi til alt det vedligehold, som kernefamilien krævede før +opvaskemaskinen. Reelt krævede kernefamilien den hjemmegående husmors kyndige hånd. +Far-mor-og-børn var idealet som man sigtede efter – og høj som lav kunne kæntre imod. +Det er stadig et ideal som det er svært at ryste af sig. + +## Post Mortem +Kryds Boulevarden og gå mod Politigården, forbi kasseagtige ejendomme, +Nykredits gamle og nye hovedkvarter, til du når Politigårdens alvorlige facade. +Det er så godt et sted som noget at fremlægge beviser og beskyldninger. + +Tove var psykotisk – som det hed – og indlagt i perioder. Romanen „Ansigterne” +fra 1968 beskriver sammenbruddet for hendes karakter – Lise Mundus. +Før psykosen var der stofferne. Viktor havde fundet hende og reddet hende +ud af det misbrug, som hun havde udviklet i sit tredje ægteskab. +Sidste bind af hendes erindringer har titlen „Gift” og dobbelttydigheden er tilsigtet. +Måske er hendes tredje mand – lægen – ikke så skyldig, som han fremstilles +i bogen, men Tove var narkoman i sit ægteskab, da Viktor fandt hende i 1950. +Han forlod børn og kone, og stod ved siden af hende i kampen mod afhængigheden. + +Hvad der er digt og virkelighed i erindringer og romaner er aldrig helt klart. +Nogle har klaget over den behandling de fik i hendes prosa – bl.a. +digteren Piet Hein, som kærestede med Tove i 40'erne og mente sig udleveret +i erindringerne. Andre mennesker, der var tæt på hende, accepterede at det var reglerne, +der gjaldt - også Victor Andreasen efter han endegyldigt var blevet eksmand i 1971. +Den anklagede kan altså ikke bare påberåbe sig utilregnelighed, men også sin digteridentitet. + +I et af brevene til Familiejournalen skriver en kvinde på 25 med 5 børn, +at hun vil flytte fra manden til en yngre gift elsker, som hun i øvrigt skal have barn med. +Tove Ditlevsen opregner i sit svar: *”7 børn, 2 kvinder og 2 mænd. Det er 11 personer, +hvoraf 9 er sagesløse. Så høj en pris er den lykke ikke værd…”* sådan starter hendes fornuftige råd. + +Jeg kan umiddelbart tælle 7 børn, 2 kvinder og 4 mænd – 13 personer, +hvoraf 9 nok er sagesløse - der blev involveret i Toves udenoms- og +indenomsægteskabelige ødelæggelser. Selvfølgelig kan Toves råd være +lige så velment, som det er velinformeret. Vi er her ikke for at dømme, +men for at undres over kunsten og livet – og vi kan forlade Politigårdens +knugende skygge og gå over i Glyptotekets have mellem skulpturer som digte i bronze. + +## Pigen i midten. Midten af turen. +Jeg kender ingen klar tilknytning mellem Tove Ditlevsen og Glyptotekets have. +Men den ligger på ruten og egner sig til ophold og eftertanke. +Jeg kan sagtens forestille mig hende her i forskellige stadier i hendes liv. +Her sidder Tænkeren på sin ophøjede plads. Han ville nok have fået Toves +overbærende skuldertræk, for hun kunne se igennem pompøse mænd. +Der er en statue af moderen med klæbende børn, der nok havde givet hende kvalme. +Og der en stående bronzestatue der hedder „Moderne Pige”, +og kan give anledning til citere fra Kvindesind (1955). + +[[!img td_modenepige.jpg class="tall" caption="Moderne Pige, statue fra 1930 af Gerhard Henning i Glyptotekets Have"]] + +> Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø +> Hun er ikke længere mig og jeg ikke hende +> Men hun stirrer på mig fra spejlet i øjnens sø +> Som søger hun noget hun ikke mere kan finde. + +Teksten er kendt med musik af Ann Linnet. Her står Tove spejlet igen. +Vi er nået midten af turen. Nå skal vi på Vesterbro og finde ud af, +om det var hendes skæbne, at hendes liv skulle gå på den måde. + +Den nyeste statue, der er opstillet, er „Trold der Lugter Kristenblod”, +fuld af dæmoni, som minder mig om Toves digte om hekse, riddere og drager, +der er i slutningen af samlingen „Den Hemmelige Rude” fra 1961. + +### Denne vandring i Tove Ditlevsens spor er en historie fortalt bagfra +Helge fortalte mig at historier kunne fortælles fra flere retninger. +Helge var god til at gentage sig selv. Helge Andersen underviste mig +i dansk i Gymnasiet 1979-82, og havde adgang til begejstring, +og brugte gentagelsen som redskab. „Lad være med at starte historien med Adam og Eva” +gentog han atter og atter. Vi kunne grine af Helges faste fraser i klassen. +Men udvalgte af dem sad fast og har givet mere og mere mening gennem tiden. + +Et af de digte, Helge trak af stald flere gange, var af Tove Ditlevsen. +„Erkendelse” hedder det, og her er to strofer fra en helhed af pinagtig spænding: + +> Derhjemme havde vi en gang en vase, +> der var meget strengt forbudt at røre, +> den var stor og tung, kunstfærdigt smykket +> med rosenknopper, der var små og skøre. + +> Og kun fordi det var så vildt og dristigt, +> I al den spænding det forbudte tænder, +> tog jeg engang den vase ned og følte +> dens ædle form imellem mine hænder. + +Digtet er fra Pigesind i 1939. Det var Toves først udgivne digtsamling. + +## Den unge pige digter. Den unge digter dør. +Vi skal nu til Vesterbro ad Tietgensgade og over Tietgensbroen, +med Hovedbanegårdens spor. Statuen „Moderne Pige” er fra 1930 +og udstråler tidens ideal af sund ungdom. Tove 12 år - eller måske 13. +Men lad os hægte os på en anden karakter på vej over broen +– en mand der ikke ligefrem emmer af sundhed. + +> Og pludselig gik Jastrau energisk over kørebanen og ad et skråt fortov ned ad broen, +> ned til banegården. Det var, som om en sky trak for solen, +> sådan var kvarteret her omkring Reventlowsgade og Istedgade, +> en afkrog midt i Københavns centrum, med smuthuller og løngange og porte, +> stueetagerne mørke af fugt og vinduesgardinerne borgerlige og +> anstændige som camouflerede bordeller +*(Fra Tom Kristensen, Hærværk, 1930.)* + +[[læs artikel om Tom Kristensens København|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]] + +Den ægte forfatter Tom Kristensen lader sin romanfigur Ole Jastrau +gå i hundene med udgangspunkt på Vesterbro. I 1930 var Tove +slyngveninder med rødhårede Ruth. De var færdige med rapserier +i butikkerne – på grund af Toves uduelighed som butikstyv. +Men de var ikke færdige med at udforske Vesterbros virkelighed. + +> Nede ved banegården +> Kom luderne frem +> De lignede rige damer +> med parplyer +> og høje hæle +> man havde tænkt sig dem +> helt anderledes +> og var skuffet. + +> Stanken fra +> kadaverslagteren +> var ikke så slem +> som om dagen +> Fulde mænd +> var ikke farlige +> sagde min +> veninde +> Børnelokkere +> ar altid ædru. +*(fra ”de Voksne” (1955)* + +Unge Tove kunn være tryg ved Ole Jastrau, hvis hun mødte ham, +for han antræffedes ikke ofte ædru. Men selvfølgelig mødte hun +ham ikke, for hun var ikke endnu helt blevet en fiktiv person. + +I 1937 får hun sit første digt udgivet. „Til mit Døde Barn” hedder det, +og det faldt i nåde hos Viggo F Møller, der udgav tidsskriftet Vild Hvede, +og var en art mentor for Unge Digteres Klub. Tove havde ikke haft et +barn, der døde. Det er en digters ret at digte. Hun skriver, at digtet +kom, efter hun tilbragte en aften med en ung mand på vej til at melde sig +til den spanske borgerkrig – en aften afsluttet med et kys og ret farvel. +Og at det i følelsen af endegyldig afsked, at hun undfangede „Til mit Døde Barn”. + +Men Tove digter sig herfra, for hun opgav sit fødeår som 1918 og ikke 1917. +Hendes pointe var at debutere som purung 19-årig – før der rigtig var noget +der hed teenager – og ikke som 20-årig. Her bliver hun upålidelig fortæller. +Hun skabte den unge digterinde som en myte, hun i længden ikke kunne løbe fra. + +[[!img td_vb_sidegadeguide.jpg class="solo" caption="Fra turen 7.2. 2015"]] + +I digtet „Selvportræt” - digtet, der er citeret i artiklens start +- erindrer fortælleren sin venten på den udeblevne ungersvend. + +> Der stod en +> gammel dame +> ved siden af mig +> under +> en opslået paraply. +> Huden på hendes hals +> lignede en kalkuns. +> jeg ønskede jeg +> var hende +> fordi hun +> var nærmere døden. + +> Hele mit liv vil jeg huske +> hendes ansigt. +> Hele mit liv vil jeg huske +> Gustaf Munch-Petersens navn +> og misunde ham hans skæbne. + +Og her er Tove Ditlevsen i samklang med sin vel-rimende digterkollega +Tom Kristensen, der også blev ramt af Munch-Petersens død. +Han forfattede et digt til minde om sin yngre kollega, hvor den sidste strofe hedder: + +> Her skal vi andre nu vandre +> gennem et ælte af kunst, +> blive en kedelig gældspost +> uden mæcenernes gunst, +> blive en støvhob af gloser +> skrevet af tvang og af pligt, +> medens du hviler, skudt ned, skudt ned, +> dit livs ubesindigste digt. + +Digteren er sit eget digt, således skriver Tom Kristensen, +der trods alle forsøg og brådsøer af alkohol hverken fik drukket +eller slået sig ihjel, men endte sin odysse som Tom (men ikke helt tørlagt) på Thurø. + +## Sandheden om Tove Ditlevsen + +> Det er herligt at lyve med store blå øjne +> og fable om bedrifter man intet kender til. +> At få folk til at tro på de vildeste løgne +> og finde på nye så tit man det vil. + +(fra Pigesind, 1939) + +[[!img tovepublic.png class="tall" caption="Ungdomsfoto, fotograf ukendt, [Wikipedia](https://en.wikipedia.org/wiki/File:Tove_Ditlevsen.png)"]] + +Tove digtede sig selv. Løj sig til ansættelser som stor pige +og blev fyret igen, fordi hun ikke kunne, hvad hun havde lovet. +Hun digtede sig ind i et ægteskab i 1940 med redaktøren, der havde +antaget hendes første digt – den 30 år ældre Viggo, der smigret +åbnede alle døre for hende til det gode digteriske selskab +– og som hun forlod i 1941 efter udgivelsen af gennembrudsromanen +„Man gjorde et Barn fortræd”. + +Så hun betaler ikke bare af på den sociale arv, men afdrager +også rater på den digteriske licens. Hun bliver sit eget digt +og sin digterskæbne med offentligt image, passioner og afhængighed. +Så vi ved ikke, hvor vi har hende, bortset fra når hun ser sig selv +i øjnene – i spejlet eller gennem sine opdigtede personer. + +Vi elsker Tove, og vi tror på hende, selv når vi ved hun, er fuld af løgn, for hun fortæller så godt. + +I et interview til BT udtalte hun i 1968: +*”Hvorfor i alverden +skal man sige sandheden? Jeg har aldrig mødt mennesker, +der blev spor lykkeligere af at høre sandheden?”* + +--- +### Litteratur +Jens Andersen: „Til Døden os Skiller” (biografi af Tove Ditlevsen) +Tove Ditlevsen: „Samlede Digte” +Tove Ditlevsen: „Erindringer: Barndom, Ungdom og Gift (1968 – 1971) +Tove Ditlevsen: „Ansigterne” (1968) +Tove Ditlevsen: „Vilhelms Værelse” (1975) +Tove Ditlevsen: „Med Venlig Hilsen, Tove Ditlevsen” (1972, Breve til Familiejournalens Brevkasse og Toves svar.) +Svend Ove Gade: „Uhlanen” (2002, Biografi af Victor Andreasen) +Harald Mogensen (redaktør): „Om Tove Ditlevsen” (1976, Erindringsbog fra Forlaget Forum) +Tom Kristensen: „Hærværk” (1930) og Mindedigt til Gustaf Munch-Petersen (1938) + +[[Læs om vores Tove Ditlevsen byvandring|/tove_ditlevsen_spor/]] + +[[!img td_vb_migskilt.jpg class="tall" caption="Guide Paul Hartvigson starter turen. Billeder fra 7.2. er taget af Viggo Bækgaard, Frederiksberg."]] + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog]] +[[!tag artikel personer ditlevsen sted vesterbro]] + +[[!meta date="2015-02-10"]] diff --git a/vejviseren/tovepaatv.mdwn b/vejviseren/tovepaatv.mdwn deleted file mode 100644 index b8c73b4b..00000000 --- a/vejviseren/tovepaatv.mdwn +++ /dev/null @@ -1,43 +0,0 @@ -[[!meta title="Med Tove på TV"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img tovetev.png class="blog" link="tovepaatv"]] - -Byvandring.nu optræder i DR1-serie om store forfattere 16.5. 2018. - -[[Læs mere...|vejviseren/tovepaatv]] - -""" -else=""" -# Med Tove på TV - -Den 31. Januar 2018 deltog Byvandring.nu i optagelserne til en ny serie om danske forfattere til DR 1. - -[[!img tovetvregn.png class="solo"]] - -Komikeren Mik Øgendal sluttede sig til vores byvandring for at komme -nærmere på Tove Ditlevsen. Turen bevægede sig fra Enghavevej til -Hedebygade, og op til Tove Ditlevsens Mindehave. Vi siger tak til de 14 -mennesker der stillede op som publikum på vandringen. På trods af at vi -skulle tage nogle situationer flere gange, så fik vi også lavet en god -byvandring ud af det, med afsluttende kaffe i Klubben ved Tove Ditlevsens Mindehave. - -Serien Øgendal og de Store Forfattere begynder 9.5. kl. 20.30 (om H.C. Andersen). -Øgendal er den gennemgående figur i serien, der går på sporet af forfattere -som HC Andersen, Karen Blixen, Johannes V. Jensen osv. Afsnittet med Tove -kommer 16.5. [Læs mere om serien på DR's hjemmeside.](https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/mick-oegendahl-bliver-vaert-paa-forfatter-programmer-paa-dr1) - -Når udsendelsen kommer på nettet, lægger vi et link her. - -Tove Ditlevsen er atter på programmet hos Byvandring.nu i turen -"Omkring Sorte Hest" lørdag 27.5. 2018 kl. 11.00. -[Køb billet hos Billetto.](https://billetto.dk/da/e/byvandring-nu-omkring-sorte-hest-ydre-vesterbro-via-landvej-slagtergarde-stenbro-og-barndommens-gade-billetter-276572/) - -[[Se hele vores program for Åbne Ture|/aabneture/]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2018-05-08"]] diff --git a/vejviseren/tovepaatv/index.md b/vejviseren/tovepaatv/index.md new file mode 100644 index 00000000..b8c73b4b --- /dev/null +++ b/vejviseren/tovepaatv/index.md @@ -0,0 +1,43 @@ +[[!meta title="Med Tove på TV"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img tovetev.png class="blog" link="tovepaatv"]] + +Byvandring.nu optræder i DR1-serie om store forfattere 16.5. 2018. + +[[Læs mere...|vejviseren/tovepaatv]] + +""" +else=""" +# Med Tove på TV + +Den 31. Januar 2018 deltog Byvandring.nu i optagelserne til en ny serie om danske forfattere til DR 1. + +[[!img tovetvregn.png class="solo"]] + +Komikeren Mik Øgendal sluttede sig til vores byvandring for at komme +nærmere på Tove Ditlevsen. Turen bevægede sig fra Enghavevej til +Hedebygade, og op til Tove Ditlevsens Mindehave. Vi siger tak til de 14 +mennesker der stillede op som publikum på vandringen. På trods af at vi +skulle tage nogle situationer flere gange, så fik vi også lavet en god +byvandring ud af det, med afsluttende kaffe i Klubben ved Tove Ditlevsens Mindehave. + +Serien Øgendal og de Store Forfattere begynder 9.5. kl. 20.30 (om H.C. Andersen). +Øgendal er den gennemgående figur i serien, der går på sporet af forfattere +som HC Andersen, Karen Blixen, Johannes V. Jensen osv. Afsnittet med Tove +kommer 16.5. [Læs mere om serien på DR's hjemmeside.](https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/mick-oegendahl-bliver-vaert-paa-forfatter-programmer-paa-dr1) + +Når udsendelsen kommer på nettet, lægger vi et link her. + +Tove Ditlevsen er atter på programmet hos Byvandring.nu i turen +"Omkring Sorte Hest" lørdag 27.5. 2018 kl. 11.00. +[Køb billet hos Billetto.](https://billetto.dk/da/e/byvandring-nu-omkring-sorte-hest-ydre-vesterbro-via-landvej-slagtergarde-stenbro-og-barndommens-gade-billetter-276572/) + +[[Se hele vores program for Åbne Ture|/aabneture/]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2018-05-08"]] diff --git a/vejviseren/turell2022vangede.mdwn b/vejviseren/turell2022vangede.mdwn deleted file mode 100644 index b91a73ab..00000000 --- a/vejviseren/turell2022vangede.mdwn +++ /dev/null @@ -1,221 +0,0 @@ -[[!meta title="Dan Turèll Vangede Vandring - på fødselsdagen 19.3. 2022"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img /vangede/vangede1977turell.jpg class="blog" size="500x" link="vejviseren/turell2022vangede"]] - -Tag med på en ny Dan Turèll-vandring i Vangede med premiere på digterens fødselsdag 2022. -Turen går kl. 13.00 - 14.45, og derefter kan man deltage i overrækkelsen af Dan Turèll-medaljen på Vangede Bibliotek. - -[[Læs mere...|vejviseren/turell2022vangede]] - -""" -else=""" - -# Dan Turèll Vangede Vandring - på fødselsdagen 19.3. 2022 - -Gå med når Byvandring.nu tager med Onkel Danny hjem til Vangede på fødselsdagen. -Dan Turèll tog af sted mod stenbroen og de store byer, men har en plads i Vangede, -hvor fødselsdagsturen starter 19.3. kl. 13.00. - -Vi går ad Bygaden, sidevejene og stierne i et skønt stykke forstad. -Vi kigger på mange af de rytmer, temaer og tråde, som knyttes sammen i Dan Turèlls værker. - -[[!img /vangede/alfabet_sol.jpg class="solo" size="500x" caption="Dan Turèlls Plads i Vangede ligger tre stenkast fra IKEA, lige over for bodegaen Diligencen. Kunstværket med bogstaverne er udformet af Kenn André Stilling."]] - -Turen slutter i tide til at overvære overrækkelsen af årets Dan Turèll Medalje på Vangede Bibliotek, -hvor han har sin egen samling. -Digteren huskes i sin hjemstavn, -selv om han var sær og søgte væk fra Vangede mod storby, stenbro, showtime og syretrip, -og selv om nogen var uenige i detaljer i Vangede Billeder, -som gjorde den mere ydmyge del af Gentofte berømt på landsplan. - -Der er ikke noget underligt i at vokse op i forstæderne og søge ind til byen. -Det specielle er at Dan Turèll blev den figur han var med en appel til hele Danmark. -Han var en ukendt og vildt eksperimenterende digter, -da han fik sit gennembrud Med Vangede Billeder i 1975, -og senere som showman og skribent i aviserne. -Han blev folkeeje, som det hedder. -Og han ”sagde” folk noget hele tiden, -selv om han også ville være i fred som menneske -og ofte ikke gad være nogen folks eje. - - -## Forstæderne Tur-Retur - -Dan er nu svær at lade være i fred. -Byvandring.nu har fulgt i Dan Turèlls fodspor på Vesterbro, -med digte der svinger med bydelens puls. -Vi har været med på Sidste Tur Gennem Byen, -hvor han fader ud mod Strøget, -og fhar ulgt ham til dørs ved hans endelige hjem på Alhambravej. -Nu skal vi tilbage til hvor rejsen startede. - -Dan Turèll var faktisk ikke født i Vangede, men i en lejlighed på Jægersborgsvej, af et forældrepar der kom fra det Nørrebro, og ikke skulle blive boende dér. -Men sagde at han kom fra Vangede. -Samtidig var han født til at være på vej og forfølge tanker og eksperimenter og musik fra det fjerne, -men han forstod alligevel at høre til og finde hjem. -Før han og familien kom til Vangede, -skulle de en tur omkring Grønland, -hvor hans far arbejdede et par år som elektriker for at spare op. - -Da familien besøgte ham i julen deroppe, -brugte Dan Turèll mange timer på en lånt skrivemaskine, -så mødet med sproget kom før familien kunne flytte ind rækkehuset på Mosegaardsvej. - -Dan Turèll voksede op i et traditionel familie uden for mange penge, -men med respekt og kærlighed i familien og ingen øretæver. -Han var en af utallige børn, der voksede op dér i 1950’erne -i lejligheder, villaer og rækkehuse, -på et tidspunkt hvor det gamle landsbyområde blev helt bebygget. - -Familien Turèll boede i første geled af rækkehusene i Nymosen, -som blev gradvist udbygget. -Det betød at den oprindelige rivalisering med ungerne i nabobebyggelsen endte, -da der blev flere og flere rækkehusfamilier. - -[[!img vangede1955.jpg class="solo" size="500x" caption="Vangede i 1955 fra Kraks Vejviser. Dan var 9 år, og Nymosehusene var stadig ved at blive udbygget. Først i 1959 begyndte Anders And at udkomme hver uge."]] - -Dan udviste sin egen form for selvstændighed og købte sin første jazzplade for sine konfirmationspenge -for at forhindre, at de skulle ryge tilbage i familieøkonomien. -Verden var åben, når man forstod at tage sine friheder, -lave småjobs og skaffe mønt på forskellig vis. -Senere stødte han på stoffer og østlig filosofi, -og blev buddhist uden at miste kontakt med rødderne i Vangedes rabarberkvarter. - -Senere pegede Dan på en af sine store læremestre i livskunst, -som han kendte fra barndommen. -En mester, som dog ikke boede i Vangede. -Det var Anders And, der kom til Danmark i 1949, -da Dan var tre år gammel. -Han skrev et hyldestdigt til Anders And, -som handler om hans optimisme, ulykke, temperament og ukuelighed. -Et digt på 52 vers, et for hver uge i året, -hvor Anders udkom - om tirsdagen. -Trods sidste uges katastrofer dukkede han op med gåpåmod og temperament. -En and er en and, og en mand er en mand. - -## Fra Mosegårdsvej til Manhattan - -Kærligheden til Vangede stråler ud af Vangede Billeder fra 1975, -der udkom seks år efter han forlod forstaden. -Ud over de udødelige beskrivelser af præsten, -grønthandleren, pigerne og drengene, -beskriver bogen landsbyens historie tilbage fra istiden, -hvor den dukker op i Middelalderen, -bliver smadret under Svenskekrigens galskab -og bliver til klondyke og forstad. -Historien føres op til Lossepladsen, -der lokker med eventyr, der hvor IKEA ligger i dag. -Han nævner fx alle de gårde, der var i landsbyen ved Udskiftningen, hvor navnene er tilbage. -Han ved hvor han kommer fra, selvom han også villet ud i den store verden. - -[[!img mosegaardkortvangede.jpg class="solo" size="500x" caption="Dan Turèll nævnte alle landsbyens gårde, også Mosegården, på hvis gamle jorder rækkehuset Mosegårdsvej 43A lå. Kortet viser gården efter udskiftningen. 1760-1760 gårdbygningen påtegnet 1810. Gentofte Lokalhistoriske Arkiv og arkiv.dk."]] - -Dan Turèll forlod hjemmet i små skridt i 1966. -Han flyttede ud, da hans far ville kræve husleje, -og efter et par lejemål i området endte han -i 1969 i et kollektiv på Forhåbningsholms Allé. -Altså Frederiksberg, men han gik ikke så meget op i kommunegrænser. -Eller ville ikke gøre for meget ud af at han boede på den pæne side af skillelinjen, -modsat hvordan det havde været hjemme i Vangede. -Han følte sig meget hjemme på Vesterbro. -I storbyen blev han kompromisløs eksperimenterende og svært tilgængelig digter, -indtil Vangede Billeder blev hans sensationelle gennembrud, -men han var også korrekturlæser, journalist og aktiv musikanmelder. - -Her genkendte flere generationer af Danmark noget af sig selv. -For hvis der er to bevægelser der præger bylivet fra ca. 1950, -så er det de unge familiers bevægelse ud til forstæderne, -og de store børns bevægelse ind til byerne. -Og muligvis bevægelsen tilbage til carport og græs under fødderne, -som et ekko der stadig ringer. -Dan Turèll var med begge veje, -så der var noget folk kunne genkende i hans beskrivelse -af opvæksten mellem rækkehuse og boligblokke. -Nå ja, enkelte lokale var uenige i detaljer eller kunne ikke helt genkende sig selv i billedbogen, -eller også var bramfrit uenige, for det var Vangede. -Men det er hans version, og han stod ved hvor han kom fra, -og han gav ikke fingeren til forstaden og dens folk, -selvom det var storbyen der krævede hans sjæl. - -[[!img /vangede/vangede1977turell.jpg class="solo" size="500x" caption="Dan Turèll under en studie og fototur til Vangede 1977. Foto med tilladelse af Peder Bundgaard"]] - -I de næste år skrev han Storbytrilogien Drive In Digte, 3D Digte, og Storby Blues. -Nu var alle tanker foldet, -så de også blev modtaget af en offentlighed, -der havde fået sans for den ranglede digter. -Han pushede beatpoesi, buddhisme, jazz, film, filosofi og krimi, -og intet var finere end noget andet. - -Dan søgte også ud ved hjælp af hash og andre stoffer og vild poesi, -men han formåede at lande på fødderne, levere til deadline og fortælle videre. - -Han var på rejse til USA, og var ensom på hotel i New York, da hans far døde. -Herfra stammer digte der bærer på smerte og bevidsthed om at man ikke kan løbe væk fra sig selv. -Her bliver han trukket tilbage fra verdensbyen til Vangede i digte om fars død, -og nekrologer over komikeren W.C. Fields og beatpoeten Jack Kerouac. - -## At vende hjem - -Han vendte tilbage fra de store trips og pilgrimsrejser, -ikke til Vangede, men litterært til Vesterbro -og fysisk til sin sidste adresse på Alhambravej. -Han havde giftet sig og fik barn, forpligtelser og lejlighed på Frederiksberg. -Han fandt på den måde hjem og holdt "mest af alt af hverdagen”, -men hverdagen var ikke hver dag, -for han skulle også være væk for at tjene penge, -rejse land og rige rundt. -På den måde var han underlagt en farlig cyklus. - - -[[!img dannynew.jpg class="solo" size="500x" caption="Vores tur Onkel Dannys Efterårs Blues tager vi op når bladene falder, hvor vi begynder på Vesterbros Torv og besøger nogle adresser på Frederiksberg, og kommer så tæt på et privat menneske, som det er passende."]] - -Han blev mindre af den sære og selektive digter, og mere showman. -Han blev Onkel Danny, og med 80’erne skærpede han stilen -med jakkesæt, neglelak og ofte hat, -som en dandy i pagt med årtiets markante og outrerede stil, -men med varme og humor, og måske fordi han stod skarpere på den måde. -Han blev mediemenneske forfatter til tolv kriminalromaner, -der bragte hans tankesæt ud til endnu flere. -Hans skæve tanker og skarpe indsigter kom nu ud i mainstream med ord til hele folket, -optræden i TV og på tourné på aftenskoler, gymnasier og scener. -Det var succes, at blive populær, genkendelig af alle, et ikon. - -Men det liv var også hårdt. -Og der skulle stadig betales for familiens fornødenheder -og en skattegæld, der brændte som et mavesår. -(“Pas på pengene. Mere dødbringende end noget andet stof jeg kender”). -At rejse skejser til skat -og indtage alkohol og andre stimulanser for at stabilisere kreativiteten -undergravede hans helbred og satte sår i de nære forbindelser. -Til sidst var han døende i en alder af 47 år, -og de sidste dige er korte og skarpe, -skrevet som smerterne og medicinen tillod. -I de digte mødte han sin skæbne med ærlighed og ironi. - -Hans berømmelse overlever. -Den er vokset med årene, hvor de fleste langsomt fader ud af bevidstheden. -Han er kommet ud til hele Danmark, -for han havde både kæmpe talent og var klar over, hvor han kom fra. - -Han tog os med i en vild verden, der starter lige der vi sætter vores fødder, og vi savner ham. -Det er også derfor vi tager til Vangede på hans fødselsdag. - -[[!img antikturell.jpg class="solo" size="500x" caption="I antikvariatet på Vangede Station er der mange materialer om Dan Turèll. Han var selv en stor elsker af gamle bøger, og her kigger han ud bag nogle af sine brugte paperbacks, på en tegning af Peder Bundgaard."]] - ---- -[[Link til turbeskrivelsen i turlisten.|/vangede]] ---- - -## Kilder -Historien er baseret på hvad man høre om Dan Turèll og dernæst kan læse sig til i hans værker. Jeg er bl.a. blevet klogere af: -Asger Schnack (digterkollega og kammerat), efterskrift til All Times Greatest Hits (Gyldendal 1994) -Peder Bundgaard, Superdan (2013) et portræt af vennen og håndtegneren af de fleste af Dan Turèlls covers. -Tak også til Peder Bundgaard for billedet fra 1977. -[Dan Turèll samlingens hjemmeside.](https://www.turellsamlingen.dk/) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren personer turell]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2022-03-11"]] diff --git a/vejviseren/turell2022vangede/index.md b/vejviseren/turell2022vangede/index.md new file mode 100644 index 00000000..b91a73ab --- /dev/null +++ b/vejviseren/turell2022vangede/index.md @@ -0,0 +1,221 @@ +[[!meta title="Dan Turèll Vangede Vandring - på fødselsdagen 19.3. 2022"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /vangede/vangede1977turell.jpg class="blog" size="500x" link="vejviseren/turell2022vangede"]] + +Tag med på en ny Dan Turèll-vandring i Vangede med premiere på digterens fødselsdag 2022. +Turen går kl. 13.00 - 14.45, og derefter kan man deltage i overrækkelsen af Dan Turèll-medaljen på Vangede Bibliotek. + +[[Læs mere...|vejviseren/turell2022vangede]] + +""" +else=""" + +# Dan Turèll Vangede Vandring - på fødselsdagen 19.3. 2022 + +Gå med når Byvandring.nu tager med Onkel Danny hjem til Vangede på fødselsdagen. +Dan Turèll tog af sted mod stenbroen og de store byer, men har en plads i Vangede, +hvor fødselsdagsturen starter 19.3. kl. 13.00. + +Vi går ad Bygaden, sidevejene og stierne i et skønt stykke forstad. +Vi kigger på mange af de rytmer, temaer og tråde, som knyttes sammen i Dan Turèlls værker. + +[[!img /vangede/alfabet_sol.jpg class="solo" size="500x" caption="Dan Turèlls Plads i Vangede ligger tre stenkast fra IKEA, lige over for bodegaen Diligencen. Kunstværket med bogstaverne er udformet af Kenn André Stilling."]] + +Turen slutter i tide til at overvære overrækkelsen af årets Dan Turèll Medalje på Vangede Bibliotek, +hvor han har sin egen samling. +Digteren huskes i sin hjemstavn, +selv om han var sær og søgte væk fra Vangede mod storby, stenbro, showtime og syretrip, +og selv om nogen var uenige i detaljer i Vangede Billeder, +som gjorde den mere ydmyge del af Gentofte berømt på landsplan. + +Der er ikke noget underligt i at vokse op i forstæderne og søge ind til byen. +Det specielle er at Dan Turèll blev den figur han var med en appel til hele Danmark. +Han var en ukendt og vildt eksperimenterende digter, +da han fik sit gennembrud Med Vangede Billeder i 1975, +og senere som showman og skribent i aviserne. +Han blev folkeeje, som det hedder. +Og han ”sagde” folk noget hele tiden, +selv om han også ville være i fred som menneske +og ofte ikke gad være nogen folks eje. + + +## Forstæderne Tur-Retur + +Dan er nu svær at lade være i fred. +Byvandring.nu har fulgt i Dan Turèlls fodspor på Vesterbro, +med digte der svinger med bydelens puls. +Vi har været med på Sidste Tur Gennem Byen, +hvor han fader ud mod Strøget, +og fhar ulgt ham til dørs ved hans endelige hjem på Alhambravej. +Nu skal vi tilbage til hvor rejsen startede. + +Dan Turèll var faktisk ikke født i Vangede, men i en lejlighed på Jægersborgsvej, af et forældrepar der kom fra det Nørrebro, og ikke skulle blive boende dér. +Men sagde at han kom fra Vangede. +Samtidig var han født til at være på vej og forfølge tanker og eksperimenter og musik fra det fjerne, +men han forstod alligevel at høre til og finde hjem. +Før han og familien kom til Vangede, +skulle de en tur omkring Grønland, +hvor hans far arbejdede et par år som elektriker for at spare op. + +Da familien besøgte ham i julen deroppe, +brugte Dan Turèll mange timer på en lånt skrivemaskine, +så mødet med sproget kom før familien kunne flytte ind rækkehuset på Mosegaardsvej. + +Dan Turèll voksede op i et traditionel familie uden for mange penge, +men med respekt og kærlighed i familien og ingen øretæver. +Han var en af utallige børn, der voksede op dér i 1950’erne +i lejligheder, villaer og rækkehuse, +på et tidspunkt hvor det gamle landsbyområde blev helt bebygget. + +Familien Turèll boede i første geled af rækkehusene i Nymosen, +som blev gradvist udbygget. +Det betød at den oprindelige rivalisering med ungerne i nabobebyggelsen endte, +da der blev flere og flere rækkehusfamilier. + +[[!img vangede1955.jpg class="solo" size="500x" caption="Vangede i 1955 fra Kraks Vejviser. Dan var 9 år, og Nymosehusene var stadig ved at blive udbygget. Først i 1959 begyndte Anders And at udkomme hver uge."]] + +Dan udviste sin egen form for selvstændighed og købte sin første jazzplade for sine konfirmationspenge +for at forhindre, at de skulle ryge tilbage i familieøkonomien. +Verden var åben, når man forstod at tage sine friheder, +lave småjobs og skaffe mønt på forskellig vis. +Senere stødte han på stoffer og østlig filosofi, +og blev buddhist uden at miste kontakt med rødderne i Vangedes rabarberkvarter. + +Senere pegede Dan på en af sine store læremestre i livskunst, +som han kendte fra barndommen. +En mester, som dog ikke boede i Vangede. +Det var Anders And, der kom til Danmark i 1949, +da Dan var tre år gammel. +Han skrev et hyldestdigt til Anders And, +som handler om hans optimisme, ulykke, temperament og ukuelighed. +Et digt på 52 vers, et for hver uge i året, +hvor Anders udkom - om tirsdagen. +Trods sidste uges katastrofer dukkede han op med gåpåmod og temperament. +En and er en and, og en mand er en mand. + +## Fra Mosegårdsvej til Manhattan + +Kærligheden til Vangede stråler ud af Vangede Billeder fra 1975, +der udkom seks år efter han forlod forstaden. +Ud over de udødelige beskrivelser af præsten, +grønthandleren, pigerne og drengene, +beskriver bogen landsbyens historie tilbage fra istiden, +hvor den dukker op i Middelalderen, +bliver smadret under Svenskekrigens galskab +og bliver til klondyke og forstad. +Historien føres op til Lossepladsen, +der lokker med eventyr, der hvor IKEA ligger i dag. +Han nævner fx alle de gårde, der var i landsbyen ved Udskiftningen, hvor navnene er tilbage. +Han ved hvor han kommer fra, selvom han også villet ud i den store verden. + +[[!img mosegaardkortvangede.jpg class="solo" size="500x" caption="Dan Turèll nævnte alle landsbyens gårde, også Mosegården, på hvis gamle jorder rækkehuset Mosegårdsvej 43A lå. Kortet viser gården efter udskiftningen. 1760-1760 gårdbygningen påtegnet 1810. Gentofte Lokalhistoriske Arkiv og arkiv.dk."]] + +Dan Turèll forlod hjemmet i små skridt i 1966. +Han flyttede ud, da hans far ville kræve husleje, +og efter et par lejemål i området endte han +i 1969 i et kollektiv på Forhåbningsholms Allé. +Altså Frederiksberg, men han gik ikke så meget op i kommunegrænser. +Eller ville ikke gøre for meget ud af at han boede på den pæne side af skillelinjen, +modsat hvordan det havde været hjemme i Vangede. +Han følte sig meget hjemme på Vesterbro. +I storbyen blev han kompromisløs eksperimenterende og svært tilgængelig digter, +indtil Vangede Billeder blev hans sensationelle gennembrud, +men han var også korrekturlæser, journalist og aktiv musikanmelder. + +Her genkendte flere generationer af Danmark noget af sig selv. +For hvis der er to bevægelser der præger bylivet fra ca. 1950, +så er det de unge familiers bevægelse ud til forstæderne, +og de store børns bevægelse ind til byerne. +Og muligvis bevægelsen tilbage til carport og græs under fødderne, +som et ekko der stadig ringer. +Dan Turèll var med begge veje, +så der var noget folk kunne genkende i hans beskrivelse +af opvæksten mellem rækkehuse og boligblokke. +Nå ja, enkelte lokale var uenige i detaljer eller kunne ikke helt genkende sig selv i billedbogen, +eller også var bramfrit uenige, for det var Vangede. +Men det er hans version, og han stod ved hvor han kom fra, +og han gav ikke fingeren til forstaden og dens folk, +selvom det var storbyen der krævede hans sjæl. + +[[!img /vangede/vangede1977turell.jpg class="solo" size="500x" caption="Dan Turèll under en studie og fototur til Vangede 1977. Foto med tilladelse af Peder Bundgaard"]] + +I de næste år skrev han Storbytrilogien Drive In Digte, 3D Digte, og Storby Blues. +Nu var alle tanker foldet, +så de også blev modtaget af en offentlighed, +der havde fået sans for den ranglede digter. +Han pushede beatpoesi, buddhisme, jazz, film, filosofi og krimi, +og intet var finere end noget andet. + +Dan søgte også ud ved hjælp af hash og andre stoffer og vild poesi, +men han formåede at lande på fødderne, levere til deadline og fortælle videre. + +Han var på rejse til USA, og var ensom på hotel i New York, da hans far døde. +Herfra stammer digte der bærer på smerte og bevidsthed om at man ikke kan løbe væk fra sig selv. +Her bliver han trukket tilbage fra verdensbyen til Vangede i digte om fars død, +og nekrologer over komikeren W.C. Fields og beatpoeten Jack Kerouac. + +## At vende hjem + +Han vendte tilbage fra de store trips og pilgrimsrejser, +ikke til Vangede, men litterært til Vesterbro +og fysisk til sin sidste adresse på Alhambravej. +Han havde giftet sig og fik barn, forpligtelser og lejlighed på Frederiksberg. +Han fandt på den måde hjem og holdt "mest af alt af hverdagen”, +men hverdagen var ikke hver dag, +for han skulle også være væk for at tjene penge, +rejse land og rige rundt. +På den måde var han underlagt en farlig cyklus. + + +[[!img dannynew.jpg class="solo" size="500x" caption="Vores tur Onkel Dannys Efterårs Blues tager vi op når bladene falder, hvor vi begynder på Vesterbros Torv og besøger nogle adresser på Frederiksberg, og kommer så tæt på et privat menneske, som det er passende."]] + +Han blev mindre af den sære og selektive digter, og mere showman. +Han blev Onkel Danny, og med 80’erne skærpede han stilen +med jakkesæt, neglelak og ofte hat, +som en dandy i pagt med årtiets markante og outrerede stil, +men med varme og humor, og måske fordi han stod skarpere på den måde. +Han blev mediemenneske forfatter til tolv kriminalromaner, +der bragte hans tankesæt ud til endnu flere. +Hans skæve tanker og skarpe indsigter kom nu ud i mainstream med ord til hele folket, +optræden i TV og på tourné på aftenskoler, gymnasier og scener. +Det var succes, at blive populær, genkendelig af alle, et ikon. + +Men det liv var også hårdt. +Og der skulle stadig betales for familiens fornødenheder +og en skattegæld, der brændte som et mavesår. +(“Pas på pengene. Mere dødbringende end noget andet stof jeg kender”). +At rejse skejser til skat +og indtage alkohol og andre stimulanser for at stabilisere kreativiteten +undergravede hans helbred og satte sår i de nære forbindelser. +Til sidst var han døende i en alder af 47 år, +og de sidste dige er korte og skarpe, +skrevet som smerterne og medicinen tillod. +I de digte mødte han sin skæbne med ærlighed og ironi. + +Hans berømmelse overlever. +Den er vokset med årene, hvor de fleste langsomt fader ud af bevidstheden. +Han er kommet ud til hele Danmark, +for han havde både kæmpe talent og var klar over, hvor han kom fra. + +Han tog os med i en vild verden, der starter lige der vi sætter vores fødder, og vi savner ham. +Det er også derfor vi tager til Vangede på hans fødselsdag. + +[[!img antikturell.jpg class="solo" size="500x" caption="I antikvariatet på Vangede Station er der mange materialer om Dan Turèll. Han var selv en stor elsker af gamle bøger, og her kigger han ud bag nogle af sine brugte paperbacks, på en tegning af Peder Bundgaard."]] + +--- +[[Link til turbeskrivelsen i turlisten.