diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren')
| -rw-r--r-- | vejviseren/tidsquiz2020.mdwn | 36 |
1 files changed, 25 insertions, 11 deletions
diff --git a/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn b/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn index 7621a4b1..43fb929a 100644 --- a/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn +++ b/vejviseren/tidsquiz2020.mdwn @@ -27,17 +27,31 @@ Find fire tal ud fra følgende spørgsmål: *1572 er det korrekte svar* -Svaret på tidsquizzen fra 21.2 er 1572. Det var året Tycho Brahe observerede en stærkt skinnende stjerne der var dukket op i himlen og skrev "De Nova Stella". Det helt vilde var at stjernen var helt ny. For man var vant til at tænke at alting var det det gamle, og kun Evigheden ventede forude. -Der var andre tegn i tiden og store begivenheder, der med knagen og brag bevæger verden fra Middelalder til en ny tid. Men hvornår slutter middelalderen? Det er svært at sige, for ingen i Middelalderen brugte det begreb. Men her er nogle bud fra fra senere historikere -- Tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453, der ændrede magtforholdene i Europa. -- Opdagelsen af den Nye Verden i 1492 (Selvom det var noget de fleste folk først langsom indså betydningen af). -- Reformationen fra 1518 og frem (og det faktum at den bed sig fast). I Danmark blev reformationen endligt gennemført i 1536. - -Heller ikke tilsynekomsten af den Nye Stjerne i November 1572 fik de lærde til at ændre deres verdensbillede. Men tiden var gået i slag, eller klar til at rette sig efter videnskaben. Det var det forsinkede lys fra en stjerne der brændte op i eksplosion på måske 8000 lysårs afstand, som var Tycho Brahes Stella Nova. Det vil sige at det var lang tid siden eksplosionen var sket, før lyset nåede jorden i november 1572. Men det var nyt, nyt verdensomvæltende nyt, at stjerner kunne være nye. - -I 1582 besluttede pave Gregor 13. at bringe kalenderen i sync med det astronomiske år. Og selvom det var en praktisk idé, så tog det over 100 år før den reform blev gennemført i Danmark, for man kunne ikke bare følge den katolske paves eksempel i det protestantiske Danmark. Ændringen skete i år 1700 i Frederik IV's første hele regeringsår. Det var den geniale astronom Ole Rømer der havde overbevist majestæten om det var en god idé. (Samme Ole Rømer, som havde bevist lysets hastighed med sine målinger.) - -Endelig er det er begrebet "døgn" der er ret specielt skandinavisk.''' +Svaret på tidsquizzen fra 29.2. er 1572. +Det var året Tycho Brahe observerede en stærkt skinnende stjerne, der var dukket op i himlen, og skrev "De Nova Stella". +Det helt vilde var at stjernen var helt ny. +For man var vant til at tænke at alting var ved det gamle, og kun Evigheden ventede forude. +Der var andre tegn i tiden og store begivenheder, der med knagen og brag bevægede verden fra middelalder til en ny tid. +Men hvornår slutter middelalderen? Det er svært at sige, for ingen i Middelalderen brugte det begreb. Men her er nogle bud fra fra senere historikere + + - Tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453, der ændrede magtforholdene i Europa. + - Opdagelsen af den Nye Verden i 1492 (Selvom det var noget de fleste folk først langsom indså betydningen af). + - Reformationen fra 1518 og frem (og det faktum at den bed sig fast). I Danmark blev reformationen endligt gennemført i 1536. + +Heller ikke tilsynekomsten af den Nye Stjerne i november 1572 fik de lærde til at ændre deres verdensbillede. +Men tiden var gået i slag, eller klar til at rette sig efter videnskaben. +Det var det forsinkede lys fra en stjerne der brændte op i eksplosion på måske 8000 lysårs afstand, som var Tycho Brahes Stella Nova. +Det vil sige at det var lang tid siden eksplosionen var sket, før lyset nåede jorden i november 1572. +Men det var nyt, nyt verdensomvæltende nyt, at stjerner kunne være nye. + +I 1582 besluttede pave Gregor 13. at bringe kalenderen i sync med det astronomiske år. +Og selvom det var en praktisk idé, så tog det over 100 år før den reform blev gennemført i Danmark, +for man kunne ikke bare følge den katolske paves eksempel i det protestantiske Danmark. +Ændringen skete i år 1700 i Frederik IV's første hele regeringsår. +Det var den geniale astronom Ole Rømer der havde overbevist majestæten om at det var en god idé. +(Samme Ole Rømer, som havde bevist lysets hastighed med sine målinger.) + +Endelig er der begrebet "døgn", som er ret specielt skandinavisk.''' [[!toggle id="tidtekst" text="Skjul"]] "]] |