diff options
Diffstat (limited to 'vejviseren')
| -rw-r--r-- | vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn | 8 |
1 files changed, 4 insertions, 4 deletions
diff --git a/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn b/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn index 4da8ea69..fed9693c 100644 --- a/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn +++ b/vejviseren/frederiksberg-udflugt.mdwn @@ -1,4 +1,4 @@ -[[!meta title="Det var på Frederiksberg - det var i Maj"]] +[[!meta title="Det var på Frederiksberg..."]] [[!if test="included()" then=""" @@ -14,14 +14,14 @@ else=""" [[!img billednavn.jpg class=deco]] -#Frederiksberg til forskel +#Det var på Frederiksberg... Frederiksberg adskiller sig fra sin nabo København på mange velkendte måder – det lave skattetryk, det konservative overfor det socialdemokratiske, og så det adstadige & rolige frem for stress & jag. Frederiksberg har fået ry for at være pænere, mere stille og måske endda mere kedeligt end København. Men Frederiksberg er mere end fin - nemlig folkelig og fornøjelig. [[!img slotscroquet.jpg size=400x class=solo]] -Dog skal man ikke langt tilbage i nabobyernes historie før man ser, at en del af Frederiksberg tilbød underholdning beboerne fra det trange og mørke København. Frederiksberg Have var selvfølgelig den store attraktion med slot, grønne plæner og romantiske hjørner med grotte, lysthus osv. Dengang som i dag. -Københavnerne kom via Kongevejen, der i dag hedder Frederiksberg Allé. Først kun den kongelige familie; de eneste, der havde ret til at bruge den fornemme allé, som var beskyttet af dybe grøfte og jernlåger. Dernæst – mod slutningen af 1700tallet – blev vejstykket åbnet for borgerne. Om søndagen var der travlt, for de velhavende skulle ud til deres landsteder og middelklassen ville til de små haver og spise før de spadserede i den store. Endelig kom de fattige til fods med picknick-kurve. +Man skal nemlig ikke langt tilbage i nabobyernes historie før man ser, at en del af Frederiksberg tiltrækker beboerne i det trange og mørke København, og lokker med sine forlystelser. Frederiksberg Have var selvfølgelig den store attraktion med slot, grønne plæner og romantiske hjørner med grotte, lysthus osv. Men om aftenen var det teatre, skænkestuer og stemning der trak. Dengang som i dag. +Københavnerne kom via Kongevejen, der i dag hedder Frederiksberg Allé. Først kun den kongelige familie; de eneste, der havde ret til at bruge den fornemme allé, som var beskyttet af dybe grøfte og jernlåger. Dernæst – mod slutningen af 1700-tallet – blev vejstykket åbnet for borgerne. Om søndagen var der travlt, for de velhavende skulle ud til deres landsteder og middelklassen ville til de små haver og spise før de spadserede i den store. Endelig kom de fattige til fods med picknick-kurve. ###Adgang for alle - næsten Netop kurvene med mad og drikke var udtryk for, at haven var blevet åbnet for offentligheden i 1749 og at københavnerne virkelig var desperate efter at komme udenfor voldene og få noget luft. Der kom så mange, at man indførte vagter ved indgangen. Hvis man var for laset klædt, kom man ikke ind – for så kunne man jo gøre sig skyldig i betleri. Hvis man var soldat eller matros kom man ikke ind – for så kunne man jo starte en slåskamp eller to. Og hvis ens kurv var for stor og tung, så kom man heller ikke ind i haven, for så kunne man jo stille sig op som sælger. Så den nutidige dress code, man ser anført ved nogen af beværtningerne langs Pile Allé for at sikre sig det rette publikum, er skam ikke noget nyt. Her der det bl.a. bare arme med tatoveringer man kigger efter. |