|/vangede]] +--- + +## Kilder +Historien er baseret på hvad man høre om Dan Turèll og dernæst kan læse sig til i hans værker. Jeg er bl.a. blevet klogere af: +Asger Schnack (digterkollega og kammerat), efterskrift til All Times Greatest Hits (Gyldendal 1994) +Peder Bundgaard, Superdan (2013) et portræt af vennen og håndtegneren af de fleste af Dan Turèlls covers. +Tak også til Peder Bundgaard for billedet fra 1977. +[Dan Turèll samlingens hjemmeside.](https://www.turellsamlingen.dk/) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren personer turell]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2022-03-11"]] diff --git a/vejviseren/turell2023efteraarsblues.mdwn b/vejviseren/turell2023efteraarsblues.mdwn deleted file mode 100644 index d7c21e76..00000000 --- a/vejviseren/turell2023efteraarsblues.mdwn +++ /dev/null @@ -1,43 +0,0 @@ -[[!meta title="Onkel Dannys Eklektiske Elektriske Elegiske Efterårsblues "]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Vi går efterårsture med Dan Turèll og tager nogle af hans venner og forbilleder med på tur. -Onkel Danny står tydeligt i tilbageblikket, men han var aldrig alene i sin inspiration. Der er Højholt, Herman Bang, Bird og Beat-poeterne med på afveje mellem Vesterbro og Frederiksberg. - - -[[Læs mere...|turell2023efteraarsblues]] - -""" -else=""" - -# Onkel Dannys Eklektiske Elektriske Elegiske Efterårsblues - - -Vi går efterårsture med Dan Turèll og tager nogle af hans venner og forbilleder med på tur. -Onkel Danny står tydeligt i tilbageblikket, men han var aldrig alene i sin inspiration. Der er Højholt, Herman Bang, Bird og Beat-poeterne med på afveje mellem Vesterbro og Frederiksberg. - -17.11. 2023. kl. 12.00. -Erindringer. -[Køb billetter her](https://billetto.dk/e/onkel-dannys-efterarsblues-billetter-882936) - -24.11. 2023 kl. 15.00. -Charlie Parker i Istedgade og andre sager på Vesterbro Round Sunset. -[Køb billetter her](https://billetto.dk/e/onkel-dannys-efterarsblues-billetter-891987) - - -Dan Turèll læste og skrev. Og på det tidspunkt læste han Autobiography af Lawrence Ferlinghetti der udgav beatpoeterne sig forlag City Lights. Og Ferlinghetti have barndommen i New York stående klart i oplevelsen, mens han læste den store litteratur. - -[[!img turell_dobbelbio.jpg class="solo"]] - -Der er lighed og ikke efterligning. Dan Turèll samler Ferlinghettis tema op, og starter i temaet. Men det bliver hans erindring, længere sætninger, andre tankerækker. - - -## Kilder -Poetry.org - -"""]] - -[[!tag blog ]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2023-10-29"]] diff --git a/vejviseren/turell2023efteraarsblues/index.md b/vejviseren/turell2023efteraarsblues/index.md new file mode 100644 index 00000000..d7c21e76 --- /dev/null +++ b/vejviseren/turell2023efteraarsblues/index.md @@ -0,0 +1,43 @@ +[[!meta title="Onkel Dannys Eklektiske Elektriske Elegiske Efterårsblues "]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Vi går efterårsture med Dan Turèll og tager nogle af hans venner og forbilleder med på tur. +Onkel Danny står tydeligt i tilbageblikket, men han var aldrig alene i sin inspiration. Der er Højholt, Herman Bang, Bird og Beat-poeterne med på afveje mellem Vesterbro og Frederiksberg. + + +[[Læs mere...|turell2023efteraarsblues]] + +""" +else=""" + +# Onkel Dannys Eklektiske Elektriske Elegiske Efterårsblues + + +Vi går efterårsture med Dan Turèll og tager nogle af hans venner og forbilleder med på tur. +Onkel Danny står tydeligt i tilbageblikket, men han var aldrig alene i sin inspiration. Der er Højholt, Herman Bang, Bird og Beat-poeterne med på afveje mellem Vesterbro og Frederiksberg. + +17.11. 2023. kl. 12.00. +Erindringer. +[Køb billetter her](https://billetto.dk/e/onkel-dannys-efterarsblues-billetter-882936) + +24.11. 2023 kl. 15.00. +Charlie Parker i Istedgade og andre sager på Vesterbro Round Sunset. +[Køb billetter her](https://billetto.dk/e/onkel-dannys-efterarsblues-billetter-891987) + + +Dan Turèll læste og skrev. Og på det tidspunkt læste han Autobiography af Lawrence Ferlinghetti der udgav beatpoeterne sig forlag City Lights. Og Ferlinghetti have barndommen i New York stående klart i oplevelsen, mens han læste den store litteratur. + +[[!img turell_dobbelbio.jpg class="solo"]] + +Der er lighed og ikke efterligning. Dan Turèll samler Ferlinghettis tema op, og starter i temaet. Men det bliver hans erindring, længere sætninger, andre tankerækker. + + +## Kilder +Poetry.org + +"""]] + +[[!tag blog ]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2023-10-29"]] diff --git a/vejviseren/turisme2022.mdwn b/vejviseren/turisme2022.mdwn deleted file mode 100644 index 47959d5e..00000000 --- a/vejviseren/turisme2022.mdwn +++ /dev/null @@ -1,159 +0,0 @@ -[[!meta title="Den store turismebølge rammer igen i 2022"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Gå med og se de første store bølger af turister ramme Københavns kajer i år. -Efter to års fravær vender den store turisme tilbage i maj 2022. -Byvandring.nu kaster et kærligt og kritisk blik på krydstogtsturismen -i Wonderful Copenhagen på de to travle søndage 8.5. og 22.5. - -[[!img cykelamalienborg.jpg class="blog" size="500x" link="turisme2022"]] - -[[Læs mere...|turisme2022]] - -""" -else=""" - -# Den store turismebølge rammer igen i 2022 - -Gå med og se de første store bølger af turister ramme Københavns kajer i år. -Efter to års fravær vender den store turisme tilbage i maj 2022. -Byvandring.nu kaster et kærligt og kritisk blik på krydstogtsturismen -i Wonderful Copenhagen på de to travle søndage 8.5. og 22.5. - -[Første udflugt: Søndag 8.5. kl. 9.00. Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/se-pa-krydstogtsturisme-i-2022-med-paul-hartvigson-billetter-634763) -[Anden udflugt: Søndag 22.5. kl. 10.00. Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/se-pa-krydstogtsturisme-i-2022-med-paul-hartvigson-billetter-634832) - -[[!img cykelamalienborg.jpg class="solo" size="500x"]] - -## Turismen vender tilbage - -Corona-epidemien satte meget af verden på pause. -I to år har københavnerne stort set haft byen for sig selv. -Men nu rammer bølgen igen. -Gennem 2010’erne steg og steg turismen, -og i 2019 var nåede vi næsten bristepunktet. -København var på vej til at blive træls for de lokale, -som i Barcelona og Amsterdam, -hvor det lokale liv blev druknet i masseturismens strømme. - -Byvandring.nu vil bidrage til debatten om nutidens og fremtidens turisme -gennem sæsonen i 2022. -Vi gør det i samarbejde med [Turistføreruddannelsen på RUC](https://ruc.dk/videreuddannelser-paa-roskilde-universitet), -hvor turleder Paul Hartvigson også er underviser. - -Og selvom det er svært at huske tilbage til 2019, -så kommer turismen tilbage. -Mere trængsel i Nyhavn, klaprende rullekufferter og Air BnB udlejninger, -flere hoteller under opbygning og flere krydstogstskibe med dagsgæster -der skal opleve det ægte København på 6 timer. Det fortæller statistikken. - -Hvad gør turisterne ved byen? -Hvad betyder de for byens liv og erhverv? -Hvilket billede får de af København? -Er der bedre måder at håndtere turismen end den måde, vi allerede benytter? - -[[!img visitdk_turismegraf.jpg class="high" size="300x" caption="Det gik kun en vej, før det gik en anden vej. Nu er udfordringen tilbage."]] - -Grafen viser tydeligt at væksten i turismen især var i storbyerne op gennem 2010'erne. -Tallene er baseret på overnatninger, og her tæller krydstogtsturismen ikke med, -fordi overnattende passagerer på et skib falder i en anden kategori, -for de overnatter formelt uden for landet. -Men når skibene kommer til København og andre havne, -så er krydstogtsturisterne til stede og bidrager til det samlede tal. -[Kilde til graf: Visit Denmark rapport.](https://www.visitdenmark.com/sites/visitdenmark.com/files/2021-06/Turismen%20i%20Danmark%202021.pdf) - -## Følg turismen på de første store anløbsdage - -Søndagene 8. og 22. maj er de første datoer, -hvor hele tre store skibe lægger til ved Langelinie og Ocean Kaj. -Turbusser og vandregrupper vil sætte præg på centrale dele af byen. -Vi starter begge ture med at runde Langelinie kajen, -og følger turisterne på den traditionelle rute: -Langelinie, Den lille Havfrue, Gefionspringvandet, Amalienborg og Nyhavn. - -Vi går ind i postkortsfortællingen om Wonderful Copenhagen. -Hvordan viser byen sig frem, og hvilke historier byder sig til? -På byvandringen vil vi både følge og betragte strømmen af turister fra krydstogtskibene -og se på logistik og souvenirs undervejs. - -Turen fortæller også om et smukt stykke af havnen med dens historier, -eventyr og minder om militær og marine, -der bliver et postkort af Danmark for gæsterne. -Hvis man selv har prøvet at være turist i det fremmede, -kan man her blive klogere på det element man bevæger sig i, -hvad der bliver fortalt og hvad man selv skal regne ud. - -[[!img kajakamalienborg.jpg class="solo" size="500x"]] - -## Krydstogt i perspektiv - -De store udsving i antallet af turister i København skyldes især krydstogtsskibene. -Byen er en af de største anløbshavne i Østersøen for disse sejlende mastodonter, -der ofte har 2000 – 3500 passagerer, og mange af dem færdes i byen, -især på guidede ture med bus, og det kan give potentielt over 10.000 ekstra turister i byen på de dage. -Og det er ikke mennesker med tid til at nyde og vente. -De er i byen 6 timer i gennemsnit og skal nå at have den rigtige oplevelse i det tidsrum. - -### Krydstogtskajerne -Den oprindelige kaj for krydstogtsskibene er Langeliniekaj, der er bygget som afgangskaj for fortidens passagerliners. Den er den ældste krydstogtskaj, i kort afstand fra den Lille Havfrue, Amalienborg og Nyhavn. Der kan også ligge skibe ved Nordre Toldbod, der er et gammel færgeleje. Skibene tæt på byen er næsten altid *Port of Call*, det vil sige dagsbesøg, hvor der ikke er passagerer der stiger af og på. - -[[!img copenhagen-cruise-port-map-large.jpg class="solo" size="500x"]] - -[Kortet er fra Københavnssiden **whatsinport.com**, som er et af flere sites med information til krydstogtspassagerer](https://www.whatsinport.com/Copenhagen.htm) - -Fra omkring år 2000 blev området med ubrugte fagtbygninger ved Orientkaj (Freeport på kortet) brugt til anløb for større skibe, og skibe der havde *turnover*. Det vil sige hvor passagerer starter og slutter deres krydstogt, hviket indebærer meget mere transport med busser og lastbiler, som det er svært at presse ind omkring Langelinje. Dette område er i dag udbygget til Århusgadekvarteret, med Orientkaj som endestation for metroen. -I 2014 åbnede tre af fire nye terminaler på Ocean Kaj yderst i Nordhavn. Her er der kapacitet til de største skibe på op til 4000 passagerer, og andre skibe *turnover*. Oceankaj har meget dårlig forbindelse for turister. Metrostationen Orient Kaj er flere kilometer væk, og busdriften er ikke nem at gennemskue. Derfor er turisterne ofte henvist til at tage de arrangerede sightseeingture fra skibet. På den måde er de også sikre på at komme tilbage til ordentlig tid. -Hele Nordhavnsområdet er påvirket af at der kun er én vej ud og ind i det store areal. Hvis der kommer kø, så kan det tage lang tid for turistbusserne at komme ud i området omkring Nordhavn Station. Da der pågår byggeri og byudvikling inderst i Nordhavn kan er godt være dage, hvor der er arbejdskørsel samtidig med der er mange busser og lastbiler til og fra skibene. - -Alt i alt kan København have anløb af op til 9 krydstogtsskibe på én gang, -men en samlet kapacitet på ca. 25.000 personer. -Mange af gæsterne deltager i ekskursioner eller går i byen på egen hånd. -Andre skal transporteres til og fra lufthavn og hoteller. -Gæsterne bor på skibene, men de færdes i gaderne, ofte på organiserede ture. - -Der er en række miljøproblemer på skibene, -fra alt det der dumpes i søen, -at de ældre skibe genererer elektricitet ved at brænde diesel -og ikke modtager strøm fra land. -Der bliver kørt forsyninger til skibene langvejs fra. -Det berører vi kun lidt på turen. -Hovedsagen er at se hvordan turismen virker, -og den indflydelse den har på livet i byen. - -[[!img havfruekaos.jpg class="high" size="300x" caption="Også I 2015 kunne der været trængsel om seværdighederne, når hele verden skulle opleve Wonderful Copenhagen."]] - -Hvordan kan byens infrastruktur tage turismen? -Metroringen blev åbnet i oktober 2019. -På grund af nedlukningen i 2020-21 så vi ikke -om den var i stand til at lette presset på byen i den travle sommer. -Det finder vi ud af i år. - - -### Krigens dønninger -Kronjuvelen for krydstogter i Østersøen har været Skt. Petersborg, -en storslået by med kanaler, slotte, palæer og gribende historier om Zarens hof, rigdomme, revolution og krig. -Man kunne tro at krigen Rusland-Ukraine -ville holde turisterne væk fra Østersøen og dermed fra København. -Rederierne ændrer i stedet ruterne, -så de 2-3 dage i Skt. Petersborg bliver fordelt på Stockholm, -København, Tallinn og andre havne. -Så derfor får København anløb af flere skibe i 2022 og ikke færre. - -Danske havne som Rønne, Kalundborg, Aarhus og Skagen har også anløbsdage, -hvor dagliglivet vil bliver stærkt påvirket. - -Måske bliver det ikke i 2022 at bristepunktet bliver nået, -men det er rettidig omhu at se på turismen og diskutere den. - -[[!img maerskklokke.jpg class="solo" size="500x"]] - -## Kilder - -[Visit Denmark rapport. Turisme i Danmark 2021](https://www.visitdenmark.com/sites/visitdenmark.com/files/2021-06/Turismen%20i%20Danmark%202021.pdf) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel turisme]] -[[!meta date="2022-05-01"]] diff --git a/vejviseren/turisme2022/index.md b/vejviseren/turisme2022/index.md new file mode 100644 index 00000000..47959d5e --- /dev/null +++ b/vejviseren/turisme2022/index.md @@ -0,0 +1,159 @@ +[[!meta title="Den store turismebølge rammer igen i 2022"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Gå med og se de første store bølger af turister ramme Københavns kajer i år. +Efter to års fravær vender den store turisme tilbage i maj 2022. +Byvandring.nu kaster et kærligt og kritisk blik på krydstogtsturismen +i Wonderful Copenhagen på de to travle søndage 8.5. og 22.5. + +[[!img cykelamalienborg.jpg class="blog" size="500x" link="turisme2022"]] + +[[Læs mere...|turisme2022]] + +""" +else=""" + +# Den store turismebølge rammer igen i 2022 + +Gå med og se de første store bølger af turister ramme Københavns kajer i år. +Efter to års fravær vender den store turisme tilbage i maj 2022. +Byvandring.nu kaster et kærligt og kritisk blik på krydstogtsturismen +i Wonderful Copenhagen på de to travle søndage 8.5. og 22.5. + +[Første udflugt: Søndag 8.5. kl. 9.00. Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/se-pa-krydstogtsturisme-i-2022-med-paul-hartvigson-billetter-634763) +[Anden udflugt: Søndag 22.5. kl. 10.00. Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/se-pa-krydstogtsturisme-i-2022-med-paul-hartvigson-billetter-634832) + +[[!img cykelamalienborg.jpg class="solo" size="500x"]] + +## Turismen vender tilbage + +Corona-epidemien satte meget af verden på pause. +I to år har københavnerne stort set haft byen for sig selv. +Men nu rammer bølgen igen. +Gennem 2010’erne steg og steg turismen, +og i 2019 var nåede vi næsten bristepunktet. +København var på vej til at blive træls for de lokale, +som i Barcelona og Amsterdam, +hvor det lokale liv blev druknet i masseturismens strømme. + +Byvandring.nu vil bidrage til debatten om nutidens og fremtidens turisme +gennem sæsonen i 2022. +Vi gør det i samarbejde med [Turistføreruddannelsen på RUC](https://ruc.dk/videreuddannelser-paa-roskilde-universitet), +hvor turleder Paul Hartvigson også er underviser. + +Og selvom det er svært at huske tilbage til 2019, +så kommer turismen tilbage. +Mere trængsel i Nyhavn, klaprende rullekufferter og Air BnB udlejninger, +flere hoteller under opbygning og flere krydstogstskibe med dagsgæster +der skal opleve det ægte København på 6 timer. Det fortæller statistikken. + +Hvad gør turisterne ved byen? +Hvad betyder de for byens liv og erhverv? +Hvilket billede får de af København? +Er der bedre måder at håndtere turismen end den måde, vi allerede benytter? + +[[!img visitdk_turismegraf.jpg class="high" size="300x" caption="Det gik kun en vej, før det gik en anden vej. Nu er udfordringen tilbage."]] + +Grafen viser tydeligt at væksten i turismen især var i storbyerne op gennem 2010'erne. +Tallene er baseret på overnatninger, og her tæller krydstogtsturismen ikke med, +fordi overnattende passagerer på et skib falder i en anden kategori, +for de overnatter formelt uden for landet. +Men når skibene kommer til København og andre havne, +så er krydstogtsturisterne til stede og bidrager til det samlede tal. +[Kilde til graf: Visit Denmark rapport.](https://www.visitdenmark.com/sites/visitdenmark.com/files/2021-06/Turismen%20i%20Danmark%202021.pdf) + +## Følg turismen på de første store anløbsdage + +Søndagene 8. og 22. maj er de første datoer, +hvor hele tre store skibe lægger til ved Langelinie og Ocean Kaj. +Turbusser og vandregrupper vil sætte præg på centrale dele af byen. +Vi starter begge ture med at runde Langelinie kajen, +og følger turisterne på den traditionelle rute: +Langelinie, Den lille Havfrue, Gefionspringvandet, Amalienborg og Nyhavn. + +Vi går ind i postkortsfortællingen om Wonderful Copenhagen. +Hvordan viser byen sig frem, og hvilke historier byder sig til? +På byvandringen vil vi både følge og betragte strømmen af turister fra krydstogtskibene +og se på logistik og souvenirs undervejs. + +Turen fortæller også om et smukt stykke af havnen med dens historier, +eventyr og minder om militær og marine, +der bliver et postkort af Danmark for gæsterne. +Hvis man selv har prøvet at være turist i det fremmede, +kan man her blive klogere på det element man bevæger sig i, +hvad der bliver fortalt og hvad man selv skal regne ud. + +[[!img kajakamalienborg.jpg class="solo" size="500x"]] + +## Krydstogt i perspektiv + +De store udsving i antallet af turister i København skyldes især krydstogtsskibene. +Byen er en af de største anløbshavne i Østersøen for disse sejlende mastodonter, +der ofte har 2000 – 3500 passagerer, og mange af dem færdes i byen, +især på guidede ture med bus, og det kan give potentielt over 10.000 ekstra turister i byen på de dage. +Og det er ikke mennesker med tid til at nyde og vente. +De er i byen 6 timer i gennemsnit og skal nå at have den rigtige oplevelse i det tidsrum. + +### Krydstogtskajerne +Den oprindelige kaj for krydstogtsskibene er Langeliniekaj, der er bygget som afgangskaj for fortidens passagerliners. Den er den ældste krydstogtskaj, i kort afstand fra den Lille Havfrue, Amalienborg og Nyhavn. Der kan også ligge skibe ved Nordre Toldbod, der er et gammel færgeleje. Skibene tæt på byen er næsten altid *Port of Call*, det vil sige dagsbesøg, hvor der ikke er passagerer der stiger af og på. + +[[!img copenhagen-cruise-port-map-large.jpg class="solo" size="500x"]] + +[Kortet er fra Københavnssiden **whatsinport.com**, som er et af flere sites med information til krydstogtspassagerer](https://www.whatsinport.com/Copenhagen.htm) + +Fra omkring år 2000 blev området med ubrugte fagtbygninger ved Orientkaj (Freeport på kortet) brugt til anløb for større skibe, og skibe der havde *turnover*. Det vil sige hvor passagerer starter og slutter deres krydstogt, hviket indebærer meget mere transport med busser og lastbiler, som det er svært at presse ind omkring Langelinje. Dette område er i dag udbygget til Århusgadekvarteret, med Orientkaj som endestation for metroen. +I 2014 åbnede tre af fire nye terminaler på Ocean Kaj yderst i Nordhavn. Her er der kapacitet til de største skibe på op til 4000 passagerer, og andre skibe *turnover*. Oceankaj har meget dårlig forbindelse for turister. Metrostationen Orient Kaj er flere kilometer væk, og busdriften er ikke nem at gennemskue. Derfor er turisterne ofte henvist til at tage de arrangerede sightseeingture fra skibet. På den måde er de også sikre på at komme tilbage til ordentlig tid. +Hele Nordhavnsområdet er påvirket af at der kun er én vej ud og ind i det store areal. Hvis der kommer kø, så kan det tage lang tid for turistbusserne at komme ud i området omkring Nordhavn Station. Da der pågår byggeri og byudvikling inderst i Nordhavn kan er godt være dage, hvor der er arbejdskørsel samtidig med der er mange busser og lastbiler til og fra skibene. + +Alt i alt kan København have anløb af op til 9 krydstogtsskibe på én gang, +men en samlet kapacitet på ca. 25.000 personer. +Mange af gæsterne deltager i ekskursioner eller går i byen på egen hånd. +Andre skal transporteres til og fra lufthavn og hoteller. +Gæsterne bor på skibene, men de færdes i gaderne, ofte på organiserede ture. + +Der er en række miljøproblemer på skibene, +fra alt det der dumpes i søen, +at de ældre skibe genererer elektricitet ved at brænde diesel +og ikke modtager strøm fra land. +Der bliver kørt forsyninger til skibene langvejs fra. +Det berører vi kun lidt på turen. +Hovedsagen er at se hvordan turismen virker, +og den indflydelse den har på livet i byen. + +[[!img havfruekaos.jpg class="high" size="300x" caption="Også I 2015 kunne der været trængsel om seværdighederne, når hele verden skulle opleve Wonderful Copenhagen."]] + +Hvordan kan byens infrastruktur tage turismen? +Metroringen blev åbnet i oktober 2019. +På grund af nedlukningen i 2020-21 så vi ikke +om den var i stand til at lette presset på byen i den travle sommer. +Det finder vi ud af i år. + + +### Krigens dønninger +Kronjuvelen for krydstogter i Østersøen har været Skt. Petersborg, +en storslået by med kanaler, slotte, palæer og gribende historier om Zarens hof, rigdomme, revolution og krig. +Man kunne tro at krigen Rusland-Ukraine +ville holde turisterne væk fra Østersøen og dermed fra København. +Rederierne ændrer i stedet ruterne, +så de 2-3 dage i Skt. Petersborg bliver fordelt på Stockholm, +København, Tallinn og andre havne. +Så derfor får København anløb af flere skibe i 2022 og ikke færre. + +Danske havne som Rønne, Kalundborg, Aarhus og Skagen har også anløbsdage, +hvor dagliglivet vil bliver stærkt påvirket. + +Måske bliver det ikke i 2022 at bristepunktet bliver nået, +men det er rettidig omhu at se på turismen og diskutere den. + +[[!img maerskklokke.jpg class="solo" size="500x"]] + +## Kilder + +[Visit Denmark rapport. Turisme i Danmark 2021](https://www.visitdenmark.com/sites/visitdenmark.com/files/2021-06/Turismen%20i%20Danmark%202021.pdf) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel turisme]] +[[!meta date="2022-05-01"]] diff --git a/vejviseren/turvalg2022.mdwn b/vejviseren/turvalg2022.mdwn deleted file mode 100644 index e1ddb141..00000000 --- a/vejviseren/turvalg2022.mdwn +++ /dev/null @@ -1,59 +0,0 @@ -[[!meta title="Tag med Turvælgeren på opdagelse i Byvandring.nu."]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img kompasrose.jpg class="blog" link="/vejviseren/turvalg2022"]] - -Prøv vores Turvælger og quiz dig frem til fire dusin spændende oplevelser på Byvandring.nu. - -[[Læs mere...|/vejviseren/turvalg2022]] - -""" -else=""" - -# Tag med Turvælgeren på opdagelse i Byvandring.nu - -Prøv **Turvælgeren**, vores redskab til inspiration og overblik. -Du får en quiz med fire hurtige spørgsmål, -hvorefter du kan vælge mellem tre ture. -Hvis svaret ikke passer dig, kan du vælge om. - -Vi vil gerne have at vores kunder får et overblik over de ture vi udbyder. -I Turvælgeren kan du finde 48 titler i alt, -formodentlig under det halve antal ture, vi har lavet i tidens løb. - -
- -### Resultaterne -De foreslåede ture er beskrevet med et billede og en kort tekst -samt de kategorier, hvor du kan finde turen i [[Turlisten på hjemmesiden.|/tours]]. -Turlisten er den mere komplette liste over alle ture, -men den kan være svær at overskue, -med mindre man har en meget klar idé om hvor turen skal foregå, -eller hvad den skal handle om. - -## Det er første version af turvælgeren - -Vi vil gerne udvikle turvælgeren -og gøre valg og anbefalinger mere relevante, -så den bliver endnu bedre. -For vi vil godt indrømme at nogle af resultaterne ikke virker helt logiske. -Men prøv den et par gange, og så bliver du sikkert klogere. - -### Bemærk venligst -Resultaterne er ture, man kan *bestllle*, og ikke ture vi automatisk udbyder som Åbne Ture. -Men vi modtager gerne anbefalinger, og hvis man kan stille med en lille gruppe gæster, -så vil vi som regel kunne oprette en tur som åben tur på en dato, som vi aftaler. - -### Send en hilsen -Til sidst i quizzen kan du lægge kommentarer. -Fortæl fx hvilke ture du gerne ser, -eller hvordan vi kan forbedre oplevelsen. -Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede får det. - -*God fornøjelse.* - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren news]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2022-03-09"]] diff --git a/vejviseren/turvalg2022/index.md b/vejviseren/turvalg2022/index.md new file mode 100644 index 00000000..e1ddb141 --- /dev/null +++ b/vejviseren/turvalg2022/index.md @@ -0,0 +1,59 @@ +[[!meta title="Tag med Turvælgeren på opdagelse i Byvandring.nu."]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img kompasrose.jpg class="blog" link="/vejviseren/turvalg2022"]] + +Prøv vores Turvælger og quiz dig frem til fire dusin spændende oplevelser på Byvandring.nu. + +[[Læs mere...|/vejviseren/turvalg2022]] + +""" +else=""" + +# Tag med Turvælgeren på opdagelse i Byvandring.nu + +Prøv **Turvælgeren**, vores redskab til inspiration og overblik. +Du får en quiz med fire hurtige spørgsmål, +hvorefter du kan vælge mellem tre ture. +Hvis svaret ikke passer dig, kan du vælge om. + +Vi vil gerne have at vores kunder får et overblik over de ture vi udbyder. +I Turvælgeren kan du finde 48 titler i alt, +formodentlig under det halve antal ture, vi har lavet i tidens løb. + +
+ +### Resultaterne +De foreslåede ture er beskrevet med et billede og en kort tekst +samt de kategorier, hvor du kan finde turen i [[Turlisten på hjemmesiden.|/tours]]. +Turlisten er den mere komplette liste over alle ture, +men den kan være svær at overskue, +med mindre man har en meget klar idé om hvor turen skal foregå, +eller hvad den skal handle om. + +## Det er første version af turvælgeren + +Vi vil gerne udvikle turvælgeren +og gøre valg og anbefalinger mere relevante, +så den bliver endnu bedre. +For vi vil godt indrømme at nogle af resultaterne ikke virker helt logiske. +Men prøv den et par gange, og så bliver du sikkert klogere. + +### Bemærk venligst +Resultaterne er ture, man kan *bestllle*, og ikke ture vi automatisk udbyder som Åbne Ture. +Men vi modtager gerne anbefalinger, og hvis man kan stille med en lille gruppe gæster, +så vil vi som regel kunne oprette en tur som åben tur på en dato, som vi aftaler. + +### Send en hilsen +Til sidst i quizzen kan du lægge kommentarer. +Fortæl fx hvilke ture du gerne ser, +eller hvordan vi kan forbedre oplevelsen. +Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede får det. + +*God fornøjelse.* + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren news]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2022-03-09"]] diff --git a/vejviseren/udebasen_aarogtal.mdwn b/vejviseren/udebasen_aarogtal.mdwn deleted file mode 100644 index d5d9461f..00000000 --- a/vejviseren/udebasen_aarogtal.mdwn +++ /dev/null @@ -1,65 +0,0 @@ -[[!meta title="År og Tal i Fælledparken – Aktivitetsdag Lørdag 26.10. kl. 14-17"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Gratis parkvandring med opgaver og chance for præmier. Vær med når byvandring.nu udvikler ture og aktiviteter til skoler som led i projekt Udebasen. - -[[!img parken.png class="blog" link="vejviseren/udebasen_aar&tal"]] - -[[Læs mere her.|/vejviseren/udebasen_aarogtal]] - -""" -else=""" - -# År og Tal i Fælledparken -## Aktivitetsdag Lørdag 26.10. kl. 14-17 med parkvandring, opgaver og præmier - -Ture og oplevelser starter fra Udebasens stand ved Fælledparkens indgang (ved Metro Trianglen) - -[[!img triangelmetroplads2019.jpg class="high" caption="Vi pakker metropladsen endegyldigt ud den 26.10. til vores aktivitetsdag."]] - -Københavns største park er fuld af historier og sjove sammenhænge. Den 26.10. kan du høre om Parken via korte vandringer, der begynder hver halve time fra 14.00. til 16.30. Du også få et opgavehæfte til at udforske de grønne områder til fods eller på cykel. Udfordringerne kommer omkring historie, tal og afstande, og sjov og alvor på Fælleden. Kl. 17.00. udtrækkes en præmie til nogle af de gode svar der er kommet på opgaverne. - -Fælledparken som udendørs klasselokale. -Arrangement er et led i at udvikle en aktiv udflugtspakke til Fælledparken for 3. - 6. klasser, som alle skoler skal kunne bruge. Projekt Udebasen udvikler materialet, og bruger alt fra Tårnlegepladsen til Struensees hoved og sportsrekorder, for at skabe udendørs læring. - -[[!img forboldth.jpg class="high" caption="Billedhugger (og olympisk boksemedajevinder) Jean Gaugin, har portrætteret sin bror Emil, som var målmand da AB var Danmarksmestre 1893-96."]] - -## Udebasen. Byvandring.nu udvikler udendørs undervisning. - -Flere af guiderne fra Byvandring.nu deltager i projekt Udebasen. -Det har til formal at skabe udendørs undervisning ud fra det materiale -og de metoder vi bruger til at lave byvandringer. - -Undervisning i det fri har store muligheder. -De fleste af os lærer bedre med hovedet, hvis kroppen er engageret. -Vi kender det fra vores gæster, som meget bedre kan huske historier -og sammenhænge de har oplevet under vores ture, og det gælder også de unge. - -Det er et emne vi glæder os til at skrive meget mere om. - -I Udebasen bliver turene tilpasset skolernes læringsmål i forskellige fag, -og til hvordan undervisningen praktisk foregår. -Det skal nemlig være let for lærerne at tage en af vores udflugtspakker -og bruge den. -Og at ”tage” betyder at downloade den, -for det er meningen at alle de oplevelser, vi laver, skal ligge på nettet. -Opgaverne skal også kunne bruges på i-pads og mobiltelefoner, -hvis det er relevant. -Men flere af dem skal kunne fungere uden kunstige hjælpemidler. - -Undervisningsportalen Clio er med i projektet -og har lovet, at materialet, vi udvikler, kan ligge tilgængeligt for alle, -skoler som privatpersoner. - -Østerbro Lokaludvalg støtter projektet. - -[[!img udebaselogopaagroen.png size="600x"]] - -"""]] - -[[!tag blog udebasen vejviseren]] - -[[!meta date="2019-10-21"]] - - diff --git a/vejviseren/udebasen_aarogtal/index.md b/vejviseren/udebasen_aarogtal/index.md new file mode 100644 index 00000000..d5d9461f --- /dev/null +++ b/vejviseren/udebasen_aarogtal/index.md @@ -0,0 +1,65 @@ +[[!meta title="År og Tal i Fælledparken – Aktivitetsdag Lørdag 26.10. kl. 14-17"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Gratis parkvandring med opgaver og chance for præmier. Vær med når byvandring.nu udvikler ture og aktiviteter til skoler som led i projekt Udebasen. + +[[!img parken.png class="blog" link="vejviseren/udebasen_aar&tal"]] + +[[Læs mere her.|/vejviseren/udebasen_aarogtal]] + +""" +else=""" + +# År og Tal i Fælledparken +## Aktivitetsdag Lørdag 26.10. kl. 14-17 med parkvandring, opgaver og præmier + +Ture og oplevelser starter fra Udebasens stand ved Fælledparkens indgang (ved Metro Trianglen) + +[[!img triangelmetroplads2019.jpg class="high" caption="Vi pakker metropladsen endegyldigt ud den 26.10. til vores aktivitetsdag."]] + +Københavns største park er fuld af historier og sjove sammenhænge. Den 26.10. kan du høre om Parken via korte vandringer, der begynder hver halve time fra 14.00. til 16.30. Du også få et opgavehæfte til at udforske de grønne områder til fods eller på cykel. Udfordringerne kommer omkring historie, tal og afstande, og sjov og alvor på Fælleden. Kl. 17.00. udtrækkes en præmie til nogle af de gode svar der er kommet på opgaverne. + +Fælledparken som udendørs klasselokale. +Arrangement er et led i at udvikle en aktiv udflugtspakke til Fælledparken for 3. - 6. klasser, som alle skoler skal kunne bruge. Projekt Udebasen udvikler materialet, og bruger alt fra Tårnlegepladsen til Struensees hoved og sportsrekorder, for at skabe udendørs læring. + +[[!img forboldth.jpg class="high" caption="Billedhugger (og olympisk boksemedajevinder) Jean Gaugin, har portrætteret sin bror Emil, som var målmand da AB var Danmarksmestre 1893-96."]] + +## Udebasen. Byvandring.nu udvikler udendørs undervisning. + +Flere af guiderne fra Byvandring.nu deltager i projekt Udebasen. +Det har til formal at skabe udendørs undervisning ud fra det materiale +og de metoder vi bruger til at lave byvandringer. + +Undervisning i det fri har store muligheder. +De fleste af os lærer bedre med hovedet, hvis kroppen er engageret. +Vi kender det fra vores gæster, som meget bedre kan huske historier +og sammenhænge de har oplevet under vores ture, og det gælder også de unge. + +Det er et emne vi glæder os til at skrive meget mere om. + +I Udebasen bliver turene tilpasset skolernes læringsmål i forskellige fag, +og til hvordan undervisningen praktisk foregår. +Det skal nemlig være let for lærerne at tage en af vores udflugtspakker +og bruge den. +Og at ”tage” betyder at downloade den, +for det er meningen at alle de oplevelser, vi laver, skal ligge på nettet. +Opgaverne skal også kunne bruges på i-pads og mobiltelefoner, +hvis det er relevant. +Men flere af dem skal kunne fungere uden kunstige hjælpemidler. + +Undervisningsportalen Clio er med i projektet +og har lovet, at materialet, vi udvikler, kan ligge tilgængeligt for alle, +skoler som privatpersoner. + +Østerbro Lokaludvalg støtter projektet. + +[[!img udebaselogopaagroen.png size="600x"]] + +"""]] + +[[!tag blog udebasen vejviseren]] + +[[!meta date="2019-10-21"]] + + diff --git a/vejviseren/udebasen_jul_2019.mdwn b/vejviseren/udebasen_jul_2019.mdwn deleted file mode 100644 index 56ad0ac8..00000000 --- a/vejviseren/udebasen_jul_2019.mdwn +++ /dev/null @@ -1,55 +0,0 @@ -[[!meta title="København i Verden - Juleture kompasset rundt"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Oplev København som handelsby og imperiehovedstad i 1700-tallet. - -[[!img jul2019neptun500.jpg class="blog" link="/vejviseren/udebasen_jul_2019/"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/udebasen_jul_2019/]] - -""" -else=""" - -# København i Verden - Juleture kompasset rundt - -[[!img jul2019nyhavn500.jpg class="solo"]] - -København i verden, og særlig i verdenshandelen på sejlskibenes tid. -Dette er temaet for en serie juleture, -hvor vi fokuserer på fire vigtige dele af havnen i 1700-tallets handel. - -I 1700-tallet samledes verdens tråde i Kongens København. -Varer fra nær og fjern blev losset og lastet i byens havn. -I fire korte vandringer går vi på sporet af købmænd, kompagnier og kontakten med kolonierne. -Hertugdømmerne, norske skove, handelsstationer på Grønland, -sukkerplantager, byer i Indien, kejseren af Kina og afrikanere solgt som slaver. -Men vi kommer også til at møde konger og købmænd, skibsbyggere og søfolk i datidens København. - -[[!img jul2019molktes500.jpg class="solo" -caption="I dag er Amalienborg den kongelige residens, men oprindeligt er palæerne bygget til de fornemste adelige, -og kongens førsteminister, Grev Adam Gottlob Molkte, boede i det fornemste af palæerne. -Han var en af lederne af Asiatisk Compagnie på Christianshavn."]] - -Deltagerne får også lejlighed til at teste vores opgaver til udendørs undervisning. -Alle kan lære noget om Københavns forbindelse til den store verden, når vi trækker tråde på kryds og tværs af havnen. - -## Kompasset Rundt juleture i december 2019 -Søndag 1.12. kl. 14.00: Slotsholmen - Imperiets hjerte. