diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren')
| -rw-r--r-- | vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn | 7 |
1 files changed, 4 insertions, 3 deletions
diff --git a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn index db1c53b8..c2739777 100644 --- a/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn +++ b/vejviseren/tove_ditlevsen_paa_stedet.mdwn @@ -55,7 +55,7 @@ Der kan være et problem med parallel viden, hvor eleverne opererer med en priva Mere generelt kan elevernes opfattelse af ”ekskursion” og ”undervisning” komme i vejen for læringen. Hvis de fx har oplevet at udendørs bevægelse er ren transport, eller forveksler en faglig udflugt med en social. De skal koncentreres via øjenkontakt, samtale og mindes om hvad rammerne for turen er. Deres oplevelse af stedet skal inddrages i undervisningen, og de skal inviteres til dialog. Jeg sørger for at beskrive det de faktisk ser, og få det med i dialogen. Hvad er bygningers alder og mulige funktion? Kan de se årstal. Se at en nuværende stuelejlighed er en tidligere butik. Er husene bygget for de rige eller for de fattige? Spørgsmålene gør de unge tilstedeværende og observerende snarere end at være tilskuere, og opbygger en forventning. Byrummets lyde og visuelle forstyrrelser er en del af oplevelsen, og man skal anerkende disse, for at de opleves som del af helheden, i stedet for at blive Hvis en lastbil kommer larmende forbi, holder man en kort pause, og holder øjenkontakt. Ved at være i pagt med omgivelserne gør man omgivelserne relevante. -[[istedgade_1912.jpg class=solo caption="Selvom Vesterbro ikke var det pæneste kvarter, var Istedgade en aktiv handelsgade i starten af det 20. århundrede, med mange fristelser og farer. Reklameplakat fra 1912"]] +[[!img istedgade_1912.jpg class=solo caption="Selvom Vesterbro ikke var det pæneste kvarter, var Istedgade en aktiv handelsgade i starten af det 20. århundrede, med mange fristelser og farer. Reklameplakat fra 1912"]] ##Veje til Barndommens Gader *"Gaden ligner en pige, der ligger på ryggen med hovedet ved Enghave Plads, ungt og uskyldigt med grønne træer, springvand og Frelsens Hær-møder hver onsdag med sang, bekendelse og guitarklimpren. Men ved Gasværksvej spredes benene og strækker sig lange og letsindige ned mod banegården.”* @@ -76,7 +76,7 @@ Vandringen går fra Enghave Metro – med et blik på Enghaveparken – og op ti Den går bag om bygningen gennem et tidligere industriområde (hvor der nu er børnehave og supermarked) og ud ad en passage til Hedebygade. Dette bygger op til det tætte møde med Tove Ditlevsen og hendes liv og fiktion. -[[!img hedebygade_still.jpg class=solo caption="Hedebygade fra filmen Barndommens Gade, med fortiden genskabt i 1987."]] +[[!img hedebygade_still.png class=solo caption="Hedebygade fra filmen Barndommens Gade, med fortiden genskabt i 1987."]] ###Ind i kroppen, ud på gaden. Hedebygade som Barndommens Gade. @@ -94,6 +94,7 @@ Svaret er, at der er mor og far (mellem linjerne, nede i ægtesengen) og to stor Den faktiske Tove Ditlevsen havde den samme mængde privatliv, der begrænsede sig til nogle skuffer i en kommode, hvor hun fx gemte bogen, hvor hun skrev sine første digte. At forstå de hjemlige rammer for Tove Ditlevsen er meget brugbart for at læse hendes værk, og følge hende i ud verden, både som ung og som forfatter. Det er de færreste teenagere der lever på den måde i dag. Og når der er nogle, så er det nok ikke noget de fortæller om. Hvad enten man selv lever småt eller ej, har brug for at vide, at det var sådan mange mennesker boede i Danmark før i tiden. +[[!img tovebaggaard.png class=solo caption="Tove Ditlevsen på genbesøg i baggården Hedebygade 30A. Foto: Birthe Melchiors ca. 1950"]] ###Ude blandt facaderne @@ -172,7 +173,7 @@ Ingen er fuldkommen, men vi kan vise vej så godt vi magter. Stedet for undervisningen kan bruges bevidst til at åbne det faglige indhold. Det gør man netop ved at respektere elevernes tilstedeværelse, og sørge for at de er indlevende observatører og ikke kun tilskuere. Indlevelse i teksten og medlevelse på stedet, stimulerer sanser og fantasi og hjælper dem til at følge åbent og nysgerrigt med. Det giver dem også en nøgle til stedet for undervisningen, ikke bare som baggrund for noget fagligt, men som et sted i sig selv, som man kan besøge igen. I tanken eller i virkeligheden. -[[!img toveregn.jpg class=solo]] +[[!img toveregn.jpg class=solo caption="Tove Ditlevsen i Hedebygade 1967, foto Per Pejstrup"]] --- |