From e30097f4a9ffc42d57df2c463ae4770b61ff8769 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Mon, 16 Mar 2020 19:15:01 +0100 Subject: rename *.mdwn to */index.md, except index/topbar/farbar/sidebar files command: ``` perl -MPath::Tiny -WE 'use strict; path(".")->visit(sub{return unless -f && /\.mdwn$/; my $stem=$_->basename(".mdwn"); my $new=$_->sibling($stem,"index.md"); return if $stem =~ /^index|topbar|sidebar|farbar|footer$/ || $new->exists; $new->parent->mkpath; system("git","mv", $_, $new)},{recurse=>1})' ``` --- vejviseren/sak_om_1848.mdwn | 163 -------------------------------------------- 1 file changed, 163 deletions(-) delete mode 100644 vejviseren/sak_om_1848.mdwn (limited to 'vejviseren/sak_om_1848.mdwn') diff --git a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn b/vejviseren/sak_om_1848.mdwn deleted file mode 100644 index 762e8dcc..00000000 --- a/vejviseren/sak_om_1848.mdwn +++ /dev/null @@ -1,163 +0,0 @@ -[[!meta title="Søren Kierkegaard vs. Folkestyret"]] - -[[!if test="included()" then=""" -[[!img guldalderkamp.jpg class="blog" link="/vejviseren/sak_om_1848"]] - -Søren Kierkegaard er ikke ude på at gøre det nemt for nogen. Læs hans -svadaer om demokratiet. Han sætter fingrene på et par ømme punkter. - -[[Læs mere...|/vejviseren/sak_om_1848]] - -""" -else=""" - -# Søren Kierkegaard vs. Folkestyret - -Indskrift på en grav: *Dagspressen er staternes ulykke, »Mængden« det onde i verden.* - »Hiin Enkelte« - -Søren Kierkegaard prøver ikke på at gøre det nemt for hin enkelte, -Han har nedfældet kritiske holdninger og knubbede ord om folkestyret. -”Martsrevolutionen” i 1948 fyldte ham med afsky, og det er tydeligt -ud fra hans dagbogsoptegnelser. - -[[!img kierkegaard_frimaerke-danmark-30.jpg class="tall"]] - -Man kan ikke bare affeje Søren Kierkegaard som en underlig reaktionær -statut, der sukkede efter enevælden. For han trykker på nogle af -demokratiets ømme punkter. Forholdet mellem den enkelte og flertallet, -mellem pressen og den offentlige mening, mellem medborgerne, der også -er med til at bestemme over hinanden. - -Her følger nogle spredte uddrag fra Søren Kirkegårds dagbøger – og til -sidst en længere optegnelse. - -[[Følg i hælene på Kierkegaard til flere artikler om ham i Vejviseren|/vejviseren/kierkegaard-gaar/]] -[[Kierkegaard København Byvandring|/kierkegaardvandring/]] - -## Uddrag, opstød og udfald fra dagbøgerne 1846-1848 - -> Den dag da pøbelen her i byen slår mig i hatten (og den dag er måske -> ikke langt borte) den dag har jeg sejret. - ---- - -> Herskesyg er mængden, og mener sig betrygget mod al gengældelse, thi -> hvor skal man få fat på mængden. - Det hvad vi kalder oppositionen her -> hjemme, lever endnu i den gamle sludder om, at bekæmpe regeringstyranniet. -> Når en politibetjent begår den ubetydeligste forseelse, hvorfor han oven -> i købet bliver straffet af foresatte, så bliver der alarm; men om publikum, -> mængden, pøbelen, den offentlige mening o.s.v. år efter år afstedkommer -> de væmmeligste afskyeligheder og misbrug af magten: ja, det tør -> oppositionen ikke tale om. Enten kan den ikke begribe, at det er -> afskyeligheder, siden det er oppositionens afgud, der gør det, eller den -> ser det, men tør ikke påtale det, fordi den er fej. Når en mand nu om -> stunder udsættes for en lille forurettelse, men vel at mærke af kongen, -> af en højtstående o.s.v., så har alle sympati med ham, han er martyr. -> Men når et menneske dag ud og dag ind forhånes, forfølges, mishandles, -> åndeligt forstået, af mængdens og pøbelens og publikums o.s.v.s dumhed, -> nysgerrighed, frækhed: så er det aldeles i sin orden, det er ingenting. - ---- - -> Til sidst bliver hele verdenshistorien vrøvl. Man afskaffer aldeles -> handling; for så vidt der sker noget er alt begivenhed. Den magt, der er -> den stærkere handler ikke, ved ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke -> bestemt - med mindre at der er nogen enkelt mand i spidsen, en hero. -> Nej som abstractum tvinger man in abstracto de svagere til at gøre noget, -> lidende - og dette bliver begivenheden. Man stormer mod slottet i Paris, -> en ubestemt folkemængde, som ikke ved hvad den selv vil, uden bestemt tanke. -> Så flygter kongen - og så er det republik. Vrøvl. - -> Herhjemme rykker en 15.000 mennesker syngende mod slottet. Man har -> forlangt et ministerium: Hvidt, nej, man har benyttet ganske ubestemte -> udtryk om at omgive tronen med folkeligsindede mænd; end