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/slotsholmen-imperiets-hjerte-kompasset-rundt-juletur-fra-byvandring-nu-billetter-395387/). -Lørdag 7.12. kl. 13.00: Christianshavn - Kompagnier langs Kajen. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/christianshavn-kompagnierne-langs-kajen-kompasset-rundt-juletur-med-byvandring-nu-billetter-395431/). -Søndag 8.12. kl. 13.00: Nyhavn - Købmandshuse og Sømandsskæbner. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/nyhavn-kobmandshuse-somandsskaebner-sild-og-sukker-billetter-397062/). -Lørdag 14.12. kl. 13.00: Nyhavn - Købmandshuse og Sømandsskæbner. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/nyhavn-kobmandshuse-somandsskaebner-sild-og-sukker-billetter-395433/). -Søndag 15.12. kl. 13.00: Christianshavn - Kompagnier langs Kajen. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/christianshavn-kompagnierne-langs-kajen-kompasset-rundt-juletur-med-byvandring-nu-billetter-397059/). -Lørdag 21.12. kl. 13.00: Frederiksstaden - Følg Pengene blandt Palæerne. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/frederiksstaden-folg-pengene-blandt-palaeerne-kompasset-rundt-juletur-fra-byvandring-nu-billetter-395434/) - -Turene indgår i projekt Udebasen, som udvikler udendørs undervisning til Folkeskolen. -Projektet er støttet af Indre By Lokaludvalg. - -[[!img indrebylogo.png class="solo"]] - -[[Læs om vores julekalender|/vejviseren/kompasset2019julekalender]] -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel]] -[[!meta date="2019-11-17"]] diff --git a/vejviseren/udebasen_jul_2019/index.md b/vejviseren/udebasen_jul_2019/index.md new file mode 100644 index 00000000..56ad0ac8 --- /dev/null +++ b/vejviseren/udebasen_jul_2019/index.md @@ -0,0 +1,55 @@ +[[!meta title="København i Verden - Juleture kompasset rundt"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Oplev København som handelsby og imperiehovedstad i 1700-tallet. + +[[!img jul2019neptun500.jpg class="blog" link="/vejviseren/udebasen_jul_2019/"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/udebasen_jul_2019/]] + +""" +else=""" + +# København i Verden - Juleture kompasset rundt + +[[!img jul2019nyhavn500.jpg class="solo"]] + +København i verden, og særlig i verdenshandelen på sejlskibenes tid. +Dette er temaet for en serie juleture, +hvor vi fokuserer på fire vigtige dele af havnen i 1700-tallets handel. + +I 1700-tallet samledes verdens tråde i Kongens København. +Varer fra nær og fjern blev losset og lastet i byens havn. +I fire korte vandringer går vi på sporet af købmænd, kompagnier og kontakten med kolonierne. +Hertugdømmerne, norske skove, handelsstationer på Grønland, +sukkerplantager, byer i Indien, kejseren af Kina og afrikanere solgt som slaver. +Men vi kommer også til at møde konger og købmænd, skibsbyggere og søfolk i datidens København. + +[[!img jul2019molktes500.jpg class="solo" +caption="I dag er Amalienborg den kongelige residens, men oprindeligt er palæerne bygget til de fornemste adelige, +og kongens førsteminister, Grev Adam Gottlob Molkte, boede i det fornemste af palæerne. +Han var en af lederne af Asiatisk Compagnie på Christianshavn."]] + +Deltagerne får også lejlighed til at teste vores opgaver til udendørs undervisning. +Alle kan lære noget om Københavns forbindelse til den store verden, når vi trækker tråde på kryds og tværs af havnen. + +## Kompasset Rundt juleture i december 2019 +Søndag 1.12. kl. 14.00: Slotsholmen - Imperiets hjerte. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/slotsholmen-imperiets-hjerte-kompasset-rundt-juletur-fra-byvandring-nu-billetter-395387/). +Lørdag 7.12. kl. 13.00: Christianshavn - Kompagnier langs Kajen. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/christianshavn-kompagnierne-langs-kajen-kompasset-rundt-juletur-med-byvandring-nu-billetter-395431/). +Søndag 8.12. kl. 13.00: Nyhavn - Købmandshuse og Sømandsskæbner. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/nyhavn-kobmandshuse-somandsskaebner-sild-og-sukker-billetter-397062/). +Lørdag 14.12. kl. 13.00: Nyhavn - Købmandshuse og Sømandsskæbner. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/nyhavn-kobmandshuse-somandsskaebner-sild-og-sukker-billetter-395433/). +Søndag 15.12. kl. 13.00: Christianshavn - Kompagnier langs Kajen. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/christianshavn-kompagnierne-langs-kajen-kompasset-rundt-juletur-med-byvandring-nu-billetter-397059/). +Lørdag 21.12. kl. 13.00: Frederiksstaden - Følg Pengene blandt Palæerne. [Hent billet hos Billetto](https://billetto.dk/e/frederiksstaden-folg-pengene-blandt-palaeerne-kompasset-rundt-juletur-fra-byvandring-nu-billetter-395434/) + +Turene indgår i projekt Udebasen, som udvikler udendørs undervisning til Folkeskolen. +Projektet er støttet af Indre By Lokaludvalg. + +[[!img indrebylogo.png class="solo"]] + +[[Læs om vores julekalender|/vejviseren/kompasset2019julekalender]] +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel]] +[[!meta date="2019-11-17"]] diff --git a/vejviseren/udflugtermaj2015.mdwn b/vejviseren/udflugtermaj2015.mdwn deleted file mode 100644 index b70c8d0d..00000000 --- a/vejviseren/udflugtermaj2015.mdwn +++ /dev/null @@ -1,97 +0,0 @@ -[[!meta title="Udflugter med byvandring.nu i Maj og Juni 2015"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img /cykelture/slusehvil500.jpg class="blog"]] - -I forsommeren 2015 lancerer vi udflugter i det grønne på Søn- og Helligdage. -Så er byen helt affolket, og det klæder den ikke. Derfor er det bedre at -tage det rette fodtøj og måske cyklen og opleve storbyens grønne sider. -I maj måned søger vi tre udflugtsmål tæt på storbyen - og alligevel langt væk. - -**Søndag 17.-5. kl. 14:** Sydhavnen Cykeludflugt -**Mandag 25.-5. kl. 14:** Byvandring på Banen -**Søndag 17.-5. kl. 14:** Vestre Kirkegård - -[[Læs mere...|vejviseren/udflugtermaj2015]] - -""" -else=""" -# Udflugter på søn- og helligdage - -Fra maj måned 2015 udbyder vi udflugter – ture, der tager jer ud af byen på en søndag. -Et stykke med natur, frisk luft og måske også i rask tempo. -Udflugterne indeholder et stop til kaffe, the eller øl. - -[[!img /img/sydhavnfiskerbaade.jpg class="solo"]] - -I maj har vi tre forskellige udflugter, med forskellige former, som er -beskrevet herunder. Vi vil meget gerne høre jeres mening om gode mål for -udflugter og særlige ønsker til dem. Med andre ord: Hvor vil I hen, -og hvordan kan vi lokke jer med? - -Vi har selv masser af idéer. Cykelture i Klampenborg og Dyrehaven, -Amager Fælled eller Vestvolden. Oplevelser i byens parker: Eventyr -i Kongens Have, Romantik i Frederiksberg Have. Eller skal det være -urban opdagelse, der hvor byen er under opbrud? - -I første række prøver vi tre ture. - -# Tre udflugter i maj 2015 - -[[!img /cykelture/slusehvil500.jpg class="solo"]] - -## 17.-5. Sydhavnen på to Hjul - -Vi kører fra Dybbølsbro over Cykelslangen og Bryggebroen ned til slusen -og Kanalbyen på Sluseholmen. Oplev kontrasten til det gamle sydhavnskvarter - med de stille gader omkring Mozarts Plads, omkranset af haveforeninger, -Valbyparkens haver og det menneskeskabte vildnis på Tippen. Med i prisen -er kaffe og kage i en af bådeklubberne langs havnen. Kirsten Winter er guide. - -*Mødested:* Dybbølsbro Station på hjørnet af Ingerslevsgade, ved Baisikeli -cykeludlejning (her er cykelleje mulig 50-110 kr. alt efter standard. -Hav venligst ordnet cykelleje før turen starter kl. 14.00). -*Tid:* Kl. 14 – 17. Turen slutter i nærheden af Sjælør Station. -*Pris:* 150 kr. for voksne og 100 kr. for under 18. Prisen inkluderer kaffe eller the på Tutten. - -[[!img /jernbanetur/kineserby.jpg class="solo"]] - -## 25.-5. [[Byvandring på Banen|jernbanetur]] - -Vi går i dybden med DSB’s terræn mellem Hovedbanegården, Enghave og Sydhavnen. -Blandt andet ser vi det Gule Palæ, kendt fra Olsen Banden, og kommer forbi -tjenesteboligerne i Kineserbyen. Undervejs besøger vi Lokomotivværkstedet -og får en øl eller en kop kaffe eller the, og vi får forklaret de arbejdsgange -og installationer, der er del af jernbanedriften. Guide er Erik Willumsgaard, -som har arbejdet for DSB. - -*Mødested:* Københavns Hovedbanegård ved Modeltoget. -*Tid:* Kl. 14.00-16.30. Slut ved Dybbølsbro Station. -*Pris:* 125 kr. og 60 kr. for jer under 18. Øl, kaffe eller the og kage er inkluderet. -Togbillet til S-tog København H – Enghave Station er ikke inkluderet. - -[[!img /img/vestrekirkgd_krigsgrave.jpg class="solo"]] - -## 31.-5. Vestre Kirkegård - -John Voldfrom viser rundt på Københavns store kirkegård fra 1870, hvor der ligger -mange forskellige slags mennesker begravet – fra Stauning og Knud Rasmussen -til ukendte krigsflygtninge, og blandt andre nogle af Johns egne slægtninge. -Det gav ham en indgang til stedet. Vi nyder naturen med de særlige træer og de dyr, -der lever i byens grønne lunge. Vi ser på de spændende monumenter og får fornemmelsen -af, hvordan kirkegården stadig udvikler sig. Til slut tager vi jernbanebroen til -Carlsbergbyen, og slutter af med øl eller kaffe på Café Elefanten. Drikke er ikke -inkluderet, men deltagere på turen får en lille rabat på bestillingen. - -*Tid:* Kl. 14.00-16.30. -*Mødested:* Sønder Boulevard foran Enghave Station. Slut Carlsbergbyen, Café Elefanten. -*Pris:* 100 kr. og 50 kr. for under 18. - ---- - -[[Læs mere om bestilling og køb af billetter under Åbne Ture|/aabneture]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!meta date="2015-04-27"]] diff --git a/vejviseren/udflugtermaj2015/index.md b/vejviseren/udflugtermaj2015/index.md new file mode 100644 index 00000000..b70c8d0d --- /dev/null +++ b/vejviseren/udflugtermaj2015/index.md @@ -0,0 +1,97 @@ +[[!meta title="Udflugter med byvandring.nu i Maj og Juni 2015"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img /cykelture/slusehvil500.jpg class="blog"]] + +I forsommeren 2015 lancerer vi udflugter i det grønne på Søn- og Helligdage. +Så er byen helt affolket, og det klæder den ikke. Derfor er det bedre at +tage det rette fodtøj og måske cyklen og opleve storbyens grønne sider. +I maj måned søger vi tre udflugtsmål tæt på storbyen - og alligevel langt væk. + +**Søndag 17.-5. kl. 14:** Sydhavnen Cykeludflugt +**Mandag 25.-5. kl. 14:** Byvandring på Banen +**Søndag 17.-5. kl. 14:** Vestre Kirkegård + +[[Læs mere...|vejviseren/udflugtermaj2015]] + +""" +else=""" +# Udflugter på søn- og helligdage + +Fra maj måned 2015 udbyder vi udflugter – ture, der tager jer ud af byen på en søndag. +Et stykke med natur, frisk luft og måske også i rask tempo. +Udflugterne indeholder et stop til kaffe, the eller øl. + +[[!img /img/sydhavnfiskerbaade.jpg class="solo"]] + +I maj har vi tre forskellige udflugter, med forskellige former, som er +beskrevet herunder. Vi vil meget gerne høre jeres mening om gode mål for +udflugter og særlige ønsker til dem. Med andre ord: Hvor vil I hen, +og hvordan kan vi lokke jer med? + +Vi har selv masser af idéer. Cykelture i Klampenborg og Dyrehaven, +Amager Fælled eller Vestvolden. Oplevelser i byens parker: Eventyr +i Kongens Have, Romantik i Frederiksberg Have. Eller skal det være +urban opdagelse, der hvor byen er under opbrud? + +I første række prøver vi tre ture. + +# Tre udflugter i maj 2015 + +[[!img /cykelture/slusehvil500.jpg class="solo"]] + +## 17.-5. Sydhavnen på to Hjul + +Vi kører fra Dybbølsbro over Cykelslangen og Bryggebroen ned til slusen +og Kanalbyen på Sluseholmen. Oplev kontrasten til det gamle sydhavnskvarter + med de stille gader omkring Mozarts Plads, omkranset af haveforeninger, +Valbyparkens haver og det menneskeskabte vildnis på Tippen. Med i prisen +er kaffe og kage i en af bådeklubberne langs havnen. Kirsten Winter er guide. + +*Mødested:* Dybbølsbro Station på hjørnet af Ingerslevsgade, ved Baisikeli +cykeludlejning (her er cykelleje mulig 50-110 kr. alt efter standard. +Hav venligst ordnet cykelleje før turen starter kl. 14.00). +*Tid:* Kl. 14 – 17. Turen slutter i nærheden af Sjælør Station. +*Pris:* 150 kr. for voksne og 100 kr. for under 18. Prisen inkluderer kaffe eller the på Tutten. + +[[!img /jernbanetur/kineserby.jpg class="solo"]] + +## 25.-5. [[Byvandring på Banen|jernbanetur]] + +Vi går i dybden med DSB’s terræn mellem Hovedbanegården, Enghave og Sydhavnen. +Blandt andet ser vi det Gule Palæ, kendt fra Olsen Banden, og kommer forbi +tjenesteboligerne i Kineserbyen. Undervejs besøger vi Lokomotivværkstedet +og får en øl eller en kop kaffe eller the, og vi får forklaret de arbejdsgange +og installationer, der er del af jernbanedriften. Guide er Erik Willumsgaard, +som har arbejdet for DSB. + +*Mødested:* Københavns Hovedbanegård ved Modeltoget. +*Tid:* Kl. 14.00-16.30. Slut ved Dybbølsbro Station. +*Pris:* 125 kr. og 60 kr. for jer under 18. Øl, kaffe eller the og kage er inkluderet. +Togbillet til S-tog København H – Enghave Station er ikke inkluderet. + +[[!img /img/vestrekirkgd_krigsgrave.jpg class="solo"]] + +## 31.-5. Vestre Kirkegård + +John Voldfrom viser rundt på Københavns store kirkegård fra 1870, hvor der ligger +mange forskellige slags mennesker begravet – fra Stauning og Knud Rasmussen +til ukendte krigsflygtninge, og blandt andre nogle af Johns egne slægtninge. +Det gav ham en indgang til stedet. Vi nyder naturen med de særlige træer og de dyr, +der lever i byens grønne lunge. Vi ser på de spændende monumenter og får fornemmelsen +af, hvordan kirkegården stadig udvikler sig. Til slut tager vi jernbanebroen til +Carlsbergbyen, og slutter af med øl eller kaffe på Café Elefanten. Drikke er ikke +inkluderet, men deltagere på turen får en lille rabat på bestillingen. + +*Tid:* Kl. 14.00-16.30. +*Mødested:* Sønder Boulevard foran Enghave Station. Slut Carlsbergbyen, Café Elefanten. +*Pris:* 100 kr. og 50 kr. for under 18. + +--- + +[[Læs mere om bestilling og køb af billetter under Åbne Ture|/aabneture]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!meta date="2015-04-27"]] diff --git a/vejviseren/udfordringen.mdwn b/vejviseren/udfordringen.mdwn deleted file mode 100644 index 2c48f783..00000000 --- a/vejviseren/udfordringen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,195 +0,0 @@ -[[!meta title="Sammenstød på Grænsen"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img Nbro-station-s.jpg class="blog" alt="Nørrebro Station" link="/vejviseren/udfordringen"]] - -Hvor Nørrebro møder Nordvest, bliver øjet ramt af et kaotisk -byrum. Her er et mylder af trafik, og folk fra hele verden. -Læs om et charmerende og rodet sted i byen, hvor der løber en -gammel grænse igennem. - -[[Læs mere...|/vejviseren/udfordringen/]] - -""" -else=""" - -# Sammenstød på grænsen - -Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der -ikke udstråler harmoni. Tag Udfordringen – for sådan hedder -vores tur til et spændende sted i København. Turen starter i -travlheden på et sted der både er velkendt og ”ikke noget -særligt”– der hvor Nørrebro møder Nordvest. - -[[Udfordringen: prøv vores byvandring mellem Nørrebro og Nordvest|udfordringen-tur]] -[[Se vores video-intro Ved Nørrebro Station|/video/2014/nbro]] -[[!img Nbro-station-s.jpg class="solo" alt="Nørrebro S-togsstation"]] - -Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt -foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørrebro -Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene -på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse -– motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer -sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er -stresset og allermest sig selv. - -Navnløse Plads ligger hvor Nørrebrogade ender ved viadukten og -fortsætter i Frederikssundsvej. Fra Frederiksberg kommer Nordre -Fasanvej – og det er Lygten der fører nordpå mod Bispebjerg. Et -stort trafikkryds midt i København - -Navnløse Plads. Det er en tilsnigelse, for hjørnet af pladsen -hedder Lyngsies Plads, med brostensbelægning, skulptur og en -buste af Lyngsie, der ledte Arbejdsmændenes forbund. Den lille -stationsbygning hørte til Slangerupbanen. Med den i ryggen kan -vi tage bestik af krydset. - -På den anden side af Lygten ulmer en blok af en -transformatorbyging i røde mursten. Ved siden af Nørrebro -station et forsiret lejlighedshus fra 1904, og nede ad Nordre -Fasanvej ligger andre og umage gamle huse fra den tid. Skrås -over Lyngsies Plads ligger en moderne nyere bygning i -brutalt svulmende beton, med skilte der skriger på opmærksomhed -for supermarked og sengetøjslager. Frederikssundsvej har lave -skure og en tom plads, før solide 30’er-ejendomme rejser sig -betryggende. - -Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej -mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali, -engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen. -Men det er fremtidens København i et kaotisk clash. - -[[!img vednorrebro.jpg class="solo" alt="Trafik ved Nørrebro"]] - -## Spor og grænser -Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads. -Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn, -hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt. -Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr -på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel. - -Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen -var der ikke den store kontrol. Uden for bygrænsen voksede et -Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse. -(Opkaldt efter en plan- og lovløs guldgraverlejr i Canada). Ved -Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København -– uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der -fortrak over i buskadset ved Lersøen, når de blev panserbasserne -i København for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere -sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller -interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen -eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget -af det guld der blev lavet i det Klondike fandt vej til nogle -af gårdejernes lommer. - -I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter -inden om, opkøbte flere sogne og pressede Hovedstadens grænser -helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave. -Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele -med arbejderlejligheder og vidtstrakte villaveje. Men man -mærker stadig den brudlinje, hvor grænsebroen gik over Lygteåen. - -[[!img nrrebrostation1930.jpg alt="Nørrebro Station i 1930" class="solo"]] - -S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse -– den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder -neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet -herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro, -hvor der nu er parker og cykelstier. - -## Remisen ved Verdens Ende -Der hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade -lå en gang verdens ende. Eller med andre ord, her lå remisen. -Skulle man længere herfra var det til fods – indtil 1901. I -årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere -central del af transporten i København. - -Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at -vokse og sporvognene blev opgivet. I 1975 blev Remisen lavet -om til Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et -centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en -renovering for et par år siden er stilen mere smartness end -sure sokker. - -[[!img superkileoctopus.jpg class="solo" alt="Blæksprutten fra Superkilen"]] - -Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den -markante start på Superkilen, som også er en af udfordringerne -i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen -strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande -fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn, -thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane, -marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke, -cykelstativer og skraldespande af de forskelligste -udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med -den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og -kunstnergruppen Superflex. - -Superkilen hylder områdets globale og multikulturelle -karakter – så derfor er det et omdiskuteret projekt. Projektet -har forvandlet et kedeligt stykke cykelsti og park til noget, -der tiltrækker lokale beboere af meget forskellig oprindelse. - -På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden. -[[Læs om dem her.|/vejviseren/drainspotting]] - -[[!img norrehjerte.jpg class="solo"]] - -## Op og ned på Nørrebro -Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn. -Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå -op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på -Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Arbejdspladserne -rykkede væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet -ned og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor -Mjølnerparken er i dag, og Glud og Marstrand, der nu er -Emaljehaven. Det er med til at give kvarteret sin egen stil. - -Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv -gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående -kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som -den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer. -Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye -indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der -Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler -stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nutidig). Der er -både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig -mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod -Nørrebro Station. - -[[!img Norrebro_01592.jpg class="solo" alt="Remisen" caption="Blik på Remisen som den tog sig ud ca. 1970"]] - -I dag er Nørrebrogade stærkt trafikreguleret. Det er populært -hos cyklisterne, men kan få nogle bilister op i det røde felt. -Handelsstandsforeningen hævder at traffikreguleringen er skyld -i at Nørrebrogade aldrig rejser sig igen som forretningsgade. -Til gengæld er der folk ude i Nordvest, der kunne ønske sig en -smule trafikkontrol på den anden side af Nørrebro Station. Der -er nok at diskutere, hvor Nørrebro møder Nordvest. - -Den karakteristiske stationsbygning er delvis skjult bag et -grønt hegn. Her graves der ud til metrostationen Nørrebro. Når -den åbnes i 2018 (eller lidt senere) står området til at blive -en helt central del af København, med sit mylder af mennesker, -trafikproblemer og udfordring af sanserne. - -Man kan mene, hvad man vil om etniske minoriteter, multikultur, -trafikbegrænsninger, Bjarke Ingels og udviklingen i det hele -taget. Du kan også tage Udfordringen som tur med Byvandring.nu, -og lære et sjovt stykke København nærmere at kende. - - -## Links -[[Udfordringen - prøv vores byvandring hvor Nørrebro møder Nordvest|udfordringen-tur]] - -Området var også en udfordring for firs år siden, med en -kunstner der fejrede det. Læs om [[Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen]]. - -[[!img Folmer-B-sneborn.jpg alt="Folmer Bendtsen" class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted norrebro superkilen remisen ]] -[[!meta date="2014-03-12"]] diff --git a/vejviseren/udfordringen/index.md b/vejviseren/udfordringen/index.md new file mode 100644 index 00000000..2c48f783 --- /dev/null +++ b/vejviseren/udfordringen/index.md @@ -0,0 +1,195 @@ +[[!meta title="Sammenstød på Grænsen"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img Nbro-station-s.jpg class="blog" alt="Nørrebro Station" link="/vejviseren/udfordringen"]] + +Hvor Nørrebro møder Nordvest, bliver øjet ramt af et kaotisk +byrum. Her er et mylder af trafik, og folk fra hele verden. +Læs om et charmerende og rodet sted i byen, hvor der løber en +gammel grænse igennem. + +[[Læs mere...|/vejviseren/udfordringen/]] + +""" +else=""" + +# Sammenstød på grænsen + +Byvandring med larm, trafik og bygninger af spredt alder, der +ikke udstråler harmoni. Tag Udfordringen – for sådan hedder +vores tur til et spændende sted i København. Turen starter i +travlheden på et sted der både er velkendt og ”ikke noget +særligt”– der hvor Nørrebro møder Nordvest. + +[[Udfordringen: prøv vores byvandring mellem Nørrebro og Nordvest|udfordringen-tur]] +[[Se vores video-intro Ved Nørrebro Station|/video/2014/nbro]] +[[!img Nbro-station-s.jpg class="solo" alt="Nørrebro S-togsstation"]] + +Biler og busser trænger gennem viadukten. Stopper for rødt +foran et rum af rivende færdsel og umage bygninger. Nørrebro +Station, der krummer sig i grafittimalet funkis. Trafiklysene +på Navnløse Plads sætter klumper af fodgængere i bevægelse +– motorer starter, og cykler drejer lovpligtigt eller skærer +sig hasarderet gennem mængden. Det er København, hvor byen er +stresset og allermest sig selv. + +Navnløse Plads ligger hvor Nørrebrogade ender ved viadukten og +fortsætter i Frederikssundsvej. Fra Frederiksberg kommer Nordre +Fasanvej – og det er Lygten der fører nordpå mod Bispebjerg. Et +stort trafikkryds midt i København + +Navnløse Plads. Det er en tilsnigelse, for hjørnet af pladsen +hedder Lyngsies Plads, med brostensbelægning, skulptur og en +buste af Lyngsie, der ledte Arbejdsmændenes forbund. Den lille +stationsbygning hørte til Slangerupbanen. Med den i ryggen kan +vi tage bestik af krydset. + +På den anden side af Lygten ulmer en blok af en +transformatorbyging i røde mursten. Ved siden af Nørrebro +station et forsiret lejlighedshus fra 1904, og nede ad Nordre +Fasanvej ligger andre og umage gamle huse fra den tid. Skrås +over Lyngsies Plads ligger en moderne nyere bygning i +brutalt svulmende beton, med skilte der skriger på opmærksomhed +for supermarked og sengetøjslager. Frederikssundsvej har lave +skure og en tom plads, før solide 30’er-ejendomme rejser sig +betryggende. + +Mikset fortsætter i menneskebilledet. Det er en kæmpe korsvej +mellem to etnisk blandede bydele. Mellemblond, arabisk, somali, +engelsk, inuit, og ukendt. Hvad der nok skal afskrække nogen. +Men det er fremtidens København i et kaotisk clash. + +[[!img vednorrebro.jpg class="solo" alt="Trafik ved Nørrebro"]] + +## Spor og grænser +Historien har formet det tilsyneladende kaos på Navnløse Plads. +Frem til 1901 lå her grænsen mellem København og Utterslev Sogn, +hvor Lygteåen løb. København udvidede sig i efter voldene faldt. +Og som kommunens land blev fyldt op, kom der mere og mere styr +på byggeregler, fabrikker, udskænkning og faderløses vel. + +Kommunens grænse gik ved Lygteåen. På den anden side af broen +var der ikke den store kontrol. Uden for bygrænsen voksede et +Klondike frem med værtshuse, værksteder og fabrikker i lave huse. +(Opkaldt efter en plan- og lovløs guldgraverlejr i Canada). Ved +Lygteåen var det efterhånden en anseelig forstad til København +– uden ordentligt tilsyn. Fx med de berømte Lersøbøller, der +fortrak over i buskadset ved Lersøen, når de blev panserbasserne +i København for meget. Sognerådet i Utterslev skulle agere +sheriff på landsbyens overdrev, men der var ikke kræfter eller +interesse. Hverken i at jage granvoksne uromagere ved Lersøen +eller håndhæve lukketider i smugkroerne. Mon ikke også noget +af det guld der blev lavet i det Klondike fandt vej til nogle +af gårdejernes lommer. + +I 1901 fik Københavns Kommune overhalet de fleste spekulanter +inden om, opkøbte flere sogne og pressede Hovedstadens grænser +helt ud til Husum, Vanløse Valby og Kongens Enghave. +Frederikssundsvej kom efterhånden til at føre til nye bydele +med arbejderlejligheder og vidtstrakte villaveje. Men man +mærker stadig den brudlinje, hvor grænsebroen gik over Lygteåen. + +[[!img nrrebrostation1930.jpg alt="Nørrebro Station i 1930" class="solo"]] + +S-togsbanen løber nogenlunde langs den gamle kommunegrænse +– den eneste højbane i København – med porte ind til værksteder +neden under. Men banen er først fra 1930 (ligesom billedet +herover). Forgængeren løb skråt gennem det nuværende Nørrebro, +hvor der nu er parker og cykelstier. + +## Remisen ved Verdens Ende +Der hvor Nordbanen – toglinien før 1930 - krydsede Nørrebrogade +lå en gang verdens ende. Eller med andre ord, her lå remisen. +Skulle man længere herfra var det til fods – indtil 1901. I +årtierne efter blev remisen udbygget, og var en mere og mere +central del af transporten i København. + +Det var slut i 1970’erne, da København var holdt op med at +vokse og sporvognene blev opgivet. I 1975 blev Remisen lavet +om til Nørrebrohallen – så bygningen blev ved med at være et +centrum. Nu bare for det lokale foreningsliv. Efter en +renovering for et par år siden er stilen mere smartness end +sure sokker. + +[[!img superkileoctopus.jpg class="solo" alt="Blæksprutten fra Superkilen"]] + +Udenfor Nørrebrohallen ligger Den Røde Plads. Det er den +markante start på Superkilen, som også er en af udfordringerne +i området. Denne gang er provokationen bevidst. Superkilen +strækker sig 800 meter frem til Tagensvej med 50 genstande +fra hele verden. Neonstandere med kinesiske tegn, +thai-boksering, kulsort japansk blæksprutte-rutchebane, +marokkansk fontæne, italienske lysmaster og stole, bænke, +cykelstativer og skraldespande af de forskelligste +udformninger. Bag projektet står bl.a. tegnestuen BIG med +den velkendte arkitekt Bjarke Ingels i spidsen og +kunstnergruppen Superflex. + +Superkilen hylder områdets globale og multikulturelle +karakter – så derfor er det et omdiskuteret projekt. Projektet +har forvandlet et kedeligt stykke cykelsti og park til noget, +der tiltrækker lokale beboere af meget forskellig oprindelse. + +På Superkilen er selv kloakdækslerne fra hele verden. +[[Læs om dem her.|/vejviseren/drainspotting]] + +[[!img norrehjerte.jpg class="solo"]] + +## Op og ned på Nørrebro +Nørrebroparken og Superkilen ligger på det gamle jernbaneterræn. +Førhen vendte boligerne ryggen til stedet, og fabrikkerne lå +op ad banen. Nogle af industriens tunge virksomheder lå på +Nørrebro; Atlas, Titan, General Motors. Arbejdspladserne +rykkede væk i 1960’erne og 70’erne. Nogle fabrikker blev revet +ned og gav plads til bebyggelse, såsom Papirfabrikkerne, hvor +Mjølnerparken er i dag, og Glud og Marstrand, der nu er +Emaljehaven. Det er med til at give kvarteret sin egen stil. + +Nørrebrogade har haft sine op og nedture. Det blev en aktiv +gade med flotte forretninger, selvom det ikke var et velstående +kvarter. Der var handskemager og danseskole i samme bygning som +den store Nora Bio – og talrige specialforretninger som naboer. +Men fra 60’erne flyttede mange til forstæderne, og de nye +indkøbscentre trak kunder fra vidt og bredt. I dag er der +Elgiganten i det gamle Nora Bio, og stort set kun Jupiter Cykler +stammer tilbage fra 60’erne (men bygningen er nutidig). Der er +både guldsmede og bagere med dansk-arabisk klientel og temmelig +mange shawarmabarer, når man går fra den gamle remise og op mod +Nørrebro Station. + +[[!img Norrebro_01592.jpg class="solo" alt="Remisen" caption="Blik på Remisen som den tog sig ud ca. 1970"]] + +I dag er Nørrebrogade stærkt trafikreguleret. Det er populært +hos cyklisterne, men kan få nogle bilister op i det røde felt. +Handelsstandsforeningen hævder at traffikreguleringen er skyld +i at Nørrebrogade aldrig rejser sig igen som forretningsgade. +Til gengæld er der folk ude i Nordvest, der kunne ønske sig en +smule trafikkontrol på den anden side af Nørrebro Station. Der +er nok at diskutere, hvor Nørrebro møder Nordvest. + +Den karakteristiske stationsbygning er delvis skjult bag et +grønt hegn. Her graves der ud til metrostationen Nørrebro. Når +den åbnes i 2018 (eller lidt senere) står området til at blive +en helt central del af København, med sit mylder af mennesker, +trafikproblemer og udfordring af sanserne. + +Man kan mene, hvad man vil om etniske minoriteter, multikultur, +trafikbegrænsninger, Bjarke Ingels og udviklingen i det hele +taget. Du kan også tage Udfordringen som tur med Byvandring.nu, +og lære et sjovt stykke København nærmere at kende. + + +## Links +[[Udfordringen - prøv vores byvandring hvor Nørrebro møder Nordvest|udfordringen-tur]] + +Området var også en udfordring for firs år siden, med en +kunstner der fejrede det. Læs om [[Folmer Bendtsen, maleren med bananvognen|/vejviseren/folmerbendtsen]]. + +[[!img Folmer-B-sneborn.jpg alt="Folmer Bendtsen" class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted norrebro superkilen remisen ]] +[[!meta date="2014-03-12"]] diff --git a/vejviseren/underground.mdwn b/vejviseren/underground.mdwn deleted file mode 100644 index a2be0748..00000000 --- a/vejviseren/underground.mdwn +++ /dev/null @@ -1,45 +0,0 @@ -[[!meta title="Sic Transit Nørreport Underground"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img norreportforbi.jpg class="blog"]] -**Sic Transit:** Vi har mistet et markant sted, som ingen husker. -På én gang et af de mest ubehagelige steder i byen, og et af de mest besøgte. - -[[Læs mere...|/vejviseren/underground/]] - -""" -else=""" - -[[!template id="deco" text=" -[[!img rejsekort.jpg class="deco"]] -[[!img norreportforbi.jpg class="deco"]] -[[!img norreportslut.jpg class="deco"]] -"]] -# Sic Transit Nørreport Underground - -I august 2013 lukkede Danmarks ældste undergrundsperron. Den kom i drift i 1919 -og var en eftertanke i planlægningen. I 94 år nåede den at være fjerntogsperron -på Københavns travleste station. - -Peronnen var smal, og togene stopppede med hvinende bremser. Her var damp eller -lugten af diesel, mens mennesker stod klumpet sammen. Peronnen var endeløs, oplyst -af blegt neonlys. Overhovedet ikke et rart sted - men et knudepunkt i trafikken -som vi trolig fandt os i. Om det så var ved at stikke hovedet i en avis, proppe -en smøg i kæften eller musik i ørerne. - -Nu er den lukket for arbejde, og opstår i ny og mere menneskevenlig form til -april 2014. - -Nørrebro Underground gjorde gamle København til en moderne metropolis, med al den -fremmedgørelse og sanselige ubehag der fulgte med den udmærkelse. Det er hermed -tilladt at tænke tilbage på dette forfærdelige sted med vemod. - -**tag på byvandring.nu, du - i morgen er for sent, sgu'!** - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel sted noerreport ]] - -[[!meta date="2013-08-10"]] diff --git a/vejviseren/underground/index.md b/vejviseren/underground/index.md new file mode 100644 index 00000000..a2be0748 --- /dev/null +++ b/vejviseren/underground/index.md @@ -0,0 +1,45 @@ +[[!meta title="Sic Transit Nørreport Underground"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img norreportforbi.jpg class="blog"]] +**Sic Transit:** Vi har mistet et markant sted, som ingen husker. +På én gang et af de mest ubehagelige steder i byen, og et af de mest besøgte. + +[[Læs mere...|/vejviseren/underground/]] + +""" +else=""" + +[[!template id="deco" text=" +[[!img rejsekort.jpg class="deco"]] +[[!img norreportforbi.jpg class="deco"]] +[[!img norreportslut.jpg class="deco"]] +"]] +# Sic Transit Nørreport Underground + +I august 2013 lukkede Danmarks ældste undergrundsperron. Den kom i drift i 1919 +og var en eftertanke i planlægningen. I 94 år nåede den at være fjerntogsperron +på Københavns travleste station. + +Peronnen var smal, og togene stopppede med hvinende bremser. Her var damp eller +lugten af diesel, mens mennesker stod klumpet sammen. Peronnen var endeløs, oplyst +af blegt neonlys. Overhovedet ikke et rart sted - men et knudepunkt i trafikken +som vi trolig fandt os i. Om det så var ved at stikke hovedet i en avis, proppe +en smøg i kæften eller musik i ørerne. + +Nu er den lukket for arbejde, og opstår i ny og mere menneskevenlig form til +april 2014. + +Nørrebro Underground gjorde gamle København til en moderne metropolis, med al den +fremmedgørelse og sanselige ubehag der fulgte med den udmærkelse. Det er hermed +tilladt at tænke tilbage på dette forfærdelige sted med vemod. + +**tag på byvandring.nu, du - i morgen er for sent, sgu'!** + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel sted noerreport ]] + +[[!meta date="2013-08-10"]] diff --git a/vejviseren/undertorvet.mdwn b/vejviseren/undertorvet.mdwn deleted file mode 100644 index ff23f042..00000000 --- a/vejviseren/undertorvet.mdwn +++ /dev/null @@ -1,152 +0,0 @@ -[[!meta title="Ondt blod under Torvet"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img slutsten1759.jpg class="blog" link="/vejviseren/undertorvet"]] - -Gråbrødre Torv er et dejligt sted, men gennem historien har stedet haft -nogle ret upopulære beboere. Her er historier om ondt blod fra en konge -og kansler, og ned til stridende sæbehandlere. - -[[Læs mere...|/vejviseren/undertorvet]] - -""" -else=""" -# Ondt Blod under Torvet - -Gråbrødre Torv er et af de smukkeste steder i København. Gamle huse -– gule og røde omkring en brolagt plads. Når himlen er blå og det store -platantræ er sprunget ud – så er paletten komplet og hyggen er -fuldkommen ved de 10 restauranter omkring. - -Men her har flydt blod, og nogle af de fordums beboere har været dybt forhadte. -Der var også bitter strid mellem sæbehandlere her. Men for at følge med i dét, -skal man ned i niveau med brostenene – og derunder. - -[[!img graabr_refleks.jpg class="solo"]] - -Torvet har sit navn fra gråbrødrene, franciskanermunkene. De var tiggermunke, -der lagde deres kloster her i 1328. Deres fattigdom var stensikkert bevis på -fromhed og kontakt til gud. Derfor fik de gennem årene adskillige gaver og -faste leverancer for at bede for adelens døde, for de fromme munke skulle jo -blive ved at bede for den afdøde indtil dommedag. Dommedag udeblev, og den -katolske tro blev udfordret. Efter et par hundrede år havde munkene travlt -med at bede for de døde og fortære det udbytte de fik til gengæld. Der var -ikke så meget tid til de fattige og fromheden. Munkene blevet berygtede som -korrupte og fordrukne. Klosteret blev lukket i 1530. Efter reformationen i -1536 brugte konge og borger klosteret som stenbrud for de flotte munkesten, -men man kan stadig finde de gamle klosterkældre, bl.a. i Peder Oxes Vinkælder. - -[[Læs artikel i Vejviseren om mursten i det gamle København|/vejviseren/mursten]] -[Mere om pladsens og husenes historie på den lokalhistoriske hjemmeside indenforvoldene.dk](http://www.indenforvoldene.dk/graabroedre-torv) - -## Mindeår - -Rundt omkring pladsen har tiden efterladt sin signatur i form af ni årstal -på huse og andre steder. Det er minder om politik, dagligdag, ildebrand og kunst. -Du kan finde en årstalsjagt blandt vore skoleopgaver. Den er også sjov at løse -i fritiden, med eller uden børn til stede. - -[[Gå til opgaven her, og forklaringen af Torvets årstal|/skole/opgaver/aarstalstorv]] - -Bland de ni årstal man finder på Gråbrødretorv er et par af dem meget svære at finde. -Fra kanten af vandkunsten skal man gå otte skridt i retning af Platantræet. -Her vil man finde en enkelt brosten i dobbelt størrelse. Om formiddagen -risikerer man endda, at der er biler parkeret oven over den. - -Det er mindestenen med Corfitz Ulfeldts monogram og årstallene 1662 og 1842. -Den er lagt i brolægningen, hvor Skamstøtten engang stod i 178 år, til minde -om Ulfeldts forræderi mod sin konge (og svoger). - -[[!img Ulfeldt1664.jpg class="solo"]] - -Corfitz Ulfeldt blev født i 1606 i en adelig familie med 15 brødre og søstre. -Han var ambitiøs og sulten, og blev gift med Christian IV's datter Leonora Christina. -Han var uhæmmet korrupt, og blev rig som Kansler (ca. = Finansminister) for -den aldrende og arrige konge. Men den sikre fremtid blev formørket da den uduelige -”Udvalgte Prins” døde i 1647, og lillebroderen besteg tronen som Frederik III året efter. -Den nye konge og dronning måtte tåle flere ydmygelser fra Corfitz og Leonora. -Men nogle år efter fik Frederik sin svoger anklaget for korruption, og parret -gik i landflygtighed. Ved den skæbnesvangre fred i Roskilde i 1658 måtte -danskerne give afkald på Skåne, Halland og Blekinge, og her var Ulfeldt at -finde blandt de svenske forhandlere. - -På Gråbrødre Torv blev Ulfeldts store gård revet ned, og Ulfeldt selv blev halshugget. -Det vil sige, at der blev lavet en voksdukke af ham, fyldt med svineindvolde, -og den blev halshugget. Skamstøtten rejs ”Til Æwig Spot og Skændsel”. -Så stærkt var dette had, at da stenen gik til under branden i 1728, blev en ny lavet. -Pladsen hed i alle de år *Ulfeldts Plads*. Kongens og dronningens bitterhed sivede -over i folkets erindring, og Ulfeldt blev selve fjendebilledet på en landsforræder. - -[[!img Skamstoetten.jpg class="tall"]] - -Frederik III fik sin halvsøster Leonora Christine lokket til landet, -hvor hun blev indespærret i Blåtårn i Københavns slot i 22 år. -Hun skrev senere erindringsbogen Jammersminde om sit fangenskab. - -I 1842 blev skamstøtten endelig fjernet. Det var tid til at komme videre -end at bære nag slægtled efter slægtled. Det følgende år åbnede Tivoli. -I de år åbnede sig en helt ny epoke, med jernbane, folkestyre og en by, -der brød de beskyttende volde ned. Det er nærmest som om, de to -begivenheder markerer en ny periode i Københavns og Danmarks historie. -I dag står Skamstøtten i den indre gård på Nationalmuseet. - -Mindestenen blev nedlagt i brostenene i 1977. Det var som en markering -af at folk 135 år før *ikke* længere blev mindet om et gammelt nag. -Selv når den skrives i sten, er historien ikke så simpel endda. - -## Fejder om strømper og sæbe - -[[!img Wessel1772.jpg class="solo"]] - -De sidste skandaler på torvet er i den lettere genre. - -Som mindetavlen på nr. 3 bekendtgør, levede Johan Hermann Wessel her i 1772, -da han skrev "Kærlighed uden Strømper". Wessel var medlem af Norske Selskab -og kendt for sid vid, og glad for våde varer var han også. Stykket er en -satire på det højmodige drama, der var populært i 1770’erne. -Selv den gale kong Christian havde stået på scenen som tragisk helt. - -[[Læs mere om Kærlighed uden Strømper og den Københavnske skueplads her|wessel1772]] - -I de år var torvet – som alle pladser i byen – også sted for handel. -Der var nogle slagteboder her; men det var især handel med børster, -koste og rengøringsmidler, der var specialiteten på Ulfeldts Plads. - -[[!img 1807ulfeldtplads.png class="solo"]] - -Torvet led slemt under bombardementet i 1807 (på dette maleri ses skamstøtten til højre); -men livet gik videre, og i året 1808 florerede en konflikt mellem -to af pladsens sæbehandlere. I den nuværede nr. 3 var der opsat et skilt. -"Her er den rigtige gamle Sæbekælder, hvor de rigtige gamle Sæbekælderfolk boer". -Men henne i nr. 11 krævede man også at være de ældste på pladsen. -Skiltet her lød "Her er den Ny Sebe Kielder; Vor die Gamle Sebe Kielder Folk er in fløttede". - -Så også den gang kunne der foregå skiltekrige i København. Måske ligger -der en lige så bitter familiestrid bag det, som der lå mellem -Frederik III og Corfitz Ulfeldt. - -Søren Kierkegaard lejede sig i 1837 ind som student i det nærliggende Løvstræde. -Han har kendt historien, og overvejede at skrive et komedie under titlen -“Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder.” -Man kan finde skitsen i Kierkegaards Samlede Værker. - -Kierkegaard fandt altid inspiration i sin by, og tidens København -fungerede en gang imellem som en udvidelse af hans indre tankeverden. - -[[Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar]] - -Tre år derefter, 1840, blev danmarks første fotografi taget på Gråbrødre Plads. -Der ligger en mand for foden af Skamstøtten. Er det en svirebror, -der sover rusen ud - eller er det fotografens medhjælper? -Den gang skulle man holde posituren rigtig længe for at komme med på et billede. -Men mennesker på billeder giver dem liv - også når der er tale om en -ubevægelig sort figur for foden af en skamstøtte. - -[[!img ulfeldtpladsfoto.jpg class="solo"]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel sted graabroedre_torv ]] -[[!meta date="2014-07-31"]] diff --git a/vejviseren/undertorvet/index.md b/vejviseren/undertorvet/index.md new file mode 100644 index 00000000..ff23f042 --- /dev/null +++ b/vejviseren/undertorvet/index.md @@ -0,0 +1,152 @@ +[[!meta title="Ondt blod under Torvet"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img slutsten1759.jpg class="blog" link="/vejviseren/undertorvet"]] + +Gråbrødre Torv er et dejligt sted, men gennem historien har stedet haft +nogle ret upopulære beboere. Her er historier om ondt blod fra en konge +og kansler, og ned til stridende sæbehandlere. + +[[Læs mere...|/vejviseren/undertorvet]] + +""" +else=""" +# Ondt Blod under Torvet + +Gråbrødre Torv er et af de smukkeste steder i København. Gamle huse +– gule og røde omkring en brolagt plads. Når himlen er blå og det store +platantræ er sprunget ud – så er paletten komplet og hyggen er +fuldkommen ved de 10 restauranter omkring. + +Men her har flydt blod, og nogle af de fordums beboere har været dybt forhadte. +Der var også bitter strid mellem sæbehandlere her. Men for at følge med i dét, +skal man ned i niveau med brostenene – og derunder. + +[[!img graabr_refleks.jpg class="solo"]] + +Torvet har sit navn fra gråbrødrene, franciskanermunkene. De var tiggermunke, +der lagde deres kloster her i 1328. Deres fattigdom var stensikkert bevis på +fromhed og kontakt til gud. Derfor fik de gennem årene adskillige gaver og +faste leverancer for at bede for adelens døde, for de fromme munke skulle jo +blive ved at bede for den afdøde indtil dommedag. Dommedag udeblev, og den +katolske tro blev udfordret. Efter et par hundrede år havde munkene travlt +med at bede for de døde og fortære det udbytte de fik til gengæld. Der var +ikke så meget tid til de fattige og fromheden. Munkene blevet berygtede som +korrupte og fordrukne. Klosteret blev lukket i 1530. Efter reformationen i +1536 brugte konge og borger klosteret som stenbrud for de flotte munkesten, +men man kan stadig finde de gamle klosterkældre, bl.a. i Peder Oxes Vinkælder. + +[[Læs artikel i Vejviseren om mursten i det gamle København|/vejviseren/mursten]] +[Mere om pladsens og husenes historie på den lokalhistoriske hjemmeside indenforvoldene.dk](http://www.indenforvoldene.dk/graabroedre-torv) + +## Mindeår + +Rundt omkring pladsen har tiden efterladt sin signatur i form af ni årstal +på huse og andre steder. Det er minder om politik, dagligdag, ildebrand og kunst. +Du kan finde en årstalsjagt blandt vore skoleopgaver. Den er også sjov at løse +i fritiden, med eller uden børn til stede. + +[[Gå til opgaven her, og forklaringen af Torvets årstal|/skole/opgaver/aarstalstorv]] + +Bland de ni årstal man finder på Gråbrødretorv er et par af dem meget svære at finde. +Fra kanten af vandkunsten skal man gå otte skridt i retning af Platantræet. +Her vil man finde en enkelt brosten i dobbelt størrelse. Om formiddagen +risikerer man endda, at der er biler parkeret oven over den. + +Det er mindestenen med Corfitz Ulfeldts monogram og årstallene 1662 og 1842. +Den er lagt i brolægningen, hvor Skamstøtten engang stod i 178 år, til minde +om Ulfeldts forræderi mod sin konge (og svoger). + +[[!img Ulfeldt1664.jpg class="solo"]] + +Corfitz Ulfeldt blev født i 1606 i en adelig familie med 15 brødre og søstre. +Han var ambitiøs og sulten, og blev gift med Christian IV's datter Leonora Christina. +Han var uhæmmet korrupt, og blev rig som Kansler (ca. = Finansminister) for +den aldrende og arrige konge. Men den sikre fremtid blev formørket da den uduelige +”Udvalgte Prins” døde i 1647, og lillebroderen besteg tronen som Frederik III året efter. +Den nye konge og dronning måtte tåle flere ydmygelser fra Corfitz og Leonora. +Men nogle år efter fik Frederik sin svoger anklaget for korruption, og parret +gik i landflygtighed. Ved den skæbnesvangre fred i Roskilde i 1658 måtte +danskerne give afkald på Skåne, Halland og Blekinge, og her var Ulfeldt at +finde blandt de svenske forhandlere. + +På Gråbrødre Torv blev Ulfeldts store gård revet ned, og Ulfeldt selv blev halshugget. +Det vil sige, at der blev lavet en voksdukke af ham, fyldt med svineindvolde, +og den blev halshugget. Skamstøtten rejs ”Til Æwig Spot og Skændsel”. +Så stærkt var dette had, at da stenen gik til under branden i 1728, blev en ny lavet. +Pladsen hed i alle de år *Ulfeldts Plads*. Kongens og dronningens bitterhed sivede +over i folkets erindring, og Ulfeldt blev selve fjendebilledet på en landsforræder. + +[[!img Skamstoetten.jpg class="tall"]] + +Frederik III fik sin halvsøster Leonora Christine lokket til landet, +hvor hun blev indespærret i Blåtårn i Københavns slot i 22 år. +Hun skrev senere erindringsbogen Jammersminde om sit fangenskab. + +I 1842 blev skamstøtten endelig fjernet. Det var tid til at komme videre +end at bære nag slægtled efter slægtled. Det følgende år åbnede Tivoli. +I de år åbnede sig en helt ny epoke, med jernbane, folkestyre og en by, +der brød de beskyttende volde ned. Det er nærmest som om, de to +begivenheder markerer en ny periode i Københavns og Danmarks historie. +I dag står Skamstøtten i den indre gård på Nationalmuseet. + +Mindestenen blev nedlagt i brostenene i 1977. Det var som en markering +af at folk 135 år før *ikke* længere blev mindet om et gammelt nag. +Selv når den skrives i sten, er historien ikke så simpel endda. + +## Fejder om strømper og sæbe + +[[!img Wessel1772.jpg class="solo"]] + +De sidste skandaler på torvet er i den lettere genre. + +Som mindetavlen på nr. 3 bekendtgør, levede Johan Hermann Wessel her i 1772, +da han skrev "Kærlighed uden Strømper". Wessel var medlem af Norske Selskab +og kendt for sid vid, og glad for våde varer var han også. Stykket er en +satire på det højmodige drama, der var populært i 1770’erne. +Selv den gale kong Christian havde stået på scenen som tragisk helt. + +[[Læs mere om Kærlighed uden Strømper og den Københavnske skueplads her|wessel1772]] + +I de år var torvet – som alle pladser i byen – også sted for handel. +Der var nogle slagteboder her; men det var især handel med børster, +koste og rengøringsmidler, der var specialiteten på Ulfeldts Plads. + +[[!img 1807ulfeldtplads.png class="solo"]] + +Torvet led slemt under bombardementet i 1807 (på dette maleri ses skamstøtten til højre); +men livet gik videre, og i året 1808 florerede en konflikt mellem +to af pladsens sæbehandlere. I den nuværede nr. 3 var der opsat et skilt. +"Her er den rigtige gamle Sæbekælder, hvor de rigtige gamle Sæbekælderfolk boer". +Men henne i nr. 11 krævede man også at være de ældste på pladsen. +Skiltet her lød "Her er den Ny Sebe Kielder; Vor die Gamle Sebe Kielder Folk er in fløttede". + +Så også den gang kunne der foregå skiltekrige i København. Måske ligger +der en lige så bitter familiestrid bag det, som der lå mellem +Frederik III og Corfitz Ulfeldt. + +Søren Kierkegaard lejede sig i 1837 ind som student i det nærliggende Løvstræde. +Han har kendt historien, og overvejede at skrive et komedie under titlen +“Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielder.” +Man kan finde skitsen i Kierkegaards Samlede Værker. + +Kierkegaard fandt altid inspiration i sin by, og tidens København +fungerede en gang imellem som en udvidelse af hans indre tankeverden. + +[[Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar]] + +Tre år derefter, 1840, blev danmarks første fotografi taget på Gråbrødre Plads. +Der ligger en mand for foden af Skamstøtten. Er det en svirebror, +der sover rusen ud - eller er det fotografens medhjælper? +Den gang skulle man holde posituren rigtig længe for at komme med på et billede. +Men mennesker på billeder giver dem liv - også når der er tale om en +ubevægelig sort figur for foden af en skamstøtte. + +[[!img ulfeldtpladsfoto.jpg class="solo"]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel sted graabroedre_torv ]] +[[!meta date="2014-07-31"]] diff --git a/vejviseren/uro2015.mdwn b/vejviseren/uro2015.mdwn deleted file mode 100644 index fec5436c..00000000 --- a/vejviseren/uro2015.mdwn +++ /dev/null @@ -1,134 +0,0 @@ -[[!meta title="Historie med huller i"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img fjerntvivlen.png class="blog"]] - -I weekenden 7.-8. august 2015 var der optøjer på Nørrebro. Der blev -revet sten ud af brolægningen på Skt. Hans Torv og smadret ruder hos -ejendomsmæglere. Det giver mig anledning til undren, op til -efterårssæsonen for byvandring.nu, som indledes med nørrebroturen -Oprør og Oaser d. 15.-8. - -[[Læs mere...|/vejviseren/uro2015]] - -""" -else=""" -# Historie med huller i - -[[!img knuserude2006.jpg class="tall" caption="Jeg lægger forargelsen til side og undrer mig over hvad Nørrebro betyder for nogen. For mig er det stedet jeg bor. Sådan så jeg ud 24.-12. 2006, og sådan så ruderne i skobutikken i starten af Nørrebrogade ud, dengang da Ungdomshuset var halvt belejret."]] - -Natten mellem 8. og 9. august 2015 troede et par af naboerne til Sankt -Hans torv og Fælledvej, at der var fest i gaden med fyrværkeri og råb. -Men det var ikke nogen, der fejrede at de lyse nætter var forbi. Der -var igen optøjer på Nørrebro. - -En demonstration på 300 aktivister med mørkt tøj og masker var startet -omkring Runddelen, hvor Ungdomshuset blev revet ned i 2007. De malede -på den gule mur omkring Assistens Kirkegård, smadrede et par butiksruder -og endte ved Skt. Hans Torv og Fælledvej. Her gik det igen ud over ruder -til ejendomsmæglere og banker. - -En senere udtalelse fra nogle af deltagerne fortæller, at aktionen var -vendt mod gentrificering (herskabeliggørelse), pengemagt og kædebutikker. -Aktionen udspringer af Reclaim The Streets-strømningen i det internationale -autonome miljø, med rødder i 90’ernes England. - -[[!img Lokalbolig.jpg class="solo" caption="Lokalbolig er den mest succesrige ejendomsmægler i området. Måske derfor - mente rengøringsmanden - var den af de tre mæglere på Fælledvej der var blevet hærget værst."]] - -Og her skal det bemærkes at en to-værelses lejlighed i en af sidegaderne -sælges for lige under 2 millioner kroner, og man skal lægge 5.000.000 kr. -(390.000 i udbetaling) for 4 værelser med udsigt på hjørnet af Nørrebrogade. -Jeg er glad for jeg allerede har et lejemål i kvarteret, for ellers var -der meget ringe chancer for at komme ind. - -## Hvem kastede den første … - -En ting var dog meget dansk. Da de sidste gerningsfolk blev anholdt af -politiet, var de i gang med at rive brosten op fra belægningen på Skt. -Hans Torv. Der hvor slaget stod i 1993, da revolutionen var nærmest i Danmark. - -Den gang lå stenene i bunker, for torvet skulle omdannes fra travlt vejkryds -til lækker plads. Det var i 1993, da udviklingen var ved at vende fra krise -til vækst i København. Men 18. maj blev stenene anvendt til at kaste efter politiet. - -Læs i Vejviseren om København på [[vendepunktet mellem stilstand og vækst|/vejviseren/samtidshistorie-1993/]] - -[[!img stenhul.jpg class="solo" caption="Sten var revet op fra belægningen på Skt. Hans Torv. Denne størrelse sten hedder teknisk chauseesten, og ikke brosten. Brosten er meget større og ikke sådan at kyle ret langt."]] - -## … og hvem kaster den sidste sten? - -Pålidelige kilder har fortalt mig, at stenkasteriet i 1993 var planlagt -og organiseret af ivrige aktivister. De har ikke åbenbaret sig for mig i -de år, jeg har boet her. Jeg har heller ikke haft lejlighed til at møde -weekendens aktivister. Mere velunderrettede mennesker siger, at det er -en ny generation af aktivister, og at generationerne kun er på et par år. - -Men selvom det er nogle nye unge vilde der gør det, så ligner det en -geniscenesættelse af gamle optøjer. Hvorfor skulle man ellers bryde -netop de brosten op, hvis det ikke er en påkaldelse af det store oprør -dengang? For det er ikke nemt at brække sten op af belægningen, når de -een gang er lagt. - -Hvorfor Nørrebro? Fordi Nørrebro er samlingssted for revolutionen. Der -er ikke så mange steder man ville kunne samle sådan en demo uden for -bydelen. Fordi nogen mennesker vælger Nørrebro, fordi de har valgt -revolutionen. Og det er selvsagt ikke så nemt at vælge Nørrebro, når -der er forældrekøb af en etværelses i Heimdalsgade til over 1 million kroner. - -[[!img bankrude.jpg class="solo" caption="Ruderne i Danske Bank er bedre armerede end dem hos ejendomsmæglerne."]] - -## Og hvorfor lige nu? - -Det er længe siden. -8 år siden Ungdomshuset blev revet ned. Der bølgede der kampe i bydelen. -Det er 22 år siden 18. maj optøjerne, hvor der blev smidt med sten og politiet løsnede skud. -Startfirserne var fulde af besatte bygninger. -35 år siden Byggeren i Stengade blev ryddet efter kampe mellem lokale og politiet. -71 år siden Folkestrejken, i 1944. -145 år siden Slaget på Fælleden. - -I øvrigt har den sidste store jordrystelse i området af Skt. Hans Torv -været at Alternativet blev større end de Radikale ved valget i juni 2015. -Men det er nok ikke noget der betyder noget for aktivister med smag for revolution. - -Da jeg var ude på åstedet kunne jeg ikke lade være med at bemærke de -små slagord i kapitalens tjeneste. Da revolutionen ikke har penge i sig -er dens ytringer at finde som graffiti eller sort-hvide plakater, groteske -tegninger, der fortæller hvornår bands med bistre navne spiller i det nye Ungdomshus. - -[[!img ungerhul.jpg class="solo" caption="Hen over Metro-byggepladsen kan man se hullet, hvor Ungdomshuset stod indtil rydningen og nedrivningen i marts 2007."]] - -Der er utallige, der har kritiseret hærværks-demonstranterne. Retorikken -er ofte meget hård fra tilhængere af lov og orden. Nærmest som det ikke -er volden der forarger, så meget som det er modstanden mod den alment -accepterede livsstil. - -Jeg kan være skuffet over at det hele virker så bekendt. Og hvis det -virkelig er helt unge mennesker der står bag, så er det tragisk at de -efterligner alle de gamle oprør, til en grad så de skal vriste de døde -sten fra brolægningen. - -Gang på gang har aktivisterne i bydelen gjort sig upolulære hos naboerne. -Sådan var historien i 2007 da Ungdomshuset blev ryddet. Sådan var historien -i denne weekend, da folk der ville stoppe hærværket blev truet med tæv. - -Optøjerne i weekenden afslører også, hvor lidt der bliver aktioneret i -Danmark - og hvor dårligt der bliver aktioneret, når det nu sker. Jeg -er gerne fri for hærværkeres hærgen i gaderne. Men jeg savner aktioner, -der kan ryste os i vore fordomme, og sætte spørgsmål ved det uundgåelige -i udviklingen. - -[[!img fjerntvivlen.png class="solo"]] - -Indtil videre vil jeg undres over oprørets stædighed og fortælle historien -om uroens røde tråd, der løber gennem Nørrebros historie. - -[[Turen Indre Nørrebro: Oprør og Oaser|/uro]] - -Paul Hartvigson, byvandring.nu - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel sted norrebro tid 1993]] -[[!meta date="2015-08-11"]] diff --git a/vejviseren/uro2015/index.md b/vejviseren/uro2015/index.md new file mode 100644 index 00000000..fec5436c --- /dev/null +++ b/vejviseren/uro2015/index.md @@ -0,0 +1,134 @@ +[[!meta title="Historie med huller i"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img fjerntvivlen.png class="blog"]] + +I weekenden 7.-8. august 2015 var der optøjer på Nørrebro. Der blev +revet sten ud af brolægningen på Skt. Hans Torv og smadret ruder hos +ejendomsmæglere. Det giver mig anledning til undren, op til +efterårssæsonen for byvandring.nu, som indledes med nørrebroturen +Oprør og Oaser d. 15.-8. + +[[Læs mere...|/vejviseren/uro2015]] + +""" +else=""" +# Historie med huller i + +[[!img knuserude2006.jpg class="tall" caption="Jeg lægger forargelsen til side og undrer mig over hvad Nørrebro betyder for nogen. For mig er det stedet jeg bor. Sådan så jeg ud 24.-12. 2006, og sådan så ruderne i skobutikken i starten af Nørrebrogade ud, dengang da Ungdomshuset var halvt belejret."]] + +Natten mellem 8. og 9. august 2015 troede et par af naboerne til Sankt +Hans torv og Fælledvej, at der var fest i gaden med fyrværkeri og råb. +Men det var ikke nogen, der fejrede at de lyse nætter var forbi. Der +var igen optøjer på Nørrebro. + +En demonstration på 300 aktivister med mørkt tøj og masker var startet +omkring Runddelen, hvor Ungdomshuset blev revet ned i 2007. De malede +på den gule mur omkring Assistens Kirkegård, smadrede et par butiksruder +og endte ved Skt. Hans Torv og Fælledvej. Her gik det igen ud over ruder +til ejendomsmæglere og banker. + +En senere udtalelse fra nogle af deltagerne fortæller, at aktionen var +vendt mod gentrificering (herskabeliggørelse), pengemagt og kædebutikker. +Aktionen udspringer af Reclaim The Streets-strømningen i det internationale +autonome miljø, med rødder i 90’ernes England. + +[[!img Lokalbolig.jpg class="solo" caption="Lokalbolig er den mest succesrige ejendomsmægler i området. Måske derfor - mente rengøringsmanden - var den af de tre mæglere på Fælledvej der var blevet hærget værst."]] + +Og her skal det bemærkes at en to-værelses lejlighed i en af sidegaderne +sælges for lige under 2 millioner kroner, og man skal lægge 5.000.000 kr. +(390.000 i udbetaling) for 4 værelser med udsigt på hjørnet af Nørrebrogade. +Jeg er glad for jeg allerede har et lejemål i kvarteret, for ellers var +der meget ringe chancer for at komme ind. + +## Hvem kastede den første … + +En ting var dog meget dansk. Da de sidste gerningsfolk blev anholdt af +politiet, var de i gang med at rive brosten op fra belægningen på Skt. +Hans Torv. Der hvor slaget stod i 1993, da revolutionen var nærmest i Danmark. + +Den gang lå stenene i bunker, for torvet skulle omdannes fra travlt vejkryds +til lækker plads. Det var i 1993, da udviklingen var ved at vende fra krise +til vækst i København. Men 18. maj blev stenene anvendt til at kaste efter politiet. + +Læs i Vejviseren om København på [[vendepunktet mellem stilstand og vækst|/vejviseren/samtidshistorie-1993/]] + +[[!img stenhul.jpg class="solo" caption="Sten var revet op fra belægningen på Skt. Hans Torv. Denne størrelse sten hedder teknisk chauseesten, og ikke brosten. Brosten er meget større og ikke sådan at kyle ret langt."]] + +## … og hvem kaster den sidste sten? + +Pålidelige kilder har fortalt mig, at stenkasteriet i 1993 var planlagt +og organiseret af ivrige aktivister. De har ikke åbenbaret sig for mig i +de år, jeg har boet her. Jeg har heller ikke haft lejlighed til at møde +weekendens aktivister. Mere velunderrettede mennesker siger, at det er +en ny generation af aktivister, og at generationerne kun er på et par år. + +Men selvom det er nogle nye unge vilde der gør det, så ligner det en +geniscenesættelse af gamle optøjer. Hvorfor skulle man ellers bryde +netop de brosten op, hvis det ikke er en påkaldelse af det store oprør +dengang? For det er ikke nemt at brække sten op af belægningen, når de +een gang er lagt. + +Hvorfor Nørrebro? Fordi Nørrebro er samlingssted for revolutionen. Der +er ikke så mange steder man ville kunne samle sådan en demo uden for +bydelen. Fordi nogen mennesker vælger Nørrebro, fordi de har valgt +revolutionen. Og det er selvsagt ikke så nemt at vælge Nørrebro, når +der er forældrekøb af en etværelses i Heimdalsgade til over 1 million kroner. + +[[!img bankrude.jpg class="solo" caption="Ruderne i Danske Bank er bedre armerede end dem hos ejendomsmæglerne."]] + +## Og hvorfor lige nu? + +Det er længe siden. +8 år siden Ungdomshuset blev revet ned. Der bølgede der kampe i bydelen. +Det er 22 år siden 18. maj optøjerne, hvor der blev smidt med sten og politiet løsnede skud. +Startfirserne var fulde af besatte bygninger. +35 år siden Byggeren i Stengade blev ryddet efter kampe mellem lokale og politiet. +71 år siden Folkestrejken, i 1944. +145 år siden Slaget på Fælleden. + +I øvrigt har den sidste store jordrystelse i området af Skt. Hans Torv +været at Alternativet blev større end de Radikale ved valget i juni 2015. +Men det er nok ikke noget der betyder noget for aktivister med smag for revolution. + +Da jeg var ude på åstedet kunne jeg ikke lade være med at bemærke de +små slagord i kapitalens tjeneste. Da revolutionen ikke har penge i sig +er dens ytringer at finde som graffiti eller sort-hvide plakater, groteske +tegninger, der fortæller hvornår bands med bistre navne spiller i det nye Ungdomshus. + +[[!img ungerhul.jpg class="solo" caption="Hen over Metro-byggepladsen kan man se hullet, hvor Ungdomshuset stod indtil rydningen og nedrivningen i marts 2007."]] + +Der er utallige, der har kritiseret hærværks-demonstranterne. Retorikken +er ofte meget hård fra tilhængere af lov og orden. Nærmest som det ikke +er volden der forarger, så meget som det er modstanden mod den alment +accepterede livsstil. + +Jeg kan være skuffet over at det hele virker så bekendt. Og hvis det +virkelig er helt unge mennesker der står bag, så er det tragisk at de +efterligner alle de gamle oprør, til en grad så de skal vriste de døde +sten fra brolægningen. + +Gang på gang har aktivisterne i bydelen gjort sig upolulære hos naboerne. +Sådan var historien i 2007 da Ungdomshuset blev ryddet. Sådan var historien +i denne weekend, da folk der ville stoppe hærværket blev truet med tæv. + +Optøjerne i weekenden afslører også, hvor lidt der bliver aktioneret i +Danmark - og hvor dårligt der bliver aktioneret, når det nu sker. Jeg +er gerne fri for hærværkeres hærgen i gaderne. Men jeg savner aktioner, +der kan ryste os i vore fordomme, og sætte spørgsmål ved det uundgåelige +i udviklingen. + +[[!img fjerntvivlen.png class="solo"]] + +Indtil videre vil jeg undres over oprørets stædighed og fortælle historien +om uroens røde tråd, der løber gennem Nørrebros historie. + +[[Turen Indre Nørrebro: Oprør og Oaser|/uro]] + +Paul Hartvigson, byvandring.nu + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel sted norrebro tid 1993]] +[[!meta date="2015-08-11"]] diff --git a/vejviseren/valentinsdag2017.mdwn b/vejviseren/valentinsdag2017.mdwn deleted file mode 100644 index ba853625..00000000 --- a/vejviseren/valentinsdag2017.mdwn +++ /dev/null @@ -1,61 +0,0 @@ -[[!meta title="Valentinsdag konkurrence - hvor ville du mødes?"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img laundromatattila.jpg class="blog" link="/vejviseren/valentinsdag"]] -Hvad er cafeen eller baren, hvor du ville mødes med en date eller en god ven? - -Skriv ind og vind en Beerwalk for 2 personer. - -[[Læs mere...|/vejviseren/valentinsdag2017]] - -""" -else=""" - -# Valentines Day konkurrence 2017 -**Fortæl om dit yndlingssted og vind en Beerwalk for to personer.** - -[[konkurrencen er færdig. Læs om vinderne her|/vejviseren/valentinsdag2017vinder]] - - -Hvor ville du foreslå at mødes med en date eller en god ven? -Konkurrencen gælder barer, cafeer og andre steder, der egner sig til at -mødes kort og måske blive hængende. -Det skal gerne være i Københavnsområdet, eller et andet sted, hvor vi laver ture (eller burde lave ture). - -[[!img laundromatattila.jpg class="solo" caption="Laundromat Café på Elmegade på Nørrebro er temmelig velkendt. Vi håber at I kan fortælle os om nogle steder vi ikke kender i forvejen - eller ikke har tænkt på. Manden på billedet er Attila fra Ungarn, der ikke ventede på nogen, men bare nød stemningen på Indre Nørrebro"]] - - -**Skriv en til to linier, der fortæller om dit favoritsted og hvad der gør -det specielt. Er det stemningen, udsigten, udvalget i baren, betjeningen -eller noget helt femte, der får dig til at anbefale stedet? Send det ind til os senest torsdag 9.2.** - -### Hvor skriver du ind? -Du kan sende beskeden på mail: , eller skrive den på [Byvandring.nu Facebooksiden](https://www.facebook.com/byvandringnu-95894548222/) - -## Vind en Beerwalk for to personer -Vi trækker lod mellem de gode svar. Præmien er to Beerwalk pakker med -smagsglas, 6 poletter til hver og et kort over 12 steder man kan besøge. - -[[Læs mere om Beerwalkpakken|/beerwalkbox/]] - -Vinderen udtrækkes torsdag 9.2, så vi kan få præmien ud før Valentines Day 14.2. - -(Ja. Vi har sjove nye traditioner, til gengæld er Postvæsenet ikke hvad det har været!) - -[[!img boksindhold.jpg class="solo"]] - -Vi bringer listen over nominerede steder på hjemmesiden. Vi giver særlig -omtale til steder vi ikke kender og lokale favoritter uden for de mest -overrendte kvarterer. Alle steder modtager et Mødestedsprædikat fra byvandring.nu, -som de kan sætte op fysisk, samt på hjemmesider o.l. - -Vi vil selv teste jeres anbefalinger, og lære byen endnu bedre at kende. - -[[!template id=note text="""Vi vælger at dyrke den amerikanske mærkedag som anledning til at fejre venskab og kærlighed. Vi modtager gerne forslag om lignende løjer med rod i dansk kultur. -"""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren konkurrence ]] -[[!meta date=2017-02-01]] diff --git a/vejviseren/valentinsdag2017/index.md b/vejviseren/valentinsdag2017/index.md new file mode 100644 index 00000000..ba853625 --- /dev/null +++ b/vejviseren/valentinsdag2017/index.md @@ -0,0 +1,61 @@ +[[!meta title="Valentinsdag konkurrence - hvor ville du mødes?"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img laundromatattila.jpg class="blog" link="/vejviseren/valentinsdag"]] +Hvad er cafeen eller baren, hvor du ville mødes med en date eller en god ven? + +Skriv ind og vind en Beerwalk for 2 personer. + +[[Læs mere...|/vejviseren/valentinsdag2017]] + +""" +else=""" + +# Valentines Day konkurrence 2017 +**Fortæl om dit yndlingssted og vind en Beerwalk for to personer.