mindre har man -> forlangt ansvarlige ministre. Så bliver Frederik VII altereret, gør Hvidt -> o.s.v. til ministre, til ansvarlige - og folket jubler, det er folkets sejr. -> Mig synes det er mere til at græde over, over al den umenneskelige fejhed, -> hvor der ikke findes spor af personligt mod. - -[[!img 1848optog.jpg class="solo"]] - -[[Læs om de dramatiske martsdage i 1848 - og andre optog der skrev sig ind -i Danmarkshistorien|/vejviseren/grundlovsoptog]] - ---- - -> I dette øjeblik må der naturligvis ingen opposition være, ingen modstand -> mod regeringen - og hvorfor? Fordi oppositionen er kommen til regeringen! -> Leve den menneskelige dumhed! Det kan man kalde frihed. - ---- - -> Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til -> at lyde - så siger forældrene: nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, -> det går bedre. Og ved forældrenes respekt for hvad det er at lyde, går det -> virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst -> føde en ulykke af sig. - ---- - -> Min hele betragtning af Danmark gør mit liv uhyggeligt her; der er noget -> uhyggeligt i at vide og være forvisset om et lands undergang, medens alle -> jubler ved tanken om en mageløs fremtid. - ---- - -> Endnu står de fleste med den gamle front mod konge, kejser, konferentsråd -> i stedet for mod mængden. Alt hvad mængden gør, den rædsomste grusomhed, -> det er godt, det er Guds vilje. Aldrig er nogen despot i Østerlandet -> blevet så servilt betjent og smigret af hofkryb, som »mængden« af -> journalisterne, af alle øjeblikkets mennesker. Og så kan man ikke forstå -> min lære om den enkelte. Ja, sagen er, man tør ikke. - -[[!img guldalderkamp.jpg class="solo"]] - -## Lang optegnelse: Om demokratiet - -> Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste, -> ubetinget alt storts og ophøjets undergang. En tyran er dog menneske eller -> et enkelt menneske. Han har dog ordentligvis én tanke selvom det er den -> urimeligste. Man kan nu overveje med sig selv om det er umagen værd for -> den tanke at lade sig slå ihjel, om det således kolliderer med ens egne -> tanker, eller om det ikke er umagen værd. Og så indretter man sig og lever. - -> Men i en folkeregering: hvem er herskeren? Et X eller det evindelige pjat: -> hvad der i ethvert øjeblik er eller har majoriteten - den afsindigste af -> alle bestemmelser. Når man ved, hvorledes det går til med at få majoritet -> og hvorledes den kan fluktuere, at så dette nonsens er det regerende! - -> En tyran er dog kun én; man kan altså, hvis det så synes én, indrette -> sig på at undgå ham, leve fjernt fra ham o.s.v. Men hvor skal jeg i en -> folkeregering undfly tyrannen? Ethvert menneske er jo, i en vis forstand, -> tyrannen; det er blot han skaffer et opløb: en majoritet. - -> En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for -> ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke -> falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg -> står op, hvad jeg læser o.s.v. - ordentligvis ved han slet ikke af, at -> jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende. -> Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven -> på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre. Og hvis -> ikke, ja da er det en forbrydelse - en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse! - -> En folkeregering ville i maksimum skaffe nogle martyrer, af hvilke den -> har fortjeneste som Josephs brødre af Joseph. - -> At leve under en sådan regering er det mest dannende for evigheden, -> men den største kval så længe det står på. Kun én længsel kan man have, -> hin sokratiske: at dø og at være død. Thi Sokrates, han har døjet i -> denne åndløshed, at numerus er regeringen, at vi ikke alle er lige for -> Gud (thi hvad bryder man sig om Gud i en folkeregering!) men alle lige -> for tallet! Og tallet er just det onde, som det også i Åbenbaringens Bog -> bruges således prægnant. En folkeregering er det sande billede på helvede. -> Thi selvom man skulle holde dens kval ud, det var dog en lise, hvis man fik -> lov til at være ene, men det kvalfulde er netop, at »de andre« tyranniserer én. - -[[!template id=note text="""kilde: A. Egelund Møller: Søren Kierkegaard om politik, Kbh. 1975. Fundet via hjemmesiden [NOMOS](http://www.nomos-dk.dk/konservative/kierkegaard8.html)"""]] - -"""]] - -[[!tag blog vejviseren ]] -[[!tag artikel personer kierkegaard guldalder]] -[[!meta date="2015-05-27"]] - -- cgit v1.2.3