** + +[[konkurrencen er færdig. Læs om vinderne her|/vejviseren/valentinsdag2017vinder]] + + +Hvor ville du foreslå at mødes med en date eller en god ven? +Konkurrencen gælder barer, cafeer og andre steder, der egner sig til at +mødes kort og måske blive hængende. +Det skal gerne være i Københavnsområdet, eller et andet sted, hvor vi laver ture (eller burde lave ture). + +[[!img laundromatattila.jpg class="solo" caption="Laundromat Café på Elmegade på Nørrebro er temmelig velkendt. Vi håber at I kan fortælle os om nogle steder vi ikke kender i forvejen - eller ikke har tænkt på. Manden på billedet er Attila fra Ungarn, der ikke ventede på nogen, men bare nød stemningen på Indre Nørrebro"]] + + +**Skriv en til to linier, der fortæller om dit favoritsted og hvad der gør +det specielt. Er det stemningen, udsigten, udvalget i baren, betjeningen +eller noget helt femte, der får dig til at anbefale stedet? Send det ind til os senest torsdag 9.2.** + +### Hvor skriver du ind? +Du kan sende beskeden på mail: , eller skrive den på [Byvandring.nu Facebooksiden](https://www.facebook.com/byvandringnu-95894548222/) + +## Vind en Beerwalk for to personer +Vi trækker lod mellem de gode svar. Præmien er to Beerwalk pakker med +smagsglas, 6 poletter til hver og et kort over 12 steder man kan besøge. + +[[Læs mere om Beerwalkpakken|/beerwalkbox/]] + +Vinderen udtrækkes torsdag 9.2, så vi kan få præmien ud før Valentines Day 14.2. + +(Ja. Vi har sjove nye traditioner, til gengæld er Postvæsenet ikke hvad det har været!) + +[[!img boksindhold.jpg class="solo"]] + +Vi bringer listen over nominerede steder på hjemmesiden. Vi giver særlig +omtale til steder vi ikke kender og lokale favoritter uden for de mest +overrendte kvarterer. Alle steder modtager et Mødestedsprædikat fra byvandring.nu, +som de kan sætte op fysisk, samt på hjemmesider o.l. + +Vi vil selv teste jeres anbefalinger, og lære byen endnu bedre at kende. + +[[!template id=note text="""Vi vælger at dyrke den amerikanske mærkedag som anledning til at fejre venskab og kærlighed. Vi modtager gerne forslag om lignende løjer med rod i dansk kultur. +"""]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren konkurrence ]] +[[!meta date=2017-02-01]] diff --git a/vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn b/vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn deleted file mode 100644 index 150ba124..00000000 --- a/vejviseren/valentinsdag2017vinder.mdwn +++ /dev/null @@ -1,58 +0,0 @@ -[[!meta title="Valentines Day 2017 vindere"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img beerwalkvindere.jpg class="blog" link="/vejviseren/valentinsdag2017vinder"]] - -Læs om vindernes favoritsted at mødes. - -[[Læs mere...|/vejviseren/valentinsdag2017vinder]] - -""" -else=""" - -# Vindere af Valentines Day 2017 konkurrence om mødesteder. - -[[!img beerwalkvindere.jpg class="solo"]] - -I vores Valentines Day konkurrence for 2017 skulle man [[nominere et særligt godt mødested|/vejviseren/valentinsdag2017]]. - -Helle skriver: *"Jeg vil helt klart vælge Karusellen på Ægirsgade som favoritsted -Både på grund af det hyggelige og lidt nostalgiske miljø og på grund af den muntre betjening -Her vil jeg gerne invitere min kære mand på Valentins aften"* - -Her er vinderne med deres præmie, en pakke med et beerwalk. -Billedet er fra Nørrebros Runddel, der er hjemebane. -Jan er vokset op i Søllerødgade, selvom parret i dag bor i Søborg. - -Præmien var to Beerwalkpakker. - -[[Læs mere om beerwalk her|beerwalk]] - -[[!img karrusellen.jpg class="solo"]] - -## En tur på Karusellen -Karusellen i Ærigsgade er et særligt sted med god plads på den ene -eller anden måde, for beværtningen breder sig til højre og venstre -i et par gamle butikslokaler. Det er et af de klassiske værtshuse -som har både et tradtionels stampublikum og mange unge stamgæster også. -Det er her Regitse står i baren med udsigt gennem døren til et af lokalerne. -Der er også et habilt udvalg i baren. - -## Røde Rose -Karussellen er et sted der ryges og drikkes øl, så vi anbefaler -også et andet sted til kaffe, som er Røde Roses kaffebar på Balders Plads. -Der er knap så rummeligt, og ligger i et ældre butikslokale, -hvor lager og køkken nu er omformet til køkkendisk. Røde Rose var en gang -afhentningssted til en skovbørnehave, men har i fem år været et af kvarterets -velkendte hemmeligheder. Her er hjemmeblandet hyldebærsaft, kager og til -Jazz Festival er Røde Rose med til at arrangere flere koncerter. - -[[!img roderose.jpg class="solo"]] - -Selvom konkurrencen er ovre for denne omgang, modtager vi gerne -anbefalinger af gode mødesteder rundt omkring i byen. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!meta date=2017-03-14]] diff --git a/vejviseren/valentinsdag2017vinder/index.md b/vejviseren/valentinsdag2017vinder/index.md new file mode 100644 index 00000000..150ba124 --- /dev/null +++ b/vejviseren/valentinsdag2017vinder/index.md @@ -0,0 +1,58 @@ +[[!meta title="Valentines Day 2017 vindere"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img beerwalkvindere.jpg class="blog" link="/vejviseren/valentinsdag2017vinder"]] + +Læs om vindernes favoritsted at mødes. + +[[Læs mere...|/vejviseren/valentinsdag2017vinder]] + +""" +else=""" + +# Vindere af Valentines Day 2017 konkurrence om mødesteder. + +[[!img beerwalkvindere.jpg class="solo"]] + +I vores Valentines Day konkurrence for 2017 skulle man [[nominere et særligt godt mødested|/vejviseren/valentinsdag2017]]. + +Helle skriver: *"Jeg vil helt klart vælge Karusellen på Ægirsgade som favoritsted +Både på grund af det hyggelige og lidt nostalgiske miljø og på grund af den muntre betjening +Her vil jeg gerne invitere min kære mand på Valentins aften"* + +Her er vinderne med deres præmie, en pakke med et beerwalk. +Billedet er fra Nørrebros Runddel, der er hjemebane. +Jan er vokset op i Søllerødgade, selvom parret i dag bor i Søborg. + +Præmien var to Beerwalkpakker. + +[[Læs mere om beerwalk her|beerwalk]] + +[[!img karrusellen.jpg class="solo"]] + +## En tur på Karusellen +Karusellen i Ærigsgade er et særligt sted med god plads på den ene +eller anden måde, for beværtningen breder sig til højre og venstre +i et par gamle butikslokaler. Det er et af de klassiske værtshuse +som har både et tradtionels stampublikum og mange unge stamgæster også. +Det er her Regitse står i baren med udsigt gennem døren til et af lokalerne. +Der er også et habilt udvalg i baren. + +## Røde Rose +Karussellen er et sted der ryges og drikkes øl, så vi anbefaler +også et andet sted til kaffe, som er Røde Roses kaffebar på Balders Plads. +Der er knap så rummeligt, og ligger i et ældre butikslokale, +hvor lager og køkken nu er omformet til køkkendisk. Røde Rose var en gang +afhentningssted til en skovbørnehave, men har i fem år været et af kvarterets +velkendte hemmeligheder. Her er hjemmeblandet hyldebærsaft, kager og til +Jazz Festival er Røde Rose med til at arrangere flere koncerter. + +[[!img roderose.jpg class="solo"]] + +Selvom konkurrencen er ovre for denne omgang, modtager vi gerne +anbefalinger af gode mødesteder rundt omkring i byen. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!meta date=2017-03-14]] diff --git a/vejviseren/vandrevalg_moeder.mdwn b/vejviseren/vandrevalg_moeder.mdwn deleted file mode 100644 index a1999d98..00000000 --- a/vejviseren/vandrevalg_moeder.mdwn +++ /dev/null @@ -1,65 +0,0 @@ -[[!meta title="Vandrendede Vælgermøder op til kommunevalget."]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Byvandring.nu bringer politisk debat ud i det åbne 14.10 og 11.4 i Bispebjerg Bydel. - -[[!img vv2_aftensol.jpg size="300x"]] - -[[Læs mere...|vejviseren/vandrevalg_moeder/]] - -""" -else=""" - -# Politisk debat i bevægelse. - -Vandrende Vælgermøder på Bispebjerg 14.10 og 11.11. - - - -I Juni Måned afprøvede vi Vandrende Vælgermøder på Bispebjerg. Her er to mere, som valget nærmer sig. - -[[!img vv3_smedetoften.jpg class="solo" caption="Fra mødet 12.6 2017 i ved Smedetoften."]] - - -## 14.10 På Lyngsies Plads i Nordvest (ved Lygten Station). - -Det er midt i kvarterets mylder og mangfoldighed, hvor forskellige emner byder sig til. - - -13.00: Standen er sat op og vi snakker med borgerne om valget, og hvad de forventer. - -14.00: Starten på valgmødet, hvor vi bl.a. præsenterer de vigtige lokale emner. - -14.30 – 16.00: Lokal vandring i Nordvestkvarteret. - -16.00 – tilbage på pladsen. Slutdebat. - -16.30. – Valgpizza / Pølse. - -[[!img vv2_aftensol.jpg class="solo" caption="Fra mødet 14.6 2017 i Stjerneparken."]] - - - - -## 11.11 på Faktatorvet i Emdrup - -Dette møde finder sted på kanten af forstæderne på pladsen ved Lyngbyvej / Emdrupvej / Strødamvej. Det dominerende element i landskabet er Helsingørmotorvejen, der skærer sig igennem byen tæt på. Men her bor folk i rækkehuse og på villaveje. - -13.00: Standen åbnes ved varm kaffe og snak med beboerne. -14.00: Starten på valgmødet, hvor vi bl.a. præsenterer de vigtige lokale emner. -14.30 – 16.00: Lokal vandring i omkring Emdrup og Ryparken. -16.00 – tilbage på pladsen. Slutdebat. -16.30. – Valgpizza / Pølse. - - -[[!img vv1_parkdebat.jpg class="solo" caption="Fra mødet 12.6 2017 på Jensen Klints Plads."]] - - -[[Læs om den første runde Vandrende Vælgermøder i juni måned.|/vandrevalg]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag note event]] -[[!meta date="2017-10-02"]] diff --git a/vejviseren/vandrevalg_moeder/index.md b/vejviseren/vandrevalg_moeder/index.md new file mode 100644 index 00000000..a1999d98 --- /dev/null +++ b/vejviseren/vandrevalg_moeder/index.md @@ -0,0 +1,65 @@ +[[!meta title="Vandrendede Vælgermøder op til kommunevalget."]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Byvandring.nu bringer politisk debat ud i det åbne 14.10 og 11.4 i Bispebjerg Bydel. + +[[!img vv2_aftensol.jpg size="300x"]] + +[[Læs mere...|vejviseren/vandrevalg_moeder/]] + +""" +else=""" + +# Politisk debat i bevægelse. + +Vandrende Vælgermøder på Bispebjerg 14.10 og 11.11. + + + +I Juni Måned afprøvede vi Vandrende Vælgermøder på Bispebjerg. Her er to mere, som valget nærmer sig. + +[[!img vv3_smedetoften.jpg class="solo" caption="Fra mødet 12.6 2017 i ved Smedetoften."]] + + +## 14.10 På Lyngsies Plads i Nordvest (ved Lygten Station). + +Det er midt i kvarterets mylder og mangfoldighed, hvor forskellige emner byder sig til. + + +13.00: Standen er sat op og vi snakker med borgerne om valget, og hvad de forventer. + +14.00: Starten på valgmødet, hvor vi bl.a. præsenterer de vigtige lokale emner. + +14.30 – 16.00: Lokal vandring i Nordvestkvarteret. + +16.00 – tilbage på pladsen. Slutdebat. + +16.30. – Valgpizza / Pølse. + +[[!img vv2_aftensol.jpg class="solo" caption="Fra mødet 14.6 2017 i Stjerneparken."]] + + + + +## 11.11 på Faktatorvet i Emdrup + +Dette møde finder sted på kanten af forstæderne på pladsen ved Lyngbyvej / Emdrupvej / Strødamvej. Det dominerende element i landskabet er Helsingørmotorvejen, der skærer sig igennem byen tæt på. Men her bor folk i rækkehuse og på villaveje. + +13.00: Standen åbnes ved varm kaffe og snak med beboerne. +14.00: Starten på valgmødet, hvor vi bl.a. præsenterer de vigtige lokale emner. +14.30 – 16.00: Lokal vandring i omkring Emdrup og Ryparken. +16.00 – tilbage på pladsen. Slutdebat. +16.30. – Valgpizza / Pølse. + + +[[!img vv1_parkdebat.jpg class="solo" caption="Fra mødet 12.6 2017 på Jensen Klints Plads."]] + + +[[Læs om den første runde Vandrende Vælgermøder i juni måned.|/vandrevalg]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag note event]] +[[!meta date="2017-10-02"]] diff --git a/vejviseren/vejviser-1066.mdwn b/vejviseren/vejviser-1066.mdwn deleted file mode 100644 index 85e24c2e..00000000 --- a/vejviseren/vejviser-1066.mdwn +++ /dev/null @@ -1,101 +0,0 @@ -[[!meta title="Vejviser år 1066"]] -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img saltsild.jpg class="blog" alt="Sild i tønde" link="/vejviseren/vejviser-1066"]] -Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på Havn, -blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. - -[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1066]] - -""" -else=""" - -# Vejviser år 1066 - -Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på Havn, -blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. - -[[!img saltsild.jpg class="solo" alt="Sild i tønde"]] - -Hvordan så der ud i året 1066? Det var året da Normannerne besejrede Harald af England ved Hastings, -få uger efter den engelske konge selv havde besejret den sidste vikingehær ved Bradford Bridge. Det -var 100 år efter Harald Blåtand erklærede Danmark kristent på den store Jellingsten, og altså 101 år -før Absalon fik papir på Havn og byggede sin borg. - -[[!template id=note text="""*Historiens morgentåge* -*Et par unge har overnattet på Solbjerg Bakke tæt på de gamle kæmpehøje – et farligt sted. Måske har -det at gøre med de er på vej til Havn, men jeg kender ikke grunden. Ved det første lys ruller de -tæpperne sammen, kigger ud. I morgengryet kan kvinden skimte at byen er vokset siden hun var der som -barn. Der er byggeri op mellem de to kirkespir. Husene i selve byen ligger bag palisaden omkring -Sankt Klemens Kirke.* - -*Solen kommer højere op, og disen stiger på engene neden for Solbjerg Bakke. Byen bliver væk, og de to -følger en sti gennem græs og buske. Der brøler en ko fra de våde strandenge, hunde svarer hinanden -med gøen, og hanegal starter dagen i byen. Ovenover skriger mågerne. Parret krydser vadestedet ved -Rosenåen, og et par hundrede skridt senere dukker skyggerne af lave bygninger frem i det grå, og -byens lugte blander sig med morgendisen. Røg fra træ, lugten af saltet sild, levende svin, af mødding -og skidekuler. Flere hunde gør. Det er atter dag i Havn.*"""]] - -## Et knudepunkt -Rådhuspladsen har flere hemmeligheder end vi lige vidste. De er kommet til syne bag den grønne -afspærring ind til Metrobyggeriet. Før Rådhuset blev opført lå Københavns Halmtorv lige indenfor -Vesterport. Et trafikknudepunkt, men et område på kanten af byen, troede man. Og da Rådhuset -blev bygget kom statuen af Biskop Absalon på facaden i guld. I 1901 var der ingen tvivl: Absalon -grundlagde Havn i 1167. - -Men jorden under Rådhuspladsen fortæller noget andet. Metrobyggeriet har sat gang i graveri og -spekulationer. Det forklarer Hanna Maria Strandmark, der var udgravningsleder for Københavns Museum -på Rådhuspladsen. Under fliserne fandt man fundamentet til en Vandmølle fra 1600-tallet, en brystplade -fra 1500-tallet – og meget mere. Længst nede i lagene findes brønde og gruber fra en gang i 1000-årene, -og husholdningsaffald fra samme periode. Her har været beboelse og her har været produktion. - -Der var mængder af fisk og mængder af jern. Det er ikke så underligt at finde fisk her, for hele -området om Øresund var meget rigt i fisk, langt op i Middelalderen. Skånemarkedet i Skanør var center -for sildehandel i hvert tilfæde fra 1100-tallet. Der er mange tegn på fiskeforarbejdning ved den gamle -bebyggelse lige her, så det ældste København kan have været del af samme slide-boom. -[[!img 27_1555_DK1-1.jpg class="tall" alt="Fisk forberedes" caption="""Fisk præserveres i året -1555 - fra Olaus Magnus "Historia de gentibus septentrionalibus." (Beretning om de Nordiske Folkefærd)"""]] - -Smedet blev der også. Jernslagger i nogle af de udgravede gruber. Det er myremalm, som man regner med -er udvundet i Småland og det sydlige Norge. Her er sikkert kommet handelsfolk fra hele det sydlige -Skandinavien. Produktionen er sket på stedet – sikkert til lokale behov. - -Det har foregået i skyggen af Skt. Klemens kirke. Han var skytshelgen for sømænd og smede. Et anker -er hans symbol. I det gamle danske område er anlagt 16 Skt. Clemens Kirker, fx Århus Domkirke, Skt. -Clemens ved Odense eller Klemensker på Bornholm. De skønnes alle at være fra 1050’erne, og deres -opførelse knyttes sammen med kongemagten. Denne kirke var vist den ældste i København. Den forsvandt -under storbranden i 1728, der åd sig gennem godt en tredjedel af Kongens By. - -Klemenskirken har ikke været den eneste kirke. Rester af en gravplads er fundet i den nordvestlige -del af udgravningen ved H.C. Andersens Boulevard, og det tyder på en anden kirke, som er forsvunden -fra enhver erindring. Men når der er to kirker er det en by, og ikke en landsby. - -[[!img engelsk-amulet-600x600px.jpg class="solo" caption="""Amulet af engelsk møndt fra staren 1000-tallet fundet ved Vestergade. (Kilde: Københavns Museum)"""]] - -## Hvor bredte byen sig ellers? -Det gamle København har bredt sig fra den nuværende Rådhusplads og langs hele længden af strøget. -Bymidten har ligget fra Nytorv og et stykke op mod Rådhuspladsen. Men der været bebyggelser ned langs -Strøget og ud mod kysten. Måske har det været samlet, måske spredt, det ved vi ikke endnu. - -Ved Højbro Plads er der også fundet brønde og masser af fiskeaffald fra middelalderen. Og tæt ved -ligger Gammel Strand, hvor de ældste rester er fra 700-årene. Men vi ved meget lidt om Vikingetidens -København, og vi venter på at nogen finder rester af en bebyggelse. Nå ja – hvis det sker, så skriver -vi om det. - -Ved det gamle Østerport ved Kongens Nytorv er der fundet et meget stort antal dyreknogler, der tyder -på et stort landbrug. Gamle kilder fortæller om en Østergård der skulle have befundet sig i København. -Omtalen går tilbage til 1300-tallet, men navnet kan nemt være ældre. Den gård må have ligget ved -vandet – hvor den bedste indsejling var til København. Den gang Skibene sejlede over Kongens Nytorv -og ind i det der senere blev Holmens Kanal. På den måde kunne de helt sikkert undgå [[Havfruegrunden|/vejviseren/havfrue100aar/]] -og de andre mudderbanker, som blev til Christianshavn mere end et halvt årtusind senere. - -Måske lyder det fantastisk - og det kan sagtens være upålideligt. En dag kommer der nye fund, og -historien bliver tegnet skarpere. Og Københavns oprindelse rykker endnu længere tilbage i fortiden. - -Fortiden ligger under vore fødder – og den er fuld af overraskelser. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel tid middelalder personer absalon ]] -[[!meta date=2013-08-18]] diff --git a/vejviseren/vejviser-1066/index.md b/vejviseren/vejviser-1066/index.md new file mode 100644 index 00000000..85e24c2e --- /dev/null +++ b/vejviseren/vejviser-1066/index.md @@ -0,0 +1,101 @@ +[[!meta title="Vejviser år 1066"]] +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img saltsild.jpg class="blog" alt="Sild i tønde" link="/vejviseren/vejviser-1066"]] +Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på Havn, +blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. + +[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1066]] + +""" +else=""" + +# Vejviser år 1066 + +Biskop Absalon har længe haft æren for at grundlægge København, men 100 år før han fik papir på Havn, +blev der smedet jern og saltet sild, hvor Rådhuspladsen ligger i dag. + +[[!img saltsild.jpg class="solo" alt="Sild i tønde"]] + +Hvordan så der ud i året 1066? Det var året da Normannerne besejrede Harald af England ved Hastings, +få uger efter den engelske konge selv havde besejret den sidste vikingehær ved Bradford Bridge. Det +var 100 år efter Harald Blåtand erklærede Danmark kristent på den store Jellingsten, og altså 101 år +før Absalon fik papir på Havn og byggede sin borg. + +[[!template id=note text="""*Historiens morgentåge* +*Et par unge har overnattet på Solbjerg Bakke tæt på de gamle kæmpehøje – et farligt sted. Måske har +det at gøre med de er på vej til Havn, men jeg kender ikke grunden. Ved det første lys ruller de +tæpperne sammen, kigger ud. I morgengryet kan kvinden skimte at byen er vokset siden hun var der som +barn. Der er byggeri op mellem de to kirkespir. Husene i selve byen ligger bag palisaden omkring +Sankt Klemens Kirke.* + +*Solen kommer højere op, og disen stiger på engene neden for Solbjerg Bakke. Byen bliver væk, og de to +følger en sti gennem græs og buske. Der brøler en ko fra de våde strandenge, hunde svarer hinanden +med gøen, og hanegal starter dagen i byen. Ovenover skriger mågerne. Parret krydser vadestedet ved +Rosenåen, og et par hundrede skridt senere dukker skyggerne af lave bygninger frem i det grå, og +byens lugte blander sig med morgendisen. Røg fra træ, lugten af saltet sild, levende svin, af mødding +og skidekuler. Flere hunde gør. Det er atter dag i Havn.*"""]] + +## Et knudepunkt +Rådhuspladsen har flere hemmeligheder end vi lige vidste. De er kommet til syne bag den grønne +afspærring ind til Metrobyggeriet. Før Rådhuset blev opført lå Københavns Halmtorv lige indenfor +Vesterport. Et trafikknudepunkt, men et område på kanten af byen, troede man. Og da Rådhuset +blev bygget kom statuen af Biskop Absalon på facaden i guld. I 1901 var der ingen tvivl: Absalon +grundlagde Havn i 1167. + +Men jorden under Rådhuspladsen fortæller noget andet. Metrobyggeriet har sat gang i graveri og +spekulationer. Det forklarer Hanna Maria Strandmark, der var udgravningsleder for Københavns Museum +på Rådhuspladsen. Under fliserne fandt man fundamentet til en Vandmølle fra 1600-tallet, en brystplade +fra 1500-tallet – og meget mere. Længst nede i lagene findes brønde og gruber fra en gang i 1000-årene, +og husholdningsaffald fra samme periode. Her har været beboelse og her har været produktion. + +Der var mængder af fisk og mængder af jern. Det er ikke så underligt at finde fisk her, for hele +området om Øresund var meget rigt i fisk, langt op i Middelalderen. Skånemarkedet i Skanør var center +for sildehandel i hvert tilfæde fra 1100-tallet. Der er mange tegn på fiskeforarbejdning ved den gamle +bebyggelse lige her, så det ældste København kan have været del af samme slide-boom. +[[!img 27_1555_DK1-1.jpg class="tall" alt="Fisk forberedes" caption="""Fisk præserveres i året +1555 - fra Olaus Magnus "Historia de gentibus septentrionalibus." (Beretning om de Nordiske Folkefærd)"""]] + +Smedet blev der også. Jernslagger i nogle af de udgravede gruber. Det er myremalm, som man regner med +er udvundet i Småland og det sydlige Norge. Her er sikkert kommet handelsfolk fra hele det sydlige +Skandinavien. Produktionen er sket på stedet – sikkert til lokale behov. + +Det har foregået i skyggen af Skt. Klemens kirke. Han var skytshelgen for sømænd og smede. Et anker +er hans symbol. I det gamle danske område er anlagt 16 Skt. Clemens Kirker, fx Århus Domkirke, Skt. +Clemens ved Odense eller Klemensker på Bornholm. De skønnes alle at være fra 1050’erne, og deres +opførelse knyttes sammen med kongemagten. Denne kirke var vist den ældste i København. Den forsvandt +under storbranden i 1728, der åd sig gennem godt en tredjedel af Kongens By. + +Klemenskirken har ikke været den eneste kirke. Rester af en gravplads er fundet i den nordvestlige +del af udgravningen ved H.C. Andersens Boulevard, og det tyder på en anden kirke, som er forsvunden +fra enhver erindring. Men når der er to kirker er det en by, og ikke en landsby. + +[[!img engelsk-amulet-600x600px.jpg class="solo" caption="""Amulet af engelsk møndt fra staren 1000-tallet fundet ved Vestergade. (Kilde: Københavns Museum)"""]] + +## Hvor bredte byen sig ellers? +Det gamle København har bredt sig fra den nuværende Rådhusplads og langs hele længden af strøget. +Bymidten har ligget fra Nytorv og et stykke op mod Rådhuspladsen. Men der været bebyggelser ned langs +Strøget og ud mod kysten. Måske har det været samlet, måske spredt, det ved vi ikke endnu. + +Ved Højbro Plads er der også fundet brønde og masser af fiskeaffald fra middelalderen. Og tæt ved +ligger Gammel Strand, hvor de ældste rester er fra 700-årene. Men vi ved meget lidt om Vikingetidens +København, og vi venter på at nogen finder rester af en bebyggelse. Nå ja – hvis det sker, så skriver +vi om det. + +Ved det gamle Østerport ved Kongens Nytorv er der fundet et meget stort antal dyreknogler, der tyder +på et stort landbrug. Gamle kilder fortæller om en Østergård der skulle have befundet sig i København. +Omtalen går tilbage til 1300-tallet, men navnet kan nemt være ældre. Den gård må have ligget ved +vandet – hvor den bedste indsejling var til København. Den gang Skibene sejlede over Kongens Nytorv +og ind i det der senere blev Holmens Kanal. På den måde kunne de helt sikkert undgå [[Havfruegrunden|/vejviseren/havfrue100aar/]] +og de andre mudderbanker, som blev til Christianshavn mere end et halvt årtusind senere. + +Måske lyder det fantastisk - og det kan sagtens være upålideligt. En dag kommer der nye fund, og +historien bliver tegnet skarpere. Og Københavns oprindelse rykker endnu længere tilbage i fortiden. + +Fortiden ligger under vore fødder – og den er fuld af overraskelser. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel tid middelalder personer absalon ]] +[[!meta date=2013-08-18]] diff --git a/vejviseren/vejviser-1930.mdwn b/vejviseren/vejviser-1930.mdwn deleted file mode 100644 index 3e1a44ee..00000000 --- a/vejviseren/vejviser-1930.mdwn +++ /dev/null @@ -1,277 +0,0 @@ -[[!meta title="Vejviser 1930"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img vbpassage1933.jpg class="blog" alt="Vesterbros Passage 1930" link="/vejviseren/vejviser-1930"]] - -Vesterbros Passage var Københavns sitrende moderne nerve i -1930, og Tom Kristensen valgte den som scenografi for -storbystemningen i Hærværk. Men hvad er der blevet at dette -kendte gadestykke? - -[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1930]] - -""" -else=""" - -# Vejviser 1930 -**Med Tom Kristensen på Vesterbros Passage** - -> Inde ved Vesterbros Passage blev Jastrau og Steffensen -> stående på et hjørne af det brede fortov, der rager frem som -> en pynt over for Helgolandsgade. Frihedsstøttens obelisk -> rejste sig sort på den skinnende asfalt, hvor skæret fra -> lygter og buelamper svømmede, og fjernt mod den blå -> sommernat stod rådhusets to gule urskiver, ovale i perspektiv -> og skelede. -*-Tom Kristensen, Hærværk, 1930* - -[[!img passagenu.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 2014" caption="Udsigt over Vesterbro Passage en tåget dag i Januar 2014. -Det er Vesterportbygningen først, Axelborg med tårnkuplen, -og Royal (SAS) hotellet fortaber sig i disen."]] - -Navnet findes ikke på gadeskilte, men Vesterbros Passage er -det sted flest danskere har været. Det er den sidste brede, -strækning af Vesterbrogade, fra Hovedbanegården til -Rådhuspladsen. Det er en bred vejstrækning med travlhed, -trafik, forlystelser, forretninger og en international -stemning. Betegnelsen gled ud af brug i takt med at -fodgængerne blev presset til side af bilbaner ind på smalle -fortove. I 2013-14 bliver der åbnet nye brede fortove, så -måske kan man tale om Vesterbros Passage igen. - -## Passagen i 1930 - -Tom Kristensen valgte denne strækning som en central del af -scenografien til Hærværk. Her var København mest brølende -moderne, kaotisk og vrimlende, og her var man tættest på -knejsende skyskrabere og urbane afgrunde. - -[[!img scalaplakat.jpg class="tall" alt="Scalaplakat"]] - -Tom Kristensen lader sit alter ego Ole Jastrau gå neden om og -hjem i disse omgivelser, ofte ledsaget af sin digterkollega -og drukkammerat Steffensen, der også er et slags selvportræt. -Tom kendte Passagen lige så intimt som derouten, for han boede -på hjørnet af Istedgade med 10 minutters gang til sit arbejde -i Politikens Hus på Rådhuspladsen. - -Læs: Tom Kristensen i København 1896 – 1946. - -> Et øjeblik efter slentrede de skrås over Vesterbros Passage -> forbi Frihedsstøttens obelisk, der lyste med en farve som -> gammel chokolade. Solen stod I en brændende eftermiddagståge -> ude over tagene på Vesterbro, og selvom Jastrau og Steffensen -> havde ryggen imod, forvirredes de af flimrende lys, for det -> lynede I bilernes vindspejle og i cykelstyrene, en strøm af -> glitrende glas og nikkel, som styrtede imod dem, i samme nu -> som stopsignalet ved Wivels hjørne drejede. - -”Wivels hjørne”. Det er på kanten af Tivoli, hvor Hard Rock -Café ligger i dag. Der var dans Wivels restaurant – i 30’erne -omdøbt til Wivex, hvor Statsradiofonien transmitterede -middagskoncerter med den nyeste musik. Maden var fremragende, -og køkkenchefen var rundhåndet med rester til byens fattige. -Så det er her Manden på Risten står, når Carl Alstrup synger -i 1936. - -> Her står jeg hver aften på "risten", -> mens jeg kigger på Vesterbro. -> Jeg nyder det flammende neonlys, -> uden ophold fra seks til to. -> Jeg har det omtrent som de rige, -> jeg er hver nat på "restaurant". -> Man godt på en måde kan sige, -> at jeg er såd'n en slags "gourmand". - -[Hør sangen og se billeder fra Wivex på YouTube](http://www.youtube.com/watch?v=v5A3nS3Mp0k) - -Det er snurrige rim, anderledes end Tom Kristensens skarpe -strofer – men de udtrykker også tiden. Både risten på Vesterbro -og Wivex er væk i dag, efter man udvidede Bernstorffsgade i -1964 til ære for biltrafikken. - -## Flere forlystelser - -Wivex er blot et af navnene fra forlystelsens hovedstrøg -– sammen med Panoptikon, Loppestikket og Tivoli. Vesterbros -Passage opstod da voldene blev gravet væk og gravene fyldt op -fra 1850’erne og frem. Før var der en snæver adgang til den -oprindelige Vesterport over broer og gennem ravelinen. Nu -opstod et stykke bred boulevard, store huse og adgang til -fremskridt og fristelser. Der lå allerede et -forlystelseskvarter med små værtshuse uden for den gamle -Vesterport. Og i 1930 var det et celebert sted at fornøje sig. - -[[!img passagegl.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage ca 1900" caption="Vesterbros Passage år ca. 1900"]] - -I nummer 2, helt nede ved Rådhuspladsen lå Centralhotellet -med restaurant Paraplyen, der havde udeservering under -baldakinerne. Jastrau får en drink her med sin intrigante -kollega Vuldum. De bliver begge beæret over at blive betjent -af Tjener nr. 1. Det er en autentisk personage, Kampmann -Arnild, der var startet som ung tjener i 1873 i den nyopførte -bygning. Han forlod først jobbet i 1935 da Centralhotellet -blev revet ned i 1934, for at give plads for Richs-bygningen. -Det er huset med hjørnetårnet med de forgyldte barometerfigurer -af paraplypigen og cykelpigen. Den ene kan minde om det -forsvundne værtshus. Det anden kan minde om cyklen der var -tidens vigtigste transportmiddel. - -[[!img turck_passage.jpg class="solo" alt="Krydset Vesterbrogade/Bernstorffsgade" caption="Foto: Svend Turck. Fra krydset Vesterbrogade / Bernstorffsgade"]] - -Den gang som nu var det nemt få noget at drikke i Passagen -- og det sker et par gange i løbet af Hærværk at Jastrau falder -i på den strækning – som da han driver ind på en skummel bar – -som jeg dog ikke kan finde i Kraks Vejviser. - -> Bag en halvrund bar stod et højalter med flasker og nogle -> grimme buddhaer, der skinnede lystent med kulørte elektriske -> pærer i øjnene, og i denne plumpe gudeverden dannede en -> lille figur af en nøgen, lyserød kvinde med bryster og -> andet tilbehør et lækkert centrum. Og bag samme bar stod en -> bartender med et rundt, lyserødt hoved og et flydende -> buddhistisk smil, mens han konverserede nogle spraglede -> præstinder med bryster der hang ind over disken, og -> yndigheder, der buede sig ud over stolesædernes kant. - -Det er forlystelseskvaterets gøglerhule i tidstypisk indretning. - -## Now to business - -Men vi skal ikke gå i hundene. I adressebøgerne finder man -kontorer for sagførere og tandlæger, reklamebureauer og -cigarhandlere i husrækken langs starten af Vesterbrogade. Her -residerer også ingeniører, grosserer og bankbestyrere. -På passagens modsatte side lå Industribygningen fra 1872. Her -var kontorer for bl.a. Industri- og Ingeniørforeningen, DFDS, -Dansk Køleindustri, den Danske Standardiseringskommission og -det Tyrkiske Generalkonsulat mm. Efter den omgang kan vi godt -tillade os et stop på Stadils Vinrestaurant der også fandtes -her – i 1935 kom Palladiumbiografen til. Bygningen eksisterede -frem til 1979, og det er efterfølgeren der er blevet renoveret -og genindviet i 2013. - -[[!img passagefortovnu.jpg class="solo" alt="Fortov ved industribygningen" caption="Det nye brede fortov foran Industribygningens renoverede facade"]] - -Lige efter kommer Tivoli. Over for Tivolis hovedindgang ligger -Axeltorv, og her var en prangende bygning ved at blive gjort -færdig – National Scala. Her kunne man finde Scala Teateret, -Prince of Wales herreekvipering og International Turist Kiosk. -Scalabygningen var lukket i mange år, og efter et mislyttet -forsøg på at genoplive den i 90’erne, er den nu helt nedrevet, -og der graves ud til nye højhuse. Men på et billede fra senere -i 30’erne National Scala den i festlig neon-glans. - -[[!img nationalscala.jpg class="solo" alt="National Scala"]] - -Axelborg fra 1918 ligger der endnu. Den har givet torvet navn. -Huset med tårnet var ejet af de danske Andelsforeninger. -Landbruget havde sine kontorer her, med komiteer for gødning -og foderstoffer, og pressebureauet for Partiet Venstre. Her -fandtes også kontorer for læger, grosserer, reklamebureauer, -Gilette Safety Razor Company, Chilesaltpeterkomiteen – og -minsandten Statsradiofonien – den senere Danmarks Radio. Det -er først fra 1939 at Radiohuset ved Forum efterhånden blev klar -til at flytte ind i. På den måde er det også oplagt at -transmittere fra Wivex, lige over for. - -I 1930 er Passagen 500 meters moderne fremdrift midt i -komplicerede København. - -## Afgrunden og Skyskraberen. - -> Det var en mild forårsaften. Himlen hvælvede sort og -> stjerneklar over Vesterbros Passage og det gamle jernbaneterræn -> med alle de lave, forvirrede basarer. Den var en vidtstrakt -> kuppel som en himmel på landet, flankeret af -> panoptikonbygningen og komplekset i Rewentlowsgade som to -> mærkelige forbjerge. Og over for dette dybe rum åndede de -> begge uvilkårligt ind, et dybt drag af en sval himmelduft, -> men krydret af benzin og parfume og tilsat en atmosfære af -> jern og os og afsvedet lugt fra den underjordiske bane, en let -> rus af giftige likører, storbyens forår. - -[[!img vbpassage1933.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1933"]] - -Ikke alt var funklende funkis eller mondæn modernitet langs -Vesterbros Passage i 1930. Området foran Hovedbanegården -(1911), var præget af midlertidige småskure. På billedet ses -pladsen ved Frihedsstøttens plads i 1933, med nogle lave -barakker. Banegraven er åben bagved, hvor bl.a. SAS-hotellet -senere blev bygget. I de lave bygninger var der cykelhandler, -sæbeudsalg, tøjbutikker, samt Favoritten smørrebrød. Og i -forlængelse af den række boder lå der et klondike-kvarter med -småbutikker og værksteder, der strakte sig op til Skt. Jørgens -Sø og Gyldenløvesgade. Under og efter Besættelsen var det et -sortbørscentrum i København. - -Tom Kristensens København er kontrasternes by. - -[[!img vesterport-stillads.jpg class="solo" alt="Vesterportbygningen under opførelse"]] - -Netop i 1930 blev den topmoderne Vesterport-bygning bygget. -Navnet er futuristisk - det er nu en moderne kontorbygning, og -ikke navnet på en snæver byport. Københavnerne kaldte -karakteristisk kolossen for Femøren, på grund af -kobberbeklædningen. Det var en konstruktion med stålskelet på -den facon man byggede skyskrabere i USA. Havde kranerne og -kapitalen været til rådighed, kunne der være bygget 30 etager -mere på det fundament. - -I digtet Studie i Blåt fra 1954, erindrer Tom sceneriet fra -bygningens top. Man kan mærke at det er skrevet af en mand, -der efterhånden havde boet på landet i nogle år. - -> Vi sad i fromhed under lysreklamen -> På en altan og var alene to. -> Altanen hang på en moderne fjeldvæg, -> På Vesterport, et svimmelt ørnebo. -> Og Frihedsstøtten var så komisk lille -> Og biler krøb som biller på asfalt, -> En mikroskopisk myldren på en skovsti -> Hvor sommervarmen pirker liv i alt. -> … -> Når lysreklamen drejede på taget, -> Var det som månebrydning bag en sky. -> Et dødsens skær gled over os og dugen -> Og svandt og kom og ramte os på ny. -> Og døden brændte som en blålig klode -> I en mekaniske rotation og ro, -> Og vi sad fromme under lysreklamen -> På en altan og var alene to. - -Ole Falkentorp og Poul Baumann var arkitekter på -Vesterport-bygningen, og Falkentorp lavede også tegningerne til -Astoria Hotel i dristig 30’er-stil på den kun 6 meter brede -grund mellem Reventlowsgade og Banegårdspladsen. - -Helt moderne og international blev Passagen først med -opførelsen af Arne Jacobsens SAS-hotel i 1959-60. Så var der -et stykke af København i en up-to-date standard som set på -dette farvemættede motiv fra 1960. - -Men på den tid var Tom Kristensen for længst flyttet til Thurø, -væk fra storbyens himmelstormende bygninger og lokkende -afgrunde. - -[[!img passage1960.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1960"]] - -### Links -[[Byvandringer over Tom Kristensen og hans tid|tomkristensen]] - -[[Undergang København, et overblik|/vejviseren/1930-overblik]] -[[Tom Kristensens København 1896-1946|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]] - -[[Læs om Panoptikon, der var et tilløbsstykke i 1880'erne i Vesterbros Passage|/vejviseren/panoptikon/]] - -### Kilder -Bent Zinglersen, Vesterbros Passage, Samleren 1978 -København Før, Nu og Aldrig, bind 15, Fogtdal 1998 -Kraks Vejviser 1930 - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne sted vesterbro ]] -[[!meta date="2014-01-19"]] diff --git a/vejviseren/vejviser-1930/index.md b/vejviseren/vejviser-1930/index.md new file mode 100644 index 00000000..3e1a44ee --- /dev/null +++ b/vejviseren/vejviser-1930/index.md @@ -0,0 +1,277 @@ +[[!meta title="Vejviser 1930"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img vbpassage1933.jpg class="blog" alt="Vesterbros Passage 1930" link="/vejviseren/vejviser-1930"]] + +Vesterbros Passage var Københavns sitrende moderne nerve i +1930, og Tom Kristensen valgte den som scenografi for +storbystemningen i Hærværk. Men hvad er der blevet at dette +kendte gadestykke? + +[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1930]] + +""" +else=""" + +# Vejviser 1930 +**Med Tom Kristensen på Vesterbros Passage** + +> Inde ved Vesterbros Passage blev Jastrau og Steffensen +> stående på et hjørne af det brede fortov, der rager frem som +> en pynt over for Helgolandsgade. Frihedsstøttens obelisk +> rejste sig sort på den skinnende asfalt, hvor skæret fra +> lygter og buelamper svømmede, og fjernt mod den blå +> sommernat stod rådhusets to gule urskiver, ovale i perspektiv +> og skelede. +*-Tom Kristensen, Hærværk, 1930* + +[[!img passagenu.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 2014" caption="Udsigt over Vesterbro Passage en tåget dag i Januar 2014. +Det er Vesterportbygningen først, Axelborg med tårnkuplen, +og Royal (SAS) hotellet fortaber sig i disen."]] + +Navnet findes ikke på gadeskilte, men Vesterbros Passage er +det sted flest danskere har været. Det er den sidste brede, +strækning af Vesterbrogade, fra Hovedbanegården til +Rådhuspladsen. Det er en bred vejstrækning med travlhed, +trafik, forlystelser, forretninger og en international +stemning. Betegnelsen gled ud af brug i takt med at +fodgængerne blev presset til side af bilbaner ind på smalle +fortove. I 2013-14 bliver der åbnet nye brede fortove, så +måske kan man tale om Vesterbros Passage igen. + +## Passagen i 1930 + +Tom Kristensen valgte denne strækning som en central del af +scenografien til Hærværk. Her var København mest brølende +moderne, kaotisk og vrimlende, og her var man tættest på +knejsende skyskrabere og urbane afgrunde. + +[[!img scalaplakat.jpg class="tall" alt="Scalaplakat"]] + +Tom Kristensen lader sit alter ego Ole Jastrau gå neden om og +hjem i disse omgivelser, ofte ledsaget af sin digterkollega +og drukkammerat Steffensen, der også er et slags selvportræt. +Tom kendte Passagen lige så intimt som derouten, for han boede +på hjørnet af Istedgade med 10 minutters gang til sit arbejde +i Politikens Hus på Rådhuspladsen. + +Læs: Tom Kristensen i København 1896 – 1946. + +> Et øjeblik efter slentrede de skrås over Vesterbros Passage +> forbi Frihedsstøttens obelisk, der lyste med en farve som +> gammel chokolade. Solen stod I en brændende eftermiddagståge +> ude over tagene på Vesterbro, og selvom Jastrau og Steffensen +> havde ryggen imod, forvirredes de af flimrende lys, for det +> lynede I bilernes vindspejle og i cykelstyrene, en strøm af +> glitrende glas og nikkel, som styrtede imod dem, i samme nu +> som stopsignalet ved Wivels hjørne drejede. + +”Wivels hjørne”. Det er på kanten af Tivoli, hvor Hard Rock +Café ligger i dag. Der var dans Wivels restaurant – i 30’erne +omdøbt til Wivex, hvor Statsradiofonien transmitterede +middagskoncerter med den nyeste musik. Maden var fremragende, +og køkkenchefen var rundhåndet med rester til byens fattige. +Så det er her Manden på Risten står, når Carl Alstrup synger +i 1936. + +> Her står jeg hver aften på "risten", +> mens jeg kigger på Vesterbro. +> Jeg nyder det flammende neonlys, +> uden ophold fra seks til to. +> Jeg har det omtrent som de rige, +> jeg er hver nat på "restaurant". +> Man godt på en måde kan sige, +> at jeg er såd'n en slags "gourmand". + +[Hør sangen og se billeder fra Wivex på YouTube](http://www.youtube.com/watch?v=v5A3nS3Mp0k) + +Det er snurrige rim, anderledes end Tom Kristensens skarpe +strofer – men de udtrykker også tiden. Både risten på Vesterbro +og Wivex er væk i dag, efter man udvidede Bernstorffsgade i +1964 til ære for biltrafikken. + +## Flere forlystelser + +Wivex er blot et af navnene fra forlystelsens hovedstrøg +– sammen med Panoptikon, Loppestikket og Tivoli. Vesterbros +Passage opstod da voldene blev gravet væk og gravene fyldt op +fra 1850’erne og frem. Før var der en snæver adgang til den +oprindelige Vesterport over broer og gennem ravelinen. Nu +opstod et stykke bred boulevard, store huse og adgang til +fremskridt og fristelser. Der lå allerede et +forlystelseskvarter med små værtshuse uden for den gamle +Vesterport. Og i 1930 var det et celebert sted at fornøje sig. + +[[!img passagegl.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage ca 1900" caption="Vesterbros Passage år ca. 1900"]] + +I nummer 2, helt nede ved Rådhuspladsen lå Centralhotellet +med restaurant Paraplyen, der havde udeservering under +baldakinerne. Jastrau får en drink her med sin intrigante +kollega Vuldum. De bliver begge beæret over at blive betjent +af Tjener nr. 1. Det er en autentisk personage, Kampmann +Arnild, der var startet som ung tjener i 1873 i den nyopførte +bygning. Han forlod først jobbet i 1935 da Centralhotellet +blev revet ned i 1934, for at give plads for Richs-bygningen. +Det er huset med hjørnetårnet med de forgyldte barometerfigurer +af paraplypigen og cykelpigen. Den ene kan minde om det +forsvundne værtshus. Det anden kan minde om cyklen der var +tidens vigtigste transportmiddel. + +[[!img turck_passage.jpg class="solo" alt="Krydset Vesterbrogade/Bernstorffsgade" caption="Foto: Svend Turck. Fra krydset Vesterbrogade / Bernstorffsgade"]] + +Den gang som nu var det nemt få noget at drikke i Passagen +- og det sker et par gange i løbet af Hærværk at Jastrau falder +i på den strækning – som da han driver ind på en skummel bar – +som jeg dog ikke kan finde i Kraks Vejviser. + +> Bag en halvrund bar stod et højalter med flasker og nogle +> grimme buddhaer, der skinnede lystent med kulørte elektriske +> pærer i øjnene, og i denne plumpe gudeverden dannede en +> lille figur af en nøgen, lyserød kvinde med bryster og +> andet tilbehør et lækkert centrum. Og bag samme bar stod en +> bartender med et rundt, lyserødt hoved og et flydende +> buddhistisk smil, mens han konverserede nogle spraglede +> præstinder med bryster der hang ind over disken, og +> yndigheder, der buede sig ud over stolesædernes kant. + +Det er forlystelseskvaterets gøglerhule i tidstypisk indretning. + +## Now to business + +Men vi skal ikke gå i hundene. I adressebøgerne finder man +kontorer for sagførere og tandlæger, reklamebureauer og +cigarhandlere i husrækken langs starten af Vesterbrogade. Her +residerer også ingeniører, grosserer og bankbestyrere. +På passagens modsatte side lå Industribygningen fra 1872. Her +var kontorer for bl.a. Industri- og Ingeniørforeningen, DFDS, +Dansk Køleindustri, den Danske Standardiseringskommission og +det Tyrkiske Generalkonsulat mm. Efter den omgang kan vi godt +tillade os et stop på Stadils Vinrestaurant der også fandtes +her – i 1935 kom Palladiumbiografen til. Bygningen eksisterede +frem til 1979, og det er efterfølgeren der er blevet renoveret +og genindviet i 2013. + +[[!img passagefortovnu.jpg class="solo" alt="Fortov ved industribygningen" caption="Det nye brede fortov foran Industribygningens renoverede facade"]] + +Lige efter kommer Tivoli. Over for Tivolis hovedindgang ligger +Axeltorv, og her var en prangende bygning ved at blive gjort +færdig – National Scala. Her kunne man finde Scala Teateret, +Prince of Wales herreekvipering og International Turist Kiosk. +Scalabygningen var lukket i mange år, og efter et mislyttet +forsøg på at genoplive den i 90’erne, er den nu helt nedrevet, +og der graves ud til nye højhuse. Men på et billede fra senere +i 30’erne National Scala den i festlig neon-glans. + +[[!img nationalscala.jpg class="solo" alt="National Scala"]] + +Axelborg fra 1918 ligger der endnu. Den har givet torvet navn. +Huset med tårnet var ejet af de danske Andelsforeninger. +Landbruget havde sine kontorer her, med komiteer for gødning +og foderstoffer, og pressebureauet for Partiet Venstre. Her +fandtes også kontorer for læger, grosserer, reklamebureauer, +Gilette Safety Razor Company, Chilesaltpeterkomiteen – og +minsandten Statsradiofonien – den senere Danmarks Radio. Det +er først fra 1939 at Radiohuset ved Forum efterhånden blev klar +til at flytte ind i. På den måde er det også oplagt at +transmittere fra Wivex, lige over for. + +I 1930 er Passagen 500 meters moderne fremdrift midt i +komplicerede København. + +## Afgrunden og Skyskraberen. + +> Det var en mild forårsaften. Himlen hvælvede sort og +> stjerneklar over Vesterbros Passage og det gamle jernbaneterræn +> med alle de lave, forvirrede basarer. Den var en vidtstrakt +> kuppel som en himmel på landet, flankeret af +> panoptikonbygningen og komplekset i Rewentlowsgade som to +> mærkelige forbjerge. Og over for dette dybe rum åndede de +> begge uvilkårligt ind, et dybt drag af en sval himmelduft, +> men krydret af benzin og parfume og tilsat en atmosfære af +> jern og os og afsvedet lugt fra den underjordiske bane, en let +> rus af giftige likører, storbyens forår. + +[[!img vbpassage1933.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1933"]] + +Ikke alt var funklende funkis eller mondæn modernitet langs +Vesterbros Passage i 1930. Området foran Hovedbanegården +(1911), var præget af midlertidige småskure. På billedet ses +pladsen ved Frihedsstøttens plads i 1933, med nogle lave +barakker. Banegraven er åben bagved, hvor bl.a. SAS-hotellet +senere blev bygget. I de lave bygninger var der cykelhandler, +sæbeudsalg, tøjbutikker, samt Favoritten smørrebrød. Og i +forlængelse af den række boder lå der et klondike-kvarter med +småbutikker og værksteder, der strakte sig op til Skt. Jørgens +Sø og Gyldenløvesgade. Under og efter Besættelsen var det et +sortbørscentrum i København. + +Tom Kristensens København er kontrasternes by. + +[[!img vesterport-stillads.jpg class="solo" alt="Vesterportbygningen under opførelse"]] + +Netop i 1930 blev den topmoderne Vesterport-bygning bygget. +Navnet er futuristisk - det er nu en moderne kontorbygning, og +ikke navnet på en snæver byport. Københavnerne kaldte +karakteristisk kolossen for Femøren, på grund af +kobberbeklædningen. Det var en konstruktion med stålskelet på +den facon man byggede skyskrabere i USA. Havde kranerne og +kapitalen været til rådighed, kunne der være bygget 30 etager +mere på det fundament. + +I digtet Studie i Blåt fra 1954, erindrer Tom sceneriet fra +bygningens top. Man kan mærke at det er skrevet af en mand, +der efterhånden havde boet på landet i nogle år. + +> Vi sad i fromhed under lysreklamen +> På en altan og var alene to. +> Altanen hang på en moderne fjeldvæg, +> På Vesterport, et svimmelt ørnebo. +> Og Frihedsstøtten var så komisk lille +> Og biler krøb som biller på asfalt, +> En mikroskopisk myldren på en skovsti +> Hvor sommervarmen pirker liv i alt. +> … +> Når lysreklamen drejede på taget, +> Var det som månebrydning bag en sky. +> Et dødsens skær gled over os og dugen +> Og svandt og kom og ramte os på ny. +> Og døden brændte som en blålig klode +> I en mekaniske rotation og ro, +> Og vi sad fromme under lysreklamen +> På en altan og var alene to. + +Ole Falkentorp og Poul Baumann var arkitekter på +Vesterport-bygningen, og Falkentorp lavede også tegningerne til +Astoria Hotel i dristig 30’er-stil på den kun 6 meter brede +grund mellem Reventlowsgade og Banegårdspladsen. + +Helt moderne og international blev Passagen først med +opførelsen af Arne Jacobsens SAS-hotel i 1959-60. Så var der +et stykke af København i en up-to-date standard som set på +dette farvemættede motiv fra 1960. + +Men på den tid var Tom Kristensen for længst flyttet til Thurø, +væk fra storbyens himmelstormende bygninger og lokkende +afgrunde. + +[[!img passage1960.jpg class="solo" alt="Vesterbro Passage 1960"]] + +### Links +[[Byvandringer over Tom Kristensen og hans tid|tomkristensen]] + +[[Undergang København, et overblik|/vejviseren/1930-overblik]] +[[Tom Kristensens København 1896-1946|/vejviseren/tom-kristensen-i-kbh/]] + +[[Læs om Panoptikon, der var et tilløbsstykke i 1880'erne i Vesterbros Passage|/vejviseren/panoptikon/]] + +### Kilder +Bent Zinglersen, Vesterbros Passage, Samleren 1978 +København Før, Nu og Aldrig, bind 15, Fogtdal 1998 +Kraks Vejviser 1930 + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer tom_kristensen tid 1930-erne sted vesterbro ]] +[[!meta date="2014-01-19"]] diff --git a/vejviseren/vejviser-1993.mdwn b/vejviseren/vejviser-1993.mdwn deleted file mode 100644 index d7b9d31e..00000000 --- a/vejviseren/vejviser-1993.mdwn +++ /dev/null @@ -1,71 +0,0 @@ -[[!meta title="Vejviser 1993 - Skt. Hans Torv"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img 130428skthanstorv.jpg class="blog" link="/vejviseren/vejviser-1993"]] - -Skt. Hans Torv på Nørrebro tager sig smuk ud en forårsdag i 2013, udeservering foran et fornemt hus med tårnagtige fløje, og omkring den gamle telefonkiosk af træ. Midt på står et stykke kantet kunst, på en nydeligt brolagt plads. -Brolægningens sten spillede en rolle i de største gadekampe i Danmark i nyere tid – 18. maj 1993. - -[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1993]] - -""" -else=""" - -# Vejviser 1993 - Skt. Hans Torv - -Skt. Hans Torv på Nørrebro tager sig smuk ud en forårsdag i 2013, udeservering foran et fornemt hus med tårnagtige fløje, og omkring den gamle telefonkiosk af træ. Midt på står et stykke kantet kunst, på en nydeligt brolagt plads. -Brolægningens sten spillede en rolle i de største gadekampe i Danmark i nyere tid – 18. maj 1993. -[[!img 130428skthanstorv.jpg class="solo"]] - -For 20 år siden var Skt. Hans Torv et skævt og lettere knudret trafikkryds i byen. Der var helt andre butikker og beværtninger. Kraks Vejviser anno 1993 fortæller noget af historien. Her er en tabel med nogle af adresserne. - - -[[!table data="Sankt Hans Torv nr. - - - - - |1993 butik eller lignende - - - - - |2013 butik eller lignende | -Nr. 2 |ABC Antikvariat |Kaffeplantagen (café) | -Nr. 2 |Trafik Cafeen (værtshus) |Plenum (café) | -Nr. 2 |*Restaurant Alladin?*|7-11 | -(Fælledvej) |syd for torvet |syd for torvet| -Nr. 24 |Café New Delhi |Restaurant Kashmir | -XXX |Torvekonditoriet|Paradis is | -(Blegdamsvej) |nord for torvet |nord for torvet | -Nr. 30 |Restaurant Pepino |Pussy Galore (café / bar) | -Nr. 32 |Værested |Menighedsbørnehave | -Nr. 32 |Kaffebar |Café Sebastopol |"]] - -

- -[[!img 1993vejviserkort.jpg class="solo"]] - -## Fakta og fortælling -Kvarteret har ændret sig. Den sidste forretning der hang ved var Trafikcafeen. Den havde et par håndskrevne skilte i vinduet – ”Her Ryges”. I dag dækker "café" over noget andet, så selvom det er en lille ændring at Café New Delhi er blevet restaurant Kashmir – så siger det også noget om tiden. Den gang var kaffen fra kaffemaskine, og måske på termokande. I dag har kvarterets caféer stålblanke espressomaskiner – flere steder maler og rister man selv sine bønner. - -Vejviseren er ikke nem at bruge. En gang i 1970’erne holdt den op med at angive, hvilken etage en adresse hører til i – så det er ikke altid nemt at se, hvad der er butik og hvad, der er beboelse. Dr. Ib Pedersen er opgivet på Skt. Hans Torv 32 – var det så beboelse eller konsultation? Jeg har mødt lægens søn, så jeg ved, at der frem til 1984 lå en konsultation i stuen mellem Kaffebaren og Værestedet. Sønnen fortalte lidt om kvarteret. -*”Det var nogle blandede patienter - nogle af dem var endda narkomaner. Min far blev overfaldet af en junkie. Han var meget svag.” -”Var din far gammel på det tidspunkt”*, spurgte jeg alvorligt. -*”Nej, det var junkien, der var meget svag. Han kunne min far sagtens klare.”* -Det blev ikke fortalt som nogen dramatisk historie, men bare en detalje fra en halvfjern fortid. - -De gamle konsultationslokaler er nu baglokale af Café Sebastopol, og der er udeservering på belægningen. Tyve år har betydet en del på Skt. Hans Torv. - -[[!img 130428skthanstorvfelledvej.jpg class="solo"]] - -*Lige hvor Fælledvej løber ud i Skt. Hans Torv stod de største gadekampe i Danmark i nyere tid* - -Nogen kalder kvarteret ”Nørrebros latinerkvarter”, som er en betegnelse for et gammel studenterkvarter, som vi har i indre København, eller Quartier Latin i Paris. Måske har Latinerkvarteret i Århus inspireret til betegnelsen. Omkring 1990 var de gamle gader kendt for sine nye cafeer. Nogen urbane insidere synes det er sjovt at kalde denne del af Indre Nørrebro for Lille Århus og torvet for Thomas Helmigs Plads – så kan man på god københavnervis være nedlandende mod flere på én gang. Uanset hvilken uklar grund der er til navnet, så har ejendomsmæglerne gladeligt adopteret betegnelsen Latinerkvarteret. - - -### Links - -[[byvandring.nu's begivenheder i maj 2013, ved 20 året for 18 maj.|norrebro-opror]] - -[[Flere butikker før og nu: Elmegade i 1993 og i 2013 |elmegade]] - -[[1993 - samtid eller fortid?|samtidshistorie-1993]] - - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel sted skt_hans_torv tid 1993]] -[[!meta date="2015-08-10"]] diff --git a/vejviseren/vejviser-1993/index.md b/vejviseren/vejviser-1993/index.md new file mode 100644 index 00000000..d7b9d31e --- /dev/null +++ b/vejviseren/vejviser-1993/index.md @@ -0,0 +1,71 @@ +[[!meta title="Vejviser 1993 - Skt. Hans Torv"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img 130428skthanstorv.jpg class="blog" link="/vejviseren/vejviser-1993"]] + +Skt. Hans Torv på Nørrebro tager sig smuk ud en forårsdag i 2013, udeservering foran et fornemt hus med tårnagtige fløje, og omkring den gamle telefonkiosk af træ. Midt på står et stykke kantet kunst, på en nydeligt brolagt plads. +Brolægningens sten spillede en rolle i de største gadekampe i Danmark i nyere tid – 18. maj 1993. + +[[Læs mere...|/vejviseren/vejviser-1993]] + +""" +else=""" + +# Vejviser 1993 - Skt. Hans Torv + +Skt. Hans Torv på Nørrebro tager sig smuk ud en forårsdag i 2013, udeservering foran et fornemt hus med tårnagtige fløje, og omkring den gamle telefonkiosk af træ. Midt på står et stykke kantet kunst, på en nydeligt brolagt plads. +Brolægningens sten spillede en rolle i de største gadekampe i Danmark i nyere tid – 18. maj 1993. +[[!img 130428skthanstorv.jpg class="solo"]] + +For 20 år siden var Skt. Hans Torv et skævt og lettere knudret trafikkryds i byen. Der var helt andre butikker og beværtninger. Kraks Vejviser anno 1993 fortæller noget af historien. Her er en tabel med nogle af adresserne. + + +[[!table data="Sankt Hans Torv nr. - - - - - |1993 butik eller lignende - - - - - |2013 butik eller lignende | +Nr. 2 |ABC Antikvariat |Kaffeplantagen (café) | +Nr. 2 |Trafik Cafeen (værtshus) |Plenum (café) | +Nr. 2 |*Restaurant Alladin?*|7-11 | +(Fælledvej) |syd for torvet |syd for torvet| +Nr. 24 |Café New Delhi |Restaurant Kashmir | +XXX |Torvekonditoriet|Paradis is | +(Blegdamsvej) |nord for torvet |nord for torvet | +Nr. 30 |Restaurant Pepino |Pussy Galore (café / bar) | +Nr. 32 |Værested |Menighedsbørnehave | +Nr. 32 |Kaffebar |Café Sebastopol |"]] + +

+ +[[!img 1993vejviserkort.jpg class="solo"]] + +## Fakta og fortælling +Kvarteret har ændret sig. Den sidste forretning der hang ved var Trafikcafeen. Den havde et par håndskrevne skilte i vinduet – ”Her Ryges”. I dag dækker "café" over noget andet, så selvom det er en lille ændring at Café New Delhi er blevet restaurant Kashmir – så siger det også noget om tiden. Den gang var kaffen fra kaffemaskine, og måske på termokande. I dag har kvarterets caféer stålblanke espressomaskiner – flere steder maler og rister man selv sine bønner. + +Vejviseren er ikke nem at bruge. En gang i 1970’erne holdt den op med at angive, hvilken etage en adresse hører til i – så det er ikke altid nemt at se, hvad der er butik og hvad, der er beboelse. Dr. Ib Pedersen er opgivet på Skt. Hans Torv 32 – var det så beboelse eller konsultation? Jeg har mødt lægens søn, så jeg ved, at der frem til 1984 lå en konsultation i stuen mellem Kaffebaren og Værestedet. Sønnen fortalte lidt om kvarteret. +*”Det var nogle blandede patienter - nogle af dem var endda narkomaner. Min far blev overfaldet af en junkie. Han var meget svag.” +”Var din far gammel på det tidspunkt”*, spurgte jeg alvorligt. +*”Nej, det var junkien, der var meget svag. Han kunne min far sagtens klare.”* +Det blev ikke fortalt som nogen dramatisk historie, men bare en detalje fra en halvfjern fortid. + +De gamle konsultationslokaler er nu baglokale af Café Sebastopol, og der er udeservering på belægningen. Tyve år har betydet en del på Skt. Hans Torv. + +[[!img 130428skthanstorvfelledvej.jpg class="solo"]] + +*Lige hvor Fælledvej løber ud i Skt. Hans Torv stod de største gadekampe i Danmark i nyere tid* + +Nogen kalder kvarteret ”Nørrebros latinerkvarter”, som er en betegnelse for et gammel studenterkvarter, som vi har i indre København, eller Quartier Latin i Paris. Måske har Latinerkvarteret i Århus inspireret til betegnelsen. Omkring 1990 var de gamle gader kendt for sine nye cafeer. Nogen urbane insidere synes det er sjovt at kalde denne del af Indre Nørrebro for Lille Århus og torvet for Thomas Helmigs Plads – så kan man på god københavnervis være nedlandende mod flere på én gang. Uanset hvilken uklar grund der er til navnet, så har ejendomsmæglerne gladeligt adopteret betegnelsen Latinerkvarteret. + + +### Links + +[[byvandring.nu's begivenheder i maj 2013, ved 20 året for 18 maj.|norrebro-opror]] + +[[Flere butikker før og nu: Elmegade i 1993 og i 2013 |elmegade]] + +[[1993 - samtid eller fortid?|samtidshistorie-1993]] + + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel sted skt_hans_torv tid 1993]] +[[!meta date="2015-08-10"]] diff --git a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn b/vejviseren/vejviser_1845.mdwn deleted file mode 100644 index 191d43ce..00000000 --- a/vejviseren/vejviser_1845.mdwn +++ /dev/null @@ -1,124 +0,0 @@ -[[!meta title="Vejviseren 1845"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="blog" link="/vejviseren/vejviser_1845/" ]] - -Kierkegaards København tilhørte en anden tid end vores. Her finder vi Søren og hans litterære rivaler. -Byen var også beboet af en samling store ånder og andre fine folk, som det ikke var nogen simpel sag at tiltale korrekt. - -[[læs mere|vejviseren/vejviser_1845]] - -""" -else=""" - -# Vejviseren 1845 - -Kierkegaard levede i de sidste årtier, hvor København lå sikkert afgrænset af sine volde. - -## De gyldne gamle dage -Guldalder kaldes tiden også. De gamle grækere havde brugt begrebet Guldalder om den store, -svundne tid. I København mødtes Thorvaldsen, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, -Herr og Fru Heiberg, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. I dag står de store tanker tilbage, og -Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de Skønne Ånder. Den danske Guldalder er dog også -en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom. - -## Byen på Bristepunktet -[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="tall"]] I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på -tre kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg -og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, -så byggede man etager ovenpå. De 42.000 indbyggere pr. km2, ligger lige under den tæthed man -finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig -heksekedel på bristepunktet. - -## Fremtiden om hjørnet -Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom -jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig. -I samme anledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen -bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|/vejviseren/waagensen/]]. - -Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse - i 1855. Det er næsten som om han forlader -verden, da hans overskuelige København bliver sluppet fri. - -## Kierkegaard og andre i Vejviseren -I 1845 gik Søren Kierkegaard stadig med frygten for at dø før han nåede Jesus alder på 33. -I december samme år, roder han sig ud i den fatale fejde med satirebladet Corsaren, og bliver -genstand for offentlig hån. Hans modpart er Meir Aaron Goldschmidt, der boede i Løvstræde. På -Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaard, og gjorde ham -genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent, -som bl.a. den følsomme H.C. Andersen fik at erfare. - -[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="tall"]] - -*Når Christian Klæstrup ikke karikerede Kierkegaard, gjorde han sig i tegninger af livet i København. -Her viser han lømmelstreger - der måske giver en anden forklaring på, hvorfor det kunne være svært at -finde rette person eller sted i Guldalderens København. [[Se flere af Klæstrups tegninger|klaestrup]]* - -## Hvor bor ham digteren H.C. Andersen? -Det er nemt at kigge i Vejviseren 1845 og finde Kierkegaard, S. Magister Artium, Nytorv 2, -(han boede i en periode i sit barndomshjem). Noget sværere er det at bladre sig frem til HC Andersen. - -Der er 7 sider med Andersen, mellem Anckersen og Andkjær. Og i 1845 nævnes de fornemme først. Man finder -hurtigt en Andersen, H.C., men han er Justitsråd, (Chatol- og Hofcasserer hos Hendes Majestæt Enkedronningen), -og bor på Frederiksberg. Man skal forbi Kammerraad Andersen, Krigsraad Andersen, Løjtnant Andersen osv., -før vi kommer til alle de almindelige Andersener. - -De er ordnet efter erhverv. Altså Billedhuggermester Andersen, Blikkeslagerfrimester Andersen, fire -Brændevinsbrænderne (H., J., J. og O. Andersen) og en række Bude, før vi finder ham vi leder efter. -Det er under *C* for *cand. phil*, (og ikke *D* for *digter*). Han bor i øvrigt på Hotel du Nord, -hvor Magasin nu ligger. H.C.Andersen er efterfulgt af atter andre Andersener alfabetisk anordnet: Fabriksmestre, -Høkere, Køkkenskrivere, Madammer, Kunstmalere, Skomagere og Værtshusholdere. - -I Guldalderens København kom fag og titel før fornavn. - -## Rang og følge -De fineste i samfundet havde titler at smykke sig med, og som bestemte, hvordan man skulle tiltale dem. -Vejviseren havde en fortegnelse over tiltaleformer. - -Kierkegaard kaldte **NFS Grundtvig** for en *ølnordisk Kæmpe* på skrift, men behandlede ham med respekt -når de mødtes på gaden. Som sognepræst i København var han også Rangklasse 6, og skulle tituleres -*Høiædle og Velbyrdige Herre.* - -**Johan Ludvig Heiberg** var en toneangivende intellektuel. Som kongelig skuespilsforfatter var han -udstyret med professortitel, der placerede ham i Rangklasse 5 og dermed skulle han tiltales på samme måde. -Hans viv Kgl. Skuespillerinde **Johanne Louise Heiberg** var tidens mest feterede scenekunstner. I kraft -af mandens titel skulle hun tiltales *Frue*, og ikke *Madam*, som de fleste respektable damer kaldtes. - -Søren Kierkegaard var forlovet med Regine Olsen 1840-41, og den mulige Svigerfar var **Therkel Olsen**, -Etatsraad, og dermed i Klasse 3 og skulle formelt tiltales *Høj- og Velbårne Herre*. Når Regines far var -”i rangen”, kunne hun tiltales Frøken. Den normale tiltale til en ung pige var Jomfru. - -Ved det nye kongelige teater sidder **Adam Oehlenschlaeger** som statue og kigger (inspireret eller besværet) -op fra sin lænestol. Romantikkens unge digter var endt som kommandør af Dannebrog og dermed en af de Hvide -Riddere – højest i Rangklasse 2. Han havde derfor været tvangsindlagt til at trække i hvid silkedragt med -guldfrynser og bære baldakin ved Christian VIII's kroning i 1840. - -I samme høje ånds-region og rangklasse finder man **H.C. Ørsted** *”Conferenceraad, Dr. Phil. og Professor -i Physikken, Directeur for den polytechniske Læreanstalt C af D og DM., Ridder af Æreslegionen, Commandeur -af Nordstjernen, samt decoreret med den preusiske Orden pour le mérite dans les sciences & les arts.”* -Det fylder også fire linjer i Vejvisseren i stedet for at der blot stod *Ørsted, HC, Professor, Studiestræde 97.* -På den anden side kunne læseren udlede at Ørsted skulle tiltales *Højvelbårne Herre*. Hans bror **A.S. Ørsted** -(der tillige var Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales *”Deres Excelence”*. - -[[!img chr8karet.jpg class="tall"]] - -*Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde -ved Ridebanen på Christiansborg.* - -## Høflighed -Det var altså bedre at være "Højvelbåren" end "Højædel og Velbyrdig" i 1845. Rangsystemet eksisterer endnu. -Men ikke som noget de fleste af os går op i, endsige noget der står forklaret på krak.dk eller i telefonbogen. -Vi er dus i vores dage, og på fornavn med de fleste. Gammeldags høflighed - eller mage til titelgalskab - må -man kigge i Vejviseren efter. - -Kierkegaard var ikke selv titel-gal, og han var kritisk over for "spidsborgeren". Men han støttede op om Enevælden -og satte ikke spørgsmål ved tingenes tilstand. På den måde er der langt tilbage til Kierkegaards tid. Og det er -værd at have i baghovedet, når vi som moderne mennesker forfølger hans trin og tanker. - -### Læs Mere: -Kierkegaard karakteristik: [[gennem otte ord angående *"at gå"*|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag artikel personer sak tid guldalder 1800-tallet]] -[[!meta date="2014-08-11"]] diff --git a/vejviseren/vejviser_1845/index.md b/vejviseren/vejviser_1845/index.md new file mode 100644 index 00000000..191d43ce --- /dev/null +++ b/vejviseren/vejviser_1845/index.md @@ -0,0 +1,124 @@ +[[!meta title="Vejviseren 1845"]] + +[[!if test="included()" then=""" +[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="blog" link="/vejviseren/vejviser_1845/" ]] + +Kierkegaards København tilhørte en anden tid end vores. Her finder vi Søren og hans litterære rivaler. +Byen var også beboet af en samling store ånder og andre fine folk, som det ikke var nogen simpel sag at tiltale korrekt. + +[[læs mere|vejviseren/vejviser_1845]] + +""" +else=""" + +# Vejviseren 1845 + +Kierkegaard levede i de sidste årtier, hvor København lå sikkert afgrænset af sine volde. + +## De gyldne gamle dage +Guldalder kaldes tiden også. De gamle grækere havde brugt begrebet Guldalder om den store, +svundne tid. I København mødtes Thorvaldsen, H.C. Ørsted, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, +Herr og Fru Heiberg, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. I dag står de store tanker tilbage, og +Guldalderen lyder som en klædelig kulisse for de Skønne Ånder. Den danske Guldalder er dog også +en tid præget af nationale nederlag, enevælde og fattigdom. + +## Byen på Bristepunktet +[[!img sterm_sav_midte_lille.jpg class="tall"]] I 1845 boede inden for voldene 126.000 personer på +tre kvadratkilometer. Udover boliger skulle der være plads til Kastellet, Holmen, Christiansborg +og Kongens Have. Der var stalde, bryggerier, markeder, og når der skulle blive plads til flere, +så byggede man etager ovenpå. De 42.000 indbyggere pr. km2, ligger lige under den tæthed man +finder i Manila, verdens tættest befolkede by i 2013. Guldalderens By var samtidig en menneskelig +heksekedel på bristepunktet. + +## Fremtiden om hjørnet +Tivoli var åbnet et par år før, som en overture til det nye København der skulle opstå. I 1847 kom +jernbanen til København. Året efter tog hæren den første etape med toget, på vej i krig i Slesvig. +I samme anledning kom folkestyret. I 1852 blev de grønne forstæder givet fri til byggeri, og byen +bredte sig. [[Læs om den historie i Marts 2013 nummeret|/vejviseren/waagensen/]]. + +Kierkegaard bukkede under – måske af overanstrengelse - i 1855. Det er næsten som om han forlader +verden, da hans overskuelige København bliver sluppet fri. + +## Kierkegaard og andre i Vejviseren +I 1845 gik Søren Kierkegaard stadig med frygten for at dø før han nåede Jesus alder på 33. +I december samme år, roder han sig ud i den fatale fejde med satirebladet Corsaren, og bliver +genstand for offentlig hån. Hans modpart er Meir Aaron Goldschmidt, der boede i Løvstræde. På +Nørre Vold residerer Portraitmaler Klæstrup, der tegnede særlingen Kierkegaard, og gjorde ham +genkendelig for alle i byen. Man kan have ondt af Kierkegaard, men han var selv en hvas skribent, +som bl.a. den følsomme H.C. Andersen fik at erfare. + +[[!img kleestrup_gadesjov.jpg class="tall"]] + +*Når Christian Klæstrup ikke karikerede Kierkegaard, gjorde han sig i tegninger af livet i København. +Her viser han lømmelstreger - der måske giver en anden forklaring på, hvorfor det kunne være svært at +finde rette person eller sted i Guldalderens København. [[Se flere af Klæstrups tegninger|klaestrup]]* + +## Hvor bor ham digteren H.C. Andersen? +Det er nemt at kigge i Vejviseren 1845 og finde Kierkegaard, S. Magister Artium, Nytorv 2, +(han boede i en periode i sit barndomshjem). Noget sværere er det at bladre sig frem til HC Andersen. + +Der er 7 sider med Andersen, mellem Anckersen og Andkjær. Og i 1845 nævnes de fornemme først. Man finder +hurtigt en Andersen, H.C., men han er Justitsråd, (Chatol- og Hofcasserer hos Hendes Majestæt Enkedronningen), +og bor på Frederiksberg. Man skal forbi Kammerraad Andersen, Krigsraad Andersen, Løjtnant Andersen osv., +før vi kommer til alle de almindelige Andersener. + +De er ordnet efter erhverv. Altså Billedhuggermester Andersen, Blikkeslagerfrimester Andersen, fire +Brændevinsbrænderne (H., J., J. og O. Andersen) og en række Bude, før vi finder ham vi leder efter. +Det er under *C* for *cand. phil*, (og ikke *D* for *digter*). Han bor i øvrigt på Hotel du Nord, +hvor Magasin nu ligger. H.C.Andersen er efterfulgt af atter andre Andersener alfabetisk anordnet: Fabriksmestre, +Høkere, Køkkenskrivere, Madammer, Kunstmalere, Skomagere og Værtshusholdere. + +I Guldalderens København kom fag og titel før fornavn. + +## Rang og følge +De fineste i samfundet havde titler at smykke sig med, og som bestemte, hvordan man skulle tiltale dem. +Vejviseren havde en fortegnelse over tiltaleformer. + +Kierkegaard kaldte **NFS Grundtvig** for en *ølnordisk Kæmpe* på skrift, men behandlede ham med respekt +når de mødtes på gaden. Som sognepræst i København var han også Rangklasse 6, og skulle tituleres +*Høiædle og Velbyrdige Herre.* + +**Johan Ludvig Heiberg** var en toneangivende intellektuel. Som kongelig skuespilsforfatter var han +udstyret med professortitel, der placerede ham i Rangklasse 5 og dermed skulle han tiltales på samme måde. +Hans viv Kgl. Skuespillerinde **Johanne Louise Heiberg** var tidens mest feterede scenekunstner. I kraft +af mandens titel skulle hun tiltales *Frue*, og ikke *Madam*, som de fleste respektable damer kaldtes. + +Søren Kierkegaard var forlovet med Regine Olsen 1840-41, og den mulige Svigerfar var **Therkel Olsen**, +Etatsraad, og dermed i Klasse 3 og skulle formelt tiltales *Høj- og Velbårne Herre*. Når Regines far var +”i rangen”, kunne hun tiltales Frøken. Den normale tiltale til en ung pige var Jomfru. + +Ved det nye kongelige teater sidder **Adam Oehlenschlaeger** som statue og kigger (inspireret eller besværet) +op fra sin lænestol. Romantikkens unge digter var endt som kommandør af Dannebrog og dermed en af de Hvide +Riddere – højest i Rangklasse 2. Han havde derfor været tvangsindlagt til at trække i hvid silkedragt med +guldfrynser og bære baldakin ved Christian VIII's kroning i 1840. + +I samme høje ånds-region og rangklasse finder man **H.C. Ørsted** *”Conferenceraad, Dr. Phil. og Professor +i Physikken, Directeur for den polytechniske Læreanstalt C af D og DM., Ridder af Æreslegionen, Commandeur +af Nordstjernen, samt decoreret med den preusiske Orden pour le mérite dans les sciences & les arts.”* +Det fylder også fire linjer i Vejvisseren i stedet for at der blot stod *Ørsted, HC, Professor, Studiestræde 97.* +På den anden side kunne læseren udlede at Ørsted skulle tiltales *Højvelbårne Herre*. Hans bror **A.S. Ørsted** +(der tillige var Oehlenschlägers svoger) var Geheime Statsminister og dermed i første rangklasse og skulle tiltales *”Deres Excelence”*. + +[[!img chr8karet.jpg class="tall"]] + +*Denne guldkaret blev brugt ved Christian den Ottendes kroning i 1840. Den står i dag i de Kongelige Stalde +ved Ridebanen på Christiansborg.* + +## Høflighed +Det var altså bedre at være "Højvelbåren" end "Højædel og Velbyrdig" i 1845. Rangsystemet eksisterer endnu. +Men ikke som noget de fleste af os går op i, endsige noget der står forklaret på krak.dk eller i telefonbogen. +Vi er dus i vores dage, og på fornavn med de fleste. Gammeldags høflighed - eller mage til titelgalskab - må +man kigge i Vejviseren efter. + +Kierkegaard var ikke selv titel-gal, og han var kritisk over for "spidsborgeren". Men han støttede op om Enevælden +og satte ikke spørgsmål ved tingenes tilstand. På den måde er der langt tilbage til Kierkegaards tid. Og det er +værd at have i baghovedet, når vi som moderne mennesker forfølger hans trin og tanker. + +### Læs Mere: +Kierkegaard karakteristik: [[gennem otte ord angående *"at gå"*|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag artikel personer sak tid guldalder 1800-tallet]] +[[!meta date="2014-08-11"]] diff --git a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn b/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn deleted file mode 100644 index e13357b3..00000000 --- a/vejviseren/vesterbro-vejnavne.mdwn +++ /dev/null @@ -1,120 +0,0 @@ -[[!meta title="Estland ligger mellem Dybbøl og Dannebrog"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img oel-gade.jpg class="blog" link="/vejviseren/vesterbro-vejnavne"]] - -Skyggen fra 1864 falder også over Vesterbros sidegader, hvor man finder -navne fra ”det tabte land”. Men også middelalderen og landboreformerne er på spil. - -[[Læs mere...|/vejviseren/vesterbro-vejnavne]] - -""" -else=""" - -# Estland har sin plads mellem Dybbøl og Dannebrog - -[[!template id=note text="""Skrevet af Erik Willumsgaard, cand.scient.pol. -Erik er tidligere sekretær for Vejnavnenævnet i København og laver ture for byvandring.nu på Vesterbro."""]] - - -**NB: Nogle formuleringer i teksten stammer fra Hanne Fabricius, som også udbyder [foredrag og byvandringer om Vesterbro, via sin hjemmeside](http://www.tyra.dk) ** - -## Vejnavne på Vesterbro -Istedgade er kendt som aksen i det livlige forlystelsesliv på Vesterbro, -med ludere, lommetyve, porno, værtshuse mv. Dette forlystelsesliv har en -længere historisk baggrund end der var en gade med det navn: -I 1577 blev al slagtning forbudt indenfor byens vold, og der blev opført -et slagtehus udenfor voldene, ved Vesterport. I kølvandet på slagterne -fulgte værtshusholderne, for folk drak lidkøb efter endt handel. -Fra 1700 og frem udviklede et righoldigt forlystelsesliv sig med krohaver, -teatre, beværtninger, skydeselskaber, danse- og sangerindeknejper på det nuværende Vesterbro. - -[[!img premietyr.jpg class="solo" caption="Slagternes lange historie på Vesterbro går igen i den Hvide Kødby fra 1934, som fejrer 80 års jubilæum i år"]] - -Men fra midten af 1800-tallet tog udbygningen af Vesterbro fart pga. -flytningen af den militære demarkationslinje, sløjfningen af befæstningen -og industrialiseringens massive indvandring fra land til by. -Med den intensive udbygning af boligkarréer opstod der behov for at anlægge -mange nye gader. En af de nye var Istedgade, hvor den første del blev -anlagt 1859 og gik fra Gasværksvej til Viktoriagade. I de følgende årtier -blev gaden ad flere gange forlænget, så den i 1897 nåede sin nuværende -udstrækning fra Hovedbanegården til Enghave Plads. - -[[!img abelcathrinesgade.jpg class="solo" caption="Nogle gader har navne af helt egne årsager. Abel Cathrinesgade er opkaldt efter en stiftelse grundlagt i 1600-tallet af Abel Cathrine Wolfsdatter, som flyttede hertil i 1884. Victoriagade (efter hjerteskulpturen) er opkaldt efter en således kaldet vognmagerforretning."]] - -Allerede i 1858 - året inden Istedgades første stykke blev åbnet - var -der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig fra Vesterbrogade ned langs det -Kongelige Skydeselskab (som nu rummer Bymuseet, Vesterbro Ungdomsgård og Skydebanen). -Denne gade fik, inspireret af nærheden til Det Kongelige Skydeselskab, -det nationalt inspirerede navn Dannebrogsgade. - -Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk -nationalfølelse. I den stemning var det åbenbart oplagt at følge op med at -navngive den første næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark -vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed fik vi Istedgade, og så gik det -ellers ”slag i slag” bl.a. med (slagene ved) Dybbølsgade og Helgolandsgade, -men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, -efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale -skikkelser som Absalon og Saxo. - -[[!img ottokrabbesplads.jpg class="solo" caption="Et ordentligt stykke af Dannebrogsgade forsvandt under saneringen i slutningen af 1960'erne. Den nuværende plads her er blevet opkaldt efter Otto Krabbe, den mangeårige leder af Settlementet på Vesterbro, bydelens største og mest sejlivede sociale organisation. På den måde ærer man folk der har gjort en indsats, når der åbner sig en plads for det."]] - -Blandt ”vejnavnefolk” har vi altid, eller i det mindste gennem de seneste -fire århundreder, i høj grad benyttet os af såkaldte systematikker, -altså det at man grupperer vejnavne, f.eks. efter fugle i et (pip)kvarter, -arkitekter, købstæder mv. i andre. Den først kendte systematik i København -var i Nyboder, hvor Christian IV lod anlægge gader med navngivning efter -eksotiske planter og dyr. Systematikkerne gør det både lettere for -vejnavnefolkene at finde på vejnavne, og ude i virkeligheden for borgere, -taxaer og udrykningskøretøjer at finde vej. - -På Vesterbro fik den nationalt inspirerede vejnavnegivning, der blev -indledt med Dannebrogsgade, to ”aflæggere”, nemlig den systematik, -der blev indledt med konger, og andre nationale skikkelser og den, -som blev indledt med Istedgade. Den førstnævnte systematik blev videreført -syd for Ingerslevsgade med navngivninger efter nationalhistoriske -skikkelser som Asger Ryg, Esbern Snare, Palnatoke og Erik Ejegod. - -[[!img mckluud.jpg class="solo" caption="Nu er vi på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlägersgade, der er opkaldet efter henholdsvis et slag i første Slesvigske Krig og en digter der er barnefødt i gadens anden ende. Værtshusets navn er til gengæld en fordanskning af titlen på en amerikansk TV-serie fra 1970'erne."]] - -Den anden systematik opstod ved, at man efter navngivning efter Isted, -Dybbøl og Helgoland, som oprindeligt var led i en national systematik, -fortsatte med navngivning efter andre sønderjyske byer og lokaliteter -som f.eks. Tønder, Haderslev, Møgeltønder, Ballum, Rejsby og Lyrskov, -men med navngivninger efter lokaliteter syd for den nuværende grænse -ved Skelbækken efter fastlæggelsen af denne, f.eks. efter Flensborg, -Slien, Slesvig og Hedeby viser, at navngivningen måske ikke ligefrem -blev benyttet til at markere et fornyet krav om Danmark til Ejderen, -men i det mindste til at mindes en historie, hvor Danmark havde været -større end som så. Det er så i øvrigt også historien bag ”den baltiske -vejnavnegruppe” på Vesterbro, som blev indledt med navngivning efter -Estland, hvor Dannebrog faldt ned, men det er en anden historie. - -[[!img frihedsstotte-eftermiddag.jpg class="solo" caption="Vesterbro starter rigtigt ved Frihedsstøtten, og den er også årsag til en af navngivningsmønstrene i bydelen."]] - -Det var også i god overenstemmelse med den meget nationalt betingede -vejnavnegivning på Vesterbro, hvor Frihedsstøtten gav anledning til -navngivning efter forkæmperne for bøndernes frigørelse, Bernstorff, -Rewentlow, Colbjørnsen mv, og fødestedet for nationaldigteren -Oehlenschlæger ved Vesterbrogade gav anledning til en ny systematik -med ham, Kingo og Tullin, en systematik, der i øvrigt med Boye og -Carit Etlar mv. breder sig ind over grænsen til Frederiksberg. - -[[!img oel-gade.jpg class="solo" caption="Skrønen fortæller, at hvis panserne i gamle dage arresterede nogen i Oehlenschlägersgade, så slæbte de dem om i Saxogade for at tage rapport. Navngivning har altså konsekvenser."]] - -Mht. Bissensgade er vejnavnet en del af den samlede vejnavnegruppe, -som blev grundlagt i 1880'erne med anlæggelsen af ”Humleby”, der -ligger på Ydre Vesterbro ind mod Carlsberg. Der er ikke så meget -andet at fortælle om det, end at Bissensgade som de øvrige gader -i Humleby er navngivet efter danske guldalderkunstnere, -som – udover Bissen – var Lundby, Meyer, Jerichau, Freund, Carstens og Küchler. - -[[!img onkelplads.jpg class="solo" caption="Ved Halmtorvet ligger Onkel Dannys Plads, navngivet efter Dan Turell - men pladsen bag Cafe Mandela har fået navn efter DT's *nom de guerre*, for der ligger allerede én Dan Turells Plads i hovedstadsområdet (i Vangede)"]] - -"""]] - -[[!tag vejviseren blog ]] -[[!tag artikel sted vesterbro ]] -[[!meta date="2014-10-09"]] - diff --git a/vejviseren/vesterbro-vejnavne/index.md b/vejviseren/vesterbro-vejnavne/index.md new file mode 100644 index 00000000..e13357b3 --- /dev/null +++ b/vejviseren/vesterbro-vejnavne/index.md @@ -0,0 +1,120 @@ +[[!meta title="Estland ligger mellem Dybbøl og Dannebrog"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img oel-gade.jpg class="blog" link="/vejviseren/vesterbro-vejnavne"]] + +Skyggen fra 1864 falder også over Vesterbros sidegader, hvor man finder +navne fra ”det tabte land”. Men også middelalderen og landboreformerne er på spil. + +[[Læs mere...|/vejviseren/vesterbro-vejnavne]] + +""" +else=""" + +# Estland har sin plads mellem Dybbøl og Dannebrog + +[[!template id=note text="""Skrevet af Erik Willumsgaard, cand.scient.pol. +Erik er tidligere sekretær for Vejnavnenævnet i København og laver ture for byvandring.nu på Vesterbro."""]] + + +**NB: Nogle formuleringer i teksten stammer fra Hanne Fabricius, som også udbyder [foredrag og byvandringer om Vesterbro, via sin hjemmeside](http://www.tyra.dk) ** + +## Vejnavne på Vesterbro +Istedgade er kendt som aksen i det livlige forlystelsesliv på Vesterbro, +med ludere, lommetyve, porno, værtshuse mv. Dette forlystelsesliv har en +længere historisk baggrund end der var en gade med det navn: +I 1577 blev al slagtning forbudt indenfor byens vold, og der blev opført +et slagtehus udenfor voldene, ved Vesterport. I kølvandet på slagterne +fulgte værtshusholderne, for folk drak lidkøb efter endt handel. +Fra 1700 og frem udviklede et righoldigt forlystelsesliv sig med krohaver, +teatre, beværtninger, skydeselskaber, danse- og sangerindeknejper på det nuværende Vesterbro. + +[[!img premietyr.jpg class="solo" caption="Slagternes lange historie på Vesterbro går igen i den Hvide Kødby fra 1934, som fejrer 80 års jubilæum i år"]] + +Men fra midten af 1800-tallet tog udbygningen af Vesterbro fart pga. +flytningen af den militære demarkationslinje, sløjfningen af befæstningen +og industrialiseringens massive indvandring fra land til by. +Med den intensive udbygning af boligkarréer opstod der behov for at anlægge +mange nye gader. En af de nye var Istedgade, hvor den første del blev +anlagt 1859 og gik fra Gasværksvej til Viktoriagade. I de følgende årtier +blev gaden ad flere gange forlænget, så den i 1897 nåede sin nuværende +udstrækning fra Hovedbanegården til Enghave Plads. + +[[!img abelcathrinesgade.jpg class="solo" caption="Nogle gader har navne af helt egne årsager. Abel Cathrinesgade er opkaldt efter en stiftelse grundlagt i 1600-tallet af Abel Cathrine Wolfsdatter, som flyttede hertil i 1884. Victoriagade (efter hjerteskulpturen) er opkaldt efter en således kaldet vognmagerforretning."]] + +Allerede i 1858 - året inden Istedgades første stykke blev åbnet - var +der anlagt en ny gade på Vesterbro, nemlig fra Vesterbrogade ned langs det +Kongelige Skydeselskab (som nu rummer Bymuseet, Vesterbro Ungdomsgård og Skydebanen). +Denne gade fik, inspireret af nærheden til Det Kongelige Skydeselskab, +det nationalt inspirerede navn Dannebrogsgade. + +Med den første Slesvigskrig 1848-50 var der opstået en voksende dansk +nationalfølelse. I den stemning var det åbenbart oplagt at følge op med at +navngive den første næste store gade efter et af de få slag, hvor Danmark +vandt, nemlig Slaget ved Isted. Hermed fik vi Istedgade, og så gik det +ellers ”slag i slag” bl.a. med (slagene ved) Dybbølsgade og Helgolandsgade, +men også med mere nationalhistoriske vejnavne i tilknytning til Dannebrogsgade, +efter kongerne Svend, Knud, Valdemar og Erik samt andre nationale +skikkelser som Absalon og Saxo. + +[[!img ottokrabbesplads.jpg class="solo" caption="Et ordentligt stykke af Dannebrogsgade forsvandt under saneringen i slutningen af 1960'erne. Den nuværende plads her er blevet opkaldt efter Otto Krabbe, den mangeårige leder af Settlementet på Vesterbro, bydelens største og mest sejlivede sociale organisation. På den måde ærer man folk der har gjort en indsats, når der åbner sig en plads for det."]] + +Blandt ”vejnavnefolk” har vi altid, eller i det mindste gennem de seneste +fire århundreder, i høj grad benyttet os af såkaldte systematikker, +altså det at man grupperer vejnavne, f.eks. efter fugle i et (pip)kvarter, +arkitekter, købstæder mv. i andre. Den først kendte systematik i København +var i Nyboder, hvor Christian IV lod anlægge gader med navngivning efter +eksotiske planter og dyr. Systematikkerne gør det både lettere for +vejnavnefolkene at finde på vejnavne, og ude i virkeligheden for borgere, +taxaer og udrykningskøretøjer at finde vej. + +På Vesterbro fik den nationalt inspirerede vejnavnegivning, der blev +indledt med Dannebrogsgade, to ”aflæggere”, nemlig den systematik, +der blev indledt med konger, og andre nationale skikkelser og den, +som blev indledt med Istedgade. Den førstnævnte systematik blev videreført +syd for Ingerslevsgade med navngivninger efter nationalhistoriske +skikkelser som Asger Ryg, Esbern Snare, Palnatoke og Erik Ejegod. + +[[!img mckluud.jpg class="solo" caption="Nu er vi på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlägersgade, der er opkaldet efter henholdsvis et slag i første Slesvigske Krig og en digter der er barnefødt i gadens anden ende. Værtshusets navn er til gengæld en fordanskning af titlen på en amerikansk TV-serie fra 1970'erne."]] + +Den anden systematik opstod ved, at man efter navngivning efter Isted, +Dybbøl og Helgoland, som oprindeligt var led i en national systematik, +fortsatte med navngivning efter andre sønderjyske byer og lokaliteter +som f.eks. Tønder, Haderslev, Møgeltønder, Ballum, Rejsby og Lyrskov, +men med navngivninger efter lokaliteter syd for den nuværende grænse +ved Skelbækken efter fastlæggelsen af denne, f.eks. efter Flensborg, +Slien, Slesvig og Hedeby viser, at navngivningen måske ikke ligefrem +blev benyttet til at markere et fornyet krav om Danmark til Ejderen, +men i det mindste til at mindes en historie, hvor Danmark havde været +større end som så. Det er så i øvrigt også historien bag ”den baltiske +vejnavnegruppe” på Vesterbro, som blev indledt med navngivning efter +Estland, hvor Dannebrog faldt ned, men det er en anden historie. + +[[!img frihedsstotte-eftermiddag.jpg class="solo" caption="Vesterbro starter rigtigt ved Frihedsstøtten, og den er også årsag til en af navngivningsmønstrene i bydelen."]] + +Det var også i god overenstemmelse med den meget nationalt betingede +vejnavnegivning på Vesterbro, hvor Frihedsstøtten gav anledning til +navngivning efter forkæmperne for bøndernes frigørelse, Bernstorff, +Rewentlow, Colbjørnsen mv, og fødestedet for nationaldigteren +Oehlenschlæger ved Vesterbrogade gav anledning til en ny systematik +med ham, Kingo og Tullin, en systematik, der i øvrigt med Boye og +Carit Etlar mv. breder sig ind over grænsen til Frederiksberg. + +[[!img oel-gade.jpg class="solo" caption="Skrønen fortæller, at hvis panserne i gamle dage arresterede nogen i Oehlenschlägersgade, så slæbte de dem om i Saxogade for at tage rapport. Navngivning har altså konsekvenser."]] + +Mht. Bissensgade er vejnavnet en del af den samlede vejnavnegruppe, +som blev grundlagt i 1880'erne med anlæggelsen af ”Humleby”, der +ligger på Ydre Vesterbro ind mod Carlsberg. Der er ikke så meget +andet at fortælle om det, end at Bissensgade som de øvrige gader +i Humleby er navngivet efter danske guldalderkunstnere, +som – udover Bissen – var Lundby, Meyer, Jerichau, Freund, Carstens og Küchler. + +[[!img onkelplads.jpg class="solo" caption="Ved Halmtorvet ligger Onkel Dannys Plads, navngivet efter Dan Turell - men pladsen bag Cafe Mandela har fået navn efter DT's *nom de guerre*, for der ligger allerede én Dan Turells Plads i hovedstadsområdet (i Vangede)"]] + +"""]] + +[[!tag vejviseren blog ]] +[[!tag artikel sted vesterbro ]] +[[!meta date="2014-10-09"]] + diff --git a/vejviseren/vestvold-historie.mdwn b/vejviseren/vestvold-historie.mdwn deleted file mode 100644 index c7737855..00000000 --- a/vejviseren/vestvold-historie.mdwn +++ /dev/null @@ -1,140 +0,0 @@ -[[!meta title="Den glemte fæstning"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Der løber en grøn tråd af natur og beton skjult imellem forstæderne. Oplev det -særprægede landskab ved Vestvolden, og andre dele af af Københavns befæstning. -Militær teknik, stor strategi og politiske kampe har formet disse forsvarsværker -fra 1880'erne og -90'erne. - -[[!img paulvestvold.jpg class="blog" link="/vejviseren/vestvold-historie"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/vestvold-historie]] - -""" -else=""" -[[!template id="deco" text=" -[[!img slugt.jpg class="deco"]] -[[!img paulvestvold.jpg class="deco"]] -[[!img carponierestor.jpg class="deco"]] -[[!img cyklerpaavold.jpg class="deco"]] -[[!img tunnelsyn.jpg class="deco"]] -[[!img rundtvindue2.jpg class="deco"]] -[[!img dybafgrund.jpg class="deco"]] -[[!img kanon.jpg class="deco"]] -[[!img cykelstop.jpg class="deco"]] -[[!img charlottenlundfort.jpg class="deco"]] -[[!img dargorfort2.jpg class="deco"]] -"]] -# Den glemte fæstning -Vandet løber stille og snorlige mellem træklædte skråninger. Længere fremme - -hvor åen bøjer - kan man skimte en betonfacade bag løvet. Svære jernluger lukker -af til den fremskudte stilling. Bag ved lugerne gemte sig maskingeværer, der -kunne sprede død 625 meter ned af den snorlige voldgrav, frem til næste -fæstningspunkt. - -Vestvolden i Københavns befæstning er en nerve af natur gennem forstæderne -mellem Avedøre og Husum. Engang var de 14 kilometers befæstning bygget til at -beskytte København mod fjenden, den gang der lå gårde på flade marker. I dag -ligger anlægget gemt mellem villaveje, sportspladser, kolonihaver og omfartsvej -med udfletninger. I de sidste 10 år er Vestvoldens stillinger og batterier bragt -frem fra glemslen. Langs volden og på volden løber gangstier og en cykelrute, -der åbner op for en ret ukendt historie. - -## Franske fagudtryk og forfatningskamp -Byvandring.nu udbyder en cykeltur langs Vestvolden. Her bestiger vi voldene, og -kommer ud til de fremskudte fæstninger i selve volden. De hed *caponierer* – og -det er fransk for ”kapunbure”. Fransk var fæstningssproget, man finder -*escarper* og *banketter* og *batterier* herude. De franske udtryk var suppleret -med danske udtryk som voldgang, brystværn og bærme. - -Vestvolden er en del af Københavns befæstning, et kæmpe system af vold, -landforter og søforter, stillinger og dæmninger, opbygget mellem 1885 og 1895. -Den store befæstning har aldrig spillet en rolle under en krig – for den blev -aldrig angrebet af en fjende. Når den huskes, er det især på grund af de -politiske kampe der rasede omkring bygningen af den. - -Danmark var i en kompliceret strategisk stilling efter 1864. Landet var -eftertrykkeligt besejret, og det ny forenede Tyskland oprustede hær og flåde, så -det danske militær ikke kunne følge med. Var det muligt at forsvare hele landet, -eller skulle man satse på en befæstning af København? For København var -ubeskyttet. Byens gamle volde var blevet opgivet og nedrevet uden noget nyt -forsvar var på plads. - -[[Læs om de gamle volde der faldt – og København der bredte sig i denne periode|/vejviseren/waagensen/]] - -Det var ikke et enigt Danmark der stod bag fæstningsplanen. I sidste tredjedel -af 1900-tallet foregik forfatningskampen mellem Højre og Venstre. De fleste der -boede uden for København ønskede ikke at betale, for de ville være prisgivet en -invaderende fjende. Venstre var imod, lige som Socialdemokraterne der ikke -ønskede militær – ligegyldigt hvor de boede. - -Viljen bag gennemførelsen var konseilspræsident Estrup fra Højre. Han var nok -den danske statsminister nogensinde der var mest ligeglad med sin popularitet. -Det kunne han også roligt være, for Kongen udnævnte den regering han ville. Når -Folketinget stemte finansloven ned, så ventede Estrup bare på at der blev -gennemført en provisorisk finanslov. Provisorietiden kaldes perioden. Estrup var -lige så uimodtagelig som voldens bastioner, og selv ikke et attentatforsøg i -1885 gjorde indtryk på ham. - -Det er en mærkelig periode, hvor samfundet ændrer sig med stormskridt, men -politikken var underdrejet i ”Forfatningskampen” mellem Højre og Venstre. Til -sidst blev Venstre styrket, og det løst sammentømrede højre blev slidt op. I -1894 måtte Estrup gå af, og i 1901 kom Systemskiftet. Det gik ud på at en -regering ikke kunne blive siddende med Folketingets flertal imod sig. - -## Lad os beundre befæstningen -Anlægget af befæstningen var den største entreprise i Danmark før -Storebæltsbroen blev bygget i 1990’erne. Den mere end 100 år gamle beton er fint -bevaret, og det er ikke mindre imponerende da anlægget primært er bygget ved -håndkraft af 1000-2000 arbejdere med skovle, trillebøre og tipvogne. Der var -arbejdsdage på op til 13 timer. - -Den forkætrede befæstning skabte store spændinger gennem dansk politik. Og i -eftermælet er den ofte blevet fremhævet som nytteløs, og forældet da Første -Verdenskrig endelig brød ud. Historien holdt med demokraterne. - -Det er næsten ikke husket at Befæstningen var bemandet af 55.000 mand under -Første Verdenskrig. De tilbragt fire vagtsomme år i kedsomhed, mens den store -krig udspillede sig syd for grænsen med brutale konsekvenser. I Belgien blev -forsvarsanlæg af denne type pulveriseret af en ny generation kanoner. Også -derfor er Vestvolden og forterne på Nordfronten og i Øresund et sjældent stykke -bevaret fæstningskunst. - -Måske gjorde Vestvolden sin virkning alligevel, da befæstningen var topmoderne i -1890’erne. Den tyske hærledelse mente at København ville blive en for hård nød -at knække i en kommende krig. Så en invasion af Danmark faldt ud af de tyske -krigsplaner – også selvom befæstningen nærmest ikke blev moderniseret efter 1894. -Måske var det Befæstningens renommé – kombineret med kejserlig tysk stædighed i -generalstaben - der reddede Danmark fra deltagelse i Første Verdenskrig. - -Vestvolden fortsatte som militært område indtil 1960’erne, hvor forstæderne -erobrede anlægget indefra. Vestvoldens yngste anlæg er den tophemmelige -Ejby-bunker, som blev indrettet til hovedkvarter for Københavns luftforsvar i -1950’erne under den Kolde Krig. En tur langs Vestfolden kan indeholde et besøg -her. - -## Vestvolden og Forterne med Byvandring.nu -Turen langs volden er en opdagelse af et spændende landskab, hvor naturen -skjuler de gamle befæstninger. Militær taktik, sikkerhedspolitik og -forfatningskamp vil blive forklaret undervejs. Turen kan indeholde quiz, -opmålingsopgaver på fæstningsterrænet, bunkerbesøg med hovedbrud samt kaffe og -kage på de grønne volde. - -Vi kan også lave cykeltur mellem forter og oversvømmelsesområder på Nordfronten, -mellem Lyngby og Klampenborg. Eller kigge på søforterne, såsom Charlottenlund -Fort (der er campingplads), eller Dragør Fort (der er hotel og restaurant). -(Se de nederste par billeder til højre). - -[[Aftal en cykeltur på Vestvolden med venner, familie eller firma|/vestvold/]] - -**Kilde:** -Københavns Befæstning – til Fædrelandets Forsvar. -Jens Ole Christensen o.a. -Statens Forsvarshistoriske Museum, 2012 - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren sted ]] -[[!tag artikel sted vestvolden ]] -[[!meta date="2013-06-11"]] diff --git a/vejviseren/vestvold-historie/index.md b/vejviseren/vestvold-historie/index.md new file mode 100644 index 00000000..c7737855 --- /dev/null +++ b/vejviseren/vestvold-historie/index.md @@ -0,0 +1,140 @@ +[[!meta title="Den glemte fæstning"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Der løber en grøn tråd af natur og beton skjult imellem forstæderne. Oplev det +særprægede landskab ved Vestvolden, og andre dele af af Københavns befæstning. +Militær teknik, stor strategi og politiske kampe har formet disse forsvarsværker +fra 1880'erne og -90'erne. + +[[!img paulvestvold.jpg class="blog" link="/vejviseren/vestvold-historie"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/vestvold-historie]] + +""" +else=""" +[[!template id="deco" text=" +[[!img slugt.jpg class="deco"]] +[[!img paulvestvold.jpg class="deco"]] +[[!img carponierestor.jpg class="deco"]] +[[!img cyklerpaavold.jpg class="deco"]] +[[!img tunnelsyn.jpg class="deco"]] +[[!img rundtvindue2.jpg class="deco"]] +[[!img dybafgrund.jpg class="deco"]] +[[!img kanon.jpg class="deco"]] +[[!img cykelstop.jpg class="deco"]] +[[!img charlottenlundfort.jpg class="deco"]] +[[!img dargorfort2.jpg class="deco"]] +"]] +# Den glemte fæstning +Vandet løber stille og snorlige mellem træklædte skråninger. Længere fremme - +hvor åen bøjer - kan man skimte en betonfacade bag løvet. Svære jernluger lukker +af til den fremskudte stilling. Bag ved lugerne gemte sig maskingeværer, der +kunne sprede død 625 meter ned af den snorlige voldgrav, frem til næste +fæstningspunkt. + +Vestvolden i Københavns befæstning er en nerve af natur gennem forstæderne +mellem Avedøre og Husum. Engang var de 14 kilometers befæstning bygget til at +beskytte København mod fjenden, den gang der lå gårde på flade marker. I dag +ligger anlægget gemt mellem villaveje, sportspladser, kolonihaver og omfartsvej +med udfletninger. I de sidste 10 år er Vestvoldens stillinger og batterier bragt +frem fra glemslen. Langs volden og på volden løber gangstier og en cykelrute, +der åbner op for en ret ukendt historie. + +## Franske fagudtryk og forfatningskamp +Byvandring.nu udbyder en cykeltur langs Vestvolden. Her bestiger vi voldene, og +kommer ud til de fremskudte fæstninger i selve volden. De hed *caponierer* – og +det er fransk for ”kapunbure”. Fransk var fæstningssproget, man finder +*escarper* og *banketter* og *batterier* herude. De franske udtryk var suppleret +med danske udtryk som voldgang, brystværn og bærme. + +Vestvolden er en del af Københavns befæstning, et kæmpe system af vold, +landforter og søforter, stillinger og dæmninger, opbygget mellem 1885 og 1895. +Den store befæstning har aldrig spillet en rolle under en krig – for den blev +aldrig angrebet af en fjende. Når den huskes, er det især på grund af de +politiske kampe der rasede omkring bygningen af den. + +Danmark var i en kompliceret strategisk stilling efter 1864. Landet var +eftertrykkeligt besejret, og det ny forenede Tyskland oprustede hær og flåde, så +det danske militær ikke kunne følge med. Var det muligt at forsvare hele landet, +eller skulle man satse på en befæstning af København? For København var +ubeskyttet. Byens gamle volde var blevet opgivet og nedrevet uden noget nyt +forsvar var på plads. + +[[Læs om de gamle volde der faldt – og København der bredte sig i denne periode|/vejviseren/waagensen/]] + +Det var ikke et enigt Danmark der stod bag fæstningsplanen. I sidste tredjedel +af 1900-tallet foregik forfatningskampen mellem Højre og Venstre. De fleste der +boede uden for København ønskede ikke at betale, for de ville være prisgivet en +invaderende fjende. Venstre var imod, lige som Socialdemokraterne der ikke +ønskede militær – ligegyldigt hvor de boede. + +Viljen bag gennemførelsen var konseilspræsident Estrup fra Højre. Han var nok +den danske statsminister nogensinde der var mest ligeglad med sin popularitet. +Det kunne han også roligt være, for Kongen udnævnte den regering han ville. Når +Folketinget stemte finansloven ned, så ventede Estrup bare på at der blev +gennemført en provisorisk finanslov. Provisorietiden kaldes perioden. Estrup var +lige så uimodtagelig som voldens bastioner, og selv ikke et attentatforsøg i +1885 gjorde indtryk på ham. + +Det er en mærkelig periode, hvor samfundet ændrer sig med stormskridt, men +politikken var underdrejet i ”Forfatningskampen” mellem Højre og Venstre. Til +sidst blev Venstre styrket, og det løst sammentømrede højre blev slidt op. I +1894 måtte Estrup gå af, og i 1901 kom Systemskiftet. Det gik ud på at en +regering ikke kunne blive siddende med Folketingets flertal imod sig. + +## Lad os beundre befæstningen +Anlægget af befæstningen var den største entreprise i Danmark før +Storebæltsbroen blev bygget i 1990’erne. Den mere end 100 år gamle beton er fint +bevaret, og det er ikke mindre imponerende da anlægget primært er bygget ved +håndkraft af 1000-2000 arbejdere med skovle, trillebøre og tipvogne. Der var +arbejdsdage på op til 13 timer. + +Den forkætrede befæstning skabte store spændinger gennem dansk politik. Og i +eftermælet er den ofte blevet fremhævet som nytteløs, og forældet da Første +Verdenskrig endelig brød ud. Historien holdt med demokraterne. + +Det er næsten ikke husket at Befæstningen var bemandet af 55.000 mand under +Første Verdenskrig. De tilbragt fire vagtsomme år i kedsomhed, mens den store +krig udspillede sig syd for grænsen med brutale konsekvenser. I Belgien blev +forsvarsanlæg af denne type pulveriseret af en ny generation kanoner. Også +derfor er Vestvolden og forterne på Nordfronten og i Øresund et sjældent stykke +bevaret fæstningskunst. + +Måske gjorde Vestvolden sin virkning alligevel, da befæstningen var topmoderne i +1890’erne. Den tyske hærledelse mente at København ville blive en for hård nød +at knække i en kommende krig. Så en invasion af Danmark faldt ud af de tyske +krigsplaner – også selvom befæstningen nærmest ikke blev moderniseret efter 1894. +Måske var det Befæstningens renommé – kombineret med kejserlig tysk stædighed i +generalstaben - der reddede Danmark fra deltagelse i Første Verdenskrig. + +Vestvolden fortsatte som militært område indtil 1960’erne, hvor forstæderne +erobrede anlægget indefra. Vestvoldens yngste anlæg er den tophemmelige +Ejby-bunker, som blev indrettet til hovedkvarter for Københavns luftforsvar i +1950’erne under den Kolde Krig. En tur langs Vestfolden kan indeholde et besøg +her. + +## Vestvolden og Forterne med Byvandring.nu +Turen langs volden er en opdagelse af et spændende landskab, hvor naturen +skjuler de gamle befæstninger. Militær taktik, sikkerhedspolitik og +forfatningskamp vil blive forklaret undervejs. Turen kan indeholde quiz, +opmålingsopgaver på fæstningsterrænet, bunkerbesøg med hovedbrud samt kaffe og +kage på de grønne volde. + +Vi kan også lave cykeltur mellem forter og oversvømmelsesområder på Nordfronten, +mellem Lyngby og Klampenborg. Eller kigge på søforterne, såsom Charlottenlund +Fort (der er campingplads), eller Dragør Fort (der er hotel og restaurant). +(Se de nederste par billeder til højre). + +[[Aftal en cykeltur på Vestvolden med venner, familie eller firma|/vestvold/]] + +**Kilde:** +Københavns Befæstning – til Fædrelandets Forsvar. +Jens Ole Christensen o.a. +Statens Forsvarshistoriske Museum, 2012 + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren sted ]] +[[!tag artikel sted vestvolden ]] +[[!meta date="2013-06-11"]] diff --git a/vejviseren/viraltur.mdwn b/vejviseren/viraltur.mdwn deleted file mode 100644 index 1a05dd54..00000000 --- a/vejviseren/viraltur.mdwn +++ /dev/null @@ -1,58 +0,0 @@ -[[!meta title="Den Virale Vandring (premieretur Fredag 13. marts 2020)"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -Turen er skabt i anledning af at Coronavirus truer med at lukke landet ned. -Den byder på både pest og kolera, men den foregår efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. -Mød op på Rådhuspladsen fredag d. 13. kl. 15.00, -og hør Pestlægen fortælle om hvordan sygdomme har hærget verden og skabt historie fra de Ti Plager og frem. - -[[!img viralvandring2.png class="blog" link="/vejviseren/viraltur"]] - -[[Læs mere...|/vejviseren/viraltur]] - -""" -else=""" - -# Den Virale Vandring - premieretur Fredag 13. marts 2020 - -[[!img viralvandring2.png class="solo"]] - -Turen er skabt i anledning af at Coronavirus truer med at lukke landet ned. -Turen byder på både pest og kolera, men den foregår efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. - -Selvom mange arrangementer bliver aflyst, er det stadig sundt at gå på byvandring. -Vi skal ikke i karantæne, men lufte os selv og vores nysgerrighed, -når vi dykker ned i historien om epidemier, karantæner, frygt og fakta. - -Sygdommenes historie er ældre end Ægyptens Plager. -Epedemier har omstyrtet imperier og vendt verden på hovedet. -Pesten kom til Danmark første gang som Den Sorte Død, -og ramte landet i bølger frem til 1711. -Koleraen i 1853 var med til at vælte Københavns porte, -og senere har både den Spanske Syge og HIV skabt frygt. - -[[!img doktorschnabel.png class="high" caption="På turen introducerer vi Pestlægens barokke mundering med den langnæbbede maske, og den særlige tankeverden der lå bag."]] - -Ved hvert udbrud af smitsom sygdom har mennesker haft deres fortolkninger og forholdsregler. -Til tider er de fornuftige, andre gange er de utilstrækkelige og katastrofale og har medført flere ofre. - -Denne tur sker sundhedsmæssigt forsvarligt. -Vandringen foregår nemlig udendørs og i mindre grupper. -Vi repeterer også de vigtigste råd til at modstå den nuværende smittefare. - -Det er sundt at møde mennesker, at bevæge sig, og at blive klogere. -Det er ikke godt at lade sig gribe af angst og lukke sig inde. - -Premiereturen går fredag d. 13.3. kl. 15.00 fra Rådhuspladsen. -Den slutter ca. kl. 17.00 ved Nørreport. - -[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/den-virale-tur-epidemivandring-med-pest-kolera-og-corona-billetter-416751) - -Turen er gratis for studerende i sundhedsvidenskaberne. - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren]] -[[!tag event]] -[[!meta date="2020-03-10"]] diff --git a/vejviseren/viraltur/index.md b/vejviseren/viraltur/index.md new file mode 100644 index 00000000..1a05dd54 --- /dev/null +++ b/vejviseren/viraltur/index.md @@ -0,0 +1,58 @@ +[[!meta title="Den Virale Vandring (premieretur Fredag 13. marts 2020)"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +Turen er skabt i anledning af at Coronavirus truer med at lukke landet ned. +Den byder på både pest og kolera, men den foregår efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. +Mød op på Rådhuspladsen fredag d. 13. kl. 15.00, +og hør Pestlægen fortælle om hvordan sygdomme har hærget verden og skabt historie fra de Ti Plager og frem. + +[[!img viralvandring2.png class="blog" link="/vejviseren/viraltur"]] + +[[Læs mere...|/vejviseren/viraltur]] + +""" +else=""" + +# Den Virale Vandring - premieretur Fredag 13. marts 2020 + +[[!img viralvandring2.png class="solo"]] + +Turen er skabt i anledning af at Coronavirus truer med at lukke landet ned. +Turen byder på både pest og kolera, men den foregår efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. + +Selvom mange arrangementer bliver aflyst, er det stadig sundt at gå på byvandring. +Vi skal ikke i karantæne, men lufte os selv og vores nysgerrighed, +når vi dykker ned i historien om epidemier, karantæner, frygt og fakta. + +Sygdommenes historie er ældre end Ægyptens Plager. +Epedemier har omstyrtet imperier og vendt verden på hovedet. +Pesten kom til Danmark første gang som Den Sorte Død, +og ramte landet i bølger frem til 1711. +Koleraen i 1853 var med til at vælte Københavns porte, +og senere har både den Spanske Syge og HIV skabt frygt. + +[[!img doktorschnabel.png class="high" caption="På turen introducerer vi Pestlægens barokke mundering med den langnæbbede maske, og den særlige tankeverden der lå bag."]] + +Ved hvert udbrud af smitsom sygdom har mennesker haft deres fortolkninger og forholdsregler. +Til tider er de fornuftige, andre gange er de utilstrækkelige og katastrofale og har medført flere ofre. + +Denne tur sker sundhedsmæssigt forsvarligt. +Vandringen foregår nemlig udendørs og i mindre grupper. +Vi repeterer også de vigtigste råd til at modstå den nuværende smittefare. + +Det er sundt at møde mennesker, at bevæge sig, og at blive klogere. +Det er ikke godt at lade sig gribe af angst og lukke sig inde. + +Premiereturen går fredag d. 13.3. kl. 15.00 fra Rådhuspladsen. +Den slutter ca. kl. 17.00 ved Nørreport. + +[Køb billet på Billetto](https://billetto.dk/e/den-virale-tur-epidemivandring-med-pest-kolera-og-corona-billetter-416751) + +Turen er gratis for studerende i sundhedsvidenskaberne. + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren]] +[[!tag event]] +[[!meta date="2020-03-10"]] diff --git a/vejviseren/waagensen.mdwn b/vejviseren/waagensen.mdwn deleted file mode 100644 index 980c9f31..00000000 --- a/vejviseren/waagensen.mdwn +++ /dev/null @@ -1,114 +0,0 @@ -[[!meta title="Vejviser 1886: Guide til et gennembrud"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img oesterport1886kort.jpg class="blog" link="/vejviseren/waagensen"]] - -Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en -hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen -- og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København - -[[Hvad var værd at vide i 1886?|vejviseren/waagensen]] - -""" -else=""" - -# Vejviser 1886: Guide til et gennembrud -Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet -i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne, -huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede -til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller -blive fortabt. - -[[!template id=note text="""Beboere i København: - - * 1850 – 136.000 - * 1860 – 155.000 - * 1870 – 202.000 - * 1880 – 266.000 - * 1890 – 367.000 - * 1901 – 469.000 - -"""]] - -## Fremskridtets mand -Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de -praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som -nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie -i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et -af Danmarks første Radioapparater. - -[[!img oesterport1886kort.jpg class="tall"]] - -Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]] -forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster -og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug -for anderledes oplysninger. - -## Kommunikation -Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt -Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg. -Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne -føre en samtale for 25 øre – og *”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt -Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”* - -Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads -ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for -Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det -hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede -ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte -nye Rådhus. - -[[!img januaraften.jpg class="tall"]] - -*Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men -Cirkusbygningen står endnu.* - -## En tur i det Grønne -Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7 -minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt -af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var -tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede -11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen -fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone. - -På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet -til Skovshoved ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet landevej, -som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet -ved Gammel Strand og der omkring. - -## Høflig ledsagelse -Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte -mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og -pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver -også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre -derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra -teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.). - -Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie -på skovtur med sporvogn. - -[[!img large.jpg class="tall"]] -Billede fra Københavns Museum. - -## Her gik grænserne -Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og -Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade, -Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro -indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884. - -[[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]] - -1880: Læs Herman Bangs reportage fra Magasin du Nord. -1884: [[Christiansborg brænder|christiansborg]] -1885: [[Prinsesse Marie kommer til Danmark|prinsessemarie]] -1887: [[Herman Bang udgiver Stuk|gennembruddet]] - -**"Til andre tider..."** -[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel personer waagensen tid gennembrud 1800-tallet]] -[[!meta date=2013-03-02]] diff --git a/vejviseren/waagensen/index.md b/vejviseren/waagensen/index.md new file mode 100644 index 00000000..980c9f31 --- /dev/null +++ b/vejviseren/waagensen/index.md @@ -0,0 +1,114 @@ +[[!meta title="Vejviser 1886: Guide til et gennembrud"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img oesterport1886kort.jpg class="blog" link="/vejviseren/waagensen"]] + +Kulturkampen rasede. Men for de fleste var det svært nok at finde vej i en +hovedstad der voksede eksplosivt. Heldigvis var der folk som Hother Waagensen +- og en hær af bybude til hjælp i 1880'ernes København + +[[Hvad var værd at vide i 1886?|vejviseren/waagensen]] + +""" +else=""" + +# Vejviser 1886: Guide til et gennembrud +Blandt de lærde rasede striden om nyt og gammelt. Landets politik lå underdrejet +i strid mellem Venstre og Højre. København voksede vildt ud over markerne, +huse sprang op, gader blev anlagt. Og om man så troede på Gud, eller sværgede +til Videnskaben – så var udviklingen ubønhørlig. Man måtte orientere sig eller +blive fortabt. + +[[!template id=note text="""Beboere i København: + + * 1850 – 136.000 + * 1860 – 155.000 + * 1870 – 202.000 + * 1880 – 266.000 + * 1890 – 367.000 + * 1901 – 469.000 + +"""]] + +## Fremskridtets mand +Den 24-årige Hother Waagensen så et behov for vise andre på vej. Han samlede de +praktiske oplysninger for den voksende by i en lille bog med et kort, noget som +nemt ville passe i en frakkelomme. Hother Waagensen kom fra en beskeden borgerfamilie +i Helsingør. Han var tekniker, ivrig amatørfotograf, og blev senere ejer af et +af Danmarks første Radioapparater. + +[[!img oesterport1886kort.jpg class="tall"]] + +Holcks [[oprindelige vejviser fra 1770|/vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770/]] +forklarede Rangforordning og og opgav regler for Sørgetider – udover vogntakster +og åbningstider for byens porte. I det Moderne Gennembruds årtier var der brug +for anderledes oplysninger. + +## Kommunikation +Der var otte telegrafstationer. Den ene lå på Stationen. Der var på Børsen, Sankt +Annæ Plads og ved Nordre Toldbod – på Nørre-, Vester- og Østerbro og på Frederiksberg. +Der var 14 telefonstationer, for de færreste havde telefon i hjemmet. Man kunne +føre en samtale for 25 øre – og *”saafremt de Samtalende ikke forud have aftalt +Tid og Sted for Samtalen kan fornødent Arrangement træffes ved særligt Telegram for 10 Øre.”* + +Jernbanestationen lå i årene 1864 – 1911 for enden af Jernbanegade, hvor Palads +ligger i dag, og netop i 1886 blev Cirkusbygningen opført som vinterkvarter for +Cirkus Renz. For at komme hertil fra byen skulle man først krydse Halmtorvet. Det +hed Rådhuspladsen den gang, og det skulle vare til 1905 til før bystyret rykkede +ud af CF Hansens strenge søjlebygning på Nytorv, og ind i Martin Nyrops festklædte +nye Rådhus. + +[[!img januaraften.jpg class="tall"]] + +*Sådan ser området ud i vore dage. Palads har erstattet Jernbane- stationen, men +Cirkusbygningen står endnu.* + +## En tur i det Grønne +Fra stationen var der 20 tog i timen til Frederiksberg rejsetid fra 5 til 7 +minutter (1. klasse 40 øre, 2. kl. 30 øre, 3. kl. 20 øre). Skulle man nyde godt +af Frederiksbergs forlystelser var der andre muligheder for at komme frem. Der var +tre sporvognslinjer til Runddelen, billetpris 10 øre. Byens 6 selskaber opererede +11 forskellige linjer. Havde man råd, kunne man hyre en droske. Men så ville turen +fra hvor som helst i Indre By koste 1 krone. + +På en tur i Dyrehaven var der både sporvogn, tog, og om sommeren lagde dampskibet +til Skovshoved ved Bellevue. Strandvejen var for det meste en sandet landevej, +som blev brugt af fiskerkoner på vej med deres varer ind til Fisketorvet +ved Gammel Strand og der omkring. + +## Høflig ledsagelse +Et særligt afsnit handler om bybude. Der var et politikontrolleret korps af hvidklædte +mænd til det hårde og trivielle arbejde i den nye tid. De kunne udbringe breve og +pakker (20 øre), og for et gebyr bringe svar tilbage (30 øre). Men taksterne opgiver +også prisen, hvis de skulle tjene som flyttefolk (70 øre for første time, og 50 øre +derefter), skulle bære en handelsrejsendes varer (op til 50 pund), ledsage til og fra +teatre og på spadsereture (50 øre pr. time) eller omdele cirkulærer (200 øre for 100 stk.). + +Så kan man nok regne ud hvor meget bybuddet skulle arbejde for at tage sine familie +på skovtur med sporvogn. + +[[!img large.jpg class="tall"]] +Billede fra Københavns Museum. + +## Her gik grænserne +Taksterne for bybudene galdt området inden for linjen Colbjørnsensgade, søerne og +Kastelsvejen og Christianshavns vold. Den anden takstzone løb langs bl.a. Valdemarsgade, +Ørstedsvej, Griffenfeldsgade, Blegdamsvejen og Rosenvængets Sidevej. Samt ”Amagerbro +indtil bommen”. Udenfor lå de kvarterer hvor der stadig blev bygget heftigt i 1884. + +[[Tag en tur på Frederiksberg|frederiksberg]] + +1880: Læs Herman Bangs reportage fra Magasin du Nord. +1884: [[Christiansborg brænder|christiansborg]] +1885: [[Prinsesse Marie kommer til Danmark|prinsessemarie]] +1887: [[Herman Bang udgiver Stuk|gennembruddet]] + +**"Til andre tider..."** +[[Læs mere om Veyviseren af 1770|vejviseren/2013/februar/vejviseren_anno_1770]] + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel personer waagensen tid gennembrud 1800-tallet]] +[[!meta date=2013-03-02]] diff --git a/vejviseren/wessel1772.mdwn b/vejviseren/wessel1772.mdwn deleted file mode 100644 index d80a7e66..00000000 --- a/vejviseren/wessel1772.mdwn +++ /dev/null @@ -1,238 +0,0 @@ -[[!meta title="Johan Herman Wessel, Kærlighed uden Strømper i 1772"]] - -[[!if test="included()" then=""" - -[[!img love-stockings.jpg link="/vejviseren/wessel1772" class="blog"]] - -"Kærlighed uden Strømper" var et satirisk pletsskud fra 2. sal. -En hel genre af drama blev skudt for boven af Johan Herman Wessel. -Stykket er udødeligt, selvom "strømperne" der er genstand for intrigen forlængst er forsvundet fra herremoden. - -[[Læs mere...|/vejviseren/wessel1772]] - -""" -else=""" -# Kærlighed Uden Strømper i 1772 - Satirens pil fra Gråbrødretorv 3 - -På det røde hus Gråbrødre Torv 3 sidder en mærkværdig mindeplade oppe -under anden sals vinduer. Den ene bevingede amor med bue og pil skyder -den anden bevingede amor i bagdelen: - -**JOHAN HERMAN WESSEL -BOEDE HER 1772 DA HAN SKREV -KJÆRLIGHED UDEN STRØMPER** - -[[!img wesselmindeplade.jpg class="solo"]] - -Bag den løjerlige titel gemmer der sig en sensation på den danske scene, -og bag navnet Wessel gemmer der sig en af de store komiske talenter i -Danmarks og Norges litterære historie. - -Wessel var kommet fra Norge for at studere, som så mange andre. Her faldt -han meget godt til rette. Wessel var en oplysningsmand ligesom sin ældre -landsmand Holberg. Men modsat Holberg var Wessels kød skrøbeligt og rygraden -var ikke den stærkeste. Så han bukkede under for tre fristelser som Holberg -ikke faldt for: Dovenskab, brændevin og ægteskab. - -Om sin lillebror Casper skrev han: - -> Han tegner landkort og læser loven -> Han er så flittig som jeg er doven. - -Caspar Wessel gjorde senere banebrydende arbejde med at beskrive komplekse tal. -Johan Herman til gengæld satte pris på det gode liv, og lod sig ikke forlede -af høje idealer. Han var blevet lokket med mad til et selskab for at sige et -vers om kærligheden, men der blev kun serveret håndmadder. - -> At Kærlighed er ikke had -> Og Smørrebrød er ikke mad -> Det er for tiden hvad jeg ved -> Om Smørrebrød og Kærlighed. - -Før Youtube, TV og radio måtte man invitere (og fodre) digtere og musikere -for sin underholdning. Og i dette tilfælde var det vel at mærke 100 år før -smørrebrødet blev højt belagt. - -[[!img wessel400.jpg class="tall"]] - -Wessel var særlig i sit es i Norske Selskab i et par værelser hos Madam Juel, -der holdt kro i Sværtegade. I dag hedder stedet Wessels Kro. Her blev drukket -og digtet – og her blev snakket norsk selvstændighed. Ikke at Wessel led af -fædrelandskærlighed (ud over at man i Norske Selskab generelt var mindre -glad for jyder). Det var mest drikkeviser og satiriske vers han var mester for. - -> Afholdenhed! Du Vises Dyd, -> Som jævn og sej, men varig Fryd -> I et langvarigt liv os byder! -> Du tager det vel ei ilde op, -> At jeg dog heller i Gallop -> I kort, men heftig Lyst mig fryder. - -Wessel var evighedsstudenten, og så den forliste student blandt de generelt -flittige norske studerende. Han overlevede som sproglærer og oversætter for -det Kongelige Teater. Ud over det skrev han korte og lange digte – oftest -satiriske, med titler som ”Smeden og Bageren”, og ”Mosters Pølser” og ”Hundemordet”. -Skrevet med lune og indsigt i sine snusfornuftige landsmænd både nord og syd for Skagerak. - -[[!inline pages="video/2014/wessel" raw=yes]] - -Han skrev et enkelt drama i 1772 under den løjerlige titel "Kærlighed Uden Strømper". -Det skabte sensation på scenen og teaterhistorie. - -## Højmodige vers - -I 1700-tallet huserede der en særlig slags højstemt tragedie på scenerne, -hvor ædle mennesker blev stedt i frygtelige dilemmaer, og udtalte smukke vers, -der tolkede hvordan dyd, pligt, ære og kærlighed kæmpede i dem. - -### Zaire - -En klassiker i genren var Zaire, skrevet af Voltaire i 1732. Den foregår i -et fjernt og muslimsk land, regeret af den enevældige men retsindige **Orosman**. -Herskeren elsker den kristne slavinde **Zaire**. Men han gribes af skinsyge, -da hun viser særlig omsorg for en fangen kristen ridder. Jalousi strides mod -retfærdighed i fuldendte vers, før Orosman giver efter for de mørkere følelser -og dræber sin elskede. For blot at finde ud af, at ridderen var hendes bror, -som hun plejede ud af søsterlig kærlighed, og han tager sig eget liv. -Alt sammen efter mange store følelser elegant udpenslet på vers. - -Det gamle stykke havde vakt sensation i Danmark nogle år før i 1767, -da Kong Christian VII havde stået på scenen som Orosman. -Faktisk var det den excentriske kongens første større projekt at skaffe -franske skuespillere til landet og optræde med dem. - -Den unge Dronning Caroline Mathilde fik tilbudt en mindre rolle som -slavinden **Fatime**. Men hendes hofdame von Plessen fik hende til at afslå -– skulle hun være med, så skulle det være som hovedrolle. Kongen tog ikke -det krav alvorligt, så hun var ikke med. Det var en typisk episode i et -ægteskab mellem en 17-årig fætter og en 16-årig kusine, som fungerede -virkelig dårligt. Sådan nogle detaljer kendte folk ikke, selv om der gik -rygter om kongens sære opførsel og natlige aktiviteter. - -Vil du vide mere om Christian, Caroline Mathilde og Strueensee (der endnu -ikke var trådt ind på dén scene) kan du [[klikke her og læse i Vejviseren|/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/]] -eller tage turen om [[En Kongelig Affære.|/royalaffair]] - -[[!img Lekain-OrosmaneinZaire.jpg class="tall" caption="Den samtidige franske skuespiller Lekain i rollen som Orosman"]] - -**Notabene** -> Jeg ej citeret har Zaire af Voltaire, -> For stykket er på fransk og versene er svære. - -## Zarine - -I 1772 havde et nyt stykke premiere, skrevet af den norske teolog Johan Nordahl Brun, -med titlen Zarine. Ligesom Zaire foregår det i eksotiske omgivelser og med -højstemte følelser på spil. Den mediske prins **Stryange** har overvundet -Sakernes dronning **Zarine**. Hans svigefulde næstkommanderende **Lorano** -ægger ham til at efterstræbe den ædle, men forsvarsløse dronning, så Lorano -selv kan stræbe efter prinsens hustru **Rhetea**. - -Stryange er splittet mellem dyd og lyst på denne måde (et kort uddrag). - -> Hvad Strid udi mit Bryst, en Ild den anden møder: -> af Ømhed nu for Dig, Rhetea, Hjertet bløder, -> nu Sacers Dronning vandt, og hendes Yndighed -> udjager af mit Bryst min første Kjærlighed. -> Nu Pligt og Ed igjen mit Hjerte sønderriver, -> min Elskov hader jeg og selv min Bøddel bliver. - -Efter temmelig meget af sådanne ytringer opfyldes tragedien ved at den -stakkels prins dør for egen hånd, til stor ulykke hos de andre – og skurken straffes. - -[[!img brun_guld.jpg class="tall"]] - -Forfatteren Johan Nordal Brun gik videre til en strålende karriere som forfatter, -norsk patriot og biskop. Her har han lagt ansigtstræk til et guldsegl fra det Kgl, Norske Videnskabernes Selskab. - -## Strømper - -Nordahl Brun var medlem af det Norske Selskab, ligesom Wessel. -Ved opførelsen af stykket var der feststemning hos Madam Juel, -hvor Wessel også fejrede sin landsmand. Men en djævel havde taget ved Wessel. -Seks uger efter kunne han præsentere sit svar i genren, ”Kærlighed uden Strømper”. -Her er de samme smukke vers og store følelser, men dramaets personer -er ikke orientalske fyrster og dronninger. - -Persongalleriet minder mere om tjenerskabet i en Holbergkomedie. -**Grethe** vågner af en drøm med den grille i hovedet, at hvis hun ikke -bliver gift samme dag, så bliver hun det aldrig. Men hendes forlovede, -skræddersvenden **Johan**, har ingen strømper, og det går ikke at gifte sig -uden denne beklædningsgenstand. Så først lokker Grethe sin tidligere -kæreste **Mads**, der har strømper. Så ombestemmer hun sig da Johan dukker -op, og hun forkaster Mads. Med hjælp fra veninden **Mette** får hun Johan -til at stjæle et par af Madses strømper. - -Den stakkel skræddersvends kvaler griber ind i hans sjæl. - -> Oh hvilken Qval og Strid! Mit Hjerte splittes ad! -> Dyd! Elskov! Kan I to ej søbe af ét Fad? -> En af jer vinde må, den anden må fordømmes. -> To store i en Sæk kan ingenlunde rummes, -> Men Sækken, som I to kan ikke rummes i, -> Tilgavns undgælde må for Eders Klammeri. -> Mit hjerte revner snart,. Jeg elsker eder begge. -> Du Elskov er mit liv, Du Dyd min Kæle-Dægge! - -Det må jo ende tragisk og gør det også i 5. akt, da samtlige medvirkende -efter tur stikker sig ihjel på scenen efter tur af henholdsvis anger, -græmmelse, ærgrelse og affekt… og for Mads' fortrolige ven **Jespers** vedkommende: - -> Hvi skulle Mette dø: Jeg ej årsagen ved. -> Men når de alle dø, så må jeg og af sted! - -Wessel føjer en epilog til stykket, hvor den antikke gud Mercurius selv -kommer ned og efterhånden får opvækket de døde. Motivet til at forfatteren -skriver efterskriftet er åbenbart, at hvis han ikke selv forsynede stykket -med en halvdårlig Happy Ending, så ville der komme en anden og gøre det endnu ringere. - -"Kærlighed uden Strømper" var Wessels eneste stykke. Det blev skrevet til -skrivebordsskuffen, men udgivet efter opfordring fra venner. -Det gik over scenen til publikums hulkende latter i efteråret 1772 -– i øvrigt samme år, hvor Stuensee var plevet halshugget og parteret på Østre Fælled. - -Det var den spidse lille sag, der punkterede sæbeboblen af højstemt episk -udladning på den danske scene, det var slut med Zaire, Zarine og de meget store følelser på vers. - -[[!img love-stockings.jpg class="tall"]] - -"Kærlighed uden Strømper" bliver til gengæld stadig sat op. Her på Det Kongelige Teater -i 1973 med Erik Mørk som Johan (med strømper på i denne scene) og Birgitte Price som Grete. - -Efter sigende havde Nordahl Brun også grinet af parodien. Men jeg mistænker at den har naget ham. -Modsat Wessel var han en målrettet mand, der kunne tæmme sin pen i højere sagers tjeneste. -Han var en norsk patriot, der skrev flere stykker og blev stamfader til den norske nationalromantik. -Han gav udtryk for danskkritiske holdninger, men gjorde alligevel gejstlig karriere og -endte som Biskop i Bergen. Han blev medlem af Eidsvoll-forsamlingen, der erklærede Norges -uafhængighed fra Danmark d. 17. maj 1814. Gennem tiden blev hans udfald mod Danmark og danskerne alt mere bitre. - -Johan Herman Wessel blev hængende i København. Han tog ikke tilbage for at -blive præst og biskop. Han blev ikke genial videnskabsmand som sin bror. -Han steg ikke til tops i Danmark og blev feteret skribent og baron som Ludvig Holberg. -Efter nogle år med usikker indkomst, ægteskabelige rivninger og dårligt helbred, døde han i 1785. - -Han skrev dette gravskrift over sig selv: - -> Han åd og drak, -> Var aldrig glad, -> Hans støvlehæle gik han skæve -> Han ingenting bestille gad – -> Til sidst han gad ej heller leve. - -På mindepladen på Gråbrødretorv er han mindet – hvor den ene Amor-engel rammer den anden i bagdelen med sin pil. - -[[Skoleopgave om 1772 og andre årstal på Gråbrødretorv|/skole/opgaver/aarstalstorv]] - ---- - -### Kilder -Yøstein Rottem: *Vårt København* (7 norske forfattere og København) -Johan Herman Wessel:*Digte*, København 1966 -Om Zaire og Christian VII som Orosman: Ulrik Langen: *Den Afmægtige* (2008) -Om Zarine: P. Hansen: *Illustreret Dansk Litteraturhistorie, Bind 2: Oplysningens Tidsalder*. (København 1902) - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel personer wessel emne norge tid 1700-tallet oplysning ]] -[[!meta date="2014-07-03"]] diff --git a/vejviseren/wessel1772/index.md b/vejviseren/wessel1772/index.md new file mode 100644 index 00000000..d80a7e66 --- /dev/null +++ b/vejviseren/wessel1772/index.md @@ -0,0 +1,238 @@ +[[!meta title="Johan Herman Wessel, Kærlighed uden Strømper i 1772"]] + +[[!if test="included()" then=""" + +[[!img love-stockings.jpg link="/vejviseren/wessel1772" class="blog"]] + +"Kærlighed uden Strømper" var et satirisk pletsskud fra 2. sal. +En hel genre af drama blev skudt for boven af Johan Herman Wessel. +Stykket er udødeligt, selvom "strømperne" der er genstand for intrigen forlængst er forsvundet fra herremoden. + +[[Læs mere...|/vejviseren/wessel1772]] + +""" +else=""" +# Kærlighed Uden Strømper i 1772 - Satirens pil fra Gråbrødretorv 3 + +På det røde hus Gråbrødre Torv 3 sidder en mærkværdig mindeplade oppe +under anden sals vinduer. Den ene bevingede amor med bue og pil skyder +den anden bevingede amor i bagdelen: + +**JOHAN HERMAN WESSEL +BOEDE HER 1772 DA HAN SKREV +KJÆRLIGHED UDEN STRØMPER** + +[[!img wesselmindeplade.jpg class="solo"]] + +Bag den løjerlige titel gemmer der sig en sensation på den danske scene, +og bag navnet Wessel gemmer der sig en af de store komiske talenter i +Danmarks og Norges litterære historie. + +Wessel var kommet fra Norge for at studere, som så mange andre. Her faldt +han meget godt til rette. Wessel var en oplysningsmand ligesom sin ældre +landsmand Holberg. Men modsat Holberg var Wessels kød skrøbeligt og rygraden +var ikke den stærkeste. Så han bukkede under for tre fristelser som Holberg +ikke faldt for: Dovenskab, brændevin og ægteskab. + +Om sin lillebror Casper skrev han: + +> Han tegner landkort og læser loven +> Han er så flittig som jeg er doven. + +Caspar Wessel gjorde senere banebrydende arbejde med at beskrive komplekse tal. +Johan Herman til gengæld satte pris på det gode liv, og lod sig ikke forlede +af høje idealer. Han var blevet lokket med mad til et selskab for at sige et +vers om kærligheden, men der blev kun serveret håndmadder. + +> At Kærlighed er ikke had +> Og Smørrebrød er ikke mad +> Det er for tiden hvad jeg ved +> Om Smørrebrød og Kærlighed. + +Før Youtube, TV og radio måtte man invitere (og fodre) digtere og musikere +for sin underholdning. Og i dette tilfælde var det vel at mærke 100 år før +smørrebrødet blev højt belagt. + +[[!img wessel400.jpg class="tall"]] + +Wessel var særlig i sit es i Norske Selskab i et par værelser hos Madam Juel, +der holdt kro i Sværtegade. I dag hedder stedet Wessels Kro. Her blev drukket +og digtet – og her blev snakket norsk selvstændighed. Ikke at Wessel led af +fædrelandskærlighed (ud over at man i Norske Selskab generelt var mindre +glad for jyder). Det var mest drikkeviser og satiriske vers han var mester for. + +> Afholdenhed! Du Vises Dyd, +> Som jævn og sej, men varig Fryd +> I et langvarigt liv os byder! +> Du tager det vel ei ilde op, +> At jeg dog heller i Gallop +> I kort, men heftig Lyst mig fryder. + +Wessel var evighedsstudenten, og så den forliste student blandt de generelt +flittige norske studerende. Han overlevede som sproglærer og oversætter for +det Kongelige Teater. Ud over det skrev han korte og lange digte – oftest +satiriske, med titler som ”Smeden og Bageren”, og ”Mosters Pølser” og ”Hundemordet”. +Skrevet med lune og indsigt i sine snusfornuftige landsmænd både nord og syd for Skagerak. + +[[!inline pages="video/2014/wessel" raw=yes]] + +Han skrev et enkelt drama i 1772 under den løjerlige titel "Kærlighed Uden Strømper". +Det skabte sensation på scenen og teaterhistorie. + +## Højmodige vers + +I 1700-tallet huserede der en særlig slags højstemt tragedie på scenerne, +hvor ædle mennesker blev stedt i frygtelige dilemmaer, og udtalte smukke vers, +der tolkede hvordan dyd, pligt, ære og kærlighed kæmpede i dem. + +### Zaire + +En klassiker i genren var Zaire, skrevet af Voltaire i 1732. Den foregår i +et fjernt og muslimsk land, regeret af den enevældige men retsindige **Orosman**. +Herskeren elsker den kristne slavinde **Zaire**. Men han gribes af skinsyge, +da hun viser særlig omsorg for en fangen kristen ridder. Jalousi strides mod +retfærdighed i fuldendte vers, før Orosman giver efter for de mørkere følelser +og dræber sin elskede. For blot at finde ud af, at ridderen var hendes bror, +som hun plejede ud af søsterlig kærlighed, og han tager sig eget liv. +Alt sammen efter mange store følelser elegant udpenslet på vers. + +Det gamle stykke havde vakt sensation i Danmark nogle år før i 1767, +da Kong Christian VII havde stået på scenen som Orosman. +Faktisk var det den excentriske kongens første større projekt at skaffe +franske skuespillere til landet og optræde med dem. + +Den unge Dronning Caroline Mathilde fik tilbudt en mindre rolle som +slavinden **Fatime**. Men hendes hofdame von Plessen fik hende til at afslå +– skulle hun være med, så skulle det være som hovedrolle. Kongen tog ikke +det krav alvorligt, så hun var ikke med. Det var en typisk episode i et +ægteskab mellem en 17-årig fætter og en 16-årig kusine, som fungerede +virkelig dårligt. Sådan nogle detaljer kendte folk ikke, selv om der gik +rygter om kongens sære opførsel og natlige aktiviteter. + +Vil du vide mere om Christian, Caroline Mathilde og Strueensee (der endnu +ikke var trådt ind på dén scene) kan du [[klikke her og læse i Vejviseren|/vejviseren/2013/februar/kgl_aff_tilbud/]] +eller tage turen om [[En Kongelig Affære.|/royalaffair]] + +[[!img Lekain-OrosmaneinZaire.jpg class="tall" caption="Den samtidige franske skuespiller Lekain i rollen som Orosman"]] + +**Notabene** +> Jeg ej citeret har Zaire af Voltaire, +> For stykket er på fransk og versene er svære. + +## Zarine + +I 1772 havde et nyt stykke premiere, skrevet af den norske teolog Johan Nordahl Brun, +med titlen Zarine. Ligesom Zaire foregår det i eksotiske omgivelser og med +højstemte følelser på spil. Den mediske prins **Stryange** har overvundet +Sakernes dronning **Zarine**. Hans svigefulde næstkommanderende **Lorano** +ægger ham til at efterstræbe den ædle, men forsvarsløse dronning, så Lorano +selv kan stræbe efter prinsens hustru **Rhetea**. + +Stryange er splittet mellem dyd og lyst på denne måde (et kort uddrag). + +> Hvad Strid udi mit Bryst, en Ild den anden møder: +> af Ømhed nu for Dig, Rhetea, Hjertet bløder, +> nu Sacers Dronning vandt, og hendes Yndighed +> udjager af mit Bryst min første Kjærlighed. +> Nu Pligt og Ed igjen mit Hjerte sønderriver, +> min Elskov hader jeg og selv min Bøddel bliver. + +Efter temmelig meget af sådanne ytringer opfyldes tragedien ved at den +stakkels prins dør for egen hånd, til stor ulykke hos de andre – og skurken straffes. + +[[!img brun_guld.jpg class="tall"]] + +Forfatteren Johan Nordal Brun gik videre til en strålende karriere som forfatter, +norsk patriot og biskop. Her har han lagt ansigtstræk til et guldsegl fra det Kgl, Norske Videnskabernes Selskab. + +## Strømper + +Nordahl Brun var medlem af det Norske Selskab, ligesom Wessel. +Ved opførelsen af stykket var der feststemning hos Madam Juel, +hvor Wessel også fejrede sin landsmand. Men en djævel havde taget ved Wessel. +Seks uger efter kunne han præsentere sit svar i genren, ”Kærlighed uden Strømper”. +Her er de samme smukke vers og store følelser, men dramaets personer +er ikke orientalske fyrster og dronninger. + +Persongalleriet minder mere om tjenerskabet i en Holbergkomedie. +**Grethe** vågner af en drøm med den grille i hovedet, at hvis hun ikke +bliver gift samme dag, så bliver hun det aldrig. Men hendes forlovede, +skræddersvenden **Johan**, har ingen strømper, og det går ikke at gifte sig +uden denne beklædningsgenstand. Så først lokker Grethe sin tidligere +kæreste **Mads**, der har strømper. Så ombestemmer hun sig da Johan dukker +op, og hun forkaster Mads. Med hjælp fra veninden **Mette** får hun Johan +til at stjæle et par af Madses strømper. + +Den stakkel skræddersvends kvaler griber ind i hans sjæl. + +> Oh hvilken Qval og Strid! Mit Hjerte splittes ad! +> Dyd! Elskov! Kan I to ej søbe af ét Fad? +> En af jer vinde må, den anden må fordømmes. +> To store i en Sæk kan ingenlunde rummes, +> Men Sækken, som I to kan ikke rummes i, +> Tilgavns undgælde må for Eders Klammeri. +> Mit hjerte revner snart,. Jeg elsker eder begge. +> Du Elskov er mit liv, Du Dyd min Kæle-Dægge! + +Det må jo ende tragisk og gør det også i 5. akt, da samtlige medvirkende +efter tur stikker sig ihjel på scenen efter tur af henholdsvis anger, +græmmelse, ærgrelse og affekt… og for Mads' fortrolige ven **Jespers** vedkommende: + +> Hvi skulle Mette dø: Jeg ej årsagen ved. +> Men når de alle dø, så må jeg og af sted! + +Wessel føjer en epilog til stykket, hvor den antikke gud Mercurius selv +kommer ned og efterhånden får opvækket de døde. Motivet til at forfatteren +skriver efterskriftet er åbenbart, at hvis han ikke selv forsynede stykket +med en halvdårlig Happy Ending, så ville der komme en anden og gøre det endnu ringere. + +"Kærlighed uden Strømper" var Wessels eneste stykke. Det blev skrevet til +skrivebordsskuffen, men udgivet efter opfordring fra venner. +Det gik over scenen til publikums hulkende latter i efteråret 1772 +– i øvrigt samme år, hvor Stuensee var plevet halshugget og parteret på Østre Fælled. + +Det var den spidse lille sag, der punkterede sæbeboblen af højstemt episk +udladning på den danske scene, det var slut med Zaire, Zarine og de meget store følelser på vers. + +[[!img love-stockings.jpg class="tall"]] + +"Kærlighed uden Strømper" bliver til gengæld stadig sat op. Her på Det Kongelige Teater +i 1973 med Erik Mørk som Johan (med strømper på i denne scene) og Birgitte Price som Grete. + +Efter sigende havde Nordahl Brun også grinet af parodien. Men jeg mistænker at den har naget ham. +Modsat Wessel var han en målrettet mand, der kunne tæmme sin pen i højere sagers tjeneste. +Han var en norsk patriot, der skrev flere stykker og blev stamfader til den norske nationalromantik. +Han gav udtryk for danskkritiske holdninger, men gjorde alligevel gejstlig karriere og +endte som Biskop i Bergen. Han blev medlem af Eidsvoll-forsamlingen, der erklærede Norges +uafhængighed fra Danmark d. 17. maj 1814. Gennem tiden blev hans udfald mod Danmark og danskerne alt mere bitre. + +Johan Herman Wessel blev hængende i København. Han tog ikke tilbage for at +blive præst og biskop. Han blev ikke genial videnskabsmand som sin bror. +Han steg ikke til tops i Danmark og blev feteret skribent og baron som Ludvig Holberg. +Efter nogle år med usikker indkomst, ægteskabelige rivninger og dårligt helbred, døde han i 1785. + +Han skrev dette gravskrift over sig selv: + +> Han åd og drak, +> Var aldrig glad, +> Hans støvlehæle gik han skæve +> Han ingenting bestille gad – +> Til sidst han gad ej heller leve. + +På mindepladen på Gråbrødretorv er han mindet – hvor den ene Amor-engel rammer den anden i bagdelen med sin pil. + +[[Skoleopgave om 1772 og andre årstal på Gråbrødretorv|/skole/opgaver/aarstalstorv]] + +--- + +### Kilder +Yøstein Rottem: *Vårt København* (7 norske forfattere og København) +Johan Herman Wessel:*Digte*, København 1966 +Om Zaire og Christian VII som Orosman: Ulrik Langen: *Den Afmægtige* (2008) +Om Zarine: P. Hansen: *Illustreret Dansk Litteraturhistorie, Bind 2: Oplysningens Tidsalder*. (København 1902) + +"""]] + +[[!tag blog vejviseren ]] +[[!tag artikel personer wessel emne norge tid 1700-tallet oplysning ]] +[[!meta date="2014-07-03"]] -- cgit v1.2.3